21. september 2016

Kortlægning af Politiken i samarbejde med DR: Jihadister er “… produkter af det danske samfund”

Humlen er i detaljen, for når Koran-tro muslimer typisk lever i islamiserede ghettoer skarpt afskåret fra danskheden, så er de naturligvis ikke et produkt af det danske samfund. Tværtimod. De fravalgte Danmark til fordel for deres islamiske identitet, og jihad er i al sin enkelthed anvendt Islam. Storladent Islam-apologi i Politiken – Syrienskrigere er storbydanskere med kriminel fortid.

“De er mestendels unge mænd, produkter af det danske samfund, bosat i og omkring København og Aarhus, og så har mange en fortid i det kriminelle miljø. Sådan lyder hovedlinjerne i en stor kortlægning af de danske syrienskrigere, som Politiken har lavet i samarbejde med DR.

Debatten om radikalisering har i de senere år flydt sammen med debatten om strømmen af flygtninge. Men ser man på de etniske minoritetsdanskere, som er rejst i krig, er de i langt overvejende grad født og opvokset i Danmark og altså hverken indvandret eller flygtet hertil.

Milan Obaidi har tidligere undersøgt, hvordan henholdsvis danskfødte og indvandrede muslimer i Danmark har reageret på eksempelvis Vestens krige i Mellemøsten. Den ‘kollektive vrede’, som Obaidi kalder det, viste sig overraskende nok at være størst blandt de muslimer, som var født i Danmark og slet ikke havde mærket krigen på egen krop.

Derfor er det heller ikke overraskende, at så mange syriensrejsende er produkter af det danske samfund, siger han.

(Jihadisten Ehsan Zarar, d. 2014, et produkt af Danmark; Collage: Syrienblog)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


19. september 2016

Politiken fandt en angrebsvinkel: Ung taler generaliserede om udlændinge, og publikum klappede…

I den forgangne weekend afholdt Dansk Folkeparti årsmøde i Herning, og vanen tro valgte medierne valgte medierne give negativ opmærksomhed til et par talere. BT valgte at problematisere en tale af Marlene Harpsøe (MF), der sluttede, at hvis migranter kunne gå til Danmark, så kunne de også gå hjem igen.

Ligeså søgt var Politiken, der angreb relativt ukendte Cheanne Nielsen, fordi hun i sin tale påpegede, at ‘udlændinge’ sviner, voldtager, svindler, stjæler, voldtager og dræber. Ikke helt ukorrekt, men hvis man virkelig tror hun mente ‘alle udlændinge’, så er det naturligvis groft generaliserende. Havde hun sagt muslimer og ikke udlændinge, ville det være mindre generaliserende, men en større ‘forbrydelse’.

Politiken ville misforstå, for alternativt var der ingen historie. De fik sin overskrift. Alle blev dummere.

“Det er ikke alle udlændinge, der sviner, svindler, stjæler, voldtager og dræber, fastslår DF’s formand.” (Politiken.dk)

Meget sigende, så var problemet ikke blot Cheanne Nielsens generaliserende formulering, men det, at der efterfølgende ‘blev klappet fra salen’. På Politiken.dk illustreres historien af tre klappende medlemmer af DF Odense (herunder min kæreste), der klappede af alle talere. De står op og klapper, og billedet er hermed taget, da Kristian Thulesen-Dahl var på scenen.

(Politiken.dk, 18. september 2016)

Apropos.

“Vekselsbranchens rolle i kriminelles hvidvaskning har længe været kendt. Efter TV 2-dokumentar gør ministeren nu noget ved milliardsvindlen.” (Udlændinge svindler, TV2.dk, 15. september 2016)

“En gruppe afrikanske mænd var fredag aften omkring midnat flere gange til angreb på unge mænd på et grønt område ved Koldinghus.” (Udlændinge overfalder, JyskeVestkysten, 17. september 2016)

“Mens en 15-årig voldtog en pige på en sofa i en mørk garage i Odense, lyste hans 19-årige kammerat på sofaen med lommelygten i sin mobiltelefon, så den 15-årige kunne se, hvad han foretog sig. … Den 15-årige er foruden garage-voldtægten i Vollsmose tiltalt for endnu en voldtægt fem måneder senere på en sti ved Degnevænget og Næsbygårdsvej i Odense.” (Udlændinge voldtager, Ekstra Bladet, 18. september 2016)



9. september 2016

Fadime, der vil have bedre debat: Jarlov ‘marcherer gennem Nørrebrogade, nu uden skrårem og seler’

Medierne skriver meget om den hadske debat blandt højreorienterede på Facebook, men har man fulgt en islamiseret debat om Pia Kjærsgaard eller Inger Støjberg, så er folk som Niels Vestergaard Thomsen rene søndagsskoleelever. Sproget er groft, men vi taler trods alt ikke om dødstrusler.

Den manglende selvkritik er larmende. Danskere der skriver grimt, ved godt de at skriver grimt, hvorimod unge arabere (/muslimer) fint kan kalde danske politikere for racister i et indlæg ordret møntet på ‘hvide svin’. Det er noget kulturelt, som Fadime Turan fint illustrerer i et vanvittigt indlæg. Hun er cand.mag. i ‘Kultur og Sprogmødestudier’, er vært for et journalistisk morgenprogram på Radio24syv, men alligevel ikke dansk nok til at forstå, at man ikke kan kæmpe for et bedre debatklima’, i et indlæg der associerer politiske modstandere med nazisme og druknedød.

Læserbrev på Politiken.dk – De gode perkere skrider (NB: 7. september 2014)

“De seneste ugers debat har igen sat muslimer på dagsordenen.

Mens israelere og palæstinensere efter blodig kamp om henholdsvis sikkerhed og selvstændighed endelig har indgået en våbenhvile, udkæmpes der i den hjemlige politiske arena en intens kamp om midtervælgerne. Igen appellerer politikerne til borgernes frygt for den muslimske trussel, som ikke er blevet mindre efter Islamisk Stats succes på slagmarken.

Pia K. vil tvinge trusserne, eller var det tørklædet, af alle muslimske kvinder.

Støjberg vil kun have de dygtige ind – resten ud i Øresund i en fart. Og Kalot-Jarlov marcherer gennem Nørrebrogade, nu uden skrårem og seler.

I et debatklima som dette, hvor ethvert forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum ville være konstruktivt, kan det ikke undre, at en række usynlige og veluddannede minoritetsdanskere søger udenlands. Enten tilbage til et land, hvor de har rødder, eller til andre vestlige lande med et mindre betændt debatklima.

(Politiken.dk, 7. september 2014)

Ifølge Danmarks Statistik forlod 506 personer med tyrkisk baggrund Danmark i 2012. Det er en klar stigning i forhold til i 2007, hvor tallet var under det halve.

Det kan godt være, politikerne vinder stemmer, men er det godt på den lange bane? Er det godt for landets økonomiske vækst og for Danmarks situation i den globale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft? Og hvad med personer med udenlandsk baggrunds generelle trivsel i Danmark? …

I Danmark er tallet af tilbagevendte forholdsvis beskedent, men med den negative debat og finanskrisen kunne det tænkes, at flere vil søge væk og måske aldrig vende tilbage, selv om konjunkturerne i Danmark måske måtte ændre sig.

Har vi råd til det?



5. september 2016

Parti-soldater ønsker ikke kontrol med grænserne: Danskerne vil have permanent grænsekontrol

Søndag kunne DR Nyheder fortælle, at ‘borgmestre’ er imod grænsekontrol. En historie sakset fra Politiken, der kalder dem ‘grænseborgmestre’, og ikke fokuserer på det faktum, at de sønderjyske borgmestre alle er medlem af partier, der af ideologiske årsager ikke ønsker kontrol med grænserne.

En ven beretter, at han sidste weekend oplevede flere svensk-indregistrerede biler køre over grænsen, fyldt med det han antog var syrere. Ingen blev stoppet. Måske er den nuværende midlertidige ordning blot en Venstre-certificeret måde at bevare illusionen om nationalstatens ukrænkelighed, uden at rette et komma i EU’s modus operandi. Hermed er jeg lidt enig i Venstrefolkene: Grænsekontrol er symbolpolitik – hertil og ikke længere.

Fra Altinget – Måling: Danskerne vil have permanent grænsekontrol.

Grænsekontrollen skal gøres permanent, hvis det står til et flertal af de danske vælgere. Det viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget. I målingen svarer 58 procent, at de er tilhængere af en permanent grænsekontrol, mens 34 procent er imod. …

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen anerkender, at der for tiden er udfordringer i forhold til grænsekontrol. … Han holder dog fast i, at grænsekontrollen kun skal ses som et middel, så længe det er nødvendigt.

‘For os er målet kontrol over Europas ydre grænser. Så vi igen kan bevæge os frit inden for Europa,’ siger Venstre-ordføreren.”



26. august 2016

Islamister bruger MSM: Manden bag ikonisk foto af fem-årige Omran, sympatiserer med børnemordere

Alt imens medierne forsøger at omskrive virkeligheden, så indvandringsmodstandere ikke får for gode kort på hånden, så bliver en masse islamistisk propaganda serveret som journalistik. Kort efter Nice vedtog et burkini-forbud, blev det eksempelvis en større historie, at en solbadende burkini-klædt kvinde blev aftvunget heldragten. Tydeligvis et mediestunt, da kvinden var alene, og en burkini-klædt islamist i sagens natur ville forlade stedet, fremfor at tage tøjet af foran mandlige betjente. Seancen fandt sted tæt på sidste måneds terrorangreb. Næppe tilfældigt.

(BT, 19. august 2016 og 21. august 2016)

Sidste sommer var det den desperate lykkeridder Laith Majid, den druknede Aylan Kurdi, og i den seneste uge har medierne vist billedet af den fem-årige Omran Dagneesh fra Aleppo. Sidstnævnte overlevede et russisk bombeangreb, og kigger apatisk frem fra et sæde i en ambulance. En trist historien, et fantastisk foto, men ikke nødvendigvis et godt argument for at lade islamister være i fred.

Manden bag det ikoniske foto (og tilhørende video) er Mahmoud Rslan, der på sin Facebook-profil helt utilsløret udtrykker støtte til islamistiske militser. Eksempelvis en gruppe jihadister tilknyttet Nour al-Din al-Zenki (tidl. en del af Army of Mujahideen, der sidste måned halshuggede en 13-årig dreng. Profilen er slettet fornyligt.

(13-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

Trods terrorsympatien, så er fotografen citeret i flere medier, som værende en slags fredsaktivist.

“Today when I woke up to see the whole world using the photo and talking about it I thought to myself, I hope all photos of children and attacks in Syria go viral so the world knows what life is like here. If people know what it is like maybe the war will stop, the bombing will stop. Maybe Omran and my daughter, Amal, can live normally like all children in the world.” (Mahmoud Rslan til Daily Telegraph, 19. august 2016)

Vores vigtigste opgave er at dokumentere de krigsforbrydelser, som begås af det syriske regime og dets militser. Vi bruger både kamera og indhenter udtalelser for folk, når vi følges rundt med ‘de hvide hjelme’ (Aleppos civilforsvar, red.). Vi rapporterer de kendsgerninger, vi finder frem til og håber på, at at vi kan fortælle verden, hvad der foregår og bidrage til at finde en løsning, så krigsherrerne i Syrien og deres krigsforbrydelser kan stoppe.” (Mahmoud Rslan til Daham Alasaad, oversat til Information, 20. august 2016)

Journalistisk set er det en interessant affære, for hvordan undgår man ensidig følelsesporno, der kun tilgodeser borgerkrigens islamiske revolutionære. Allerede lørdag, dagen efter fotoet nåede de danske medier, valgte Politiken side. Danskerne har desværre en tendens til at glemme sådanne fotos igen, lød det. Den væsentligste grund til at Islamisk Stat er på retræte, skyldes ikke desto mindre skånselsløse bombninger. Breaking news: Uskyldige dør i krig.

Når nu det var russiske kampfly der bombede Dagneesh-familiens bolig, forsøger Russia Today selvfølgelig at redde episoden med modsatrettet information. Berlingske bragte onsdag et interview med en tilfældig nordjyde, og valgte meget bekvemt at præsentere hans udlægning, for så at skyde den ned efterfølgende. Artiklen er et studie i selvsmagende journalistik anno 2016 – En verden af løgne og bedrag (ikke online).

“… som det ofte er tilfældet – vælter det nu også frem på internettet med teorier om, at videoen er et falsum. Opstillet propaganda, simpelthen. Ligesom man på internettet kan finde dem, der mener, at 9/ 11-terrorangrebet var CIAs værk, at månelandingen var en Hollywood-produktion, vacciner er svindel opfundet af en grisk medicinalindustri, eller at Barack Obama er kenyansk statsborger.

Teorien om, at Omran-videoen er sminket og videoen propaganda fra terrororganisationer, som ønsker at fremtvinge yderligere vestlig involvering i det syriske mareridt, kom til Berlingskes kendskab via Twitter. Her reagerede en nordjyde ved navn Bjørn Holmgaard fnysende på avisens omtale. …

At få den slags henvendelser er ikke usædvanligt. Der findes på internettet og i politiske kredse på såvel højre-som venstrefløjen store grupper af personer, som mener, at ‘MSM’ eller The Main Stream Media (de store, etablerede medier, red.) er en konspiration, som ignorerer sandheder og viderekolporterer løgne opfundet af de magtfulde, de rige, af industrigiganterne, de krigsliderlige, efterretningstjenesterne, af jøder, hemmelige magtfulde loger eller andet.

Og det er ikke kun kældermennesker eller kukkukke personager, der mener, at store dele af den moderne historie er løgn, eller at pressen skriver med ført hånd. På opfordring oplyser Bjørn Holmgaard i en mail, at han er cand. scient. pol. af uddannelse… Han henviser til et par hjemmesider, som understøtter hans påstand om, at Omranvideoen er propagandamateriale. Bl. a. en professionelt udseende hjemmeside ved navn off-guardian.org, hvis skribenter excellerer i teorier og påstande om, at fotos og fakta fra den syriske borgerkrig er fabrikerede, men også at Zika-viruset er de amerikanske myndigheders undskyldning for at spraye sin egen befolkning med kemikalier, og at det snarlige amerikanske præsidentvalg er manipuleret med mere. …

Det er i dag på internettet muligt at finde ny viden på et splitsekund. Og… det er samtidig let at finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt. … Berlingske spørger eksempelvis Bjørn Holmgaard om, hvorfor han siddende hjemme ved sin computer skulle være klogere på Omran Daqneeshs skæbne end de syriske øjenvidner og de erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk, der uafhængigt af hinanden har indhentet enslydende historier.”

Selvom Russia Today har sine kæpheste, og Off-Guardian er konspiratorisk, så er der i begge medier solid dokumentation for at fotografen vitterligt sympatiserer med islamister, der får Putin til at ligne en Werthers Echte-bedstefar. Jeg afviste først historien, fordi selfie’en (som Off-Guardian mfl. bruger) ligner et dårligt udført photoshop. Omvendt kan jeg finde den i cache’en på den nu lukkede profil, der næppe er fake, når nu alt passer ganske fint med hans Twitter-konto, der stadig er online.

(Mahmoud Rslan på Twitter, 2016)

(Mahmoud Rslan på Facebook, 5. august, 2016)

Enten har amatørfotografen Mahmoud Rslan brugt blitz, eller også har han selv skruet lidt for meget op på farverne i photoshop. På den cachede Facebook-profil, ses flere tilknyttede videoer. Videoerne kan genfindes online, og her er der ingen tvivl – Omran-fotografen ses blandt jihadister, mere som sympatiserende aktivist end pressefotograf.

I et interview med arabiske Al Bawbawa erkender Mahmoud Rslan, da også, at det vitterligt er ham der poserede venskabeligt med jihadister der to uger forinden havde halshugget 13-årige Abdullah Issa. Han afviser at dele holdninger med dem, og konfronteret med andre oploads, der dokumenterer hans støtte til selvmordsbombere, trækker han yderligere i land.

I stedet for at skyde en tyndbenet konspiration ned, og køre klicheen om at alle let kan “finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt” på nettet, så burde Berlingske se på det faktuelle. Bombningen fandt sted, men fotografen der tog billedet er aktivist for den islamistiske front mod Assad. Måske ikke en større afsløring, men ikke usandt, og en detalje der hører med til historien.

Massemediernes ‘erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk’ fik heller ikke alt med denne gang. Måske er det viljen der mangler, lidt som en ikke-troende muslim på min venneliste, der kommenterede historien med følgende kommentar: ‘Sådan her ser det ud, når vesten bomber små børn‘ (let ændret).

(Mahmoud Rslan fejrer et vundet slag med jihadister; Video: Twitter)

NB: Posten var online et par timer lørdag aften med en navneforveksling. Det er nu udskrevet. Se evt. kommentarsporet.



24. august 2016

Jalving: “Velfærdsstaten overlever ikke fortsat masseindvandring. Til sidst løber den tør for penge…”

Debatten om ‘Je suis Jalving’ er ret beset en debat om retten til at være uenig med en værdipolitisk venstrefløj, der har taget fejl i alt væsentligt i tyve år. I en bedre verden kunne man ignorere dem, for som det lød i Generation Identitairs fabelagtige video: Vi er ‘den pålagte mangfoldigheds generation’, “Du behøver ikke se nedladende på os… det er en krigserklæring. Vi er i morgen, du er i går.” Og pludselig nåede Politikens liste krigeriske citater fra højrefløjen op på otte. And counting.

Mikael Jalving kommenterer kritikken i Politiken – Velfærdsstaten overlever ikke fortsat masseindvandring.

“Hvordan reagerer en kultur eller et menneske, der ikke kan håndtere politisk uenighed? Ved at stemple de formastelige som hadefulde eller onde. Det er denne klassiske reaktion, vi ser i fuldt flor for tiden med selveste landets justitsminister i spidsen i et historisk unikt parløb med dagbladet Politiken, der selv fylder de huller ud, som ministeren glemmer og stolt fremviser ’syv krigeriske citater fra højrefløjen’.

Væk med de hadefulde og krigeriske, dem hader og bekriger vi. De skal klappe kaje, thi de risikerer at opildne mentalt forstyrrede til vold og mord à la Breivik i Norge, og er således medskyldige i potentielle drab og terrorhandlinger. …

Det er jo ikke noget nyt, at dem, hvis holdninger og analyser, Politiken ikke bryder sig om, beskyldes for at være hadefulde. Antihad er for længst blevet det nye sort, efter at antinationalismen trådte manifest i stedet for nationalismen. Hvad disse antibesværgelser handler om, er ganske simpelt at erobre scenen ved hjælp af skældsord og udgrænse dem, der af den ene eller anden grund erfarer og tænker anderledes. …

Vi er slet ikke bevidste om, hvor ens vi har været, før indvandringen tog fart. Det kan man beklage eller finde indskrænket.

Men hvis man vil bevare såvel den civile tillid som velfærdsstaten i en eller anden form, og det siger partierne jo næsten samstemmende, at de vil, er man nødt til at beskytte og geare begge dele til den globale verden. Velfærdsstaten overlever ikke fortsat masseindvandring. Til sidst løber den tør for penge og borgere at beskatte.

Oploadet Kl. 12:06 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


17. august 2016

Thomas Ploug, ‘IT-etiker’: Tonen i debatten er “noget nær den største trussel mod vores demokrati”

Vi er nogle stykker der husker debatten på internettet tilbage omkring årtusindskiftet. Undertegnede, min webmaster, manden bag Snaphanen og flere kampfæller huserede på den hedengangne Pol Debat. Debatten var mere elitær, men ikke væsensforskellig fra dagens Facebook. Gråzone-trusler og ad hominem-angreb var normen, og pludselig en dag besluttede Politiken at moderere indholdet. Mine indlæg var ofte tunge, og flere gange mistede jeg timers arbejde, fordi en ung praktikant valgte at slette en hel tråd. Uriasposten opstod som en konsekvens heraf.

I dag debatterer danskerne politik på Facebook og avisernes netsider, og mens den politiske elite påtvinger sociale medier en tung censur-politik, så kæmper mediekoncerner for at holde visse debattører væk. Fri debat har sine ulemper, men postulatet om at ‘ord fører til handling’, at hård retorik automatisk fører til vold, er status quo’ernes måde at holde folkedybet i ave. Det forholder sig nærmere omvendt. Den hårde debat giver afløb for frustrationer, renser luften. Ønsker man kampe i gaderne, så er det bare at lukke debatten, så kommer resten af sig selv.

Meget sigende for hele problematikken, så er intet debatfora mere forhadt blandt journalister end Ekstra Bladets ‘Nationen’. Folk som folk er flest. Folk der staver dårligt. En historie fra Politiko – Hård tone i debatten er ‘den største trussel mod vores demokrati i mange år’.

“Facebook og andre sociale medier er ved at flyde over med trusler og injurier… Retsordfører Zenia Stampe (R) mener, at politiet af egen drift skal gøre en større indsats for at opspore og retsforfølge kriminelle ytringer – men også afdække debatmiljøer på både højre og venstrefløjen, hvor tonen er så hård, at den bliver voldsforherligende.

‘Vi har de regler, vi skal have. Men selv om man ikke altid kan retsforfølge, fordi den enkelte ytring ikke er kriminel, kan debatten stadig skabe en ophidset stemning, der kan inspirere andre til vold. Det mangler vi viden om, hvordan man dæmmer op for,’ siger hun.

(‘Debatregler på Politiken.dk’, 2016: Ikke tilladt at lave ‘mange stave-, komma- og sprogfejl’)

Professor og IT-etiker Thomas Ploug, Aalborg Universitet, vurderer, at der bliver fremsat flere trusler og injurier på nettet end tidligere. Men for ham handler det om meget mere end kortlægning og lovgivning.

‘Vi er nødt til at sige fra, selv om det kan være ubehageligt. Vi skal blive bedre til at blokere og opstille uformelle og sociale sanktioner over for folk, der ikke bidrager til debatten, men udelukkende kommer med negative ytringer,’ siger han.

Professoren er endog meget bekymret over tonen på de sociale medier og advarer mod det, ‘der kan være på vej’.

‘Debatten bliver afsporet. Ingen lytter til hinanden. Den demokratiske dialog forstummer. Faktisk er det her noget nær den største trussel mod vores demokrati i mange år,’ mener han:

‘Det er helt bestemte typer, der kommer til at dominere debatten. Det kræver en vis kynisme og hårdhed at kunne håndtere denne form for debat. Det kan afholde folk fra at gå ind i politik. En af kvaliteterne ved en politiker er jo at kunne lytte og forstå.'”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. august 2016

Angela Brink: Medier går ikke hårdt nok til partier, der mener muslimer udgør ‘et særligt fokusområde’

Angela Brink er journalist og skønlitterær forfatter, og når hun problematiserer partier der mener at muslimer udgør “et særligt fokusområde i udlændingepolitikken”, så er der huller i logikken. Integration var et ukendt begreb før muslimer kom til landet i større antal, da andre kulturer automatisk lader sig integrere ad åre. Også de ikke-vestlige. Islam som kultur og religion er i integrationsmæssig henseende en undtagelse.

Var hun så bare en rød nulbon, men nej. Brink har ifølge Wikipedia haft ansættelse på Radioavisen (DR), og været reporter på TV2 Nyhederne. Hun har været fast kommentator i Berlingske, Politiken og Weekendavisen, paneldeltager på P1 (DR) og Radio24syv, samt undervist i ‘journalistik og politisk kommunikation’ på Grundtvigs Højskole. Kvinden (pun intended) har sågar været chef for kommunkation hos CEPOS. Et fremragende cv.

Blogposten herunder er tænkt som et angreb på dansk udlændingepolitik som sådan, men eksemplet står fint alene. Landets medier angriber partier der ønsker at bremse islamisk indvandring hårdere, end partier der helst vil tale udenom. Fra Jyllands-Posten – Hvorfor må LA foreslå asylstop, imens DF får prygl for det?

“Bemærkelsesværdigt mange folketingspolitikere tager afholdelse af ferie meget seriøst, og er derfor ikke til at få en kommentar fra i sommerugerne. Men tilsyneladende ikke DF’erne. … Senest har en åbenbart ikke ferierende Søren Espersen i sidste uge fået megen medieomtale ved at foreslå, at Danmark i en periode på fire til seks år ikke modtager flygtninge og indvandrere fra muslimske lande. …

Debatten er gået fra det mildt irettesættende til det vildt forargede. Helt modsat den bearbejdning forslag fra andre politiske partier får. Og det er mærkeligt. Især når forslagene faktisk minder om DF’s til forveksling. I januar foreslog Liberal Alliance noget tilsvarende – et totalt asylstop i to år. Men LA’s forslag var ikke formuleret som noget, der var bundet op på flygtninge og indvandreres religiøse tilhørsforhold.

LA foreslog, at Danmark i to år suspenderer vores deltagelse i flygtningekonventionen og de europæiske regler, der knytter sig til konventionen. Det ville betyde, man ikke i den toårige periode ville kunne søge asyl i Danmark, men i stedet ville blive afvist ved grænsen. …

Det fik en mere behersket mediemodtagelse. Forslaget blev stille og roligt skudt ned som urealistisk. … Det interessante her er, at Dansk Folkeparti, fordi de siger, hvad de egentlig tænker, med rette bliver spurgt ind til, om de har noget imod muslimer generelt. Samtidig lod pressen Simon Emil Ammnitzbøll slippe for at svare på samme spørgsmål. Og det er uacceptabelt. Borgerne har ret til at vide, om Liberal Alliance ligesom DF anser muslimske flygtninge og indvandrere for at udgøre et særligt fokusområde i udlændingepolitikken.



19. juli 2016

Tyskland: 17-årig afghansk flygtning angreb tilfældige med økse i et regionaltog, råbte ‘Allahu akbar’

‘Øksemand går bersærk i tysk tog’, skriver Politiken, og påpeger at der endnu ingen meldinger om et muligt motiv. Ekstra Bladet er lidt skarpere – Flygtning amok med økse: Råbte Allahu Akbar!

“Tre passagerer blev alvorligt kvæstet, da en 17-årig afghaner sent mandag gik amok med en økse om bord på et tog i den sydtyske delstat Bayern. Afghaneren, der kom til Tyskland som uledsaget flygtningebarn, blev dræbt af politiet, da han forsøgte at flygte fra stedet. …

– Det er sandsynligt, at det var et islamistisk angreb, da attentatmanden råbte ‘Allahu akbar’ (Gud er størst, red.), siger en talsmand for myndighederne i Bayern.”

(Foto fra et lignende attentat i Grafing, München, 10. maj 2016: Mere: Russia Today)

“A teenage Afghan refugee who shouted ‘Allahu Akbar’ before hacking at passengers during an axe rampage on a train in Germany last night had a hand drawn ISIS flag in his bedroom. … applied for asylum in March.” (Daily Mail, 19. juli 2016)

Opdate. Daily Mail har mere.

“ISIS has released a chilling video of the Afghan refugee who went on an axe rampage on a German train where he says he will attack the country in revenge for airstrikes against the terror group. The attacker, who is named in the footage as Muhammad Riyad… Knife in hand, he then announces in Pashto, an Afghan language, he would carry out an ‘operation’ in Germany, and presents himself as a ’soldier of the caliphate’.

‘With the Islamic Caliphate now instated in Iraq, Sham, Khorasan, Libya and Yemen, its soldiers will be able to attack and slaughter you in your homelands, and they will take your nations as homes and military bases for them.

‘Know this, that the Islamic State is powerful and has your parliaments in its sights.’ …

German authorities said they had found a hand-painted ISIS flag and what they called a suicide letter among the asylum seeker’s belongings.”

(Muhammed Riyad i video offentliggjort af Islamisk Stat)

Oploadet Kl. 03:23 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


13. juli 2016

Historikere om Spanien under Islam: “… et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.”

Uriasposten skulle gerne være kort og præcis, men nogle gange er det umuligt at forkorte, uden at skære væsentlige dele fra. Nedenciterede artikel om Korstogene opremser en række konkrete eksempler på politiserende undervisningsmateriale, og er hermed kernestof. Kommentar af Michael Pihl i seneste udgave af Weekendavisen – Korstog og korståger (ikke online).

“Interessen for korstogene synes at være stigende, den ene korstogsbog udkommer efter den anden, der produceres populærvidenskabelige tv-dokumentarer, og der skrives artikler om emnet som aldrig før. Men paradoksalt nok er der ifølge korstogshistorikeren Thomas F. Madden også ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare’. Det skyldes blandt andet, at politikere og debattører ofte bruger korstogene til egne aktuelle politiske formål, hvor korstogene ses som baggrund for vor tids konflikter mellem Vesten og den muslimske verden, og derfor ikke har meget med den historiske virkelighed at gøre.

En anden årsag er, at korstogene i populærvidenskabelige udgivelser og undervisningsbøger fremstilles som udtryk for en pludselig uprovokeret kristen aggression, der ødelagde en ellers fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. I denne forbindelse spiller pave Urban d.
2. s korstogstale i 1095 en afgørende rolle, som om denne tale alene og i sig selv kunne forklare konflikterne mellem islam og kristendom i Middelalderen, og hvorfor tusindvis af europæere begejstret sluttede sig til korstogsbevægelsen.

Her undlader man helt at omtale tidligere konflikter mellem islam og kristenheden – som for eksempel muslimske hæres erobring af to tredjedele af tidligere kristne kernelande i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Ligesom man også ofte ser bort fra den kendsgerning, at byzantinske kejsere havde henvendt sig tre gange til paven i Rom for at bede om militær hjælp mod tyrkerne, som havde angrebet og hærget Det Byzantinske Rige. Og i standardværkerne også udelader de historiske kilder, der beskriver de muslimske angreb mod de østkristne før korstogene, for eksempel er tyrkernes undertrykkelse og massakre mod armenerne i Anatolien fra 1060erne.

Den fraværende forklaring af de forudgående årsager præger blandt andet Politikens bog om korstogene af Kurt Villads Jensen, som redegør udmærket for forløbet, men helt mangler et baggrundsafsnit. Den historieinteresserede læser får ikke andre forklaringer på korstogsbevægelsen end den lidt mystiske; at 1000-tallets kristne religiøsitet ‘nemt blev meget voldelig’. I stedet opretholdes en lang række myter, for eksempel myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis. Dette romantiserede billede af det muslimske al-Andalus findes blandt andet i undervisningsbøger, der henvender sig til ungdomsuddannelserne.

I bogen Kultur og samfund (2011) af Sofie Reimick med flere nævnes de muslimske erobringer, men ifølge forfatterne resulterede erobringen af Spanien blot i øget handel, kultur udveksling og samarbejde mellem kristne og muslimer: ‘I 800-og 900-tallet havde konflikterne mellem muslimer og kristne ikke nogen udpræget religiøs karakter. Jøder, kristne og muslimer kunne blande sig relativt frit og påvirke hinanden, og perioden var præget af tolerance og religionsfrihed.’ De historiske kilder viser et helt andet billede, og det romantiserede billede af det muslimske Spanien er da også for længst blevet modgået af historikere som Bernard Lewis, Richard Fletcher og Mark R. Cohen.

(Frise til minde om D. Afonso II af Portugal, der bidrog til forsvaret af den iberiske halvø mod maurerne)

(Fotos sakset fra Facebook-ven, der netop er kommet hjem fra ferie i Funchal, Madeira)

Som historikeren Roger Collins for nylig udtrykte det, fremgår af kilderne snarere et billede, der ‘ligner alles krig mod alle hos Thomas Hobbes end virkeliggørelsen af den profetiske vision om ulven, der hviler sammen med lammet. [] Selv i Cordoba under dets kulturelle højdepunkt ville det have været svært at undgå stanken af forrådnende kød fra de afhuggede hoveder, der blev fremvist på byportene og fra ligene af dem, der offentligt korsfæstet rådnede foran paladset‘. (Caliphs and Kings, 2014).

Myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis bliver også effektivt punkteret i historikeren Dario Fernandez-Moreras nye bog The Myth of the Andalusian Paradise: ‘Jeg er gået ned i kildetekster som for eksempel juridiske manualer, øjenvidneberetninger og teologiske udlægninger. Og her tegner sig et helt andet billede. I det muslimske Spanien stenede man for utroskab, man praktiserede korsfæstelser og kvindelig omskæring, og ingen andre steder blev der halshugget i så stor udstrækning Kilderne tegner alle det samme billede af et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.‘ (Kristeligt Dagblad, 27.6).

Disse historiske kilder er tilgængelige, men er ikke nævnt i standardværkerne om Middelalderens historie på dansk. I det hele taget har man i danske undervisningsbøger det svært med beskrivelsen af den muslimske aggression og intolerance i århundrederne forud for korstogene. Trods kildernes vidnesbyrd om de muslimske erobringers brutalitet, skriver Jørgen Bæk Simonsen i Religion og kultur – en grundbog fra 2009: ‘Den enorme geografiske udbredelse, islam gennem historien har opnået, skyldes først og fremmest dens evne til at indgå i en indholdsrig syntese med de traditioner, der eksisterede lokalt, før islam gjorde sig gældende.’

Også Henrik Skovgaard Nielsens Korstog og jihad? fra 1998 opretholder myten om, at de muslimske erobringer ikke medførte nævneværdig undertrykkelse af de erobrede folk og deres religion: ‘Det mellemøstlige område havde tidligere været underlagt arabiske herskere, som behandlede kristne pilgrimme ganske godt. Der var restriktioner: De måtte ikke have klokker og kors i deres kirker, og de skulle kunne genkendes af andre ved at bære en gul turban. De måtte også betale en særskat. Men udover dette fik de lov til at udøve deres religion i fred.’

Denne nedtoning af den muslimske undertrykkelse af for eksempel jøder og kristne i Det Hellige Land står i skærende kontrast til kildernes vidnesbyrd. Som historikeren Moshe Gil udtrykker det: ‘Af kilderne fremstår et indtryk af mishandling og varierende grader af forfølgelse. [] Næsten generation efter generation beskriver kristne forfattere forfølgelse og chikane udviklende sig til nedslagtning og ødelæggelse, som kristne måtte lide under grundet de muslimske herskere.‘ (A History of Palestine, 634-1099).

I bogen Korstogene – Idé og virkelighed fra 2004 nedtoner Lars Peter Visti Hansen ligeledes den muslimske undertrykkelse og fremfører endvidere (side 9): ‘I det meste af 1000-tallet kunne pilgrimmene rejse ubesværet og forholdsvis sikkert over land gennem Byzans. En gruppe af tyske bisper rejste således i 1064-1065 med et følge på i alt 7.000 mennesker til Jerusalem og tilbage. Efter 1070 betød tyrkernes indtrængen i Lilleasien, at veje, broer og brønde blev ødelagt.’ Sandheden er ifølge kilderne dog en ganske anden. Den store tyske pilgrimsrejse, som Visti Hansen omtaler, blev netop udsat for overfald og angreb: ‘Ud af de syv tusinde, som drog ud, kom ikke engang to tusinde tilbage,’ skriver en samtidig kronikør, Marianus Scotus.

Der er flere eksempler på mord, overfald og chikane mod kristne pilgrimme i 1000-tallet, og hindring af overfald på kristne pilgrimme udgør da også en del af pave Urbans argumentation for at drage på korstog. Trods kildernes udsagn afviser flere, at dette skulle udgøre en reel baggrund for korstogene. Historikeren Brian McGuire antydede i 2008 (3. oktober) i Kristeligt Dagblad ligefrem, at historierne om overfald på kristne var opdigtet til lejligheden. Interessant nok bekræftes Urbans fremstilling dog ikke kun af et utal af kristne kilder, men også af en muslimsk historieskriver. For året 1093-94 skrev syreren Al-Azimi (1090- 1138): ‘Befolkningen i de syriske havne forhindrede frankiske og byzantinske pilgrimme i at rejse til Jerusalem. De af dem [pilgrimmene], der overlevede, spredte nyheden om dette til deres hjemland. Så derfor forberedte de sig på militær invasion.’

Myten om korstogene som en uprovokeret kristen aggression er altså for længst punkteret af førende korstogshistorikere i udlandet. I stedet må korstogstanken ses som et fænomen, der opstod gradvist under indtryk af de omfattende muslimske erobringer, angreb på Sydeuropa og Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundreder lang undertrykkelse af kristne i Østen.

Islams omfattende erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig, jihad, affødte således gradvist en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, som ellers oprindeligt havde været fremmed for kristendommen. Korstogene ødelagde ikke en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. Det muslimske herredømme over jøder og kristne i for eksempel Spanien, Syrien, Palæstina og i Armenien var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og drab.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper