29. september 2016

Danskhedsdebat i Rushys Roulette: Definitionsmagten kan ikke vindes på modpartens præmisser…

“… der er 5,6 millioner måder at være dansker på”, citeres Nationalpartiets Kashif Ahmad for i Berlingske. En udtalelse til 1-1 matcher elevrådsformand Jens Philip Yazdanis hjerneblødning i gårsdagens Rushy Roulette på Radio24syv: “… der er mange forskellige måder at være dansk på, som alle sammen er lige gode”. Hvis danskhed inkluderer alt, så eksisterer danskheden ikke. Danskhed ekskluderer i sagens natur ikke-danskere.

Rushy Rashid indledte med et af Mogens Glistrups mange paradigmeforkastende håndkantslag, hvad blev relateret til Martin Henriksens meget omtalte kommentar til Langkær Gymnasiums elevrådsformand. Socialdemokraten Anne-Marie Meldgaard, der selv har været med til at uddele statsborgerskaber, mente Henriksens udtalelser var udtryk for ‘fordomme’. Det er nu fordomsfuldt, ikke umiddelbart at mene J.P. Puriya Yazdani er dansker. 360 grader idioti.

(Rushy Rashid under debat med Mogens Glistrup, TV3, ca. 1997)

Rushys paneldeltagere er castet ideologisk, og intet kan efterhånden overraske. Med over telefonen var dog Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Bernt og Nye Borgerliges Pernille Vermund. De var enige i forhold til Glistrup, omend programmets framing af Martin Henriksen, fik Vermund til at istemme udsendelsens overordnede tendens: “Det vender sig i mig, når jeg hører det, og sådan havde jeg det også, da jeg så Martin Henriksen i Debatten.”

Hvor multikulturens fortalere kan tale frit fra leveren, så skal multikulturens modstandere hele tiden veje ordene på en guldvægt. Hvor venstreorienteret politik forstås som en ‘god-bedre-bedst’-trappe af humanisme, så tvinges højrefløjens politikere til at navigere i noget der opfattes som en ‘borgerlig-højreradikale-nazist’-glidebane mod rendyrket ondskab. Et faktum der automatisk flytter tyngden mod venstrefløjens status quo.

Man vinder ikke definitionsmagten med debat om graden af egen ondskab, men langt de fleste borgerlige tæskes alligevel på plads med vedholdende brug af associationer. Det er nemmere at være køkkenbordsblogger, end politikeren i front, indsat i mediernes krydsild. To forkerte ord, og nazisten er afsløret, så at sige.

(Daud Aron Ahmed, kæreste med Exit-cirklens Khaterah Parwanid, 27. september 2016)

Udsendelsen kan høres på Radio24syv.dk

Rushy Rashid, Radio24syv-vært: … da jeg sad forleden dag, i torsdags, og hørte Martin Henriksen komme med sin kommentar til Jens Philip, der sad jeg med en mavepuster. En ung mand, søn af en dansk mor, iransk far, bliver fuldstændigt frataget sin ret til at kalde sig selv dansker. Jeg har børn der ligner ham. … Det gjorde hamrende ondt, ville jeg sige. Jens Philip, det var dig det gik ud over. Hvordan var det for dig at få sådan en kommentar?

Jens Philip Yazdani, elevrådsformand: I virkeligheden der var jeg ret målløs, og det gjorde i virkeligheden ikke så ondt på mig, for jeg kunne faktisk overhovedet ikke tage det seriøst. … Det er så useriøst, det er så usagligt – at Martin Henriksen ikke vil sige om jeg er dansk eller ej, fordi det eneste der adskiller mig fra de mennesker han uden at tøve ville kalde danske, det var at jeg stod der og havde brunt hår og brune øjne, og efternavn der lød lidt fremmed i det. På alle andre parametre er jeg fuldstændig dansk. … Det eneste der skilte mig ud var min hud- og hårfarve, og så mit efternavn. … muslimer skal hele tiden lægge øre til den her mistænkeliggørelse… Der er ikke noget der tyder på at jeg er muslim, udover at jeg er brun… Vi har religionsfrihed i danmark, og på den måde burde det ikke være relevant hvorvidt jeg er muslim eller ej.

Rushy Rashid: … normalt så ville min mand aldrig blande sig, han holder sig langt væk fra denne her debat, men men Martin Henriksens kommentar fik ham til at skrive følgende…: ‘Det kunne være mine børn. Oldebørn af frihedskæmpere og hårdtarbejdende jyder, der blev bortdømt som værende ikke-danske. Det krænker mine børn, og det krænker mig at nogen overhovedet tillader sig at agere dommer.‘ Det nagler det lidt. Hvad siger I i studiet? Nu peger jeg på dig Kenneth. Jeg ved godt at du selvfølgelig ikke skal stå til ansvar for hvad Martin Henriksen siger, men dit parti står jo fast på de ting som Martin Henriksen giver udtryk for. Hvordan lyder det i dine ører…

Kenneth Kristensen Bernt, Dansk Folkeparti: I forhold til den konkrete debat, i forhold til Jens Philip, så syntes jeg efterhånden, at det er ved at blive en smule kedsommeligt. Jeg synes ikke debatten skal handle om en person… Det der er vigtigst er at man føler en loyalitet overfor det samfund man er en del af, og hvis man gør det, så er der rigtigt meget der tyder på at man er dansk. … Han er dansk, men det kan man altså ikke bare lige vurdere når man ser folk i ti sekunder. eg tror han er dansk, men det kan man ikke bare vurdere på ti sekunder.

Pernille Vermund, Nye Borgerlige: … et eller andet sted, så kan jo ikke forbyde folk at dømme om den ene er mere dansk end den anden, men for mig handler det, og her er jeg fuldstændig enig med Kenneth: At føle sig dansk, det er hvad man er i hjertet. Hvis man drager ud og kæmper for Islamisk Stat imod danske tropper, så er man i min verden ikke dansk. Det kan godt være vedkommende føler sig dansk, men jeg vil ikke betragte vedkommende som dansk. Omvendt. Min pizzamand som oprindeligt er kurder, han er dansk statsborger, han er for mig dansker. Det er han, ikke fordi han har sin kurdiske oprindelse, sin kurdiske arv. Han er det, fordi han ikke kun har taget danske værdier til sig… men faktisk også er klar til at kæmpe for dem. … Så for mig er han dansk i hjertet.

[…]

Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokraterne: Udefra, så er fordomme jo det der meget ofte resulterer i sådan nogle udtalelser, som dem der kommer fra Martin Henriksen eller andre… Jeg kan slet ikke forstå vi skal have den her diskussion.

Jens Philip Yazdani: … man kan jo at folk stadig bliver vurderet af folk ude på højrefløjen, på trods af, at de er nogle gode demokratiske medborgere. … På trods af, at vi har levet et multikulturelt og multietnisk samfund, i så lang tid, endnu ikke har anerkendt og indset, at der er mange forskellige måder at være dansk på, som alle sammen er lige gode. … mens de så samtidigt noget kulturelt bagage fra deres forældre, og de lande de kommer fra. Det gør dem ikke til mindre danske, det gør dem bare danske på sin egen måde. … Jeg synes ikke engang man skal vurdere hvorvidt folk er danske eller ej. Det skal være op til den enkelte at gøre. Jeg synes ikke der er nogen andre end en selv, der skal vurdere hvorvidt man er dansker eller ej.

[…]

Rushy Rashid: Kan man være dansker og muslim?

Kenneth Kristensen Bernt: Jeg vil sige det sådan, at der i hvert fald er visse former eller måder man praktiserer Islam på, som kan udelukke at man bliver dansk. … det kræver at man har et meget afslappet forhold til sin religion.

Pernille Vermund: Jeg vil virkelig gerne frabede mig, at blive taget til indtægt for det du gjorde først. Glistrups udtalelser, jeg har det fuldstændigt ligesom dig. Det vender sig i mig, når jeg hører det, og sådan havde jeg det også, da jeg så Martin Henriksen i Debatten. Hvis præmissen for det her program, er at jeg bliver taget til indtægt for Glistrups udtalelser, eller Martin Henriksens udtalelser, så vil jeg egentligt heller gå ud og bruge min tid på noget andet. Når vi så har sagt det. Selvfølgelig kan man være dansker, når man er muslim. … de muslimer, eller andre folkefærd, der siger at de er mere noget andet end dansk, så er det jo svært at være en del af vores fællesskab.



27. september 2016

Licensfinansieret dødedans på ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’… og alle de andre

Da jeg kørte på arbejde i går, hørte jeg lidt af Det Røde Felt, der kalder sig ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’. Lars Trier Mogensen kørte rutinen, og talte blandt andet om risikoen for at Donald Trump bliver præsident. Det danske demokrati var bedre end det amerikanske, da en mand som Mogens Glistrup, trods alt ikke kunne blive oppositionsleder, og ende som førstemand.

I forgårs stod radioen på P1, og jeg kom ind i Søndagspolitikken med overskriften: Stop flygtninge, ned med Skat! Efter introduktionen fik Stina Vrang Elias ordet. Hun er direktør for tænketanken DEA, og efter eget udsagn personlig ven med Mette Frederiksen. Således var ordene…

Stina Vrang Elias, direktør: Jeg savner altså den her kampgejst i forhold til at holde hånden under de mest udsatte, og det jeg kan høre hende sige nu, det er noget med at vi skal bruge 30 mia. på boligskat, og vi kan sagtens samarbejde med Dansk Folkeparti, som på mange baner ganske rigtigt vil noget af det samme som Socialdemokraterne. Men jeg frygter at det bliver en Dance Macabre, de går i gang med der, som kommer til at gå hårdt ud over Socialdemokraterne, fordi Dansk Folkeparti historisk altid er lykkedes med at lave aftaler, med nogle af de mere klare eller rene partier, så er der altid nogle stramninger overfor flygtninge og indvandrere, som jeg synes har været svære at sluge, og faktisk har været med til at det hele nu sejler ud mod højre på vej ud mod en eller anden hysterisk afgrund, som jeg frygter at det hele ender i.

(Danse Macabre, Philippe de Gueldre)

“dødedans, fr. danse macabre, allegorisk dans med døde og levende mennesker.” (Den Store Danske)



22. september 2016

Racistisk ‘antiracist’ anmelder DF’er for racisme: “Mille Stockner fra Taastrup”, skrev Jyllands-Posten

Uforvarende kom jeg tirsdag til at tænde for Radio24syv, og overhørte sidste kvarter af Huxi Bach og Det Gode Gamle Folketing. Emnet var Inger Støjbergs midlertidige sløjfelse af FNs kvoteflygtningeprogram, og debatten var lige som man kunne forvente.

I studiet var Charlotte Dyremose (K), Niels Helveg Petersen (R) og venstresocialisten Jørgen Lenger. Radikale Helvig var ‘meget uenig’, venstreradikale Lenger mente det var ‘en ussel beslutning’, og radikale-konservative Dyremose mente det var et forsøg på at “tæmme Dansk Folkeparti, og leve op til den indre svinehund”.

Undervejs i debatten blev det nævnt, at Dan Jørgensen (S) var på linje med Støjberg, og så kom der følgende fra formand Huxi Bach: “Nu er der desværre ikke en socialdemokrat i studiet i dag, det ville ellers have været på sin plads.” Socialdemokrater burde have mulighed for at forsvare enighed med et parti, der efterligner svinehundene i Dansk Folkeparti. MSM i en nøddeskal.

Herefter var der timenyheder, og dagens største emne var Cheanne Nielsens tale til Dansk Folkepartis årsmøde. Hun var blevet anmeldt for racisme af ‘Mille Stockner fra Roskilde’, lød det. Det blev ikke fortalt, at denne her Mille fra Roskilde tilhører det venstreradikale miljø, og blandt andet har været kandidat for Enhedslisten i Høje-Taastrup. Hun mener dog, at det kommunistiske parti er blevet for ‘parlamentsfikseret’ og ‘højredrejet’, mangler revolutionær kant, og savner et dybtfølt opgør med ‘det borgerlige systems rammer’.

Mille Stockner er til venstre for Enhedslisten, men ikke engang Jyllands-Posten fandt det nævneværdigt – ‘Nu må den hadefulde tale stoppe’.

“‘Meget rystet og skræmt over så voldsom en hadtale.’

Sådan var reaktionen hos Mille Stockner fra Taastrup, da hun hørte Cheanne Nielsens udfald mod udlændinge på Dansk Folkepartis landsmøde i Herning.

‘Jeg tænkte: Nu må den hadefulde tale stoppe. Selvfølgelig har vi alle ret til at ytre os, men det skal ske under ansvar for loven, og med sin meget hadefulde retorik dæmoniserer hun en stor befolkningsgruppe. Det er virkelig krænkende, oplever jeg, og jeg er ikke i tvivl om, at det er en overtrædelse af racismeparagraffen,’ siger hun som begrundelse for, at hun satte en underskriftindsamling med det formål at politianmelde Cheanne Nielsen.”

(Enhedslistens Mille Stockner giver Naser Khader en antiracistisk bandbulle, 2016)

“På årsmødet holdt jeg en tale. Desværre fik jeg sagt ‘udlændinge’ og ikke ‘MANGE udlændinge’. Det er blevet udlagt, som om jeg mener ALLE udlændinge. Det siger sig selv, at jeg ikke mener, at der er problemer med ALLE udlændinge.” (Cheanne Nielsen, 19. september 2016)

“Er der nogensinde nogen, der har fortalt dig, hvor pinlig, latterlig, racistisk og islamofobisk, du er, Naser Khader? … Yuck, hvor er du nederen! … Lige meget hvor forræderisk og racistisk, du ter dig, bliver du aldrig en del af den ‘hvide klub’. De vil altid håne dig bag din ryg. Ligegyldigt hvor meget rumpe, du slikker.” (Mille Stockner, juni 2016)

“Pressen ligner en parterapeut der holder øje med bare den mindste ændring i hans adfærd. Bliver det til skilsmisse, vil Anders smække med døren. Og udenfor Borgen ser vi en uopmærksom velfærdsstat, for hvorfor skulle muslimer klare sig selv, når nu de har krav på husly og lommepenge fra staten. De kommer hertil, de sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen.” (anonym blogger)



17. september 2016

BT sværter Danerværn med ’some say’-metoden: Anses af flere, beskyldes af kritikere, er af kritikere…

Fredag eftermiddag blev de mange teorier om Hillary Clinton diskuteret på Radio24syv. En paneldeltager nævnte Foxnews, og gav kanalen skylden for at sprede rygter om Hillary Clinton med ’some say’-metoden.

Herunder lidt fra en artikel om Danerværns motorvejskampagne, hvor BT bruger ubestemte kilder til at sværte gruppen – Efter stenkast fra motorvejsbroer: Danerværn griber til handling – der sker ingen stenkast, når vi er her.

“Organisationen, der er flere anses som ekstremt højreorienteret, hængte fredag aften skilte og bannere op over en bro. Det fik politiet til at rykke ud.

‘SIKKER BRO’

Det stod der fredag på et stort banner, som organisationen Danerværn hængte op på en bro over Holbækmotorvejen mellem Taastrup og Fløng.

Ifølge organisationen, der af kritikerebbeskyldes for at være racister og nazister , skulle aktionen sikre, at der fra den konkrete bro ikke blev smidt med sten ned på motorvejen.

… vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, til BT:

‘Det er ulovligt at hænge skilte eller bannere op på offentlige veje. Hvis der hænger sådan et banner, så har vi tænkt os at pille det ned. … i yderste konsekvens kunne det være forstyrrelse af ro og orden.’

Danerværn er af kritikere blevet udråbt som racister og nazister. …”

(Danerværn på motorvejsbro på Holbækmotorveje, 17. september 2016; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 23:16 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


13. september 2016

Borgerlige Jarl Cordua: Mener du, at vi er i krig med Islam, så er du ‘nationalist, populist, måske fascist’

Hvor demokratiske socialister uden blusel praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’, så er vilkårene væsensforskellig på højrefløjen. Her er man anti-demokrat, hvis man afviger promiller fra Løkke Rasmussens Merkel-sanktionerede linje.

I seneste udgave af Weekendavisen har Søren K. Villemoes talt med Jarl Cordua om den polariserede Islam-debat, og her er der ‘no mercy mod folk’ der mener vi er i krig med Islam. Folk der italesætter en krig (der på sin vis er i fuld gang), er nationalister, populister eller fascister. Fra Strudsene og de uansvarlige (ikke online).

“Han anser synet på islam og især muslimer som en klar skillelinje på højrefløjen.

‘… jeg mener ikke, at man kan kalde sig borgerlig, hvis man har den opfattelse at føre landet i krig mod særlige religioner og begrænse religiøses mulighed for at dyrke deres tro inden for det liberale demokratis rammer, som der står i grundloven. Der går skillelinjen. Hvis ens politiske projekt er at genere en bestemt religion mest muligt, så er man ikke borgerlig. Så er man nationalist, populist, måske fascist, det er uklart. Er man borgerlig, så står man for det liberale demokrati,’ siger han til Weekendavisen.

Cordua mener, at dele af højrefløjen har et meget problematisk syn på islam.

‘Der hvor de efter min mening går helt galt i byen, men desværre har haft held med det, er at gøde debatten og skabe grobund for den forestilling, at nogen har sat en folkevandring i gang, som politikerne intet vil gøre noget ved. Politikerne har sovet i timen, de har forrådt Danmark, de er landsforrædere, og nu skal rigets bedste mænd rydde op og smide en masse mennesker ud af dette land. Det er en forestilling, der har rigtig meget medvind, fordi mange blev forskrækkede over at se de mange vandre langs de danske landeveje. De mest syge ideer handler om, at det er en bevidst ting, der er indlejret i islam som religion, at man skal invadere det kristne Europa og med tiden oprette et kalifat,’ siger han.

Jarl Cordua er særlig kritisk over for den opfattelse, at vi er i krig med islam.

‘Når man udnævner en religion som fjende, så er der en risiko for, at muslimer opfatter det således, at ‘nå, nu er Danmark i krig med os’.
Det er uansvarligt og tankeløst. Men vi må nok erkende, at hun (Marie Karup, Kim)faktisk mener det. Det er ikke bare for at fiske stemmer. Det er faktisk hendes analyse. Og der synes jeg, at man bør spørge sig selv, om man virkelig ønsker en sådan krig. At man taler den op. Jeg mindes ikke, at vi har haft så uansvarlige politikere før, der taler en krig op som uundgåelig. De fleste politikere, vi har haft siden 1864, har talt konflikter ned og forsøgt at hindre, at en sådan situation opstår,’ siger Cordua.”



9. september 2016

Fadime, der vil have bedre debat: Jarlov ‘marcherer gennem Nørrebrogade, nu uden skrårem og seler’

Medierne skriver meget om den hadske debat blandt højreorienterede på Facebook, men har man fulgt en islamiseret debat om Pia Kjærsgaard eller Inger Støjberg, så er folk som Niels Vestergaard Thomsen rene søndagsskoleelever. Sproget er groft, men vi taler trods alt ikke om dødstrusler.

Den manglende selvkritik er larmende. Danskere der skriver grimt, ved godt de at skriver grimt, hvorimod unge arabere (/muslimer) fint kan kalde danske politikere for racister i et indlæg ordret møntet på ‘hvide svin’. Det er noget kulturelt, som Fadime Turan fint illustrerer i et vanvittigt indlæg. Hun er cand.mag. i ‘Kultur og Sprogmødestudier’, er vært for et journalistisk morgenprogram på Radio24syv, men alligevel ikke dansk nok til at forstå, at man ikke kan kæmpe for et bedre debatklima’, i et indlæg der associerer politiske modstandere med nazisme og druknedød.

Læserbrev på Politiken.dk – De gode perkere skrider (NB: 7. september 2014)

“De seneste ugers debat har igen sat muslimer på dagsordenen.

Mens israelere og palæstinensere efter blodig kamp om henholdsvis sikkerhed og selvstændighed endelig har indgået en våbenhvile, udkæmpes der i den hjemlige politiske arena en intens kamp om midtervælgerne. Igen appellerer politikerne til borgernes frygt for den muslimske trussel, som ikke er blevet mindre efter Islamisk Stats succes på slagmarken.

Pia K. vil tvinge trusserne, eller var det tørklædet, af alle muslimske kvinder.

Støjberg vil kun have de dygtige ind – resten ud i Øresund i en fart. Og Kalot-Jarlov marcherer gennem Nørrebrogade, nu uden skrårem og seler.

I et debatklima som dette, hvor ethvert forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum ville være konstruktivt, kan det ikke undre, at en række usynlige og veluddannede minoritetsdanskere søger udenlands. Enten tilbage til et land, hvor de har rødder, eller til andre vestlige lande med et mindre betændt debatklima.

(Politiken.dk, 7. september 2014)

Ifølge Danmarks Statistik forlod 506 personer med tyrkisk baggrund Danmark i 2012. Det er en klar stigning i forhold til i 2007, hvor tallet var under det halve.

Det kan godt være, politikerne vinder stemmer, men er det godt på den lange bane? Er det godt for landets økonomiske vækst og for Danmarks situation i den globale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft? Og hvad med personer med udenlandsk baggrunds generelle trivsel i Danmark? …

I Danmark er tallet af tilbagevendte forholdsvis beskedent, men med den negative debat og finanskrisen kunne det tænkes, at flere vil søge væk og måske aldrig vende tilbage, selv om konjunkturerne i Danmark måske måtte ændre sig.

Har vi råd til det?



1. september 2016

Lone Nørgaard om Kurt Strands ‘Je suis Jalving’-debat: “… viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat.”

Da jeg tidligt onsdag morgen, træt kørte hjem fra arbejde efter femten timer på job, tændte jeg for Radio24syv, og røg ind i Nattevagten (Highlights), hvor en langsomt tænkende kvinde talte veteranpolitik med Keith Thomas Lohse. Han skjulte ikke sin radikale venstreorienterethed, og jeg forsøgte at finde et musikalsk alternativ. Det lykkedes ikke, jeg røg tilbage, og blev udsat for følgende maksimalstatshungrende tirade.

“Jeg ser et Danmark der er under afvikling på alle områder… Invalidepension? Du kan stå med dine egne ben i hånden, og ikke få invalidepension… Hvis du er på kontanthjælp, og jeg lige er kommet forbi og laver kaffe for dig, så bliver du trukket, du ved: Hvad fanden er det for et land vi har, hvorfor bliver vi ikke vrede? (Keith Thomas Lohse, Nattevagten, Radio24syv, 31. august 2016)

Formatet er forskelligt, men selvom Keith Thomas Lohse har haft tre ugentlige timer på Radio24syv i fem år, så har det ikke vakt debat. Debatten om ‘Je suis Jalving’ fortsætter derimod ufortrødent, senest i Mennesker og Medier på P1. Lone Nørgaard opridser i Kristeligt Dagblad – Er det uanstændigt at kritisere islam.

Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde, da Kurt Strands spørgsmål gav udtryk for, at han var pikeret – ja, lettere forarget – over, at gæster hos historiker og blogger hos Morgenavisen Jyllands-Posten Mikael Jalving ikke var ‘deklareret’ på en måde, som levede op til Strands kriterier. Ordene faldt i en samtale med Mads Brügger, programchef på Radio24syv: ‘Hvordan synes du det generelt går med at deklarere?’.

I øvrigt skulle Mads Brügger grilles, fordi han sådan i det hele taget havde givet programflade til en Jalving og hans indvandrer- og islamkritiske udsendelser og gæster. Disse, måtte anstændige Strand-lyttere forstå, var nærmest at sammenligne med ‘mørkets kræfter’. Når man tænker på, hvordan P1-programmer som ‘P1 Morgen’, ‘Orientering’ og ‘Europa lige nu’ – og altså ‘Mennesker og medier’ med Strand ved roret – igen og igen benytter gæster og politiserende eksperter, der sjældent eller aldrig bliver ‘vare-deklareret’ i forhold til politisk ståsted, så bor Strand i et gigantisk glashus.

Når disse ikke bliver ‘deklareret’, hænger det selvfølgelig sammen med, at de som hovedtendens tilhører det samme kulturradikale segment, som det store flertal af journalister – det segment, som i DR-osteklokken bliver regnet for ‘det normale’. …

Programmet afslørede Kurt Strand – og i samme ombæring dagbladet Politiken – som mimoser. Farlige mimoser vel at mærke, fordi det faktisk viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat. Strands nysprog består i, at de gæster og kilder, der udsiger sandhederne i for eksempel ‘Je suis Jalving’, bliver associeret med uanstændighed, mens den position, Kurt Strand står på, er den anstændige. Et spadestik dybere afslører dels selektiv formidling, dels faktaresistens.”



19. august 2016

“De kulturradikale er efterladt uden argumenter. Uden forklaringer. Uden analyse. Uden løsninger.”

Venligboen Anne Lise Marstrand-Jørgensen boykotter Radio24syv, som hun mener spreder ‘racisme og ‘xenofobi’. En udløber af debatten om ‘Je suis Jalving’, som har fyldt røde aviser de senere dage. Da jeg forsøgte mig med Radio24syv sidst på formiddagen, kom jeg ind i en paneldebat om et nyligt Pia Kjærsgaard-interview. Alle tog afstand, og efter tyve minutter minutter skiftede jeg kanal. Her var hun blevet associeret med alt fra demagogi, despotstyre, Cosa Nostra (italienske mafia) og ‘en heks’. Annejagt er ikke engang et af de røde programmer.

Rune Toftegaard Selsing sætter ord på kulturradikalismens dødskramper – Når de kulturradikale lugter blod.

“Prøv at tænke over, hvor svært det er at være kulturradikal i de her år. Der er jo tydeligvis tale om et enormt højreskred. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det er resultatet af den dominerende borgerlige opinion, men det er jo reelt blot et resultat af virkeligheden. Problemerne med multikulturen er åbenlyse for enhver, og alle debatterne op gennem nullerne forekommer latterlige i dag. Ja, det handler om kultur. Ja, det handler også om islam. Ja, antallet betyder noget. Ja, det kan ikke fortsætte. Det mener jo selv SF i dag.

De kulturradikale er efterladt uden argumenter. Uden forklaringer. Uden analyse. Uden løsninger. Uden noget som helst. Det eneste, de har tilbage, er muligheden for at lukke munden på folk. Siddende i hjørnet, rokkende frem og tilbage, med hænderne for ørerne, rystende-messende: sluk for stemmerne, der taler om volden og opløsningen. Og det er så, hvad de forsøger. Med håbløst ubegavede anklager om generaliseringer, fordomme og stereotypier. Med populistiske anklager om populisme. Med (svinsk formulerede) angreb på dem med den grimme tone. Med krav om censur af facebookdebat. Med ublu fantasier om at fjerne de ideologiske modstandere fra spalterne.

Man kræver blod nu. Der er én eller en anden kendt eller ukendt kritiker af multikulturalismen, der skal ned med nakken. Slæbes igennem sølet. Der må statueres et eksempel. De dumme undermennesker, der er vrede i blogs og kommentarspor må forstå, at deres kritik af det multikulturelle projekt er et angreb på det dyrebareste, kulturradikaleren har; hans identitet. Og derfor må de dø, i overført betydning, dem, der udfordrer det verdensbillede, vor identitetsvenner har satset alt på. Der kræves blodofre, javist. Men i modsætning til dengang, mine venner måtte undgælde, vil det i dag kun have ringe effekt. I dag er der en halv befolkning bag de formastelige – og flere vil komme til, efterhånden som de, eller nogen, de kender og elsker, møder den virkelighed, kulturradikalerne har beredt til os alle.”

Oploadet Kl. 20:11 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


18. august 2016

Mads Brügger: “… venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand”

Jeg har forlængst opgivet tanken om public service. Som direktør for det borgerlige alternativ til marxisterne på P1 valgte man et tidligere centralkomitémedlem i Kommunistisk Arbejderparti. Resten er historie. Jeg har hørt røde Ravn tale solen sort om at køn i virkeligheden er en social konstruktion, men når blå Mikael bliver vært for et programm om kulturkampen set fra højre, så ender det med debat om debatten. Personligt gider ikke argumentere for retten til ikke at finansiere bevæbningen af mine fjender. Licensen kan afmeldes her.

Interview med den gode Mads Brügger i Berlingske – ‘Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende’

“Du er ansvarlig for programmet ‘Je Suis Jalving’, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen kritiserer for at være ‘iscenesat som et journalistisk debatprogram, mens det i virkeligheden bare er et talerør for det yderste og allermest islamkritiske højre’. Hvad siger du til det?

‘… Vi har ansat ham, fordi vi qua vores sendetilladelse skal have debatprogrammer med værter med markante og personlige holdninger, og her ligger det os meget på sinde, at alle synspunkter bliver repræsenteret på sendefladen over tid. Forrige sommer havde vi ‘Tradsalderen’, hvor David Trads talte for det multikulturelle samfund og indvandring og gik imod islamkritik, og derfor syntes vi, at det i år var helt oplagt med en person med det modsatte synspunkt.’

Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener, at programmet krydser en grænse og er xenofobisk og racistisk. Hvad er din kommentar til det?

Jeg synes, at det er påfaldende, at mennesker, der bekender sig til tolerance, humanisme og næstekærlighed ofte bliver enormt vrede og aggressive, når de bliver præsenteret for synspunkter, der går imod deres egne. Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende. Det virker som om, at man på venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand – og det er det altså ikke. Mikael Jalving har dagligt inviteret venligboere til at ringe ind. Men det har de bare ikke rigtig gjort…'”

(Grafik set i venstreorienterede og islamistiske kredse)



16. august 2016

Politiken-kronik mod Je suis Jalving: Fik ‘et stærkt populistisk skær’, da ‘lytterne fik lov til at ringe ind’

Jeg har gennem årene blogget hundredevis af stikprøver fra licensfinansierede radiokanaler, men det er tidskrævende, og ofte bliver det blot til en tanke der ikke bundfalder sig, eller et faneblad der ikke blogges. Som da en ‘Johan’ inviteres til Go’ Morgen Danmark (19. juli 2016), for at anmelde Star Trek-filmen, og bruger det som afsæt for at advokere imod den ‘nationalisme’, som Brexit efter hans mening var udtryk for.

Debatten er polariseret, og hvis man tilhører det flertal der har fået nok af Islam og masseindvandring, så er det blot at tænde for radioen hvis man vil høre modsatrettede synspunkter. For undertegnede skete det sidst natten til mandag, hvor Keith Thomas Lohse var sig selv på Radio24syv. Medierne er et væg-til-væg tæppe af selvbestaltede verdensreddere, der uanfægtet af den faktiske virkelighed, pudser sin glorie på almenvellets bekostning.

Mikael Jalvings ‘Je suis Jalving’ var noget så sjældent som et radioprogram med kulturkonservativ tendens. Udsendelsesrækken blandt blandt andet angrebet i Dagbladet Information, hvor Anders Stjernholm og Rezhwan Ikramto fra Ateistisk Selskab fortæller, at verden er truet af ‘konservative religiøse kræfter’, og problematiserer at Radio24syv forstærker polariseringen med ‘komplet usaglige indspark’, der skal ‘opildne underskoven af folkedybet’.

Værre er dog cand. mag. Steffen Groth i Politiken, selvom han dog skal have ros for at konkretisere sin kritik. Han kommer dog ikke udenom, at det store problem for ham hverken er Mikael Jalving, ‘Je suis Jalving’ eller Radio24syv, men tilstedeværelsen af offentlig dissidens. Debatten er polariseret, ikke fordi Jalving får et sommerprogram på en radiokanal, men fordi danskerne vitterligt er delte i de her spørgsmål.

Her er den store forskel på højre- og venstrefløjsargumentation. Den værdimæssige venstrefløj anerkender ikke højrefløjens legitimitet, og som en ven skarpt formulerede det om segmentet forleden: ““De blænder sig selv med en myte om at politisk dissens er udtryk for galskab.”.

Kronik i gårsdagens Politiken af Cand. mag. Steffen Groth – Radio24syv sender grænseløs demagogi.

“3. august ca. 10.40 kom jeg igennem på telefonen til Radio24syvs program ‘Je suis Jalving’. … Som reaktion på programmets titel ‘Je suis Jalving’ havde jeg forberedt et modsvar, et ‘J’accuse Jalving’, som jeg fremførte i radioen med dirrende stemme. Det er de anklagepunkter, som jeg vil uddybe og dokumentere yderligere her.

(Kronik af Steffen Groth i Politiken, 15. august 2016)

“Det er opbygget efter en fast skabelon: Jalving… indleder med et alarmistisk oplæg om nogle af de katastrofale konsekvenser, de mener, indvandring og islam har i Danmark og Europa.

Derefter følger samtaler med en eller flere professionelle meningsdannere, og her har tendensen været fuldstændig entydig; det er en kongerække af islam- og indvandringskritikkens mest yderliggående sværvægtere, der har været mobiliseret og iscenesat som eksperter: Lars Hedegaard, Morten Uhrskov, Pernille Vermund, Christian Langballe, Helle Merete Brix, Ole Hasselbalch, Eva Agnete Selsing, Søren Hviid Petersen, Sørine Gotfredsen, Kristian Ditlev Jensen samt tidehvervspræsterne Torben Bramming og Claus Thomas Nielsen. …

Retfærdigvis skal det nævnes, at David Trads i den allerførste udsendelse var med på en telefon som den allerførste gæst… Det var de intellektuelle frontkæmpere i højrepopulismens offensiv mod islam og indvandring, der skulle hamre programmets pointer igennem så overbevisende som muligt.

Det tredje element, som i denne sammenhæng får et stærkt populistisk skær, var, at lytterne fik lov til at ringe ind, vox populi, folkets røst. Lytterne fik med- og modløb fra værten afhængig af deres perspektiver. …

Det er en gennemgående pointe i programserien, at mainstreammedier og -politikere fortier sandheden om problemerne med islam og indvandring
ud fra en politisk korrekt agenda, mens ‘Je suis Jalving’ tør ’sige tingene, som de er’ – ‘der er ikke tid til andet’.

Det populistiske mantra, som rummer tydelige mindelser om Trumps tankeverden, er en myte, der trives på den alleryderste højrefløj. At den opretholdes trods det kolossale fokus, der konstant er i medier og blandt politikere på terror, islam og udlændingestramninger, er for
mig at se fornuftsstridigt. …

Jeg anklager jer for at grave grøfter i vores samfund, fodre fjendebilleder og puste til fremmedfrygtens ild. Jeg anklager jer for at skabe en oppustet mistillid til de etablerede medier og politikere og gøde jorden for konspirationsteorier, overdreven mistænksomhed og frygtblandet fanatisme.

Jeg anklager jer for ikke på nogen måde at have skabt et nuanceret billede af de integrations- og ghettoproblemer, vi har i det danske
samfund. Tværtimod.

Jeg anklager jer for at have skabt det mest demagogiske, alarmistiske og højrepopulistiske radioprogram i nyere danmarkshistorie.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper