29. december 2011

Vapnagård: 10 ‘unge indvandrer-drenge’ råbte ukvemsord efter 37-årig kvinde: ‘din luder’

Tophistorien i 21-Radioavisen tirsdag aften, var historien om en 8-pige der i Jerusalem blev chikaneret af en gruppe ultra-ortodokse jøder, der mente hun ikke var tilbørligt påklædt. Tre kvarter senere samme aften, fandt følgende sted i Vapnagård uden andre end Lokalavisen fandt det væsentligt – Indvandrer-drenge chikanerede 37-årig kvinde: “Din luder”.

En gruppe på 10 unge indvandrer-drenge chikanerede tirsdag aften på Blishøj 17 i Helsingør en 37-årig kvindelig beboer groft, oplyser Helsingør Lokal-politi til Lokalavisen/Helsingør.

Chikanerierne fandt sted ved 21.45-tiden tirsdag aften, oplyser vice-politikommissær Lars Grud Sørensen.

“Drengene råbte flere ukvemsord efter kvinden, som de blandt andet kaldte for luder,” fortæller vice-politikommissæren.

Trods kvindens anmodning ville drengene ikke forlade stedet, og kvinden tilkendegav derefter overfor drengene, at hun nu ville ringe efter politiet. Da en politi-patrulje senere dukkede op på kvindens adresse var flokken af drenge dog forsvundet…”

(fra Vapnagård på Facebook)

Oploadet Kl. 16:40 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


19. december 2011

DR-journalist: Jeg burde have “ringet til Özlem og forklaret hende, at hun var på… vildspor”

Så fortrød journalist Pernille Redder. Hendes indslag i Aftenshowet med ‘fattige Carina’ kunne ikke bruges til at fremme maksimalstaten, og burde derfor været stoppet i processen. Mon ikke der er væsentlige historier som ikke bliver fortalt, fordi de ikke understøtter en rød dagsorden.

Fra Journalisten.dk – »Jeg har dårlig smag i munden efter Carina-indslag«.

“Den voldsomme debat efter Aftenshowets indslag med ‘Carina’, der ifølge mange ikke var rigtig fattig, har sat tankerne i gang hos journalist Pernille Redder, der selv sad med Carinas budget i hånden og var med til at lave indslaget.

»… Min beslutning var med til at fyre op under argumenterne for de, der mener, at der ikke findes fattigdom i Danmark,« siger Pernille Redder. …

I dag er Pernille Redder kommet i konflikt med sig selv. … Baggrunden for Pernille Redders overvejelser er, at det var hende, der som journalist på DRs Aftenshowet modtog den kvindelige kontanthjælpsmodtagers budget.

»Jeg vidste godt, at der var noget galt, da Özlem Cekic sendte mig damens budget…«

Når Pernille Redder vælger at træde frem via Journalisten.dk. er det fordi hun føler, at hun som journalist accepterede Özlem Cekic’ case, selv om hun udmærket godt vidste, den ikke var repræsentativ for problemet fattigdom. …

»Selvfølgelig er det ikke os journalister, som skal stoppe hovedløse politikere i at føre dilettantisk politik… Men jeg kunne også have ringet til Özlem og forklaret hende, at hun var på vej ud på et vildspor. Og måske ville det have betydet, at hundredvis af danske familier fik en festlig juleaften i år.”

Oploadet Kl. 18:54 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


17. december 2011

Katrine Winkel Holm om Marlene Winds agitation for ‘fremtidens europæiske samarbejde’

At høre Marlene Wind tale om fremtidens Europa er lidt som at høre Dolph tale om fremtidens samfund. Katrine Winkel Holm i lørdagens Jyllands-Posten – EU-missionærens comeback.

“For tiden er det ikke danske grænsekontrolstilhængere, der er genstand for hendes uelskværdige omtale. Loddet er faldet på de eurokritiske briter med David Cameron i spidsen, der i forvejen har en dårlig presse herhjemme. Lytter man til Orientering på DR’s P1 får man indtryk af, at der er visse ting disse reaktionære englændere ikke begriber, herunder euroens og føderalismens lyksaligheder. Et billede, DR ikke er ene om at viderekolportere. Men Marlene Wind er alligevel mere klar i sin afstandtagen end de fleste. I en analyse i Politiken slog hun i onsdags fast, at David Camerons afvisning af europagten har forvandlet Storbritannien til intet mindre end »verdens politiske pygmæ«.

Ikke et ondt ord om pygmæer, men i denne sammenhæng er ordet næppe ment som en kompliment. Ydermere kan eksperten fastslå, at Cameron med sit »selvmål« har »tabt på to fronter« og efterladt sit land »marginaliseret, isoleret og sandsynligvis uendeligt ligegyldigt i fremtidens europæiske samarbejde«.

At Cameron har et massivt flertal i ryggen, nævner hun ikke med et ord. At den engelske EU-skepsis er rodfæstet, velargumenteret og mangefacetteret forties også.

Hele hendes enestående ensidige analyse er baseret på synspunkter fra det lille, efter britiske standarder, ekstremt EU-ukritiske parti, Liberale Demokrater. Marlene Wind forsøger ikke engang at tilstræbe upartiskhed. Skævheden er helt utilsløret.

Som lektor Kasper Planeta Kepp bemærkede i en klumme på 180grader.dk er Wind meget mere folkeopdrager end ekspert. Hendes »analyser« er ikke EU-oplysning, men EU-mission.”

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


14. december 2011

Jyllands-Posten fik stryg for at fortælle sandheden – Rigsstatistiker: 46 pct. vil ikke i job

Tirsdag i sidste uge fortalte Jyllands-Posten, at “Hver tredje kvinde på kontanthjælp” ikke ønskede et arbejde. Senere samme dag gik Politiken i rette med artiklen: Kæmpebrøler hænger kontantshjælpsmodtagere ud. Ritzaus Bureau tog Politikens behændige dementi for gode vare, og kritikken nåede således de fleste medier. Selv ‘P1 Detektor‘ tærskede langhalm på historien.

Læserbrev af rigsstatistiker Jan Plovsing i gårsdagens Jyllands-Posten – Vil de i arbejde eller ej?

“I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct. Se Tabel 2.

Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.).”

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


9. december 2011

Rapport dokumenterer Reuters tendensiøse Israel-dækning, eks. ‘asymmetriske definitioner’

Den altid glimrende Elder of Ziyon har set nærmere på en undersøgelse, der går tæt på Israel-Palæstina konflikten, og her har set specifikt på Reuters Bureau, der via Ritzaus Bureau er storleverandør til de danske medier.

Fra Stunning academic study: Reuters engages in anti-Israel propaganda.

“Roosevelt University academic study documents systematic use of propaganda by world’s largest news agency.

A study published in the November/December issue of the Journal of Applied Business Research finds that Reuters coverage of the Middle East conflict is systematically tainted by propaganda and influences readers to side with the Palestinians and Arab states against the Israelis.

Researcher Henry Silverman of Roosevelt University analyzed a sample of fifty news-oriented articles published on the Reuters.com websites for the use of classic propaganda techniques, logical fallacies and violations of the Reuters Handbook of Journalism, a manual of guiding ethical principles for the company’s journalists. Across the articles, over 1,100 occurrences of propaganda, fallacies and handbook violations in 41 categories were identified and classified. …

“Governments have long used propaganda to whip up public support during wartime and to demonize enemies”, says Silverman. “Reuters is adopting these same techniques to covertly shape audience perceptions and opinion…””

Fra rapporten – Reuters: Principles Of Trust Or Propaganda? (24 sider, pdf).

“… ECA reveals 1,104 occurrences of reporting/ethical failures, i.e., propaganda devices, logical fallacies, and violations of the Reuters Handbook of Journalism, with a mean of 22.08 reporting/ethical failures per article. The propaganda device of asymmetrical definition occurs most frequently with a total of 129 instances followed by the propaganda device of card stacking with 94 occurrences. The logical fallacy occurring most frequently is appeal to pity and the Handbook violation occurring with the greatest frequency is that of a failure to uphold social responsibility.

An asymmetrical definition is a type of suggestion where the audience is misled via the propagandist‘s use of a word or phrase bearing a meaning different than that the audience would normally attribute to it (Smith, 1989). Reuters repetitive use of this technique can be seen in 16 of the sample articles published in June…”


Ritzaus Bureau om ’sort aktivist’ (dømt morder) og ‘Italiensk gruppe’ (venstreekstremister)

Den 9. september 1981 skød og dræbte Black Panther-medlemmet Mumia Abu-Jamal en politibetjent i Philadelphia, og han har siden ventet på at blive henrettet, noget anklagemyndigheden nu definitivt har opgivet. Ritzaus Bureau (via DR Online): Kendt sort aktivist slipper for dødsstraf.

I sidste uge modtog chefen for Deutche Bank en brevbombe fra en italiensk venstreekstremistisk gruppe ved navn ‘Federazione Anarchica Informale’. Ritzaus Bureau (via BT): Italiensk gruppe: Vi sendte brevbombe.

Det er svært at forestille sig medierne ville kalde en Ku Klux Klan-morder for ‘hvid aktivist’, og der er da heller ingen medier som har betegnet den netop optrævlede nazistiske terrorcelle i vort sydlige naboland for ‘tysk gruppe’. Hvorfor de dobbelte standarder?

Oploadet Kl. 06:30 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


7. december 2011

Rød opposition ønskede whistleblower-ordning – JP’s kæmpebrøler (ikke 33, men 23-43 pct)

Rød blok har haft modvind siden valget, og det er svært at betragte sagen mod Troels Lund Poulsen som andet end et forsøg på at flytte fokus væk fra Helle Thorning-Schmidts problematiske skatteforhold. Medierne spiller velvilligt med på melodien, og der er ingen som kæder sagen sammen med den ‘whistleblower-ordning for offentlige ansatte’ som Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten plæderede for, da de var i opposition. (via Hodja)

(Socialdemokraterne.dk via cache, slettet 16. november 2011; SF.dk, Enhedslisten.dk; P1)

Mandag kunne Jyllands-Posten fortælle, at hver tredje kvindelige kontanthjælpsmodtager ikke gad arbejde. Undersøgelsen var baseret på tal fra Danmarks Statistik, der kritiserede artiklen for at konkludere på grundlag af en målgruppe, der gav stor statistik usikkerhed.

DR Online gav kritikken fuld skrue (‘undsagt konklusionen’), men Politiken tager nu alligevel prisen med ‘Kæmpebrøler hænger kontanthjælpmodtagere ud’. Bemærk det fremhævede.

“Undersøgelsen, der blev citeret bredt fra Jyllands-Posten fra morgenstunden, konkluderede, at hver tredje kvinde på kontanthjælp ikke vil i arbejde. … De nye tal vakte især interesse, fordi netop fattigdomsdebatten og offentlige ydelser er et vamt emne på Christiansborg i øjeblikket. Området er dels blevet reguleret i den kommende finanslov, og dels har SF’s Özlem Sara Cekic og Liberal Alliances Joachim B. Olsen været i flere verbale slagsmål om emnet på det seneste.

Derfor har den fejlagtige undersøgelse ført til flere historier med politiske reaktioner i løbet af dagen. …

Problemet er, at undersøgelsen er baseret på en række stikprøver foretaget af Danmarks Statistik. Det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret ja til, at de ikke gider have et arbejde, kommer dermed helt ned på omkring 40. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på 10 procent.

Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procentpoint.”

(Politiken, 6. december 2011: Kæmpebrøler hænger kontantshjælpsmodtagere ud…)

Opdate 13/12-11. Rigsstatistiker Jan Plovsing tilbageviser Politikens dementi – Vil de i arbejde eller ej?

“Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. … Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.”



6. december 2011

DR-chef gift med RAF-sympatiserende forfatter: Kan ikke “tage afstand fra terror som våben”

DR’s Underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme husker jeg svagt fra ungdomsprogrammet Zig-Zag, der kørte på monopol-DR i slutningen af 1980’erne. Privat er han gift med forfatteren Tomas Lagermand Lundme, der sidste år blev slået ned af tyrkere på Vesterbrogade for umiddelbart efter at blive røvet af tre iranere.

Tomas Lagermand Lundme er i dag medlem af (kommunistiske) Enhedslisten. Her lidt fra hans kommentar i Information, 6. november 1999 – Stilhedens støj er foruroligende.

“… RAF grundlagdes 14. maj 1970 ved en befrielsesaktion af Andreas Baader fra et universitetsbibliotek i Berlin – som byguerilla mod det fascistiske Vesttyskland, monopolkapitalismen og selve styret, der i det små undergravede demokratiet med middelmådige betragtninger. …

Men en verden var forandret i hovederne på nogle af dem, der i blandt mig selv, der sad i klubværelser og prøvede at tænke, formulere og bekendtgøre en vrede på et system, der ikke er særlig rart at trives i. …

Hvad gør man så, når forbillederne fra Rote Armee Fraktion bekendtgører, virkeligheden er blevet en anden, og man ikke længere kan gå under jorden med sin harmdirrende fråde over alt det her, der fylder mine levende timer med smag af mødding?

Jeg kan jo ikke med god samvittighed tage afstand fra terror som våben mod et så pilråddent system, som det vestlige forankret i joggingbuksestof og kradsebingo. … Jeg mangler et sted, hvori min vrede kan formuleres kraftigt nok, og hvori drømmen kan blive til en snert af virkelighed i det her demokratiske lortehul. Derfor kan jeg på ingen måde tage afstand for en voldelig revolution, der til syvende og sidst vil medføre mere magt til fantasien og større kraft til den individuelle udfoldelses-trang på de blomstrende bomuldsmarker af parcelhus-kvarterer.”

(Roskilde Festivalen 2009; Uriasposten)

Oploadet Kl. 13:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


29. november 2011

Folkesocialisten Özlem Cekic til kamp mod det arbejdende Danmark…

Ekstra Bladet fortæller om Familien Aagaard fra Falster, der er så fattige, at de ikke har råd til at give deres 11-årige søn en computer til jul. Mange forveksler velfærdsstaten med Disneyland, og mandagens ‘fattigdoms’-duel mellem Joachim B. Olsen (LA) og Özlem Cekic (SF) i Aftenshowet på DR1, endte med en storsejr til kuglestøderen.

Nej, en enlig mor uden job, er ikke fattig hvis hun har 15.728 kroner efter skat hver måned, og efter udgifter (inkl. cigaretter, hundemad, licens etc.) har et rådighedsbeløb på 5.031,00 kroner. Fremragende leder på 180 Grader.

“Kvinden, som samme Özlem Cekic havde fundet frem som et eksempel på den “fattigdom”, som regeringen vil afskaffe ved at forhøje kontanthjælpen, modtager hver måned 15.728 kr. efter skat fra det offentlige. Men alligevel tøver SF’eren ikke med at kalde kvinden for fattig.

Hvordan Cekic kan gøre det uden at skamme sig over for alle de danskere, som går på arbejde hver dag uden at kunne oppebære en mærkbart højere nettoindkomst, er ikke til at forstå.

Engang hævdede socialister, at de repræsenterede arbejderklassen. I dag kan vi konstatere, at socialisters væsentligste bekymring synes at være, at de arbejdende ikke afleverer penge nok til de ikke-arbejdende.

(BT Kvinder, Tenna Christensen: Jeg er rent til grin)

Jeg er meget træt, når jeg kommer hjem og har ikke altid så meget overskud til min datter, fortæller Tenna. Trods den pressede hverdag og den lave løn vil Tenna ikke opgive sit job.

– Jeg vil ikke være bistandsklient. Jeg kan li’ mit arbejde og har ikke lyst til et andet job. Men nogen gange tænker jeg da, at jeg er rent til grin, siger Tenna Christiansen.”

Oploadet Kl. 05:25 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


28. november 2011

Moderate muslimer, moderate islamister, moderate salafister – “Jeg kan dufte friheden.”

For nogle uger siden satte Ulrik Høy i Weekendavisen ord på den tendens medierne har til sort/hvid-tænkning i forhold til ‘det arabiske forår’. Det er som han så rigtigt skriver, ren ønsketænkning at tro ‘de hvide’ kommer til syne, blot fordi man vælter ‘de sorte’. ‘Moderat’ islamisk parti vandt valget i Marokko, skrev DR Online i går, men etiketterne bruges i flæng, og eksistensen af ’sorte’ jijadister, gør selvfølgelig ikke islamistiske ekstremister til ‘hvide’ demokrater.

I sidste måned gav Lasse Ellegaard en analyse i Dagbladet Information af det tunesiske valg, der som bekendt også endte med islamistisk valgsejr. Valgresultatet blev som det er gængs tolket ind i en post-kolonial diskurs, og ligesom kalder kaldte Ennahda for et ‘moderate Islamist’-parti, så lod Ellegaard en ekspert forklare, at partiets succes kunne hjælpe moderate muslimer i Egypten til at holde saudiske wahhabister på afstand. Altid en positiv vinkel.

Forleden talte Tunesiens kommende premiereminister Hammadi Jebali ved et større arrangement i middelhavsbyen Sousse. Her havde han inviteret Houda Naïm fra terrororganisationen Hamas.

“Jebali declared that the occasion was “a divine moment in a new state, and in, hopefully, a 6th caliphate,” referring to the historical system of Islamic monarchies. … The general secretary also echoed Naïm’s words, stating, “The liberation of Tunisia will, God willing, bring about the liberation of Jerusalem.””

(Ennahda’s Hammadi Jebali, 13. november 2011; The Elder of Ziyon)

Det er svært for kulturmarxister, at forklare islamisternes succes i muslimske lande, og en af måderne de forsøger at redde æren på, er det man kunne kalde ‘definitionsnuancering’. Et ypperligt eksempel på dette kunne man høre i Orientering på P1 tidligere på måneden, da professor Mark Sedgewick (AU) gav en introduktion til det netop påbegyndte valg i Egypten.

Delvis transskription…

Vært, P1: … det moderate islamiske Ennadah Ennadah fik et kanonvalg, da tunesierne gik til det første frie valg i den arabiske verden. Om få uger følger Egypten efter, og alt tyder på at islamisterne også her klarer sig rigtigt godt.

Mark Sedgewick, profesor: It’s not necessarily a problem that religious forces are gaining strength, the thing in question is what sort of religious forces are gaining strength. It’s not necessarily a problem, because we shouldn’t assume, that religious forces are becoming anti-democratic.

Birgitte Vestermark, P1; Det er ikke nødvendigvis et problem, at religiøse kræfter vokser i styrke, for det det handler om, er hvilken type af religiøse kræfter der vinder frem. Det er heller ikke nødvendigvis et problem, fordi vi ikke per definition skal regne med at religiøse kræfter er anti-demokratiske. Og det har så også forbindelse til hvilke religiøse grupper der bliver styrket, siger han. En af de stærkeste islamiske bevægelser i Egypten er det islamistiske broderskab. Partiet var frem til revolutionen forbudt… 20 procent af stemmerne er på lang sigt det det muslimske broderskab plejer at få i muslimske lande, men for tiden kan den godt være større…

Birgitte Vestermark: Oprindeligt var safafisterne internt splittede om hvorvidt de overhovedet skulle deltage i den politiske proces eller ej. Flertallet var totalt afvisende overfor enhver form for politisk arbejde, mens et mindretal gik helhjertet ind for politisk handling. De var som oftest tilhænger af voldelige politiske handlinger, og derfor sluttede en stor del af dem sig til terrorbevægelsen Al-Qaeda. Men den balance er nu ved at forrykke sig, forklarer Mark Sedgewick, for antallet af politisk aktive salafister vokser og nu er de delt i tre retninger. De voldelige politisk aktive salafister, de ikke-voldelige politisk aktive salafister og de apolitiske salafister. Og det får betydning for det kommende valg mener professoren.

En af de ting salafisterne kommer til at gøre, er at splitte de islamiske stemmer yderligere. Før gik de islamistiske stemmer udelukkende til det muslimske broderskabs kandidat, nu bliver de splittet imellem en lang række grupper med udspring i det muslimske broderskab. Vi kommer måske til at se to salafistpartier, og nu ser vi også sufier, der ellers har været en apolitisk mystifistisk kult indenfor Islam blive interesseret i politik. Og det ser altså ud til at give os seks forskellige politiske partier der alle kæmper imod hinanden, så det begrænser den potentielle magt og indflydelse hver enkelt af dem vil få, siger han.

Men selv om de islamistiske stemmer splittes, så regner Mark Sedgewick alligevel med, at de bliver pænt repræsenteret i det nye parlament. Selv om vi der betragter valget udefra har en tendens til at fokusere på det religiøse aspekt, så kommer den store skillelinie i egyptisk politik næppe til at gå mellem religiøse og sekulære, men mellem de folkevalgte og hæren – vurderer historieprofessoren.

(Maha Abdullah fra Kairo; Politiken, 28. november 2011: Mød de egyptiske vælgere…)

“Jeg er lykkelig i dag. Egypten har ventet længe på at blive frit.” (Maha Abdullah, hjemmegående)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper