27. december 2015

Israel: Breaking the Silence-bus angrebet af stenkastende palæstinensere – Intet i de danske medier…

Tidligere på året kaldte Politikens Anders Jerichow Breaking the Silence for ‘en tværpolitisk organisation’, men selvom danske medier ofte bruger den venstreorienterede NGO som sandhedsvidne, så har episoden ikke været omtalt i de danske medier. Fra Haaretz – 3 People on Breaking the Silence Bus Wounded in Rock Throwing Attack in the West Bank.

A left wing NGO’s bus was the victim of a rock throwing attack near Hebron in the West Bank Friday, lightly wounding three. The assailants who carried out the attack in south Mount Hebron were Palestinian children, Breaking the Silence told Haaretz. The three wounded were participating on a Breaking the Silence tour at the time of the attack. …

‘To everyone’s benefit, no one involved was seriously wounded,’ said the Breaking the Silence spokesperson of the incident.”

(Breaking The Silence-bus angrebet af arabere i Hebron, 25. december 2015; Foto: Jerusalem Post)



23. december 2015

Politiken-læserbrev: “Det er bølgen af racisme, der polariserer samfundet – ikke bølgen af flygtninge.”

Hvor ville det vær skønt hvis det venstreradikale overdrev fra RUC gik i eksil i multikulturelle Sverige. Queer-feminist og Palæstina-aktivist Sofie Viborg Jensen i Politiken – Jeg er ikke sikker på, at jeg gider Danmark mere.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at flytte hjem til Danmark igen, når min uddannelse i Sverige er færdig om et par år. … Jeg har ellers altid keret mig om samfundet, jeg har altid været engageret. Jeg læser velfærdspolitik på universitetet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar. …

Men man kan ikke tilkæmpe sig frihed, solidaritet og lighed ved at lukke sig om sig selv og være usolidarisk. Vores selvforståelse som folk holder ikke til det. For hvad er der tilbage, når vi har smidt alle de fremmede på porten? Hvad har vi som danskere tilbage at bygge velfærd af, hvis vores byggesten, vores værdier, er blevet brugt på at bygge mure i stedet? …

Jeg bliver dybt bekymret og ked af at følge den danske udlændingedebat på sidelinjen herovre fra Sverige. Min selvforståelse som dansker er blevet slået i småstykker. Det er bølgen af racisme, der polariserer samfundet – ikke bølgen af flygtninge. Vi har ikke pladsmangel i Danmark…”

Oploadet Kl. 00:23 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


20. december 2015

Sass Larsen: Masseindvandringen smadrer velfærdsstaten – “Desto flere, desto sværere, desto dyrere.”

På en uge har Det Liberale Venstre mistet tre politikere til rød blok. To af de mere ukendte er smuttet til Alternativet, og EP-parlamentarikeren Jens Rohde har meldt sig ind i De Radikale. For ti år siden meldte Rohde sig ud af Folkekirken i protest over at præster politiserede mod Fogh-regeringens udlændingepolitik, og det er sådan set den omvendte argumentation han anvender i dag. Løkke-regeringen fører en for stram udlændingepolitik for Rohde 2,0, der ikke mere er en tro partisoldat, men en levebrødspolitiker med saftige EU-ben.

Interessant klumme af Henrik Sass Larsen i Politiken, omend det naturligvis er spil for galleriet. Socialdemokraterne er i lighed med de fleste partier, ikke villige til at gøre alt, og det er sådan set problemets kerne. De mange forskelligrettede forbehold umuliggør ganske enkelt den nødvendige udlændingepolitik – Vi vil gøre alt for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere.

“Det er, som om den såkaldte analyseredaktør PAP og andre tror, at Socialdemokratiets ledelse ikke bevidst har fastlagt en politisk linje, men ligesom er blevet forført hertil, eller har været for doven, eller for hyklerisk, eller hvad man nu engang gætter sig til som årsag.

Men her kan jeg glæde mange – henholdsvis skuffe Politiken – med, at det skam er fuldt bevidst, hvordan vi tilrettelægger den politiske analyse og linje i udlændingepolitikken.

For os at se er den voldsomme migration og flygtningestrøm, som kommer til Europa og Danmark i disse tider, af et omfang, der udfordrer grundlæggende præmisser for samfundets indretning i al nærmeste fremtid.

Vores analyse er, at alene den økonomiske konsekvens af det nuværende antal flygtninge og indvandrere inden for få år vil spise al offentligt økonomisk råderum op. Ikke-vestlige indvandrere er historisk svære at få integreret på arbejdsmarkedet, og det gælder også de syrere, der kommer hertil i disse tider. Desto flere, desto sværere, desto dyrere.

Det er også vores analyse, at kommunerne snart vil segne under byrden af at huse de mange flygtninge. Der er helt lavpraktisk ikke boliger nok, og med stadig flere flygtninge bliver det stadig mere umuligt.

Og endelig er det vores analyse, at vi med de hidtidige erfaringer for at integrere ikkevestlige folk i vores samfund vil stå over for en social katastrofe, når vi skal til at håndtere de mange titusinder, som meget snart skal sluses ud i samfundet. Alle små fremskridt med integrationen vil blive nulstillet, og det boligsociale Danmark kan ganske enkelt ikke magte opgaven med deraf følgende nedbrud på skoler, nærmiljø etc.

Og derfor er vores konklusion klar: Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere, der kommer her til landet. Derfor er vi gået langt – og meget længere – end vi havde drømt om at gå.

Det er vi, fordi vi ikke vil ofre velfærdssamfundet i humanismens navn.”



29. november 2015

M.I.A., Borders (2015): “Borders What’s up with that? … Identities What’s up with that?”

Man kan fodre svin med kunstnere der bifalder den igangværende invasion, og det har desværre også en selvforstærkende effekt. Politiken er begejstret – Den tidligere flygtning M.I.A. udsender usædvanlig vred musikvideo.

“Flygtningestrømmen flyder nu også ind i musikvideoernes verden. Den engelske sangerinde M.I.A. udsendte for kort tid siden sangen ‘Borders’. Hendes vrede sang om vores forhold til flygtningestrømmen vakte opsigt. Men det vil være det rene vand i forhold til hendes netop udsendte musikvideo til ‘Borders’. ‘Borders’ ligner en af den slags musikvideoer, der både kan og vil gøre en forskel. Nummerets insisterende og medrivende musikalske kvaliteter er ikke den eneste årsag dertil.

M.I.A. (forkortelse for ‘Missing In Action’) hedder i virkeligheden Maya Arulpragasam. Hun er englænder, men har også prøvet at være flygtning. Hendes tamilske familie flygtede fra Sri Lanka, da borgerkrigen intensiveredes. Med sin mor og søskende rejste hun i første omgang til Tamil Nadu-provinsen i Indien og derfra videre til England, hvor familien fandt et hjem i London-bydelen Hounslow.”

(M.I.A., Borders, 2015; Itunes, Youtube)

Borders
What’s up with that?

Politics
What’s up with that?
Police shots
What’s up with that?
Identities
What’s up with that?

Your privilege
What’s up with that?”

Oploadet Kl. 19:37 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. november 2015

Kommunistisk ‘No borders’-aktivist blev spindoktor for Enhedslisten-islamist: Politikens kulturredaktion

Jeg har flere gange blogget om Politikens graverchef John Hansen, der et par dage efter Utøya gjorde undertegnede til en del af et netværk der havde ‘børns blod på hænderne’. Senere samme år lancerede John Hansen en kampagne mod ‘ORG’, baseret på ulovligheder i regi af venstreradikale Redox.

Tilfældigt opdagede jeg, at medforfatteren til en John Hansen-artikel om medielicens er en Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft. Han har en fortid i AFA-forgreningen Globale Rødder, blev senere aktiv i Enhedslisten, der gjorde ham til spindoktor for Asmaa Abdol Hamid. Han er nu ‘Økonomisk reporter på Politikens kultursektion’, og har i denne egenskab blandt skrevet en af første artikler om danske Pegida.

Da jeg i 2012 skrev en artikel for Dispatch Internationals trykte udgave, blev det illustreret af et pressefoto af Globale Rødder-aktivister på taget af Sandholmslejren med et stor banner: ‘No borders’ (2002). Til venstre for Heltoft ses Thomas Bugge (senere Enhedslisten, nu konsulent for Undervisningsministeriet), til højre ses Pelle Dragsted (Tidl. AFA, nu Enhedslisten-MF’er). Foran ses Lars Grenaa (Arbejderpartiet Kommunisterne, manden der overfaldt Anders Fogh, senere kampagnechef for BUPL). Den lange march gennem institutionerne, så at sige.

(Nikolaj Hansen, ‘Økonomisk reporter på Politikens Kulturredaktion’; Foto: Collage)

“Attac afviser bare neoliberalismen. Vi afviser kapitalismen totalt. (Nikolaj Heltoft, DR Online, 17. juni 2002, Danske demonstranter med kurs mod Oslo)

“Han vil nu tage orlov for at hellige sig civil ulydighed på fuld tid under formandskabet. Når Heltoft og Bugge skal nævne en succesfuld aktion, peger de på den unge mand, der spænede rundt med et palæstinensisk flag i Københavns Idrætspark under kampen mellem Danmark og Israel. ‘Den scene blev vist på tv i hele verden. … i modsætning til før er medieomtale uden fordømmelse vigtig. ‘Kommunikation betyder alt‘, siger Nikolaj.” (Politiken, 14. juli 2002, Globale Rødder: Farvel til stenkasternes sekt



24. november 2015

Iraner var glad for teltlejr i Politiken, i chok på DR Nyheder – “Vi troede, at Danmark var et rigt land.”

Da Politiken interviewede iranske Eric Arpanahi var der igen utilfredshed med teltene, og de tænkte slet ikke på komfort. Teltlejren afskrækkede ikke, og han foretrak ligefrem den friske luft frem for gymnastiksalen i Beredskabsstyrelsens bygning. Da DR Nyheder et døgn senere interviewer samme, og så lyder der helt andre toner – formentligt fordi vi her hørte ‘migranten’, uden Politikens multikult-skolede filter.

Den hvide teltdug bliver hevet til side, og Eric Arpanahi viser rundt:

– Det er meget koldt. Radiatorerne slår til og fra, så teltene er kolde, fortæller han.” (DR Nyheder, 23. november 2015)

(DR Nyheder, 23. november 2015: Få rundvisning i frysende asyl-teltlejr

Eric Arpanahi smiler, da han trækker teltdugen op med en rolig bevægelse.

‘Velkommen, her bor jeg’, siger den 36-årige iraner og slår ud med armen.

Teltlejren afskrækker ikke Eric Arpanahi og hans venner i telt D8. Deres mål har hele tiden været Danmark, fordi de har hørt om det lykkelige folk mod nord, der i modsætning til de reserverede tyskere er venlige og åbne, fortæller den iranske asylansøger. De tre mænd har 40 dages rejse gennem Europa bag sig, så udsigten til en nat i et lunt telt på en god madras er tillokkende. Faktisk foretrækker Eric Arpanahi teltene frem for gymnastiksalen i Beredskabsstyrelsens bygning, som han passerede på vej herud. … den friske luft i teltlejren er bedre end luften blandt salens godt 100 køjesengepladser… deres mest presserende spørgsmål handler ikke om komfort. …

‘Hold nu op med at tale om mad og toiletter. Det er ikke vigtigt for os. Vi er ikke kommet her for at have det sjovt. Vi er kommet, fordi det er nødvendigt’.” (Mille Mølgaard i Politiken, 23. november 2015)

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


19. november 2015

Psykologstuderendes anti-terror: ‘Stilhed’, så “begge parter kan overveje, hvad de egentlig har gang i?”

Hvis man spørger forskere, så er skældsord den bedste form for at anti-terror. Hvis det virkelig virkede, så ville andre forskere formentligt afvise metoden, da skældsord jo også kan ses som værende en sofistikeret form for psykisk overgreb. Specialestuderende i psykologi Henrik Bayer Elming har dog en alternativ variant. Fra Politiken, hvis nogen skulle være i tvivl – Tænk, hvis vi reagerede på terror med stilhed.

“Selvfølgelig kan det være på sin plads at gå ind i et skænderi. Når andre går over grænsen og rammer vores værdighed, er modstand nogle gange nødvendigt. Men skænderiet karakteriseres ved at være uden vinder. Begge parter kommer så langt væk fra den oprindelige diskussion, at de hellere havde været situationen foruden. …

I kampens hede er stilheden ofte den mest effektive modstand. … Hvad den signalerer, afgøres af både afsender og modtager. Men sikkert er det, at stilhed er kommunikation og bør anskues som en effektiv udenrigspolitisk strategi. … Er det ikke netop i stilheden, at der åbnes op for, at begge parter kan overveje, hvad de egentlig har gang i?

Væbnet og uhyggelig modstand mod den uretfærdige verdensorden kan ikke slås ihjel. Men modstanden kan mødes på mange måder. Et skridt er at se fredagens begivenheder som en invitation til krig. Et andet skridt er at acceptere invitationen til krig. Et tredje, nødvendigt og mere effektivt skridt er slet og ret at ignorere invitationen og sige nej tak.

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


10. november 2015

Forfatter: Vi vil hellere tale om ‘islamiseringen’, i stedet for “den egentlige invasion – den amerikanske”

Læserbrev af multikunstneren Jacob Skyggebjerg i ‘Organet for Højeste Oplysning’, også kaldet Politiken – Stop amerikaniseringen af Danmark.

“Det er efterhånden en gammel snak, som de færreste gider at beskæftige sig med i dag. Nej, i Danmark vil vi hellere koncentrere os om islamiseringen, og imens kan den egentlige invasion – den amerikanske – mageligt og nådesløst fortsætte med at indtage vores samfund. Det er et reelt problem.

Amerikaniseringen betyder nemlig ikke blot fastfood-virksomheder og ADHD-fremelskende læskedrikke. Den indebærer også en række elementer, der ét efter ét installeres i den måde, et givent samfund fungerer på, og som en altædende infektion omdanner ellers selvstændige lande til savlende, stampende zombienationer. …

I det amerikanske demokrati er propagandaen så tyk, at selv et ærligt diktatur som det nordkoreanske må antages at være ved at gå til af misundelse. … Sandheden er, at Danmark er en amerikansk koloni. Derfor kan Danmark aldrig nogensinde – droneterror, invasioner, skoleskyderier, overvågning og et rent symbolsk demokrati til trods – være uenig med USA.”

(Jacob Skyggebjerg, Piss mig på patterne, 2015; Foto: Youtube)

“Det er Danmark, hvor vi pisser i drikkevandet og diskuterer, hvordan vi kan give dårligere asyl til flygtninge. … Danmark, ledet af det parti, der havde den største tilbagegang ved valget, en regering, der knap nok kan krybe. … Ledet er naturligvis så meget sagt… For rundt om det misfoster, der kalder sig selv LLR2-regeringen, springer den flok af hidsige, bidende tæppetissere, de forarmede stakler fra Dansk Folkeparti, strinter ministrene i fjæset og kræver deres vilje.” (Jacob Skyggebjerg cit. i Ekstra Bladet, 2015)

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


9. november 2015

Palæstinenser: Ignorer jødehadende Hizb ut-tahrir, neddrosl kritikken, ordene fører aldrig til handling…

Palæstinensiske Tarek Ziad Hussein mener man skal neddrosle kritikken af en jødehadsk ’sekt’, da det blot er harmløse ord der aldrig fører til handling. Manden har været gæstevært på ‘Arabiske stemmer’ på P1, og blogger fast for Politiken. Fra Berlingske – Kan Hizb ut-Tahrir kvæles med danske kram og kærlighed?

“Ifølge den dansk-palæstinensiske debattør og foredragsholder Tarek Ziad Hussein… er det desuden en god idé at neddrosle den sædvanlige massive kritik fra medier og debattører rettet mod Hizb ut-Tahrir forud for stormødet. …

‘… For et par uger siden var jeg i Vejle, hvor jeg er vokset op. Her snakkede jeg med en af min fars gode venner, der voksede op i en flygtningelejr i Libanon. Jeg fortæller ham, at Hizb ut-Tahrir snart holder stormøde. Så griner han højlydt, inden han siger: ‘De er i dag fuldstændig, som de var for 30 år siden nede i flygtningelejren. De løber rundt og råber højt og slår på tromme for deres årlige møde. Men der sker aldrig mere end det. Og de siger altid det samme.’

Jeg giver min fars ven fuldstændigt ret,’ fortæller Tarek Ziad Hussein. …

‘Hvis du kigger på de mennesker, der er nået langt hos dem, så har de siddet der i 10-15 år. Der er altså ingen udskiftning i toppen. … Store ord, ingen handling,’ siger Tarek Ziad Hussein.

I stedet for at kalde dem et seriøst politisk parti, vil han hellere bruge betegnelsen ’sekt’. Han vil gerne rubricere dem med eksempelvis Jehovas Vidner:

Forskellen er bare, at Jehovas Vidner ingen opmærksomhed får, når de holder deres årsmøde. Det gør Hizb ut-Tahrir altid. Som udgangspunkt er det vigtigt, at alle ekstreme holdninger bliver beskrevet i medierne, hvad end de kommer fra nynazister, rockere eller som her fra en sekt med muslimsk baggrund. Men når dét så er sagt, skal vi altid huske på, hvor lille en gruppe de er, og hvor meget opmærksomhed, de egentlig får.'”

(Hizb ut-tahrir, konferencens indledende bøn, 9. november 2015; Foto: Facebook)



1. november 2015

Politiken-apologi for venstreradikale: “De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre…”

Flere medier har de senere dage bragt forherligende artikler om Brønshøj Boldklubs venstreradikale fanfraktion ‘The Drunken Army’. En rigtig ‘arbejderklub’, hvor man ikke vil høre råb som ’sorte svin’ og ‘bøsserøv’, men omvendt ingen problemer har med sympati for en marxistisk terrororganisation, der sidste år stod bag et fem-dobbelt drab i en Jerusalem-synagoge med økse, knive og pistol.

De to ‘Drunken Army’-talsmand er begge kendte venstreradikale. Jeppe Lykke Rohde er aktiv i Enhedslisten på Indre Nørrebro, men har efter eget udsagn også ‘lavet mange ting med AFA’. Laurids Hovgaard var medlem af Rød Ungdom i Viborg, da han i 2007 var med til at storme en lokal politistation. Siden flyttede han til København, og blev en del af Kirkeasyl. Han var blandt andet medunderskriver af Foreningen Oprørs støtte til terrororganisationerne FARC og PFLP. I dag er han kommunikationsrådgiver for en rød fagforening.

Fra Politiken, skrevet af den queer-aktivistiske journalist Mille Mølgaard – Ingen råber bøsserøve i Tingbjerg Idrætspark.

“Det klirrer fra Sophies strikhue, da hun går forbi to unge fyre, der er ved at sætte et regnbueflag fast på banden ind til fodboldbanen.

‘Gi’r I lige en mønt, så vi kan få købt lidt drikkevarer til vores venner deroppe’, siger hun og peger mod den øverste del af tribunen, hvor 32 asylansøgere fra Sandholmlejren har taget plads. Det er søndag eftermiddag, ‘ hvepsene’ fra Brønshøj Boldklub er klar til kamp, og det samme er deres supportere fra klubbens uofficielle fanklub, The Drunken Army. Det er dem, der har arrangeret bustransport for flygtningene, som at dømme efter lyden fra den tunge strikhue snart får sodavand og øl ad libitum. …

‘I fodboldmiljøet er der generelt en machokultur, hvor det gælder om at svine andre til og fremhæve sig selv. Det vil vi gerne gøre op med’, siger Jeppe Rohde, en af drivkræfterne hos The Drunken Army.

The Drunken Army begyndte som en joke for rundt regnet ti år siden, da en håndfuld FCK-fans og en enkelt Brøndbyfan begyndte at hænge ud ved det lille stadion midt i det socialt belastede boligområde Tingbjerg, hvor de gul-sorte Brønshøjspillere sørgede for underholdningen hver anden weekend. Fansene savnede en ‘rigtig arbejderklub’, fortæller Sophie, der ikke vil have sit efternavn i avisen. Hun er som de fleste andre i gruppen ’stærkt venstreorienteret’. …

Brønshøjs angrebsspiller Jamil Fearrington er ikke i tvivl: Den rolle, the Drunken Army påtager sig i samfundet, er helt fantastisk, siger den tidligere FCK-spiller. …

De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre med deres budskab om, at alle skal kunne være her, uanset om man er flygtning eller homo’.”

(‘Drunken Army’-talsmænd i Go’ Morgen Danmark på TV2, 29. oktober 2015; TV2play, Se evt. Uria: I, II)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper