14. maj 2015

‘Peter’ ødelagde stemningen: Jøderne skulle have lukket festen, og “.. gået hjem hvis de følte sig truet”

Seneste udgave af Rushy Rashid havde Geert Wilders’ deltagelse i årets Folkemøde som emne. Tidligere har Trykkefrihedsselskabet deltaget med Lars Vilks, Lars Hedegaard og Morten Storm, og i år skal hollandske Wilders i debat med Jyllands-Postens Flemming Rose. Bemærk navnene – alle har modtaget dødstrusler, flere er forsøgt likvideret. Intet har ændret sig, bortset fra Omar El-Husseins vellykkede terrorangreb.

Herunder delvis transskription af dialogen efter 15-16 minutters ensidig TFS/Wilders-bashing. Jeg fornemmer en vis ironi i lytterens kommentar, men det enige panel fanger den ikke den før det er for sent, og så cuttes han af. Skaden var dog sket. Fra indslaget – Geert Wilders til Folkemødet. (13. maj 2015; via Mikkel Andersson)

Hind Ouhnia, sprogpædagog: Jov, tak – jeg har et spørgsmål. Hvem er det som finansierer hans sikkerhed?

Bertel Haarder, Venstre: Det er den danske stat.

Hind Ouhnia: Ah, det er jo ikke så godt, tænker jeg. … Geert Wilders skal selv finansiere sin sikkerhed, ellers er han jo en kujon. Han går jo ud og provokerer en gruppe, en gruppe som han ved er farlige og kan finde på at skyde alt omkring sig. Så synes jeg da, at det er kujonagtigt ikke at finansiere sin egen sikkerhed.

Rushy Rashid: – Peter, jeg tror du er ret enige med Hind. … I forhold til den danske grundlov, så er vi jo nødt til at beskytte dem.

‘Peter’, lytter: Jamen Grundloven siger jo ikke, at folk også skal tænke sig om.

Bertel Haarder: – Det har du ret i.

‘Peter': Vi havvde det samme eksempel i går. Der brugte vi hele dagen på at diskutere hvornår politiet tog ned og beskyttede jøderne til festen i synagogen. De kunne jo have tænkt sig om og slukket festen lidt før, og så være gået hjem hvis de følte sig truet.

Rushy Rashid (let forvirret): Det er i hvert fald en holdning at have. Peter, du skal…

‘Peter': - Så havde der jo ingen problemer været?De behøver ikke aflyse det, de kunne bare flytte stedet hvor det skulle være.

Rushy Rashid: Godt. (afbryder) Det er ikke det vi taler om nu, jeg siger tusind tak fordi du ringede ind.

(Arke-islamisten Hind Ouhnia på Facebook, 4. maj 2015)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


5. maj 2015

Araber-kommunist: Islam skaber helvede på jord, “.. muslimer er voldelig når det handler om religion!”

Arabere der ikke er Koran-tro, er ofte placeret langt ude på venstrefløjen rent ideologisk. Eksempelvis er Palnets Maher El-Khatib, der blandt andet kan høres som integrationsmedarbejder i Rushy Roulette på Radio24syv, stadig kommunist i ordets egentlige betydning. For Palæstina, mod nationalstaterne. Grænseløs socialisme med fodnoter.

(Maher Khatib, Enhedslisten, Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse; Akhbar.dk, aug. 2010, s. 27)

Ikke alle arabiske kommunister formår dog at navigere i en venstreorienteret univers, hvor Islam er minoritetsreligion, og muslimer næsten per definition er ofte for den borgerlige statsmagt. Herunder irakiske Hiwa Ahmad, der i går kommenterede et opslag i Enhedslistens Facebook-gruppe.

(Hiwa Ahmad på Facebook, 4. maj 2015)

Hiwa Ahmad: På den punkt jeg er ikke kommunist, hvis Israel bosætte et verden, det bliver et paradis verden! Omvendt hvis islam og palæstinænsere bosætte et verden, det bliver jo helvede verden,,,, som i kan se i muslimske lande … Jeg kan ikke gøre for det mine forældre muslim. Men muslimer er voldelig når det handler om religion!

(Hawi Ahmed med ‘hammer og segl’-cover på Facebook, 2015)



22. april 2015

Australsk løsning på bådflygtninge-problematik: “NO WAY – You will not make Australia home”

Dansk politik handler stort set kun om bådflygtninge i disse dage. Internationale socialister såsom Johanne Schmidt-Nielsen mener naturligvis ikke indsatsen skal målrettes menneskesmuglere, der er med til at undergrave den suveræne nationalstat. Ingen overraskelser her. Mere moderate socialister vil lade EU stå for fordelingen, men befolkningsoverskuddet i Afrika kan vi naturligvis ikke løse uden at assimilere velfungerende nationalstater i et kaotisk Stor-Afrika. 1.000.000 står i skrivende stund klar til afrejse i Nordafrika.

I forhold til at undgå druknede bådflygninge, er der godt nyt fra Australien, der i 2013 besluttede at bådflygtninge skulle sendes retur på stedet, og under ingen omstændigheder kunne søge asyl, hvis det lykkedes dem at nå land. Her citeret fra ABC - Operation Sovereign Borders: log of boat arrivals and other asylum seeker incidents (via Hodjanerne)

“Since December 2013 there has been one confirmed boat arrival with 157 people on board. The asylum seekers were initially held at sea on a Customs boat. They entered Immigration Department custody on July 27, 2014, and were taken to Curtin Detention Centre before being transferred to Nauru.

On September 18, 2014, the Federal Government revealed that 12 asylum seeker boats have been turned back at sea since its border protection policy was implemented. …

Since the Coalition was elected, 23 boats carrying about 1,200 asylum seekers have arrived in Australia, but all bar one of those arrived before December when authorities started turning boats around.

On December 4, 2014, Mr Morrison released a statement which read: ‘Ten of 11 full months of 2014 have passed without a successful people smuggling venture to Australia. Just one such venture has arrived this year – 128 days ago.'”

(Den australske regerings ‘Sovereign Borders'; Youtube)

Debat mellem Rasmus Jarlov og Margrethe Auken om bådflygtninge i 24syv Morgen, 20. april 2015 – Hvem har ansvaret? – og kan Danmark eller EU ændre på situationen?

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti: Vi skal tage os sammen til at lave noget med hinanden, altså det er faktisk indskrevet i Lissabontraktaten at sådan nogle ting også skal løses med solidaritet som fortegn… De her mennesker, altså rigtig mange af dem, skal flygte, de har ikke noget alternativ, ikke nogen overlevelsesmuligheder næsten hvis de bliver i de her lande som er brudt sammen. De kan ikke være der. Jordan, Libanon, Tyrkiet faktisk, kan ikke tage flere. Og Libyen er en sammenbraset stat, og vi ser jo de flygter alligevel – jeg ved ikke hvad det er for en underlig retorik? … De bliver jo ved med at komme, selvom de drukner i krasselige mængder.

Rasmus Jarlov, De Konservative: De håber på at få opholds tilladelse i Europa, og det lykkedes rent faktisk for mange af dem.. løsningen må være at EU beslutter hvor mange man vil tage imod også behandle deres sager i nærområderne, i stedet for at man har et system hvor man belønner folk der tager med menneskesmuglere ud på de her meget farlige rejser.

Margrethe Auken(SF): Nej, men der er noget der er lavet af guld i os allesammen og det er barmhjertighed. Jeg er rystet over at høre at nu en konservativ, en ting er at vi har haft det ekstreme højre der har sagt de der gruelige ting han siger her.



27. marts 2015

Mads Brügger forlod mediernes røde kapeller: “… jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere”

Mads Brügger har aldrig været en af de værste, men Danes for Bush (DR, 2004) var underlødig. Godt han har nu uigenkaldeligt har forladt det røde kapel. Pun intended. Bent Blüdnikow interviewer den sympatiske journalist i Berlingske – Den dag Mads Brügger holdt op med at være et pænt menneske (let ændret formatering).

(Mads Brügger i Det Røde Kapel, 2006; Foto: Ekkofilm.dk)

“Mads Brügger har engageret sig voldsomt i debatten om ytringsfrihed. Han har kæmpet for, at Radio24syv skulle være med til at arrangere en udstilling med den svenske kunstner Dan Parks billeder. Og senest har han en deltaget i opgøret i Dansk PEN, der kæmper for forfatteres rettigheder og ytringsfrihed, men som ifølge Mads Brügger er fodslæbende, når det kommer til at forsvare ytringsfriheden herhjemme. Opgøret ledte til, at forfatteren Birgithe Kosovic i sidste uge blev smidt ud af Dansk PEN og Mads Brügger meldte sig ud ved samme lejlighed i solidaritet med Birgithe Kosovic og fordi PEN, ifølge Brügger, ikke klart forsvarer ytringsfriheden. …

Når man kigger tilbage på dit liv, så fremstår der jo en klassisk progressiv historie. Ung ambitiøs mand fra velbjerget journalisthjem får straks arbejde i Danmarks Radio og har alle de rigtige progressive meninger om verden. Din første udsendelse var vist ‘Danes for Bush’ med den sædvanlige nedrakning af USA?

‘Ja, det er en tilståelsessag. Det er fuldstændigt korrekt. Det var sådan som ungdomsredaktionen var i DR. Det var god latin at være progressiv.’

Hvorfor ikke sige venstreorienteret?

‘Ja, jo, men jeg har aldrig oplevet politisk kontrol.’

[...]

Og Dan Park var en øjenåbner for dig?

‘Ja. For som Søren Pind sagde om Dan Park: ‘I Danmark beskytter vi kunstnere og ikke som i Sverige, hvor man fængsler dem.’ Det ville Radio-24syv lade komme an på en prøve. …’

Bekymrede det dig, at Dan Park er udlagt som en slags nazist og hatespeecher?

‘Det vil være for simplistisk at kategorisere ham sådan. Han går efter alle og ønsker at provokere og sætte normer til debat. Hans kunst er et totalangreb på hele det multikulturelle svenske samfund. Hvis han kun var gået efter jøder eller muslimer, så havde jeg fundet ham mindre interessant som kunstner. … Beskyldningen om at han er nazist har intet med sagen at gøre, men er et forsøg på at lukke debatten ned. Han er grænsesøgende og grænseoverskridende, men helt afgørende for mig var også, at han blev smidt i fængsel og at de svenske myndigheder endda lod 8 af hans værker destruere. Det er aldrig sket i Danmark og det var så graverende for mig, at jeg måtte reagere. Det skete jo for pokker i Sverige, lige på den anden side af Øresund.’

Sagen om Dan Park blev indledningen til Mads Brüggers beslutning om at engagere sig i debatten om ytringsfriheden og sagen førte i sidste ende til opgøret i Dansk PEN, der ikke ville støtte Dan Park-udstillingen.

[...]

Er det den gamle kulturradikale elite, som man også kalder Politiken-segmentet, der stadig har fast greb om kulturlivet?

‘Ja i en vis udstrækning. Men de fremstår i stadig højere grad realitetsbenægtende. De tager små skridt henimod en erkendelse af ytringsfrihedskampens vigtighed, men tager samtidig, så snart lejligheden byder sig, tre skridt tilbage. …’

Vågner du nogle gange med sved på panden, fordi du er havnet på samme fløj som Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov og ikke med de pæne progressive folk fra Politiken?

‘Jeg fortryder ikke noget, men jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere. Jeg havde ønsket at jeg havde gjort det for ti år siden.’

Hvorfor gjorde du det ikke for ti år siden? Der var Muhammed-krisen og vi andre vidste da godt, hvad det gjaldt.

‘Det var vel frygten for at blive udskammet og sat i bås med bestemte personer, som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. Angsten for at ødelægge den gode stemning. Og det går virkelig hurtigt, når den dårlige stemning indfinder sig. I forbindelse med Dan Park-sagen kunne jeg næsten høre, hvordan dørene lukkede sig omkring mig.

Hvad er du blevet beskyldt for?

‘Jeg hører fra folk, at jeg nu pludselig bliver grupperet som højreorienteret og endda racist. Pludselig er man på det forkerte hold, fordi man forsvarer ytringsfriheden.

[...]

Du nævner DR?

Ja for DR har ladet sig fjernredigere af islamister og vover ikke at vise Muhammed-tegningerne. DR er en magtfuld institution med masser af penge og medarbejdere og alligevel lader de sig øjeblikkelig skræmme. Det er en skandale.'”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


23. februar 2015

Fem gange backlash: Ikke-anmeldte tvivlsomme hændelser, Facebook-rygter og en seddel i postkassen

De senere dage har medierne bragt en del historier om overfald på herboende muslimer. Det ville være mærkeligt, hvis intet fandt sted, men som sædvanlig er det 2. og 3. håndsberetninger fra islamiske Facebook-grupper. Med baggrund i en artikel fra Dagbladet Arbejderen, bragte DR Online fredag historien: Danske muslimer melder om hadske overgreb efter terror. Eksemplerne gengives ikke, men Islamisk Trossamfund og Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination bekræfter tendensen.

Tidligere på ugen kunne fire muslimske organisationer ikke give Radio24syv et eneste eksempel. Fredag, en lille uge efter terrorangrebet havde Københavns Politiet “ikke modtaget nogen anmeldelser” overhovedet.

Jeg har samlet fem historier der nåede medierne.

1) DR gengav ikke Arbejderens to eksempler, og det forstår man godt. Den første historie er noget en person har hørt, og havde avisen gengivet hele opdateringen, så ville læsere nok have undret sig over at kvinden løb grædende hjem med ‘ar’ på halsen efter kvælertag.

“I morges blev en af mine nære overfaldet af en mand, som råbte ‘Fuck dig’ og tog kvælertag på hende og slog hende i bussen, til hun væltede”, skrev Sara Tawfik på sin Facebook-profil mandag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

(Sara Tawfik på Facebook, 16. februar 2015)

2) Det andet eksempel i Arbejderen, der angiveligt fandt sted i tirsdags, er ligeledes rygtebaseret, og ligner en omvendt udgave af mandagens ‘Højgravid kvinde udsat for gaderøveri‘, der ifølge politiet blev begået af fire yngre mænd – ‘mellemøstlig af udseende’.

“I dag på en parkering ved Daells bolighus blev en muslimsk højgravid kvinde skubbet og spyttet på af en dansk mand. Skubbet så hun måtte rive fat i sidespejlet for ikke at falde på maven… sin HØJGRAVIDE mave!”, skrev Kamilla Tønder på Facebook tirsdag.” (Arbejderen, 18. februar 2015: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald)

3) Metroxpress bragte fredag historien om irakiske Aooa Alomari der ifølge eget udsagn er blevet overfaldet to gange den senere uge, og tilfældigvis har telefonnummeret til en et (salafistisk) vagtkorps, så hun slap for at ringe til politiet. Hun går ikke med tørklæde, men tør ikke gå udenfor i disse dage. Lidet sandsynligt.

“- På vej op ad trappen kommer der en dansk mand bagfra og hiver i min jakke, så jeg falder hele vejen ned og begynder at græde. Der stod en anden mand øverst på trappen, fortælle Aooa Alomari, der har irakiske forældre, men er født og opvokset i Danmark. … Det er ikke den eneste episode, Aooa Alomari har oplevet efter weekendens terrorangreb. Hun er blevet overfaldet verbalt og så også sin veninden blive spyttet i hovedet.

– Jeg tør ikke gå uden for en dør uden at have nogle med…”

4) Fredag bragte Ekstra Bladet et interview med irakiske Mariam Latif. Hun er ifølge sin Facebook-profil ved at skrive en opgave om racisme mod muslimer, og har en klassisk islamistisk offer/skurk-opfattelse.

“Alligevel blev hun udsat for chikane, da hun en mandag eftermiddag blev verbalt overfaldet af en ældre dame i Husum:

– Hun sagde højt tørklæde-svin. Skrid ud af landet. Det var enormt ubehageligt. Hun stoppede først, da en anden dansk mand kom ind og blandede sig.”

(Mariam Latif på Facebook, 15. februar 2015)

5) Eneste historie hvori der foreligger noget håndfast er BT-historien om en pakistansk kantinedame, der fik en racistisk besked i sin postkasse. Den virker i det store og hele troværdig, på trods af stavefejlene, der ikke kun findes i indvandrermiljøer.

“Der ventede den 46-årige pakistanske kantinedame en frygtelig forskrækkelse, da hun onsdag aften åbnede sin postkasse. I postkassen lå et truende brev med teksten: ‘Forsvind ud af DANMARK i svin’. …

‘Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at brevet var skrevet på dårligt dansk med en masse fejl, og der manglede punktummer. …’ fortæller kantinedamen til bt.dk.”

(Set på Facebook, 15. februar 2015)

Med tanke på hvordan racismekortet anvendes i flæng, når muslimer føler sig krænket på sin tro, så skal uvildige vidner stå frem eller anden dokumentation på bordet før jeg godtager de mange historier. Da Özlem Cekic antydede racistisk chikane i en biograf sidste år, havde andre i hendes umiddelbare nærhed en væsensforskellig udlægning. Backlash-historien efter Charlie Hebdo, viste sig at være frit opdigtet. En fjer bliver nemt til fem høns, og der er ingen sans for proportioner i de her miljøer. Et tilfældigt eksempel.

(Set på Facebook, 19. februar 2015)

Under et døgn efter Dan Uzan var likvideret foran moskéen kunne Politiken fortælle, at herboende muslimer var bekymrede over hvorvidt ‘danskerne’ nu ‘smiler tilbage’. Kombinerer man dette med politiets opfordring til at melde ‘oplevede mishagsytringer’, hjemmesider oprettet til formålet, og det faktum at Politiken, Radio24syv, DR Nyheder mfl. opsøger ‘mørketal’ i islamistiske Facebook-grupper, så skal der nok dukke noget op. Den første der kan dokumentere et overfald, får formentligt sit eget talkshow.



27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



26. januar 2015

Grækenland: Sejr til venstreradikal koalition med flere kommunistpartier, eks-kommunistisk præsident

Syriza med Alexis Tsipras i front blev den store sejrherre ved søndagens valg, og Grækenland vil således få en regering ledet af en tidligere kommunist. Syriza er en forkortelse af The Coalition of the Radical Left, og inkluderer 13 grupper, herunder flere kommunistpartier. Det være sig eksempelvis de to marxistisk-leninistiske partier, The Renewing Communist Ecological Left (AKOA) og Movement for the United in Action Left (KEDA), begge forgreninger af Communist Party of Greece (KKE).

Derudover repræsenterer Tsipras også det trotskistiske Internationalist Workers’ Left (DEA), og mindre fraktioner, herunder Red, Radical Left Group Roza og Communist Platform of Syriza.

Det er i skrivende stund uvist om Syriza får absolut flertal, eller tvinges til at søge samarbejde med mindre partier. Hvis de kigger til venstre, så er et af alternativerne Communist Party of Greece (KKE), der står til 5,5 procent.

Søndag eftermiddag kunne man høre på Radio24syv, at koalitionen (af det radikale venstre) ikke er ‘ekstrem’, og DR Nyheder er da også fulde af håb. Selvom anti-kapitalisme næppe gør noget godt for den gennemsnitlige græker på lidt længere sigt, så må man fryde sig over, at det trods alt er grækernes suveræne valg. Skulle det skabe lidt uro i Euroland, så er det jo heller ikke at foragte.

(Syriza-leder Alexis Tsipras, tidl. Young Communists Society, nu leder af The Coalition of the Radical Left)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


11. januar 2015

Rushys Roulette om rettroende antidemokrater, og skræmte muslimer der frygter Pegida’s gaskamre

Medierne er stadig præget af Charlie Hebdo-sagen, og centralt i debatten bliver mere og mere muslimernes følelser. Det er den overordnede vinkel i adskillige artikler, i fredagens sene Deadline, og flere magasinprogrammer.

Ingen kører offerrollen længere ud end Rushys Roulette på Radio24syv, hvor Rushy Rashid uge efter uge, med liberale plusord i pseudo-journalistiske opsætninger gøder jorden for islamiseringen. Sidste udsendelse blev sendt onsdag formiddag, og dialogen herunder fandt sted nogenlunde samtidig med at to muslimer koldblodigt likviderede tegnere med maskinpistoler ved en avisredaktion i Paris. Det giver lidt ‘habanero’ til læsningen.

Når muslimer diskuterer Islams forbrydelser, er der altid en elefant i rummet. Spørgsmål der ikke stilles. I dialogen mellem Rushy Rashid og Jan Mansur Hussain, kom de indirekte til at bekræfte kritikken. Konvertitten der rejste til Syrien blev ‘mere religiøs’, og tanken om ‘en islamisk nation’ har enhver ‘rettroende muslim’ fortælles det, nogle sekunder før Rushy Rashid kalder sådanne holdninger for udemokratiske.

Rettroende muslimer er krigeriske antidemokrater.

Rushy Rashid, Radio24syv: … og udråbt ham som helt, på hjemmesiden, det var i hvert fald hans udtale, at Victor Kristensen i hans øjne var en helt, og det blev han også forholdt i udsendelsen i går, hvor han gentager sin heltehyldst, men gentager samtidig at det ikke er noget han har opfordret Victor Kristensen til at gøre. Han kan godt huske den unge etnisk-dansker kom i moskéen, og kunne godt huske, at han efter en tur til Egypten blev mærkelig, eller, nej, ikke mærkelig - han blev meget mere religiøs end han havde været før, og ifølge Oussama El Saadi, så har Victor Kristensen jo blot fulgt sit hjerte, taget til Syrien og gået i krig for det han egentligt står for. …

Jan Mansour: … jeg krummer altid tæer, når der er nogen der udtaler sig på vegne af en hel befolkningsgruppe, for alle muslimer, men jeg hører altså også denne her formand, at han bliver misfortolket, jeg tror ikke at han siger at han støtter IS, men han støtter tanken om en islamisk nation, og enhver rettroende muslim støtter den tanke.

Rushy Rashid: … han siger nogle ting vi ikke bryder os om, demokrater som os fire, jeg kan vel sige det om alle fire her i studiet – vi kan ikke lide det han siger, han er udemokrat af pommeren til, han skulle have et ordentligt los i bagen, og så skulle han simpelthen fyres af pommeren til.

Senere i udsendelsen diskuteres tyske Pegida, og med på telefonen var en Susi Meret fra Aalborg Universitet. Hun lød som en parodi på en rablende kulturmarxist. En googling bekræfter alt. En artikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen fortæller, at Susi Meret tilbage i 2003, sammen med Demos’ Erik Jensen, var oplægsholder til en temaaften om ‘højrebølgen’ og Dansk Folkeparti. Et parti hun tilsyneladende stadig betragter som ‘radical right wing’. Hendes forfatterskab er ikke omfattende, men i en bog om anti-muslimske fordomme, gengives det der må være hendes idehistoriske tvangstanke – at modstanden mod muslimer er en afledt effekt af liberalisme.

Pegida er udtryk for arbejdsløshed, økonomisk krise og social usikkerhed.

Rushy Rashid: Hvis vi tager det der sker i Tyskland i øjeblikket, der har Pegida-bevægelsen fået rigtig mange mennesker på gaden, hver anden mandag siden oktober, med budskabet om at stoppe islamiseringen af Tyskland. … Også i Danmark der har danske SIAD varslet demonstrationer. De er blevet inspireret af de tyske demonstrationer, de holdt så den første af slagsen, af 25 demonstrationer som de har planlagt over hele landet, og der var 20-30 mennesker der mødte op i Haderslev med en moddemonstration på 200 mennesker, og politiet havde nok at gøre med at holde de to grupper adskilte. … Hvad er det der foregår over hele Europa? Nu har jeg Susi Meret med mig fra Aalborg Universitet. Susi, du følger jo de her grupper, eller de her bevægelser. Prøv lige at komme med nogle ord på, hvad er det for noget der er i gang?

Susi Meret, post doc.: Ja, god morgen. Ja, det var lige en interessant introduktion, vi starter med Pegida, så. Det synes jeg, er lige en af de sidste bevægelser der går i den retning, som måske er lidt mere kompliceret, end sådan som det blev beskrevet i mainstreampressen. I hvert fald udenfor de tyske grænser. Pegida har som du fortalte, især succes ved at kalde folk ud på gaden i Dresden, og det der er meget interessant, når man kigger på Dresden og omegn, det vil sige Sachsen-regionen, eller føderalstat, og prøvet også at se hvor mange indvandrere eller flygtninge, eller folk med muslimsk baggrund der er i regionen, så er det forholdsvis et meget lille tal, kan man sige. I Dresden er der mellem syv og otte procent der ikke har tysk statsborgerskab… I forhold til resten af Tyskland, især de vestlige del af Tyskland, så er der ikke særligt mange i rene tal, til at sige, at det skulle udgøre et problem. Og, det er ligeledes for indvandrere med muslimsk baggrund.

Rushy Rashid: … men hvad er denne bevægelse så udtryk for? … Hvad er konsekvenserne af det her? Da jeg hørte om det her, der må jeg sige, at der blev jeg bekymret. Og nogle af de reaktioner jeg har kunne finde på Facebook omkring denne her bevægelse, det er – okay, næste gang, der ryger røg ud af skorstenene i tyske lejre, så er det garanteret muslimer der bliver futtet af. Det var faktisk en af reaktionerne på de sociale medier. På, had er det for et uhyre, hvad er det for et monster vi nu har vækket til live i Tyskland. Er det noget du ligesom kan genkende, at vi så småt er på vej til?

Susi Meret: Altså, jeg synes måske de skal ses i lidt bredere kontekst, der har jo så også været, kulturelle aspekter ved Østtyskland, det har ikke kun med indvandring at gøre, det har jo så i høj grad at gøre med for eksempel arbejdsløshed, og krisen, og usikkerhed over fremtiden. Det er nu spørgsmålet om de her faktorer, har mere at gøre, om andre aspekter, der drejer sig om arbejdsmarkedet, om økonomisk og social usikkerhed at gøre - bliver så brugt for at skabe nogle usikkerheder (sic) der kun fokuserer på indvandrere, især på Islam, og muslimer, så. Jeg tænker, at det er så lige en generalisering, men så også nogle kræfter der presser stærkt imod den retning. Og det er så faktisk et fænomen, som ikke kun kan ses i Tyskland, men for eksempel også i Italien, og andre steder.

Mikael Jalving, historiker: Ja, tak for analysen. Ja, jeg ved ikke helt hvor du har haft dit hoved henne de seneste måneder, hvor det forekommer mig at du reducerer hele denne her bevægelse, og den underskov af utilfredshed den bygger på, til tal, til noget lokalt demografi, til sociale faktorer, der synes jeg er en grov reducering af problemet. Det Pegida jeg ser, og lignende bevægelse in spe rundt omkring i Europa, det er jo i høj grad skuffede borgerlige. Det er borgerlige vælgere, og det er middelklassen, altså folk der går på arbejde, folk der betaler skat, folk der har familie, der er utilfredse med den generelle strukturelle udvikling i Europa, ikke bare i forhold til EU, men også i forhold til indvandring. Og det er altså en meget dybere stemme, end lokale østtyske, utilfredshed med det ene eller andet. I kan godt blive ved i forskere med at tale om statistik og sociale forhold, men så undervurderer i den kraft der er i de her bevægelser. Vi kommer til at se den rundt omkring i Europa…

(Susi Meret, Post doc., Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet)

I panelet var også denne gang Jan Mansur Hussain, der fra et ophævet intellektuelt stadie, pointerede at DF’ere var landsbytosser. Han er tidligere kriminel, noget han tørrede af på Dansk Folkeparti for et par måneder siden i samme program. Selvom hans generalieblad inkluderer grov vold, så er han som muslim bange for SIAD og andre der demonstrerer mod Islam.

Eks-kriminel rollemodel er bange for Islamkritik: Vi ser moskéafbrændinger i Sverige…

Jan Mansur Hussain: Jeg synes det er rigtigt skræmmende. Jeg kender lidt til SIAD herhjemme, og var til en moddemonstration her for to år tilbage. Og jeg vil sige, at selvom det er de der 25-50 tosser, kalder jeg dem, der står der, og tordner imod Islam og muslimer, så er det rigtigt skræmmende hele det der bagland der ligger bag, specielt på nettet. Og jeg synes det er rigtigt skræmmende, det kommer tæt på. Vi ser moskéafbrændinger i Sverige og så videre, det er jo frygteligt hvad der foregår i Europa. At muslimerne er blevet syndebuk for alting. … altså de skylder skylden på muslimerne for alting. … Meget af det jeg hører, det er ligesom noget der gør mig bange. … Som muslim føler jeg mig bange for det der skal til at ske…

(Brandattentat mod Hamburger Morgenpost, natten til søndag; Vice.com; Eskilstuna-opdate)



9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

- Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



5. januar 2015

P1 fyrede røde Niels Lindvig, hvorefter han fik eget program på Radio24syv: ‘Niels Lindvigs Nytårskur’

Et af de få journalistiske lyspunkter i 2014 var fyring af rødradikale Niels Lindvig, der i en årrække har doceret marxistisk tænkning på P1 Orientering. Jeg holder mig dog stadig fra P1, og ender ofte med Radio24syv. Det skete forleden dag. Her var han igen, Niels Lindvig. Blandt gæsterne i hans nye program var lektor Peter Viggo Jacobsen, der kort efter fyringen agiterede for genansættelse under et direkte indslag på P1 Morgen.

(Programside for ‘Niels Lindvigs Nytårskur’ på Radio24syv, 31. december 2014)

Jeg vil bede dem genoverveje fyringen af Niels Lindvig, fordi ham kan jeg altså ikke undvære. Han er en af de få korrespondenter i Danmark, som ikke bare står og læser op af et manuskript. Han kan træde to skridt baglæns og sætte tingene ind i et historisk perspektiv, så jeg også lærer noget. Derfor opfordrer jeg ledelsen i DR til at genansætte Niels Lindvig.” (Peter Viggo Jacobsen på P1 Morgen; Politiken, 22. september 2014: Forsvarsekspert tog fusen på DR i direkte radio: Genansæt fyret P1-ikon)

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper