"I
fight for my corner, and I leave when the pub closes"
Winston Churchill
Medier

Danmark

Norge

Sverige
|
Meningsmåling: Enhedslisten tættere på Socialdemokraterne – Rekord for Dansk Folkeparti: 18,9 pct
“Johanne ånder Thorning i nakken” og “Ny rædselsmåling for Thorning: Så tæt på er Johanne” skriver Metroxpress og BT der tilsyneladende mener det er en større nyhed, at Enhedslisten er tæt på Socialdemokraterne, end at Dansk Folkeparti har fået sin bedste meningsmåling nogensinde: 18,9 procent.

(Yougov-meningsmåling, 6. maj 2013 via Berlingskebarometer)
Jihad betyder ikke hellig krig, men lektielæsning ~ Muslimske friskoler er fyldt med potentielle jihadister
Man skal nok være podcastende P1-lytter med abonnent på Politiken, for at mene det gør synderlig forskel hvorvidt man skriver at ‘rettroende muslimer anstrenger sig for myrde ikke-muslimer’ eller man skriver at ‘rettroende muslimer myrder ikke-muslimer i hellig krig. Islam er Islam, men i det mindste kan mediernes retoriske jihadisme også bruges konstruktivt: Fremover må det således være legitimt at kalde elever på muslimske friskoler for jihadister. Ja, okay – potentielle jihadister – vi ved jo ikke om de laver deres lektier.
P1, sidste fredag: “Lektier er også Jihad.”.

(P1, 1. marts 2013: Lektier er også Jihad)
Gårsdagens Metroxpress: “Jihad.. oversættes ofte som ‘hellig krig’. Det er forkert.”

(Metroxpress, 6. marts 2013, s. 18: Jihad skal på skoleskemaet i Saudi-Arabien)
Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring
For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ‘socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.
For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).
Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.
“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen.“ (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)
Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.
“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …
Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!
Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov. …
Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet. …
Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …
Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”
Trayvon Martin-sagen: Hvis Zimmerman taler sandt, så beskrev medierne hans selvforsvar som racistisk
Meget er skrevet om ‘drabet’ på Trayvon Martin, en 17-årig mørk amerikaner, der den 26. februar blev skudt efter kontrovers med vagtmanden George Zimmerman. Selvom sagen er kompleks, har medierne fra dag 1 tærsket langhalm på et eventuelt racistisk motiv. Her mere end to måneder efter episoden, er skyldsspørgsmålet dog stadig uafklaret. Fra Jyllands-Posten – Hvem angreb først ved teenagedrab?
“Hvad der skete den skæbnesvangre aften, da teenageren og vagtmanden stødte sammen er ukendt. Men under retssagen tirsdag kom der mere lys over sagen med frigivelsen af de medicinske journaler, som for en gang skyld styrker George Zimmermans påstand om selvforsvar.
Journalerne viser, at vagtmanden efter mødet med Trayvon Martin havde to “sorte” øjne, slag på næsen, samt to snit på bagsiden af hovedet, fortæller LIVE CNN.
De resultater kædet sammen med en obduktionsrapport af Trayvon Martin, hvor der – bortset fra det fatale skudsår – også er brud på hans knoer, kan understøtte George Zimmermans påstand om, at teenageren slog ham på næsen, hvorefter han røg med hovedet ned i fortovet.”

(DR Online, Ritzaus Bureau, 11. april 2012: Vagtmand nægter manddrab på sort teenager)
“Det er, fordi Trayvon Martin var sort.” (Jarrell Davis cit. i Ekstra Bladet, 25. marts 2012), “Sagen om Trayvon Martin sætter spot på racisme” (Metroxpress, 28. marts 2012), “USA: Teenagemord udtryk for racisme” (Ritzaus Bureau, eks. TV2, 28. marts 2012), “Vores søn blev dræbt fordi han var sort” (TV2 Online, 29. marts 2012)…
Opdate. Flere detaljer hos The Conservative Treehouse.

(George Zimmermanns hovedskader)
Forsker revser DF-ordfører: “… på kant med lovens ånd og bogstav at bruge spørgsmålene på den måde.”
Når nu et parti som De Konservative helt undlader at spørge ind til regeringens integrations- og udlændingepolitik, så er det selvfølgelig nødvendigt, at Dansk Folkeparti ikke holder sig tilbage. Martin Henriksen har som integrationsordfører en hovedrolle, og fungerer her som en demokratisk udgave af Frank ‘demokratiets vagthund’ Aaen. Fra gårsdagens Metroxpress – DF’er har stillet 138 spørgsmål om udlændinge.
“Ikke færre end 138 udvalgs- samråds- og såkaldte paragraf 20-spørgsmål har DF’eren egenhændigt stillet om regeringens udlændinge- og integrationspolitik fra valgdagen og frem til 13. januar i år. …
»Selvfølgelig er spørgsmålene også en måde at komme ud med vores synspunkter på. De er også et forsøg på at påvirke regeringen, for hvis de kan fremprovokere en offentlig debat, kan det for eksempel få regeringen til at bakke lidt i forhold til lempelserne i udlændingepolitikken…«
Men når Folketinget – i praksis oppositionen – kan stille spørgsmål til regeringen, handler det strengt taget om ‘parlamentarisk kontrol’, der skal sikre, at det, regeringen gør, er i overensstemmelse med folkeviljen. Ikke om at profilere spørgeren eller dennes parti, siger adjunkt og valgforsker ved SDU Christian Elmelund-Præstekær:
»Det er på kant med lovens ånd og bogstav at bruge spørgsmålene på den måde, og det kan være en anledning til, at præsidiet ser på reglerne. På den anden side har spørgsmålene over tid altså også fået dette formål – det er blevet oppositionens måde at sætte en dagsorden på.«”
Set i Metroxpress: “Søren Espersens (DF) forslag om, at der skal være dansk blod i årerne…”
Metroxpress har i dag sat spot på unges politiske engagement, og bringer derfor tre ‘På gaden’-interviews. En kvindelig SFU’er, en apolitisk 22-årig mand og en 26-årig optikerelev, der ikke forholder sig kritisk til Dagbladet Information.
Mikkel Langholm Larsen
»Det kræver en konkret problemstilling, før jeg rigtig engagerer mig politisk. Jeg tror, at der skulle en specifik sag til, før jeg ville gå ind i en politisk kamp. Det kunne være, hvis et forslag som at nedlægge DR så ud til at blive virkelighed. Eller Søren Espersens (DF) forslag om, at der skal være dansk blod i årerne på folk, før de kan få dansk statsborgerskab. Hvis sådan et forslag fik vind i sejlene og så ud til at samle et flertal, ville jeg nok gøre et eller andet. Men generel politik og valgkampssnak rører mig ikke så meget.«
Yderliggående islamistisk ekstremist vandt injuriesag mod Karen Jespersen
Metroxpress kunne igår med Ritzaus Bureau som kilde, fortælle, at Karen Jespersen var blevet dømt for injurier. Notitsen fortæller, at Karen Jespersen uretmæssigt har påstået, at talsmanden for Muslimernes Fællesråd gik ind for stening.
Karen Jespersen dømt
Tidligere velfærdsminister Karen Jensen gik over stregen. Det står klart, efter at Københavns Byret i går afgjorde, at Venstre-politikeren intet grundlag har for at påstå, at talsmanden for Muslimernes Fællesråd går ind for stening.
Det var ikke desto mindre, hvad Karen Jespersen gjorde for halvandet år siden i forbindelse med hendes kritik af, at Københavns Kommune samarbejdede med Muslimernes Fællesråd om udarbejdelsen af undervisningsmateriale om ekstremisme.
Sagen er noget mere speget end som så. Her lidt fra Berlingske Tidende – »Jeg har ikke sagt han går ind for stening«.
“Jespersen har nu fået byrettens ord for, at det ikke er injurierende at kalde talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Butt Hussain, for ekstremist. Den del af anklagen har Hussain ikke fået medhold i…. Sætningen… stod i Berlingske Tidende den 20. februar 2009:
»For mig handler det her primært om, at jeg er kritisk i forhold til en organisation, der er repræsenteret af personer, som går ind for stening og undertrykkelse af kvinder. Det er sådan, jeg forstår ekstremisme,« fastslår hun [Karen Jespersen].
… Dommeren mener, at set i en bredere sammenhæng kan sætningen opfattes som et udsagn om Butt Hussain. Få linjer over den ifølge dommen injurierende sætning i artiklen står følgende afsnit:
Mandag anklagede partifællen Eyvind Vesselbo Karen Jespersen for at vrøvle, når hun kalder Muslimernes Fællesråd for ekstremistisk. Et af hans kritikpunkter er, at der er tale om en paraplyorganisation, som repræsenterer mange forskellige organisationer. Men »det har Vesselbo helt misforstået,« fastslår hun: »Jeg har faktisk gjort mig meget umage med at sige, at det er nogle fremtrædende repræsentanter for organisationen, som jeg kritiserer. Her tænker jeg primært på Abdul Wahid Petersen og Zubair Butt Hussain, som ikke har villet tage afstand fra stening,« siger ministeren.”
Mere.
10/2-10 Kristeligt Dagblad – Kendt muslim føler sig krænket af DF.
“Zubair Butt Hussain føler sig brændemærket og krænket af Dansk Folkeparti, som i en pressemeddelelse omtaler ham og en anden repræsentant for foreningen Muslimernes Fællesråd, Abdul Wahid Pedersen, som “yderliggående islamister”.”
‘Dem & os’-mentaliteten skader integrationen (for) Medina, Khaber, Muslim, Uzmah, Mursi…
Mere end halvdelen af befolkningen bifalder en stram udlændingepolitik, fri debat om indvandring og Muhammed-tegninger. I det brede mediebillede er det ikke desto mindre altid mindretallet der får taletid. Fra gårsdagens Metroxpress – Den er gal med menneskesynet i Danmark.
“Så drop dog ‘dem og os’-mentaliteten. Det skader integrationen i Danmark. Sådan lyder det samstemmende budskab fra en række fagpersoner, der til daglig arbejder med integration. De deltog for nylig i en lukket debat arrangeret af Københavns Kommune i forbindelse med indførelsen af kommunens nye politik på området.
Hvis der for alvor skal ske noget med integrationen i Danmark, så er det en justering af menneskesynet, der skal til, var konklusionen hos debattørerne…”
Fra På gaden: Hvad synes du er det største problem i forhold til integration i Danmark?
“… politikerne er meget dygtige til at skabe den her syndebuk ud af folk med anden etnisk baggrund (Brian Lünnquist)… der er et problem i, at man i det hele taget ser tingene igennem det filter, der hedder ‘os og dem’ (Susanna Poulsen)… Jeg synes, at et af de helt store problemer for integrationen i Danmark er måden hvorpå, man taler om mennesker, der stammer fra andre lande. (Jimmi Harrisson)… Jeg synes, der er ekstremt meget fremmedhad i Danmark, og det opfatter jeg klart som et problem for integrationen. Faktisk synes jeg, det er pinligt at være dansker, fordi vi behandler folk med andre etniske baggrunde så dårligt (Inanna Sophia Vetter)“
Integrationsforskere og mediernes dialog-fortalere er enige – problemet er danskerne. Jeg vil omvendt hævde, at problemet grunder i herboende muslimers manglende accept af frihedsrettighederne som de praktiseres i Danmark. Hvis midlet til fredsommelige multikultur er efterlevelse af muslimers religiøse tabuer, så er målet ikke et multikulturelt Danmark, men et islamiseret Danmark med alt hvad deraf følger.
Herunder nogle kommentarer fra herboende Korandyrkere, med akut behov for ‘justering af menneskesynet’.
“… i er bare nogle urene, beskidte usle mennesker som er vantro.. Ud med den racisme, for vi kan ikke bruge den til noget som helst..” (Lama, 16. september 2010)
“LUDER UNGER I KOMMER TIL AT BRÆNDE I HELVED ALLE SAMMEN! Lær det vi har overtaget jeres land .. Hvad kan I gøre INTET !!!… TRO MIG I ALLE FUCKING KLAMME UNGER KAN SE HVAD DER VENTER JER!! FOR DER VENTER KUN HELVED… JEG VIL BARE SIGE .. VI ER KOMMET HER TIL DANMARK .. HAR DET RIGTIGT GOODT .. OG HAR SÅDAN SET OVERTAGET JERES LAND.. LAVET OM PÅ JERES REGLER .. (YTRINGSFRIHEDEN ) .. jAAH IDIOTEN LAVEDE DEN TEGNING .. MEN HANS LIV VIL VÆRE I FARE FOR EVIGT OG ALTID .. NEEJ HVOR FIK HAN DOOG MEGET UD AF DET ?? .. OG I KAN IK GØRE EN SKIIIID VED DET .. I MÅ BARE LEVE MEDD DET .. OM I SÅ HAR LYST ELLER EEEJ .. .. OG I KAN IKKE ENGANG KOMME TIL AT RØRE VORES JORD.. I MÅ IKKE KOMME IND TIL VORES LAND HVIS I IKKE BÆRE ET TØRKLÆDE .. VI ER KOMMET HER TIL DANMARK HAR TÆRKLDE PPÅ .. OOG GÅR MED BURGA .. OG I KAN INTET SIGE TIL DET ..FAT DET HVAD END I VIL GØRE .. HAR DE MUSLIMSKE BRØDRE OG SØSKENDE ALLEREDE VUNDET OVER JER .. VI HAR MAGTEN SÅDAN ER DET BARE .. LEV MED DET .. ELLER BEGÅ SELVMORD .. SOM DE FLESTE HAR GJORT .. BEGRUND AF LYKKEN IKKE FINDES I JERES( DANSKER) LIIIV !!!!” (Medina, 16. september 2010)
“Jeres sjæle kommer til at brænde i helved, det fint I ikke tror på det, da det er det som skillers os fra jer.” (Khaber, 16. september 2010)
“… FUCK JER ALLESAMMEN. FUCKING FUCKHOVEDER, DØ I HELVEDE MEDJER.. MÅ GUD STRAFFE JER! QURANEN SKAL NOK VISE JER, DET NÅR I RYGER I HELVEDE FUCKING IDIOTER…” (Muslim, 16. september 2010)
“… i danskere har ikke noget liv end smøger og bajere, så hold jer til det… jeg flover mig over at være dansk, derfor jeg kalder jer for danskere. i er en flok bange uduelige mennesker… for jer betyder intet noget, kun at i kan spise og ryge og drikke… fuck jer, skam jer og jeg glæder mig til at se jer i helvedes ild, for det er der i hører til.” (Uzmah, 20. september 2010)
“… det eneste i gør, er at snakke om vores religion, fordi i misunder vores religion. KUN fordi vi har overtaget verden. Hvis vi ikke havde overtaget verden med islam, havde i slet ikke gået op i at brænde vores hellige koran. i havde slet ikke snakket om islam hvis i ikke havde ondt i røven, men desværre havde i for ondt. I skriver og skriver bag en fucking klam computer skærm, men hvad gør I, i virkeligheden? ikke en skid, HELE VERDEN ER BANGE FOR OS MUSLIMER fordi I ved vi kan gøre alt…“ (Mursi, 22. september 2010)
“… du har vist lidt ondt i num’ern over at vi har overtaget danmark! I KAN IKKE EN SKID. I KAN IKKE ANDET END AT SIDDE FREDAG AFTEN MED SPRUT, HASH OG KOKAIN OG DRIKKE JER STIVE.” (Lama, 22. september 2010)
‘Asien-kender’ Flemming Ytzen i Metroxpress: Sociale frustrationer skabte massemord
Otte kinesere blev mandag myrdet i Filippinerne, da en 55-årig betjent, der fornyligt var blevet afskediget efter anklager om “tyveri, afpresning og narkokriminalitet” gik amok med et automatvåben. En halvstor udlandsnyhed, der i gårsdagens Metroxpress blev ledsaget af en ‘ekspert’-analyse af ‘Asien-kender’ Flemming Ytzen. Fra ‘Det må være et mareridt’ (s. 16f).
“Journalist Flemming Ytzen sagde i aftes på TV 2 News, at gidseldramaet er det sidste, Filippinerne har brug for nu, da det kan hindre Kina i at investere i landet.
»Det må være et mareridt for regeringen, « sagde Ytzen og fortalte, at det er gået ned ad bakke for Filippinerne de seneste 30-40 år, hvor der er sket en stor befolknings tilvækst, men ikke en tilsvarende økonomisk vækst, og det har skabt social ulighed.
»Det er en ydmygelse, når filippinerne ser en bus fra et andet asiatisk land, der har råd til at tage til Filippinerne, og hvor folk kommer med skjortelommerne fulde af dollarsedler (…) Det genererer frustrationer for et folk, der har set levestandarden gå nedad og nedad, «fortalte han som mulig grund til, at en kinesisk turistbus i går blev mål for gidseltageren.”
Ritzaus Bureau om ‘løgn’ og ‘sludder’ som verserer på den amerikanske højrefløj
Da Barack Hussein Obama ifølge mainstream islamisk teologi er født som muslim, vil en undsigelse af sin fædrene tro, automatisk blive opfattet som frafald. Det vil næppe blive modtaget godt i islamiske lande, og det er nemt at forstå hvorfor Obama vælger den blide ‘Jeg er kristen’-variant. Yderst tendensiøs artikel fra Ritzaus Bureau, trykt i mere end ti lokale dagblade.
Fra Metroxpress – Løgn om Obama har bidt sig fast (s. 13).
“Næsten hver femte amerikaner mener, at præsident Barack Obama er muslim. Det er noget sludder, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at mange amerikanere tror det, fremgår det af en meningsmåling fra det anerkendte Pew Research Center…
Forklaringen er blandt andet, at rygter er blevet spredt via internettet, højreorienterede radiostationer og tv-selskabet Fox, om at Obama er uamerikansk og muslim. De henviser ofte til hans mellemnavn Hussein.
[...]
En anden løgn, der har vist sig særdeles levedygtig hos dele af højrefløjen i USA, er Barack Obamas nationalitet. Påstanden er, at han ikke er amerikaner. Obamas mor var en hvid kvinde fra staten Kansas, og faderen, der kom fra Kenya, havde en muslimsk baggrund. Han forlod familien og USA, da Obama var knap tre år. Obama er født på Hawaii.
Som dreng – fra han var 6 til 10 år – boede han i Indonesien med sin mor og sin indonesiske stedfar. Her gik han på en katolsk skole og i en indonesisk folkeskole. En stor del af sin barndom boede han på Hawaii.”
Til højre ses et meget berømt foto, taget under et besøg i Kenya i 2006.
“Det foto af en turbanklædt Barack Obama , som siden begyndelsen af ugen har cirkuleret på internettet og i amerikanske nyhedsmedier, er et slet skjult forsøg på at nære de falske, men vedholdende internet-rygter om, at den sorte præsidentkandidat i virkeligheden er skabsmuslim.
Sådan lyder det forbitrede budskab fra Barack Obamas lejr, der beskylder rivalen Hillary Clintons kampagnestab for at have udsendt fotoet som led i en beskidt smædekampagne op til næste uges vigtige primærvalg i delstaterne Ohio og Texas. Valgene kan blive afgørende for, om Obama eller Clinton bliver det demokratiske partis kandidat til det amerikanske præsidentvalg i november. “ (Kristeligt Dagblad, 27/2-08: Foto skaber ballade)
Opdate. En kommentator pointerer, at Pew-analysen hverken nævner “højreorienterede radiostationer” eller “tv-selskabet Fox”. Ritzaus Bureau undlader således at skelne mellem objektive nyheder og egen fortolkning af samme (news/views).

(Metroxpress, 20. august 2010, s. 13: )
Apropos.
29/4-08 Daniel Pipes – Barack Obamas muslimske barndom.
Denne weblog er læst af
siden 22. juni 2003.
Næste side »
|
Blogs
|