12. august 2014

‘Araber- og jødehadet’ – Radio24syv lavede kalot-test: “Du generer folk, når du har den på hovedet…”

Det ligger dybt i journalister, at enhver ubekvem virkelighed skal afbalanceres fra modsatte side. Torsdag i sidste uge, gav Fyens Stiftstidende et fantastisk eksempel i en ledende artikel om ‘Araber- og jødehadet’ i Danmark. Det er ‘skammeligt’ at landets jøder chikaneres, men det er også “… skyeligt, at danske palæstinensere bliver truet på livet alene i kraft af deres etniske oprindelse. Det er udtryk for blindt araberhad.” Man savner ord.

(Fyens Stiftstidende, 7. august 2014, s. 16: Araber- og jødehadet)

Mandag lavede Radio24syv en gentagelse af Krasniks Kalot-eksperiment, og minsanten om ikke den let-identificerbare virkelighed, også denne gang blev forsøgt afbalanceret. Eksperimentet gik i øvrigt som man kunne forvente. Journalisten blev antastet af arabere, fik stjålet sin kalot, truet og fulgt af biler ud af Nørrebro.

Radio24syv: Der er en lytter, der skriver ind her. At han har gået på Amagerbrogade, og det er så også i København, på Amagerbro, som navnet antyder, der skriver, at han havde en grå t-shirt på med teksten ‘Free Palestine’, og han oplevede også at folk råbte af ham og lignende. Det er ubehageligt ik’, så der er måske noget på begge sider.

Indslagene kan høres her: I & II. BT opridser forløbet – Mand med kalot truet og forfulgt på Nørrebro: Troede jeg ville få bank.

“En reporter fra Radio24syv (var, Kim) tæt på at få bank, da han under et eksperiment tog en kalot på og gik op ad Nørrebrogade.

- Du må ikke være herinde. Du generer folk, når du har den på hovedet, siger en mand til Asger Juhl på en kaffebar på det indre Nørrebro, tæt på Den Røde Plads.

Da han kommer ud står der 10 unge, pumpede fyre. De tager kalotten, stiller sig rundt om Asger Juhl og virker truende.

… Pludselig stiger de fire-fem ophidsede mænd fra før ud af en bil. ‘Kom lige her hen’, siger en af dem. …

- En af dem stiller sig helt tæt på mig og spørger: ’Hvor mange penge har du fået for at komme herud? Alle de penge, du har fået, skal du give til Hamas og Quassam,’ siger Asger Juhl.

- Næste gang I kommer her, skal der stå presse på jeres trøjer, lyder beskeden så. Som for at indikere at de to mænd havde fået bank, hvis de ikke havde været journalister.”



13. juli 2014

Ulandskyndige Louise Windfeld-Høeberg: Boko Haram næres af arbejdsløshed (ikke islamisk ideologi)

Forrige torsdag kunne man på TV2 News høre Radio24syv-værten Louise Windfeld-Høeberg forklare, at Boko Harams succes i Nigeria, skyldes det gode ‘rekrutteringsgrundlag’ som ‘frustrerede arbejdsløse unge mænd’ udgjorde. Der er høj arbejdsløshed flere steder på kloden, eksempelvis i Spanien, hvor unge katolikker mig bekendt ikke samler sig i militser med det formål at kidnappe og tvangskonvertere muslimske indvandrere.

Når en journalist med ‘diplom i ulandskundskab’ skal fortolke virkeligheden, bliver Islam til ‘elefanten i rummet’. Ideologien bag, det der ikke nævnes.

(Boko Haram-leder Abubakar Shekau, 2014; KTLA.com)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. juni 2014

Radio24syv laver dansk/svensk debatprogram om tabubelagte emner, inspireret af Voice of America…

Jeg har ofte kritiseret Radio24syv, men ‘Danmarks Röst’ med Mikael Jalving der går i luften fra på mandag, er et ypperligt initiativ. Som man kan læse på Snaphanen, så gik Sveriges Radio præventivt til angreb med en udsendelsesrække om ‘Tabu i Danmark’, der blandt andet omhandler undertrykkelsen af dem der vil forbyde købesex. I Sverige er individuel frihed en kontroversiel størrelse. Her lidt fra Radio24syvs programomtale.

Et dagligt debatprogram til svenskerne, om alt det de ikke kan, vil eller må tale om i svenske medier… Inspireret af Voice of America, der under Den Kolde Krig sendte radio ind over Jerntæppet, vil 24syv transmittere radiosignaler over Øresund til svenske lyttere, så de får mulighed for at diskutere alle de tabubelagte emner som de ikke kan, vil eller må diskutere i de svenske medier.”

(Reklame for Danmarks Röst, Stockholm, 28. juni 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 16:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ‘systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ‘selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



17. april 2014

Debat om politivold: Autonome Storrud som sandhedsvidne, blev forvekslet med ‘ballademagertype’…

Debatten om politivold fortsætter med udgangspunkt i hændelsen med den lamme venstreradikale, og tirsdagens Radio24syv var næsten en surrealistisk oplevelse. Nogenlunde i orden var indslaget i Reporterne, der gav taletid til Lisbeth Bryhl fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’. Hun ville have flere betjente i ligeværdig respektfuld dialog med lokalbefolkningen. Fulde autonome og ædru arabere, forstås.

Lisbeth Bryhl, Forældre mod politibrutalitet: … rigtig mange borgere på Nørrebro, føler sig, og dem tør jeg godt tale på vegne af, jeg kender forskellige typer borgere fra mange grupperinger herinde på Indre Nørrebro. Der er mange som både oplever chikane, oplever vold, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man som betjent forstår, at man skal fortjene det (respekt), men får det ikke hvis man… Det handler om dialog. … Det er altså lovligt at filme, det er ikke ulovligt. … Man skal ikke gribe ind overfor borgere, fordi man synes de er irriterende. … Jeg vil ikke tale på vegne af Jesper, det gør han så fint selv. … Der skal være noget proportionalitet i det… Alt har en årsag

Senere på dagen blev det til en mere overordnet debat om identifikation af politibetjente, og her gik det helt galt for det pseudo-borgerlige alternativ til venstreorienterede P1. Først kan man høre sytten gange anholdte ‘Erik’, fortælle at han blev forvekslet med en ‘ballademagertype’ da han besøgte en ven på Christiania under COP15. På Christiania huserede eksempelvis Storruds Klima-X-ven Daniel Holst Petersen, senere dømt for brandattentat mod Politiskolen, som en del af Brandstifterbanden. Herefter videre til de autonomes hof-advokat Knud Foldschack, der også mente det vil være godt at kunne identificere betjente.

At såvel Storrud og Foldschack er til venstre for Enhedslisten, der ønsker politiet afskaffet, fremgår ikke af indslaget, men hører vel i høj grad med til historien. Det svarer lidt til at spørge Hells Angeles og Bandidos om de føler sig krænket af rockerlove.

Her lidt fra dialogen i Efter otte.

Signe Frederikke Pedersen, Radio24syv: Der dukker for tiden nogle sager op der involverer vores ordensmagt. Senest er der et videoklip af en betjent på Nørrebro, begyndt at florere i den offentlige debat. Betjenten kommer i et ret voldsomt skænderi med den her lamme mand i kørestol, og episoden er blevet filmet af en af de forbipasserende på Blågårdsplads, hvor det altså fandt sted torsdag nat. Uenigheden diskuterede for et stykke tid siden danske gadebetjentes identifikationsnumre, om hvorvidt det er en god ide at nummere vores betjente, så man efterfølgende vil kunne klage helt specifikt omkring en bestemt episode. Allerførst skal vi høre Erik fortælle, om et ubehageligt møde med politiet, som han senere ikke har kunne klage over. Fordi det lige nu er sådan, at betjentene ikke bærer ID-numre synligt.

Erik Storrud, BZ-veteran: … det var under klima-topmødet i København i 2009, at jeg var ude på Christiania for at møde en ven. Og der opdager vi så, at der er noget ballade under opsejling, mig og min ven, og vi tænker, at det nok er smartere at vi flytter vores aftale til hjemme hos mig i stedet for, hjemme hos ham, fordi der var klimatopmøde og stemningen var lidt spændt, så vi besluttede os for at gå væk, og da vi ser at der er nogle ballademagere der er på vej ned mod Christianias hovedindgang, så tænker vi, at det smarteste er at gå hjem ad Christianias vold, bagom langs med søen, ud til Amager. Mens vi går der på volden, på det mørkeste sted, der møder vi tolv civilbetjente, som går igang med at identificere os, og kigge i vores tasker, arresterer os. Der samarbejder vi fuldstændig. I det sekund, at ham betjenten, ser at jeg i tasken har en masse løbesedler… I det sekunder han ser at jeg har løbesedler… så skubber han mig hårdt i brystet, så jeg vælter bagover ned i en busk. Og står over mig, og råber at han ikke er bange for at smadre mig, fordi han ved godt, at jeg er en ballademagertype.

Radio24syv-vært: Hvad har han forvekslet dig med? Tror han du er en voldelig aktivist? Eller hvad handlede det om?

Erik Storrud: Det tror jeg, at han tror…

Radio24syv-vært: En veluddannet ung mand som dig selv, finder sig jo ikke i sådan noget her, vel. Du klager vel over det…

[...]

Radio24syv-vært: Knuds Foldschack er advokat, og han er også meget positivt stemt overfor nummerering af politibetjente.

Knud Foldschack, Ungdomshus-advokat: Jeg er utrolig glad for, at man nu endelig, desværre flere år for sent, får taget den rigtige beslutning om at kunne identificere politibetjentene. … det er godt for retssikkerheden.

DR Nyheder har en bedre video fra en anden vinkel. Her ser man tydeligt, at Jesper Bertelsen, efter at have råbt og skreget af betjentene uden at få en reaktion, kører tættere på, og herefter indleder nærkontakt med den betjent han nu sagsøger for politivold. Den hævede arm der rører betjenten ses akkurat på det forstørrede screencap.

(DR Online, 14. april 2014: Her efterlader betjent en handicappet mand på gaden)

Sammenhold forløbet med Ekstra Bladets sandhedsvidne ‘Salwa’. Hun taler ikke ganske enkelt ikke sandt.

“Ifølge kvinden løb betjenten efterfølgende hen til Jesper Bertelsen, der sad i kørestolen.

- Men betjenten rev ham ned fra kørestolen. Jeg havde aldrig troet, at en betjent kunne finde på sådan noget, fortæller Salwa, som løb direkte over mod Jesper for at hjælpe ham.

- Det var meget voldsomt, og alle i området var i totalt chok, fortæller Salwa.

Hun prøvede sammen med nogle andre at rejse kørestolen op, men fik strenge ordrer fra politiet til at lade den ligge.



14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



10. april 2014

Bonnichsen om syge Akkari, der fodrer ‘kollektive fordomme’ om ‘agtværdige imamer’, såsom Abu Laban

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[...]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig.

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[...]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende.

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det?

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[...]

Hans Jørgen Bonnichsen: Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.



8. april 2014

A&B Analyse for Altinget: Dansk Folkeparti klart større end Venstre og Socialdemokraterne til EP-valget

“Markedet skal regere”, lød det fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i en samtale om EU’s energipolitik i seneste udgave af Europa i Flammer, og mødte straks modstand fra Det Liberal Venstres Jens Rohde og Dansk Energis Anders Stouge. Fra Politiken – EU-måling: DF overhaler Venstre og Socialdemokraterne.

“Dansk Folkeparti står til at blive klart større end både Venstre og Socialdemokraterne ved EU-parlamentsvalget om mindre end syv uger.
Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

For en måned siden havde Dansk Folkeparti opbakning fra 23 procent af vælgerne og lå side om side med Socialdemokraterne og Venstre. Nu har partiet lagt sig alene i front med 26,7 procent af stemmerne.

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

- Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

- Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

- Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
- Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
- Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.



20. marts 2014

Özlem Cekic til islamisk klædt mandlig muslim: “… hvorfor har du ikke et par cowboybukser eller jeans”

Seneste udgave af Rushys Roulette på Radio24syv havde Omar Marzouk som gæstevært, og programmet var derfor også denne gang et frontalangreb på den danske højrefløj. Det gennemgående emne var Jesper Langballe (der bisættes på lørdag), og det store spørgsmål om hvor længe der skulle gå, før man igen måtte udsætte ham for ‘hån, spot og latterliggørelse’. Så var stilen ligesom lagt.

Blandt gæsterne var folkesocialisten Özlem Cekic, der talte længe om nazister, racister og Dansk Folkeparti, men også fortalte, at hun synes det var latterligt, at mandlige salafister gik rundt på Nørrebro i islamiske kjortler, for skille sig ud, og vise at de var troende muslimer. Hun fangede ikke paradokset, men helt det samme kunne man sige om det slør hun i disse dage lancerer som et frihedssymbol.

Sekvensen kan høres her.

Özlem Cekic, SF: … ved du hvordan man først opdager det, når man møder dem med ord. Dig kunne jeg jo godt…

Omar Marzouk, komiker: Sådan har jeg ikke med Dansk Folkeparti, sådan har jeg det med muslimske ekstremister. Altså Kaldet til Islam, og den vej.

Özlem Cekic: Dem kunne jeg også godt begynde at opsøge.

Omar Marzouk: God fornøjelse med det.

Özlem Cekic: Fordi jeg forstår dem ikke. Jeg må prøve at ringe, og invitere mig til en kop kaffe.

Omar Marzouk: Det tror jeg er en god strategi. Jeg kan genkende det med, at de har en frustration i at de ikke bliver hørt, men det er måske også bare fordi at de er ekstreme, at folk ikke gider lytte til dem.

Özlem Cekic: Folk bliver jo også ekstreme, hen ad vejen ikke. Nogle af de her salafister. Jeg mødte dem jo under valgkampen på Louise Plads på Nørrebro. Ved du hvad, det er simpelthen, det er til at grine af ik’, fordi så dukker der jo fem unge i kjoler.

Omar Marzouk: - Galabayaer [næppe det rigtige ord, Kim]

Özlem Cekic: Kalder man det det?

Omar Marzouk: På arabisk hedder det en galabaya.

Özlem Cekic: Nåh. Jeg siger undskyld, og spørger hvorfor går du egentligt med den der kjole. Jeg forstår det ikke, du er en ung mand, hvorfor har du ikke et par cowboybukser eller jeans… Det der sker, er jo at jeg giver min valgkampkoordinator et knus, så siger han, ‘der kan du bare se – du er ikke ægte muslim. Du giver jo en mand et knus’. Og så siger jeg, jamen jeg kan også godt give dig et knus, men du må jo tænke at der ligger noget seksuelt i det for dig. For, det gør det jo ikke for mig. Jeg vil også knus’e dig. Så blev han sådan helt, og så kunne jeg jo godt pludselig se, så grinte han. Til at starte med så var han jo så aggressiv, jeg tænkte at lige om lidt, der pander han mig en ik’. Så det handler jo også om, at jeg siger til ham ‘snak nu ordentligt, du snakker heller ikke sådan til din mor, eller til din søster’. Han bliver ved med at råbe i hovedet på mig, og hvad hedder du. ‘Det var da ligegyldigt hvad han hed’. Aj, du ved hvad jeg hedder, og så har jeg da også krav på at vide hvad du hedder. Men det er det der om man lader sig true og går væk, eller bliver i det og siger ‘nej, jeg vil fand’me have en snak med dig om det her’.

Omar Marzouk: Det kan jeg godt forstå. Jeg har lige haft en shitstorm, fordi jeg skrev om Tina Petersen, politiker for Dansk Folkeparti i Svendborg…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper