8. juli 2017

Flere tusinde tilrejsende venstreradikale smadrer Hamborg, 200 betjente såret: Blot ‘demonstranter’…

Jeg bruger sjældent store ord, og det lyder ganske givet lidt konspiratorisk, men mediernes dækning af de politiske fløje kan ikke være så stringent skævvredent uden en form for redaktionel styring. Hvor en højreekstremist typisk er mand der hænger klistermærker op, så kan man som revolutionær venstreorienteret kaste med brosten under parolen ‘Welcome to hell’ uden at blive associeret med venstreekstremisme.

Den yderste venstrefløj, også den danske, har mobiliseret i flere måneder, og resultatet ser vi nu i Hamborg. “Vi har aldrig oplevet så meget had og vold”, forklarer politiets talsmand, Timo Zill til Die Welt. Mere end 200 betjente er ifølge Deutschlandfunk såret ved de velorkestrerede optøjer.

Fra København arrangeres busturen af ‘Revolutionære Antifascister’, som en del af det fællesnordiske ‘Autonomous Revolutionary Nordic Alliance’. Selvom centrale begreber er anti-kapitalisme og revolution, så portrætteres de desuagtet som ikke-ideologiske ‘demonstranter’.

Politiken har talt med Asbjørn Nielsen, der ifølge avisen tilhører ‘den fredelige demonstrant-gruppe Colour The Red Zone’, der forsøger at sabotere topmødets afholdelse. En halvhjertet fortælling om politivold, og ikke et ord om det faktum, at Asbjørn Nielsen er international sekretær i Socialistisk Ungdomsfront. En erklæret revolutionær organisation, der forsøger at omstyrte det parlamentariske demokrati med marxisme og brosten.

Torsdag aften bragte TV-avisen en kort sekvens med danske Jeanette Kusk, der for rullende kamera forklarede, at ‘civil ulydighed og vold’ var noget der vandt kampe. Det var ikke nok til at give hende en venstreekstremisme-etikette, og det blev naturligvis heller ikke fortalt at hun – i lighed med Asbjørn Nielsen, er højtplaceret i Socialistisk Ungdomsfront.

Jeanette Kusk, SUF: Civil ulydighed og vold er noget af det der har vundet allerflest kampe gennem tiden.

DR-vært: Jeanette Kusk er en af de demonstranter, der er taget til Hamborg til international anti-kapitalistisk demonstration i anledning af G20-topmødet.

(Socialistisk Ungdomsfront: Asbjørn Nielsen, International sekretær & Jeanette Kusk, Jyllandssekretær)

Her lørdag eftermiddag bringer DR Online et interview med ‘den 25-årige politiske aktivist Rune Popp’, der i lighed med de to øvrige også er revolutionær venstreradikal organiseret i Socialistisk Ungdomsfront. Han mener politiet eskalerede kampene. Quelle surprise. Venstreekstremister søger kampen, taber stort, og græder efterfølgende ud i massemedierne som tilfældige ‘demonstranter’ uden fløjtilknytning.

(Rune Mygind Popp, Skolingsgruppen, Socialistisk Ungdomsfront)

“Socialistisk UngdomsFront slås for et andet system. … I stedet skal der skabes et reelt demokratisk, socialt og økologisk samfund. Et socialistisk samfund. Det forudsætter en total afskaffelse af kapitalmagten – derfor er Socialistisk UngdomsFront en revolutionær organisation. Vi tror ikke på, at de økonomiske magthavere vil afgive deres privilegier frivilligt. Derfor er reformer ikke nok.” (Socialistisk Ungdomsfront, Minimumsprogram)

Billeder.

(‘Ingen kapitalister i vores gader’; Deutsche Welle)

(Erhvervsdrivende udsættes for hærværk og tyveri; Foto: Deutsche Welle)

(Private får afbrændt deres biler: Foto: Facebook)

Apropos.

“Tip #55: På vej til G20? Senere på ugen løber G20-topmødet i Hamburg af stablen. Det betyder massive protester – og massiv repression. Tænk derfor på..

Om det er nødvendigt at medbringe din smartphone eller om du midlertidigt kan skifte til en dumbphone uden alle dine fotos og indlogget facebookprofil?
Om det er smart at rende rundt og tage fotos dernede? Hvis din telefon/kamera bliver beslaglagt (det sker!), så kan det gå udover dine kammerater.
– At lade være med at gøre arbejdet lettere for grænsepolitiet end højst nødvendigt: Raidhuer, handsker (i juli…), tjald og lignende er en sikker returbillet.”
(‘Sikkerhedstips’ på Facebook, 3. juli 2017)



17. april 2017

Herboende tyrkere stemte ja: TV-avisen sendte live fra Brønshøj, hvor ‘De Grå Ulve København’ festede

Recep Erdogan vandt knebent gårsdagens folkeafstemning om øgede magtbeføjelser til ham selv, men som Ekstra Bladet kan fortælle, så var der faktisk større tilslutning til Erdogan blandt herboende tyrkere end der var i Tyrkiet. Hele 60,4 procent stemte ja til forfatningsændringen.

DR Nyheder bragte et yderst illustrativt indslag i 18.30 TV-avisen. Først et interview med ‘Nej-initiativet’ anført af kurdiske Mustafa Topal, der frygtede diktatur og islamisering. I baggrunden ses flere kvinder, ingen med slør.

Dernæst et interview med næstformanden for ‘Tyrkisk-Skandinavisk Forening’ en Levent Ökten, der for et par år siden som talsmand for ‘Landsforening for Tyrkiske Foreninger’ opponerede imod et københavnsk mindemærke for Det Armenske Folkedrab. Han er aktiv i ‘MHP Danimarka‘, De Grå Ulves politiske forgrening, pan-tyrkiske nationalister. Han stemte ja til øgede beføjelser til Erdogan, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det afsluttende interview fortjener en nærmere gennemgang. Vi er i en tyrkisk klub i Brønshøj – kun mænd er tilstede. Jeg bemærkede, at man i baggrunden kunne se et billede af Alparslan Türkeş, De Grå Ulves grundlægger. Klubben beskrives ikke nærmere, og man får nemt det indtryk, at DR Nyheder bevidst undlod at gå i detaljer. Det skulle være et feelgood-indslag om herboende tyrkere, der på god demokratisk vis festede med te og frugt på valgaftenen. Og sådan blev det.

(Dokumentation: TV-avisen live fra De Grå Ulve-klub i Brønshøj, 16. april 2017)

Erkan Özden, TV-avisen (kurder): – Og så er min kollega Vicki Therkildsen også med fra et arrangement hvor en gruppe ja-sigere mødes, altså her i Danmark. Hvad er det der skal ske, der hvor du er?

Vicki Therkildsen, TV-avisen: Man har været samlet siden klokken 5 i eftermiddag, og der er te på bordene, der er frugt på bordene, og så er der så småt feststemning, for man har jo altså kunne danne sig et overblik hvordan resultatet sandsynligvis kommer til at se ud.

Taner, du er en af dem der stemte ja. Hvorfor gjorde du det?

Taner Oruc, ja-siger: Fordi jeg tror at Tyrkiet har gavn af, at blive styret på den måde der – af en mand. Sammen med sit folketing.

Vicki Therkildsen: Her i forsamlingen, hvor der er samlet en 30-40 mennesker på nuværende tidspunkt, der kommer man fortsat til at følge afgørelsen og muligvis også holde en lille smule fest.

(Taner Oruc, der stemte ja)

Den interviewede, der ønskede en stærk præsident, støtter tydeligvis De Grå Ulve. Ja, faktisk fandt arrangementet sted i lokaler tilhørende ‘Kopenhag Ülkü Ocağı’, ‘De Grå Ulve København’. Her lidt fra Wikipedia om terrororganisationen.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology; Se evt. tidligere post)

(Taner Oruc på Facebook, 18. februar 2017)

(Copenhagen Ulku Ocagi sendte live på Facebook, under TV-avisens besøg, 16. april 2017)

(‘Copenhagen Ulku Ocagi’, Frederikssundsvej 274c, Brønshøj)

Opdate. TV2 Nyhederne har talt med grønthandler Ali Afacan, der stemte ja fordi han syntes, at den nye grundlov er ‘mere demokratisk, end den gamle’. Han var en dem der var tilstede i ‘Copenhagen Ulku Ocagi’, og på Facebook deler han da også flittigt De Grå Ulve-materiale med Alparslan Türkeş og den nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli. Hans profilbillede mindes Slaget ved Manzikert i 1071, hvor seldsjukkerne under Alp Arslan besejrede Det Byzantinske Rige, hvad gav tyrkiske nomader mulighed for at bosætte sig i bosætte sig i hele Anatolien.



4. marts 2017

DR Nyheders Ulrik Haagerup bliver leder af nyetablerede ‘Center for konstruktiv Journalistik’

“Det første man lærer i nazi-miljøet er mistroen til de etablerede medier”, berettede Niels Frid i et indslag på P1 om ‘Nazitøsen’ Anna-Lena Joners Larsson i går, hvad viste sig at være en genudsendelse. Det var egentligt ikke en bloghistorie, men når nu jeg kom til at overhøre Mennesker og Medier på samme kanal i dag, så udgør det en passende introduktion. Det skal være lidt suspekt, ikke at betragte journalister som objektive orakler.

DR Nyheders Ulrik Haagerup var i studiet for at fortælle om begrebet konstruktive nyheder, og sit kommende job som leder af det nyetablerede ‘Center for konstruktiv journalistik’ i Århus. Han forklarede, at han havde gjort konstruktivitet til en integreret del af TV-avisen, og påpegede at TV2 Nyhedernes ‘19 Inspiration‘ var et eksempel på hvorledes nyhedshistorier får en mere løsningsorienteret karakter.

DR bragte på samme måde “hver aften 1-2-3 historier som bygger ovenpå afdækningen af et problem”, lød det. På spørgsmålet om hvad der skulle væk for at gøre plads til konstruktive nyheder, forklarede Haagerup, at man havde neddroslet kriminalstoffet.

“… der er jo masser der skal fjernes, vi har jo i DR de seneste år skåret ned på vores dækning af banal kriminalitet, som bare handler om udrykninger, ulykker eller et eller andet, som i virkelighed ikke rigtigt er væsentligt for os alle sammen – det er en enkeltstående begivenhed…” (Ulrik Haagerup, 3. marts 2017)

Tidligere i samme udsendelse kunne man høre Laura Na Blankholm fra foreningen ‘Ansvarlig Presse’, og selvom Ulrik Haagerup med privatadresse ved Mossøs bred givetvis er mindre radikal end en tidligere Modkraft-redaktør, så handler det tydeligvis om at bevare centrum/venstres definitionsmagt – på trods af virkeligheden. Fra TV2 Online – Derfor forlader Ulrik Haagerup DR.

Han begrunder selv jobskiftet med, at verden har brug for mere af det, som han selv kalder konstruktiv journalistik.

– Vores problem er, at den måde vi vinkler på, den måde vi ser tingene på, det vi synes er gode historier, kommer til at skævvride virkeligheden, så folk tror, at verden er meget værre, end den i virkeligheden er. Og det er da ikke vores (mediernes, red.) opgave, siger han TV 2.

Han forlader derfor chefjobbet i DR for at være med til at præge journalistikken i en mere konstruktiv retning med større fokus på løsninger frem for historier om død og ødelæggelse.

Han mener, at der sjældent har været et større behov for ‘ordentlig journalistik’ end nu. Som eksempler nævner han udbredelsen af falske nyheder, valget af Donald Trump som præsident i USA og en generel mangel på tillid til politikere, medier og andre autoriteter.

(Collage: ‘En konstruktiv nyhed’, Ulrik Haagerup og udsigten fra Mossøs bred)



5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.



26. juli 2016

Korrespondent: ‘ingen sammenhæng’ mellem episoderne, Alle havde ‘anden etnisk baggrund end tysk’

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en udgave af TV-avisen eller Nyhederne fra start til slut. Det virker som spild af tid, og ligeså iscenesat som flugten fra Fox river-fængslet i første sæson af Prison Break, der til gengæld er væsentligt mere underholdende. Hvor flugten i Prison Break kompliceres af tilfældigheder, så kompliceres nyhedsudsendelser af virkelige hændelser. Det der ikke kan ignoreres, skal masseres på plads.

Herunder et interview med DR’s tysklandskorrespondent Michael Reiter, der ikke mener, at der er nogen sammenhæng mellem økseangrebet i Würzburg, masseskyderiet i München, macheteangrebet i Reutlingen og selvmordsbomberen i Ansbach. Hændelser begået af tre flygtninge, to syrere og en ‘afghaner’, samt en iransk efterkommer. To af episoderne havde et islamistisk motiv, de øvrige var formentligt affekter af masseindvandringen (æresrelateret, mobbet af tyrkere/arabere).

Hvis Michael Reiter undrer sig over, at de fire episoder giver Alternative für Deutschland vind i sejlene, så er det en ‘fejl 40’. Der er intet paradoks, og man kunne omvendt spørge: Betyder virkelighedens begivenheder noget for Reiter, og dem der bifalder Merkels åbne grænser?

Fra DR Online – DR-korrespondent i Tyskland: Selv når det ikke er terror, føles det sådan.

Der er åbenlyst ingen sammenhæng mellem den seneste uges fire voldelige angreb i Tyskland. Men for mange tyskere føles det som terror, selv når det ikke er det, siger DR’s Tyskland-korrespondent Michael Reiter. …

De voldomme begivenheder kan meget vel give den islam- og indvandringskritiske tyske højrefløj ekstra vind i sejlene, vurderer Michael Reiter. For alle gerningsmænd har anden etnisk baggrund end tysk.

– For det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland er det vand på møllen…, siger Michael Reiter.”

(Michael Reiter på Twitter, 2016)



14. juli 2016

DR Nyheders Ulrik Haagerup på ARD: Vi var politisk korrekte, ensidige, ignorerede fakta, bedrev politik

Med tanke på Pegida, AfD og ‘Lügenpresse’-parolen bragte tyske ARD mandag aften en 45 minutter lang egenproduceret dokumentar med titlen Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt? Hvad kan medierne gøre for at genvinde tilliden? I udsendelsen optrådte DR Nyheders Ulrik Haagerup som et lys i mørket, et faktum der siger en del om journalistikken i Merkels Tyskland. (Tip: Mogens Justesen)

Speak: Ulrik Haagerup, DR Nyheder. Han har fulgt den tyske mediedækning, og mener det udgør en risiko.

Ulrik Haagerup: Medietoppen og den politiske elite, vil ikke forstærke sociale strømninger, som de husker fra historien. Det er forståeligt: Ingen kan lide fascister. Men det har skabt en politisk korrekthed, når vi medier på grund af frygt, ignorerer væsentlige fakta og meninger. Så laver vi ikke journalistik, men politik. Folk straffer os for det: ‘Jer har vi ikke tillid til mere!’ Det gør de ret i.

Speak: Med denne mistillid, konfronterede han redaktionen. Haagerup ville genvinde den tabte tillid. Han ændrede radikalt arbejdsgangene. I dag er hans udsendelse den mest troværdige i landet.

Ulrik Haagerup: Vi holdt spejlet op foran os selv, og sagde: ‘Ja, vi er ensidige.‘ Til konferencer har vi ikke talt om journalistik, vi har talt om vi kunne lide synspunktet.

Speak: Haagerups redaktion står nu stærkere i forhold til balancen. De behandler eksempelvis Danmarks højrepopulister som ethvert andet parti. I indledningen til succeshistorien, står den ubekvemme tanke: Måske har kritikerne ret.

Ulrik Haagerup: Hvis seerne ikke er tilfredse, er problemet ikke seernes, men vores. Du må ændre et eller andet. Journalister er bedre til at tale end at høre efter. Måske skal vi nogle gange høre hvad kritikerne har at sige.

(Ulrik Haagerup på ARD, 11. juli 2016: Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt?)

Oploadet Kl. 10:58 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”



11. maj 2016

Holbæk: 39-årig mand stukket med kniv af 13-årig AEH’er – “… kendte tilsyneladende ikke hinanden.”

Selv hvis den 39-årige var forblødt i Bysøparken, så havde det ikke givet et indslag i hverken TV-avisen eller TV2 Nyhederne. Var den unge gerningsmand blevet fyret som flaskedreng på grund islamistiske sympatier, så havde det derimod været væsentligt. Ja, faktisk også, hvis han var blevet ansat. Så var det en historie om vellykket integration, ’19-Inspiration’-classic. Fra Sjællandske Nyheder – 39-årig stukket med kniv og slået i hovedet.

“Tirsdag klokken 15.20 blev en 39-årig mand fra Vanløse stukket i sin venstre arm med en kniv og slået i baghovedet i Bysøparken i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var gerningsmanden en ung dreng af anden etnisk oprindelse end dansk, som efterfølgende kørte fra stedet på en scooter. Han er stadig på fri fod.

– De to kendte tilsyneladende ikke hinanden. Den 39-årige er en del af det miljø, der er i Bysøparken, men hvad der er gået forud for episoden, ved vi ikke præcist, siger Carsten Andersen, som er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ordensmagten fik efter episoden i går fat i en 13-årig dreng, som var blevet udpeget som passager på scooteren.”

Oploadet Kl. 22:38 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


11. december 2015

Nyborg: ‘assalamu alaikum’ lød det fra ‘fremmødte danskere’, der hilste med flag, klapsalver og tårer…

Onsdag kom de første asylansøgere til Nyborg, og med hjælp fra ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’ blev det til et absurd indslag i TV-avisen. De så ikke ud til at være mange, og den ene af de to interviewede, eneste fra Nyborg – er radikal lokalpolitiker. Den folkelige forankring er ikke-eksisterende, og det ændrer 50-60 forvirrede personager ikke ved. Radikale der mener der vi skal tage godt imod ‘de nye medborgere’, en ældre kvinde der råbte ‘assalamu alaikum, en vinkende blondine, asylansøgernes trosfæller, og en broget flok fantaster der klapper ikke-danskerne i møde.

Koncentreret følelsesporno i den bedste sendetid, og der blev zoomet godt ind på en yndig syrisk pige, samt en dreng der ikke rigtig ved hvad han skal bruge papirflaget til. Fra DR Online – Asylansøgere får varm velkomst i Nyborg.

‘Welcome, welcome’ og ‘assalamu alaikum!’ lyder det fra den store menneskemængde, mens andre prøver sig på gebrokkent syrisk. Uanset sprog er velkomsten varm fra de mange fremmødte danskere, der vinker og vajer med de små røde og hvide dannebrogflag. …

Af de 59 asylansøgere er 49 børn. Derfor var der også lidt sødt til at lokke de små poder ud af bussen. Blandt andet brunkager og appelsiner, som blev taget imod med kyshånd.”

(Ritzau-medarbejder Henrik Mikaelsen i ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’, 9. december 2015)

“Hvis nogen har brug for at pushe gode historier eller i øvrigt tale pressestrategi, så skriv til mig på fb eller send mig en mail – hnm@ritzau.dk.” (Henrik Mikaelsen, Ritzaus Bureau, tidl. Fyens Stiftstidende, DR Nyheder, Berlingske)

Diverse.

“En eller flere borgere har klistret skilte med budskabet ‘Nej tak’ og ‘Ikke velkommen, nej tak’ op på asylcenteret. … ‘Vi sagde nej, Inger’ står der på en af ruderne på asylcenteret Strandvænget i Nyborg. Skiltene er klistret på ruderne natten til onsdag.” (TV2 Online, 9. december 2015)

“I dag flyttede de første af i alt 500 asylansøgere ind på den gamle sociale institution Strandvænget i Nyborg. Asylcenteret er blevet gennemtrumfet af integrationsminister Inger Støjberg med en særlov i hånden, og det har vakt en del vrede og bekymring i byen. I nattens løb blev der da også hængt sedler op, der sagde nej tak til de nye indbyggere, men de sedler var pillet ned og dannebrogsflagene fundet frem, da beboerne så rullede ind.” (TV-avisen, 9. december 2015)

“Ifølge flere nyborgensere skal man ikke tage skiltene for en generel holdning til gæsterne. – Jeg tror, at det bunder i uvidenhed eller nervøsitet, som måske er ubegrundet. Jeg tror, de har gjort det, fordi de ikke ved, hvilken indflydelse det får for byen, men jeg tror ikke, at det får den store betydning, siger Henrik Lange (journalist, Kim), som bor i Nyborg, til DR Fyn.” (DR Fyn, 9. december 2015)

“Bussen bliver langsomt tømt. … Hurtigt tilbyder en række venligboere deres hjælp til at bære de tungere tasker og poser. Ude ved siden står Emina Kabur. Hun kan ikke helt skjule den lille tåre, der langsomt løber ned af kinden på hende, mens de to forskellige grupper hjælper hinanden.” (Fyens.dk, 9. december 2015)

“Efter ankomsten fik de nye beboere udleveret køkkenting, og senere onsdag bliver de taget med til et supermarked og introduceret for lokalsamfundet i Nyborg.” (TV2 Online, 9. december 2015)



8. december 2015

Professor Peter Sandøe: DR brugte “.. mig til at drage en konklusion, jeg selv eksplicit tager afstand fra”

Da først det kom frem at forskningsminister Esben Lunde Larsen var ‘højkristen’, gik medie-Danmark i selvsving. DRs bidrag til hetzen var en plagiathistorie, der viste sig ikke at holde vand. Indholdschef i DR Online Sandy French beklagede efterfølgende, men det ville være bedre hvis danskerne ikke blev tvunget til at finansiere de rødes kampagner mod enhver form for borgerlighed. Fra BT – Trækker sig fra kritisk DR-historie om V-minister: ‘Deres journalistik er tendentiøs’.

“I indslaget i TV Avisen udtaler forskellige eksperter sig kritisk om Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling. En af dem, professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen, sagde til kameraet:

‘Selv om det er sjusk, så er det alligevel plagiat,’ og sagde at det er i strid med reglerne.

Herefter begynder interviewet med Peter Sandøe, hvis ord som ekspert vejer langt tungere end de foregående, eftersom han er næstformand i det udvalg, der er sat i verden for at vurdere god videnskabelig praksis på Københavns Universitet. Oplægget til interviewet med Peter Sandøe lyder:

‘Samme holdning deler Peter Sandøe, der i dag er næstformand i praksisudvalget på Københavns Universitet.’

Problemet er bare, at professoren var uenig.

‘Jeg blev ved med at sige, at man var nødt til at se på, om det kun var det ene citat, der var tale om, eller om der var andre ting, der pegede på, at der var tale om noget forsætligt eller groft uagtsomt. Jeg sagde i flere omgange til de to tilstedeværende journalister, at hvis der kun var tale om det ene citat, så var der ikke så meget at komme efter,’ siger Peter Sandøe og fortsætter:

‘Og så klipper de mig med det meget stramme citat, som kun gengiver halvdelen af mit synspunkt. For hver gang jeg sagde, at der kunne være tale om plagiat, nævnte jeg også mit forbehold og gjorde meget ud af at understrege det. Når DR så ikke bringer det, bruger de mig til at drage en konklusion, jeg selv eksplicit tager afstand fra,’ forklarer han og kalder DRs journalistik for »tendentiøs«.”

(TV-avisen, 25. november 2015 kl. 21.30 – Indslaget er ændret)

Apropos.

“Forleden betegnede Ekstra Bladet tidsskriftet Nomos for NoMus, og postulerede det var en forkortelse for ‘No Muslims’. Jesper Rosenløv følger sagen til dørs på sitet. Det har vist sig at journalisten Torben Rask Laursen har den underlige forkortelse fra Sandy French (Københavner-redaktionen). Hun hævder hun har det fra anonym kilde, og her står det fast. Uriaslæsere vil huske Sandy French fra hendes tid på Information, blandt andet for sine smæde-artikler med Rasmus Lindboe som medforfatter om Søren Krarup og Henrik Gade Jensen. Førstnævnte kaldt antisemit, sidstnævnte associeret med nazismen og fyret fra sit job som Tove Fergos pr-rådgiver. (Gade Jensen vandt i retten).” (Uriasposten, 2006)

“Sandy French er blandt de ledere, der får en helt ny cheftitel. Hun skal være indholdschef – det vil sige en slags journalistisk chefredaktør for alle fagredaktioner, der ikke tidligere har været samlet under én fælles leder.” (Journalisten.dk, 2015)

Oploadet Kl. 01:44 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper