17. september 2014

Pind: Kun Danmark er dansk – Konsekvensen af indvandring: Så holder det op med at være Danmark

“Indianerne stoppede ikke indvandringen. Nu bor de i reservater!”, stod der på klistermærker, da Søren Pind som ung liberal kæmpede for åbne grænser. Han er blevet klogere og mindre ideologisk med tiden, og lyder i dag på mange måder som en snusfornuftig konservativ. Når journalist Christina Raabæk spørger hvorfor “man har monopol på en kultur, bare fordi man er født i et land”, tænker jeg automatisk på hendes hårfarve.

Interview i Politiken – Søren Pind: Indvandrere truer den svenske kultur.

“Det er står skidt til med demokratiet og kulturen over sundet, hvis man spørger Søren Pind (V), der i morges skrev på Facebook antændt af diskussionen om Sverigedemokraterna.

Her gør han det klart, at kulturer uddør, hvis et lands borgere kommer i mindretal. Og det er netop, hvad der venter vores svenske naboer, hvis ikke de gør som Danmark, der tog Dansk Folkeparti ind i varmen.

‘Det er, hvad der venter Sverige. Et ophør, reelt, af det land, vi har kæmpet med og mod i et årtusind – Astrid Lindgrens, Bellmans og den blide skandinavismes tågeland’ afslutter hans sin Facebook-opdatering med, hvor han også får sammenlignet svenskernes situation med udryddelsen af indianerne. …

Er den svenske kultur truet i øjeblikket?

‘Ja det er klart. Jeg kan konstatere, at i Danmark, der beskytter vi kunstnere mod folk, der vil slå dem ihjel. I Sverige, der fængsler de kunstnere. Og det er et meget mærkeligt tegn på en opløsning af en kultur, der f.eks. vægtede ytringsfrihed højt.

Men er det fordi, folk kommer til Sverige, at kulturen forsvinder?

‘Når et oprindeligt folk kommer i mindretal, så sker der de her ting. Undervejs tager man også større og større hensyn… det er selvfølgelig fordi, den nationale svenske kultur er under kraftigt pres og derfor tror jeg også, at 13 procent har stemt på Sverigedemokraterna’.

(Journalist Christina Raabæk på Facebook, 2014)

Men hvorfor er det, man har monopol på en kultur, bare fordi man er født i et land?

‘Der eksempelvis kun er ét sted, der er dansk, og det er Danmark. Hvis man lader folk fra Bangladesh komme til Danmark i tilstrækkeligt antal, så holder det op med at være Danmark og bliver Bangladesh i stedet for’.

Så for dig er dansk kultur ikke en flygtig men en fast størrelse?

‘Det er ikke en fast størrelse. Men det er hele den filosofiske diskussion om, man skal lade ting ske ved evolution eller revolution. Hvis man lader ting udvikle sig naturligt i kraft af sig selv, som dansk kultur har gjort det indtil for nylig, så er det én måde. Hvorimod hvis man vil revolutionen, så skal man bare åbne landegrænserne op og se, hvad der sker. Så får du en revolution, og det er jeg meget skeptisk over for‘.”

Oploadet Kl. 12:35 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


8. september 2014

Politiken bekræfter Redox-link: JKT delte adresse med ‘ledende skikkelse på den yderste venstrefløj’

I sidste uge bloggede jeg om den tiltalte i Danmarkshistoriens største hackersag, og gav en række indicier på at manden plejede omgang med den yderste venstrefløj. Jeg overså at Politiken, et par dage forinden bragte en længere redegørelse om sagen, og her bekræftede mistanken. Graverchef John Hansen (og Jakob Sorgenfri Kjær) eufemiserer, og foregiver at tiltalte ikke er venstreradikal, men med Politikens rolle i den samtidige ORG-sag forstår man godt de nedtoner det politiske aspekt.

Fra Politiken.dk – Knægt tiltalt for det største hackerangreb på Danmark (1. september 2014).

“Da betjente erklærede ham anholdt i Thomas Laubs Gade på Østerbro i København, havde han computeren under den ene arm. Siden den dag har den nu 21-årige it-konsulent siddet varetægtsfængslet i Arresthuset i Ringsted, adskilt fra sin Lenovo Thinkpad-computer. …

Den unge mand i arresten beskrives af sin omgangskreds som et computergeni med fotografisk hukommelse. …

Indtil han blev sat bag tremmer, holdt han til i venstreradikale – også kaldet autonome – kredse på Nørrebro i København uden dog selv at være specielt politisk interesseret. Han kom ind i centrum af miljøet, da han i slutningen af 2010 flyttede ind i et kollektiv nær Blågårdsgade, hvor også en ledende skikkelse på den yderste venstrefløj havde adresse. En daværende beboer i kollektivet fortæller, at den nu hackertiltalte mand var anderledes:

‘Vi holdt et brag af en indflytterfest, og jeg havde inviteret alle mine autonome venner. Jeg blev meget forbavset, efterhånden som hans gæster dukkede op: Han havde venner i alle mulige forskellige miljøer og havde let ved at omgås alle slags mennesker. Han er en ordentlig og behagelig fyr, simpelthen’.

… kort efter sin 18-års fødselsdag i foråret 2011 fortalte han sine omgivelser om et usædvanligt påtrængende jobtilbud: Politiets Efterretningstjeneste ville gerne gøre brug af hans it-talenter. Mange omkring ham hørte historierne om, hvordan agenter fra PET passede ham op, når han forlod sin arbejdsplads, eller ventede på ham uden for hans bopæl. Inviterede ham på hotel. Smigrede ham og lovede, at de ikke ville have ham til at spionere mod sine venstrefløjsvenner.

Kilder i hans omgangskreds siger også, at han til sidst følte sig under pres fra PET, fordi han afviste de insisterende tilbud.

‘Han følte det ubehageligt, at de overvågede ham’, fortæller en ven.

Om presset var årsagen, er uvist, men på et tidspunkt i 2011 rejste den da 18-årige mand til Brisbane i Australien, hvor han arbejdede for et it-sikkerhedsfirma. … Det billede, som kan stykkes sammen fra kilderne omkring den unge it-specialist, fortæller, at han vendte tilbage til Danmark fra Australien i efteråret 2012, og at han da lagde afstand til i hvert fald en del af sin tidligere vennekreds.”

(Politiken kalder beboer i AFA-kollektiv for ‘Knægt’; Politiken.dk, 1. september 2014)

“Politisk ligger JKT til venstre, og ifølge vennen har han altid haft det lidt svært med autoriteter… var ikke begejstret for højreorienterede, tilføjer vennen.” (BT, 9. juni 2013)

“På de ukrypterede dele blev fundet videoer og billeder fra venstreorienterede demonstrationer…” (Computerworld, 2. september 2014)



7. september 2014

Lektor Mehmet Ümit Necef: “… hvorfor skal man i et demokratisk samfund skjule sandheden for mig.”

Man kan ikke bekæmpe fordomme med afetnificering af kriminalhistorierne, forklarer Lektor Mehmet Ümit Necef i Berlingske – ‘Jeg vil kende voldtægtsmandens etnicitet’.

“… ifølge Mehmet Ûmit Necef foregår det overalt. Også i Danmark – i forskerverdenen, i medierne, hos myndighederne. Man skjuler etniciteten, fordi man ikke vil opildne til had. Og han har masser af danske eksempler på det.

Lektoren, debattøren og forskeren fra Syddansk Universitet, der selv har tyrkisk baggrund, kalder fænomenet ‘filtrering.’ Og det er et fuldstændigt misforstået hensyn, som trives særligt i kredse omkring venstrefløjen, mener Necef. I går fremlagde han sine eksempler på debatarrangementet ‘Ytringsfrihed og radikalisme’ arrangeret af Dagbladet Information.

Ønsket om at filtrere for at beskytte etniske minoriteter er som udgangspunkt godt, men som en kobra, der sluger sin egen hale, får det nogle meget negative konsekvenser. Det er en misforstået hensyntagen, og det er ikke den måde, vi kan bekæmpe fordomme mod hinanden på,’ siger Mehmet Necef.

[...]

‘Man kan se alle de krumspring, som journalister forsøger sig med for at undgå at nævne den etniske oprindelse. Men hvorfor skal man i et demokratisk samfund skjule sandheden for mig. Jeg vil gerne vide, hvilken etnisk gruppe en voldtægtsmand tilhører,’ siger Necef og tilføjer:

‘Jeg kommer selv fra venstrefløjen og har læst Politiken og Information, og hver gang jeg læser om en voldtægt eller om unge, der har kastet sten mod politiet eller lignende, så har jeg tydeligt kunnet se, at etniciteten var sløret. Så har jeg måttet ud og skaffe Ekstra Bladet eller BT for at finde ud af det. Det undergraver troværdigheden.’ …

‘Ja. For to måneder siden myrdede en tyrker sin ekskone. Jeg er selv tyrker, og jeg var i Tyrkiet, da det skete, og købte seks-syv aviser, og de skrev skamfuldt om det. Endnu en gang er der en af os, der har myrdet sin kone. Hvad tænker europæerne ikke om os? I danske medier stod der: En mand har myrdet sin ekskone. Borger angriber borger.’”

(Mere om konferencen ‘Ytringsfrihed og radikalisme’ på Snaphanen)

Oploadet Kl. 10:59 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. august 2014

Justitsminister Karen Hækkerup på TV2 News med ‘keffiyeh’, symbolet på palæstinensisk nationalisme

Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström kritiserer Danmark for at tage “imod alt for få flygtninge”, skriver Politiken. Det Radikale Venstres Udlændingeordfører Marlene Borst Hansen mener ideen om flere kvoteflygtninge til Danmark rummer ‘spændende tanker’, men skydes dog ned af justitsminister Karen Hækkerup. Blandt andet på TV2 News, sent i aftes, iført ‘keffiyeh’. Karen ‘Khaled’ Hækkerup…

(Justitsminister Karen Hækkerup med ‘keffiyeh’, symbolet på palæstinensisk nationalisme)

“Traditionally worn by Palestinian farmers, the keffiyeh became worn by Palestinian men of any rank and became a symbol of Palestinian nationalism during the Arab Revolt of the 1930s. Its prominence increased during the 1960s with the beginning of the Palestinian resistance movement and its adoption by Palestinian politician Yasser Arafat. …

Another Palestinian figure associated with the keffiyeh is Leila Khaled, a female member of the armed wing of the Popular Front for the Liberation of Palestine. Several photographs of Khaled circulated in the Western newspapers after the hijacking of TWA Flight 840 and the Dawson’s Field hijackings. …

The colors of the stitching in a keffiyeh are also vaguely associated with Palestinians’ political sympathies. Traditional black and white keffiyehs became associated with Fatah. Later, red and white keffiyehs were adopted by Palestinian Marxists, such as the PFLP.



23. august 2014

Mette Bock, Erik Fosse & 4-årige Daniel – Lektor i folkeret om Leila Stockmarrs letkøbte ‘analyser’

For nogle uger siden gik Liberal Alliances Mette Bock til angreb på Israel, og kritiserede blandt andet de ‘ulige forhold’ mellem krigens to aktører. Propornationalitetsargumentet ligner til forveksling et ønske om døde israelere. Flere døde israelske børn, såsom 4-årige Daniel Tragerman, der fredag eftermiddag blev ramt af en Hamas-raket, på vej mod et beskyttelsesrum.

Et par dage forinden talte Mads Gilberts ligeså radikale lægekollega Erik Fosse ved et arrangement i Norge, og gav her en lille anekdote om en aften på Shifa-hospitalet i Gaza, hvor palæstinensiske læger var samlet for at se raketaffyringer mod Israel: “… hele gjengen satt forventningsfulle for å se på disse rakettene, og de jublet”.

(Times of Israel, 22. august 2014: “… fatal shell was fired from near UNRWA shelter in Gaza”)

Lektor i folkeret Anders Henriksen i Politiken – Gazakrigens danske ’eksperter’ er på vildspor

“Som ph.d.-studerende Leila Stockmarr, en af de mindst nuancerede kritikere af Israel, skråsikkert skrev i denne avis sidst i juli, så er der simpelthen ‘ikke tvivl om, at Israel bryder krigens regler ved ikke at skelne mellem militære og civile mål’, og at ‘Israels fremfærd er ude af proportioner’. Javel, så ved vi det. Vi må håbe for Politiken, at de mange letkøbte folkeretlige ‘analyser’ sælger aviser – for særlig seriøse er de ikke.

De mange ‘eksperter’ og kritikere må blive bedre til at skille tingene ad, og de må have mere respekt for den kompleksitet, der omgærder konflikten Og nej, det, at der i en konkret israelsk handling, eksempelvis et specifikt angreb, slås civile eller sågar helt uskyldige børn på en strand eller patienter på et hospital ihjel, er ikke nødvendigvis et bevis på, at handlingen udgjorde et brud på reglerne. Så simpelt er det altså ikke. …

Det er også vigtigt at forstå, at folkeretten faktisk tillader, at en stat som Israel gennemfører et konkret angreb på et militært mål, selv om der kan være en risiko for, at civile vil lide overlast under angrebet. Så også af den grund bør kritikere af Israel være mere forsigtige med at sætte lighedstegn mellem civile tab og krigsforbrydelser. …

Krigens regler udgør et kompromis mellem humanitære hensyn og militær nødvendighed, og hvad enten vi bryder os om det eller ej, så tillægges militær nødvendighed undertiden forrang. Jo vigtigere det militære mål er, jo flere civile tab vil være acceptable.”



16. august 2014

Vellykket kalot-manifestation på Nørrebro – Gade Jensen om en ‘afværgemekanisme i vores baghoved’

Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro samlede omkring 500 tilhørere, og det blev således (lig Tingbjerg-Gudstjenesten, efteråret 2009), ikke en fest for voldsparate arabere, men en positiv tilkendelse til fordel for en minoritet der trues af islamiseringens naturlige følgevirkninger.

(Rasmus Jarlov i front)

I skrivende stund flokkedes politikere og meningsdannere om at være på den rigtige side af stregen, men det er værd at huske navnene på dem der svigtede. Også denne gang. Det være sig ikke bare en forbenet jødehader som Fathi El-Abed og en selvmordsjøde som Bent Melchior, men også tidligere LAU-formand Rasmus Brygger og Liberal Alliance-MF’er Mette Bock. “Er da der ingen grænse for populismen? Lad jøder være jøder, kristne være kristne, muslimer være muslimer…”, lød det fra sidstnævnte i en opdatering på Facebook. Problemet er dog ikke desto mindre, at når muslimer er muslimer, kan kristne ikke være kristne, og jøder ikke være jøder.

Selvom demonstrationen fandt sted på Nørrebro, så var der efter billederne at dømme kun enkelte muslimer tilstede, alle kendte fra den politiske offentlighed. En af dem var socialdemokraten Yildiz Akdogan, der efterfølgende reklamerede for en lille folkefest foran Nørrebrohallen under parolen ‘Nej til trusler og vold – Ja til sammenhold’. Det kunne teoretisk set være ølsalget der holdt tilhængere af ‘fredens religion’ væk, men mon ikke det i virkeligheden var tilstedeværelsen af danskere.

Medierne var patetiske som altid. “Behøver vi en demonstration for jøder?”, spurgte Deadline i går, og på samme måde varmede TV2 News op til live-dækningen under overskriften “Er jødedemo på Nørrebro en provokation?”. De trykte medier blev også denne gang anført af Politiken, der rutinemæssigt gjorde en ubekvem generel problematik om jødehad blandt tilvandrede muslimer, til en konkret spørgsmål om ‘kontroversielle’ danskere. (se evt. EB.dk)

Fremhæves må også Berlingske, der holdt mikrofonen for 90-årige Svend Allan Horwitz fra Virum, der afviste demonstrationens nødvendighed: “Vi er alle landsmænd… så snak da med muslimerne”. Følgende citat fra den tidligere fondsbørsvekselerer står fint alene.

“Jeg har aldrig i mit liv oplevet antisemitisme. Heller ikke dengang i 1943, da mine danske landsmænd hjalp mig til Sverige. (Svend Allan Horwitz, Virum)

Henrik Gade Jensen renser luften, og det er der i sandhed også brug for – Jødehadets deja-vu.

“Gazakonfliktens bagside er en opblussen af et had mod jøder i Europa, som man troede efter krystalnatten, nazismen og holocaust var endegyldigt aflegitimeret og umuliggjort i Europas byer i dag. Men jøder forfølges og synagoger angribes.

Men det mest uhyggelige er ikke, at herboende Hamas-sympatisører åbenlyst ønsker død over jøderne, men at medierne og myndighederne underspiller det. Som om det ikke må finde sted, og derfor taler vi ikke om det. Det går nok over sig af sig selv, og så er vi tilbage til normaliteten. Det er bare ganske få brushoveder, og det skal vi ikke regne for noget.

Nu forstår jeg, hvordan antisemitisme kunne vokse frem i Tyskland, om end det heldigvis stadigvæk er af langt mindre dimensioner i dag. Mange menige tyskere så overgrebene på jøderne som enkelttilfælde, slemt selvfølgelig, man kendte dem jo, handlede hos dem, men det skulle nok gå over. Og så beskyttede tyskere sig selv ved ikke at gøre jødehadet til et problem, reducere det til enkelte, enestående aktioner, og det var det. Vi ville ikke generalisere fra enkelttilfælde, sagde den tyske præsident Joachim Gaucks forældre til ham efter krigen, da sønnen konfronterede forældrene med deres tavshed og dermed samtykke til jødeforfølgelserne.

Ikke generalisere! Det hører vi igen og igen som et mantra. Og vi gør det også til en moralsk acceptabel, ja nærmest etisk fortræffelig afværgemekanisme i vores baghoved: det er kun enkelte tilfælde. Få gale Hamas-sympatisører! Galninge er der altid nogle af! På Facebook siges så meget!

Mere.

(Generation Identitaire-trøje ved Nørrebros Runddel; Yildiz Akdogan)

(kalot-demonstrationen passerer venstreradikale Modkraft/Monsun)

(Menorah ved Stengade)

(Politiet var kampklare, men diskrete)

(Arabiske mænd med drengebørn)

(Islamist der gennemfotograferede demonstrationstoget)

“Down down Israel. Down down Israel.” (araber via Local Eyes)

(Enlig moddemonstrant ved Den Røde Plads)



11. august 2014

VIOMIS’ Ali Daghim samler penge ind til humanitært nødhjælpsarbejde i Syrien – og sælger ISIS-sløjfe

I sidste måned skrev Politiken om den 25-årige dansk-tuneser Iskander Chebil, der styrer et nødhjælpsprojekt i Syrien finansieret af Viomis (Viden om Islam). En anden islamist, der ifølge Linkedin har været tilknyttet Viomis har endnu ikke fået taletid i de danske medier, selvom han er drivende kraft i Nørrebro-baserede ‘De Humanitære Hjerter’, der ved hjælp af “tøj, sko legetøj og pengedonationer” støtter diverse humanitære initiativer i Syrien.

“Godt 70 kilometer længere inde i landet er flere ambulancer lige nu i aktion. En af dem er netop blevet kørt hele vejen fra København af frivillige fra en anden dansk-muslimsk organisation, Humanitære Hjerter, der også er med til at drive et bageri og fire lægeklinikker i Syrien. … Alene Viomis, der har base på Nørrebro, har indsamlet næsten 3 millioner kroner. Donationerne stammer overvejende fra muslimer, og ligesom de øvrige danskmuslimske organisationer bruger Viomis indtægterne på nødhjælpsprojekter i de oprørskontrollerede områder.” (Politiken, 28. juni 2014)

Vil man donere tøj til Syrien kan man kontakte ‘De Humanitære Hjerter’ på telefon, samme nummer som Ali Daghim benytter til at sælge ISIS-klistermærker. Grænsen mellem humanitær hjælp til ofre for borgerkrig, og understøttelse af en brutal islamistisk terrororganiation, er tilsyneladende ikke-eksisterende.

(Ali Daghim på Facebook, 17. januar 2014)

(‘De Humanitære Hjerter’ og ISIS-klistermærker, samme telefonnummer; Facebook)

(Foto: Syrienblog.dk)

(‘De Humanitære Hjerter’ i Kokkedal med Glostrupsagens Adnan Avdic, 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 18:31 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. august 2014

Politiken & Co: Jihadisternes eneste fællestræk er danskhed – tilsat ‘en personlig eksklusionshistorie’

Syrienkrigerne har intet til fælles, fortalte Politikens Morten Skjoldager på TV2 News for lidt siden. Herefter fortæller justitsminister Karen Hækkerup at hun gør alt hvad der står i hendes magt, for at radikale islamister ikke forlader landet. Hvor skal man starte? Fra Politiken – Syrienskrigere er opvokset her.

“Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mindst 15 personer fra Danmark mistet livet i Syrien. De 11, som Politiken har kunnet identificere, har gået i dansk skole, taget danske uddannelser, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.

De er rundet af det danske samfund, så det er ikke noget, vi kan tillægge andre ansvaret for‘, siger Ann Sophie Hemmingsen, forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, der har fået forelagt Politikens research.

… kortlægningen viser også, at de dræbte syrienskrigere ofte kommer fra tilsyneladende velfungerende familier.

‘De er i langt de fleste tilfælde relativt normalt fungerende. De er ikke socialt belastede og har haft en rimelig opvækst i ofte ressourcestærke familier’, siger Allan Aarslev, politikommissær ved den kriminalpræventive afdeling hos politiet i Østjylland, hvor fem af de dræbte syrienskrigere havde bopæl.

Opfattelsen deles af Preben Bertelsen, der som den eneste psykolog i Danmark har faste samtaleforløb med hjemvendte syrienskrigere:

‘De er oftest rimeligt uddannede og dannede og velintegrerede i betydningen af, at de kan navigere sikkert i det danske samfund. I en anden forstand har de dog også ofte en personlig eksklusionshistorie bag sig‘, forklarer han.

… bortset fra at de er opvokset i Danmark, er der stor forskel på de dræbte jihadister. Spændvidden strækker sig fra en tyrkisk teenager fra den øvre jyske middelklasse til en utilpasset dansk forstadsdreng fra Ishøj. …

Hemmingsen mener derfor, at de gentagne forsøg blandt forskere og myndigheder på at kategorisere syrienskrigerne er nyttesløse.”

(Jihadisterne Hamza Nasser Hallak og Ahmad Hallak; Foto: Syrienblog)

“… altså 15 døde danskere.” (Jesper Zølck, TV2 News, 9. august 2014)



8. august 2014

Hanne Jørndrup, RUC: Medierne støtter Israel – bekræfter verdensbilledet ‘som hersker i vores kultur’

Lektor Hanne Jørndrup har ikke ret i at medierne støtter Israel, men hun har da ret i, at medierne tager udgangspunkt i en virkelighed hvor religiøse krav om et nyt Holocaust forekommer en anelse negativt. Her er medierne ganske givet præget af vestlig moral. Fra Politiken – Forsker: Danske medier støtter ubevidst Israel.

“Danske journalister er ubevidst forudindtagede, når de dækker konflikter og krige rundt om i verden. De fortæller nemlig helst den historie, der bekræfter det verdensbillede, som hersker i vores kultur. Og når det gælder Gaza-konflikten, ligger det i vores kulturelle dna, at det er synd for Israel. …

‘Der foregår en ubevidst forfordeling, hvor journalisterne er mere tilbøjelige til at acceptere en udlægning fra det israelske forsvarsministerium, fordi vi har for vane at tænke, at de er troværdige’, siger medieforsker Hanne Jørndrup fra Roskilde Universitetscenter, der forsker i danske mediers dækning af krig. …

Så dybest set var det den gængse danske måde at gå til en palæstinensisk sympatisør, da Martin Krasnik i lørdags i Deadline på DR 2 kom op at skændes med en udstationeret norsk læge, som ikke ville kalde Hamas for en terrororganisation.

‘Hvis Krasnik ikke havde haft en jødisk baggrund, ville det blot have været normen, og ikke have affødt så stærke reaktioner på de sociale medier. For journalistikken glider oftest med på parnassets argumenter og går mere i clinch med afvigersynspunktet’, siger hun.

Derfor er journalister også ‘vanvittigt kritiske’, hvis nogen taler godt om tvangsægteskaber.

Der er et moralsk, kulturelt og ideologisk centrum, som journalistikken er med til at forsvare, og der har altid været konsensus om, at man var proisraelsk i vores del af verden’, siger hun.”

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


3. august 2014

DR, TV2, Ritzau mfl.: Israel bombede fyldt markedsplads under en våbenhvile: Løgn, løgn og mere løgn

‘I krig er sandheden det første offer’, er en journalistisk traver, der dog har været helt fraværende de første uger af Gaza-konflikten. Da kildeproblematikken endelig kom i fokus, blev den meget sigende rettet mod Israel. På en af tv-kanalerne kunne man eksempelvis se IDF-optagelser af Hamas-tunneler, med tilføjelsen, at videoens autencitet ikke er bekræftet fra anden side. Man skulle tro, at tiltroen ville være større til et demokratisk land med frie medier end en terrororganisation og folk der lever på sammes nåde. Men nej, sådan er det på ingen måde.

Hamas har uofficielt hovedkvarter på Al-Shifa hospitalet, og journalister der rapporterer kritisk om Hamas fra Gaza, vil næppe kunne interviewe civile ofre samme sted – noget de vestlige medier efter alt at dømme specifikt efterspørger. En korrespondent for finske Helsingin Sanomat brød tabuet forleden, da hun om natten rapporterede fra hospitalet, og berettede at hun netop havde set Hamas affyre en raket fra hospitalets parkeringsplads.

En episode der fandt sted onsdag eftermiddag fortjener en længere gennemgang. Forfatter Thomas Wictor har på sin hjemmeside minutiøst gennemgået omstændighederne omkring det der nåede medierne, som værende et israelsk bombeangreb under en våbenhvile på et menneskefyldt markedsplads i Shijaiyah-kvarteret (Gaza by). Det viser sig at markedspladsen var lukket, at der slet ikke var våbenhvile, og det faktisk lader sig dokumentere på baggrund af åbne kilder.

På billedmateriale leveret af det ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv, fremgår det, at der ikke var boder på markedspladsen (ingen kvinder og børn), og det besynderlige faktum, at de sårede havde mærkelige skader på underkroppen. I baggrunden høres sekundære eksplosioner, hvad får Thomas Wictor til at konkludere at det bombede varehus i baggrunden, må være lager for Hamas-raketter, noget der forklarer trykbølge-skaderne.

(Fyldt markedsplads jvf. palæstinensiske kilder)

Fra ThomasWictor.com – The self-inflicted massacre at Shijaiyah.

“The state of reporting from Gaza is so abysmal due to the Hamas death threats against journalists that it took me hours to find out what had really happened…. Just about every single news story says ‘The Israelis bombed a crowded market street in Shijaiyah’ or ‘a busy market street in Shijaiyah’ during a four-hour truce. …

It’s only after much, much, much searching that one finds three crucial details omitted from the overwhelming majority of the stories.
1. The four-hour humanitarian ceasefire did not include Shijaiyah because Hamas continued to fire rockets from there.
2. The open-air market was closed at the time, therefore the Palestinian assertion that it was crowded or busy with shoppers is a lie.

[...]

Imagine that! After I posted this piece, the Telegraph changed the voice over, omitting the observation that the open-air market was closed. That doesn’t matter. Look at the empty lot for yourself: NO VENDERS, NO CROWDS. There was NO STRIKE ON A CROWDED MARKET. … What a surreal experience. …

3. The air strike hit a warehouse, causing the fire visible in the videos. … Also, as that soon-to-be disappeared snippet says, Hamas had ignored the ceasefire, shooting twenty-seven rockets into Israel during those four hours. …

Notice that there is no damage to the ambulances. It this were a direct hit with a missile or bomb, the ambulances would be peppered with shrapnel holes. The explosion took place right behind one of three ambulances. … As you can see, there is absolutely no shrapnel damage to the wall or the ambulances, and there’s no impact crater.

Now go back to the third video above and observe that virtually every victim was hit in the foot, ankle, or lower body. There’s no Israeli munition that causes such a wound pattern. However, the pressure-cooker bombs that terrorists used at the Boston Marathon produced similar injuries. Keep that in mind. Explosives that go off on the ground and send a pressure wave out to the sides will hurt your lower limbs. Aerial munitions will hurt all of you. …

That burning warehouse was full of Hamas rockets. The series of concussions you hear are secondary explosions, not the primary explosions of aerial munitions. When you bomb a warehouse full of fueled rockets, each rocket will explode separately. What happened was the empty marketplace next to the burning warehouse became the set for a Pallywood production, but then the rockets started exploding, killing and maiming the people who tried to exploit this situation.

I know they’re secondary explosions because they’re causing no destruction. No fountains of earth or clouds of dust appear with each loud BOOM!”

(Eksempel på grafik fra Thomas Wictors gennemgang)

Artiklen med den ledsagede grafik, viser ikke bare Hamas’ kynisme, men også hvor naivt velbetalte korrespondenter serverer Hamas-propaganda for den vestlige opinion. Thomas Wictor nævner selvfølgelig ikke danske medier, men historien røg direkte fra Gaza og Jerusalem til TV-avisen og TV2 Nyhederne via korrespondenterne Steffen Kretz og Steffen Jensen. Dagen efter kunne referater læses i aviserne med ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv som kilde, enkelte steder inklusiv den af Thomas Wictor omtalte video.

Ritzaus Bureau-indslaget er værst, med TV2 Nyhedernes indslag på en klar andenplads, mest på grund af konteksten. Det må siges, at jeg ikke har set samtlige nyhedsindslag på DR, TV2 og TV2 News onsdag og torsdag. Episoden indgår formentligt i flere indslag.

Aviserne.

“Israelsk luftangreb har dræbt mindst 15 og såret 150 palæstinensere på et marked i Shijaiyah-kvarteret i Gaza By, oplyser sundhedsministeriet i Gaza.” (Politiken.dk, 30. juli 2014, Kl. 19.10)

Et israelsk angreb har ramt et marked i det østlige Gaza. Mindst 15 personer har mistet livet, siger det lokale sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. 160 personer er såret i angrebet, lyder det fra talspersonen Ashraf al-Qidra. Angrebet ramte ifølge nyhedsbureauet AFP kort tid efter, at den israelske hær havde indledt en fire timer lang humanitær våbenhvile.” (EB.dk ref. Reuters, AFP, Ritzaus Bureau, 30. juli 2014)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig, palæstinensisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara TV blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i et artilleriangreb i Gaza By, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile… Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret…” (Ritzaus Bureau, Fyens Stiftstidende, Skive Folkeblad mfl., Fyens.dk, 31. juli 2014, Kl. 17.30)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig palæstinenisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara-tv blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i artilleriangreb i Gaza by, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile, for at give plads til en humanitær indsats i de værst ramte områder. Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret, der allerede har været hårdt ramt af israelske beskydninger…” (Ritzaus Bureau-video, Fyens.dk)

TV-nyheder.

Steffen Kretz, DR: Her for en times tid siden der slog artillerigranater fra israelske kampvogne ned på et marked i Gaza by. Femten mennesker er dræbt, omkring 100 mennesker er sårede, så kampene fortsætter med uformindsket styrke. (TV-avisen, 30. juli 2014 Kl. 17.55)

[...]

TV2 (speak): … israelerne erklærede en begrænset våbenhvile, og det fik mange palæstinensere til at forlade deres hjem og handle ind. Og så gik israelske fly på vingerne igen. Mindst 15 blev dræbt, da israelske bomber faldt over et marked for frugt og grønt.

Indbygger, Gaza: Det er ikke fair, hvad de gør mod os. De slog over 50 mennesker ihjel. (klip genbrugt fra FN-skolebombningen!)

TV2 (speak): Siden konflikten begyndte er mindst 1250 palæstinensere blevet dræbt, de fleste af dem civile…

Natasja Crone, TV2: - Og Steffen Jensen, vi hører lige kort i indslaget her, om den våbenhvile, der var i eftermiddags fra klokken 14 til klokken 18, var det. Den blev alligevel brudt hører vi. Hvad var intentionen med den?

Steffen Jensen, TV2: Ja, det var israelerne der unilateralt erklærede våbenhvile, og det var meningen at det skulle være en humanitær våbenhvile, således at civilbefolkningen skulle kunne komme ud og købe fødevarer, så nødhjælpsorganisationerne kunne evakuere sårede til hospitalerne og så videre. Den startede sådan set også klokken 14, men… (TV2 Nyhederne, 30. juli 2014, Kl. 22.00)

(Danske medier om Shijaiyah-episoden, 30/31. juli 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper