14. september 2007

Terrorgåden løst: Ikke Koranen, men en Nilfisk…

Man ved islamisterne har vundet kampen, når vestlige medier bringer artikler som disse.

t/v. Nyhedsavisen, 7/9-07 – “Forventningerne bliver skuffede…” (de tvinges til at gøre rent)… “Det er uretfærdigt” – klart, man herved motiveres til mord på civile…

t/h. 24 timer, 12/9-07 – Osama bin Laden hånes af Bushs sikkerhedsrådgiver, “kan få hans disciple til at handle”, advarer en forsker…

Oploadet Kl. 20:36 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


10. september 2007

“Hvorfor hader de os?,” spurgte Nyhedsavisen, selvom de ikke gad høre svaret

Nyhedsavisen havde i fredags afsat en hel side til at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor hader de os? Ingen overraskelser, her refereret fra noget der ligner en faktaboks.

De vigtigste grunde til vrede
1) Jyllands-Postens karikaturer af Muhammed (krænket)
2) Danske soldater i Irak og Afghanistan (krig mod islam)
3) Diskrimination og afslag (marginaliseret)
4) Skuffede forventninger (socio-økonomi)

Kilder: Mostafa Chendid, imam i Det Islamiske Trossamfund, Karen-Lise Karman, Islamforsker ved Aarhus Universitet, Tallat Daniel Shakoor, forsker i etniske minoriteter og islam ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, og Abdul Wahid Pedersen, imam.

Nu er det jo ikke fordi der hersker 100 pct. konsensus om at ‘Koranen ikke motiverer muslimer til terrorisme’ (lyder forkert, bebrejd ikke mig), og Nyhedsavisen burde selvfølgeligt have indhentet kommentarer fra begge fløje i debatten. Alt andet er ikke god journalistik.

I det her tilfælde er Jyllandsposten langt bedre. I en artikel igår med samme fokus er der indhentet kommentarer fra en broget skare, herunder Minhaj ul-Quran, Jørgen Bæk Simonsen og to modpoler. Så kan læserne selv vurdere hvilken analyse der virker mest troværdig – avisen bliver ikke i sig selv et retningsangivende filter. Fra Terrorens tid.

Tina Magaard, islamforsker, Post.doc. ved Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet:

Hvad får unge muslimer til at blive terrorister?

»Forskningen byder på flere forklaringer. Man har tidligere især støttet sig til en idé om, at social-økonomisk diskrimination var en hovedårsag. Men den forklaringsmodel er man på vej væk fra, fordi de islamistiske terrornetværk ofte består af ret velintegrerede muslimer.

Ideologien er til gengæld vigtig. Professor Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet har i årtier gjort opmærksom på, at den islamistiske ideologis grundstrukturer fremmer radikaliseringen. Denne politisk-religiøse ideologi opbygger nogle fjendebilleder og voldsforherligende tankemønstre, som får islamister til at opsøge eller fremprovokere konflikter. Det eneste nye er, at de fjendebilleder og den terror, som islamistiske netværk før har rettet mod moderate muslimer eller religiøse mindretal i den islamiske verden, nu er blevet overført til en europæisk virkelighed.«

»I den forbindelse er det vigtigt også at fokusere på netværksdannelserne. Ideologien bliver jo først en trussel i det øjeblik, den bliver udbredt og “aktiveret” i bestemte sociale netværk. Disse netværk kan godt række ud over den radius, som udgøres af terroristerne selv. Såkaldte “moderate islamister” opfordrer ikke decideret til terror i Europa, men de er med til at skabe den ideologiske platform, som terroristerne tager afsæt fra, når de vil legitimere deres handlinger.«

Hvordan løser vi den tendens?

»Forebyggelse af terror handler i høj grad om at forebygge udbredelsen af religiøse parallelsamfund, hvor man f.eks. deler mennesker op i “dem” og “os”. Man skal helt ned i folkeskolen og arbejde med ligeværd og accept af det verdslige. En skolelærer spurgte, hvad hun skulle sige til de palæstinensiske forældre, som ikke ville lade deres piger bade sammen med de “urene” danske piger. Jeg svarede, at hun skulle sige præcis det samme, som hvis det drejede sig om danske forældre, der havde givet udtryk for, at palæstinensiske børn var “urene”. Hverken mere eller mindre.«

[…]

Seniorforsker Shmuel Bar, leder af Institut for Politik og Strategi i Herzliya i Israel. Har forsket i islamisk terrorisme.

Hvad får unge muslimer til at blive terrorister?

»For mange muslimer er hellig krig en naturlig del af deres tro. Det er ikke specielt ekstremt at dø som martyr. Det er noget, der er accepteret, og der er ingen ideologisk eller idealistisk mur mellem den almindelige og den radikale del af islam. Desuden er der mange, der ser det som noget særligt, og som om man kommer op på et højere niveau, hvis en muslim siger, at han vil deltage i hellig krig. Det giver status.«

»I Vesten er der en tendens til at forklare terroristernes væsen med, at det er fattige mennesker, som lever på samfundets bund, men de fleste selvmordsbombere eller terrorister er ikke fattige. De er ofte veluddannede, og man kan ikke forklare det med, at det er mennesker, der er blevet trådt på.«

Hvorfor vender eksempelvis danske muslimer sig pludselig mod det land, de lever i?

»I Danmark og i Holland har man i mange år troet, at de radikale islamister kun gik efter USA og Israel. Men Danmark er også en del af NATO, Danmark handler også internationalt, og så har Danmark en stor muslimsk befolkning, og derfor kan det ikke undgås at få nogle, der er villige til at gøre den slags ting



23. august 2007

Nyhedsavisen mener at “Danmark eksporterer mord og kvindevold”

Venstreradikale kalder hjemsendelse af afviste asylansøgere for ‘deportation’, og på P1 kan man af og til høre asylansøgere og illegale flygtninge beskrevet som værende ‘andenrangsborgere’. Fra dagens Nyhedsavisen – en mere i samme genre: Danmark eksporterer mord og kvindevold.

24-års reglen har krævet sit første dødsoffer.

En afrikansk mand blev i juli idømt ti års fængsel i Malmø for at have skåret halsen over på sin 25-årige danske kone, da hun ville skilles. Parret boede i Sverige, fordi manden ikke kunne få dansk opholdstilladelse.

Malmø Politi slår nu alarm efter et stort antal sager om hustruvold blandt de anslået 2.000 danskere, som sammen med deres udenlandske partner er flyttet til Sverige for at slippe for den danske 24-års regel, der forhindrer familiesammenføring for unge under 24 år. I 2006 måtte 25 danske kvinder rykke ind på svenske krisecentre.

»Danske par udgør en voksende del af vore politisager om hustruvold. Vi har forgæves forsøgt at råbe danske myndigheder op. Parrene er næsten kun indvandrere, der er flyttet hertil, fordi jeres love forhindrer dem i at bo i Danmark. Men når de bor her, så opdager hverken vi eller familien i Danmark volden. De kan derfor ikke slå alarm. Og det har så kostet en kvinde livet,« siger Anna Gustafsson fra Malmø Politis familievoldsenhed.”

Oploadet Kl. 13:41 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


8. august 2007

Nyhedsavisen – ‘formelt og reelt politisk uafhængig’

Præsident Bush mødte forleden præsident Karzai, og roste de seneste fremskridt i Afghanistan. Således serveres denne historie i Nyhedsavisen (7/8-07).

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


29. juni 2007

Journalistik light: “… det går ikke, at en person i Danmark løber rundt med våben og skyder.”

Den 16. januar i år blev urmager Michael Woollhead for syvende gang offer for et røveri. Tre serbere truede ham blandt andet med pistol, men med modig indgriben og overtrådt våbenlov lykkedes det ham at slippe uskadt fra episoden. Såvel offer som gerningsmænd blev sigtet, men igår frikendte Københavns Byret gudskelov hovedpersonen.

Nyhedsavisen har på forsiden idag kommentarer fra tre tilfældige, om deres holdning til frikendelsen. De var ikke enige om, hvorvidt han burde være dømt for mere end ulovlig våbenbesiddelse eller slet ikke, men spørgsmålet er nok mere om en avis burde lade tre der ikke har sat sig ind i en sag kommentere samme.

Episoden fandt (i sagens natur) sted i urmagerens forretningslokaler.

“Det går sgu ikke, hvis vi alle løb rundt med våben.” (Adi Mujakic, 17 år)

“Man kan jo ikke bare gå rundt og skyde folk.” (Pernille Thulin, 34 år)

“… det går ikke, at en person i Danmark løber rundt med våben og skyder.” (Rune Franck Henriksen, 25 år)

Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


20. juni 2007

Politiken og Nyhedsavisen forsøger at bevare myterne om USA

Det lykkedes Politiken og Nyhedsavisen at skabe lidt negativ polemik om Henrik Fogh Rasmussens liberale debatbog, der aflivede en række af de myter, de danske aviser spreder om Guds eget land. Begge aviser underbyggede sine postulater med ekspertudtalelser fra en par af de mytespredende forskere – Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen. Lektor Martin Hvidt (der ikke har læst bogen), dumper han samtidig for “dårligt videnskabeligt arbejde”.

Nyhedsavisen ryddede forsiden med historien under overskriften “Statsministerens søn laver grove fejl”, og over to sider konkretiseres kritikken i otte punkter: Kriminalitet, Internettet, Fattigdom, Hjemløshed, Levestandard, Fattige børn, Behandling og Sygdom.

[Det er desværre ikke muligt at genkalde ældre udgaver af Nyhedsavisen elektronisk – i så fald havde jeg haft bedre materiale at sløre til uigenkendelighed]

Egentligt er det befriende at politiske tabuer udfordres af liberalisterne, men hvor er det ærgeligt at debatten er så omstændelig. Kritikken af Fogh Jr’s bog er nøjagtig ligeså ideologisk som bogen selv, men hvor er det medie der giver et par journalister en uge til at se nærmere på bogens pointer og den efterfølgende kritik. Foreløbigt er det blot forskellige medier der forsøger at faktualisere subjektiviteten. Politiken vanen tro i akademiske indpakning.

  • 18/6-07 (forside, papir) Nyhedsavisen – Statsministerens søn laver grove fejl.
  • 18/6-07 Politiken – Eksperter: Unge Foghs nye bog er manipulerende.
  • 19/6-07 180 grader – Nyhedsavisen laver grove fejl i kritik af Fogh-bog.
  • Den rutinerede avislæser af borgerlig observans ville omgående snuble over den kritik der kom fra redaktioner ledet af Tøger Seidenfaden og David Trads, og selvom jeg spontant nedfældede lidt om Nyhedsavisens otte punkter, så synes jeg vi skal give ordet til forfatteren selv.

    Henrik Fogh Rasmussens gensvar (Fra Amerikansketilstande.dk)
    Nyhedsavisen har detaljeret gennemgået min bog for at lede efter fejl. De har fundet én, nemlig et tal for antallet af hjemløse i Danmark. Her er min kilde Dansk Socialrådgiverforening, som desværre viser sig at have brugt forkerte tal. Jeg synes ikke, at dette berettiger til Nyhedsavisens meget grove beskyldninger om manipulation, makværk m.v.

    Jeg vil nu afvente resultatet af Socialministeriets undersøgelse om hjemløshed, som forventes offentliggjort i august. Hvis der til den tid er grund til at ændre min konklusion, så vil jeg selvfølgelig gøre det. Mine læsere kan følge med her på siden, www.amerikansketilstande.dk, hvor jeg i øvrigt løbende vil fremlægge nye tal, da statistikker jo i sagens natur udvikler sig fra år til år.

    Nyhedsavisens øvrige beskyldninger bærer enten præg af, at man sætter stråmænd op – altså tillægger mig synspunkter og påstande, som jeg ikke giver udtryk for i bogen. Eller at man forsøger at fremstille en uenighed i mine konklusioner som påvisning af faktuelle fejl og manipulationer.

    Med hensyn til kriminalitet er min konklusion ikke, som Nyhedsavisen påstår, at der er dobbelt så meget kriminalitet i Danmark som i USA. Jeg konkluderer derimod, at der på visse områder er mere kriminalitet i Europa og på visse områder mere i USA, især med hensyn til drab. Jeg anerkender, at Interpols tal ikke kan bruges til at drage endelige konklusioner omkring kriminaliteten i Danmark og USA. Netop derfor skriver jeg også i bogen, at man er nødt til at kategorisere de forskellige typer af kriminalitet, så der er et reelt grundlag for at sammenligne. Jeg gennemgår derefter både anmeldt kriminalitet og begået kriminalitet med fuld dokumentation og når frem til den nævnte konklusion.

    Med hensyn til de fattige amerikaneres levefod har Nyhedsavisen ikke påvist fejl i min fremstilling – blot at nogle har andre holdninger til, hvordan tallene bør tolkes, end undertegnede. Medianindkomsten er i papiret fra Economic Policy Institute opgjort efter skat og alle overførsler, som er den almindelige standard ved fattigdomsopgørelser. Det er derfor forkert, når Dr. Allegretto fra Berkeley peger på pensionsordninger som noget, der skulle trække op for Danmarks vedkommende i forhold til USA. Det er rigtigt, at udgifter til sygesikring og en række andre omkostninger ikke er regnet med, men da mange af de svageste grupper i USA er dækket af Medicaid og Medicare og samtidig kan modtage fødevarekuponer, boligstøtte, børnepasning og en lang række andre ydelser, så er det helt fair at bruge medianindkomsten til at sammenligne forholdene for de svageste. Derudover er skolegang gratis i USA til og med high school, og studerende, der er kvalificerede har gode muligheder for at få scholarships og anden finansiel støtte til universitetet.

    Dér hvor offentlig støtte kan gøre en forskel er i middelklassen, fordi man i Danmark omfordeler fra de 90% rigeste til de 90% fattigste, populært sagt, mens man i USA fokuserer på at hjælpe de allerfattigste. Af samme årsag nævner jeg i første kapitel klart og tydeligt, at indkomstopgørelsen for den gennemsnitlige industriarbejder ikke tager højde for udgifter til sygesikring osv.

    Jeg forklarer i bogen, hvordan det amerikanske sundhedssystem fungerer, herunder at mere end 80 millioner amerikanere, specielt blandt de svageste grupper i samfundet, er dækket af en offentlig sygesikring. Det er der mange danskere, der ikke ved. Jeg viser endvidere, at de fleste uforsikrede er det i en kortere periode. På baggrund af dette konkluderer jeg, at de fleste amerikanere faktisk har adgang til lægebehandling. Selvfølgelig er det ikke alle, der har råd til den bedste forsikring i USA, og jeg har ikke påstået noget sådant. Det er jo heller ikke alle danskere, der har råd til en privat forsikring ud over den offentlige sygesikring. Det er ikke noget problem i sig selv, at der er forskellige niveauer af dækning. Når halvdelen af den amerikanske befolkning siger, at de på et tidspunkt har undladt at få behandling pga. omkostningerne, så skyldes det jo netop, at der i mange tilfælde er et element af brugerbetaling for at sikre, at man ikke uden grund går til lægen. Det har man i øvrigt også i Sverige. Jeg har selv en health savings account for unge raske mennesker – med lav præmie men en stor egenbetaling. Jeg må så i hvert enkelt tilfælde afgøre, om jeg er syg nok til betale min egenbetaling, eller om jeg hellere vil sove sygdommen væk og bruge pengene på at tage på ferie eller andet.

    Med hensyn til mit afsnit om kvaliteten af sundhedsbehandlingen er Nyhedsavisens primære anke, at jeg ikke har brugt WHO’s sammenligning af behandlingskvalitet. Denne sammenligning er imidlertid udeladt, fordi den er useriøs. For eksempel får Italien, Grækenland, Portugal og Tyrkiet en bedre karakter end USA og Danmark. Det skyldes, at WHO bruger levetiden som et væsentligt mål, hvilket har lige så meget at gøre med livsstil som med sundhedssystemet som sådan.

    Nyhedsavisen peger endvidere på de højere børnedødelighedstal for USA. Men det skyldes blandt andet to forhold: Dels regnes undervægtige babyer med i statistikken, fordi man i USA i højere grad forsøger at redde dem, og dels har de sorte en markant højere børnedødelighed af biologiske årsager. Mørk hud resulterer nemlig i et lavere optag af D-vitamin, når man er i solen, og D-vitamin er vigtigt i en graviditet. En undersøgelse fra University of Pittsburg har vist, at kun 4% af sorte kvinder fik nok D-vitamin i den første fase af deres graviditet sammenlignet med 37% af de hvide.

    Endelig anfægter Nyhedsavisen, at der siden Clintons velfærdsreform i 1996 (som reducerede en række velfærdsydelser) er sket et fald i antallet af fattige børn, fordi jeg bruger tal fra 2001. Det er korrekt, at der er sket en lille stigning på 300.000 siden 2001, men det ændrer ikke ved, at der samlet set er sket et stort fald siden 1996 på 900.000. Dette understreger netop min konklusion om, at Clintons velfærdsreform havde en positiv virkning.

    Et citat som illustrerer forskerkritikken.

    “Det virker som om, han ikke har været tæt nok på de fattige amerikaneres virkelighed.” (Niels Bjerre-Poulsen, Politiken 18/6-07)

    Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    8. juni 2007

    Søren Krarup om sine erfaringer med Nyhedsavisens Knud Brix

    Fra dagens Berlingske Tidende. Søren Krarup om sine erfaringer med Nyhedsavisens Knud Brix.

    Løgnen lever længst
    Når først en løgn er rundsendt i offentligheden, er den umulig at standse. Det erfarer jeg i øjeblikket. Det er trættende og irriterende. Onsdag 25. april blev jeg ringet op af en yderst venlig og indsmigrende journalist ved navn Knud Brix fra Nyhedsavisen, som skulle aflokke mig kommentarer til spørgsmålet om dødsstraf og til en artikel, jeg i 1995 havde skrevet om forskellen på et ægteskab mellem mand og kvinde og et registreret partnerskab mellem to af samme køn.

    Vedrørende sidste emne svarede jeg i al korthed, at forskellen jo bestod i, at i et ægteskab kunne ægtefællerne få børn, det kunne parterne i et registreret partnerskab ikke. Dette sidste havde jeg i 1995 kaldt et handikap. Var det ikke et meget rammende udtryk?

    Næste dag, 26. april, havde Nyhedsavisen en stor forsideoverskrift: »Krarup kalder bøsser for handikappede«. Og i underrubrikken stod der: »Dansk Folkepartis Søren Krarup kalder homoseksuelle unormale og vil ikke tage afstand fra dødsstraf«. En fræk og forhærdet løgn. Jeg havde kaldt det for et handikap, at to af samme køn ikke kan få børn sammen. Men derfor har jeg jo ikke kaldt homoseksuelle for handikappede. Og jeg havde slet ikke kaldt dem for »unormale«. En fræk og forhærdet løgn.

    Ligesom også talen om mit forhold til dødsstraf var løgn, eftersom jeg havde sagt nej til dødsstraf, fordi dommen er inappellabel, men samtidig peget på, hvorledes holdningen til dødsstraf svinger med de politiske vinde – som i 1945, hvor alle i 1930erne havde været modstandere af dødsstraf, men efter besættelsen stemte massivt ja til dødsstraf. Denne historiske konstatering af de hellige meningers relativitet blev i Nyhedsavisen til, at jeg ikke »vil tage afstand fra dødsstraf«.

    Frække og forhærdede løgne. Men det værste er, at når løgnene først er søsat, går de pressen rundt. Alle synes automatisk at gentage dem. Også i Berlingske Tidende, hvor journalisterne i en reportage om onsdagens debat i Folketinget efterfølgende den 24. maj skriver om »udtalelser« fra Dansk Folkeparti såsom »homoseksuelle er handikappede«.

    Ak, sådan er det: løgnen lever længst. For sandheden synes ligegyldig. Automatisk gentages det offentligheden rundt, hvad en løgnagtig journalist har søsat i sin avis. Er det underligt, at jeg føler det trættende og irriterende?

    Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    
    “Har De da slet ingen selvrespekt tilbage, unge mand?”

    Fra dagens Berlingske Tidende. Peter Kurrild-Klitgaard om primitiv journalistik på Nyhedsavisen.

    Hotdogs og usselrygge
    Denne Groft sagt-skribent har efterhånden nogle gange svinget pisken over Venstres næstformand, indenrigs- og über-sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Det er jo også svært at lade være, når den designerede ideologiske bannerfører for Danmarks såkaldt Liberale Parti synes at have sat sig som mål at være alt andet end netop dét. Men »enough is enough«, som det hedder på nydansk, og når selveste Nyhedsavisen er ude efter manden, kan han jo ikke være helt galt afmarcheret.

    Og hvorfor er denne skrumpende gratisavis så efter Lars Løkke Rasmussen? Jo, ser De, kære læser, en ung, nyuddannet journalist ved navn Knud Brix har fået aktindsigt og så været på fisketur i ministerens personlige udgiftsbilag. (Når først en journalist griber til dét, så ved man, at den redaktionelle inspirations-motor alene kører på benzin-dunster.) Hvad har denne imponerende Cavlingpris-journalistik så resulteret i? Såmænd at ministeren er glad for hotdogs. Ikke færre end 19 ud af 20 gange vælger den travle minister at spise junkfood snarere end »sund« mad. Såkaldte »eksperter« er i avisen citeret for, at spisevanerne afslører »en foruroligende usund livsstil«.

    Der er mange måder at forholde sig til dette på, endsige reagere. Her på stedet har vi mestendels lyst til at binde den ansvarlige skribent fra Nyhedsavisen fast til en umagelig stol, tænde op på fuldt blus for afhøringslamperne, og med en høj og skinger stemme råbe ind i hovedet på vedkommende: »Har De da slet ingen selvrespekt tilbage, unge mand?«

    Oploadet Kl. 02:10 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. maj 2007

    Peter Kurrild-Klitgaard om “stemningen på Nyhedsavisens redaktionsgange”

    Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende.

    Voldsjournalistik
    Fredag kunne man på Danmarks Radios P1 i det altid interessante program ”Mennesker & Medier” høre en diskussion om René Fredensborgs journalistik. Som De, kære læser, måske husker, er dette den journalist på Nyhedsavisen, som i marts i et par artikler i forbindelse med de voldelige optøjer efter rydningen af Ungdomshuset beskrev, hvordan han havde deltaget aktivt som ”undercover” rebel—herunder havde kastet med brosten og bygget barrikader.

    Det førte til en politiundersøgelse, og dengang blev Fredensborg først suspenderet af chefredaktøren, David Trads, som fandt adfærden ”fuldstændig uacceptabel”. Men helt så uacceptabel var den åbenbart heller ikke, for Fredensborg forklarede, at han havde følt sig presset til at deltage, og så tog avisen ham straks tilbage. Nu har Fredensborg igen været ude og lege oprører i forbindelse med urolighederne på Christianshavn, men i ”Mennesker & Medier” afviste han, at han var noget andet end en objektiv iagttager—det var i hvert fald slet ikke noget, der var motiveret af sympati for de hærgende demonstranter.

    Men er det nu også helt sandt? Fredensborg har faktisk før skrevet om ”de kære rebeller” fra Ungdomshuset, som han selv kalder dem. Det gjorde han såmænd i Nyhedsavisens klumme ”Den Gale Pen” den 4. januar i år – en klumme, der vist indtil videre er blevet overset både af politiet og andre journalister, al den stund at den ikke ligger på avisens hjemmeside og forekommer usigneret i Infomedia-databasen. Men under overskriften ”Ryd Rådhuset”, opfordrede Fredensborg her rebellerne til ikke at lade sig slå ud af, at deres optøjer før jul havde gjort dem upopulære: ”giv ikke op. I har en god sag … kom ud i virkeligheden, så I kan kæmpe for jeres ret på en hæderlig måde”. Han opfordrer videre til, at man offensivt besætter andre bygninger, f.eks. rådhuset: ”Besæt Bondams kontor, mal det lyserødt, og vink ud af vinduerne, så pressen kan se jer, og vi andre kan cykle forbi og råbe ’bravo’… indtag statens tomme bygninger én efter én… Gør et eller andet. Gør noget!… Kom ud og bevis, at I har retten på jeres side – inden de pludselig angriber ved daggry!”

    I betragtning af at Nyhedsavisen har en chefredaktør, der gerne lufter sin sympati for Ché Guevara, og en reporter til at dække Ungdomshus-optøjerne, Rune Eltard-Sørensen, der selv blev idømt hæftestraf for det voldelige overfald på statsministeren og udenrigsministeren, begynder der at tegne sig et interessant billede af stemningen på Nyhedsavisens redaktionsgange.

    Her lidt fra den omtalte klumme…

    Ryd rådhuset (af René Fredensborg; 4/1-07, Nyhedsavisen)

    I har en god sag. Bare tænk kreativt og genfind fantasien fra de goe, gamle bz-dage. Ikke at I behøver kaste lokummer lige i nakken på strisserne (selvom gerningsmændene i dag sidder i samfundets top), men slå dog den syvdobbelte lås fra og kom ud i virkeligheden, så I kan kæmpe for jeres ret på en hæderlig måde.

    Ryd rådhuset, for faen. Besæt Bondams kontor, mal det lyserødt, og vink ud af vinduerne, så pressen kan se jer, og vi andre kan cykle forbi og råbe «bravo». Lav en sovepose-sitdown foran Ritts hus i Kartoffelrækkerne (de er så akademisk indrettede derovre, så de forstår jer nok), beslaglæg politiets favorit-pølsevogne eller sæt jer på donut-leveringen til 7-Eleven. Byg et nyt hus på en kommunal grund, indtag statens tomme bygninger én efter én, genbesæt Christiania og bed dem finde plads til jer (de er trods alt – historisk set – dem, der solidariserer sig mest med jer). Dril de magthavere (for nu at bruge et ord fra jeres ordbog), der har svigtet jer. Løb om hjørner med ordensmagten, men få for Ungerens skyld verdenspressen til at løbe med, hvilket med lidt snilde er verdens nemmeste opgave.

    Gør et eller andet. Gør noget! Bare I ikke er voldelige. Bare I tager initiativet. Kom ud og bevis, at I har retten på jeres side – inden de pludselig angriber ved daggry!

    Opdate 13/6-07. Jeg har afkortet citatet af den artikel der henvises til, omend den giver mest mening i fuld længde. Kopi af originalen haves.

    Oploadet Kl. 22:25 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    21. maj 2007

    Forsker: Vi “havde ikke ret til at vælte Taleban, blot fordi Taleban gav husly til terrorister.”

    Nu hvor Irak-krigen rent mediemæssigt er tabt, er det forventeligt at pseudo-pacifistiske jurister fremover vil bekæmpe demokratiseringen af Afghanistan. Fra dagens udgave af Nyhedsavisen – Danske soldater i ulovlig krig.

    “Da Danmark i 2002 sendte jægersoldater og frømænd til Afghanistan og sammen med USA væltede Taleban-styret, var det et brud på folkeretten.

    Det fastslår Anders Henriksen, militærjurist, og forsker ved Dansk Institut for Militære Studier, i en ny ph.d.-afhandling.

    ‘USA og Danmark havde ikke ret til at vælte Taleban, blot fordi Taleban gav husly til terrorister. De allierede måtte kun vælte Taleban, hvis de kunne bevise, at Taleban direkte kontrollerede de flykaprere fra al-Qaeda, der stod bag angrebet 11. september. Men det er aldrig blevet bevist. Ud fra det, vi ved i dag, var operationen mod Taleban derfor i strid med folkeretten,’ siger Anders Henriksen.”

    Opdate. Ovenciterede forsker uddyber fornuftigt på DIMS’ blog, og meget tyder på at historiens skarphed skyldes journalist Laurits Nansen, og Nyhedsavisens behov for markante overskrifter. Fra De tvivlsomme krige og den moderne verden.

    “Om end det selvsagt er interessant, at dansk deltagelse i militære operationer i udlandet kan være i strid med eksisterende folkeret, bør man ikke overse, at staters – herunder Danmarks – lejlighedsvise problemer med at overholde folkeretten på dette område bunder i det forhold, at folkeretten ikke i fornødent omfang har været i stand til at følge med udviklingerne i den sikkerhedspolitiske virkelighed. Det internationale samfund har med andre ord ”arvet” en folkeret, der blev udformet med henblik på at regulere staters adfærd i en verden, der så meget anderledes ud end den verden, vi kender i dag.

    Så måske det er på tide, at man i det internationale samfund – herunder i Danmark – begynder at gøre sig nogle tanker om, hvorledes man agter at gribe den nye sikkerhedspolitiske virkelighed an. Og i den forbindelse gøre sig nogle tanker om, hvorvidt det ubetinget altid er i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at følge Danmarks folkeretlige forpligtelse. Man bør vel forholde sig til, at der undertiden kan identificeres en diskrepans mellem et sikkerhedspolitisk behov for at agere og de folkeretlige rammer, indenfor hvilke folkeretten tillader en sådan ageren…”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper