19. oktober 2008

Når P1 sætter spot på venstreradikalisme

Jeg havde aldrig troet, at P1 ville sætte fokus på venstreradikalisme, men denne uges udgave af Klubværelset kunne have været undtagelsen der bekræftede reglen. Nej, spøg til side. Emnet var overvågning, og formålet var ikke at gå kritisk til venstreradikalisme, men at problematisere overvågningen af samme.

P1-vært: Kigger storebror efter i din dagbog… hvad betyder det måske at blive overvåget?… derfor er jeg taget til Nørrebro i København, for at høre hvordan det er at leve med tanken om at blive overvåget?… Er du bange for at blive overvåget?…

Asta, venstreradikal: Til hverdag betyder det ikke noget. Det kommer mere til udtryk når jeg laver noget politisk, som jeg ikke lige har lyst til at myndighederne bliver rodet ind i. Det kan være når vi har nogle aktioner…

  • 14/10-08 Klubværelset, P1 – Når væggene har ører.
  • Apropos.

  • 15/10-08 DR SKUM, debat – Aktivister i Ungdomshuset svarer på dine spørgsmål.
  • Oploadet Kl. 15:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    10. juni 2008

    Miss Tørklæde 2008: “… i islam, der bliver kvinden værdsat mere end manden.”

    Så fik DR kåret Miss Tørklæde 2008, og SKUMs hjemmeside bugner af propaganda med 18-årige Huda Falah i centrum, tæt fulgt af Mana, Shirihaan, Therese og Nanna. Modeeksperten Uffe Burchardt og den muslimske ‘mode-debattør’ Helen Latifi stod for bedømmelse…

    Helen (om Huda Falah): “Tørklædet er lige netop beviset på reflektion og indre ro.”.

    Uffe (Shirihaan): “Cool boho bondepige-stil bundet med knude i nakken, hvilket gør sig lige så godt i Nykøbing som i New Yorks trendy natteliv.”

    Uffe (om Therese): Simpel og god løsning med fokus på detalje i siden.”

    Helen (om Nanna): “Tørklædets ydmyghed i forhold til kosmos udtrykker denne yndige kvinde med det sarte hud og afslappet retro-look.”

    På SKUMs site, kan man blandt andet se et interview med vinderen, og det er artige sager – det mest lyriske ikke medtaget i DRs officielle pressemateriale, som DR Nyheder mfl. kopierer.

    “Jeg hedder Huda, og er 18 år. Jeg er oprindeligt fra Irak, men har været her i 11 år… Jeg har gået med tørklæde lige siden jeg var ni år, og det var bare noget som jeg bare lige pludselig faldt for, da jeg så min mor gå med det – mine kusiner, og i det bare hele taget alle dem i min familie. Altså i starten, der tænkte jeg ikke så meget over hvorfor – jeg kunne bare lide det. Nu har jeg så også fundet ud af, hvad det er – hvorfor jeg går med tørklædet. Hvad det har med min religion at gøre, og det er bare, altså i islam, der bliver kvinden værdsat mere end manden, og så er det bare sådan et typisk eksempel, at kvinden er ligesom en diamant – en diamant kan du ikke vise til hvem som helst. Den kan du ikke bare stille uden foran døren, og lade det være, du skal holde – gemme det for andre, og det er kun de vigtigste mennesker der må se den diamant du har…

    Jeg synes der er mur mellem os indvandrere, og danskere – medierne gør meget i det, at danskere ikke kan gå hen til indvandrere, og bare tale til dem og lære dem at kende, og sådan er det også helt præcist på samme måde, for jeg kan ikke gå hen, og bare lige pludselig snakke til en dansk pige for eksempel – de har altid en eller anden tanke i sig, på grund af medierne…”

    Oploadet Kl. 14:09 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
    

    30. maj 2008

    Rabiat feministlektor: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet

    I denne uges Krause på tværs (P1), kunne man høre Asmaa Abdol-Hamid postulere, at forbud mod tørklæder krænkede hendes ‘individuelle frihed’, og satte Danmark på niveau med mellemøstlige regimer.

    Fra dagens Jyllandsposten – Ekspert: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet.

    “DR-konkurrencen “Miss Tørklæde 2008” er blevet kritiseret for at skade integration og forherlige de muslimske tørklæde.

    Men konkurrencen er et kærkomment indspark i den danske tørklædedebat, mener Rikke Andreassen, der er ph.d. og lektor ved Malmø Universitet…

    Hun forsker i debatter om tørklæder i Danmark og resten af Europa, og hun finder det interessant, at tørklædekonkurrencen er et af de første forsøg på at inddrage de kvinder, som hele debatten handler om.

    “Det, der kendetegner den danske tørklædedebat, er, at vi taler meget om muslimske kvinder med tørklæde, men meget lidt med dem. Konkurrencen er i høj grad med til at nuancere den debat,” siger Rikke Andreassen.

    Konkurrencen finder sted på DR’s ungdomsprogram Skum, der vil finde den mest “tjekkede” tørklædepige i Danmark. På hjemmesiden udspiller der sig i øjeblikket en heftig debat om tørklæder blandt både danskere og muslimer…

    Rikke Andreassen har undersøgt, hvem der normalt har noget at sige i debatten.

    “I helt overvejende grad er det alle mulige andre end de muslimske kvinder, der siger noget. Det er primært danskere, der ikke er muslimer, der tolker, hvad tørklædet betyder og hvordan det skal bruges. Men det er i bund og grund udemokratisk at tale på vegne af andre og ikke med dem,” siger Rikke Andreassen.

    Herunder ses kvindelige repræsentanter for Savez pionira Jugoslavije, der alle bar et rødt slør – kaldet marama’en. Et symbol for en kommunistisk ungdomsorganisation i Titos Yugoslavien, og for de sande troende – et symbol på frihed og demokrati.

  • 28/5-08 Nyhedsavisen – Radikale: Miss Tørklæde er public service.
  • 

    24. maj 2008

    DRs ungdomsredaktion kårer ‘Miss tørklæde 2008’

    At betale licens er næsten en kriminel handling. Fra Nyhedsavisen – DR vil kåre Miss Tørklæde – Asmaa jubler.

    “Nu skal muslimske piger og unge kvinder dyste om, hvem der er den mest ‘tjekkede’ tørklædepige i Danmark. DR’s ungdomsafdeling har iværksat en konkurrence, hvor en modeekspert skal være med til kåre ‘Miss Tørklæde 2008’. »Find dit mest stilfulde outfit frem og tage et billede fra hoften og op,« lyder det fra ‘Skum’, der er DR’s website for unge. Førstepræmien er et designertørklæde fra Mads Nørgaard og en iPod.

    »Vi vil gerne i kontakt med alle de muslimske piger, som sjældent bliver hørt i tørklædedebatten, men som går mindst lige så meget op i moden og i hvor smukke de er,« siger Bjarke Ahlstrand, der er redaktionsleder i ungdomsredaktionen.

    Enhedslistens politiker Asmaa Abdol-Hamid er begejstret for konkurrencen…”

  • 24/5-08 180 Grader – DR udfordrer Islamisk Trossamfund med Miss Tørklæde (naiv vinkel).
  • Oploadet Kl. 23:50 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    22. november 2007

    Anders og Pia: Journalisterne stemte dem ikke ind – ungdommen stemte dem ud…

    Uvist af hvilken årsag kom jeg igår til at se lidt af DRs ungdomsprogram SKUM. Emnet var det netop overståede folketingsvalg, og sigende for både DR og moderne ungdomskultur, havde de bedt ti teenagere, ikke om at stemme på en kandidat, men om at stemme en politiker ud af folketinget. Den lå lige til de politiske kejthåndede…

    Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti (O): 5
    Anders Fogh Rasmussen (V): 4

    Helle Thorning-Schmidt (A): 1

    Resultatet kunne næppe blive anderledes, når nu ungdommen dagligt tæppebombes med overfladiske gratisaviser skrevet af venstreorienterede journalister. Fra 180 Grader – Urbans redaktion: 27 stemmer på Thorning – 3 på Fogh.

    “”Bladenes grundsyn er konservativt,” står der i redaktørerklæringen fra Det Berlingske Officin. Men journalisterne er det ikke, kunne man have tilføjet.

    Af 30 redaktionelle medarbejdere, som på valgaftenen deltog i en intern exit poll på den Berlingske-ejede gratisavis Urban, stemte kun tre på partier, som ville pege på den borgerlige Anders Fogh Rasmussen som statsminister. De resterende 27 stemte enten på SF, Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre, som foretrak socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt som landets politiske leder. Det fremgår af en intern mail fra Urban, som 180Grader.dk er kommet i besiddelse af.

    Mailen er skrevet af sportsjournalist Thomas Conradsen, der erklærer sig som “Urbans eneste konservative”. Den opremser stemmetallene på redaktionen således…

    Det Radikale Venstre: 10
    SF: 10
    Socialdemokraterne: 7

    Venstre: 1
    Ny Alliance: 1
    Konservative: 1

    Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper