15. juli 2021

Sort fodboldspiller: Minister tændte et racistisk bål, da hun… ikke kritiserede BLM-kritiske ytringer

Den første EM-historie jeg hørte i bilradioen i mandags, omhandlede ikke resultatet af EM-finalen. Nej, tophistorien var racistiske kommentarer til tre mørklødede engelske spillere. Det er da træls for de pågældende, men alle der brænder straffespark i en EM-finale vil få kniven online. Jeg bemærker i øvrigt, at en stor del af hadet kommer fra folk der hedder Rashed, Malik, Mehrab og lignende. Fremtiden er mere af det samme.

Som altid med de her racisme-historier, så bliver de malket ud i det ekstreme. Herunder en DR-opfølgning baseret på et kritisk tweet fra en relativ upåagtet engelsk forsvarsspiller. Vinklen er vanvittig. Fra DR.dk – Engelsk landsholdsspiller langer ud efter minister: ‘Du har hældt benzin på bålet’.

“Efter nederlaget i straffesparkskonkurrence til Italien i EM-finalen i herrefodbold er flere af de engelske landsholdsspillere blevet oversvømmet med racistiske tilsvininger på sociale medier. …

En af dem, der har udtrykt sin støtte til landsholdsspillerne, er Priti Patel, der er Englands indenrigsminister. På Twitter tog hun afstand fra racismen. … Men den engelske forsvarsspiller Tyrone Mings var hurtig med et modsvar. Han mener ikke, at indenrigsministeren på den måde kan tage afstand fra racismen, når hun ‘har hældt benzin på bålet’.

Med det henviser han til, at Priti Patel i begyndelsen af EM-turneringen ikke ville tage afstand fra, at flere fans buh’ede af de engelske landsholdsspillere, når de inden kampen knælede i en anti-racistisk gestus. …

– Jeg støtter ikke folk, der deltager i den slags symbolpolitik, sagde Priti Patel til GBNews.”

(Futball News, 2021: Racists English fans attack Bukayo Saka, Rashford, and Jadon Sancho online)

“You don’t get to stoke the fire at the beginning of the tournament by labelling our anti-racism message as ‘Gesture Politics’ & then pretend to be disgusted when the very thing we’re campaigning against, happens.” (Tyrone Mings, Twitter, 12. juli 2021)

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


10. juli 2021

Berlingske refererer historielektor: “Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol…”

Jeg har ikke min daglige gang i hovedstaden, og når jeg ser glade muslimer klædt i rødt og hvidt, så har det været på tv. I går sendte TV2 News live fra en tatovør, fordi en muslim fik lavet en tatovering med DBUs logo. Selvom den multikulturelle propaganda nogle gange er lidt for tydelig, så virker det formentligt efter hensigten.

Mandagens debat om Dannebrog i Deadline på DR2 gav mig intet nyt. Venstreradikale Harald Toxsværd er en marginal skikkelse, og det virker helt forkert at Pia Kjærsgaard ikke bare skal debattere med ham, men også også med den Koran-tro palæstinenser Tarek Ziad Hussein, sekunderet af sommerværten Issa Mahmoud Jeppesen. I sin studietid var han tilknyttet Det Danske Hus i Palæstina med henblik på at ‘gavne den palæstinensiske sag’, og han hyldes i selveste Politiken for sin kamp for syriske flygtninge.

En mand der undsiger nationalstaten, to der godtager den, hvis den kan inkludere alt og alle, og så det fæle højreorinterede alibi Pia Kjærsgaard. Ret beset, så burde det være en debat med fire danskere, omhandlende kravet for inklusion i det danske fællesskab. Gæsterne bestemmer ikke husreglerne. Sund fornuft.

Venstrefløjen har sat sig på samfundsdebatten på alle niveauer, og et begreb som ‘nationalisme’ betyder ikke blot ‘tilhænger af nationalstaten’, men ‘mulig tilhænger af folkedrab’. Det er formentligt derfor vi aldrig hører palæstinensere omtalt som nationalistiske, selvom de palæstinensiske organisationer åbent kæmper for Israels udslettelse. Fra Berlingske.dk, hvor en historielektor formidler den røde definition af nationalisme – EM har udløst en eksplosion af rødt og hvidt i gadebilledet – ‘Jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM’ (kræver login).

“Mængden af flag og de mange forskellige mennesker, der er malet i rød/hvide farver, er ikke set i mange år, og tilsyneladende har også folk, der ellers ville vægre sig ved dannebrogssymbolik, taget flaget til sig. Det siger Torben Kjersgaard Nielsen, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘Dannebrog’.

‘Vi har jo ikke nogle tal, men jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM i 1992, og før det var det efter befrielsen i 1945,’ siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol, og med til nationalisme hører normalt overvejelser om ‘os og dem’ – altså også overvejelser om, hvem der ikke er danskere.

‘Men brugen af Dannebrog lige nu sker tilsyneladende blandt alle befolkningsgrupper i landet, og den mangfoldige brug afspejler den mere mangfoldige sammensætning af befolkningen, der er i nutidens Danmark. Den mangfoldighed afspejler sig jo også i landsholdsspillernes forskellige baggrunde,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.”

(Foto: DR1, sent onsdag aften)

“Nationalisme er en farlig vrangforestilling. At se en masse fadølsfulde danskere med klaphat vækker ikke nogen følelse i mig udover afsky. Til gengæld betyder det noget, når en (dansk eller hvilken som helst) fodboldfan vifter med regnbueflaget, steder hvor det er forbudt.” (‘Nikoline’ til Berlingske)



24. juni 2021

Hjemmebanen: DR-vært takker Rosa Lund for samtykkeloven, “… kæmpe-tillykke til os alle sammen”

Enhedslistens Rosa Lund blev mandag efter Danmark-Belgien verbalt overfaldet af en mand, der angiveligt kaldte hende for ‘landsforrædder’. Den dyre billet havde hun fået af veninden Sandie Westh, der siden 2014 har været vært på forskellige DR-kanaler. I lighed med kampfællen Pernille Skipper har hun kort afstand til statsmediet.

Forleden hørte jeg DR-podcasten ‘Hjerteflimmer for voksne’, hvor Rosa Lund var i studiet med den selverklærede feminist Benjamin Hav, og parterapeut Jytte Vikkelsøe. Værten var Sara Bro. Her var Rosa Lund på hjemmebane.

Sara Bro, vært: Rosa, for mig er det jo dig der faktisk har fået gennemført vores nye samtykkelov.

Rosa Lund, Enhedslisten: Det betragter jeg som en meget stor ære.

Sara Bro: Jeg ved godt, at I har været mange om det, på alle mulige områder – inde og udenfor folketinget, men for mig har du virkelig været ansigt på den her samtykkelov. Og kæmpe-tillykke til os alle sammen, fordi den er blevet vedtaget. … det er i hvert fald mega-godt.

Benjamin Hav, musiker: … Jeg føler sådan lidt ærefrygt ved at komme efter dig Rosa.

(Rosa Lund på Twitter, 22. juni 2021: Jeg fik min EM-billet af DR-værten Sandie Westh)

Oploadet Kl. 01:50 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


15. juni 2021

Jakob S. Olsen om DR-værter: ‘Kunne vi ikke skrue blot en lille bitte smule ned for børnefødselsdagen’

Jeg ser ikke DR1, men når jeg en sjælden gang kommer til at høre P3, så får jeg samme følelse i kroppen som Jakob Steen Olsen giver udtryk for. Barsk mediekommentar af Jakob Steen Olsen i Berlingske – Pattebørnsvoksne har overtaget DR i bedste sendetid.

“DR er jo i principielt en stor, selvforsynende talentfabrik. Man udvikler selv de personligheder, der skal kastes ind i statsfjernsynets mange programmer, hvorefter de fordeles rundt omkring i sendefladen efter endt udklækning.

Nogle af dem smides også ind foran et kamera eller en mikrofon. En del af dem, der nu dominerer DR 1 – altså de voksnes hovedkanal – er rekrutteret direkte fra børnenes Ramasjang eller ungdomskanalen Ultra.

Jacob Riising, som DR ganske vist spyttede ud igen efter at have misbrugt ham til stort set alt, og Sofie Linde, som lod sig lokke andesteds hen, var nogle af de første. Men vi ser altså i øjeblikket en ny generations værter som Joakim Ingversen, Sofie Østergaard, Anna Lin, Silja Okking og Jannik Schow.

De har ikke bare en fælles baggrund i at lave tv for børn. De har også stort set allesammen taget den samme attitude med over på voksenfladen. De insisterer på en plaprende og overfriskt barnagtig tilgang til værtsrollen, som om de havde glemt, at de ikke længere var syvårige. Og at det ikke længere er børnehavebørn, der sidder foran skærmen.

Hvis man vil få øje på den omsiggribende infantilisering af samfundet, der skyller ind over os fra alle sider, så behøver man blot at tænde for dansk fjernsyns hovedkanal. … Kunne vi ikke skrue blot en lille bitte smule ned for børnefødselsdagen på DR1? Man kunne også spørge på en anden måde: Er der en voksen til stede?”

(Joakim Ingversen, tidligere DR Ultra-vært, gift med Sofie Linde; Foto: YT)

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


1. juni 2021

Set i Berlingske: “I dag erkender Jan E. Jørgensen, at den planlagte beskæring af DR var en fejl…”

Hvis jeg delte Jan E. Jørgensens holdninger, så ville jeg også kæmpe for flere skattekroner til DR, og forsvare det såkaldte armslængdeprincip. Borgerlige globalister stemmer nu nok alligevel radikalt, men godt Jan E. Jørgensen holder fanen højt, så de mange nye Vermund-vælgere ikke får syndige tanker. Fra Berlingske – Venstre fortryder store beslutninger: Opgøret med DR endte i blå ‘blodrus’ – og 24syv burde stadig leve.

“I marts 2018 blev de blå partier enige om at pålægge DR besparelser på 20 procent over fem år. Siden har de røde partier efter valget i 2019 aflyst anden runde af besparelsen.

I dag erkender Jan E. Jørgensen, at den planlagte beskæring af DR var en fejl, og at forløbet som sådan endte i noget nær en ‘blodrus’. …

Hvis de 20 procent, I lagde op til, var for meget – hvad var så det rigtige?

‘Det er svært. Når DRs egen bestyrelsesformand sagde, man kunne spare 12 procent – hvilket nok ikke var en genial idé forhandlingstaktisk – kunne det måske være udmærket. Men 20 procent var alt for voldsomt.’ …

Så du er glad for, at de røde partier aflyste anden runde af besparelserne efter at have slået jer ved valget?

‘Ja. Det er jeg sådan set.’

[…]

En central ingrediens i Venstres kulturpolitik vil være armslængdeprincippet – at politikerne holder sig på afstand af det konkrete indhold i alt fra nyhedsudsendelser til udstillinger og fiktion.

Han mener, princippet i disse år er under hårdt pres.

‘Som liberal har man tiltro til, at tingene nok skal arte sig og ende fornuftigt, hvis blot man giver frihed under ansvar. Det betyder ikke, man ikke kan gøre noget ekstraordinært for at bevare visse ting. Men grundlæggende skal kulturelle ildsjæle og kunstnere sættes fri,’ siger han…”

(Collage: Jan E. Jørgensen, Kulturordfører Venstre)

“… jeg synes, DR er meget bedre end sit rygte.” (Jan E. Jørgensen, Kulturordfører Venstre)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


28. maj 2021

P3 håner Lars Boje Mathiesen, der afviste forslag fra Frie Grønne om gratis menstruationsprodukter

Forleden gjorde Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen fra folketingets talerstol grin med Frie Grønnes forslag om statsfinansierede menstruationsprodukter. Herefter gik Twitterland i selvsving, og en del af dem arbejder for skattefinansierede DR. Her et P3-opslag set på Instagram. Grafikken er lavet Oliver Seppo Rasmussen.

Baggrund

“Forslaget om gratis menstruationsprodukter kom fra partiet Frie Grønne – et forslag, Lars Boje Mathiesen kaldte ‘fuldstændigt ligegyldigt’.

”Så laver jeg afføring i mine bukser. Skal vi til at have underbukser på offentlige toiletter? For det kan også være, jeg pludselig har behov for det, det er også tilgængelighed. Ahh, måske vil man nok sige, at jeg har et ansvar for at tage et par underbukser med i lommen, hvis jeg tror, jeg ikke kan styre min afføring,” sagde han blandt andet fra Folketingets talerstol.

Han fik også sagt, at kvinder jo bare kan tage p-piller uden pauser, hvis de ikke ønsker at bløde. Og foreslået skattefinansieret mad til mænd, der behøver et større kalorieindtag end kvinder. (Journalisten.dk, 27. maj 2021)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


27. maj 2021

Rapport problematiserer ytringer om Islam, feminisme mv. , der ikke i ‘juridisk forstand er strafbare’

Søndag kunne Politiken fortælle, at en såkaldt ‘At&tack-Ha&te’-algoritme der kan ’spotte had’ har undersøgt 63 mio. facebook-kommentarer. Konklusionen er lige efter bogen: ‘Tre DF’ere ligger i top på listen over hadefulde ytringer’, ‘Du er total blæst fucking blondine uden hjerne blev dråben, der fik Pernille Skippers bæger til at flyde over’ og fremdeles. Nationalsindede er hadefulde, eks-kommunisten er offer for had.

Som man kan læse i rapporten fra Analyse & Tal, så er der visse emner der trigger Facebook-brugere: ‘Især muslimer, er omdrejningspunkt for angreb’: “… så snart snakken falder på islam, muslimer, indvandrere og integration ligger andelen af angreb i kommentarsporene på op mod 13%.” Polariseret debat om Islam, feminisme mv. skaber had. Bemærk den kreative bortforklaring. Fri debat om den yderste venstrefløjs ufolkelige mærkesager afskrækker borgere fra den demokratiske debat. LOL.

“Der findes ingen leksikalsk definition af hadtale i den danske ordbog. Det tætteste vi kommer på en definition af hadtale er formuleringen af straffelovens paragraf 266b (”racismeparagraffen”):

‘Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.’

Udgangspunktet for denne analyse er dog ikke blot at detektere ytringer, der i juridisk forstand er strafbare, men at pege på ytringer, der kan medvirke til at afskrække borgere fra at deltage i den demokratiske debat. Til dette formål fandt vi ECRIs (the European Commission against Racism and Intolerance) og Facebooks definitioner af hadtale brugbare. Vi har derfor valgt at læne os op ad disse to eksisterende definitioner på hadtale i udarbejdelsen af vores egen.” (Analyse & Tal, Angreb i den offentlige debat på Facebook, 2021)

“Jeg får masser af forfærdelige hadbeskeder hver dag. Jeg bliver kaldt nazist, og jeg bliver beskyldt for at spise små børn. Men vi må jo stå på mål for den politik, vi fører. … Jeg har slået notifikationer fra på Facebook, så jeg ser ikke kommentarerne. Men de hader mig endnu mere på Twitter.” (Rasmus Stoklund cit. i BT, 24. maj 2021)

Apropos

“Facebook giver verificerede profiler for offentlige personer (profiler med et blåt flueben) ekstra synlighed i kommentarsporene. Dét kombineret med Facebooks algoritmer gør, at politikernes kommentarer ofte ryger op i toppen af kommentarsporet. En opgørelse fra Analyse & Tal viser, at særligt politikere fra Venstre og Nye Borgerlige er flittige til at kommentere på mediernes Facebook-sider. …

Indtil videre er det kun på DR Nyheders Facebook-side, at politikere ikke længere er tilbøjelige til at indtage førstepladsen i kommentarsporet. … Hos TV 2 Nyhederne har de ikke besluttet sig for, om de vil følge trop…” (Journalisten.dk, 5. maj 2021: DR har lukket for politikernes Facebook-finte



26. maj 2021

DR-anmelder om woke-serie: ‘Jeg tror, at man bliver et lidt større og smukkere menneske af at se den’

Journalist Kasper Lundberg anmelder en Netflix-serie om et lesbisk sort par, der overvejer at få et barn. Fra DR Online – ‘Alle skal se og elske den’: Ny sæson af hitserie er en af de mest rørende kærlighedshistorier længe.

“Det her er min mest personlige anbefaling længe. Jeg ønsker virkelig, at alle skal se ‘Master of None: Moments in Love’. Jeg tror, at man bliver et lidt større og smukkere menneske af at se den. Men jeg indrømmer, at jeg er ekstremt farvet af, at den trykker på cirka alle mine personlige præferencepunkter. …

De første billeder, der rammer én i ‘Moments in Love’ – efter et meget klassisk, filmisk titelkort i en smagfuld grøn farve – er et par naturbilleder af nogle træer. Tæt på og så lidt længere væk. Det er ikke de mest interessante træer i verden, men de er vældig, vældig ægte. Det samme gør sig gældende med menneskene. På de næste billeder ser vi et par på omkring de 30, der vågner i en seng.

I løbet af de næste tre afsnit får vi foldet deres parforhold roligt ud. Den ene er romanforfatter, der kæmper med den svære toer, den anden er indretningsarkitekt og føler, at hun har mistet sig selv lidt i livet uden for byen. Måske skulle man få et barn?

‘Master of None’ har hele tiden leget med perspektivskift, så selvom det på en måde er et brat skifte, så føles det ikke ude af trit med serien. I tidligere afsnit har vi for eksempel set (hørt) New York fra en døvs perspektiv og oplevet, hvordan en tur hjem fra byen opleves forskelligt for en mand og en kvinde.”

(Netflix-serie om to lesbiske sorte kvinder, der overvejer at få et barn; Foto: USA Today)

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


19. maj 2021

Independent-redaktør om Alan Kurdi: “Mit formål med billedet var at få folk til at gribe til handling.”

Tilfældigt kom jeg i går til at se en genudsendelse af femte afsnit af den engelske dokumentarserie ‘Fotografier der forandrede verden’, (Photos that Changed the World, 2019), og det var selvfølgelig rent mikrofonholderi for masseindvandring. Det blev fortalt at Alan Kurdis far arbejdede i Tyrkiet, og de således mere var migranter end flygtninge, men det blev næsten henkastet fortalt. Pointen var at det var synd for beboerne i et krigshærget arabisk land, at de ikke alle kunne bo i Europa. Adskillige gange i de 22 minutter, så man Alan Kurdi liggende død i vandkanten, ligesom der i slutningen af udsendelse også blev vist billeder af Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande tilbage i 2019.

Med tanke på min kommende retssag, så var det alligevel interessant at høre journalisterne sætte ord på rationalet. Det var ikke bare i orden at vise billeder af døde flygtninge, men nødvendigt, da det fik følelserne i kog og i sidste ende fik politiske konsekvenser. Merkel åbnede eksempelvis grænserne på grund af Alan Kurdi-billederne. ‘En åben grænse ville redde liv’, forstås.

I udsendelsen kan man blandt andet høre den daværende Independent-redaktør Amol Rajan, forklare hvorfor han valgte at sætte en død dreng på forsiden. Målet var at ‘chokere verden’, og få ‘folk til at gribe til handling’.

Amol Rajan, tidl. The Independent: Det var en humanitær katastrofe, en af de største siden 2. Verdenskrig, og man blev bombarderet med billeder. Jeg var redaktør for The Independent, delt op i papir- og netudgave. På nettet havde man publiceret et billede der overskred avisens etiske retningslinjer. … Vi bestemte os for ikke alene at publicere billedet, men heller ikke censurere det, for at chokere verden. Nogle gange er det journalistikkens opgave at chokere verden. … I det øjeblik kom en politisk krise til i stedet til at handle om mennesker. Overskriften vi valgte, ‘Nogens barn’, viste at Alan Kurdi var et symbol for alle børn. Han er der som individ, men også som symbol på krisen, og han er et symbol på frygtelige lidelser. Som folk ærligt talt ikke gjorde nok ved. … Jeg synes, det var godt at chokere verden, men jeg tror, det var en fordel, at jeg endnu ikke forstod – at det faktisk var uudholdelig at se. I dag vil jeg ikke se det billede. Da jeg satte det på forsiden, syntes jeg, alle skulle se det.

… Politikerne prøver at gå fra retningslinjer og det abstrakte til det ægte og følelsesmæssige. Det, Alan Kurdi opnåede gennem sin død, forfærdelig som den var, at han forvandlede statistik til en ubærlig, samvittighedsløs menneskelig tragedie. … Jeg mente, at enhver omkostning ved at forbinde The Independent med noget, der var så frygteligt at se, ville blive opvejet af at tilskynde til handling. … Både regeringens og oppositionens ledere var småbørnforældre. De kunne relatere til Alan Kurdi, og jeg ved, at billedet af Alan Kurdi spillede en stor rolle i folks opfattelse af krisen. … Mit formål med billedet var at få folk til at gribe til handling. Sociale medier gav os adgang til utroligt mange mennesker verden over, som forhåbentligt alle ville føle, at Alan Kurdi ikke skulle dø forgæves. Efter min mening bringer et godt billede det fjerne tæt på. Det er ikke et tilfældigt barn der kræver din opmærksomhed. Gode fotografier chokerer folk og gør situationen relevant for dem. Kombinerer man det med dagens muligheder for virale billeder, der på kort tid bliver set af milliarder af mennesker, kan man ikke alene forandre verden, men bekæmpe retfærdighed, og anspore til revolution og gøre noget, der gør livet værd at leve.”

(Amol Rajan, tidl. The Independent)

Citater.

“Abdullah sagde, at billedet er et wakeupcall til verden. Tusindvis af familier og børn dør. Og vi siger ikke en lyd. … Da verden så billedet af Alan Kurdi berørte det millioner af mennesker. Det fik dem til at gøre noget. Det gjaldt også politikerne. … det skulle være en konstant påmindelse for folk… ‘I må ikke lukke døren for de desperate mennesker. De flygter fra krig, fare og død, og så bygger i et hegn?’ … Abdullah sagde: ‘Hvor mange billeder skal verden se, før vi gør noget og har fået nok?’. Jeg håber billedet af drengen på stranden vil blive ved med at berøre folk over hele verden. Lad det være en konstant påmindelse i vore hjerter og sind. “ (Tima Kurdi, tante)

“Jeg siger til pressen, at de ikke må sløre billedet. Verden skal se det.” (Tima Kurdi om Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande, 2019)

“Billedet af drengen på stranden sendte chokbølger gennem verden. … Det nåede helt ind i regeringens hjerte.” (Speak)

“Angela Merkel åbnede næsten omgående grænserne og tog imod over en million flygtninge. … Selv nu er det et frygteligt billede, men det menneskeliggjorde det. Men det er svært at sige, hvor længe det varer. Folk glemmer. En påmindelse er måske nødvendig…” (Mike Molloy, tidl. The Mirror-redaktør)

(- sagt af ‘aktivist’)



10. maj 2021

“‘… Man rykker et skridt til højre hver gang.’ Og det kan ikke engang Danmarks Radio… forhindre.”

Trods daglige stikprøver med samtaleradio, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst hørte et debatprogram, som ikke var et angreb fra venstre flanke. I dag var det en debat om hvorvidt Prins Christian kan være folkelig, når nu han går på Herlufsholm Kostskole. De to gennemsnitlige danskere var (meget sigende) en førtidspensionist og en arbejdsløs socialpædagog. Sidstnævnte lød mere fornuftigt end socialpædagogen jeg hørte i samme program i sidste uge, men hun var også alvorligt ramt af oikofobi. Syrerne skulle ikke hjem, alle havde ret til at blive her, og hvorfor skulle de øvrigt tage dansk kultur til sig. Danmark er jo bare en tilfældigt jordareal.

MSM holder sig altid på sikker afstand af danskernes konkrete virkelighed. Skøn kommentar af tidligere DR-journalist Jannich Kofoed på Trykkefrihed.dk – I corona-dybet med Danmarks Radio.

Ude i DR-byen kan ingen høre dig skrige. Og de er også ligeglade … Under coronaens kvælende kedsommelige greb er Danmarks Radio blomstret – eller sådan opfatter journalisterne derude det formentlig selv. Idé-udviklingen på DR-byens redaktionsmøder må foregå i en eksalteret stemning: her kan man konfrontere en ansigtsløs fjende uden at vide en skid.

… Jeg kan ikke skråsikkert afvise, at journalisternes kampagne virker. Jeg begyndte selv at blive blød, når jeg hørte en syrisk pige tale sin sag på et glimrende dansk. Jeg ville da gerne lade hende blive, hvis jeg til gengæld kunne få smidt en halv snes utaknemlige, voldelige stammekrigere ud af Danmark. Men det er der jo ikke vilje til, ikke førend Socialdemokratiet får nok, og Danmark skyller konventionerne ud i lokummet, og det har stadig lange udsigter, så vi må desværre gøre vores hjerter hårde. …

Og det blev lidt nemmere for mig sidste weekend. Her på Nørrebrogade skulle vi se ‘Deadwood’ med Robert på 14, så han gik ned for at hente lidt fredagsslik. Han kom dog hurtigt op igen, rystet, fattet, men med tårer i øjnene, for foran Seven-Eleven blev han antastet af seks-syv jævnaldrende fra en fremmed stamme, som passede ham op, slog ham i maven, tog kvælergreb på ham og tvang ham til at sige ‘Jeg er et pikfjæs!’ mens de med en mobiltelefon optog ydmygelsen. Han er før blevet holdt op med kniv og kropsvisiteret på en legeplads, og han ta’r den slags pænt, men vi måtte love ikke at kontakte politiet denne gang.

Men som hans storebror sagde: ‘Hold kæft, hvor jeg hader dem. Man rykker et skridt til højre hver gang.’ Og det kan ikke engang Danmarks Radio i ly af coronaen forhindre. Heldigvis.

(Bland selv-halalslik på Nørrebrogade, 2021)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper