5. august 2014

“… større sympati for palæstinenserne end for Israel”, lyder det – Sympati for jødehadende Hamas?

En Megafon-måling offentliggjort lørdag, konkluderede at danskerne har mere sympati for palæstinenserne end for Israel. Havde modstillingen været Israel og Hamas, ville danskerne ganske givet haft have haft en anden holdning. Det er et tidens gåder, at det samme segment der skammer sig over Dansk Folkepartis parlamentariske succes, omvendt knuselsker beboerne i et landområde, hvor et stort flertal har stemt islamistiske Hamas til magten.

“A thing is not necessarily true because a man dies for it.” (Oscar Wilde, 1889)

Israel har i sagens natur ingen interesse i at bombe ‘palæstinensere’, kun palæstinensere der affyrer raketter mod Israel, og hermed er konflikten reelt en konflikt mellem Israel og områdets mange terrororganisationer, herunder Koran-læserne fra Hamas. Det er desværre ikke den fortælling, der når massemedierne. Mandag aften berettede TV-avisen eksempelvis om en våbenhvile.

Først ser man en svært bevæbnet israelsk soldat iført kalot, der messer over det der må være torah’en, jødernes hellige bog. Herfra videre videre til et begravelsesoptog i Gaza med synlige Hamas-flag, hvor de sørgende rutinemæssigt omtales som ‘palæstinensere’. “De sad bare i moskeen og snakkede”, lød det afslutningsvis fra ældre palæstinenser.

Konsekvensen af Hamas-apologetiske indslag kan læses i Politiken – Gaza ændrer danskernes syn på Israel.

“… i øjeblikket er der større sympati for palæstinenserne end for Israel i den langvarige konflikt i Mellemøsten.

Det viser en ny Megafon-måling for Politiken og TV 2, hvor 28 procent af de adspurgte udelukkende eller overvejende har sympati for palæstinenserne, men noget færre, 21 procent, for Israel. …

Krigen har også flyttet holdningerne til begge parter. 35 procent siger, at de er blevet mere eller meget mere negative over for Israel, mens det kun er 21 procent over for palæstinenserne.

(Militante ‘Israel’ og sørgende ‘palæstinensere’ i TV-avisen, 4. august 2014, Kl. 18.30)

“TV 2′s reportere i Gaza har ihærdigt forsøgt at skjule, at dette er en krig mellem Israel og en islamistisk terrororganisation. De har i stedet ladet, som om det var en krig mellem Israel og almindelige palæstinensere.

Reportagerne har næsten været støvsuget for oplysninger om, hvad Hamas står for, hvad dets mål er, og hvilke metoder det bruger. Der har ikke været noget, der lignede en nøgtern politisk analyse og vurdering af disse hellige krigere.

I stedet har det hele tiden heddet: ‘De folk på gaden, jeg taler med, siger …’ På den måde får danske seere indtryk af, at den israelske side er rene skurke og den palæstinensiske side er rene ofre.” (Den Korte Avis, 3. august 2014)

Oploadet Kl. 10:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


3. august 2014

DR, TV2, Ritzau mfl.: Israel bombede fyldt markedsplads under en våbenhvile: Løgn, løgn og mere løgn

‘I krig er sandheden det første offer’, er en journalistisk traver, der dog har været helt fraværende de første uger af Gaza-konflikten. Da kildeproblematikken endelig kom i fokus, blev den meget sigende rettet mod Israel. På en af tv-kanalerne kunne man eksempelvis se IDF-optagelser af Hamas-tunneler, med tilføjelsen, at videoens autencitet ikke er bekræftet fra anden side. Man skulle tro, at tiltroen ville være større til et demokratisk land med frie medier end en terrororganisation og folk der lever på sammes nåde. Men nej, sådan er det på ingen måde.

Hamas har uofficielt hovedkvarter på Al-Shifa hospitalet, og journalister der rapporterer kritisk om Hamas fra Gaza, vil næppe kunne interviewe civile ofre samme sted – noget de vestlige medier efter alt at dømme specifikt efterspørger. En korrespondent for finske Helsingin Sanomat brød tabuet forleden, da hun om natten rapporterede fra hospitalet, og berettede at hun netop havde set Hamas affyre en raket fra hospitalets parkeringsplads.

En episode der fandt sted onsdag eftermiddag fortjener en længere gennemgang. Forfatter Thomas Wictor har på sin hjemmeside minutiøst gennemgået omstændighederne omkring det der nåede medierne, som værende et israelsk bombeangreb under en våbenhvile på et menneskefyldt markedsplads i Shijaiyah-kvarteret (Gaza by). Det viser sig at markedspladsen var lukket, at der slet ikke var våbenhvile, og det faktisk lader sig dokumentere på baggrund af åbne kilder.

På billedmateriale leveret af det ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv, fremgår det, at der ikke var boder på markedspladsen (ingen kvinder og børn), og det besynderlige faktum, at de sårede havde mærkelige skader på underkroppen. I baggrunden høres sekundære eksplosioner, hvad får Thomas Wictor til at konkludere at det bombede varehus i baggrunden, må være lager for Hamas-raketter, noget der forklarer trykbølge-skaderne.

(Fyldt markedsplads jvf. palæstinensiske kilder)

Fra ThomasWictor.com – The self-inflicted massacre at Shijaiyah.

“The state of reporting from Gaza is so abysmal due to the Hamas death threats against journalists that it took me hours to find out what had really happened…. Just about every single news story says ‘The Israelis bombed a crowded market street in Shijaiyah’ or ‘a busy market street in Shijaiyah’ during a four-hour truce. …

It’s only after much, much, much searching that one finds three crucial details omitted from the overwhelming majority of the stories.
1. The four-hour humanitarian ceasefire did not include Shijaiyah because Hamas continued to fire rockets from there.
2. The open-air market was closed at the time, therefore the Palestinian assertion that it was crowded or busy with shoppers is a lie.

[...]

Imagine that! After I posted this piece, the Telegraph changed the voice over, omitting the observation that the open-air market was closed. That doesn’t matter. Look at the empty lot for yourself: NO VENDERS, NO CROWDS. There was NO STRIKE ON A CROWDED MARKET. … What a surreal experience. …

3. The air strike hit a warehouse, causing the fire visible in the videos. … Also, as that soon-to-be disappeared snippet says, Hamas had ignored the ceasefire, shooting twenty-seven rockets into Israel during those four hours. …

Notice that there is no damage to the ambulances. It this were a direct hit with a missile or bomb, the ambulances would be peppered with shrapnel holes. The explosion took place right behind one of three ambulances. … As you can see, there is absolutely no shrapnel damage to the wall or the ambulances, and there’s no impact crater.

Now go back to the third video above and observe that virtually every victim was hit in the foot, ankle, or lower body. There’s no Israeli munition that causes such a wound pattern. However, the pressure-cooker bombs that terrorists used at the Boston Marathon produced similar injuries. Keep that in mind. Explosives that go off on the ground and send a pressure wave out to the sides will hurt your lower limbs. Aerial munitions will hurt all of you. …

That burning warehouse was full of Hamas rockets. The series of concussions you hear are secondary explosions, not the primary explosions of aerial munitions. When you bomb a warehouse full of fueled rockets, each rocket will explode separately. What happened was the empty marketplace next to the burning warehouse became the set for a Pallywood production, but then the rockets started exploding, killing and maiming the people who tried to exploit this situation.

I know they’re secondary explosions because they’re causing no destruction. No fountains of earth or clouds of dust appear with each loud BOOM!”

(Eksempel på grafik fra Thomas Wictors gennemgang)

Artiklen med den ledsagede grafik, viser ikke bare Hamas’ kynisme, men også hvor naivt velbetalte korrespondenter serverer Hamas-propaganda for den vestlige opinion. Thomas Wictor nævner selvfølgelig ikke danske medier, men historien røg direkte fra Gaza og Jerusalem til TV-avisen og TV2 Nyhederne via korrespondenterne Steffen Kretz og Steffen Jensen. Dagen efter kunne referater læses i aviserne med ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv som kilde, enkelte steder inklusiv den af Thomas Wictor omtalte video.

Ritzaus Bureau-indslaget er værst, med TV2 Nyhedernes indslag på en klar andenplads, mest på grund af konteksten. Det må siges, at jeg ikke har set samtlige nyhedsindslag på DR, TV2 og TV2 News onsdag og torsdag. Episoden indgår formentligt i flere indslag.

Aviserne.

“Israelsk luftangreb har dræbt mindst 15 og såret 150 palæstinensere på et marked i Shijaiyah-kvarteret i Gaza By, oplyser sundhedsministeriet i Gaza.” (Politiken.dk, 30. juli 2014, Kl. 19.10)

Et israelsk angreb har ramt et marked i det østlige Gaza. Mindst 15 personer har mistet livet, siger det lokale sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. 160 personer er såret i angrebet, lyder det fra talspersonen Ashraf al-Qidra. Angrebet ramte ifølge nyhedsbureauet AFP kort tid efter, at den israelske hær havde indledt en fire timer lang humanitær våbenhvile.” (EB.dk ref. Reuters, AFP, Ritzaus Bureau, 30. juli 2014)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig, palæstinensisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara TV blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i et artilleriangreb i Gaza By, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile… Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret…” (Ritzaus Bureau, Fyens Stiftstidende, Skive Folkeblad mfl., Fyens.dk, 31. juli 2014, Kl. 17.30)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig palæstinenisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara-tv blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i artilleriangreb i Gaza by, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile, for at give plads til en humanitær indsats i de værst ramte områder. Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret, der allerede har været hårdt ramt af israelske beskydninger…” (Ritzaus Bureau-video, Fyens.dk)

TV-nyheder.

Steffen Kretz, DR: Her for en times tid siden der slog artillerigranater fra israelske kampvogne ned på et marked i Gaza by. Femten mennesker er dræbt, omkring 100 mennesker er sårede, så kampene fortsætter med uformindsket styrke. (TV-avisen, 30. juli 2014 Kl. 17.55)

[...]

TV2 (speak): … israelerne erklærede en begrænset våbenhvile, og det fik mange palæstinensere til at forlade deres hjem og handle ind. Og så gik israelske fly på vingerne igen. Mindst 15 blev dræbt, da israelske bomber faldt over et marked for frugt og grønt.

Indbygger, Gaza: Det er ikke fair, hvad de gør mod os. De slog over 50 mennesker ihjel. (klip genbrugt fra FN-skolebombningen!)

TV2 (speak): Siden konflikten begyndte er mindst 1250 palæstinensere blevet dræbt, de fleste af dem civile…

Natasja Crone, TV2: - Og Steffen Jensen, vi hører lige kort i indslaget her, om den våbenhvile, der var i eftermiddags fra klokken 14 til klokken 18, var det. Den blev alligevel brudt hører vi. Hvad var intentionen med den?

Steffen Jensen, TV2: Ja, det var israelerne der unilateralt erklærede våbenhvile, og det var meningen at det skulle være en humanitær våbenhvile, således at civilbefolkningen skulle kunne komme ud og købe fødevarer, så nødhjælpsorganisationerne kunne evakuere sårede til hospitalerne og så videre. Den startede sådan set også klokken 14, men… (TV2 Nyhederne, 30. juli 2014, Kl. 22.00)

(Danske medier om Shijaiyah-episoden, 30/31. juli 2014)



1. august 2014

Chris Gunnes i TV-avisen – “To work for UNRWA in Gaza, you start out being an Arab sympathizer…”

Kæresten har installeret ‘Red Alert’-app’en på sin Ipad, og i skrivende stund bipper den med oplysninger om Hamas-raketter mod Netivot, Ashdod og Moatza Ezorit Sdot Negev. Raketskjoldet ‘Iron Dome’ opfanger det meste, og når Liberal Alliances Mette Bock bruger ‘ulige forhold’ som argument, kan det vanskeligt tolkes som andet end et diskret lille håb om døde israelere.

Det er en velkendt, at Hamas skjuler raketter i FN-bygninger, og minsanten om ikke UNRWA-talsmand Chris Gunness blev brugt som sandhedsvidne i onsdagens TV-avisen og Deadline. Hugh Fitzgerald om Chris Gunness hos New English Review – Chris Gunness, Hamas Collaborator From Way Back, Should Be Investigated For Aiding War Crimes.

“You can see Chris Gunness, a long-time sympathizer with, collaborator with, call him what you will, the Gazan Arabs, whether of the PLO or of Hamas, reduced to ready tears, here. Of course he’s only a salient example of a general phenomenon: UNRWA is not, and don’t ever think it could be, a disinterested or fairminded party. To work for UNRWA in Gaza, you start out being an Arab sympathizer, or antisemitic, or both, or become one as you live and work in an environment suffused with such sentiments, and no one who ever showed signs of not agreeing with this, of begging here and there to differ, would last long.

Chris Gunness was last heard from a few weeks ago, accusing the Israelis of doing nothing to warn civilians at a particular site, when the Israelis had been trying non-stop for two days to get those civilians leave. Unusually for the Israelis, they called Chris Gunness’s charge ‘a flat out and total lie.’ …

What Hamas is doing — wherre it is hiding the rockets, where it built the tunnel entries and under what civilian areas those tunnels ran, the way in which it tries to convince Gazan Arabs not to leave places they have been warned by the Israelis to leave, firing deliberately in or near places where civilians in large numbers may have gathered — all this constitutes war crimes. Chris Gunness knows about this, knows no doubt where the rockets were stored, knows about the tunnel entries, knows about the modus operandi of Hamas. But he’s a dedicated propagandist for them, even as he is paid by, or perhaps because he is paid by, the U.N.

Why isn’t the Israeli government, or others, in a new League of the Decent Nations, demanding not only an investigation of UNRWA, for the rockets that were found first at one, and that a second, and then at still a third UNRWA school, and for the tunnel entry that was just found inside an UNRWA establishment, and surely there will be more to come out, but more specifically, an investigation of the activities of weepy Chris Gunness, that collaborator with the pure evil that is Hamas.”

(Chris Gunness i TV-avisen, 30. juli 2014)

Oploadet Kl. 14:39 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


29. marts 2014

Tørklædeklædt offer for politibrutalitet: “De kommer og ødelægger vores liv, og de ser sig ikke tilbage”

DR kunne i går fortælle, at der er rekordmange klager over politibetjente. En logisk konsekvens af det multikulturelle samfund, hvad meget sigende blev serveret med en muslim i den vante i offerrollen. I TV-avisen blev det oplyst, at storebroren siden fik 1,5 års fængsel for hjemmerøverier, men forvent ikke de sande ofre får taletid i den bedste sendetid.

Det er ikke lykkedes DR Nyheder at få bekræftet historien, og det fortælles blot, at en tidligere lokalbetjent “vurderer familiens fortælling til at være troværdig”. Marc Johansson er ikke en tilfældig betjent, men manden der om kort ansættes i et (kommunalt finansieret) aktivisme-team i Folkets Hus. “Vi vil genstarte” det brugerstyrede venstrefløjssted, lød det i læserbrev til Modkraft.dk, tidligere på året.

Fra DR Online – Familie: Vi troede at politiet var terrorister.

“Hayar El-Ali står ved hoveddøren i familiens lejlighed og viser, hvordan hendes mor åbnede døren, da politiet bankede på i oktober 2011. … Hajar El-Ali fortæller, at det ikke kun var broderen, men hele familien, der blev tilbageholdt, og at hendes 18-årige søster blev lagt i håndjern, mens hun selv blev lagt i strips.

- Jeg blev meget bange. Kan det virkelig passe, at en 14-årig pige skal opleve det? Jeg havde aldrig troet, at man ville behandle folk sådan, det er jo noget, man ser på film, siger hun, da DR Nyheder besøger hende i familiens lejlighed på Nørrebro i København. … Hendes mor, Houria Yamini, kommer ind i stuen med marokkanske kager, juice og frugt på et stort fad. Det var hende, der åbnede døren for politiet den nat. …

- Vi forstår jo godt, at politiet skal gøre deres arbejde, men det var måden, de gjorde det på. Hvis de ikke havde lagt os i håndjern og sigtet på os, så havde det set meget anderledes ud for os, siger Hajar El-Ali og fortæller, at hendes mor fik et chok under episoden.

[...]

Både Hajar El-Ali og hendes mor havde i flere måneder efter episoden svært ved at sove, fortæller de. … Tidligere fredag kunne DR Nyheder fortælle, at Den Uafhængige Politikagemyndighed i 2014 vil etablere en forsøgsordning med konfliktmægling mellem politibetjente og klageren i en sag. Og sådan et møde ville have gjort en stor forskel for Hajar El-Ali og hendes familie, fortæller hun. …

- Vi vil ikke have erstatning, men vi vil bare gerne tale med politibetjentene og spørge dem om, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Har de ikke selv børn? De kommer og ødelægger vores liv, og de ser sig ikke tilbage, siger Hajar El-Ali.

(Hajar el-Ali på Facebook)

Politiet har ifølge Hajar El-Ali afvist at mødes og tale med familien efter episoden. Det bekræfter den tidligere lokalpolitibetjent, Marc Johansson, over for DR Nyheder. Han har haft orlov fra politiet siden januar, fordi han ikke føler, at politiet prioriterer den kriminalpræventive indsats højt nok og ikke har forståelse for værdien af dialogbaseret politiarbejde, forklarer han.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


13. januar 2014

Den Korte Avis: Karen Hækkerup talte usandt om udlændingeregler – DR & TV2 hjalp med at flytte fokus

Yderst informativ artikel på Den Korte Avis – Karen Hækkerup, DR og TV2 førte befolkningen bag lyset. Se evt. det pågældende indslag i TV-avisen (10. januar 2014, 18.30) og TV2 Nyhederne (10. januar 2014, 19.00).

“Antallet af familiesammenføringer til Danmark er steget kraftigt fra 2012 til 2013. Fra 3.200 til 4.700 – en stigning på 50 procent, og så er december 2013 endda ikke med i tallene. Denne nyhed fik i fredags stor plads i både DR’s TV-Avisen og TV2’s Nyhederne.

De nye tal sætter regeringen under pres. Alt tyder nemlig på, at et flertal i befolkningen ikke ønsker nogen markant øget indvandring til Danmark fra ikke-vestlige lande. Men justitsminister Karen Hækkerup, som var i begge nyhedsudsendelser, havde tydeligvis valgt at anlægge en meget offensiv stil.

Hækkerup forklarede, at det øgede antal familiesammenføring først og fremmest skyldte, at der var opstået en pukkel, fordi den tidligere borgerlige regering ‘vildt tarveligt’ havde holdt mennesker ude af Danmark. Specielt slog hun på, at det daværende VKO-flertal havde lavet et pointsystem, som man skulle leve op til for at få familiesammenføring. Dette system var udtryk for ‘uddannelsessnobberi’, sagde hun.

For eksempel kunne man blive udelukket, hvis man havde ‘en lægeuddannelse fra et forkert universitet’, måtte man forstå på Hækkerup. … Hækkerup tog afsæt i et konkret eksempel fra de to TV-kanaler. Pudsigt nok var det samme eksempel!

Det drejede sig om en dansk mand (restauratør) og en russisk kvinde, der angiveligt ikke kunne blive familiesammenført, selv om hun havde universitetseksamen som læge. Først nu, efter afskaffelsen af pointsystemet, er det lykkedes, fik man at vide.

Det fremgik ikke, hvem der havde sørget for at anbringe samme eksempel på begge kanaler. Men det er under alle omstændigheder temmelig ejendommeligt, at TV uden videre tog eksemplet for gode varer, garneret med Karen Hækkerups kommentarer.

Eksemplet er nemlig groft misvisende. Karen Hækkerup, DR og TV2 førte befolkningen bag lyset. …

Kendsgerningerne er følgende:

I pointsystemet fra 2010 kunne man få point til familiesammenføring gennem en fuldført uddannelse, gennem erhvervserfaring, gennem sprogkundskaber og enkelte andre ting. Sammenlagt skulle en udlænding over 24 år have mindst 60 point for at få sammenføring. Men en kandidatuddannelse fra et udenlandsk universitet gav i sig selv 80 point. Med en lægeuddannelse fra et russisk universitet havde man altså uden videre point nok.

Med andre ord: Der er et eller andet helt galt med den fremstilling, som DR og TV2 videregav, og som Karen Hækkerup brugte. Det kan under ingen omstændigheder være rigtigt, at Elena Vasilyeva, som hun hedder, faldt, fordi hun ikke var uddannet fra et eliteuniversitet.

Hvis journalisterne havde foretaget et 30 sekunders tjek i de gamle regler, ville de vide dette. Men de kørte bare løs.

[...]

Karen Hækkerup talte usandt, da hun på TV hævdede, at man skulle være uddannet fra de fine universiteter, og at man blev diskvalificeret, hvis man havde en lægeuddannelse fra det forkerte universitet. Karen Hækkerup talte også usandt, da hun hævdede, at ‘det ikke var godt nok at være håndværker’, hvis man skulle klare uddannelseskravene.

[..]

TV-indslagene var blottet for kritisk research. Man løb simpelt hen med en historie, som man fik stukket i lommen. … Sagen minder om noget tilsvarende under Lars Løkkes GGGI-sag. En aften havde begge kanaler stort set enslydende indslag om, at den norske regering var ved at bakke ud af GGGI på grund af Løkke. Disse indslag var også falske, med en ejendommeligt ukritisk slagside til fordel for rød blok. På Nyhederne har samme redaktør i øvrigt stået bag begge bizarre historier.”



8. december 2013

Mandela-apologi: Han var ikke terrorist, fordi “.. manden kæmpede for at bedre majoritetens rettigheder”

Nelson Mandela bisættes på næste søndag, men der går formentligt nogle uger før de sidste Mandela er ‘nærmest guddommelig‘, at betragte som ‘Jesus‘-artikler er skrevet.

I TV-avisen fredag aften fortalte nyhedsværten Tine Gøtzsche historien om den ‘fredelige kamp’, foretaget af manden der blev ‘spærret inde’ på grund af sin ‘hudfarve’, og samme dag postulerede Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft på TV2 News, at Mandela kun billedligt talte om væbnet kamp.

Her et eksempel fra Jyllands-Posten, hvor Alexander Sokoler, der tidligere var International Koordinator for SFU, nu bedriver journalistik – Hvide græder over Mandelas død (af Alexander Sokoler).

“Det racistiske apartheidstyre dominerede Sydafrika frem til 1994, hvor Mandela, som den første sorte i Sydafrika, blev valgt til præsident. Som præsident gjorde han sig store anstrengelser for at forsone det opdelte land. Det skete efter, at Mandela selv havde siddet 27 år i fængsel for sit politiske arbejde i ANC, African National Congress.

Mandela blev ikke dømt for ‘sit politiske arbejde’, men for fire terror-relaterede anklagepunkter, i det der for nutidige historikere må betragtes som en ren tilståelsessag. Blandt tidens Mandela-apologi er min favorit dog set på Facebook: Mandela var ikke terrorist, fordi “manden kæmpede for at bedre majoritetens rettigheder”.

(Facebook, 6. december 2013)

At his trial, he had pleaded guilty to 156 acts of public violence including mobilising terrorist bombing campaigns, which planted bombs in public places, including the Johannesburg railway station. Many innocent people, including women and children, were killed by Nelson Mandela’s MK terrorists.” (Backbencher)

Oploadet Kl. 14:59 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. oktober 2013

Psykiater afliver DR’s seneste tudehistorie: Medicinen kan fint ‘erstattes med andre lignende præparater’

I DR-indslagene der problematiserede Remzi Baftijaris tvangsudvisning til hjemlandet Kosovo, er der klare venstreradikale aftegninger. I det 10 minutter lange indslag i 21 Søndag, og det opfølgende mandag aften i TV-avisen 21.30 ses blandt andet Johannes Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Michala Clante Bendixen (Komitéen Flygtninge under jorden, Refugees Welcome mfl.) samt dokumentation attesteret til Johanna Haas (SOS Racisme, Tilflugt i Kirken og Asylret).

Henrik Day Poulsen i Berlingske – Når DR udformer vores udlændingepolitik.

“Tophistorien i DR søndag var en stakkels dreng på 15 år, der var blevet nægtet opholdstilladelse i Danmark og udvist til Kosovo. Drengen led af depression og fik præparatet Abilify, som ikke er tilgængeligt i Kosovo. Historiens pointe var, at man ikke kan udvise personer med sygdomme, hvis behandling ikke forefindes i hjemlandet. …

Jeg har i fire år arbejdet i det medicinalfirma, der markedsførte Abilify og er i al beskedenhed nok den psykiater i Danmark, der kender produktet bedst. I tv-indslaget blev det fremført, at Abilify er antidepressiv medicin. Dette er ukorrekt… Abilify er et antipsykotisk middel, som fint kan erstattes med andre lignende præparater. … Årsagen til at Abilify i tv-indslaget ikke kunne skaffes i Kosovo er sikkert, at det er meget dyrt. 14 tabletter koster omkring 650 kroner, så et fattigt land som Kosovo har ikke råd til Abilify. Men der findes flere glimrende alternativer. Dette oplyste DR ikke om. I stedet havde man fundet en flygtningeadvokat, der betegnede udvisningen som ulovlig.

Det er et faktum, at patienter i Danmark kan tilbydes langt dyrere medicin end i det meste af verden. Selv inden for EU er der store forskelle. Abilify indkøbes næppe af mange patienter i Grækenland, Rumænien og Bulgarien. Men for langt de fleste psykiatriske sygdomme findes der glimrende alternativer. Abilify er måske Rolls Royce modellen, men lignende meget billigere præparater svarer til en Opel eller en Citroën, og det er vel godt nok? …

Naturligvis kan man klandre DR for sjusket journalistik. … Et langt større problem er det, at justitsministeren i prime time lover at sætte udvisningssager i bero på baggrund af helt fejlagtige oplysninger. Bødskov var til partikongres i Aalborg, men har han ikke tid til at sætte sig ind i tingene, bør han afvente og ikke hoppe med på DRs politiske limpind om at lempe asylpolitikken på et helt forkert grundlag.”

(Michala Clante Bendixen på Facebook, 27. september 2013)



5. juli 2013

Holdningsmassage på DR: Undlod at fortælle sandheden om nigerianske Omo Amenagawon…

Tidligere på sommeren hørte jeg antropolog Sine Plambech tale om ‘trafficking’ på Radio24syv. Prostituerede nigerianere var typisk taget til Danmark af egen vilje, men de var dog alligevel ofre for fattigdom, og burde derfor have opholdstilladlese. Her en historie fra Politiken, sidste lørdag – Vigtige oplysninger i Omo-sag kom ikke frem i DR-indslag. (Se evt. TV-avisen’s Sag bryder konventioner, 24. juni 2013, eller indslaget dagen efter i Aftenshowet)

“DR’s historie om den nigerianske kvinde Omo Amenagawon har de seneste dage skabt stor debat om Danmarks behandling af handlede kvinder. Politikere er kommet i modvind for at nægte at give opholdstilladelse til Omo Amenagawon, der ifølge DR’s indslag har hjulpet dansk politi ved at vidne mod sine bagmænd og nu er truet på livet.

Men DR har ikke nævnt en række vigtige oplysninger, viser en gennemgang af sagen, som politiken.dk har foretaget.

Blandt andet undlader DR at fortælle, at de omtalte bagmænd i indslaget – et nigeriansk ægtepar fra Silkeborg – i marts 2011 blev frifundet for menneskehandel, især fordi retten stillede spørgsmålstegn ved Omo Amenagawons forklaring i retten. … Her kom det blandt andet frem, at hun over for danske myndigheder havde givet skiftende forklaringer om, hvorvidt hendes forældre i Nigeria var døde, og at hun desuden havde fortalt en bekendt, at hun havde løjet over for politiet.

[...]

DR skriver også på dr.dk., at Omo Amenagawon bliver »tvunget« til at sælge sex på jyske bordeller, og hun bliver omtalt som »handlet«, til trods for at retten i Herning har konkluderet, at der ikke er ført bevis for, at der er udøvet tvang, frihedsberøvelse eller fremsat trusler.”

Oploadet Kl. 13:58 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


19. maj 2013

18. maj-apologi: Venstreekstremister omtalt som ‘vrede demonstranter’, ‘helt almindelige… borgere’

Det er tyve år siden Nørrebro blev forvandlet til en krigszone, da 2-300 venstreekstremister barikaderede flere gader og gik til angreb på politiet med brosten. Når man ser DR’s dækning af årsdagen, så er det historien om ‘vrede demonstranter’ og et politi der svigtede. “Nogle gange er oprørerne faktisk helt almindelige lovlydige borgere”, skriver Videnskab.dk i en tema-artikel, og den bliver svært at overgå.

Da Anders Breivik lave fagter i retten, blev det omtalt som en ‘højreekstrem hilsen‘, og hvis ikke gadekampe orkestreret af Antifascistisk Aktion er udtryk for venstreekstremisme, så eksisterer begrebet ikke i MSM’s terminologi. Interview med René Karpantschof i dagens Berlingske – Aldrig mere 18. maj.

“I ugerne op til 18. maj 1993 mødes den 29-årige Rene Karpantschof med sine gamle BZ-venner. Det er efterhånden nogle år siden, at de for alvor har været aktive i gadebilledet herhjemme, som under storhedstiden op gennem 80erne. Godt nok har de året forinden stået side om side med svenske antifascister i Lund i modprotest mod nynazisternes årlige hyldestmarch på dødsdagen for Karl XII af Sverige, der endte i sammenstød, men på hjemmefronten er den gamle garde af BZerne flyttet i kollektiver og har droslet ned på de ulovlige aktiviteter.

Den 18. maj er der nok en gang grund til at organisere kræfterne og samle den politiske modstandsfløj i fælles flok. Nok er de ikke længere BZere i ordets oprindelige forstand, men for dele af bevægelsen fortsætter den politiske kamp. …

Allerede inden valgstedernes åbning er formodningen, at folkeafstemningen vil falde ud til fordel for ja-sigerne. Derfor bliver der i ugerne op til indkaldt til »stormøde« blandt de gamle og fortsat politisk aktive BZere og den nye gruppe af autonome udspringere fra BZ-bevægelsen. … Det diskuteres, om demonstranterne i protest skal søge mod magthaverne på Christiansborg, men på selve aftenen kommer det aldrig på tale. I stedet bliver det besluttet, at man i tilfælde af et ja vil forlade tilhørsområdet omkring Blågårds Plads og barrikadere Nørrebrogade ned mod Dronning Louises Bro med skurvogne og erklære området for EF-fri zone. …

Om aftenen den 18. maj 1993 bliver planerne fra tegnebrættet effektueret, da det allerede tidligt står klart, at resultatet er en klar sejr til ja-siden. …

Rene Karpantschof er én af de få hundrede demonstranter, der har taget turen væk fra Blågårds Plads og søgt mod Dronning Louises Bro. På vejen er butiksruder og ruder til banker blevet smadret med kasteskyts. Højst to mindre politidelinger har på det tidspunkt indfundet sig på broen, og demonstranterne udbygger ufortrødent deres barrikader.

Omkring klokken 23.20 har politiet dog fået organiseret sig og samlet nok mandskab til at storme barrikaden. Med hjælp fra store mængder tåregas får politiet hurtigt og effektivt sat sig på strækningen fra Nørrebrogade ned til Fælledvej. Demonstranterne forsøger at svare igen med brosten, men tåregassen splitter dem i alle retninger. Rene Karpantschof selv fortrækker op i et BZer-kollektiv nær Fælledvej til sin højgravide kæreste. Herfra overværer han resten af aftenen, som den udvikler sig mere og mere voldeligt.”

“Vi følte ikke, at de fredelige demonstrationer gjorde en forskel, siger René Karpantschof, som aldrig har fortrudt, at han deltog i urolighederne og kastede med sten mod politiet 18. maj. … Mens han var i fuld gang med at kaste brosten mod de uniformerede betjente, tog en af hans venner fat i ham… jeg vil ikke fordømme det, vi gjorde, fordi jeg selv troede på, at det var det rigtige.” (den senere ekstremismeforsker i Ekstra Bladet)



12. marts 2013

Jalving om ‘Et ekstremt netværk’: “… meningen var nok, at scenografien og lydsiden ville gøre arbejdet.”

Michael Jalving om DR Dokumentaren ‘Et ekstremt netværk’ – Danmarks dyreste og dårligste fiktion.

“Det lader til at være kontraproduktivt at kritisere Danmarks Radio. Jo mere og jo flere, der gør det, jo mere ligegyldigt bliver det tv og radio, der produceres i førerbunkeren.

Engang, i min barn- og ungdom, var det ræverødt, det meste, og det fik mig, som årene gik, i det mindste op af stolen. I dag er produktet, som Ole Hyltoft skrev lørdag, cafe latte-farvet, dvs. ufarligt, ligegyldigt, velment – og selvfølgeligt – udenfor pædagogisk rækkevidde.

TV-serien Borgen er ikke noget specielt hverken dramatisk eller visuelt, men fuldkommen eksemplarisk for det mentale, intellektuelle og politiske niveau i Danmarks Radio. … Kun det ubevidste kan være så ubegavet og talentløst. Kun det ubevidstes domæne kan fabrikere den selvkørende fiktionsmaskine, som får ethvert tænkende menneske, der træder ind ad døren til DR Byen, til at blive en letvægter i løbet af 14 dage.

Tag nu f.eks. den hypede dokumentarudsendelse Et ekstremt netværk, som DR 1 viste for nylig efter at have fulgt den yderste højrefløj i et helt år. Resultatet blev nok en DR-fuser.

Udsendelsens “afsløring” var, at terroristen Anders Breivik søreme havde læst lidt af hvert og henviste til noget af det i fodnoterne til i sit pompøse manifest. Uh, der var kilder til ondskaben! Bortset fra, at ingen af disse kilder – mig bekendt – opfordrer nogen til at sprænge en håndfuld regeringsbygninger i luften og tage ud til en lille ø og dræbe 77 unge mennesker, bare fordi de er socialdemokrater.

Nå-ja, en lille detalje.

Muligvis for at kompensere for den manglende dokumentation havde tilrettelæggeren Mette Aaby givet sig til at filme løs fra en række møder og demonstrationer afholdt af foreninger, som advokerer for at stoppe islamiseringen af Danmark, Europa og USA, skønt de konstant overfaldes af venstrefløjsaktivister med kasteskyts. Egentlig et nobelt forehavende, altså at stoppe islamiseringen, men det var tydeligt, helt ned i udsendelsens titel, at disse mennesker er ekstremister og så langt fra Birgitte Nyborgland, man overhovedet kan komme.

Hvori disse undermenneskers ekstremisme helt præcist kommer til udtryk, stod ikke klart på noget tidspunkt af udsendelsen, men meningen var nok, at scenografien og lydsiden ville gøre arbejdet.

Jeg sad og kluklo over den amatørisme, naivitet og uvidenhed, udsendelsen stillede til skue, men min nysgerrighed blev fanget under rulleteksterne, da en stemme fortalte, at TV Avisen lige om lidt ville “se nærmere” på en af disse foreningers økonomi på baggrund af en mistanke om, at lederen Anders Gravers’ aktiviteter måtte være finansieret udefra.

Mistanken fejlede ikke noget – hvor ville vi være uden mistanker? Det var dokumentationen, det var galt med.

… Der var – naturligvis, havde jeg nær sagt – ingen beviser for noget som helst, heller ikke i TV Avisen. Sådan noget behøver man ikke, når man ubevidst arbejder i en højere sags tjeneste. Derfor havde man på DR’s “journalistiske slagskib” valgt at interviewe en tydeligvis underfrankeret RUC-forsker, som slog fast, at det nok var den israelske højrefløj, der stod bag. Nice try. Men hvor ved du det fra, lille hr. universitetsforsker? Se, det spurgte man ikke forskeren om. Han havde jo sagt, hvad vi godt vidste i forvejen. Det er jødernes skyld.”

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper