19. december 2013

Ulrik Dahlin om angrebet på Shell-tanken i Nærum (1987) – Gerningsmændene kom fra Ryesgade (58)

Lang artikel af Ulrik Dahlin, der en passant fortæller, at han selv har afsonet 50 dages fængsel for politiske aktioner. Interessant, når nu han dækkede Brandstifterbanden for Information, og senere fik Cavlingprisen for sin dækning af Statsløse-sagen, der fældede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Dahlin har i øvrigt en fortid i Kommunistisk Arbejder Parti (KAP).

Det ville være fint at få sat navne på ‘Aktivisten’, ‘Eleven’, ‘Nr 2.’ og ‘Nr. 3.’, der deltog i brandaktionen mod Shell i Nærum, men artiklen er absolut læseværdig uden – Shell i flammer.

“‘Vi er ligeglade med, hvor meget Shell fordømmer apartheid. Det er, hvad de gør, der tæller’.

Sådan stod der i en aktionserklæring, som ’UG’, ukendte gerningsmænd, tidligt om morgenen fredag den 1. maj 1987 sendte til bl.a. Ritzaus Bureau. Shell-tankstationen på Skodsborgvej 313 i den velhavende københavnerforstad Nærum blevet angrebet med molotovcocktails, så bygningen brændte ned til grunden. På den anden side af Skodborgvej, knap 50 meter i luftlinje fra tanken, ligger også i dag et stort boligbyggeri. …

Det kunne ‘meget let have kostet menneskeliv’, refererede Ekstra Bladet kilder i politiet, som mente, at konsekvenserne kunne have været ‘uoverskuelige’, hvis jordtankene var eksploderet. Få dage senere mødte Ekstra Bladet i en skov to unge hætteklædte, der hævdede at stå bag angrebet. Trods omfattende efterforskning, inddragelse af PET og nedsættelsen af en særlig landsdækkende efterforskningsgruppe blev gerningsmændene bag brandattentatet aldrig fundet. …

For mig begyndte sagen om den nedbrændte benzintank i et afpillet tv-lokale i B-barakken i Statsfængslet i Gribskov søndag aften den 10. maj. Det var en halv snes dage efter branden. Det forår afsonede jeg 50 dages hæfte i statsfængslet, fordi jeg sammen med aktivister fra Sydafrikakomiteen i København i oktober 1985 var brudt ind i det sydafrikanske generalkonsulat i Møntergade i Københavns indre by.

Aktivisterne ville omdanne apartheidkonsulatet til et kontor for befrielsesbevægelsen ANC. Selv om jeg deltog for at dække aktionen for den venstreorienterede Ugeavisen København, hjalp jeg aktivt til med at hive brædder ind gennem et vindue til konsulatet på 1. sal. Siden da var jeg selv blevet aktivist i komiteen samtidig med arbejdet som journalist. …

Midt i søndags tv-avisen kom der pludselig en nyhed om Shell på tv-stuens gammeldags sorthvid apparat: I et øde landskab blev en hætteklædt person interviewet. Han var, viste et skilt på skærmen, ‘hærværksmand’.

‘Spørgsmålet er, om I overhovedet kan styre det her. Nu siger du, at I er ikke-voldelige, og der bliver ikke slået nogen mennesker ihjel. En dag kan det gå galt og hvad så,’ spurgte TVA-reporteren den hætteklædte unge mand.

‘Hvis det går galt, så må de mennesker, der er impliceret, tage konsekvensen af, at det går galt,’ svarede han.

[...]

Året efter afsoningen i statsfængslet fandt jeg i forbindelse med en artikelserie til Månedsbladet PRESS ud af, at tv’s hætteklædte hærværksmand intet havde at gøre med den nedbrændte benzintank. … Siden har jeg tænkt over, hvem der så stod bag brandattentatet i Nærum. … Ad tilfældige omveje kom jeg i januar til at tale med en tidligere aktivist, der havde været med til brandattentatet i Nærum. Det genoplivede den gamle interesse for den nedbrændte Shell-tank for 26 år siden.

Aktivisten flyttede til København i midten af 1980’erne efter at have været SFU’er i en mindre provinsby. Aktivisten kom snart i kontakt med datidens BZ-miljø, men kun i yderkanten. … Aktivisten er i dag en midaldrende person, der for nogle år siden har boet i længere tid i udlandet. Vedkommende kan ikke huske særlig mange detaljer, kun aktionens hovedtræk.

I 1986 flyttede Aktivisten ind i en lille lejlighed i Ryesgade, hvor 12-14 unge kom og gik. Flere af de unge havde i september 1986 været med til at forsvare det barrikaderede BZ-hus i Ryesgade 58. Det lå i tiden, at mange unge var aktive i politisk arbejde. …

‘Jeg var lidt i kontakt med Sydafrikakomiteen i København og Unge Mod Apartheid, men det var ikke andet end nogle kontakter. Vi havde vores egen ide om at gøre det mere ekstremt.’

Sammen med tre andre unge begyndte Aktivisten i dyb hemmelighed at planlægge en aktion mod Shell. Og det skulle være en voldsom aktion. …

Jeg står fuldt inde for det. Jeg ville aldrig gøre det nu, for jeg er blevet alt, alt for gammel, og mine nerver ville slet ikke kunne holde til det. Men hvis jeg var ung, og man kunne gå tilbage til den tid, så ville jeg gøre det igen.’

[...]

Aktivisten vil ikke fortælle, hvem de andre er. For øvrigt kender Aktivisten kun navnet på to af dem. …

I en bod i nærheden af Pusherstreet på Christiania sidder af og til en langhåret midaldrende mand og sælger cigaretpapir og hashpiber. …

Mens Eleven gik i folkeskole om formidagen, var i fotolære om eftermiddagen… boede han i den lejlighed i Ryesgade, hvor også Aktivisten og en masse andre unge boede. På den måde blev Eleven indblandet i sagen.

‘I den lejlighed var der to fraktioner: Der var os hashrygere, og der var dem, vi kaldte tjekkerne. Deres måde at lave revolution på var alt for voldsom for os. Sumperne, som vi blev kaldt, lavede en masse aktioner, men vi snakkede ikke så meget om det.’ …

Da Eleven ud på efteråret 1987 kom tilbage til København, begyndte han på Christianshavns gymnasium og droppede at være fotografelev. …

Eleven indvilliger i at fortælle navnet på den person, der bad om at få papiret tilbageleveret. Det viser sig at være en anden end Aktivisten, nemlig en person, som var aktiv i Unge Mod Apartheid, og som jeg godt kan huske. Vi kan kalde vedkommende for Nr. 2. …

Ud på efteråret kommer Nr. 3 på banen. Desværre kan jeg ikke udførligt forklare, hvordan jeg får forbindelse til vedkommende og opsporet adressen, men Nr. 3 har været med til Nærum-branden og erindrer en masse detaljer.

Nr. 3 er opvokset i de nordlige forstæder til København. Og i modsætning til Aktivisten har vedkommende været medlem af Sydafrikakomiteen, samtidig med at Nr. 3 også var aktiv i BZ-miljøet.

‘For mig startede det i gymnasietiden, hvor jeg begyndte at gå til demonstrationer mod apartheidstyret i Sydafrika. Jeg blev medlem af Sydafrikakomiteen og lærte en masse andre at kende, der var interesserede dels i anti-apartheid-arbejde, dels i, hvad man kunne kalde ’det sorte miljø’, altså BZ’ere og andre ballademagere,’ siger Nr. 3.

Nr. 3 har siden fået en akademisk uddannelse, men arbejder i dag uden for sit fag i en privat virksomhed et sted i det indre København. …

‘Jeg bidrog med arbejdskraft til forskellige aktioner, som der var mange af dengang, og det spændte lige fra uddeling af løbesedler og plakatopsætning til mere radikale aktioner.’

I foråret 1987 havde Nr. 3 også sin faste gang i den lille lejlighed i Ryesgade, hvor Aktivisten og en masse andre boede.

Oploadet Kl. 08:59 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


29. november 2013

Redaktør: For fem år siden ville vi ikke have bragt en historie som gav Dansk Folkeparti gode argumenter

Det er selvfølgelig godt Politikens velskrivende journalister, så småt begynder at fatte det mest indlysende, men det er sgu ynkeligt at gøre retræten til semantisk fnidder om ‘praktisk ytringsfrihed’. Bemærk det herunder fremhævede. Fra Jyllands-Posten – ‘Den praktiske ytringsfrihed’ rykker ind i værdidebatten

“I søndags skrev Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, en kommentar, som straks spredte sig på de sociale medier… Lykkeberg argumenterede for, at folk blander to slags ytringsfrihed sammen: Den juridiske og den praktiske. …

Ifølge kulturredaktøren var der i 00’erne hårde fronter i ytringsfrihedsdebatten, fordi den blev indlejret i udlændingediskussionen.

‘Ordet ‘ytringsfrihed’ var forbundet med kritik af muslimer, som var forbundet med Dansk Folkeparti, som var forbundet med fremmedhad,’ siger han og tilføjer, at debatten har rykket sig, så man nu godt kan være bekymret for diskrimination mod muslimer og samtidig sige, at det er et problem, når folk udsættes for vold, fordi de har kritiseret islam. …

Lykkeberg var indtil for nylig på Information og giver et relateret eksempel fra den traditionelt venstredrejede avis på, at debatten har rykket sig: En forsidehistorie fra i sommer om en lektor, der af religiøse årsager nægtede håndtryk til kvinder.

For fem år siden havde vi været bange for at bringe sådan en historie, fordi det ville få det racistiske helvede til at bryde ud, og Dansk Folkeparti ville banke humanisterne sønder og sammen. Men nu sagde vi: Det er et problem, vi må tage stilling til. Og vi fik en helt anden diskussion, end vi ville have haft tidligere. Jeg synes, vi har været på vej væk fra de gamle positioner i et stykke tid, og Yahya Hassan er kulminationen, der får én til at sige: Vi står et andet sted.'”

Oploadet Kl. 06:58 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


23. september 2013

SFI: Højreradikale gør i ‘drab, vold, fysiske overfald’ – Venstreradikale gør ikke i ‘forstyrrelse af møder’

Det er ti dage siden retsagen mod vensteradikale AFA/Redox startede, og uden at have foretaget en egentligt artikel-optælling på Infomedia, så tør jeg godt konkludere, at der har været skrevet mere om de venstreradikales modpol i samme tidsrum, trods den igangværende retsag.

Da jeg kørte hjem fra København forrige fredag hørte jeg P1, og minsanten om ikke Redox’s Sebastian Gjerding fik taletid i en lang debat om det problematiske ved det digitale overvågningssamfund. Uanset hvad den yderste venstrefløj foretager sig af ulovligheder, så nægter medierne at se det som et større problem.

Få dage før retsagen lancerede Researchkollektivet Redox en ny rapport om Danskernes Parti (DP), og selvom journalisterne burde kende lidt til kildekritik og ophavsanalyse, så lykkedes den fokusflyttende strategi noget nær 100 procent. En ikke-officiel rapport der viser at højreradikale stadig trækker vejret, får mere mediedækning end en retsag mod venstreradikale organisationer der inkluderer tiltale for våbenbesiddelse, politisk motiveret hacking, hærværk og vold.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udgiver næste år en rapport om politisk ekstremisme, og minsanten om ikke den første af ti arbejdsnotater blev offentligt sidste fredag. Den bærer titlen ‘Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Midt- og Vestjylland’, og det viser sig – pudsigt nok – ikke at eksistere problemer med venstreorienterede, men til gengæld store problemer med voldelige højreradikale og nynazister (Læs: nationalsocialister) – herunder Danskernes Parti.

(SFI, 2013; Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Midt- og Vestjylland, 26 sider)

Arbejdsnotatet blev offentliggjort uden forfatternavne, og det noteres specifikt i foromtalen “at SFI for nærværende ikke giver interview eller oplysninger om undersøgelsen”. Der henvises flere gange til arbejde af Chris Holmsted Larsen, der dog ikke er en del af det man kunne kalde SFI’s ‘forskerkollektiv’. Hvorvidt forskerne bag er venstreradikale eller inkompetent reproducerende, er ikke til at vide – men den ideologiske ubalance er sat i system.

De anvendte definitioner er brede, og tydeligvis rettet mod højreorienterede. Det noteres eksempelvis at demokrati, skal forstås som ‘det liberale demokratiske samfundsorden’, karakteriseret ved ‘ligheds- og tolerancenormerne’ (s. 6). Der skelnes godt nok mellem holdninger og handlinger, men det noteres samtidig at der med ‘antidemokratisk aktivisme’ menes grupper “der udelukkende benytter legale midler som dog kan være af illegitim art ud fra et moralsk berettiget, i denne sammenhæng demokratisk synspunkt”. Legale midler som er illegitime…

Med sådanne politiserende definitioner frikendes Ingen platfor for nazisme (lokal ad hoc-gruppe for Antifascistisk Aktion), i det de efter forfatternes mening ikke udtrykker “antidemokratiske holdninger eller benytter voldelige, ikke-legale eller illegitime handlinger” (s. 20). Selvom Enhedslisten officielt arbejder for at afskaffe det borgerlige demokrati ved roden, så er lokalafdelinger af partiet ikke nævnt med et eneste ord. Ej heller lokalafdelinger af Socialistisk Ungdomsfront og diverse venstrerevolutionære organisationer.

(s. 20f: AFA-associerede venstreradikale udtrykker ikke ‘antidemokratiske holdninger’)

Selvom det i foromtalen præciseres, at notatet er foreløbig, og det specifikt pointeres, at der “ikke kan drages konklusioner og fortolkninger ud”, så gik det helt som forventet mediemæssigt. Udgivelsen gav store overskrifter i flere medier, herunder Information (der har minimum to navngivne Redox’ere på lønningslisten, herunder omtalte Gjerding), hvor Social- og integrations-minister Annette Vilhelmsen med baggrund i notatet blæste “til kamp mod højrekstremismen og ikke mindst Danskernes Parti”.

(Information.dk, 21. september 2013)

Fra den famøse artikel – Annette Vilhelmsen blæser til kamp mod højreekstremisme (af Kim Kristensen).

“SFI har fundet 12 grupper i de i alt 11 kommuner. Heraf er de tre i henhold til undersøgelsens definitioner antidemokratiske højreorienterede organisationer, nemlig Danish Defence League, Devils Choice og Danskernes Parti. Derudover blev der fundet ni løsere grupperinger, hvoraf fem er antidemokratiske højreorienterede, mens fire er antidemokratiske islamiskorienterede. Der blev ikke fundet antidemokratiske venstreorienterede grupper i området.

[...]

Senest har researchgruppen Redox i en ny rapport, Demokratiske nazister, imidlertid konkluderet, at »Danskernes Parti er en nynazistisk organisation, der forsøger at videreføre den nationalsocialistiske arv i nye klæder«. …

Ifølge Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, skal der to ting til for at forhindre, at Danskernes Parti – og andre grupper på den ekstreme højrefløj – får fremgang…”

Et anonymt arbejdsnotat, en anonym venstreekstrem gruppe der er tiltalt for politisk vold og en revolutionær kommunist (Enhedslisten, tidl. KA m-l, VS) maner til kamp mod folk der bekæmper det liberale demokrati. Alle advarselslamper lyser.

Tilbage til notatets analyse af ekstremismen i Midt- og Vestjylland.

Hvor revolutionære kommunister og militante venstreradikale hverken er antidemokratiske eller voldelige, selvom de i formålsparagraffer erklærer det modsatte, så er det helt omvendt med højreradikale. De er både voldelige og antidemokratiske trods et nedfældet demokratisk udgangspunkt, for som det eksempelvis lyder om Danish Defence League, så har de “en åbenlys interesse i at fremstå som ikke-voldelige”, og derfor kan ‘deres offentlige udsagn’ ikke tages for pålydende (s. 15).

“Der blev ikke fundet antidemokratiske venstreorienterede grupper i området”, noteres det henkastet, hvorefter der gås i dybden med Danish Defence League, Danskernes Parti, Devils Choice og trækkes tråde til Stop Islamiseringen af Danmark, White Pride, Dansk Front og Danmarks Nationale Front. Om DP lyder det sågar, at der er “en tæt forbindelse til Dansk Folkeparti i den forstand, at man konkurrerer med dette parti om medlemmer og mærkesager” (s. 22). Javel, ja.

Danish Defence League (DDL) og rockerklubben Devils Choice (DC) omtales som voldelige, men der nævnes kun eksempler, der ikke på nogen måde dokumenteres. Om DC fortælles det sjovt nok, at de ikke er særligt politiske, og i øvrigt samarbejder med indvandrerbander.

DP betegnes i modsætning til DDL og DC ikke som voldelig, men ‘frontpersonale’ fortæller at et voldeligt miljø omkring en fodboldklub “hyres af Danskernes Parti som ‘gorillaer'” (s. 17f). Igen helt udokumenteret. (Se evt. Danskernes Parti politianmelder SFI)

“Personerne i grupperingen omkring fodbold fanklubben er ifølge frontpersonalet teenagere og i starten af tyverne. De dyrker et udseende med store muskler og Holger Danske- og Dannebrogstatoveringer. Ifølge oplysninger fra frontpersonalet fremsætter grupperingen trusler og begår overfald mod politiske modstandere, og nogle af dem hyres af Danskernes Parti som ‘gorillaer’. Det nævnes specifikt, at personer knyttet til formanden for Danskernes Parti flere gange i sommeren 2011 dukkede op ved bestemte cafeer og udøvede vold mod venstreorienterede. Det var dog aldrig formanden selv, der udførte volden.” (s. 17f)

Det mest konkrete i relation til DP’s påståede militans, ligner således til forveksling en Projekt Antifa-artikel baseret på rygter i venstreradikale miljøer. Bizart, når nu partiformand Daniel Carlsen flere gange er blevet overfaldt og chikaneret i forbindelse med politisk arbejde uden det er nævnt med et eneste ord i notatet. Et par tabeller illustrerer vanviddet.

(T 1.1, s. 6 & Tabel 1.2, s. 7)

Højreradikale gør en del i ‘drab, vold og fysiske overfald’, venstreradikale gør ikke i ‘forstyrrelse af møder, hård eller aggressiv retorik, demonstrationer’. I videnskabelig henseende må man sige det er på niveau med sociolog Jeppe Lyngs 2010-makværk om ‘Højreradikale bevægelser i København‘.

Hvor definitionen er skræddersyet til at problematisere modstand mod relativisternes mærkesager, så er metoden skræddersyet til at opgradere problemets natur med uigennemskueligt kildemateriale. Hvad er ‘lokalt frontpersonale’, der henviser til “andre personer, der også har en omfattende viden på området” (s. 7f). Mon ikke der i virkeligheden er tale om socialpædagoger, der eksempelvis knytter kontakt til “informant med lokalkendskab til de politiske miljøer i området” (s. 11), hvad i praksis kunne være identisk med den yderste venstrefløj. Det tillader jeg mig at tro.

Dokumentationen er i det hele taget fraværende. DDL er anti-demokratiske, fordi de hænger klistermærker op med budskaber såsom ‘Sharia Fri Zone’, ‘Nej til islam’ og ‘Nej til Djihad’ (s. 13). Samme gruppe er voldelig fordi, og jeg citerer…

“Frontpersonale fortæller således, at DDL i boligområdet satte klistermærker op meget synlige steder, som på byskiltet, rækværket og trappetårnet. De udførte dog også illegitime handlinger, idet de gennem deres retorik nedgjorde bestemte grupper, i dette tilfælde somaliere. Desuden fortæller både frontpersonalet og de somaliske kvinder fra boligområdet om, hvordan medlemmer fra DDL forsøgte at sabotere et beboermøde om sagen, men blev vist bort, hvorefter der var smadrede ruder i området. De somaliske kvinder fortæller desuden, at de måtte holde sig inde, fordi medlemmer fra DDL i de dage angiveligt gik rundt i kvarteret og ledte efter somaliere… . Tilsammen kender 5 informanter fra kommune 2 til både trusler og overfald på 3 personer, der enten bliver forfulgt af DDL, fordi de er aktive på venstrefløjen eller har en anden etnicitet end dansk. Disse overfald er imidlertid ikke alle blevet meldt til politiet.” (s. 14)

Ikke et eneste konkret verificerbart eksempel, men rygter i somaliske miljøer, og smadrede ruder uden kendte gerningsmænd.

Helt det samme i forhold til DP. Her problematiseres det, at partiet trods vedkendelse til ‘det repræsentative demokrati’ ønsker, at “der skal være flere folkeafstemninger, så folket kan blive hørt bl.a. i forhold til indvandrerpolitik” (s. 23). Det problematiseres også, at partiformanden ikke vil anerkende domstolenes autoritet i forhold til en eventuel racismedom, hvad overtræder det “kriterium, der er opstillet i denne undersøgelse… hvorvidt man anerkender legitimiteten af militæret, politiet og retssystemet”.

Sammenhold eventuel overfortolkning af DP’s forhold til paragraf 266B med Enhedslistens principprogram af 2003 (Kapitel 8. På vej mod en socialistisk samfundsomvæltning), der kræver “opløsning af politiet og militæret”, så det socialistiske samfund efter revolutionen ikke blot overtager ‘den nuværende stat’.

Jeg kunne skrive mere om notatet og ikke mindst den ukritiske medieomtale af samme i en avis som Jyllands-Posten, men det er lige efter bogen. Nu skal ‘forskningsresultaterne’ bruges politisk, som man kan læse på DR Online – Omstridt parti skaber røre på gymnasier.

“En forsker kalder partiet Danskernes Parti for skjult nazisme. Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) kalder partiet demokratifjendsk. … I sidste uge var Danskernes Parti på Ringkøbing Gymnasium og Tørring Gymnasium sammen med fire andre partier i en debat arrangeret af Region Midtjylland. Fredag kom så rapporten fra SFI.

– Jeg har ikke lyst til, at der skal være antidemokratiske partier her. Hvis jeg havde vidst, at eksperter anså Danskernes Parti for at være antidemokratiske, så havde jeg tænkt mig om en ekstra gang og forholdt mig til det, siger Johannes Grønager, rektor på Tørring Gymnasium.”

(Antifascistisk Aktion mobiliserer mod DP’s debatdeltagelse; Facebook)

“De seneste dage har han fået ni mail fra forskellige folk, der mere eller mindre advarer mod Danskernes Parti. Og på gymnasiets Facebook-profil diskutere blandt andet tidligere elever, hvor vidt man skal bakke op om debatten, hvor Danskernes Parti deltager.” (om Allan Friis Clausen, rektor for Paderup Gymnasium)



10. december 2012

Danskerne foretrækker stadig Lars Løkke – I Ritzaus fortolkning: ‘Thornings vælgernedtur er vendt!’

God artikel af Morten Flindt på Damefrokosten – Danskerne vil have Løkke, Ritzau vil have Thorning.

“Voxmeter har et såkaldt tillidsbarometer, hvor scoren 0 viser, at der er lige stor tillid og mistillid til, at enten regeringen eller oppositionen bedst kan løse de problemer, Danmark står over for. En positiv score betyder, at der er mere tillid end mistillid, og en negativ score betyder, at der er mere mistillid end tillid.

Hverken regeringen eller oppositionen scorer positivt i Voxmeters nyeste undersøgelse, og danskerne har altså mere mistillid end tillid til begge de politiske blokke. Oppositionen opnår et minus på 4,54, mens regeringens minus er næsten fire gange større og havner på 16,76. For oppositionen er der tale om en tilbagegang fra minus 1,99, og for regeringen er der tale om en fremgang fra imponerende dårlige minus 26,72.

Tal er taknemmelige. Og i denne situation, hvor tallene på én gang viser, at tilliden til oppositionen er fire gange så høj som til regeringen, og at mistilliden til regeringen samtidig er faldet, kan man vælge at udlægge dem nærmest efter behag.

Det har Ritzau gjort. Og med Ritzau som kilde kan man bl.a. i Information, på DR.dk og hos Jyllands-Posten læse, at ”Thornings vælgernedtur er vendt!”

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, har af Ritzau og Jyllands-Posten fået lov til at forklare, at regeringens fremgang til kun at være fire gange så utroværdig som oppositionen skyldes, at regeringen har vist lederskab og fokuseret på at skabe arbejdspladser. …

Heunicke bliver hverken af Ritzau eller Jyllands-Posten bedt om at forholde sig til, at regeringen stadig betragtes som fire gange så utroværdig som oppositionen, at Lars Løkke Rasmussen betragtes som langt mere egnet til at lede landet end Helle Thorning-Schmidt, eller at Thorning kun betragtes som den 4. stærkeste partileder herhjemme – efter Margrethe Vestager, Lars Løkke og ikke-lederen Johanne Schmidt-Nielsen.”



29. oktober 2012

Hetzen mod filosof Henrik Gade Jensen, november 2003 – Dagbladet Information, René Karpantschof mfl.

Jeg mindes ikke jeg nogensinde har set en så fremragende DR-udsendelse, og så handler det sågar om en af de første sager jeg gik i dybden med på Uriasposten. Femte og sidste afsnit af Detector på DR1, har i aften Dagbladet Informations hetz mod Henrik Gade Jensen som emne. Dybdegående, usædvanligt skarpt, og ikke særlig belejligt for sociolog René Karpantschof, der dog prisværdigt nok, ikke forsøger at redde stumperne.

Redaktør David Trads og journalist Rasmus Lindboe ønskede ikke at medvirke, men der er hårde ord fra flere af sagens aktører, herunder tidligere blogger Mikkel Andersson. Her blot et citat fra – Hængt ud på forsiden: Henrik Gade Jensen (37 min).

Speak, DR: René Karpantchof er den eneste direkte kilde til Informations påstand om, at Henrik Gade skulle have forbindelse til nazistiske kredse. Hans eneste belæg, og hans eneste belæg for påstanden, var at Gade i 90’erne skulle have samarbejdet med Dansk Forum, en højrenational eller indvandrerkritisk organisation. … og der er et stort problem med hans påstand om Henrik Gades forbindelse til Dansk Forum – den er ikke sand.

[...]

René Karpantchof: Nej, det er ikke sandt at han har holdt tale til et møde som Dansk Forum har holdt. Det er simpelthen sådan noget der kan ske… Jeg kan selvfølgelig ikke huske alting præcist.

(René Karpantschofs anholdelse ses cirka 15 minutter inde i programmet)



6. september 2012

‘Skandinavere’ i krig, ‘svensk mand’ amok i fly… og fodboldspilleren der gav dommeren en flyve-skalle

I tirsdagens Information kunne man læse at ‘skandinavere’ er rejst til Syrien for at kæmpe Islams sag, og samme dag kunne man i Politiken læse, at en ‘svensk mand’ gik amok i et fly på vej mod København. Den voldelige flyrejsende var iraker, de to islamister hed Malik og Hassan.

Her en historie fra BT, der fortæller at gerningsmanden var af ‘anden etnisk herkomst’ – Nikkede dommeren skalle – hele holdet stak af i biler.

“En fodbolddommer måtte onsdag stå til måls for både verbale og fysiske tæv, da han dømte en syvmandskamp for seniorer i Nykær, Brøndby, mellem Brøndby og Ishøj. …

– En spiller bliver herefter så ophidset på dommeren, at han får det røde kort. Derefter går det helt galt. En medspiller holder ham tilbage, da han ville have fat i dommeren. Herefter så dommeren sig nødsaget til at fløjte kampen af…

– Han bliver efter kampen forfulgt af den hidsige spiller. Pludselig kommer der en af de andre spillere fra holdet flyvende ind fra højre og nikker dommeren en skalle. Derefter flygter hele Ishøj-holdet i tre biler…

Oploadet Kl. 05:58 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. august 2012

Thomas Hylland Eriksen: Problematiserer man multikultur skaber man had – Har vi intet lært af Breivik?

Når politiserende forskere fra det kulturmarxistiske overdrev er oppe på de høje nagler, så minder de undertiden om Bedemir i den berømte hekse-scene fra Monty Python og de skøre riddere (1975), hvor han anvender sin logiske sans til at undersøge hvorvidt en kvinde fra landsbyen er en heks eller ikke. ‘Hun ligner en heks’, fortæller en mand, men Bedemir fanger dog, at udklædningen er noget andre har påtvunget hende. Så følger bevisførelsen. Man brænder hekse ligesom man brænder træ, og træ flyder over vandet ligesom ænder, så hvis kvinden flyder oven på vandet som en and, så må hun være heks, og skal brændes som sådan. She’s a witch!

Thomas Hylland Eriksen om de politiske konsekvenser af Breivik – Har vi intet lært?.

“… bizart er det, at visse aspekter af terrorsagen faktisk ikke har fået for megen, men snarere for lidt opmærksomhed. Det mest påfaldende er, at de politiske implikationer af terrorangrebet så sjældent har været i forgrunden. …

Selv har Breivik konsekvent præsenteret sig som højreekstrem terrorist i retssalen, selv om han bruger andre ord (frihedskæmper, ridder osv.). I hans verden kæmpet det gode (Europa) mod det onde (islam), og eftersom politikerne er forrædere, som har åbnet sluserne for muslimsk indvandring, er ikkedemokratiske metoder påkrævet for at redde Europa. …

En næsten ensstemmig norsk offentlighed har slået fast, at Breiviks ekstreme synspunkter ikke må stå i vejen for ’en åben debat’ om islam og indvandring. Det betragtes ikke som anstændigt at sammenkæde stærkt indvandrerfjendtlige holdninger med Breiviks ideologi.

Dermed har Fremskrittspartiet i det år, som er gået, til dels kunnet fremstille sig som offer (deres respektable synspunkter er blevet tilsmudset af den gale terrorist), dels kunnet fortsætte som før med at mistænkeliggøre minoriteter.

Den 22. juli, som kunne være blevet en advarsel om, hvor galt det kan gå, når man baserer sit verdensbillede på had og mistro, risikerer i stedet at ende med krav om mere sikkerhed og et mere professionelt politikorps. Hadet og mistænksomheden over for minoriteter vil i så fald blive som en elefant i rummet: Alle kan se den, men ingen taler om den. I så fald har katastrofen sidste sommer ikke bragt os en milimeter videre: Vi har intet lært.”

(Scene fra Monty Python og de skøre ridder, 1975; Youtube)

Bedemir: Exactly! So, logically…,
Landsbybeboer: If… she.. weighs the same as a duck, she’s made of wood.
Bedemir: And therefore–?
Landsbybeboer: A witch!
Landsbyen i kor: A witch!

Oploadet Kl. 12:18 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


10. august 2012

Chefredaktør om småracistisk OL-dækning: Journalisterne allierer sig ‘ukritisk med de danske aktører’

Jeg hører i disse minutter Anders Lund Madsen kommentere OL i synkronsvømning, og det er virkelig under lavmålet. Hermed ikke sagt, at chefredaktør Øjvind Hesselager (Journalisten.dk, Dansk Journalistforbund) har ret i sin kritik af OL-dækningen. Fra Selvfed OL-journalistik med nationalistisk og småracistisk slagside.

“… når både hår og arme er kommet ned, bør eftertanken indfinde sig:

Aldrig har journalisternes tilbøjelighed til på den ene side at alliere sig ukritisk med de danske aktører været større, samtidig med at tonen over for andre nationers udøvere og deres discipliner omvendt når nye lavpunkter.

Lad os tage danskerne først. Journalistikken er på vej mod en total symbiose med danske idrætsudøvere, der vil skræmme den ægte sportsinteresserede mediebruger væk. Ofte praktiseres der rent kolonihaveempati med dannebrog højt på stangen. …

De nationale skyklapper gør journalistikken blind over for den elementære kritik… Det afsløres rent sprogligt, hver gang en journalist siger “vi” om danskerne. Da jeg praktiserede journalistik om sport på Information i 90’erne… var det ifølge daværende redaktør, Lasse Ellegaard, forbudt at sige “vi” om det danske landshold. Den lektie er åbenbart ikke gyldig i dag. Tværtimod.

… Og så er der de andre nationers sportsfolk. Her fortsætter den nationale selvforherligelse gennem en ofte total journalistisk ignorance. … Det er fint at lave sjov. Men når systematikken er, at det kun er de idrætsgrene, hvor der ikke eksisterer muligheden for et indlevende nationalistisk “vi”… så bliver det i konteksten både småracistisk og umodigt og dermed dumt at høre på. … Småracismen er ikke tilfældig. Den er mere udbredt, end vi lige aner. Den er blevet en del af vores karaktertræk i omgangen med andre nationers sportsfolk. …

Undskyld, men OL handler om, at sportsfolk – ikke nationer! – mødes.”



26. juli 2012

Usandhed om Krifa-overenskomst røg fra det LO-ejede Avisen.dk til Ritzaus Bureau…

En høj mindsteløn er med til at holde folk i arbejdsløshed, og selvom ‘working poor’ efter amerikansk forbillede ikke er et fantastisk ideal, så er det trods alt bedre end alternativet. Jeg nægter i hvert fald at være skatteslave for arbejdsløse, importede eller ikke.

Fra Krifa.dk – Forkerte presserygter om lønnen på Restaurant Vejlegården.

På den LO-ejede avisen.dk er der en artikel om, at der i Krifa-overenskomsten ikke opereres med mere end én mindsteløn, mens der i 3F-overenskomster er flere mindstelønninger alt efter om man er faglært, ufaglært osv. …

LO-artiklerne udlægger det, som om det skulle betyde, at faglærte på Vejlegården ikke skulle have ret til mere i løn end vores mindsteløn. Men det er ikke korrekt. For det er også en aftale i vores overenskomst, at alle har ret til en gang om året af få forhandlet deres løn ud fra blandt andet uddannelse, kvalifikationer og markedslønnen på deres område. …

Ritzau er kommet til at hoppe på LO’s vogn og udsende et nyhedstelegram om, at kokkene på Vejlegården ikke får nok i løn. Men hurtigt indså Ritzau, at det ikke havde hold i virkeligheden og trak deres nyhedstelegram tilbage.

(Artikel stadig online på Information.dk, Krifa erkender svigt over for Vejle-kokke)

Oploadet Kl. 16:08 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


23. april 2012

Politikens Søren Winterberg om “lighederne mellem nazisternes og Tea Party-præsidentens motiver”

Politikens kulturanmelder har tidligere haft ansættelse på Børsen og Information, og det i sig selv fortæller en hel del om dansk borgerlighed. Her lidt fra hans anmeldelse af scifi-komedien ‘Iron Sky’ – Fanfinansieret nazi-rumopera er næsten for festlig.

“Her et kort rids: Fra en overvintret nazist-koloni på Månens mørke bagside forbereder Hitlers efterfølger (Udo Kier med vanlig lad ynde) nu i 2018 en erobring af Jorden. Samtidig sender en Sarah Palin-lignende USA-præsident (Stephanie Paul) to afroamerikanske astronauter til Månen som led i sin valgkampagne: ’Black to the Moon – Yes we can!’.

… der er flot space-action, hvor ferm CGI-teknik gør det ud for sparede millioner i production value, og det politisk-satiriske grundsyn – f.eks. på lighederne mellem nazisternes og Tea Party-præsidentens motiver – har perspektiver. Sikke potentialer, i både historien og produktionsformen!”

(Stephanie Paul som USA’s præsident i Iron Sky; Ironsky.net)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper