1. november 2016

Pavelige Bonnichsen tror på det multikulturelle, citerer Jesus: “Den der tager imod… tager imod mig.”

“Vi er jo lidt pjattede med Pave Frans her på redaktionen”, lød det fra Anne Sofie Allarp i Datolinjen på Radio24syv i går, og centrum/venstre er tydeligvis vilde med ham. Formentligt på grund af politiserende kommentarer i stil med den seneste, “Man kan ikke kalde sig kristen og samtidig afvise en flygtning.” Det pavelige besøg i Lund var en stor dag for statsminister Løfven, men en gennemsnitlig trist efterårs-mandag for alle andre. Nok om det.

Forrige søndag sendte P1 direkte fra Sankt Stefans Kirken på Nørrebro, hvor tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen uvist af hvilken årsag havde fået til opgave at prædike politik. Jeg hørte de seksten minutter, og havde egentligt tænkt mig at transskribere uddrag til det fortløbende arkiv. Tid er desværre en mangelvare, så her blot et kort oprids af pointerne.

Bonnichsen henviser til en lignelse i Mattheus-evangeliet, fortæller lidt om sine erfaringer som politimand, og går så til angreb på alt fra pointsystem og grænsekontrol til debatten om danskhed. “Den der tager imod et sådant barn, tager imod mig.”, sagde Jesus, og så kører det ud over stepperne med henvisning til jordbærplukning med oldebarnet Charlie, der ikke behøver flygte fra noget. Forskellige hudfarver gør ingen forskel, for der er ingen dem og os. Og vi skal i øvrigt tvivle på alt, men tro på det bedste i mennesker, og så lige huske på at ondskaben har et menneskeligt ansigt, Amen. Tvivl på alt, bare ikke på troen… på multikultur.

Pavelige Hans Jørgensen Bonnichsen kan høres på DR.dk, der bragte følgende foromtale af Højmessen – Bonnichsen skal prædike i kirke i morgen: Vil lange ud efter ‘fundamentalistisk’ fremmedfrygt.

Det danske frisind er under pres fra en fundamentalistisk fremmedfrygt, der ikke har tvivlens nådegave. Redningen skal komme fra gode vaner, der fremelsker både tro og tvivl. Det mener tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, der søndag skal stå på prædikestolen i Sankt Stefans Kirke på Nørrebro i København. Her er han inviteret af sognepræst Pernille Østrem til at prædike. …

Men uden gode vaner, der konfronterer os med nye tankebaner og perspektiver, frygter Hans Jørgen Bonnichsen, at selve det danske frisind kan være i fare:

– Vi ser nogle fastlåste, polariserede ja næsten fundamentalistiske holdninger, hvor vi ikke har det frisind til at acceptere, at andre kan have en anden tilgang til verden, at andre kan have en anden tro eller se anderledes ud end os. Og dermed begiver vi os lige præcis ud i det, som vi bebrejder dem, nemlig en fundamentalistisk verden. …

Det er ikke første gang Hans Jørgen Bonnichsen står på prædikestolen på søndag. Men tilhørerne skal ikke forvente en afdæmpet Bonnichsen:

– Der er mange ting i søndagens tekst, som godt kan give mig anledning til at sige ting, som måske vil provokere nogen.

Men intentionen er ikke at skabe polarisering. Bonnichsen håb er med hans egne ord, at prædikenen kan give et lille bidrag til at ’skabe et samfund, som er bedre end den polarisering, vi oplever i dag.'”

(Collage: Pave Frans, statsminister Løfven og agent Bonnichsen)



17. august 2009

P1-præst: “Vi skal vie vores liv til at nedrive alle mure, der sætter skel imellem mennesker.”

Udover nogle tilsendte indslag, har jeg ikke hørt P1 hele sommeren. Igår formiddags gav jeg kanalen en chance under opvasken. Der var søndagsgudstjeneste, hvad jeg normalt ville skifte væk fra, men jeg nåede ikke at finde P3 før en præst prædikede politik – Carina Wøhlk.

  • 16/8-09 Radiogudstjenesten, P1 – Helligaandskirken, Københavns Stift.
  • Carina Wøhlk, præst: For et par uger siden blev World Outgames, for bøsser, biseksuelle og transseksuelle afholdt her i København. World Outgames var og er, først og fremmest en sportsbegivenhed, men bød også på en menneskerettighedskonference. Til dem der nu måtte undre sig. ja, der kan gå sport i at kæmpe for menneskerettigheder. Det kræver styrke og udholdenhed, og det giver sved på panden, og kampen må kæmpes til den helt store guldmedalje, så ingen kan dømme andre ude, og kalde dem tabere. Så alle kan leve i fred og fordragelighed i en verden uden hatecrimes.

    Under World Outgames havde Københavns Domkirke, Vor Frue – hjerte og husrum for alle deltagere, og øvrige tilrejsende. Kirkens søjler var draperede i alle regnbuens farver, og i selve kirkerummet foregik flere gudstjenester, for homo- bi- og transseksuelle, heriblandt den såkaldte massevelsignelse, der fik så megen medieomtale. Tænk – Danmarks hovedkirke slog dørene op for seksuelle minoriteter. I de få dage legene stod på, var der flere forargede indlæg og læserbreve i pressen. Det er en kendsgerning. Der findes kristne der gerne vil foretage tempelrensninger i selvretfærdig overbevisning om, at de gør Guds vilje. De ser på deres medmennesker som urene elementer der besudler og besmitter kirken, om det så er homoer i Domkirken, eller flygtninge i en kirke på Nørrebro. Og de glemmer, at Kristendommens væsen og væsentlighed, er kærligheden. En kærlighed der omfatter og omfavner alle Guds skabninger, en kærlighed der får os alle til at finde ro i troen på at vi er elsket, som de mennesker vi nu engang er.

    Vi skal ikke jage nogen på porten. Vi skal heller ikke forvandle vores liv til grædemure. Vi skal tværtimod gøre som Jesus har lært os. Vi skal vie vores liv til at nedrive alle mure, der sætter skel imellem mennesker.

    Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    13. maj 2009

    Wahid Petersen P1-prædiker: “… og de påstår… det er i ytringsfrihedens navn, de gør det.”

    Muslimer er heldige, for de har Store Bededag hver uge, sagde Abdul Wahid Petersen i fredags på P1, og så er det da pudsigt at den årlige fredagsbøn i P1-regi også i år, så skal afholdes lige denne dag. Imam Abdul Wahid Petersen citerede og refererede Koranen, og brugte så ellers sin licensfinansierede taletid på at lyse islamfornægtere i band.

    “Hvorfor bekymrer” trykkefrihedsselskabet sig ikke om russiske journalister sagde han blandt andet, mindre end en uge efter Trykkefrihedsselskabets arrangement i Vartov under overskriften Er ytringsfriheden en by i Rusland?

  • 8/5-09 Radiogudstjeneste, P1 – Muslimsk fredagsbøn (60 min.; Jakob Zeuthen).
  • strong>Abdul Wahid Petersen, imam: Allah siger i Koranen, at bønnen holder en fra skamfulde og uretfærdige handlinger… Bøn holder os væk fra skamfulde og dårlige ting, og det er jo absolut en af de gode ting, som bønnen også giver os. Og det sidste her, det får Det får mig at tænke på et af de begreber, som vi beskæftiger os meget med i islam, nemlig begrebet Fitna. Det betyder uro, oprør, trods, kaos, alle sådan nogle dårlige ting, som kan være med til at bringe uorden og forstyrrelse i samfundet. Og, hvis man ser på, hvem der måske idag kunne bære navnet ‘Mister Fitna’, ja, så er han snart på vej til Danmark. Heldigvis ikke på skatteyderes regning, men på Trykkefrihedsselskabets regning. De har besluttet sig for at invitere denne her hollandske, såkaldte politiker Geert Wilders til Danmark, og de påstår så også, at det er i ytringsfrihedens navn, de gør det. Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor bekymrer de sig for eksempel ikke om russiske journalister, der falder ud af vinduerne eller bliver skudt ned i deres opgang.

    Engang imellem kan man godt synes, at den der fokus på nogle bestemte personers ret til at ytre sig, det kan blive lidt anstrengende, og når det så er ‘Mister Fitna’ himself, der kommer til Danmark, ja, så vil jeg i hvertfald foreslog, at vi i hvertfald ikke give ham den cadeau, han godt kunne tænke sig, og som de godt kunne tænke sig ved at gøre et stort nummer ud af det. Ignorér ham. Han er simpelthen ikke bedre værd. Ignorer dem, de er heller ikke bedre værd, så det er ikke for at trække dem frem i lyset, jeg gør det her, jeg siger det her nu, det er simpelthen en tilskyndelsen til – glem dem! Ignorér dem. De er simpelthen ikke værd at bruge tid på.

    Diverse.

  • 18/4-08 Radiogudstjeneste, P1 – Muslimsk fredagsbøn fra moskeen i Rantzausgade i København.
  • 16/4-09 P1-redaktørernes blog – Fredagsbøn St. Bededag – på P1 (Anders Kinch-Jensen).
  • 2/5-09 Trykkefrihedsselskabet – Er ytringsfriheden en by i Rusland? (Albats, Arkhangelskym…).
  • 8/5-09 Snaphanen – P1: Abdul Pedersen om Trykkefrihedsselskabet.
  • 12/5-09 Daily Mail – BBC appoints Muslim to top religious post in controversial first.
  • Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper