13. januar 2017

Kristina Stoltz: “Vi bliver ikke ved med at have det her samfund, det kan vi lige så godt se i øjnene.”

Jeg troede egentligt den stod på P1, men det viste sig at være ‘Efter otte’ på Radio24syv, der havde empati som tema, og genudsendte lidt fra et magasinprogram på samme kanal. Det lød til at alle var enige om, at den igangværende flygtningestrøm kun var et problem i det omfang, at det skabte opbakning til nationalistiske eller fascistiske partier. Værst var forfatter Kristina Stoltz, vicepræsident for Dansk PEN.

Kristina Stoltz, forfatter: Samtidig med at vi har bygget det her demokratiske Europa op, så har vi været med til at udbytte og nedbryde andre dele af verden. … Det hjælper ikke noget at have dårlig samvittighed, men vi bliver bare nødt til at forholde os til, at Irak-krigen har været med til at udløse det vi ser i Syrien lige nu. For eksempel. Hvem startede Irak-krigen, ja, det gjorde vi i samarbejde med USA og England selvfølgelig. Jeg mener bare, det er nogle problematikker som vi ikke bare kan lukke øjnene for, og sige det er sgu lidt ærgeligt. Vi vil gerne passe på vort eget demokrati, som vi har brugt så mange år på at opbygge. Vi har levet i en meget meget privilegeret bobbel i Vesten, og den bobbel den sprænger.

Vi bliver ikke ved med at have det her samfund, det kan vi lige så godt se i øjnene. Det vi bliver nødt til at forholde os til, det er hvordan vi skal komme bedst muligt videre. . .. Vi kommer ikke til at have de her privilegier om tyve år. Det er ikke muligt. … hele verden presser på. Vi kan ikke bare isolere os, det er en utopi at tro.

(Foto: R.E.M., 1987: It’s The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine))

“Mens forfatteren Kristina Stoltz har siddet i Projektstøtteudvalget for Litteratur, har hun fået tildelt tre arbejdslegater af Legatudvalget for Litteratur. Det ene var på 100.000 kroner. De to andre på 75.000 kroner hver. Derudover fik hun af sit eget udvalg tildelt et rejselegat på 13.000 kroner.” (Ekstra Bladet, 21. juli 2016)

Oploadet Kl. 11:10 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


31. december 2016

Peter AG mener stadig, at alle er velkommen her: Går ikke ind for ‘en homogeniseret dansk malkerace’

Tidligere gik Cordua & Steno på Radio24syv for at være Danmarks eneste borgerlige radioprogram. I dag er podcast samlet under overskriften ‘Den komplette borgerlige horisont’, og det dækker jo egentligt fint krydsfeltet mellem Venstre, Konservative og De Radikale. Gæst i torsdagens udgave af var Gnags-forsanger Peter AG Nielsen, der har ry for ikke at være udpræget venstreorienteret. Han ville ikke fortælle, hvilket parti han stemte på, og umiddelbart lød det lovende. Måske var han i virkeligheden ikke et kunstnerisk dusin-menneske?

Debatten kom ind på 80’ernes naive indvandringspropaganda, og så faldt korthuset sammen. Alle var i princippet stadig velkommen, en fremmed var i princippet stadig en ven du ikke har mødt. Han forstod i det hele taget ikke den der ‘mangel på nysgerrighed’, og gik i øvrigt ikke ind for ‘en homogeniseret dansk malkerace’. Han ville dog gerne forsvare ytringsfrihed mod religiøse autoriteter, men blev aldrig konkret. Ikke et ord om Islam.

Det gælder i sommerens sol, nytårsaften og i politik. Når først du er rød, så er skaden sket. Indslaget kan høres her.

Jarl Cordua, Radio24syv: Den der Danmarkssang der, den har mange jo læst ind som en kommentar til udlændingepolitikken. Der allerede dengang begynder at være noget man diskuterer. I lavede også en sang på et tidspunkt. Jeg tror det er for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, ‘En fremmed er en ven du ikke har mødt’, tror jeg en af linjerne lyder. Og det bliver så i dag et eksempel på at sådan så man lidt på tingene dengang, er det ikke sådan.

Peter A.G. Nielsen, sanger: – Det er sgu da stadigvæk sådan.

Jarl Cordua: – Det mener du?

Peter A.G. Nielsen: Ja, det gør jeg da.

Jarl Cordua: Tredive år senere, vil jeg bare sige, at der er mange… (afbrydes)

Peter A.G. Nielsen: Jeg kan slet ikke forstå, jeg kan slet ikke forstå den der mangel på nysgerrighed. Og jeg kan slet ikke – jeg er opdraget med, at det er en kernedansk værdi, at tage godt imod det der byder sig.

Jarl Cordua: Er det alle fremmede, som man ikke har mødt?

Peter A.G. Nielsen: Det ved jeg da ikke. Det er jo bare, det er ikke noget vi fandt på, det er jo bare et slogan, som vi hjalp til med. Vores sang handler om vaniljekranse, om alle mulige ting, teaktræsborde, og så opremser vi bare en masse ting der er kommet til os takket være noget udefrakommende. Jeg går ikke ind for sådan en homogeniseret dansk malkerace, jeg synes det er dræbende kedsommeligt. Jeg går ind for udveksling… Vær et kærligt menneske, for så bringer det dig langt.

(Collage: ‘Ode til Omar Abdel Hamid El-Hussein’; Foto: Wikipedia)

Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her

Jeg kravler op i en stang
Til det hjul de engang kaldte storkereden
Og råber: længe leve mangfoldigheden
(Peter AG Nielsen, Danmarkssangen, 1986)

Oploadet Kl. 12:25 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


21. december 2016

Tysk politi eftersøger Anis Amri, 23-årig tunesisk asylansøger med forbindelse til ‘Ansar al-Sharia’

Jeg havde 300 kilometer på motorvejen i dag, og forsøgte mig først med Radio24syv. Rushys Roulette havde ‘danskhed’ som emme, og det blev hurtigt til sludrende propaganda for det multikulturelle samfund. Flere i panelet fortalte på forskellige måder, at danskhed jo blot var noget alment menneskeligt – multikultur var det nye normale.

Herfra røg jeg over på P1, der havde det nye normale som emne, direkte relateret til mandagens terrorangreb. Vi ved endnu ikke om gerningsmanden er er islamist eller ‘en Anders Breivik-agtig type’, forklarede P1-vært Tina Splidsboel, og nogenlunde samtidig fik Rasmus Jarlov en tur i mediemaskinen fordi han påpegede det indlysende, at der var nøje korrelation mellem islamisk indvandring og terrorisme.

Her sidst på eftermiddag kom vi nærmere sandheden. Tysk politi eftersøger en 23-årig tunesisk asylansøger. Salafistisk muslim.

(Anis Amri, 23-årig tunesisk asylansøger, tilknyttet salafistiske Ansar al-Sharia)

Flere detaljer i Daily Mail – German police were following Tunisian asylum seeker with ‘links to Islamic extremists over earlier terrorist plot’ but LOST him months before Berlin Christmas market massacre.

“Police today revealed they are hunting Anis Amri, 23, a refugee who came to Germany earlier this year. His paperwork was found in the footwell of a lorry used to murder 12 people on Monday night. …

This afternoon it emerged that he had already been under investigation for planning a ’serious act of violence against the state’ and counter-terrorism officials last exchanged information about him in November. The suspect was also in contact with a ‘network of leading Islamist ideologists’.

This afternoon, police raided a migrant shelter in the town of Emmerich, western Germany, where he is believed to have lived.

A Facebook profile in his name shows ‘likes’ linked to Tunisian terror group Ansar al-Sharia, a Tunisian group with followers linked to extremists who murdered 22 at Tunis’ Bardo Museum in March 2015 and then 39 tourists at a beach resort in Sousse. He was in contact with Islamist militants in North Rhine-Westphalia (NRW) and was known to German security agencies, the state’s Interior Minister Ralf Jaeger said.

The suspect had applied for asylum in Germany and his application was rejected in July. … Amri is allegedly a disciple of Abu Walaa, arrested in Hildesheim last month for recruiting radicals into the ranks of Isis. Walaa has previously spoken at mosques in London.”



5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.



23. november 2016

Venstremand om Nye Borgerlige: “De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud.”

Forleden hørte jeg nogle minutter af Romerriget på Radio24syv. Emnet var stereotyper, og i studiet var tre kvinder der angreb erfaringsbaserede kategoriseringer. Værst var Mira Skadegaard, der fremførte tesen om de ‘minoritiserede’ brune danskere, der udsættes for mikro-diskrimination af den hvide majoritet. “Når du siger brune danskere, så mener du ikke Nye Borgerlige, fascisterne”, lød det henkastet fra Knud Romer, i et forsøg på være morsom.

Lignende kommentar begik Venstremanden Jakob Engel-Schmidt i t interview med Politiko, hvor han definerer sand borgerlighed som værende en form for kulturrelativisme – ‘Nye Borgerlige er et parti med en dybde som en flad tallerken’.

“Jakob Engel-Schmidt… Hvad er borgerlighed anno 2016 så?

‘Borgerlighed anno 2016 er evnen til at være i dialog med fortiden for at kunne løse fremtidens problemer. Det er evnen til at prioritere hårdt økonomisk samtidig med, at man har respekt for det enkelte individ. …’

Så når man snakker om, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er borgerlige partier, hvad er det så for nogle kriterier, man måler ud fra?

‘… I gamle dage kunne man lave denne her højre-venstre-skala. Det at være borgerlig er også at kunne konstatere, at tingene har forandret sig. Der er ikke længere en akse, der går fra højre til venstre. Det er blevet tredimensionalt. Du kan sagtens være borgerlig ud fra nogle økonomiske parametre, men ud fra de værdiladede parametre være klassisk socialdemokrat. Om det så at være borgerlig er et godt spørgsmål.’ …

‘Den måde, medierne har delt det op i. Nye Borgerlige er eksempelvis et parti med en dybde, der er ligeså stor som en flad tallerken. De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud. Folk har været frustreret over de lempelser, den forrige regering har lavet på udlændingepolitikken, så Nye Borgerlige har fået vind i sejlene. Det problem er efterhånden løst, men ikke desto mindre er det had og den frustration så stor, at Pernille Vermund lige pludselig er løsningen på deres problemer.’ …

Så Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti i dine øjne?

‘Det kan de sikkert blive. Men det, jeg ved om dem indtil videre, er, at man gerne vil sænke skatten markant. Det har man ikke fundet penge til at gøre endnu. Så vil man gerne gennemføre en helt masse udlændingestramninger, der melder Danmark ud af det internationale fællesskab, og som muligvis er i strid med Grundloven. Det er ikke borgerligt. Det er bare populistisk.‘ …

Hvornår er man borgerlig som person?

‘Det er man, når man tager personligt ansvar for sin tilværelse, imødegår de udfordringer, man har, på en ansvarlig måde og behandler sine medmennesker og familie ordentligt.’ …

‘… Det, at være borgerlig, handler også om at acceptere at folk er forskellige. … en del af min borgerlighed handler også om at have den rummelighed, der betyder, at jeg ikke skal vurdere andres værdier. …'”



22. november 2016

Koncentreret følelsesporno: Afvist irakisk asylansøger tvinges til at bo på jysk udrejsecenter…

Det værste ved medierne er følelsespornoen. Herunder præsentation af en Radio24syv-historie. En afvist asylansøger gifter sig med danske Christina, gør hende gravid, og de undrer sig nu over, ikke at han sendes ud af Danmark, men at han skal bo på et jysk udrejsecenter. Vi lever i absurde tider. Jeg synes parret skulle lade kærligheden vinde. I Irak.

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:


15. november 2016

Rune Selsing ref. Huntington-pointe: Hvis USA var grundlagt af spaniere, ville landet have lignet Mexico

Gårsdagens to Radio24syv-stikprøver gav fuldt hus. Først kunne man høre Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt affærdige ‘Ernst’, der påpegede at Putin var bange for at Rusland qua landets lave fødselstal, vil forsvinde om 200 år. Over midnat gentog scenariet sig, da ‘Anita’ ringede ind til Nattevagten, og fortalte, at hun var bange for at gå visse steder i København. Studieværten Caroline Cogez sank en klump, og understregede så, at der er masser at være bange for, og hun ikke var bange for ballademagere, her i disse ‘Post-Trump, Post-Brexit’-tider. Demografi er tidens store tabu. Alt kan diskuteres, men som Je suis Jalving-debatten efterspillet påviste – ikke fremtidens Danmark.

Rune Selsing gengiver en central Huntington-pointe i Jyllands-Posten – Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen.

“Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ‘Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer.

… Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive.”


MSM hetzer Breitbart: SDU-adjunkt – “Det er lige før, at Ku Klux Klan flytter med ind i Det Hvide Hus.”

En skurk der lanceres som dum, må nødvendigvis have en mere intelligent bagmand. Da medierne kørte rutinen mod George W. Bush, hed den onde mand Karl Rove. Han var den ‘grå eminence’, ‘Bushs hjerne’. Trumps kampagnechef hedder Kellyanne Conway, og kan alene i kraft af sit køn ikke bruges – en sidehistorie er som bekendt at Trump er sexist. Trump har netop udnævnt Steve Bannon som politisk rådgiver. Han er tidligere redaktør for Breitbart, og opfylder bedre rollen.

(Steve Bannon, politisk rådgiver for Trump, tidligere Breitbart; Collage: Daily Beast)

Steve Bannon er uddannet på Georgetown og Harvard, og har en stor karriere bag sig i det private erhvervsliv. Den slags er dog irrelevant for medierne, der finder det mere interessant at manden er hvid, og quelle surprise forhadt af hans modstandere. Historien om Bannons udnævnelse fik massiv dækning i de danske medier, og jeg har valgt to eksempler. Et indslag fra Nyhederne på Radio24syv, og en artikel i Jyllands-Posten, dvs., to medier som venstrefløjen mener er borgerlige.

Radio24syv fortæller i Nyhederne, at Steve Bannon er ‘højreradikal’, og lader så (den borgerlige) USA-ekspert Mads Fuglede aflire den yderste venstrefløjs ideologisk drevne etiketter. Man vil aldrig høre en USA-ekspert henvise til unavngiven kritik af Obama eller Hillary. Aldrig.

Vært: Donald Trump har udnævnt den højreradikale Steve Bannon, som sin chefstrateg og seniorrådgiver i sin kommende regering. Bannon var leder af Trumps kampagnestab, og formand for bestyrelsen for det højreorienterede medier Breitbart News. USA-analytiker Mads Fuglede siger om Bannon.

Mads Fuglede, USA-ekspert: Han bliver betragtet som en meget kontroversiel figur, som befinder sig, hvis man spørger hans modstandere, i grænselandet mellem klassiske racistiske grupper, og nogle der sådan har redefineret sig selv, de er for kloge til at rende rundt i hvide dragter og brænde kors af.

Jyllands-Posten opridser på samme måde den yderste venstrefløjs beskyldninger, og associerer eksempelvis Bannon med antisemitisme. Bizart på flere flere planer, og det må jo egentligt være nok, at henvise til det simple faktum at Andrew Breitbart, manden bag Breitbart, selv er jøde. Den slags trivialiteter lader dog til at forstyrre SDU-adjunkt Anne Mørk, der ligefrem kobler Bannon med Ku Klux Klan.

Fra Jyllands-Posten – USA-ekspert om chefstrateg: ‘Det er lige før, at Ku Klux Klan flytter med ind i Det Hvide Hus’.

“‘Ansættelsen af Steve Bannon som politisk rådgiver i Det Hvide Hus er præcis det samme som at ansætte David Duke (tidligere Ku Klux Klan-leder, red.). Lad venligst være med at normalisere det.’

‘Med en hvid nationalist som seniorrådgiver, ignorerer Trump ikke blot indvirkningen af sin retorik – han gyder aktivt frygt i landet.’

Sådan lyder nogle af mange chokerede og forargede Twitter-reaktioner… Adjunkt ved SDU’s Center for Amerikanske Studier Anne Mørk siger, at valget af Steve Bannon gør ondt på Det Republikanske Parti.

‘… Han ligger på den absolutte højrefløj i USA og er berygtet for racisme og antisemitiske. Det er lige før, at Ku Klux Klan flytter med ind i Det Hvide Hus.’

Hun fortsætter:

‘Det Republikanske Parti er ekstremt splittet. … For dem er det et kæmpe problem, at den mest magtfulde mand i Det Hvide Hus er hvid nationalist. …’

‘… ansættelsen af Bannon sender et klart signal om, hvor Trump står rent racemæssigt.’

Donald Trump blev under valgkampen beskyldt for at være lidt for tæt på såkaldte ‘white supremacy’-grupper, og Ku Klux Klan anbefalede eksempelvis et kryds ved Trump – noget som den nu valgte præsident først tog afstand fra efter voldsomt pres.”

(Hillary Clinton og hendes mentor Robert Byrd, tidligere distriktleder i Ku Klux Klan)

Opdate. Det stopper aldrig.

(EB.dk, 15. november 2016: Nynazister jubler: ‘Måske The Donald er den ægte vare’)



6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)



4. november 2016

MSM kører associationstricket helt ud: Ku Klux Klan og faktaresistente ‘Alt-Right’ hylder ‘Trumps idéer’

For et par dage siden kunne Washington Post (der officielt anbefaler Hillary) afsløre, at Ku Klux Klan-bevægelsen støtter Donald Trump. Intet overraskende i det, men TV2 Nyhederne sendte alligevel Jesper Steinmetz til Ku Klux Klans hovedkvarter, hvor en organiseret racist erklærede sin støtte til Trump og undsagde ‘a multicultural society’.

(TV2 Nyhedernes rapporter fra Ku Klux Klans hovedkvarter i Arkansas)

Der er reelt kun to navne på sedlen, og hvor klanen støttede Ronald Reagan i 1980, så så de sig i 2000 nødsaget til at anbefale George W. Bush. Præsidenten der otte år senere overlod Det Hvide Hus til Barack Obama med disse smukke ord.

“Good morning. Last night I had a warm conversation with president-elect Barack Obama. I congratulated him and Senator Biden on their impressive victory. I told the president-elect he could count on complete cooperation from my administration as he makes the transition to the White House. …

No matter how they cast their ballots, all Americans can be proud of the history that was made yesterday. Across the country citizens voted in large numbers. They showed a watching world the vitality of American democracy and the stride we have made toward a more perfect union. They chose a president whose journey represents a triumph of the American story. A testament to hard work, optimism and faith in the enduring promise of our nation. Many of our citizens thought they would never live to see that day. This moment is especially uplifting for a generation of Americans who witnessed the struggles of civil rights with their own eyes; four decades later, see a dream fulfilled. A long campaign is ended and we move forward as a nation.

It will be a stirring sight to watch President Obama, his wife, Michelle, and their beautiful girls step through the doors of the White House. I know millions of Americans will be overcome with pride at this inspiring moment that so many have waited so long. I know Senator Obama’s beloved mother and grandparents would have been thrilled to watch the child they raised ascend the steps of the Capitol and take his oath to uphold the constitution of the greatest nation on the face of the earth. Last night I extended an invitation to the president-elect and Mrs Obama to come to the White House and Laura and I are looking forward to welcoming them as soon as possible. Thank you very much.”

For seksten år siden var George W. Bush den foragtede Republikaner med det racistiske bagland. Bush er kristen, og således på et væsentligt område tættere på KKK end Trump. Det betyder ikke det store for medierne, der heller ikke roser Trump for det fundamentale opgør med Bushs forhadte neo-konservatisme. Bushs krige var unødvendige men Trumps isolationisme er også farlig. Han starter 3. Verdenskrig, lød det henkastet fra kollega. Den næste republikanske præsidentkandidat vil også være helt galt afmarcheret, hvis man spørger medierne.

DR har i månedsvis tæppebombet med dokumentarer om Donald Trump og hans hadefulde bagland, det ofte omtales som ‘Alt-Right’. Trumps radikale bagland, et alternativt ikke-religiøst højre, der på mange måder ikke engang er højreorienterede, men blot folk som centrum/venstre foragter. Vrede hvide pickup-kørende våbenglade mænd med dårlige tænder, store tattoveringer og hængende sydstatsflag. Folk der drømmer sig til tilbage til ‘de gode gamle dage’, da Demokraterne kæmpede for retten til slaveri mod en af Trumps forgængere, der ironisk nok – var presset internt af ‘Radical Republicans’. En gruppering der ikke bare ville afskaffe slaveriet, men give sorte stemmeret.

Donald Trumps vilde valgkamp (21. juli 2016), Donald Trump – kan han virkelig vinde? (21. juli 2016), Kampen mod Ku Klux Klan (1. august 2016), Ku Klux Klan under kutten (9. september 2016), Det nye Ku Klux Klan (19. september 2016), Trump: frygt, had og vrede (26. september 2016), Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet (18. oktober 2016), Trumps vrede hvide vælgere (2. november 2016) (tilfældigt udvalg af dokumentarer, sendt på DR de senere måneder)

‘Alt-Right’ er et lidt for fikst begreb. En venstreorienteret pendant der satte Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Alternativet og Enhedslisten i samme kasse, ville heller ikke give mening. Klanens støtte lader dog “ikke rigtig til at afskrække nogen fra at stemme på ham.”, skrev en mand i en debat jeg fulgte. 318.900.000 indbyggere, to kandidater – hvorfor skulle det også det.

(KKK-mand med politibeskyttelse, Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet, DR1, 2016; Foto: DM)

Benjamin Rud Elberth kloger sig på Altinget.dk om det post-faktuelle samfund, og lader forstå at det er yderst problematisk, at Trumps vælgere har deres egen opfattelse af tingene. Hovedparten af Trumps tilhængere er konspirationsteoretikere, hadefulde mennesker, der hævder at Hillary Clinton har overtrådt loven. Email-sagen er en ikke-historie, lød det i samme medievirkelighed på Radio24syv forleden dag. Fra Altinget – Elberth: Postfaktuelt samfund på social media-speed.

“I sidste uge var jeg i Colorado for at se den amerikanske valgkamp indefra… Jeg kan ikke huske, at jeg har været til stede i en politisk sammenhæng, hvor der var så meget had og frustration og frygt i luften. De 500 mennesker i Colorado Event Center var simpelthen bange. For terror, for at immigranter skulle tage deres job, for alt, hvad de tilnærmelsesvis kunne betragte som fjender, Canada, socialisme, alt andet end dem selv.

… Trumps tilhængere i det event center var så hadefulde, at det blev meget meget tydeligt for mig, at vi skal være dødsensangst for Trump og hans tilhængere i Danmark og i verden. Trump er ikke bare en skør klovn. Han har evnen til at få sine tilhængeres dumhed eller frustration eller angst til at blive til had. Kombinér det med en ufravigelig tro på The Constitution og The Second Amendment, der er amerikanernes frihedsforståelse og retten til at forsvare sig selv med våben, og en god portion religion, så er vi ved at have en cocktail, der får de 500 mennesker i Colorado Event Center til at virke som tikkende bomber.

… hovedparten af Trumps tilhængere (det er altså næsten 42 procent lige nu) tror fuldt og fast på, at medierne tilbageholder vigtige meningsmålinger, der viser, at Trump er vinderen.

De tror fuldt og fast på, at Hillary burde være i fængsel og messer ‘Lock her up’ eller ‘Hillary for prison 2016’. De tror fuldt og fast på, at de der ‘billions of dollars’ til Iran er blodpenge i retur for en samarbejdsaftale med Iran i nattens mulm og mørke.

Deres virkelighedsopfattelse er formet af Trumps og Pences tweetable sætninger, og nettet, af sociale medier, hvor de konsekvent bliver bekræftet i myter, skrøner, løgne, noget der er så langt fra faktuelt, som det kan være. …

Når man taler med henholdsvis republikanere og demokrater, har de hver deres virkelighedsudlægning. På nettet får historierne hver sin udlægning og hver sin logiske slutning. Helt nede i kampagnesammenhænge, hvor de tror på forskellige ting, som var det religion.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper