18. marts 2014

Alle var bange under Den Kolde Krig, men ikke nødvendigvis for russerne – Uriasposten nævnt i P3

Når jeg ikke kan se AGF-kampe på stadion eller TV, så følger jeg live-dækningen på P3, og det var tilfældet i går, hvor jeg skiftede til P3 i god tid. I gang var ‘Pressen på P3’, hvor Tony Scott og Tue Blædel var i gang med en let underholdende samtale om Rusland anno 2014 kontra Rusland under Den Kolde Krig. Jeg fik spontant en vinkel til blogpost, og da jeg i dag for god ordens skyld hørte lidt mere fra programmet, opdagede jeg tilfældigt at radioværterne tidligere havde talt om en ældre blogpost her på Uriasposten.

Uriasposten nævnes.

Tony Scott: Jeg har faktisk googlet dig i dag… Jeg har fundet nogle andre spændende ting om dig. Jeg har selvfølgelig fundet ud af, at du engang har været vært på P3 Nyhederne… Men så har jeg også læst lidt videre om, hvad synes folk sådan egentligt om dig? Og der har jeg været ind på en side der hedder…

Tue Blædel: Vi hader Tue Blædel dot com.

Tony Scott: Uriasposten.

Tue Blædel: – Oh, det er næsten det samme.

Tony Scott: Der er du ikke helt vildt populær.

Tue Blædel: Det tror jeg gerne, de er jo ikke rigtigt vilde med nogen.

Tony Scott: Jov, det er de jo, de er vilde med nogen, bare ikke, de skriver hvorfor de overhovedet findes, bare sådan vi lige ved hvor vi er henne: ‘det er fordi at danske medier anskuer verden med røde eller lyserøde briller, hvor konservatisme eller synspunkter der ligger til højre for midten, typisk bruges som skældsord. Til det kan jeg bare sige – Festen er slut.’

Tue Blædel: De holder øje med sådan nogle røde lejesvende som mig.

Tony Scott: De fortæller så om en snak vi engang havde her i programmet, om en amerikansk tv-præst der hedder Pat Robertson, og jeg ved ikke om du kan huske det, men det var nogle lydklip hvor der var en dame der ringer ind, og siger til ham, at hendes mand var utro. Han siger bare ‘get over it’, og ja…

Tue Blædel: – Nåh ja.

Tony Scott: Når du tænker på at han har været utro, så tænk også på, at han har givet dig over hovedet. Han giver dig mad på bordet. Ikke. Så find tilbage til der, hvor jeg tænker – ja, han beskytter mig.

Tue Blædel: Jeg husker den skønne præst, og de gode råd.

Tony Scott: Der er der bare en i debatten under indlægget, der er hele vores dialog skrevet ud. Det er meget grundigt og udførligt lavet – skriver sådan her om os: ‘Grunden til at vi ikke har set en dansk Breivik, er sandsynligvis at der er håbløst mange røde eller radicoole islamificerende idioter i Danmark,. At komme idioterne til livs, ville svare til at rydde op i Gribskov for myrer med en fluesmække’.

Tue Blædel: Ja, det er jo nærmest morsomt.

Senere i samme udsendelse.

Tue Blædel: Bacon langer også ud over dem der er ude efter Rusland på grund af Ukraine, og synes det er lidt farligt.

Tony Scott: Nåh!

Tue Blædel: I ved ikke hvordan det var.

[Kevin Bacon om Den Kolde Krig: 80s Awareness]

Tue Blædel: Sådan var det. Man kunne ikke engang tage sit skateboard, ned til Blockbuster og leje en Steven Seagal-film uden at man bliver ramt af et russisk atommissil. Stort set. Men det er jo rigtigt, nok igen, vi er jo ikke rigtigt bange for Rusland, men det var man jo i den tid. Jeg kan jo huske, og det er måske også fordi jeg kommer fra en mere eller mindre kommunistisk opdragelse, nu sidder folk inde på 180 Grader og har en fest, det ved jeg godt, men vi fik jo at vide på et tidspunkt, på en eller anden lejr med min mor.

Tony Scott: – Marxistisk sommerlejr.

Tue Blædel: Sådan noget i den dur. Der fik vi at vide, at man ikke måtte kigge op når flyene kom, fordi det var Big Brother der holdt øje. De tog lige nogle billeder, der var ingen grund til at hjælpe dem på vej.

Tony Scott: Hahahah – Selvfølgelig fløj de rundt og tog billeder af Jer.

Tue Blædel: Nåh jov, men altså, det var ikke kun…

Tony Scott: – Det var under Den Kolde Krig, jo.

Tue Blædel: Det var det.

Tony Scott: Du skulle dokumenteres for pokker.

Hermed dokumenteret at journalist Tue Blædel, tidligere vært på P3 Nyhederne, har fået en kommunistisk opdragelse, og som ung deltog i mindst èn marxistisk sommerlejr.

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


1. oktober 2013

Helsingør Svømmehal: Otte arabiske mænd eftersøgt for grænseoverskridende blufærdighedskrænkelse

P3 samlede i sidste uge ind til syriske flygtninge, og dagligt berettedes fra syriske flygtningelejre. I et af indslagene blev det fortalt, at enlige kvinder og teenagepiger giftede sig, fordi det var den eneste måde de kunne opnå beskyttelse på. En mor og hendes 14-årige datter var netop blevet voldtaget i lejren, og det skabte store sundhedsmæssige problemer at enlige kvinder ikke var ‘trygge ved at bruge de fælles toiletfaciliteter om natten’. “Hvis man er ung og single kvinde, lever man under et ret hårdt pres hernede.”, som P3-journalisten formulerede det, før han vævede videre om kedsomhed hos ‘frustrerede teenagedrenge’.

Middelalderlige seksualnormer er desværre blevet et grænseoverskridende problem. Her en historie fra dagens udgave af Helsingør Dagblad – Flok af unge anmeldt for at belure kvinder i sauna (se evt. Lokalavisen)

“‘Groft, grænseoverskridende og langt ude.’ Helsingør Idrætsparks driftleder Hans Henrik Schmidt tøver ikke med at sætte ord på den opførsel en flok yngre mænd gjorde sig skyldige i søndag eftermiddag. Her trængte mændene uden varsel ind i kvindernes omklædningsrum, hvor de angiveligt kiggede ind ad ruden til saunaen. …

Blufærdighedskrænkelsen fandt sted søndag eftermiddag ved 16-tiden. Der er tale om cirka otte yngre mænd fra alderen omkring 18 og først ind i 20’erne. Mændene beskrives alle som arabiske af udseende. Politiet har fået overdraget svømmehallens videoovervågningsmateriale…

Driftlederen betegner episoden som ’stærkt grænseoverskridende’.

– Jeg kan ikke mindes, at vi har oplevet noget tilsvarende før. Det er ud over drengestreger. Mændene havde også en problematisk adfærd inden de gik ind til kvinderne, fortæller Hans Henrik Schmidt.

(Helsingør Dagblad, 1. oktober 2013, forside)

Det er ikke første gang, Helsingør Svømmehal oplever problemer med unge i flok, der overtræder svømmehallens spilleregler.

– Vi har før haft problemer med en bestemt gruppe unge. …, siger Hans Henrik Schmidt.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


1. august 2013

Holdningsmassage i sommerlandet: Janne Tynell i P3 Nyhederne om uledsagede flygtningebørn…

Jeg er i sommerhus på Vestkysten, og tændte for radioen på vej til nærliggende Nørre Nebel. Børnene skulle ikke udsættes for P1, så vi stillede ind på P3 – og hermed P3 Nyheder (13.00). Kommunikationschef Janne Tynell fra Red Barnet forklarede at det var umenneskeligt, at sende 1100 afghanske flygtningebørn der ikke var berettiget til asyl, tilbage til en flygtningelejr i Kabul på grund af sikkerhedssituationen i Afghanistan.

Som blogger stødte jeg første gang på den daværende RUC-studerende Janne Tynell tilbage i 2006, da hun gik i forbindelse med Muhammedsagen gik i medierne som talskvinde for ‘Another Denmark‘ – en af flere grupper, der beklagede Jyllands-Postens brug af ytringsfriheden. Privat er hun i forhold med tidligere AFA-leder Pelle Dragsted, der sideløbende med ansættelse i Enhedslisten, var en af de ledende skikkelser i ‘Borgeriniatitivet Kirkeasyl’. Så vidt vides bor de stadig i et venstreradikalt kollektiv på Frederiksberg, der blandt andet har huset et medlem af ‘Homoaktion’, som konkret bistod ved to udlændingepolitiske brandattentater.

(- sidst Janne Tynell var i medierne kritiserede hun ‘uvisheden’; B.dk)

Kort efter Radioavisen var der tid til lidt musik, og misanten om ikke det var Folkeklubbens landeplage ‘Fedterøven‘, om ham vi alle kender – en mand der ikke bidrager til fællesskabet, håner hjemløse og…

“Hver fjerde år går du til valg – du kigger så langt til højre, at du knap kan se, hvad der kan ske, hvis vi bliver ved med at tænke med vores fedtede røv”

Oploadet Kl. 18:57 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


15. december 2010

Rastrups Asien om DR & Politikens dækning af United Plantage-sagen

Det er efterhånden nogen tid siden, en læser anbefalede mig at se nærmere på Politikens dækning af United Plantage-sagen. Her lidt fra Rastrups Asien – DR beklager at man kaldte UP for giftplantage.

“Efter seks uger og en udveksling af 15 e-mails indrømmer Radioavisens og P3Nyheder’s chef Peter Faurholdt-Löfvall nu at, DR uberettiget kaldte United Plantations for ”giftplantage” i en nyhedsudsendelse på P3Nyhederne den 8 september om morgenen.

“I P3Nyhederne har man brugt ordet: Giftplantage. Det har jeg sagt til redaktionen er en alt for voldsom formulering,” siger Peter Faurholdt-Löfvall…

Danmarks Radio havde overhovedet ingen basis for at anvende det belastende udtryk, da man ikke kendte til sagen, som man kannibaliserede direkte fra Politikens fuldkommen usande påstande om at UP drev gift og slaveplantager.

Politiken har ikke som DR undskyldt sin brug af den usande og belastende beskrivelse af UP, og avisen er for øjeblikket indklaget for Pressenævnet, og imens arbejder UP på en injurieretssag imod avisen.

Politiken har heller ikke undskyldt over for fem tamilske plantagearbejdersker, at man med falske løfter lokkede dem til et hotelværelse i byen Teluk Intan, hvor man tvang dem til at fortælle, at de arbejdede med plantegiftsprøjtning og havde giftskader.

En påstand der var totalt usand, fordi kvinderne ikke sprøjter overhovedet.

Nu har Danmarks Radio valgt at undskylde brugen af udtrykket giftplantager, det skal blive interessant om Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden nu vil kaste håndklædet i ringen og undskylde, at hans avis gennem en forfalsket kampagne ødelagde det gode navn, som United Plantations har haft gennem 104 års virke i Malaysia.”

(Rastrups Asien, 1. november 2010: Politiken redaktør bombarderer Energistyrelsen med e-mails)

“Pesticiderne, der bruges, er alle lovlige, og de benyttes kun under meget strenge sikkerhedsforanstaltninger. Der har ikke været et eneste tilfælde af forgiftning i mindst 15 år. Politiken har interviewet fem kvinder til sit net-TV om deres angivelige forgiftningssymptomer og problemer med sprøjtearbejdet.

De fire har ikke arbejdet med pesticider i syv år; den femte har aldrig gjort det… Politiken har i hele forløbet misbrugt sine kilder. Først og fremmest kan det dokumenteres, at de kvindelige medarbejdere er blevet groft manipuleret.” (Kim Bach, United Plantage; Weekendavisen, 19. november 2010)

Oploadet Kl. 04:24 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


22. marts 2009

Fodbolddommere: “… når de møder modstand og taber kampe, går det galt.”

Fra Politiken – Nydanskere bag hvert andet overfald på fodbolddommere.

“En ny statistik fra Sjællands Boldspil-Union (SBU) viser, at der i 2008 var i alt 65 volds- og trusselssager mod fodbolddommere.

33 af dem, der stod bag den voldsomme opførsel, havde anden etnisk baggrund end dansk… Af et dokument, Politiken har fået indsigt i, fremgår det, at voldssagernes karakter ikke blot er lette puf og skub. I to sager er der eksempelvis blevet taget kvælertag på dommeren.

I en anden sag er dommeren blevet både slået og spyttet på.

Og i en tredje er dommeren blevet slået adskillige gange. Det fremgår også, at der er tale om trusler, der typisk går ud på at love dommeren tæsk og optræde groft usportsligt.

Alle de nævnte sager er fra 2008 og er alle begået af nydanske spillere.

[…]

Lars Kruse, medarbejder for Danmarks Idræts-Forbund, arbejder med at integrere nydanskere i det danske foreningsliv. Han mener, situationen er løbet løbsk.

»De mange indvandrerklubber, hvor der er tale om hold bestående af nydanske spillere, udgør et problem. Her må vi erkende, at vi stadig oplever kraftige kultursammenstød. Så længe holdene vinder, fungerer det meget godt, men når de møder modstand og taber kampe, går det galt. Nogle af de her konflikter skyldes en anderledes kulturel baggrund, som gør, at voldssagerne bliver ret voldsomme. De her tal er jo helt utilstedelige«, siger han og tilføjer, at problemerne typisk opstår hos de såkaldt lukkede indvandrerklubber, som kun har ét seniorhold tilknyttet.”

Opdate.

  • 22/3-09 P3 Nyheder – Færre overfald på fodbolddommere.
  • Oploadet Kl. 01:39 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    29. januar 2007

    P3: “… det lyder næsten for utroligt til at være sandt” – Israel har fået en muslimsk minister

    Fra søndagens 12-udgave af P3 Nyhederne [tip: Pleth]. Et kort nyhedsindslag der hverken er objektivt leveret endsige faktuelt korrekt. Her transkriperet i fuld længde – kan høres her.

    “… det lyder næsten for utroligt til at være sandt, men for første gang i Israels historie vedtog den jødiske stat igår at en muslim bliver medlem af regeringen. Det er den 53-årige Ghalib al-Majadlah fra Arbejderpartiet, der er blevet minister. Ifølge en kilde i regeringen stemte alle de andre minister pånær en enkelt for udnævnelsen af Majadlah. Der bor omkring 150 millioner arabiske israelere i Israel.”

    Den israelske nationalforsamling Knesset har foreløbigt haft sytten forskelle repræsentationer. I den første anno 1949 blev der valgt arabiske israelere ind i to partier, og i den nuværende har araberne tretten sæder, fordelt på fem partier (United Arab List 4, Balad 3, Labour 3, Hadash 2, Kadima 1).

    Den første arabiske israeler der blev minister, var druseren Saleh Tarif, der i 1995 blev stedfortrædende indenrigsminister for Labour, og fra 1999 var minister uden portefølje, indtil han i februar 2002 måtte gå af efter en bestikkelsessag.

    Igår blev Ghalib al-Majadlah, der er arabisk muslim valgt som minister uden portefølje, også for Labour. Udnævnelsen blev internt i regeringen modarbejdet af Avigdor Lieberman fra Israel Beytenu, og i Knesset blandt andet af Mohammed Barakeh fra Hadash.

    Israel har 7,1 millioner indbyggere, heraf er godt 20 pct. arabere.

    Apropos. “Man tror det er løgn, man tror ikke det kan passe. Det er jo kraftederme på alle kanaler…”.

    Oploadet Kl. 23:19 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper