13. januar 2007

Undertegnede i Berlingeren om DRs samarbejde med Politiken – “Den hemmelige alliance”

Fra dagens Berlingske Tidende. Lidt fra en længere artikel af Bent Blüdnikow og Mikael Jalving om DRs samarbejde med Politiken – Den hemmelige alliance.

“DR skal være hele Danmarks TV- og radiostation, eftersom det er danskerne, der betaler gildet over skatten og licensen. Men når DR indkalder eksperter til sine debat- og nyhedsudsendelser, såsom Debatten, Deadline, TV-Avisen og P1s programmer, favoriseres medarbejdere ved dagbladet Politiken. Det viser de tilgængelige tal fra DRs egen hjemmeside.

Således har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden det seneste år deltaget i 17 programmer på DR, mens Niels Lunde, chefredaktør på nærværende avis, har deltaget tre gange, Carsten Juste fra Jyllands-Posten ligeså og Kristeligt Dagblads Erik Bjerager seks gange. Politikens chefredaktør har – at dømme fra, hvad det er muligt at se på hjemmesiden – deltaget i flere programmer end de tre øvrige chefredaktører tilsammen. Ifølge DR Multimedie er det ikke muligt at gå længere tilbage i søgningen, da DR løbende sletter udsendelser og programmer. Og TV-Avisen og Deadline er kun søgbare den seneste måned.

Også Politikens udlands- og debatmedarbejdere er blandt topscorerne. Det er folk som Anders Jerichow, Vibeke Sperling, Hanne Foighel, Michael Jarlner, Anita Bay Bundegaard og de tidligere chefredaktører Herbert Pundik og Per Knudsen.

Er det en tilfældighed eller udslag af et bevidst valg fra DRs side? Eller skyldes det gammel vane? Og er alliancen mellem de to medier så hemmelig, at end ikke de implicerede er klar over den?

KIM MØLLER er lidt af en landevejsrøver i det danske medielandskab. Han er uddannet historiker og blogger. Hans borgerlige blog Uriasposten er en af de mest populære politiske blogs i Danmark med over 1.000 daglige besøg, og han holder godt øje med DR. Favorisering af Politiken kommer ikke bag på Kim Møller, som siger:

»Jeg følger meget grundigt med i DRs sendeflade, og for mig står det helt klart, at der er en overrepræsentation af Politiken. Tøger Seidenfaden bliver ifølge DRs egne tal brugt mere end Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Weekendavisens chefredaktører til sammen. Og selv om Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har været en helt central person i hele 2006, så blev Politikens Mellemøstekspert og kronikredaktør Anders Jerichow anvendt mere end Rose.«

Det kan jo skyldes det simple forhold, at Tøger Seidenfaden og Anders Jerichow er mere interessante at høre på end de andre?

»Man kan da ikke se bort fra, at det er gode og dygtige folk, men det er næppe hele forklaringen. Det kunne jo også skyldes, at DRs folk finder dem sympatiske og vidende, fordi de er enige med dem. Der er en uudtalt alliance mellem DR og Politiken, som udgør en politisk slagside. Mediemastodonten kommer simpelthen ud af balance. Lad mig give et eksempel. Da Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i 2006 publicerede deres bog om Muhammed-krisen, var det Tøger Seidenfaden, der blev inviteret ind samme morgen til P1s populære interviewprogram hos Poul Friis. Her sad han i 52 minutter og fik frit slag til at nedgøre bogen. Ville det ikke have været naturligt at invitere Pittelkow og Jespersen? Men da Seidenfadens egen bog om Muhammed-sagen kom, som han skrev sammen med Minoritetspartiets leder, Rune Engelbreth Larsen, så var han selv inde og fik lov til at præsentere den som »det tætteste, man kom på en uvildig undersøgelse«. Denne favorisering af Politiken slår igennem i alle de debatudsendelser, som jeg med iver hører, og man skal jo også blot se på DRs egne tal for de mest benyttede personer, hvor tre af de fem første pladser besættes med folk fra Politiken.«

Er der favorisering også af prioriteringen af Politikens historier frem for andre avisers historier?

»Det er svært at dokumentere, men jeg kan da i hvert fald sige, at en række Politiken-historier om f.eks. Guantanamo og Irak glider direkte, ekstremt hurtigt og ukritisk videre til DR. Jeg har dokumenteret det på min blog, så der kan man selv checke mine udsagn.«

[…]

Forfatter, ph.d.-stipendiat og borgerlig kulturdebattør KASPER STØVRING tror gerne på oplysningerne om favoriseringen af Politikens medarbejdere i DRs programmer.

»Jeg har længe syntes, at der er en bestemt tendens i DR, som man kunne kalde venstreorienteret eller kulturradikal, og den samme tendens præger selvfølgelig Politiken. Men forskellen er, at hvor Politikens tendens jo er begrundet i at være en kulturradikal bastion, så skal DR helst være en objektiv institution, for så vidt DR er alles. Det, der er fælles for de to organer, er det folkeopdragende element.«

Hvad vil det sige?

»At man har en slags moralsk bedreviden, et forsøg på at hæve sig op på et eleveret punkt, hvor man mener at inkarnere en højere fornuft. De implicerede behøver ikke selv at være klar over alliancen – der behøver ikke engang at ligge et bevidst valg bag. For den opdragende og moralistiske tendens har netop at gøre med de impliceredes selvforståelse. Det føles bare naturligt at have de rigtige, progressive holdninger som journalist og meningsdanner på DR og Politiken. Og derfor finder de også uden videre sammen i deres fælles kulturradikalisme.«

Hvor ser du det i DRs programmer?

»Tag nu bare et program som f.eks. Udefra eller den såkaldte TV-dokumentar »Den hemmelige krig«, eller den måde DRs nyhedsdækning i efteråret kørte med på BUPLs kampagne om truslen mod den omsorgsfulde velfærdsstat – eller nu i tilfældet med Ungdomshuset, hvis besættere ofte fremstilles som uskyldige, kreative unge. Eller hør den måde, man omtaler Fidel Castro og Pinochet på. Pinochet er »diktator«, mens Castro er »leder«. Det er eksempler på tendensen. Men det er vigtigt at sige, at tendensen allerede ligger i det underforståede, i vinklingen. Da jeg selv var i studiet og diskutere attentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj, var vinklen pludselig, at Dansk Folkeparti var skyld i en polarisering, som kunne forklare voldshandlingen. Det var præmissen. Den skyldes sikkert den funktion, DR mener at varetage. Det her med at man vil opdrage og kvalificere menneskene til at være særligt gode borgere i et demokrati. Mennesker er ikke gode nok i sig selv, de skal præges eller bearbejdes.«

Det sidste er MOGENS RUKOV, afdelingsleder ved Den Danske Filmskole, enig i. Han har gentagne gange kritiseret DR for at være tendentiøs og mener, at der ligefrem er tale om en politisk strategi, dvs. en bevidst vildledning af seere og lyttere.

»DR har en politisk strategi. Den er oppositionens strategi, den er islams strategi. Og det vil sige, at DR naturligvis henvender sig til folk, der understøtter den strategi.«

Ordet »strategi« underforstår en bevidst handling og målsætning – er det tilfældet i DR?

»Ja, det er en meget bevidst alliance mellem DR, Politiken, opposition og islams støtter. Alliancen afspejler sig jo ikke kun i, hvem DR vælger at interviewe eller lader komme til orde, men i høj grad i, hvordan de redigerer deres programmer, og hvad de tager ud – det afspejler sig på alle områder.«

Kan du give et konkret eksempel?

»Jeg vil give det mindste eksempel, netop for at vise hvor langt ned i detaljen, det går. Det var da de omtalte, at Naser Khader afgav formandsposten for Demokratiske Muslimer med: NASER KHADER FORLADER DEMOKRATISKE MUSLIMER. Han forlod ikke organisationen, han blev blot menigt medlem. Helt ned i sådanne ubetydelige detaljer redigerer DR den virkelighed, vi skal høre.«

Udover Kasper Støvring, Mogens Rukov og undertegnede inkluderede artiklen også udtalelser fra Mogens N. Pedersen (professor, SDU) og DRs programdirektør Lars Vesterløkke. Førstnævnte mener Politikens overrepræsentation skyldes et uformelt “old-boys-network”. Sidstnævnte afviser at der skulle være “en ideologisk forklaring eller gammel vane bag udvælgelsen af eksperter udefra” og pointerer tørt at Politikens “medarbejdere er gode på TV”.



28. december 2006

Læserbrev: “DR udstillede i udsendelsen den retmæssige ejer som skurken…”

Fra dagens JP København. Et læserbrev af en K.E. Andersen om DRs legitimering af volden på Nørrebro.

“Forud for seneste vold og hærværk på Nørrebro havde DR et bemærkelsesværdigt interview i DRs profilen. Her var ejeren af Jagtvej 69 i studiet hos Tine Gøtzsche. Studieværten spurgte stort set kun til, hvorfor ejeren ikke ville sælge sin ejendom til en fond, der ville videreføre stedet. Det blev naturligvis noget ensformigt i længden, for ejeren svarede blot igen og igen, at man selv ønskede at benytte ejendommen. Hvad kan baggrunden være for, at DR i et helt program beskæftiger sig med at opfordre til salg af en retmæssigt ejet ejendom? Og hvad er baggrunden for, at studieværten med hele sin spørgeteknik og mimik tydeligt signalerer, at gæsten ikke kan være ved sine fulde fem, når hun ikke vil sælge?

[…]

DR udstillede i udsendelsen den retmæssige ejer som skurken, der ikke ville makke ret, så man kan undgå planlagt hærværk og vold. Danmarks fornemmeste kulturinstitution sendte et officielt licensbetalt signal om, hvad der burde ske med Jagtvej 69. Dette signal blev tydeligvis hørt i Jagtvej 69, og med denne udsendelse fik beboerne i Ungdomshuset et skulderklap af legitimitet til at gå ud og ødelægge ejendom og sætte andres liv og helbred på spil… Vi andre sad så med en række spørgsmål, det kunne have været noget mere interessant at få belyst: Hvem er de unge mennesker? Hvad er deres baggrund? Hvad er deres sag, hvis de har nogen? Hvad er det i deres selvforståelse, der giver dem ret til at udøve vold, hvis ikke skatteborgerne betaler? Men sådanne emner falder åbenbart ikke indenfor DRs public serviceforpligtelse.

  • 26/11-06 Profilen – Ruth Evensen.
  • Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    

    30. december 2005

    Om rutinemæssige nålestik til demokratier, mens diktaturers ugerninger ignoreres

    Fra Kristeligt Dagblad (19/12-05) – et godt lille læserbrev af en Michael Sandfort.

    “Inge Genefke, der etablerede Rehabiliteringscentret for Torturofre, var Ugens Profil den 12. oktober i Danmarks Radio (DR).

    Emnet var tortur som først blev beskrevet i al sin gru: blandt andet falanga, kvælning, prikke øjne ud og ødelæggelse af børns underliv med glødende jern.

    Dernæst bragte DR tre lande på banen: USA (Abu Grahib, ydmygende behandling), Israel (moderat fysisk pres) og Danmark (ukomfortable stillinger under forhør). Alle tre tilfælde, hvor førnævnte voldsomme ting mig bekendt ikke praktiseres. At nævne Kina, Egypten eller ligefrem det palæstinensiske selvstyre, hvor fløjshandskerne sidder (endnu) mere løst, kunne aldrig falde en journalist fra DR ind.

    Et rutinemæssigt nålestik til tre demokratier, mens en sværm af diktaturers endnu mere bestialske ugerninger politisk korrekt forbigås i tavshed. Ny boss eller ej – DR ved man, hvor man har!

    Oploadet Kl. 19:48 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    17. november 2005

    Ayaan Hirsi Ali i Profilen – Muhammed er en pervers tyran

    Det hollandske parlamentsmedlem Ayaan Hirsi Ali gæster i disse dage Danmark, og var onsdag aften gæst i Profilen på DR. Den officielle programomtale:

    Hun kalder profeten Muhammed en pervers tyran og sammenligner ham med Saddam Hussein. Ayaan Hirsi Ali lever under konstant politibeskyttelse, efter hun lavede filmen “Submission” med filminstruktøren Theo van Gogh. Han blev myrdet på åben gade i Amsterdam. Ayaan Hirsi Alis bog “Jeg Anklager” er et hårdt angreb på hele islam – den er netop udkommet på dansk. Ayaan Hirsi Ali er Ugens Profil.”

    Det blev som forventet. Tine Gøtzsche gik i rette med Hirsi Ali med små-dumme spørgsmål, der kan opsummeres i et enkelt: Hvorfor holder du ikke op med at provokere muslimerne…

  • 16/11-05 DR Profilen – streaming (22 min.).
  • Alternativt – download (16 mb).
  • Opdate 23/11-05.

  • 19/11-05 Kristeligt Dagblad – Islam må gennem en oplysningstid.
  • Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    12. maj 2005

    Mohammed Aslam fra mjølnerparken – mere en del af problemet end af løsningen

    Formand for Beboerforeningen i Mjølnerparken – Mohammed Aslam var gæst i dennes uges Profilen på DR, og hvis man ser bort fra lidt Fogh-bashing og den sædvanlige offerrolle-dyrkelse – så kunne han faktisk have gjort et pænt indtryk med sine konstruktive holdninger til integration på det rent praktiske plan. Men det gik galt, såsom her hvor han argumenterer for det rimelige i at muslimske kvinder ikke skal færdes blandt danske mænd.

    Aslam: “… altså hvis en familie vælger at kun den ene skal være på arbejdsmarkedet, og den anden passer hjemmet og børnene, så kan jeg slet slet ikke se problemet – og hvis familien så oven i købet ikke modtager sociale ydelser, så kan jeg slet ikke se at samfundet skal gå ind og blande sig i hvordan de tilrettelægger deres liv.”

    Götzsche: Det er der jo nogle der mener, at det faktisk også er en del af problemet, f.eks. skriver Socialdemokraterne i deres oplæg og etnisk ligestilling, at netop dem du taler om, en stor del af kvinderne med etnisk minoritetsbaggrund der står udenfor arbejdsmarkedet modtager ingen offentlige ydelser – og derfor har de offentlige myndigheder ingen mulighed for at motivere dem til at deltage i integrationsforløbet. Og derfor bliver de fuldstændigt isolerede.

    Aslam: “Fordi de ikke er ude på arbejdsmarkedet, det er jo ikke ensbetydende med at de ikke er involveret i andre former for aktiviteter det sted, den boligforening, på skolen eller andre steder. Det er jo ikke ensbetydende med at de ikke er integrerede, at de ikke kommer ud andre steder.

    Götzsche: Men hvor skulle det være – det er jo på arbejdspladsen vi alle har vort netværk.

    Aslam: “Jeg tænker, de belaster jo ikke det sociale system overhovedet.”

    Götzsche: Men derfor skal de vel være en del af samfundet.

    Aslam: “Jov men det er de jo, de passer jo børnene og de passer hjemmet.”

    Götzsche: – og det er godt nok, så behøver de ikke integrere sig yderligere i samfundet?

    Aslam: “Jeg ved ikke om man kan sige de ikke behøver at integrere sig, jeg mener – de kan jo ligeså godt være integreret. At de tager halvdelen af ansvaret fra familien, og hvor den anden part tager ansvaret for familien.” [ordret transkriberet]

    Götzsche: Men det er jo her vi ser mange, sådan ser vi det ofte – som er derhjemme og ikke kan dansk, og som ikke bliver en del af samfundet.

    Aslam: “Jeg er ikke enig, jeg har set eksempler på, i en kommune, hvor kommunen ville sætte far og mor i arbejde, så vidste de ikke hvor de skulle gøre af børnene.

    Götzsche: Det er jo der man har daginstitutioner.

    Aslam: “Jov, men er der plads.”

    Götzsche: Det er der jo også andre danskere der slås med kan man sige, der slås med det problem.

    Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper