23. februar 2015

Fem gange backlash: Ikke-anmeldte tvivlsomme hændelser, Facebook-rygter og en seddel i postkassen

De senere dage har medierne bragt en del historier om overfald på herboende muslimer. Det ville være mærkeligt, hvis intet fandt sted, men som sædvanlig er det 2. og 3. håndsberetninger fra islamiske Facebook-grupper. Med baggrund i en artikel fra Dagbladet Arbejderen, bragte DR Online fredag historien: Danske muslimer melder om hadske overgreb efter terror. Eksemplerne gengives ikke, men Islamisk Trossamfund og Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination bekræfter tendensen.

Tidligere på ugen kunne fire muslimske organisationer ikke give Radio24syv et eneste eksempel. Fredag, en lille uge efter terrorangrebet havde Københavns Politiet “ikke modtaget nogen anmeldelser” overhovedet.

Jeg har samlet fem historier der nåede medierne.

1) DR gengav ikke Arbejderens to eksempler, og det forstår man godt. Den første historie er noget en person har hørt, og havde avisen gengivet hele opdateringen, så ville læsere nok have undret sig over at kvinden løb grædende hjem med ‘ar’ på halsen efter kvælertag.

“I morges blev en af mine nære overfaldet af en mand, som råbte ‘Fuck dig’ og tog kvælertag på hende og slog hende i bussen, til hun væltede”, skrev Sara Tawfik på sin Facebook-profil mandag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

(Sara Tawfik på Facebook, 16. februar 2015)

2) Det andet eksempel i Arbejderen, der angiveligt fandt sted i tirsdags, er ligeledes rygtebaseret, og ligner en omvendt udgave af mandagens ‘Højgravid kvinde udsat for gaderøveri‘, der ifølge politiet blev begået af fire yngre mænd – ‘mellemøstlig af udseende’.

“I dag på en parkering ved Daells bolighus blev en muslimsk højgravid kvinde skubbet og spyttet på af en dansk mand. Skubbet så hun måtte rive fat i sidespejlet for ikke at falde på maven… sin HØJGRAVIDE mave!”, skrev Kamilla Tønder på Facebook tirsdag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

3) Metroxpress bragte fredag historien om irakiske Aooa Alomari der ifølge eget udsagn er blevet overfaldet to gange den senere uge, og tilfældigvis har telefonnummeret til en et (salafistisk) vagtkorps, så hun slap for at ringe til politiet. Hun går ikke med tørklæde, men tør ikke gå udenfor i disse dage. Lidet sandsynligt.

“- På vej op ad trappen kommer der en dansk mand bagfra og hiver i min jakke, så jeg falder hele vejen ned og begynder at græde. Der stod en anden mand øverst på trappen, fortælle Aooa Alomari, der har irakiske forældre, men er født og opvokset i Danmark. … Det er ikke den eneste episode, Aooa Alomari har oplevet efter weekendens terrorangreb. Hun er blevet overfaldet verbalt og så også sin veninden blive spyttet i hovedet.

– Jeg tør ikke gå uden for en dør uden at have nogle med…”

4) Fredag bragte Ekstra Bladet et interview med irakiske Mariam Latif. Hun er ifølge sin Facebook-profil ved at skrive en opgave om racisme mod muslimer, og har en klassisk islamistisk offer/skurk-opfattelse.

“Alligevel blev hun udsat for chikane, da hun en mandag eftermiddag blev verbalt overfaldet af en ældre dame i Husum:

– Hun sagde højt tørklæde-svin. Skrid ud af landet. Det var enormt ubehageligt. Hun stoppede først, da en anden dansk mand kom ind og blandede sig.”

(Mariam Latif på Facebook, 15. februar 2015)

5) Eneste historie hvori der foreligger noget håndfast er BT-historien om en pakistansk kantinedame, der fik en racistisk besked i sin postkasse. Den virker i det store og hele troværdig, på trods af stavefejlene, der ikke kun findes i indvandrermiljøer.

“Der ventede den 46-årige pakistanske kantinedame en frygtelig forskrækkelse, da hun onsdag aften åbnede sin postkasse. I postkassen lå et truende brev med teksten: ‘Forsvind ud af DANMARK i svin’. …

‘Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at brevet var skrevet på dårligt dansk med en masse fejl, og der manglede punktummer. …’ fortæller kantinedamen til bt.dk.”

(Set på Facebook, 15. februar 2015)

Med tanke på hvordan racismekortet anvendes i flæng, når muslimer føler sig krænket på sin tro, så skal uvildige vidner stå frem eller anden dokumentation på bordet før jeg godtager de mange historier. Da Özlem Cekic antydede racistisk chikane i en biograf sidste år, havde andre i hendes umiddelbare nærhed en væsensforskellig udlægning. Backlash-historien efter Charlie Hebdo, viste sig at være frit opdigtet. En fjer bliver nemt til fem høns, og der er ingen sans for proportioner i de her miljøer. Et tilfældigt eksempel.

(Set på Facebook, 19. februar 2015)

Under et døgn efter Dan Uzan var likvideret foran moskéen kunne Politiken fortælle, at herboende muslimer var bekymrede over hvorvidt ‘danskerne’ nu ‘smiler tilbage’. Kombinerer man dette med politiets opfordring til at melde ‘oplevede mishagsytringer’, hjemmesider oprettet til formålet, og det faktum at Politiken, Radio24syv, DR Nyheder mfl. opsøger ‘mørketal’ i islamistiske Facebook-grupper, så skal der nok dukke noget op. Den første der kan dokumentere et overfald, får formentligt sit eget talkshow.



27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



26. januar 2015

Grækenland: Sejr til venstreradikal koalition med flere kommunistpartier, eks-kommunistisk præsident

Syriza med Alexis Tsipras i front blev den store sejrherre ved søndagens valg, og Grækenland vil således få en regering ledet af en tidligere kommunist. Syriza er en forkortelse af The Coalition of the Radical Left, og inkluderer 13 grupper, herunder flere kommunistpartier. Det være sig eksempelvis de to marxistisk-leninistiske partier, The Renewing Communist Ecological Left (AKOA) og Movement for the United in Action Left (KEDA), begge forgreninger af Communist Party of Greece (KKE).

Derudover repræsenterer Tsipras også det trotskistiske Internationalist Workers’ Left (DEA), og mindre fraktioner, herunder Red, Radical Left Group Roza og Communist Platform of Syriza.

Det er i skrivende stund uvist om Syriza får absolut flertal, eller tvinges til at søge samarbejde med mindre partier. Hvis de kigger til venstre, så er et af alternativerne Communist Party of Greece (KKE), der står til 5,5 procent.

Søndag eftermiddag kunne man høre på Radio24syv, at koalitionen (af det radikale venstre) ikke er ‘ekstrem’, og DR Nyheder er da også fulde af håb. Selvom anti-kapitalisme næppe gør noget godt for den gennemsnitlige græker på lidt længere sigt, så må man fryde sig over, at det trods alt er grækernes suveræne valg. Skulle det skabe lidt uro i Euroland, så er det jo heller ikke at foragte.

(Syriza-leder Alexis Tsipras, tidl. Young Communists Society, nu leder af The Coalition of the Radical Left)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


11. januar 2015

Rushys Roulette om rettroende antidemokrater, og skræmte muslimer der frygter Pegida’s gaskamre

Medierne er stadig præget af Charlie Hebdo-sagen, og centralt i debatten bliver mere og mere muslimernes følelser. Det er den overordnede vinkel i adskillige artikler, i fredagens sene Deadline, og flere magasinprogrammer.

Ingen kører offerrollen længere ud end Rushys Roulette på Radio24syv, hvor Rushy Rashid uge efter uge, med liberale plusord i pseudo-journalistiske opsætninger gøder jorden for islamiseringen. Sidste udsendelse blev sendt onsdag formiddag, og dialogen herunder fandt sted nogenlunde samtidig med at to muslimer koldblodigt likviderede tegnere med maskinpistoler ved en avisredaktion i Paris. Det giver lidt ‘habanero’ til læsningen.

Når muslimer diskuterer Islams forbrydelser, er der altid en elefant i rummet. Spørgsmål der ikke stilles. I dialogen mellem Rushy Rashid og Jan Mansur Hussain, kom de indirekte til at bekræfte kritikken. Konvertitten der rejste til Syrien blev ‘mere religiøs’, og tanken om ‘en islamisk nation’ har enhver ‘rettroende muslim’ fortælles det, nogle sekunder før Rushy Rashid kalder sådanne holdninger for udemokratiske.

Rettroende muslimer er krigeriske antidemokrater.

Rushy Rashid, Radio24syv: … og udråbt ham som helt, på hjemmesiden, det var i hvert fald hans udtale, at Victor Kristensen i hans øjne var en helt, og det blev han også forholdt i udsendelsen i går, hvor han gentager sin heltehyldst, men gentager samtidig at det ikke er noget han har opfordret Victor Kristensen til at gøre. Han kan godt huske den unge etnisk-dansker kom i moskéen, og kunne godt huske, at han efter en tur til Egypten blev mærkelig, eller, nej, ikke mærkelig - han blev meget mere religiøs end han havde været før, og ifølge Oussama El Saadi, så har Victor Kristensen jo blot fulgt sit hjerte, taget til Syrien og gået i krig for det han egentligt står for. …

Jan Mansour: … jeg krummer altid tæer, når der er nogen der udtaler sig på vegne af en hel befolkningsgruppe, for alle muslimer, men jeg hører altså også denne her formand, at han bliver misfortolket, jeg tror ikke at han siger at han støtter IS, men han støtter tanken om en islamisk nation, og enhver rettroende muslim støtter den tanke.

Rushy Rashid: … han siger nogle ting vi ikke bryder os om, demokrater som os fire, jeg kan vel sige det om alle fire her i studiet – vi kan ikke lide det han siger, han er udemokrat af pommeren til, han skulle have et ordentligt los i bagen, og så skulle han simpelthen fyres af pommeren til.

Senere i udsendelsen diskuteres tyske Pegida, og med på telefonen var en Susi Meret fra Aalborg Universitet. Hun lød som en parodi på en rablende kulturmarxist. En googling bekræfter alt. En artikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen fortæller, at Susi Meret tilbage i 2003, sammen med Demos’ Erik Jensen, var oplægsholder til en temaaften om ‘højrebølgen’ og Dansk Folkeparti. Et parti hun tilsyneladende stadig betragter som ‘radical right wing’. Hendes forfatterskab er ikke omfattende, men i en bog om anti-muslimske fordomme, gengives det der må være hendes idehistoriske tvangstanke – at modstanden mod muslimer er en afledt effekt af liberalisme.

Pegida er udtryk for arbejdsløshed, økonomisk krise og social usikkerhed.

Rushy Rashid: Hvis vi tager det der sker i Tyskland i øjeblikket, der har Pegida-bevægelsen fået rigtig mange mennesker på gaden, hver anden mandag siden oktober, med budskabet om at stoppe islamiseringen af Tyskland. … Også i Danmark der har danske SIAD varslet demonstrationer. De er blevet inspireret af de tyske demonstrationer, de holdt så den første af slagsen, af 25 demonstrationer som de har planlagt over hele landet, og der var 20-30 mennesker der mødte op i Haderslev med en moddemonstration på 200 mennesker, og politiet havde nok at gøre med at holde de to grupper adskilte. … Hvad er det der foregår over hele Europa? Nu har jeg Susi Meret med mig fra Aalborg Universitet. Susi, du følger jo de her grupper, eller de her bevægelser. Prøv lige at komme med nogle ord på, hvad er det for noget der er i gang?

Susi Meret, post doc.: Ja, god morgen. Ja, det var lige en interessant introduktion, vi starter med Pegida, så. Det synes jeg, er lige en af de sidste bevægelser der går i den retning, som måske er lidt mere kompliceret, end sådan som det blev beskrevet i mainstreampressen. I hvert fald udenfor de tyske grænser. Pegida har som du fortalte, især succes ved at kalde folk ud på gaden i Dresden, og det der er meget interessant, når man kigger på Dresden og omegn, det vil sige Sachsen-regionen, eller føderalstat, og prøvet også at se hvor mange indvandrere eller flygtninge, eller folk med muslimsk baggrund der er i regionen, så er det forholdsvis et meget lille tal, kan man sige. I Dresden er der mellem syv og otte procent der ikke har tysk statsborgerskab… I forhold til resten af Tyskland, især de vestlige del af Tyskland, så er der ikke særligt mange i rene tal, til at sige, at det skulle udgøre et problem. Og, det er ligeledes for indvandrere med muslimsk baggrund.

Rushy Rashid: … men hvad er denne bevægelse så udtryk for? … Hvad er konsekvenserne af det her? Da jeg hørte om det her, der må jeg sige, at der blev jeg bekymret. Og nogle af de reaktioner jeg har kunne finde på Facebook omkring denne her bevægelse, det er – okay, næste gang, der ryger røg ud af skorstenene i tyske lejre, så er det garanteret muslimer der bliver futtet af. Det var faktisk en af reaktionerne på de sociale medier. På, had er det for et uhyre, hvad er det for et monster vi nu har vækket til live i Tyskland. Er det noget du ligesom kan genkende, at vi så småt er på vej til?

Susi Meret: Altså, jeg synes måske de skal ses i lidt bredere kontekst, der har jo så også været, kulturelle aspekter ved Østtyskland, det har ikke kun med indvandring at gøre, det har jo så i høj grad at gøre med for eksempel arbejdsløshed, og krisen, og usikkerhed over fremtiden. Det er nu spørgsmålet om de her faktorer, har mere at gøre, om andre aspekter, der drejer sig om arbejdsmarkedet, om økonomisk og social usikkerhed at gøre - bliver så brugt for at skabe nogle usikkerheder (sic) der kun fokuserer på indvandrere, især på Islam, og muslimer, så. Jeg tænker, at det er så lige en generalisering, men så også nogle kræfter der presser stærkt imod den retning. Og det er så faktisk et fænomen, som ikke kun kan ses i Tyskland, men for eksempel også i Italien, og andre steder.

Mikael Jalving, historiker: Ja, tak for analysen. Ja, jeg ved ikke helt hvor du har haft dit hoved henne de seneste måneder, hvor det forekommer mig at du reducerer hele denne her bevægelse, og den underskov af utilfredshed den bygger på, til tal, til noget lokalt demografi, til sociale faktorer, der synes jeg er en grov reducering af problemet. Det Pegida jeg ser, og lignende bevægelse in spe rundt omkring i Europa, det er jo i høj grad skuffede borgerlige. Det er borgerlige vælgere, og det er middelklassen, altså folk der går på arbejde, folk der betaler skat, folk der har familie, der er utilfredse med den generelle strukturelle udvikling i Europa, ikke bare i forhold til EU, men også i forhold til indvandring. Og det er altså en meget dybere stemme, end lokale østtyske, utilfredshed med det ene eller andet. I kan godt blive ved i forskere med at tale om statistik og sociale forhold, men så undervurderer i den kraft der er i de her bevægelser. Vi kommer til at se den rundt omkring i Europa…

(Susi Meret, Post doc., Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet)

I panelet var også denne gang Jan Mansur Hussain, der fra et ophævet intellektuelt stadie, pointerede at DF’ere var landsbytosser. Han er tidligere kriminel, noget han tørrede af på Dansk Folkeparti for et par måneder siden i samme program. Selvom hans generalieblad inkluderer grov vold, så er han som muslim bange for SIAD og andre der demonstrerer mod Islam.

Eks-kriminel rollemodel er bange for Islamkritik: Vi ser moskéafbrændinger i Sverige…

Jan Mansur Hussain: Jeg synes det er rigtigt skræmmende. Jeg kender lidt til SIAD herhjemme, og var til en moddemonstration her for to år tilbage. Og jeg vil sige, at selvom det er de der 25-50 tosser, kalder jeg dem, der står der, og tordner imod Islam og muslimer, så er det rigtigt skræmmende hele det der bagland der ligger bag, specielt på nettet. Og jeg synes det er rigtigt skræmmende, det kommer tæt på. Vi ser moskéafbrændinger i Sverige og så videre, det er jo frygteligt hvad der foregår i Europa. At muslimerne er blevet syndebuk for alting. … altså de skylder skylden på muslimerne for alting. … Meget af det jeg hører, det er ligesom noget der gør mig bange. … Som muslim føler jeg mig bange for det der skal til at ske…

(Brandattentat mod Hamburger Morgenpost, natten til søndag; Vice.com; Eskilstuna-opdate)



9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

- Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



5. januar 2015

P1 fyrede røde Niels Lindvig, hvorefter han fik eget program på Radio24syv: ‘Niels Lindvigs Nytårskur’

Et af de få journalistiske lyspunkter i 2014 var fyring af rødradikale Niels Lindvig, der i en årrække har doceret marxistisk tænkning på P1 Orientering. Jeg holder mig dog stadig fra P1, og ender ofte med Radio24syv. Det skete forleden dag. Her var han igen, Niels Lindvig. Blandt gæsterne i hans nye program var lektor Peter Viggo Jacobsen, der kort efter fyringen agiterede for genansættelse under et direkte indslag på P1 Morgen.

(Programside for ‘Niels Lindvigs Nytårskur’ på Radio24syv, 31. december 2014)

Jeg vil bede dem genoverveje fyringen af Niels Lindvig, fordi ham kan jeg altså ikke undvære. Han er en af de få korrespondenter i Danmark, som ikke bare står og læser op af et manuskript. Han kan træde to skridt baglæns og sætte tingene ind i et historisk perspektiv, så jeg også lærer noget. Derfor opfordrer jeg ledelsen i DR til at genansætte Niels Lindvig.” (Peter Viggo Jacobsen på P1 Morgen; Politiken, 22. september 2014: Forsvarsekspert tog fusen på DR i direkte radio: Genansæt fyret P1-ikon)

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


1. december 2014

Radio24syvs Kristoffer Eriksen i underlødigt angreb på DF’s kulturordfører baseret på usand TV2-artikel

Medierne behandler generelt Dansk Folkeparti bedre i dag end for år tilbage, men der er stadig tidslommer. Der er eksempelvis stadig frit lejde i halv-journalistiske underholdningsprogrammmer, som man kunne høre i fredagens Monte Carlo på P3. At der også er lidt for aktivistiske journalister, kunne man høre tidligee samme dag på Radio24syv, hvor Kristoffer Eriksen interviewede Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti. Emnet er Ole Bornedals ‘1864’.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: … synes du ikke det er sådan lidt berufsverbot, at politikere skal blande sig i hvordan historiske fakta skal håndteres i produktionen af en dramaserie. …

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti: … vi kan ikke gå så vidt, at den kunstneriske frihed går så vidt, som til at omskrive historien. Så det her skal ses som en hjælp, ikke en indblanding. … Vi bliver nødt til at respektere historien, og den faktuelle ramme.

[...]

Kristoffer Eriksen: Men altså du har jo selv tidligere været kreativ i din omgang med fakta og fiktion. I en valgvideo fra 2011 står du og taler med en ung indvandrer. En ældre dame bliver overfaldet og røvet i baggrunden, og så sker det her, det skal vi lige høre.

[... Lyd fra Alex Ahrendtsens valgvideo, 2011 ...]

Kristoffer Eriksen: Ja, de der kriminelle indvandrere de skal bare ud, siger du så, hvorfor personen du taler med kaster en sten efter dig. Du hævdede, at det var baseret på en virkelig hændelse, men det viste sig at være en faktuel forkert fremstilling. Det var nemlig altså nogle pæredanske fyre der havde kastet sten efter en politiker i vollsmose. Hvorfor må du gerne rutte med sandheden, når en dramatiker ikke må?

Alex Ahrendtsen: Hehe, en uge efter den video var der to somaliere der overfaldt en gammel dame derude.

Kristoffer Eriksen: Jamen, det var efter videoen.

Alex Ahrendtsen: Ja, og der har også været masser af overfald ude i Vollsmose, nu bor jeg der selv derude, så det ved jeg en hel del om. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor du trækker det ind?

Kristoffer Eriksen: Fordi Fyns Politi var også ude og sige dengang, at der ikke er flere overfald derude end der er andre steder. Og der gik du selv ud og manipulerede lidt. Må politikere godt manipulere i deres valgvideoer?

Alex Ahrendtsen: Haha. Jeg kan simpelthen ikke tage sammenligningen med 30 sekunders valgvideo, der handlede om at kriminelle indvandrere skal sendes ud af landet – hvad faktuelt forkert er der i det? Det er en holdning. Det er jo ikke en historisk fiktion jeg laver.

Kristoffer Eriksen: Nåh nej, men det er noget du går til valg på. Altså det bør da være rimeligt sandfærdigt, det en politiker han siger.

Alex Ahrendtsen: Det er da også sandfærdigt, at der er kriminelle indvandrere i Vollsmose, og at nogle af dem kaster med sten, og at ældre mennesker bliver overfaldet, at jeg synes de skal sendes ud af landet, hvis de ikke har statsborgerskab.

Kristoffer Eriksen: Ja, men det du sagde dengang, det var at scenen er inspireret af en virkelig begivenhed, tidligere på året hvor en mand fra Enhedslisten der bor i Vollsmose, han blev kaldt racist, og fik kastet sten efter sig. Det viste sig jo så ikke at holde vand, fordi det var nogle pæredanske fyre der gjorde det her.

Alex Ahrendtsen: Nej, det var palæstinensere der kastede sten. Det er jo faktisk optaget af TV2 Fyn med Ryan Ry Olsen, så jeg ved ikke hvor du har dine oplysninger fra, jeg synes det er noget underligt noget, at du nu indrager det i denne her diskussion om DR.

Kristoffer Eriksen: Det har jeg fra en artikel på TV2 Nyhederne. Den blev publiceret 29. august 2011.

Alex Ahrendtsen: Ja, men det er jo ikke alt hvad du læser på medierne, som er sandfærdigt.

(Ryan Ranunkel fra Enhedslisten, 9. oktober 2010; TV2 Fyn, TV2 Nyhederne)



26. november 2014

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Greve Byråd vil ikke ‘erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige’

Før Radio24syv iværksatte en kampagne for at redde mediedækningen af multikulturen i Tingbjerg, havde journalist-aktivisten Kristoffer Eriksen bragt flere indslag om multikulturen i Askerød. Herunder lidt fra et interview med Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød, bragt på Radio24syv den 10. oktober under den lyserøde overskrift – Sådan er politiet kommet bandekriminaliteten til livs i Askerød.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Jeg har nu fået besøg af Jørgen Fahlgren, beboerformand her i Askerød, og selvom du anerkender at der er sket fremgang her i Askerød, specielt med kriminaliteten, så mener du at politiet og kommunen maler et lidt for lyserødt billede af bydelens udvikling.

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Ja, det er helt korrekt, hvad du siger der, og det er ikke bare mig der siger at det er for lyserødt – det er ren postkort, og det er lidt for idylisk, det billede som borgmesteren Pernille Bechmann maler, og det som Bo Mouritzen, der er leder af Greve Nord-projektet maler. … Vi har et problem med de der tidligere bandemedlemmer, og de der unge mænd, nu er de blevet mænd – før var de store drenge, nu er det mænd på 18 til 30 år. Vi har et problem med dem. De står og har stået rundt om i Askerød, de har stået ved indkørslen, ved Fælleshuset, ved STAMhuset og blokeret, og chikaneret beboerne. Det har de så ikke gjort en måned eller to…

[...]

Kristoffer Eriksen: … og lige præcist Pernille Bechmann havde jeg besøg af tidligere på morgenen. Hun er Greves borgmester, men hun sagde, og nu citerer jeg bare, ‘vi har nogle afdelingsbestyrelser der lukker sig om sig selv’. Det fremhæver hun som et af de vigtigste problemer her i området. Det er jo dig hun peger på! Du er beboerformand.

Jørgen Fahlgren: Det er lige præcis mig. Jeg sprang også ti meter op i stolen, da jeg hørte det klokken 6.30 her til morgen.

Kristoffer Eriksen: – Den gjorde avs.

Jørgen Fahlgren: Nej, den gjorde ikke av. Det er historieforfalskning så det batter noget. Dem der lukker sig om sig selv, dem er ikke vil erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige, det er faktisk Greve Byråd, og det er i særdeleshed borgmesteren. Den gamle borgmester var heller ikke for god, men Barlach erkendte dog at der var problemer. Og jeg kan huske at han spurgte mig, hvad de største problemer er i Askerød, og jeg svarede, at det er den fuldstændige skæve beboersammensætning, og den store store arbejdsløshed blandt beboerne. Arbejdsløsheden i Askerød er 30 procent, på landsplan er den fem. Beboersammensætningen – over halvdelen kommer fra ikke-vestlige lande, og det er traumatiserede familier, familier der er samspilsramte, og ikke er så ressurcestærke som borgmesteren vil bilde befolkningen ind.

Kristoffer Eriksen: … det bliver jeg nødt til at holde dig lidt op på. Der er jo godt nok 54 procent efterkommere og indvandrere i Askerød, men de laver jo ikke så megen kriminalitet, at det er på en ghettoliste.

Jørgen Fahlgren: Nej, man har lavet kriterierne om. Nu er der fem kriterier for at være på en ghettoliste, før var der tre. Men i virkeligheden betyder det ikke noget om man har de lister eller ikke har dem. Det betyder ikke noget om man er et udsat boligområde eller en ghetto eller hvad. Det der betyder noget er de to faktorer: Er der mange indvandrere, folk fra 3. verdenslande, der er samspilsramte, der er traumatiserede, der har deltaget i borgerkrige. Hvis man anbringer dem, to tredjedele er det i Askerød. Hvis de er anbragt i et lille boligområde, og de er de i Askerød, så giver det problemer, og vi har behov for hjælp. Det med at jeg og min afdelingsbestyrelse lukker sig om sig selv, det er helt forkert. Vi går den ene gang efter den anden til spørgetime i Greve Byråd, og forklarer dem de problemer vi har, og beder om hjælp, og vi får det sjældent.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[...]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[...]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: - Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[...]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper