19. juli 2016

Tyskland: 17-årig afghansk flygtning angreb tilfældige med økse i et regionaltog, råbte ‘Allahu akbar’

‘Øksemand går bersærk i tysk tog’, skriver Politiken, og påpeger at der endnu ingen meldinger om et muligt motiv. Ekstra Bladet er lidt skarpere – Flygtning amok med økse: Råbte Allahu Akbar!

“Tre passagerer blev alvorligt kvæstet, da en 17-årig afghaner sent mandag gik amok med en økse om bord på et tog i den sydtyske delstat Bayern. Afghaneren, der kom til Tyskland som uledsaget flygtningebarn, blev dræbt af politiet, da han forsøgte at flygte fra stedet. …

– Det er sandsynligt, at det var et islamistisk angreb, da attentatmanden råbte ‘Allahu akbar’ (Gud er størst, red.), siger en talsmand for myndighederne i Bayern.”

(Foto fra et lignende attentat i Grafing, München, 10. maj 2016: Mere: Russia Today)

“A teenage Afghan refugee who shouted ‘Allahu Akbar’ before hacking at passengers during an axe rampage on a train in Germany last night had a hand drawn ISIS flag in his bedroom. … applied for asylum in March.” (Daily Mail, 19. juli 2016)

Opdate. Daily Mail har mere.

“ISIS has released a chilling video of the Afghan refugee who went on an axe rampage on a German train where he says he will attack the country in revenge for airstrikes against the terror group. The attacker, who is named in the footage as Muhammad Riyad… Knife in hand, he then announces in Pashto, an Afghan language, he would carry out an ‘operation’ in Germany, and presents himself as a ’soldier of the caliphate’.

‘With the Islamic Caliphate now instated in Iraq, Sham, Khorasan, Libya and Yemen, its soldiers will be able to attack and slaughter you in your homelands, and they will take your nations as homes and military bases for them.

‘Know this, that the Islamic State is powerful and has your parliaments in its sights.’ …

German authorities said they had found a hand-painted ISIS flag and what they called a suicide letter among the asylum seeker’s belongings.”

(Muhammed Riyad i video offentliggjort af Islamisk Stat)

Oploadet Kl. 03:23 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


13. juli 2016

Historikere om Spanien under Islam: “… et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.”

Uriasposten skulle gerne være kort og præcis, men nogle gange er det umuligt at forkorte, uden at skære væsentlige dele fra. Nedenciterede artikel om Korstogene opremser en række konkrete eksempler på politiserende undervisningsmateriale, og er hermed kernestof. Kommentar af Michael Pihl i seneste udgave af Weekendavisen – Korstog og korståger (ikke online).

“Interessen for korstogene synes at være stigende, den ene korstogsbog udkommer efter den anden, der produceres populærvidenskabelige tv-dokumentarer, og der skrives artikler om emnet som aldrig før. Men paradoksalt nok er der ifølge korstogshistorikeren Thomas F. Madden også ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare’. Det skyldes blandt andet, at politikere og debattører ofte bruger korstogene til egne aktuelle politiske formål, hvor korstogene ses som baggrund for vor tids konflikter mellem Vesten og den muslimske verden, og derfor ikke har meget med den historiske virkelighed at gøre.

En anden årsag er, at korstogene i populærvidenskabelige udgivelser og undervisningsbøger fremstilles som udtryk for en pludselig uprovokeret kristen aggression, der ødelagde en ellers fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. I denne forbindelse spiller pave Urban d.
2. s korstogstale i 1095 en afgørende rolle, som om denne tale alene og i sig selv kunne forklare konflikterne mellem islam og kristendom i Middelalderen, og hvorfor tusindvis af europæere begejstret sluttede sig til korstogsbevægelsen.

Her undlader man helt at omtale tidligere konflikter mellem islam og kristenheden – som for eksempel muslimske hæres erobring af to tredjedele af tidligere kristne kernelande i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Ligesom man også ofte ser bort fra den kendsgerning, at byzantinske kejsere havde henvendt sig tre gange til paven i Rom for at bede om militær hjælp mod tyrkerne, som havde angrebet og hærget Det Byzantinske Rige. Og i standardværkerne også udelader de historiske kilder, der beskriver de muslimske angreb mod de østkristne før korstogene, for eksempel er tyrkernes undertrykkelse og massakre mod armenerne i Anatolien fra 1060erne.

Den fraværende forklaring af de forudgående årsager præger blandt andet Politikens bog om korstogene af Kurt Villads Jensen, som redegør udmærket for forløbet, men helt mangler et baggrundsafsnit. Den historieinteresserede læser får ikke andre forklaringer på korstogsbevægelsen end den lidt mystiske; at 1000-tallets kristne religiøsitet ‘nemt blev meget voldelig’. I stedet opretholdes en lang række myter, for eksempel myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis. Dette romantiserede billede af det muslimske al-Andalus findes blandt andet i undervisningsbøger, der henvender sig til ungdomsuddannelserne.

I bogen Kultur og samfund (2011) af Sofie Reimick med flere nævnes de muslimske erobringer, men ifølge forfatterne resulterede erobringen af Spanien blot i øget handel, kultur udveksling og samarbejde mellem kristne og muslimer: ‘I 800-og 900-tallet havde konflikterne mellem muslimer og kristne ikke nogen udpræget religiøs karakter. Jøder, kristne og muslimer kunne blande sig relativt frit og påvirke hinanden, og perioden var præget af tolerance og religionsfrihed.’ De historiske kilder viser et helt andet billede, og det romantiserede billede af det muslimske Spanien er da også for længst blevet modgået af historikere som Bernard Lewis, Richard Fletcher og Mark R. Cohen.

(Frise til minde om D. Afonso II af Portugal, der bidrog til forsvaret af den iberiske halvø mod maurerne)

(Fotos sakset fra Facebook-ven, der netop er kommet hjem fra ferie i Funchal, Madeira)

Som historikeren Roger Collins for nylig udtrykte det, fremgår af kilderne snarere et billede, der ‘ligner alles krig mod alle hos Thomas Hobbes end virkeliggørelsen af den profetiske vision om ulven, der hviler sammen med lammet. [] Selv i Cordoba under dets kulturelle højdepunkt ville det have været svært at undgå stanken af forrådnende kød fra de afhuggede hoveder, der blev fremvist på byportene og fra ligene af dem, der offentligt korsfæstet rådnede foran paladset‘. (Caliphs and Kings, 2014).

Myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis bliver også effektivt punkteret i historikeren Dario Fernandez-Moreras nye bog The Myth of the Andalusian Paradise: ‘Jeg er gået ned i kildetekster som for eksempel juridiske manualer, øjenvidneberetninger og teologiske udlægninger. Og her tegner sig et helt andet billede. I det muslimske Spanien stenede man for utroskab, man praktiserede korsfæstelser og kvindelig omskæring, og ingen andre steder blev der halshugget i så stor udstrækning Kilderne tegner alle det samme billede af et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.‘ (Kristeligt Dagblad, 27.6).

Disse historiske kilder er tilgængelige, men er ikke nævnt i standardværkerne om Middelalderens historie på dansk. I det hele taget har man i danske undervisningsbøger det svært med beskrivelsen af den muslimske aggression og intolerance i århundrederne forud for korstogene. Trods kildernes vidnesbyrd om de muslimske erobringers brutalitet, skriver Jørgen Bæk Simonsen i Religion og kultur – en grundbog fra 2009: ‘Den enorme geografiske udbredelse, islam gennem historien har opnået, skyldes først og fremmest dens evne til at indgå i en indholdsrig syntese med de traditioner, der eksisterede lokalt, før islam gjorde sig gældende.’

Også Henrik Skovgaard Nielsens Korstog og jihad? fra 1998 opretholder myten om, at de muslimske erobringer ikke medførte nævneværdig undertrykkelse af de erobrede folk og deres religion: ‘Det mellemøstlige område havde tidligere været underlagt arabiske herskere, som behandlede kristne pilgrimme ganske godt. Der var restriktioner: De måtte ikke have klokker og kors i deres kirker, og de skulle kunne genkendes af andre ved at bære en gul turban. De måtte også betale en særskat. Men udover dette fik de lov til at udøve deres religion i fred.’

Denne nedtoning af den muslimske undertrykkelse af for eksempel jøder og kristne i Det Hellige Land står i skærende kontrast til kildernes vidnesbyrd. Som historikeren Moshe Gil udtrykker det: ‘Af kilderne fremstår et indtryk af mishandling og varierende grader af forfølgelse. [] Næsten generation efter generation beskriver kristne forfattere forfølgelse og chikane udviklende sig til nedslagtning og ødelæggelse, som kristne måtte lide under grundet de muslimske herskere.‘ (A History of Palestine, 634-1099).

I bogen Korstogene – Idé og virkelighed fra 2004 nedtoner Lars Peter Visti Hansen ligeledes den muslimske undertrykkelse og fremfører endvidere (side 9): ‘I det meste af 1000-tallet kunne pilgrimmene rejse ubesværet og forholdsvis sikkert over land gennem Byzans. En gruppe af tyske bisper rejste således i 1064-1065 med et følge på i alt 7.000 mennesker til Jerusalem og tilbage. Efter 1070 betød tyrkernes indtrængen i Lilleasien, at veje, broer og brønde blev ødelagt.’ Sandheden er ifølge kilderne dog en ganske anden. Den store tyske pilgrimsrejse, som Visti Hansen omtaler, blev netop udsat for overfald og angreb: ‘Ud af de syv tusinde, som drog ud, kom ikke engang to tusinde tilbage,’ skriver en samtidig kronikør, Marianus Scotus.

Der er flere eksempler på mord, overfald og chikane mod kristne pilgrimme i 1000-tallet, og hindring af overfald på kristne pilgrimme udgør da også en del af pave Urbans argumentation for at drage på korstog. Trods kildernes udsagn afviser flere, at dette skulle udgøre en reel baggrund for korstogene. Historikeren Brian McGuire antydede i 2008 (3. oktober) i Kristeligt Dagblad ligefrem, at historierne om overfald på kristne var opdigtet til lejligheden. Interessant nok bekræftes Urbans fremstilling dog ikke kun af et utal af kristne kilder, men også af en muslimsk historieskriver. For året 1093-94 skrev syreren Al-Azimi (1090- 1138): ‘Befolkningen i de syriske havne forhindrede frankiske og byzantinske pilgrimme i at rejse til Jerusalem. De af dem [pilgrimmene], der overlevede, spredte nyheden om dette til deres hjemland. Så derfor forberedte de sig på militær invasion.’

Myten om korstogene som en uprovokeret kristen aggression er altså for længst punkteret af førende korstogshistorikere i udlandet. I stedet må korstogstanken ses som et fænomen, der opstod gradvist under indtryk af de omfattende muslimske erobringer, angreb på Sydeuropa og Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundreder lang undertrykkelse af kristne i Østen.

Islams omfattende erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig, jihad, affødte således gradvist en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, som ellers oprindeligt havde været fremmed for kristendommen. Korstogene ødelagde ikke en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. Det muslimske herredømme over jøder og kristne i for eksempel Spanien, Syrien, Palæstina og i Armenien var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og drab.”



16. juni 2016

Meningsmåling bekymrer MSM: “Danskerne kan tilsyneladende ikke få flygtningepolitikken stram nok”

‘Had avler mere had’, skriver Ekstra Bladets Thomas Haarder på Nationen, og refererer reaktioner på en meningsmåling foretaget af Infomedia, der fremstiller det som et paradoks at 26 procent af danskerne ønsker en strammere udlændingepolitik. Politiken kalder det for en ‘markant højredrejning’, men sund fornuft har ingen ideologi. Fra Infomedia.dk – Danskerne har foretaget en markant højredrejning.

“Når man spørger danskerne ind til deres politiske ståsted i forbindelse med flygtningedebatten, har de rykket sig markant mod højre på ét år. 26 pct. mener sågar, at der mangler et parti i Folketinget, der fører en strammere flygtningepolitik end de nuværende.

Sådan lyder nogle af resultaterne i vores medie- og befolkningsanalyse af den danske flygtningedebat – i Danmark og udlandet, som Politiken offentliggør under overskriften ‘Flere danskere ønsker færre flygtninge’.

Af 1.000 repræsentativt udvalgte danskere synes 26 pct., at der mangler et parti i Folketinget, der fører en strammere flygtningepolitik end de nuværende partier. …

Vi kan se, at gennemsnitsdanskeren vil tage imod langt færre flygtninge, end de ville under valgkampen for bare et år siden. Oven i hatten mener næsten halvdelen af alle danskere, at regeringens mange stramninger ikke har været stramme nok,’ fortæller rådgiver Lasse Skjoldan, der er hovedforfatter på analysen.

47 pct. af den danske befolkning mener, at regeringens flygtningepolitik ikke har været stram nok. Dette er markant flere end de 21 pct., der siger, at regeringens flygtningepolitik har været for stram…”

(Infomedia-udgivelse, maj 2016, Strømninger i flygtningedebatten)

“Danskerne kan tilsyneladende ikke få flygtningepolitikken stram nok.” (Lasse Skjoldan, Infomedia til Politiken)


Undersøgelse: “Almindelige mennesker… forbinder fortsat Danmark med noget meget positivt.”

Når danske journalister interviewer journalister fra venstredrejede udenlandske medier, så går det hele nemt i selvsving. Virkeligheden lader sig dog vanskeligt ændre. Fra Politiken, der refererer en nyere Infomedia-analyse – Danmarks omdømme er positivt.

“Hverken smykkelov eller asylstramninger har skadet Danmarks brand i udlandet. Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af medieanalysevirksomheden Infomedia, der har målt Danmarks omdømme i USA, Storbritannien, Sverige og Norge.

I gennemsnit svarer 11 procent af de adspurgte borgere i repræsentative rundspørger, at de har fået et bedre indtryk af Danmark de seneste 6 måneder. Knap 7 procent svarer, at de har fået et dårligere indtryk. 75 procent siger, at deres syn på Danmark er uændret, fremgår det af undersøgelsen, der er den første af sin art, siden internationale medier i vinter satte kritisk fokus på regeringens flygtningestramninger.

Langt de fleste adspurgte giver Danmark en positiv vurdering, fortæller Lasse Skjoldan, der er medforfatter til undersøgelsen og rådgiver i Infomedia.

‘Almindelige mennesker, som er dem, vi har spurgt, forbinder fortsat Danmark med noget meget positivt. …’, siger Lasse Skjoldan.”

Oploadet Kl. 10:04 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


11. juni 2016

Politiken-skribent: “… jeg elsker Distortion for dens anarki. En eufori af ødelæggelse og glæde.”

Venstreradikal ideologi manifesterer sig i disse år ofte som gold nihilisme. Hipsterne synger med på samme sange, men mangler når alt kommer til alt det revolutionære sindelag. Absurd kommentar af en Daniel Cross på Politiken.dk – Daniel Cross: Fuck systemet – jeg pisser lige, hvor jeg vil.

“… jeg elsker Distortion. Men ikke for musikken eller de smukke unge mennesker, og det er heller ikke de pyntede gader eller de farverige kulturtilbud.

Nej, jeg elsker Distortion for dens anarki. En eufori af ødelæggelse og glæde. To dage, hvor man ikke bekymrer sig om repressalier, og hvor alle omkring en er enige – eller rettere sagt, deres opførsel indikerer i hvert fald en del konsensus. Man smider gladelig en halvfyldt dåse ind i menneskemængden. Ikke fordi den fejler noget, men fordi man kan.

Man trækker bukserne ned og pisser, hvor det passer en, fordi det er muligt. Folk stiller sig gladelig frem til offentligt skue og sniffer kokain fra deres kammerats iPhone – helt uden fremmedes indvendinger. Det er fantastisk.

Distortion er en nødvendighed, en frigørelse fra et altomsluttende ansvar, som præger vores alle sammens daglige liv. Distortion er revolutionen uden et endemål, en frihedskamp uden en undertrykker – for livet i storbyen er i sig selv undertrykkende nok…

Det, der ærgrer mig mest, er, at det er de selvsamme drenge og piger, som for et øjeblik siden dansede magtfuldt rundt på Sankt Hans Torv og råbte ‘fuck systemet’, som sidder tilbage og føler sig magtesløse over for nedskæringerne og stadig ikke kan finde en rimelig lejebolig i København. …
Måske er jeg reaktionær og lettere nostalgisk, men jeg savner bz’ere. De var ægte.”

Oploadet Kl. 20:12 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


5. juni 2016

Læst i Politiken: Islam udgør ikke noget særligt problem, Udlændinge er som udgangspunkt et aktiv…

Som en ven kommenterede Hjarn Zernochow Borbergs analogi. 100 procent af jøderne og 90 procent af tyskerne var ikke nazister i slutningen af 1930’erne. Alle tre der citeres herunder har gjort karriere i multikulturen, og vil tilsyneladende have mere af det samme. Fra Politiken – Venstrepolitiker: Vi har et massivt problem med indvandrere.

“Ser man os, som bor i Danmark, lidt på afstand, så ligner vi hinanden i langt højere grad, end man skulle tro, hvis man følger med i integrationsdebatten herhjemme. Derfor er der brug for at få proportionerne på plads, mener økonom Hjarn Z. Zernochow Borberg, der tidligere var ansat som embedsmand i Integrationsministeriet.

I en ny bog og i et interview i Politiken forsøger han at konkretisere den faktiske størrelse på forskelligheden mellem danskere og nydanskere:

… Omkring 97,3 procent af nydanskerne er ikke kriminelle – det er cirka 98,8 procent af danskerne heller ikke, viser et par af de tal, Hjarn Borberg trækker frem i sin bog. Han illustrerer sin pointe med to stykker hvidt papir:

‘Det ene stykke papir handler om nydanskere og det andet om danskere. Vi tegner en prik begge steder. Den ene – hos nydanskerne – er lidt større end den danske. Min pointe er bare: Hvad med alt det andet? Ser du prikken, eller ser du det samlede stykke papir? De 90 procent af os minder om hinanden‘, siger han.

(Rødt og hvidt flag)

… den politiske debat og den journalistisk dækning af den fører til , at danskerne har ‘vrangforestillinger’ om alle flygtninge og indvandrere som kriminelle og arbejdsløse, mener Eskild Dahl Pedersen, sekretariatschef på Lejerbos boligsociale kontor i Mjølnerparken, en af de bebyggelser, som har et stort antal beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

Udlændinge er som udgangspunkt et aktiv for det danske samfund, og vi ville være på røven, hvis de forlod os’, siger sekretariatschefen, som mener, at integrationen faktisk går godt. …’.

Også i Ishøj Kommune mener borgmester Ole Bjørnstorp (S), at debatten er blæst ud af proportioner. …

‘… man kan sagtens trække noget negativt frem. Der er også store kulturelle forskelle, folk har andre skikke og en anden religion, men det udgør ikke noget særligt problem‘, mener Ole Bjørnstorp…”



5. maj 2016

Politiken tager Venstre-regeringens trylletal for pålydende: ‘Flygninge vil gavne økonomien’

Jeg er offline hele dagen, men propagandaen holder aldrig pause. I dag tematiserer Politiken over flere sider, hvordan ‘Flygninge vil gavne økonomien’. Den får fuld skrue med overskrifter såsom ‘Når flygtninge går fra minus til plus’, og klassikeren ‘Flygtet fra Syrien: ‘Jeg er sikker på, at vi bliver en gevinst.’ (s. 4).

Integrationsforskerne har taget fejl i tyve år, og præmisserne der giver de belejlige overskrifter er næppe bedre end tidligere. Venstre-regeringen har malet sig op i et hjørne, og er nødt til at bygge videre på luftkastellet, for alternativt måtte de tage et opgør med EU og stoppe den igangværende masseindvandring. Bemærk i øvrigt, at selvom det er et positivt scenarie, så vil en forøgelse af befolkningen med to procent flygtninge frem mod 2020, blot forbedre BNP’en med 0,15 procent ‘årtier ude i fremtiden’.

Skønlitterært værk i Politiken – Regeringens egne embedsmænd: Flygtninge vil gavne økonomien.

“De knap 100.000 flygtninge, som forventes til Danmark frem mod 2020, vil på sigt have en positiv effekt på dansk økonomis holdbarhed. Selvom regeringen advarer om, at et stigende antal flygtninge koster staten milliarder af kroner de næste fire år, vurderer Finansministeriet, at det tab vil blive vendt til et samlet plus, når det endelige regnestykke skal gøres op på sigt.

Det fremgår af beregninger fra regeringens konvergensprogram, hvor man som noget nyt har regnet på flygtningestrømmens effekt på dansk økonomi, når man kigger årtier ud i fremtiden. Konkret er det regeringens forventning, at de mange flygtninge forbedrer dansk økonomi med 0,15 procent af bnp, eller hvad der svarer til 2,7 milliarder kroner.

‘Konklusionen er sådan set meget klar: Statens indtægter fremadrettet vil være større end statens udgifter, når man måler på strømmen af flygtninge og deres efterkommere isoleret. Det betyder, at tilstrømningen af flygtninge ikke forringer mulighederne for at opretholde de velfærdsordninger, vi har i dag, når man kigger langt ud i fremtiden’, forklarer Marianne Frank Hansen, souschef og økonom ved Dream, der har leveret data til Finansministeriets beregninger.

Når flygtninge kan ende som en økonomisk gevinst – ifølge Politikens oplysninger allerede i 2035 – er forklaringen, at regeringen forventer en stigende beskæftigelsesfrekvens blandt nytilkomne de næste par år. Derudover forventer regeringen, at efterkommere af de nuværende flygtninge om to generationer vil have samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere.”

(Politiken, 5. maj 2016, udsnit af forside)

“Det understreger med al ønskelig tydelighed, hvor underlødigt det er, når man siger, at danskerne må vælge mellem humanisme og velfærd.” (Morten Østergaard, Det Radikale Venstre)



11. april 2016

Linnea: Barberede armhuler er mere udbredt end Islam – “Hvorfor er det kun tørklædet, vi diskuterer?”

Moderne feminisme er om ikke andet, så i det mindste underholdende. 20-årige Linnea Biermann er vist ved at være klar til universitetet. Læserbrev i Politiken – Kvinder skal da ikke skamme sig over hår under armene.

“Jeg befandt mig i en kold december måned, frøs, havde minus på kontoen og havde samtidig lyst til at ændre ved mit vinterblege ydre, gøre det nyt og spændende. De behårede armhuler var lige den accessory, som jeg ledte efter.

Min frustration over den hårløse kvinde som idealbillede kommer altså ikke af, at jeg bare er træt af, at en kapitalistisk modeindustri skal diktere, hvad jeg skal gå klædt i, og hvordan jeg skal opfatte min krop. …

Jeg kan ikke lade være med at sætte Vestens idealisering af den hårløse kvindekrop op imod den diskurs, der hersker vedrørende muslimske kvinder, der bærer tørklæde. Hijab-trenden er længe blevet angrebet for at være kvindeundertrykkende, idet kvinden skal skjule sit hår for manden. Samtidig investerer kvinder i Vesten på livet løs i ladyshavere, wax-strips og epileringsmaskiner for at fjerne alle tegn på hårvækst fra skuldrene og ned. Det er ikke svært at se, hvori dobbeltmoralen ligger.

… Tørklædet udspringer af islam, den hårløse kvinde af kapitalismen. Ikke desto mindre har de to trends det til fælles, at de udtrykker anstændighed, og at fravalget af dem dermed kan opfattes som uanstændigt, og jeg vil mene, at dette gør dem værd at sammenligne.

Den barberede krop er altså en langt mere udbredt og indgroet norm, end tørklædet er i dagens Danmark. Hvorfor er det kun tørklædet, vi diskuterer?

Jeg mener, det er vigtigt, at vi også tager os tid til at revurdere vores egen kultur, hvad end det handler om vores forbrug, vores uddannelsessystem eller vores kropsidealer.”

Oploadet Kl. 10:30 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


7. april 2016

P1 debat om homofobi blandt ‘Bibeltro’ kristne: Et par ord om forskellen på ‘Bibeltro’ og ‘Korantro’

Ikke mange danskere gider købe Politiken for at læse et anekdotisk angreb på Kristendommen fra en homoseksuel kommunikationsrådgiver, heller ikke selvom redaktionen vurderede, at det var værd at sætte på forsiden af 2. sektion. Alle er dog forpligtede til at betale for DR, herunder P1 debat, der i dag har inviteret Andreas Gylling Æbelø i studiet til en debat om Kristendommens iboende ‘homofobi’.

(Politiken, 5. april 2016, forside: Vi overser kristen fundamentalisme)

Det er naturligvis en pseudo-debat, al den stund, at kristnes manglende accept af homoseksualitet, vedrører en absolut minoritet indenfor Kristendommen. Kommunikationsrådgiveren fortæller, at en sognepræst for femten år siden forsøgte at kurere ham for homoseksualitet, og det var da sikkert en træls oplevelse for en søgende 21-årig. Men, hånden på hjertet, han endte ikke på hospitalet, fik ikke tilknyttet en krisepsylog eller en ny identitet.

For nogle år siden blev en homoseksuel præst stenet ud af sit sogn, ikke af menigheden, men af lokale ikke-kristne. Det er ikke mere end få måneder siden medierne afsluttede en veritabel klapjagt på en kristen missionær, der blev forfulgt af en ustabil homoseksuel. Problemet manifesterer sig hovedsageligt i kulturradikale tankespind.

I P1’s introduktion nævnes begrebet ‘Bibeltro’ hele fire gange, og meget sigende for tidens debat, så har Kristendommen en essens – en essens, der nøgternt set kan henføres til gammeltestamentlige kredse, som Den Store Danske noterer:

“Det jødiske GT indgår ikke på egne betingelser som en del af den kristne Bibel, men i den kristne tradition er GT til enhver tid blevet betragtet ud fra en nytestamentlig synsvinkel.”

Googler man GT, så finder man formentligt flere hits på videospillet ‘Gran Turismo’, end på Det Gamle Testamente, der ret beset blot er beretninger fra profeter, ikke Guds ord i endelig form. Mainstream-Kristendom (Det Nye Testamente) består af fire evangelier, alle skrevet af mennesker. Åben for fortolkning.

DR.dk kunne ikke drømme om at bruge begrebet ‘Korantro’, selvom mainstream-Islam i modsætning til Kristendommen har en ufravigelig essens, da Koranen vitterlig – i islamisk forståelse, er Guds ord i endelig form. Profeten Muhammed kaldes typisk for Sendebudet. Han åbenbarede Koranen, der skal følges, ikke fortolkes.

(P1 debat, 7. april 2016: Skal vi være bekymrede for kristen fundamentalisme?)



31. marts 2016

Kronik af konvertit Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ i Politiken: “Jesus viser vejen til forsoning”

Da jeg for nogle uger siden bad en islamforsker Niels Valdemar Vinding udpege en moderat imam, faldt navnet på Naveed ‘dødsstraf for frafald’ Baig. I søndags bragte Politiken en kronik han har skrevet sammen med ph.d. Kasper Mathiesen, en universitetsansat konvertit der i 2011 hyldede Osama Bin Laden på en anonym blog. Indlægget hed ‘Bin Laden er en moderne Jesus‘, og Jesus kan tilsyneladende associeres med alt fra terrorangreb til forsoning.

Fra den omtalte kronik – Lad Jesus vise vejen til forsoning.

“I islamisk teologi betragtes Jesus som Guds ord, Guds sjæl og Guds tjener. … Koranen omtaler Jesus som værende på det højeste stadie af alle som ‘abd Allah’ – Guds tjener. … I forholdet mellem kristne og muslimer og for den gensidige integration i samfundet, er han den helt centrale skikkelse til at bygge bro i kærlighed, tolerance og respekt på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel.

… Den islamiske fortælling om Muhammed er anderledes langstrakt og gennemgår flere udviklingsfaser. … Efter nogle år begynder den religiøse, politiske og økonomiske elite i byen at modarbejde den fremvoksende religion og dens tilhængere. Det udvikler sig til voldelige angreb og endda mord på de troende. Mekka-tiden bliver en årelang muslimsk lidelseshistorie, der i modsætning til kristendommens lidelsesfortælling er kollektiv og gennemleves af muslimerne i fællesskab omkring profeten: Økonomisk boykot, social udstødelse, splittede familier, martyrer, tortur, mordforsøg på profeten, fornægtelse, hån, spot og latterliggørelse kendetegner tiden i Mekka. …

Den fremspirende bevægelse opfattes som en trussel mod hele samfundets struktur i datidens Mekka: De rige er ikke længere over de fattige, slaverne skal frigives, kvinderne skal have rettigheder, og ingen racer eller folkeslag er andre overlegne. Nationalisme, stamme og familietilhørsforhold erstattes af et globalt broderskab i islam, og mænd og kvinder er lige i forholdet til Gud. …

Når muslimer i Danmark angribes på deres religion, når de selv og deres elskede profet hånes, spottes og latterliggøres, når de bliver udstødt og foragtet af den religiøse, juridiske, intellektuelle og politiske magtelite i landet, og når man forsøger at undergrave deres religion, så bringer det de religiøse minder fra Mekka tilbage. Man identificerer sig med profeten og de første muslimer. Den religiøse grundfortælling vender tilbage og bliver en afgørende referenceramme i mødet med og fortolkningen af nutiden og dagligdagen. Ligesom de første muslimer måtte lide tålmodigt, må nutidens muslimer lide tålmodigt.

Profettegninger og forslag om at forbyde moskeer bliver den danske elites pendant til mekkanernes mordforsøg på profeten. Offentlighedens hadefulde og mistænkeliggørende diskurs, tørklædefrygten, mistroen og islamofobien kommer til at svare til datidens sociale udstødelse.

I Medina forandres alt. Bevægelsen udvikler sig til en magtfuld og progressiv multireligiøs bystat. Ud over at være religionsstifter bliver Muhammed nu ligeledes den politiske, åndelige og moralske leder for en gryende verdensrevolution, et folk, en hær, en økonomi, et retssystem, en menneskehed.

Modstanden mod bevægelsen får nye former, og der udkæmpes militære slag mod bl.a. mekkanerne, der hverken er villige til at acceptere den nye magtfaktor i regionen eller den religion, som profeten ufortrødent kalder til. … Vores pointe er, at vi behøver ikke at forblive fanget i den gensidige mistros splittende jerngreb. Vi behøver ikke at genleve de mest negative religiøse grundfortællinger igen og igen. Nutidens Danmark kan lige så godt være datidens Najran, muslimernes generøse kristne eksil, som aldrig vil blive glemt.”

(Kasper Mathiesen på Facebook, 2011)

Det uhyggelige ved kronikken er, at den forudsiger, hvordan islam vil overtage Danmark. Når vi håner muslimer (gør vi da det?), minder det de herboende muslimer om dengang, de blev hånet i Mekka. Det vækker religiøse minder hos dem. … Profettegningerne var ‘den danske elites’ mordforsøg på Muhammed, og den svarede til datidens mekkaindbyggeres mordforsøg på profeten. Men så ændredes alt dernede dengang. Muhammed vandt med sværdet i hånd og overtog magten. Så pas bare på. Er det ikke betryggende, at en videnskabelig komité på Aarhus Universitet har tildelt Kasper Mathiesen (den ene forfatter) et ph.d.-stipendium? Der er gået helt Grimhøj i fakultetet.” (Hans Hauge, 29. marts 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper