TV2 News sendte torsdag eftermiddag live fra Landstingssalen på Christiansborg, og det var en lidt blandet affære. Det var ubetinget godt, at den gennemsnitlige dansker fik mulighed for at høre Hedegaard mfl. uforkortet og ufiltreret, men omvendt var den indledende studiedebat med Politiken-blogger Rune Engelbrecht og Ekstra Bladets Poul Madsen ubeskrivelig perfid. Studieværten bar ved til bålet, og et interview med kulturmarxisten Ejvind Hansen pegede alle i samme retning. Poul Madsen forklarede blandt andet, at dagens talere alle en samling folk der mente det samme.

Et hurtigt kik på talerlisten, fortæller at der var repræsentanter for hele spektret, med kommunisterne som en naturlig undtagelse. Lidt under halvdelen var liberale (eks. LA’s Simon Emil Amnitzbøl), flere var konservative (eks. TFS’s Katrine Winkel Holm), men der var også plads til socialdemokrater (eks. Ole Hækkerup) og socialister (SF’s Jesper Petersen), samt enkelte der værdipolitisk henseende tilhører den yderste venstrefløj (eks. radikale Rasmus Helveg Petersen).

(Lars Hedegaard, 21. februar 2013)

Katrine Winkel Holm lagde hårdt ud, og pointerede blandt andet at Politiken-redaktører fastholder at ytringsfriheden ikke er truet, selvom avisens hovedkvarter har skærpet sikkerhedskontrol, som en konsekvens af mere eller mindre vellykkede terroraktioner på vestlig grund. Specifikt nævnes dommen over ‘Jihad Jane’ (point taken), der planlagde at myrde Lars Vilks.

Højdepunktet var selvfølgelig Lars Hedegaards tale, og han skuffede heller ikke denne gang. “Nothing in life is so exhilarating as to be shot at without result.” skrev krigskorrespondenten Winston Churchill tilbage i 1898, og selvom stilen ikke helt er Churchills, så forstår han i sandhed at bruge sproget. Talen kan ses i sin helhed her.

“Dagen efter mord­for­sø­get blev jeg ken­de­lig rørt, da jeg læste leder­ar­tik­lerne i bl.a. Poli­ti­ken og Eks­tra Bladet – i hvert fald begyn­del­sen af lederne, hvor der stod dyre ord om den umis­te­lige ytrings­fri­hed og hvor for­kert det var at slå mig ihjel. Men jeg fik ikke brug for ret mange kle­enexer til at tørre øjnene. Det viste sig nem­lig, at leder­skri­ben­terne benyt­tede atten­ta­tet til atter at for­tæ­lle deres læsere, hvil­ket usselt og racis­tisk kryb jeg er. Og da jeg var fær­dig med disse og andre skriverier om min sag, var jeg næs­ten selv ved at hælde til den ansku­else, at det nok ville have været bedst for lan­det og men­neske­he­dens frem­tid, om atten­tat­man­den havde været noget bedre til at ramme.

Så blev jeg både glad og stolt over at se en politi­mand cite­ret for den opfat­telse, at mord­for­sø­get kunne skyl­des jalousi. Man kunne måske fore­stille sig, at den ca. 25-årige drabs­mands kone – eller en af hans koner – har et godt øje til mig, hvil­ket har fået den despe­rate mand til at skyde sin rival. Næs­ten alle – ven­ner som fjen­der – tror imid­ler­tid, at atten­ta­tet er for­årsa­get af noget jeg har sagt eller skre­vet – og altså er et for­søg på at for­hindre mig i at sige eller skrive mere. …

Siden Trykke­fri­heds­sel­ska­bet star­tede i slut­nin­gen af 2004 er vi år ud og år ind ble­vet beskyldt for at være frem­med­f­jendske, racis­tiske, højre­eks­tre­mis­tiske – og slet ikke inter­esse­ret i ytringsfriheden.

Det mor­somme er, at hvis man kik­ker på de mange gæs­ter, vi i årenes løb har invi­te­ret til Køben­havn, så er mindst halv­de­len af det man ple­jer at kalde ”anden etnisk her­komst” – folk fra fors­kel­lige ara­biske lande, Pakis­tan, Indien, Kina, Rus­land osv. – vi har også haft svens­kere på besøg.

Men pres­sen har med få und­ta­gel­ser ikke inter­esse­ret sig en døjt for, hvad der er ble­vet sagt og dis­ku­te­ret på disse møder, hvor enhver har kun­net komme, og hvor ordet har været frit. Ingen fra Dan­marks Radio eller de fine aviser har gidet komme og rap­por­tere om, hvad vore mange inter­es­sante gæs­ter har haft at berette.

Hvis en af os fra TFS deri­mod er kom­met for skade at frem­sætte blot en enkelt ube­tænk­som bemærkning, har de været over os som høge. Der kan man se, hvilke umen­nes­ker vi er, og hvor­dan vores egent­lige for­mål er at ind­føre et fascis­tisk tyranni med lynch­nin­ger og gaskamre, og hvad der ellers hører til. …

I dette land kan man uden mindste risiko stå frem og sige, at der natur­lig­vis vil blive ind­ført sha­ria med alt hvad det inde­bæ­rer af bar­ba­riske straffe og under­tryk­kelse. Man kan uden at nogen krum­mer et hår på ens hoved udtale, at utug­tige kvin­der natur­lig­vis skal have kas­tet sten i hovedet, ind­til de dør, og at mus­li­mer, der ven­der islam ryg­gen, selv­føl­ge­lig skal slås ihjel. Hvis man deri­mod siger eller skri­ver, at det altså er, hvad islam går ud på, så kan man regne med racisme­be­skyld­nin­ger, straffe­sa­ger og – som vi nu kan se – mordforsøg.

Dem, der udslyn­ger racisme­be­skyld­nin­ger mod andre men­nes­ker og for­lan­ger, at de skal fra­ta­ges ytrings­fri­he­den og have deres menin­ger for­budt, må føle sig meget sikre. De kan slet ikke fore­stille sig, at det en dag kan komme der­til, at det er deres menin­ger, der skal for­by­des… Hvor­dan kan man vide, at de klok­ker, der i dag rin­ger for de onde, ikke en dag vil ringe for dem, der opfat­ter sig som de gode?“

For yderligere om konferencen anbefaler jeg Dispatch International, Den Korte Avis og ikke mindst Snaphanen.

Flere medier fortæller, at Slimane Hadj Abderrahmane fornyligt er død i kampe i Syrien, og som forventet er der ingen refleksion over det faktum at en jihadist der foragtede det menneskeskabte demokrati, døde i en kamp for det medierne under andre omstændigheder ser som et demokratisk alternativ til Assad-styret. Fra TV2.

“… på Facebook skriver Islamisk Budskab, at Slimane Hadj Abderahmane i sidste uge døde ved fronten i Syrien og således blev martyr. Her er der indsamlinger til mandens kone og to børn – og i en moske på Nørrebro i København bliver Slimane Hadj hyldet som islamisk kriger. Slimane Hadj Abderrahmane var et kendt ansigt her ved Taiba­moskéen på Nørrebro. …

- Han er en martyr, fordi han er rejst. Han forlod den her verden. Han forlod sine venner og sine kammerater. Han forlod alt, hvad han elsker og han gik ud og kæmpede mod en diktator. Det er rigtigt at føre hellig krig mod diktatoren. Han kæmpede for menneskeheden, fortsætter han.”

Slimane Hadj Abderrahmane var danmarks eneste Guantanamo-fange, og det er præcist 10 år siden Ekstra Bladet satte navn på, og problematiserede USA’s behandling af global-jihadister, der i sagens natur hverken er almindelige kriminelle eller en hær som defineret i diverse konventioner. Det var ikke nemt at gøre en så ekstrem skikkelse til darling, men guderne skal vide at det blev forsøgt. Herunder tilfældige eksempler.

“Slimane er blevet behandlet tarveligere, end den værste massemorder eller narkotikaforbryder bliver det. Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møllers kujonagtige optræden over for storebror i Washington er muliggjort af fangens anonymitet. Jo mindre offentligheden ved om et menneske, desto mindre interesse kan der rejses for det. Fra i dag er dette luskeri slut. … den unge mand er bedst tjent med at få et navn og et ansigt. … Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at sikre Slimane Hadj Abderrahmane en fair retlig behandling?” (Ekstra Bladet, 27. februar 2003)

“Ekstra Bladet har sat et ansigt på den dansker, som i mere end et år har siddet i amerikansk fangenskab på Cuba. … Til disse rettigheder hører, at han enten stilles for en dommer og anklages for de forbrydelser, han måtte have begået, eller også skal han løslades, når krigen er forbi. Det er ikke en forbrydelse i sig selv at have været soldat, om det så har været i verdens mest usympatiske hær. … Det er vigtigt, at vi i vores samfund ikke bekæmper terrorismen ved at bøje regler. Gør vi det, kan terroristerne med god grund gnide sig i skægget, for så er det lykkedes at lokke os ud i den sump af lovløshed, hvor de selv har hjemme.” (Jørgen Poulsen, Dansk Røde Kors i Ekstra Bladet, 1. marts 2003)

“Den danske krigsfange på Guantánamo-basen på Cuba har nu fået en ny støttekomité. Den er gået i gang med at samle underskrifter for at få Danmark til at kræve den 29-årige udleveret til eventuel dansk retsforfølgelse. Bag komiteen står sygepleje-studerende Lars Johansen fra Helsingør og en kreds af venner. – Vi har intet personligt kendskab til den danske krigsfange, men føler trang til at protestere over regeringens utroligt svage holdning i forhold til USA, siger Lars Johansen til Ekstra Bladet.” (Ekstra Bladet, 1. marts 2003)

“- Vi bliver nødt til at involvere os for alvor i det her. Skuespilleren Lone Hertz, der samler underskrifter ind til støtte for den danske fange på Guantánamo-basen i Cuba, når hun er ude at optræde, er både overrasket og glad over den opbakning, hun møder. – Det er en helt ny og ukendt situation, vi står i, og som kræver, at vi involverer os seriøst. En dansk statsborger sidder som krigsfange på Cuba, men er frataget den retsbeskyttelse, han har krav på – både ifølge dansk og international lov. – Det er vi nødt til at forholde os til. Nøgternt og usentimentalt. Situationen er helt uacceptabel set ud fra dansk retsopfattelse, siger Lone Hertz til Ekstra Bladet.” (Ekstra Bladet, 8. marts 2003)

“Måske vil du eller jeg befinde os på den forkerte side af stregen i morgen. Måske vil vores synspunkter være de upopulære i næste uge. Måske vil du eller jeg komme i problemer under en rejse. Føles det så trygt at vide, at den danske regering måler vigtigheden af dine menneskerettigheder, efter hvor acceptable dine synspunkter er i det aktuelle politiske klima?” (Lars Johansen i Ekstra Bladet, 16. maj 2003)

“Hamid El Mousti, formand for støtteforeningen bag den danske Cuba-fange, tror ikke en døjt på ministeriets forsikring om, at 29-årige Slimane Hadj Abderrahmane fra Århus har det godt og trygt i den amerikanske Guantanamo-fangelejr i Cuba. Den københavnske lokalpolitiker for Socialdemokraterne er overbevist om, at også den danske fange udsættes for psykisk tortur, og at det danske Rehabiliterings Center for Torturofre har ret i sin frygt for Slimanes tilstand. – På baggrund af flere beretninger, senest fra i dag, frygter vi, at fangerne udsættes for torturlignende metoder, siger Tue Magnussen fra RCT.” (Ekstra Bladet, 21. maj 2003)

“»Det er jo fuldstændig vanvittigt. Nu må statsministeren da gøre noget. Men Anders Fogh Rasmussen er vel alt for optaget af igen at komme til at sidde til bords med Gud selv, George W. Bush.« Socialdemokraten Hamid El Mousti gemmer ikke de skarpe og sarkastiske kommentarer bagest i kommodeskuffen, når han taler om USAs behandling af de 660 fanger på Guantanamo-basen på Cuba.” (BT, 5. juni 2003)

“- Endelig er han fri. Slimane har været en brik i et politisk spil og har fået en uretfærdig behandling. Det var på tide, at han blev løsladt, siger Jakob Domino. … – Jeg glæder mig meget til at høre fra hans egen mund, hvad der skete i Afghanistan.
Jakob Domino er uden betænkeligheder parat til atter at lukke Slimane Hadj Abderrahmane ind i sit liv, når han vender hjem. Han opfatter muslimen Slimane som et amerikansk trofæ -et bevis på den totale krig mod terrorisme. - Han blev offer for et terror-hysteri, der mistænkeliggjorde en hel religion. Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og der findes åbenbart ingen beviser mod Slimane, siger Jakob Domino.” (Ekstra Bladet, 20. februar 2004)

“… fri, kan vi roligt gå ud fra, at det har været helt umuligt at stykke en anklage sammen mod ham. Derfor virker det også ejendommeligt, at den danske regering har så travlt med at forsikre, at han vil blive overvåget af efterretningsfolk. For hvorfor skygge en skyldfri mand? Det kan alene skyldes, at det var USA’s betingelse for at slippe ham fri. Den danske regerings politi adlyder altså ordrer fra Washington. … er det ikke et led i lokumsaftalen med USA… er spørgsmålet om erstatning for uberettiget fængsling. … De danske myndigheder burde hjælpe Slimane med at få dem. I stedet for kun at være optaget af at skygge ham.” (Ekstra Bladet, 20. februar 2004)

“Per Stig Møller er ikke bleg for selv at påtage sig æren for frigivelsen af den danske fange.” (BT, 20. februar 2004)

“- Slimane skal hjælpes af den danske stat. Han skal bl.a. have hjælp til at sagsøge USA, siger Mohammed Fahim, mens de sidste moské-gængere siver ud i det høje solskin efter bønnen i moskeen på Grimhøjvej i forstaden Brabrand.” (Ekstra Bladet, 21. februar 2004)

“Slimane Hadj Abderrahmane er ikke terrorist. … Men selv om Abderrahmane ikke er terrorist, så kunne han være blevet det. Han er politisk ekstremist… Den udbredte fordom om, at ekstremismen har sine rødder i gammeldags religiøsitet og ‘middelalderlige værdier’ fra det oprindelige hjemland, holder ikke. … Abderrahmanes engagement er ikke kun født i teenageårenes polariserede Algier, men i lige så høj grad foran en dansk fjernsynsskærm…” (Politiken, 6. juni 2004)

(Shia-muslimsk kasernebyggeri på Vibevej i Nordvest, februar 2013)

“Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen er gået såvidt, som at kalde Slimane Hadj Abderrahmane for et sandhedsvidne og kritiserer regeringen for ikke at have afdækket, at han havde været udsat for tortur under sit fangenskab. Over for det står, at Slimane Hadj Abderrahmane fortæller, at han underafhøringerne på Guantanamo stort set ikke omtalte den hårde behandling, han havde været udsat for under opholdet i Afghanistan. På Guantanamo-basen blev han endda behandlet godt. Og Politiets Efterretningstjeneste afviser, at de på noget tidspunkt er blevet tilført viden om torturlignende forhold. … Det mest interessante er måske, at Slimane Hadj Abderrahmane ikke har det fjerneste ønske om at blive omklamret og udnyttet i et hjemligt politisk spil. Han ønsker ikke at blive fremstillet som offer. Faktisk siger han direkte i bogen, at han udmærket forstår, hvorfor amerikanerne måtte gå hårdt til værks efter angrebet den 11. september 2001. Han har heller ikke noget at udsætte på de danske myndigheders håndtering af hans sag. For at understrege, at han ikke opfatter sig som offer, har han tilmed afvist henvendelser fra hele industrien af godgørende organisationer og institutioner: Fra center for torturofre til Amnesty International. De vil så gerne fremstille ham som et offer i USAs – og Danmarks – onde krig mod terroren. Han vil helst opfattes og behandles for det, han er: En muslimsk kriger, der om nødvendigt er parat til at gå i kamp at forsvare islam.“ (Horsens Folkeblad, 8. juni 2004)

Ekstra Bladet sætter i dag fokus på netbaseret børneporno. Det fortælles blandt andet, at det er umuligt, at tegne en klar profil af de net-pædofile, da det er ‘helt almindelige danskere’. Overskriften understreger pointen: ‘Perverse danskere’. Jeg har ændret lidt på overskriften for at understrege min pointe, og her tænker jeg mere på straffelovens § 266B end de foretrukne Google-søgeord i sex-forskrækkede islamiske lande.

(Ekstra Bladet, 1. januar 2013: Perverse danskere)

Endnu et afsnit i føljetonen om den velfungerende multikultur. Læs det hele på EB.dk – Juleeventyr i Gellerup: Truende bøller stjal chihuahua (se evt. Skræppebladet).

“- Vores lille chihuahua-hvalp på 7 mdr. blev stjålet uden for Netto på Jernaldervej i Aarhus af 2 unge drenge af anden etnisk baggrund. De blev filmet af Netto’s video overvågning.

- Vidner, som de også truede, så dem køre mod Bazar Vest og Toveshøj som ligger ved Gellerup Planen i Brabrand.

Så dramatisk begynder Tinna M et indlæg til Ekstra Bladet, hun har givet overskriften ‘En solskinshistorie fra det virkelige liv’. For læs selv hvad der videre skete efter det voldsomme hundetyveri:

- Vores datter cyklede straks i Bazar Vest for at spørge folk, om der var nogen der havde set de 2 drenge og hunden. Hun blev mødt med stor hjælpsomhed og mange tilbød deres hjælp. 2 unge mænd tilbød at køre hende rundt i Gellerup og lede efter hunden.

Efter flere timers leden besluttede de 2 unge mænd, at min datter skulle ha noget mad, da hun da måtte være sulten, de købte noget mad til hende og ville overhovedet ikke høre tale om at hun skulle betale for det.

… på 10. dagen blev vi ringet op af en sød dame, som måske havde fundet hunden ved Tovshøj skolen. Hun sendte et billede via mobil tlf. og det viste sig at være vores hund. Så blev der stor glæde i familien, især hos vores datter, det er nemlig hendes hund. Damen fik selvfølgelig udbetalt findelønnen på 1500 kr. …

- Det vi har fået ud af denne oplevelse er at vi har lært Gellerup Planen og den beboere at kende, og vores fordomme omkring bydelen blev gjort til skamme, som man siger i Danmark.“

Hvert år plejer der at komme et par ‘muslimer redder julen’-historier, men Kokkedal-farcen virker til at have fremskyndet succeshistorierne. Onsdag kunne man i Ekstra Bladet læse, at Muslim samler ind til fattige børns jul, og torsdag var det TV2 Online med Muslimske kvinder til kamp for julen.

På Facebook diskuteres fænomenet i en gruppe kaldet ‘Allah ved bedst’. De har styr på kilderne, og er ikke i tvivl – det er haram for muslimer at gøre sig selv til en del af en ikke-muslimsk højtid, og det er i det hele taget problematisk at støtte vantro. Ali Sari og de øvrige debattører er selvfølgelig fundamentalister, og selvom de ikke er i flertal, så ender de normalt med at få deres vilje i spørgsmål der kan gøres religiøse – alene af den grund, at meget få muslimer, ej heller de moderate af slagsen – kan undsige kilderne. Problemets kerne.

(Ali Sari, 29. november 2012; Facebook)

Jeg så undtagelsesvis TV2 News i går aftes, og bemærkede hvorledes fagforeningsorkestrede demonstrationer i Spanien fik positive kommentarer fra lektor Henrik Plaschke, der med kommunistiske bannere i Madrid som baggrund, så konstruktivt på fremtiden. Privat er han næstformand i Kritiske Muslimer.

Lidt senere kom et indslag fra Gaza, hvor det i går lykkedes Israel at likvidere en højtstående Hamas-terrorist som et direkte svar på de senere dages palæstinensiske raketangreb. En Ph.d. Leila Stockmarr forklarede eufemisk, at dem Israel betragtede som terrorister, i virkeligheden var en konsekvens af frustrationer hos en befolkning der i 6-7 år var undertrykt af Israelske blokader med store menneskelige konsekvenser. Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening er vilde med hendes analyser. Nuff said.

(EB.dk, 14. november 2012: Ekspert: Gaza-drab øger risiko for krig)

“… der er en risiko for, at Israel rykker ind i Gaza og indleder en egentlig krig.” (Helle Malmvig, DIIS)

Tilbage i oktober 2009 fulgte jeg ANIMA, Ekstra Bladet og TV2′s stort anlagte mediestunt mod danske pelsdyravlere, mest fordi de her militante dyreværnsfolk ofte er identisk med veganere fra det venstreradikale miljø. Fra Jyllands-Posten – Minkaktion koster aktivister 850.000 kr..

“Dyrerettighedsorganisationen Anima og dyrerettighedsaktivisten Thorbjørn Schiønning skal betale i alt knap 850.000 kroner i erstatning til Dansk Pelsdyravlerforening, der havde anlagt erstatningssag på vegne af i alt 41 minkfarme efter en aktion for tre år siden. …

Her brød dyreaktivister ind på en stribe minkfarme for at afsløre de forhold, som minkene levede under. Under aktionen lavede de nogle optagelser, som efterfølgende blev vist i TV2-programmet “Operation X” og i Ekstra Bladet. …

Ifølge Landbrugsavisen har Thorbjørn Schiønning erkendt, at han stod bag aktionen, mens Anima har påtaget sig ansvaret for, at den blev sat i værk.“

(Thorbjørn Schiønning, militant veganer; EBtv, 27. oktober 2009)

Næste weekend afholder Antifascistisk Aktion en større konference i Århus, og Projekt Antifa har de senere dage varmet op med artikler om den undertrykte venstrefløj og den nødvendige antifascisme. Senest er det historien om ‘Jannick’ der sidder i et tog på vej mod Århus, og opdager der også er højreradikale blandt passagererne. Han frygter for egen sikkerhed, og samler via telefonkæder et tæskehold på 20 mand komplet med maskering, slagvåben og kasteskyts. Hvad gjorde de højreradikale så konkret – tja, de tog toget, trak vejret, og observerede fra et gadehjørne politiets aktion mod kampklædte ‘antifascister’.

Ekstra Bladets omtale af det kommende arrangement supplerer fint den yderste venstrefløjs virkelighedsopfattelse. Fra Krigserklæring mod nynazister.

“Kampen mod den ekstremistiske højrefløj i især Aarhus skal forstærkes, planlægges og målrettes, mener organisationen PrejektAntifa, der definerer sig selv som antifascister. Det fremgår af organisationens hjemmeside, hvor der indkaldes til planlægningskonference i Aarhus næste weekend. Her er meningsfæller fra hele landet, Sverige og Tyskland inviteret til møde på en ikke nærmere angivet adresse i Aarhus.

Af invitationen fremgår det, at ‘Den antifascistiske bevægelse har kæmpet hårdt, men det er ikke lykkedes at finde en opskrift, der for alvor har kunnet afvikle byens nynazistiske miljø,’…

Så sent som i foråret kom det til adskillige sammenstød under den stort anlagte ‘Demonstration for Mangfoldighed’ i Aarhus. Den blev mødt af en moddemonstration, der blandt andet inkluderede deltagere fra den højreradikale Defence League fra både ind- og udland.“

(Århus, 31. marts 2012, ‘antifascister’ angriber Defence League-møde; Arosia Nyt)

‘Unge personer’ skriver Ekstra Bladet, og så har de ikke sagt for meget. Fra Stort politiopbud i Slagelse.

“Et stort antal politibetjente i kampuniformer patruljerer søndag aften i nordbyen i Slagelse. Området omkring Kierulffsvej har tidligere været belastet af uro mellem flere grupperinger af unge personer, og søndag aften har flere unge tilsyneladende aftalt at mødes. …

Flere vidner har ellers kontaktet ekstrabladet.dk med oplysninger om, at flere unge bevæbnet med flasker, køller og endda motorsav er set i bydelen. Andre har fortalt, at der er blevet skudt, men det har politiet ikke kunnet bekræfte.”

Opdate. TV2 Øst fortæller, at det drejer sig om to grupper fra Kalundborg og Slagelse, der kom i skænderi under en beachvolleyball-kamp i Stillinge Strand tidligere på dagen. At det ikke drejer sig om ‘unge personer’ eller indvandrere, men muslimer, fremgår indirekte.

“De mange betjente og en kontakt til både en fædregruppe og et par imamer i området betød, at politiet kort før midnat kunne forlade Nordbyen, uden at det var kommet til yderligere ballade.” (TV2 Øst, 20. august 2012)

Opdate II. Et øjenvidne fortæller i en kommentar her på siden, at det ikke blot handlede om skænderier på stranden, men slåskampe med flasker og kæppe – flere blødte. “Alle blev nød til at “flygte” ned mod strandkanten, ( Med små grædende børn på armen) da de begyndte at løbe frem og tilbage.”

19-årig norsk pige voldtages på skift af fire syrere på et hotel i tyrkiske Alanya. De tyrkiske medier gør sig umage med at fortælle, at gerningsmændene ikke er tyrkere – de svenske, norske og danske understreger omvendt, at de fire sigtede i sagen er ‘svenskere’. Indvandrere bosiddende i Södertalje, formentligt kristne.

Fra EB.dk. (via Snaphanen & Avpixlat)

“En 19-årig norsk kvinde har anmeldt fire unge svenske mænd for voldtægt. … Den 19-årige kvinde mødte de fire mænd på en bar i byen, og tog med hjem på deres hotel sent på aftenen. … Ifølge pigens anmeldelse var det hendes plan at sove på hotellet, men i stedet tvang de fire unge mænd hende til på skift at have sex med dem resten af natten. … De fire svenskere sidder nu varetægtsfængslet…”

(Rebecca O.T. – Isa Baryauno, Jimmy Lukas Toksoy, Masso Dikran og Ornama Aryo Chabo)

(Aftonbladet, 30. juli 2012: Svenska turister greps för våldtäkt)