15. oktober 2017

Koran-tro islamister: ‘prominente; Venstreradikale: ‘en gruppe mennsker’; SIAD, NB: ‘kontroversielle’

I Huxi og det Gode Gamle folketing rettede panelet vanen tro et angreb på nuværende folkevalgte, denne gang på grund af det vedvarende ryk til højre. Når Socialdemokraterne hoppede med på Dansk Folkepartis agenda, der igen skulle overgå Nye Borgerlige, så blev dansk politik alt for højredrejet. Ingen i panlet undrede sig over, hvorfor der til stadighed var folkelig opbakning til en hårdere udlændingepolitik. Det var bare forkert, hvad ifølge den tidligere DR-vært Bjørn Elmquist skyldes medierne.

Herunder tre tilfældige artikler fra to af de medier, der får mest i ‘Mediestøtte’. Udanske islamister der bekæmper Danmark og danskheden kaldes ‘prominente’, militante venstreradikale der bekæmper nationalstaten er ‘en gruppe mennesker’, hvorimod dansksindede organisationer og partier kaldes ‘kontroversielle’. Fordi de ‘åbent kæmper imod islam’, forstås.

“Bag fælleserklæringen står en række prominente muslimske organisationer, som blandt andet tæller Det Islamiske Trossamfund, der vurderes som værende en de største muslimske interesseorganisationer.” (Kristeligt Dagblad om islamiske organisationers modstand mod burka/niqab-forbud, 10. oktober 2017)

“I Facebook-tråden fra 2012 skriver Nye Borgerlige-kandidaten også, at han er medlem af den kontroversielle højregruppe Stop islamiseringen af Danmark (SIAD), der kalder sig en ‘modstandsbevægelse’, som åbent kæmper imod islam med demonstrationer og aktioner.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

Det kontroversielle parti, der er stærkt indvandrer- og Islam-kritisk… Senest måtte Pernille Vermund i denne uge eskorteres fra værtshuset Toga Vinstue i det indre København, fordi en gruppe mennesker havde forsamlet sig uden for værtshuset, hvor Vermund var gæstebartender.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

(Bjørn Elmquist, vært på TV-Avisen, ca. 1968; Foto: RUC)



24. august 2017

TV-Avisen: Somaliere laver somalisk mad (til somaliere) – “Udstyret med en arbejdsmoral som få…”

Selvom DR ikke sætter en særlig etikette på ‘konstruktive nyheder’, så er der dagligt indslag, der skal imødegå danskernes syn på masseindvandringen og den golde politisk ubrugelige virkelighed.

Succeshistorierne placeres typisk i slutningen af TV-avisen. I 18.30-udgaven onsdag aften var det indslaget ‘Naboskab giver tryghed’, om uddannelse af fjorten ‘opgangsrepræsentanter’ i Murergården på Nørrebro i et Tryg fonden-projekt til 350.000 kroner. Hvor Bolette Munch-Petersen for årtier siden var med til at stifte Enhedslisten, skaber hun nu tryghed ved at sige ‘godmorgen’ til sine naboer, og byde nye beboere velkommen med blomster.

Dagen forinden lå succeshistorien i slutningen af 21.30-udgaven, denne gang omhandlende integration – ‘Somaliske kvinder skaber egen arbejdsplads’. Det viste sig at være en sandhed med modifikationer, omend de nærmere detaljer ikke fremgik af indslaget. Projektet der inkluderer fjorten somaliske kvinder, foregår i kantinen på ‘Vækstpark for Socialøkonomi’ (Den Sociale Udviklingsfond), og de eneste de laver mad til er projektdeltagere i vækstparken. Dem selv, så at sige. Ja, og så det boomende marked for færdiglavede somaliske retter.

Det kan man godt kalde integration, men det kræver så nulstillede ambitioner. Det virker dog rimeligt at antage, at sådanne projekter giver faste stillinger til storsmilende projektkoordinatorer. Indslaget kan ses på DR.dk.

TV-avisen, vært: … nu er de iværksættere og står bag virksomheden Somalifood i Århus, og det har givet dem nyt mod på livet her i Danmark.

Søren Kramer Vestergaard, TV-avisen: Som i ethvert køkken starter det med rene hænder, og friske råvarer.

Somalisk kvinde: – Lige nu er jeg ved at blande det med noget koriander og hvidløg.

Søren Kramer Vestergaard: Her i Vækstpark Århus’ kantine er det ikke normal kantinemad. Den bliver drevet af fjorten somaliske kvinder

Søren Kramer Vestergaard: Er det dansk mad du skal lave i dag?

Kaltuma Guraa, Somalifood – Nej, somalisk mad.

Somalisk kvinde: Det er virkeligt dejligt, at kunne få lov til at lave det man kan lide.

Søren Kramer Vestergaard: Kvinderne her kommer alle fra en tid fyldt med arbejdsløshed, helt præcist 116 års ledighed til sammen. … Kvinderne her greb chancen selv, og bankede på døren til en jobcafé i Gellerup.

Tara Hansen, Projektkoordinator Somalifood: En af de første dage dukkede der de her fjorten somaliske kvinder op med denne her rigtig rigtig fede ide. Det var at de gerne ville starte deres egen cateringvirksomhed op.

Kaltuma Guraa: Vi sagde, at vi tror der ville være et marked for det der mad, den somaliske mad. Og vi kunne godt tænke os at leve af det.

Søren Kramer Vestergaard: Og den hjælp fik kvinderne fra Vækstparken.

Tara Hansen: De havde et køkken der stod tomt, og de havde brug for nogle til at drive deres kantine.

Søren Kramer Vestergaard: I dag driver kvinderne kantinen og cateringfirmaet Somalifood. … Hvad vil du helst – arbejde her eller gå derhjemme?

Søren Kramer Vestergaard: Hvorfor?

Somalisk kvinde: – Jeg vil helst arbejde. Det ved min mand og børn også godt.

Søren Kramer Vestergaard: Udstyret med en arbejdsmoral som få… En tydelig arbejdsglæde, og her kommer der god stemning i maden. Og sangen ender i flirten med kameraet.

(Collage: Projektkoordinator Tara Hansen og ‘ansatte’ i ‘Somalifood’)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


8. juli 2017

Flere tusinde tilrejsende venstreradikale smadrer Hamborg, 200 betjente såret: Blot ‘demonstranter’…

Jeg bruger sjældent store ord, og det lyder ganske givet lidt konspiratorisk, men mediernes dækning af de politiske fløje kan ikke være så stringent skævvredent uden en form for redaktionel styring. Hvor en højreekstremist typisk er mand der hænger klistermærker op, så kan man som revolutionær venstreorienteret kaste med brosten under parolen ‘Welcome to hell’ uden at blive associeret med venstreekstremisme.

Den yderste venstrefløj, også den danske, har mobiliseret i flere måneder, og resultatet ser vi nu i Hamborg. “Vi har aldrig oplevet så meget had og vold”, forklarer politiets talsmand, Timo Zill til Die Welt. Mere end 200 betjente er ifølge Deutschlandfunk såret ved de velorkestrerede optøjer.

Fra København arrangeres busturen af ‘Revolutionære Antifascister’, som en del af det fællesnordiske ‘Autonomous Revolutionary Nordic Alliance’. Selvom centrale begreber er anti-kapitalisme og revolution, så portrætteres de desuagtet som ikke-ideologiske ‘demonstranter’.

Politiken har talt med Asbjørn Nielsen, der ifølge avisen tilhører ‘den fredelige demonstrant-gruppe Colour The Red Zone’, der forsøger at sabotere topmødets afholdelse. En halvhjertet fortælling om politivold, og ikke et ord om det faktum, at Asbjørn Nielsen er international sekretær i Socialistisk Ungdomsfront. En erklæret revolutionær organisation, der forsøger at omstyrte det parlamentariske demokrati med marxisme og brosten.

Torsdag aften bragte TV-avisen en kort sekvens med danske Jeanette Kusk, der for rullende kamera forklarede, at ‘civil ulydighed og vold’ var noget der vandt kampe. Det var ikke nok til at give hende en venstreekstremisme-etikette, og det blev naturligvis heller ikke fortalt at hun – i lighed med Asbjørn Nielsen, er højtplaceret i Socialistisk Ungdomsfront.

Jeanette Kusk, SUF: Civil ulydighed og vold er noget af det der har vundet allerflest kampe gennem tiden.

DR-vært: Jeanette Kusk er en af de demonstranter, der er taget til Hamborg til international anti-kapitalistisk demonstration i anledning af G20-topmødet.

(Socialistisk Ungdomsfront: Asbjørn Nielsen, International sekretær & Jeanette Kusk, Jyllandssekretær)

Her lørdag eftermiddag bringer DR Online et interview med ‘den 25-årige politiske aktivist Rune Popp’, der i lighed med de to øvrige også er revolutionær venstreradikal organiseret i Socialistisk Ungdomsfront. Han mener politiet eskalerede kampene. Quelle surprise. Venstreekstremister søger kampen, taber stort, og græder efterfølgende ud i massemedierne som tilfældige ‘demonstranter’ uden fløjtilknytning.

(Rune Mygind Popp, Skolingsgruppen, Socialistisk Ungdomsfront)

“Socialistisk UngdomsFront slås for et andet system. … I stedet skal der skabes et reelt demokratisk, socialt og økologisk samfund. Et socialistisk samfund. Det forudsætter en total afskaffelse af kapitalmagten – derfor er Socialistisk UngdomsFront en revolutionær organisation. Vi tror ikke på, at de økonomiske magthavere vil afgive deres privilegier frivilligt. Derfor er reformer ikke nok.” (Socialistisk Ungdomsfront, Minimumsprogram)

Billeder.

(‘Ingen kapitalister i vores gader’; Deutsche Welle)

(Erhvervsdrivende udsættes for hærværk og tyveri; Foto: Deutsche Welle)

(Private får afbrændt deres biler: Foto: Facebook)

Apropos.

“Tip #55: På vej til G20? Senere på ugen løber G20-topmødet i Hamburg af stablen. Det betyder massive protester – og massiv repression. Tænk derfor på..

Om det er nødvendigt at medbringe din smartphone eller om du midlertidigt kan skifte til en dumbphone uden alle dine fotos og indlogget facebookprofil?
Om det er smart at rende rundt og tage fotos dernede? Hvis din telefon/kamera bliver beslaglagt (det sker!), så kan det gå udover dine kammerater.
– At lade være med at gøre arbejdet lettere for grænsepolitiet end højst nødvendigt: Raidhuer, handsker (i juli…), tjald og lignende er en sikker returbillet.”
(‘Sikkerhedstips’ på Facebook, 3. juli 2017)



17. april 2017

Herboende tyrkere stemte ja: TV-avisen sendte live fra Brønshøj, hvor ‘De Grå Ulve København’ festede

Recep Erdogan vandt knebent gårsdagens folkeafstemning om øgede magtbeføjelser til ham selv, men som Ekstra Bladet kan fortælle, så var der faktisk større tilslutning til Erdogan blandt herboende tyrkere end der var i Tyrkiet. Hele 60,4 procent stemte ja til forfatningsændringen.

DR Nyheder bragte et yderst illustrativt indslag i 18.30 TV-avisen. Først et interview med ‘Nej-initiativet’ anført af kurdiske Mustafa Topal, der frygtede diktatur og islamisering. I baggrunden ses flere kvinder, ingen med slør.

Dernæst et interview med næstformanden for ‘Tyrkisk-Skandinavisk Forening’ en Levent Ökten, der for et par år siden som talsmand for ‘Landsforening for Tyrkiske Foreninger’ opponerede imod et københavnsk mindemærke for Det Armenske Folkedrab. Han er aktiv i ‘MHP Danimarka‘, De Grå Ulves politiske forgrening, pan-tyrkiske nationalister. Han stemte ja til øgede beføjelser til Erdogan, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det afsluttende interview fortjener en nærmere gennemgang. Vi er i en tyrkisk klub i Brønshøj – kun mænd er tilstede. Jeg bemærkede, at man i baggrunden kunne se et billede af Alparslan Türkeş, De Grå Ulves grundlægger. Klubben beskrives ikke nærmere, og man får nemt det indtryk, at DR Nyheder bevidst undlod at gå i detaljer. Det skulle være et feelgood-indslag om herboende tyrkere, der på god demokratisk vis festede med te og frugt på valgaftenen. Og sådan blev det.

(Dokumentation: TV-avisen live fra De Grå Ulve-klub i Brønshøj, 16. april 2017)

Erkan Özden, TV-avisen (kurder): – Og så er min kollega Vicki Therkildsen også med fra et arrangement hvor en gruppe ja-sigere mødes, altså her i Danmark. Hvad er det der skal ske, der hvor du er?

Vicki Therkildsen, TV-avisen: Man har været samlet siden klokken 5 i eftermiddag, og der er te på bordene, der er frugt på bordene, og så er der så småt feststemning, for man har jo altså kunne danne sig et overblik hvordan resultatet sandsynligvis kommer til at se ud.

Taner, du er en af dem der stemte ja. Hvorfor gjorde du det?

Taner Oruc, ja-siger: Fordi jeg tror at Tyrkiet har gavn af, at blive styret på den måde der – af en mand. Sammen med sit folketing.

Vicki Therkildsen: Her i forsamlingen, hvor der er samlet en 30-40 mennesker på nuværende tidspunkt, der kommer man fortsat til at følge afgørelsen og muligvis også holde en lille smule fest.

(Taner Oruc, der stemte ja)

Den interviewede, der ønskede en stærk præsident, støtter tydeligvis De Grå Ulve. Ja, faktisk fandt arrangementet sted i lokaler tilhørende ‘Kopenhag Ülkü Ocağı’, ‘De Grå Ulve København’. Her lidt fra Wikipedia om terrororganisationen.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology; Se evt. tidligere post)

(Taner Oruc på Facebook, 18. februar 2017)

(Copenhagen Ulku Ocagi sendte live på Facebook, under TV-avisens besøg, 16. april 2017)

(‘Copenhagen Ulku Ocagi’, Frederikssundsvej 274c, Brønshøj)

Opdate. TV2 Nyhederne har talt med grønthandler Ali Afacan, der stemte ja fordi han syntes, at den nye grundlov er ‘mere demokratisk, end den gamle’. Han var en dem der var tilstede i ‘Copenhagen Ulku Ocagi’, og på Facebook deler han da også flittigt De Grå Ulve-materiale med Alparslan Türkeş og den nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli. Hans profilbillede mindes Slaget ved Manzikert i 1071, hvor seldsjukkerne under Alp Arslan besejrede Det Byzantinske Rige, hvad gav tyrkiske nomader mulighed for at bosætte sig i bosætte sig i hele Anatolien.



4. marts 2017

DR Nyheders Ulrik Haagerup bliver leder af nyetablerede ‘Center for konstruktiv Journalistik’

“Det første man lærer i nazi-miljøet er mistroen til de etablerede medier”, berettede Niels Frid i et indslag på P1 om ‘Nazitøsen’ Anna-Lena Joners Larsson i går, hvad viste sig at være en genudsendelse. Det var egentligt ikke en bloghistorie, men når nu jeg kom til at overhøre Mennesker og Medier på samme kanal i dag, så udgør det en passende introduktion. Det skal være lidt suspekt, ikke at betragte journalister som objektive orakler.

DR Nyheders Ulrik Haagerup var i studiet for at fortælle om begrebet konstruktive nyheder, og sit kommende job som leder af det nyetablerede ‘Center for konstruktiv journalistik’ i Århus. Han forklarede, at han havde gjort konstruktivitet til en integreret del af TV-avisen, og påpegede at TV2 Nyhedernes ‘19 Inspiration‘ var et eksempel på hvorledes nyhedshistorier får en mere løsningsorienteret karakter.

DR bragte på samme måde “hver aften 1-2-3 historier som bygger ovenpå afdækningen af et problem”, lød det. På spørgsmålet om hvad der skulle væk for at gøre plads til konstruktive nyheder, forklarede Haagerup, at man havde neddroslet kriminalstoffet.

“… der er jo masser der skal fjernes, vi har jo i DR de seneste år skåret ned på vores dækning af banal kriminalitet, som bare handler om udrykninger, ulykker eller et eller andet, som i virkelighed ikke rigtigt er væsentligt for os alle sammen – det er en enkeltstående begivenhed…” (Ulrik Haagerup, 3. marts 2017)

Tidligere i samme udsendelse kunne man høre Laura Na Blankholm fra foreningen ‘Ansvarlig Presse’, og selvom Ulrik Haagerup med privatadresse ved Mossøs bred givetvis er mindre radikal end en tidligere Modkraft-redaktør, så handler det tydeligvis om at bevare centrum/venstres definitionsmagt – på trods af virkeligheden. Fra TV2 Online – Derfor forlader Ulrik Haagerup DR.

Han begrunder selv jobskiftet med, at verden har brug for mere af det, som han selv kalder konstruktiv journalistik.

– Vores problem er, at den måde vi vinkler på, den måde vi ser tingene på, det vi synes er gode historier, kommer til at skævvride virkeligheden, så folk tror, at verden er meget værre, end den i virkeligheden er. Og det er da ikke vores (mediernes, red.) opgave, siger han TV 2.

Han forlader derfor chefjobbet i DR for at være med til at præge journalistikken i en mere konstruktiv retning med større fokus på løsninger frem for historier om død og ødelæggelse.

Han mener, at der sjældent har været et større behov for ‘ordentlig journalistik’ end nu. Som eksempler nævner han udbredelsen af falske nyheder, valget af Donald Trump som præsident i USA og en generel mangel på tillid til politikere, medier og andre autoriteter.

(Collage: ‘En konstruktiv nyhed’, Ulrik Haagerup og udsigten fra Mossøs bred)



5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.



26. juli 2016

Korrespondent: ‘ingen sammenhæng’ mellem episoderne, Alle havde ‘anden etnisk baggrund end tysk’

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en udgave af TV-avisen eller Nyhederne fra start til slut. Det virker som spild af tid, og ligeså iscenesat som flugten fra Fox river-fængslet i første sæson af Prison Break, der til gengæld er væsentligt mere underholdende. Hvor flugten i Prison Break kompliceres af tilfældigheder, så kompliceres nyhedsudsendelser af virkelige hændelser. Det der ikke kan ignoreres, skal masseres på plads.

Herunder et interview med DR’s tysklandskorrespondent Michael Reiter, der ikke mener, at der er nogen sammenhæng mellem økseangrebet i Würzburg, masseskyderiet i München, macheteangrebet i Reutlingen og selvmordsbomberen i Ansbach. Hændelser begået af tre flygtninge, to syrere og en ‘afghaner’, samt en iransk efterkommer. To af episoderne havde et islamistisk motiv, de øvrige var formentligt affekter af masseindvandringen (æresrelateret, mobbet af tyrkere/arabere).

Hvis Michael Reiter undrer sig over, at de fire episoder giver Alternative für Deutschland vind i sejlene, så er det en ‘fejl 40’. Der er intet paradoks, og man kunne omvendt spørge: Betyder virkelighedens begivenheder noget for Reiter, og dem der bifalder Merkels åbne grænser?

Fra DR Online – DR-korrespondent i Tyskland: Selv når det ikke er terror, føles det sådan.

Der er åbenlyst ingen sammenhæng mellem den seneste uges fire voldelige angreb i Tyskland. Men for mange tyskere føles det som terror, selv når det ikke er det, siger DR’s Tyskland-korrespondent Michael Reiter. …

De voldomme begivenheder kan meget vel give den islam- og indvandringskritiske tyske højrefløj ekstra vind i sejlene, vurderer Michael Reiter. For alle gerningsmænd har anden etnisk baggrund end tysk.

– For det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland er det vand på møllen…, siger Michael Reiter.”

(Michael Reiter på Twitter, 2016)



14. juli 2016

DR Nyheders Ulrik Haagerup på ARD: Vi var politisk korrekte, ensidige, ignorerede fakta, bedrev politik

Med tanke på Pegida, AfD og ‘Lügenpresse’-parolen bragte tyske ARD mandag aften en 45 minutter lang egenproduceret dokumentar med titlen Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt? Hvad kan medierne gøre for at genvinde tilliden? I udsendelsen optrådte DR Nyheders Ulrik Haagerup som et lys i mørket, et faktum der siger en del om journalistikken i Merkels Tyskland. (Tip: Mogens Justesen)

Speak: Ulrik Haagerup, DR Nyheder. Han har fulgt den tyske mediedækning, og mener det udgør en risiko.

Ulrik Haagerup: Medietoppen og den politiske elite, vil ikke forstærke sociale strømninger, som de husker fra historien. Det er forståeligt: Ingen kan lide fascister. Men det har skabt en politisk korrekthed, når vi medier på grund af frygt, ignorerer væsentlige fakta og meninger. Så laver vi ikke journalistik, men politik. Folk straffer os for det: ‘Jer har vi ikke tillid til mere!’ Det gør de ret i.

Speak: Med denne mistillid, konfronterede han redaktionen. Haagerup ville genvinde den tabte tillid. Han ændrede radikalt arbejdsgangene. I dag er hans udsendelse den mest troværdige i landet.

Ulrik Haagerup: Vi holdt spejlet op foran os selv, og sagde: ‘Ja, vi er ensidige.‘ Til konferencer har vi ikke talt om journalistik, vi har talt om vi kunne lide synspunktet.

Speak: Haagerups redaktion står nu stærkere i forhold til balancen. De behandler eksempelvis Danmarks højrepopulister som ethvert andet parti. I indledningen til succeshistorien, står den ubekvemme tanke: Måske har kritikerne ret.

Ulrik Haagerup: Hvis seerne ikke er tilfredse, er problemet ikke seernes, men vores. Du må ændre et eller andet. Journalister er bedre til at tale end at høre efter. Måske skal vi nogle gange høre hvad kritikerne har at sige.

(Ulrik Haagerup på ARD, 11. juli 2016: Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt?)

Oploadet Kl. 10:58 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”



11. maj 2016

Holbæk: 39-årig mand stukket med kniv af 13-årig AEH’er – “… kendte tilsyneladende ikke hinanden.”

Selv hvis den 39-årige var forblødt i Bysøparken, så havde det ikke givet et indslag i hverken TV-avisen eller TV2 Nyhederne. Var den unge gerningsmand blevet fyret som flaskedreng på grund islamistiske sympatier, så havde det derimod været væsentligt. Ja, faktisk også, hvis han var blevet ansat. Så var det en historie om vellykket integration, ’19-Inspiration’-classic. Fra Sjællandske Nyheder – 39-årig stukket med kniv og slået i hovedet.

“Tirsdag klokken 15.20 blev en 39-årig mand fra Vanløse stukket i sin venstre arm med en kniv og slået i baghovedet i Bysøparken i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var gerningsmanden en ung dreng af anden etnisk oprindelse end dansk, som efterfølgende kørte fra stedet på en scooter. Han er stadig på fri fod.

– De to kendte tilsyneladende ikke hinanden. Den 39-årige er en del af det miljø, der er i Bysøparken, men hvad der er gået forud for episoden, ved vi ikke præcist, siger Carsten Andersen, som er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ordensmagten fik efter episoden i går fat i en 13-årig dreng, som var blevet udpeget som passager på scooteren.”

Oploadet Kl. 22:38 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper