16. maj 2015

C. Strenger: “Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur.”

Rune Lykkeberg anmelder Carlo Strengers’ Zivilisierte Verachtung (2015), og den lyder interessant, selvom den virker lidt Stjernfelt, ‘3. positionsagtigt’. Fra Politiken.dk – Vred bog: Det er ikke den hvide mands skyld.

“Den store hvide mand er et skældsord. Han er kolonialisme og holocaust. Han er skyldig i racisme, slaveri og kvindeundertrykkelse. Han er symbolet på en modernitet, som undertrykker de andre og asfalterer verden i sit billede. Han er ikke en konkret person, men han er en figur i den vestlige historie. Den store hvide mand er alt det, der er galt med Vesten. Når vi taler om ham, er det vores egen ondskab, vi udpeger.

Den schweiziske filosof Carlo Strenger forklarer i sin nye bog, ‘Zivilisierte Verachtung’ (civiliseret foragt), hvordan vi på den måde lærte at hade vores egen kultur, og hvad det betyder for os i dag. Hans bog er en pamflet, og hans tese er enkel:

Den sunde vestlige tradition for selvkritik er blevet til en usund kultur for enten nationalistisk selvhævdelse eller systematisk selvhad. Enten hævder vi i dag vores egen kultur som overlegen – eller også undskylder vi den som undertrykkende.

Ingen af delene fungerer ifølge Strenger, når islamister truer tegnere eller skyder satirikere. Vi er blevet ude af stand til at forsvare vores egen kultur i harmoni med vores egne principper. Nationalisterne siger, at vi er bedre end andre, og det strider mod vores idé om, at alle i princippet er lige. Og de politisk korrekte venstreorienterede har erstattet kritikken af autoriteter med had til sig selv, erklærer Strenger.

[...]

Strenger påpeger, at modstanden mod Vesten blev fællesnævneren for de næste årtiers kulturkritik. … For marxisterne var det klart, at kapitalismen var et udbytningssystem, og forbrugskulturen førte til bevidstløs massementalitet. Mange af dem hyldede i stedet de kommunistiske regimer i Øst som alternativ til det onde Vesten. Efter kritikken af kapitalismen kom avancerede postmoderne teorier om den store fortællings undergang og det grimme fænomen ‘fallogocentrisme’. Ordet er en sammentrækning af fallos og logos, det mandlige kønslem og rationaliteten.

Endelig kom de såkaldte cultural studies og de postkoloniale studier, som blotlagde Vestens manglende anerkendelse af andre kulturer og igen kaldte til kamp mod ‘den store hvide mand’. … Generation efter generation af unge humanister har på den måde siddet på vestlige universiteter og lært, at den vestlige videnskab var undertrykkende, og at det vestlige menneske er en undertrykker.

Oplysningens princip er, at man kan og skal kritisere alle. Mens den politiske korrektheds princip er, at alle skal respekteres. Som Strenger anfører:

‘Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur. Troen på, at den politiske korrekthed sikrer harmoni mellem forskellige livsformer, er blevet afsløret som en illusion’.

Hvis man altid antager som udgangspunkt, at Vesten er de magtfulde skyldige, og at de andre er de magtesløse uskyldige, kan man ikke kritisere andre end sig selv. Det giver et praktisk problem, men også et politisk problem, fordi man tager myndigheden fra andre mennesker, hvis man ikke tilstår dem ansvaret for deres egne handlinger. … Det næste er, at politisk korrekthed bliver grotesk, hvis den bortforklarer andres vold og terrorisme med de ting, vi selv har gjort forkert.”

Oploadet Kl. 13:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


7. maj 2015

Ingen motivanalyser af venstreradikale Charlie Hebdo, der i 1996 forsøgte at få opløst Front National

Hvor angrebet på Charlie Hebdo gav tværpolitisk støtte til bladet og dets tegnere, så har reaktionen været helt anderledes efter søndagens terrorangreb på en Muhammed-udstilling i Texas. Pamela Geller er for medierne en hadsk højreorienteret kvinde (ikke en agtværdig kommunist som Stéphane ‘Charb’ Charbonnier), og de to terrorangreb er derfor ikke sammenlignelige. Fra Politiken – Hebdo-journalister afviser sammenligning med tegnekonkurrence.

“Man kan ikke sammenligne en karaktur-tegning på forsiden af Charlie Hebdo med den tegnekonkurrence, den antiislamistiske organisation American Freedom Defense Initiative stod bag i Texas. … Det siger to Hebdo-journalister i programmet Charlie Rose på den amerikanske tv-station PBS.

‘Vi organiserer ingen konkurrence. Vi gør blot vores arbejde. Vi kommenterer nyhederne. Når Muhammed dukker op i nyhederne, tegner vi Muhammed. Men er han ikke i nyhederne, tegner vi ham ikke’, siger satiremagasinets redaktør Gérard Biard i PBS-programmet. …

Der er absolut ingen sammenligning. Du har en form for antiislamistisk bevægelse, der kæmper mod islamisering af USA. Problemet omkring Charlie Hebdo er slet ikke det samme’, siger Jean-Baptiste Thoret, der er filmanmelder på Charlie Hebdo…”

(Charlie Hebdo anno 1996: “What to do about the National Front? Outlaw it!”; Those Who can see)

Hvor alt relateret til Pamela Geller ses i en snæver ideologisk optik, så forblev venstreradikale Charlie Hebdo derimod renere end ren i relation til ytringsfriheden. Ingen medier husker tilsyneladende, at Charlie Hebdo under to år før attentatet (foranlediget af et mislykket overfald på en højreorienteret), krævede opløsning af Front National. Noget selvsamme magasin lavede en underskriftindsamling for tilbage i 1996.

Herunder lidt af ordlyden citeret fra GalliaWatch.

“The Front National is in blatant contradiction with at least five articles of the Declaration of the Rights of Man and of the Citizen, which constitute the preamble to the Constitution of the French people.

Article 1: ‘Men are born and remain free and equal in rights.”

The concept of ‘national preference’ which is a desire to establish an apartheid, is in total contradiction with the first sentence of our Constitution.

[...]

The ‘beurs’ (i.e., North Africans) often mentioned by the FN (…) are French citizens. Once again, the discriminatory concept of ‘national preference’ is in total contradiction with our constitutional principles.

Article 7: ‘Those who procure, expedite, execute or cause arbitrary orders to be executed, ought to be punished.’

What else is there in the FN’s program but the solicitation and the execution of arbitrary orders? Either you believe that racism is founded on the observation of a real inequality among the races, and you accept it, or you believe that it is an arbitrary opinion from which proceed arbitrary orders and you fight it.

WE ASK YOU TO DISSOLVE THE FRONT NATIONAL, THIS LEAGUE WHOSE POLITICAL AIM IS TO BRING ABOUT THE END OF THE REPUBLIC.”

Oploadet Kl. 06:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. april 2015

Venstreradikale angreb som planlagt islamkritiske For frihed, der demonstrerede med ‘Mod vold’-plakat

I Sverige er der de senere år sket en forbrødring mellem Antifascistisk Aktion og Revolutionära Fronten, og da Revolutionær Antifascister etablerede sig i Danmark, var et tydeligvis med accept fra den danske udgave af Antifascistisk Aktion (AFA). Formødet blev afholdt i AFA-kollektivet Bumzen, og AFA havde sågar givet gruppen lov til at bruge deres Projekt Antifa-Twitter-profil.

Gruppen lagde ikke skjul på at formålet var at stoppe For frihed fysisk. Hvis det lykkedes islamkritiske For frihed at komme ind på Axeltorv, skulle de blokeres for adgang til Vesterbrogade. Alternativt, overfaldes hvorend det ville være muligt.

“Skulle det lykkes Pegida at komme ud at gå, så vær aktive og kreative i området og søg mod deres rute.” (Revolutionære Antifascister på Facebook, 27. april 2015)

(‘Revolutionære Antifascister’ på Facebook, 27. april 2015)

Scenen var sat for det helt store. Ved Palads angreb sortklædte venstreradikale, og flere blev anholdt, få meter fra demonstrationens plakater med budskaber såsom ‘For Frihed’, ‘Mod vold og racisme’ og ‘Ja til ligestilling’. Politiets indgriben gjorde det svært at angribe fysisk, men næsten pralende kan man læse på Twitter, at det lykkedes selverklærede antifascister at tildele kendt nationalist en ‘blodnæse’ ved en S-tog station.

Medierne holdt den vanlige lave standard. Ritzaus Bureau satte vinklen, og således kan medierne næste gang skrive at der tidligere har været ballade når anti-muslimerne marcherer i flok. Eksempler…

“Syv personer anholdt under Pegida-demonstration” (BT, 27. april 2015)

“Syv anholdt ved anti-islamistisk demonstration” (Ekstra Bladet, 27. april 2015)

“Otte personer anholdt under Pegida-demonstration” (TV2 Nyhederne, 27. april 2015)

“Otte anholdt under Pegida-demonstration i København” (Politiken, 27. april 2015)

“Flere anholdt under uroligheder ved Pegida-demonstration” (Local Eyes, 27. april 2015)

Et medlem af Konservativ Ungdom var tilstede under det indledende angreb, og blev chokeret over den yderste venstrefløjs ageren. Videoen kan ses i fuld længde her. Herunder en række screencaps.

(Fløjtende venstreradikal forsøger at forstyrre For friheds demonstration)

(Venstreradikale forsøger at stjæle For frihed-banner, politiet griber ind, enkelte anholdes, flere befries)

(Groggy venstreradikal, der netop har fået slag med politiknippel)

(Venstreradikal provokerer politibetjent, uden held)

Researchkollektivet Redox & Co. var naturligvis også tilstede, herunder Simon Bünger Paulsen og Rasmus Preston, der så sent som sidste mandag var på gaden for at fotografere tilhørere til den organisatoriske forgænger Pegida DK. Billeder sakset fra nettet.



23. marts 2015

Politikens virkelighedsfjerne illustration: Kebab-grill med politibeskyttelse

Jeg har tidligere blogget om den famøse artikel, så her blot en detalje fra Politikens virkelighedsfjerne illustration: Kebab-grill med politibeskyttelse.

(Udsnit af illustration ved Mikkel Sommer; Politiken, 15. marts 2015, Kultur, s. 7)

“Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?”

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


22. marts 2015

Syrien-jihadists mor ‘tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim': “Islam kom som kaldet…”

Politiken giver apologien fuld skrue i de her dage, og ‘hele Danmarks Radio’ kobler sig på efter bedste evne. Historien om Lukas Dam er tragisk, men formuleret lidt kantet, så er det bedre han dør end dræber. Fra artiklen, der i lighed med seneste omgang HUT-apologi er skrevet af Jakob Sheikh – ‘Dér var han, min skatterfis, udråbt til martyr’.

“… at Lukas Dam fra Sydhavnen skulle ende sine dage som en af dem, i kamp for Islamisk Stat, havde de færreste set komme.

Han voksede op som et forsigtigt væsen, der kæmpede med at få sit verdensbillede til at passe med omgivelsernes. Lukas var diagnosticeret med Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelse, og det gjorde hverdagen i klasselokalet på Ellebjerg Skole kompliceret. Indvendig råbte tankerne i munden på hinanden.

… selv om Lukas med en tidligere klassekammerats ord havde ‘et hjerte af guld’, tog rodløsheden med tiden fast bolig i en dreng, der magtede meget, men kunne miste grebet om endnu mere. Flere gange stak han af, han følte sig svigtet af skolen, blev svær at styre og kom ud i småkriminalitet. Det fremgår af personlige sagsakter, Politiken har set.

… en mislykket anbringelse og et senere ophold på Nexus, en institution for kriminalitetstruede unge, gjorde ikke det indvendige tordenvejr mildere, tværtimod. Ikke desto mindre var det her, omkring 15-års-alderen, at Lukas for første gang fandt sig en gruppe venner, der ifølge familien tog sig kærligt og beskyttende af hans følsomme væsen. Det betød to ting: Lukas valgte kriminaliteten fra. Og Lukas valgte islam til. …

Troen på Gud kom som sendt fra himlen. Hvor fundamentet for dagligdagen på grund af Lukas’ autisme hidtil havde været som kviksand, gav den nyfundne religion faste rammer. 5 daglige bønner og håndfaste svar på alskens spørgsmål gjorde islam tryg og let at forholde sig til.

Karolina tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim; det var rart at se, hvordan islam fik ham til at samle sig, tage sig en uddannelse som fitnessinstruktør og lægge kriminaliteten på hylden.

»Da Lukas sprang ud som muslim, var han midt i sit livs sværeste periode. Islam kom som kaldet, og han begyndte at få en ro, som han aldrig havde haft før. Han fandt et ståsted i sit liv, og det var fantastisk at opleve, hvordan han fik appetit på nye mennesker og på livet«, husker Karolina Dam.”

(Jihadisten Lukas Dam, Syrien, december 2014; Syrienblog)

Mere i en næsten identisk artikel på DR Online – Mor til IS-kriger står frem: Myndighederne gør ikke nok.

“Lukas Dam led af Aspergers syndrom og havde problemer med at finde sig til rette i livet. Først da han som teenager konverterede til islam, fandt han et godt sted at være sig selv. I begyndelsen var Karolina Dam lykkelig for, at sønnen havde fundet sit kald.

- Det kom bare som kys fra himlen, siger hun.

Men som tiden går, bliver Lukas Dam mere og mere fanastisk i sin tilgang til islam. Han begynder at trække sig væk fra sin familie, vil ikke være i lokalet, hvis der bliver serveret svinekød, forsøger at overbevise sin mor om, at hun skal konvertere. Til sidst forlader han Danmark og rejser mod Syrien uden at sige farvel. For Karolina Dam er det vigtigt at understrege, at det ikke er islam, der er skyld i hendes søns skæbne.

– Vi skal kunne skelne mellem islam og en sekt (Islamisk Stat, red.), der manipulerer med islam. At muslimer ikke er terrorister, siger hun.”

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


21. marts 2015

Set i Politiken: Palæstinensere mente Muhammedtegningerne indikerede at ‘holocaust var undervejs’

Islamismen er en global ideologi, men skal der findes en særlig national forklaring, så må fokus rettes mod integrationslobbyen der har bildt tilrejsende muslimer ind, at Danmark er et kulturelt tomrum hvor alt er til forhandling bortset fra Islam. Apologien for Omar Hussein nåede nye højder i onsdagens Politiken, hvor antropolog Anja Kublitz gengiver absurditeter fra herboende palæstinensere, forklarer jødehad med sociale problemer, og drømmer sig tilbage til de glade 90’ere, da flygtninge blot støttede venstreorienterede terrororganisationer.

Fra Politiken – Uvelkommen i sit eget land.

“Heller ikke september 2005 var nogen drømmemåned for palæstinensiske flygtninge i Danmark. Den ene dag kunne de læse i avisen, at Dansk Folkepartis mavedanser Louise Frevert satte lighedstegn mellem muslimer og kræftceller. Den anden dag stod Brian Mikkelsen, kulturministeren, på talerstolen ved de konservatives landsmøde og kaldte den muslimske kultur for middelalderlig. Og netop som ramadanen, muslimernes højtid, var begyndt, trykte Jyllands-Posten en masse tegninger, som latterliggjorde deres profet.

Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?

‘De følte, at det danske samfund var efter dem på alle mulige måder – og nu også efter deres religion. Mange af de samtaler, jeg havde med dem, tog udgangspunkt i den her ‘så tag dog hjem’-stemning, der var omkring dem. De følte, at de var nødt til at flygte, men de vidste ikke hvorhen. De har jo ikke noget land. Og de havde heller ikke ressourcerne. Nogle af dem af har knap nok ressourcerne til at komme til en anden by’, siger Anja Kublitz. …

Den dårlige nyhed er, at september 2005 ikke var noget lavpunkt. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere er for en stor dels vedkommende præget af voldsommere sociale problemer end for ti år siden. Et åbenlyst symptom på tilstanden er Omar el-Hussein…

‘Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor han greb til våben, men vi kan fortælle, at der er rigtig mange, der er vrede på det danske samfund og føler sig udelukket af det. Der er Omar ikke exceptionel overhovedet, selv om det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, han var’, siger Anja Kublitz. …

‘Hvis du har den hudfarve, den alder, det køn og bor i det område, er der er en stor risiko for at blive tilbageholdt. De unge drenge er i perioder blevet kropsvisiteret dagligt. Det er et meget uheldigt møde med den danske stat. Hvis man er en pubertetsdreng, der ikke føler sig helt tilpas i sin egen krop, er det ikke så sjovt at blive stoppet af politiet og bedt om at tage bukserne af i det offentlige rum’, siger Anja Kublitz. …

De unge føler ikke, at forældrene forstår deres afmagt over for den diskrimination, de føler, at de bliver udsat for.

(Se evt. Omar Abdel Hamid el-Hussein, danskfødt palæstinenser – ‘… han hadede jøder’)

Op gennem 1990’erne kommer der større fokus på muslimsk kultur i Danmark. … Og, jovist, palæstinenserne var muslimer, men deres identitet var mere præget af, hvilken fraktion af PLO (Palæstinensernes Befrielsesfront) de tilhørte i flygtningelejrene. Og det var alt fra marxistist-leninister til sekulære socialistiske partier.

Nu er der en ny terrorpakke på vej. Er folk i miljøet vrede på Omar?

‘Der er flere, der ikke mener, at de to drab er Omars skyld, men derimod at det er tegningesagens skyld. …’.”



18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



16. marts 2015

‘9. april’, ikke 1. april: Som en konsekvens af islamistisk terror afvæbner folketinget Hjemmeværnet…

“Churchill er en farlig mand”, noterede Politiken i en ledende artikel et par uger inde i besættelsen. Her godt 75 år efter er parolen “Fri os for heltedåd” (papir, s. 1), og på sin vis er det irrelevant om avisens nuværende chefredaktør Bo Lidegaard drives af mangel på civilcourage eller dybfølt had til det bestående. Morten Uhrskov kommenterer den nationale retræte med et grotesk eksempel på DKsamling.dk – Hjemmeværnet.

“Det danske hjemmeværn blev som bekendt oprettet under slagordet ‘aldrig mere en 9. april’. Ydmygelsen den 9. april 1940, da Tyskland næsten uden kamp underlagde sig alt dansk territorium… måtte ikke kunne ske igen, i hvert fald ikke uden alvorlig modstand fra dansk side. …

En indlysende ting i den forbindelse har været, at hjemmeværnsfolk har haft våbentilladelse. Det er næsten flovt at måtte skrive det aldeles indlysende: Uden våbentilladelse kan Hjemmeværnets folk ikke være hjemmeværn. Den enkelte mand og kvinde i Hjemmeværnet må til enhver tid kunne bevæbne sig til fædrelandets forsvar. Det følger også logisk af det forhold, at Hjemmeværnet er en integreret del af det danske forsvar.

Alle disse ord kunne være sparet, hvis ikke den nuværende regering, støttet af et flertal i Folketinget, havde besluttet sig for at afvæbne Hjemmeværnet, en uhørt handling. Baggrunden er terrorangrebet i København, hvor forbryderen anvendte et våben, der stammede fra Hjemmeværnet.

Vi lader begrundelsen stå et øjeblik. Danmark blev angrebet den 14. og 15. februar 2015 af en terrorist, og politikerne beslutter derpå, at det værn, som kan sættes ind ved siden af politiet og militæret, skal uskadeliggøres ved at aflevere bundstykkerne til deres våben, så de ikke længere kan anvendes.

Uhyrligheden er til at få øje på. På det mentale plan fortæller regeringens beslutning ikke så lidt om, hvor ilde det for nærværende står til med Danmark og med viljen til at forsvare sig. … Reelt vil de ikke længere deres lands bedste, men forsøger i stedet at gyde olie på vandene ved at amputere det selvsamme forsvar, hvorpå deres eksistens i sidste ende består.”

(Scene fra 9. april, trailer, 2015; Youtube)

Oploadet Kl. 12:46 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


1. marts 2015

Islamforsker om Islam-apologi i Politiken: Koranen citeres udenfor kontekst, har ‘en mørkere bagside’

Læserbrevet giver ikke noget nyt, men det er vel noget nær første gang i ti år en islamforsker frivilligt bidrager til den løbende debat uden at tage parti for Islam. Professor Thomas Hoffmann i selveste Politiken – Tarek Husseins forsvar for Islam er svagt.

“Inden for religionsforskningen opererer man med et begreb, der hedder apologetik. Det er den særlige teologiske disciplin, der giver sig af med at forsvare en bestemt religion over for dens kritikere. Når Politikens faste debattør Tarek Hussein i en kommentar (20.2.) melder ud, at drab på civile ikke er en del af islam, men i stedet en stor synd, er der tale om et stykke gedigent islamisk apologetik.

Man kan selvfølgelig kun anprise, at Hussein fordømmer drab i islams navn, men hans argumenter herfor er så forbløffende svage, at det tenderer misinformation. Det hele hviler på Husseins meget lemfældige referencer til Koranen. Vi får at vide, at i Koranen kaldes det at slå et menneske ihjel for at være ensbetydende med at dræbe hele menneskeheden.

Det vers, der her henvises til, men ikke citeres, er utrolig populært for tiden. Det kører i heavy-rotation på de sociale medier blandt folk, som vil bevise, at islam ikke kan have noget med dødelig terror at gøre. Problemet er bare, at verset næsten altid citeres i amputeret format…

For det første er det altså ikke et påbud for muslimerne, men et påbud for jøderne… Har de smukke vers måske en mørkere bagside? Lad os derfor tage det efterfølgende vers, som ikke længere omhandler jøderne, men er Guds tiltale til muslimerne, 5:33:

‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. …’.

(Tarek Hussein i Politiken, 19. februar 2015: Er drab på civile en del af islam?)

Oploadet Kl. 02:02 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


23. februar 2015

Fem gange backlash: Ikke-anmeldte tvivlsomme hændelser, Facebook-rygter og en seddel i postkassen

De senere dage har medierne bragt en del historier om overfald på herboende muslimer. Det ville være mærkeligt, hvis intet fandt sted, men som sædvanlig er det 2. og 3. håndsberetninger fra islamiske Facebook-grupper. Med baggrund i en artikel fra Dagbladet Arbejderen, bragte DR Online fredag historien: Danske muslimer melder om hadske overgreb efter terror. Eksemplerne gengives ikke, men Islamisk Trossamfund og Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination bekræfter tendensen.

Tidligere på ugen kunne fire muslimske organisationer ikke give Radio24syv et eneste eksempel. Fredag, en lille uge efter terrorangrebet havde Københavns Politiet “ikke modtaget nogen anmeldelser” overhovedet.

Jeg har samlet fem historier der nåede medierne.

1) DR gengav ikke Arbejderens to eksempler, og det forstår man godt. Den første historie er noget en person har hørt, og havde avisen gengivet hele opdateringen, så ville læsere nok have undret sig over at kvinden løb grædende hjem med ‘ar’ på halsen efter kvælertag.

“I morges blev en af mine nære overfaldet af en mand, som råbte ‘Fuck dig’ og tog kvælertag på hende og slog hende i bussen, til hun væltede”, skrev Sara Tawfik på sin Facebook-profil mandag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

(Sara Tawfik på Facebook, 16. februar 2015)

2) Det andet eksempel i Arbejderen, der angiveligt fandt sted i tirsdags, er ligeledes rygtebaseret, og ligner en omvendt udgave af mandagens ‘Højgravid kvinde udsat for gaderøveri‘, der ifølge politiet blev begået af fire yngre mænd – ‘mellemøstlig af udseende’.

“I dag på en parkering ved Daells bolighus blev en muslimsk højgravid kvinde skubbet og spyttet på af en dansk mand. Skubbet så hun måtte rive fat i sidespejlet for ikke at falde på maven… sin HØJGRAVIDE mave!”, skrev Kamilla Tønder på Facebook tirsdag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

3) Metroxpress bragte fredag historien om irakiske Aooa Alomari der ifølge eget udsagn er blevet overfaldet to gange den senere uge, og tilfældigvis har telefonnummeret til en et (salafistisk) vagtkorps, så hun slap for at ringe til politiet. Hun går ikke med tørklæde, men tør ikke gå udenfor i disse dage. Lidet sandsynligt.

“- På vej op ad trappen kommer der en dansk mand bagfra og hiver i min jakke, så jeg falder hele vejen ned og begynder at græde. Der stod en anden mand øverst på trappen, fortælle Aooa Alomari, der har irakiske forældre, men er født og opvokset i Danmark. … Det er ikke den eneste episode, Aooa Alomari har oplevet efter weekendens terrorangreb. Hun er blevet overfaldet verbalt og så også sin veninden blive spyttet i hovedet.

– Jeg tør ikke gå uden for en dør uden at have nogle med…”

4) Fredag bragte Ekstra Bladet et interview med irakiske Mariam Latif. Hun er ifølge sin Facebook-profil ved at skrive en opgave om racisme mod muslimer, og har en klassisk islamistisk offer/skurk-opfattelse.

“Alligevel blev hun udsat for chikane, da hun en mandag eftermiddag blev verbalt overfaldet af en ældre dame i Husum:

– Hun sagde højt tørklæde-svin. Skrid ud af landet. Det var enormt ubehageligt. Hun stoppede først, da en anden dansk mand kom ind og blandede sig.”

(Mariam Latif på Facebook, 15. februar 2015)

5) Eneste historie hvori der foreligger noget håndfast er BT-historien om en pakistansk kantinedame, der fik en racistisk besked i sin postkasse. Den virker i det store og hele troværdig, på trods af stavefejlene, der ikke kun findes i indvandrermiljøer.

“Der ventede den 46-årige pakistanske kantinedame en frygtelig forskrækkelse, da hun onsdag aften åbnede sin postkasse. I postkassen lå et truende brev med teksten: ‘Forsvind ud af DANMARK i svin’. …

‘Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at brevet var skrevet på dårligt dansk med en masse fejl, og der manglede punktummer. …’ fortæller kantinedamen til bt.dk.”

(Set på Facebook, 15. februar 2015)

Med tanke på hvordan racismekortet anvendes i flæng, når muslimer føler sig krænket på sin tro, så skal uvildige vidner stå frem eller anden dokumentation på bordet før jeg godtager de mange historier. Da Özlem Cekic antydede racistisk chikane i en biograf sidste år, havde andre i hendes umiddelbare nærhed en væsensforskellig udlægning. Backlash-historien efter Charlie Hebdo, viste sig at være frit opdigtet. En fjer bliver nemt til fem høns, og der er ingen sans for proportioner i de her miljøer. Et tilfældigt eksempel.

(Set på Facebook, 19. februar 2015)

Under et døgn efter Dan Uzan var likvideret foran moskéen kunne Politiken fortælle, at herboende muslimer var bekymrede over hvorvidt ‘danskerne’ nu ‘smiler tilbage’. Kombinerer man dette med politiets opfordring til at melde ‘oplevede mishagsytringer’, hjemmesider oprettet til formålet, og det faktum at Politiken, Radio24syv, DR Nyheder mfl. opsøger ‘mørketal’ i islamistiske Facebook-grupper, så skal der nok dukke noget op. Den første der kan dokumentere et overfald, får formentligt sit eget talkshow.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper