22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)



21. oktober 2014

Endnu mere Langeland: “Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi, Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki'”

Endnu en regnvejsdag på Langeland, og hvis du vil se en bloggende jyde i kongeblå gummistøvler, så er det nu. Jeg hører en del radio, og med en bogaktuel Jesper Tynell (Irak-krigens begrundelse…) er P1 udelukket. Den første stund med Radio24syv inkluderede et interview med samme, og så var stilen ligesom lagt. Jeg blev blandt andet forulempet med et indslag om en russisk ‘Miss Hitler’-konkurrence, der blev afsluttet med en modstilling af ‘frihedssøgende’ og ‘højreekstremisme’. Eks-kommunisten Putin repræsenterede (i lighed med nationalsocialisme) højreorienterethed.

Herefter var der Reporterne, hvor et af dagens gennemgående emner var hvorvidt en kvindelig hjemmeplejer fra Frederikshavn skulle fyres på grund af en racistisk kommentar om muslimer på Facebook. Den ene vært fortalte sidst i programmet, at han stemte på Morten Messerschmidt til EP-valget, men selvom debatten ofte er mere nuanceret end den tilsvarende på P1, så er det venstrefløjens kampe der udkæmpes. Med eller uden en stemme på Dansk Folkeparti. Det mest borgerlige man kan gøre med sin radio er at slukke den.

(Admiral på nælde, Dovns klint)

Jeg har i nogle dage forsøgt at komme på skudhold af Sortkrage og Kvækerfinke, men det er småt med det ornitologiske og jeg har måtte supplere med et besøg hos ringmærkerne på Keldsnor fuglestation. Her er der de senere dage blevet ringmærket spændende arter såsom Pungmejse, Skægmejse og Ringdrossel. Da jeg var der så jeg Jernspurv, Blåmejse og Gærdesmutte. Ikke dårligt, men eneste nye art under opholdet har været en forbiflyvende (mørkbuget) Knortegås i Botofte.

(Gærdesmutte, Keldsnor)

(Mørkbuget knortegås, Botofte)

(Tårnfalk, Gulstav mose)

Kaffen købes på den sydgående landevejs ‘Nordenbro Kontantforretning’, der i al sin enkelthed både er iskiosk, bager og antikvitetshandel. Trods navnet tager de også betalingskort. I Rudkøbing har jeg blandt andet besøgt Tingstedet, en 1700-tals købmandsgård fyldt med antikviteter. Jeg købte en bog om Langelandsbanen, øens jernbane 1911-62, og hvis det ikke klarer op, så har jeg i det mindste lidt læsestof.

Fra beskrivelsen af den officielle indvielse en efterårsdag for lidt over hundrede år siden.

“Konsessionsudvalgets formand og nyslået Ridder af Dannebro, proprietær I. A. Hansen Tjørnebjerg Gård åbnede de officielle talers række med en tale for Kongen: “Det er en særlig festdag for os. Den er ganske vist ikke nået uden kamp, men vi håber, at banen vil bringe os, hvad vi venter af den Mange slutter sig til os i dag i dette ønske, men der er dog et særligt hjerte, som slutter sig til vore håb og ønsker, og det er Hans Majestæt Kongens. Vi håber, han må opleve mange fredens år. ‘Kongen leve’. Derefter spillede orkestret ‘Kong Christian’, og alle rejste sig ærbødigt. I aftenens forløb blev nedenstående sang, med stolthed i stemmerne, sunget af de mange feststemte deltagere.

Hos Digteren lued’ Begejstringens Ild
Den Gang han paa Langeland landet:
De skønneste Roser, de fedeste Sild …

Hvad nytter det, Rosen i verden blev sat,
Hvis ej den blev taget til eje
Når Grenen laa ensom i Havet forladt
Langt bort fra tiltraadte Veje
Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi
Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki’

(Ulla Arndt Madsen, Langelandsbanen, 2011. S. 23)

(Nordenbro Kontantforretning, Nordenbro)

(Dannesbogaard, Herslev)

(Til salg-skilt ved Asylcenter Holmegaard, Bagenkop)

Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


2. september 2014

Radio24syv-deltagelse: Baggrunden for min vrede, derfor ville jeg ikke debattere med ‘Shansen’

Her til formiddag blev jeg kontaktet af Radio24syv, der på baggrund af mine to artikler om ‘eksamensterroristen’ Alisiv Ceran, ville have mig til at medvirke i Reporterne. Jeg sagde ja, og skulle stå klar Kl. 15.15, og forventede jeg skulle debattere med hovedpersonen. Jeg streamede Radio24syv fra Ipad’en, og tændte kort før Radioavisen. Her blev emnet introduceret, og jeg blev tillagt holdninger jeg ikke har givet udtryk for, eksempelvis at jeg mente Alisiv Ceran havde ‘et falsk smil’. Emnet var ikke Alisiv Ceran, men graden af undertegnedes ondskab.

Da programmet startede lød der en masse beskyldninger om undertegnede. Fangede ti sekunder for sent, at det var Margrethe Monika S. Hansen der vævede løs om mig i værste P77-stil, og besluttede mig for at smække røret på. Asger Juhl fik mig overtalt til at blive på linien, men selvom jeg forsøgte at styre min vrede lykkedes det på ingen måde. Faktisk er jeg selv i tvivl om min indledende diskussion med værten røg ud live. Det gjorde den vist.

Bottom line. Det faktuelle om Alisiv Cerans Islam, og krydsfeltet mellem Islam & islamisme druknede fuldstændig i mængden af absurde beskyldninger mod undertegnede. Noget af det kom fra Radio24syv’s setup, men det meste kom direkte fra Margrethe Monika S. Hansen. For tilfældige radiolyttere vil det være umuligt at forstå baggrunden for min vrede. De kan passende starte med min dokumentationsside om den årelange hetz. Grafikken nederst i denne post er sakset fra samme.

I 2008 bloggede Margrethe Monika S. Shansen sideløbende med hendes navngivne blog, anonymt på en blog dedikeret til hendes politiske modstandere, herunder særligt undertegnede. Jeg var lige blevet skilt, og blev beskyldt for at svigte mine børn, være alkoholiker, hustrumishandler – og associeret med alt fra Josef Fritzl og Peter Lundin til nazisme og Ku Klux Klan.

Jeg fik adressebeskyttelse, men sommeren 2010 (kort tid efter jeg blev slået til blods på åben gade), lagde hun ikke desto mindre min privatadresse online på sin blog. På adressen modtog jeg efterfølgende flere dødstrusler, og i et konkret tilfælde opfordrede politiet mig til ikke at overnatte hjemme. Jeg er ikke bare blogger, men også far til tre, og gik selvfølgelig til PET. Samme etat der et par år senere kunne fortælle at en af Shansens andre fikspunkter, Lars Hedegaard (der redigerede min Islam-bog), blev forsøgt likvideret på privatadressen.

Lars Hedegaards Frederiksberg-adresse røg i øvrigt online på lignende hadeblog i 2009.

Tilbage til ‘Shansen’. Vi taler om en kvinde der skriver om tætte netværk mellem holocaustbenægtere og zionister, at bloggeren Fjordman skulle være identisk med Anders Behring Breivik og lignende. Det analytiske element er ikke-eksisterende! Hendes sidste klumme om norsk nazisme blev undsagt af den førende skikkelse på den anti-nazistiske fløj i Norge med ordene: “…det reneste sludder… Dette savner simpelthen rot i virkeligheten”.

Oploadet Kl. 16:33 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer
Arkiveret under:


12. august 2014

‘Araber- og jødehadet’ – Radio24syv lavede kalot-test: “Du generer folk, når du har den på hovedet…”

Det ligger dybt i journalister, at enhver ubekvem virkelighed skal afbalanceres fra modsatte side. Torsdag i sidste uge, gav Fyens Stiftstidende et fantastisk eksempel i en ledende artikel om ‘Araber- og jødehadet’ i Danmark. Det er ‘skammeligt’ at landets jøder chikaneres, men det er også “… skyeligt, at danske palæstinensere bliver truet på livet alene i kraft af deres etniske oprindelse. Det er udtryk for blindt araberhad.” Man savner ord.

(Fyens Stiftstidende, 7. august 2014, s. 16: Araber- og jødehadet)

Mandag lavede Radio24syv en gentagelse af Krasniks Kalot-eksperiment, og minsanten om ikke den let-identificerbare virkelighed, også denne gang blev forsøgt afbalanceret. Eksperimentet gik i øvrigt som man kunne forvente. Journalisten blev antastet af arabere, fik stjålet sin kalot, truet og fulgt af biler ud af Nørrebro.

Radio24syv: Der er en lytter, der skriver ind her. At han har gået på Amagerbrogade, og det er så også i København, på Amagerbro, som navnet antyder, der skriver, at han havde en grå t-shirt på med teksten ‘Free Palestine’, og han oplevede også at folk råbte af ham og lignende. Det er ubehageligt ik’, så der er måske noget på begge sider.

Indslagene kan høres her: I & II. BT opridser forløbet – Mand med kalot truet og forfulgt på Nørrebro: Troede jeg ville få bank.

“En reporter fra Radio24syv (var, Kim) tæt på at få bank, da han under et eksperiment tog en kalot på og gik op ad Nørrebrogade.

- Du må ikke være herinde. Du generer folk, når du har den på hovedet, siger en mand til Asger Juhl på en kaffebar på det indre Nørrebro, tæt på Den Røde Plads.

Da han kommer ud står der 10 unge, pumpede fyre. De tager kalotten, stiller sig rundt om Asger Juhl og virker truende.

… Pludselig stiger de fire-fem ophidsede mænd fra før ud af en bil. ‘Kom lige her hen’, siger en af dem. …

– En af dem stiller sig helt tæt på mig og spørger: ’Hvor mange penge har du fået for at komme herud? Alle de penge, du har fået, skal du give til Hamas og Quassam,’ siger Asger Juhl.

- Næste gang I kommer her, skal der stå presse på jeres trøjer, lyder beskeden så. Som for at indikere at de to mænd havde fået bank, hvis de ikke havde været journalister.”



13. juli 2014

Ulandskyndige Louise Windfeld-Høeberg: Boko Haram næres af arbejdsløshed (ikke islamisk ideologi)

Forrige torsdag kunne man på TV2 News høre Radio24syv-værten Louise Windfeld-Høeberg forklare, at Boko Harams succes i Nigeria, skyldes det gode ‘rekrutteringsgrundlag’ som ‘frustrerede arbejdsløse unge mænd’ udgjorde. Der er høj arbejdsløshed flere steder på kloden, eksempelvis i Spanien, hvor unge katolikker mig bekendt ikke samler sig i militser med det formål at kidnappe og tvangskonvertere muslimske indvandrere.

Når en journalist med ‘diplom i ulandskundskab’ skal fortolke virkeligheden, bliver Islam til ‘elefanten i rummet’. Ideologien bag, det der ikke nævnes.

(Boko Haram-leder Abubakar Shekau, 2014; KTLA.com)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. juni 2014

Radio24syv laver dansk/svensk debatprogram om tabubelagte emner, inspireret af Voice of America…

Jeg har ofte kritiseret Radio24syv, men ‘Danmarks Röst’ med Mikael Jalving der går i luften fra på mandag, er et ypperligt initiativ. Som man kan læse på Snaphanen, så gik Sveriges Radio præventivt til angreb med en udsendelsesrække om ‘Tabu i Danmark’, der blandt andet omhandler undertrykkelsen af dem der vil forbyde købesex. I Sverige er individuel frihed en kontroversiel størrelse. Her lidt fra Radio24syvs programomtale.

Et dagligt debatprogram til svenskerne, om alt det de ikke kan, vil eller må tale om i svenske medier… Inspireret af Voice of America, der under Den Kolde Krig sendte radio ind over Jerntæppet, vil 24syv transmittere radiosignaler over Øresund til svenske lyttere, så de får mulighed for at diskutere alle de tabubelagte emner som de ikke kan, vil eller må diskutere i de svenske medier.”

(Reklame for Danmarks Röst, Stockholm, 28. juni 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 16:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ‘systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ‘selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



17. april 2014

Debat om politivold: Autonome Storrud som sandhedsvidne, blev forvekslet med ‘ballademagertype’…

Debatten om politivold fortsætter med udgangspunkt i hændelsen med den lamme venstreradikale, og tirsdagens Radio24syv var næsten en surrealistisk oplevelse. Nogenlunde i orden var indslaget i Reporterne, der gav taletid til Lisbeth Bryhl fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’. Hun ville have flere betjente i ligeværdig respektfuld dialog med lokalbefolkningen. Fulde autonome og ædru arabere, forstås.

Lisbeth Bryhl, Forældre mod politibrutalitet: … rigtig mange borgere på Nørrebro, føler sig, og dem tør jeg godt tale på vegne af, jeg kender forskellige typer borgere fra mange grupperinger herinde på Indre Nørrebro. Der er mange som både oplever chikane, oplever vold, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man som betjent forstår, at man skal fortjene det (respekt), men får det ikke hvis man… Det handler om dialog. … Det er altså lovligt at filme, det er ikke ulovligt. … Man skal ikke gribe ind overfor borgere, fordi man synes de er irriterende. … Jeg vil ikke tale på vegne af Jesper, det gør han så fint selv. … Der skal være noget proportionalitet i det… Alt har en årsag

Senere på dagen blev det til en mere overordnet debat om identifikation af politibetjente, og her gik det helt galt for det pseudo-borgerlige alternativ til venstreorienterede P1. Først kan man høre sytten gange anholdte ‘Erik’, fortælle at han blev forvekslet med en ‘ballademagertype’ da han besøgte en ven på Christiania under COP15. På Christiania huserede eksempelvis Storruds Klima-X-ven Daniel Holst Petersen, senere dømt for brandattentat mod Politiskolen, som en del af Brandstifterbanden. Herefter videre til de autonomes hof-advokat Knud Foldschack, der også mente det vil være godt at kunne identificere betjente.

At såvel Storrud og Foldschack er til venstre for Enhedslisten, der ønsker politiet afskaffet, fremgår ikke af indslaget, men hører vel i høj grad med til historien. Det svarer lidt til at spørge Hells Angeles og Bandidos om de føler sig krænket af rockerlove.

Her lidt fra dialogen i Efter otte.

Signe Frederikke Pedersen, Radio24syv: Der dukker for tiden nogle sager op der involverer vores ordensmagt. Senest er der et videoklip af en betjent på Nørrebro, begyndt at florere i den offentlige debat. Betjenten kommer i et ret voldsomt skænderi med den her lamme mand i kørestol, og episoden er blevet filmet af en af de forbipasserende på Blågårdsplads, hvor det altså fandt sted torsdag nat. Uenigheden diskuterede for et stykke tid siden danske gadebetjentes identifikationsnumre, om hvorvidt det er en god ide at nummere vores betjente, så man efterfølgende vil kunne klage helt specifikt omkring en bestemt episode. Allerførst skal vi høre Erik fortælle, om et ubehageligt møde med politiet, som han senere ikke har kunne klage over. Fordi det lige nu er sådan, at betjentene ikke bærer ID-numre synligt.

Erik Storrud, BZ-veteran: … det var under klima-topmødet i København i 2009, at jeg var ude på Christiania for at møde en ven. Og der opdager vi så, at der er noget ballade under opsejling, mig og min ven, og vi tænker, at det nok er smartere at vi flytter vores aftale til hjemme hos mig i stedet for, hjemme hos ham, fordi der var klimatopmøde og stemningen var lidt spændt, så vi besluttede os for at gå væk, og da vi ser at der er nogle ballademagere der er på vej ned mod Christianias hovedindgang, så tænker vi, at det smarteste er at gå hjem ad Christianias vold, bagom langs med søen, ud til Amager. Mens vi går der på volden, på det mørkeste sted, der møder vi tolv civilbetjente, som går igang med at identificere os, og kigge i vores tasker, arresterer os. Der samarbejder vi fuldstændig. I det sekund, at ham betjenten, ser at jeg i tasken har en masse løbesedler… I det sekunder han ser at jeg har løbesedler… så skubber han mig hårdt i brystet, så jeg vælter bagover ned i en busk. Og står over mig, og råber at han ikke er bange for at smadre mig, fordi han ved godt, at jeg er en ballademagertype.

Radio24syv-vært: Hvad har han forvekslet dig med? Tror han du er en voldelig aktivist? Eller hvad handlede det om?

Erik Storrud: Det tror jeg, at han tror…

Radio24syv-vært: En veluddannet ung mand som dig selv, finder sig jo ikke i sådan noget her, vel. Du klager vel over det…

[...]

Radio24syv-vært: Knuds Foldschack er advokat, og han er også meget positivt stemt overfor nummerering af politibetjente.

Knud Foldschack, Ungdomshus-advokat: Jeg er utrolig glad for, at man nu endelig, desværre flere år for sent, får taget den rigtige beslutning om at kunne identificere politibetjentene. … det er godt for retssikkerheden.

DR Nyheder har en bedre video fra en anden vinkel. Her ser man tydeligt, at Jesper Bertelsen, efter at have råbt og skreget af betjentene uden at få en reaktion, kører tættere på, og herefter indleder nærkontakt med den betjent han nu sagsøger for politivold. Den hævede arm der rører betjenten ses akkurat på det forstørrede screencap.

(DR Online, 14. april 2014: Her efterlader betjent en handicappet mand på gaden)

Sammenhold forløbet med Ekstra Bladets sandhedsvidne ‘Salwa’. Hun taler ikke ganske enkelt ikke sandt.

“Ifølge kvinden løb betjenten efterfølgende hen til Jesper Bertelsen, der sad i kørestolen.

– Men betjenten rev ham ned fra kørestolen. Jeg havde aldrig troet, at en betjent kunne finde på sådan noget, fortæller Salwa, som løb direkte over mod Jesper for at hjælpe ham.

– Det var meget voldsomt, og alle i området var i totalt chok, fortæller Salwa.

Hun prøvede sammen med nogle andre at rejse kørestolen op, men fik strenge ordrer fra politiet til at lade den ligge.



14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



10. april 2014

Bonnichsen om syge Akkari, der fodrer ‘kollektive fordomme’ om ‘agtværdige imamer’, såsom Abu Laban

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[...]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig.

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[...]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende.

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det?

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[...]

Hans Jørgen Bonnichsen: Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper