22. januar 2015

Jalving: “Den kreative klasses latente selvhad, manifeste selvgodhed og deraf afledte handlingsiver…”

God kommentar i Jyllands-Posten af den altid velskrivende Mikael Jalving – Fra international profilskole til Zoologisk Have.

“Dagbladet Politikens debatredaktør Per Michael Jespersen har fået en fiks idé.

Han vil øjensynligt skabe en ‘mobil skole’ ved at tvangsfjerne børn fra bedre stillede kvarterer som f.eks. Østerbro til det berygtede Nørrebro i København. Han kalder det ‘udvekslingsaftaler’ mellem landets folkeskoler. ‘Privilegerede’ skoler skal i fremtiden huse de ‘ikke-privilegeredes’ børn tre måneder om året, sådan at halvdelen af 7.a på den ene skole byttes ud med halvdeles af 7.b på den anden skole. …

For den privilegerede debatredaktør, hvis egne børn naturligvis har gået på en ‘international profilskole’ på den rigtige side af Tagensvej (der skiller Østerbro fra Nørrebro), er andres børn legoklodser, man bare kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.

De véd jo ikke bedre, de små stakler, og ‘de ville have godt af at bytte skoler og lærere’, som det proklameres fra Rådhuspladsen.

Det afgørende for denne elskværdige og respekterede mand er hans udprægede sans for skønheden i hans egen sociale ingeniørkunst, der er som taget ud af Myrdalernes Sverige eller Ulbrichternes DDR. Han ser tydeligvis sig selv som en af de Gode, idet hans motiver er ædle. …

Man kan godt vælge at grine ad typer som Per Michael Jespersen. Men i så fald skal man huske på, at hans art af sociale farisæere er i fuld gang med at tvangssmadre Danmark, om ikke nu, så i morgen. Deres tant og fjas udspringer af en efterhånden dybt rodfæstet (selv)godhed, der er gået hen og blevet en fuldfed tradition i efterkrigstidens socialdemokratisk-multikulturelle Danmark.

At redaktørens forslag til skabelse af den debile skole med sikkerhed vil slå undervisningen og den faglige progression i stykker begge steder, bekymrer selvsagt ikke manden. … Den kreative klasses latente selvhad, manifeste selvgodhed og deraf afledte handlingsiver vil hver evig eneste gang skabe større forvirring i den sociale virkelighed end hidtil og i endnu større omfang end tidligere gøre børnene til objekter i det allerede overgjorte multikulturelle-terapeutiske eksperiment, vi trækkes med dag ud og dag ind.

Følgelig: mere Cirkus Godhed, mere halalrigtig ingeniørkunst, flere taxaregninger, mere dårlig samvittighed, flere sociale projekter, smukkere hensigter, finere programerklæringer, flere love, mere bureaukrati og en stadig mere faglig slaphed – lige indtil folkeskolen er tømt for ‘privilegerede’ elever – og privatskolen er blevet den nye folkeskole.”

Oploadet Kl. 05:36 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


16. januar 2015

‘Islam på dansk’ om brutal hadforbrydelse mod tørklædemuslim: “… så skete der det jeg frygtede mest”

Med sjældent god timing, lykkedes det kort før nytår Islamisk Trossamfundmedierne til at gengive foreningens postulat om, at der i Danmark – i lighed med Eskilstuna (der efterforskes som en ulykke, Kim), begås “brandattentater på moskeer i Danmark”. “Politiet er ikke altid blevet inddraget”, lød det dog efterfølgende mere generelt om hærværk på Wakf.com, blandt andet gengivet i Radioavisen.

Sandsynligheden for at der er blevet begået et brandattentat mod en dansk moské uden det har nået medierne er tilnærmet nul. Seneste brandattentat var mig bekendt de primitive serieattentater anno 2006, der viste sig at have en 56-årig herboende iraner som ophavsmand.

Tidligere i dag kunne Facebook-gruppen Islam på dansk, fortælle at det de ‘frygtede mest’ nu var sket. Tre unge i en rød Peugeot havde truet en muslimsk kvinde med kniv ved Bispebjerg Sygehus, og slået hende med knytnæve i ansigtet. Under overfaldet rev de hendes tørklæde af, og kaldte hende for ‘fucking Allah elsker’.

(Rekonstruktion)

Historien var spækket med detaljer, og det tog kun et par timer før Politikens Morten Skjoldager kommenterede: “Da jeg slå opslaget tidligere i dag, skrev jeg til flere, om de kunne skaffe kontakt til ofrene.”. Politiken var på sporet, men det viste sig at profilen var falsk, og intet i opdateringen lod sig bekræfte. Efterfølgende måtte Islam på dansk slette opdateringen, og dementere: “Det virker imidlertid til ikke være sandt.” Selvom historien var ‘opdigtet’, så var danske muslimer stadig ofre, for som det komisk afrundes: “Det sørgelige er dog at medierne ikke dækker disse uhyrligheder…” Eller oversat til dansk: Anvender almindelige journalistisk metode på vandrehistorierne.

“‘Wallahi det er for sindssygt! Læs her hvad en bror skriver! “Salaam aleikum wr wb kære brødre og søstre , så skete der det jeg frygtede mest .

Min kone hentede vores søn i mjølnerparken kl 20.40 på vejen hjem ved Bispebjerg hospital kørte der 3 unge i en rød Peugeot uden nummerplader… peugeoten kører op foran hende og afspærrer vejen… de stiger ud og min kone låser hurtigt dørene… imens min søn græder og skriger prøver de at hive min kone ud af bilen… de kalder min kone for fucking Allah elsker og giver hende en knytnæve i hovedet… da jeg kommer dertil er de forsvundet men min kone sidder grædende og prøver ihærdigt at dække sit hår med tørklædet som de har prøvet at Hive af hende .

På hospitalet har hun flækket øjenbrynet efter slaget , sygeplejersken fjernede 3 nåle som sad i hendes hovedbund efter de hev hendes hijab af samt et sår fra en kniv der er blevet holdt mod hendes strube hvor personen havde sagt vær glad for dit barn er med ellers var du færdig. … (Politiet er blevet informeret, men vi kender alle det ‘utrolige hårde arbejde ‘de ligger i sådan nogen sager)'” (Islam på dansk på Facebook, 16. januar 2015; via Den Frie)

[...]

“La hawla wala quwwata illa billah. Vi delte tidligere en besked , der skulle være bekræftet gennem en anden søster. Det virker imidlertid til ikke være sandt. Vi beder Allah om tilgivelse, og beder Allah retlede de personer der synes det er fedt at opdigte tragiske hændelser. Dette skal dog ikke aflede opmærksomheden fra de mange privat beretninger og vidnes beretninger fra søstre der bliver spyttet på, hånet , slået på og har fået hevet deres tørklæde af, senest på Nørreport station.

Det sørgelige er dog at medierne ikke dækker disse uhyrligheder og istedet blot ser deres trit til at dække noget som har med muslimerne på anklagebænken” (Islam på dansk på Facebook, 16. januar 2015)

Oploadet Kl. 16:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


8. januar 2015

Dagen derpå: Modige Charlie Hebdo, hykleriske Politiken, duknakkede Jyllands-Posten og Zenia Stampe

‘Je suis Charlie’, ‘Vi er Charlie’ noterer Politiken i dag i en leder, dagen efter chefredaktør Bo Lidegaard pointerede at angrebet på Charlie Hebdo var et “et attentat på os alle”. Det må være svært at holde masken, for som de fleste vil vide så har Politiken gjort hvad de kunne for ikke at rage uklar med det åbne samfunds fjender.

Avisen udskammede Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet som ‘islamofobe’ alarmister, senere fik statsminister Anders Fogh Rasmussen kniven for ikke at gå i dialog med islamiske repræsentanter – en dialog Politiken selv tog, kulminerende med en offentlig undskyld til ‘profetens efterkommere’. Mere patetisk bliver det ikke.

“Politiken har indgået forlig med profeten Muhammeds efterfølgere, og undskylder for de krænkelser, tegningerne har forårsaget.” (Politiken, 2010)

“Når aktivister har brug for en grund til at retfærdiggøre deres vold, finder de den altid. … Det lyder sikkert højtravende, men jeg foretrækker at dø stående frem for at leve på knæ.” (Stéphane ‘Charb’ Charbonnier, myrdet fransk tegner, Tel Quel, 2012)

Jyllands-Posten valgte ikke at trykke Hebdo-tegninger i sympati, og i lighed med Politikens linje gør chefredaktør Jørn Mikkelsen en dyd ud af nødvendigheden. Det er næsten det værste. Man kan acceptere begrundet frygt, ikke vattede efterrationaliseringer. Frygtbaseret selvcensur er ikke ‘nødvendig omtale’.

“Udøver Jyllands-Posten selvcensur af hensyn til egen sikkerhed?

Nej, vi praktiserer en nødvendig omtanke. Jyllands-Posten står i en helt særlig situation. Der gælder en særlig virkelighed for netop os. Vi er nødt til at udvise ekstra agtpågivenhed. Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu. Den samme debat kører på nu 10. år, for eller imod tegninger med mere. Vi skal videre.” (Jyllands-Posten, 8. januar 2015)

(Jyllands-Posten om ‘det religiøse vanvid’, 8. januar 2015)

Lest we forget: Zenia Stampes reaktion på mordforsøget på Lars Hedegaard, 21. februar 2013.

Der er ikke en særlig islamisk trussel mod ytringsfriheden … hvori består den særlige islamiske trussel mod ytringsfriheden egentlig? Jeg benægter ikke, at Lars Hedegaard, Pia Kjærsgaard og andre islamkritikere har været udsat for trusler og nu også attentatforsøg. Men det er de jo langt fra de eneste offentlige meningsdannere, der har. … det er det syge sind og den voldelige krop, der er truslen. Det er også den, der er truslen mod Hedegaard. Det er ikke islam.

Det er muligt, at Lars Hedegaard i sit inderste godt ved det, og bare udnytter ‘tosserne’ i sin personlige spin-krig mod islam. … når vi andre oplever trusler og tænker: Det er ‘bare’ en tosse…, som har set sig sur på mig og mine holdninger, så ser Hedegaard truslen som repræsentant for en organiseret ond kraft og sig selv som ytringsfrihedens menneskelige skikkelse. Men begge dele er forkert.

Truslen er ikke islam, lige så lidt som det er racisme eller mandschauvinisme… den truede er ikke ytringsfriheden, men derimod Lars Hedegaard.

… ytringsfrihed er en negativ frihedsrettighed, hvilket de liberale arrangører af dagens debatmøde burde vide. Det er retten til at ytre sig, uden at staten blander sig. Det er derimod ikke en statsgaranti for at kunne ytre sig risikofrit.

Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


6. januar 2015

Sverige: Højreradikal moské-attentat viste sig at være en ‘en olycka’ – Intet nyt fra Grækenland…

“Moskébranden i Eskilstuna var en olycka.”, noterer SVT tørt, et par uger efter medierne var et væg-til-væg tæppe af postulater om et højreradikal attentat. De danske medier er tavse som graven.

For et par dage siden blev den græske kommunist Christodoulos Xiros, anholdt ved en antiterror-aktion i Athen. Eneste større medie der bringer historien er Politiken, der diskret nævner at den anholdte var aktiv i en marxistisk gruppe. Fra Græsk terrorist med granatkaster og sprængstoffer er fanget.

“Græsk politi mener at have afværget et nært forestående terrorangreb. Christodoulos Xiros, en af Grækenlands mest eftersøgte terrorister, blev i går anholdt efter næsten et år på flugt.

Xiros var en del af en marxistisk militant gruppe kaldet 17. November, der stod bag drabene på 23 mennesker inklusiv græske politikere og forretningsmænd samt britiske, amerikanske og tyrkiske diplomater i årrækken 1975-2000. … Først i 2002 blev gruppen afsløret, da et forsøg på at anbringe en bombe gik galt. …

Christodoulos Xiros blev dengang idømt seks livstidsdomme plus 25 år. Men under en udgangstilladelse fra fængslet sidste januar stak han af. …

Under en ransagning på hans bopæl fandt politibetjente otte AK-47 rifler, en granatkaster, tre håndvåben, en lyddæmper og sprængstoffer.

(Christodoulos Xiros fra terrorgruppen 17. november, anholdt i Athen, 4. januar 2015; Trutube)

“In a video posted on the internet, Xiros said: ‘I’ve decided to fire the guerrilla shotgun against those who stole our lives and sold our dreams for profit.’ He criticises the media, the judiciary, the police and the extreme right-wing Golden Dawn party, and invites Greece’s security forces to join with him.” (BBC News, 20. januar 2014)



22. december 2014

Danske medier kalder sindsyge islamiske terrorister for ‘Bilist’, ‘Knivmand’, ‘Politihader’…

Det er højsæson for islamisk terror, men kært barn har mange navne. ‘Bilist’, ‘knivmand’ og ‘politihader’ er klassiske eufemismer, der skal fjerne fra Islam, og sløre det globale mønster. Hvis gerningsmændene i de tre sager herunder ikke er terrorister, så er Breivik heller ikke. Det er ikke kun muslimer som ’tilsyneladende er ude af psykisk balance’, og ramt af ‘udiagnosticerede problemer’.

Fredagens Sudden Jihad i Dijon, Frankrig, via Politiken – Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig.

“11 mennesker kom til skade, heraf to alvorligt, da en tilsyneladende sindsforvirret bilist pløjede ind i en menneskemængde i byen Dijon i det østlige Frankrig. … Den 40-årige gerningsmand er tilsyneladende ude af psykisk balance og er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital, siger en kilde tæt på efterforskningen og tilføjer, at motivet bag angrebet endnu ikke er kendt. En anden kilde siger, at bilisten ifølge øjenvidner råbte ‘Allahu akbar’ (arabisk for ‘Gud er stor’)… da han påkørte menneskemængden.”

Lørdagens ‘Sudden Jihad’ i Joue-les-Tours, Frankrig, via Ekstra Bladet – Knivmand angriber tre franske betjente på politistation.

“Politiet i den franske by Joue-les-Tours skød og dræbte lørdag en ung mand, der gik til angreb på betjente med en kniv på den lokale politistation, mens han råbte ‘Allahu akbar’, som betyder ‘Gud er stor’ på arabisk. … Gerningsmanden var ifølge det franske nyhedsbureau AFP en 20-årig fransk statsborger med rødder i det afrikanske land Burundi. Han var i forvejen kendt af myndighederne.

(Konvertitten Bertrand ‘Bilal’ Nzohabonayo på Facebook; Daily Telegraph)

Lørdages ‘Sudden Jihad’ i New York via Ekstra Bladet – Politihader: Følg mig på Instagram og se, hvad jeg gør.

“En forstyrret mentalitet og en indestængt vrede var, hvad der drev den 28-årige Ismaaiyl Brinsley til en iskolde likvidering lørdag af to politibetjente. … Ifølge Brinsleys familie, en mor fra Brooklyn, en far fra New Jersey og to søstre har han haft mentale men udiagnosticerede problemer siden barndommen.”

(Ishmael Abdullah Brinsley på Facebook, 2014; PJmedia)

Oploadet Kl. 06:46 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


10. december 2014

Politiken, ledende artikel om dømt islamist-: “Tavshed er et overset våben i kampen mod ekstremisme.”

Gårsdagens leder i Politiken fortjener fremhævelse. Den er underskrevet ‘hdn’, hvad må være Hans Davidsen-Nielsen, der tidligere på året debuterede som skønlitterær forfatter – Politikere sikrer glemt islamist nyt martyrium.

“Engang var Said Mansour, bedre kendt som ‘Boghandleren fra Brønshøj’, en stor mand på den internationale terrorscene. Det er mange år siden.

I de senere år har marokkanskdanskeren foruden at tage navneforandring til Sam Mansour fortsat med udsprede sine uhyrlige publikationer og propaganda, hvilket forleden kostede ham endnu fængselsdom for opfordring til terror.

[...]

Men der er også en anden vigtig grund til, at de folkevalgte burde afholde sig fra plat og populisme efter dommen mod Sam Mansour:

Han fortjener ikke (medie)opmærksomheden og muligheden at påstå over for omverdenen, at han er offer for en ‘politisk dom’. Islamismen og den internationale terror lever mere end noget andet af martyrier og fortællingen om, at Vesten har indledt en krig mod islam og muslimer.

Når for eksempel Inger Støjberg på sin facebookprofil skriver, at hun inderligt håber, at Sam Mansour får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist af Danmark, går hun i virkeligheden den dømtes ærinde.

Nu kan boghandleren fra Brønshøj sole sig i, at han har fået sat grundlovens spilleregler sat ud af kraft. Lad det dog være op til dommere, domsmænd og nævninge at afgøre skyld og straf; så kan politikerne altid diskutere lovgivningen og udvisningsreglerne efterfølgende.

Tavshed er et overset våben i kampen mod ekstremisme.”

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


28. november 2014

Megafon for TV2 og Politiken: Dansk Folkeparti er nu landets største parti – 21,2 procent

Jeg nævner ikke navnet, men hvor ville det være skønt at høre hans kommentar til Politikens egen meningsmåling. Fra TV2 Online – Historisk måling: DF er Danmarks største parti.

Dansk Folkeparti som landets største parti. Det er for første gang nogensinde resultatet af en meningsmåling, foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Var der valg i dag, ville 21,2 procent af vælgerne sætte kryds ved Kristian Thuelsen Dahls parti. En fremgang på godt et procentpoint i forhold til oktober-målingen. …

– Det er jo en fantastisk måling for Dansk Folkeparti, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl… Partiformanden peger selv på de seneste måneders asyldebat som en af årsagerne til fremgangen.

– Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at asyldebatten – at der er kommet ganske mange de seneste måneder – selvfølgelig påvirker en hel del danskeres holdning til, hvad der bør gøres på Christiansborg. Og det har Dansk Folkeparti jo en klar holdning til.”

Oploadet Kl. 05:57 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
Arkiveret under:


4. november 2014

Offer for Blekingegadebanden hånes på årsdag: “Jesper E. Hansen du fik som fortjent dit strisersvin.”

Vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi fortæller, at gerningsmændene har ‘meget radikale holdninger’, men mon ikke han mener meget venstreorienterede holdninger. Fra Politiken – Hadefuld graffiti håner offer for Blekingegadebanden på årsdag

“En eller flere ukendte gerningsmænd har i løbet af natten til i dag overtegnet facaden på bygningen, der huser Post & Tele Museum og posthuset i Købmagergade i København, med graffiti.

’26 år er gået’, står der med store bogstaver på postgårdens mur efterfulgt af ordene:

‘Jesper E. Hansen du fik som fortjent dit strisersvin’.

Hærværket er begået netop ved det sted på Strøget, hvor den dengang 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen for 26 år siden blev skudt og dræbt i forbindelse med Blekingegadebandens røveri mod Købmagergades Postkontor 3. november 1988.”

(Post & Tele Museum, Købmagergade, 4. november 2014)

Oploadet Kl. 15:52 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


28. oktober 2014

Grækere mod masseindvandring er højreekstrem – Libanesere går længere, men er blot ‘frustrerede’…

For et par år siden sendte DR1 en Horisont-udsendelse om højreekstremisme i Grækenland, Ungarn og Serbien. Titlen var ‘Støvletramp og nazi-hilsner‘, og inkluderede blandt andet interviews med Golden Dawn. “Vi bliver en minoritet i vores eget land”, forklarede en Golden Dawn-aktivist DR’s Thomas Ubbesen. Sammenhold situationen i Grækenland med situationen i Libanon lige nu, og bemærk hvorledes Politiken-korrespondent Marcus Rubin helt undlader at sætte politiske etiketter på libanesere, der frygter at blive presset ud af deres eget land.

I Libanon taler vi i øvrigt ikke kun om nationalistiske gadepatruljer, men også om ‘spærretid’ for udlændinge. Fra Politiken – Lilleputstaten Libanon er ved at segne under millioner af syriske flygtninge.

“Vreden og frustrationerne lyser ud af øjnene på Said Juwadi. Han er født og har boet hele sit 50-årlige liv her i Choveifat, en lille drusisk landsby lidt syd for Beirut. Men nu er det mere og mere, som om der ikke er plads til ham.

Syrerne er overalt. Overalt. Man kan slet ikke komme til for dem. Sidste uge måtte jeg gå tre gange forgæves på posthuset, fordi der var så mange af dem, at jeg ikke kunne nå det i frokostpausen’, siger Juwadi. …

Mens han nipper til en kop kaffe, opremser han alle problemerne, de syriske flygtninge efter hans mening har skabt i Libanon.

‘Alt er blevet meget dyrere. Mad, husleje, frugt. Det hele. Og samtidig er det hele blevet meget mere usikkert‘, siger Juwadi og forklarer, at han derfor med en gruppe andre regelmæssigt patruljerer i byen og holder øje med, om syrerne overtræder nogle regler.

‘Vi bliver nødt til at være på vagt. Ellers bryder det hele sammen’, siger Juwadi. …

Libanon er bogstaveligt talt ved at segne over flygtningebyrden. … Både det politiske system i Libanon og landets infrastruktur er i dyb krise. … Libanon har indtil for nylig afvist at etablere permanente flygtningelejre, så syrerne er spredt ud over hele landet og bor i alt fra midlertidige telte til ufærdige huse og værelser, de lejer.

‘Situationen er helt ekstrem. Det er noget, som risikerer at underminere selve Libanons eksistens og identitet‘, siger Mario Abou Zeid, der er forsker på Carnegie Middle East Center i Beirut.

(Politiken, 18. oktober 2014, s. 4)

Frustrationerne over de mange syriske flygtninge har i de senere måneder ført til en række voldelige sammenstød, hvor syrere er blevet overfaldet og deres telte sat i brand. …

‘Vi er lige så medmenneskelige og venlige som alle andre, men det er ligesom en æske – der kommer et punkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads til mere. Og det punkt er vi kommet et godt stykke forbi’, siger borgmesteren i Choveifat – den lille landsby syd for Beirut – Melhem El Souki. …

‘Det skaber problemer overalt. I forbindelse med vand, elektricitet, affald, boliger – det er alt for meget’, siger han. …

For at mindske spændingerne indførte Choveifat derfor for nogle måneder siden en spærretid for de syriske flygtninge i byen.

‘Syrerne skal blive inden døre fra klokken 9 om aftenen til klokken 5 om morgenen’, siger Souki og forklarer, at det lokale politi overvåger, at de overholder reglerne. Formelt gælder spærretiden for alle udlændinge i byen, men alle forstår, at den er rettet mod syrerne.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har mindst 45 andre byer i Libanon også indført spærretid for syriske flygtninge…

‘Hvad er det, man forestiller sig, at vi gør?’, siger Melhem El Souki. ‘Bare opgiver og overlader hele landet til syrerne. Vi bliver da nødt til at sikre, at Libanon ikke går helt i opløsning, og at vi ikke bliver presset ud af vores eget land’.



26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper