9. oktober 2020

Morten Messerschmidt til 16-årig klima-socialist: “Det her er en tirsdag – du burde være i skole nu.”

Det kan godt være Morten Messerschmidt lyder lidt arrogant, men nogle gange skal der sættes streger i sandet. Før han fik taletid måtte han blandt andet høre på kommunisten Jan Hoby, og hvis P1 vælger at invitere revolutionære i alle aldre til debat, så skal de naturligvis have svar på tiltale. Det må man ikke hos DR, og Messerschmidt røg ud. P1 plejer at være gode til at caste ideologiske meningsfæller, men 60 minutters debat må nødvendigvis inkludere ikke-røde. Den slags kræver hård moderation, må man forstå.

Debatten kan høres på DR.dk, men spild ikke din tid. P1 er bare ikke din kanal.

Gitte Hansen, P1: ‘Jorden kalder de voksne’, står der på nogle af skiltene her ude foran Christiansborg. Kan du høre det?

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Altså, jeg kunne høre det, da jeg forsøgte at trænge mig igennem.

Gitte Hansen: Altså, demonstranterne derude, der står og hopper og råber om mere klima. Hvad tænker du, har de ret i at vi har et problem, at vi ikke er langt nok…

Morten Messerschmidt: Jeg er relativ resistent overfor folk der kun er i stand til at udtrykke sig kollektivt. Altså, nu kender jeg ikke vores veninde, der står her i dag…

Gitte Hansen: – Jelva Illeris Schultz. Hun kommer fra Klimabevægelsen Fridays for future.

Morten Messerschmidt: Lad mig lige svare. Altså folk, der kun kan stå og brøle et eller andet budskab, som de formodentligt ikke selv har fundet på eller huje et eller andet gakkelak. Nej, dem nærer jeg ingen respekt for overhovedet. Og slet ikke når de på denne her måde blamerer sig selv. Det er jo en eller anden blanding af et cirkus og en børnehave, når man går igennem sådan en flok…

Gitte Hansen: – En blanding af et cirkus og en børnehave, kalder du det.

Morten Messerschmidt: Det der var ude på slotspladsen. Det var da noget pjat.

Jelva Illeris Schultz, klima-socialist: … Vi unge har ikke stemmeret endnu, så jeg kan faktisk ikke se hvilke andre måder vi skulle kunne udtrykke sig demokratisk, når vi ikke…

Morten Messerschmidt: Du skal slet ikke udtrykke dig demokratisk. Du skal gå i skole. Og så skal du vente på at du bliver atten år.

Jelva Illeris Schultz: Vil du så have, at jeg skal vente til jeg bliver atten år for at kæmpe for min fremtid.

Morten Messerschmidt: Ja selvfølgelig. … Det her er en tirsdag – du burde være i skole nu. … Jeg synes ærligt talt det er noget pjat. … Når man er barn, så tænker man som et barn. Så har man ikke noget overblik, en måde at tænke på…

Gitte Hansen: Morten Messerschmidt, nu afbryder jeg dig lige. …

Morten Messerschmidt: Det er noget underligt noget, at fordi man ikke er fyldt atten, eller ikke har levet særligt mange år, at så skulle man have en særlig stemme i debatten. Jeg tror jeg er den der har haft mindst taletid indtil videre. … Hvis man har trang til lidt infantilt at råbe mordere ind i ansigtet på nogen, så er der andre lande hvor det er mere oplagt at gøre det i. … De står bare og råber det de har fået uddelt i en pamflet fra Greenpeace. Latterligt.

Gitte Hansen: – Morten Messerschmidt, nu tror jeg lige jeg lukker ned for dig.>

(Jelva Illeris Schultz, 16-årig klima-socialist)

“Man kan have forskellige holdninger til aktionsformerne derude, og noget af det var helt i orden. Man må godt fløjte, råbe slagord, synge sine sange, have sin bannere og sådan noget – det synes jeg er helst ok. Så var der andre folk, der råbte politikere ind i hovedet: At de var landsforræddere og mordere og alt muligt andet. Det var skrækkeligt, at opleve og ikke værdigt overhovedet.” (Jesper Petersen, Socialdemokratiet)



8. oktober 2020

Provensielle Vinderup (Holstebro), en gennemsnitlig efterårsdag: ‘Udlænding overfaldet af tre mænd’

Det kan godt være at det er træls af være hvid dansker i Københavnstrup, men ude i provinsen er der andre boller på suppen. Her bisser de lokale, hvis de tilfældigt ser en mørklødet i gaderne. Cirka. Måske er det bare Dagbladet Holstebro-Struer, der skal arbejde lidt med overskrifterne – Politiet efterlyser sort BMW: Udlænding overfaldet af tre mænd.

“Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 15.06 en anmeldelse om, hvad der i første omgang forlød som et knivstikkeri i Anlægget i Vinderup. …

– Der er noget vold – nok også kvalificeret vold – mod en udenlandsk mand, formentligt en syrer. Der er tre gerningsmænd – to, der holder og én, der slår, oplyser vagtchefen.

Den forurettede har blandt andet fået slag i maven og har oplyst til politiet, at overfaldsmændene havde en kniv.

…Der foreligger på nuværende tidspunkt intet signalement af de tre gerningsmænd, ud over at de skulle være af mellemøstlig baggrund. …”

(Dagbladet Holstebro-Struer, 7. oktober 2020)

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


4. oktober 2020

Professor Mikkel Bolt i Deadline: Trump er ’senfascist’ – “De benytter sig af demokratiske midler…”

Fredag eftermiddag talte jeg lidt med en meningsfælle, der berettede at han engang havde læst idehistorie på Aarhus Universitet, og her stiftede bekendtskab med den senere professor Mikkel Thorup. Jeg påpegede, at Thorup ganske rigtigt var venstreradikal (‘Anders Fogh Rasmussen er ikke nazist, men…’, 2006), men at han trods alt ikke var professor. Jeg troede han forvekslede eks-autonome Mikkel Thorup med professor i kunsthistorie Mikkel Bolt, som i søndags var gæst i Deadline på DR2 til en underlødig debat om ‘graden af Trumps fascisme’. Men, nej. Der er desværre flere venstreradikale professor med fornavnet Mikkel.

Mikkels Bolt foldede sig helt ud. Trump var ’senfascist’ eller ‘postfascist’, og selvom det var nemt at gennemskue de marxistiske analyser bag, så fik han frit spil under debatten. Opponenten Christian Rostbøll var enig i at Trump var en skidt fyr, men synes ikke fascisme-etiketten gav mening, da Trump trods alt var demokrat. Bolt henviste blandt andet til den italienske idehistoriker Enzo Treverso – en kommunist, hvis nogle skulle være i tvivl. Han sagde det ikke direkte, men det skinnede klart igennem, at enhver tilhænger af nationalstaten for ham var en slags fascist.

Trumps fascisme var en reaktion mod senkapitalismens ulighed, og var sat i verden for at stoppe ‘mere radikale ideologiske løsningsforslag’. Omfavner man ikke Revolutionen, så var man fascist, eller ‘kontrarevolutionær’. Bolt holdt masken i hele debattens længde, og blev ikke konfronteret med det faktum, at man uden videre kunne associere den af ham ønskede ideologi med andre fascisme-definitioner – Mussolini var trods alt kommunist, før han valgte en national totalitarisme. Debatten kan ses på DR.dk.

Christian Rostbøll, KU: Det helt centrale ved fascisme er at den er antidemokratisk, og at den lægger styrke på enhed. Nationen, eller statens enhed er helt centralt for fascisme. Derudover er det også en anti- eller i hvert fald en ikke-individualistisk ideologi. Hos Mussolini er det staten – alt for staten. Hos Hitler er det racen, og udvikling af et overmenneske, der er det allervigtigste. Derudover så har fascismen, den her ide om at skabe et nyt menneske. Den har en uddannede, en udviklende mission, om at der skabe et nyt og bedre menneske i fremtiden.

Mikkel Bolt, KU: Jeg vil definere fascisme som palæo-genesisk ultranationalisme. Palæogenese betyder jo genfødsel, så det er drømmen om at den stærke leder kan ekskludere den fremmede, og dermed genskabe et autentisk truet nationalt fællesskab. Det er sådan set den grundlæggende definition af fascisme, hvis du spørger mig. … Som udgangspunkt har vi mellemkrigstidens fascismer, og hvis vi så skal tale om nutidens fascisme, så er det klart, at så er det nødvendigt at indføre distinktioner, eller gøre opmærksom på forskellene, og der vil jeg nok vælge at introducere forestillingen om senfascisme. … ideologier kan udvikle sig historisk, og så ser på hvad er den samtidige kontekst. Hvad muliggør at vi får fænomener som Trump. Det er klart, at der er nogle historiske betingelser som er radikalt anderledes, hvis vi ser på Italien i 20’erne, Tyskland i 30’erne, og forholdene i USA i dag, for eksempel. […]

Lotte Folke Kaarsholm, DR2: Lad mig spørge dig. Er Trump fascist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo kalde ham senfascist ik’. Jeg vil jo mene, at han lever op til så mange af de der centrale karakteristika ved den her forestilling om den her ultranationalisme ik’. Så det vil jeg helt sikkert mene, at han er. … noget af det der gør Trump til fascist, er måden han præsenterer forestillingen om det her autentiske nationale fællesskab. … Han skal genskabe en eller anden form for amerikansk storhed… det gør han ved at skabe en masse fjendebilleder: Det er kinesernes skyld, det er immigranternes skyld… Det er jo ikke bare retorik. Der er en retorisk side hvor han benytter sig af sådan en fascistisk diskurs, men han forsøger jo også at føre en politik i forhold til immigrationspolitik og handelsaftaler, hvor han rent faktisk forsøger at implementere det han faktisk taler om.

Lotte Folke Kaarsholm: – Er han ikke bare nationalist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo mene… Der er en glidning mellem det at være nationalist, og det at være problematiserende, til nogle af de konstitutive dele af det amerikanske demokrati. Eller bygger videre på nogle elementer i det amerikanske demokrati, som jeg også er kendetegnet ved at være et racialt kapitalistisk samfund, så der er nogle allerede eksisterende skillelinjer i det her samfund, som han taler op. … mytiske fællesskaber, der kodes hvidt. Han skaber nogle nye modsætninger.

Mikkel Bolt: … det kommer med nogle voldsomme historiske konnotationer. Vi ser jo fascisme i retrospektiv ik’. Det er klart, at når vi taler fascime, så ser vi med det samme billeder af nazisme, koncentrationslejre, 2. Verdenskrig, Holocaust, men hvis vi politologisk forsøger at definere fascisme, så er det meget sjældent at vi tager udgangspunkt i nazismen og jødeudryddelsen. Så er vi nødt til at redegøre for Mussolini i Italien, Franco i Spanien… Fascismen er ligesom en bredere politisk ideologi end bare nazismen, og det er derfor man indenfor fascismeforskningen forsøger at introducere forskellige historiske forskelle, forskellige faser. Efter 2. Verdenskrig er der jo stadig forskellige fascistiske bevægelser, som man kalder neo-fascistiske bevægelser.

Den italienske idehistorier Treverso har introduceret begrebet postfascisme, for eksempel. Det han siger, der kendetegner de postfascistiske partier, det er netop at de ikke er bevælgelser. De benytter sig af demokratiske midler, og forsøger at præsentere sig som nogle der skal redde nationale demokratier. I modsætning til mellemkrigstidens fascistike bevægelser, for eksempel. Hvis man skal om fascisme i dag, så er det klart, at vi ikke skal tro at vi har at gøre med fænomener som er identiske med det vi så i mellemkrigstiden. Det er en anden historisk situation. Men der er måske nogle paralleller, og så er det måske også nødvendigt at overveje hvilken funktion fascismen har i en historisk kontekst. Der er jo der hvor jeg vil argumentere for, at det er nødvendigt at forstå en længerevarende politisk-økonomisk udvikling, hvor fascismen altid dukker op som en form for en løsning i en situation af økonomisk krise. … For at undgå at der bliver etableret mere radikale ideologiske løsningsforslag, så uddelegerer de så at sige den politiske lagt til fænomener som Trump, Mussolini i 20’ernes Italien, Tyskland i 30’erne Hitler. Det er derfor jeg argumenterer for, at vi skal forstå Trump som kontrarevolutionen. Han er sådan en modrevolutionære bevægelse, der skal forsøge at dæmme op for det radikalt revolutionære perspektiv, som fænomener som Occupy, og Black Lives Matter eller George Floyd-protesterne faktisk rummer.

(Collage: Mikkel Bolt)



2. oktober 2020

Morten Messerschmidt: DR betragter jeg ‘mere eller mindre som en underafdeling af Radikale Venstre’

Når man taler public service-medier, så er der politisk set to holdninger – enten er glasset halvt fyldt eller halvt tom. Personligt tilhører jeg et tredje segment, der vil knuse glasset med en lægtehammer, og forfølge ‘den brændte jords taktik’. Flere kanaler for skattekronerne er ikke en del af løsningen.

Interview med Dansk Folkepartis nye kulturordfører i Berlingske – I en regering med DF som medlem vil kulturministerposten være ‘den allermest attraktive’ – og Morten Messerschmidt vil gå efter den.

“‘Jeg vil sige det sådan, at kulturpolitikken er definerende for et land, et lands sjæl og et folks måde at anskue sig selv på. Derfor har jeg altid haft det sådan, at hvis vi engang skulle gå i regering, ville kulturministerposten være den allermest attraktive,’ siger Morten Messerschmidt. …

‘Kulturpolitik er et spørgsmål om identitetspolitik. Jeg synes, at der gerne må være en national linje i dansk kulturpolitik, hvor der i mange år har været et internationalistisk sværmeri. …,’ siger Morten Messerschmidt…

‘For det første er der hele identitetspolitikken, som ruller ind over landet i øjeblikket. Radikalisterne står for det synspunkt, at identitet er noget, man frit kan vælge, fra man står op om morgenen, til man går i seng om aftenen. I min lejr er vi knyttet til, at der er ting og rammer i samfundet, der står fast. …,’ siger Morten Messerschmidt. …

‘Danmark skal have en mediekanal som Arte (en fransk-tysk kulturkanal, red. )… ‘I Danmarks Radio har man jo nedlagt DRK, og det skal man tage som en opfordring til at få lavet en ny kulturkanal og -platform udenfor Danmarks Radio. Danmarks Radio betragter jeg jo mere eller mindre som en underafdeling af Radikale Venstre. …'”

(DR Byen, Ørestaden, Amager; Foto: Wikipedia)

“Det vil blive klart, at der er markante forskelle på radikal-socialistisk kulturpolitik og borgerlig kulturpolitik.” (Morten Messerschmidt, DF)

Oploadet Kl. 15:23 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer

Forskellen på venstreorienteret POV International-aktivisme og borgerlige Berlingske: 74 minutter…

Natten til i dag proklamerede Donald Trump på Twitter, at han er ‘tested positive for COVID-19’. En gave til Trumps modstandere, der her virkelig kan score billige point. Jeg forventet intet andet af venstreorienterede blogs, og ville uden tvivl angribe mine politiske modstandere på samme måde, hvis jeg fik chancen. De der venstreorienterede blogs eksisterer ikke i praksis. Venstrefløjsaktivister arbejder på statsmedier, venstrefløjsmedier med statslig mediestøtte eller… et hæderkronet borgerligt dagblad.

‘Han hånede Biden for at bære maske – Nu er han selv testet positiv’ (POV International, Facebook, fredag kl. 10.56)

‘Han hånede Biden for at gå med mundbind og være coronabange. Så svarede virussen igen’ (Poul Høi, Berlingske, fredag kl. 12.10)

(Professor Svend Brinkmann, vinder af DR’s formidlingspris 2015, 2. oktober 2020)

“The briefing transcript shows that Trump did not say people should inject themselves with bleach or alcohol to treat the coronavirus. He was asking officials on the White House coronavirus task force whether they could be used in potential cures.” (PolitiFact, 24. april 2020)



1. oktober 2020

For Biden & MSM er militante antifa blot ‘en ide’: Kræver Trump tager afstand fra antifas modstandere

Tirsdagens Trump/Biden-debat illustrerer meget godt den ideologiske blindhed, der præger centrum/venstre, og ikke mindest deres medier. Efter måneder med venstreradikale optøjer i regi af Black Lives Matter og diverse antifa-grupperinger, kan Biden stadig neglicere problemstillingen: Antifa er blot ‘en ide, ikke en organisation’. Omvendt med Trump. Han skal stå til ansvar for enhver modstand, og selv private vagtværn er problematiske. Altså, ikke folk der hærger midtbyer, men folk der vil stoppe folk der hærger midtbyer.

I den omtalte debat blev Trump bedt om at tage afstand fra Proud Boys, som man kunne kalde ‘en godartet hooligan-gruppering’. De er ikke racister, går ind for lov og orden, men er omvendt ikke bleg for at konfrontere antifa’erne. Det sidste er et problem for centrum/venstre, der definerer enhver modstand mod selverklærede ‘antifascister’ som værende fascisme. Trumps ‘Stand back and stand by’ chokerer dem, men hvorfor egentligt. Hvis ‘defund police’-revolutionære får magten på gaden, så bliver der ikke plads til at være uenig med antifa. Det er kun nogle uger siden Proud Boy Aaron Jay Danielson blev myrdet af BLM-støttende venstreradikal i Portland.

De danske medier kalder Proud Boys for ‘hvide nationalister’ eller white supremacister’, og så slap de også denne gang for at undersøge sagen. En professor, som i øvrigt er sort, anslår at mellem ti og tyve procent af Proud Boys er ‘people of color’. Tidligere har et samoansk medlem været i medierne, og man skal være ideologisk blind, for at ikke at undre sig over, at gruppens leder er mørklødet. Stram op!

(Enrique Tarrio, leder af Proud Boys, MSM’s ‘White supremacist’-leder)

“… Proud Boys, som er sådan en white supremacy-gruppe (BT-journalist Sanne Fahnøe, 30. September 2020)

“Enrique Tarrio, their overall leader, is a Black Cuban dude. The Proud Boys explicitly say they’re not racist,’ Mr. Reilly told The Washington Times. ‘They are an openly right-leaning group and they’ll openly fight you — they don’t deny any of this — but saying they’re White supremacist: If you’re talking about a group of people more than 10% people of color and headed by an Afro-Latino guy, that doesn’t make sense.'” (Wilfred Reilly til Washington Times, 30. September 2020)

“Proud Boys beskriver sig selv som ‘vestlige chauvinister, der nægter at undskylde den moderne verden’ og blev introduceret af gruppens daværende leder og medstifter af mediet Vice, Gavin McInnes, i 2016. I begyndelsen af gruppens levetid associerede den sig med alt-right-bevægelsen, men i 2017 begyndte McInnes at tage afstand fra den del af den højreradikale bevægelse. Forklaringen lød, at mens alt-rights hovedfokus lå på race, lagde Proud Boys, som i dag har to sorte ledere øverst i organisationen, sit fokus på et opgør med ‘politisk korrekthed’, med ‘hvide menneskers skyldfølelse’ og på modstand mod indvandring.” (Politiken, 1. oktober 2020)

(Tusitala ‘Tiny’ Toese, 24-årig samoaner, aktiv i Proud Boys; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link91 kommentarer


30. september 2020

Flemming Steen Nielsen om Trump: “… har vist sig at være en af de største amerikanske præsidenter”

Det nytter ikke at følge de danske mediers dækning af den igangværende valgkamp i USA. Her til formiddag havde talte TV2 News med reporter Jesper Zølck, der mente Trumps ‘Stand back and stand by’-kommentar til højreorienterede var noget nær en opfordring til vold. Intet on AFA eller venstreradikale organisationer, blot henkastet bemærkning om at et et lille mindretal havde lavet ballade ved BLM-demonstrationer. Dr.phil. Flemming Steen Nielsen kommenterer Trumps første fire år hos Critique – Derfor bør vi håbe, at Trump opnår genvalg.

“Efterhånden som jeg bemærkede, at et stor flertal af akademikere, politikere, venstreaktivister, Wall Street bankfolk, tænketanke, medier og underholdnings-industriens folk var rørende enige om at frakende denne Donald Trump enhver menneskelig og politisk værdi, så vaktes min mistro og interesse. Derfor har jeg i nogle år studeret fænomenet Trump ret grundigt – med henblik på hans meninger og beslutninger snarere end hans frisure og accent. Min konklusion er at han, så langt fra at være destruktiv, ubegavet og løgnagtig, allerede har vist sig at være en af de største amerikanske præsidenter.

Det eneste, de fleste mennesker ved om Trump, er at ‘han er løgner’. For mig at se lyves der mere om ham, end han selv lyver; og i en meget vigtig henseende lyver han ikke – nemlig i den forstand i hvilken de fleste andre politikere lyver. Typiske politikerløgne er: At love vælgerne noget, som notorisk aldrig nogen sinde kunne opfyldes; at love noget, man på ingen måde har til hensigt at opfylde; eller at udstede løfter under valgkampen, man så ikke opfylder, når man er valgt, selvom de godt kunne realiseres. Så vidt jeg kan se, er Trump enestående hvad angår både hans løfters klarhed og den energi, han har lagt i at indfri dem…

For eksempel lovede han at nedsætte skatterne; og hurtigt fik han The Tax Cut and Jobs Act of 2017 gennem Kongressen – med det resultat han havde forudsagt: Nye firmaer skabtes og dermed millioner af nye arbejdspladser (ikke mindst sorte og latinamerikanere nød godt af disse muligheder skabt af ‘racisten’ Trump). Firmaer som præsident Obamas industrifjendtlige politik havde fået til at flytte produktionen til tredjeverdenslande, begyndte at vende tilbage. I det hele taget medførte skattelettelserne et generelt økonomisk opsving og forøgede produktiviteten, beskæftigelsen og lønningerne – tilsyneladende uden at reducere skatteprovenuet…

Trump lovede også en ny energipolitik, og han indførte straks en sådan. Man trådte ud af den patetiske Pariseraftale, og Obamas kostbare antifossil-politik afløstes af frihed til at udnytte nye udvindingsmetoder, hvilket førte til, at USA nu er energieksportør – hvorved landet frigøres fra mellemøstlige oliediktaturers jerngreb. …

Han lovede at håndtere problemet med Nordkorea – og gjorde det faktisk. Folk synes at glemme, at der for tre år siden herskede en udbredt frygt for, at Nordkorea ville ramme vestlige baser eller byer med kernevåben. Hvorfor hører vi efter Trumps samtaler med Kim Jong-un ikke mere om dette?

… Tidligere præsidenter havde lovet at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, men havde fundet det ‘umuligt’ at gøre dette. Trump gjorde det bare.

… Trump har afskaffet flere love og regler end nogen anden nyere præsident og arbejder på en lovgivning, der forbyder afgåede politikere og bureaukrater at slå sig ned som lobbyister de første fem år.

De Magtfulde starter krige for at bringe demokrati til Mellemøsten. De Forsvarsløse udkæmper disse krige og bliver dræbt i dem. Trump er den første amerikanske præsident i lang tid, der ikke har startet en krig. Han knuste ISIS ved snusfornuftigt at lade de militære ledere på stedet bestemme taktikken i stedet for Pentagon.

… Er Trumps politik ødelæggende for globaliseringen? Hvis man ved ‘globalisering’ forstår en bevægelse i retning af en multikulturel utopi, dvs. afskaffelse af nationale grænser og traditionelle kulturer og koncentrationen af politisk magt i overnationale organisationer evt. kombineret med en verdensregering, så deler jeg Trumps afvisning af denne. Mener man derimod med dette udtryk den frie udveksling af ideer og varer mellem individer og lande i en global markedsøkonomi, så deler jeg hans begejstring for den. Den har jo løftet milliarder af mennesker ud af ekstrem fattigdom på bare et par decennier.

Men forudsætningen er selvfølgelig ‘a level playing field’, som det ofte udtrykkes. Liberalistiske økonomers og EU-politikeres klager over, at Trump skader verdensøkonomien ved at indføre told på visse varer fra visse lande, er efter min mening unfair og hyklerisk. De må dog f.eks. vide, at EU har pålagt amerikanske biler en told på 10% imod 2,5% den anden vej. Er det for resten ‘protektionisme’ at modarbejde virkninger af tidligere protektionisme fra visse handelspartneres side? Er det ikke snarere protektionisme, når lande understøtter visse erhverv eller holder arbejdslønnen kunstigt lav? Og er det ikke ganske fair, at Trump korrigerer for sådanne urimeligheder? Han udtrykte for resten sin fundamentale liberalisme fint i de ord, der fik C7 ministrene til at gyse: ‘No tariffs, no barriers. That’s the way it should be. And no subsidies.’

Der er mange gode grunde til at håbe på, at Donald Trump vinder en klar sejr den 3. november.

(Præsident Donald Trump i tv-debat med Joe Biden, 30. september 2020; Foto: Politico)

Oploadet Kl. 11:47 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Paris-terror: Zaheer Hassan Mahmood, 25-årig pakistaner, der kom til landet som ‘isolated minor’ i ’18

“Vi har simpelthen gjort døden til et bedre alternativ end livet for de her mennesker.”, skriver sygeplejerske Mie Terkelsen i Politiken, efter et ophold i Moria. Det er usikkert for kvinder og børn at leve i lejren, og argumenterer med at ‘børns sikkerhed’ er truet, når de stå i kø til vand og mad. Ja, faktisk er det så slemt i lejren, at kvinder får prævention, “… så de i det mindste ikke blev gravide, når – og ikke hvis – de blev voldtaget.”

Folk har forskellige tærskler, men personligt har jeg ikke videre lyst til at lade mine børn bo blandt mennesker, der skaber samfund hvorfra folk flygter, og selv med vestlig hjælp, skaber en virkelighed hvor kvinder og børn er jaget vildt. Herunder detaljer om ‘Ali H’, en 18-årig pakistansk migrant, der kom til Frankrig i 2018, og i fredags angreb tilfældige på gaden i Paris med en kødøkse. Her fem dage efter har intet dansk medier nævnt hans rigtige navn, og da jeg tjekkede på Infomedia var første hit en lokalavis’ artikel fra 2014: ‘Huer i alle farver på CPH West’.

Detaljer fra fransk TV6, for de – France: Who Is Ali, The Young Man Who Attacked With An Ax At The Former Headquarters Of Charlie Hebdo Magazine?

“Three days after the new attack on the former Charlie Hebdo newsroom in Paris, the investigators wonder about Ali’s true identity. He is the attacker who claimed responsibility for the terrorist attack last Friday, because the satirical magazine republished the cartoons of the prophet Muhammad when the trial against those suspected of collaborating in the massacre of journalists began in January 2015.

Who introduced himself as Ali H to those who arrested him an hour after the attack on the steps of the Opera Bastille, actually called Zaheer Hassan Mahmood and he’s 25 years old and not 18, as the French authorities believed. He mentioned his real name in a video, which the anti-terrorist squad investigators discovered when they checked his phone and computer during the search of his ‘occupied’ house in Pantin, in the suburb of Seine St Denis, very close to Paris.

In the video found, he does not claim to belong to the self-proclaimed Islamic State or Al Qaeda, who have issued a fatwa against Charlie Hebdo and his journalists. He only mentioned his opposition to the cartoons of the Prophet. In his attack left two journalists injured: the woman is in very serious condition, after being operated.

‘Today September 25, I am going to condemn them,’ Zaheer Hassan Megmood said in the video. There he vindicated Imam Ilyas Qadre, the head of the Pakistani Dawat and Islami party, an apolitical and non-violent religious movement of Sufist origin, based in Pakistan.

The attacker believed that he was in the real Charlie Hebdo newsroom…

An identity document was found on the phone, showing his name and his real age. Hassan Mahmodd had arrived in France as an ‘isolated’ minor without a family in 2018. He informed the authorities that he was 16 years old and the French state was forced to protect him, as indicated by international treaties.

The authorities became suspicious and ordered the osteological tests. But Ali managed to win the medical battle and was protected until he was officially 18 years old…

Today there are nine detainees for the terrorist attack on Friday in Paris. Among those arrested is his 16-year-old brother and those who lived with him in Pantin’s occupied house, all Pakistanis.

This young man born in Islamabad, the capital of Pakistan, was furious at the republication of the cartoons of the Prophet Muhammad in Charlie Hebdo, when the trial of those responsible for the massacre began in the Palace of Justice.

… The terrorist had grown up in that environment of the poor of Pakistan, with the preaching of the madrassas or radical Koranic schools, which instruct them militarily for ‘jihad’ or holy war, and the sermons of the Islamist imams of the Red Mosque of Islamabad.”

(18-årige ‘Ali H’, alias 25-årige Zaheer Hassan Mahmood, pakistansk migrant)

“I et intervju på nettsidene til Naya Pakistan sier Ali Hassans far, en bonde som bor i den lille byen Mandi Bahauddin, at sønnen hans ‘gjorde en bra jobb’ og at han var ’svært glad’ for angrepet. Faren oppfordrer regjeringen i Pakistan og andre muslimske land til å hente tilbake sønnen: ‘Han har tjent islam, og vi er et muslimsk land’, sier faren.” (CNews via Document, 29. september 2020)

(Kødøksen som Zaheer Hassan Mahmood sårede to tilfældige journalister med)



29. september 2020

MSM: Prisvindende arkæolog om vikinger – “Måske var de ikke blonde barbarer, men queer latinoer.”

Arkæologen Jeanette Varberg har vundet flere priser, og det er som oftest et tegn på lav integritet. En historie fra overdrevet i Information – Arkæolog: Måske var vikinger ikke kun mænd og kvinder. Måske var de også queer.

“Den seneste tid har vikingerne hjemsøgt den offentlige debat. For hvem var de egentlig? Måske var de ikke blonde barbarer, men queer latinoer. Arkæolog Jeanette Varberg fortæller om det nye syn på vikingerne. …

Var de virkelig queer latinoer?
‘Nej, ikke altid. Men sådan bliver det fremstillet, når forskningen skal til debat.

Var Odin queer? Ja, han optrådte i kvindetøj.

Var vikingerne latinoer?
Eske Willerslevs laboratorie fandt ud af, at dna’et matcher sydeuropæeres dna. Men det er ingen hemmelighed, at vikingerne rejste rigtig meget, og at de var slavehandlere. …’

Hvad er den største misforståelse om vikinger?
‘At nationalitet hænger sammen med vikingebegrebet. Går jeg en tur på Strøget, kan jeg se, at ikke alle er lyshårede. Det var det samme i Ribe i vikingetiden. Det var nogenlunde det samme gadebillede som i dag.‘”

(Dagbladet Information, 26. september 2020, Sektion 2, s. 7)

Oploadet Kl. 01:03 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


28. september 2020

Set i venstreorienterede Information: “Børn bør have lov til at stemme. Fra de er seks år, eller fra de..”

Jeg har ikke stor sympati for det socialdemokratiske projekt, men i det mindste forstår Mette Frederiksen, at man er nødt til at holde den yderste venstrefløj ude i strakt arm. De vil ikke den gennemsnitlige dansker noget godt, og vil man have en socialdemokratisk regering, så må man nødvendigvis føre en folkelig forankret udlændingepolitik. Hvor ‘Danmarks Socialdemokratiske Ungdom’ i mellemkrigsårene talte om klassekampen, og flirtede med de revolutionære, så er der andre boller på suppen i dag. For den yderste venstrefløj er fjenden i dag ikke bare højrefløjen, men også de værdipolitiske kontrarevolutionære på venstrefløjen: Socialdemokraterne.

P1-magasinet ‘Småborger’ illustrerer problematikken. Når emnet er ghettopakken, så er de unge værter enige med Enhedslisten, og danner åbent front mod boligminister Kaare Dybvad. Når vi taler islamisk bønnekald, må integrationsminister Mattias Tesfaye stå for skud. Her til formiddag var et så udviklingsminister Rasmus Prehn, der (efter Rosa Lund & co.), undskyldende måtte forklare, hvorfor Danmark ikke blot tog imod de her børn fra Morialejren: “Tror du ikke de kunne få en bedre fremtid i Danmark? Vi har da megamange ressourcer i Danmark… Der står jo 6000 tomme boliger i Sønderjylland!”

Unge er nemme ofre for rød propaganda, og vil man smadre det bestående, så er løsningen ligefor, som man kan læse i venstreorienterede Information – Unge taber altid i politik, siger professor David Runciman. Hans løsning? Giv børn stemmeret.

“Unge er det moderne demokratis ubetingede tabere, mener Cambridge-professor David Runciman. …

Fire mandater. En, to, tre, fire snoldede pladser ud af 650 var det blevet til for Boris Johnson og de britiske konservative ved det britiske valg sidste år, hvis det alene havde stået til de unge mellem 18 og 24 år. Fire! Og spurgte man alene de relativt unge – altså dem under 40 år – havde Bernie Sanders ikke bare besejret Joe Biden ved primærvalgene i USA. Den gamle socialist ville også knuse Trump til november.

Sådan kunne man blive ved, mener David Runciman, der er professor i politik ved Cambridge University og forfatter til bogen How Democracy Ends.

Den afgørende skillelinje i moderne politik er hverken klasse eller race. Det er ikke land mod by, de ufaglærte mod de veluddannede, eller globalisterne mod de nationale. Nej, det er alder. De unge mod de gamle.

… når politik bliver en kamp mellem generationer – så taber de unge, mener Runciman. De taber og taber og taber.

‘Hvis unge mennesker i dag har én fælles erfaring med politik, er det nederlaget,’ siger David Runciman.
De tabte Brexit-afstemningen, de tabte til Trump, og skulder ved skulder med Jeremy Corbyn har de tabt to britiske valg på tre år. Og man kan se klimakrisen – det absolut vigtigste politiske spørgsmål, hvis man spørger unge under 30 år – som en politisk kamp, de taber hver eneste dag. …

Runciman har også en anden og mere kontroversiel idé til, hvordan man kan udligne nogle af de uligheder, der efterlader unge mennesker som de store tabere i moderne politik.

‘Børn bør have lov til at stemme. Fra de er seks år, eller fra de begynder skole.’ — Skal det forstås som en form for provokation? ‘Engang sagde jeg det som en provokation. Nu mener jeg det virkelig. Jeg tror, vores politik ville blive bedre, ikke værre, hvis børn kunne stemme. For eksempel ville vi nok tage problemerne med misinformation mere alvorligt, hvis børn tog del i magten,’ siger David Runciman.”

(Fotos: Rød Ungdom, Maj 1935 via Facebook)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper