13. januar 2022

Elif Demir Gökce, radikal: Undervisning i Islam skal tage udgangspunkt i ‘religionens egen forfatning’

Jeg er generelt holdt op med at høre debatprogrammer om integration, men lidt tilfældigt kom jeg til at høre et par afsnit af et af de muslimske magasinprogrammer på radio 24syv (tidl. LOUD). Her fik jeg lejlighed til at høre konvertitterne Stefanie Kelani Klint, Edda Maria von Wildenradt og Sherin Khankan. Værten, den selverklærede ‘Parti-muslim’ Ali Aminali, var alt for venlig, og overordnet kan man slutte at Islam absolut intet har med Islam at gøre, og at det i øvrigt var krænkende at bede muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme. En ‘Free Palestine’-aktivist vidste dog ikke nok om Hezbollah til at udtale sig om dem, og sådan kørte tingene i ring.

Ingen tog afstand fra ord i Koranen, og værst var medievante Khankan. Hun genlæste Koranen i et feministisk perspektiv, og oversatte eksempelvis ‘manden står over kvinden’ med ‘manden står ved siden af kvinden’. I samme debat forklarede hun, at manden bør ’slå sin kone’, i virkeligheden betyder noget i retning af, at han ’skal lade sig separere’. Islam var en livsfilosofi, en ‘borgerskabsetik’ (sic).

De talte ikke om Muhammedtegningerne, men man kendte svaret. Professor Thomas Hoffmann argumenterer for, at Muhammedtegningerne bør være obligatoriske i folkeskolen. I et indlæg på Altinget.dk tager radikale Elif Demir Gökce til genmæle, og det er artige sager – Byrådsmedlem: Muhammedtegningerne skal ikke være obligatoriske i undervisningen.

“Det ulige magtforhold kan medføre, at børn og unge ikke kan italesætte deres følelser åbent, imens de inderst inde føler, at deres religiøse nærfølelser bliver ydmyget, og at deres profet og egen identitet bliver målrettet angrebet. Det vil givetvis forøge mistrivslen blandt de mest sårbare elever.

… hvis der er tale om en dysfunktionel klasse, hvor læreren har nogle forudindtagede fordomme om bestemte elever – eller bestemte elevgrupper og deres religion – så vil en retorisk, ukorrekt fortælling eller fremvisning af en ‘bombe i turbanen’ ikke tjene andet formål end at være et provokationsmiddel.

… Alt i alt kræver det reel viden og erfaring samt empati fra lærerens side. Undervisningen bør rumme indslag om, hvordan tegninger kan ses som udtryk for islamofobi og islambashing og ikke kun som udtryk for ytringsfrihed, som en klog islamforsker har skrevet til mig.

Hvis man skal kunne analysere persona, som her er profeten Muhammed, skal man kunne tolerere at inddrage reel viden om profeten. I monoteistiske religioner vil man anvende de Hellige Skrifter som hovedkilde. Således vil Koranen være hovedkilde om profeten og hans liv.

Al tilskreven litteratur vil blot stå tilbage som en fortolkning af hans liv. Hvis ikke religionens egen forfatning benyttes, vil vores børn og unge stå tilbage med et billede af bomben i tegneserien – en metonymi for krigsførelse eller terror, som dermed kan skabe en omvendt radikalisering.



5. januar 2022

24syv (tidl. LOUD): ‘Bismillah!’, Omar, Elias og Zainab fører dig ‘igennem rejsen som troende muslim’

Der er flere iranske studieværter på Radio LOUD end borgerlige, men det var nu alligevel overraskende, at kanalen samlede ind til ‘en smuk moské’ på Bornholm. Kort før jul festede de med Koran-apologeten Knud Meldgaard, og armslængdeprincippet er reelt en strittende fuckfinger til den helt almindelige dansker.

Radio LOUD har skiftet navn til 24syv, men kursen er lagt. I morgen starter magasinprogrammet ‘Det, Muslimer Taler om’ med Omar Alkhatib, Elias Rama og Zainab Nasrati, der sammen vil føre os gennem ‘paletten af muslimsk principper’. To af de nævnte er eller har været tilknyttet Islamisk Trossamfund, og den tredje har forbindelse til den islamistiske ‘nødhjælpsorganisation’ Viomis Aid. Man kalder det public service. Omtale af nyt program på 24syv.dk – Det, Muslimer Taler om.

Bismillah! Hver torsdag fører Omar, Elias og Zainab dig igennem rejsen som troende muslim i Danmark, og de samtaler der fylder i de muslimske miljøer. Alt fra troen på Allah, livet med Quran og profetiske fortællinger til halal-restauranter, ægteskab, politiske ståsteder og rentefrie huslån. Det er rummet for paletten af muslimsk principper og dilemmaer med værter, panel og gæster. Velkommen til ‘Det, vi muslimer taler om’.

(Zainab Nasrati, der i 2015/16 stod for ‘Udvikling af Koran-læsning’, ‘for søstre’; Foto: Munida)

Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


19. december 2021

Hørt: Knud Meldgaard hyldes af journalister, festede med øl og snaps på radio LOUD efter interview…

Skimmer man de mere end 400 kommentarer til Journalistens omtale af Knud Meldgaards pro-islamiske aktivisme, så dukker der mange vanvittige kommenterer op. Mediebranchen foragter højrefløjen, og når journalister undtagelsesvis kritiserer Meldgaards aktivisme, så er problemet journalisternes offentlige omdømme. Ingen forsvarer ytringsfriheden, tværtimod mener enkelte at problemet er ytringsfriheden.

I fredagens udgave af ‘Det vi taler om’ fortalte værten en lille anekdote, som illustrerer hvor skidt det står til. Meldgaard er en helt i journalistiske kredse, og det er sådan set ligegyldigt om journalisterne er ansat på venstreorienterede statsmedier eller i de borgerlige medier. Radio LOUD får 65 mio. skattekroner om året.

Anne Kristine Cramon, vært: Jeg kan så som baggrundsinfo sige, at der var nogle der havde Knud Meldgaard inde på LOUD i går ved 4-5 tiden til et indslag, og da jeg gik derfra sådan lidt over 10 i aftes, der sad Knud Meldgaard stadig og drak bajere sammen med dem han havde været i radioen hos. Og jeg tror de hyggede sig, og også havde drukket snaps.

(Eksempler på Meldgaard-hyldest, 2021; Fotos: Facebook)

“Knud Meldgaard er naturligvis lige så fri til at have en mening som alle andre. Endvidere synes jeg hans alternative vinkel er et positivt indspark fra en ellers helt igennem standardiseret presse.” (Mark Olesen Jensen, 105 likes)

“Trist? Giv den mand en medalje!” (Steen Knøster Rasmussen, 157 likes); “I mine øjne er Knud en kæmpe helt…” (Tejs Madsen, 37 likes); “I min bog er han en superfin fyr…” (Pia Staal Parvang, 30 likes)…

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


28. november 2021

LOUD bekæmper polsk abortlov, samler ind til ‘en smuk moské’, “… det herlige’ islamiske fællesskab”

Jeg mindes ikke nogensinde at have hørt et eneste indslag på Radio LOUD, men fredag skete det så. Det blev et heftigt 11 minutters interview med Jens Rohde fra Kristendemokraterne om den polske abortlovgivning. Da praktikanten Josephine Romby begyndte at recitere Enhedslistens argumentation for, at danskere skulle betale for polske kvinders abort på danske hospitaler, blev det for meget for Jens Rohde. Det tjener ham til ære.

‘Hvad med at samle ind til polske aborter?’, spørger en Niels Hjertmann Frederiksen en LOUD-vært på Facebook, og det falder tilsyneladende i god jord. Herunder omtale af torsdagens udgave af LOUD-magasinet ‘Ringdal & Kristensen – Vi samler penge ind til en moské (Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen)

“På Bornholm mangler Det Islamiske Fællesskab penge. De vil nemlig gerne have opført en smuk moské til de mange muslimer på Solskinsøen, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med. Vi brainstormer med Mujahed Sebastian Abassi, talsmand for det herlige fællesskab på Bornholm. Mohanad Mansour taler vi også med. Han er direktør i Københavns Storfond, der driver Stormoskeen på Nørrebro – han giver god råd til vores fundraising. …”

(Collage: Mujahed Sebastian Abassi, talsmand for ‘Det Islamiske Fællesskab’ på Bornholm)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


2. november 2021

LOUD lod Kevin Shakir dække NB-årsmøde: Ved valget i 2017 var han pressestrateg for Enhedslisten…

Venstreorienterede Maya Tekeli dækkede Nye Borgerliges årsmøde for Mads Brüggers ‘Frihedsbrevet’, og minsandten om ikke Radio LOUD har sendt Kevin Shakir til samme årsmøde. Ved forrige kommunalvalg stod han for Enhedslisten Københavns pressestrategi, denne gang angriber han NB-kandidater for et public service-medie.

(Kevin Shakir på Facebook, 2021, Radio LOUD, tidligere Enhedslisten)

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


16. april 2020

Venstreradikal fik Youtuber Lars Andersen ‘demonetized’, og blev vært på licensmediet Radio Loud

Jeg har tidligere blogget om Kevin Shakir, der ikke mere er tilknyttet Enhedslisten, men freelancer som ekspert i højreradikalisme. Han har dog også fået fast ansættelse hos den nye licensfinansierede DAB-kanal Radio Loud. “Min kanal har 5,5 gange så mange views som Radio Loud – Til 0,1% af deres budget”, fortæller Lars Andersen i en kommentar på Youtube. Han er blevet ‘demonetized’ efter kritik fra Shakir, der efterfølgende klagede sin nød til Politiken, og i dag er han så radiovært for licensfinansierede Radio Loud. Fra Politiken – Efter to uger i æteren: Ingen gider lytte til Loud.

“Lyttertallene for ungdomsradioen Radio Loud er så lave, at det ikke er til at sige, præcis hvor få, der faktisk har haft Danmarks nye radiostemmer i højttalerne siden opstarten 1. april.

I den seneste måling fra Kantar/Gallup, er kanalen slet ikke med i oversigten, hvor det laveste lyttertal er 9.000 om ugen hos DAB-kanalen Mix 7.

Kantar/Gallup har oplyst til Journalisten, at ‘der helt konkret er visse dage, hvor instituttet ikke har kunne måle nogen lyttere, og derfor var deres tal for kanalen for usikre til at offentliggøre’.

(Loud-værten Kevin Shakir på Twitter, 2020)

“… jeg blev udsat for chikane, tilsvininger og dødstrusler, efter at jeg blev hængt ud af den højreradikale YouTuber Lars Kragh Andersen. Det skete, efter jeg på Twitter havde stillet spørgsmålstegn ved at Google i første omgang tillod en video hvor han diskuterer intelligensniveauer imellem forskellige folkeslag. Google fjernede videoen…

Efter mit tweet om Lars Kragh Andersens, slettede YouTube tre af hans videoer som de betegnede som ‘hate speech’. Efter nogle dage bliver hans kanal demonetized. Han får altså ikke længere annonceindtægter for sine videoer på platformen. (Kevin Shakir, , 2019)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper