18. juli 2017

Tyrkisk sosse: “Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse. Et godt bud er, at zionismen står bag.”

“Hvis du er rød, hvad fanden laver du så på 24/7?”, spurgte en arrig venstreorienteret Radio24syv-værten Nima Zamani for et par dage siden. Venstreorienteret mediekritik er svært at tage seriøst, men hvis nogen har fået det indtryk, at Radio24syv er højreorienteret, så skyldes det ikke Jarl Cordua. Det skyldes derimod, at kanalen – imodsætning til P1, har en anarkistisk tilgang, og lejlighedsvis også går kritisk til venstrefløjens tabuer.

Mandag gik det udover den tyrkiske socialdemokrat Seyit Ahmad Özkan, der blev konfronteret med en nylig Facebook-opdatering. “Nogle gange går tingene lidt for hurtigt på Facebook”, forklarede han efterfølgende. Vi kender det alle. Man sidder foran skærmen, og lige pludselig giver man jøderne skylden for islamisk terror. Dohhh.

“‘Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse. Et godt bud er, at zionismen står bag. Zionismen styrer næsten hele verdens medier samt sidder tungt på salg af våben og produktion.’

Sådan skrev byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Ishøj, Seyit Ahmet Özkan på Facebook.
Vi ringede og spurgte, hvad han bygger den påstand på…”

(Seyit Ahmet Özkan, da han blev valgt som viceborgmester i Ishøj, 2011; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 03:38 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


4. juli 2017

Radio24syv går kritisk til Biblens ord: P1 lader imamer og mufti ‘udlægge korantekster’ for ‘lægfolk’…

Jeg er flere gange dumpet ind i ‘Jeppesens bibelskole’ på Radio24syv, i hvad der virker til at være en kritisk gennemgang ud fra et venstreintellektuel begrebsunivers. Kristendommen og Biblen dekonstrueret af ikke-dogmatikere. Værter er journalist Michael Jeppesen og filosof Rasmus Ugilt.

Meget apropos, så starter ‘Koranskolen på P1’ i morgen. En serie i fem afsnit, hvor det ifølge den officielle omtale handler om at sætte ‘kendte danskere på bænken hos danske imamer’. Det være sig imamerne Waseem Hussain, Fatih Alev, Naveed Baig, Daniel Rezaei samt mufti Imran Bin Munir Husayn. Islam og Koranen doceret af dogmatikere. Vært er Christoffer Emil Bruun, tidligere kronikredaktør på Politiken.

Interview med sidstnævnte i dagens udgave af Kristeligt Dagblad – Teologien i islam-debatten er forsømt

“I morgen begynder en sommerprogramserie på P1, hvor skiftende imamer vil udlægge korantekster for vært og skiftende gæster. Det har stor berettigelse i øjeblikket at tale om islam i Europa og i Danmark, siger programvært Christoffer Emil Bruun.

Christoffer Emil Bruun, hvad er formålet med dit sommerprogram ‘Koranskolen’, hvor imamer skal udlægge korantekster for dig og en gæst? … Hvorfor bruger I en imam til at udlægge teksterne og ikke for eksempel en koranekspert fra universiteterne?

Fordi vi vil have dem i tale, som er autoriteter over for muslimer. … Det er tankevækkende, at de konstant føler sig under anklage og derfor har en reserverethed over for pressen. Den er vigtig at bryde med…

Har du og dine gæster et stort nok kendskab til Koranen til at kunne udfordre imamerne på deres udlægninger? Vi er lægfolk, der vil fungere som skoleelever.

(Den store Eid-fest i DR Koncerthuset, 1. juli 2017; Foto: DRkoncerthuset.dk



1. juli 2017

Lektor: Trump er den kriseramte kapitalismes ‘fascistiske løsning’, nationaldemokratiet er fascistisk…

Hvor Jarl Cordua i sit borgerlige magasin udtrykkeligt understreger, at han ikke er højreorienteret, så har det venstreorienterede alternativ på Radio24syv ingen forbehold. Det Røde Felts Lars Trier Mogensen ser inden fjende til venstre, og mandagens udgave gav et ganske fint eksempel.

Jeg kom ind i slutningen af programmets anden time, hvor kunsthistoriker Mikkel Bolt præsenterede analysen i sin netop udgivne ‘Trumps kontrarevolution’ (Nemo, 2017). Kort fortalt, så mener Bolt, at den folkelige revolution lå og lurede i USA, og Trump blev brugt som en fascistisk fokusflytter. Problemet er var således ikke isoleret til fascisten Trump, fascistiske Dansk Folkeparti eller EU’s flygtningepolitik, nej, problemet var hele det ‘nationaldemokratiske’ system.

Mikkel Bolt er lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, og langt til venstre for den sunde fornuft. Hele indslaget kan høres her.

Mikkel Bolt: Den voldsomhed hvormed man kan se, hvad skal man kalde det – den etablerede orden, hvormed den forsøger at bremse og afspore alle de her protestbevægelser, er jo et symptom på et eller andet. Den er et symptom på, vil jeg mene, at den her lange krise, faktisk, de sidste fyrre års økonomiske udvikling har jo været en lang neo-liberal nødlanding, hvor der er blevet forsøgt sparet på den sociale reproduktion. Så det er de forskellige lokale kapitalistklasser i USA, jo godt opmærksom på…

Det Trump på en eller anden måde er udtryk for, det er jo at det bliver stadig sværere at få det her system til at hænge sammen. Det er derfor han både er kontinuitet og diskontinuitet. Man kan sagtens betone lighederne eller kontinuiteten, med Reagan, Bush eller Clinton eller Obama og så videre og så videre, der er helt sikkert en form for kontinuitet, når det handler om at tilgodese de rige, finanskapitalen og så videre, men samtidig er der også et eller andet distinkt nyt i Trump, der gør at vi kan tale om ham som en egentlig kontrarevolution… et forsøg på at lave en fascistisk løsning. Vi har en kriseramt kapitalisme, der forsøger på en eller anden måde at stramme op, og give udtryk for en reaktionær nationalisme, som han så er bannerfører for.

[…]

Mikkel Bolt: Du startede med at citere Marx fra Det Kommunistiske Manifest, og Marx er jo den største store kontrarevolutionsteoretiker, og i forlængelse af Marx, Kortian, så vil man tale om at der er en præventiv kontrarevolution, og så en egentlig afsluttende kontrarevolution. Og det er klart, at Trump er den præventive kontrarevolution ik’. Der er ligesom konturene af det revolutionære projekt, der er ved at blive synliggjort…En blanding af reformerende og reformistiske kritikker og så egentlige radikale kapital-negerende kritikker. … Trump vil afspore den, før den egentligt er kommet til syne. I den forstand er han præventiv.

[…]

Mikkel Bolt: For mig vil det være de her sociale bevægelser, der er den proto-revolutionære position, hvor Bernie Sanders, snarere skal forstås som det demokratiske partis forsøg på at bygge videre på det momentum der har været i Occupy og Black Lives Matter. … En del af min analyse vil så også være – problemet med Bernie Sanders’ projekt er, at der skal langt mere radikale løsninger til end Bernie Sanders tilvejebringer. … Vi er nødt til at holde op med at modstille Trump med forestillingen om demokratiet, at der har fundet et såkaldt demokratisk kup sted, at modstille Trump med Bernie Sanders eller Clinton, og så videre. For mig at se, er brudfladen eller konflikten langt mere radikal. Det handler om, på den ene side, Black Lives Matter og Occupy, eller de arabiske revolutioner, og på den anden side det etablerede parlamentariske system. I bogen ender jeg jo med at tale om ‘hverken Trump eller demokrati’ ik’. Så jeg ender ud med at forsøge, at formulere nødvendigheden af en egentlig kapitalismekritik. Problemet med Trump er jo sådan set at han mobiliserer eller igangsætter en form for iboende fascistisk dimension i nationaldemokratiet.

Jeg forsøger at lave en analyse, både den der politisk-økonomiske analyse, hvor man siger, at vi har at gøre med en kriseramt kapitalisme, og når så kapitalismen er ved at falde fra hinanden, så kan den søge ly i en eller anden form for fascistisk kommandoøkonomi. Så den uddelegerer noget politisk magt til et fænomen som Trump, så længe han sikrer at der ikke sker en større socio-materiel omkalfatring, altså en revolution. På den ene side – det er den ene analyse. På den anden, en form for kapitalismekritisk-retorisk analyse, hvor jeg så forsøger at tage det Trump siger alvorligt, og jo finder, at mange af de centrale fascistiske temaer, som tilsammen udgør en forestilling om palæo-genetisk ultranationalisme… at der er har fundet en grundlæggende politisk identitet af det nationale fællesskab. Det fællesskab har lidt en eller anden form for nederlag, og den stærke leder skal så sørge for at det nationale fællesskab genfødes. Så det er både en retorisk analyse, og en politisk-økonomisk analyse, og når man ligesom stykker det sammen, så vil det vise sig, at så kan man jo egentligt godt tale om at Trump er en fascist. Så er det selvfølgelig også et forsøg på at igangsætte en mere grundlæggende kritik af hvad jeg kalder nationaldemokratiet ik’. Jeg siger jo også en passant, at hvis vi ser på migranter og flygtninge og den skæbne de lider i Middelhavet eller Tyrkiet, så burde det være muligt at bruge termen fascisme, faktisk, om EU’s flygtningepolitik. Der ser vi jo, at der er nogen liv, er er mindre værd end andre, som det ikke er værd at redde, som er fravristet juridiske og politiske rettigheder. Så det jeg argumenterer for, det er at fascismen er, vi skal ikke forstå det som en modsætning – KZ-lejre og så videre, det er en særlig politisk ideologi, en særlig måde at styre den politiske økonomi på i krisetider, og det er så det jeg mener er tilfældet med Trump aktuelt. Så fascismen ligger og lure, den er tilstede i form af Trump, men den er selvfølgelig i høj grad også tilstede i nogle af de partier og protestbevægelser vi har herhjemme og i Europa, Dansk Folkeparti og hvad ved jeg.



29. maj 2017

Politiken afviser at Islam er fjenden, og portrætterer islamist som offer for støvletrampende debat

“Islam er ikke fjenden. Det burde være indlysende…”, skrev Politiken i en leder på forsiden af torsdagsudgaven. Problemet var blot ‘den islamiske ekstremisme’. Klassisk kulturradikal vinkling, der ville være mindre problematisk, hvis ikke avisen to dage senere præsenterer pakistanske Mazhar Hussein som en velintegreret muslim, der fik nok af den nazificerede danske debat.

Mazhar Hussein er islamisk fundamentalist i ordets egentlige betydning. ‘Koranens ord er lov’, og Islam anerkender ikke distinktionen mellem religion og politik, som han skrev i Dagbladet Information tilbage i 2000, kort før han røg ud af Det Radikale Venstre.

Da Mazhar Hussein boede i Danmark argumenterede han med den velkendt apologet-traver ‘Kun sharia i islamiske lande’, men i interviewet er der andre boller på suppen. Nu handler det om at Danmark har svigtet individuelle rettigheder, og skal man tage ham bogstaveligt, så mener han tilsyneladende at demokratisk debat om Islam i Danmark er værre end sharia-sanktionerede henrettelser af ikke-muslimer i Pakistan.

Artiklen er skrevet af Rushy Rashid, der i sidste måned tærskede langhalm på samme historie under en ‘omvendt brain-drain’-debat.

(Udsnit af Politiken-forsider, 25. og 27. maj 2017)

Ukritisk interview med islamist i Politiken – Hussain fik nok af at prøve at blive rigtig dansker (kræver login).

Mazhar Hussain gjorde alt, han kunne for at integrere sig, men blev altid kategoriseret som indvandrer, fortæller han. Udsigten til, at hans børn skulle vokse op i et samfund, hvor de hele tiden skal forsvare og forholde sig til deres identitet, var så fortvivlende, at han i 2002 tog konsekvensen og flyttede til Islamabad i Pakistan.

… en fin uddannelse var ikke nok til at blive en fuldgyldig del af det danske samfund.

Sådan oplevede Mazhar Hussain det i hvert fald. Så da han var 35 år, forlod han landet og flyttede til Islamabad i Pakistan, hvor han kun havde boet få år, da han var helt lille.

Det er 15 år siden nu. …

Det var i frustration over, hvad der var ved at ske med det Danmark, jeg kendte indtil midt i 80’erne. Dengang var der for mig ikke et alternativ til Danmark.

Men den udvikling, jeg så fra starten af 90’erne og frem, fik mig til at tvivle på, om vores børn ville få de muligheder, som jeg havde haft i Danmark. Om vores børn ville få den respekt og ret til at være muslimer, få lov til at have den kultur, de nu måtte ønske sig. Jeg ønskede ikke, at vores børn skulle være i en evig forsvarsposition’, fortæller Mazhar Hussein. …

Han besøger Danmark 8-10 gange om året. Men han læser ikke danske aviser. Det stoppede han med, halvandet år før familien flyttede fra Danmark. Fordi muslimer var samtaleemne konstant.

‘Det hele handlede om indvandrere og minoriteter. I 80’erne handlede det meget om, at vi skulle tale dansk og lære vores børn at tale dansk også. Vi skule arbejde og lade være med at tage fri for at besøge hjemlandet. Og nu gør vi alle de ting. Vi taler dansk, vi bidrager til samfundet.

Men nu kan jeg på de sociale medier se, at det pludselig handler om håndtryk, badning og tørklæder. Jeg tror aldrig, det holder op’, siger han.

‘I 1980’ erne ville der ikke have været en Inger Støjberg, der fejrer 50 stramninger med en lagkage. Der var ikke snerten af racisme i Poul Schlüter og hans regering.

I dag har vi flyttet os så meget, at vi slet ikke ænser, hvor langt vi er nået. Samtalen er blevet så grov, uforskammet og højredrejet. Det er en bølge, der er i gang over hele Europa. Hvis jeg skal være helt ærlig, så hører jeg støvletramp. Og det er virkelig uhyggeligt‘.

Mener du seriøst, at Danmark er ved at blive nazificeret?

‘Fremskridstpartiets holdninger og politik er blevet mainstream i dag. Helt ind i SF taler man om, at indvandrere og muslimer skal overtage dansk kultur og såkaldt danske værdier. Individuel frihed bliver tilsidesat. …’

[…]

‘… Jeg selv har tre kristne ansatte og spørger ofte ‘ minoritetsfolk’ (herunder kristne, hinduer, sikher eller muslimske minoriteter) om, hvilke problemer de oplever i Pakistan. Gennemgående er svaret noget a la: Langt de fleste mennesker er ordentlige og respektfulde, men en meget lille minoritet kan være mere eller mindre diskriminerende og ondskabsfulde.’.”



19. maj 2017

Dyremose om Ku Klux Klan: Fattige hadefulde arbejdere – “… lidt det, jeg oplever i Dansk Folkeparti”

“… nationalismen er i min optik en fjende af friheden”, citeres Joachim B. Olsen for i et interview med Berlingske, og personificerer fint problemet med folkevalgte liberalister. De er kulturblinde ideologer uden jordforankring.

Jeg hører ofte ‘Huxi og Det Gode Gamle folketing’ (alene navnet) på Radio24syv, og selvom panelet er tværpolitisk, så accepteres intet forsvar for nationalstaten. Tidligere kommunister er i reglen lidt hårdere retorisk, men værdipolitisk repræsenterer de forskellige nuancer af rød. Kommunistisk blodrød, radikal svenskrød og hober af anonyme lyserøde borgerlige.

Radio24syv har lagt en bid af seneste udsendelse på Facebook. Tidligere MF’er for De Konservative Henning Dyremose er søn af Erna og Christian Dyremose, der under besættelsen meldte sig i DNSAP, og selvom man ikke skal psykologisere for meget, så ligner det den velkendte historie. Et positionerende opgør med skeletterne i skabet på bekostning af gennemsnitlige danskere.

Henning Dyremose, De Konservative: De kalder sig et blåt parti, eller Dansk Folkeparti bliver kaldt et blåt parti, men det er jo overhovedet ikke et blåt parti. De er jo socialister, når i snakker velfærds- og økonomisk politik. Og så har de – Jeg er en lille smule ked af sammenligningen, men kan næsten ikke lade være. Jeg var i min ungdom i USA og oplevede Ku Klux Klan-bevægelsen. Det var nogen, der i høj grad var socialister på den økonomiske politik – det var de fattige arbejdere. Men de var samtidig hadefulde som bare pokker i forhold til negerne, og det er lidt det, jeg oplever i Dansk Folkeparti: At de egentlig er blevet socialister i den økonomiske politik, men de er hadefulde i forhold til specielt de udlændinge, som er muslimer. Og det er jo i øvrigt ikke et særligt borgerligt synspunkt, at man hader nogle mennesker fordi de har en anden tro end den vi har. Så jeg synes slet ikke Dansk Folkeparti er blå, og jeg er så ked af i virkeligheden, at det parti har så stor tilslutning baseret på den type politik. Men det er jo en del af virkeligheden for øjeblikket.

Huxi Bach, Radio24syv: Det er en frisk sammenligning, det vil jeg også sige.



18. maj 2017

Hørt på Radio24syv: Mine børn skal holde sig fra voldelige kærester, alkohol, stoffer og ‘muslimer’

Tidligere i dag overhørte jeg nogle minutter af Mikrofonholder på Radio24syv. Annika Bech Sills er tidligere misbruger, og har blandt andet medvirket i dokumentarserien 7.9.13. Sekvensen kan høres her.

Annika Bech Sills, tidligere misbruger, foredragsholder: Sådan noget med kærlighed. Der er fem ting i mine børns liv, jeg ikke vil acceptere. Og det lyder rigtigt rigtigt voldsomt, men det er fordi at jeg selv har været der. Det har ikke noget med – det jeg siger til sidst, det har ikke noget med racisme at gøre, eller noget. Det har bare noget med at gøre, at den levestil de har den passer ikke ind. De fem ting jeg ikke vil acceptere i mine børns liv, det er mænd eller kvinder i deres forhold, som enten er fysisk voldelig eller psykisk voldelig. Som drikker, tager stoffer eller er muslimer. Jeg vil ikke finde mig i det. Og det der med muslimer, det er ikke fordi jeg er racist, men det er fordi jeg har været sammen med en muslim gennem flere år, og jeg ved at den kultur vi har her, passer ikke ind. Det er meget få muslimer, som vil kunne leve sammen med mine piger, og der er ikke nogen grund til at gøre det. Der er ikke nogen grund til det.

Oploadet Kl. 22:27 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


8. maj 2017

Timme B. Munk om Macron-mania’en: “Han er løsningen på problemet, men problemet er løsningen.”

Emmanuel Macron vandt præsidentvalget, og meget sigende ankom han til sejrsfesten i Louvre til tonerne af ‘Ode to Joy’, EU’s nationalhymne. Han er patriot på den moderne radikale måde, den slags der bekæmper nationalismen. Tilstede ved festen var Christine Randa fra Radio24syv, der med våde øjne kunne fortælle at hun var ‘høj på glæde’ på grund den gode stemning. Folk der før overvejede at forlade landet, var nu stolte af Frankrig. “Folk er simpelthen så lettede.”

Der er andre måder at anskue valget på. Hele etablissementet var imod Marine Le Pen, men alligevel lykkedes det blot at få 43 procent af de stemmeberettigede til at stemme på hendes direkte modkandidat Macron. Frankrig står ikke samlet i andet end antipati for budbringeren.

Timme Bisgård Munk renser luften i Berlingske – Macron-mania i Politiken-Plus-Louisiana-ravkæde-segmentet

“En sand Macronmania er brudt ud i PolitikenPlus-Louisiana-ravkædesegmentet. Han må, skal og vil vinde det franske valg, er håbet for de rettroende. Hele den radikale folketingsgruppe er derfor rejst til Paris for at fejre og fighte for den lille prins. …

Manien er mere manisk end medicinsk. Han er løsningen på problemet, men problemet er løsningen. Alle løber væk fra midten i europæisk politik. Her hjælper det desværre ikke at løbe den anden vej. For midten er væk i fransk politik.

Politik på midten findes ikke mere. Politik er anti-midten. Vi er i The New World Disorder. Det kræver, at politik og legitimitet gentænkes radikalt på alle de svære spørgsmål fra masseimmigration til EU. Her er et nyt jakkesæt og nyt plastik-fantastisk parti til elitens søn i Paris ikke nok.

Macron er et luftmenneske. … En serviceminded Joe & the Juicer, som altid har mere helsebringende post yoga-class ingefærshots. Han lever i et politisk dobbelt eksil, hvor han er for meget blå til at være rød og for meget rød til at være blå. …

Han er som Peter Pan uden forpligtelser, fuld af drømmerier. Han flyver videre, når der opstår et problem. Altid hjem til mor og Merkel, når det bliver svært. … Det bliver Macron og kaos. For virkeligheden har en evne til at forblive med at være virkelig. Det er derfor, det hedder i virkeligheden.”

(Frankrig stod samlet, Promenade des Anglais, Nice, juli 2016)

Oploadet Kl. 09:47 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


7. maj 2017

Mads Brügger: Det fremkalder ‘enorm vrede, hvis man giver en højreorienteret taletid’

Kommentar af Radio24syvs programchef Mads Brügger i Kristeligt Dagblad – Man er ikke psykisk syg, selvom man er højreorienteret i debatten

“Der har altid været debat om, hvem medierne skal lade komme til orde. Da Ekstra Bladet lavede deres første kampagne i forhold til indvandringspolitiken, var der folk, der var vrede over, at man gav Søren Krarup (DF) spalteplads. Men der kan være noget om, at fænomenet med at udskamme visse debattører er taget til i styrke.

Jeg tror, det har at gøre med udbredelsen af sociale medier, hvor man kan trykke på en knap og blokere personer, man ikke ønsker at høre på. Man lukker sig inde i en selvvalgt boble. Den mentalitet flyder igennem til massemedierne. …

I sommer blev vi på Radio24syv kritiseret for at give taletid til debattøren Mikael Jalving i sommerprogrammet ’Je Suis Jalving’. Det virker på mig, som om at der er visse personer i debatlandskabet, der betragter det at være højreorienteret – og i Jalvings tilfælde nationalkonservativ – som noget patologisk.

Det er jeg virkelig forundret over. Man er ikke psykisk syg, hvis man er højreorienteret. Det er da lige så rimeligt som at være venstreorienteret. Alligevel fremkalder det enorm vrede, hvis man giver en højreorienteret taletid.

(Mediedarlingen Carsten Jensen på Facebook, 5. maj 2017)



29. april 2017

“Det er ikke tilstrækkeligt at udpege krigerprofetens skyggesider; vi må inddæmme hans følgere.”

Tilfældigt overhørte jeg lidt Radio24syv i går, hvor en mand lød til at have læst Samuel P. Huntingtons berømte ‘Clash of Civilizations’, der anbefaler at Vesten dropper universalismen og tager udgangspunkt i en mere realistisk tilgang til grundlæggende kulturforskelle. Emnet var Putins Rusland, og den kloge var paradoksalt nok filminstruktør Søren Fauli, tidligere posterboy for Det Radikale Venstre. Kun rendyrkede ideologer formår at holde kursen støt mod isbjerget, og langt de fleste retter ind, når virkeligheden bliver lidt for konkret.

Sublim kommentar af ph.d.-studerende Chr. Nord i Dagbladet Information – Jeg er træt af islamsnakken.

“Åh, hvor kan man blive træt af islam-snakken! Den følelse kender de fleste af os. Nogle få er trætte af islamkritik, fordi de stadig tror, at alt bliver godt, hvis vi dog bare kan lære at tale pænt og rart til de nyankommne; andre af os føler ubehag, fordi vi alt for ofte har siddet dér med øjnene på teksten og ordene i ørerne og igen, igen indset, at den megen skrift og tale ikke bragte os noget nyt sted hen.

… de venlige trylleord om det frie enkeltmenneske med det gode indre og de umistelige rettigheder har ikke fået muslimerne til at blive som os. Tidens skæve gang har ikke gjort efterslægten mindre korantro end de oprindeligt tilvandrede, og alt tyder på, at det overvejende flertal af herboende muslimer ikke ønsker at ende som os. …

Islam er kommet for at blive, og det kan der ikke ændres på, lyder det fra pæne menneskers munde; og jo, jo, det kan der vel være noget om – kan man så sidde dér og tænke i sin velfriserede sådan-er-det-jo-verden. …

Meget tyder på, at vores Europa kan gå en islamisk fremtid i møde. De bliver ved med at komme, deres børnetal er højere end vores, og hvis det fortsætter sådan, ja, så går det, som den slags jo går: Et udmattet folk glider ned ad slisken mod mindretallets vilkår, og en anden, mere livskraftig, stamme overtager det døende folks landområde.

Hvis vi skal undgå det, så kræves der andet og mere end debatsnak om religionskritik og frihedsrettigheder. Det er ikke tilstrækkeligt at udpege krigerprofetens skyggesider; vi må inddæmme hans følgere.For faren er jo ikke islam som idéverden; faren er de mennesker, der faktisk tror på de islamiske renhedsforskrifter. Det er muslimerne, vi ængstes ved…

For hvert angreb og hver krænkelse, der rammer os, nærmer det skred sig, hvor erkendelsen indfinder sig – erkendelsen af, at islam-spørgsmålet ikke vil blive løst efter humanistisk opskrift. Det drejer sig ikke kun om angrebene, men også – og frem for alt – om den daglige erfaring af utryghed og tilpasning. Områder, hvor man ikke kan færdes frit; mad, der ikke er rent nok til at blive serveret. Det handler om begge dele. For viljen til vold og dyrkelsen af egen renhed er to sider af samme sag – to udtryk for den islamiske knægtelse af frie menneskers værdighed.

… alt er ved at blive anderledes. Som tiden går sin gode gang, vil vi finde ind til en samklang mellem vreden mod fjenden og kærligheden til hjemmet, og vi vil bestemme os for tiltag, som vi i hyggeligere tider aldrig havde forestillet os at lægge navn til…

Alt det, vi ser omkring os og mærker i os, er kun antydninger af det, der kommer. Angrebene vil fortsætte, og kravene om tilpasning vil øges for hvert knæfald, vi gør.

Det nærmer sig.”



24. april 2017

Filippinsk præsident advarer islamiske terrorister: Jeg æder din lever med ’salt og vinegar’…

Fredag formiddag kom jeg tilfældigt ind i ‘Rene Linjer’ på Radio24syv, hvor en række kunstnere på forskellige måder forklarede, at religion og nationalisme hørte fortiden til, og at deres børn – hver især, af politiske årsager, var blevet vegetar. I kender typen. Folk der der tror modstanden mod islamisk indvandring (kaldet ‘højrepopulisme’) forsvinder, hvis blot Facebook ændrer lidt på algoritmerne.

“Slet, slet ikke i orden!”, skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen på Facebook samme dag, som en kommentar til Erdogans disput med en dansk valgobservatør. Danmark er på mange måder et beskyttet værksted. Herunder et referat af en 38 minutter lang tale filipinernes præsident Rodrigo Duterte søndag holdt til et nationalt atletikstævne for studenter, der blandt andet inkluderede studerende fra den selvstændige muslimske region Mindanao.

Fra National Post – Philippine President Rodrigo Duterte says he can be 50 times more brutal than terrorists

“Philippine President Rodrigo Duterte warned Sunday that he could be ’50 times’ more brutal than Muslim militants who stage beheadings and said he could even ‘eat’ the extremists if they’re captured alive by troops. …

‘If you want me to be an animal, I’m also used to that. We’re just the same,’ Duterte said. ‘I can dish out, go down what you can 50 times over.’

The foul-mouthed president said that if a terrorist was presented to him when he’s in a foul mood, ‘give me salt and vinegar and I’ll eat his liver.

The crowd broke into laughter, but Duterte cut in, ‘It’s true, if you make me angry.'”

(Præsident Duterte under Palarong Pambansa 2017, Antique, Philipinerne, 23. april 2017; Foto: YT)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper