12. september 2015

Voldsdømte Andreas Rasmussen, AFA, Redox… og journalist for statsstøttede Dagbladet Information

Kulturstyrelsen har offentliggjort listen over modtagere af ‘Innovationspuljen’ for 2015. Suveræn største modtager til ‘Etableringsprojekter’ er et Lars Trier Mogensen-projekt for Østerbros kreative klasse. Næststørste modtager er Dagbladet Information, der i kategorien ‘Udviklingsprojekter’ modtager 1.500.000 kroner. Samme medie der i år modtager 25.526.165,32 kroner i ‘Produktionsstøtte’ under mediestøtteordningen.

For et par uger siden bragte Information en artikelserie om politiets brug af telefonselskabernes masteoplysninger. I værste tilfælde kunne uskyldige blive dømt for terror, lød et af anklagepunkterne. Manden bag artiklerne er journalist Andreas Rasmussen, der efter politiets vurdering er ledende i både AFA og Redox. Han blev sidste år dømt for politisk motiveret vold, besiddelse af hacket materiale, og ulovlig våbenbesiddelse. Det der startede som en terrorsag, endte med mindre domme til fire af de syv tiltalte. Masteoplysninger indgik i bevisførelsen, men blev ikke udslagsgivende.

(Andreas Rasmussen, Antifascistisk Aktion, Researchkollektivet Redox og Dagbladet Information)

“I oktober 2005 slog dansk politi for første gang efter angrebene på USA den 11. september 2001 til mod formodede terrorister. Fire unge mænd fra Københavnsområdet blev anholdt, fængslet og senere tiltalt for terrorplaner mod et ukendt sted i Danmark.

I første omgang blev de alle fire frifundet i Østre Landsret, men anklagemyndigheden genoptog sagen mod en af de tiltalte. Den tiltalte var E.H., og hans advokat var Thorkild Høyer.

‘Anklagerne mente, at de havde fået nyt bevismateriale. Det handlede hovedsageligt om en masteoplysning, som de mente placerede ham på et møde sammen med de tre andre i sagen,’ fortæller Thorkild Høyer.” (Andreas Rasmussen for Information, 2. september 2015: Advokat: Tastefejl kunne have ført til terrordom)

Oploadet Kl. 23:35 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


15. juli 2015

3F-succeshistorie: Polsk håndværker der modtager børnepenge, er på dagpenge fra november til april

Lang afslørende artikel om polske håndværkere på Lolland i Information. Vinklen er både EU og fagforeningens, men humlen er i detaljen. Det fortælles at danskere ikke gider arbejde til 160 kroner i timen, og suceshistorien er en polsk håndværker der ikke går op i børnepenge, men kun er her for lønnens skyld, og i øvrigt er på dagpenge hver vinter, sidst fra november til april. Fra ‘Hvad er det bedste ved Danmark?’ ‘Lønnen’.

“Klokken er 9.30. Hylden blomstrer, fuglene triller og blæsten får kornet til at bølge. I det bakkede landskab syd for Nykøbing Sjælland dukker mænd i gult, selvlysende sikkerhedstøj pludselig frem i det grønne. De er jævnt fordelt langs vejene i landsbyen Egebjerg, hvor de lægger fiberkabler til internet.

Arbejdet udføres af KF Enterprise – et lollandsk firma med 40 ansatte, som lægger fjernvarme og graver kabler over hele Sjælland. 23 af firmaets ansatte er polakker. En af dem er Mariusz Feldman…

‘Den nye regering taler om, at de vil have mindre udenlandsk arbejdskraft. Nogle mener, vi stjæler deres arbejde. Men hvis vi tog hjem – oh la la. Meget arbejde ville ikke blive lavet her i Danmark,’ siger Mariusz Kunkel.

Flere af polakkerne har arbejdet i Danmark i mange år. De har opholdstilladelse og er medlem af 3F på Lolland, og de får 160 overenskomstfastsatte kroner i timen. Mariusz Kunkel har været i Danmark siden 2002 og har også arbejdet på en grisefarm og inden for rengøring. Efter nogle år flyttede hans kone også hertil med børnene. De har tre på 7, 17 og 20 år.

‘Vi udfører det arbejde, som danskerne ikke kan eller vil. Børnepenge? Det er ikke ydelser, der trækker polakkerne til, det er arbejde,’ siger han.

[…]

– Hvad er det bedste ved Danmark?

Zorro gnider pege- og tommelfinger mellem hinanden.

‘Lønnen.’ Stanislaw Stanislawski nikker.

Her kan man tjene 15.000 for det samme arbejde, der giver 5.000 i Polen. …

Inden vi er kørt på motorvejen ved Køge, har han vist billeder af kone, børn og ikke mindst sit hus: Stuen med fladskærmsfjernsyn. Udsigten fra altanen. Køkkenet. Det hele ser nyt og flot ud. Det er det, lønnen går til. …

Zorro ville gerne lære dansk, men han har ikke tid, for han arbejder jo, og han er kun sammen med polakker. Måske til vinter. Så går de på dagpenge og venter på, at frosten går af jorden. Keder sig. Søger arbejde. Sidste år stoppede de i november. Arbejdet begyndte igen i april. De skal blive i Danmark for at beholde retten til dagpenge.

Oploadet Kl. 18:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


13. juli 2015

RUC-lektor om det racistiske Danmarks ‘dødelige vuggegave’: “… giver din hverdag mening og retning”

Min ferie er slut, og det var meningen jeg ville starte med blidt med journalist Henriette Harris, der i Dagbladet Information trækker tråde mellem en mulig racistisk oplevelse i en bus ved havnen i Gedser, og folketingets nye sammensætning. Bemærk udtrykket ‘den albyldanske hudfarve’. Politiken har dog et læserbrev der overgår med flere sorte hottenhothoveder. RUC-lektor Julia Suárez-Krabbe – Racismen er din vuggegave.

“Du har fået en gave, som du holder meget kær. Den ligger tæt ved dig, den gør dig til den, du er. Men du kan som oftest ikke se den. …

Racisme er strukturel. Det er dens strukturer, du har fået i vuggegave. For dig er det fint, fordi den fortæller dig, at du er andre overlegen, den beskytter dig, den giver dig privilegier, den åbner døre for dig. Du lever i en strukturelt racistisk verden, hvor nogens vuggegave er andres eksklusion, endda død. For holocaust er, som kolonialismen, slavehandlen, og krigene i Irak og Afghanistan, også din vuggegave. Racisme er ikke et badge, du kan tage af, når du beslutter, at du ikke er racist. Som sagt er racisme strukturel, og den giver din hverdag mening og retning. Den giver dine ord vægt, den gør dine argumenter logiske, og den gør det uskyldigt at bruge din rangle, ride på din karrusel i dit dejlige sommerland, fortælle din godnathistorie og affeje modargumenter som latterlige.

Fordi den ikke er et badge, du nemt kan tage af, gav du højst sandsynligt din vuggegave videre, da du selv fik børn.

Du gav den som rangle, som godnathistorie, via dit daglige virke som forælder, og således voksede dit barn op, i sikkerhed og sikker forvisning om, at I alle er gode mennesker, som ikke blev formet af, og til stadighed forsvarer, jeres hvide, dødelige vuggegave.”

(Politiken, 13. juli 2015)

“Du har nu to valgmuligheder: at flygte fra Danmark, eller at tage kampen op mod strukturel racisme. For det var den, der vandt. … nu er den konsolideret sikkert og fast i statsmagten, og det er meget farligt.” (Julia Suárez-Krabbe kommenterer FV15 på Facebook, 19. juni 2015)

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


1. juli 2015

Forskning: Islamisk kvindefrigørelse handler om “.. de krav, de skal opfylde for at være gode muslimer”

Kulturmarxisterne på RUC angriber ‘det sen-kapitalistiske kristen-normative samfund’ fra nye vinkler hver dag, men nogle gange spænder de buen en anelse for hårdt. Danmark er ikke Sverige, og den gennemsnitlige dansker har samme forhold til Tidsskrift for Islamforskning som de har til Rokokoposten. Enkelt hopper i med begge ben, men det er de samme hver gang. Fra Information – Ny forskning: Islam er med til at integrere unge muslimer.

“Når unge muslimske kvinder går op i at få en god uddannelse og bidrage til det danske samfund, kan det være motiveret af ønsket at komme tættere på Gud. Det er en af konklusionerne i religionssociologen Monique Hockes ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret på Roskilde Universitet.

Fælles for de muslimske kvinder, jeg har talt med, er, at de måler alle deres handlinger i forhold til, om det gør dem til en god muslim. Og at være en god muslim er for dem blandt andet lig med at få en uddannelse og et godt job, så de kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet,’ siger Monique Hocke, som i forbindelse med afhandlingen har interviewet unge kvindelige muslimer i Danmark, som tager del i det, der bliver kaldt den islamiske vækkelse.

Konklusionen udfordrer det billede, der ofte bliver tegnet blandt politikere og i medierne af, at islam er en bremseklods i forhold til at skabe vellykket integration af indvandrere i Danmark.”

(Dagbladet Information, 26.-27. juni 2015, udsnit af forside)

“Selv om kvinderne i Monique Hockes forskningsprojekt betegner sig selv som frigjorte, er der ifølge forskeren ikke tale om den form for kvindefrigørelse, der kan trækkes tilbage til 70’erne. De er ikke optaget af den historiske frigørelse eller kvindens position i samfundet, men af de krav, de skal opfylde for at være gode muslimer.



29. juni 2015

Tilflytter: Starthjælpen betyder, at vi ikke kan “.. tage på restaurant ligesom andre normale mennesker”

Det faktuelle er et selvmål af dimensioner, men der vinkles skarpt, ovenikøbet med lidt for danske formuleringer. En tudehistorie om en syrer der flygter til Kuwait, og herefter rejser videre til Danmark, hvor han nu brokker sig nu over at folketingsflertallet vil skære i de 20.000 kroner statan tvangsinddriver til ham hver måned.

Fra Information – ‘Hvis de skærer i ydelserne, hvordan skal vi så leve?’.

“31-årige Baha Alhomsi kom til Danmark i august 2014 som flygtning fra den syriske borgerkrig, og for to måneder siden blev han familiesammenført med sin kone, Amani på 30 år, og deres to børn.

Jeg ville oprindeligt til Holland, men vi fik at vide, at familiesammenføring gik hurtigere i Danmark, og at livet er mere stabilt her. Jeg var træt og havde brug for et fredeligt sted at være sammen med min familie,’ fortæller Baha Alhomsi. …

I dag har familien Alhomsi 20.000 kr. efter skat at gøre godt med. Men står det til partierne i blå blok, kan en familie som Alhomsis se frem til at modtage langt færre penge fra det offentlige. …

‘I dag har vi et godt liv, vi kan sende vores børn til aktiviteter, og vi kan tage på restaurant ligesom alle andre normale mennesker i Danmark,’ siger Baha Alhomsi.Men vi har ikke til at spare op. Der er højst 5-700 kr. tilovers hver måned. Det kan være, at vi den næste måned har brug for noget ekstra tøj til min søn eller gerne vil have et sofabord. Eller hvis vi får en høj varmeregning, så skal der være penge til det. Det skal vi spare op til i flere måneder.’

… For en familie som Alhomsi vil forslaget, hvis det bliver realiseret, betyde… I alt vil familien derfor efter skat kunne få omkring 10.000 kr. til rådighed – dvs. halvdelen af hvad de i dag får. Tidligere har undersøgelser peget på, at starthjælpen især går ud over børns deltagelse i f.eks. fritidsaktiviteter, og det ville også blive konsekvensen for familien, siger Baha Alhomsi.

Hvis de skærer i ydelserne, så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad. Men det er svært at forestille sig, hvordan vi ville skulle leve,’ siger han og fortsætter: ‘… Hvis vi får færre penge, og Mohamad ikke kan komme til aktiviteter, vil det påvirke hans integration. Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.’

[…]

Selv flygtede Baha Alhomsi fra militærtjeneste og fik derfor asyl i Danmark. Inden da boede familien i en periode i Kuwait, men her var det ikke til at finde arbejde, og derfor søgte Baha Alhomsi mod Europa.



22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)



18. januar 2015

“Hvis en religion kan frembringe så mange rådne æbler, må der være noget galt med frugtplantagen.”

God kommentar af Naser Khader, der ganske naturligt betragtes som frafaldne af Koran-læsere. Det gælder eksempelvis imam Fatih Alev, som Ritzaus Bureau tidligere på ugen lancerede som repræsentant for moderat Islam.
Fra Jyllands-Posten – Koranen trænger til et serviceeftersyn.

“Attentatet mod Charlie Hebdo og de efterfølgende to gidseldramaer har ikke bare rystet Frankrig, men hele verden. De nu afdøde gerningsmænd erklærede, at de var sendt af al-Qaeda, som også har påtaget sig skylden for ugerningerne.

David Cameron, Barack Obama og mange fremtrædende muslimer har efterfølgende udtalt, at det ikke har noget med islam at gøre. Det er jeg lodret uenig i. Det er også islam. Jeg forstår godt, at det bliver sagt i et forsøg at tage hensyn til verdens mange moderate muslimer, men gerningsmændene så sig selv som muslimer, råbte islamiske udtryk og mente det, de gjorde, var islamisk.

Der findes et dogme inden for religionsvidenskaben, som siger, at religioner er dét, de religiøse selv definerer og gør. Man kan med andre ord ikke tage det fra gerningsmændene, at de er muslimer.

Lederen af Islamisk Stat, al-Baghdadi, er for eksempel uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet, og det virker direkte grotesk, når en ung muslim, som er født og opvokset i Danmark, siger, at al-Baghdadi og jihadister ikke er muslimer. De er lige så meget muslimer som andre, og det er indlysende, at sidste uges terror har noget (meget) med islam at gøre.

Det baserer jeg blandt andet på den religiøse tradition, hvor man gennem historien har straffet personer, som har foretaget sabb alsahaba og istikhza af profeten. Sabb al-sahaba betyder at håne profetens venner og første efterfølgere. Stikhza nævnes i Koranen (36:30-32), og al-istikhza betyder at gøre grin med, håne eller latterliggøre. …

Da nogen fortalte al-Baghdadi, at korsfæstelse og halshugning var uislamisk, svarede han blot, at det står i kapitel fem, og det er præcis det, der skal gøres noget ved. De muslimske teologer må arbejde for, at det, der for eksempel står i kapitel fem, ingen virkning har i dag. Halshugning og korsfæstelse hører ingen steder hjemme i den moderne verden.

Såvidt jeg ved, er der ingen fremtrædende teolog, der til dags dato, har sagt, at den passage hører til en bestemt historisk kontekst og er ugyldig i dag. Det er nødvendigt, at muslimer erkender, at problemet eksisterer og gør op med de forældede traditioner. … De er nødt til at tage opgøret og bekæmpe de rådne frugter i deres plantage.

“When there’s this many bad apples, there’s something wrong with the orchard.” (Bill Maher på HBOs Real Time, 9. januar 2015)



18. december 2014

Uhrskov: “Nogle grupper klarer sig altid godt, hvor end de er, mens andre grupper klarer sig elendigt.”

Morten Uhrskov har gode borgerlige ord til Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte og medier der tager dem seriøst. Fra Mortenuhrskov.dk – Mere vrøvl i Information.

“De er inde i lidt af en stime, Information, avisen, der i egen selvopblæsthed kalder sig den mindst ringe. … Under overskriften ‘Skader Venstres integrationspolitik integrationen?’ serveres vi en gang propaganda om, at det er ondt af partiet Venstre efter det næste valg at ville genindføre den såkaldte starthjælp, en særlig lav kontanthjælpsydelse på niveau med SU, til anerkendte flygtninge. …

Information citerer forskellige personer fra det integrations-industrielle kompleks, f.eks. Jann Sjursen, der jo er mere kristelig end os andre og derfor et bedre menneske:

‘Det modarbejder integrationen og kan direkte skubbe folk ud i fattigdom… Vi ved fra mange analyser, at hvis man svækker forsørgelsesgrundlaget for flygtninge, fører det til større problemer end dem, flygtningene i forvejen slås med. Det er helt godnat, at man lukker øjnene for det.’

[…]

Det er det pureste vrøvl, Jann Sjursen udtaler, men han lyder da som en mand, der selv tror på sine anekdoter. …

De grupper, der klarer sig forfærdeligt i Danmark, somaliere og palæstinensere f.eks., klarer sig også rædselsfuldt andre steder. De grupper, der slæber an, f.eks. vietnamesere og srilankanere, slæber også an i andre lande. Og de grupper, der klarer sig ovenud godt og bedre end danskerne og europæerne, f.eks. kinesere, japanere og koreanere, klarer sig tillige strålende, hvor end de bosætter sig. De tre sidst nævnte grupper måles der ikke på, hvad angår f.eks. karakterer i skolen, men hvad angår kriminalitet, ligger kinesere fornemst placeret af alle grupper med en kriminalitet, der er kun godt halvt så stor som den for danskere.

Jøder fra Østeuropa, der kom til USA omkring år 1900 på grund af pogromer i Rusland, var i reglen ludfattige og boede i overfyldte lejligheder i især New York. Disse indvandrere, der for det meste ikke kunne engelsk overhovedet ved ankomsten, måtte tage til takke med de dårligt betalte jobs som ufaglærte. Allerede deres børn klarede sig helt formidabelt, og i 1910’erne begyndte flere amerikanske eliteuniversiteter som Harvard meget usympatisk at indføre kvoter for at holde antallet af jødiske studerende nede.

Der er således ingen sammenhæng mellem betingelserne i begyndelsen i det nye land, så længe muligheden for at klare sig godt er til stede, og det er den, når alle borgere nyder de samme grundlæggende rettigheder.

Jann Sjursen og Information vil have os til at tro på deres ammestuehistorier om, at kun den mest generøse velfærdsstat kan sikre muligheden for social opstigen. Det pureste nonsens. Nogle grupper klarer sig altid godt, hvor end de er, mens andre grupper klarer sig elendigt.

Oploadet Kl. 17:05 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


17. november 2014

Selvkritik ala MSM: Vi kom til at bringe en negativ asylhistorie (som asylcenterleder mener er forkert)

Aviserne bringer dagligt masser af historier, der er upræcise, unuancerede eller deciderede forkerte, uden overhovedet at overveje et dementi. Historien om ‘kræsne syriske asylansøgere’ er ikke desto mindre vendt på hovedet, da medierne over en kam godtog centerleder Ulrik Pihls forklaring. Bizart al den stund, at centerlederen jo er direkte part i sagen, og har umiddelbar interesse i at lukke historien.

I lyset af, hvordan dementiet leveres, må det være på plads, at se nærmere på originalkilden – et indslag onsdag morgen i P4 Trekanten (1 time 24 min. inde). Som det klart fremgår af indslaget, er det ikke løse ikke ondsindede rygter der gengives, men ‘en bekendt til nogle af flygtninge’ der fortæller, at flygtningene på centeret er utilfredse med maden. Historien om syriske flygtninge, der ikke vil have ‘anderledes’ mad, er på ingen måde dementeret.

Jeg har i transskriptionen herunder fremhævet det centerlederen mener er problematisk, og en journalist fra Fredericia Avis modbeviser med ordene: “Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost.”. P4 Trekantens brug af ordet ’sultestrejke’ i citathistorien er en opstramning, men virker jo på sin vis blot som et kritikpunkt journalister kan bruge til at bombe historien væk. Lidt som Bakkeskole-glasskårene (2011).

Nyhedsvært, P4 Trekanten: De godt 60 syriske flygtinge, der fornyligt er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia er voldsomt utilfredse med maden på centeret erfaren P4 Trekanten. Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centeret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud. Asbjørn Andersen orienterer.

Asbjørn Andersen, P4 Trekanten: Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym fordi hun er bange for, at skade deres sag for at stå frem. ‘De er meget deprimerede, de vil gerne have lov til at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke’, siger den anonyme kilde til P4 Trekanten. Asylcenteret i Fredericia er drevet af Langelands Kommune. Kommunen driver både Asylcenter Holmegaard på Langeland, og det nye Bülows asylcenter. Den ansvarlige centerleder Ulrik Pihl ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er eneste mulighed. Ifølge P4 Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger at han er lydhør overfor kritikken, og at han løbende, vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

Nyhedsvært: – og Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig om kritikken i Fredericia.

(Jyllands-Posten præciserer i faktaboks. Henviser til centerleder Ulrik Pihl; Tidl. post)

Dagbladet Information lader Ulrik Dahlin (eks-Kommunistisk Arbejderparti) gennemgå historien – Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge.

“Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

‘Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.’

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

‘Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.’

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

‘Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. …,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

I dag breaker mediernene historien ‘Populært at være frivillige på asylcentre‘. Kilden er to frivilligkonsulenter fra Røde Kors, og… Centerleder Ulrik Pihl fra Langelands Kommune. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Opdate. Et citat fra Lokalavisen.

“… jeg fandt siden ud af, at historien ikke holdt. Jeg beklager mine udtalelser. Det vil være rigtig bittert, hvis Dansk Folkeparti kan bruge historien mod asylansøgerne. (Karina Lorentzen, SF)



26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ’sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper