19. april 2007

P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007

Det er vel hvad man kunne kalde ideologisk spam. P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007.

14.08 – 14.46 CIA Airlines (Radiodokumentar af Anders Kjærulff Christensen)

14.53 – 15.11 Che lever (Radiodokumentar af Cubavennen Isabel Sande Frandsen)

Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

“Det må halte et sted i vores samfund” sagde Peter Mygind, og talte så udenom i 7 minutter

P1 Morgen bragte idag et indslag med skuespilleren Peter Mygind, som en introduktion til Samfundstanker som kanalen sender sent i aften. Når man kender forhistorien – at Myginds søn to gange inden for de senere måneder er blevet overfaldet af indvandrerbander, så får indslaget en helt ny betydning. Et syv minutter langt indslag – ikke et ord om gerningsmændenes etnicitet, hvad tenderer det groteske, når nu han vælger at gøre overfaldet til symptom for et samfundsproblem med baggrund i dansk ungdomskultur.

Intro: Det kan ikke nytte noget at vi udelukkende tror det er skolen som skal lære børn om vores værdier. Det siger skuespilleren Peter Mygind, der vil have Danmarks forældre til at tage ansvar, for det han beskriver som en voksende koldblodighed blandt Danmarks unge. En koldblodighed han selv har været meget tæt på – en eftermiddag i januar sidder Peter Mygind i sit køkken og venter på at hans ældste søn Julius skal komme hjem fra skolen. Sidst på eftermiddagen går døren så op, og der lyder et skrig fra entreen.

Peter Mygind: Det er et skrig af sorg og vrede, og angst, der simpelthen harmer i min mave. Altså jeg er, jeg kan slet ikke beskrive hvordan min krop reagerer – og han kommer jo bare skrigende og grædende ind igennem døren, og tager sig til hovedet, og min kone styrter ud af badeværelset – ‘hvad er der sket, hvad er der sket?’, og han får så fremstammet at han er blevet overfaldet af nogle unge drenge, og de fulgte efter ham i toget og sparkede ham ned, har taget hans ting, og mens de sparkede ham, der tog de hans tørklæde, hans kasket, hans Ipod, og det var ligesom – så siger jeg, hvor er de – jamen de løb over mod stationen, og så tænker jeg bare – jeg må have fat i dem. Jeg tager skoene på… de er på vej ned mod stationen… de.. jeg skal have fat i dem. Det sker jo her nede på hjørnet, så jeg ved de har stået her, og så har de løbet ned mod stationen…

Så står jeg ligesom her – ‘hvor er I’ – råber jeg, samtidig med at jeg tænker – Okay, hvad er det så lige din plan er nu. Altså, hvad vil du så gøre hvis du fik fat i et bukseben, eller vil du slæbe ti drenge i armene hen af fortorvet til Gentofte Politistation?… Jeg tror ikke jeg havde udøvet vold, men jeg tror jeg havde prøvet på at fange dem, og slæbe dem med hjem…

Der må retfærdighed til. De skal have at vide – ‘de der’ bare have at vide, at det der det må man ikke. Det gør man bare ikke. De skulle simpelthen have at vide, at det har en konsekvens for ham i lige har gjort det imod. Det har en konsekvens for jeres eget liv – hvad fanden sker der?…

De var jo 25 meter væk fra min hoveddør. Jeg havde ligesom en chance for at råbe dem ind i hovedet – ‘det her må i ikke!’ – hvad fanden har I gang i?’… Hvis jeg havde haft min vindue åben, så havde jeg måske ovenikøbet kunne høre dem… Jeg kunne have skræmt dem væk, stoppet det… Et er at han har fået slået hul oppe i hårbunden, at der er blod, et andet er at se hans sorte jakke, hvor du kan se alle de der spark, det er altså – de har bare losset løs. Fuldstændigt som nogle vilde dyr…

Umiddelbart efter vreden, så bliver man ramt af en stor sorg, som forældre, og en afmagt og en angst for ens søn – kan han nu ikke tage hjem fra skole mere. Altså han er 15 år… Det er om eftermiddagen… Man leder febrilsk efter motivation, en årsag – hvad kan have fremtvungent, og jeg spørger ‘Juels’ igen og igen, og han siger – de spurgte hvad vejen hed, og jeg svarede dem, og de spurgte om hvor jeg havde købt mine ting, og de var faktisk meget søde, og jeg svarede dem høfligt, og det næste øjeblik bliver han revet ned bagfra og sparket – altså jeg havde det sådan – de kunne i det bare havde sagt – ‘vi smadrer dig, giv os dine ting eller vi smadrer dig’. Han havde ikke engang muligheden, og så tænker jeg – Hold da op en koldblodighed… de var yngre end ham, men de var bare mange… Hvad er det for en vrede, hvad er det for en koldblodighed, der er nogen der går rundt med. Det går simpelthen ikke – vi må gøre noget ved det. Vi må – de må have en i den grad mangel på – de må ikke have fået nogle værdier hjemmefra om respekt, være ordentlig, opføre sig ordentlig…

Det går ikke – det må halte et sted i vores samfund helt gevaldigt, at noget kan få lov, at denne, at de her stakkels drenge kan få lov at blive ved.

Outro: – og det fortalte Peter Mygind til Bjarke Stender.

Oploadet Kl. 16:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


18. april 2007

Forfatter Lene Andersen på P1 om ‘Frihed og demokrati’

Vita på P1 havde igår inviteret forfatter Lene Andersen i studiet, til en snak om hendes nye bog Frihed og Demokrati, der opridser demokratiets historie. Et kort sekund lød hun som en kulturkonservativ hardliner, men det lykkedes hende ikke at komme ud over relativismens abstrakte selvhad, og det hele var naturligvis blot en måde at introducere kritik af Irak-krigen (bl.a. med brug af ‘olie-kortet’).

Herunder to citater, som illustrerer hvorledes den historiske gennemgang leveres med en solid gang italesættende politisk korrekthed. Først hævder hun at vi alle er stenaldermennesker, og trækker direkte tråde til islam og massepsykosen i forbindelse med Muhammedsagen. Senere er hun forarget over at nogle mener muslimer (mentalt) lever i Middelalderen.

“… det kultiske er en stor del af det at være menneske, og det glemmer vi. For det er jo netop kulten som truer demokratiet, der hvor det er religiøs fundamentalisme der truer demokratiet – det er ikke ideen om Vorherre der er farlig, det er det at 100.000 mennesker pludselig går i ekstase over et eller andet, og kobler fornuften fra, og det er simpelthen vores stenalderhjerner.”

“På nogle områder, siges der, at japanerne [under 2. Verdenskrig] befandt sig i 1400-tallet sådan rent kulturelt, og der er folk der påstår det samme om dele af Mellemøsten og islam.”

Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


17. april 2007

Kaffeklubben på P1… For meget varm mælk – for lidt besk filterkaffe

Jeg hører P1 hver formiddag, og det er ofte en barsk affære. Noget af det værste for tiden er Kaffeklubben, der sendes hver tirsdag fra 10 til 11.30. Med udgangspunkt i danske blogs kommenteres historien af et panel bestående af danske folketingspolitikere. Der er syv partier i folketinget, og panelet har foreløbigt haft følgende syv deltagere

Pernille Rosenkrantz-Theill (Enhedslisten), Pernille Vigsø Bagge (SF), Mette Frederiksen (Socialdemokraterne), Margrethe Vestager (Radikale), Helle Sjelle (konservative), Ellen Trane Nørby og Michael Aastrup (Venstre)

Det kunne selvfølgelig være en tilfældighed at Dansk Folkeparti ikke er repræsenteret, men ihukommende at de første mange programmer havde Enhedslistens Rosenkrantz-Theill, Radikales Vestager og Venstres Trane Nørby som faste deltagere, så er det svært ikke at se en klar tendens. Vi har at gøre med indforstået hygge-sludder fra et café latte-segment, der kan være uenige om meget, men sjældent er det i forhold til den danske kulturdebat, hvad sjovt nok ofte er det som diskuteres. For nogle uger siden blev historiekanonen diskuteret, i sidste uge var det indfødsretsprøven – og hvis det konservative standpunkt undtagelsesvis er repræsenteret, så leveres det næsten undskyldende på sit partis vegne.

– og så er der lige de i studiet inviterede bloggæster. Glatte lyserøde it-bloggere – liberale på alle andre måder end den økonomiske, og sjældent med holdninger der adskiller sig væsentligt fra paneldeltagerne.

For nu at opsummere min kritik i en eneste sætning: For meget varm mælk – for lidt besk filterkaffe.

Oploadet Kl. 19:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

DR forsøgte sig endnu engang…

DR forsøgte søndag aften for gud ved hvilken gang, at skabe modstand mod den danske udlændingepolitik. Denne gang var alibiet UNHCR, og ‘ofrene’ 30 kristne irakere, der siden 2002 ikke har fået asyl på trods af FN-anbefalinger. Tidligere har De Radikale kritiseret tanken om at give flygtende kristne fortrinsret, men nu er alt andet uanstændigt.

At mandæerne blot er tilfældige aktører i et større indenrigspolitisk spil om at vende folkestemningen, og i sidste ende skabe basis for fundamental omstødelse af den nuværende udlændingepolitik er indlysende. 21 Søndag på DR1 gjorde FN-kritikken til tophistorie, men den dør nok hurtigere end ‘Afghanistan-sagen’ der breakede i samme program sidste år.

  • 16/4-07 P1 Morgen – Amnesty-appel til Danmark og Vesten.
  • Bonus-lyrik. To eksempler fra idag.

    1) 17/4-07 P1 Morgen – Amerikansk mentalitet avler skole massakrer. (Overskriften var identisk med interviewerens spørgsmål, som Mads Fuglede ikke helt kunne afvise. Senere på dagen kom det frem at gerningsmanden var sydkoreansk studerende, der kom til USA i august sidste år.)

    2) 17/4-07 P1 Morgen – Portræt af Moqtada al Sadr. (Al Sadr kaldes “en lille mut præst”).

    Oploadet Kl. 18:27 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    16. april 2007

    Dragsdahl: Rusland har grund til at frygte et ‘overraskende afvæbnende atomangreb fra USA’

    Europa ligenu på P1 havde igår det amerikanske missilskjold som emne, og debattens to aktører var henholdsvis Mikkel Vedby Rasmussen og Jørgen Dragsdahl. Midtsøgende venstreorienteret og loonistisk venstreradikal – klassisk P1-opsætning, der legitimerer ensidige motivanalyser og sikrer at debatten reelt kun kan komme til at omhandle graden af USA’s irrationelle geopolitiske ageren (for ikke at sige ondskab).

    Folk der kender Dragsdahl siger han er intelligent. Det var ikke ligefrem min første tanke…

    Jørgen Dragsdahl: “… man er simpelthen nødt til at gå ind i en anden verden, en anden tankegang, som man udemærket privat kan have en masse kritik af, og jeg føler at atomypperstepræsternes teologi er temmelig vanvittig, men man er nødt til at gå ind i deres verden, for at forstå hvad det er der foregår, hvad det er der kommer af initiativer, hvad der er af opfattelser. Sagt meget enkelt, så har Rusland et problem. Nemlig at man er blevet så underlegen i atombalancen, at man med rette kan frygte risikoen for overraskende afvæbnende atomangreb fra USA’s side.

    Oploadet Kl. 19:17 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    11. april 2007

    Ole Birk Olesen: “Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?”

    Ole Birk Olesen, tidligere journalist på Berlingske Tidende, nu redaktør for den kommende netavis 180grader, var gæst i dagens P1 debat under overskriften Mangler vi borgerlige aviser?. Hans modpart i debatten (foruden den socialdemokratiske vært Søren Lippert), var Informations chefredaktør Bent Winther, der erkendte at journalister var mere røde end de fleste, men mente det grundet deres professionalisme absolut ikke havde betydning for det endelig produkt.

    Den lå med andre ord lige til højrebenet.

    Ole Birk Olesen: Hvordan skulle du, da du var på Berlingske Tidende vide hvad der rørte sig hos læserne, når du ikke delte deres synspunkter, måske ikke engang omgås folk som dem. Er der nogle selvstændige erhvervsdrivende i din omgangskreds for eksempel?

    Bent Winther: Til det spørgsmål om Berlingske Tidende – så er det jo udtryk for at journalister har en sådan professionalisme, og at man sagtens, når man går ind i et job, kan gøre det ud fra et professionelt synspunkt om at, vi vil lave noget gedigen god journalistik, og vi i virkeligheden arbejder for at få de gode historier, de rigtige historier frem. Søger sandheden og så videre.

    Ole Birk Olesen: Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?

    Bent Winther: Nej, det gør der ikke.

    Ole Birk Olesen: – Det afhænger af øjet der ser. Og det jeg bare ikke kan forstå. Fornyligt blev det problematiseret, at journalister tjente flere penge end befolkningen som helhed. Der var sådan en afstand mellem journalisterne og den befolkning som de skulle skrive om og til – hævdede man. Er det så ikke et problem at journalisterne på aviserne ikke har samme holdninger, som de læsere de skriver til. Er det ikke et problem? Har de ikke problemer med at sætte sig ind i den dagligdag, de værdier og det som læserne synes er vigtigt. Når de overhovedet ikke deler deres synspunkter.

    Bent Winther: Jov, det kan det da godt – jeg vil godt give dig ret et stykke af vejen, at man selvfølgelig skal have en vis føling med hvad der foregår i samfundet, det er jo det man som journalist er ansat til og også uddannet til. At man kan sætte sig ind i andre menneskers liv og deres opfattelse af det ene og andet, men jeg mener ikke det har noget at gøre med hvad du stemmer til Folketinget. Selvfølgelig kan man sige, at det at man er socialdemokrat har en vis indvirkning på om man synes det ene er mere interessant end det andet, men når det kommer til det at skrive artikler, vinkle artikler og prioritere og så videre, så ligger langt de fleste, som jeg sagde før, de bedste af journalisterne – så ligger de deres holdninger til side.

    Søren Lippert: Godt, så afbryder jeg lige. Det skal være meget kort Ole Birk.

    Ole Birk Olesen: Ville Information være den samme avis, hvis 74 pct. af journalisterne på Information stemte på VKO?

    Bent Winther: Der er selvfølgelig en tendens til at man, at journalister også søger hen mod nogle aviser hvor de måske også kan sympatisere lidt med hvad der står på lederpladsen og så videre og så videre.

    Ole Birk Olesen: Ville du kunne producere den avis der er venstreorienteret, hvis dine journalister var borgerlige?

    Bent Winther: Ja, jeg mener ikke Information er specielt venstreorienteret.

    Søren Lippert: Så fik vi den. Så lad os gå videre til anden runde, og spørge hvorvidt det er journalisterne der gør aviserne borgerlige – jeg vil godt gå lidt mere i dybden med det du sagde Ole Birk. Din påstand er nemlig det, at du siger, at danske journalister over en bred kam personligt stemmer på andre partier end de borgerlige. Så derfor er de historier de skriver, også – hvad hedder det, ikke-borgerlige. Du har selv været journalist på en borgerlig avis – på Berlingeren i fem år. Hvordan kom det til udtryk at du er liberalist – ultra-liberalist, ond ultra-liberalist – hvordan kom det til udtryk i spalterne, at du er sådan en.

    Ole Birk Olesen: Jeg interesserede mig da for andre ting end andre journalister gjorde. Jeg interesserede mig da for at nedsætte skatterne i Danmark. Jeg stillede engang imellem nogle spørgsmål til regeringen om det.

    Søren Lippert: – og hvilke kilder valgte du som en Politiken eller en Information-journalist ikke ville have valgt?

    Ole Birk Olesen: Jamen, jeg ringede måske mere til økonomer for eksempel, end Politiken eller Information-journalister. For eksempel var der en dag hvor det kom frem at den økonomiske ulighed var steget under den borgerlige regering med et marginalt lille pct. Jamen, så ringede jeg til Torben Andersen – og hørte, tidligere overvismand – er den økonomiske ulighed egentligt steget nok, når der stadig er så lille forskel på hvor meget man har til overs til sig selv, om man er i arbejde eller man ikke er i arbejde. Det mente han sådan set ikke. Men det er første gang jeg har set den vinkel i nogen dansk avis. Når de der tal kommer ud, om at den økonomiske ulighed er steget, så hører vi over en bred kam, alle journalister på alle aviser ringe til folk i Socialforskningsinstituttet eller til CASA, Center for Alternativ SamfundsAnalyse – eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kan fortælle, at det er et frygteligt problem for det danske samfund. Næh – det er ikke et problem. Det er faktisk et gode, hvis den økonomiske ulighed mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er i arbejde stiger.

    Søren Lippert: – Og den historie ville du ikke have bragt Bent Winther, fordi du er venstreorienteret, eller repræsenterer en venstreorienteret avis, og det er en borgerlig journalist du står ved siden af.

    Bent Winther: Jeg synes vi er lige hvor Ole Birks kortslutning er. At fremlægge nogle tal der viser at uligheden er stigende, er sådan set en meget faktuel historie, og det kan du gå ind og måle, og der findes økonomiske måleredskaber der kan vise det. Der hvor man kan sige – er det så godt eller skidt, det er så et politisk spørgsmål. Det er sådan noget du kan tage stilling til på lederplads, eller du kan ringe til nogle forskellige partier om de mener det, men nu er det bare sådan at hvis du tager det brede spektrum af folketingets partier, så mener de at stigende ulighed, selv Venstre mener at stigende ulighed er et problem. Så derfor er det svært at få den der konflikt over det. At du så finder en økonom et eller andet sted, som siger hvis vi havde større ulighed, så ville der komme flere fra bunden af arbejdsmarkedet ind i job, det er da klart nok, men det er der altså bare ikke politisk opbakning til.

    Søren Lippert: Ok, Ole Birk, nu vil jeg godt. En ting er journalisterne [afbrydes]

    Ole Birk Olesen: – Og derfor skal man ikke skrive om det? Der er heller ikke politisk opbakning til at ændre udlændingeloven, men det skriver man da om alligevel.

    Bent Winther: Jov, du kan da sagtens skrive nogle debatindlæg om at du synes der skal være større ulighed, men… [afbrydes]

    Ole Birk Olesen: Skal man ikke skrive om ting der ikke er politisk opbakning til?

    Bent Winther: Jov, det gør vi da.

    Ole Birk Olesen: Hvad er det så for noget sludder?

    Bent Winther: Hva hva hvad er det du forlanger – at du gerne vil have?

    Ole Birk Olesen: Det er dig der forlanger at der skal være politisk opbakning til tingene før man skrivger om det.

    Bent Winther: – Når du skriver en historie, så skal der som regel være nogen der repræsenterer de forskellige synspunkter.

    Ole Birk Olesen: Det er der da også?

    Bent Winther: Hvem er det?

    Ole Birk Olesen: I det her tilfælde var det Torben Andersen.

    Bent Winther: Jamen han er jo økonom, han er jo ikke politiker..

    Ole Birk Olesen: Han kan vel være ligeså god som en politiker – eller en økonom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som I bruger.

    Bent Winther: Jamen, vi bruger ikke økonomer til at udbrede politiske holdninger.

    Ole Birk Olesen: Det gør i da!

    PS: Igår aftes kunne man i en Irak-‘høring’ på DR2 høre SF’s Villy Søvndal fortælle at Irak-krigen havde kostet 600.000 irakere livet. I dagens Nyhedsavisen postulerer Fathi El-Abed i et læserbrev ligeledes, at der er “mere end 600.000 dræbte”. Hvorfor sætter en af de helt vildt mange borgerlige aviser ikke en journalist til at gå tallene efter…

    

    10. april 2007

    Loonie Bo Richardt kørte rutinen på P1 Formiddag – Bush er ond, ond og ond

    P1 Formiddag med Poul Friis havde idag ‘fredsvagten’ Bo Richardt som gæst, og det blev en absurd affære. Jeg kom ind efter et kvarter, hvor han var ved at forklare hvorfor Al-Qaeda nok ikke stod bag 11. september-angrebet, og hvorfor det hele måske nok i virkeligheden var en neo-konservativ konspiration. På sin hjemmeside går han hele vejen:

    “Som fredsvagt har jeg nogen år beskæftiget mig en del med denne verdenshistoriske begivenhed. Jeg har beskrevet mine følelser i starten af den ’bog’ jeg har skrevet om FredsVagten; Men alligevel skulle der gå 4 år før det rigtig gik op for mig hvordan den begivenhed blev arrangeret af Bush-slænget selv.”

    Skurken var foruden de onde konservative, også våbenindustrien, og specifikt henviste han til Jarecki’s pseudo-dokumentar Why we fight, som TV2 sendte for et par år siden.

    Det siger sig selv P1 ikke skal lade en venstreradikal fantast af den kaliber propagandere i 50 minutter, men det var faktisk ikke det værste. Det værste var at lytterne der ringede alle var enige med ham. Ensidigheden var så udtalt, at Poul Friis efter 40 minutter måtte forklare det med, at alle der foreløbigt havde ringet ind havde nogenlunde samme holdning som gæsten. Egentligt skræmmende når man tænker lidt over det.

  • 5/5-06 Uriasposten – Loonie Bo Richardt i MetroXpress om ‘Særheder omkring Flight 93′.
  • 29/10-05 Dagbladet Arbejderen (FritIrak) – Saddams legitimitet.
  • 20/2-07 DR Aftenshowet – Ildsjæle (Bo Richardt).
  • Oploadet Kl. 21:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    8. april 2007

    Aktivistforskeren Eva Smith og og datteren fra generationen der ikke orkede…

    Professor Eva Smith og hendes datter, filminstruktør Cathrine Asmussen var gæster i Gaardbo på P1 sidste mandag. Det blev til en længere samtale om opdragelse, hvor førstnævnte mærkeligt fremstod som mest sympatisk (blandt blinde er den enøjede konge). Efter en times tid var alibiet sikret, og propagandaen kunne begynde.

    Bemærk hvorledes Jens Gaardbo med sine tørre besindige kommentarer medvirker til at skabe en virkelighed, hvor politiske forskelle reduceres til at være et spørgsmål om at vide og føle nok.

    Eva Smith: i de senere år er samfundet blevet mere intolerant… Jeg synes for eksempel det er helt utroligt at det danske samfund kan acceptere at der sidder nogle mennesker og rådner op i de der asylcentre. Det er jo ikke fordi det er så forfærdelig mange mennesker det drejer sig om – det er 500-600 mennesker, og vi sidder bare med hænderne i skødet og kigger på, at deres liv bliver fuldstændigt ødelagt. Det synes jeg er helt utroligt – det kan jeg slet ikke fatte, hvordan, et samfund som jeg igennem hele mit liv har opfattet som tolerant og omsorgsfuldt, hvordan man kan stå model til det.

    Jens Gaardbo, P1: Det er blandt andre din datter der ikke reagerer. Eller hvad?

    Cathrine Asmussen: Hmm [lang tænkepause] Jamen, hvad skal jeg gøre. Altså jeg mener, jeg kan jo [dybe vejrtrækninger], jeg er jo helt enig i at det er forfærdeligt, men altså.

    Eva Smith: Du kan få nogen på gaden til at slås for et ungdomshus til sig selv, til et sted hvor de kan udfolde sig, hvor de kan – men du kan ikke få dem på gaden til en demonstration for de mennesker som sidder der.

    Jens Gaardbo, P1: Nej, men det du kritiserer din datters generation for, er lige præcist det der afbilledes nu. Hvor de datter siger ‘hvad skal jeg gøre’?

    Eva Smith: Ja.

    Jens Gaardbo, P1: Hvad skal hun gøre?

    Eva Smith: Hvad skal hun gøre? Hun skal altså, på ee, ja…

    Jens Gaardbo, P1: Du har typisk skrevet en kronik, og sørget for at komme i radioavisen. Du har typisk sørget for et eller andet opråb.

    Eva Smith: Jaja, ok, men det er da rigtigt nok at vi i virkeligheden måtte prøve på at komme igennem i et politisk parti, og det ville selvfølgelig være rigtigt godt, men ellers skulle man måske arrangere en demonstration eller man kunne på den ene eller anden måde sige – ‘det der, det er altså simpelthen for meget’, det kan I ikke [afbrydes]

    Nina Asmussen: Det som jeg synes er så forfærdeligt – Jeg har set en dokumentarfilm oppe fra en af de der, hvor man bare havde det sådan – det kan ikke være rigtigt, at jeg bor i et land, hvor der er på den her måde. Jeg bliver virkelig magtesløs. Når jeg ser det, og det er dokumenteret og alt muligt, og der så ikke rigtigt bliver handlet politisk på det, så bliver jeg indrømme, så kan man jo godt føle sig lidt afmagt, sådan lidt hvem – altså, alle beviserne er der.

    Jens Gaardbo, P1: Men regner du med andre gør noget? Er det derfor?

    Cathrine Asmussen: Altså, jamen altså jeg synes jo jeg gør noget på min måde om jeg så må sige. Sådan er der sikkert mange mennesker der har det. Jeg ehh, altså, jeg laver mine dokumentarfilm.

    Jens Gaardbo, P1: Jeg tror nok, at det du siger til os Eva, det er at du har det indtryk at folk om ikke er ligeglade, men så orker de simpelthen ikke at interessere sig for det. De kører hjem fra arbejde, de har travlt.

    Eva Smith: De tænker, at de håber snart politikerne gør noget ved det. Ikke, altså. Mange siger det der, det er ikke godt, og de vil ønske der blev taget hånd om det problem. Men de tænker, ah, mon ikke politikerne får taget sig sammen om at få gjort noget ved det her.

    Jens Gaardbo, P1: Tror I ikke det er helt centralt i moderne tider som det hedder, at din datters generation, måske os alle sammen. Vi har så travlt med at få den levestandard vi alle vil have – velfærden er blevet vor forbandelse. Vi skal arbejde meget, blandt andet fordi mange i det her land ikke skal arbejde, og så skal vi arbejde meget fordi vores forventninger til vore fysisk materielle velfærd er store, både i det daglige og på ferier, og til vores mad og til vores biler, og til vores rejser og alt muligt andet. Derfor har vi simpelthen ikke personligt overskud til at tage os af andet end indtægt, de der to børn og den der mand, som man så ser et par gange om ugen. Er det en rigtig teori? Er det velfærd, der simpelthen har gjort os ude af stand til at kere os om ret meget andet, end vor egen velfærd.

    Eva Smith: Jeg synes det skulle være mærkeligt, hvis det skulle være det, fordi trods alt er der jo mange mange lettelser i forhold til dengang jeg var ung. Der var ingen maskiner der ordnede alting for os.

    Jens Gaardbo, P1: Men det har altså ikke ført til noget personligt overskud – det er faktisk det jeg hører dig sige – og til et personligt underskud.

    […]

    Cathrine Asmussen: Der er bare så mange andre ting i den her debat omkring de her asyl – det handler jo også om, min frustration handler også om at det er fordi de er fremmede, at folk ikke reagerer. Der er ligesom også nogle andre grunde, der handler om at vores samfund har bevæget sig hen i en meget intolerant og mangel på menneskelighed. Vi går helt amok over de her smågrise, vi hørte om igår ik’ – der bliver en transporter og der bliver gjort en helt masse dagen efter, og nu holder vi op meed 24timers-transporter, der er nogle grise der er begyndt at spise hinanden og sådan. Vores omsorg for små pattegrise ik’ – og så sidder de her mennesker og rådner op heroppe. Der er nogle andre dagsordener oppe, og det er her min afmagt starter. Jeg har mødt mennesker Dansk Folkeparti eh – der ud af, som jeg simpelthen ikke kan nå. Jeg kan ikke nå dem.

    Apropos.

  • 5/4-07 Berlingske Tidende – Leder: Hovedløs udlændingepolitik.
  • Samfundets behov for at kunne styre indvandringen vil altid støde mod menneskers ønske om at åbne døren for medmennesker. Men at søge en udvej fra dilemmaet via en halv opholdstilladelse er hovedløst og i virkeligheden også hjerteløst – medmindre man lader dem blive.”

  • 7/3-07 Information – Carsten Jensen: Grisens velfærd i menneskers behag.
  • Ved mishandling af dyr kommer ofte det bedste op i nogle mennesker. Dette er pudsigt nok, når det samme gør sig gældende ved mishandling af mennesker, ikke tilfældet. At det bedste kommer op. Den ofte gentagne tankegang bag denne forskelsbehandling til dyrs fordel er den uimodsigelige, eller tilsyneladende uimodsigelige, at dyr i modsætning til mennesker ikke kan tage til genmæle og forsvare sig, men er prisgivet deres vogteres forgodtbefindende, mangelfulde lovbestemmelser eller forloren moral eller det hele på en gang.

    Derfor er det også godt, at der er et begreb, der hedder dyrenes beskyttelse, et fænomen Adolf Hitler apropos gik stærkt op i og som følge af denne lidenskab skabte et effektivt tysk dyreværn. Her i landet har vi haft en forening til dyrebeskyttelse siden 1870’erne…

    Dansk Folkepartis ordfører væmmes og forlanger strengere straf over dyrplagernes hoveder, og at grisetransportørerne mister retten til griseriet. En af de vigtigste værdier i danskheden trues, hvis brådne kar mishandler eksportsvinene. Sammenhængskraften bryder sammen i det danske samfund, hvis og når nogen overtræder dyrerettighederne.”

    Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    
    Snart er fedme udtryk for fattigdom…

    Ny undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed, kommenteret af 3F-næstformanden Jane Korczak i P1 Morgen sidste mandag – Helbred skiller Danmark. Hun sagde det ikke ordret, men pointen gik klart ind – og lur mig om ikke man om få år kan høre at…

    Fedme er udtryk for fattigdom.

    (Variant i gårsdagens Information: “fattig på den kulturelle måde”).

    Et par timer senere, i P1 Formiddag, kunne man høre socialdemokraten Bent Rold Andersen introducere begrebet ’skatteløft’.

    Oploadet Kl. 18:38 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper