22. marts 2017

Rushys Roulette: A) Danmark bør ikke udvise somaliere, B) Herboende somaliere ferierer i Somalia

I sidste måned tærskede ‘Rushys Roulette’ langhalm på den afviste asylansøger Mohammoud Afduub, der blev sendt hjem til Somalia, selvom alle undersøgelser – jf. Rushy Rashid, påviste at det var farligt at bo i landet.

I dagens udgave af samme program var emnet (foruden danskernes iboende ondskab), ‘Somali Fair Fishing’. Et dansk-støttet projekt, der skulle lære somaliere at fiske, og på den måde blive selvforsørgende. I studiet var erhvervsmanden Claus Bindslev, der sammen med somaliske Mahad Farah Aden, var primus motor for initiativet. Førstnævnte ødelagde lidt den gode stemning, men Rushy fik ham tilbage på sporet. Der er selvfølgeligt intet paradoks i at somaliske flygtninge, tager på ferie eller arbejder i det land de flygtede fra. Intet. Det er bare smukt.

Claus Bindslev, ‘Somali Fair Fishing’: … der har været en omvendt integration, som jeg har været opmærksom på. Det har været, at hver gang vi er dernede, der går vi imellem, som de eneste hvide, i en slags ‘Find Holger’-agtige kulisse.

Så kommer der folk hen og siger, ‘Go daw, do. Hvor er det sjowt at se dig, kommer do fra Danmark?’ på flydende århusiansk. … eller også er det fynsk, eller også københavnsk. Jeg vil bare sig, oplevelsen af, at Danmark har født nogle mennesker, og skabt nogle mennesker der har taget uddannelse her, rejser hjem engang imellem, starter ting op lokalt i Somaliland – det er sådan en fantastisk oplevelse. Og jeg vil sige, at vi taler 50 procent dansk når vi sidder på hotellerne eller restauranterne dernede, for der kommer folk hen…

Rushy Rashid, vært: – det er vildt. Er det turister eller indvandrere, eller hvem er det?

Claus Bindslev: Det er gode folk som Mahad, som bor i Danmark og rejser hjem, hjælper med at starte nogle ting op dernede, har familie, den der diasbora som vi talte om før.

(Claus Bindslev, ‘Somali Fair Fishing’; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 15:57 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)



24. februar 2017

Forfatter: Flertalsstyre er problematisk, majoritet skabte nazismen, folkeviljen ’skal holdes meget i ave’

For blot fire måneder siden skabte Radio24syv magasinet ‘René ord for pengene’, et helt program dedikeret til samfundspolitik set gennem kunstnerbriller. Den slags programmer har nu aldrig været en mangelvare. Herunder lidt fra dialogen i seneste udgave af kulturprogrammet ‘AK 24syv’. Emnet var ‘Retten til ikke at mene noget som helst’, og selvom de tre inviterede (kunstnere) havde nogle pointer i forhold til sociale medier, så var det ret tydeligt, at de var bekymret for folkestyret, altså, idéen om at folket styrede. Mest ærlig i den henseende var Daniel Dencik, søn af RUC-professor Lars Dencik, tidligere omtalt her på siden. Udsendelsen kan høres på Radio24syv.dk.

Daniel Dencik, forfatter: Når vi tænker på hvad et demokratisk samfund er, så er det som om at det er blevet reduceret til at være en sådan flertals, flertallet der bestemmer. Jeg synes demokrati er mange andre ting. Demokrati er også magtdeling, for eksempel, som vi så med Trump nu for nyligt, at han ikke kunne få sin mening igennem, fordi det er så sindrigt konstrueret i det amerikanske retsvæsen, at det ligesom skal på i en domstol. Jeg synes, at vi skal passe på med at tillægge den her mening alt for meget…

Ida Herskind, Radio24syv-vært: … man kunne også tænke, at det var en styrke for demokratiet, at så mange kan komme til orde på de sociale medier. Men for dig, hvad er så konsekvensen af, at man kan mene så meget, så hurtigt. …

Daniel Dencik: Altså, jeg synes i det hele taget at man kan stille spørgsmålstegn ved om det er så godt, at vi lader vigtige valg blive truffet af flertallet, for eksempel. Altså, det er jo – i en ekstrem grad, konsekvensen af, at meninger fylder meget. Det at vi tror noget er rigtigt, blot fordi rigtigt mange siger det. Vi får jo også – nettet er skabt sådan, at det får en værdi hvis der er 100.000 der går i en retning, så skaber det en kommerciel værdi, så det har jo en værdi. Jeg synes, at problemet er, at der er enorm mange katastrofale beslutninger der er truffet af en majoritet, nazismen, er et eksempel ik’. Mange forfærdelige ting, fejlagtige ting – Brexit, tror jeg også man vil se tilbage som en fejl, som en impulshandling af en befolkning, hvor man lod folkeviljen, i den udstrækning den overhovedet eksisterer, få alt for meget magt, fordi folkeviljen – hvis den eksisterer, er noget meget omskifteligt, og noget der i virkeligheden skal holdes meget i ave, for det blusser op, og så forsvinder det igen. …

Elisa Kragerup, Teaterinstruktør: Det er meget interessant, det du siger Daniel, det med demokratiet. Har vi godt af, at det er flertallet der bestemmer., men det er jo mere et spørgsmål jeg har – det er ikke en ny overbevisning jeg har. Men jeg synes det er sindssygt interessant, lige nu, at diskutere det…

(Læserbrev af Daniel Dencik i Politiken, 19. februar 2017)



17. februar 2017

Allarp: Nationalkonservative smadrer optimismen, der gjorde ‘indkomstskat på op til 70 procent’ mulig

Jeg har tidligere blogget om Radio24syv-værten Anne Sofie Allarp, der selvom hun har været ‘international sekretær for Socialdemokraterne’, ikke adskiller sig nævneværdigt fra kanalens øvrige venstreradikale. Det vil tage resten af aftenen at gå i detaljer med fejlskuddene, for der er virkelig nok af tage af. Eksempelvis forveksler hun vestlige kerneværdier med kulturrelativisme, og foregiver at universalisme er noget der har gang på jord, hvis blot nationalkonservative dropper sin ‘pessimisme’, eller sit ‘had’ – hun bruger meget sigende begreberne synonymt.

Hvis optimisme er noget der gør det muligt at ‘udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, så forholder jeg mig retten til at være pessimist, også selvom hun så mener det så er undertegnede, der krænker individuelle rettigheder. Allarp slutter, at man risikerer de ‘vestlige friheds- og lighedsidealer’ forvises ‘til andre verdensdele’. Ord er gratis, ikke mindst i Politiken – Radiovært: De nationalkonservative hader den vestlige kultur.

“Opstandelsen over en svensk tørklædebærende handelsdelegation til Iran i sidste uge var afslørende for, hvad der er drivkraften bag den nationalkonservative strømning, der skyller ind over Vesten for tiden. … Billederne af en stribe svenske kvinder i audiens hos præsident Rouhani handlede ikke om Rouhani og hans kvindeundertrykkelse, men om svenskerne og det, de forsøger at kæmpe for. Det handler om hadet imod søsterlandet hinsidan, som i virkeligheden er et had imod kerneværdier i vores egen kultur.

Det er dette had, der driver den bølge af folkelig opstand, som har forrygende medvind lige nu.

Hadet har den funktion at det distraherer fra behovet for at fremlægge et sammenhængende politisk projekt. Samfundsvisionen defineres alene i hård, hadsk opposition til de andre uden for, men faktisk særligt inden for stammen. Og måske derfor er det så destruktivt, det had. …

Det nationalkonservative oprør hader for det første den optimisme, vi i Vesten har brugt til at opbygge vores samfund. Om noget skulle der optimisme til at give kvinder og alle uformuende mænd stemmeret eller udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, som det skete i 1970’erne. …

Det nationalkonservative oprør erstatter optimismen med en grundlæggende pessimisme, hvis ikke ligefrem en alarm over tingenes tilstand. De rider på en bølge af katastrofekommunikation: ‘Vores samfundsmodel kan ikke overleve’, ‘Vores system knækker over’ og ‘Velfærdsstatens endeligt’.

Det står i kontrast til realiteterne med stort set konstant økonomisk vækst, faldende kriminalitet og lav arbejdsløshed…

Og så er der hadet imod humanismen, en afgørende sekulær opløftende drivkraft i udviklingen af de vestlige samfund de sidste tohundred år. Uden humanismen og dermed troen på menneskets godhed og værdien af dets individuelle bidrag, ingen velfærdsstater – og uden humanismen ingen uddannelsesrevolution. Det er hadet imod disse centrale vestlige værdier, der driver det nationalkonservative oprør.

De forsøger at kamuflere selvhadet i nationalistisk, fremmedfjendsk retorik og symboler. … det ville være særlig ironisk, hvis oprøret skulle blive så magtfuldt, at det helt forviser vores vestlige friheds- og lighedsidealer til andre verdensdele.”



15. februar 2017

Rashid & Co. i chok over erklæring: “… danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”

Dagens udgave af Rushys Roulette var helt absurd. En halv time om somaliske Mohammoud Afduub, der ikke bare fik afslag på asyl, men blev tvunget til at arbejde, og til sidst ‘deporteret’ af voldelige betjente. Over Skype kunne Mohammoud fortælle, at han flygtede til Danmark, da hans bror var ansvarlig for et trafikuheld hvor seks døde. Klanledere havde derfor pålagt familien at betale seks gange hundrede kameler, eller dø i en form for blodhævn.

Herefter var emnet ugens folketingsvedtagelse, som ‘alle’ ifølge Rushy Rashid gik amok over. Tom Jensen kommenterede sagen i Berlingske – Igen kørte en væsentlig debat om parallelsamfund i grøften (ikke online).

“En solid omgang venstreorienteret fake news hærgede i weekenden de sociale medier. Baggrunden var, at regeringspartierne og DF var blevet enige om en vedtagelsestekst om integrationen i boligområder, der lød sådan: ‘Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Teksten blev omgående udlagt, som om partierne havde vedtaget, at visse danskere slet ikke var danskere alligevel, og oppositionspolitikere, meningsdannere og andet godtfolk så en mulighed for at føre forfærdet symbolpolitik med hashtag som # ViErLigeDanske.

Formuleringen var heller ikke videre elegant. Indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er også danskere, så i stedet for at skrive, at ‘danskere ikke bør være i mindretal’, skulle man have skrevet, at ‘borgere med etnisk dansk baggrund ikke bør være i mindretal’.

… på trods af diverse hensigtserklæringer og forsøg på brandslukning blev Nürnberg-racelovene flået ned fra hylderne, og ‘dramaqueens’ som forfatteren Carsten Jensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors beskyldte regeringen for at så splid mellem befolkningsgrupper og levere et brandattentat på demokratiet.”

(Danskernes Parti om ‘danskhedsdebatten’, 15. februar 2017; Foto: Facebook)



6. februar 2017

David ‘Che Guevara er en helt’ Trads, Radio24syv-vært: “… med Trump kommer fascismen snigende”

Forleden erklærede Jørgen Leth i Spørge Jørgen på Radio24syv at Donald Trump var ‘et monster’. Forinden havde han i samme program forklaret, at han ikke kendte meget til Cuba, men respekterede Fidel Castro. Jeg fik tidligt fri i går, og undgik Nattevagten med ræverøde Keith Thomas Lohse. Desværre røg jeg så ind i RomerRiget med Knud Romer, der harcellerede i vanlig stil, og blandt andet fortalte at ‘Ku Klux Klan er blevet amerikansk præsident’.

Herunder lidt fra en blogpost af vært for Kampagnesporet på Radio24syv, David ‘Che Guevara er en helt’ Trads. Han ignorerer at Trump er folkevalgt, ikke har afskaffet forfatningen, og laver så en 14-punkts liste, der ikke fortæller andet end at han definerer fascisme på samme måde som Antifascistisk Aktion: Fascisme er en ideologi der besværliggør ‘antifascisme’. Trump er fascist, fordi Trads ønsker et mere venstreorienteret USA end amerikanerne.

Fra JP.dk – Med Trump kommer fascismen.

“Da jeg fornylig var på Holocaust-museet i Washington, bemærkede jeg politologen Laurence W. Britts ‘tidlige advarselstegn på fascisme’, baseret på studier af Hitler, Mussolini, Franco og Pinochet – og jeg fik kuldegysninger, fordi de minder så uhyggeligt meget om Trumps kurs:

#1: Konstant nationalisme… #2: Foragt for menneskerettigheder… #3: Udpegning af fjender og syndebukke… #4: Militærets overlegenhed… #5: Voldsom sexisme… #6: Kontrol over massemedier… #7: Besættelse af national sikkerhed… #8: Sammenkædning af religion og regering… #9: Beskyttelse af store virksomheder… #10: Undertrykkelse af fagforeninger… #11: Hån over for intellektuelle og kunstnere… #12: Besættelse af lov og orden… #13: Korruption… #14: Snyd med valghandlinger…

Kan du se sammenhængen? Det kan jeg – for med Trump kommer fascismen snigende.”

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

Apropos.

Jeg synes, at det er fint, at et par dommere i USA bruger deres embede til at imødegå præsidentielle anordninger fra Trump. Nu kan det så på et tidspunkt køre videre til en højere instans. Eller kongressen kan ændre lovgivningen. Sådan fungerer et retssamfund. Heldigvis. Men jeg kan ‘more’ mig over, hvorledes … mange … kaster sig over dette begejstret applauderende, når jeg fornemmer, at de selvsamme ville have været forargede og foruroligede, hvis USA’s forbundshøjesteret var endt med, at domstolen havde fundet Obamas sundhedsreform forfatningsstridig (sådan som den første votering faktisk resulterede i). Så havde vi uden tvivl måttet høre om ‘det lille, konservative flertal’ og ‘en ideologisk’ eller ‘politisk’ dom. Præcis som man gjorde ved højesteretsafgørelsen i 2000, der reelt afgjorde præsidentvalget det år.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard på Facebook, 5. februar 2017)



3. februar 2017

Hans Andersen Brendekilde, Udslidt (1889)

I disse Trump-bashende tider, er det virkelig en uriaspost at mandsopdække medierne. Ti-15 minutters Radio24syv i bilen bød mig bizar digtoplæsning ved Amin Al-Jaderi fra Mjølnerparken. Lange tirader om at USA var ‘verdens største hadproducent’, at han levede i ‘en hvid mands verden’, hvor der var ’smykketyve’ ved ‘landets forbandede grænser’, og det ligefrem er en forbrydelse at have ‘for meget tøj på’: “Islam er blot fredens format…”.

Jeg er offline det meste af dagen, så det her bliver en åben tråd.

(Hans Andersen Brendekilde, Udslidt, 1889; Foto: Wikipedia)



1. februar 2017

Jørgen Leth om Donald Trump: “Han er et monster… jeg mener det kan betyde verdens ende”

Filminstruktør Jørgen Leth fylder 80 år til sommer, men er forlængst over dato, ikke ulig sønnen Kristian Leth. Jeg kom tilfældigt ind i ‘Spørge Jørgen på Radio24syv’, hvor Zissel (den skingre stemme fra Den Korte Radioavis), talte med Jørgen Leth om Donald Trump. Det prægede ikke det her program, men for god ordens skyld – Zissel Astrid Kjertum-Mohr stillede ved kommunalvalget i 2013 op for Enhedslisten.

Indslaget kan høres på Radio24syv.dk.

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: En anden lytter vil gerne vide hvad du synes om John F. Kennedy?

Jørgen Leth, filminstruktør: Jamen, ham beundrede jeg da meget, han var da en fremragende figur som stod for det gode, og det kan man da ikke lade være med at tænke på nu, hvor de har fået et monster som Trump, som præsident. Som vi er så bange for. Med Kennedy som ellers var ude i nogle virkelige farlige situationer, med atomvåben, Cuba og Rusland, Sovjetunionen som det hed dengang. Han klarede det jo. Han var en god kraft, han stod for det gode, det lykkedes jo også for ham at komme ud af de kriser, internationale kriser. Ham kan jeg godt lide. Ham kan jeg selvfølgelig godt lide – jeg synes også han var en flot figur, en flot mand. Han kunne godt lide kvinder, det kan jeg også godt lide. Han var en rigtig god præsident efter min mening. Jeg tror også han er meget respekteret, generelt, hans figur i historien er sikret.

[…]

Zissel Astrid Kjertum-Mohr: Så får du et andet spørgsmål. Giver vi Donald Trump for meget opmærksomhed?

Jørgen Leth: Nej, det gør vi ikke. Han er et monster, og jeg tænker på ham alt for meget. Men heller ikke alt for meget, fordi det er, jeg mener det kan betyde verdens ende, faktisk, i sin yderste konsekvens. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Altså, jeg tænker på mine børn, når jeg ser ham, og jeg synes det er sindsygt farligt. Sindsygt farligt! Jeg står op om morgenen og tænker på Trump, jeg går i seng om aftenen og tænker på Trump, så jeg er en af dem der tænker meget på ham, og diskuterer det meget med alle mine børn. Følger meget med, og det er ikke sådan at det kun er Politikens versioner vi læser. Vi læser Washington Post, Vi læser New York Times, vi læser The New Yorker, vi læser alt hvad der skrives om ham. Vi udveksler alt hvad vi kan om det, og vi har været igennem en fase inden valget, hvor vi tænkte, hvor vi diskuterede om det gik alligevel, men det er jo tydeligt at det ikke går. Fra dag til dag bliver det værre. Fra dag til dag. Hvordan skulle man kunne tale for meget om ham, overhovedet ikke. Man er nødt til at tage ham alvorligt, han er jo som det hedder den vestlige verdens leder i den position han har, og kan føre os lige direkte i afgrunden, og på den måde han opfører sig hele tiden, fra dag til dag, så er der noget der tyder på at han ikke har betænkninger ved at styre os fuldstændig ind i en mur. Det er jo forfærdeligt det der sker. Ganske forfærdeligt. Så det kan jeg ikke se, at man kan bruge for meget opmærksomhed på, overhovedet ikke.

(Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv-vært, tidl. byrådskandidat for Enhedslisten; Foto: Enhedslisten)

Oploadet Kl. 21:57 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


23. januar 2017

Professor: Trump minder om en sekt-leder, en ’sexualforbryder’, der bruger ‘fascistoide metoder’

Gårsdagens udgave af Knud Romers RomerRiget på Radio24syv, havde ‘religiøse sekter’ som emne, og selvom Michael Rothstein var en del af panelet, så gav jeg det en chance. De talte om Moon-bevægelsen, Scientology, Charles Manson og hjernevask i al almindelighed. Pludselig rabler en af paneldeltagerne helt ud. Udelukkelsesmetoden giver navnet Olav Hammer, der underviser i historie på SDU. En professoral udgave af den Trump-hadende kvinde i grønt herunder.

Olav Hammer, professor: Så må jeg tilføje, at det gælder jo også helt store bevægelser. Altså for at tage noget helt aktuelt. Hvordan kan millioner af mennesker stemme på en mand der er en, altså en sexuelforbryder, der er en notorisk løgner, der er narcissist, og der bruger fascistoide metoder på sine møder, hvor han får folk samstemmigt til at råbe at de skal bure deres modstander inde, og at han er den eneste der kan redde det store land.

(Foto: ITV news)



13. januar 2017

Kristina Stoltz: “Vi bliver ikke ved med at have det her samfund, det kan vi lige så godt se i øjnene.”

Jeg troede egentligt den stod på P1, men det viste sig at være ‘Efter otte’ på Radio24syv, der havde empati som tema, og genudsendte lidt fra et magasinprogram på samme kanal. Det lød til at alle var enige om, at den igangværende flygtningestrøm kun var et problem i det omfang, at det skabte opbakning til nationalistiske eller fascistiske partier. Værst var forfatter Kristina Stoltz, vicepræsident for Dansk PEN.

Kristina Stoltz, forfatter: Samtidig med at vi har bygget det her demokratiske Europa op, så har vi været med til at udbytte og nedbryde andre dele af verden. … Det hjælper ikke noget at have dårlig samvittighed, men vi bliver bare nødt til at forholde os til, at Irak-krigen har været med til at udløse det vi ser i Syrien lige nu. For eksempel. Hvem startede Irak-krigen, ja, det gjorde vi i samarbejde med USA og England selvfølgelig. Jeg mener bare, det er nogle problematikker som vi ikke bare kan lukke øjnene for, og sige det er sgu lidt ærgeligt. Vi vil gerne passe på vort eget demokrati, som vi har brugt så mange år på at opbygge. Vi har levet i en meget meget privilegeret bobbel i Vesten, og den bobbel den sprænger.

Vi bliver ikke ved med at have det her samfund, det kan vi lige så godt se i øjnene. Det vi bliver nødt til at forholde os til, det er hvordan vi skal komme bedst muligt videre. . .. Vi kommer ikke til at have de her privilegier om tyve år. Det er ikke muligt. … hele verden presser på. Vi kan ikke bare isolere os, det er en utopi at tro.

(Foto: R.E.M., 1987: It’s The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine))

“Mens forfatteren Kristina Stoltz har siddet i Projektstøtteudvalget for Litteratur, har hun fået tildelt tre arbejdslegater af Legatudvalget for Litteratur. Det ene var på 100.000 kroner. De to andre på 75.000 kroner hver. Derudover fik hun af sit eget udvalg tildelt et rejselegat på 13.000 kroner.” (Ekstra Bladet, 21. juli 2016)

Oploadet Kl. 11:10 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper