19. marts 2019

En lørdag med Alternative för Sverige på et Radisson-hotel: Selverklærede ‘antifascister’ frøs i kulden

Det lykkedes den yderste venstrefløj at true Comwell til at hoppe fra sin aftale med AfS, og arrangementets adresse blev holdt intern, og jeg fik først en adresse et kvarter før jeg kørte fra Fyn. I lighed med andre gæster parkerede jeg en god afstand fra hotellet, og tog en taxi det sidste stykke. Just in case. Venstrefløjen var som ventet allerede på på plads, men de var isoleret et godt stykke fra hovedindgangen.

I Radisson-hotellets lobby var Trykkefrihedsselskabets Aia Fog ved at blive interviewet til DR: ‘Make Free Speech Great Again’. Fordet politiske aspekt ved mødet henviser jeg til driftsikre Snaphanen.

Politiet var gearet til situationen, og de godt 200 svenskere blev end ikke forstyrret af tilråb fra de 80-90 frysende tilhængere af røde ideologier. Indenfor var der varmt, frisk kaffe, frugt, nødder og en fin-buffet En god dag på kontoret, må man sige. Da den overdådige banket begyndte ved 19-tiden var de sidste venstreradikale forduftet.

Sidst på eftermiddagen forsøgte en robust bygget autonom at lege tilfældig turist, men efter en tur på toilettet i kælderen søgte han udgangen. Politiet var lidt i vildrede, men den var nu god nok.

Det begyndte at regne sidst på eftermiddagen, og langsomt forsvandt de sidste autonome fra det af politiet tildelte område. De fleste fortsatte formentligt videre til 3F BJMFs lokaler i Valby, hvor der hele weekenden var ‘Antifascistisk Konference’, blandt andet arrangeret af Demos og Revolutionære Antifascister.

(Bemærk huen: ‘3F BJMF’)

Selvom de kalder sig ‘antifascister’, så skulle man være ideologisk hæmmet, for ikke at gennemskue løgnen. De postulerede fascister var velklædte og ordentlige, der talte politik på demokratisk vis, om hvordan man kunne få ‘Sverige ud af EU og EU ud af Sverige’. Moddemonstranterne var lettere maskeret, kunne kun buhe, og var organiseret på gadeplan som en moderne form for nationalsocialisternes ‘Sturmabteilung’.

(Autonom gruppe ved Metrostation Femøren)

Jeg så det hele fra 3. sal, og havde et usædvanlig godt overblik.

Herunder en række billeder.

(Troels Fenger Palm, der blev interviewet til Ekstra Bladet)

“Hvis du sidder og føler dig usikker i dit hjem, fordi der går nynazister rundt på gaden, så synes jeg, at det er vigtigt, at du også kan se, at der står en og tager dit parti og råber for din holdning.” (Troels Fenger Palm)

(Sesil Rønsholdt Knage)

(Rune Bødker Nielsen)

(Susanne Dahl)

(Jesper Legarth Qvist)

(Dan Vidar Berg)

(Lukas Rostgaard Hartvig)

(John Deff)

(Anders Cristtreu)

(‘Lauritz Modstand’)

(Eva Sainz, nederst til højre)

(‘Prinsesse Tanja Bjørn Zabell af Christiania’)

(Local Eyes’ Michael Forsmark Poulsen færdes scenevant blandt autonome)

‘Politiet lægger jernring om nazi-hotel’ (Local Eyes, 16. marts 2019)

(Flag for det trotskistiske brasilianske parti Partido da Causa Operária, PCO)

(“This is my happy face”)

Oploadet Kl. 02:12 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


29. september 2015

København: Tre venstreradikale anholdt under Muhammed-udstilling – Local Eyes slører tegning!

Tre venstreradikale moddemonstranter blev lørdag anholdt under Stop Islamiseringen af Danmarks Muhammed-arrangement på Axeltorv. Selvom Ekstra Bladet havde fotograf på stedet, så valgte de alligevel ikke at bringe billeder. ‘Tør hvor andre tier’ er blevet til ‘Turde, men tør ikke mere’.. På samme måde med Local Eyes, der aggressivt forsøger at få de bedste billeder, for herefter at sløre dem af frygt for militante koranlæsere. Fra Pamela Geller – Victory: SIOE stands up to jihadis, holds free speech event in Copenhagen.

“The difficulties in merely holding a free speech event and the attendant security required speaks to the low state of freedom in the West. We are under siege and the elites would have us go gently into the hellish night that awaits us. The media and the political and cultural elites demand that we ‘respect’ this barbarism and abridge our freedoms so as not to upset savages. Never.

Amid the general surrender, our colleagues of Stop Islamisation of Europe (SIOE) refuse to be cowed and intimidated into silence. Devout Muslims openly called for their ‘brothers’ to slaughter those who attended SIOE’s free speech event in Copenhagen Saturday. But the cowardly monsters didn’t show — and our European allies stood even in the face of these threats. They are standing in the breach and we salute them.”

(Local Eyes slører tegning af religionsstifter, Kbhn, 26. september 2015; Se evt. SIAD)

Uslørede eksempler.

(Fotos: tilsendt)

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. januar 2015

Mere Pegida-hetz: Om Bachmanns Hitler-parodi, iscenesat provokation, kun få højreradikale til demo

Kampagnen mod Pegida når nye højder, og onsdag måtte Lutz Bachmann trække sig som talsmand efter det kom frem, at han på Facebook havde oploadet en Hitler-selfie. Fotoet ser ud til at være taget hos en frisør, men folk der har kaldt Pegida for nazister fra dag 1 – har så lidt skyts – altså, hvis man forudsætter en nationalsocialist vil gøre grin med sit idol. “Messerschmidt hylder Hitler“, skrev BT tilbage i 2007. Resten er historie.

“Deputy Chancellor Sigmar Gabriel, a Social Democrat, said the real face of PEGIDA had been exposed.” (Daily Mail, 21. januar 2015)

(Lutz Bachmann ‘hylder’ Hitler, John Cleese håner Hitler; Se evt. Messerschmidt hylder Hitler, 2009)

Forsøget på at frame den danske Pegida-demonstration fortsætter. Local Eyes fortæller at fire muslimer blev truet af Pegida-demonstranter, da de af ‘ren nysgerrighed’ kom forbi ved Langelinie. Flere fortæller til undertegnede, at gruppen først deltog i moddemonstrationen, og som man kan se i en video lagt online af kommunistiske Dagbladet Arbejderen, så var det hele en iscenesat provokation. Alle kneb gælder.

“Fire unge af anden etnisk herkomst fik sig et chok og blev truet da de af ren nysgerrighed ville se Pegida demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie.” (Local Eyes, 20. januar 2015)

“Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 20. januar 2015)

Dagens udgave af BT omtaler den bevidste provokation som værende udtryk for racistiske Pegida-tilhørere, og refererer så venstreradikale Redox – Dansk Pegida-demonstration: Racister og højre-ekstreme var med.

Officielt var mandagens Pegida-vandring i København mod fundamentalistisk islam en demonstration for almindelige mennesker.

Men en stor del af de demonstranter, der gik med fakler fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue på Langelinie, var alt andet end almindelige. De kom fra den yderste, ekstreme højrefløj i Danmark. Fra grupper, der har vist sig parate til vold, og blandt andet vil smide alle ikke-vestlige indvandrere ud af landet.

BTs udsendte reporter talte 44 sortklædte og karseklippede mænd – fordelt på tre grupper. … Det venstreorienterede researchkollektiv, Redox, der har specialiseret sig i overvågning af højreradikale miljøer, registrerede 35 personer med tilknytning til det racistiske og nazistiske miljø i Danmark. Ifølge Redox var der medlemmer af Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti og Danish Defence League.

Flere af deltagerne er erklærede racister, og mindst en af dem har haft tilknytning det ny-nazistiske miljø.”

Eneste der nævnes ved navn i artiklen er Julius Børgesen, der for år tilbage var aktiv i Dansk Front, og selvom BT nævner yderligere fire, og Redox.dk navngiver yderligere ni, så inkluderer det eksempelvis en mand som Dan Park. Under ti ud af 250-300 demonstranter er overraskende lidt, man skal nok være levebrødsjournalist for at se det suspekte i ’44 sortklædte og karseklippede mænd’.

Som det fremgår af Antifascistisk Aktions At knuse fascismen, så skal man ikke tage vendinger såsom ‘tilknytning til… miljøer’ alt for bogstaveligt. Herunder et citat, der illustrerer at segmentet ikke betragter fascisme som en politisk ideologi, men blot noget man kalder fredelige folk der kritiserer Islam, hvis de hæmmer det ‘antifascistiske’ arbejde. Herunder eksempelvis undertegnede.

“Alle fascisterne er involverede i en voldelig kultur, rettet især mod muslimske indvandrere og venstrefløjen, omend ikke alle involverer sig fysisk… Andre forsøger imidlertid at lancere sig som almindelige konservative med et islamkritisk udsyn, men deres alliancer og relationer filtrer dem ind i den fascistiske bevægelses net. Sådanne fascister står for f.eks informationsarbejde og lobbyvirksomhed, som støtter op om den konkrete, voldelige aktivisme; f.eks. ved at indsamle oplysninger, som bruges af de militante fascister. Dette arbejde anføres i disse år af fascistiske bloggere som Uriasposten. … Det er endvidere dette autoritæristiske element, der er den politiske skillelinje mellem Dansk Folkeparti og fascisterne. Der er ikke nævneværdig forskel på, hvad medlemmer af Dansk Folkeparti og SIAD, Vederfølner eller Den Danske Forening mener og siger. Forskellen ligger i, hvem de allierer sig med, og hvorfor de gør det. (s. 28f)

Kører man længere ud af den antifascistiske tangent, så er enhver tilhænger af det borgerlige demokrati fascistoid, men ud fra mindre gakkede definitioner, så er antallet af fascister nærmere 6-7 end 35, hermed blot 2,4-2,8 procent. Ingen af de navngivne personer er medlem af et nationalsocialistisk parti, de fleste organisationstilknytninger ligger år tilbage, og en enkelt afviser sågar at være racist. Alle deltog i en fredelig ikke-racistisk demonstration.

Som nogle venner påpegede: Det er blot et fåtal, nu skal man jo ikke generalisere, man skal ikke skære alle over en kam…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper