11. september 2013

P1 om Allende, Pinochet og Castro – Torben Mark Pedersen om ‘Friedman og Chiles økonomiske mirakel’

Hvis man tænder for P1 i disse dage kan man ikke undgå at høre indslag om 40-året for kuppet imod Allende i Chile. Mandag kom jeg uforvarende ind i et længere fortælling om sangeren Victor Jara, og hans musikalske kamp mod Pinochet. Det blev nævnt, at han tog afstand fra den højreorienteret katolske kirke, men havde havde åbenbart ikke en politisk holdning selv.

Jeg kender lusen på travet, og lidt googling bekræfter at denne her idealistiske frihedsforkæmper, skrev hyldstdigte til stalinisten Che Guevara og tilfældigvis var aktiv i Partido Comunista de Chile. Lidt senere var der beretning ved Dines Boertmann, DR’s tillidsmand, med en fortid Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i Dansk-Cubansk Venskabsforening.

Chile spiller en stor rolle for selvforståelsen på den yderste venstrefløj, og det handler ret beset mere om ideologi end historie. Her har vi den fæle diktator der indførte et økonomisk-liberalt regime med hjælp fra USA. Vi er nogen der mindes DR’s fejring af 50-året for den kommunistiske revolution i Cuba under Fidel Castro, og der hersker tydeligvis dobbelte standarder. Alt negativt om Pinochet kunne kopieres lige over i artiklen om Castro og ganges med ti. Det positive ved førstnævnte ignoreres systematisk.

Tung men aldeles fremragende baggrundsartikel om Chile set på 180 grader – 40 år efter kuppet mod Allende: Friedman og Chiles økonomiske mirakel (af Sasha Renate Bermann og Torben Mark Pedersen; opr. trykt i Libertas 53/2013).

“Milton Friedman var en af det 20. århundredes største økonomer og en af de mest indflydelsesrige, og han har mere end nogen anden populariseret idéen om ‘free enterprise’ kapitalisme. Friedman blev af den grund en vigtig inspirator for markedsøkonomiske reformer overalt på kloden, og ingen steder mere end i Chile efter 1975.

Chile har været den hurtigst voksende økonomi i Sydamerika siden 1975. Med en gennemsnitlig årlig vækst i real BNP på 4,5 pct. siden 1975 pct. og på 7,3 pct. siden 1984 er Chile et eksempel på et økonomisk mirakel.

Frem til 1970 skilte Chile sig ikke positivt ud fra de andre lande i regionen. Måske tværtimod. Chiles økonomi var gennempolitiseret med en stor offentlig sektor, kroniske inflationsproblemer og tilbagevendende betalingsbalancekriser. Og efter Allendes katastrofesocialisme i 1970-73 lå den chilenske økonomi i ruiner.

Chiles økonomiske mirakel adskiller sig fra andre økonomiske mirakler ved, at der lå en bevidst strategi bag. Strategien var udarbejdet af de såkaldte Chicago boys, der var chilenske økonomer, der var uddannet på University of Chicago, og på det idémæssige plan kan Chiles økonomiske succes tilskrives Friedman og Chicagoskolens økonomiske idéer. …

Udvekslingsprogrammet blev en stor succes. Selv om det intellektuelle klima i Chile var mere fremmed end fremmende over for Chicagoskolens økonomiske teorier, vendte de Chicagouddannede økonomer tilbage til Chile og fik i mange tilfælde fast ansættelse som forskere. Allerede fra 1964 dominerede Chicago boys det katolske universitet, og De Castro blev dekan i 1965.

[…]

Da militærjuntaen tog magten, lå den chilenske økonomi i ruiner. Det var ikke bare Salvador Allende, der med sin katastrofesocialisme havde kørt økonomien i sænk. Chiles økonomi led under årtiers fejlslagen udviklingspolitik og protektionisme. …

Økonomisk politik i Latinamerika var domineret af den såkaldte afhængighedsteori. Kort fortalt er verden inddelt i et industrielt center (USA og Europa) og en råvareproducerende periferi (udviklingslandene), og bytteforholdet i udenrigshandlen skulle udvikle sig til de rige landes fordel. På den måde udbytter centeret periferien. International handel er altså ikke en kilde til velstand, men til udbytning. …

Før 1970 var Chile et klassisk eksempel på, hvad Anne O. Krueger (1974) kalder et ‘rent-seeking society’ – et samfund, hvor det drejer sig om at benytte sig af forbindelser til politikere og bureaukrater for at opnå gevinster frem for selv at skabe noget af værdi. Med de rette forbindelser kostede det ikke mere end et brev at opnå beskyttelse mod udenlandsk konkurrence, få skatteprivilegier, subsidierede lån eller særlig let adgang til valutareserver.

Både de strukturelle problemer og den makroøkonomiske populisme blev ført ud i det ekstreme under socialisten Salvador Allende, der blev udpeget til præsident efter valget i 1970, hvor han havde fået 36,3 pct. af stemmerne.

Allende nationaliserede størstedelen af erhvervslivet, den makroøkonomiske politik var indbegrebet af, hvad Dornbusch and Edwards (1990, 1991) kalder for ‘makroøkonomisk populisme’: (1) høje nominelle lønstigninger til arbejdere og funktionærer: Den reale minimumsløn for arbejdere steg med 56 pct. i første kvartal af 1971 og med 23 pct. for funktionærer, og den gennemsnitlige realløn for arbejdere steg med 20,3 pct. i 1971. (2) Priskontrol skulle holde inflationen nede. (3) En ekspansiv finanspolitik skulle sætte gang i økonomien, og (4) pengepolitikken skulle finansiere de offentlige underskud. (5) En fast nominel valutakurs, Larraín and Meller (1991).

For enhver økonom er det opskriften på økonomisk katastrofe: Store reallønsstigninger vil kun midlertidigt øge efterspørgslen, indtil højere lønomkostninger fører til virksomhedslukninger og massefyringer, og hvis virksomhederne endelig skulle kunne bære de høje lønomkostninger, måtte de omgå priskontrollen ved at sælge deres produkter på det sorte marked. Også de nationaliserede selskaber vil få underskud, der skal dækkes af staten, hvilket vil øge underskuddet på statsfinanserne og forøge pengemængden, hvilket først vil føre til undertrykt inflation og derefter til en høj, åben inflation. Endelig vil valutaen appreciere realt med betalingsbalanceunderskud til følge.

Og det var præcist, hvad der skete. Den ekspansive finans- og pengepolitik skabte en vækst på 8,5 pct. i 1971, men allerede i slutningen af 1971 viste udviklingen sig uholdbar. Der opstod fødevaremangel og lange køer foran forretningerne, og et stort sort marked voksede frem. Økonomien lignede mere og mere en østeuropæisk eller cubansk centralstyret økonomi, og graden af ‘rent-seeking’ nåede sit højdepunkt, Chumacero et al (2005).

Efter mindre end tre år var Chile på randen af et økonomisk sammenbrud. Real BNP faldt med 0,9 pct. i 1972 og med 4,9 pct. i 1973. Inflationen steg til 323 pct. i juli 1973, og tidligere store overskud på betalingsbalancen vendte til store underskud. Underskuddet på de offentlige finanser nåede 24,5 pct. i 1972 og 30,5 pct. i 1973, Larraín and Meller (1991, 200). …

Allendes katastrofesocialisme var en eklatant fiasko for idéen om, at man kan styre økonomien uden hensyntagen til markedsmekanismen alene ved at besidde den politiske magt.

Også demokratiet styrede mod sammenbrud. Allende havde gennemført en stor del af nationaliseringerne på et tvivlsomt juridisk grundlag med et dekret DFL 520, der var udstedt under den kortvarige ‘Socialistiske Republik’ i 1932, og som aldrig var benyttet før. Og hvor det ikke slog til, benyttedes statslige mafia- og bøllemetoder. …

Den politiske modstand mod Allende regimet tog til, demonstrationer og strejker blev hyppigere, og regimet reagerede ved at fængsle fagforenings- og strejkeledere, og i juni 1973 skød Allendetilhængere på strejkende i Santiago. Chile havde kurs mod et marxistisk diktatur efter cubansk forbillede.

Den 11. september 1973 tog en enig militær ledelse med general Augusto Pinochet i spidsen magten i Chile, og samme nat begik Allende selvmord. Selve kuppet forløb relativt fredeligt, men de efterfølgende måneder blev blodige. Mindst 7.000 blev interneret på det nationale stadium til afhøring, mange blev udsat for tortur og dræbt. …

Militæret havde tradition for at forsvare forfatningen, og de sad i lang tid opfordringer om at gribe ind fra de politiske partier i Kongressen overhørig. Da militæret endelig handlede, var det ud fra en overbevisning om national nødvendighed og for at hindre Chile i at udvikle sig til et marxistisk diktatur.

Det var ikke et ønske om politisk magt, der drev militæret til at gribe ind, og efter magtovertagelsen vidste Pinochet ikke, hvad han skulle stille op med magten. Militærjuntaen havde ikke noget politisk projekt ud over at redde Chile fra diktaturet og genoprette økonomien. …

Pinochet indrømmede åbent, at Chiles økonomi måtte genoprettes, men at han som simpel militærmand ikke anede, hvordan dette skulle gøres. Allerede på dette tidspunkt agerede Pinochet anderledes end normen for diktatorer. … I april udnævnte Pinochet lederen af Chicago boys og dekan for det økonomiske institut, De Castro, til økonomiminister, og vejen var nu banet for påbegyndelsen af en markedsøkonomisk reformproces.

[…]

Allerede i juli 1977 havde Pinochet annonceret offentligt, at det var hans hensigt at genindføre en form for begrænset demokrati, og der blev vedtaget en ny forfatning i 1980, som skulle bane vejen. Den nye forfatning indeholdt fire vigtige institutionelle ændringer. For det første styrkedes den private ejendomsret. For det andet etableredes en uafhængig centralbank, der fik forbud mod at finansiere offentlige udgifter eller lån monetært. Den blev dog først etableret i slutningen af 1989, kort tid før demokratiets genindførelse. For det tredje blev nye budgetregler indskrevet i forfatningen, der styrkede præsidentens og begrænsede Kongressen kontrol med økonomien. Den udøvende magt blev ansvarlig for både udgifter og indtægter og alene regeringen kunne fremsætte lovforslag på det økonomiske område. Budgetreglerne var beregnet på at tøjle de offentlige udgifter. Endelig blev der indført et nyt valgsystem og en styrkelse af præsidentembedet, der skulle gøre det vanskeligt at gennemføre større ændringer af forfatningen, Pastor (2004). Der har været adskillige forfatningsændringer siden, men de demokratiske valgte regeringer efter 1990 har accepteret forfatningen på trods af, at den blev vedtaget ved en folkeafstemning, der ikke var fri. På den måde fik Pinochet lagt hindringer ud for en gentagelse af Allendes katastrofesocialisme.

… Kombinationen af udefrakommende chok til økonomien, olieprisstigninger, faldende kobberpriser, offentlige besparelser, stramningen af pengepolitikken og åbningen af økonomien resulterede i en dyb recession i 1975 med en ledighed på 14,9 pct.

Reformerne begyndte imidlertid at vise positive resultater allerede i slutningen af 1975. Betalingsbalancen forbedredes, inflationen faldt, underskuddet på de offentlige finanser vendte til et overskud på 4 pct. i 1976, og real BNP voksende med 6,8 pct. om året mellem 1976 og 1981, figur 2. …

I årene 1984 til 1989 oplevede Chile en periode med høj økonomisk vækst, og der blev skabt 239.000 ekstra jobs årligt i perioden fra 1984 og frem til 1990, hvilket reducerede arbejdsløsheden fra omkring 20 pct. til 5 pct. Der var overskud på statsfinanserne, inflationen var blevet nedbragt, men stadig høj, og der var en udbredt tilslutning til markedsøkonomien i middelklassen, Chumacero (2005). Yderligere var antallet af chilenere, der lever under fattigdomsgrænsen, reduceret fra 45 til 15 pct. …

Den nye økonomiske frihed havde skabt et økonomisk mirakel, der blev fulgt af en fredelig overgang til demokrati.

[…]

Pinochet har på det økonomiske område efterladt en arv til Chile, som de efterfølgende demokratiske regeringer har fundet det værdifuldt at bygge videre på. Derimod har Allendes største bidrag bestået i effektivt at vaccinere chilenerne mod mere revolutionær marxisme, og det har såmænd også bidraget til at videreudvikle de liberale reformer.

Dertil kommer, at chilenerne faktisk har kunnet mærke på deres levestandard, at kapitalisme og markedsøkonomi virker.

De 20 år med Allende og Pinochet har skabt et mentalitetsskifte i Chile. Chilenernes måde at tænke på ændrede sig, Rabkin (1993), Büchi (2006), og det er tydeligt, at chilensk politik havde flyttet sig markant i liberal retning i 1990 sammenlignet med 1970. Kristendemokraterne, der før var et halvsocialistisk parti, var næsten blevet liberale, og selv Allendes gamle socialistparti bakkede aktivt op om markedsøkonomi med lidt social glasur.

Bag hele den udvikling ligger et sæt økonomiske idéer, der virker, fordi de baserer sig på det enkelte menneskes naturlige stræben efter at få det bedste ud af den tilstand han befinder sig i. Det er Chicagoskolens og ikke mindst Milton Friedmans arv:

‘What is required in the underdeveloped countries is the release of the energies of millions of able, active, and vigorous people… an atmosphere of freedom, of maximum opportunity for individuals to experiment, and of incentive for them to do so in an environment in which there are objective tests of success and failure – in short a vigorous, free capitalistic market. Friedman (1958).´”



8. september 2013

DR Online: 17-årige fra ‘Herning-området’ – Lokalavis: 17-årige ‘af somalisk oprindelse’ fra Gullestrup

“To 17-årige er anholdt for voldtægt på bordel”, skriver DR Online der gengiver en historie fra Ritzaus Bureau, der i brødteksten fortæller at de anholdt er “fra Herning-området”. Fra Alt om Herning – Truet til samleje med pistol.

“Bordelrøveriet i Arnborg natten til lørdag 25. maj var noget grovere end hidtil beskrevet.

Det kom frem under torsdagens grundlovsforhør ved Retten i Herning, da anklager Malene Christensen, Midt- og Vestjyllands Politi, læste sigtelserne mod to 17-årige drenge fra Gullestrup

Gerningsmændene havde truet den 24-årige prostituerede kvinde til at gennemføre samleje – og altså ikke kun oralsex. Det skete med brug af både kniv og pistol, inden de pågældende stak af med penge, en vandpibe og et kamera. …

De to 17-årige drenge, der er af somalisk oprindelse, nægtede at stå bag forbrydelsen i Arnborg.”

Oploadet Kl. 22:27 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


26. august 2013

DR Online kolporterer Reuters/Ritzau og slører virkeligheden: Islamister angriber Israel fra Libanon

Visse historier vil DR helst ikke fortælle. Her gengiver DR Online nyhed fra Reuters/Ritzau – Fire raketter affyret mod Israel.

“Fire raketter er blevet affyret fra Libanon og ind i det nordlige Israel. Den ene af raketterne er blevet skudt ned af det israelske raketforsvar.

Der er ingen rapporter om dræbte eller sårede. … Der er ingen meldinger om, at raketterne er slået ned i områder med mennesker.

Ifølge en kilde i den israelske sikkerhedstjeneste er raketterne blevet affyret fra det sydlige Libanon af ukendte gerningsmænd. … Raketter er flere gange blevet affyret mod israelsk territorium af militante grupper, siden konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op i 2006.”

Detaljer om Fra Wall Street Journal – Al Qaeda Spinoff Claims Rocket Attack on Israel from Lebanon.

“… the Abdullah Azzam Brigade’s local branch took responsibility for the attack on Twitter. A spinoff of al Qaeda, the group bands together Salafist militants from across the region.

As many as four rockets were fired from Rashidiya, near the city of Sur. Rashidiya is the site of a large Palestinian refugee camp, home to about 18,000 people.

Lebanon’s security forces are prohibited by law from patrolling the sprawling cities that have risen up since the Palestinians sought refuge in Lebanon some 60 years ago. The self-policed camps have been a hotbed for extremism and a refuge for foreign terrorists from around the Middle East.

The leader of the Abdullah Azzam Brigades is a Saudi national and is thought to be living in the open in the Ain el Hilweh refugee camp in southern Lebanon. The group’s leader, Majed al Majed, is on Saudi Arabia’s most wanted list for suspected terrorist leaders.

[…]

Foreign militants started using Palestinian camps as havens in 2007, when one group, Fatah al Islam, used a camp in northern Lebanon to gather militants from across the region. The group launched vicious attacks against state security forces in a bid to create an Islamic emirate, which ultimately failed.

The Lebanese army fought to root out the al Qaeda-linked extremist group from the camp, Nahr al Bared, for three months, with 168 soldiers and some 226 militants killed in battle.”



19. august 2013

Ritzaus Bureau (DR mv.): Flere kristne østeuropæere ‘vil nuancere’ billedet af muslimsk indvandring

Selvom historien lanceres på en niche-avis, så endte den via Ritzaus Bureau i DR’s mange organer, herunder DR Online og Radioavisen. Naturligvis uden Garbi Schmidts fornuftige indvending. Problemet har aldrig været danskernes syn på ‘den gennemsnitlige indvandrer’, men herboende muslimers opførsel overfor ‘den gennemsnitlige dansker’. Fra Kristeligt Dagblad – Kristne indvandrere ventes at blive flere end muslimske.

“Rumænerne Daniel Romulus og Veronica Oprea blev trætte af lave lønninger i deres hjemland. … Derfor lånte de for godt et år siden penge til flybilletter og flyttede til Danmark. De fik job som avisbud og går seks nætter om ugen med aviser i København. Nu er der råd til nyt tøj. …

De ved det ikke selv, men det rumænske par er led i en historisk forandring af indvandringsmønstret i Danmark. Mens indvandringen siden 1970’erne og op gennem 1990’erne var domineret af mennesker fra den muslimske verden, kommer de fleste indvandrere i dag fra kristne lande.

Tilstrømningen er så stor, at der om ganske få år vil være flere herboende kristne indvandrere end muslimske indvandrere. Det vurderer Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i migration og medredaktør på bogen ”Tørre tal om troen. Religionsdemografi i Danmark i det 21. århundrede”.

[…]

”Der er ingen tvivl om, at den her udvikling er kommet for at blive,” siger Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i religions- og kulturmøde. …

Den voksende tilstrømning af kristne fra andre lande vil ændre vores forestilling om indvandrere, vurderer både Mogens Mogensen og Brian Arly Jacobsen.

Det vil nuancere billedet af, hvad en indvandrer er i religiøs og kulturel henseende. Mange danskere sætter lighedstegn mellem kategorien indvandrer og en dårligt uddannet muslim fra Tyrkiet eller Pakistan. Men…,” siger Brian Arly Jacobsen.

[…]

… det er Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet med speciale i multikulturalitet, ikke enig i: Tilstrømningen af kristne vil ikke forandre vores opfattelse af indvandrere, mener hun.

”Jeg tror ikke, at ændringen vil have den store betydning for debatten om indvandrere. Islam vil fortsat spille en rolle i debatten, fordi muslimer har synlige religiøse markører, islam er blevet en dansk religion, og islam siden den iranske revolution i 1970’erne er blevet betragtet som en magtfaktor. Omvendt har der altid været store grupper af indvandrere i Danmark såsom tyskere og svenskere, som man ikke lægger mærke til. De er her bare,” siger hun.”



10. august 2013

Domprovst Anders Gadegaard i Aftenshowet: “Jeg synes at halalslagtet kød smager fantastisk godt.”

Når vi taler indvandring og multikultur har der altid været stor forskel mellem den gennemsnitlige dansker og den talende klasse. Selvom Dansk Folkeparti er blevet udskreget som racister, så deler et stort flertal af befolkningen partiets holdning til de fleste emner på det mere overordnede plan: Skik følge eller land fly. Debatten om halalkød er helt klassisk. ‘Eliten’ forstår ikke, eller vil ikke forstå, at modstanden mod halalkød basalt set er modstand mod Islam med udgangspunkt i den betragtning at Danmark er danskernes land. Vi skal være her, de kan være her.

I dagens udgave af Fyns Stiftstidende fortæller en Kenneth Laursen i et læserbrev, at halalkød er helt uproblematisk, da han jo aldrig har følt sin danskhed truet af ‘pizzariaer’ og ‘McDonalds’. ‘Verden forandrer sig’, som det noteres. Ingen har nogensinde benægtet at verden forandrer sig, men det handler jo konkret om hvad Danmark skal forandre sig til.

Den talende klasse forstår sjældent det kulturelle argument, og betragter alt som gold teknik eller en retorisk øvelse i konsekvensløs tolerance. Et fantastisk eksempel kunne man se forrige mandag i Aftenshowet på DR1. Først taler en veterinærinspektør fra Fødestyrelse længe om teknikken bag halalslagtning helt uden at berøre det religiøse aspekt. Herefter siger en talsmand for Dyreneste Beskyttelse helt det samme, ud fra et dyrevelfærdssynspunkt. Slutteligt for at råde bod på indslagets manglende fokus på det religiøse aspekt, lader man så en venstreorienteret domprovst fortælle at det smager godt, og han iøvrigt har en herlig halalslagter.

Game set and match. Ingen kan være imod halal. Det er helt det samme, og smager i øvrigt godt. Hvis halalslagtning vitterligt er næsten det samme, så burde det vel ikke være et større problem at lade muslimerne spise ikke-halalslagtet kød på lige fod med andre danskere. Den vinkel er helt fraværende i debatten, hvor det næsten gøres til udtryk for intolerance ikke at bifalde det forhold, at danskere tvinges til at spise kød lavet efter et mindretals religiøse doktriner.

Indslaget kan ses her.

Birte Broberg, veterinærinspektør Fødevarestyrelsen: … en halalslagtning foregår næsten som en traditionel slagtning.

Kristian Porsgaard Rosasco, DR-vært: I mine ører lyder det jo meget ens. Kan du ikke lige prøve at trække forskellene op, så det står helt klart. Hvad er forskellen på en dansk traditionel slagtning og en halalslagtning?

Birte Broberg: Forskellen er sådan set – den eneste forskel er sådan set at man bruger en slags boltpistol til den traditionelle og en anden slags ved halalslagtningen. … Det er bare en forskellig bedøvelsesmetode.

Kristian Porsgaard Rosasco: Vi har tidligere været ude, og spørge Dyrenes Beskyttelse hvad de mener om halalslagtning, og vi kan lige høre her hvad han sagde.

Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse: I Dyreneste beskyttelse vurderer vi ikke det er synd, fordi alle de dyr…

Interviewer: Som dyreven kan man så være fuldstændig tryg ved at spise halalslagtet kød?

Jens Svenningsen: Der kan man være fuldstændig tryg ved at spise halalslagtet kød, ja.

Kristian Porsgaard Rosasco: … Er der noget forskel på kødet… ..

Birte Broberg: Dyrene bliver behandlet ens inden de bliver slagtet… Den eneste forskel er den måde man bedøver dem på. … Så jeg kan slet ikke se, jeg kan faktisk slet ikke se, at der kan være nogen forskel.

Vært: … inden vi forlader emnet helt, der skal vi også bare lige nå at vende emnet fra det religiøse aspekt. Hvordan ser man egentligt på halalslagtning fra et kristent synspunkt? Det har vi spurgt domprovst Anders Gadegaard om.

Anders Gadegaard, Domprovst: Jeg synes at halalslagtet kød smager fantastisk godt. Jeg har en herlig halalslagter nede i Nansensgade, som jeg har brugt i mange år.



6. august 2013

Bæk Simonsen glæder sig over moské-byggeri: “… nedtonende for potentielle konfliktmuligheder”

Tilbage i 2006 afviste islamforsker Lene Kühle, at moskeer skulle være ‘hvervested for kommende terrorister’, og Jørgen Bæk Simonsen er selvfølgelig helt på niveau. Retorisk får den dog en tand ekstra, og man skal næsten have en doktorgrad fra RUC for ikke at trække på smilebåndet. Fra DR Online – Stormoské vil ikke give konflikter.

“På det ydre Nørrebro åbner Danmarks første stormoské om kort tid. Det er den første moské i Danmark med både kuppel og minaret, som snart står færdig på Rovsingsgade. … Ikke langt fra den nye moské, på Vibevej, ligger en Shiamuslimsk moské, men selvom de to moskéer ligger tæt ved hinanden, så vil den nye moské ikke skabe konflikter.

– Nej det betyder omvendt, at man får mulighed for, fra de forskellige respektive grupperingers side, at understrege og lancere i forhold til omverdenen, hvad man er, og hvad man står for. Og ligesom vi har forskellige politiske partier og forskellige grupperinger i det kristne landskab, så må man jo i udgangspunktet tage til efterretning og glæde sig over, at denne mangfoldighed der eksister, den nu også bliver visualiseret. Og på den måde kan være nedtonende for potentielle konfliktmuligheder, siger Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet til P1 Morgen.

– … ligesom vi ved, at kristne i sin tid blev glade for kirkerne, så er det indlysende klart, at muslimerne vil have det på præcis samme måde, siger Jørgen Bæk Simonsen.”

Hør eventuelt indslaget på P1 Morgen: Professor: Nye moskéer i Danmark er en glædelig udvikling.

Oploadet Kl. 17:32 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


4. august 2013

Militante AFA aktionerede mod 87-årige Gertrud – DR: “… har tidligere endt i voldelige sammenstød”

Fredag demonstrerede Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) foran Hvidovre Sygehus, og vanen tro havde militante Antifascistisk Aktion (AFA) indkaldt til moddemonstration med det erklærede formål at sabotere arrangementet ved fysisk konfrontation. DR relativerede efter bedste evne, men selv faguddannede journalister må dog kunne forstå, at det virker mod hensigten at fable om ’sammenstød’ mellem 87-årige Gertrud Galster og maskerede venstreekstremister. Fra DR Online – Antiislamister i protest over halalslagtet kød.

“Stop Islamiseringen af Danmark demonstrerede fredag eftermiddag foran Hvidovre Hospital, fordi hospitalet serverer halal-slagtet oksekød. Som modsvar til den demonstration havde det venstreorienterede Antifacistisk Aktion (AFA) også valgt at demonstrere samme sted. …

Deltagerere fra de to foreninger har tidligere endt i voldelige sammenstød, og derfor var politiet forberedt på, at der kunne opstå ballade, og de to grupper blev holdt adskilt fra hinanden.”

(87-årige Gertrud Galster, der risikerer ’sammenstød’ med militante venstreekstremister)

“Hvidovre Hospital har serveret halalslagtet oksekød i 10 år, fordi hospitalets kok dengang vurderede, at halalslagtet oksekød har en bedre kvalitet.” (DR Online)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

Forhøjet terrorberedskab pga. ramadanen: “Night of Power… is a very important night for Muslims”

Flere medier fortæller, at Barack Obama og USA frygter et snarligt terrorangreb. Der mangler dog lidt kontekst. Fra en tekst af Hugh Fitzgerald sakset fra New English Review – The Night of Destiny.

“The Night of Destiny or Night of Power (Laylat al Qadr) is a very important night for Muslims. It is the night in which the Quran was revealed to Prophet Muhammad.

God describes this night as better than a thousand months. During that night, the angels and the Spirit descend therein, by God’s leave, to carry out every command (97:1-5).

Because the Night of Destiny is such a special night, the Muslims (Submitters) who want to gain extra credit in righteousness spend the night by commemorating God the Almighty, either in their privacy or in a mosque with other Muslims. There are also some Muslims who retreat to a masjid or mosque in the last ten days of Ramadan to take advantage of God’s blessings further and increase their faith of submission.

… And why should you care? You see, tomorrow is the last day of Ramadan. It’s a special day, linked to a special night, the Night Of Destiny, the Night Of Power.

Oploadet Kl. 10:11 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


1. august 2013

Holdningsmassage i sommerlandet: Janne Tynell i P3 Nyhederne om uledsagede flygtningebørn…

Jeg er i sommerhus på Vestkysten, og tændte for radioen på vej til nærliggende Nørre Nebel. Børnene skulle ikke udsættes for P1, så vi stillede ind på P3 – og hermed P3 Nyheder (13.00). Kommunikationschef Janne Tynell fra Red Barnet forklarede at det var umenneskeligt, at sende 1100 afghanske flygtningebørn der ikke var berettiget til asyl, tilbage til en flygtningelejr i Kabul på grund af sikkerhedssituationen i Afghanistan.

Som blogger stødte jeg første gang på den daværende RUC-studerende Janne Tynell tilbage i 2006, da hun gik i forbindelse med Muhammedsagen gik i medierne som talskvinde for ‘Another Denmark‘ – en af flere grupper, der beklagede Jyllands-Postens brug af ytringsfriheden. Privat er hun i forhold med tidligere AFA-leder Pelle Dragsted, der sideløbende med ansættelse i Enhedslisten, var en af de ledende skikkelser i ‘Borgeriniatitivet Kirkeasyl’. Så vidt vides bor de stadig i et venstreradikalt kollektiv på Frederiksberg, der blandt andet har huset et medlem af ‘Homoaktion’, som konkret bistod ved to udlændingepolitiske brandattentater.

(- sidst Janne Tynell var i medierne kritiserede hun ‘uvisheden’; B.dk)

Kort efter Radioavisen var der tid til lidt musik, og misanten om ikke det var Folkeklubbens landeplage ‘Fedterøven‘, om ham vi alle kender – en mand der ikke bidrager til fællesskabet, håner hjemløse og…

“Hver fjerde år går du til valg – du kigger så langt til højre, at du knap kan se, hvad der kan ske, hvis vi bliver ved med at tænke med vores fedtede røv”

Oploadet Kl. 18:57 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


28. juli 2013

Deadline annoncerer debat om halalkød: “I Iran har de Vogternes Råd – vi har Dansk Folkeparti.”

Redaktionssekretæren har næppe haft et ønske om at provokere, og det er jo næsten det værste ved historien. Havde det bare været en bevidst svinestreg. Fra BT – DR-redaktør sammenligner DF med Vogternes Råd i Iran.

“Forud for en debat i Deadline fredag aften mellem værten Martin Krasnik og Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, om halal-slagtning, skrev redaktionssekretæren på DR2 følgende på Deadlines officielle profil på Facebook:

– Dansk Folkeparti vil stoppe diskrimination mod dansk kultur. Det skal fx. være forbudt at servere halalkød til alle i børnehaver eller hospitaler, og vuggestuerne skal også holde jul. I Iran har de Vogternes Råd – vi har Dansk Folkeparti. Martin Krasnik er vært, når Morten Messerschmidt gæster Deadline kl.22.30, skrev redaktionssekretæren på profilen ved 20-tiden fredag aften. …

Vogternes Råd i Iran består af 12 mandlige (kvinder er forbudt i rådet), hvoraf halvdelen af jurister. Deres fornemmeste opgave er at holde øje med, at det iranske parlamentet overholder sharialovgivningen, og det kan blandt nedlægge veto mod love, som det finder, ikke overholder reglerne sharialovgivningen. Sharialovgivningen er kendetegnet ved at tage Koranen bogstaveligt…

– Der er jo ikke tale om en tilfældig studentermedhjælper. Jeg synes, det er foruroligende, at en person med de holdninger kan blive have chefansvar i DR. Det er jo direkte perverst at skrive, som han gjorde, og jeg forstår ikke, hvordan man kan bruge DR´s platform på den måde, siger Morten Messerschmidt…”

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper