7. april 2018

Geoffrey Cain: Toneangivende historikere ‘præsenterer os i virkeligheden for en konstrueret verden’

Afvist kronik af cand. mag. et art. Geoffrey Cain. Det meste er kendt viden for Urias-læsere, men kronikken giver et ganske fint oprids.

Upålidelige opslagsbøger

Ytringsfriheden og stemmeretten er af ringe værdi, når de, der bruger dem, ikke har adgang til reel viden

​Et nyt begreb, man ofte hører, er ‘fake news’. Det betyder manipulering, halve sandheder og i visse tilfælde direkte løgn. Men er det et nyt fænomen? Nej, det er det bestemt ikke. Det har sikker eksisteret siden hedenold, men når det drejer sig ikke kun om avisartikler men om autoritative opslagsværker, er der fare på færde.

Historiker og udenrigsminister Peter Munchs store Danmarkshistorie var skrevet som et opslagsværk. Dvs. en kilde, man kunne stole på. Men den var desværre skrevet med en klar prosovjetisk drejning og det samme kunne man sige om mange andre tilsyneladende pålidelige kilder. I nyhedernes verden har Dagbladene Politiken og Information gjort præcis det samme som Peter Munch. De har bare fortsat, hvor han slap, og linjen er senere blevet fulgt op af de store leksika.
Men ikke uden protest. For nogle år siden gjorde historikeren Bent Blüdnikow opmærksom på, at Den store danske encyklopædi havde politisk slagside. Påstanden vakte meget røre og fik udgiverne til at frembringe en mere balanceret netudgave, der inkluderede en del ting, den oprindelige encyklopædi ikke havde interesseret sig for.

Eksempelvis antallet af kommunismens ofre. Men det var de oprindelige leksikonforfattere ikke glade for. ‘Det er et grotesk knæfald for en meget højtråbende kritik, som ikke har noget på sig’, indvendte dr. phil. Morten Thing. Blüdnikow var gået alt for langt, mente han, selvom han efter undertegnedes mening gik aldeles ikke langt nok. Han kunne nemlig godt have taget Lademanns Leksikon med i samme bedømmelse, fordi det led af samme skævhed: Den gav alle, der slog op i det, det klare indtryk at det kommunistiske Sovjetsystem ikke var stort værre end et hvilket som helst andet lands statsform. Godt nok var det slemt, men også vi gjorde slemme ting, antydede Lademanns, der – ligesom Den store danske encyklopædi – undlod at nævne, at vigtige forfattere som Majakovskij, Vandurskij, Mandelsjtam, Bergson, Babel, Kolcov m.fl. alle blev myrdet efter Kremls ordrer. Hvorfor blev det ikke omtalt? Er mord dekreteret fra højeste sted en uvigtig detalje? Det standpunkt kan man vanskeligt forsvare, al den stund visse amerikanske forfatteres kranke skæbne i McCarthy-tiden udførligt er nævnt i samme leksikon.

Og sådan er det hele vejen igennem. Selv når Lademanns får sig til en nævne en likvidering i kommunistisk regi, bliver vægten lagt på individer og ikke på systemet. Det var Stalin der enemand havde ansvaret for kz-lejrene, ikke kommunismen. Og skulle man endelig pege finger ad nogen, var det snarere vores eget kapitalistiske Vesten, der havde det egentlige ansvar for verdenssituation. De skyldige er os selv.

Denne tradition for selvrevselse fortsætter nu i en ny udgave. Det er ikke så meget det kapitalistiske Vesten, der er i skyld i klodens misere, det er det kristne Vesten, og det sagesløse ‘offer’ er ikke længere den stakkels dæmoniserede kommunistiske verden men den stakkels dæmoniserede islamiske ditto.

Og nu som dengang er det de højeste autoriteter på området, der kolporterer tanken. To af dem, dr. phil. Jørgen Bæk Simonsen og professor dr. phil. Jacob Skovgård Petersen er blevet set efter i sømmene af Klaus Wivel i Weekendavisen. Førstnævnte Jørgen Bæk Simonsen har – med sin baggrund som tidligere direktør for det Danske Kulturhus i Damaskus – længe talt varmt om syrernes religiøse tolerance. I 2006 sagde han i Danmarks Radio, at de arabiske lande har en ‘århundredlang tradition for at være meget forskellige. ‘Her er indbyrdes varianter af forskellige udformninger af, hvad det vil sige at være menneske’. Så her kunne vi i Vesten lære en hel masse. Hvis påstanden var sand. Men det er den ikke.

Minoriteterne er forfulgte i Syrien ligesom i det meste af den muslimske verden, og tolerancen er en illusion. Så hvordan kunne en professor i faget lide af den slags vrangforestillinger, spurgte Klaus Wivel. Men uden at få svar. Og så er der daværende leder af Dialoginstitut i Cairo, Jakob Skovgaard-Petersen. I 2008 skrev han en bog om Egyptens berømte universitet al-Azhar – uden at fortælle, at dette universitet ikke lukker jøder og kristne ind. Samtidig roste han den indflydelsesrige Sheikh Yusuf Qaradawi for at være blevet mere demokratisk, selv om han var forblevet ‘autoritær’. Og det må man sandelig sige, at han var. Qaradawis fatwa mod den franske filosof Robert Redeker har nemlig resulteret i, at Redeker nu på sjette år lever under jorden pga. konstante dødstrusler. Qaradawi har også rost Hitlers jødeudryddelse, hvilket Skovgaard-Petersen ikke fandt relevant at omtale.

Pudsigt nok ser man i denne virkeligheds- og historiefordrejning de samme retoriske trick, som Peter Munch brugte. Han anvendte ikke ordene ‘erobring’ og ‘tvangsindlemmelse’ om den sovjetiske ekspansion. Han skrev, at ‘området blev erhvervet’. Og nøjagtigt samme forskånende udtryk finder man i Politikens Islam leksikon ved Jørgen Bæk Simonsen. Her er et lille eksempel. Den fanatiske muslimske sekt Almohaderne hvis sejrstog gennem Nordafrika ifølge the University History of the World ‘efterlod et spor af blod fra Sydspanien til langt hinsides Marokkos grænser’, omtales på en ganske anden måde af Bæk Simonsen. Han skriver, at muslimerne opnåede ‘kontrol med’ de områder de underlagde sig. De erobrer aldrig. Ejheller koloniserer de eller optræder som imperialister. De ‘opnår bare kontrol’. Samme skånsomhed ødsler leksikon’et ikke på korsfarerne, der – fy, fy skamme sig – tillod sig at ‘generobre’ det Hellige Land. Ja, sikke nogen slyngler, ikke sandt?

Men hvad siger Islam Leksikon om muslimernes egen erobring af Mellemøsten, (og senere Spanien, Centralasien og Nordindien)? Der gik det tilsyneladende anderledes civiliseret til. ‘Det lykkedes de numerisk underlegne muslimer at tilkæmpe sig den politiske kontrol over hele Mellemøsten’, skriver Bæk Simonsen, idet han nærmest får det til at lyde, som om de stemte dørklokker på samme måde som vore dages Jehovahs Vidner. Det gjorde de som bekendt ikke, og her er der tale om en videnskabelig uredelighed begået af en, som utvivlsomt ved bedre besked. Og herom kan man sige følgende. På overfladen er Islam leksikon en nøgtern – omend ret studentikos – beskrivelse af islam og muslimske begreber.
​ ​
Men det er også mere end det. Det er også en hyldest til islam, som noget ædelt der ikke frembyder nogen som helst fare for Vesten. Det er fordi den i bund og grund ikke er meget forskellig fra vores vestlige samfund, siger Bæk Simonsen, og han kan heller ikke dy sig for gang på gang at indflette passager, der opfordrer til accept af indvandring. Så summa summarum dette: Hans leksikon er ikke blot politiserende, den er i virkeligheden missionerende. Videnskabelig stringens er der ikke tale om, og i visse tilfælde overskrider teksten grænsen mellem en vinklet (dvs forudindtaget) virkelighedsbeskrivelse og direkte usandheder.

Vi får at vide, at de fleste muslimske lande praktiserer børnebegrænsning. Men dette dementeres grundigt af bl a. Pew Research, hvor det fremgår, at det er er netop i de muslimske lande, at det praktiseres mindst! Hvilket også forklarer deres massive befolkningstilvækst. Men er den slags fordrejninger virkeligt så alvorlige? Svaret er ja. Det er en forudsætning for debatten – og for demokratiet – at de involverede parter ved, hvad de taler om.

Ytringsfriheden og stemmeretten er af ringe værdi, når de, der bruger dem, ikke har adgang til reel viden men kun et simulacrum heraf. Forfattere som de nævnte præsenterer os i virkeligheden for en konstrueret verden. I stedet for at være en guide og et orienteringslandkort er det en labyrint, som vi aldrig kan finde vej ud af, fordi skiltene viser forkert.



2. februar 2018

Jalving om hijab-fremstød: “Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm.”

Freelancejournalist Lotte Ladegaard hylder på POV International det islamiske tørklæde, og fortæller med udgangspunkt i egne oplevelser, at somalilandske mænd er gode til at rose kvinder for deres tørklæde: “Ikke på den #metoo-agtige måde. Bare på den søde måde“. Torsdag blev dagen hvor shariaen trumfede Metoo-hysteriet.

Mikael Jalving skærer igennem – Retten til at gå klædt, som mænd vil

“I går var det World Hijab Day. Jeg fejrede den ikke, men Politiken gjorde naturligvis opmærksom på festdagen i et nyhedsbrev.

‘Kvinder over hele verden, uanset etnicitet og religion’, hed det triumferende, ‘har båret denne hovedbeklædning ‘i solidaritet med verdens muslimske kvinder’, efter at en ung kvinde fra Bangladesh, bosiddende i New York, indstiftede dagen for fem år siden.

Ifølge det arabiske nyhedsmedie Al Jazeera deltog kvinder fra omkring 190 lande i fejringen af ‘retten til at gå klædt, som man lyster’.

Det var den sidste formulering, jeg faldt over. ‘Gå klædt, som man lyster’. Korrektion: Der mangler et d i man. Der burde have stået: Gå klædt, som mand ønsker. …

Læs Koranen, du kan låne den på biblioteket. Der står alt, du behøver vide. Læg dertil århundreders vold og magt, og du er ved at være fremme ved en slags forståelse af, hvorfor moderne unge kvinder tror, de udtrykker sig, når der i virkeligheden er tale om underkastelse.

Overmagten ligger indlejret i religionen, i dens skrifter og i den historiske praksis. At unge kvinder i dag så kommer rendende fra alle gadehjørner og siger, de gør det frivilligt, er at lade som om, at forhistorien ikke findes, og at den sociale og religiøse kontrol pludselig er afskaffet, fordi de unge mennesker lever i et demokrati eller i den globale verden. Kære venner, tro om igen.

Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm. Hvis de virkelig ville være noget nyt og anderledes, lod de tørklæderne blive i skabet.”

(Canadiske ‘Vikinger’ fejrer World Hijab Day 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 19:45 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


24. januar 2018

Holdningsmassage: Den samlede beskæftigelse er kun 3300 lønmodtagere fra alletiders højeste niveau

For et par dage siden kunne Dagbladet Børsen berette, at antallet af beskæftigede i Danmark nærmede sig den hidtidige rekord fra 2001. Flere medier greb bolden, og Ritzau kunne blandt andet fortælle, at Dansk Arbejdsgiverforening var bekymrede. Danmark risikerer at mangle arbejdskraft, lød det mellem linjerne.

Den 1. januar sidste år var der ifølge Danmarks Statistik 5.748.769 indbyggere i Danmark. Det er 350-400.000 flere end der var i 2001, og mere end en 1 mio. flere end i 1960. Nu er det så en succeshistorie, at vi blot er ‘få tusinde lønmodtagere fra allertiders højeste niveau’. “Som befolkning betragtet knokler vi som aldrig før.”, skrev DR Online i en lignende succeshistorie af ældre dato. Nogle gør, men det er tydeligvis ikke indvandrere.

Holdningsmassage citeret fra Politiken – Beskæftigelsen er 3300 lønmodtagere fra at sætte ny rekord (Ritzau).

“Beskæftigelsen i Danmark er ganske tæt på at sætte ny rekord. Med en stigning på 6100 personer i november er den samlede beskæftigelse kun få tusinde lønmodtagere fra alletiders højeste niveau. Det oplyser Danmarks Statistik. …

Og det er en virkelig god nyhed for dansk økonomi, lyder det fra arbejdsgiverne i DA. Men der er også en bagside af medaljen.

‘Bagsiden af medaljen er, at vi kan se, at der er virksomheder, der er begyndt at få sværere ved at finde medarbejdere’, siger chefkonsulent Jens Troldborg fra DA.

‘Det er både inden for brancher, hvor det ikke kræver så mange faglærte kvalifikationer. For eksempel rengørings- og restaurationsbranchen. Men det er også områder med mere specialiseret arbejdskraft for eksempel inden for it-rådet’, siger han.”

(Indbyggertal 1960-2015: Grafik: Danmarkshistorien)

Oploadet Kl. 15:54 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


16. januar 2018

Videnskab.dk: “… forestillingen om vikingernes etniske ‘renhed’ er tilsyneladende stadig appellerende”

Alt der ikke flugter med multikulturalismens dagsorden angribes fra alle vinkler. Herunder et primitivt opkog af en engelsk forsker, der hævder at vikingerne ikke var ‘racerene skandinavnere’. Det er ikke et år siden Videnskab.dk gjorde vikingerne multikulturelle, og blot få måneder siden Politiken associerede vikingerne med Allah. Mon ikke 2018 bliver året, hvor vikingerne gøres til veganere.

Bemærk i øvrigt hvorledes forskeren hævder, at myten om etnisk renhed opstod i 1800-tallet, og blev næret af ‘1930’ernes nazistiske ideologier’. Endnu et ideologisk partsindlæg fra Videnskab.dk – Forsker: Vikingerne var ikke ‘racerene’ skandinaver.

“Ordet ‘viking’ dukkede først op i det engelske sprog i 1807 – en tid med voksende nationalisme og imperiebygning. … I det 19. århundrede blev vikingerne betragtet som prototyper og stamfædre for de europæiske koloniherrer.

Forestillingen havde sit udspring i en arisk ‘herskerrace’, fodret med primitive, grove videnskabelige teorier og næret af 1930’ernes nazistiske ideologier.

… forestillingen om vikingernes etniske ‘renhed’ er tilsyneladende stadig appellerende.

Blandt andet har ‘White Supremacy’-bevægelsen (‘hvidt overherredømme’-bevægelsen, som typisk er blevet brugt i reference til nynazister og Ku Klux Klan, red.) taget forestillingen til sig. …

Nyligt arkæologisk arbejde og tekstmæssig forskning indikerer, at vikingerne havde adskillige ophold i løbet af hvert togt (for at hvile, skaffe forsyninger, yde tribut, reparere deres udstyr og indsamle informationer).

På denne måde havde de mere vedvarende interaktion med forskellige folk. …

Ligesom de senere pirater (eksempelvis de tidlige moderne pirater i Caribien) mistede vikingerne ofte besætningsmedlemmer, der blev erstattet med nye rekrutter i form af dissident-elementer (personer med en politisk eller religiøs overbevisning der afviger fra den officielle, red.) med vidt forskellige baggrund og kultur, i takt med at togterne rykkede frem. …

Gravfund og sølv-depotfund fra det 9. og 10. århundrede kaster lys over vikingetidens kulturelle og etniske mangfoldighed.”

(Katheryn Winnick som Lagertha i Vikings, 2013-)



13. december 2017

Forbløffelse i Politiken: “… kun 15 procent af de flygtninge, der er kommet til Tyskland, er i arbejde.”

Alternative für Deutschland får ‘hjælp af statistikkerne’, beretter Europakorrespondent Erik Jensen i Politiken. En forbløffende historie i ‘organet for den højeste oplysning’ – Forbløffende få flygtninge har fået job i Tyskland.

“Næsten en million flygtninge kommer til Tyskland, hvor hundredtusinder af frivillige står klar til at hjælpe dem i gang med at etablere en hverdag i de gode viljers land, hvor alle er enige om, at integrationen skal være målrettet og vellykket.

To år senere viser de tørre tal, at kun 15 procent af de flygtninge, der er kommet til Tyskland, er i arbejde.

Og det til de lavest tænkelige lønninger. De øvrige er uden arbejde og beslaglægger en fjerdedel af den tyske socialhjælp.

Det store flertal af asylansøgerne taler efter et par år i landet stadig ikke tysk. Og udsigterne, til at situationen vil forbedre sig, er alt andet end gode.

‘Vi har ikke klaret den, det må vi bare erkende. … Integrationen er ikke forløbet godt, nærmest tværtimod’, siger professor i økonomi Gabriel Felbermayr fra et af Tysklands mest kendte økonomiske institutter, IFO i München. …

Ifølge Felmermayrs opgørelse koster det store antal asylansøgere alene i socialhjælp, den såkaldte Hartz 4, staten mellem 149 og 186 milliarder kroner årligt.

[…]

‘Desværre har der vist sig at være en meget stor kulturforskel. For mange flygtninge har det været svært at vænne sig til at møde kl. 6.30 og være på en arbejdsplads i 9 timer. Arbejdsetikken er meget anderledes, og det har gjort det svært for mange virksomheder at have asylansøgere ansat’, siger Felbermayr med henvisning til tilbagemeldingerne fra det tyske erhvervsliv.”



4. november 2017

Inger Støjberg angrebet på asylcenter Sjælsmark “.. uden sikkerhedsvagterne var det gået rigtig galt.”

Det er ikke første gang afviste asylansøgere angriber integrationsminister Inger Støjberg, men hun skal i sagens natur efterleve lovgivningen (Lex Ninn-Hansen), og afviste asylansøgere kan selvfølgelig ikke kunne true sig til lovligt ophold. I overført betydning, så sidder de i et fly, der venter på starttilladelse.

Anledningen til besøget på asylcenter Sjælsmark var en DR-optagelse, og symptomatisk for nettets overdrev, så rettedes kritikken nu ikke bare mod Støjberg, men også Johanne Schmidt-Nielsen (der var med), DR og den fæle avis Politiken, der bragte førstehåndsberetningen fra Olav Hergel. Journalisten der for år tilbage blev helgenkåret i segmentent, fordi han satte ansigt på stakkels ‘asylbørn’ på et nu lukket asylcenter.

Fra Politiken – Måtte eskorteres væk: Støjberg var ved at blive angrebet i asylcenter.

“Da Inger Støjberg træder ud af hjemmet ved 13.40-tiden, er 40 asylansøgere stimlet sammen. Mange er vrede og ophidsede. De stimler sammen om hende og hendes ministerbil. …

‘Da hun så kommer ind i bilen, og bilen begynder at køre, kaster en række mennesker sig op over bilen og ind foran den. En kvinde kommer næsten ind under hjulet, men jeg tror ikke, der er sket noget’, siger han. …

Men på grund af tumulten vurderede hendes livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste, at det var nødvendigt at evakuere ministeren. De fik hende ind i ministerbilen, mens et par mænd fra gruppen prøvede at hægte sig fast på den. De blev hevet af vognen af personale fra Nordsjællands Politi.

‘Det var en faretruende situation, simpelthen. Hun var én livvagt fra at være i rigtig fare, og uden sikkerhedsvagterne var det gået rigtig galt‘, vurderer Olav Hergel.”

Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


3. november 2017

Morten Messerschmidt: Politiken gav ‘Frihedspris’ til ‘Seawatch’, der lokker migranter i druknedøden

Politiken har flere gange tidligere givet priser til venstrefløjsaktivister, og jeg husker stadig, da avisen i 2009 gjorde AFA-generalen Balder Bergmann Johansen til en del af deres ‘tænketank’ med skudsmålet ‘en visionær tænker’. God faktamættet klumme af Morten Messerschmidt på EB.dk – Messerschmidt: Avis belønner Europa-forrædere.

“Onsdag skænkede det selvgode dagblad Politiken en såkaldt Frihedspris til ‘Sea Watch’, en velpolstret tysk forening, hvis skibe har fragtet tusindvis af migranter til Italien.

‘I gjorde, hvad EU og regeringerne ikke formåede at gøre, mens de diskuterede: I reddede menneskeliv,’ sagde chefredaktør Christian Jensen salvesesfuldt, da han overrakte prisen til Sea Watch’s repræsentant, tyskeren Axel Grafmann.

Men det er løgn, Christian Jensen; tværtimod lokker Sea Watch dem i druknedøden.

I den seneste rapport fra EU’s grænseagentur Frontex om migrationsstrømmene i 2016 kan man læse:

‘Såvel overvågning og redningsaktioner tæt på, eller inden for Libyens 12-sømilegrænse har uønskede følger, derved at de har betydning for menneskesmuglernes planer og opmuntrer til at sætte ud’ (pull-factor).

… Lad os se på, hvem der befandt sig ombord på et større fartøj, som Sea Watch kom til ‘undsætning’ den 10. maj 2017, ifølge Reuters:

300 fra Marokko. 145 fra Bangladesh. 23 tunesere. Samt en masse unge mænd fra afrikanske lande syd for Sahara.

Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015?

Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser, Red Barnet, Open Arms og andre foreninger med sympatiske navne samt opofrende velhavere fra USA og Europa.

Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter.

(Foto: Africa Times)



28. oktober 2017

Ritzau rundsender telegram med fejlagtig fraværsprocent: Nægter at dementere, og forhøjer…

Ritzau er det altdominerende nyhedsbureau herhjemme, og når de rundsender en historie bringes den normalt uændret i de fleste dagblade, lokale som landsdækkende. Lørdag, på det man kunne kalde valgkampens første reelle dag, sendte de en kritisk artikel rundt om fraværsprocenter i byrådene for politikere med dobbeltmandater.

Min politikerkæreste er blandt landets 21 politikere med dobbeltmandater, og står på listen som den politiker i Danmark med den næsthøjeste fraværsprocent. Noget der fremgår af utallige medier i dag, trykte såvel som online. DR.dk bragte historien med hendes pressefoto: ‘Kommunalpolitikere har for travlt til byrådsmøder’ – “En af dem er Pernille Bendixen…”.

Tallene er ukorrekte. Odense Byråd giver medlemmerne mulighed for at deltage over Skype, og hvis man tjekker kommunens hjemmeside, så kan man se at hendes fraværsprocent ikke er 32,1 (9/28), men 10,7 (3/28).

DR Online og flere fynske medier har korrigeret historien, men Ritzau har til gengæld afvist at lave et dementi. Ja, faktisk har de efter hun klagede forhøjet fraværsprocenten til 39,3 (11/28). Hun går derfor til Pressenævnet. Igen.

Fra Fyens Amts Avis – En gammel traver på banen igen (ikke online).

“Nyhedsbureauet Ritzau har kortlagt de 179 folketingsmedlemmers hang til at lade sig vælge til kommunalbestyrelser og regionsråd også.

Og 21 af dem sidder på dobbeltmandater.

Og sammenholdt med Ritzaus opgørelse af de 21 folketingsmedlemmers fraværsprocenter i de regionale og kommunale forsamlinger, synes dobbeltmandaterne at have et betydeligt besvær med at passe to politiske poster og være to steder på samme tid.

Det gælder også de tre fynske folketingsmedlemmer på listen: Pernille Bendixen(DF) med 32 procent fravær alene i år fra byråds-og udvalgsmøderne i Odense Kommune.

… nogen pryd for et mønsterdemokrati som det danske er nogle politikeres hang til dobbeltjobberi ikke.”

(JyskeVestkysten, 28. oktober 2017, s. 4; NB: Min fremhævelse)

“Odense Byråd giver mulighed for at være til stede via Skype. De fem og seks tilfælde i 2017, hvor henholdsvis Pernille Bendixen og Alex Ahrendtsen har været til stede under hele mødet via Skype, er ikke talt med som fravær.” (Ritzau/Politiken.dk, 28. oktober 2017; Fem skulle være seks, og de har talt det med som fravær)

Oploadet Kl. 22:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


11. oktober 2017

Reaktioner på burkaforbud: ‘Fatima’ overvejer at rejse ud af Danmark, ‘Hakima’ vil hellere fængsles…

Jeg kaldte i tidligere post det kommende burkaforbud for godartet symbolpolitik, og selvom medier kæmper hårdt for at finde en brugbar rollemodel, der kan vende folkestemningen, så er det op ad bakke. “Hvis man valgte også at forbyde tørklæde, ville jeg forlade Danmark”, forklarer Ahsan til Politiken, og samme holdning har ‘Fatima’, der til Radio24syv forklarer, at hun vil rejse ud af landet, at hun ikke mere tror at Danmark ‘bliver mit land’.

Internetmediet Format har et længere interview med ‘Hakima’, der hellere vil fængsles end tage sin niqab af. En islamisk ekstremist, der ville gøre Danmark dejligere, i samme øjeblik hun boardede et Etihad-fly med retning mod Riyadh. Henrik Marstal mener, at hun er en ‘inspiration’ for ‘etniske danskere’, men hans ideologiske kompas er i stykker. Fra Format – ‘Jeg vil hellere i fængsel end tage min niqab af’

“Hun er 27 år, alenemor, i gang med 10. klasse og har en drøm om at blive sygeplejerske. Snart bliver det ulovligt for Hakima at trække i niqabben, når hun bevæger sig udenfor. Et politisk flertal vil gøre det ulovligt at bære niqab eller burka i det offentlige rum.

‘Jeg er pludselig blevet kriminel, bare fordi jeg ser anderledes ud. Men jeg er jo ikke kriminel, jeg er bare religiøs,’ siger hun. …

Der har ifølge Hakima aldrig været nogen mor, far eller mand, der fortalte hende, at hun skulle bære slør. Men da hun som 17-årige begyndte at studere koranen, besluttede hun sig alligevel for at tage tørklæde på. …

‘Jeg kan huske, jeg spurgte min mand over aftensmaden, hvad han ville sige til, at jeg begyndte at gå med niqab. Han spurgte: ‘Mener du virkelig det?’ Selvfølgelig blev han glad, men han bad mig aldrig om det,’ siger Hakima. …

Stort set alle kvinder, Hakima kender, går med niqab. Og alle, der går med en, gør det ifølge Hakima, fordi de er gudfrygtige.

Derfor tror hun heller ikke på, at forbuddet mod niqab vil virke. I virkeligheden tror hun, at det ender med at få den modsatte effekt.

‘Jeg tror, at endnu flere vil tage en niqab på af trods. For ingen skal bestemme over os.’

Så du vil ikke efterleve et forbud?

Nej, det vil jeg ikke. Det kan jeg love dig for. Det vil ingen, jeg kender. Så må der komme bøder på stribe, jeg smider ikke niqabben af den grund.’

Vil du hellere gå i fængsel end at smide din niqab?

Ja. Jeg vil hellere i fængsel end at tage min niqab af. …’

[…]

Men hvorfor er det kun kvinder, der skal tildækkes i islam? Det virker ikke fair?

Hakima tænker sig om et øjeblik.

Fordi kvinder bare er mere tiltrækkende end mænd. Stil mig foran verdens flotteste mand – hvis jeg har en kort nederdel og makeup på, så er det mig, folk vil kigge på. Sådan er det bare,’ siger hun.'”

(Henrik Marstal, 10. oktober 2017; Foto: Facebook)



3. oktober 2017

MSM: “Det er selvfølgelig useriøst at fjerndiagnosticere USA’s præsident som værende dement. Men…”

“Motoren i USA’s økonomi er rødglødende”, skriver Finans.dk, og fortæller, at på trods af større naturkatastrofer, så har landet netop nu de højeste vækstrater siden maj 2004. Det har næppe særligt meget med Trump at gøre, men han ville uden tvivl få et medansvar, hvis det modsatte var tilfældet.

Politiken, ja. Det fortsætter bare bashingen. Her en klumme af debatredaktør Gry Inger Reiter – Er Trump i samme båd som prinsgemalen? (kræver login). Tidligere på året var Trump psykisk syg. Er der ikke progression i de opdigtede diagnoser, så er der i det mindste gang i konspirationsteorierne.

“Generelt skal man holde sig for god til at rejse tvivl om offentlige personers kognitive evner, hvad enten man så kalder dem idioter, psykopater eller demente.

Men på trods af min principielle holdning til den sag er der et enkelt tilfælde, hvor jeg ikke har kunnet dy mig. Her taler jeg om lederen af den frie verden, Donald Trump. …

Det er selvfølgelig useriøst at fjerndiagnosticere USA’s præsident som værende dement. Men som uddannet retoriker…

Flere lægevidenskabelige studier peger på, at man kan diagnosticere tidlige stadier af demens ved at undersøge kompleksiteten af folks spontane tale. … Andre tidlige tegn på demens er humørsvingninger, irritabilitet, manglende selvbeherskelse og tendens til at opdigte ting, der ikke passer. …

Så meget desto mere ubehageligt bliver det at tænke over, hvor relativt let denne mand kan udløse en atomkrig.

(Grafik: Your Tango)

“They want the president’s cabinet to invoke the 25th amendment. … Concern has grown so much in fact, that some people are even calling to invoke the 25th amendment, which states that ‘in case of the removal of the President from office or of his death or resignation, the vice president shall become president.'” (Your Tango)

Oploadet Kl. 13:07 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper