30. juni 2015

Hørt i David Trads’ radioprogram: ‘Pas trafikken’-råb til mørklødet cyklist to dage efter valget = racisme

Uvist af hvilken årsag har fået egen sommermagasin på Radio24syv, ‘Tradsalderen’. Første program havde danskernes iboende racisme som emne, og første lytter var igennem på telefon umiddelbart efter introduktionen, blot 98 sekunder inde i programmet. Skuespiller Wagma Khattaks eksempel er værd at fremhæve. Et godt eksempel.

Wagma Khattak, skuespiller: Det viste sig til at være ubehageligt to dage efter valgkampen, efter at Venstre var blevet valgt, og det viste sig, at Dansk Folkeparti var større end Venstre, at jeg kommer cyklende på vej hjem, og jeg får simpelthen min første fuck-finger på cykelstien.

David Trads, Radio24syv: Du får simpelthen en fuck-finger på cykelstien et par dage efter? Hvorfor?

Wagma Khattak: Jeg ved det faktisk ikke, men rent fysisk gør jeg det, at jeg skifter min iPhone fra højre til venstre lomme og kommer cyklende med mit mørke hår og mine sorte solbriller og hører musik og holder mig på højre side af cykelstien, og lige pludselig ser jeg et midaldrende par køre forbi mig, og manden han råber aggressivt ‘Pas trafikken’. Så tager jeg mit headset af og spørger ‘Undskyld?’ og så råber han igen rigtig højt og aggressivt ‘Pas trafikken’, og så siger jeg undskyld igen, fordi han kører lige foran mig, og så giver han mig den største, friske fuck-finger, jeg nogensinde har fået. Det var helt vildt. Helt vildt!

David Trads: Og det følte du var udtryk for racisme?

Wagma Khattak: Jeg kan ikke vide det 100 procent, men det er klart, når valgkampen lige har været der… jeg kunne mærke, det var jo ikke… jeg gjorde jo ikke noget forkert. De havde jo vej nok til at køre forbi mig og køre ind til højre side. Jeg havde ikke gjort noget forkert. Men det var sådan meget aggressivt og en helt klar fuck-finger til… det var noget, de reagerede på, og den aggression har jeg da mærket før, når det er mod farven.

(Wagma Khattak på Facebook, 17. juni 2015)

Oploadet Kl. 22:08 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



14. juni 2015

Fire minutter og 35 sekunder med beskægget Politiken-blogger: Islam har en meget stærk anti-racisme

Tarek Ziad Hussein blogger på Politiken, og er ofte gæst i Rushys Roulette på Radio24syv. Jeg havde derfor ikke store forventninger, da jeg hørte han var gæst i dagens udgave af Arabiske Stemmer på P1. Jeg skiftede kanal efter denne langskæggede svada, da der blot var gået fire minutter og 35 sekunder, inklusiv programmets introduktion – Mekka er ved at blive Las Vegas.

Steen Nørskov, P1: Vi skal tale om Mekka og Medina i den her udsendelse. Tarek Ziad Hussein, du er af dansk-palæstinensisk oprindelse. Du studerer jura på Københavns Universitet, og er en kendt og flittigt brugt debattør her i Danmark. Vi skal tale, i først omgang, om den Umrah, lille pilgrimsrejse, du var på tidligere på året. …

Tarek Ziad Hussein, debattør: … Typisk så starter rejsen på den her måde, at man typisk har været i Medina først, eller kommer fra et andet sted. Så cirka 20 kilometer ud for Mekka, der er der et punkt, at når du først har trådt forbi det, så starter din ‘Umrah’ officielt. Så inden du gør det, inden du træder forbi der, så iklæder du dig nogle hvide klæder, og de hvide klæder symboliserer først og fremmest ydmyghed, men det symboliserer også at i det øjeblik du har de klæder på, så er du fuldstændig lige med alle andre mennesker der er tilstede. Uanset hvor rige eller fattige de er, uanset hvor høj, lav, eller hvilken hudfarve man har, så er man lige i det øjeblik.

Steen Nørskov: Hvad mener du med det?

Tarek Ziad Hussein: Meningen er, at når du står foran Gud, så har vi alle sammen den samme værdi. De materielle goder vi måtte have, eller den hudfarve man måtte have, er fuldstændig ligegyldigt. Det er jo en fantastisk ide, det er også udtryk for den meget stærke anti-racistiske tilgang man har i Islam, hvor man ikke anerkender racismen som helhed.

(Vejen til ‘Umrah’/’Hajj’ i Mekka: ‘Muslims only’)

“The society’s report added that the death penalty, which usually comes in the form of beheadings, can also be used against people who simply distribute the Bible and all other ‘publications that have prejudice to any other religious belief other than Islam.’ This means that anyone handing out any kind of religious literature that is not of Islamic faith can legally be executed. (Christian Post, 2014)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. maj 2015

Radio24syv til angreb: “… hele 9 indslag i løbet af morgenfladen med gentagelse af denne usandhed”

Det kunne være interessant at se lidt på udviklingen i boligpriser i Brabrand og Vollsmose, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig multikulturen ikke påvirker prisudviklingen negativ. Rune Selsing kommenterer en solid gang licensfinansieret brandslukning – Hvad Radio24syv bruger licensen til.

“For tre uger siden skrev Eva Selsing (min hustru) en perspektiverende klumme i Berlingske om problemerne med multikulturen i de nordsjællandske byer Nivå og Kokkedal. … Klummen blev delt vidt og bredt, og der var ingen interesse fra de øvrige medier før dagen efter, hvor Radio24syv besluttede at gøre Evas klumme til en slags hovedhistorie. De to nyhedsværter valgte imidlertid helt bevidst at fordreje klummen, så den ikke beskrev problemerne i Kokkedal og Nivå, men ‘hele Nordsjælland’. De bragte hele 9 indslag i løbet af morgenfladen med gentagelse af denne usandhed, og så gik hele mellemlaget af kreative medietyper agurk, krævede Eva fjernet fra spalterne, kaldte hende for psykopat og meget mere. Det endte i Presselogen, hvor chefen for TV-avisen Naja Nielsen latterliggjorde klummen om ‘hele Nordsjælland’. …

Første indslag er med en ejendomsmægler, der overhovedet ikke kan genkende billedet fra Evas klumme, idet han sælger mange boliger. Konceptuelt nonsens, da relativt lave priser selvsagt ikke udelukker hyppige salg – snarere tværtimod. De bringer et kort udsagn fra en anden ejendomsmægler, der fortæller at folk altid spørger til problemerne, og at et hus i Kokkedal i forhold til et fuldkommen sammenligneligt hus i Hørsholm er 1 million billigere. Hun har intet bud på forklaringen (eller hun bliver i hvert fald klippet ud på vej ind i en ny sætning). …

Næste indslag, som jeg positivt ved var Nyhedschefens egen opfindelse, var at interviewe en 25-årig jysk bilsælger, der nu har boet i Nivå i 2 måneder. En omvendt udgave af den folkelige journalistik fra TV2-nyhederne, hvor generelle udviklinger bliver illustreret med en såkaldt case. Her ville nyhedschefen imidlertid ikke fortælle om de alment kendte problemer, men falsificere dem med sin personhistorie. Et helt forrykt koncept. … Adspurgt om, hvorfor det er så billigt i Nivå, svarer den 25-årige, at det er fordi området ikke er ‘så kendt,’ da folk (fra Jylland) simpelthen ikke har opdaget det endnu. Ingen kommentar fra værterne – som må have haft svært ved at holde masken. …

I det tredje indslag havde Radio24syv inviteret en stifter af et boligsite, der på trods af, at han ikke har nogen uddannelse (ifølge ham selv) skulle gøre det ud for en slags ekspert. Vedkommende er beviseligt en dygtig entreprenør og derfor beundringsværdig, men et absurd valg til en historie om påvirkningen af boligpriser. Det blev ikke overraskende et pinligt indslag, hvor han erklærede sig uenig med Eva, fordi det – som han sagde 3 gange – er demografien der er afgørende for boligpriserne. Han mente nok ‘geografien,’ altså omtrent det modsatte. Men sådan er det med bestilte nyhedsindslag – dem kommer der ikke noget godt ud af.

Det er relativt let at trække boligpriserne ud for området, og det har jeg gjort for byerne Rungsted Kyst, Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Humlebæk, Espergærde og Snekkersten. De ligger alle på Øresundsstrækningen og nævnt efter beliggenhed. Rungsted ligger således tættest på København og er blandt andet af den grund den dyreste af byerne. Jeg gør opmærksom på geografien, fordi vi med stor rimelighed over de sidste 20 år kan antage en strukturel effekt – urbaniseringen – hvor kommuner tættere på København stiger mere i pris end dem, der ligger længere væk. Men ellers er der ikke grund til at antage en stor effekt af boligmassen, skov, natur og andre næsten-statiske forhold, da de netop ikke ændrer sig væsentligt over en 20-årige periode. Hvordan er det så gået med boligpriserne? Ikke overraskende er der markant forskel i udviklingen i boligpriserne, hvor Kokkedal og Nivå har er efterslæb ift. de øvrige kommuner på hele 50 procentpoint (hvis de vægtes ligeligt). Eller fra en forskel i kvadratmeterpris i gennemsnit på små 1.000 kr. til en forskel på 6.200 kr.

Det er selvfølgelig ret abstrakt at forholde sig til, så lad mig give et illustrativt eksempel: Hvis man i 1995 ejede et hus i Snekkersten på 150 kvadratmeter ville huset være 60.000 kr. billigere end et gennemsnitshus i Kokkedal og Nivå. I dag ville det være 650.000 kr. dyrere. Der findes hverken officiel kriminalitetsstatistik eller offerundersøgelser tilgængelige for Kokkedal og Nivå de sidste 20-25 år, men selv hvis den fandtes ville end ikke en regressionsanalyse kunne statistisk bevise, at udviklingen skyldes problemer med kriminalitet, utryghed osv. I mange år kunne forskere heller ikke bevise, at en humlebi kan flyve.”

Oploadet Kl. 06:06 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


14. maj 2015

‘Peter’ ødelagde stemningen: Jøderne skulle have lukket festen, og “.. gået hjem hvis de følte sig truet”

Seneste udgave af Rushy Rashid havde Geert Wilders’ deltagelse i årets Folkemøde som emne. Tidligere har Trykkefrihedsselskabet deltaget med Lars Vilks, Lars Hedegaard og Morten Storm, og i år skal hollandske Wilders i debat med Jyllands-Postens Flemming Rose. Bemærk navnene – alle har modtaget dødstrusler, flere er forsøgt likvideret. Intet har ændret sig, bortset fra Omar El-Husseins vellykkede terrorangreb.

Herunder delvis transskription af dialogen efter 15-16 minutters ensidig TFS/Wilders-bashing. Jeg fornemmer en vis ironi i lytterens kommentar, men det enige panel fanger den ikke den før det er for sent, og så cuttes han af. Skaden var dog sket. Fra indslaget – Geert Wilders til Folkemødet. (13. maj 2015; via Mikkel Andersson)

Hind Ouhnia, sprogpædagog: Jov, tak – jeg har et spørgsmål. Hvem er det som finansierer hans sikkerhed?

Bertel Haarder, Venstre: Det er den danske stat.

Hind Ouhnia: Ah, det er jo ikke så godt, tænker jeg. … Geert Wilders skal selv finansiere sin sikkerhed, ellers er han jo en kujon. Han går jo ud og provokerer en gruppe, en gruppe som han ved er farlige og kan finde på at skyde alt omkring sig. Så synes jeg da, at det er kujonagtigt ikke at finansiere sin egen sikkerhed.

Rushy Rashid: – Peter, jeg tror du er ret enige med Hind. … I forhold til den danske grundlov, så er vi jo nødt til at beskytte dem.

‘Peter’, lytter: Jamen Grundloven siger jo ikke, at folk også skal tænke sig om.

Bertel Haarder: – Det har du ret i.

‘Peter': Vi havvde det samme eksempel i går. Der brugte vi hele dagen på at diskutere hvornår politiet tog ned og beskyttede jøderne til festen i synagogen. De kunne jo have tænkt sig om og slukket festen lidt før, og så være gået hjem hvis de følte sig truet.

Rushy Rashid (let forvirret): Det er i hvert fald en holdning at have. Peter, du skal…

‘Peter': – Så havde der jo ingen problemer været?De behøver ikke aflyse det, de kunne bare flytte stedet hvor det skulle være.

Rushy Rashid: Godt. (afbryder) Det er ikke det vi taler om nu, jeg siger tusind tak fordi du ringede ind.

(Arke-islamisten Hind Ouhnia på Facebook, 4. maj 2015)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


5. maj 2015

Araber-kommunist: Islam skaber helvede på jord, “.. muslimer er voldelig når det handler om religion!”

Arabere der ikke er Koran-tro, er ofte placeret langt ude på venstrefløjen rent ideologisk. Eksempelvis er Palnets Maher El-Khatib, der blandt andet kan høres som integrationsmedarbejder i Rushy Roulette på Radio24syv, stadig kommunist i ordets egentlige betydning. For Palæstina, mod nationalstaterne. Grænseløs socialisme med fodnoter.

(Maher Khatib, Enhedslisten, Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse; Akhbar.dk, aug. 2010, s. 27)

Ikke alle arabiske kommunister formår dog at navigere i en venstreorienteret univers, hvor Islam er minoritetsreligion, og muslimer næsten per definition er ofte for den borgerlige statsmagt. Herunder irakiske Hiwa Ahmad, der i går kommenterede et opslag i Enhedslistens Facebook-gruppe.

(Hiwa Ahmad på Facebook, 4. maj 2015)

Hiwa Ahmad: På den punkt jeg er ikke kommunist, hvis Israel bosætte et verden, det bliver et paradis verden! Omvendt hvis islam og palæstinænsere bosætte et verden, det bliver jo helvede verden,,,, som i kan se i muslimske lande … Jeg kan ikke gøre for det mine forældre muslim. Men muslimer er voldelig når det handler om religion!

(Hawi Ahmed med ‘hammer og segl’-cover på Facebook, 2015)



22. april 2015

Australsk løsning på bådflygtninge-problematik: “NO WAY – You will not make Australia home”

Dansk politik handler stort set kun om bådflygtninge i disse dage. Internationale socialister såsom Johanne Schmidt-Nielsen mener naturligvis ikke indsatsen skal målrettes menneskesmuglere, der er med til at undergrave den suveræne nationalstat. Ingen overraskelser her. Mere moderate socialister vil lade EU stå for fordelingen, men befolkningsoverskuddet i Afrika kan vi naturligvis ikke løse uden at assimilere velfungerende nationalstater i et kaotisk Stor-Afrika. 1.000.000 står i skrivende stund klar til afrejse i Nordafrika.

I forhold til at undgå druknede bådflygninge, er der godt nyt fra Australien, der i 2013 besluttede at bådflygtninge skulle sendes retur på stedet, og under ingen omstændigheder kunne søge asyl, hvis det lykkedes dem at nå land. Her citeret fra ABC – Operation Sovereign Borders: log of boat arrivals and other asylum seeker incidents (via Hodjanerne)

“Since December 2013 there has been one confirmed boat arrival with 157 people on board. The asylum seekers were initially held at sea on a Customs boat. They entered Immigration Department custody on July 27, 2014, and were taken to Curtin Detention Centre before being transferred to Nauru.

On September 18, 2014, the Federal Government revealed that 12 asylum seeker boats have been turned back at sea since its border protection policy was implemented. …

Since the Coalition was elected, 23 boats carrying about 1,200 asylum seekers have arrived in Australia, but all bar one of those arrived before December when authorities started turning boats around.

On December 4, 2014, Mr Morrison released a statement which read: ‘Ten of 11 full months of 2014 have passed without a successful people smuggling venture to Australia. Just one such venture has arrived this year – 128 days ago.'”

(Den australske regerings ‘Sovereign Borders'; Youtube)

Debat mellem Rasmus Jarlov og Margrethe Auken om bådflygtninge i 24syv Morgen, 20. april 2015 – Hvem har ansvaret? – og kan Danmark eller EU ændre på situationen?

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti: Vi skal tage os sammen til at lave noget med hinanden, altså det er faktisk indskrevet i Lissabontraktaten at sådan nogle ting også skal løses med solidaritet som fortegn… De her mennesker, altså rigtig mange af dem, skal flygte, de har ikke noget alternativ, ikke nogen overlevelsesmuligheder næsten hvis de bliver i de her lande som er brudt sammen. De kan ikke være der. Jordan, Libanon, Tyrkiet faktisk, kan ikke tage flere. Og Libyen er en sammenbraset stat, og vi ser jo de flygter alligevel – jeg ved ikke hvad det er for en underlig retorik? … De bliver jo ved med at komme, selvom de drukner i krasselige mængder.

Rasmus Jarlov, De Konservative: De håber på at få opholds tilladelse i Europa, og det lykkedes rent faktisk for mange af dem.. løsningen må være at EU beslutter hvor mange man vil tage imod også behandle deres sager i nærområderne, i stedet for at man har et system hvor man belønner folk der tager med menneskesmuglere ud på de her meget farlige rejser.

Margrethe Auken(SF): Nej, men der er noget der er lavet af guld i os allesammen og det er barmhjertighed. Jeg er rystet over at høre at nu en konservativ, en ting er at vi har haft det ekstreme højre der har sagt de der gruelige ting han siger her.



27. marts 2015

Mads Brügger forlod mediernes røde kapeller: “… jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere”

Mads Brügger har aldrig været en af de værste, men Danes for Bush (DR, 2004) var underlødig. Godt han har nu uigenkaldeligt har forladt det røde kapel. Pun intended. Bent Blüdnikow interviewer den sympatiske journalist i Berlingske – Den dag Mads Brügger holdt op med at være et pænt menneske (let ændret formatering).

(Mads Brügger i Det Røde Kapel, 2006; Foto: Ekkofilm.dk)

“Mads Brügger har engageret sig voldsomt i debatten om ytringsfrihed. Han har kæmpet for, at Radio24syv skulle være med til at arrangere en udstilling med den svenske kunstner Dan Parks billeder. Og senest har han en deltaget i opgøret i Dansk PEN, der kæmper for forfatteres rettigheder og ytringsfrihed, men som ifølge Mads Brügger er fodslæbende, når det kommer til at forsvare ytringsfriheden herhjemme. Opgøret ledte til, at forfatteren Birgithe Kosovic i sidste uge blev smidt ud af Dansk PEN og Mads Brügger meldte sig ud ved samme lejlighed i solidaritet med Birgithe Kosovic og fordi PEN, ifølge Brügger, ikke klart forsvarer ytringsfriheden. …

Når man kigger tilbage på dit liv, så fremstår der jo en klassisk progressiv historie. Ung ambitiøs mand fra velbjerget journalisthjem får straks arbejde i Danmarks Radio og har alle de rigtige progressive meninger om verden. Din første udsendelse var vist ‘Danes for Bush’ med den sædvanlige nedrakning af USA?

‘Ja, det er en tilståelsessag. Det er fuldstændigt korrekt. Det var sådan som ungdomsredaktionen var i DR. Det var god latin at være progressiv.’

Hvorfor ikke sige venstreorienteret?

‘Ja, jo, men jeg har aldrig oplevet politisk kontrol.’

[…]

Og Dan Park var en øjenåbner for dig?

‘Ja. For som Søren Pind sagde om Dan Park: ‘I Danmark beskytter vi kunstnere og ikke som i Sverige, hvor man fængsler dem.’ Det ville Radio-24syv lade komme an på en prøve. …’

Bekymrede det dig, at Dan Park er udlagt som en slags nazist og hatespeecher?

‘Det vil være for simplistisk at kategorisere ham sådan. Han går efter alle og ønsker at provokere og sætte normer til debat. Hans kunst er et totalangreb på hele det multikulturelle svenske samfund. Hvis han kun var gået efter jøder eller muslimer, så havde jeg fundet ham mindre interessant som kunstner. … Beskyldningen om at han er nazist har intet med sagen at gøre, men er et forsøg på at lukke debatten ned. Han er grænsesøgende og grænseoverskridende, men helt afgørende for mig var også, at han blev smidt i fængsel og at de svenske myndigheder endda lod 8 af hans værker destruere. Det er aldrig sket i Danmark og det var så graverende for mig, at jeg måtte reagere. Det skete jo for pokker i Sverige, lige på den anden side af Øresund.’

Sagen om Dan Park blev indledningen til Mads Brüggers beslutning om at engagere sig i debatten om ytringsfriheden og sagen førte i sidste ende til opgøret i Dansk PEN, der ikke ville støtte Dan Park-udstillingen.

[…]

Er det den gamle kulturradikale elite, som man også kalder Politiken-segmentet, der stadig har fast greb om kulturlivet?

‘Ja i en vis udstrækning. Men de fremstår i stadig højere grad realitetsbenægtende. De tager små skridt henimod en erkendelse af ytringsfrihedskampens vigtighed, men tager samtidig, så snart lejligheden byder sig, tre skridt tilbage. …’

Vågner du nogle gange med sved på panden, fordi du er havnet på samme fløj som Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov og ikke med de pæne progressive folk fra Politiken?

‘Jeg fortryder ikke noget, men jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere. Jeg havde ønsket at jeg havde gjort det for ti år siden.’

Hvorfor gjorde du det ikke for ti år siden? Der var Muhammed-krisen og vi andre vidste da godt, hvad det gjaldt.

‘Det var vel frygten for at blive udskammet og sat i bås med bestemte personer, som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. Angsten for at ødelægge den gode stemning. Og det går virkelig hurtigt, når den dårlige stemning indfinder sig. I forbindelse med Dan Park-sagen kunne jeg næsten høre, hvordan dørene lukkede sig omkring mig.

Hvad er du blevet beskyldt for?

‘Jeg hører fra folk, at jeg nu pludselig bliver grupperet som højreorienteret og endda racist. Pludselig er man på det forkerte hold, fordi man forsvarer ytringsfriheden.

[…]

Du nævner DR?

Ja for DR har ladet sig fjernredigere af islamister og vover ikke at vise Muhammed-tegningerne. DR er en magtfuld institution med masser af penge og medarbejdere og alligevel lader de sig øjeblikkelig skræmme. Det er en skandale.'”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


23. februar 2015

Fem gange backlash: Ikke-anmeldte tvivlsomme hændelser, Facebook-rygter og en seddel i postkassen

De senere dage har medierne bragt en del historier om overfald på herboende muslimer. Det ville være mærkeligt, hvis intet fandt sted, men som sædvanlig er det 2. og 3. håndsberetninger fra islamiske Facebook-grupper. Med baggrund i en artikel fra Dagbladet Arbejderen, bragte DR Online fredag historien: Danske muslimer melder om hadske overgreb efter terror. Eksemplerne gengives ikke, men Islamisk Trossamfund og Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination bekræfter tendensen.

Tidligere på ugen kunne fire muslimske organisationer ikke give Radio24syv et eneste eksempel. Fredag, en lille uge efter terrorangrebet havde Københavns Politiet “ikke modtaget nogen anmeldelser” overhovedet.

Jeg har samlet fem historier der nåede medierne.

1) DR gengav ikke Arbejderens to eksempler, og det forstår man godt. Den første historie er noget en person har hørt, og havde avisen gengivet hele opdateringen, så ville læsere nok have undret sig over at kvinden løb grædende hjem med ‘ar’ på halsen efter kvælertag.

“I morges blev en af mine nære overfaldet af en mand, som råbte ‘Fuck dig’ og tog kvælertag på hende og slog hende i bussen, til hun væltede”, skrev Sara Tawfik på sin Facebook-profil mandag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

(Sara Tawfik på Facebook, 16. februar 2015)

2) Det andet eksempel i Arbejderen, der angiveligt fandt sted i tirsdags, er ligeledes rygtebaseret, og ligner en omvendt udgave af mandagens ‘Højgravid kvinde udsat for gaderøveri‘, der ifølge politiet blev begået af fire yngre mænd – ‘mellemøstlig af udseende’.

“I dag på en parkering ved Daells bolighus blev en muslimsk højgravid kvinde skubbet og spyttet på af en dansk mand. Skubbet så hun måtte rive fat i sidespejlet for ikke at falde på maven… sin HØJGRAVIDE mave!”, skrev Kamilla Tønder på Facebook tirsdag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

3) Metroxpress bragte fredag historien om irakiske Aooa Alomari der ifølge eget udsagn er blevet overfaldet to gange den senere uge, og tilfældigvis har telefonnummeret til en et (salafistisk) vagtkorps, så hun slap for at ringe til politiet. Hun går ikke med tørklæde, men tør ikke gå udenfor i disse dage. Lidet sandsynligt.

“- På vej op ad trappen kommer der en dansk mand bagfra og hiver i min jakke, så jeg falder hele vejen ned og begynder at græde. Der stod en anden mand øverst på trappen, fortælle Aooa Alomari, der har irakiske forældre, men er født og opvokset i Danmark. … Det er ikke den eneste episode, Aooa Alomari har oplevet efter weekendens terrorangreb. Hun er blevet overfaldet verbalt og så også sin veninden blive spyttet i hovedet.

– Jeg tør ikke gå uden for en dør uden at have nogle med…”

4) Fredag bragte Ekstra Bladet et interview med irakiske Mariam Latif. Hun er ifølge sin Facebook-profil ved at skrive en opgave om racisme mod muslimer, og har en klassisk islamistisk offer/skurk-opfattelse.

“Alligevel blev hun udsat for chikane, da hun en mandag eftermiddag blev verbalt overfaldet af en ældre dame i Husum:

– Hun sagde højt tørklæde-svin. Skrid ud af landet. Det var enormt ubehageligt. Hun stoppede først, da en anden dansk mand kom ind og blandede sig.”

(Mariam Latif på Facebook, 15. februar 2015)

5) Eneste historie hvori der foreligger noget håndfast er BT-historien om en pakistansk kantinedame, der fik en racistisk besked i sin postkasse. Den virker i det store og hele troværdig, på trods af stavefejlene, der ikke kun findes i indvandrermiljøer.

“Der ventede den 46-årige pakistanske kantinedame en frygtelig forskrækkelse, da hun onsdag aften åbnede sin postkasse. I postkassen lå et truende brev med teksten: ‘Forsvind ud af DANMARK i svin’. …

‘Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at brevet var skrevet på dårligt dansk med en masse fejl, og der manglede punktummer. …’ fortæller kantinedamen til bt.dk.”

(Set på Facebook, 15. februar 2015)

Med tanke på hvordan racismekortet anvendes i flæng, når muslimer føler sig krænket på sin tro, så skal uvildige vidner stå frem eller anden dokumentation på bordet før jeg godtager de mange historier. Da Özlem Cekic antydede racistisk chikane i en biograf sidste år, havde andre i hendes umiddelbare nærhed en væsensforskellig udlægning. Backlash-historien efter Charlie Hebdo, viste sig at være frit opdigtet. En fjer bliver nemt til fem høns, og der er ingen sans for proportioner i de her miljøer. Et tilfældigt eksempel.

(Set på Facebook, 19. februar 2015)

Under et døgn efter Dan Uzan var likvideret foran moskéen kunne Politiken fortælle, at herboende muslimer var bekymrede over hvorvidt ‘danskerne’ nu ‘smiler tilbage’. Kombinerer man dette med politiets opfordring til at melde ‘oplevede mishagsytringer’, hjemmesider oprettet til formålet, og det faktum at Politiken, Radio24syv, DR Nyheder mfl. opsøger ‘mørketal’ i islamistiske Facebook-grupper, så skal der nok dukke noget op. Den første der kan dokumentere et overfald, får formentligt sit eget talkshow.



27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[…]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper