11. august 2017

Fyens Stiftstidende hylder aggressiv sharia-aktivist: Cool tørklæde-mode til muslimske kvinder…

Læste du Uriasposten for ti år siden vil du muligvis huske iranske Helen Latifi og hendes blog ‘Helen Latifis Small Talk’, der hurtigt blev afløst af en fast klumme i gratisavisen Xtra. På nettet var hun en aggressiv sharia-aktivist, og de fleste skriverier fra hendes hånd omhandlede tørklædets lyksageligheder. Det islamiske tørklæde anonymiserede hende, og Islam satte hende på den måde fri. “Jeg føler mig mere som dansker indeni, end jeg føler mig som iraner.”, forklarede hun i et af de første interviews tilbage i 2007.

Siden har hun giftet sig med en pakistaner, og bor nu i Nordnorge, hvor hun arbejder som læge. Langt kælen portræt af Latifi i dagens Fyens Stiftstidende, der gør hendes ‘Helen Latifi Headwear’ til en del af ‘Mipsterz’-bevægelsen, coole muslimske storbykvinder – Vollsmose-kvinde står bag cool tørklæde-mode.

“Langt fra denne uges modeshow i København har Helen Latifi gang i sit eget lille mode-eventyr. Instant headwear kalder hun sin serie af forskellige slør, som har det til fælles, at der er lavet af kvalitetsstof, appellerer til modebevidste muslimer og er lette at tage på. …

– Der er en hel bevægelse af muslimske kvinder, som vil være til og ikke gemmes væk. …

– Hvem siger, at muslimske kvinder skal gemmes væk. Man kan sagtens være en del af modeverdenen, selvom om man er troende og bærer slør. Vi vil ikke gemmes væk i en subgruppe, siger hun.

– Du får det nærmest til at lyde som frihedskamp.

– Det er måske også lidt en feministisk tankegang om tage ansvar for sit eget liv som kvinde…”

(Fyens Stiftstidende, 11. august 2017, Business-Fyn, s. 10-11)

Helen Latifi i citat.

“Når drikkeriet er færdigt, så er det af sted til jagt på kødmarkedet alias nattelivet i byen. Som vilde hyæner snuser man hinanden i rumpen derude og udvælger den med de mest ikke-duftbare ædlere dele. Så er det hjem og gnave løs på knogler og kød. Når nu mættelsen indtræder, er det tid til næste uges jagt, og det sårede dyr smides i et sølle hjørne. Denne gå i byen-kultur fremmer egoismen på bekostning af en positiv selvudvikling og kreativitet. Er der bare mig, der kan se, at der er noget rablende galt med hele de unges såkaldte teenageliv?” (Xtra, 8. marts 2007)

“Jeg har lovet at fortælle, hvorfor jeg efter noget tids overvejelse gik med til at være meddommer i bedømmelsen af Miss Tørklæde 2008… Som jeg forstår sløret ud fra min religiøse overbevisning, så er slørets symbolik blandt andet ærbarhed, ydmyghed og ynde. … For mig har sløret en hel anden betydning. Det giver mig liv og mulighed for at skabe et endnu tættere forhold til min Skaber. Mit slør er ikke en udstillingsvare… Det ville være synd, hvis sløret blev opfattet som et kulturelt symbol, eller hvad der er værre, konkurrence indenfor skønheden. Slørets mening er selvfølgelig religiøst betinget… Sløret taber sin glans, sin renhed og ærbarhed, når det gøres verdsligt og udstilles til skue for andre. … Selv jeg skal være bedre til at huske på, at slør ikke er mode men ydmyghedens symbol.” (Religion.dk, 16. juni 2008)

“Lykken har jeg næsten fundet i dig… Fra at være et objekt for andre mænds blikke har jeg nu den fulde ret over min feminine krop. Den vil jeg ikke dele med alle som den kostbare diamant, jeg er. Jeg gemmer det til min fremtidige mand. Så derfor vil jeg i dag højt og helligt proklamere: ‘Lad mit slør hvile i fred.'” (JP Vest, 7. maj 2017)

Apropos.

“På sin hjemmeside reklamerer Helen Latifi for en støttekoncert for unge palæstinensere i den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe. Det er som bekendt ikke kun Hamas’ mål at oprette en palæstinensisk stat, men også at udslette Israel. Samme hede ønske har folkene bag støttekoncerten, for på det landkort, som er påtrykt indbydelsen, eksisterer Israel ikke. Latifi mener selv at være en moderne, oplyst og moderat muslim. Døm selv.” (Michael Sandfort, Nordjyske Stiftstidende, 14. marts 2008)

“Kort efter at jeg i Stiftstidende (22/7) påpegede, at hun konsekvent kaldte sine debatmodstandere på sin hjemmeside for ‘dhimmir’ (undermennesker), ophørte den praksis. Til gengæld benytter hun nu betegnelsen ‘al-islamophobias’ (de islamofobe) og pådutter dermed i stedet sine debatmodstandere at nære en unuanceret og generaliserende frygt for eller had til islam og muslimer – hvilket ligner en racismeanklage.” (Michael Sandfort, Fyens Stiftstidende, 10. august 2007)

Oploadet Kl. 21:04 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


23. juli 2016

Medier associerer iransk massemorder med Breivik: “As he started shooting, he yelled ‘Allahu Akbar…”

Fredag var det fem år siden Anders Behring Breivik blev verdenskendt, og medierne gik til angreb på enhver form for islamkritik. Alt den norske blogger Fjordman havde skrevet gennem flere år blev motivfortolket udi det absurde, og væsentligste fund blev et par sætninger, der indikerede at Fjordman frygtede islamiseringen pressede velfungerende nationalstater ud i blodige borgerkrig. Her fem år efter hører man det samme fra forskere, for multikulturen blev ikke pludselig en god ide, blot fordi Breivik gjorde det sværere at bekæmpe masseindvandringen.

Jeg havde en gammel ven på besøg i går, og var offline det meste af dagen. Da jeg tjekkede telefonen, havde jeg fået tilsendt et screencap fra DR.dk med overskriften ‘Tysk politi: Intet tyder på islamistisk terror‘. Jeg fortalte min ven, at der formentligt havde været et islamisk terrorangreb i München, og gav historien et faneblad. Overskriften er ændret til intetsigende ‘Tysk politi opjusterer dødstal til 10’, og så er der ikke sagt for meget.

I dag kan jeg så læse, at den tyske anklagemyndighed på et pressemøde fortalte, at politiet efterforsker en eventuel sammenhæng til Anders Behring Brevik”. En vinkel BBC angriber offensivt med en fortælling, om at gerningsmanden var besat af massemordere, og citerer det tyske politi for at der var et ‘obvius’ forbindelse mellem Breivik og gerningsmanden. Sideløbende advarer politiet folk mod at dele billeder og videoer af episoden på sociale medier.

Nuvel. Gerningsmanden viste sig at være 18-årige Ali Sonboly, en i München bosiddende iraner med psykiske problemer. Råbte ‘Allahu Akbar’, da han begyndte at skyde fortalte et øjenvidne til CNN. Her citeret fra Daily Mail – Did Munich killer Ali Sonboly lure children to their deaths on Facebook?

“An 18-year-old German-Iranian man who complained he had been bullied killed nine people then himself during a gun rampage through Munich yesterday, with police probing claims he lured some of his young victims to their deaths with a promise of free McDonald’s food.

A fake Facebook page reportedly told youngsters to gather in a specific fast food restaurant yesterday afternoon for the special offer. At around 5:50pm, Ali Sonboly burst from the restaurant’s toilets and began ‘killing the children’ with a pistol, witnesses said. He then continued his bloody spree in a local shopping centre and on the streets around Munich’s Olympic quarter. …

The motive for the attack, which was captured in numerous dramatic videos, remained unclear this morning, however police were investigating footage posted online which showed the gunman talking of being ‘bullied for seven years’, raising fears it was a revenge attack on youngsters who had wronged him. …

In a late-night press conference, Munich Police Presidnet Hubertus Andrae admitted his officers were only just beginning to answer the questions thrown up by the attack and couldn’t yet rule out terrorism.

‘The question of terrorism or a rampage is tied to motive, and we don’t know the motive,’ he said, adding the attacker was not previously known to police.

(Ali David Sonboly, 18-årig iraner, bosat i München)

One witness, named only as Loretta, told how she had been in the McDonald’s with her son when the shooting started. She told CNN: ‘I come out of the toilet and I hear, like an alarm, boom, boom, boom. He’s killing the children. The children were sitting to eat. They can’t run.’

Loretta said she had been in the restrooms at the same time as the shooter, with her eight-year-old son. As he started shooting, he yelled ‘Allahu Akbar’, she said.

Opdate. Flere medier går hele vejen. Her et eksempel fra Fyens Stiftstidende (Ritzaus Bureau).

(Foto: Fyens.dk, 23. juli 2016: 18-årig tysker dræbte tyrkere og kosovoalbanere i München)

“He was put through a trade school in his early teenage years when it became apparent he was unlikely to complete the standard German Abitur exams. But he ended up failing at his school too, blaming bullying by ‘Turkish and Arabic’ schoolmates as being the reason for his poor educational performance.” (Daily Mail, 23. juli 2016)

Opdate II. Ny vinkel på TV2: Højreekstremisten var tysk-fransk.

(TV2 Livecenter, 27. juli 2016: “Den tysk-franske 18-årige mand… var højreekstremist”)



1. juni 2016

Odense: Arabisk klan-fejde foran Fyens Stiftstidendes redaktionslokaler serveres som ‘grupperinger’

Jeg oplevede min første arabiske klan-fejde i det vestlige Århus tilbage i 1999. To familier inklusiv kvinder og børn konfronterede hinanden med baseballbats på parkeringspladsen ved en af blokkene på Høgevej. I dagens multikulturelle Danmark sker det jævnligt, og mandag eftermiddag skete det umiddelbart foran Fyens Stiftstidende i det centrale Odense. Selvom det etniske aspekt nidkært er skrevet ud af historien, så er videoen selvforklarende.

Det handlede om “et jalousidrama mellem to familier” (sic), hvad senere på dagen kulminerede med knivstikkeri på Nyborg. At jalousi er det forkerte ord, fremgår af Eb.dk der fortæller at familiernes had skyldes “en tidligere episode under et besøg hos en pige på en adresse i Odense”.

Masseslagsmål, knivstikkeri og angreb på betjente dagen efter, har intet med den foregående episode at gøre, noterer Fyens.dk lakonisk. Knivstikkende arabere er det nye normale. Vi kalder det bare alt andet.

Fra Fyens.dk – Se video: Kølleslagsmål foran banegården – nu er en person stukket ned.

“To grupperinger gik mandag eftermiddag klokken 15.20 løs på hinanden foran Odense Banegård Center på Østre Stationsvej.

Den ene gruppe, som var kørende i en metalfarvet Nissan Primera og var parkeret midt på Østre Stationsvej foran fodgængerfeltet, var bevæbnet med to baseballbats – det ene af aluminium, det andet formentligt af træ, samt muligvis en kniv.

Den ene gruppering jagtede den anden, og efter en del råben og jagten frem og tilbage på fortovet uden for banegårdscentret, løb gruppen med baseballbats tilbage til den ventende personbil, accelerede op, påkørte en vejafspærring i midterrabatten og fortsatte mod krydset til Nørregade.

Episoden varede ganske få minutter og blev overværet af mange forbipasserende midt i eftermiddagstrafikken.”

Oploadet Kl. 18:59 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


11. december 2015

Nyborg: ‘assalamu alaikum’ lød det fra ‘fremmødte danskere’, der hilste med flag, klapsalver og tårer…

Onsdag kom de første asylansøgere til Nyborg, og med hjælp fra ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’ blev det til et absurd indslag i TV-avisen. De så ikke ud til at være mange, og den ene af de to interviewede, eneste fra Nyborg – er radikal lokalpolitiker. Den folkelige forankring er ikke-eksisterende, og det ændrer 50-60 forvirrede personager ikke ved. Radikale der mener der vi skal tage godt imod ‘de nye medborgere’, en ældre kvinde der råbte ‘assalamu alaikum, en vinkende blondine, asylansøgernes trosfæller, og en broget flok fantaster der klapper ikke-danskerne i møde.

Koncentreret følelsesporno i den bedste sendetid, og der blev zoomet godt ind på en yndig syrisk pige, samt en dreng der ikke rigtig ved hvad han skal bruge papirflaget til. Fra DR Online – Asylansøgere får varm velkomst i Nyborg.

‘Welcome, welcome’ og ‘assalamu alaikum!’ lyder det fra den store menneskemængde, mens andre prøver sig på gebrokkent syrisk. Uanset sprog er velkomsten varm fra de mange fremmødte danskere, der vinker og vajer med de små røde og hvide dannebrogflag. …

Af de 59 asylansøgere er 49 børn. Derfor var der også lidt sødt til at lokke de små poder ud af bussen. Blandt andet brunkager og appelsiner, som blev taget imod med kyshånd.”

(Ritzau-medarbejder Henrik Mikaelsen i ‘Venligboerne Nyborg og Omegn’, 9. december 2015)

“Hvis nogen har brug for at pushe gode historier eller i øvrigt tale pressestrategi, så skriv til mig på fb eller send mig en mail – hnm@ritzau.dk.” (Henrik Mikaelsen, Ritzaus Bureau, tidl. Fyens Stiftstidende, DR Nyheder, Berlingske)

Diverse.

“En eller flere borgere har klistret skilte med budskabet ‘Nej tak’ og ‘Ikke velkommen, nej tak’ op på asylcenteret. … ‘Vi sagde nej, Inger’ står der på en af ruderne på asylcenteret Strandvænget i Nyborg. Skiltene er klistret på ruderne natten til onsdag.” (TV2 Online, 9. december 2015)

“I dag flyttede de første af i alt 500 asylansøgere ind på den gamle sociale institution Strandvænget i Nyborg. Asylcenteret er blevet gennemtrumfet af integrationsminister Inger Støjberg med en særlov i hånden, og det har vakt en del vrede og bekymring i byen. I nattens løb blev der da også hængt sedler op, der sagde nej tak til de nye indbyggere, men de sedler var pillet ned og dannebrogsflagene fundet frem, da beboerne så rullede ind.” (TV-avisen, 9. december 2015)

“Ifølge flere nyborgensere skal man ikke tage skiltene for en generel holdning til gæsterne. – Jeg tror, at det bunder i uvidenhed eller nervøsitet, som måske er ubegrundet. Jeg tror, de har gjort det, fordi de ikke ved, hvilken indflydelse det får for byen, men jeg tror ikke, at det får den store betydning, siger Henrik Lange (journalist, Kim), som bor i Nyborg, til DR Fyn.” (DR Fyn, 9. december 2015)

“Bussen bliver langsomt tømt. … Hurtigt tilbyder en række venligboere deres hjælp til at bære de tungere tasker og poser. Ude ved siden står Emina Kabur. Hun kan ikke helt skjule den lille tåre, der langsomt løber ned af kinden på hende, mens de to forskellige grupper hjælper hinanden.” (Fyens.dk, 9. december 2015)

“Efter ankomsten fik de nye beboere udleveret køkkenting, og senere onsdag bliver de taget med til et supermarked og introduceret for lokalsamfundet i Nyborg.” (TV2 Online, 9. december 2015)



10. december 2015

Odense: 15-årig araber sigtet for to overfaldsvoldtægter, den ene i ‘fællesskab med en anden’

Medierne fortæller det ikke, men den 15-årige som er sigtet for to voldtægter er ifølge kilde af ‘mellemøstlig herkomst’. Fra Fyens.dk – Sigtet for to voldtægter: 15-årig dreng fængslet.

“Den første voldtægt fandt sted den 9. juli klokken 21.30 i en garage i Bøgeparken, hvor den 15-årige – ifølge sigtelsen – med vold og trusler om vold tiltvang sig samleje og andre former for sex med en pige eller ung kvinde. Det skete i fællesskab med en anden endnu uidentificeret dreng eller mand.

Den anden voldtægt fandt sted den 14. november klokken 23 på et stisystem ved Degnevænget i Næsby, hvor den 15-årige stadig ifølge sigtelsen tiltvang sig samleje, selv om kvinden sagde nej, afviste ham, og slog og sparkede.”

(Garageanlæg ved Bøgeparken, Vollsmose)

Oploadet Kl. 23:27 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


26. november 2015

Set i Fyens Stiftstidende: “Der er ikke belæg for at sige, at asylansøgere har tilknytning til kriminalitet.”

Sidste år kom det frem, at antallet af lovovertrædelser begået af asylansøgere var femdoblet på syv år. Fyens Stiftstidende kører rutinen, blandt andet med hjælp fra Ph.d.-studerende Katrine Syppli Kohl, der tidligere var bestyrelsesformand for Kirkeasyl-mediestuntet ‘Irakinstituttet Aps’, der inkluderede adskillige kendte venstreradikale, herunder selveste Balder Bergmann Johansen. Værst er dog politiets talsmand, der næppe selv kan tro på det tilgængelige talmateriale. Fra Fyens.dk – Statistikken taler: Asylcentre er ikke lig mere kriminalitet.

“… intet tyder på, at kriminaliteten øges i et område med et asylcenter.

På Fyn og øerne er der i alt otte centre. Fem på Langeland, to i Faaborg-Midtfyn Kommune og et børnecenter på Ærø. Og der ikke noget, der dokumenterer, at kriminaliteten er steget i nærheden af nogen af de centre. …

Det er heller ikke oplevelsen hos Fyns Politi, at et asylcenter giver flere hverken indbrud eller tyverier. …

– På landsplan er der et faldende antal anmeldelser, og det gælder også på Fyn. Samtidig vil jeg sige, at de fleste sigtelser står der stadig Hansen og Jensen på. Der er ikke belæg for at sige, at asylansøgere har tilknytning til kriminalitet.

Han opfordrer til, at man gør noget for at lære asylansøgere at kende… For frygten skyldes uvidenhed om de nye beboere, mener Jens Friis Christensen.

(Sydjyllands Politi på Twitter, 16. november 2015)

Ph.d.-stipendiat Katrine Syppli Kohl forklarer, at der ikke er noget usædvanligt i, at man kan blive nervøs ved udsigten til at få et asylcenter som nabo.

– Man kan føle sig trådt for nær, hvis folk optræder uden for de normer, man selv kender. Og det kan virke voldsomt, hvis der flytter mange beboere ind i en lille by på én gang. Det kan fylde meget i et lille samfund, siger hun.

– Tanken kan også opstå, fordi mange af asylansøgerne er enlige unge mænd uden ejendele og uden penge. Men man skal huske på, at de kommer her, fordi de har brug for hjælp, og de er meget taknemmelige. De vil gøre alt, hvad de kan for at gøre et godt indtryk.



18. oktober 2015

“I den arabiske verden er folk opflasket med had til jøder. De ankommer i øjeblikket i stort antal…”

Dagens Jyllands-Posten inkluderer i dag fire-fem sider om en syrisk hestehandler, der netop er blevet forenet med sin familie i et rækkehus i Hejnsvig. Lidt tungere end Fyens Stiftstidendes reportage fra en kagefestival på et Fåborgsk asylcenter, men hvis borgerlige aviser ikke formår at tage udgangspunkt i masseindvandringens konsekvenser for den gennemsnitlige dansker, så er de uværgeligt en del af problemet.

Lederen er dog lige på kornet – Jødehaderne. Her serveret med billeder fra fredagens demo i Hamas’ Ramah.

“De palæstinensiske talsmænd, der påstår, at terroren mod jødiske mål i og uden for Israel alene handler om ‘besættelse’ og ‘bosættelse’, vildleder offentligheden. Må vi minde om, at sidste gang Israel opgav en besættelse – det var i 2005, da Israel gennemførte en ensidig tilbagetrækning fra Gaza – reagerede palæstinensere med mere vold og terror. For alt for mange arabere er Israel en stor ulovlig bosættelse, og alle jøder er bosættere og besættere, uanset hvor i verden de befinder sig. …

Smagen for vold og terror mod jøder er i årevis blevet kultiveret af palæstinensiske ledere i moskéer, skoler og medier. En imam i Gaza opfordrede før den aktuelle terrorbølge, der foreløbig har kostet otte israelere livet, sine trosfæller på Vestbredden til at slagte jøder. På de sociale medier fremvises knive og de steder på kroppen, der er mest følsomme over for knivstik.

I den arabiske verden er folk opflasket med had til jøder. De ankommer i øjeblikket i stort antal til Europa…

(Wael Abo Omar på Facebook, 16. oktober 2015; se også Jerusalem Post)

“Peace will come when the Arabs start to love their children more than they hate us.” (Golda Meir, tidligere israelsk premierminister; Wikiquote)



4. september 2015

Holdningsmassagen bare fortsætter og fortsætter – Fyens Stiftstidende: ‘Hyben gavner integrationen’

Der er ikke den sag som ikke bliver brugt til at åbne grænserne i de her dage. Når illegale indvandrere i Ungarn, sendes til en modtagelseslejr, er det problematisk, fordi de håbede på at komme til Vesten. Når det meste af en kurdisk familie drukner i farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland, er det helt irrelevant at familien vitterligt var i sikkerhed i Tyrkiet. Faren overlevede, og vil nu tilbage til byen han flygtede fra for at begrave 3-årige Aylan.

Holdningsmassage ad libitum. Her en notits fra tirsdagens udgave af Fyens Stiftstidende. Forsidehistorien handlede i øvrigt om en kvinde der samlede ind til bådflygtninge. “Danmark bliver udstillet som et lukket samfund, men jeg fornemmer en ulmende stemning imod stramningerne, siger Christina Søgaard.”

(Fyens Stiftstidende, 1. september 2015, s. 2)

Oploadet Kl. 06:12 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


28. august 2015

Mediernes kamp for åbne grænser: ‘Flygtninge i Europa’-tema, massiv propaganda i Fyens Stiftstidende

Medierne kæmper hårdt for åbne grænser i de her dage, og selvom jeg mobiliserede min jyske stædighed, så gik jeg hurtig kold i torsdagens ‘Flygtninge i Europa’-tema på TV2. Det blev næppe udsendelsen der konfronterede venstrefløjen med konsekvenserne af den nuværende politik, og skulle man tro journalisterne, er det tilsyneladende helt gratis at tage imod enhver der gerne vil bo i Danmark. Forskellen mellem flygtninge og velfærdsturister, drukner i levende billeder af yndige småpiger uden redningsveste.

(Pakistaner i gummibåd på vej fra Tyrkiet til EU; TV2 Nyhederne, 27. august 2015, 19.00)

Læserbrev i Fyens Stiftstidende af advokat Klaus Ewald (27. august 2015).

FS og caffe latte-segmentet
Avisen: Fynske Medier har undladt at orientere læserne om, at Stiftstidende er blevet et tillæg til Politikens caffe latte-segment. Gennemlæsning af avisen 25.8 lader ikke nogen tvivl tilbage.

Forsiden, side 8 og 9: ‘Direktør støtter jobmesse’ for syriske flygtninge og ‘Direktør: Alle har ret til en chance til’. Ren feel good-historie uden reel chance for andet end avisfyld i våde sko. Hvornår har redaktionen arrangeret jobbørs for danske arbejdsløse? Gratis reklame for Ordbogen.com.

Side 6: ‘-Snak med hinanden’ om vigtigheden af at drikke kaffe med etniske fodboldspillere for at undgå vold. Hvad med at bruge hjernen på banen? Side 12: ‘Fokus på vikarbureauer’ portrætteret med en dansk konvertit indhyldet i sort dress-code fra 600-tallet.

Side 18 og 19: ‘Merkel udtrykker afsky for fremmedhad’ og ‘Romaer i Sverige: Vi bliver angrebet’. Havde man forventet, at højreradikale er på valium?

Side 20: Lederen: ‘Et tilbud, vi ikke bør afslå’ om syrernes jobmuligheder. Er Tøger Seidenfaden steget op af graven? Side 22: Kronik: ‘At hjælpe flygtninge’, en sammenligning mellem oktober 1943 og nutiden for så vidt angår forpligtelse til at hjælpe. Kronikøren overser blot, at danske jøder ikke var del af en folkevandring mod Europa.

Hvis ikke Stiftstidende tager sig sammen, bliver det avisen for fem pct.-segmentet. Så vil 75 pct. af redaktionens overflødige ansatte få travlt med selv at arrangere jobbørs.



19. juli 2015

Simpelt integrationsprojekt: “Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave..”

Når emnet er flygtninge, er der der ikke noget der hedder journalistisk integritet. I TV2 Nyhederne kunne man i aftes høre hvorledes kommuner i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp gav kolonihaver til flygtninge, hvad angiveligt gav bedre integration. Det er ikke første gang Dansk Flygtningehjælp lancerer et ‘kolonihaver til flygtninge’-projekt, og man kan naturligvis ikke kalde Bogense-eksemplet for en succes, når nu syriske Ghassan Alabdou kun har haft kolonihaven i ‘måske to måneder’. Indslaget kan ses på TV2.dk.

“Flere kommuner på Fyn og Sjælland har held med en ny og simpel opskrift på integration. Man giver simpelthen en kolonihave til flygtninge der lige er kommet til Danmark… (TV2 Nyhederne, intro, 18. juli 2015)

(Fyens Stiftstidende om ‘De Nye Borgere’, 18. juli 2015)

Herunder historien fra Fyens Stiftstidende, der bruger flere sider på projektet, der tilsyneladende er en succes hvis blot flygtninge ikke siger nej tak til en gratis kolonihave – Nyt projekt på Nordfyn: Kolonihaver får integrationen til at blomstre

“I Bogense og Otterup har man for tiden stor succes med at tildele nogle af kommunens nytilkomne flygtninge noget så dansk som kolonihaver. En af dem, der har takket ja til en kolonihave i Bogense, er 40-årige Ghassan Alabdou, som kom til Nordfyn fra Syrien for et år siden.

– Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave, fortæller Ghassan Alabdou smilende.

På Mitfyn.dk samt i Fyens Stiftstidende i dag kan du læse meget mere om projektet samt om et lignende tiltag i Faxe Kommune på Midtsjælland, som er gået over al forventning.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper