21. februar 2010

Mo-sagen og gestaltterapi – om islamisk billedforbud som naturligt led i civilisationsproces

Personligt kan jeg ikke forholde mig seriøst til den slags. Psykoterapeut Lise Winther-Jensen var gæst i onsdagens Vita, til en samtale om Muhammedsagen i gestaltterapeutisk optik.

  • 19/2-10 – Vita, P1 – Selvbeherskelse er ikke selvcensur.
  • Lise Winther-Jensen, Psykoterapeut: … det der har interesseret mig, det er selve det at kunne beherske sig. Vi skal kunne beherske os for at leve i et samfund, og i sådan et samfund som vores, så skal vi kunne beherske os temmeligt meget, for ikke at lave ulykker for sig selv. Faktisk. Og det er så også baggrunden for at jeg på et tidspunkt for i blækhuset og skrev en titel som hed at ‘Selvbeherskelse er ikke det samme som selvcensur’. Vores samfund er helt afhængig af, at vi kan beherske os. Hvis jeg bliver vred, så nytter det ikke noget jeg pander min modpart en, så han eller hun får et blåt øje… Men vi er også nødt til at beherske os på en masse andre planer… Der er nogle hensyn at tage, og det er slet ikke skidt… Vi ønsker os det for eksempel i klasseværelserne, at eleverne forholder sig nogenlunde i ro, så læreren kan komme igennem med en kollektiv besked, og det vi forlanger af eleverne er den selvbeherskelse, at de klapper i, af det de måtte være optaget af, mens der foregår noget andet. Det er simpelthen noget vi bliver nødt til at lære i løbet af vores opvækst.

    Mette Starch, P1: Da du for i blækhuset, det var i forbindelse med den nok så omtalte tegningesag, altså Jyllandspostens tegninger af Profeten.

    Lise Winther-Jensen: Ja, det var den, fordi jeg kan ikke se den sag, som om den har særligt meget med ytringsfrihed at gøre… Jeg kan faktisk ikke se, det her handler om ytringsfrihed. Ytringsfriheden den var vigtig dengang borgerskabet væltede adelens og kongens magt, der var ytringsfrihed vigtig for at kunne gøre op med statsmagten. For at borgerne så at sige kunne ytre sig i samlet flok over for den politiske magt. Det har aldrig været tænkt sådan, at ytringsfriheden skulle bruges af forskellige befolkningsgrupper til at banke hinanden oven i hovedet med… Det er ikke forbudt at tænke sig om. Det hedder selvbeherskelse. Det hedder slet ikke selvcensur…

    […]

    Lise Winther-Jensen: Vi har et samfund som er meget mere kompleks, og det har vi haft lige siden der gik kludder i det med stænderne. Altså lige siden det for alvor begyndte at blive muligt, at arbejde sig op ad i samfundet ved at tjene penge. Så var det nødvendigt at komme til at ligne et ordentligt menneske, og det her med at være et ordentligt menneske, det var blandt andet noget om at kunne begå sig. Og det med at begå sig det kræver selvbeherskelse.

    […]

    Lise Winther-Jensen: det med at kunne opføre sig ordentligt, som en meget meget lang proces, som måske strækker sig over i hvert fald 6-800 år. Hvor den er tydeligvis i europæiske skrifter i hvert fald. Hvor den begynder med, at man ikke måtte spytte hen over bordet, som forskrift i bøger om god opførsel. Det ved vi godt nu.

    […]

    Mette Starch: Hvis vi tager netop den der civilisationsproces, der går ind og man skal have en selvbeherskelse…

    Lise Winther-Jensen: … der er en sammenhæng mellem hvor komplekst et samfund er, og hvor meget selvbeherskelse den enkelte må kunne udholde. Jo mere komplekst et samfund er, jo mere ønskeligt er det at borgerne kan overskue deres handlinger et stykke frem. Sådan så de ikke lige knalder ud på hinanden, på en fuldstændig tåbelig måde. Vi er mægtige afhængige af, at andre kan beherske sig. Hver gang vi går ind på et restaurant, der er vi for eksempel ufattelig afhængig af, at kokken har vasket sine hænder… Det er det som man også kan kalde omtanke.

    […]

    Lise Winther-Jensen: Vores ytringer og handlinger har længere og længere rækkevidde. Det bliver vi nødt til at vænne os til… Det gik verden rundt, men det var også en provokation. Det var lagt op som en provokation… Det skulle være en provokation. Og det var det, der selvbeherskelsen passende kunne have sat ind… Det er det der er hele pointen. Jo mere komplekst vores samfund bliver, jo større rækkevidde vores kommunikationsmidler har, jo mere må vi tænke os om. Og det er ikke selvcensur.

    

    7. oktober 2009

    Venstreradikalisme forklædt som idealisme: AFA-generalen Balder Bergman Johansen

    For godt fire uger siden sendte P1-magasinet Klima og Miljø en kritisk reportage om det der indledningsvis blev betegnet som “den amerikanske olielobby”. Programmet erklærer overordnet, at fokus blandt andet er rettet mod “de løsninger, der kan redde kloden”, og som afslutning på den pågældende udsendelse, blev der sendt et indslag om Logik & Co.’s nye byvindmøller. Her kunne man høre venstreradikale Balder Johansen fortælle, at det var vigtigt, at vi passede på den jordklode vi har fået – i øvrigt sekunderet af Klaus Bondam, der talte pænt om ‘gutterne’ fra “håndværkervirksomheden i byen”.

  • 11/9-09 Klima og Miljø – Lobbyister bruger alle kneb i klimakamp (45 min.; bl.a. Irene Manteufel).
  • Balder Johansen, Logik & Co: … jeg bor selv på Nørrebro ik’, når jeg cykler op og ned ad gaden, så råber folk efter alle os fra Logik & Co. ‘Hey, tillykke med møllen, og god vind’, og alle folk er helt oppe på det…

    I gårsdagens VITA fik Balder Johansens atter taletid på P1, og sat overfor journalist Irene Manteufel, var det lagt op til den helt store gennemgang af Logik & Co.’s samfundsnyttige idealisme. Trofaste Urias-læsere vil huske navnet Irene Manteufel. Det var hende, der for et par år siden inviterede Allan ‘Obama er højreekstremist’ Mavepuster ind i P1-magasinet Kaffeklubben til en samtale om højrebloggesfærisk ondskab.

    (Balder Bergman Johansen, midtfor t/v afbryder TV-avisen; 17. juni 1999)

    I lighed med udsendelsen om Pil Christensen, så var gårsdagens udgave af VITA hæmmet af bevidste udeladelser. Balder Johansen var idealist, Logik & Co. var idealistiske, og enhver hentydning til politisk observans skulle forstås miljøpolitisk. Balder Johansen og andre ledende i Foldschack-imperiet, herunder Lars Kofoed Jørgensen og Martin Sundbøll, er meget mere end det. Det ideologiske aspekt inkluderer ganske rigtigt økologi og bæredygtighed, men også besættelser, gadekampe og fysiske overfald på politiske fjender. Det kan man selvfølgelig ikke ignorere og gemme væk under eufemismer om ‘ildsjæle der brænder’ for et eller andet.

  • 6/10-09 VITA, P1- Byggefirma med samfundssind (25 min.; Irene Manteufel).
  • Delvis transkription.

    Irene Manteufel, P1: Hvorfor er du med i Logik & Co.?

    Balder Johansen, direktør: For mig har det altid været et naturligt valg, og derfor har jeg også været med til at starte Logik % Co. Jeg har altid arbejdet i kollektive sammenhænge… Penge og løn og de der ting, betyder ikke så meget for mig personligt… Sådan er det for de fleste folk her i Logik, vi har ligeløn, og derfor betyder det også, at de højestlønnede er lidt længere nede i løn end man normalt ville være, fordi man skal få arbejdsmændene med op.

    Irene Manteufel: Altså, firmaet erklærer jo, at i skiller jer ud fra andre byggefirmaer, og vel fra mange firmaer i det hele taget, ved at profitten ikke ender hos ejere eller aktionærer, som du også siger. Logik & Co. er ejet af en fond og kollektivt drevet…

    Balder Johansen: … vi er nogle mennesker der har mødt hinanden på det rigtige tidspunkt, og har sagt, at vi var rigtigt lede og kede og trætte af den måde man er håndværker på. Vi var lede og kede af den måde som det tit er. Der er mester, og mester kører i stor bil, og der er hele tiden den konflikt, at hvad er lønnen på, hvor meget kan man få ud af forskellige ting. Man er i en konfliktsituation hver eneste dag, og samtidig var der også mange som var rigtig trætte af, at sidde i skurvognene, og diskutere Ekstra Bladets og andres, hele den der måde hvor man bliver et stereotyp menneske, der går på arbejde for at få maksimum i lønposen, og så samtidig sidde og rakke ned på indvandrere, kvinder, alt muligt andet… Og så besluttede vi os bare, for at slå os sammen, og så kunne vi selvfølgelig have lavet et anpartsselskab, man kunne have lavet alle mulige andre ting, men næh, det havde vi ikke brug for, vi kan ligeså godt lægge det hele ned i en fond, og så prøve at tage den derfra.

    … vi har jo også, udover at får løn, så har vi frugtordninger, og vi har motionsrum i firmaet, og vi har tillknyttet fysioterapeuter, sådan nogle ting er jo også en form for løn. Men det er ligesom nogle ting vi gør fælles.

    […]

    Irene Manteufel: … hvordan er det med jeres virksomhed, her hvor vi står under den økonomiske krise. Betydet det noget, når i har den form.

    Balder Johansen: Ja, selvfølgelig, den økonomiske krise rammer jo alle… i min verden, der var den alvorlige del af krisen faktisk den der højkonjunktur, som nogle vælger at kalde det. Jeg vil mere sige, det var en overbelåningstid.

    […]

    Irene Manteufel: I er også et socialt ansvarligt firma, som bruger noget af overskuddet på at hjælpe i lokalområdet, for eksempel. Hvad er det i hjælper med?

    Balder Johansen: Nåmen, vi hjælper med alt muligt. Først og fremmest, så er vores største hjælp, for eksempel det at vi tager rigtig mange lærlinge… Vi vælger vores lærlinge med omhu, vi vælger nogle folk, som normalt ikke vil have de helt store chancer i andre firmaer, og vi sørger for hele tiden at have nogle som overhovedet ingen chancer vil have nogen steder. Og så nogle med rigtig meget energi, mange krafter, der skal bruges noget tid på, som ikke har så mange resourcer med hjemmefra, for eksempel.

    Irene Manteufel: Når du siger, at i tager lærlinge ind, som ikke vil have haft nogle chancer andre steder – hvad mener du med det. Hvad er der med dem?

    Balder Johansen: Jamen, det kan jo være, nu skal vi ikke sidde og udlevere folk, så folk tror alle vores folk er lærlinge når de er kunde hos os, men vi tager jo folk, som kan have meget plettede straffeattester, og folk som måske har en anden baggrund end de pærehvide…

    Samtidig hjælper vi jo også Københavns Kommune på alle mulige områder, via Spydspidsen, via andre sociale projekter, med at få nogle helt unge mennesker i gang, som stort set bare skal lære at stå op om morgenen… Samtidig er der også den sociale faktor, du kan give den glæde, at nogle mennesker pludselig får en chance her i tilværelsen, de ting – det er jo vores løn, kan man sige på en eller anden måde…

    Udover det, så blander vi os jo i alt muligt, normalt går vi ikke rundt og råber op om det, men for eksempel, så stiller vi gratis håndværkere til rådighed for Reden, til fordel for dem som arbejder med prostituerede på Vesterbro, for eksempel. Vi giver altid en hånd med hvis der er nogle lokale arrangementer, der skal løbe af stablen, og sådan nogle ting. Fordi vi er jo håndværkere, og vi kan jo tit levere nogle praktiske løsninger for folk… Vi gør det fordi vi synes det er vigtigt, at der er nogle som tager et socialt ansvar…

    […]

    Irene Manteufel: Hvad er det vigtigste for dig i det her arbejde?

    Balder Johansen: Altså for mig personligt, så, glider meget af min dagligdag over i, det er en gråzone hvornår jeg er på arbejde og hvornår jeg er har fri… man bliver engagereret i det nærmiljø man er i… man er en del af sit nærmiljø, at man er en del af det kvarter man bor i…

    Irene Manteufel: Du kan læse mere om Logik & Co., og Balder Johansen på vores hjemmeside. Den har adressen dr.dk/vita. Mit navn er Irene Manteufel.

    Kilder.

  • 4/8-00 BT – Autonom chef i byggefirma, der renoverer Ungdomshuset (anholdt flere gange).
  • 23/1-01 Information – Hamp og hør giver varmen (om Balder Johansen, Egen Vinding og Datter).
  • 8/12-02 BT – Generalen og Doktoren (Balder Johansen, ‘Generalen’).
  • “Alle i det autonome miljø kender dem. Og alligevel kender de færreste dem: Generalen og Doktoren . De to sky personer er bagmænd bag utallige sammenstød mellem politi og autonome op gennem 1990erne… Som bidronninger sidder de stille og lader en hær af arbejdere gøre det grove arbejde. De bestemmer, hvem der skal stikkes, de bestemmer, hvor ondt det skal gøre, og de bestemmer, hvor og hvornår det skal ske… Både Doktoren og Generalen har i årevis været fremtrædende medlemmer af den autonome gruppering AFA (Anti-Fascistisk Aktion)… en organisation, hvor nogle af medlemmerne – ifølge kilder med kendskab til det autonome miljø – har dannet hemmelige tæskehold.

    Begge har ifølge B.T.s oplysninger været drevet ikke bare af deres politiske overbevisning, men også af et voldsomt had til politiet. Mens Generalen allerede i 1970erne som barn var involveret i gadekampe mod politiet og er politisk skolet…

    Tæskeholdet bestod af politiske sympatisører og AFA-medlemmer, og op gennem 1990erne stod det bag adskillige overfald på nazister og andre højreorienterede… Kamptræningen foregik i Den Grå Hal på Christiania, hvor AFA op gennem 1990erne som vagtkorps, koncertarrangører og barpersonale har tjent enorme beløb, der er kanaliseret videre til AFAs arbejde i det autonome miljø.”

  • 30/1-07 Ekstra Bladet – Edderkoppen midt i spind af fonde.
  • 30/1-7 Ekstra Bladet – Skaffer barrikader til de unge.
  • 15/7-09 Uriasposten – Her er den så: Xerxes-rapporten.
  • Sep. 2009 Logik.dk – Bondam på besøg.
  • Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    Venstreradikalisme forklædt som idealisme: Kirkeasyls Pil Christensen

    Man kunne påstå, at DR ignorerer de ukomfortable sandheder om Kirkeasyl, som undertegnede og enkelte dagblade har skrevet om de senere måneder. Det er dog ikke helt korrekt. P1-Magasinet VITA havde mandag og tirsdag i denne uge givet plads til to af de af mig omtalte venstreradikale bag Kirkeasyl. Programmet bærer undertitlen “et livskraftigt program hvor livskunstnere og ildsjæle fortæller om det, de brænder for.”, og det opsummerer udmærket vinklingen.

    Pil Christensen og Balder Bergmann Johansen er begge vigtige personer i det venstreradikale miljø. Pil Christensen var som helt ung aktiv i Børnehuset, hvor den noget ældre Pelle Dragsted var ledende. Begge blev senere aktiv i Globale Rødder. På et senere tidspunkt var hun tilknyttet en økologisk produktionsskole beliggende i en egendom ejet af fonden bag det AFA-styrede Egen Vinding og Datter. En ungdomshus-venstreradikal, der i dag naturligt nok, læser på Roskilde UniversitetsCenter. Balder Johansen er central i Foldschacks selskabshierarki, og har været ledende i både Egen Vinding og Datter, og københavner-afdelingen Logik & Co.

    (Pil Christensen, Politiken tv, 27. oktober 2008)

    Det er selvfølgelig absurd, at gøre vaneforbrydere til demokratiske idealister, når nu Pil Christensens ’selvstændighed og frihed’ baseres på andres skatteindbetalinger og andres ejendomsret. De talte lidt om moral, men ellers blev det igen og igen understreget, at hun var politisk aktiv. Hverken i den officielle programomtale eller i dialogen blev hun dog omtalt som venstreekstremist, venstreradikal endsige venstreorienteret. Det tætteste man kom på en etikette, var da hun på opfordring fortalte, at hun havde fået trusler fra folk som “befinder sig et helt eller andet sted på det politiske spektrum”. De to øvrige i Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge, Stine Brix Larsen og Signe Færch, er begge aktive i Enhedslisten, men Pil Christensen er tydeligvis til venstre for dem.

  • 5/10-09 VITA, P1 – Civil ulydighed batter (25 min.).
  • Delvis transkription.

    Helle Solvang, P1: Pil Christensen, du er ligenu formand i Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge. Hvordan startede dit politiske arbejde?

    Pil Christensen, Støtteforeningen for skjulte flygtninge: Hele vejen igennem, så har drivkraften for mig, meget været spørgsmålet om to ting. Spørgsmål som demokrati, har været meget centralt for mig, og spørgsmålet om frihed, har været meget centralt for mig. Demokrati fordi jeg mener, det er vigtigt konstant at innovere og udvikle demokratiet, og konstant have et mål om at opnå mere demokrati, og opnå at få en større selvbestemmelse over ens eget liv, og i den forstand også større frihed… Vi skal sørge for hele tiden at udvide demokratiet… Jeg har lyst til at være med til at forandre det her samfund… At udvide demokratiet, at skabe flere rettigheder… Jeg var med til at lave den aktion der var oppe ved Sandholmlejren, hvor vi forsøgte at lukke lejren… Jeg gør det også for mit eget samfund. Fordi et samfund, hvor man internerer mennesker og behandler dem på den måde. Et samfund der gør forskel på folk, afhængig af hvor de kommer fra, det er også et samfund der i mine øjne er mindre demokratisk. Det er også et samfund der er mindre inkluderende… indskrænkelse af muligheder og rettigheder er jo også en krænkelse mod mig… Så føler jeg også en umiddelbar moralsk forpligtelse til at hjælpe andre mennesker i nød…

    Helle Solvang: Pil Christensen, du har været med til at arrangere G13 og Luk Lejren, og har deltaget i arbejdet for at få et nyt ungdomshus. Det billede mange folk måske vil få, det er af brændte biler og smadrede butiksruder. Er det civil ulydighed?

    Pil Christensen: Civil ulydighed er for mig, i langt de fleste tilfælde går ind og bryder loven og nogle grænser, fordi man mener, at det er en lov og nogle grænser som er problematiske, som er forkerte i et demokrati. Og ved at man gør det, kan man for eksempel få udvidet nogle rettigheder, for nogle grupper, opnå nogle ting, som man ikke ville kunne opnå af andre veje. Altså, civil ulydighed er jo tit et redskab man kan bruge, når alle demokratiets andre kanaler er lukkede… For mig at se er civil ulydighed, social ulydighed – ikke-voldelig… ikke-voldelige protester…

    […]

    Helle Solvang: For godt halvanden uges tid siden, vil de lyttere der læser Politiken, kunne se billeder af dig Pil Christensen, hvor du var på forsiden af PS, sammen med nogle andre, som formand for Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge. Hvilken pris betaler du for at stå offentligt frem i kontroversielle sager, som de afviste asylansøgere?

    Pil Christensen: For det første, så synes jeg det er vigtigt, at man nogle gange står frem, også med billede, med navn, for på den måde også ligesom have en mulighed for at deltage i debatten, for at få mulighed for at sige de ting man mener, og være med til at bringe den side af sagen frem. Men derudover, så har det selvfølgelig nogle konsekvenser, når man vælger ligesom at stå frem med navn og billede. Der er selvfølgelig en masse mennesker, der derefter er interesseret i at diskutere og debattere med en, både folk der er uenige, og folk der er enige, og der er selvfølgelig også noget som er meget meget uenige, og som synes det man gør er vanvittigt forkert, og befinder sig et helt eller andet sted på det politiske spektrum, og det kan selvfølgelig godt være ubehageligt, fordi man kan modtage diverse trusler og den slags.

    Helle Solvang: Kan du fortælle om nogle konkrete oplevelser, du har haft ved at stå frem med billeder af ansigt på dine holdninger.

    Pil Christensen: Jeg har oplevet forskellige ting gennem tiden, men jeg har ikke oplevet særligt mange. I foråret fik jeg en lidt underlig oplevelse. Jeg meldte mig på Facebook, det havde jeg ikke været før. I januar månede oprettede jeg sådan en profil, og så ret hurtigt derefter blev jeg kontaktet af en anden Pil Christensen, der skrev til mig derinde og spurgte om, jeg ligesom var mig, der havde lavet de og de her ting, fordi hun igennem en årrække ligesom havde modtaget diverse trusler på brev og sms og telefon. Fordi hun var blevet forvekslet med mig…

    Helle Solvang: – Så du har fået din egen trusselssekretær et eller andet sted i landet…

    […]

    Helle Solvang: Pil, hvordan ser din fremtid ud, med henblik på dine politiske aktiviteter. Vil der blive ved med at være noget at kæmpe for?

    Pil Christensen: Altså, jeg kan ikke forestille mig, jeg på noget tidspunkt vil stoppe med at være politisk aktiv. Jeg brænder i den grad for at være med til at ændre det her samfund. Og det kan jeg ikke forstille mig jeg stopper med at gøre.

    Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    17. maj 2008

    Fotograf Sten Lange om sjove indvandrere på stranden

    Venstrefløjens nye radiokanal D2R (/den anden radio) har netop haft premiere, men selvom kanalen inkluderer flere P1-koryfæer, så er det ikke fordi P1 som sådan står og mangler journalister der kan fastholde kanalens sædvanlige standard. Herunder en lille smagsprøve på hvad P1s Mette Starch udsatte sagesløse licensbetalere for, tidligt torsdag morgen i programmet Vita, hvor fotograf Sten Lange var gæst.

  • 22/2-08 Vita, P1 – At fotografere anderledes mennesker.
  • Mette Starch, P1: Ja, men nu sidder vi jo så her på Nørrebrogade, hvor du er med i et fællesskab med atelie og sådan noget, men der er hele endevæggen jo udstyret med dine strandbilleder, og det ser jo altsammen meget dansk ud, men jeg kunne godt lige tænke mig, inden vi slutter, fordi der var et par billeder – udover alle dem vi ikke har nået at tale om, som jeg også faldt over i bogen. Og det er de der frokostbilleder du har, blandt andet hvor…

    Sten Lange, fotograf:

    Mette Starch: – Ja, lige præcist. Hvor der er dækket op. Der er dækket op på stranden med alskens herligheder – det ser virkeligt lækkert ud, det gør det, det der mad der står, og så sidder der en helt masse indvandrerkvinder, for de har alle sammen tørklæder og sorte kjoler på.

    Sten Lange: – Ja! Kvinderne er jo i den grad pakket ind, med tørklæder og tøj, mens drengene får lov til at sidde der bare i badebukser ik’ – det syntes jeg var sjovt – og så i det hele taget den der opdækning med lækkert mad og salater…

    Oploadet Kl. 13:57 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    13. april 2008

    Ellen Wulff: Koranen er en smuk bog

    Ellen Wulff er semitisk filolog, og i en tid hvor islamforskning er blevet erstattet af en form for religionssociologi, er hun i akademisk henseende sendt i ingenmandsland. Godt det samme – islam har ikke brug for flere dansktalende spindoktorer. Herunder en række citater fra Vita på P1 i forrige uge, hvor hun blandt andet talte om sin koran-oversættelse.

  • 31/3-08 Vita, P1 – Kan man bygge en religion på Koranen?
  • Mette Starch, P1: Ellen Wulff, for cirka halvandet år siden udkom der en nyoversættelse af Koranen på dansk, og den stod du for. Hvorfor oversætte Koranen overhovedet, hvordan kom du på den tanke.

    Ellen Wulff, Ph.d.: Det var ikke nogen ny tanke. Det er noget jeg har tænkt over i årevis, faktisk. Fordi vi har forfærdeligt stort behov for en ny Koran-oversættelse. Nogen mennesker har sagt til mig, at vi har jo en Koran på dansk, men folk tager fejl. Det har vi faktisk ikke. Vi har en oversættelse af Koranen på dansk, men den er sekterisk. Den er fremstillet af en bevægelse, der hedder Ahmadiya-bevægelsen, Abdel Salam Madsen har lavet den, og for det første bliver den ikke anerkendt af herboende muslimer, eller muslimer i det hele taget, og for det andet så er sproget så forfærdeligt dårligt, at den ikke yder Koranen retfærdighed. Det er forkert, og giver en ligefrem en vildledende fremstilling af Koranen, som det er sket dengang i 60’erne.

    […]

    Ellen Wulff: … på en eller anden måde måtte jeg vælge (studieretning), og så ville jeg vælge noget der var temmelig langt væk fra min egen kultur. Også for at få mulighed for at anskue min egen kultur udefra, og der var som sagt de her to områder på tapetet, hvor det ene var kinesisk og det andet var arabisk. Jeg valgte så arabisk, fordi det er så umådeligt smukt. Nu om dage kender vi alle sammen det arabiske alfabet, for vi ser det, om ikke andet, så som graffitti rundt omkring på murene. Men dengang i 1973 der var det nyt for mig, en ny sanseoplevelse. Og så må jeg sige, at jeg også hører til de danskere, der syntes at det talte arabisk er ekstremt smukt… jeg holder meget meget meget af det talte sprog…

    […]

    Ellen Wulff: … hvis man går ind på et eller andet museum, bare på vores eget Davids samling herhjemme, hvor de har en fin samling, og kigger på nogle af de gamle koraner man har der, så vil man opdage, at det er rene malerier, det er rene skønhedsåbenbaringer

    […]

    Mette Starch: … så ligger der jo i Koranen en masse budskaber i ordets bogstaveligste forstand, og leveregler, og hvad man må og ikke må og så videre. Hvordan kan du forholde dig til det? Hvis man ikke, sådan er helt inde i religionen.

    Ellen Wulff: Jeg vil jo altid kunne forholde mig til en tekst. Og det er jo en tekst jeg sidder med… Det som muslimer i dag forholder sig til – det er på sin vis næppe den tekst, fordi man skal ikke tro islam er det samme som Koranen. Der er andre kilder, og en kilde der er, ikke helt så respekteret som Koranen, men som i praksis har meget større indflydelse, det er den kilde der hedder hadith. Og der findes uendelige mængder hadiths, og det er i sidste ende det der bestemmer hvordan en muslim tænker.

    […]

    Ellen Wulff: Koranen er i og for sig, ikke en bog man kan bruge til at grundlægge en religion på… det er meget poetisk, og det er – jeg vil ikke sige højtravende, for det lyder lidt negativt, og det er det ikke – det er meget smukt, med et forholdsvis højt indhold, og meget malende. Der er ikke ret meget lovstof i Koranen, der står ikke ret meget om hvad man må og ikke må…

    […]

    Ellen Wulff: … det resulterede altså i at vi i dag sidder med seks store hadith-samlinger som man anser for at være rimelig, og så har man givet dem prædikater. Nogle er helt sikkert rigtige og sande, nogle er rimelige gode, nogle ved man ikke rigtigt – de er neutrale, så er der nogen – ja, hvad får de – et syvtal efter den gamle karakterskala, og så er der nogle som virkelig ikke er rare, altså de må næsten være løgn, og så er der dem som fuldstændig er løgn, men er kommet med alligevel.

    […]

    Ellen Wulff: … gør vi her i Vesten overhovedet noget (for at bygge bro), og det gør vi – ikke så meget som vi burde gøre måske

    […]

    Mette starch: Nu kan man jo sige lige for øjeblikket der har Danmark og tildels Holland jo ikke et alt for godt omdømme i Mellemøsten, og vi kan da sige at vores – såkaldte kamp for ytringsfrihed, ved tegne Profeten i alle mulige underlige skikkelser…

    Ellen Wulff: Nej, der er vrede, der er vrede, og jeg synes jo på sin vis også der er berettiget vrede tilstede blandt mange, fordi man taler meget om ytringsfrihed, men jeg synes nu ikke at ytringsfrihed er det samme som friheden til at såre, krænke andre mennesker.

    […]

    Mette Starch: … netop hvor vi havde markeret os med den der holdning ude i verdenen(om det at tegne Muhammed).

    […]

    Mette Starch: Hvad var deres (arabisk filmhold) indtryk så af de danskere de mødte?

    Ellen Wulff: De var egentligt temmelig overraskede over hvor venligt de blev modtaget… man kan jo igen sige, at de kommer jo kun i de kredse hvor man tager åbent imod dem. Så hvor ægte billedet er, som de nu bringer med hjem, altså at vi egentligt er gode nok, men at der bare er nogle rabiate brushoveder imellem os – jeg ved ikke om det holder.

    Et citat fra den smukke bog, sakset fra Prophet of Doom,

    “I shall terrorize the infidels. So wound their bodies and incapacitate them because they oppose Allah and His Apostle.” (Sura 8:12)

    Oploadet Kl. 00:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
    

    30. august 2007

    Mere skattefinansieret kunst der skal undskylde ytringsfriheden

    Fra gårsdagens stikprøvekontrol af P1. Jeg kom ind i slutningen af Kultursyn (ca. 19.30), hvor en dansk kunstner fortalte om baggrunden for sit virke i Istanbul.

    Jacob Fuglsang Mikkelsen, kunstner: Vi skal stå for noget andet end det Danmark står for ude i verden. Lige nu er det danske ansigt ud i verden måske ikke så positivt og smilende, meen eh.

    Claus Vitus, P1: Er det stadigvæk tegningerne du mener der spøger? Muhammedtegningerne.

    Jacob Fuglsang Mikkelsen: Jeg synes der er mange ting der spøger. Jeg synes virkelig Danmark spøger på mange – alle mulige måder. Sådan en lang liste af spøgelser, synes jeg.

    Claus Vitus: Så på den måde er det også, om ikke at eksportere dansk kultur, så vise at Danmark er andet end det som man måske forbinder det med i Istanbul, hvis man læser dagspressen og viser…

    Jacob Fuglsang Mikkelsen: Ja ehh – Ja!. Altså det jeg føler bare, at kunstnerne har et ansvar – vi som kunstnere, hvis vi er et sted hvor vi får lov til at bruge vores tid med at lave kunst, og gå og hygge os med det, og pille os i navlen, så skal vi også prøve at bruge det til noget, som, hvor vi faktisk siger noget, og gør en forskel, og sprede et budskab som er andet end det som, som eh, det som – vi hører.

  • 29/8-07 Kultursyn – ‘Interview med Jacob Fuglsang Mikkelsen’ (tidsbegrænset link).
  • The Triangel Project er støttet af Det Danske Kulturinstitut, og omfatter foruden Jacob Fuglsang Mikkelsen, også en mand som Marco Evaristti (Che Guevera-udstillingen).

  • 24/8-07 HAVE – The Triangle Project.
  • Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
    

    18. april 2007

    Forfatter Lene Andersen på P1 om ‘Frihed og demokrati’

    Vita på P1 havde igår inviteret forfatter Lene Andersen i studiet, til en snak om hendes nye bog Frihed og Demokrati, der opridser demokratiets historie. Et kort sekund lød hun som en kulturkonservativ hardliner, men det lykkedes hende ikke at komme ud over relativismens abstrakte selvhad, og det hele var naturligvis blot en måde at introducere kritik af Irak-krigen (bl.a. med brug af ‘olie-kortet’).

    Herunder to citater, som illustrerer hvorledes den historiske gennemgang leveres med en solid gang italesættende politisk korrekthed. Først hævder hun at vi alle er stenaldermennesker, og trækker direkte tråde til islam og massepsykosen i forbindelse med Muhammedsagen. Senere er hun forarget over at nogle mener muslimer (mentalt) lever i Middelalderen.

    “… det kultiske er en stor del af det at være menneske, og det glemmer vi. For det er jo netop kulten som truer demokratiet, der hvor det er religiøs fundamentalisme der truer demokratiet – det er ikke ideen om Vorherre der er farlig, det er det at 100.000 mennesker pludselig går i ekstase over et eller andet, og kobler fornuften fra, og det er simpelthen vores stenalderhjerner.”

    “På nogle områder, siges der, at japanerne [under 2. Verdenskrig] befandt sig i 1400-tallet sådan rent kulturelt, og der er folk der påstår det samme om dele af Mellemøsten og islam.”

    Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. februar 2007

    Lidt om den frie og den ufrie ægteskabspraksis…

    Det er ikke nemt at gøre islamiseringen spiselig, men guderne skal vide den akademiske verden gør sit bedste.

    Igår kunne man i Vita på P1 høre antropolog Britta Bjerrum Mortensen fra Dansk Folkemindesamling, fremlægge resultater af hendes studier, der påviste at danskerne i virkeligheden ikke selv valgte deres ægtefælle frit, idet ‘normer og traditioner’ havde stor betydning for valget – Lige børn leger stadig bedst, så at sige. Lidt i samme stil kunne man idag i Kaffeklubben på samme kanal høre SF’s Pernille Vigsø Bakke argumentere imod Kongehuset med baggrund i den ufri ægteskabelige praksis.

    I Nyhedsavisen kan man idag på forsiden læse at Kun få bliver gift ved tvang, baseret på en rapport om ‘minoritetsdanskeres pardannelse’, foretaget af psykolog Rashmi Singla på basis af en spørgeskema-undersøgelse. Her lidt fra forsideartiklen, og Indvandrerunge vælger ofte selv deres partner (s. 10).

    “Samarbejde er meget mere udbredt end tvang, når børn af indvandrere skal giftes… Mediernes dækning af unge indvandreres kærlighedsliv giver et entydigt negativt billede. Men dette billede ligger imidlertid langt fra sandheden. De fleste unge finder nemlig selv partnere i et fredeligt samarbejde med deres forældre… De unge følger hverken forældrenes eller jævnaldrende danskeres måder at finde partnere på. De opfinder en middelvej, der både respekterer deres eget frie valg og familiens ønsker… »Forældrene til minoritetsunge bliver brugt som en slags kontrolmekanisme til at sikre, at den partner, som den unge har valgt, er et passende parti. Man kan tale om et forhandlet ægteskab: En proces, hvor begge parter – den unge og forældrene – har ret til at sige nej,« siger Rashmi Singla… En anden af hovedpointerne i rapporten er, at de unge i vid udstrækning hilser forældrenes indblanden velkommen… »To ud af tre har ingen store konflikter. Det er overraskende mange,« siger Rashmi Singla.”

  • Kvinfo – Arrangeret ægteskab: Flere nuancer, tak! (Mikkel Rytter, antropolog – Dansk Folkemindesamling).
  • Oploadet Kl. 21:00 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    

    30. december 2006

    P1: Lars Hug var tidligere “målrettet politisk engageret i en eller anden bestemt retning”

    Vita er et af flere magasinprogrammer på P1, der helt ukritisk lader udvalgte meningsdannere udtale sig om politik – ofte forklædt som moral.

    Lars Hug var den 12. og 13. december gæst i to selvstændige udsendelser, hvor han fortalte om “sin kunst, livet og døden og udenrigspolitik” . Her et par smagsprøver fra anden udsendelse. [tip: Ole]

    Bente Kromann, P1: Dem der husker dig fra Kliché-tiden vil jo nok mene du er blevet mere poppet. Den gang det var kliché, der kunne man slet ikke forestille sig dig i den rolle du har i dag. Der virkede du nok meget mere målrettet politisk engageret i en eller anden bestemt retning. Nu går du oveni købet også ind og synger gamle ting igen, men i en ny version…

    […]

    Lars Hug: … man bliver ligesom viklet ind i et spil andre folk sætter igang… Jeg kan da bare konstatere for mit eget vedkommende, at det er da noget jeg er blevet indlemret i – mit land er i krig. Det berører mig da dybt, og hvad skal jeg sige til mine børn, når de spørger om vi er i krig far. Ja, vi er i krig – hvorfor kan vi ikke gå ind på Kastellet? Jamen det er fordi Danmark er i krig, og det er blevet spærret af, af hensyn til terrorister. Hvad er terrorister? Jamen terrorister det er dem som i gamle dage blev kaldet frihedskæmpere, når de kæmpede imod nazisterne, men når de kæmper imod Bush, så er de terrorister. Pludselig bliver man indlemret i et spind af storpolitiske gerninger…

    Mao Zedongs kulturrevolution der kostede flere hundrede tusinder mennesker livet, sluttede formelt i 1976. Tre år senere arbejdede Lars Hug og hans band Kliché på debutalbummet Supertanker, der i flere numre utvetydigt sluttede op om maoismen (se evt. Militskvinder og Masselinjen). P1-værten eufemiserede den ubehagelige fortid væk, og undlader således at trække en streg mellem hans rabiate maoistiske fortid og hans nutidige synspunkter…

    Såsom hans forsøg på at sidestille danske frihedskæmpere under 2. Verdenskrig med islamistiske terrorister i Irak. Terrorisme handler om at sprede skræk (terrorisere). Danske frihedskæmpere gik målrettet efter den tyske hær, i modsætning til terrorister i Irak der bevidst myrder civile for at sprede skræk i civilbefolkningen. Forskellen er alt.

    PS: Jeg snublede tilfældigvis over en DR-anmeldelse af Klichés Supertanker. Den fortæller tørt at bandet havde valgt at inkluderet tekster fra den daværende leder af den kinesiske folkerepublik, formand Mao Tse-Tung”, og det pointeres forarget at pladen…

    “… fik sarte og fintfølende kritikere til at se “fascistoide” tendenser i Kliche.”

    Vi skriver snart 2007 – kulturkampen er stadig i sin spæde fase.

    Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    21. august 2006

    Solohistorie i 24timer: “Ja til højreorienterede i Dansk Folkeparti” (og en eks-DKP’er i P1)

    Idag stiftede jeg for første gang bekendtskab med gratisavisen 24timer, men ligesom Dato, MetroXpress, JP Århus mfl. bestod den mestendels af et virkelighedsbillede filtreret af Ritzaus Bureau. Det kan man kun beklage. Nuvel, der var også lidt egenproduceret stof. Historien om lokalformændene i Dansk Folkeparti fik naturligt nok god plads, men en overskift som denne virker som taget ud af Socialistisk Arbejderavis.  

    Lige under artiklen sammenfattede avisens politiske redaktør Thomas Hundsbæk sagen under overskriften Pias stuerene nazister. Konklusionen virker som noget en gymnasieelev har affattet i et frikvarter, muligvis påvirket af idealisme, men det skal ikke være en undskyldning her. Det siger sig selv at det mest højreorienterede parti i Folketinget vil tiltrækkke højreradikale, ligesom Enhedslisten tiltrækker venstreradikale. Har man nogensinde hørt en politisk kommentator bede Søren Søndergaard tale pænere om A.P. Møller, så partiet ikke tiltrækker revolutionære kommunister… Det vil aldrig ske.

    “Vil Pia Kjærsgaard være stueren, må hun fremlægge en politik, der adskiller sig så klart far det yderste højre, at enhver kan se, at han ikke hører hjemme i partiet.”

    PS: Mens jeg sad i bussen og læste artiklen, tog jeg lige ti minutter med P1. Her var en udgave af Vita igang med musikeren Peter Abrahamsen som gæst, der med Carsten Jensen-retorik tordnede imod den danske udlændingepolitik og Bush-regeringens globale betydning. Han fortalte tillige at hans far havde socialdemokratiske sympatier, men at han selv blev politisk bevidst – og medlem af DKP. I en tid hvor det at være højreorienteret bruges som skældsord, er en kommunistisk fortid udtryk for politisk bevidsthed. Absurd.

    Opdate 22/8-06. Da jeg tændte for P1 under madlavningen igår var Bente Sorgenfrey igang med at forklare om nødvendigheden af bedre vilkår for pædagogerne. Hun er tidligere medlem af Kommunistisk ArbejderParti, og gik en overgang til skydetræning, så hun var klar når nu revolutionen blev en realitet..

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper