26. februar 2007

“Statsministeren ville ikke ligesom acceptere, at rette dansk udlændingepolitik til…”

Det blev næsten leveret som en ekspertanalyse. Fra 9-Radioavisen på P1.

Radioavisen: Danmark er ikke en af de tunge spillere, når Europas topledere mødes for at forhandle, og det på trods af at Danmark har alle de gode kort på hånden. Vi er rige, velfungerende og vellidt i Europa, og vor statsminister Anders Fogh Rasmussen er respekteret. Men vi udnytter ikke potentialet, siger Ugebrevet Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg.

Ole Ryborg, Ugebrevet Mandag Morgen: Man skal også når man sidder inde ved de her andre EU-lande, så skal man demonstrere, at man faktisk også er villig til, når det er man skal finde ud af en fælles EU-løsning på et eller andet, så er man villig til at gå lidt længere i et få skabt en fælles EU-løsning, og ikke bare tænke på sig selv, og der har Anders Fogh Rasmussen – i hvert fald på to områder demonstreret at han tænker mere på sig selv, end han tænker på Europa. Det ene det var i 2003 med Irak-krigen, hvor det var at Fogh Rasmussen han var medunderskriver at et brev – han var med til at splitte EU-landene, og tage dem væk fra at få en fælles holdning omkring Irak og invasionen af Irak, fordi han var så entydigt med amerikanerne. Og det andet var, da det danske forbehold skulle omforhandles i forbindelse med EU’s forfatning, der var det sådan, at der har vi jo det særlige danske med udlændingepolitikken. Statsministeren ville ikke ligesom acceptere, at rette dansk udlændingepolitik til, ved en ophævelse af det danske forbehold. Han gik i stedet for ind og forhandlede, at vi skal kunne i al fremtid være udenfor EU’s udlændingepolitik, og det er klart, det bemærker man jo – nåh ja, han er ikke med på en fælles udlændingepolitik, og det er klart, der bliver han pludselig meget meget meget dansk – jeg skal ha’, jeg skal ha’, jeg skal ha’, og så bliver han en mindre spiller ud i Europa.

Ole Ryborg må føle sig godt hjemme i Sverige.



9. februar 2007

Thorning-Schmidt på P1 om sagen ’som statsministeren…har forsøgt at gøre til en DR-sag’

Hovedhistorien i 7-Radioavisen her til morgen, og i de fleste af DR’s nyhedsudsendelser, er Helle Thorning-Schmidts flotte ord om det der markedsføres som mindretalsbeskyttelse. Ikke en større nyhed, men parterne fandt dog en variant der tilgodeså begge parter.

Fra 7-Radioavisen…

Maria Dohn, Radioavisen: Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt lover, hvis hun får flertal efter næste valgt, vil sørge for en lovændring, så 2/5-dele af folketingets medlemmer kan nedsætte en kommission, der kan undersøge og redegøre for en forløb i en given sag. Hun forklarer her hvorfor det er nødvendigt.

Helle Thorning-Schmidt: Fordi vi nu har set fem års meget markant blokpolitik, og der er jo ikke nogen som har gjort nogen forkert, men jeg tror det er vigtigt at folketinget hele tiden kan kontrollere magthaverne, og det kan man netop gøre ved at sikre en form for mindretalsbeskyttelse af den her karakter.

Maria Dohn, Radioavisen: Hvilke sager de sidste fem år har gjort det nødvendigt.

Helle Thorning-Schmidt: Jamen jeg tror det vil være forkert, at tage udgangspunkt i sagerne, for så kommer vi til at diskutere dem. Lad os hellere tage princippet.

Maria Dohn, Radioavisen: Men et princip, eller en ide, kommer jo ikke ud af det blå. Hvor er det I føler at ting ikke har været på plads i forhold til mindretalsbeskyttelsen.

Helle Thorning-Schmidt: Jamen vi har jo gerne vil have en uvildig undersøgelse, i sagen om fangerne i Afghanistan, og det er et eksempel på, hvor man kunne benytte et mindretal til at få igangsat en undersøgelse. Og det er sådan set ikke for at hænge regeringen ud, det er for at få klarhed over hvad der egentligt er sket i hændelsesforløbet.

Historien fik også stor fokus i de efterfølgende radioaviser, og lidt over 9 var det så tid til P1 Morgen.

Første indslag var…

  • 9/2-07 P1 Morgen – Helle Thorning: Mere magt til mindretallet.
  • Helle Thorning-Schmidt: Det her handler faktisk ikke om at spænde ben for regeringen

    […]

    P1 Morgen: Kan du komme med nogle konkrete eksempler hvor du har savnet det indenfor de senere år?

    Helle Thorning-Schmidt: Jamen det er da klart i forbindelse med hele Afghanistan-sagen, som statsministeren jo også har forsøgt at gøre til en Danmarks Radio-sag, der ville det have været fornuftigt, at få en uvildig undersøgelse…

    Apropos. “Inden for de næste minutter kan deres radio gå i selvsving…”.

    

    29. januar 2007

    Radioavisen leverer ukritisk Hillary Clintons propaganda

    DR er altid leveringsdygtige i halve sandheder, og hvis Hillary Clinton bliver demokratisk præsidentkandidat næste år, så vil de formentligt forsøge at markedsføre hende som en frelser. Fra 8-Radioavisen her til morgen – i sin helhed.

    “New Yorks senator Hillary Clinton, der stiller op som USA’s næste præsident kritiserer i skarpe vendinger præsident George Bush. Hun siger han har skabt rod i Irak, og det er hans ansvar at hive USA ud af den situation inden han forlader embedet. Det var hans beslutning at gå i krig med en dårlig udtænkt plan og en inkompetent udført strategi, siger senator Clinton, der mener det vil være topmålet af uansvarlighed at overlade krigen til den næste præsident.”

    Den 11. oktober 2002 vedtog Senatet at “authorize the use of United States Armed Forces against Iraq”. Hillary Clinton, der var valgt i New York stemte JA.

    Dengang som nu var hun en markant demokrat, og det er interessant at se hvorledes hun vejede ordene i sin begrundelse dagen forinden. Personligt elsker jeg det afsluttende ultimatum “it is a vote that says clearly to Saddam Hussein – this is your last chance – disarm or be disarmed, men mange vil nok foretrække følgende…

    “In the four years since the inspectors left, intelligence reports show that Saddam Hussein has worked to rebuild his chemical and biological weapons stock, his missile delivery capability, and his nuclear program. He has also given aid, comfort, and sanctuary to terrorists, including Al Qaeda members, though there is apparently no evidence of his involvement in the terrible events of September 11, 2001. It is clear, however, that if left unchecked, Saddam Hussein will continue to increase his capacity to wage biological and chemical warfare, and will keep trying to develop nuclear weapons. Should he succeed in that endeavor, he could alter the political and security landscape of the Middle East, which as we know all too well affects American security.” (Hillary Clinton, 10. oktober 2002)

    Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    15. januar 2007

    Historien om det konsekvensløse samfund – om job- og helbredspatruljer…

    Sidste onsdag kunne man på DR Online læse at såkaldte ‘jobpatruljer’ fremover vil stemme dørklokker i københavnske ghettoer, for at få bistandsklienter i arbejde. Idag kan man samme sted læse at en ‘helbredspatrulje’ skal få sygemeldte indvandrerkvinder i arbejde, og der henvises til erfaringer fra Odense, hvor 17 ud af 20 meldte sig raske efter besøget.

    Jeg kan ikke rigtigt se pointen med jobpatruljer. Folk der ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal selvfølgelig ikke have understøttelse. Problem løst. Ligeledes – hvis helbredspatruljer pludselig gør folk raske, så er der i sagens natur tale om svindel, hvad selvfølgelig skal ende med et retsligt efterspil… også selvom denne længerevarende sygdomsperiode har sin baggrund i…

    “… en anden sygdomsopfattelse end den traditionelt danske.” (7-Radioavisen, 15/1-07)

    Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    9. januar 2007

    Radioavisen: OK Chavez skaber en “socialistisk republik” – han hader jo USA…

    I sidste uge gjorde Hugo Chavez sin bror til minister. Hans fætter leder i forvejen det statslige olieselskab, og både i ord og handling følger Chavez sit cubanske forbillede Fidel Castro. Det lader mærkeligt nok ikke til at være et større problem for de danske medier, der konsekvent undlader at kritisere den igangværende af-demokratisering. Det at Chavez hader USA er tilsyneladende en formildende omstændighed…

    Et eksempel på problemets karakter. Fra 9-Radioavisen her til morgen.

    “I Venezuela vil landets præsident Hugo Chavez nationalisere dele af landet dele af landets industri. Det sker som led i det han kalder skabelsen af den socialistiske republik Venezuela. Arne Skalhede.

    Det som Hugo Chavez vil nationalisere er i første omgang en række at de store private firmaer indenfor elektricitet og telekommunikation. Et skridt der i første omgang rammer et amerikansk ejet elektricitetsselskab – Electricidad de Caracas, og landets største telefonselskab. Hugo Chavez er kendt for en stadig strøm af initiativer efter sit genvalg i december satte han gang i sin drøm om at forene alle de små partier der støtter ham, til et stort socialistisk enhedsparti. Og senest har han meddelt at en stor borgerlig tv-station ikke vil få fornyet sin licens til foråret, og at landets nationalbank i fremtiden ikke mere skal være uafhængig. Meddelelsen om de store nationaliseringer bringer mindelser om Cuba, lige efter revolutionen i ’59, hvor Fidel Castro begyndte at nationalisere udenlandske selskaber, og dermed få USA på halsen. Chavez har siden han kom til magten for otte år siden været nær ven med Fidel Castro, samtidigt med at fjendskabet med USA er taget til.

    Der ventes en skarp reaktion fra USA på Hugo Chavez’ seneste skridt.

    

    8. januar 2007

    Radioavisens Hans Jørgen Stadsing: Henrettelsen af Saddam Hussein gik galt…

    Fra 12-Radioavisen i fredags.

    “I sidste ende er det Bush selv der må tage ansvaret for en krig, hvor stort set alt er gået galt, selv henrettelsen af den tidligere diktator Saddam Hussein.” (Hans Jørgen Stadsing)

    Jeg kender ikke Radioavisens succeskriterier, men så vidt jeg er orienteret så var det en vellykket hængning fordi følgende tre punkter blev opfyldt.

    1) Saddam Hussein blev placeret på en faldlem med et reb om halsen.

    2) Faldlemmen åbnede som den skulle.

    3) Saddam Hussein faldt gennem og brækkede halsen med døden til følge.

    Dokumentation: Saddam Husseins hængning – directors cut.

    Oploadet Kl. 21:18 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    28. december 2006

    Radioavisens Vibeke Rask Grøn om ‘menneskerettighederne’ i Saudi-Arabien

    Fra Radioavisen (23/12-06, Kl. 12.00):

    Intro: Og så skal vi til Saudi-Arabien, for en saudi-arabisk advokat har fået en helt uovertruffen god mulighed for at sætte landets strenge moralske politi til vægs i en retsal. For politiet har bortført fornyligt to kvinder for at straffe dem for løsagtighed i henhold til sharia-lovgivningen.

    Vibeke Rask Grøn: Så er den her sagen, som den 35 årige al-Lahem har drømt om i årevis. Sagen som for alvor kan konfrontere det magtfulde moralske politi, der ifølge al-Lahem gang på gang, og det på det allergroveste overtræder menneskerettighederne, som Saudi-arabien på trods af sharia-lovgivningen og uhyre streng tolkning af islam, faktisk har underskrevet. Sagen handler om en kvinde og hendes datter der forlod et privat hjem i hovedstaden Riyadh og steg ind i en bil, og så kom politiet – gennembankede chaufføren og kørte ud af byen med kvinderne, med det klare mål at afstraffe dem for usømmelighed. Men bilen brød sammen. Politibetjentene forsvandt og kvinderne slap med skrækken. Kvinderne insisterer på en retsag. De siger de i al uskyldighed havde besøgt kvindelige bekendte. Vinder de vil det være en alvorlig lærestreg for det moralske politi. Langt de fleste af de kvinder det politikorps kaster sine øjne på, bliver nemlig bortført, gennempryglet og voldtaget. Al-Lahem er en torn i året på den strengt konservative dommerstand i Saudi-Arabien, men han slipper afsted med sit forsvarsarbejde, dels fordi landets øverste Kong Abdul bin Abdul Aziz er reformvenlig, og dels fordi Dahin selv har en traditionel religiøs uddannelse, kender hvert et hjørne af sharia-lovgivningen, og ikke udfordrer den opfattelse politisk. Sagen kommer for retten i den kommende uge.

    Når DRs Vibeke Rask Grøn fortæller at Saudi-Arabien på trods af sharia-lovgivningen har underskrevet ‘menneskerettighederne’, så blotlægger hun sin uvidenhed. Saudi-Arabien var et af de få lande der ikke kunne acceptere FNs menneskerettighedserklæring af 1948, som de ikke har underskrevet. Landet har derimod underskrevet det islamiske modsvar – Cairo-deklarationen af 1990, der tildeler mennesker alle de rettigheder sharia-lovene foreskriver. Ikke helt det samme… for nu at udtrykke det pænt.

  • 1948 10/12 – Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
  • 1990 5/8 – The Cairo Declaration on Human Rights in Islam.
  • 

    22. december 2006

    Kyoto-protokollen koster dyrt… eller Regeringen og DF “valgte… at tilgodese industrien”

    Danmark har som bekendt tilsluttet sig Kyoto-protokollen, og igår fremlagde regeringen en plan for hvorledes Danmark skal overholdene målene.

    Fra Radioavisen (P1, 22/12-06 09.00), der ikke mente det var relevant at nævne Kyoto…

    Intro: “Elektriciteten bliver dyrere, regeringen var nemlig hård ved kraftvarmeværkerne da den igår delte sine to kvoter ud…”

    Indslag: “Vi kan godt forberede os på en større el-regning. Regeringen fordelte igår Danmarks CO2-kvoter og den gjorde det på en måde der fordelte det så de største byrder elektricitet. Regeringen valgte sammen med Dansk Folkeparti at tilgodese industrien, mens de danske kraftvarmeværker må holde for. De skal skære udledningen af CO2 ned med knap 40 pct. i årene 2008 til 2012… Den milliardregning kan kun placeres et sted, og det er hos forbrugerne…

  • 16/9-05 Ræson – Simon Espersen: Kyoto: planøkonomien slår til igen.
  • Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    23. september 2006

    Lars Hedegaard om Danmarks Radio – “den egentlige opposition”

    Fra dagens Berlingske Tidende. Lars Hedegaard om DRs forkærlighed for gadens parlament.

    Æterens parlament

    Sjældent har to diametralt modsatte opfattelser af demokratiet stået så profileret over for hinanden som i disse dage, præget som de er af forældre- og pædagogstrejker mod påståede kommunale nedskæringer. Berlingske Tidendes lederskribent har svært ved at finde et demokratisk perspektiv i aktionerne, der snarere forekommer barnagtige. De aktionerende tror åbenbart, at de kan tvinge kommunerne til at bruge flere penge på børnepasning ved ikke at lade deres børn passe.I Danmarks Radio ser de helt anderledes på problematikken, og i 12-Radioavisen fredag blev journalisten ved med at gentage det samme spørgsmål til en i øvrigt venligtsindet kommunalekspert: Kan man overhovedet tale om demokrati, når kommunalpolitikerne ikke gør, som de opbragte forældre og pædagoger forlanger? Radioavisens udspørger efterlod i hvert fald ingen tvivl om, hvad demokrati vil sige: De folkevalgte skal rette sig efter gadens p.t. mest højtråbende parlament. Heri ligger naturligvis en vældig opmuntring til nye grupper af aktionerende, der kan være sikre på, at deres aktioner vil få en omfattende og overstrømmende positiv omtale i den licensbetalte kanal. For at spare tid og undgå komplikationer, gør regeringen nok klogt i at indstille de årlige budgetforhandlinger med Kommunernes Landsforening og i stedet føre dem direkte med Danmarks Radio. Her har regeringen også større sikkerhed for at sidde over for den egentlige opposition.

    Oploadet Kl. 22:51 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    21. september 2006

    DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

    Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

    “Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

    “De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

    “De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

    Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

    DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

    Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

    Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

    Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

    Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

    Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

    P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

    Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

    […]

    Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

    Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

    Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

    Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

    Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

    Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

    Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

    Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

    Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

    De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

    “I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper