11. november 2011

Ritzau om militante ekstremistiske højreorienterede jødiske bosættere (der maler grafitti)

Intet medier er værre end Ritzaus Bureau, når emnet er amerikansk indenrigspolitik eller Israel-palæstina konflikten. For et par uger siden lykkedes det Israel i en vellykket antiterror-aktion at dræbe ni militante, herunder flere fra Islamisk Jihad. Overskriften blev denne gang ikke ‘Israel skyder palæstinensere’, men den lidt bedre Ni mister livet i israelsk Gaza-angreb, der dog flytter fokus fra det væsentlige.

Det er typisk sådan, at når Israelere skyder terrorister, så ‘dræber de palæstinsenere’, og omvendt når palæstinensiske terrorister skyder eller bomber israelere, ’så dør israelere’. Palæstinensere er ofre, pr definition.

Selvom de mange terrorangreb mod Israel og israelere sædvanligvis begås af personer med tilknytning til grupper med med navne som Islamisk Jihad og Al Aqsa-Martyrernes Brigade, så er de aldrig islamiske terrorister, blot ‘palæstinensiske militante’. Selvom de sværger på Koranen at dræbe jøder, og efterfølgende fejres som martyrer, så er der aldrig et religiøst motiv.

Natten til onsdag satte en gruppe israelske bosættere to-tre biler i brand og malede grafitti i en palæstinensisk landsby på Vestbredden. Fra Ekstra Bladet, der gengiver Ritzaus Bureau – Jødiske bosætter angriber palæstinensere

“En talsmand for israelsk politi Micky Rosenfeld siger, at ordet “prismærke” var malet på en væg, og at en efterforskning var sat i gang. ‘Prismærke’ er en kampagne, som militante jødiske bosættere har sat i gang mod palæstinensere på Vestbredden…

Kampagnen er også gengæld for påståede palæstinensiske angreb på jødiske bosættere. De ekstremistiske bosættere har også angrebet…

– Rabin venter på dig, lød en advarsel med henvisning til den tidligere israelske premierminister Yitzhak Rabin, der blev dræbt af en højreorienteret jøde i 1995.”

(Ynetnews, 9. november 2011: ‘Price tag’ operations continue in WB)

Grafittien er den senere tid blevet set på alt fra IDF-køretøjer til moskeer, og har i lighed med diverse palæstinensiske terrorangreb en hel del med religion at gøre. Fra Ynetnews – Price Tag: Mosque vandalized, cars torched.

“The “price tag” activity that targeted an IDF base in the West Bank earlier this week continued Thursday as Palestinian sources reported anonymous vandals spray painting a mosque in the West Bank village of Yitma overnight.

The Yitma council head told Ynet that anonymous vandals spray painted the local mosque located south of Nablus in response to the recent Migron outpost razing. … According to Yitma council head, two cars were set on fire as well in a nearby Arab village.”

Oploadet Kl. 15:31 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


24. oktober 2011

Historiker Steen Steensen: De antikapitalistiske intellektuelle har taget magten i Danmark

Bramfrit interview med historiker Steen Steensen på 180 Grader – De antikapitalistiske intellektuelle har taget magten i Danmark.

“Forfatter, foredragsholder og historiker Steen Steensen er stærkt bekymret for Danmarks udvikling. For ifølge Steensen lever vi i en tid, hvor den gammelkendte, velfungerende kombination af folkestyre og kapitalisme er under pres fra en klasse af antikapitalistiske intellektuelle, der langsomt men sikkert fjerner den almindelige danskers selvbestemmelsesret.

Denne overbevisning har ført til adskillige udgivelser fra hans hånd, hvor han advarer om den udvikling, der er så voldsom, at han decideret betegner den som ”en revolution”:

[…]

Med hvilke midler har dem, du kalder de intellektuelle, taget magten i Danmark?

”De har ikke begået nogen ulovligheder, men har simpelthen møvet sig ind overalt, hvor der er indflydelse at finde – i statens organer, i partierne, i de store virksomheder. Det startede med, at de antikapitalistiske intellektuelle tog magten over universiteterne i 1968. Danmarks Radio var med på den, og støttede åbenlyst dette studenteroprør. De antikapitalistiske intellektuelle mistænkeliggjorde kapitalismen med mediernes hjælp, for eksempel via overdreven kritik og såkaldte ”afsløringer” af, hvor uretfærdig, kapitalismen var.

De brugte i den forbindelse miljøbevægelsen, som var en del af studenteroprøret, meget intensivt: Det var jo kapitalisterne og landmændene, der svinede og ødelagde naturen, påstod de. Så det var endnu et våben, de kunne bruge i deres kamp mod selvejerne. ”Miljøkamp er klassekamp,” råbte nogle af studenteroprørerne, og den kamp fortsætter endnu, for eksempel via klimabevægelsen,” forklarer Steensen.

(Uriasposten, 14. december 2009: Med Karl Marx til COP15-demonstration)

”Det væsentlige er, hvad der i praksis sker af store, brede udviklinger i samfundet: I tiden efter Anden Verdenskrig går det kapitalistiske selvejersamfund tilbage, og de intellektuelle stormer frem. Se på den uddannelseseksplosion, der har været i Danmark… det er en meget voldsom udvikling, der virkelig har rykket ved den sociale struktur. Og studenter er jo politisk aktive og politisk interesserede folk. De interesserer sig for samfundet og vil gerne lave det om.

”Når en ny klasse kommer til og får indflydelse, ønsker den altid at omforme samfundet i dens eget billede. Og det er det, vi ser, at de intellektuelle har forsøgt at gøre de senere årtier. De vil have mere uddannelse, mere stat og flere skrivebordsjobs i Danmark, for det er de områder, de selv er gode til og har forstand på.

De intellektuelle har også fået en position som dem, der skal udlægge verdens gang for den almindelige befolkning i medierne. Jeg tør næsten vædde med, at der i aften vil være mindst en professor, der bliver interviewet på DR. Og selvom professorerne ikke nødvendigvis fører propaganda, er det konstant deres synsvinkel – det vil sige den intellektuelle klasses synsvinkel – man får serveret.” … De fleste er, hvad jeg kalder embedsjægere, og i den forbindelse er det meget vigtigt for dem med en stor stat og et omfattende, politisk apparat. Her kan de nemlig finde den type arbejde, de egner sig til og er trænede til, og som kan bringe dem til tops. Derfor ser man også, at mange intellektuelle ønsker at øge statens størrelse og indflydelse, og ønsker at politik skal brede sig ud over flere og flere områder i samfundet,” forklarer Steensen.

(P1, Krause på tværs, 24. oktober 2011: Udlændingedebat ebber ud)

”Jeg inddeler dem i 5 typer. Der er de informatoriske intellektuelle – det er den gruppe, du og jeg tilhører. Det er for eksempel journalister, forskere og lærere. Dem, der producerer og videreformidler information til befolkningen. Så er der de kulturelle. Det er skuespillere, instruktører, forfattere, kunstnere; folk inden for teater- og filmbranchen og kunstverdenen. De har ikke kun indflydelse gennem deres kunst, men blander sig også meget i samfundsdebatten, og er typisk meget antikapitalistiske.

En tredje gruppe er de sociale intellektuelle: Folk inden for sundhedsverdenen, for eksempel læger, samt socialrådgivere mv. Der er de organisatoriske: Det er dem, der er inden for bureaukratiet, og arbejder i kommunernes og statens administration, for eksempel mange jurister og økonomer. Og der er de tekniske intellektuelle – dem, der behersker moderne teknik, for eksempel datalogi, og som ofte bliver ansat i toppen af industrien. Lederne i toppen af industrien er jo typisk lønmodtagere, må vi huske, så de tekniske intellektuelle falder ikke uden for den generelle tendens til, at intellektuelle ikke bliver selvejere.”

[…]

Jeg mener, det er ligegyldigt, hvilken regering, der sidder ved magten. Det er den samme slags mennesker, der sidder på magten i alle partier. Og man ser, hvordan de næsten alle ønsker, at statens og politiks områder skal brede sig mere og mere. … Spørgsmålet er jo: Hvor meget politik kan et demokratisk samfund tåle, før det ikke længere er demokratisk? Ikke ret meget mere.””

(Børsen, 16. august 2011: Venstre støtter ny økonomisk euro-regering)



22. oktober 2011

Enhedslisten 2011: At mødrene har en særlig binding til deres børn, er en gammeldags opfattelse

Beton-feminismen lever i bedste velgående at dømme efter torsdagens “bimbo-kvote”-debat på DR2. Lad os starte med et par tilfældige tal:

I 2010 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit en kapacitet på 4.117 pladser. Pladserne var i gennemsnit belagt med 96,3 %, hvilket svarer til et belæg på 3.965 indsatte pr. dag. Heraf var 172 kvinder.

[Statistikberetning 2010 – Kriminalforsorgen]. Altså:

Indsatte i danske fængsler: 4% kvinder, 96% mænd.

Og nu til aktieselskabernes bestyrelser, Januar 2011. Her var der 107449 danske mænd, 27808 kvinder og 9537 udlændinge, som man ikke har kønsfordelingen på. [Corporate Governance – Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelse status jan. 2011] Tager man de danske tal procentuelt, får man:

Bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder: 21% kvinder, 79% mænd.

Lad os herefter stille de retoriske spørgsmål: Hvor er uligheden størst? Og hvorfor starter ligestillingsfanatikerne ikke med at ændre på dette forhold, inden man retter den mindre ulighed?

For en gammel kønskriger som mig var DR2-Debatten fra i torsdags som at blive slået tilbage til start i Ludo. Det røde segment har tilsyneladende intet lært og henter deres holdninger i 70ernes støvede tankegods. I hvert fald har de snorksovet de seneste 10 år.

Siden man i 2003 indførte de såkaldte bimbo-kvoter for betyrelserne i Norge, har man haft svært ved at finde tilstrækkeligt med egnede kvinder. Det har bl.a. haft en konsekvens, der burde interessere socialister, nemlig den at ganske få kvinder sidder på ganske mange poster. Magten er blevet koncentreret, uligheden større! Fra DJØF-bladet – Lille elite vinder på norsk kvotelov:

I august 2009 delte godt 36 kvinder mere end 130 bestyrelsesposter imellem sig. Denne lille elite af erhvervskvinder – i norske medier kaldet ’guldskørterne’ – sidder altså på omkring 16 procent af kvindernes bestyrelsesposter på trods af, at de kun udgør godt seks procent af det samlede antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

I HK glæder man sig over den norske udvikling og spekulerer ikke over, hvorfor den mon er “stagneret” ved de 40% [HK.dk]. At lønsomheden falder, interesserer vel hverken fagforsteningerne eller RAF-regeringen, men så retsstaten da? (host host) . Fra sammenfatningen af Cepos dokument KØNSKVOTER I STRID MED GRUNDLÆGGENDE RETSPRINCIPPER:

Tesen om at flere kvinder i bestyrelsen giver bedre økonomiske resultater, er på baggrund af de analytiske og empiriske undersøgelser fra bl.a. CBS og Stephen M. Ross School of Business tvivlsom. Undersøgelserne viser således, at det kan have en negativ økonomisk effekt at indføre kønskvoter. Ikke fordi kvinder bliver involveret i bestyrelsesarbejdet, men fordi det tvangsmæssige element gør, at selskaberne kan blive tvunget til at gå på kompromis med erfaring og kvalifikationer.

Derudover viser tallene fra Danmarks Statistik, Ledernes Hovedorganisatin og CBS, at der ikke er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Når der blandt danske topledere kun er ca. 6,5 % kvinder, så kan et kvotekrav på 40 % ganske enkelt ikke opfyldes inden for de danske grænser, medmindre man går på kompromis med erfaring og kompetencer.

Her er konklusionen:

Positiv særbehandling bryder med grundlæggende retsstatsprincipper om ligebehandling og lighed for loven. Derfor bør der være tungvejende grunde for at indføre kønskvoter i private selskabers bestyrelser, hvilket imidlertid ikke ses at være tilfældet. Kønskvoter vil f.eks.:

  1. Bryde med fundamentale retsprincipper om lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling
  2. Indskrænke aktionærernes ejendomsret og dermed motivationen til at investere i virksomheden.
  3. Tilsidesætte selskabernes selvbestemmelsesret og dermed skabe divergens i forhold til god selskabsledelse og de anbefalinger, som både Moderniseringsudvalget og Komitéen for god Selskabsledelse har fremsat.
  4. Risikere at skade virksomhedernes performance.
  5. Bevirke at selskaber bliver nød til at erstatte erfarne og kompetente bestyrelsesmedlemmer med yngre og mere uerfarne personer, da udbuddet af tilstrækkeligt kvalificerede kvinder (endnu) ikke står mål med efterspørgslen inden for landets grænser, eller alternativt søge til udlandet for at finde det fornødne antal kvalificerede kvinder.
  6. Et krav om kvoter i danske bestyrelser risikerer derudover at blive den berømte dråbe i bægret, som får danske selskaber til fx at flytte til udlandet eller omorganisere sig. En tendens der allerede er set i Norge.

Da forslaget således strider mod det almindelige lighedsprincip og ikke har nogen selvstændig positiv effekt er anbefalingen, at der ikke bliver indført lovgivning om kønskvoter i Danmark.

Det burde efterhånden være klart, at målet ikke er lighed, men hævn over mandekønnet, og således beklædt med lidt fakta, kan man jo se eller gense hanens kamp mod hønsene fra i torsdags. Den modige hane var Søren Fauli, som muligvis er en blød mand, men dog har rygrad til at tage en kamp. Deltagerne var følgende:

Søren Fauli, Anne Christine Bech, Rushy Rashid, Camilla-Dorthea Bundgaard, Dorte Toft, Lone Frank, Elisabeth Møller Jensen, Özlem Cekic (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Henriksen (K), Marie Krarup (DF).

DR er begyndt at lave deres eget referat af Debatten. Her et par citater:

Den klareste fortaler for en rendyrket kvindekvoteordning var Enhedslisten.
– I mange hundrede år er mænd ikke blevet valgt til bestyrelser, fordi de er kvalificerede. De er blevet valgt, fordi de er mænd. Det er der først for meget nyligt blevet gjort op med. Så ville der ikke være en smule poetisk retfærdighed i, at den bøtte blev vendt en smule om? Spurgte Pernille Skipper, nyvalgt folketingsmedlem for Enhedslisten.
Men det vandt ikke meget genhør hos de mere blå debattører. Blandt dem Camilla-Dorthea Bundgaard, der er chefredaktør på Damefrokosten.com.
– Og så er det mændenes tur til at opleve diskriminationen, for så er vi virkeligt ligestillede. Hvis bare de mænd, der lever i dag, ville være så venlige at bøde for en lang, lang historie, som ingen i dag kan gøre ret meget ved. Så har vi fået ligestilling? Sagde Camilla Dorthea Bundgaard.

Det var et underligt setup at begrave Fauli i kvinder, men de blå klarede sig glimrende. Skarpest var Lone Frank og Marie Krarup, men morsomst var det røde holds Pernille Skipper med overskriftens citat:

“At mødrene har en særlig binding til deres børn, det er en gammeldags opfattelse”

Søren Fauli krævede derefter at føde et barn, mens Marie Krarup forsøgte at forklare Scarlet Pernille, at mænd ikke kan amme.

Resten af det røde hold var ikke meget bedre. En mente f.eks. at når der stod i et papir, at man kun valgte de bedst kvalificerede, ja, så GJORDE man det sandelig, selvom man altså fravalgte nogle mænd alene på kønnet. Jeg tror lyserøde Camilla Dorthea forsøgte at “nå” det røde hold, men jeg tror også hun måtte sande, at det var spild af gode kræfter.

Her til sidst skal vi se en lille bonus-film. Især de kvindelige læsere bør slå antennerne ud:

Oploadet Kl. 13:59 af Kim Poulsen — Direkte link18 kommentarer


5. oktober 2011

DR1 har mistet 30 procent af sin markedsandel siden 2006

Færre ser statsmedier, og det er jo nok derfor flere lyserøde politikere vil have finansieringen ordnet over skatten. En Børsen-historie set på EPN.dk – Derfor slukker flere for DR1.

“… seere flygter fra de brede public service-tilbud til de stadig flere og nye nicheprægede kanaler. Det skriver Børsen.

”Faldet i seertal afspejler en international tendens, hvor alle store fuldskala kanaler taber markedsandele i takt med at antallet af nichekanaler stiger,” siger Lotte Lindegaard, kanalchef for DR1.

Mens TV 2’s hovedkanal har mistet 20 procent af sin andel af seningen inden for de seneste fem år, så har DR1 mistet hele 30 procent af sin markedsandel.

Oploadet Kl. 11:52 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


3. oktober 2011

“Jeg har været flov over at bo i Danmark de sidste 10 år. Nu er jeg stolt over mit land…”

Den nye regering nedlægger integrationsministeriet, og det giver god mening, hvis man er dum nok til at tro på multikulturalismen. Fra Berlingske Tidende – “Gud, hvor er jeg glad for at være dansker igen”.

“- Mit ønske er at blive statsminister for hele Danmark. Ikke kun den ene halvdel, siger Helle Thorning-Schmidt, før hun forlader Amalienborg – dog endnu ikke i en ministerbil.

Tilbage står et par glade danskere og vinker. Blandt andet Inge Thorning, der ikke er i familien med den nye statsminister, selvom hun er ligeså høj og lyshåret:

– Gud, hvor er jeg glad for at være dansker igen, udbryder hun lettet og smiler:

– Jeg har været flov over at bo i Danmark de sidste 10 år. Nu er jeg stolt over mit land, fortæller hun og er ikke tvivl om, at den nye regering vil gøre sig bedre i en globaliseret verden, også selvom den viderefører noget af VKO-regeringens udlændingepolitik, blandt andet 24-årsreglen:

– Men jeg håber Johanne Schmidt-Nielsen kan sparke til regeringen, hvis den bliver lidt for indvandrerfjendsk, siger hun og understreger, at hun er ufatteligt stolt af, at Danmark nu bliver ledet af tre kvinder: Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og dronning Margrethe II.

– Jeg har været ked af det i 10 år, og jeg kom herind i dag for at blive glad – og det blev jeg, jubler hun.

(P1 Samfundstanker, 27. januar 2007: Inge Thorning)

Oploadet Kl. 06:22 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


28. september 2011

Kulturordfører Mogens Jensen (S): “Der er brug for mere DR – ikke mindre DR.”

Mogens Jensen kunne blive Danmarks nye kulturminister. I sandhed en skræmmende tanke. Kommentar af socialdemokraternes kulturordfører i dagens Berlingske Tidende – Danmark på fri fod igen.

“Vi har fået et nyt politisk flertal i Danmark, og det er der mange gode grunde til at glæde sig over. En særlig god grund er, at det nu bliver muligt at sætte en helt anden værdipolitisk dagsorden i vores land. Ti mørke år er forbi, hvor Danmark har været fængslet til værdier, der ikke mindst har været dikteret af Dansk Folkeparti, og som blandt andet har været med til at splitte Danmark i et »dem og os«, i »får og bukke« og bidraget til at skabe mistro til alt og alle, der befinder sig uden for landets grænser. Værdier, der blandt andet har haft som konsekvens, at børn er blevet sat i fængsel, børn og voksne i asylcentre svigtet, og at vores hjælp til verdens fattigste lande er blevet reduceret. …

Men nu er Danmark på fri fod igen. Hvis vi vil. Det kræver, at vi er mange, der nu bidrager til at gen-erobre værdierne og definitionen af danskhed. … For mig er tre værdier helt centrale. Det er værdier, man kan finde på de første faner hos både Socialdemokratiet og fagbevægelsen… og de udgør også kernen i det grundlag, Danmark skal udvikles videre på i de næste ti år. …

Frihed betyder også, at vi skal overlade flest mulig beslutninger og valg til den enkelte borger, når det ikke gælder forhold, der kræver fælles beslutninger og ansvar for fællesskabet. … Med disse frihedsrettigheder følger imidlertid også et ansvar. Et ansvar for at hver enkelt af os også respekterer andres frihed. Ikke mindst når det gælder kulturel og religiøs forskellighed. I de kommende år skal frihedsbegrebet altså i langt højere grad ses i sammenhæng med social ansvarlighed og respekt for menneskelig mangfoldighed.

Der er brug for mere DR – ikke mindre DR. …

Og endelig omfatter fællesskabet og solidariteten også verdenen uden for Danmark. Som et af verdens rigeste lande må vi uophørligt og uden smålig skelen give vores bidrag til at bekæmpe fattigdom og opbygge egenevne i verdens fattigste lande.

Danmark er på fri fod igen. Vi har chancen for at skabe et endnu bedre samfund, der kan spille en større rolle i Europa og verden, hvis vi bygger videre på og udvikler vores idealer om frihed, lighed og fællesskab. Lad os komme i gang.”

Oploadet Kl. 05:31 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


27. september 2011

P1 Dokumentar forsøgte at få flere til at stemme i Vejleåparken (Ishøj)

I multikulturelle Vejleåparken i Ishøj fik rød blok et fantastisk valg med hele 75,8 pct.. af alle stemmer. P1 Dokumentar sendt torsdag i sidste uge – Vejleåparken fik en lidt større stemme.

“Vejleåparken i Ishøj er ikke længere det sted i landet, hvor der stemmes mindst til Folketingsvalg. Ved torsdagens valg gik 78 flere hoveder gennem døren til Strandgårdsskolen, og det hævede stemmeprocenten på valgstedet med 2 procentpoint til 73,6.

I ugen op til valget har P1 Dokumentars redaktion sammen med beboerne i området forsøgt at få flere til at deltage i valget. Den lokale syklub, Ishøj kvindeforening og kvinderne fra projekt bydelsmødre lagde et godt ord ind for demokratiet i deres foreninger.

En rundringning til partierne fik de første valgplakater op i lygtepælene i det store boligområde med 2.426 stemmeberettigede. Pizzamanden i det lokale center fik valgmateriale på disken og opfordrede sine kunder til at stemme, pensionisterne fra den lokale pensionistforening opfordrede deres naboer til at følge med dem ned til valglokalet. Da der blev festet for afslutningen af Ramadanen rejste en af arrangørerne, Fatiha El Amrani, sig og opfordrede det fyldte lokale i beboerhuset til at bruge deres stemmeret.

(TV-Ishøj, 15. september 2011: Vejleåparken skal op af sofaen)

Oploadet Kl. 09:00 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


26. september 2011

Pittelkow: Medierne godtager S/SF-spin om varigheden af VKR-regeringens dannelse i 1988

Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten – Mediehjælp til Thorning.

“Forhandlingerne om en ny regering trækker i langdrag. … Naturligt nok søger S-SF at afdramatisere situationen i deres få kommentarer. Blandt andet henvises til, at det tidligere har taget længere tid at danne regering: I 1988 gik der tre en halv uge, før den konservative Poul Schlüter havde en regering.

Her får Søvndal og Thorning hjælp fra medierne. Søndag fremdrog både den tidlige og den sene TV-avis således Schlüter i 1988. … Men parallellen til Schlüter er meningsløs. Når det tog så lang tid den gang, skyldtes det, at den parlamentariske situation var meget broget. Derfor gik opgaven som forhandlingsleder indledningsvis til Folketingets formand, Svend Jakobsen (S), og siden til Niels Helveg Petersen (R).

Først derefter fik Schlüter opgaven, og efter sammenlagt fire dronningerunder kunne han danne regering. Det var de mange runder, der tog tiden, ikke selve regeringsgrundlaget.

Den nuværende situation er ganske anderledes. Der er et klart flertal bag Thorning som statsminister, men det tager udsædvanlig lang tid for dette flertal at finde en fælles politik. I det hele taget synes Journalistisk Venstreparti ind imellem at have svært ved at skjule sit engagement i regeringsdannelsen…”

Oploadet Kl. 15:12 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


22. september 2011

‘Fuck-kommentar’ skrev BT om dødstruslen: “Fuck Pia K. Du skal dø, din fucking hund”

Kvinde dømt for at tilsvine Pia K., skrev DR Online sidste år, da en kvinde fik dom for at true med at skyde Pia Kjærsgaard. 15-årig dømt for fuck-kommentar, skrev BT, da en 15-årig fik dom for i en lignende sag at true Pia Kjærsgaard med ordene: “Fuck Pia K. Du skal dø, din fucking hund”.

Fra en opfølgning i samme avis – Unge raser over facebook-dom på DF’s fanside.

“Dommen over den 15-årige dreng, der fremsatte en facebook-trussel mod Pia Kjærsgaard har startet en endnu værre tråd på partiets facebook-fanside.

– Fuck Pia K. hun skal fandme dø ik kun en hund men også et svin det samme gælder alle andre parti medlemmer det er hvad jeg synes, lyder det fra en af de unge på DF’s fanside.

Allerede onsdag kan man således finde andre trusler fra unge på DF’s hjemmeside. Trusler eller ‘hård kritik’, som er rettet mod dommen afsagt tirsdag.

– ‘Fuck Pia K. Du skal dø, din fucking hund’ – Var det, ikke de ord, at en dreng på 15 år blev dømt for?, skriver en anden på fansiden, der har 5558 medlemmer…”

(kommentar på Facebook, 21. september 2011)

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


19. september 2011

Nigel Farage talte dunder mod EU til Dansk Folkepartis årsmøde…

Gæstetaler ved Dansk Folkepartis årsmøde var sidste år Hirsi Ali, der i en længere tale kritiserede Dansk Folkeparti for at være for kompromisløse modstandere af ikke-vestlige indvandring. Det var noget DR kunne bruge, hvad gav overskriften Ayaan Hirsi Ali giver opsang til DF.

Gæstetaler ved årets netop overståede årsmøde i Herning, var UKIP’s Nigel Farage, der leverede en bredside mod EU-projektet og roste Dansk Folkeparti for de ændringer partiet havde opnået i forhold til det udlændingepolitiske. Intet om Nigel Farage i medierne.

(Nigel Farage til DF’s årsmøde i Herning, 18. september 2011)

“Lige fra begyndelsen var det meningen at EU skulle være en stat. Det er derfor Unionen har et flag og en hymne. Nogle vil mene at det er udemokratisk og har brug for at blive genskabt. Den er udemokratisk. Den er anti-demokratisk. Den ignorerede referendum resultaterne i Frankrig og i Holland. Den har tvunget lande som jeres og Irland til at foretage en ny afstemning. Det vi er oppe imod, er en ny form for nationalisme; EU nationalisme, som intet kan holde tilbage fra at nå sine mål. Det kan ikke genskabes eller ændres. Det er nødt til at blive fjernet helt.

Vi ønsker alle at leve i fred og fordragelighed med vores naboer. Et Europa bestående af handel og samarbejde er den model vi skal forsvare. Jeg vil fortsætte mit samarbejde for en bedre fremtid sammen med jeres meget habile Morten Messerschmidt i vores EFD gruppe. I har nu en Kinnock (Helle Thorning Schmidts svigerfamilie) til at lede Danmark, men det vil ikke vare ved.

Vi er fremtidens politikere.” (Danskfolkeparti.dk)

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper