10. januar 2019

Broccoli-drengens far uden Cavling-filteret: Nu ‘tolererer’ jeg ikke længere danskere, en slags ‘grise’

Videoen optaget af broccoli-drengens far, der via ‘Sjælsmarks Venner’ blev en landsdækkende mediehistorie, siger en hel del om den journalistiske virkelighed her i landet. Danmark har givet ham og hans børn kost og logi i årevis, og efter han nu er blevet udvist, iscenesætter han en konfrontation baseret på hans fem-årige drengs behov for kartofler og broccoli.

I det oprindelige opslag fortæller han (som kalder sig ‘Sirag Hamhdu’), at han nu ikke længere ‘tolererer’ danskere, ligesom han pointerer, at dem der arbejder på udrejsecenteret er en slags ‘grise’. Han forklarer også, at han ikke har slået nogen, men på videoen hører man ham faktisk true personalet: “Hvis han ikke får… Jeg smadrer alt?!?”

Politikens Cavlingprisvindende Olav Hergel hørte også truslen, men hører det som, at den udviste truer med at ’smide al maden på gulvet’. Efter Politiken gjorde videoen til deres egen, har ‘Sjælmarks Venner’ erstattet linket fra Sirag Hamhdus Facebook-profil til et neutralt Youtube-opload. Skal mediestuntet have gennemslagskraft, så skal historien helst være clean-cut – uden forstyrrende dansker-had…

Alt foregår afdæmpet. Mohammed Amin beder pænt, og medarbejderen svarer roligt, men konflikten er tydelig. Amin bliver ked af det, og scenen ender med, at han græder, mens faren tilkalder en vagt fra Kriminalforsorgen, der bekræfter, at medarbejderne ikke må give broccoli og kartofler til drengen. Herefter bliver faren vred og truer med at smide al maden på gulvet, uden at det dog sker.” (‘Video med dreng på fem år, der nægtes mad på Sjælsmark forarger: Kun små børn må få broccoli og kogte kartofler’, Olav Hergel, Politiken, 3. januar 2019)

Er en truende araber, en dømt menneskesmugler, virkelig det bedste Venligbo-segmentet og den journalistiske klasse kan opdrive? Desuagtet, så er maden der serveres gratis til udviste udlændinge på landets udrejsecentre, næppe ringere end den danske pensionister betaler for. Samme leverandør i øvrigt – ‘Det danske madhus’, og menuen bestod nytårsdag, ifølge TjekDet, blandt andet af ‘en marrokansk kikærtesuppe og ‘en nordafrikansk ovnret’. Menuen på udrejsecenteret er utvivlsom bedre end kantinemaden på min arbejdsplads.

(Sirag Hamhdu på Facebook, 1. januar 2019)

“Efter denne video tolererer jeg ikke længere dansker”

“Disse former for grise ses De arbejder I Cjælsmark”

(Menuen på Udrejsecenter Sjælsmark, de tre første dage i januar 2019′; Foto: TjekDet)



7. januar 2019

Politikens anmelder: “Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed”

Lørdagens tur til ARoS i Århus, blev præget af den ideologiske propaganda, men jeg så også en masse, der ikke er værd at kommentere, eksempelvis udstillingen med Julian Schnabel. Apolitisk klatmalerier i storformat, og kunsten må have været at overbevise kuratoren, om at dette er udstillingsværdig kunst.

Bedst var Agnes Slott-Møllers (1862-1937) symbolistiske malerier fra starten af 1900-tallet, der blev udstillet under overskriften ‘Helte og heltinder’. Hendes søgen efter at ‘genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid, minder om minder om nutidens ’søgen efter nationale symboler’, som der står i den officielle pressmeddelse. Ikke alt faldt i min smag, men hvis jeg nogensinde skulle få en Middelalderborg, og bruge riddersalen som center for bloggossfærisk aktivitet, så var der da et par fine skilderier til væggene.

(Agnes Slott-Møllers Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1233, ARoS, 2019)

Politikens anmelder Mathias Kryger fangede også Agnes Slott-Møllers manglende had til rødderne. Fra Politiken.dk – To hjerter: Anmelder fik kvalme midt under symbolistisk udstilling på ARoS (21. oktober 2018).

Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling. …

Agnes Slott-Møller tilhørte sammen med ægtemanden, Harald, en kreds af symbolistiske malere omkring århundredskiftet. De plæderede for, at kunsten skulle være opbyggelig i sin åndfuldhed og ikke igennem det mere virkelighedsnære og samfundskritisk optagede projekt, som modstanderne, naturalisterne, gennemførte på samme tidspunkt. …

Det første værk på udstillingen er hendes store maleri af Niels Ebbesen, som rider ind fra højre i billedet i et goldt landskab med tøende sne på en smuk og stærk hest… Videre til et maleri af en lige så blond og karikeret dronning Margrethe I med almoderlig og stålsat mine, som forener af Sverige, Danmark og Norge i Kalmarunionen. Der er Dannebrog vajende i vinden på skibenes master uden for vinduet.

… Hvis det nu havde været gjort med et glimt i øjet, eller hvis projektet var udtalt bevidst om det humoristiske i sit tidskollaps à la postmodernismen, så havde det været übercool. Men Agnes Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed, og billederne var, mente hun, med til at bygge en stærk følelse af samhørighed med historien om nationen midt i en periode med modernisering og industrialisering.

Men den flirten, som symbolismen havde med det, som også blomstrer på dette tidspunkt i historien, med nationalsocialismen, ligger som en uudtalt understrøm i udstillingen, og jeg undrer mig over, at udstillingen ikke direkte problematiserer denne forbindelse.

Ikke mindst at der ikke tales om, hvad det vil sige at vise et så gennemsyret nationalistisk projekt i vores samtid. … Udstillingen svigter de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”



2. januar 2019

Mens du festede: ‘meget unge mennesker’ beskød politi, brandfolk og forbipasserende med ‘bomberør’

Jeg tilbragte nytårsaften på Hotel Atlantic, hvor der var formidabel udsigt ud over byen. Her kunne man blandt andet se den prægtige Domkirke omkranset af farvestrålende fyrværkeri. Nogenlunde samtidig skriver en lokal barejer på Facebook, at man skal holde sig fra Lille Torv og Store Torv, da ‘udlændinge’ angriber tilfældige med ‘kanonslag, bomberør og batterier’. “Det var fucking ubehageligt”, noterer ‘Rikke’ i kommentarsporet.

(Foto: Facebook, få minutter inde i 2019)

(Vue fra Hotel Atlantic mod Domkirken, 31. december 2018 Kl. 23.56)

‘Muslimer tog skraldet på Rådhuspladsen’, mens du sov, skrev TV2 Online, og ignorerede også i år, at rengøringsholdet måske nok ville skabe ‘positivt fokus’ på herboende muslimer, men jo som forfulgt sekt er det levende bevis på Islams iboende intolerance.

Mens du festede, angreb ‘folk’, bygninger, brandvæsen og politiet med fyrværkeri, kan man læse i flere medier. Det en ‘ny uforsvarlig tendens’, skrev Politiken, særligt blandt ‘unge mennesker’. Ja, og så de der ‘fulde, dumme folk’, som en vagtchef omtaler i TV2 Østjylland. Overordnet et rent tolvtal i fokusflytning.

“Det er vores vurdering, at der primært er tale om meget unge mennesker, der har misforstået, hvordan man fejrer nytår.” (Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab til EB.dk, 1. januar 2019)

“… Det er fulde, dumme folk, der ikke kan ikke finde ud af at fejre nytår på den gode måde.” (Vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland, 1. januar 2019)

I Århus var problemerne størst i Brabrand og Rosenhøj. Derudover har der blandt andet været episoder i Nivå, Albertslund, Motalavej i Slagelse og flere andre multikulturelle lokaliteter. Forbind selv punkterne. MSM gør det ikke for dig. Her en video optaget i Brabrand.

Mere.

“Endnu en gang er uret på Odense Rådhus blevet brugt som skydeskive med fyrværkeri. … Natten til mandag den 31. december blev en 24-årig mand sigtet for forsøg på hærværk, fordi han skød til måls efter uret med fyrværkeri. – Vi fik en anmeldelse om, at fire unge mænd skød efter rådhuset med raketter, og vi var hurtigt til stede, siger Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.” (Fyens.dk, 31. december 2018)

“Vi har haft rygende travlt, og vi har haft 4-5 episoder, hvor der er blevet skudt fyrværkeri efter politiet. Det har specielt været i Brabrand og i Rosenhøj i Viby.” (Vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland, 1. januar 2019)

“Blandt andet er brandfolkene blevet beskudt med bomberør og raketter. Værst gik det for sig, da brandfolkene ankom til Bækgården i Albertslund. ‘Vi blev truet til at forlade området af nogle unge mennesker, som fortalte kollegerne, at de ‘ikke skulle blande sig’,’ siger Jan Kirk-Iversen.” (BT, 1. januar 2019)

“Egentlig var det en ganske lille brand, brandfolkene fra Nordsjællands Brandvæsen kl. 1.36 Nytårsdag rykkede ud til Islandshøjparken i Nivå for at slukke. … Ifølge vagtchef Dyre Sønnicksen fra Nordsjællands Politi dukkede 10-12 unge op og angreb brandmændene ved at skyde med fyrværkeri efter dem.” (Lokalavisen, 1. januar 2019)

“Langt de fleste opførte sig nytårsnat fornuftigt med fyrværkeriet. Der er dog rapporter fra hele regionen om scener, hvor borgere har været for kåde i deres omgang med fyrværkeri. Mest voldsomt var det i nordbyen i Slagelse, hvor der nytårsnat blev affyret enkelte skud fra et bomberør mod politiet.” (TV Øst, 1. januar 2019)

“En person affyrer på kort afstand et batteri mod en politibil, som bliver indhyllet i røg og farveeksplosioner. Hændelsen fandt angiveligt sted på Holmbladsgade på Amager. I en anden video ses to personer ved Høje Gladsaxe rette håndholdt romerlys mod en kørende bus, der straks bliver tvunget til at standse af fyrværkerieksplosioner på forruden.” (BT, 2. januar 2019)



26. december 2018

Uledsagede flygtningebørn er traumatiserede: “… krænkende seksuel adfærd i forhold til andre børn.”

Den liberale danske udlændingepolitik er godt for behandlersystemet, og hører man P1 eller holder en af flere pseudo-borgerlige aviser, så tæppebombes man næsten på daglig basis med historier om ‘asylbørn’ (afviste asylansøgeres børn). I historien herunder om ‘flygtningebørn’, taler vi reelt om store teenagedrenge, der af familien er sendt til Europa, med henblik på at alle kan blive familiesammenført til en velfærdsstat som den danske. Det nævnes en passant, at de fleste kommer direkte fra flygtningelejre i sikre lande, men lige netop denne vinkel får aldrig dobbeltsiden. Den gennemsnitlige danskers behov for tryghed er helt uinteressant.

Nu kan man så læse, at de her ‘børn’ er stærkt traumatiserede, ‘bliver voldelige’ eller udviser ‘bekymrende eller krænkende seksuel adfærd’, efter overgreb fra andre flygtninge/flygtningebørn. For den gennemsnitlige skatteydende familiefar ville det være et tungt argument imod opholdstilladelse, men for storbyhippier med projektansættelse er det et argument for flere offentlige midler, og indiskret formuleret – vel også et håb om at disse multitraumatiserede unge udsluses blandt andre folks børn. Kriminalstatistikken dokumenterer resultatet.

Fra Politiken – Psykologer: Flygtningebørn skal direkte i behandling efter flugt.

“På Januscentret, der behandler børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, har man indtil for et par år siden stort set kun haft børn i behandling med dansk kulturbaggrund.

Men det har ændret sig. De seneste par år har de fået flygtningebørn i behandling, viser centrets statusrapport. Der er tale om en mindre gruppe af hovedsagelig uledsagede flygtningebørn i stor mistrivsel, fortæller direktør Mimi Strange.

‘… De er multitraumatiseret. … Når disse børn er kommet i behandling på Januscentret, er de typisk blevet henvist fra kommuner, hvor professionelle voksne har observeret bekymrende eller krænkende seksuel adfærd i forhold til andre børn. Der kan være tale om for eksempel upassende berøringer, tvangspræget pornografiforbrug og forsøg på anal og oral penetrering af andre børn.

Hos Reha-psykologerne, der har specialiseret sig i behandling af traumatiserede flygtninge, har psykologerne Sanne Bruun Andersen og Cavit Güven gennem de senere år også behandlet uledsagede flygtningebørn med grænseløs adfærd, herunder seksualiseret adfærd.

De her børn og unge har været alene på vej mod Europa gennem typisk et eller flere år. De har boet i flygtningelejre i Tyrkiet eller Grækenland, hvor der har hersket utrygge rammer med højrisiko for overgreb af voldelig og seksuel karakter. …’, siger Cavit Güven. …

Børnenes reaktionsmønster kan være både indadvendt og udadvendt; de skærer i sig selv, får depressioner, angst, vrede, bliver voldelige eller har en seksualiserende tilgang til deres omgivelser.”

(Januscentret, Statusrapport XIII 2003-2017, s. 53)

“I forhold til symptomer og adfærd er de flygtningebørn, der henvises til Januscentret på henvisningstidspunktet i alvorlig mistrivsel. Eksempler på symptomer kan være søvnproblemer, vagtsomhed, forhøjet hyperårvågenhed, rastløshed, kropslig uro, koncentrationsvanskeligheder, irritabilitet, vredesudbrud, mangelfuld behovsudsættelse og affektregulering, udtalt grænseafprøvning og konflikter med omgivelserne. Yderligere ses seksuelt bekymrende og krænkende adfærd som f.eks. kan komme til udtryk som seksualiserende adfærd overfor andre børn, seksuelt indladende adfærd overfor voksne, tvangspræget pornografiforbrug, beføling og forsøg på anal og oral penetrering.” (s. 52)

“Vi ser også et tema i forhold til, hvilke voksne der er omkring barnet, og hvordan de forholder sig til den seksuelt bekymrende adfærd. Det voksne blik på den seksuelt bekymrende adfærd kan have afgørende betydning for, hvilket et samarbejde der kan skabes med en familie eller et netværk. Vi er stødt på omsorgspersoner, som på nogle punkter har et andet syn på den seksuelle udvikling hos børn end den gængse opfattelse af seksualitet i norden. Synet på seksualitet i en nordisk kontekst er præget af en høj grad af ligestilling mellem kønnene, forskelligartede familiemønstre, og en liberal attitude ift. seksualitet hos kvinder og i ungdommen (Kastbom, 2015) I nogle tilfælde har forskelligheden i synet på seksualitet ligget i, at den voksne ikke skelner mellem den infantile og den voksne seksualitet. Det bliver i disse tilfælde svært at skabe et fælles forståelsesgrundlag for, hvorfor børn kan udvikle seksuelt bekymrende adfærd, og derfor også udfordrende at samar- bejde om at mindske barnets seksuelle adfærdsproblemer.” (s. 53)



7. december 2018

Alle imod Lindholm: Politiken nævner omtale i New York Times (skrevet af tidl. Politiken-journalist)

Kampen mod et udrejsecenter på øen Lindholm intensiveres i disse dage. Det er lige på kanten af menneskerettighederne, det bliver alt for dyrt, og naboerne er i øvrigt imod at placere flygtninge på denne her afsides beliggende ‘øde ø’. At det skulle være en øde ø er en sandhed med modifikationer, men sandheden betyder ikke så meget, når der mobiliseres imod den danske udlændingepolitik.

Som Rasmus Jarlov skarpt pointerer, så er medierne gået i selvsving. Visse artikler i udenlandske medier er sågar skrevet af danske journalister, specifikt nævnes Martin Selsøe Sørensen, der indtil fornyligt var korrespondent for Politiken, men nu freelancer for blandt andet New York Times. Politiken kan så berette om udlandets reaktion…

I skrivende stund fortæller de på TV2 News, at beslutningen om et udrejsecenter i Stege bugt kritiseres af FN. Nu mangler vi bare Bashy Quraishy, George Clooney og Pave Frants, så er hele pladen fyldt.

(Politiken, 3. december 2018: … Dansk asyl-ø skaber internationale overskrifter)

“Danske venstreorienterede medier har igen travlt med at henvise til opbakning fra udenlandsk presse imod Danmarks udlændingepolitik. Man skal bare være klar over, at mange af artiklerne i de udenlandske medier er skrevet netop af danske (formentlig venstreorienterede) journalister.

Her har en journalist ved navnet Martin Selsø fået bragt en historie i New York Times. Hvorefter Politiken skriver om, at New York Times har skrevet historien. Det er vist dét, man kalder en cirkulær reference.” (Rasmus Jarlov, 4. december 2018)

(New York Times, 3. december 2018: Denmark Plans to Isolate Unwanted Migrants on a Small Island)



30. november 2018

Cali-skovbrande: Trump twittede sandheden, og blev korrekset af MSM – ‘Neil Young kritiserer Trump’

De californiske skovbrande fandt ikke præcist sted i de områder, som forskerne fremhævede tilbage i januar, men de to New York Times-historier illustrerer ganske fint, hvordan alt Trump siger og gør vinkles negativt. Det er slemt i USA, men værre i et land som Danmark, hvor medierne kun gengiver anti-republikanske mediers dækning på overskrift-niveau. Donald Trumps indledende Twitter-opdatering kan ses her.

This week a group of scientists warned in the journal BioScience that the dead trees could produce wildfires on a scale and of an intensity that California has never seen. Coming in the aftermath of the deadly and destructive fires last year both in wine country and Southern California, the warning is sobering because the scientists say they cannot even calculate the damage the dead-tree fires might cause; it exceeds what their current fire behavior modeling can simulate.” (New York Times, 19. januar 2018)

“As Californians were fleeing the huge wildfires that have left both ends of the state ablaze, President Trump took to Twitter over the weekend, blaming the infernos on forest management and threatening to withhold federal payments from the state. His statements, which drew outrage from local leaders and firefighters, oversimplified the causes of California’s wildfires. (New York Times, 12. november 2018)

(New York Times, 2018: 1 & 2 via Powerline blog, Why we hate the media, chapter 12, 186)

“Trump møder voldsom kritik for kommentar om dødelige skovbrande: Det er ’skammelige angreb'” (Berlingske. 11. november 2018)

“‘Hensynsløst og fornærmende’: Trump beskyldes for at gøre skovbrande til politik” (DR Online, 12. november 2018)

“Brandmænd kritiserer Trump for ’skamløst angreb’ efter dødelige skovbrande” (Politiken, 12. november 2018)

“Trump puster til ilden under de værste brande i Californiens historie” (Information, 12. november 2018)

“‘Californisk løbeild ødelagde mit hjem’: Neil Young kritiserer Trump for håndtering af skovbrande i Californien” (Politiken, 12. november 2018)

“Musikere raser efter Donald Trumps grove udtalelser om Californiens skovbrande” (Gaffa.dk, 12. november 2018)

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


25. november 2018

Odense: 13-årig dreng overfaldet af 10-15 indvandrere – “… smidt ned på jorden og sparket i hovedet”

Rasmus Paludan var aldrig blevet et Youtube-fænomen, hvis ikke danske drenge kunne nikke genkendende til den virkelighed han bramfrit beskriver. “Han forfører vores børn”, skrev Politiken-redaktør Christian Jensen fornyligt i en leder, men der går som bekendt ikke røg uden en brand. Fyns Politi eftersøger en 10-15 mand stor ‘drengegruppe’ med indvandrerbaggrund.

Fra – Sparket i hovedet: 13-årig overfaldet af drengegruppe

En 13-årig dreng blev fredag aften smidt ned på jorden og sparket i hovedet, efter et besøg på McDonald’s i Kongensgade. Han er sammen med en mindre gruppe jævnaldrende, da han forlader restauranten, og udenfor møder de en gruppe på 10 til 15 drenge, der er noget ældre.

– Der er en kort ordveksling, men ikke noget der berettiger det her, siger Anders Furbo Therkelsen, der vagtchef ved Fyns Politi.

Den 13-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på skadestuen…”

Oploadet Kl. 10:51 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


26. oktober 2018

Kronik: “Den naive og oprigtige følsomhed, nærhed, varme… der karakteriserer kunsten i Nordkorea”

Flere elementer i kronikken indikerer, at skribenten politisk befinder sig et sted mellem Ho Chi Minh og Kim Jong-il, men han er relativ anonym online. Han udgiver bøger fra et selvejet forlag på et større landsted i Århus V, og fokuserer på kunst, kultur og mere eksistentielle spørgsmål. Seneste udgivelse skiller sig dog ud – en essay-antologi om ‘anerkendende multikultur’ af amerikanske tænkere, samlet, oversat, redigeret og udgivet af ham selv.
Foruden at være en næsten parodisk apologet for ensrettede Nordkorea, har han tilsyneladende også en dybfølt kærlighed til det multikulturelle samfund. Kronik af Leif Ebbesen i Politiken – Drop fordommene om Nordkorea.

“Når man vurderer en fremmed kultur med de samme målestokke som dem, man benytter, når man ser på sin egen, vil det sjældent give et godt resultat. Således også når man besøger Nordkorea og prøver at give et billede af kunsten og dagliglivet i dette fremmedartede samfund.

Billedet kommer let til at understøtte eksisterende fordomme om en slyngelstat befolket af indoktrinerede og undertrykte skabninger og kunstnere underlagt strenge restriktioner.

Men uden at forsvare forhold, der må støde enhver vesterlænding, kan der også tegnes et andet billede af dette terra incognita – Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea med dens store leder Kim Jong-un, der selv af CIA er betegnet som en rationel aktør med en klar vision og et klart formål med det, han siger og gør. …

Man kan affærdige den nordkoreanske kunst som kitsch i betydningen kunst med lav æstetisk kvalitet og, om man vil, endda som totalitær kitsch. Man kan også vælge at betragte den som statsstyret socialrealisme af værste skuffe og dermed få bestyrket en allerede eksisterende negativ opfattelse af et samfund som tilbagestående også på dette område.

Men uanset kunstopfattelse eller politisk holdning må man erkende, at kunsten har en overordentlig stor betydning/funktion i det koreanske samfund, at kunstnerne er særdeles veluddannede, er meget respekterede og stolte over at tjene deres land og folk med deres talenter og kreativitet. Og især på et område må man anerkende, at den nordkoreanske kunst er unik.

Som det eneste sted i verden skabes stenmalerier/juvelmalerier, hvor malerier fremstilles ved at anvende farvede pulveriserede ædelsten/halvædelsten.

Hverken nordkoreanske kunstnere eller kunstformidlere skjuler, at deres kunst er udtryk for virkeligheden i et land med en konfuciansk socialisme. Men de benægter, at kunsten er underlagt propagandistiske krav formuleret af regimet.

De ser derimod kunsten som en integreret del af en, for vesterlændinge, fremmed, delvis ukendt, delvis mystisk og særdeles kompleks fjernøstlig virkelighed, hvor forholdet mellem kunst og politik gennem århundreder har været afgørende forskelligt fra det, vi kender. …

Den Juche-bevidste kunstner vil skabe en kunst, der kan forstås af masserne, og den nordkoreanske kunstner betragter ikke abstrakt kunst som en værdig udtryksform.

Det indebærer ikke, at maleren ikke kan inkorporere store områder i sine værker ved at kombinere det realistiske maleris virtuositet med charmen i det abstrakte. Den nordkoreanske kunstner har både et imponerende traditionelt repertoire og et indgående kendskab til andre ismer til sin rådighed, når hun/han bevæger sig rundt i virkeligheden. Den naive og oprigtige følsomhed, nærhed, varme og tvetydighed, der karakteriserer kunsten i Nordkorea, kan endelig tolkes som typisk for et samfund, der ikke har oplevet den fremmedgørende, homogeniserende og depersonaliserende virkelighed, hvormed mange vestlige kunstnere og filosoffer ynder at skildre samtidens samfund.

(Nyere nordkoreansk kunst, 2017 – Det multikulturelle samfund – en anerkendende politik, 2018)

Oploadet Kl. 10:08 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. oktober 2018

Islamforskende Jesper Petersen: “.. spørgsmålet, om noget står i Koranen eller ej, (er) ofte irrelevant”

Ph.d.-studerende Jesper Petersen har potentiale til at blive en af de helt store Islam-apologeter. I nedenstående læserbrev afviser han Jaleh Tavakolis blogpost om ‘babysex’ indenfor Islam, og går til angreb på De Konservatives ‘Naziislamisme’-kampagne. Let fortegnet: Islam lader sig ikke definere, og kan derfor ikke kritiseres.

Selvom Islam ikke er en folkekirke ala den danske, eksisterer den naturligvis stadigvæk. Eksempelvis er sharia defineret tekstnært af shafi’i-lovskolen (Umdat al-Salik, Reliance of the Traveller), der er autoriseret af det toneangivende Al-Azhar Universitet. Her kan man læse at drab på børn/børnebørn ikke påkalder straf, at drab på vantro ikke giver ret til blodhævn, at homoseksuelle skal slås ihjel og fremdeles. Det var i øvrigt De Radikale, der krævede at Sherin Khankan tog afstand fra sharia, ikke højrefløjen. Men det er i sidste ende fokusflytteri, for det handler først og fremmest om ‘hudud’, de barbariske straffeformer sanktioneret af… Islam.

En næsten karikeret Islam-apologi sakset fra Politiken – Højrefløjens sludder ødelægger den vigtige debat om islam (kræver login).

“Denne form for argumentation er efterhånden ganske almindelig på den danske højrefløj, som ofte belærer muslimer om ‘den rigtige islam’ med udgangspunkt i deres egne læsninger af Koranen, og hvad de er faldet over på nettet. … En stor del af de seneste årtiers islamdebat er centreret om en række helt grundlæggende misforståelser af terminologi.

Eksempelvis er sharia ikke islamisk lov i moderne forstand, imamer er ikke muslimske præster, og Koranen er ikke muslimernes bibel. Det er problematisk at anskue imamer som religiøse autoriteter på lige fod med danske folkekirkepræster, eftersom der ingen kirke er i islam. Dermed taler imamer ikke med samme autoritet eller på vegne af en kirke ligesom præster.

Ligeledes er spørgsmålet, om noget står i Koranen eller ej, ofte irrelevant, eftersom islam bygger på et meget større tekstgrundlag. …

Den værste misforståelse er dog højrefløjens forståelse af begrebet sharia, som de ofte reducerer til en række barbariske straffemetoder og kvindeundertrykkende praksisser. Sharia er imidlertid et begreb, som udvikledes lang tid før tankerne om de moderne lovsystemer, vi har i dag, og derfor inkluderer sharia også elementer som trosbekendelsen, instruktioner om bøn og meget andet. Set i det lys er det absurd at bede muslimer tage afstand fra sharia i sin helhed. Uden sharia er der ganske enkelt ingen islam. Det er i øvrigt vigtigt at forstå, at sharia ikke er en konkret lovtekst eller filosofi; den er ikke skrevet ned.

Muslimske lærde har forskellige tanker om, hvad sharia er… Sharia afhænger med andre ord af fortolkning. …

Desuden kræver en meningsfuld debat, at islamkritikere sætter sig ordentligt ind i tingene, så vi ikke spilder tiden med meningsløse krav om, at muslimer skal tage afstand fra sharia. Vi skal ligeledes have aflivet myten, at blot fordi Koranen af muslimer anses for at være Guds ord, så kræver teksten ingen fortolkning.

Det er ikke muligt at læse en tekst uden at foretage fortolkning.”

(Al-Azhar Moské og universitet, Cairo, Egypten)



8. oktober 2018

Alexander Sjöberg: Fra venstreradikal punker i Fynske Antifascister til SoMe-redaktør for Politiken…

Hvis man undrer sig over, at højrefløjen systematisk får dårlig presse, så er en del af forklaringen den ideologiske atmosfære blandt journalister. Et godt eksempel er Politikens redaktør for Sociale Medier, en Alexander Sjöberg, der fik den attraktive stilling kort efter han blev færdiguddannet som journalist. Under studietiden har blandt andet været på DR P1 og Dagbladet Information. Det nævnes ikke på Linkedin, men på hans hjemmeside kan man læse, at han også har arbejdet for Vice og Modkraft.

Som DR-praktikant har han blandt andet tage billeder til DR.dk, herunder eksempelvis til en For Frihed-demo, og en demo i regi af Danmarks Nationale Front.

Man bliver ikke en del af Modkraft med mindre man tilhører den yderste venstrefløj, og han har da også været en fremtrædende skikkelse i Odenses venstreradikale miljø. Den 9. marts 2007 var han talsmand for Odense Support, en lokal støttegruppe for Ungdomshuset, som han selv blev en del af. Senere samme år, den 15. september var han talsmand for Fynske Antifascister (FAF), da de holdt en moddemonstration under Dansk Folkepartis landsmøde i Odense Congress Center. FAF er det nærmeste man kommer Antifascistisk Aktion udenfor hovedstaden.

Til demonstrationen imod Dansk Folkeparti deltog blandt andet Lasse Poelmann, en af de mere militante venstreradikale fra Århus. FAF-banneret med teksten ‘Break down fascism’ der blev brugt til demonstrationen viser en frådende Pia Kjærsgaard, samme banner som anvendte i punkbandet MOR. Den er i øvrigt lavet af Andreas Spangsvig, der året efter (sammen med en autonom ven) blev dræbt af en flugtbilist. En tyrker, pudsigt nok.

(Midtfor: Alexander Sjöberg, talsmand for ‘Odense Support’, Ungdomshus-demo, 9. marts 2007)

(Alexander Sjöberg, talsmand for Fynske Antifascister, Anti-DF-demo, 15. september 2007)

(Alex Sjöberg med Andreas Spangsvigs ‘Break down fascism’-banner, 15. september 2007)

“Der var punkere med hanekam og nittejakke; politisk skolede aktivister i sort, som satte politikken først; flippede kreatyper, for hvem kulturen var alfa og omega. Jeg var vel lidt af det hele på en gang, men med tiden blev politikken det vigtigste for mig.” (Alexander Sjöberg, kronik, Dagbladet Information, 28. februar 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper