2. juli 2015

Mohamed med Politikens ord: “Hvis det her er en måde at fortælle os, at I ikke kan lide flygtninge, så…”

Pengene betyder intet for os, sagde den syriske familiefar, hvorefter konen forklarede at de lavere ydelser ville gå ud over ‘børnenes ernæring’. Det er noget Politiken kan lide, og det lykkedes da også journalist Frank Hvilsom at få et citat der reduceret tyve års politisk debat om indvandring til et spørgsmål om god eller ond. Som om det var en naturlov at flygtninge fra Mellemøsten skal integreres i Danmark. Fra Politiken – ‘Hvis I ikke kan lide flygtninge, så sig det ligeud’.

“Den syriske familiefar Fadi Haj Mohamed klør sig lidt i håret.

‘Altså, da jeg flygtede fra Syrien, havde jeg ingen anelse om, hvorvidt der var nogen form for kontanthjælp i Danmark’, siger han.

Så når den nye minister for udlændinge, integration og bolig, Inger Støjberg (V), begrunder regeringen og blå bloks nye lovforslag til lavere integrationsydelser for flygtninge med, at ‘ydelserne skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark’, rammer hun forbi målet, mener Fadi Haj Mohamed.

Det er irrelevant. Pengene betød ikke noget. Det eneste, jeg vidste om Danmark, var, at det er et fredeligt land, hvor der er mulighed for familiesammenføring. Det vigtigste for mig var at komme hurtigt ud af Syrien og få min kone og børn med’, siger han.

[…]

Forældrene modtager hver 14.000 kroner om måneden i starthjælp, og når skat, husleje, el og gas, børnehave, internet og transport er betalt, har familien et rådighedsbeløb på godt og vel 11.000 kroner.

‘Det er godt. Det er nok, og hvis man planlægger sin måned, så rækker det’, siger Fadi Haj Mohamed. …

‘Hvis du så gav mig mindre end 10.000 kroner om måneden, ville jeg hellere have et job til 8.000 og tjene mine egne penge. Syrere kalkulerer ikke med, hvad de kan opnå, når de når frem til et land. Vi vil klare os selv og arbejde’. …

Der er ingen computere i huset. Den er skåret fra. …

‘Vi har mindre at leve for end i Syrien, hvor vi kunne lægge penge til side til ture eller rejser. Det kan vi ikke her, men ellers er vores livsstil nogenlunde den samme. Jeg vil dog nødig skære ned på maden, for det kommer til at gå ud over børnenes ernæring‘, siger hustruen.

(Politiken, 2. juli 2015, s. 6)

Men hvis det her er en måde at fortælle os, at I ikke kan lide flygtninge, så vil jeg foretrække, at I siger det ligeud. Så kan I løse os fra vores tilknytning her til landet via vores fingeraftryk, så vi kan rejse et andet sted hen’.

Ville I rent faktisk rejse?

‘Med det samme. Måske til Canada eller Tyskland’, siger han.”



23. juni 2015

Mikkel Andersson til forargede humanister: DF’erne kender din harme, “… de har hørt på den i 30 år.”

Fantastisk kommentar af Mikkel Andersson i Politiken – Kære forargede humanist – du styrker bare DF.

“Jeg har læst dine grådkvalte opdateringer på de sociale medier og hørt om kulden, der har indsneget sig i danskernes hjerter. Jeg har set, hvordan nogen vil kramme DF’erne til at erkende, at humanisme og kærlighed er vejen frem. Og nå ja, nazianalogierne, selvfølgelig. De mange, mange analogier mellem et nærmest parodisk grundlovsforelsket parti og et ekspansionistisk totalitært folkedrabsregime.

Men helt ærligt. Du har halvkvædet den samme hysteriske vise om indvandringspolitikkens ondskab og verdens de sidste 30 år og endda før Dansk Folkeparti var stiftet. Bogstavelig talt. Tre år efter det, der unægtelig var verdenshistoriens mest lempelige og generøse udlændingelov i 1986, sang Peter A.G. i Gnags, at han aldrig havde set Danmark ‘så selvisk og ensom nogensinde før’.

I 2001 gik Danmark under for første gang, da de ikke-stuerene blev parlamentarisk grundlag for Foghs regering. Så mistede landet sin uskyld, og folk skammede sig kollektivt og græd i kor, mens du overvejede udvandring og så videre. … Så fulgte Muhammedkrisen, hvor du endnu engang skammede dig over dit provinsielle fædrelands manglende globale udsyn…

Nu står DF så som landets næststørste parti og mulig regeringsdeltager… Og ganske som drejebogen foreskriver, er du nu igen i gang med at kampskamme dig og finde artikler fra udenlandske aviser, der beviser, at denne gang er alle de andre altså virkelig blevet forargede over de flæskespisende, provinsracistiske navlepillerdanskere. …

Men hør nu her. Jeg forstår godt, at det giver en varm følelse i maven at etablere, at du både er klogere og i egen selvforståelse ekviperet med bedre menneskesyn… Men din permaharme over Dansk Folkeparti gør intet andet end at styrke dem, fordi den demonstrerer, at du ikke betragter indvandring som et emne, der kan være genstand for legitim politisk debat.

… selvom det gør ondt for mange at høre, kan penge brugt på asylmodtagelse eller indvandring i Danmark ikke bruges på børnehaver, hospitaler eller ældrepleje, og det finder en del af dine DF-stemmende medborgere altså vigtigere.

… du bliver nødt til at acceptere, at også asyl og indvandringspolitik også er spørgsmål om politisk prioritering. … Så længe du møder politik med moralsk fordømmelse, er du dømt til at tabe. DF’erne er hverken dumme eller beløjede – og de kender din moralske indignation og din harme så udmærket. For de har hørt på den i 30 år.

Oploadet Kl. 06:37 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


20. juni 2015

Lektor Mark Ørsten: Begge fløje synes at medierne er fjendtlige, kritikken bruges ’til politisk kampagne’

Det er nok for tidligt endnu, men når røgen har lagt sig, burde der komme et tungt spidsborgerligt angreb på licenstanken og diverse mediestøtte- ordninger. Her tænker jeg ikke på forskning i enkelte mediers dækning over en given periode, men færre skattekroner til dem alle. Danske skatteydere skal selv bestemme hvilke medier de vil støtte, det er ganske enkelt ikke en statslig opgave.

Angreb er det bedste forsvar, og borgerlige Jyllands-Posten holder gerne mikrofonen for lektor Mark Ørsten (Roskilde Universitetscenter), Lasse Jensen (tidl. DKP) og Kurt Strand (tidl. VS-associerede Socialistisk Dagblad) – Mediernes valgdækning under historisk voldsom beskydning (kræver login).

“Kritikken af de danske mediers valgdækning har været massiv de seneste uger. … Ifølge klummeskribent og mediekommentator Lasse Jensen er mediekritikken blevet skærpet under denne valgkamp. …

‘Når det er så snævert, bliver kampen mere desperat. Og så gælder alle kneb,’ forklarer han og understreger, at der ikke er videnskabelig evidens for, at medierne skulle have en slagside til rød eller blå blok. …

‘TV 2 og DR1 er de eneste medier, der ikke har en defineret målgruppe, hvilket også kan være forklaringen på, at personer med politiske interesser særligt angriber tv-stationerne,’ siger han. …

I januar udgav Kulturstyrelsen en rapport om mediernes udvikling, hvor mediebrugere og politikere blev spurgt til kvaliteten af nyhedsjournalistikken i Danmark. Mens den almindelige medieforbruger hverken mente, at kvaliteten i nyhedsmedierne var blevet bedre eller dårligere, mente over halvdelen af danske politikere, at kvaliteten var faldende.

Medieforsker ved RUC Mark Ørsten, der var med til at udarbejde rapporten, mener, at dette også er forklaringen på den øgede mediekritik.

De blå politikere mener, at medierne er røde, mens de røde politikere mener det modsatte. Generelt mener politikere uanset partifarve, at medierne er fjendtlige,’ siger Mark Ørsten og fortsætter:

‘Derfor ser vi også politikerne fremhæve alle de eksempler, der bekræfter deres egne forestillinger. Dermed bliver mediekritikken også brugt til politisk kampagne.'”

Mediedanmark ifølge venstrefløjen.

“De traditionelle omnibusaviser kan ikke længere slå sig op på at være omnibus. Derfor ser vi f.eks. Berlingske og Jyllands-Posten markere sig meget skarpere på deres borgerlige profil. (Kurt Strand, medlem af Cavlingkomitéen 1998-2013)



17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



14. juni 2015

Fire minutter og 35 sekunder med beskægget Politiken-blogger: Islam har en meget stærk anti-racisme

Tarek Ziad Hussein blogger på Politiken, og er ofte gæst i Rushys Roulette på Radio24syv. Jeg havde derfor ikke store forventninger, da jeg hørte han var gæst i dagens udgave af Arabiske Stemmer på P1. Jeg skiftede kanal efter denne langskæggede svada, da der blot var gået fire minutter og 35 sekunder, inklusiv programmets introduktion – Mekka er ved at blive Las Vegas.

Steen Nørskov, P1: Vi skal tale om Mekka og Medina i den her udsendelse. Tarek Ziad Hussein, du er af dansk-palæstinensisk oprindelse. Du studerer jura på Københavns Universitet, og er en kendt og flittigt brugt debattør her i Danmark. Vi skal tale, i først omgang, om den Umrah, lille pilgrimsrejse, du var på tidligere på året. …

Tarek Ziad Hussein, debattør: … Typisk så starter rejsen på den her måde, at man typisk har været i Medina først, eller kommer fra et andet sted. Så cirka 20 kilometer ud for Mekka, der er der et punkt, at når du først har trådt forbi det, så starter din ‘Umrah’ officielt. Så inden du gør det, inden du træder forbi der, så iklæder du dig nogle hvide klæder, og de hvide klæder symboliserer først og fremmest ydmyghed, men det symboliserer også at i det øjeblik du har de klæder på, så er du fuldstændig lige med alle andre mennesker der er tilstede. Uanset hvor rige eller fattige de er, uanset hvor høj, lav, eller hvilken hudfarve man har, så er man lige i det øjeblik.

Steen Nørskov: Hvad mener du med det?

Tarek Ziad Hussein: Meningen er, at når du står foran Gud, så har vi alle sammen den samme værdi. De materielle goder vi måtte have, eller den hudfarve man måtte have, er fuldstændig ligegyldigt. Det er jo en fantastisk ide, det er også udtryk for den meget stærke anti-racistiske tilgang man har i Islam, hvor man ikke anerkender racismen som helhed.

(Vejen til ‘Umrah’/’Hajj’ i Mekka: ‘Muslims only’)

“The society’s report added that the death penalty, which usually comes in the form of beheadings, can also be used against people who simply distribute the Bible and all other ‘publications that have prejudice to any other religious belief other than Islam.’ This means that anyone handing out any kind of religious literature that is not of Islamic faith can legally be executed. (Christian Post, 2014)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


12. juni 2015

Bjarne fra Tommestrup fik stjålet sin mobiltelefon – og har nu 22 billeder fra Rumænien…

Bjarne fra Tommestrup fik stjålet sin mobiltelefon. Der tages dog stadig billeder med telefonen, som automatisk gemmes online. Herunder to af dem – bemærk den rumænske nummerplade.

“Hej du det der har ( lånt ) min telefon gider du ikke aflevere den tilbage jeg det er dig da jeg har en hel masse af dine billeder, her er nogle af dem…. hvad tænkte du på….” (Bjarne Neiiendam, 8. juni 2015)

Oploadet Kl. 06:06 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


8. juni 2015

Brønshøj: Fandt sin stjålne motorcykel, overfaldet med kniv og hammer – fire-fem ‘utilpassede’ unge

“Vi ser dobbelt så mange muslimer, som der reelt er”, skrev Politiken i sidste uge, og lod så lektor Brian Arly Jacobsen forklare at det skyldes mediernes og politikernes ‘problematiske’ fokus. Der er ingen grund til at tro forskernes estimat over antallet af muslimer, men hvis blot 4,7 procent af indbyggerne i Danmark er muslimer, så kan man jo forestille sig hvordan Danmark vil være når gruppen udgør 20 procent.

I dag er en 42-årig ‘allerede udvist’ somalier for retten for drabsforsøg på eks-konen og deres i dag to-årige barn. Begge ofre er svært skadet, og afhængig af hjælp døgnet rundt. Politikerne, både dem der lod ham komme ind, og dem der ikke vil smide ham ud, tæppebomber i disse dage med tryghedsskabende reklamer, blandt andet på BT.dk. Her en anden af-etnificeret historie fra samme medie – Fandt stjålen motorcykel: Venner stukket med kniv og slået med hammer.

“En 31-årig mand er indlagt efter flere knivstik, efter han natten til mandag blev overfaldet af en gruppe på fire-fem unge mænd, der menes at stå bag tyveriet af hans motorcykel. … Hans 29-årige ven blev slået med hammer… gruppen, der menes at stå bag tyveriet, som Københavns Politi betegner som ‘utilpassede unge’ omkring 19-20 år gamle. …

Han blev stukket med kniv fire-fem gange. Han blødte en del, men er ikke i livsfare. Men det er et meget groft overfald,’ fortæller Henrik Vedel, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi til BT.”

(Politiken, 2. juni 2015)

Oploadet Kl. 13:36 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


30. maj 2015

Ungliberal forsøgt kniv-røvet af mellemøstlige indvandrere – Konservativ leder tæt på indbrudsforsøg

Torsdag aften blev Nicolai Oster, tidligere næstformand for Liberal Alliance Ungdom, forsøgt røvet med kniv nær sit hjem i Glostrup af “to mørkklædte indvandrer af mellemøstlig udseende”, der tilsyneladende havde det fint med åbne grænser, men lidt sværere med de lukkede kasser. Han forsvarede sig med peberspray, og slap uskadt fra episoden.

Fredag formiddag da konservative Søren Pape Poulsen var på vælgerbesøg i Nødebo i Nordsjælland, opstod der rygter om et indbrudsforsøg længere nede af vejen. Pape fortæller om ‘mistanken’ på stedet via Facebook, men historien pilles hurtigt fra hinanden i medierne. “Papes indbrudstyve viste sig at være avisomdelere”, skrev Politiken…

(LO-ejede Avisen.dk, 29. maj 2015: Papes pinlige valgbommert: Se den her)

Fra DR Online, der har talt med naboen Peter Frederiksen – Nabo: Politiforklaring efter Papes indbrudsbesøg stinker.

“Naboen undrer sig også over, at en af personerne fra varevognen var gået helt ind i haven, så husets alarm gik i gang. Postkasserne står nemlig ude ved vejen.

– Jeg kigger ind i min nabos have, og her ser jeg manden, der står og spejder ind gennem husets kæmpe panoramavinduer, forklarer Peter Frederiksen.

– Da han ser mig, siger han ‘hello’ på sådan en desperat måde, siger Peter Frederiksen, der oplevede manden som tydeligt nervøs.

Naboen tror ikke på politiets forklaring om, at personerne uddelte flyers:

– Det er eddermageme løgn. Helt ærligt, det er en håndværkerbil med stiger oppe på taget. De havde udenlandske plader og arbejdstøj på. Det er helt ærligt rystende, at politiet lader dem gå, siger han.

Samtidig slår han fast, at der hverken var nogen flyers i hans postkasse eller i mandens hænder. DR Nyheder har talt med yderligere to naboer fra stedet, som heller ikke har set flyers i deres postkasse.

Nordsjællands Politi har dog været upræcise i deres forklaring af forløbet flere gange. Til DR hedder det nu, at personerne ‘omdelte flyers’. Men til Politiken blev det oplyst, at de mistænkte var ‘avisomdelere’, og til avisen.dk lød beskrivelsen ‘reklameomdelere’. Det har undret naboerne…”



16. maj 2015

C. Strenger: “Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur.”

Rune Lykkeberg anmelder Carlo Strengers’ Zivilisierte Verachtung (2015), og den lyder interessant, selvom den virker lidt Stjernfelt, ‘3. positionsagtigt’. Fra Politiken.dk – Vred bog: Det er ikke den hvide mands skyld.

“Den store hvide mand er et skældsord. Han er kolonialisme og holocaust. Han er skyldig i racisme, slaveri og kvindeundertrykkelse. Han er symbolet på en modernitet, som undertrykker de andre og asfalterer verden i sit billede. Han er ikke en konkret person, men han er en figur i den vestlige historie. Den store hvide mand er alt det, der er galt med Vesten. Når vi taler om ham, er det vores egen ondskab, vi udpeger.

Den schweiziske filosof Carlo Strenger forklarer i sin nye bog, ‘Zivilisierte Verachtung’ (civiliseret foragt), hvordan vi på den måde lærte at hade vores egen kultur, og hvad det betyder for os i dag. Hans bog er en pamflet, og hans tese er enkel:

Den sunde vestlige tradition for selvkritik er blevet til en usund kultur for enten nationalistisk selvhævdelse eller systematisk selvhad. Enten hævder vi i dag vores egen kultur som overlegen – eller også undskylder vi den som undertrykkende.

Ingen af delene fungerer ifølge Strenger, når islamister truer tegnere eller skyder satirikere. Vi er blevet ude af stand til at forsvare vores egen kultur i harmoni med vores egne principper. Nationalisterne siger, at vi er bedre end andre, og det strider mod vores idé om, at alle i princippet er lige. Og de politisk korrekte venstreorienterede har erstattet kritikken af autoriteter med had til sig selv, erklærer Strenger.

[…]

Strenger påpeger, at modstanden mod Vesten blev fællesnævneren for de næste årtiers kulturkritik. … For marxisterne var det klart, at kapitalismen var et udbytningssystem, og forbrugskulturen førte til bevidstløs massementalitet. Mange af dem hyldede i stedet de kommunistiske regimer i Øst som alternativ til det onde Vesten. Efter kritikken af kapitalismen kom avancerede postmoderne teorier om den store fortællings undergang og det grimme fænomen ‘fallogocentrisme’. Ordet er en sammentrækning af fallos og logos, det mandlige kønslem og rationaliteten.

Endelig kom de såkaldte cultural studies og de postkoloniale studier, som blotlagde Vestens manglende anerkendelse af andre kulturer og igen kaldte til kamp mod ‘den store hvide mand’. … Generation efter generation af unge humanister har på den måde siddet på vestlige universiteter og lært, at den vestlige videnskab var undertrykkende, og at det vestlige menneske er en undertrykker.

Oplysningens princip er, at man kan og skal kritisere alle. Mens den politiske korrektheds princip er, at alle skal respekteres. Som Strenger anfører:

‘Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur. Troen på, at den politiske korrekthed sikrer harmoni mellem forskellige livsformer, er blevet afsløret som en illusion’.

Hvis man altid antager som udgangspunkt, at Vesten er de magtfulde skyldige, og at de andre er de magtesløse uskyldige, kan man ikke kritisere andre end sig selv. Det giver et praktisk problem, men også et politisk problem, fordi man tager myndigheden fra andre mennesker, hvis man ikke tilstår dem ansvaret for deres egne handlinger. … Det næste er, at politisk korrekthed bliver grotesk, hvis den bortforklarer andres vold og terrorisme med de ting, vi selv har gjort forkert.”

Oploadet Kl. 13:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


7. maj 2015

Ingen motivanalyser af venstreradikale Charlie Hebdo, der i 1996 forsøgte at få opløst Front National

Hvor angrebet på Charlie Hebdo gav tværpolitisk støtte til bladet og dets tegnere, så har reaktionen været helt anderledes efter søndagens terrorangreb på en Muhammed-udstilling i Texas. Pamela Geller er for medierne en hadsk højreorienteret kvinde (ikke en agtværdig kommunist som Stéphane ‘Charb’ Charbonnier), og de to terrorangreb er derfor ikke sammenlignelige. Fra Politiken – Hebdo-journalister afviser sammenligning med tegnekonkurrence.

“Man kan ikke sammenligne en karaktur-tegning på forsiden af Charlie Hebdo med den tegnekonkurrence, den antiislamistiske organisation American Freedom Defense Initiative stod bag i Texas. … Det siger to Hebdo-journalister i programmet Charlie Rose på den amerikanske tv-station PBS.

‘Vi organiserer ingen konkurrence. Vi gør blot vores arbejde. Vi kommenterer nyhederne. Når Muhammed dukker op i nyhederne, tegner vi Muhammed. Men er han ikke i nyhederne, tegner vi ham ikke’, siger satiremagasinets redaktør Gérard Biard i PBS-programmet. …

Der er absolut ingen sammenligning. Du har en form for antiislamistisk bevægelse, der kæmper mod islamisering af USA. Problemet omkring Charlie Hebdo er slet ikke det samme’, siger Jean-Baptiste Thoret, der er filmanmelder på Charlie Hebdo…”

(Charlie Hebdo anno 1996: “What to do about the National Front? Outlaw it!”; Those Who can see)

Hvor alt relateret til Pamela Geller ses i en snæver ideologisk optik, så forblev venstreradikale Charlie Hebdo derimod renere end ren i relation til ytringsfriheden. Ingen medier husker tilsyneladende, at Charlie Hebdo under to år før attentatet (foranlediget af et mislykket overfald på en højreorienteret), krævede opløsning af Front National. Noget selvsamme magasin lavede en underskriftindsamling for tilbage i 1996.

Herunder lidt af ordlyden citeret fra GalliaWatch.

“The Front National is in blatant contradiction with at least five articles of the Declaration of the Rights of Man and of the Citizen, which constitute the preamble to the Constitution of the French people.

Article 1: ‘Men are born and remain free and equal in rights.”

The concept of ‘national preference’ which is a desire to establish an apartheid, is in total contradiction with the first sentence of our Constitution.

[…]

The ‘beurs’ (i.e., North Africans) often mentioned by the FN (…) are French citizens. Once again, the discriminatory concept of ‘national preference’ is in total contradiction with our constitutional principles.

Article 7: ‘Those who procure, expedite, execute or cause arbitrary orders to be executed, ought to be punished.’

What else is there in the FN’s program but the solicitation and the execution of arbitrary orders? Either you believe that racism is founded on the observation of a real inequality among the races, and you accept it, or you believe that it is an arbitrary opinion from which proceed arbitrary orders and you fight it.

WE ASK YOU TO DISSOLVE THE FRONT NATIONAL, THIS LEAGUE WHOSE POLITICAL AIM IS TO BRING ABOUT THE END OF THE REPUBLIC.”

Oploadet Kl. 06:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper