26. august 2011

BT: Koncert blev et ‘mareridt for en tilhører’ (bare fordi hun spyttede efter Pia Kjærsgaard)

Torsdag aften var der Dolly Parton-koncert i Forum, og blandt publikum var Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. BT og TV2 fortæller, at Pia Kjærsgaard blev spyttet på af en kvinde, men ellers er historierne meget forskellige. DR har her fredag morgen intet fortalt om episoden, hvad alt andet lige må være et bevidst fravalg, da DR abonnerer på telegrammerne fra Ritzaus Bureau.

Fra BT, der tager den ukendte kvindes parti – Anholdt for at spytte Pia til Dolly-koncert.

“En ellers fredelig country-koncert i Forum udviklede sig torsdag aften til lidt af et mareridt for en tilhører. Den kvindelige fan kom i verbalt klammeri med Pia Kjærsgaard og blev efterfølgende kørt til afhøring på station Bellahøj.

– Det er korrekt, at vi har kørt en kvinde til afhøring på Bellahøj. Hun har angiveligt spyttet Pia Kjærsgaard i ansigtet…, siger vagthavende ved Københavns Politi til bt.dk. …

På et tidspunkt falder gemytterne til ro, men senere henvender kvinden sig til de to PET-vagter, som altid følger Kjærsgaard, og spørger, om de ikke glæder sig til efter valget, hvor de skal følge Johanne Næss-Schmidtt fra Enhedslisten. … Senere igen spytter kvinden på gulvet. Derefter tager begivenhederne fart.”

Fra TV2 Online, der også har det pågældende indslag Kvinde anholdt for at spytte efter Pia K..

“En 34-årig kvinde er blevet anholdt, fordi hun efter en koncert i København spyttede efter Pia Kjærsgaard. …

– Pia Kjærsgaard var ved at give et interview efter koncerten, da kvinden kom gående forbi. Hun sagde et eller andet og spyttede efter Pia Kjærsgaard, dog uden at ramme, siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Michael Schou.”

Oploadet Kl. 05:06 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


25. august 2011

P1 lader venstreekstremist bedømme hvorvidt Dansk Folkeparti har behov for selvransagelse

Det er kun P1, der kan finde på at spørge en mand der har angrebet politiske modstandere med slagvåben, og støttet et overfald på folkevalgt politiker, hvorvidt Dansk Folkeparti har brug for ’selvransagelse’ i forhold til det retoriske, her efter Breiviks massakre. (via Søren Pind, Facebook)

Eks-militante Pelle Dragsted introduceres eufemisk som værende tidligere “aktivist i den mere sprælske del af den københavnske venstrefløj”, og selvom han ikke overspillede sin rolle, så faldt masken alligevel til sidst. Fra seneste udgave af Søndagsfrokosten – Tilbage på Utøya.

Eva-Marie Møller, P1: Pelle Dragsted, helt konkret har Dansk Folkepart jo været ude, og hvad skal man sige – rense ud i partiet når nogle af de her holdninger er kommet frem ude i partiforeningerne, sådan nogle kvart-nazistiske holdninger. Mener du at Dansk Folkeparti, at de ligesom skal stille an og svare på om vi er i krig med Islam,.

Pelle Dragsted, Enhedslisten: Jeg mener, jeg er faktisk meget enig med det Arne siger, jeg mener, først og fremmes synes jeg vi må sige, at Dansk Folkeparti har ligesom været ude og sige, at det bare er en gal mands værk. Og der er ikke nogen tvivl om, at der er tale om en gal mand, men det ændrer ikke ved, at det var et politisk motiveret attentat, ofrene var politisk udvalgt, og gerningerne havde udgangspunkt i en politisk verdensopfattelse, som de deler med nogen af det her meget yderligtgående antimuslimske univers, hvor danske debattører desværre spiller en central rolle, sådan som Lars Hedegaard og andre, også på globalt niveau. Og det bliver man nødt til at erkende, præcis ligesom mange er inde på, at man ikke kan se Rote Armé Fraktion, fuldstændig løsrevet fra det tankesæt der fandtes på venstrefløjen i den periode. Eller man ikke kan forklare islamistisk terror, uden at forstå islamismen, at der findes en islamistisk ideologi, men det giver ikke skylden for de handlinger hverken for Dansk Folkeparti eller til den fredelige venstrefløj, eller til, sådan set – politiske islamister, som står for et fredeligt synspunkt. Men det bør føre til en selvransagelse, som gælder os alle sammen. Hvis Enhedslisten for eksempel var gået ud efter finanskrisen og havde sagt at bankdirektørene skulle ud på en øde ø eller kastes ned med en flyvemaskine eller andet, altså talt, altså brugt et hadefuldt sprog – snakket om modsætninger, som ikke kan løses indenfor demokratiets rammer, snakket om dialogens umulighed. Det er de her måder at formulere sig på der kan anspore til vold, og jeg er sådan set enig med Arne, det er ikke fordi man skal begrænse ytringsfriheden, men vi skal alle sammen, uanset om vi står til venstre, midten eller højre være varsomme hvordan vi med sproget skaber fjendebilleder, og skaber sproglige fortællinger som…

(Pelle Dragsted i BT, 26. september 2009; Uriasposten, 27. april 2008)

Pelle Dragsted: … jeg er fuldstændig enig. Man kan diskutere hvad der er tone og hvad der er indhold i sproget, det er ikke en så væsentlig diskussion, men… (afbrydes)

Angela Brink, forfatter: – det synes jeg er væsentligt. Den er afgørende.

Pelle Dragsted: Det jeg i hvert fald prøver at sige. Jeg er enig i synspunktet, at når man snakker modsætninger på den her måde, som det for eksempel er blevet gjort – som Camre også har gjort tidligere, at muslimerne bare venter på at blive mange nok, så de kan slå os ihjel. Jeg tror det er Camre som er blevet citeret for det. ‘De er søde nu, men når de er mange nok, så vil de slå os ihjel’. Den type udsagn, det er ikke tone, det er indhold, og det handler i virkeligheden om, at man opsætter nogle modsætninger, som man på forhånd siger – de kan ikke løses indenfor demokratiets rammer. Der er kun krig, vold og attentater tilbage.

Det kunne ligeså godt gælde andre politiske retninger end højrefløjen, men jeg synes ikke man kan komme udenom, at når man kigger på en række af de citater der har været fremme, så kan man godt se hvordan de kan virke ansporende til vold… De partier som vil tages demokratisk alvorligt, herunder Dansk Folkeparti, er nødt til at sige klart fra overfor de her holdninger.

Arne Hardis, Weekendavisen: Har I i Enhedslisten gået igennem hvad I har sagt og skrevet om rudeknusninger, og legitim kamp mod borgerskabet gennem at smadre det ene eller andet, i anledningen af, at vi nu har de der venstreekstremister skråstreg terrorister, hvoraf en har været medlem af noget der vistnok er Jeres ungdomsorganisation. Er det noget i har gjort, eller føler i Jer langt hævet hinsides.

Eva-Marie Møller: – Helt kort Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted: Det vi har, efter massakren i Norge, jo også snakket hvordan vi selv med vores sprog kan anspore til de her ting. Jeg vil sige det på den måde, at jeg mener ikke vi har noget ansvar for de her unge, der har lavet de her brandattentater, men omvendt hvis vi havde været ude med udmeldinger om at Politiets Efterretningstjeneste var nogle landsforræddere, som burde bures inde på livstid og fratages alle privilegier i samfundet, eller hvad det nu kunne være, så kunne vi da godt sige, at de modsætninger har vi været med til at kunne anspore til den slags handlinger. Det mener jeg ikke vi i de her tilfælde har gjort, men som jeg sagde før – vi skal også være opmærksomme på vores sprog. Det er vor alle sammens pligt at være det.

(Fra Frontalt, medlemsblad for SUF, Enhedslistens uoff. ungdomsorganisation)



21. august 2011

Fra George Soros til Jacob Mollerup, og hermed Danmarks Radio

Den ungarnske milliardær George Soros beskrives undertiden som filantrop i de danske medier, formentligt fordi han via sit Open Society Institute investerer store summer i venstrefløjens mærkesager, og mere eller mindre åbent forsøger at præge medierne i venstreorienteret retning.

De danske medier er altid hurtige til at kritisere Silvio Berlusconi’s medievirksomhed, og hvor Ted Turner tidligere fik det glatte lag for at amerikanisere mediebilledet med CNN, så er Rupert Murdoch som ejer af Fox News inkarneringen af alt det venstrefløjen hader – konservativ uden blusel – uden venstreintellektuel distance.

Business Media Institute har set nærmere på mediemogulen George Soros. Fra Lefty Businessman Spends Millions Funding Journalism. Den fulde rapport kan læses her.

“Through his foundation network, Soros has helped numerous left-wing operations either be born or grow. Many of those are either associated with the media – such as Free Press which pushes for media regulation and government-funded journalism – or have media components to their operation.

That has given Soros far more influence than even many of his harshest critics realize. He has managed to insinuate himself and his money into the media culture, making connections with the nation’s top publishing organizations. He has direct ties to more than 30 mainstream news outlets – including The New York Times, Washington Post, the Associated Press, CNN and ABC. Each one of those operations has employees, often high-level ones, on the boards of Soros-funded media operations.

It’s a connection hard to deny. But Soros does so, blaming the claim on Fox News. ”Another trick is to accuse your opponent of the behavior of which you are guilty, like Fox News accusing me of being the puppet master of a media empire,” wrote Soros in the introduction to the new book ”The Philanthropy of George Soros.’‘ That book was written by former New York Times reporter Chuck Sudetic who now works for Soros’ Open Society Foundations.”

På listen over Soros-relaterede er flere kendte amerikanske journalister, men fra et dansk perspektiv springer det i øjnene, at der blandt listens fire ledende ‘News ombudsmen’ er et dansk islæt. Jacob Mollerup, Lytternes og seernes redaktør på DR.

Fra Top Journalists that Serve on Soros-Funded Boards of Directors or Advisers.

“Officers and Directors
Jacob Möllerup – Danish Broadcasting Corporation and president of ONO

Debbie Kornmiller – Reader advocate of the Arizona Daily Star

Julie Miville-Dechene – Radio-Canada

Judi Whetstine – Gazette Communications”

Jacob Mollerup er også præsident for ONO, en international organisation af medie-ombudsmænd, og det er ganske givet derfor han er interessant for en mand som Soros. Tidligere på sommeren blev Mollerup interviewet af TVnyt.com, om sine aktiviteter i ONO.

“Det er nyttigt og interessant at diskutere medieetik med folk fra kvalitetsmedier verden over. Det er forbløffende hvor mange problemer, der går igen. Det, der særligt slog mig i Montreal var, at også folkene fra de største tv-stationer og aviser satte stor pris på at være med og deltage i erfaringsudvekslingen. Det var tankevækkende at høre folkene fra de amerikanske public service medier – NPR og PBS – fortælle om det pres, de rent faktisk arbejder under.

(George Soros på forsiden af Fortune og Time)

Oploadet Kl. 10:08 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


16. august 2011

Danmarks Radio 1 – Uriasposten 0

Tilbage i 2009 gik jeg tæt på Kirkeasyl, og med brug af masssemedierne var det ikke svært at dokumentere, at Borgerinitiativet Kirkeasyl reelt var en venstreradikal frontorganisation. Flere kendte autonome stod frem særligt på TV2 og TV2 News, og de mange screencaps var en ikke uvæsentlig del af den samlede dokumentation. I umiddelbar forlængelse af denne dækning, blev jeg kontaktet af TV2 Jura, der ville have mig til at fjerne samtlige TV2-screencaps. Jeg blev truet med bål og brand og måtte føje mig.

Anders Breiviks massemord i sidste måned, har givet Uriasposten en masse omtale i landsdækkende medier, og minsanten om ikke jeg onsdag i sidste uge blev kontaktet af DR Jura, Politik og Strategi, der krævede at jeg senest i dag fjerner samtlige DR-screencaps, da sagen i modsat fald vil “blive overgivet til advokat med henblik på retsforfølgelse”.

Generaldirektøren for DR forklarer, at DR ikke har rettighederne alene, men deler dem med de involverede journalister, hermed reelt Danmarks Journalistforbund. Jeg kunne formentligt godt mobilisere midler til en retsag, men det juridiske er en gråzone, og jeg risikerer nemt at stå tilbage med en 6-cifret regning. Selv hvis jeg personligt kunne holdes skadesfri, ville det være en udmagrende proces, som ville lamme mit blogvirke i længere perioder. Andre må tage den kamp.

Trods de problemer det giver i forhold til dokumentationen, fortsætter jeg som hidtil.

Oploadet Kl. 12:23 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer
Arkiveret under:


15. august 2011

Orientering på P1 om Redox og Uriasposten – Erik Storrud varetægtsfængslet

Torsdag i sidste uge sidestillede Orientering på P1 Uriasposten med Redox. Tom Carstensen er ikke den værste blandt mange rød-øjede ‘eksperter’, men der er selvfølgelig stor forskel på en nationalkonservativ blog der i vid udstrækning baseres på åbne kilder, og anonyme Redox der systematisk overtræder loven, og i praksis ikke kan adskilles fra tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

Således faldt ordene: De radikale højre- og venstrefløjsmiljøer overvåger hinanden.

Tom Carstensen, P1: … folk med indsigt i den yderste venstrefløj er ikke i tvivl om at Redox tilhører det venstreradikale miljø, og højrefløjen beskylder ligefrem Redox for at overdrage sine oplysninger til voldelige elementer på venstrefløjen, der så bruger oplysningerne til at få fat i og tæve folk med højreradikale synspunkter. Ingen tvivl om, at Redox er en meget stor spiller i den informationskrig, der er mellem det yderste højre og venstrefløjen. Gruppen har i årevis fulgt de højreradikale miljøer tæt, og skrevet rapporter om deres gøren og laden. Den seneste sag er blot sidste sag i rækken af overvågninger og informationsindsamling der er blevet offentliggjort. Og Redox’ arbejde overvåges også tæt, og nogle gange er der blevet sået tvivl om det er lovligt registreringerne foregår. Højrefløjsaktivister vises med billeder og fulde navne, og beskrivelser af hvad man mener de laver. Det var blandt andet indsamling af oplysninger om højrefløjen, der kostede en ung mand med tilknytning til den yderste venstrefløj en varetægtsfængsling på 24 dage. Ifølge Ekstra Bladet var han en del af Redox. Politiets Efterretningstjeneste og forskellige politikredse, var gået sammen om en efterforskning, der mundede ud i en ransagning af mandens hjem og bil. På beslaglagte computere fandt politiet personfølsomme oplysninger om personer med tilknytning til højrefløjen, og i mandens bil fandt de knojern og jernrør. I en pressemeddelsel skrev PET, at en del af oplysningerne formodes at være tilvejebragt gennem hacking eller lignende. PET skrev også, at computerserveren indeholdt oplysninger om voldelige overfald på nogle af de personer som var registreret i databaserne. Den unge mand blev sigtet for både vold, og for at støtte grupper, der har til hensigt at udøve magtanvendelse for at få indflydelse på offentlige anliggender.

[…]

Ligesom Redox, så bruger de højreorienterede grupperinger også overvågning, og offentliggørelse af oplysninger om politiske modstandere. På diverse blogs, foraer og websider, nævnes venstreradikale med navn, og der sættes ord på, og nogle gange billeder på de gerninger man mener de har udført. Det sker på blandt andet Uriasposten, der eksempelvis den 8. august satte navn på en af de venstreradikale, der var mødt op til en demonstration mod en koncert i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse i Hundige.

‘Demonstrationen endte i voldelige sammenstød og venstreradikale kastede flasker mod politiet. Og på Uriasposten ligger billeder og fuldt navn på en venstreradikal, der angiveligt slår og sparker en betjent under urolighederne.‘”

Jungletrommerne fortæller at ‘antifascisten’ Erik Storrud nu er varetægtsfængslet.

(Projektantifa.dk, 14. august 2011)



14. august 2011

Tidligere P1-vært: Multikulturen virker – de plyndrende masser afspejlede hele farvescalaen

Kåre Gade er tidligere P1-vært, og når en sådan analyserer optøjerne i England, så er der ingen overraskelser. Fra Kristeligt Dagblad – Bemærk, hvad de britiske optøjer ikke handlede om.

“De britiske politikere er allerede suget ind i et forudsigeligt blame game. Den borgerlige regering peger på forældre, som svigter deres ansvar, og familier, hvor ingen gider at arbejde. Den socialdemokratiske opposition skyder skylden på de sociale nedskæringer, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen. Ingen af forklaringerne kan stå alene, men selv tilsammen udgør de ikke et fyldestgørende svar på, hvad der drev de værste britiske uroligheder i mands minde.

Mens der arbejdes videre med selvransagelsen, er det imidlertid værd at notere sig, hvad optøjerne ikke handlede om: race og religion. At dømme efter billederne fra overvågningskameraerne afspejler de plyndrende hele farveskalaen i de mindre priviligerede områder af Storbritannien.

Nogle vil givetvis forsøge at tolke optøjerne som en konsekvens af multikulturalismen, men det bliver et svært regnestykke at få til at gå op. …

I 2011 er den retteligt forargede borger, som kræver lov og orden tilbage i Englands gader, en farvet forretningsdrivende med indvandrerbaggrund. Det er den gode nyhed, der står tilbage, når støvet har lagt sig, og glasskårene er fejet op.”

(BBC Newsnight, 12. august 2011; Youtube)

“David Starkey… said during a BBC debate: “the problem is that the whites have become black — a particular sort of violent, destructive, nihilistic gangster culture has become the fashion — and black and white, boy and girl, operate in this language together; this language, which is wholly false, which is a Jamaican patois, that’s been intruded in England, and this is why so many of us have this sense of literally a foreign country.”

Asked if he was saying that the prophecy of Enoch Powell — an English politician who claimed in a speech in 1968 that immigration would eventually mean, “the black man will have the whip hand over the white man” in Britain — had come true, Mr. Starkey replied: “That’s not true.” He added, “it’s not skin color, it’s cultural.” (The Lede, New York Times, 13. august 2011: English Historian Blames Black Culture for Riots)

Oploadet Kl. 17:19 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


12. august 2011

“How do you inculcate values in a child whose only role model is footballer Wayne Rooney…”

Der er stadig optøjer i England, ikke mindst i Birminghammen hvis tingene ikke eskalerer i weekenden, så er det formentligt overstået for denne omgang. Der var så småt kommet gang i selvtægtsgrupperne, der blandt andet er omtalt som tyrkiske forretningsdrivende, indiske sikh’ere og engelske hooligans.

“People are saying it’s a race issue now—blacks against Asians… It’s like the ethnic groups are at war with each other.” (Mykel Douglas, Bermingham i WSJ, 11. august 2011: Riots Stoke British Ethnic Tensions)

“En amatøroptagelse, der er blevet offentliggjort onsdag, viser en gruppe på omkring 100 mand, der løber ned ad en gade i Enfield og råber “England, England, England”.” (Jyllands-Posten, 10. august 2011: Private vagtværn på gaden mod bøller)

(Facebook, All football firms coming together to give the Rioters a good kicking)

Når tingene spidser til, deler mennesker sig langs etniske linjer, og så er der ikke langt til det Mogens Lykketoft kalder “revolutionslignende tilstande”, og mon ikke det er frygten for eskalerede spredte borgerkrigsscenarier, der får David Cameron til at true med at sætte hæren ind. Den udvikling og det scenarie, bør ikke komme som en overraskelse, og da slet ikke hvis man har læst Samuel P. Huntington.

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians and other non-Greeks.” (The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996. S. 42)

Jeg har endnu tilgode at høre en universitetsforsker udtale sig positivt om Huntingtons storværk, og hvad enten man hører en journalist som Niels Lindvig på P1 eller Phd. Maj Aanum i TV-avisen, så er det et væg til væg tæppe af kulturmarxistiske forklaringer. Etnicitet er ikke en variabel, i modsætning til økonomi og social udstødning. Der tales om fattigdom, social ulighed, racisme og stigmatisering, men groft sagt, så er det naturlige følgevirkninger af ideologisk multikulturalisme.

Denne gang var det 29-årige Mark Duggan der udløste affæren, tilbage i oktober 2005 var det et par døde teenagere i en Paris-forstad. Det er værd at gentage Alain Finkelkrauts skarpe analyse om ‘demokratiets forfald’ (Weeekendavisen via Uriasposten, 17. december 2005).

“Over for denne påstand om skyld har vi helt mistet evnen til selvforsvar. Vi har glemt, hvem vi er, og vi har ikke længere nogen erindring om vores egen kulturs værdier og indhold. Vi burde have betragtet disse uroligheder som dybt krænkende. Men der er ikke noget, der længere er os helligt…

Racismen er det eneste, der endnu kan få sindene i kog blandt de intellektuelle, journalisterne og dem i underholdningsindustrien, altså eliten. Kulturen og religionen er allerede gået til grunde, kun antiracismen er tilbage…

En leder fra en af bevægelserne mod racisme havde den frækhed at omtale politiets indsats i de parisiske forstæder som etnisk oprydning. Et sådant udtryk anvendt på franske forhold er udtryk for bevidst manipulation med sproget. Desværre har disse afsindige løgne fået offentligheden overbevist om, at ødelæggelsesaktionerne i forstæderne skal forklares som en protest mod udelukkelse og racisme.”

Max Hastings kommenterer på Daily Mail, og selvom han fokuserer på det hvide England, så er det en aktuel analyse, der berører nogle af de væsentligste problematikker – Years of liberal dogma have spawned a generation of amoral, uneducated, welfare dependent, brutalised youngsters.

“A few weeks after the U.S. city of Detroit was ravaged by 1967 race riots in which 43 people died, I was shown around the wrecked areas by a black reporter named Joe Strickland.

He said: ‘Don’t you believe all that stuff people here are giving media folk about how sorry they are about what happened. When they talk to each other, they say: “It was a great fire, man!” ’

I am sure that is what many of the young rioters, black and white, who have burned and looted in England through the past few shocking nights think today. … The people who wrecked swathes of property, burned vehicles and terrorised communities have no moral compass to make them susceptible to guilt or shame. …

They are essentially wild beasts. I use that phrase advisedly, because it seems appropriate to young people bereft of the discipline that might make them employable; of the conscience that distinguishes between right and wrong.

They respond only to instinctive animal impulses — to eat and drink, have sex, seize or destroy the accessible property of others.

[…]

The depressing truth is that at the bottom of our society is a layer of young people with no skills, education, values or aspirations. They do not have what most of us would call ‘lives’: they simply exist.

Nobody has ever dared suggest to them that they need feel any allegiance to anything, least of all Britain or their community. They do not watch royal weddings or notice Test matches or take pride in being Londoners or Scousers or Brummies.

Not only do they know nothing of Britain’s past, they care nothing for its present. … The notions of doing a nine-to-five job, marrying and sticking with a wife and kids, taking up DIY or learning to read properly, are beyond their imaginations.

An underclass has existed throughout history, which once endured appalling privation. Its spasmodic outbreaks of violence, especially in the early 19th century, frightened the ruling classes. Its frustrations and passions were kept at bay by force and draconian legal sanctions, foremost among them capital punishment and transportation to the colonies.

Today, those at the bottom of society behave no better than their forebears, but the welfare state has relieved them from hunger and real want. When social surveys speak of ‘deprivation’ and ‘poverty’, this is entirely relative.

Meanwhile, sanctions for wrongdoing have largely vanished. … It is… fantastically hard to help such people, young or old, without imposing a measure of compulsion which modern society finds unacceptable. These kids are what they are because nobody makes them be anything different or better. …

[…]

How do you inculcate values in a child whose only role model is footballer Wayne Rooney — a man who is bereft of the most meagre human graces?

So there we have it: a large, amoral, brutalised sub-culture of young British people who lack education because they have no will to learn, and skills which might make them employable. They are too idle to accept work waitressing or doing domestic labour, which is why almost all such jobs are filled by immigrants.

They have no code of values to dissuade them from behaving anti-socially or, indeed, criminally, and small chance of being punished if they do so. They have no sense of responsibility for themselves, far less towards others, and look to no future beyond the next meal, sexual encounter or TV football game.

Oploadet Kl. 12:28 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

Spanien fik midlertidig dispensation fra EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed

Intet på DR.dk. Fra News York Times – Spain Gets Approval to Keep Romanians Out.

In the latest challenge to the European Union’s drive toward closer integration, Spain won approval Thursday to keep Romanians from seeking work there, arguing that its battered economy could not absorb fresh inflows of workers.

The decision is the first such and comes at a time of deep soul-searching within the 27-nation bloc, alarmed by the continued impact of the debt crisis on its economy and at the prospect of increased migration following recent upheavals in the Arab world.

Already, Europe’s visa-free travel area, the Schengen zone, has been undermined by friction between France and Italy over migrant flow, and between Denmark and Germany over increased frontier checks, a dispute that worsened this week.

The move Thursday is not related to the Schengen zone but to one of the European Union’s four fundamental freedoms, which cover the movement of goods, services, capital and — as in this case — people.”

Oploadet Kl. 03:49 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:

Ole Hasselbalch: Politiken viderebringer materiale i strid med straffelovens § 264 c

Netværket ORG har anmeldt Politiken til politiet, og i Radioavisen kunne man sent torsdag aften høre Politikens John Hansen hælde vand ud af ørerne, for at redde den sidste rest af journalistisk integritet. En graverchef der bruger nettets overdrev som kilde, har ingen troværdighed, og når John Hansen forklarer, at han stoler på Redox’s forsikringer, så gør han vold på sit fag.

Fra anmeldelsen, der er sendt til Rigspolitiets afdeling for IT-kriminalitet.

“Foreningen blev opmærksom på, at hackere var kommet ind, og at de uberettiget havde kopieret hele internetsiden/debatforummet. Der henvises til vedlagte tekniske dokumentation herfor som udarbejdet af min klient, og som efter min klients opfattelse dokumentere hackerangrebet. … Som det fremgår af vedlagte artikler fra Politiken af den 10. august har gruppen Redox foretaget hacker-angrebet.”

Ole Hasselbalch kommenterer på Den Danske Forenings hjemmeside.

“Jeg er i anledning af Politikens sensationelle afsløring af en hemmelig organisation i Århus, som skulle have infiltreret bl.a. Den Danske Forening, blevet anmodet om en indstilling til foreningen mht., hvad den bør foretage sig.

Svaret er indtil nu: Ingenting.

Det foreligger i skrivende stund et spændende dokumentarium om omtalte Århus-organisation. Dette har Politiken fået overdraget af personer, hvis navne ikke kan fås oplyst, men som ifølge Politiken er tilknyttet det venstreekstreme såkaldte Redox-foretagende.

Her er det så vidt vides fremskaffet ved ulovlig hacking af en privat hjemmeside eller på anden ulovlig vis. Materialet er med en enkelt undtagelse sendt til alle de store medier. Bortset fra Politiken, har ingen villet have med det at gøre. Sagen begynder dermed at tage en ny drejning.

Dette sandsynligvis ved ulovlige midler tilvejebragte, tvivlsomme materiale, som i al fald ifølge det referat, de berørte – og jeg – har fået forelagt, faktisk ser ud til at være manipuleret, viderebringer Politiken i strid med straffelovens § 264 c. Her står der, at den, der uden at have medvirket til gerningen (altså den ulovligt hackning) skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved lovovertrædelsen, handler ulovligt.

Uden ekspertise i strafferet er det nok svært at sige, hvad straffen vil blive udmålt til i et sådant tilfælde. Men forholdet ser jo altså ud til at være begået i vindingsøjemed, nemlig for at sælge aviser. Og hvem ved, tja, bum, bum – måske kan en dansk dommer kigge lidt på, hvad der nu sker i det nyligt oprullede paralleltilfælde i England (News of the World). Måske kan han også se lidt på behovet for at få visse mediers arbejdsmetoder justeret, så at de kommer i bedre trit med det, der er passende i et frit samfund, hvor enhver, inklusive organisationer, har ret til et privatliv, og hver der intet dubiøst i er at organisere sig i en kreds, andre ikke bare kan forlange sig optaget i.

Hvad skal man i øvrigt sige til det hele?

Politiken lægger meget vægt på, at der er tale om et ”hemmeligt” netværk… Den Danske Forening er stort set blevet udsat for hvad som helst: Manipulerede dokumenter, provokatørers forsøg på indtrængen, pressehetz, ja ligefrem sprængbomber og giftgas. Det opfordrer ikke til åbenhed, når man beskæftiger sig med nationale- og indvandringsforhold, men i øvrigt gerne vil leve et normalt liv.

I det aktuelle tilfælde har personer i Jespers Kaffeklub – eller ORG, hvis vi nu i et anfald af hang til det mystiske skal følge Politikens præsentation – i årevis været i kontakt med Den Danske Forening, ja, et par stykker sidder endog i foreningens styrelse. Dette er vel nogenlunde det mest åndssvage sted, man kan slå sig ned, hvis man har planer om at begå ulovligheder. Det har nemlig – i al fald uden for pressen – også været kendt i årevis, at i Den Danske Forening sidder politiet med ved bordet. …

Hvad er egentlig Politikens arbejdsmetoder og moralske habitus? Enten må Politiken se snarest at komme op med noget bedre. Eller også må jeg have lov til at give udtryk for den overvældende følelse af væmmelse og modbydelighed ved at opleve et stort dagblad slå plat på de helt forfærdelige begivenheder i Oslo.”

(Politiken, 10. juli 2011. S. 6)



9. august 2011

“What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now…”

Fremskrittspartiets Siv Jensen blev søndag aften interviewet til Deadline, og her forklarede hun ganske fornuftigt, at Breiviks massakre, ikke måtte påvirke den politiske debat, da proble… udfordringerne var de samme, som tidligere. Hun undlod behændigt, at nævne multikultur og Islam, selvom det selvfølgelig var hele udgangspunktet.

(Siv Jensen i Deadline, 7. august 2011; Uriasposten)

Dagen forinden startede det de engelske medier inklusiv BBC betegner som ‘London Riots’, og her tirsdag er det ‘Day 4’. Dele af Tottenham ligner Coventry efter Hitlers bombninger i november 1940, og flere medier associerer udviklingen med krig. Det gør eksempelvis CNN, der citerer den tidligere journalist Graciela Watson – “It seemed like a war zone”, hvorefter hun uddyber “they were like animals”.

London-optøjerne var naturligt nok tophistorie i den tidlige udgave af TV-avisen, hvor Mette Walsted Vestergaard på samme måde, indledte med at fortælle, at “hele bydele ligner krigszoner”. London-korrespondenten Jakob Illeborg var dog mand for opgaven, og gav en tour-de-force i politisk korrekt journalistik.

De interviewede på gaden var ualmindeligt godt castede. Først (sorte) Dion, der kunne fortælle, at de havde fået nok af ‘politiets brutalitet’. Herefter intellektuelle (hvide) Alison, der mente det hele var tegn på ‘fattigdom, moralsk forfald og manglende uddannelse’. Slutteligt (sorte) Nigel der forklarede, at det hele skyldtes, at ‘regeringen ikke forstår hvad der foregå, med den politik de har gennemført, de penge de fjerner fra samfundet’. Ofre for racisme, send flere penge…

(TV-avisen, 9. august 2011 Kl. 18.30)

Direkte adspurgt om hvem ballademagerne var, svarede Illeborg undvigende. ‘Det er svært helt at sige’, ‘mange af dem er ret unge’, og det var efter hans mening heller ikke interessant: “Det er dog det mindste problem lige nu, at finde ud af hvem de er”.

(TV-avisen, 9. august 2011 Kl. 18.30)

Her på sidelinjen, må jeg konstatere, at de medier der i sidste uge beskrev Peder ‘Fjordman’ Jensen som en alarmistisk højreekstremist, i denne uge dokumenterer det problem han har brugt år af sit liv på at beskrive. Der er ikke noget galt med politiske analyser om årene der kommer, som Kirsten Sarauw så rigtigt skriver i Kristeligt Dagblad.

“Tensions have been building slowly beneath the surface for many years and sooner or later these forces will be released in the form of a series of devastating earthquakes, followed by some secondary political and economic tsunamis. Some of the structures that currently appear to be rock solid will collapse like a house of cards during this period and the political landscape will change considerably. What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now… I would rank Britain as the Western European country most likely to first get a civil war caused by mass immigration and Multiculturalism. (Peder ‘Fjordman’ Jensen, 2009: The Coming Crash)

Når nu TV-avisen ikke vil fortælle hvem ballademagerne er, så vil jeg da gerne fastslå at ‘de’ mere end alt andet, er et produkt af det multikulturelle samfund. Det er ikke tilfældigt, at optøjerne startede i Tottenham, en multikulturel bydel, hvis sydlige distrikt “is reported to be the most ethnically-diverse area in Europe” (Wikipedia, Tottenham).

I en båndet sekvens, ser man Illeborg følge urobetjente på arbejde i Hackney, og her taler han om unge der har terroriseret gaderne. Han fortalte ikke at området grænser op til Newham, Waltham og Tower Hamlets, de tre valgkredse i England med den højeste koncentration af muslimer, og selvfølgelig områder der hurtigt blev en del af urolighederne.

Man kan måle multikultur på mange måder, og ifølge det såkaldte ‘Simpsons Diversity Index’ var Newham (der er et af områderne med færrest ‘hvide englændere’), “the most ethnically diverse district in England and Wales” (Wikipedia, Newham). I umiddelbar nærhed er Barking, hvor højreradikale British National Party har sin højborg (Wikipedia, British National Party).

Det multikulturelle nord-østlige London er i det hele taget en tikkende bombe.

Problemet er selvfølgelig ikke kun indvandrere fra islamiske lande, men også afro-caribianere, og de områder hvor urolighederne knopskyder, er generelt kendetegnet ved en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande. I disse bydele er der i sagens natur også en del underklasse-englændere, fuldt integreret i rodløs multikulturalisme, og en naturlig komponent i ‘Broken Britain’.

For et par år siden kritiserede Jakob Illeborg den danske nationalisme, og betegnede multikulturelle London, som værende ‘en ledestjerne’, et eksempel til efterfølgelse. For dem der vil have brand i gaderne, så er det bare at vente – det kommer formentligt helt af sig selv.

Tilbage i 2005 udgav den kristne missionær Peter Hammond et værk der blandt andet omhandlede, det han betegnede som demografiske lovmæssigheder. Hans fokus var de afrikanske lande, men hvis man betragter ghettoisering som en form for vestlig separatisme, så holder det et godt stykke af vejen.

Når vi taler demografi må der derfor være omvendt bevisbyrde. Dem der vil have det multikulturelle samfund, må sandsynliggøre, at Danmark formår at bryde mønsteret. Hvis Peter Hammond tager fejl, er han en middelmådig tænker, der får et dårligt eftermæle. Hvis Jakob Illeborg tager fejl, så har konsekvenserne en anden karakter.

Fra Peter Hammond: Slavery, Terrorism and Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat.

“As long as the Muslim population remains around or under 2% in any given country, they will be for the most part be regarded as a peace-loving minority, and not as a threat to other citizens…

At 2% to 5%, they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups, often with major recruiting from the jails and among street gangs…

From 5% on, they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population. For example, they will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature halal on their shelves — along with threats for failure to comply. …

When Muslims approach 10% of the population, they tend to increase lawlessness as a means of complaint about their conditions. In Paris, we are already seeing car-burnings. Any non-Muslim action offends Islam, and results in uprisings and threats, such as in Amsterdam, with opposition to Mohammed cartoons and films about Islam. Such tensions are seen daily…

After reaching 20%, nations can expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings, and the burnings of Christian churches and Jewish synagogues

At 40%, nations experience widespread massacres, chronic terror attacks, and ongoing militia warfare…

From 60%, nations experience unfettered persecution of non-believers of all other religions (including non-conforming Muslims), sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon, and Jizya, the tax placed on infidels…

After 80%, expect daily intimidation and violent jihad, some State-run ethnic cleansing, and even some genocide, as these nations drive out the infidels, and move toward 100% Muslim…

100% will usher in the peace of ‘Dar-es-Salaam’ — the Islamic House of Peace. Here there’s supposed to be peace, because everybody is a Muslim, the Madrasses are the only schools, and the Koran is the only word…

Unfortunately, peace is never achieved, as in these 100% states the most radical Muslims intimidate and spew hatred, and satisfy their blood lust by killing less radical Muslims, for a variety of reasons.

Oploadet Kl. 23:21 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper