8. juli 2020

Eva Selsing om Christiansborg-borgerlige: “Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?”

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

(Dagbladet Information, 7. juli 2020, s. 16)



4. juli 2020

Zetland bekræfter motiv (ufrivilligt): “Men vi ved, at moren hævder, at P har krænket hende seksuelt.”

For fire uger siden blev Stram Kurs’ Rasmus Paludan forsøgt myrdet ved en demonstration i Århus Vest, uden at det har givet videre mediedækning. Ekstra Bladet hånede offeret nogle dage senere på spisesedlen, og en antropolog skrev en kronik om den angribende stakkel. En muslim forsøger at myrde en islamkritisk politiker, og kritiske motivanalyser i forhold til angribers motiv er ikke-eksisterende.

I forhold til Rønne-drabet bliver alle sten vendt. På anden uge graves dybt i de anholdtes fortid, og selvom det er kommet frem, at gerningsmændene var gode venner med den dræbte, så spekuleres der stadig i, om racisme i så fald, på en eller anden måde kunne have forstærket volden. Fredag skrev jeg her på siden, at afdøde angiveligt havde været ‘meget nærgående’ overfor brødrenes mor.

Lørdag skrev Dagbladet Information noget af det samme, og selvom racisme-vinklen er researchet ihjel, så skal man helt ned i bunden af en Zetland-artikel med anslået læsetid på 22 minutter, før humlen kommer frem. De ledte efter motivet, fandt det, men virker ikke synderligt interesseret. Intet om motivet i overskriften på Zetland.dk – Hvorfor skulle P dø? Vi gravede os ned i historien om drabet på Bornholm og fandt nyt.

“Blandt venner i Rønne havde P Neger- foran sit fornavn. Det var et navn, han havde givet sig selv, ifølge flere venner.

vi ved, at P og Storebroren havde været venner i årevis. Bedste venner, siger flere. Og det, som P’s nære venner mindst begriber ved sigtelserne, er, hvordan og hvorfor Storebroren er involveret i drabet på sin bedste ven. …

Lillebrorens bekendte… bekræfter, at Lillebroren har et temperamentsproblem. ‘Der skal ikke noget til, især ikke, hvis folk generer hans familie,’ fortæller han. Ifølge Sara Krogh gælder det sidste for begge brødre. ‘De gav tit udtryk for, at man ikke skal fucke med deres familie.’

Men tilbage står spørgsmålet: Hvad er det for en personlig relation, som politiet mener er gået galt? Vi har talt med kilder med kendskab til sagen og forelagt både Anklagemyndigheden og Lillebrorens forsvarsadvokat Asser Gregersen det, vi har fundet frem til. Det, vi på nuværende tidspunkt kan sige om det personlige motiv, er, at den 28-årige P havde en relation til brødrenes mor. Hvilken karakter den relation har været af, og hvornår den opstod, har vi ikke nok oplysninger til at kunne uddybe. Men vi ved, at moren hævder, at P har krænket hende seksuelt. Det førte angivelig til konflikten mellem hendes sønner og P.”

(Sentens i anden halvdel af den lange gennemgang på Zetland.dk, 3. juli 2020)

Oploadet Kl. 11:41 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. juni 2020

Medier der advarede mod ‘hvid identitetspolitik’, hylder nu sort ditto: “… kan anspore til had og vold”

Enhver der ikke er blændet af kulturmarxistisk indoktrinering kan forstå, at en bevægelse der har Bwalya Sørensen i front, nødvendigvis må have en dårlig sag. Skuespiller Roger Courage Matthisen har derfor stiftet en konkurrerende organisation ved navn ‘Afro Danish Collective’. Selvom navnet også er engelsk, så taler han i det mindste dansk. I medierne i disse dage er også Moussa Mchangama, der er talsmand for ‘Mino Danmark’, og yderst velbevandret i universitær lingo. Radikalismen er dog umuligt at skjule.

Jais Nørgaard, Radio4: Er det ikke ligesom minoritetens lod, at man adskiller sig fra majoriteten, som ligesom tegner samfundet?

Moussa Mchangama, ‘Mino Danmark’: … det lyder som en meget slippery slope, der ender med et argument med, at man skal have en underklasse man kan undertrykke, fordi nogle skal have den. Den synes jeg lyder utrolig farlig. Altså, jeg drømmer om et andet samfund. Jeg drømmer om en eller anden form for anerkendelse af forskellighed herhjemme bredt. … Det kræver nogle ret grundlæggende samfundsændringer

Herboende afrikanere promoverer sort identitetspolitik, og kræver ‘grundlæggende samfundsændringer’. Det lyder som optimale betingelser for ‘hvid identitetspolitik’, der imodsætning til den sorte aldrig har medvind i medierne. Tankevækkende, at medier der i årevis har undsagt ‘Altright’-bevægelsen og associationeret den med vold og terror, nu omvendt – trods hærværk og vold, hylder modpolen BLM. At kampen for sortes rettigheder, også er en kamp mod hvide, fremgår nu ellers klart. Kommentar af Michael Pihl hos 24NYT – Tidens ekstreme identitetspolitik truer ytringsfriheden.

“‘Allah giv mig styrke til ikke at dræbe disse mænd og hvide folk derude i dag …’. Sådan skrev medstifteren af ’Black Lives Matter Canada’, Yusra Khogali, på Twitter i februar 2020. Og ingen talspersoner for Black Lives Matter i Canada har taget afstand fra Khogalis sorte racisme.

I et andet hadefuldt og racistisk tweet også fra februar beskrev Khogali ‘hvide mennesker’ som ‘undermennesker’, der iflg. hende var ‘genetisk defekte sammenlignet med sort’… ‘Vis dem, hvor det gør ondt. Afhold jer fra at bruge jeres penge i deres butikker og økonomier og invester i sort-ejede forretninger’ – udtalte sværvægtsbokseren Anthony Joshua ved en BLM-demonstration i Watford fornylig. En klart racistisk udtalelse, der vækker mindelser om nazisternes slagord i 1930’erne: ‘Kauft nicht bei Juden!’ – blot i denne sammenhæng rettet mod butiksejere og mennesker, der skulle defineres biologisk og falder uden for en bestemt etnisk-sort kategori.

Reaktionerne på Joshuas sorte racisme har været begrænsede i mainstreammedierne og her må man forestille sig reaktionen i statsbetalte medier i udlandet og herhjemme, hvis en bokser med etnisk-europæisk baggrund havde sagt noget tilsvarende rettet mod ikke-europæiske forretningsejere?

Joshua kunne have fortalt BLM-demonstrationen om hvordan han i dag er blevet multimillionær bl.a. på indtægter fra hans (etnisk hvide) engelske fans. Joshua kunne have fortalt den kendsgerning, at den eneste konflikt, han selv har haft med loven og politiet, var da han som ung solgte stoffer og narkotika. Og han kunne have fortalt, hvordan det engelske samfund har givet ham en ny chance for at skabe sig en karriere. Men det sagde Joshua intet om. For tager man Joshuas formuleringer alvorligt, fremstår han som racist. Hvilket også kom til udtryk, f.eks. da Joshua på sociale medier nedgjorde bokseudfordreren Eddie Chambers med kommentaren om at Chambers angiveligt var en skændsel: ‘… for den overlegne sorte race!’.

(Dagbladet Information, 30. marts 2019: ‘Alt-Right-bevægelsen vil normalisere hvid identitetspolitik’)

“Hadsk højreekstremisme er ikke længere forbeholdt uorganiserede internet-trolle i små subkulturelle onlinefællesskaber. I dag har Alt-Right-bevægelsen, der inspirerede terroristen fra Christchurch, fået kritisk masse i transnationale netværk med et voksende publikum af sympatisører. …

Der er ingen tvivl om, at hele denne forestillingsverden og dens indbyggede konfliktforståelse kan anspore til had og vold… (Houman Barekat, 2019)



31. maj 2020

Tyskland: Medier bruger højreradikalisme-etikette politisk, 54-årig demonstrant i koma efter overfald

I seneste udgave af ‘Genau’ på Radio4, var Dagbladet Informations korrespondent Mathias Irminger Sonne igennem for at fortælle om de mange og ofte talstærke demonstrationer under parolen ‘Demonstrationen gegen Corona-Massnahmen’. Han fortalte, at etablerede tyske medier kaldte dem for højreradikale, og sammenlignede dem med Pegida. Det var Sonne imod, og forklaringen er værd at gengive i sin helhed.

Korrespondenten var ikke imod fordi det er mediers opgave at rapportere objektivt, men imod fordi det var en forkert strategi for at holde bevægelsen nede. Han påpegede også, at det i modsætning til Pegida-demo’erne i 2015, ikke var tale om en racistisk anti-islamisk bevægelse, men ‘venstreorienterede, kapitalismekritikere’, helt ‘almindelige bekymrede borgere’. Han havde eksempelvis talt med en Pædagog, som var ‘en ganske fornuftig kvinde’.

Samme opfattelse havde jeg af Pegida i 2015. Det var gennesnitlige tyskere, som tilfældigvis var imod Merkels masseindvandring. De var ikke højreorienterede i nogen meningsfuld forstand. MSM har definitionsmagten, og bruger den til tung holdningsmassage. Mathias Irminger Sonne er tydeligvis en del af problemet, men han skal have tak for ærligheden.

Mathias Irminger Sonne, Information: Nogle steder går der tusinder, visse steder titusinder på gaden, som vi også oplevede det i 2015, altså en borgerbevægelse nedefra, som pludselig er umulig at overse. Men der hører sammenligningerne også nærmest op, hvis du spørger mig, for det her er jo ikke en åbenlys højreorienteret, højreradikal, racistisk bevægelse, som Pegida var det. Som en anti-islamisk bevægelse.

Det er et tværsnit at både – ja, undskyld mig, men deciderede tosser, folk som siger at 5G er skyld i coronavirus, alle mulige konspirationsteorier om hvad Bill Gates har tænkt sig at gøre mod mennneskeheden. Men også venstreorienterede, kapitalismekritikere, almindelige bekymrede borgere, vrede mennesker. Jeg snakkede med en pædagog i sidste uge, som, stod og demonstrerede, som sagde at det var børnemishandling, at vi ikke kunne blive ved, at vi har andre prioriteter – en ganske fornuftig kvinde. Der er en helt anden bredde, som vi oplever vi de her demonstrationer, end der var i Pegida. Og det er så også min indvending imod de tyske medier, at de meget meget hurtigt har trukket det her kort: ‘Se hvem I går på gaden med’. Og det kan man også undre sig over. At de stadig demonstrerer på samme tidspunkter som højreradikale netværk og organisationer, enkeltpersoner, der er Holocaustbenægtere, der også blander sig i de her demonstrationer. Det kan man undre sig over, men derfra til at slutte at det altsammen bare er nogle vrede højreorienterede ‘wutburgere’ som ikke er ude i et legitimt anliggende, det synes jeg er brandfarligt, for så får man lidt samme mekanisme som vi oplevede med Pegida, at de faktisk forstærker sig selv.

(Ældre kvinde demonstrerer imod masseindvandringen, Dresden, 14. januar 2015)

Storm over Europa har historien om 54-årige Andreas Ziegler, der for to uger siden blev slået ned af venstreradikale, da han deltog i en af de omtalte demonstrationer i Stuttgart – Mand i koma efter Antifa-overfald.

“Den 16. maj blev tyskeren Andreas Ziegler overfaldet på vej til en demonstration mod regeringens corona-tiltag i byen Stuttgart. Han kom gående med to kollegaer på vej til demonstrationen, da de stødte ind i en gruppe på omkring 40 maskerede venstreradikale. Gruppen med venstreradikale var på vej væk, da en af dem råbte til de andre, at de skulle komme tilbage for her var ‘to af dem’. Med to af ‘dem’, mente de højst sandsynlig højreorienterede, der skulle deltage i demonstrationen. Demonstrationerne mod corona-tiltagene har tidligere haft deltagere fra både højre- og venstrefløj, så de venstreradikale vidste, at de kunne finde folk fra højrefløjen, som de kunne overfalde.

Den ene af Zieglers kollegaer, Ingo Tuth, råber til Ziegler, at de skal komme væk og begynder at løbe. Han har to venstreradikale efter sig, som sparker ham så han falder og sprøjter peberspray i ansigtet på ham. Da Tuth lå på jorden hørte han et skud. To tilfældigt forbipasserende kvinder råber dog overfaldsmændene an, og hiver ham ind i sikkerhed i deres bil.

Så godt skulle det ikke gå for Andreas Ziegler. Han slap ikke væk, og blev overfaldet af den store gruppe af venstreradikale, der gennempryglede ham. Gruppen løb først væk, da de hørte politisirener. Nu lå Ziegler så på gaden, livløs og alvorligt kvæstet. Den tredje kollega, der havde forsøgt at beskytte Ziegler mod den store overmagt blev også skadet. Han brækkede en finger og sin næse, og fik kvæstet sit ene øje.

Ved gerningsstedet blev der fundet en gaspistol, som forklarer det skud, som Tuth hørte, og et knojern, som de venstreradikale havde tabt i kampens hede. Ziegler belv svært kvæstet i hovedet, og hans tilstand er kritisk. Han ligger i skrivende stund stadigvæk i coma, efter hvad der kun kan karakteriseres som et mordforsøg udført af den yderste venstrefløj.

Der var flere andre demonstrationsdeltagere, der blev overfaldet samme dag af venstreradikale.”

(54-årige Andreas Ziegler, stadig i koma efter antifa-angreb, Stuttgart, 16. maj 2020)



5. januar 2020

Pinlig stråmand i Berlingske: “Den påstand, at indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås.”

‘Det er ikke bevist, at ydelsesniveauet har effekt på tilstrømningen af indvandrere’, skrev migrationsforsker Liv Bjerre forleden i Dagbladet Information, der glædeligt giver spalteplads til aktivistforskere fra det røde overdrev.

Borgerlige Berlingske har en anden vinkel, men er ligeså langt fra skiven. Først opstiller man en klokkeklar stråmand (‘muslimer yngler som rotter’), som man så lader en RUC-forsker undsige. Der er mere sandhed i Rokokoposten, og spørgsmålet om befolkningsudskiftning skydes jo netop ikke ned med konkrete tal. Hvis danskere får 1,75 børn i snit og ikke-vestlige indvandrere får ‘lidt over to’, så bliver der færre af os og flere af dem. Man kan diskutere hastighed og skæringsdato, men udskiftningen er en realitet.

Håbløs holdningsmassage i Berlingske – Er det danske folk ved at blive skiftet ud? ‘At indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås’.

“… kan man overhovedet tale om en sådan udskiftning? Berlingske har forhørt sig hos Henrik Toft Jensen, der er lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet.

Han indleder med at påpege, at indvandringen fra ikkevestlige lande er steget de senere år, og den er også steget mere end en tilsvarende udvandring. …selv om andelen af nyfødte, der har en mor med udenlandsk baggrund, er steget markant det seneste årti, er der samtidig sket en normalisering af indvandrerne og efterkommernes fertilitet – også kendt som fødselsraten.

Hvor der i 1997 var enorm forskel på, hvor mange børn kvinder af ikkevestlig og dansk oprindelse fik, ligger fødselsraten nu næsten på samme niveau uanset etnicitet: Kvinder af dansk oprindelse fik i 2017 i gennemsnit 1,75 barn. Ikkevestlige efterkommere fik lidt flere, mens indvandrere fik lidt over to børn i gennemsnit.

‘Kvinder fra ikkevestlige lande får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Den påstand, at indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås. Det er i hvert fald ikke derfra, at befolkningsudskiftningen kommer,’ siger Henrik Toft Jensen.

… Jeg mener ikke, at man kan tale om den store udskiftning. Hvis indvandringsmønstret fortsætter som de seneste fire år, vil der ske en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, og krige i Mellemøsten kan også få tallet op, men der skal skrues voldsomt på en masse forskellige parametre, før det kan ses endnu mere tydeligt i befolkningssammensætningen,’ siger Henrik Toft Jensen.”

(Berlingske.dk, 5. januar 2020; Indsat: Rokokoposten, 27. marts 2013)

“Prøver man at lovgive sig ud af problemerne, er der en sort historisk regel, der bekræfter os i, at rotterne altid kommer op igennem nye huller, hvis vi tildækker de gamle. Fundamentalismen i enhver form i Danmark skal indhegnes ved fælles hjælp og bekæmpes i en åben, kritisk og direkte dialog i dagslys.” (Poul Nyrup Rasmussen, 2005)



19. december 2019

Kalundborg: Mediedarlings lillebror dømt for ‘forsøg på voldtægt’ af 16-årig pige efter fest, ikke udvist

Tidligere på måneden kunne Statsadvokaten i København fortælle, at en 17-årig syrisk mand slap for udvisning, men fik stadfæstet en dom på 1 år og tre måneders fængsel for ‘forsøg på voldtægt af 16-årig pige efter skolefest’ i Kalundborg. Syrienblog fortæller, at den dømte hedder Mohammed Bako, en kurder der kom til Danmark fra Syrien i 2013. Storebror Ali Bako har været centrum for flere holdningsmasserende indslag i større landsdækkende medier, blandt andet i Go’ Morgen Danmark på TV2 og Dagbladet Information.

Historien er klassisk. En far flygter fra krig, rejser gennem sikre lande, og ender i Danmark. Han får sin kone og børneflokken familiesammenført, senere fulgte adskillige familiemedlemmer, og deres børn. Muhammed Bako har tre søskende, foruden Ali Bako. “Det skal blive nemmere at blive familiesammenført”, lyder det på TV2 News lige nu…

(Collage: Facebook, Instagram, Mohammed Bako)

I dag lever Ali Bako med sin far, mor og fem søskende i Kalundborg, hvor han har et fritidsjob og går i en almindelig folkeskole. Han og familien har fået en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som de skal søge om at få forlænget hvert år, lyder det fra Ali Bako. Men de har det godt.” (Ali Bako, TV2.dk, 16. marts 2018)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)



29. november 2019

Obaidul Karim Khan om racisme: “Volden har jeg kun oplevet fra mennesker, jeg deler hudfarve med.”

En herboende inder påpeger, at han ikke har oplevet voldelig racisme fra hvide danskere, og Dagbladet Informations kommentarspor går til angreb. ‘Han må lide af en eller anden form for falsk bevidsthed’, skriver en Flemming Olsen, og jeg kan ikke afkode, om det er seriøs ment. Skribenten har tidligere ejet ‘Rutens Spille Cafe’, nabo til en række islamiske forretninger.

Læserbrev af Obaidul Karim Khan i Information – Jeg har kun oplevet voldelig racisme fra brune indvandrere som mig selv.

“Som ikkevestlig indvandrer, der efterhånden har boet i Danmark i mange år, har jeg oplevet den brune racisme på egen krop. Personer med samme hudfarve som mig har gentagne gange overfaldet mig og ødelagt min butik i Tingbjerg. Årsagen til volden var, at jeg ikke var deres landsmand.

Alle mennesker er mere eller mindre racister. Racismen er et helt almindeligt menneskeligt instinkt, der er en kombination af frygt og jalousi. Den eksisterer i hele verden.

Blandt danskere er racismen mild og passiv. Men medierne overdriver den, og de venstreorienterede bruger den mod deres politiske modstandere. … Jeg forstår, hvorfor mange danskere er kritiske over for indvandring.

Mange danskere er måske ikke glade for udlændinge, men de er aldrig voldelige. Volden har jeg kun oplevet fra mennesker, jeg deler hudfarve med.

Intet land er frit for racisme. Men det danske samfund er ikke udpræget racistisk. Det er helt naturligt, at danskere vil beskytte deres samfund, og deres kærlighed til Danmark er ikke racistisk, den er patriotisk.

(Ruten 14, Tingbjerg, 2010); Foto: Maps)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. november 2019

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”



14. november 2019

Leder i Dagbladet Information: Når danskere stemmer på Støjberg mfl. “… er der et mentalt problem”

Lasse Ellegaard var chefredaktøren på Dagbladet Information, der stoppede Lars Villemoes’ kritiske dækning af Blekingegadebanden. Villemoes kendte personer i miljøet, og var hermed ifølge Ellegaard inhabil i forhold tidens største terrorsag. Grotesk leder af Lasse Ellegaard i Dagbladet Information, onsdag i sidste uge – Hysteriet omkring en tyrkisk rapport – spis nu brød til.

“Reaktionerne på den tyrkiske tænketank SETA’s rapport om det danske fremmedhad er et drab på budbringeren i stedet for på budskabet… i stedet for at hæfte sig ved indholdet af rapporten – som i øvrigt nævner, at der findes danske politikere og ngo’er, der modarbejder fremmedhad – går de danske protester efter budbringeren.

Og det er da korrekt, at SETA, som ‘tænketanken’ hedder, er et tvivlsomt papir. Etableret af Erdogans chefideolog og rådgiver, Ibrahim Kalin, med opgave at levere ‘politisk-økonomisk samfundsanalyse’, havde SETA fra begyndelsen et respektabelt ry som forskningsplatform, men i dag betragtes den som Erdogans ‘akademiske propagandaben’ også i Tyrkiet. I august omtalte vi her i avisen en SETA-rapport, der hængte danske politikere ud som PKK-agenter uden skygge af dokumentation. …

Opstandelsen omkring de to akademikeres rapport om danskernes ‘etnokrati’ forekommer lovlig hysterisk. Enhver med åbne øren og øjne i hovedet er da på det rene med, at i et samfund, hvor politikere som Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg er folkevalgte, og hvor typer som Martin Henriksen (DF) og Rasmus Paludan (SK) jævnligt har været til stede i de elektroniske og trykte medier, er der et mentalt problem.

Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal gøre noget ved problemet ud over de kosmetiske ændringer af den værste idioti, der indtil videre er fjernet. Imens spiser vi brø’ til.”

(Grafik: Facebook)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper