17. april 2018

Ugilt, Radio24syv-vært: Er det muligt, “… at være politisk begavet, med mindre man også er marxist”

Jeg forstår ikke helt logikken i at beskære Radio24syv hårdere end DR, men som daglig lytter kan jeg ikke rigtigt mobilisere de store følelser desangående. På vejen til arbejde hører jeg ofte Det Røde Felt, og for et par dage siden kom jeg for skade at høre lidt fra Rifbjergs liste. En programserie, hvor filosof Rasmus Ugilt taler med mennesker, som Klaus Rifbjerg ville have betragtet som kloge. “Kan Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?”, spørges der retorisk, selvom marxisme jo netop er indbegrebet af politisk dumhed. Afsnittet kan høres her.

Rasmus Ugilt, Radio24syv: Jeg har faktisk engang imellem dristet mig til at overveje, om det overhovedet er muligt at være politisk begavet, med mindre man også er marxist. Jeg er nået frem til, at det nok godt kan lade sig gøre, men man har unægteligt en fordel hvis man har Marx med i baggrunden. Og det er udgangspunktet for i dag. Rune – du er marxist!

Rune Møller Stahl, Ph.d. studerende: Ja, det er jeg.

(Rasmus Ugilt, filosof og Radio24syv-vært; Collage: Youtube)

“Da Klaus Rifbjerg sagde, at der kun var 2000 begavede mennesker i Danmark, understregede han at der var tale om politisk og menneskelig begavelse. I dagens program tager Rasmus Ugilt fat på spørgsmålet, om hvad politisk begavelse er for noget. Han får besøg af Rune Møller Stahl, som er Ph.d. studerende på Institut for statskundskab, og som er overbevist marxist. Samtalen imellem de to drejer sig om politisk begavelse og om kapitalismen og dens kriser. I dag kan vi registrere en stadigt mere intens utilfredshed med de etablerede politiske institutioner. Igen og igen har vælgerne i de vestlige demokratier takket nej til de ideer og løsninger, som disse institutioner har anset for at være helt naturlige. Spørgsmålet er om marxismen tilbyder en måde at forstå politikken på, som kan bringe os videre. Kan Karl Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?



20. marts 2018

Connie Hedegaard, Berlingske: ‘Vi oversvømmes med fake news og mangler en fælles referenceramme’

Udover JP/Politikens Hus er den eneste seriøse konkurrent til DR Berlingske Media, der foruden en række aviser også står bag Radio24syv. Da jeg sidst hørte lidt fra (det i øvrigt udmærkede) Q & A på Radio24syv, var der debat om DR-reformen. Højre flanke forsvarede nedskæringen af DR, ingen problematiserede etableringen af et skattefinansieret statsmedie. Røde partier har allerede nu lovet, at tilbagerulle nedskæringerne, og om få år står det endnu værre til for det borgerlige Danmark. Et større DR, uden mulighed for fravalg.

Spørgsmålet er selvfølgelig også, om det overhovedet kan blive værre. Socialliberale Connie Hedegaard, der bliver ny bestyrelsesformand for Berlingske Media, har naturligvis også en fortid på DR. Hun er ‘moderne, konservativ’, altså, slet ikke. Fra BT.dk – Connie Hedegaard i spidsen for Berlingske Media: Vi skal kæmpe mod fake news.

“I årevis har konservative drømt om den store fremgang, de ville høste, hvis de kunne lokke tidligere klimakommissær Connie Hedegaard til at blive formand for partiet. Nu kan hun i stedet være med til at sikre oplagsfremgang i stedet for vælgerfremgang.

Hun skal nemlig være bestyrelsesformand for Berlingske Media, der udgiver BT, Berlingske, Metroxpress, Weekendavisen og Radio24Syv.

‘Jeg har stor veneration for huset, og synes at Berlingske og andre mediehuse har en utroligt vigtig rolle nu. Især i disse tider, hvor vi oversvømmes med fake news og mangler en fælles referenceramme,’ siger Connie Hedegaard til BT, da vi fanger hende mellem to møder med forskellige topchefer. …

‘Hun har indsigt i medier, har en moderne, konservativ forståelse af samfundet og et internationalt udsyn, som gør hende til en stærk sparringspartner for ledelsen og aktionærerne,’ tilføjer Christian Van Thillo.”



6. marts 2018

Sørine Gotfredsen om det italienske valg: Ulla Terkelsen trak ‘nazi-kortet’ om ‘nationale strømninger’

“Italienere stemte med følelserne”, skriver DR Nyheder om søndagens parlamentsvalg i Italien, og landet var ‘dybt splittet’ kunne man mandag høre i Nyhederne på Radio24syv. Man kan sige ting på mange måder, og ovenstående er mediernes måde at fortælle, at centrum-venstre tabte valget.

Vinderne blev indvandringskritiske Lega, og EU-kritiske Femstjernebevægelsen. Det blev et indvandringsvalg, hvad gav en syngende lussing til masseindvandringens arkitekter. Sørine Gotfredsen kommenterer mediedækningen i Kristeligt Dagblad – Ulla Terkelsen forvirrer med brug af nazikortet.

“I går gik italienerne til valg, hvilket i de seneste dage har præget nyhedsstrømmen, og da TV 2 øjensynligt kan sende Ulla Terkelsen afsted til virkelig mange europæiske lande, var hun også her sendt til Italien. Sammen med en anden korrespondent, Eva Ravnbøl, skulle Terkelsen analysere den italienske tilstand og ikke mindst den fortsatte spire til fascisme i landet.

Det fik hende til i en hurtig sætning at sammenkoble fascisme, nazisme og de nationale strømninger, der i disse år rører på sig i Europa, og det hele blev opsummeret som resultatet af de kræfter, der dyrker frygten for det fremmede og det nationalistiske. Og som vi vel egentlig troede var et overstået kapitel.

… Ulla Terkelsen demonstrerede her, at en del af forklaringen på hvorfor det kan gå så galt med forståelsen mellem os, har at gøre med den flygtige form for endeløs journalistisk talestrøm, der er med til at holde tendentiøse vrangforestillinger i live. Jeg skal ikke gøre mig klog på de problematiske kræfter i Italien og den tro på den stærke mand, der i dét land fylder mere end heroppe nordpå. Men dele af seancen i lørdags på TV 2 udgjorde eksemplet på, hvordan bestemte talemåder og billige paralleller får lov til blot at stå uimodsagt, når journalister sammen gør sig kloge på verden.

Deres synlighed kan af og til være en lille smule ude af proportioner med deres indsigt.”



1. marts 2018

Definitionsmagt: De røde er ‘indignerede’ (berettiget harme) – De blå er ‘vrede’ (politisk populisme)

Når man hører Lars Trier Mogensen på Radio24syv, så går der sjældent længe før han fortæller at han er ‘indigneret’ over et eller andet. Levevilkårene for arbejdsløse, behandlingen af nytilkomne flygtninge, eller enhver form for borgerlig ideologi. ‘Indignation’ kan defineres som ‘berettiget harme’, men er blot et andet ord for vrede. Socialister er vrede, men på den gode måde. Væsensforskellig fra den berettigede harme blandt borgerlige.

Herunder, pudsigt nok, eksemplificeret med lidt fra en artikel af Poul Høi fra nominelt borgerlige Berlingske – Hvor kommer alle de vrede mennesker fra? Forsker har ny overraskende teori (19. februar 2018).

“Professor Andrés Rodriguez-Pose har i et fagtidsskrift offentliggjort sin 21-sider lange tese og givet den en provokerende overskrift: ‘Hævnen fra de steder, som ikke betyder noget’.

Det er, hvad vi oplever, siger han. Fra Brexit til Trump, fra AfD i Tyskland til PiS i Polen, fra Orban i Ungarn til Zeman i Tjekkiet. Det er forklaringen på tidens – som han kalder den – ‘politiske populisme’.

Indtil nu har vi været meget fokuserede på uligheden mellem mennesker som forklaring på udviklingen – det var f.eks. hele kernen i den franske økonom Thomas Pikettys argument. Men det er ikke, hvad vi ser, siger Rodriguez-Pose, for vi ser ikke fattige i politisk kamp mod rige. Tag f.eks. den britiske Brexit-afstemning. I hovedstaden, London, stemte både rige og fattige imod Brexit, og i den landlige region Lincolnshire stemte både rige og fattige for Brexit. I Los Angeles stemte både rige og fattige på Hillary Clinton, i Kentucky stemte både rige og fattige på Trump.

Det er ikke personer, men regioner, som driver den politiske udvikling, og ‘populismen’ kommer fra marginaliserede regioner, som hævner sig, skriver professoren i Cambridge Journal of Regions, Economy and Society. …

Reaktionen ser vi nu, og det er den gennemgående faktor fra land til land: Den ‘politiske populisme’ har stærkest fat i ‘områder, som har gennemgået lang tids deroute og/eller afspejler en stigende kløft mellem land og by,’ skriver Rodriguez-Pose. Eller igen med Brexit som eksempel: Langt de fleste større britiske byer stemte imod Brexit, men undtagelserne var byer som Sunderland, Sheffield og Hull, der ligger midt i bæltet af slukkede skorstene.

Det samme skete ved det seneste tyske forbundsdagsvalg, hvor det højreorienterede parti AfD blev tredjestørst. På overfladen handlede resultatet om indvandrere, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev skriver i New Statesman, AfD hentede især sin støtte i det østlige Tyskland, som har modtaget langt færrest indvandrere. Derimod handler det om, at det østlige Tyskland er sat af udviklingen, og at de mest driftige beboere er flyttet til det vestlige Tyskland.”



25. februar 2018

Ensporet selvkritik: TV2 beklager fire ord i indslag om somalisk kvindeforenings dansksproglige evner

Enhver form for mediemæssig selvkritik foregår udelukkende på venstrefløjens præmisser. Et godt eksempel er et indslag i TV2 Nyhederne, sidste søndag. TV2-journalisten spørger en gruppe på 11 somaliske kvinder fra foreningen Sahan, hvor mange der taler dansk. Ingen rækker hånden op, hvorefter journalisten rask væk konkluderer, at ingen i den somaliske forening taler dansk. Det viser sig efterfølgende at andre i foreningen taler dansk på et eller andet niveau, og hermed er konklusionen – hvis bedømt som en en historisk metode-opgave, i sagens natur til dumpekarakter.

Der er ikke noget galt i sproglig præcision, men kravet om præcision peger altid i samme retning. Halvdelen af tidens artikler om Donald Trump kunne i princippet fortjene en præcisering eller dementi, hvis sandheden virkelig var eneste variabel. Det er den tydeligvis ikke, og udvalgte faktatjek-artikler eller præciseringer forstærker således blot den ideologiske ubalance.

Fra TV2.dk – TV 2-chef efter kritik af Vollsmose-indslag: ‘Det er en teknisk fejl og intet andet’.

“TV 2 har måttet erkende en fejl i en historie fra den 18. februar om en somalisk kvindeforening i Vollsmose, hvor konklusionen lød: ‘Ikke en eneste kan dansk i somalisk kvindeforening’.

Erkendelsen kommer efter, at Radio24syv rettede henvendelse til TV 2 og påpegede, at der var tale om en fejlagtig konklusion, efter at Radio24syv selv havde gået konklusionen efter. …

Det var dog kun 11 af foreningens kvinder, der ønskede at deltage, hvorfor resten opholdte sig i et tilstødende lokale, mens tv-stationen var på besøg. Det skal senere vise sig at give anledning til misforståelser.

… Samtidig pointerer Hans Peter Blicher, at en yderligere fejl opstår ved, at journalisten havde misforstået noget faktuelt om foreningen.

‘Journalisten troede, at de 11 kvinder udgjorde foreningen. Det er en fejl. Der er flere med i foreningen, og derfor passede formuleringen, at ‘ingen kan tale dansk’« ikke. …,’ siger Hans Peter Blicher.

Oploadet Kl. 12:15 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


9. februar 2018

Tyrkisk Venligbo: Arabisering af DK, ja! Arabisering af Istanbul, nej! – ‘vores kultur er bedre end deres’

Venligboen Ayþe Dudu Tepe har været i Istanbul, og forstår lige pludselig at masseindvandringen ikke blot gør Danmark mindre dansk, men Tyrkiet mindre tyrkisk. Det første er ubetinget godt, for multikultur er godt for Danmark. Det sidste er langt værre, for det får hende til at føle sig fremmerede i hendes forældres hjemland. Hun erkender hykleriet, men man skulle jo tro en Radio24syv-ansat journalist ikke behøver rejse til Tyrkiet for at forstå det mest banale. Fra Weekendavisen – Hvor er mit folk? (19. januar 2018).

“… Også i Istanbul er man enten venligbo eller racist. Jeg spørger mig selv: Hvad er jeg: venligbo eller racist? Jeg er venligbo. Uden tvivl. Jeg har både hjulpet syrere i Danmark og Tyrkiet. … jeg synes, vores asyl-og udlændingepolitik er diskriminerende og xenofobisk. …

Da jeg for første gang spankulerer ned ad hovedgaden Millet Caddesi, bliver jeg overvældet af, at jeg ikke kan forstå, hvilket sprog de forbipasserende taler. Men jeg forstår så meget, at det er arabisk. Mange butiksfacader står på arabisk. Selv nogle gadeskilte er på arabisk. Nærmest alle kvinder er tildækkede. …

Jeg er målløs. Jeg havde nok en romantiseret og forkvaklet forestilling om, at jeg bare skulle besøge Istanbuls Nørrebro. Men det, jeg møder her, er uden for min fatteevne. Det er ikke multikulturelt. I al fald ikke den multikultur, jeg kender til. Hvor er tyrkerne? Majoriteten? Det her er et parallelsamfund.

Jeg får en følelse af, at jeg befinder mig i et andet land. I en anden kultur. I en arabisk kultur. Jeg føler ikke, jeg er i Tyrkiet. I Istanbul. Jeg er en fremmed i mit eget land, og jo længere, jeg bevæger mig ind i Fatih og dets kvarterer, desto mere fortvivlet bliver jeg. …

‘Ingen taler tyrkisk her. Alle taler arabisk. Hvad sker der?’ tager jeg mig selv i at ytre flere gange. …

… Istanbul er Syriens nye hovedstad. Det er i sandhed Damaskus. Ved første øjekast virker det ganske charmerende, men sandheden er den, at jeg ikke bryder mig om det, den arabiske kultur.

Eller: det er måske for meget sagt. Men jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke kan genkende mig selv. At jeg ikke kan finde mit folk. Mine ligesindede. … Det eneste, jeg finder, er en ghetto. En religiøs, arabisk ghetto.

Det hører ingen steder hjemme. Tag dog hjem, hvor I kommer fra. Tyrkiet er ikke Mellemøsten.

… sagen er den, at jeg er en del af folket, på trods af at jeg ikke er opvokset i landet. Jeg er etnisk, sprogligt og kulturelt forbundet til Tyrkiet, på trods af at jeg også er dansker. …

Dette er en protest. Men mest af alt en hyklerisk protest. Og lad mig forklare hvorfor. I Danmark er jeg gæstearbejderens datter. Jeg er andengenerationsindvandrer. Jeg er efterkommer. Jeg er en assimileret præmieperker. Jeg er en mønsterbryder. Endog en succesfuld en af slagsen. Jeg holder med alle dem, der er ligesom jeg. …

Jeg holder med os, fordi vi bliver undertrykt. Ikke af vores oprindelige kultur eller social kontrol, men af Danmark. Af det hvide homogene racistiske Danmark. Men så står jeg i Istanbul, og dem, jeg holder med i Danmark, holder jeg ikke med her. Jeg holder ikke med syrerne i Istanbul. Jeg holder ikke med den arabiske kultur.

Jeg holder med den tyrkiske kultur. En kultur, der nu er blevet overrendt af arabiske flygtningehorder, der nu er ved at forvandle min smukke by til Mellemøsten. Jeg holder med hykleriet. Jeg er en racist, der udøver den racisme, jeg oplever i Danmark, mod syrerne i Istanbul.

Men det værste af det hele er, at jeg ikke skammer mig over at have det sådan, og grunden, hvor vanvittigt det end lyder, er, fordi jeg mener, jeg er bedre. At tyrkerne er bedre end araberne. At vi er dem overlegne. At vores kultur er bedre end deres.

Det er kulturchauvinisme af værste skuffe. Og Gud, hvor er det klamt. Skam dig, Ayse Dudu Tepe.”

(Foto: Twitter, udsnit)



20. januar 2018

Et år med Trump: “Der er i 2017 skabt 1,7 millioner nye job, og arbejdsløsheden er den laveste i 17 år”

Det er et år siden Donald Trump blev indsat som de forenede staters 45. præsident, og det rutinemæssige hysteri over amerikanernes valg får i disse dage en tand ekstra. Forleden var Trump racistisk, fordi han angiveligt havde kaldt fallerede stater for ’shitholes countries’, alt imens seriøse medier uden blusel associerer ham med degeneration. Der Spiegels aktuelle forsidegrafik er ikke engang det værste, der er set fra den kant.

I går kunne man på DR2 Dagen hører en forsker forklare, at ‘ingen kunne lide ham’ (sic), hvor efter han måtte forklare, at det således kom som en stor overraskelse at han blev valgt. Som om modstand fra Barbra Streisand og et ‘Fuck you!’ fra en hvid rapper er synonym med en folkestemning.

I dag kunne man i Nyhederne på Radio24syv høre, at Trump-administrationen er i stor krise, fordi budgetforhandlingerne brød sammen. Senere på samme kanal fulgte Knud Romer trop med bashing af præsidenten der starter en atomkrig. Som et hamster i trædemøllen. Dag ud. Dag ind.

(Der Spiegel, 12. januar 2018)

“… anti-Trump korstoget har også internationalt omfang først og fremmest i Vesteuropa, hvor Danmark er flot med i straffeekspeditionen anført af DRs og TV2s daglige nedrakninger af præsidenten. …

Hadet mod Trump har i USA nået et omfang, der rækker langt ud over demokratisk anstændighed og lever nu sit eget liv som et monster i afmægtig blodrus. Præsidenten skal væk for enhver pris uanset metoderne. …

På trods af politisk modstand fra det Demokratiske Parti og også visse republikanske kredse har præsident Trump leveret en del af de mærkesager, han gik til valg på: Den amerikanske økonomi buldrer af sted. Det er naturligvis ikke Trump, der mirakuløst har vendt skuden på kun et år, men fremgangen er sket på hans vagt, og det er det, der tæller i politik. To kvartaler i træk har budt på en BNP-vækst på tre procent. Værdien af de børsnoterede selskaber er rekordhøj. Der er i 2017 skabt 1,7 millioner nye job, og arbejdsløsheden er den laveste i 17 år. Ejendomspriserne er steget med seks procent. Trumps skattereform kommer ikke bare virksomhederne til gode, men også almindelige lønmodtagere får flere penge mellem hænderne (CBS News 22/12). …

Den illegale immigration er faldet dramatisk i 2017. I 2016 trængte mere end 500.000 personer illegalt ind over grænsen fra Mexico, heriblandt en hel del russere, indere og kinesere på jagt efter en bedre tilværelse. … den ukontrollerede migration ind i USA er stærkt reduceret. …

Når vi indregner foragten, forargelsen og heksejagten, må vi nok anerkende, at Donald Trump har indfriet en pæn del af sine politiske løfter i sit første år som USAs præsident. Det vil han fortsætte med i 2018.” (Asger Aamund, Berlingske, 20. januar 2018: Derfor er Trump en succes)

Oploadet Kl. 22:51 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


25. december 2017

FN-chef: Vi skal have konstruktive nyheder og ansvarlig journalistik – “… uden positiv og negativ bias”

Holdning som FN-direktøren giver udtryk for herunder, er baggrundstæppe for langt de fleste journalister, og gennemsyrer de fleste af magasinprogrammerne på Radio24syv. De magasinprogrammer der afbrydes af nyheder såsom gårsdagens tophistorie, om at vi har ‘den grønneste jul nogensinde’, at ‘de danske vindmøller kan levere 110 procent af elforbruget’ juleaftensdag. Et sødt lille juleeventyr der kunne vinkles på mange forskellige måder: Global opvarmning minimerer forbruget af fossile brændstoffer…

Det vil aldrig ske, og lige netop derfor er det yderst problematisk at kæmpe for positive og konstruktive nyheder. Det der er konstruktivt og apolitisk for FN-ansatte og den samlede journaliststand, er ikke nødvendigvis konstruktivt og uhildet for den gennemsnitlige danskere. Mon ikke FN-chefen og hans omtalte ‘omgangskreds’ først og fremmest er bekymret over vælgernes valg. At amerikanerne eksempelvis valgte en præsident, der forholder sig kritisk til FN’s dispositioner.

Læserbrev i Fyens Stiftstidende af Michael Møller, Generaldirektør for FN’s kontor i Geneve – På tide at skabe en ny form for journalistik. Negative nyheder er dårligt for tilliden.

“Jeg er tilhænger af journalistik som er uundværlig for alt det gode i vores samfund. Jeg tror på, at denne profession har en meget vigtig rolle i dette afgørende øjeblik i vores kollektive historie. Jeg tror, at journalistik – ligesom mange andre institutioner – har brug for en kurskorrektion. Hvorfor er dette emne så vigtigt for mig og så mange i min omgangskreds? Fordi ansvarlig journalistik er fundamentet af et sundt samfund og samarbejde. Det gør det muligt for borgere at vælge den bedst egnede leder.

Vi lever i en tid med hidtil uset adgang til information og muligheder for at blive hørt og set, hvor der er uovertrufne muligheder for at deltage i verdens anliggender. Verdens ledere undlader at reagere – eller værre – piske en stemning op. … Denne ubalance af tillid er med til at skabe to trends, der er i gang med at forme nutidens medielandskab: Negativ bias og tabloidmediernes jagt på sensationer – eller med andre ord – den laveste fællesnævner som fremgangsmåde til nyheder og grådighed. …

Nyhederne er i dag gode til at fremhæve problemer, men derimod ikke særlige dygtige til at komme med ideer, promovere en kultur, hvor man lytter og spreder inspirerende historier, der handler om, hvad man kan gøre. Det er selvfølgelig væsentligt at rapportere om det negative i verden, at opklare misbrug af myndighederne, og at gøre opmærksom på katastrofer. Men nutidens journalistiske vægt på negative historier er gået for vidt.

Den negative vinkel den konsekvens, at det får folk til at vende ryggen til nyhederne og ‘tabloidmediernes jagt på sensation-historierne’ er medvirkende til mistillid imellem offentligheden og institutionerne. I dagens konkurrenceprægede medielandskab bruger selv nogle af de respekterede aviser misvisende overskrifter, og provokerende reportager for at tiltrække læsere. Dette kan have alvorlige konsekvenser både for medierne og den offentlige politik.

Traditionelle medier konkurrerer nu med onlinemedier som blogs, podcasts, YouTube-videoer og sociale medier. Den digitale nyhedsrapport fra 2017 viser, at over halvdelen af de amerikanske respondenter får deres nyheder fra sociale medier. Det, der er mest udfordrende, er skabelsen af den mest magtfulde redaktør i historien: Algoritmer. Formularerne, der driver søgemaskinerne, nyhedsaggregater og – det mest vigtige – sociale medier. Disse algoritmer kan skræddersy indhold til hver enkelt person, ved at bruge alt den information der ligger tilgængelig. Det er svært at modstå brugen af denne feed, der tillader én at tilpasse informationer, hvis de er bedre til at fange folks opmærksomhed end en rigtig redaktør. Algoritmer kan dog ikke hamle op med de traditionelle journalistiske standarder. De kan ikke se forskellen imellem fakta og misinformation, og de taler mere til fornuft end følelser. Det værste af det hele er, at de fanger forbrugerne i deres egen lille boble, der favorisere indhold som forstærker brugerens verdenssyn. … I sidste ende vil denne trend kun skade den offentlige tillid til medier og sløre linjen imellem det virkelige og ‘fake news’.

Journalistikken bliver nødt til at ændre kurs for at forblive den ‘fjerde statsmagt’. Den bliver nødt til at opgive tabloidmedierne og den negative bias. Den hastige vækst af information betyder, at medierne bliver nødt til at fokusere på at producere indhold med kvalitet frem for kvantitet. Journalistikken skal ikke kun analysere problemer, men undersøge potentielle løsninger. … Dette sjette element er ‘konstruktiv journalistik’. Det handler ikke om positive og glade historier. Det handler om at rapportere om problemer, der er vigtige for samfundet uden positiv og negativ bias.”

(Michael Møller, Generaldirektør for FN’s kontor i Geneve; Foto: Youtube)



5. december 2017

Den golde virkelighed: “… 94 procent af kvindelige syriske indvandrere er på offentlig forsørgelse”

Jeg hørte første gang om rapporten i Nyhederne på Radio24syv, hvor historien var, at ældre indvandrere var væsentlig fattigere end danskere. Senere blev rapporten diskuteres i Q & A, hvor en statistiker blev spurgt, om ikke de var bange for at støtte bestemte politiske fløje, når de fremlagde sine fund.

Niels Lillelund kommenterer rapportens konklusioner i Jyllands-Posten – Vil vi altid have Paris? (kræver login).

“Der kom en rapport i denne uge. Danmarks Statistik barslede med ‘Indvandrere i Danmark 2017’, et digert og ildevarslende værk, nærmest forbudt for børn, heraf måske tavsheden i de officielle medier. Enkelte debattører på højrefløjen har læst den og har brokket sig lidt på Facebook og i blogs, men de store officielle medier er tavse. Søger man på Infomedia, finder man kun fire artikler, og det er jo ikke så mange. Til sammenligning er der skrevet 351 artikler om Lars Løkke Rasmussens underbukser, lys over land, det er det, vi vil, og Lars Løkke Rasmussen er måske ikke engang helt uenig i prioriteringen, i hvert fald har han heller ikke selv kommenteret rapporten.

Det ville ellers være på sin plads, for i rapporten kan man f.eks. læse, at 94 procent af kvindelige syriske indvandrere er på offentlig forsørgelse. Det er ret mange. Og hvis disse kvinder er de nye danskere, hvad fortæller det så om det nye Danmark? Hvem skal nu betale? Og hvordan med den straksopbremsning, regeringen gik til valg på, og som kort efter betød straksopbremsning af al normal trafik på de sønderjyske motorveje, og som lige om lidt fører til familiesammenføringer i titusindvis, fordi man udsatte dem i tre år, som nu er gået?

Læg dertil, at også 71 procent af kvindelige irakiske indvandrere er på offentlig forsørgelse, eller at 42 procent af alle ikke-vestlige indvandrere, der er født i 1987, er blevet dømt efter straffeloven. Mandlige efterkommere fra Somalia begår næsten otte gange så meget voldskriminalitet som den gennemsnitlige mand i Danmark, og også tredje generation af indvandrere klarer sig markant dårligere end etniske danskere…

Der er grund til at frygte skjulte topskattelettelser, som kan gemme sig i selv de mest uskyldige dokumentmapper, men er der ikke også grund til at overveje, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget fra 60.000 i 1983 til cirka 477.000 i dag, og at den udvikling fortsætter og fortsætter? Hvad betyder det for Danmark?”

(Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2017, pdf, 131 sider)



17. november 2017

DR fiflede med mine svar

Egentlig skulle jeg have skrevet noget generelt om mine oplevelser som kandidat for Stram Kurs (i København), men jeg har ganske travlt nu (endelig, vil nogen sige), så jeg genposter denne medie-relevante historie som er skrevet for få dage siden et sted, hvor den ikke bliver bemærket:

Min partileder Rasmus Paludan var her til morgen [altså 14/11] gæst hos Radio 24-7, og blev diskrimineret med en uvenlig behandling fra en arrogant og fjendtligt indstillet medarbejder. Sådanne tydeligt anti-nationale personer har man nemlig altid plads til hos de større medier, og de får åbenbart frit spil, se debatten på Rasmus’ facebook-væg.

Radio 24-7 benægter selvfølgelig, men provo-kunstneren Uwe Max har haft samme oplevelse, og når man nu kender disse 2 hædersmænd, er det ikke svært at regne ud, hvem som har ret.

Når man så ovenikøbet selv har haft den oplevelse, som jeg havde i sidste uge, er der slet ingen tvivl: De store medier bekæmper os nationale med diskrete, men ikke altid subtile midler.

Min oplevelse handler om min kandidat-side hos Altinget og DR.
Det fungerer på den måde, at man indtaster sin præsentation, sine mærkesager og sine svar på Altingets web-site via et tilsendt login. De fleste, hvis ikke alle, spørgsmål og svar står at læse på Altingets side, mens kun nogle af spørgsmålene udvælges til DRs kandidat-side.

Det er der i udgangspunktet ikke noget underligt i, men når kopieringen af data fra den ene til den anden website “går galt” på nogle af de mest centrale spørgsmål, må man undre sig:

Var mine svar for kække eller politisk ukorrekte til DR? Eller sidder der en eller anden venstre-radikal og forsøger at sabotere mig?

Herunder er 2 skærmbilleder (klik for at forstørre). De taget inden jeg fik dem til at rette det. På det første er et par svar fra Altingets version, og det ses at jeg har svaret tydeligt og klart på om kommunen skal modtage flygtninge.

På det andet ses DRs version. Man bemærker, at jeg kun har fået et pænt og ukontroversielt svar med over på DR. Det er søreme en underlig kopieringsfunktion deres IT-systemer har !!!

For, at der ikke skulle være nogen tvivl om, at jeg ikke selv havde været inde og rode ved noget, undlod jeg i flere dage at logge ind på DR og Altinget.

Går den, så går den – men det gjorde den altså ikke denne gang. Her følger min mail-korrespondance med DR:

Date: Wed, 8 Nov 2017 22:34:31 +0100

Kære nyhedsdirektør –

jeg finder det bekymrende, at visse af mine svar fra Altinget ikke er registreret på DR-profilen.

DR er jo kendt som arnested for vore politiske modstandere – har I et hul i sikkerheden?

Mvh
Kim Poulsen, Stram Kurs

2017-11-08 14:54 GMT+01:00 Sandy French, Nyhedsdirektør, DR <kv17@altinget.dk>:

=================
Date: Wed, 8 Nov 2017 22:57:20 +0100

Btw: Her er et par screenshots, og I kan evt. sammenligne webserver-loggen med mailserver-loggen – og se at jeg har endnu ikke har logget på DR for at rette i noget.

Vi taler jo om spørgsmål, som I har valgt at tage med på DR, men de muligvis politisk ukorrekte svar fra min side forsvandt bare lige sådan på vejen fra Altinget og hen til jeres system på DR.

Det er sandelig DYBT bekymrende, at svar kan forsvinde på den måde!

Mvh Kim / Stram Kurs

=====================
From: KV 17 <kv17@altinget.dk>
Date: Thu, 9 Nov 2017 09:56:44 +0100

Kære Kim

Tak for din henvendelse. Vi beklager fejlen. Det er rettet nu.

Mange hilsener,

Kristoffer Hecquet

På vegne af Altingets kandidatteam

=========================================
Date: Thu, 9 Nov 2017 11:23:23 +0100

NEJ – fejlen er absolut IKKE rettet.

Der står stadig, at jeg ikke har svaret på, om kommunen kan modtage flere flygtninge, i strid med det jeg svarede på Altinget.

Medsendt aktuelt screenshot.

/Kim Poulsen, Stram Kurs

==================================
From: KV 17 <kv17@altinget.dk>
Date: Thu, 9 Nov 2017 11:35:53 +0100

Kære Kim

Tak for det. Vi undersøger sagen med det samme og vender tilbage.

VH

Kristoffer

==========================================
From: KV 17 <kv17@altinget.dk>
Date: Thu, 9 Nov 2017 12:44:33 +0100

Hej Kim

Vil du prøve igen?

VH

Kristoffer

===================================
Date: Thu, 9 Nov 2017 19:00:31 +0100

Nej, jeg vil ikke “prøve igen”.

Jeg mener idag, hvad jeg indtastede på Altinget – og mit behov for at redigere i mine holdninger er formentlig mindre end jeres.

Jeg har dog checket og set, at I nu, efter påtale, har rettet tingene, således at mine svar nu også eksisterer på DRs udgave.
Jeg håber, det forbliver tilfældet frem til og med valgdagen.

/Kim Poulsen, Stram Kurs

Oploadet Kl. 11:03 af Kim Poulsen — Direkte link64 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper