14. maj 2007

Flere slags liberale..

Fra Jarl Corduas blog. Interessante ord om DR’s Pieter Raunwe.

“Torsdag i P1 Orientering omtalte DRs analytiker Pieter Raunwe den frafaldne venstremand Leif Mikkelsen som ”superliberalist”. Det er Mikkelsen – forstår man på Pieter Raunwe – fordi han vil have skatten ned, præcis som Anders Samuelsen, der dog ikke får prædikatet ”superliberalist” hæftet på sig.

Så nu ved man det. Hvis man er fra Ny Alliance. og ønsker personskatten sat ned til 40 procent, så er man ”liberal”. Hvis man i stedet fx er Venstremand, men i øvrigt mener præcist det samme, ja så er man ”ultraliberal” eller ”superliberalist”, og så er det per definition lidt suspekt.

  • 10/5-07 P1 Orientering – Ny Alliance får endnu et folketingsmedlem.
  • Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    10. maj 2007

    Pia Christmas Møller talte om en konkret sag, men Politiken fandt en brugbar vinkel

    De Konservative har travlt med at afstand til Dansk Folkeparti i disse dage, men medierne gør nu det meste selv. Pia Christmas-Møller fortæller i dagens Politiken, at hvis Dansk Folkeparti ikke vil gå i forhandlinger for at finde en løsning for 600 afviste irakiske asylansøgere, så må regeringen søge alternative flertal.

    I Politikens referat blev det pludselig til…

    “Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bør opsige samarbejdet med Dansk Folkeparti, når det gælder asylpolitikken. Det mener de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller…”

    Her til morgen kunne man på P1 høre hvorledes en DR-journalist på samme måde forsøgte at tage ordene ud af munden på Pia Christmas Møller, der dog fastholdt at hendes kommentar fra møntet på den konkrete sag. Fra DR Online – Politikens opstramning i fuld aftapning.

  • 10/5-07 DR Online – K vil opsige asylsamarbejde med DF.
  • Oploadet Kl. 17:54 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    

    6. maj 2007

    P1debat, statistisk set

    Den liberale blogger Thomas Oest har set nærmere på P1debat, og opstillet mere end 100 udsendelser efter bias i emne, overskrift, debatgæster og eksperter – fordelt på fem værter. Der er på sin vis ingen overraskelser. Klar anti-borgerlig tendens i både emnevalg og præsentation af samme.

    [P1debat, statistik .xls, 101 kb]

    Oploadet Kl. 20:15 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. april 2007

    Tidligere P1-vært ansat til at varetage “politisk kommunikation” for SF

    Fra dagens Politiken – SF ansætter radiovært som spindoktor.

    Ann Lübbers skal forbedre partiets medlemsblad og rådgive folketingsmedlemmerne, så de bliver bedre til at få de socialistiske budskaber ud over rampen.

    Med ansættelsen af den tidligere vært på P1 Debat har SF nu fire fuldtidsansatte kommunikationsmedarbejdere samt en kampagnemedarbejder. Den ene er ansat som Villy Søvndals personlige rådgiver. Og partiet overvejer at ansætte endnu en kommunikationsmedarbejder.”

    Det er tankevækkende, at en tidligere vært på P1debat kan blive ansat til at skabe “en stærkere politisk kommunikation” for SF, men ikke overraskende. Hendes job på P1 varetages idag af SF’eren Rasmus Jønsson.

    Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    26. april 2007

    Idehistoriker Malene Busk gav en opvisning i politisk korrekt religionskritik

    Forfatterne Jens-Martin Eriksen, Frederik Stjernfelt og idehistoriker Malene Busk mener der er for meget religion i det offentlige rum, og har grundlagt webloggen Kritisk Fornuft. Sidstnævnte (der er adjunkt på Københavns Universitet), var gæst i gårsdagens Krause på tværs, og det blev en opvisning i politisk korrekthed.

    I små halvanden time talte hun om problemet med religioner som sådan, men kunne næsten ikke få sig selv til at sige ordet ‘islam’. Når hun havde de store idehistoriske betragtninger fremme, så definerede hun fint problemet med islam, men talte så om den kristne højrefløj i USA, Indre Mission og præsterne i Dansk Folkeparti.

    Her lidt fra dialogen. Bemærk hvorledes Krause-Kjær næsten tvinger lidt virkelighed frem…

    Malene Busk: … ikke at reproducere nogle rigide, dominerende, autoritære strukturer der berøver al frihed. Det kan eksempelvis være at der er en guru man ikke må sige imod, så bliver man skammet ud af gruppen, eller det kan være at man ikke kan lide – at man simpelthen, at hårene i nakken automatisk rejser sig i nakken på een, når man ser folk marcherer i takt, om det så er i Nordkorea eller i Hitler-Tyskland, eller i det gamle Sovjet, eller det er folk i en af de der mega-churches i USA, hvor de alle sammen står og raller i gudsfrygt. Der står ti tusinde mennesker og overgiver sig til en sådan tv-prædikant, hvor hele den her gruppe-manipulation står som sådan et fascistisk greb, som der er grund til at være kritisk overfor, hvorend man end møder det. De to fløje på venstrefløjen har kunnet samarbejde om mange ting.

    Niels Krause-Kjær: Altså fløjen som var anti-imperialistisk, og fløjen der var anti-fascistisk.

    Malene Busk: Begge fløje har jo lidt begge dele, men de ligger vægt på noget forskelligt, og det gør den forskel, har så sprunget ud i lys lue nu her.

    Niels Krause-Kjær: På hvilken måde? Prøv at beskrive hvad.

    Malene Busk: Den er jo sprunget ud på den måde, at man kan se, at i både Frankrig, Danmark og England – de tre lande jeg nu ved mest om, lad mig sige dele af venstrefløjen går ind og omfavner nogle proto-fascistiske – i min optik – jeg tilhører nok den anti-fascistiske venstrefløj ik’. Man har omfavnet nogle ideologier, nogle religiøse ideologier, som går ud på mandlig dominans, dødsstraf, autoritær godtroenhed over for hellige bøger og så videre.

    Niels Krause-Kjær: Hvem er det? Hvem er det som omfavner hvad?

    Malene Busk: Ken Livingstone for eksempel, som er Røde-Ken.

    Niels Krause-Kjær: – Borgmesteren i London.

    Malene Busk: Netop – borgmesteren i London. Har haft møder med den her type meget konservative, ultra-konservative imamer, og det har været lidt ud fra devisen – jamen, hvis han siger han repræsenterer et diskrimineret mindretal, jamen så er han også god, og så er hans synspunkter også gode, og det samme er sket i Frankrig, hvor det har været venstrefløjen der var med til at anlægge sag mod venstreorienterede satiriske ugeblade, som har gået ind og kritiseret alle religioner. Altså jødedommen, kristendommen, hinduismen – islam, whatever, og gået ind og anlagt sag imod dem for racisme og sådan nogle ting.

    Niels Krause-Kjær: Har vi set noget lignende i Danmark?

    Malene Busk: Ja, det har vi da. Enhedslistens Asmaa – hvad hedder hun? Øhh ja.

    Niels Krause-Kjær: Asmaa er hende som havde et program på DR2, hvor hun var iført tørklæde, og hvor hun nu stiller op til folketinget for Enhedslisten, og som nu senest har givet en diskussion om, kan hun hvis hun bliver valgt, kan hun stå på folketingets talerstol iført tørklæde, og det mener blandt andet Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, at det kan hun ikke. Det svarer til man stod med et nazistisk symbol. Det har givet noget – det er hende vi snakker om.

    Malene Busk: Jaja, det er hende vi snakker om. Det mener jeg så godt hun kan. Fordi jeg mener diskussionen skal tages i ide-diskussionen, og ikke i forbud.

    Kæden hopper tydeligvis af for Malene Busk. Hvis religion er et problematisk fænomen, så må islam pinedød være problemet over dem alle. Hvis religiøse symboler i det offentlige rum er problematiske, så bliver det næsten umuligt at overgå Asmaa’s planlagte tørklæde-stunt fra folketingets talerstol (og ja, jeg håber hun kommer ind).

    Man kan ikke mene religionerne er proto-fascistiske, baseret på en definition af islam, og herefter frikende Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun mener kritikken kun må foregå på et abstrakt niveau. Ikke mindst når samme bruger meget af sin taletid på konkret at gå i rette med Dansk Folkepartis præster.

    Søren Krarup blev i praksis politianmeldt for at give et konkret eksempel, og det gør ikke det hele bedre at Abdul Wahid Pedersen stod bag en af sigtelserne. Den 16. februar i år talte han på P1 om Kenneth Kristensen fra Dansk Folkepartis “konstante heilen”.

    En af personerne citeret herunder blev iøvrigt også anmeldt. I mine ører siger de helt det samme.

    “De samfund, der tager religionen mindst alvorligt, er de samfund, der klarer sig bedst.” (Malene Busk, idehistoriker)

    “Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund…” (Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti)

    Sjældent har en god sag være slettere repræsenteret, og i den virkelige verden er en forskeraktivist som Malene Bush en integreret del af problemet. Hun vil befri os fra en sekulariseret kristendom der fungerer, men If it ain’t broken – don’t fix it.

    PS: I næste uge har samme program Mikael Rothstein som gæst. Emnet er her forskningsfrihed, og der er således lagt op til en mere offensiv islam-apologi.

    Oploadet Kl. 20:13 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer
    

    25. april 2007

    Svend Auken om Polen…

    Svend Auken var gæst i dagens P1 Formiddag med Poul Friis, der havde EU’s forfatningstraktat som emne. Her forsøger han at fordreje forholdet mellem Polen, dens befolkning og dens folkevalgte regering, i et forsøg på at gøre polske værdier til et fænomen koncenteret omkring den konservative Kaczynski-regering.

    P1-Lytter: … Polen er jo netop et land som lige pt træder meget i EU’s vande, hvis man kan sige det sådan. De bevæger sig utroligt meget på grænsen af nogle af de fundamentale regler i det gamle Europa. Såsom menneskerettigheder, og den slags ting der – overfor homoseksuelle, og overfor tidligere kommunister, og jeg skal komme efter dig, og der viser Polen jo helt klart at der er enorme problemer med at få integreret de nye lande…

    Svend Auken: … du kan også vende det om, og sige, at grunden til at det ikke går helt galt i Polen med det der lidt bizarre styre de har i Polen i øjeblikket, ja, det er netop at de er medlem af EU, og underkastet en masse regler, som ligesom tvinger landene til ikke at være ens, men til at operere indenfor nogle demokratiske spilleregler, og det tror jeg spiller en stor rolle i Polen. Glem ikke, at i Polen er det sådan at politikerne er kritiske overfor EU-samarbejdet, men befolkningen er meget positive overfor. Befolkningen bliver mere og mere positive overfor samarbejdet…

    Oploadet Kl. 17:58 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    
    P1 her til formiddag om DR’s spareplan

    Besparelserne i DR betød desværre meget lidt for DR’s folkeopdragende element. Lidt kortere radioaviser, nedgradering af DR Undervisning, lukning af Radiomontage og P1-magasinet Lige lovligt, samt fyring af Mik Schack, og det var alt. Hovedparten af besparelserne rammer sporten, lørdagsunderholdningen og den slags der i forvejen findes i rigelige mængder på kommercielle kanaler.

    Nu skulle man jo så tro, at oppositionen ville være tilfredse, men nej. Enhedslisten var først ude, den øvrige opposition fulgte hurtigt trop, og minsanten om ikke også Dansk Folkeparti hoppede på vognen af frygt for at pensionister ikke fremover kan se større idrætsbegivenheder på DR.

    Jeg hørte P1 hele formiddagen, og kanalen havde allieret sig med flere medieforskere der på hver deres måde
    reciterede Enhedslistens kritik. De mente at besparelserne i løbet af nogle år ville betyde DR’s endeligt, og selvom jeg selvfølgelig kun kan håbe de får ret, så er der absolut intet der tyder på det. Et citat…

    “Økonomisk set for seerne og lytterne, vil det betyde, at sport fjernes fra public service, og derved ikke længere vil være gratis.” (Frands Mortensen)

    En af de øvrige medieforskere var var Ib Bondebjerg. Manden bag flere ‘ideologikritiske’ bøger om det han i 70’erne kaldte ‘Proletarisk offentlighed’ (1976). Glemme må man heller ikke hans banebrydende essay om Bertol Brecht i Kunst er våben: Socialistisk teaterarbejde (1976).

    Derudover var der piveri fra en af DR’s mange underleverandører. Nyd blot Dansk Idræt Forbunds Mogens Mølholm Hansen, der havde de store ord fremme om en spareplan, han intet konkret vidste om.

    “For nogle idrætsgrene vil man, for at være på de smalle programmer som man betaler for tv-rettighederne – Der er jo nogle få idrætsgrene, fodbold og håndbold, i Danmark, der er kommercielt attraktive, men for de mange idrætsgrene, der vil jeg sige, der er det en katastrofe ikke at være på de landsdækkende kanaler bare en gang imellem for at vise hvad det er man laver.” (Mogens Mølholm Hansen)

    På DR’s hjemmeside kan man høre mere om de kvalitetsmæssige konsekvenser af ‘DR´s sparreplan’.

    I forhold til sportstransmissioner, så er problemet for mit vedkommende ikke at DR Sporten fremover må koncentrere sig om at sende smalle idrætsgrene, men at jeg vanskeligt kan se to kommercielle kanaler på samme tid. I aften er menuen…

    TV3+ 20.45 Champions League, semifinale – Chelsea-Liverpool.

    Eurosport 21.00 Snooker World Championship, 1. runde – Ali Carter vs Andy Hicks.

    

    20. april 2007

    Pia Kjærsgaard og en sort labrador

    Fra Selvsving – P1’s ugentlige satiriske indslag. Idag (som altid) om yndlingsaversionen – Fiktionen Pia Kjærsgaard.

    ‘Film-anmelder’: Nu skal vi ikke røbe for meget af handlingen, men den mest kontroversielle ting er jo, at du selv spiller Pia Kjærsgaards elsker.

    ‘Morten Hartz Kaplers’: Det er rigtigt. Altså jeg spiller en sort labrador som Pia Kjærsgaard så får en affære med.

    ‘Film-anmelder’: – Og det har jo virkeligt provokeret mange.

    ‘Morten Hartz Kaplers’: Jamen altså, omvendt er det vel tydeligt for enhver, at det er fri fantasi at hun skulle have et seksuelt forhold til en sort labrador.

    ‘Film-anmelder’: – Fordi vi alle ved, at hun ikke kan lide sorte.

    ‘Morten Hartz Kaplers’: Ja præcis.

    Lyd: 91 kb (mp3).

    PS: Mens jeg sad og bloggede kørte TV’et med jeg Scenen er din på TV2 i baggrunden. Her kunne jeg høre Remee rose en mørk sangerinde: ‘Jeg kommer helt til at tænke på Pia Kjærsgaard… sådan nogle som dig skal vi bare have mange flere af’ (gengivet efter hukommelsen).

    Oploadet Kl. 20:07 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    
    P1 bærer stadig nag…

    For et par år siden gjorde han franske muslimer vrede, da han som indenrigsminister ville håndhæve gældende fransk lov i ghettoiserede forstæder. P1 bærer stadig nag.

    Om Nicolas Sarkozy, Konservative UMP – “autoritær-liberal” (Ulla Holm, 19/4-07)

    Om Segolene Royal, Socialistpartiet – “anti-disciplinær” (Jan Evens, 20/4-07)

    Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    19. april 2007

    P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007

    Det er vel hvad man kunne kalde ideologisk spam. P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007.

    14.08 – 14.46 CIA Airlines (Radiodokumentar af Anders Kjærulff Christensen)

    14.53 – 15.11 Che lever (Radiodokumentar af Cubavennen Isabel Sande Frandsen)

    Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper