10. januar 2019

Broccoli-drengens far uden Cavling-filteret: Nu ‘tolererer’ jeg ikke længere danskere, en slags ‘grise’

Videoen optaget af broccoli-drengens far, der via ‘Sjælsmarks Venner’ blev en landsdækkende mediehistorie, siger en hel del om den journalistiske virkelighed her i landet. Danmark har givet ham og hans børn kost og logi i årevis, og efter han nu er blevet udvist, iscenesætter han en konfrontation baseret på hans fem-årige drengs behov for kartofler og broccoli.

I det oprindelige opslag fortæller han (som kalder sig ‘Sirag Hamhdu’), at han nu ikke længere ‘tolererer’ danskere, ligesom han pointerer, at dem der arbejder på udrejsecenteret er en slags ‘grise’. Han forklarer også, at han ikke har slået nogen, men på videoen hører man ham faktisk true personalet: “Hvis han ikke får… Jeg smadrer alt?!?”

Politikens Cavlingprisvindende Olav Hergel hørte også truslen, men hører det som, at den udviste truer med at ’smide al maden på gulvet’. Efter Politiken gjorde videoen til deres egen, har ‘Sjælmarks Venner’ erstattet linket fra Sirag Hamhdus Facebook-profil til et neutralt Youtube-opload. Skal mediestuntet have gennemslagskraft, så skal historien helst være clean-cut – uden forstyrrende dansker-had…

Alt foregår afdæmpet. Mohammed Amin beder pænt, og medarbejderen svarer roligt, men konflikten er tydelig. Amin bliver ked af det, og scenen ender med, at han græder, mens faren tilkalder en vagt fra Kriminalforsorgen, der bekræfter, at medarbejderne ikke må give broccoli og kartofler til drengen. Herefter bliver faren vred og truer med at smide al maden på gulvet, uden at det dog sker.” (‘Video med dreng på fem år, der nægtes mad på Sjælsmark forarger: Kun små børn må få broccoli og kogte kartofler’, Olav Hergel, Politiken, 3. januar 2019)

Er en truende araber, en dømt menneskesmugler, virkelig det bedste Venligbo-segmentet og den journalistiske klasse kan opdrive? Desuagtet, så er maden der serveres gratis til udviste udlændinge på landets udrejsecentre, næppe ringere end den danske pensionister betaler for. Samme leverandør i øvrigt – ‘Det danske madhus’, og menuen bestod nytårsdag, ifølge TjekDet, blandt andet af ‘en marrokansk kikærtesuppe og ‘en nordafrikansk ovnret’. Menuen på udrejsecenteret er utvivlsom bedre end kantinemaden på min arbejdsplads.

(Sirag Hamhdu på Facebook, 1. januar 2019)

“Efter denne video tolererer jeg ikke længere dansker”

“Disse former for grise ses De arbejder I Cjælsmark”

(Menuen på Udrejsecenter Sjælsmark, de tre første dage i januar 2019′; Foto: TjekDet)



9. januar 2019

Erik M. Bøye om demografi anno 1992: “Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.”

“Nu har vi muligheden for at møde mennesker med en anden baggrund og kultur uden at skulle købe en flybillet.”, skriver en aldrende mand i JyskeVestkysten, og det bliver godt for debatten når de værste naivister uddør. De er opvokset med ‘anti-racisme’, som eneste rettesnor i forhold til de tre i’er (indvandring/integration/Islam), og ser alt igennem det filter. Når først du er rød, er skaden sket.

Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks, og at det gik så galt skyldes tildels konfliktsky medier. Noget der igen er en konsekvens af 68’er-generationens venstredrejning. Borgerligheden opgav kampen, venstrefløjens overdrev tog magten.

Fin kronik af forhenværende lektor Erik M. Bøye i Jyllands-Posten, der starter med at gengive lidt fra et kritisk indlæg mod hans præsentation af statistiske kendsgerninger – Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.

“‘… denne dag skulle altså blive dagen, hvor jeg skulle opleve det, der tales så meget om. I sekundet det skete, føltes det nærmest, som stod der en hund og pissede mig op ad benet. Vi er i det store auditorium fredag den 28. februar 1992 til forelæsning i statistik, og det, der ramte mig, var den nye moderne højrebølge.’

Længere inde i indlægget lød det:

‘Han var i hvert fald ved at manipulere godt og grundig slimet med os. På en planche kort forinden havde han nemlig vist, hvordan en lille del kunne overhale en større del på få år ved at have en lidt højere såkaldt vækstrate. (…) denne måde at fremlægge tingene på er uheldig, da den er ekstremt velegnet som kosttilskud til spirende racister (…).’

Indlægget sluttede:

‘Efter min mening er den 28. februar en sort dag i DJH’s historie. Mit forslag herfra skal blive, at vel skal DJH være med på den sidste nye udvikling i Europa. Men lad os blive de sidste, der hopper med på den ætsende mavesure, selvtilfredse, farlige og hadske højrebølge, der beruser folkemasser i hele verden. Kun 47 år efter Anden Verdenskrig. Afsindigt.’

Jeg svarede i et efterfølgende nummer af ‘Et blad’ bl.a.: ‘Jakob Rubin! Mener du virkelig, at journalisthøjskolen skal være det sidste sted, hvor disse ting diskuteres? Jeg synes, det burde være det første.’

Den figur, som jeg viste på journalisthøjskolen, var fra Matthiessens lærebog i demografi. Figuren viser en stejlt stigende kurve for antallet af udlændinge fra tredjeverdenslande med bopæl i Danmark. Den figur sammenholdt jeg med en figur fra en pjece udarbejdet af journalist (!) Rune Bech: ‘Kan det virkelig passe – håndbog i myter og fakta om flygtninge og indvandrere i Danmark’, 2. udg. side 23. Kurven for antallet af udlændinge i Danmark er helt vandret fra 1990 til 1995, hvor kurven slutter. Desuden er knækket i kurven efter udlændingeloven af 1983 næsten ikke til at få øje på. Det er det værste eksempel på misbrug af statistik, som jeg er stødt på. Pjecen er udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. med støtte fra Socialministeriet og blev uddelt på landets gymnasier. Den er et eksempel på den holdningsprægede undervisning, som skulle feje problemet ind under gulvtæppet. …

Der er en anden mærkelig ting ved debatten: Hvorfor bliver man i det politiske spektrum placeret på den yderste højrefløj, fordi man er bange for islamiseringen af Europa? Traditionelt er man blevet betragtet som venstreorienteret, hvis man er socialist og tilhænger af en socialstat, og højreorienteret, hvis man er liberalist og tilhænger af en minimalstat. Befolkningsudskiftningen og den snigende islamisering har intet med disse ting at gøre. I Danmark opstod problemet efter vedtagelsen af udlændingeloven af 1983, der uden nogen escape clause (nødbremse) gav alle herboende udlændinge et retskrav på familiesammenføring (‘Når først indvandrerne har skabt sig et brohoved, får indvandringen en selvforstærkende karakter.’).

Et hvilket som helst af de politiske partier kunne have taget dette nyopdukkede problem op. Det parti på venstrefløjen eller højrefløjen, der ville gøre det, ville næsten automatisk vokse sig større og større, efterhånden som problemerne voksede sig større og større. Det kunne have været Socialdemokratiet. … Det blev Dansk Folkeparti, der tog problemet op. Er partiet af den grund et ekstremt højreorienteret og ikke stuerent parti? Og tilhængerne klamme kældermennesker? Ikke så sært, at mange ved meningsmålinger ikke tør fortælle, at de vil stemme på partiet.

Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare. I 1930’erne kom faren fra nazismen. Europa blev reddet på målstregen af Winston Churchill. Havde det ikke været for ham, ville vore unge mænd nu skulle gå strækmarch gennem gaderne. Men Churchill talte længe for døve øren og blev betragtet som en krigsmager og en færdig mand i politik.

I dag kommer faren fra en anden ideologi: islam med dens sharialovgivning med tørklædetvang, flerkoneri, piskning og stening. Bliver Europa også reddet på målstregen af denne fare?”



8. januar 2019

Om ‘grisefarve’-kommentar: “Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat…”

Ingen kan spidde magteliten som Niels Lillelund. Endnu en knivskarp klumme af Lillelund i Jyllands-Posten – En grisefarvets sidste grynt (kræver login).

“‘Har man visioner, bør man gå til lægen,’ sagde den tyske statsmand Helmut Schmidt, og på den baggrund må vi erklære statsminister Lars Løkke for helt igennem sund og rask. At han ikke er martret af visioner og andre forstyrrelser af det daglige arbejde, fremgik tydeligt af nytårstalen, der forholdt sig til det konkrete og foreliggende; hver dag har nok i sin plage, ingen grund til at græde over spildt mælk, endsige bekymre sig for morgendagen. ‘Vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra.’ Som han sagde.

Bagefter trådte snakkehovederne til: ‘Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet,’ meddelte Statsradiofoniens Christine Cordsen.

Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat, det hele er kun et spørgsmål om hudfarve og racistiske grisebasser.

… Men hvad med os andre? Hvad med alle os grisefarvede skatteydere, der spiser en ugentlig frikadelle og betaler skat for resten, og som ved festlige lejligheder tillader sig en lille én af Carl Nielsen? Ser I os? Have you seen the little piggies? – med selvangivelsen og Skodaen, der ikke vil starte i den mørke morgen, alle trækdyrene, ser I dem? Og har I andet end mondæn, moderigtig foragt tilovers for dem?”



7. januar 2019

Ugens argument for fri indvandring: Femårigt barn af udviste arabere er glad for kartofler… og broccoli

Det Røde Felt på Radio24syv havde i dag forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark som emne. Lars Trier Mogensens tvangstanke var, at danskerne (nu) havde fået nok af den inhumane udlændingepolitik, og gæst i studiet var utilfredse socialdemokrater og en talsmand for Bedsteforældre for Asyl. Der burde komme en anstændigheds- eller ordentlighedsalliance, for som bedstemoderen sagde, ‘med mindre man vil slå dem ihjel’, så bliver de her.

Socialdemokratiske Mette Gjerskov ville have at de udviste, selv kunne lave mad, hvad i praksis vil betyde de også skulle have eget kostbudget – noget der helt sikkert, vil give anledning til en diskussion om størrelsen af samme. Herefter vil de gå efter boligforholdene. Alt i alt, en velsmurt glidebane mod nationalstatens endeligt.

I fredags demonstrerede segmentet imod grænsekontrol, og her i valgåret, må man forvente venstredrejede aktivister/journalister skruer op for den fortløbende holdningsmassage for åbne grænser. Game on.

Fra JP.dk – Femårig dreng på Sjælsmark blev nægtet kartofler – men så trådte lokalsamfundet til.

“De senere dage er udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland igen blevet genstand for stor diskussion, efter at en femårig dreng blev nægtet en portion grøntsager på centeret.

Drengen, som bor med sin familie på udrejsecentret, bad i centrets cafeteria om at få en kogt kartoffel og noget broccoli at spise, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi grøntsagerne alene bliver lavet til centerets børn under tre år. I stedet fik den femårige banan og salat.

Noget, der gav ramaskrig blandt modstandere af udrejsecentret.

Men nu er foreningen ‘Sjælsmarks Venner’ trådt til og har givet drengen en stor portion kartofler og broccoli. Foreningen skriver i et opslag på Facebook, at drengen lørdag fik overbragt maden.

‘Han blev glad,’ lyder det fra foreningen…”

(Broccoli-glad dreng set hos ‘Sjælsmarks Venner’ på Facebook, 5. januar 2019)


Politikens anmelder: “Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed”

Lørdagens tur til ARoS i Århus, blev præget af den ideologiske propaganda, men jeg så også en masse, der ikke er værd at kommentere, eksempelvis udstillingen med Julian Schnabel. Apolitisk klatmalerier i storformat, og kunsten må have været at overbevise kuratoren, om at dette er udstillingsværdig kunst.

Bedst var Agnes Slott-Møllers (1862-1937) symbolistiske malerier fra starten af 1900-tallet, der blev udstillet under overskriften ‘Helte og heltinder’. Hendes søgen efter at ‘genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid, minder om minder om nutidens ’søgen efter nationale symboler’, som der står i den officielle pressmeddelse. Ikke alt faldt i min smag, men hvis jeg nogensinde skulle få en Middelalderborg, og bruge riddersalen som center for bloggossfærisk aktivitet, så var der da et par fine skilderier til væggene.

(Agnes Slott-Møllers Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1233, ARoS, 2019)

Politikens anmelder Mathias Kryger fangede også Agnes Slott-Møllers manglende had til rødderne. Fra Politiken.dk – To hjerter: Anmelder fik kvalme midt under symbolistisk udstilling på ARoS (21. oktober 2018).

Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling. …

Agnes Slott-Møller tilhørte sammen med ægtemanden, Harald, en kreds af symbolistiske malere omkring århundredskiftet. De plæderede for, at kunsten skulle være opbyggelig i sin åndfuldhed og ikke igennem det mere virkelighedsnære og samfundskritisk optagede projekt, som modstanderne, naturalisterne, gennemførte på samme tidspunkt. …

Det første værk på udstillingen er hendes store maleri af Niels Ebbesen, som rider ind fra højre i billedet i et goldt landskab med tøende sne på en smuk og stærk hest… Videre til et maleri af en lige så blond og karikeret dronning Margrethe I med almoderlig og stålsat mine, som forener af Sverige, Danmark og Norge i Kalmarunionen. Der er Dannebrog vajende i vinden på skibenes master uden for vinduet.

… Hvis det nu havde været gjort med et glimt i øjet, eller hvis projektet var udtalt bevidst om det humoristiske i sit tidskollaps à la postmodernismen, så havde det været übercool. Men Agnes Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed, og billederne var, mente hun, med til at bygge en stærk følelse af samhørighed med historien om nationen midt i en periode med modernisering og industrialisering.

Men den flirten, som symbolismen havde med det, som også blomstrer på dette tidspunkt i historien, med nationalsocialismen, ligger som en uudtalt understrøm i udstillingen, og jeg undrer mig over, at udstillingen ikke direkte problematiserer denne forbindelse.

Ikke mindst at der ikke tales om, hvad det vil sige at vise et så gennemsyret nationalistisk projekt i vores samtid. … Udstillingen svigter de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”



5. januar 2019

Medierne giver hackersag anti-AfD-vinkel: Ignorerer samtidigt bombeangreb mod AfD-hovedkontor…

Blandt de store nyhedsindslag i går, var historien om at Angela Merkel mfl. havde fået hacket, og offentliggjort personlige emails. Nyheden fik en anti-AfD vinkel, og det er lidt interessant, for vi taler om medier, der systematisk ignorerer den løbende venstreradikale kamp mod Alternative für Deutschland. Nogenlunde samtidig med at hackersagen breakede i Tyskland, blev et AfD-hovedkontor bombet i østtyske Döbeln, og få timer efter fik en AfD-kasserer i Emsland overmalet facaden på sin privatbolig. Her var endda afsender på: Hammer & Segl.

Hackersagen citeret fra DR Online. Lignende vinkel i 19-Nyhederne, torsdag aften.

“Hackerangrebet, som tilsyneladende er foregået via programmet Outlook, har ramt samtlige partier i det tyske parlament Forbundsdagen – undtagen det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD).

– Et muligt politisk motiv for dette angreb må afklares. Den, der er ansvarlig, vil skræmme politikere. Det vil ikke lykkes, siger generalsekretæren for de tyske socialdemokrater, Lars Klingbeil, til Bild.”

(AfD hovedkontor i Döbeln, Sachsen, torsdag d. 3. januar 2019)

Anti-terror investigators see the blast as an escalation following other acts of anti-AfD vandalism. … Police said there had been a series of attacks against AfD offices in the eastern state of Saxony in recent weeks…” (Deutsche Welle, 4. januar 2019)

(Privatbolig for Guido Stolte, kasserer i AfD Emsland, fredag d. 4. januar 2019)


USA: Pelosi & Demokraterne spiller højt symbolpolitisk spil: ‘A wall is an immorality between countries’

Striden om grænsemuren til Mexico fortsætter i USA, og der findes stort set ikke et medie, der ikke holder Donald Trump personlig ansvarlig for tvisten. Begge parter spiller højt spil, men hvor Trump er ærlig omkring baggrunden for sit ønske om en grænsemur, så er argumentationen imod samme hos hans direkte modpart Nancy Pelosi overvejende symbolpolitisk. Nem adgang for illegale indvandrere, betyder åbenbart meget for Demokraterne.

A wall is an immorality between countries. It’s an old way of thinking. It isn’t cost effective. … We’re not doing a wall.” (Nancy Pelosi, 3. januar 2019)

(12 meter høj mur omkring Vatikanet, ; Foto: Twitter)

“A person who thinks only about building walls, wherever they may be, and not building bridges, is not Christian.” (Pave Frans, 2016)

In the ninth century, Pope Leo IV announced that Vatican City needed walls to protect it from the Saracen pirates who were pillaging southern Italy. … After the Saracens attacked Rome and the basilicas of Old St Peter’s and Saint Paul Outside the Walls in A.D. 846, Pope Leo IV ordered the construction of a 39-foot-tall (nearly 12 meters) wall around part of Vatican City, an independent city-state where the pope lives.” (Livescience.com)



4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)


Hykleri: Mai Mercado vil stoppe kristen sekts ‘djævleuddrivelse’, men har ingen holdning til omskæring

TV2 retter med en ny dokumentarserie fokus på ‘radikale kristne miljøer’. I føste afsnit kunne man se Torben Søndergaard fra ‘The Last Reformation’ udføre ‘djævleuddrivelse’ på børn, der tydeligvis er skræmte. Den ene tissede i bukserne. Børne- og socialminister Mai Mercado var chokeret over afsløringen, og ville nu undersøge, hvad man kunne gøre for at stoppe sådanne seancer. Det var overgreb på børn.

Her er samme ministers holdning til omskæring.

“Der er mange vinkler på dagens tema, og der er mange forskellige hensyn på spil. … Spørgsmålet om eventuel indførelse af et forbud mod omskæringiver anledning til mange overvejelser, der er svære at skille fra hinanden. De er af sundhedsfaglig, politisk, juridisk, religiøs, udenrigspolitisk og moralsk karakter. Det er derfor en sag, der kræver meget grundige overvejelser. … Det er efter min bedste vurdering ikke muligt hverken at adskille eller udskille de enkelte elementer til særskilt vurdering. Der kan ikke ses på de enkelte dele isoleret.” (Mai Mercado om omskæring, tale, 26. juni 2018)

“TV 2 Dokumentar følger den nye store kristne stjerne Torben Søndergaard fra The Last Reformation. 100.000 følger ham på Facebook, og otte millioner har set hans YouTube-videoer. Vi følger ham i Nordjylland og på rejse til London, hvor han udbreder sin tro.” (TV2)



3. januar 2019

DR-journalist: DF lever i en 50er-illusion, hvor der ikke er mange med ‘anden hudfarve end grisefarvet’

“Er det en abe?”, var Line Baun Danielsens spontane kommentar til et foto af en neger i Go’ Morgen Danmark, og og her 11 år efter kan man stadig se det akavede moment på Youtube. Hun krydsede en grænse, og vidste det med det samme. “Hvad siger du?!?”, replicerede medværten Ole Stephensen, tydeligvis chokeret.

Meget vand er løbet i den identitetspolitiske flod siden da, men på et punkt er alt ved det gamle. Det er stadig helt legalt, ja, næsten god tone, at håne danskerne en bloc.

I forbindelse med statsministerens nytårstale, var der efterfølgende analyse på DR om talens karakter. Blandt paneldeltagerne var Christine Cordsen, politisk journalist for DR Nyheder. Under en retorisk lussing til Dansk Folkeparti, kaldte hun uden videre danskerne for ‘grisefarvet’. Det urene dyr, pøblen. Helt uproblematisk.

Indslaget kan ses her (Min 4.25-; Via Morten Uhrskov)

Christine Cordsen, DR: … I virkeligheden har Mette Frederiksen jo lagt sig mere over i retning af Dansk Folkeparti, som jo sådan dyrker en illusion om at man kan rulle det hele tilbage, at man kan sende folk hjem og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet.

(Collage: Christine Cordsen blandt grisefarvede)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper