7. september 2021

Mikkel Andersson: Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces

Den yderste venstrefløj hader nationalstaten, og har intet imod at smadre den indefra. Den økonomiske højrefløj har interesse i stadig indvandring, for jo flere arbejdsløse, jo lavere løn. Begge fløje forklæder deres særinteresse bag ‘humanisme-kortet’. Mikkel Andersson halalslagter myter på Kontrast.dk – Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces.

“Men hvorfor egentlig se tilbage på den ubegrundede jubeloptimisme fra 2015?

Fordi forestillingen om flygtninge, der let kan integreres på arbejdsmarkedet, er ved at gentage sig, men nu med en ny gruppe i centrum. For som det åbenbart er ved at blive en vane, når der er store asylmigrationsbølger på vej, er der nogle steder ved at brede sig en stemning af, at det skam denne gang nok skal det gå rigtig fint, da de nyankomne i virkeligheden faktisk er meget ressourcestærke.

Lige nu er det afghanere, det drejer sig om, og her er fortællingen, at de faktisk klarer sig godt – ja, at afghanerne ligefrem er ‘en af de flygtningegrupper, der klarer sig bedst’. Det kræver dog lige, at man anlægger det helt rette perspektiv. Det rette perspektiv er så at med nålestikspræcision at sammenligne afghanerne med de få indvandrergrupper, der klarer sig værre.

Derfor fokuserer man ikke på indvandrere generelt eller blot flygtninge som helhed. Det ville give et ganske andet og mindre positivt billede (særlig hvis man ser på eksempelvis tamilier, iranere, vietnamesere, bosniere og marokkanere: alle flygtningegrupper der alle klarer sig bedre end afghanerne) men på specifikt nytilkomne flygtningegrupper, og derudover de nytilkomnede formodede efterkommere – personer, der endnu ikke er født.”

(Annonce i Politiken, 31. juli 2015: ‘Velkommen til flygtninge’)


Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



1. september 2021

Kuzma Pavlov (C): “… kultur, nation og sammenhængskraft spiller en afgørende rolle for vores liv”

Politiken fortæller i disse uger om ‘konservatismens fremgang i Danmark og Europa’, og havde udgangspunktet dog bare været forankret i virkeligheden. Interview med konservative Kuzma Pavlov set hos Politiken – Konservatismen har medvind: Det kan være, at folk værdsætter andre ting i livet og synes, at vores kultur er dybt materialistisk og forkastelig (af Perry MacLeod Jensen; kræver login).

“De vestlige demokratier skal opgive tanken om, at alle folk vil det samme som os. I stedet skal man anerkende, at nationernes kulturelle særpræg og fællesskab er udgangspunktet for vores demokrati, mener 28-årige Kuzma Pavlov, 1. suppleant til EU-Parlamentet for Konservative. …

‘I mødet med globaliseringen har man fundet ud af, at ting som kultur, nation og sammenhængskraft spiller en afgørende rolle for vores liv, og vi faktisk godt kan lide at være fra Danmark. Det fylder faktisk noget for os at være fra et bestemt sted, at vi har vores kultur og sprog, som er vores udgangspunkt‘. …

‘Under den kolde krig antog vi, at hovedstriden i vores tids historie var krigen mellem den liberale og den socialistiske, kommunistiske styreform. Da Sovjetunionen heldigvis faldt sammen, glemte vi i sejrsrusen alt, der hedder kultur, og at mennesker kan være forskellige og måske vil noget fundamentalt andet end os. Ikke fordi de er dumme, uuddannede eller primitive, men fordi de er uenige med os‘.

‘Det er blevet en fejl, der hænger ved den dag i dag. Det er den fejl, vi begår i indvandringspolitikken, hvor vi har et mantra om, at folk bare skal have et arbejde og en uddannelse, og så er det bare et spørgsmål om tid, før de får lyst til at blive vestlige demokrater. Det er i virkeligheden en dybt arrogant tilgang at have, hvor man blæser på alle andre kulturer. For hvad nu, hvis folk værdsætter andre ting i livet og synes, at vores kultur er dybt materialistisk og dybt forkastelig? Krigene i Irak og Afghanistan viser også, at folk ikke nødvendigvis vil have demokrati, bare fordi vi mener, at det vil være det bedste for dem’.

(Foto: Facebook)

Vi stoler mere på mennesker, som ligner os selv. … Når man har levet i multikulturelle lande, har man ikke stolet lige så meget på sin nabo. Jo mere kulturelt enige vi er, jo mere stoler vi på hinanden, og der mener jeg, at man skal have så høj en grad af tillid, før man kan skabe et velfungerende demokrati.” (Kuzma Pavlov)

Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


28. august 2021

Velfærdstalent: Herboende afghanere tog til Kabul for at få nevø til Danmark, mødt af ‘rigidt regelsæt’

Holdningsmassagen er intenst i de her dage, og Familiejournalen går all-in med en artikel om de syriske brødre Tarek Mohamad og Abdel Mohamad, der kom til Danmark i 2015, og netop af Fagforeningen FOA og pensionsselskabet PenSam er kåret som årets velfærdstalenter. ‘Velfærdstalenter’…

I lighed med resten af Danmark, ved jeg ikke hvor mange der er blevet evakueret fra Kabul, men vi er formentligt i nærheden af 1000. Berlingske kan fortælle, at gruppen inkluderer to udviste velfærdstalenter. Der er i det hele taget mange velfærdstalenter. Politiken og Berlingske har for eksempel fortalt om Said, der tilbage i 2010 tolkede for Danmark i 10 måneder, nu er blevet forenet med kone, fem børn og svigerforældre i Danmark.

Her en historie fra TV2.dk, hvor journalist Martin Tordrup Jensen omtaler dansk lovgivning som et ‘rigidt regelsæt’, fordi (alle) afghanere ikke bare lige kan tage et militærfly til Danmark – Grådkvalte dansk-afghanere måtte efterlade 12-årig i Kabul: – Han har ingen.

“I et mylder af mennesker med råb, skub og skrig foran en af indgangene til lufthavnen i Kabul stod et dansk-afghansk forældrepar lørdag dansk tid og knugede sig til deres 12-årige nevø. …

… Marina Hazrat fortæller til TV 2, at hendes forældre 8. august rejste til Afghanistan for at deltage i hendes onkels begravelse. Forældreparret, der begge er danske borgere, løb en risiko ved at tage afsted, men de gjorde det ifølge deres datter ikke uden grund.

– Min 12-årige fætter ville ellers være helt alene. Hans mor døde for mange år siden, siger hun.

Natten til lørdag dansk tid begav de sig ud mod lufthavnen for at komme ud af landet – med håbet om at få deres nevø med.

… mens Marina Hazrats forældre blev mødt af et ‘rigidt regelsæt’, så det anderledes ud for en dansk statsborger, der samme weekend forsøgte at få sin afghanske familie ud af landet – og som lykkedes med det.

… I selskab med sin kone, sine tre søskende og en fætter, hvoraf ingen har dansk statsborgerskab…”

(Skynews, 15. august 2021: Afghanistan: Taliban greeted by huge crowd of locals…)


Jakob Sheikh, journalist: Islam er ‘en opdigtet fjende’, vi skal acceptere ‘en vis grad af jihadistisk vold’

“Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.”, skrev den daværende Politiken-journalist Jakob Sheikh om Islamisk Stat tilbage i 2015. Senere blev han rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen, og nu har han så udgivet endnu en apologetisk bog om jihadisme. Her folder han sig ud i et interview med Weekendavisens Mads Staghøj – Den rationelle fjende.

“I sin nye bog tager journalisten Jakob Sheikh livtag med krigen mod terror og opfordrer os til at lytte til jihadisterne. …I sin nye bog, der bærer den usminkede titel Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten, der udkommer i anledning af tyveåret for 11. september, går Sheikh ufortrødent linen ud: Glem de barbariske selvmordsterrorister drevet af blind religiøs vrede og ødelæggelsestrang. Jihadismen er ikke alene konstruktiv, den er ‘dybt meningsfuld’…

Læg dertil mediernes bidrag til den offentlige samtale siden 11. september, hvor muslimer over en bred kam begyndte at blive fremstillet som en sikkerhedstrussel. Ifølge Sheikh har det skadet pluralismen og i sidste ende demokratiet.

‘… Muslimer betragtes ofte som en femtekolonne i samfundet. Derfor har vi gjort hele det muslimske mindretal til omdrejningspunktet for vores terrorforebyggelse. Det har betydet, at vi har forebygget radikalisering alt for bredt med en ufokuseret indsats, hvor kræfterne ikke rettes præcist nok mod dem, der kan udgøre et sikkerhedsproblem,’ siger Jakob Sheikh.

‘… På det nationale plan er vi nødt til at gøre op med forståelsen af, at ‘islamisk kultur’ i sig selv er en national sikkerhedstrussel.

– Du skriver, at vi bliver nødt til at acceptere en vis grad af jihadistisk vold i vores samfund i fremtiden.

Hvorfor dog det?

‘Det er vi nødt til – ligesom vi accepterer et vist niveau af andre forbrydelser. Vi er nødt til at gøre op med, at vi skal udrydde et fænomen, som i sin natur er uudryddeligt. …”

(Collage: Jakob Sheikh, tidligere Politiken, tidligere rådgiver for Justitsminister Pape Poulsen)



14. august 2021

Politiken-leder (8. juli 2021): ‘Tag ansvar, Taleban’, “Med magt og kontrol følger nødvendigvis ansvar.”

Alt imens danske politikere kæmper for at få Talibans afghanske fjender til Danmark med deres familier, har den islamistiske bevægelse stille og roligt taget kontrol over Helmandprovinsen, som 43 danske soldater døde under forsvaret af. Jeg savner de gode gamle dage, hvor man bekæmpede sine fjender ubønhørligt, illusionsløst.

Her en leder fra Politiken, trykt for blot fem uger siden. Den er underskrevet Anders Jerichow, og vidner om en mand der ikke helt forstår Islam. Fra Politiken.dk – Tag ansvar, Taleban.

“Taleban-bevægelsen har nu entydigt kurs mod Afghanistans hovedstad, Kabul, efter sin lange, seje blodige krig om de afghanske landområder. Men det er ikke nok at fortrænge Afghanistans officielle sikkerhedsstyrker fra det ene distrikt efter det andet. Med magt og kontrol følger nødvendigvis ansvar.

Hidtil har Taleban afvist at tage del i den gryende demokratiske proces i det alt for krigsvante bjergrige samfund, som ikke har kendt til en folkeligt forankret central myndighed. … Den har været underlagt en uigennemskuelig klike af skriftlærde og krigsherrer. De har dyrket forestillingen om et ‘islamisk emirat’, men ladet hånt om demokratisk legitimitet, hensyn til mindretal og kønnenes ligeværd. Bevægelsen har bekæmpet både internationale og afghanske styrker med en brutalitet og ligegyldighed over for civile ofre…

Hvis Afghanistan skal undgå en ny borgerkrig og nye flygtningestrømme, når fundamentalisternes milits igen melder sig i Kabuls gader, er Taleban derfor nødt til at vise, at bevægelsen – ligesom Nato – har indset nytteløsheden af mere krig og nødvendigheden af civil ansvarlighed.”

(Politiken, 8. juli 2021, forside)



8. august 2021

Venstreradikal i Politiken: “Jeg har valgt børn fra, fordi jeg er bange for, hvordan fremtiden ser ud.”

På Facebook følger skolelærer Andreas Engholm blandt andet Revolutionære Socialister, Revolutionære Klimaaktivister, Internationale Socialistister, Socialistisk Ungdomsfront, Anarchist Black Cross Danmark og en række militant klimaorganisationer, foruden Xtinction Rebellion, som han selv er aktiv i. Vi er langt til venstre for virkeligheden, og en del af samme tendens som Karolina Bro Næss’ kamp imod biologien, og Lisbeth Odgaard Damms kamp imod ægteskabet som institution. Kampen imod det bestående inkluderer selvfølgelig også åbne grænser, og i den henseende kan man kun bifalde hans beslutning.

Fra Politiken.dk – Han tog en markant beslutning: Det er verdens vildeste valg at undvære børn (kræver login, se evt. TV2 Online)

“Andreas Engholm har altid drømt om at få børn. … Men i dag er han 41 år gammel, og børnefamilien forblev i forestillingerne. For livet, han ville give videre til sine børn, er ikke længere en mulighed. Han er blevet bange for fremtiden, utryg ved klodens udvikling, og Jorden er ikke længere et sted, han har lyst til – eller tør – at sætte børn i verden.

‘Vi kan allerede nu se konsekvenserne ved klimaforandringerne, og det kommer kun til at eskalere herfra. Og det sker endda hurtigere, end vi først regnede med. Jeg tør ikke tænke på, hvordan Jorden ser ud om 30 år’, siger Andreas Engholm, der foruden at være uddannet skolelærer og pædagogmedhjælper har brugt en stor del af de sidste fire år som aktiv i den civile flygtningeindsats i Grækenland og Serbien og derefter engageret i forskellige dele af den internationale klimabevægelse.

Med baggrund i Den Grønne Studenterbevægelse, Klimastrejke Fridays for Future og Extinction Rebellion har han i en årrække fulgt klimaforandringerne og prognoserne tæt. Prognoserne er kun blevet mørkere med tiden…

Andreas Engholm arrangerer klimamarch, Fridays for Future og udøver civil ulydighed til klimademonstrationer med Extinction Rebellion rundt omkring i Europa.”

(Andreas Engholm den højreorienterede eks-kommunist Mattias Tesfaye; Foto: FB)

“Jeg har valgt børn fra, fordi jeg er bange for, hvordan fremtiden ser ud.” (Andreas Engholm)

Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


5. august 2021

Kronik om BLM-dækning udstiller problemet med aktivistisk journalistik, midlet til venstrefløjens mål…

Journalist Ida Trøiborg (Laursen) er freelancer, men har i to omgange været tilknyttet Jyllands-Posten. Hun har en kandidatgrad i journalistik og internationale udviklingsstudier fra RUC, og således godt skolet i aktivistisk journalistik. Hun mener de danske medier var for hårde ved Bwalyas ‘Black Lives Matter’ i 2019, da det kan svække kampen mod racisme. God kommentar af journalist Morten Okkels på Kontrast.dk – Sludder og vrøvl om Black Lives Matter og journalistik.

“‘Medierne fejlede, da Black Lives Matter kom til Danmark,’ skriver den nyuddannede journalist Ida Trøiborg i sin kronik i Politiken, og det er faktisk interessant. Ikke fordi hun har ret, men fordi hun med sin kronik udstiller andre faglige problemer, end hun forestiller sig, og som er et problem for standen langt ud over en enkelt skribent.

Ifølge Trøiborg er denne negative dækning meget problematisk for os som mediefolk, fordi ‘det kan være med til at sætte en kæp i hjulet på kampen mod racisme’. I den forbindelse er det ‘mediernes ansvar at hæve sig over det kaos’. Og her er vi på sporet af den dybere misforståelse bag Trøiborgs holdninger, som desværre rækker langt ind i fagets rækker.

Problemet kommer fra den indstilling, at journalistik grundlæggende skal være midlet til det mål, der hedder et bedre samfund, og at dette i de fleste journalisters opfattelse er et mere venstreorienteret, progressivt samfund.

… De vil have en objektiv fremstilling af BLM’s budskaber, men beklager sig over en objektiv fremstilling af problemerne. De vil have, at medierne afdækker, hvad det hele egentlig handler om, hvilket lyder harmløst og rigtigt, indtil man begriber, at de selv vil definere, hvad det egentlig handler om. Hvor magten virkelig findes.

… I stedet fik vi så et indlæg til støtte for kritisk ensretning under dække af at være imod kritisk ensretning. Det er vel en retorisk bedrift, men rigtigt er det ikke.”

(Race-aktivisten Bwalya Juliet Sørensen, forkvinde for ‘Black Lives Matter’; Foto: UP)



22. juli 2021

Chr. Egander Skov om Kraka-rapport (Politiken-forside): “… hvis vi kniber øjnene sammen og håber”

Tænketanken Krakas direktør er tidligere politisk kommentator på Politiken, og det undrer ikke at der fifles med definitionerne, for at give en Twitter-venlig overskrift i Politiken, så status quo-partierne har lidt at skyde med når virkeligheden rammer. Da jeg blev født i 1971 var der under 5 mio. indbyggere i Danmark, og her 50 år efter er indbyggertallet 5,84 mio. Vi er således blevet en lille million flere, selvom danskerne på intet tidspunkt i perioden har haft en fertilitetskvotient over 2,0. Man kan opgøre statistik på på mange måder, som Christian Egander Skov skriver på Kontrast.dk – Hvad nu hvis over 20 procent af Danmarks befolkning har udenlandsk baggrund?

“For nyligt udgav tænketanken Kraka en rapport om integrationen blandt efterkommere i Danmark. Rapporten fik en del omtale, fordi den fortalte, at integrationen går meget bedre, end vi turde håbe. Faktisk ligner efterkommere folk med dansk oprindelse.

I hvert fald, hvis vi lige skærer toppen og bunden af grupperne. Det vil sige, hvis vi kniber øjnene sammen og håber, så ligner det, at integrationsproblemerne nærmest løser sig selv. Glimrende.

Man kunne måske også sige: Vi ligner hinanden meget, hvis vi undlader at se på dem, der ikke ligner hinanden.

Det mest interessante greb i Krakas rapport er imidlertid, at man valgte at anvende en anden definition af efterkommere end Danmarks Statistik. Gruppen bliver bredere. På den måde får man allerede inden analysen en population, der med statistisk nødvendighed kommer til at ligne majoritetsbefolkningen mere. Det er jo smart. …

Sagt på en anden måde ville vi eksempelvis med den tyske definition stå med et billede af demografien, hvor 19,4 procent af den danske befolkning har udenlandsk baggrund. Med den nederlandske definition ender vi på 21,4 procent, hvis vi tager tredje generation med.

Disse tal indeholder, ligesom de 13,7 procent, som vi kender, både vestlige og ikke-vestlige. De er ikke i sig alarmistiske, men de giver et markant andet billede af indvandringens forvandling af Danmark de sidste lidt mere end 40 år. Et Danmark, der bliver, undskyld mit franske, stadig mindre dansk i nogen hidtil genkendelig forstand.

(Kraka, 17. juni 2021: Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere)

“Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. … selv om en analyse fra tænketanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.” (Frauke Giebner, Poliken, 27. juli 2021)

“Tænketanken Krakas påståede forsøg på at nuancere indvandrerdebatten bliver en mundkurv til alle os andre, der har levet livet og mærket smerten både på krop og sjæl. … Virkeligheden er, at de 10-20 pct., som Kraka forsøger at feje under gulvtæppet, har skabt så mange problemer, at vi som samfund de sidste årtier er blevet tvunget til at blande os. Disse problemer har gennem årene været med til at løfte sløret for parallelsamfundet og os beviste om, at de danske værdier er truet. … Vælger vi kun at tale om pengene, svigter vi alle de unge mennesker, der hver dag forsøger at råbe om hjælp. Dem, der kæmper for et bedre og friere liv med udgangspunkt i danske værdier og det enkelte individs ret til at vælge selv.” (Ahmad Mahmoud, Jyllands-Posten, 28. juli 2021)

“At en stor del af de ikkevestlige efterkommere ifølge Kraka er på vej til at blive økonomisk integreret, forsvarer ikke indvandring. Hvis nogen mener, at vi har brug for arbejdskraft udefra, må det ske ved indvandring af folk, der umiddelbart er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Ikke ved at acceptere indvandring af en generation af forældre, der i vidt omfang skal forsørges (og kalder sig flygtninge, selv om de undervejs har været igennem adskillige sikre lande), for at deres børn med tiden kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, at Kraka tillader sig et sådant tunnelsyn.” (Frede Vestergaard, Berlingske, 29. juni 2021)

(Politiken, 14. juni 2021: Kraka: Integrationen har det fint)



21. juli 2021

‘Abortion Without Borders’: Enhedslisten, De Radikale og Venstre vil bekæmpe Polens abortlovgivning

Jeg havde vel hørt en halv times Radio4-debat om Enhedslisten og De Radikales forslag, før det indlysende modargument kom på banen: ‘Hvis de nye abortlove er så slemme, så må polakkerne stemme på politikere, der vil omgøre beslutningen’ (sic). Enhedslisten har altid haft det svært med demokrati, men forslaget får også støtte fra De Radikale og Venstre. Fra det polske overdrev via NGO’en Sex & Samfund til den bløde borgerlighed i velfærdsdanmark. At stemme imod med økonomisk argumentation giver ingen point hos undertegnede.

Fra Politiken.dk – Partier på begge fløje vil hjælpe polske gravide til abort i Danmark.

“Det vakte bestyrtelse i Danmark, da Polen tidligere i år gennemførte et nærmest undtagelsesfrit forbud mod aborter. Nu vil flere partier have den danske stat til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark.

‘Vi har tidligere foreslået, at man skulle give polske kvinder ret til at komme ind i det danske sundhedsvæsen gratis. Da det blev afvist, har vi forsøgt at udvikle en konkret model med Sex & Samfund, som også meget gerne vil hjælpe’, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper…

Konkret lyder planen, at der i den såkaldte social-og sundhedsreserve per 1. januar 2022 skal tildeles 5 millioner kroner per år i en fireårig periode. Pengene skal gå til, at Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders kan facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark efter de gældende danske regler. …”

(Foto: Sexogsamfund.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper