26. februar 2020

Ungkommunistisk filosof om blogs på faktatjek-site: Højrefløjen etablerer ‘en alternativ virkelighed’

Sidste år blokerede jeg undtagelsesvis en Martin Frost, der uopfordret skrev til mig over Messenger, og associerede mig med nationalsocialisme. Det viste sig, at han er teamchef hos Mandag Morgen, mediet bag Tjekdet!

Tjekdet! er efter eget udsagn ‘faktatjek-partner med Facebook’, og det forstår man ikke helt. Seneste artikel er en kommentar til begravelsessagen af Silas Lischang Marker, der helt ignorerer sandt eller falsk – sitets eneste berettigelse. Cand.mag. Silas Marker er tilknyttet ‘Center for Information og Boblestudier’, og det overordnede budskab er, at den manglende dialog risikerer at skabe fjendskab og polarisering.

Det er en bizar konklusion, når nu han så sent som sidste år, som aktivt medlem af Socialistisk Ungdomsfront, skrev en længere beretning til Solidaritet.dk, blandt andet omhandlende ‘en vis fascistisk YouTube-stjerne’, og den revolutionære tilgang til samme. Se evt. portrætartiklen: Silas samler verdens røde ungdom i Billund (2018).

Ungkommunistisk analyse set hos Tjekdet.dk – Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund.

“… Uenigheden går derimod på objektive, faktuelle spørgsmål: Fandt der en begravelse sted? Lå der et barn i kisten eller ej? Når man ikke er enige om helt simple fakta, er det svært at have en politisk diskussion om dem. …

Stram Kurs får støtte fra en underskov af højreorienterede medier og blogs som Snaphanen, Free Speech Blog, Uriasposten…

… Påstanden er derimod, at medierne lyver om, at der fandt en begravelse sted. Man benægter, hvad de fleste andre ser som fakta.I dette højreorienterede informationsøkosystem etableres en alternativ virkelighed, hvis indbyggere bekræfter hinanden i, at en elite bestående af politikere og de etablerede medier holder folket for nar. Der er tale om ekkokamre, hvor holdninger, der går imod den herskende mening i gruppen, enten bliver lukket ned eller aldrig slipper ind.

De fleste danskere har stadig de traditionelle publicistiske medier som DR og TV 2 som en del af deres daglige nyhedsdiæt. Dog får stadig flere de sociale medier som primær nyhedskilde. Det er derfor ikke urealistisk, at vi i fremtiden vil gå rundt med hvert vores personaliserede nyhedsbillede, der bekræfter vores politiske holdninger, uanset om de er bygget på fakta eller ej.”

(Silas Lischang Marker rapporterer fra SUF-landsmøde for Solidaritet.dk, 13. maj 2019)



23. oktober 2019

Redaktør kritiserer artikel om AFA-vold: Ofrene kunne have ‘begået noget ulovligt’, “… man ved aldrig”

For nogle dage siden bloggede jeg en artikel fra Weekendavisen med ordene ‘Chikane efter Redox-artikel’. Det viser sig at journalisten bag artiklen, nu også er mål for venstrefløjens vrede. En ‘Jonas Jay’ påpeger, at Weekendavisens Søren K. Villemoes er søn af Lars Villemoes, der i 1990’erne skrev kritisk om den yderste venstrefløj, og derfor modtog dødstrusler. Det gør sønnen inhabil, må man forstå.

Endnu værre er nedenviste kritik fra journalist Claus Kragh, tidligere Berlingske, nuværende redaktør hos Mandag Morgen – magasinet bag anti-fakenews-siden ‘TjekDet’.

“Jeg forstår heller ikke, at Collignon og Villemoes begge lægger hovedet på blokken i forhold til, at Generation Identitær ikke har begået noget ulovligt. Ikke at jeg personligt kender til, at de har gjort det. Men man ved aldrig. (Claus Kragh, 22. oktober 2019)

(Claus Kragh på Facebook, 22. oktober 2019; NB: Opdateringen er slettet, se citat herunder)

“… jeg er ikke venner med Beattie og havde aldrig mødt eller haft en privat samtale med ham, før jeg skrev den artikel.” (Søren K. Villemoes. 23. oktober 2019)

“Jeg kan kun sige, at Søren Villemoes og jeg ikke kender hinanden og at jeg aldrig havde mødt ham før eller havde haft en privat samtale med manden før denne artikel blev skrevet.” (Daniel Beattie, 23. oktober 2019)

“Jeg begik den store fejl at skrive, at Søren Villemoes var personlig ven med Daniel Beattie. Det havde jeg ikke belæg for. Sagen var, at de to er venner på Facebook, hvilket jo helt klart noget andet.” (Claus Kragh, 23. oktober 2019)



8. oktober 2017

Man skal ikke kunne krydse ‘landegrænser uden pas’: Et udsagn med ’stærke nazistiske konnotationer’

Jeg har ikke fulgt sagen, men det skal nok passe at Felix Baumgarten er kaldt ‘højreekstrem nazisympatisør’. Det hører med til et offentligt liv, hvis man ikke er værdipolitisk venstredrejet. Det skal også nok passe, at det delte billede herunder har ’stærke nazistiske konnotationer’ ifølge promillerne på den yderste venstrefløj, men et journalistisk medie som BT, kan selvfølgelig ikke associere et alment ønske om grænsekontrol med nazisme.

Når Ugebrevet Mandag Morgen faktatjekker historier, vælger de at debunke en tilfældig Bodil, der i en kommentar på Facebook, har postuleret at der var 1,2 mio. muslimer i Danmark. To ud af de tre der har forfattet artiklen er ansat af Berlingske Research, en del af Berlingske Hus, der ejer BT. Avisen der i år får 17,5 mio. i mediestøtte.

Fra BT.dk (Jeppe Pedersen) – Hele verden så ham skrive historie: Så fulgte den mørke tid.

“De fleste husker nok den østrigske adrenalin-junkie Felix Baumgartners historiske hop ude fra rummet i 2012. Nu er den østrigske mirakelmand faldet ned i et endnu mørkere hul præget af vold, nazisme og skilsmisser. …

Og nedturen fortsatte.

I januar sidste år skabte han ramaskrig, da han delte et billede på sin Facebook-side med stærke nazistiske konnotationer.

‘Et land, hvor man ikke kan gå ud og fiske uden tilladelse, men hvor mennesker kan krydse vores landegrænser uden pas, kan kun være styret af IDIOTER.’

… Det kontroversielle opslag blev mødt med en kæmpe kritik, hvilket fik østrigeren til at lave et nyt opslag…

‘De kalder mig for en skattesnyder, som lider af mangel på oxygen, og at jeg er en højreeekstrem nazisympatisør. Jeg siger: Er det ALT, I har at komme med?’ skriver Felix Baumgartner blandt andet…”

(BT, 5. oktober 2017)



8. august 2017

Det er vores egen skyld: “… ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen.”

Hvis vi vil undgå indvandring til Europa, så må vi holde op med at bombe deres lande, og producere flygtninge. Det er vores skyld, lyder en gængs venstrefløjsfortælling. Ugebrevet Mandag Morgen er uenig, som man kan læse i deres nylige tema om ‘EU’s migrantkrise’. Det er stadig vores skyld, men problemet er at vi ikke har gjort nok.

Fra Ugebrevet Mandag Morgen – Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa.

“Selv om 11 migranter i snit drukner hver eneste dag i Middelhavet, og tusindvis af folk lever et trøstesløst liv på gaden i europæiske byer, har Danmark og resten af EU-landene forsat svært ved at håndtere problemet.

Det politiske fokus er på grænsekontrol og ikke på de årsager, der sender migranter ud på den livsfarlige vej over havet, lyder det nu samstemmende fra flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere, der nu slår alarm.

‘Danmark og de andre EU-lande vil gøre det svært for migranterne at tage af sted. Men meget lidt af det, man arbejder med, vil fjerne årsagen til, at folk tager af sted,’ siger Hans Lucht, seniorforsker ved DIIS og ekspert i global migration.”

(Sreencaps: MM.dk)

“… ministre fra Danmark og de andre EU-lande… har … ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen.” (Ugebrevet Mandag Morgen)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


25. december 2014

Om Berlingskes Gallup-måling om tonen i flygtningedebatten: Ledende spørgsmål, ‘ren fiktion’…

De fleste medier gengav historien, der faldt sammen med en ‘Danskerne skammer sig’-meningsmåling i Ugebrevet Mandag Morgen. Glimrende kommentar af Erik Holstein på Berlingske – Manipulation eller julespøg?.

“Det er en bemærkelsesværdig meningsmåling, Berlingske bruger som afsæt til forsiden 15. december, hvor et relativt flertal af danskerne kræver ‘takt og tone’ i flygtningedebatten. Det er ikke mindst en meget kreativ tilgang til meningsmålinger, hvor den elementære grundregel er, at man ikke må stille ledende spørgsmål. I den pågældende ‘Gallup udført for Berlingske’ har man forkælet respondenterne med en grundig vejledning i, hvordan de bør svare. Spørgsmålet var formuleret på denne måde:

‘For nogle dage siden gav biskoppen i København, Peter Skov-Jakobsen, i Berlingske udtryk for, at der mangler medmenneskelighed i debatten om asylansøgere. Han efterlyser empati og understreger, at flygtninge er mennesker og derfor kræver en menneskelig behandling og omtale. Hvor enig eller uenig er du i, at debatten om flygtninge er blevet for hård?’

Ikke mindst formuleringen ‘flygtninge er mennesker og kræver derfor menneskelig omtale’ er smuk. Så må selv den mest tungnemme have fattet, at det ‘korrekte’ svar er at give biskoppen ret og erklære sig enig i, at debatten er for hård. Sjovt nok får man det ønskede resultat og kan køre den planlagte forside.

På sin vis en meget konsekvent tilgang til sagen, men resultatet bliver naturligvis ren fiktion. Meningsmålingen – og den stort opsatte historie – ville dumpe med et gigantisk brag i en almindelig førsteårsopgave om statistik eller journalistik. …

Når man slipper forbindelsen til virkeligheden, er det… kun fantasien, der sætter grænsen. Hvad det gør ved troværdigheden for Berlingske som avis og Gallup som institut, er så en helt anden sag.”

(Berlingske, 15. december 2014, forside)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


11. januar 2011

Kristian Madsen om Mandag Morgen (der samarbejder med Berlingske Tidende)

Kristian Madsen på sin Politiken-blog – Mandag Morgens politiske ballonskippere.

“Huset Mandag Morgen er eksperter i at fylde politiske ballonskibe op med varm luft og tidens trends. I 2006 skabte Mandag Morgen Co-existence of Civilizations – et forum for ny dialog i kølvandet på balladen om Muhammedtegningerne, og i 2009’s COP15 eufori lettede Copenhagen Climate Council fra Huset i Valkendorfsgade.

Fælles for disse initiativer er, at offentligheden hørte betydeligt mere om deres lancering end om deres resultater, og at deres afdøde hjemmesider flyder rundt som piftede spærreballoner på internettet.

Nu letter det næste projekt fra Mandag Morgens Erik Rasmussen. Lanceringen af det såkaldte friparti Fremtidens Danmark, der som Rasmussen beskrev i en kronik i Berlingske, skal give Danmark en bedre valgkamp med fokus på de virkelige udfordringer…

Men politik er blot ikke en innovationskonkurrence, hvor det gælder om at finde snedige løsninger på problemerne. Det er også en diskussion om, hvilke problemer der er de væsentligste. Det er, for nu at bruge et aktuelt eksempel, afvejningen af, om pengene skal bruges på lønmodtageres mulighed for efterløn. Om vi skal betale mere eller mindre i skat – og hvem der skal betale. Det bygger i sidste ende på et politisk værdisæt – ikke blot på objektive analyser.”

Mandag Morgen lancerer senere på måneden et nyt samarbejde med Berlingske Tidende, magasinet Politiko. Redaktør bliver Bent Winther, indtil fornyligt, ansvarshavende chefredatør for Dagbladet Information.

Oploadet Kl. 18:25 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper