22. januar 2022

Et radiofonisk stenslag: Om ’skraldere’, sexlegetøj, ‘rige svin’ og… en homoseksuel afghansk flygtning

Jeg gik lidt tidligere på weekend, kørte tidligere sydpå, og fik således mulighed for at høre ‘Fredagsmissionen’ på Radio4. Det overordnet emne var ’skraldere’, og den halve time jeg hørte inkluderede anmeldelse af sexlegetøj, og en længere bid baseret på en Oxfam-kampagne mod dem den mandlige studievært kaldte for ‘rige svin’. Værst var samtalen med Amalie Bremer, der anbefalede corona-isolerede lyttere at se animationsfilmen ‘Flugt’ om en homoseksuel afghansk flygtning. Fuld plade. Endnu et radiofonisk stenslag.

“Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. … Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor a-ha brager igennem hans walkman, og hvor Jean Claude Van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone og splitter hans familie til atomer. En krig, der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter fem år senere, da han ankommer helt alene til Danmark. (DFI.dk)

Oploadet Kl. 11:35 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


19. januar 2022

Radio4: Konservativ CDU-politikers asylpolitik minder om Socialdemokratiets – ‘Ist Maassen ein nazi?’

Dansk Folkepartis parlamentariske succes gjorde det umuligt for journalisterne, at udgrænse den danske ‘højrefløj’, men de fleste danskere ved ikke meget om andre landes indenrigspolitik, og så holder de sig ikke tilbage. I tirsdagens udgave af Tysklands-magasinet Genau på Radio4 blev CDU-politikeren Hans-Georg Maassen portrætteret over 25 minutter. Selvom han er tidligere leder af det tyske ‘Verfassungsschutz’, så måtte man forstå at han var en farlig person, som ikke kun havde fjender på venstrefløjen.

Hans-Jørgen Bonnichsen bidrog med lidt rutine-bashing, og overordnet måtte man forstå, at han flirtede med højreradikale, sås åbent med Alternative für Deutschland og fremdeles. Maassen var så langt ude til højre, at hans ‘retorik og asylpolitik’ mindede om Socialdemokraterne i Danmark, lød det. Herefter blev han kædet sammen med nazisme, fordi en kendt nazist deltog i et hans vælgermøder. Informations korrespondent forklarede, at problemet for CDU var, at partiet havde ‘defineret sig selv om et bredt folkeparti, hvor der også er plads til konservative stemmer’. Et borgerligt parti, der tillader ‘konservative stemmer’. Naziiiisme, skreg journalisterne.

Thomas Schumann, Radio4: CDU er jo ikke et parti vi på samme måde har herhjemme kan man sige. Han hører jo også til ude på højrefløjen i CDU. Hvis du skulle placere Hans-Georg Maassen i dansk politik, hvor vil du så sige at han hører hjemme?

Mathias Sonne, Information: For sjov, så ville jeg nok starte med at sige Socialdemokratiet. I forhold til deres asylpolitik og retorik, som de lige er blevet grillet for i Europaparlamentet for et par dage siden. Ej, mere alvorligt, så er det noget i retning af Nye Borgerlige. Men der skal man jo også huske, at der i Tyskland, når man laver de her sammenligninger er en helt anden – I Danmark vil man sige politisk korrekthed, i Tyskland vil man sige borgerlig anstændighed. Generelt, i forhold til hvad man siger i offentlige debatter. Hvilke ytringer man kan slynge om sig… hvilke antisemitistiske antydninger man kan komme med, eller hvordan man kan kategorisere hele befolkningsgrupper. Der er Maassen jo fuldstændig – der har han en retorik der minder om, ja, den yderste højrefløj, selv i Danmark.

Thomas Schumann: … blev interviewet af to børn. Her er det altså en dreng, som stiller ham spørgsmålet: Ist Maassen ein nazi? Altså, er Maassen en nazist? Laschet bliver tydeligt irriteret over det her spørgsmål, og kommer noget i bekneb. … Derudover var der også et indslag fra nyhedsmagasinet Spiegel… Jeg spurgte Ruprecht Polenz, hvad han mente om denne her video. … Det her passer ind i billedet af Hans-Georg Maassen… Han ved godt hvad sådan et møde drejede sig om her. Hans-Georg Maassen gør det for at provokere… Et eller andet sted forstår jeg ikke, at det ikke en større skandale, at han mødtes med en nynazist. Jeg ved ikke hvad du tænker om det?

Mathias Sonne: Selvfølgelig er det en skandale, men efterhånden er vi jo lidt vaccineret over alle de her Hans-Georg Maassen-meldinger… Han er blevet lidt en, som man også griner af… Han er blevet lidt en latterlig figur, også selvom han sidder og er til at styre trådene i Werteunion, ‘Værdiunionen’ i CDU, der ligesom har været dem der har dækket det nationalkonservative spektrum i partiet. … hvor mange vælgere vil så forlade partiet med Maassen, fordi man har defineret sig selv om et bredt folkeparti, hvor der også er plads til konservative stemmer.

(Nationalsocialist deltog i Hans-Georg Maassen-vælgermøde i Crock, 15. september 2021)

(Armin Laschet udspørges om Maassen i Late Night Berlin, 14. September 2021)


Statsradio: Muslim udtrykker forståelse for terrordrab, ‘Undskyld Muhammed’-aktivist får værtsrolle…

Jeg har tidligere kritiseret 24syv, blandt andet for det muslimske debatprogram ‘Det Muslimer, Taler om’. I seneste afsnit talte de blandt andet om halshugningen af Samuel Paty, og minsandten om ikke den ene gæst udtrykte forståelse for mordet: “… jeg kunne faktisk godt forstå det.”

“Da jeg så det, så tænkte jeg: Hold da op! Altså det er en voldsom reaktion at have. Men jeg kunne faktisk godt forstå det. Jeg kunne godt forestille mig, at hvis jeg sad til en undervisning, at jeg ville blive så forarget og så frastødt og alle mulige følelser, jeg nu kan komme med, og det ville gøre, at jeg ville starte en diskussion. Jeg tror ikke, at jeg ville nå så langt. Og det håber jeg heller ikke, at der er nogen mennesker, der ender så langt, for det er meget voldsomt.” (Faduma Adan Ibrahim, pædagog)

24syv har dog ikke kun ansat muslimer, og på den konkurrerende Radio4 har de ligefrem ansat en religionskritisk hvid dansker. Tidligere DR-vært Anders Bøtter er netop blevet vært for programmet ‘Portrætalbum’. Det var ham der i 2008 rejste til Abu Dhabi, og foran en sal fyldt af Koran-tro sheikh’er modtog Al Mahabba-prisen for kampagnen ‘Undskyld Muhammed’. Hans takketale kan ses på på Youtube.

(Nuværende Radio4-vært Anders Bøtter til Al Mahabba Awards, 2008; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 00:10 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


6. januar 2022

‘De taler meget om den ‘frie kunst’, men hvad er det? .. For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’

Tidligere i dag kunne man på Radio4 høre cybernauten Christian Mogensen fortælle, at han agter at boycutte computerspillet Diablo 4, da firmaet bag dyrker ‘en rigtig rigtig usund pseudo-maskulin dude-bro-kultur’. I de første spil havde kvinderne eksempelvis ‘afsindigt store bryster’. Som person med en stemme i medierne følte han et ansvar for at undsige en kultur, der burde høre fortiden til. Før mediebranchen blev woke, forsvarede eksperterne voldelige computerspil overfør højreorienteret kritik. Nu angriber de alle fra venstre.

Morten Hesseldahl har begået en god kulturkommentar i Berlingske, hvor han fortæller om forholdene på Den Danske Filmskole med udgangspunkt i en vanvittig artikel på Ekkofilm.dk. Blandt de interviewede filmstuderende er Laura Dyhrcrone, der går på skolens ‘fiktionsinstruktørlinje’, og er blevet kritiseret for sin midtvejsfilm, der med udgangspunkt i ‘en antiracistisk, queer fortælling’ forholder sig til computerspillet Grand Theft Auto (GTA). Selvom hendes hensigt var at problematisere spillet, så møder filmen kritik fra medstuderende, og hun mener derfor selv, at hun har behov for ‘konsulenter og sensitivity readers’, så hun undgår blinde hvide vinkler.

En midtvejsfilm der kritiseres for manglende moraliseren i forhold til den mandlige hovedperson, forsvares af instruktøren med ordene: “Folk, der stemmer på Stram Kurs eller Dansk Folkeparti, gider jeg ikke bare at kalde dumme. Det bliver de i øvrigt ikke færre af. Måske tværtimod.” Statsfinansieret politisk aktivisme.

Citater fra studerende Laura Dyhrcrone set på Ekkofilm.dk. Læs det hele på linket.

“Der er en yngre generation, der hungrer efter at tale om, hvordan vi fremstiller marginaliserede grupper på film, hvordan vi gør os fri af misogyne og racistiske stereotyper. Der er en helt anden bevidstgørelse i vores generation end mellem skolens lærere, som jo også er vokset op med et helt andet syn på kunst. De ser grundlæggende på kunst på en anden måde, end vi gør.

De taler meget om den ’frie kunst’, men hvad er det? Og fri for hvem? For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’ og ‘fri for problematiske fremstillinger af minoriteter’, men jeg tror ikke, at det er den samme opfattelse, lærerne har af den frie kunst. Denne splittelse mellem generationer er ikke kun på Filmskolen, men noget, vi ser i samfundet.”

“Det handler om at undgå at reproducere nogle negative, dehumaniserende stereotyper i blinde, fordi man ikke har magtet eller gidet tage ansvar for det, man laver. Så ja, du kan godt tale om, at der er en anden ansvarsfølelse for os som filmkunstnere. Jeg oplever ikke, at vi censurerer og begrænser kunsten, men vi taler bare om den på en ny måde.

“Vi har fra starten vægtet repræsentation højt i vores midtvejsfilm, og mit mål var at lave en antiracistisk, queer fortælling, hvor jeg dekonstruerede spillet GTA, der er racistisk, misogynt og patriarkalsk i sin grundessens. … Jeg har haft en klar intention med filmen, men som hvid filmskaber må jeg erkende, at jeg har blinde vinkler, og det skal jeg tage ansvar for.”

“Fordi jeg har læst en række antiracistiske tekster, så ved jeg som hvid person ikke pludselig det hele. Det er arrogant og naivt at tro det. … Jeg har nu lært, at jeg behøver en hjælp fra konsulenter og sensitivity readers, der skal læse manuskriptet igennem og pege på, hvad der potentielt kan fremstå stødende for minoritetsgrupper.

(Stripbar-scene fra Grand Theft Auto 5; Foto: Youtube)

“På samme måde affejer skribenten også en anden væsentlig diskussion: ‘Det ender tit med en kedelig diskussion af ytringsfriheden over for krænkelseskulturen – den mest fordummende reducering af samtalen, man kan forestille sig.’ Det uddybes ikke, hvorfor det skulle være så dumt og kedeligt at værne om ytringsfrihed, men det er åbenbart blevet selvindlysende. (Morten Hesseldahl, Berlingske, 5. januar 2022)



5. januar 2022

Jesper Theilgaard, tv-meteorolog: ‘Konflikten i Syrien blev jo egentligt skabt på baggrund af en tørke’

I en verden der hylder en uvoren svensk teenager, må en tv-meteorolog som Jesper Theilgaard naturligvis være en slags sandhedsviden. Han har udgivet mere end ti bøger om vejret, herunder børnebøger, og sågar en selvbiografi, ‘Barn i Tørring’. Der er penge i klima-aktivisme, og hans hjemmeside Klimaformidling.dk ligner til forveksling en gennemsnitlig NGOs.

Her en bid hvor han kæder Islamisk Stats kamp for at etablere et kalifat i Syrien sammen med klimaforandringer. Andre har botaniseret i emnet tidligere, men såvidt jeg ved, så skabte urbaniseringen i Danmark demokrati og religionsfrihed – ikke et islamisk diktatur. En ordveksling sakset fra Radio4 – Jesper Theilgaards tidskapsel.

Jesper Theilgaard, meterolog: … det vi var udsat for, det var jo mere nedbør. Det er jo skybrud, og voldsomme skybrud – der har været ganske mange i år. Vi havde faktisk en juni måned med utroligt mange skybrud, og en dag hvor vi havde tretten skybrud… Det er meget usædvanligt. Det er jo det vi skal håndtere. Det er jo derfor der er opgravninger rundt omkring, det er derfor kommunerne skal lave klimatilpasning, så vi kan håndtere de der vandmængder. Det er selvfølgelig noget af det, som vi skal sørge for. Vi har så økonomien, og vi har også viden, vi skal nok løse det indenfor det danske rigsfælleskab.

… men andre steder i verden, hvor man lever på kanten af det mulige, der risikerer man jo, at man kommer ud over kanten, hvis klimaforandringerne bliver for voldsomme.

Thomas Rohde, Radio4: Hvad ville der så ske?

Jesper Theilgaard: Så vil de mennesker der bor der, jo så selvfølgelig kigge sig efter et andet sted at bo. Det er jo helt naturligt, det gør man jo. Hvis jeg ikke kan bo her, hvis jeg ikke kan få mit udkomme her, så må jeg flytte et andet sted hen. Problemet er så, at det kan man ikke nødvendigvis, fordi du skal have pas og visum og sådan noget, og det er ikke nødvendigvis tilgængeligt. Så det er jo det, de problemer der så opstår, altså vi så jo konflikten i Syrien blev jo egentligt skabt på baggrund af en tørke, og derfor også en klimaforandring i Syrien. Hvor folk flyttede til byerne, og det er altid noget skidt hvis folk stimler sammen, og der ikke er nok mad. Så risikoen er jo, at de områder bliver for mange, at der er for mange af de her klimaflygtninge, og at vejret så begynder at vise tænder på en helt anden måde. Man skal altid passe på med at trække børnekortet, men nu gør jeg det alligevel. Da jeg var ung, der havde vi altså ikke de her skybrud, de her oversvømmelser…



13. november 2021

Hørt på Radio4: Man kan ikke ’sætte et tal’ på indvandring, andre kan ikke definere ‘behov for at flygte’

Lørdagen Radio4-stikprøve gav mig de første minutter med ‘Kontinentet’, kanalens andet udenrigspolitiske magasin. Et lang smøre om onde Polen, der brutalt holdt frysende migranter ude af landet. Eksperten var freelancejournalist Maria Oien, der lidt lød som den Røde Kors-aktivist hun var engang.

I aftes hørte jeg ‘Dagen i dag’ med Jens Folmer Jepsen, der havde en Alma Kjær Agergaard i studiet, der også er ukendt for hendes musik under navnet ‘Iomfro’. De talte også om migranterne ved Polens grænse

Jens Folmer Jepsen, vært: Du tænker at vi har plads til flere i Danmark også?

Alma Kjær Agergaard, sangerinde: Altså, nu er det ikke mig der sidder med de store arealmæssige spørgsmål, men sådan rent menneskeligt, der vil jeg sige, at man ikke kan sætte et tal på at hjælpe andre mennesker der er i nød.

Jens Folmer Jepsen: Så vil skal også skelne mellem flygtninge og indvandrere? Altså, flygtninge er dem som flygter fordi de ikke kan være der hvor de er…

Alma Kjær Agergaard: (Sukker) Ja, der vil jeg sige – Jeg vil sige helt klart, at så magne mennesker man kan hjælpe, desto bedre. Sådan har jeg det generelt. Om det så er nogen – altså, det er jo også svært at sætte et ord på hvornår man har behov for at flygte, eller hvornår man er indvandrere. Altså, alle der tager fra et andet land, gør det jo af en grund. Jeg tror ikke der er nogen der tager fra et hjemland, fordi de lige tænker at det kunne være lidt hyggeligt.

(Alma Kjær Agergaard aka ‘Iomfro’, ukendt for ‘Jeg føler’, 2021)

‘Dagen i dag’ er i reglen indforstået hyggesnak mellem to venstreorienterede, og det var det ogå denne gang. De fortsatte med snak om ‘miljøflygtninge’, og det overrasker ikke, at hun næste år starter på Journalisthøjskolen. Det var sidste indslag, og herefter var der satire-programmet ‘Specialklassen’, der blev indledt med ti minutters sjov om de mærkelige DF’ere fra Odense, der ikke vil spise halalslagtet kød. Statsmedier har fanden skabt.



10. november 2021

Rød historie: Byrådskandidat om militant kommunist – Har ‘vist hvordan vi skal kæmpe’ for ‘demokrati’

Historien skrives af vinderne, siges det, men det er ikke desto mindre lykkedes socialisterne at sætte sig tungt på den store fortælling. Forleden advarede Søren Pind mod at Enhedslisten fik borgmesterposten på Bornholm, og nævnte en passant at partiet er udemokratisk, og udspringer af Danmarks Kommunistiske Parti. ‘Kommunisterne kommer’ ironiserer Politiken, lidt i stil med et læserbrev i Bornholms Tidende, der ligefrem mente det var underlødigt ‘Pindehuggeri’, at kalde kommunister for… kommunister.

Tidligere i dag kørte jeg forbi Aarhus Universitet, og mens jeg hørte S-byrådskandidatenb Polly Dutschke i radioen, så jeg valgplakater for samme. Hun er datter af kommunisten Rudi Dutschke, der støttede Rote Armé Fraktion, og selv gjorde i bomber. Min far var ‘en stor inspiration for vores familie’, og sådan blev militant kommunisme til socialdemokratisme. Hun behøver ikke tage afstand, men kan ligefrem hylde fantasten.

“Jeg har haft politik tæt inde på livet fra barnsben. Min far, Rudi Dutschke, var talsmand for den tyske studenterbevægelse i 1960’erne, og var en stor inspiration for vores familie. Socialdemokratiet og dets værdier om lighed, retfærdighed og fællesskab betyder meget for mig og driver mig i mit arbejde med ældre og i mit politiske virke.” (Stempolly.dk)

—–

Thomas Schumann: Du er nemlig datter af Rudi Dutschke, et ikon i den tyske venstrefløjsbevægelse, og 68’ernes studenteroprør i Tyskland. Han var simpelthen med til at forme det Tyskland vi kender i dag. Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvem din far var?

Polly Dutschke, Socialdemokrat: … han var en meget følsom mand… han har jo også vist hvordan vi skal kæmpe, og kæmpe for at demokrati er vigtig ud i fremtiden, og for vore næste generationer. Så Rudi er et menneske for mig, som både familiemæssigt, og som far har givet rigtigt meget. Også til Europa, og til Danmark, og til Århus. Og det tager jeg med, og det giver jeg tilbage til Århus nu, når jeg stiller op til kommunalvalget. (Genau, Radio4, 9. november 2021)

—–

“‘Im Winter 1968 besucht der linksradikale Mailänder Verleger Feltrinelli Rudi Dutschke. Im Auto, das vor der Wohnung parkt, präsentiert er stolz eine Rückbank voll mit Dynamitstangen. Rudi Dutschke packt das Dynamit in den Kinderwagen, legt das Baby Hosea Che darauf und schiebt den Wagen in eine konspirative Wohnung, wo darüber beratschlagt wird, was mit dem Dynamit geschehen soll. Feltrinelli schlägt Sabotageakte gegen US-Schiffe vor, die Nachschub nach Vietnam bringen, andere bevorzugen Bahngleise. Am Ende der Debatte beschließt man gar nichts zu tun, der Sprengstoff verschwindet wieder. Verbleib unklar.'” (Tageszeitung, Uriasposten)

(Polly Dutschke, Socialdemokraterne i Århus; Foto: Facebook)

Pind vs Enhedslisten

“Partiet støtter en revolution af ejendomsretten, hvor det private skal afskaffes. Det er en krænkelse af de fundamentale menneskerettigheder. Det er nu forbløffende. At Enhedslisten står til at blive det største parti på Bornholm. Et parti, der udspringer af Danmarks kommunistiske parti, og som gennem årene har ødelagt alt, hvad det rørte ved, hvis det fik magt og indflydelse.” (Søren Pind, Bornholms Tidende, 30. oktober 2021)

“Men det værste er, at Bornholms Tidende med dette kan komme til at sætte en meget lav standard for, hvordan man kan udtrykke sig i politiske kommentarer og indlæg. … jeg håber ikke at skulle læse mere af den slags Pindehuggeri i vores ellers udmærkede avis.” (Jens Kristiansen, Bornholms Tidende, 6. november 2021)



14. oktober 2021

Chr. Egander Skov vs. terapeutismen: “Skældud er ubehageligt… men måske er det netop pointen.”

Skæld ud er skæld ud, hvis børnene føler sig skældt ud, lød det fra skolelærer Mette Thor Jørgensen i seneste udgave af ‘Hjælp – Jeg er forældre!’ på Radio4, og så var der ellers børnemagt for alle pengene. Vært Marie Sloma Qvortrup havde gode erfaringer med en mere autoritær skolelærer, men det var ikke godt at stoppe mobning med truende adfærd. Den bogaktuelle skolelærer fik kam til sit hår, og måtte henvise til Erik Sigsgaards forskning. Sigsgaard meldte sig som ung ind i Socialistiske Studenter, og endte i Folketinget for Venstresocialisterne. Kulturmarxistiske staveplader til folk, der nægter at lade virkeligheden ødelægge lækre teorier.

Christian Egander Skov kommenterer den skældud-fri skole i Berlingske – Den skældud-fri skole skaber hypersensitive menneskeskrog.

“I et interview kunne den stedlige viceskoleinspektør, Rikke Wenneberg, berette, at ’skældud’ faktisk også ødelægger børns relationer til hinanden. Og det bliver meget værre. At skælde ud, forklarer hun, er nemlig det samme som at slå. Det er ‘den psykiske måde at slå på.’ Altså vold. …

… Eksperimentet i Herskind bygger på en pædagogisk tænkning, som målrettet forsøges spredt til danske skoler. Der er en manual, ‘Skole uden skældud’, skrevet af Erik Sigsgaard, der kalder sig børneforsker og konsekvent sidestiller skældud med vold. Det er en lille industri i sin vorden. Skole kan blive certificeret. Guf til mellemledere. …

Skældud er ubehageligt. Det er også ubehageligt at skælde ud. Men måske er det netop pointen. Vi kan jo lære rigtig meget af ubehag. Derimod lærer vi intet af at skærme os selv fra ubehaget og fra det liv, der jo altid vil være delvist ubehageligt.

Men det er, hvad terapeutismen vil have os til. Den er en flugt fra denne tilværelse, et forsøg på at redde mennesket fra menneskelivet. Resultatet er hypersensitive og selvoptagede menneskeskrog, indkrænget i deres egne neuroser. Det er langt mere bekymrende end selv et nok så hovedløst svirp med tungen.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


5. oktober 2021

Hørt på Radio4: “… og så skal jeg lige advare her. Vi skal da også høre om Donald Trumps røv.”

Jeg kom lige ind i Det Femte Verdenshjørne på Radio4, hvor vært Peter Keldorff nævnte ‘Donald Trumps røv’. Efter nogle minutters Trump-bashing, hvor han henkastet talte om den absurde, forvrængede og forskruede virkelighed i USA, parkerede jeg bilen og hørte ikke afslutningen. Af programoversigten noteres: “… så går de amerikanske komikere amok over Donald Trumps røv.” Ikke et ord om Joe Bidens regeringsførelse i det udenrigspolitiske magasin, men fladpandet hån af den tidligere præsident. Man kalder det public service.

Peter Keldoff, vært: … og så skal jeg lige advare her. Vi skal da også høre om Donald Trumps røv. Det er helt til allersidst i programmet. Mit navn er Peter Keldorff, velkommen til.

… med de nye dokumenter er der igen-igen ingen tvivl om, at Trump-kampagnen lyver, når de fremfører deres store løgn om at der var fusk med valget i 2020. Men det hindrer dem faktisk ikke. Ja, faktisk så har Trump så meget magt over partiet, at det nærmest er et krav til nye republikanere, der vil stige i graderne, at de skal bakke op om Trumps løgne om valgfusk. Ellers så risikerer man, at Trump støtter en anden republikaner i det pågældende valgdistrikt, hvilket ufatteligt tit betyder, at man taber. Så på den måde er det blevet en form for test, at hvis man vil frem i verden i Det Republikanske Parti, så skal man fremføre løgnen om valgfusk. Det er jo bare fuldstændig absurd, derovre i det store Amerika, hvordan man kan leve i en fuldstændig forvrænget og forskruet virkelighed, langt fra sandheden, og at det i øvrigt udover det, truer deres demokrati helt vildt.

Som sagt, så vender vi altså tilbage til Donald Trump sidst i programmet, hvor vi skal høre om hans, ja, det skal vi… og det bliver i enden af programmet.

(The Week, 29. sep. 2021: Trump reportedly hid a colonoscopy to avoid being ‘the butt’ of late-night jokes…)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


2. oktober 2021

Historiker om hærværk: Historiske fakta afsporede debat, og slørede det ‘de unge ville sige noget om’

Man kan godt blive lidt klogere af statsstøttet taleradio, men typisk så får man blot detailviden om venstreorienteret logik. Sidst år blev der begået hærværk mod Hans Egede-statuen i Godthåb (Nuuk), hvad tydeligvis var inspireret af internationale tendenser på den yderste venstrefløj. Statuen blev overhældt med rød maling, og påskrevet ‘decolonize’. En afstemning om fjernelse af statuen gav dog klart flertal for bevarelse.

Aktionen imod Hans Egede-statue var til debat i seneste udgave af Den Grønlandsk Arv på Radio4, og her kunne man høre historiker Inge Høst Seiding forklare, at det var forkert at debatten kom til at omhandle historiske fakta og Hans Egede som person, da det ikke var så vigtigt i forhold til ‘hvad det virkelig var’ som ‘de unge ville sige noget om’. Indslaget kan høres her (47 min.-).

Inge Høst Seiding: Set lidt fra sidelinjen, og måske også som sådan en der arbejder med historie på forskellig vis, så slog det mig, at den debat der var, den hurtigt kom ud på et lidt sjovt sidespor. Måske ikke et overraskende sidespor, set i bakspejlet. Den her gruppe aktivister og mange af de unge som deltog i debatten efterfølgende, talte jo i virkeligheden om nutiden, og ikke mindst nutiden som et produkt af fortiden, og det kan enhver historiker godt lide at høre. Det der så skete i debatten, det var at det kom utroligt meget til at handle om det som var et symbol. Hans Egede, der står på den måske bedste bakketop med den bedste udsigt i byen, som alle kan se, og som de unge jo også pegede på, var en hyldest til noget som vi i dag oplever som problematisk. Diskussionen var jo netop, om vi stadig skal hylde det på den her måde. Også kom diskussionen til at handle om dem som var uenige med de unge mennesker, som var provokeret af det, end om historiske fakta. Om det historikere måske i virkeligheden ikke er så glade for, for hvad er nu det for noget, og hvornår er de vigtige. I denne her debat synes jeg faktisk ikke at de var særligt vigtige, i hvert fald ikke i forhold til det de unge efterspurgte i den her debat. Men, modsvarene blev så rigtigt meget, hvorfor var han nu så slem, hvad gjorde han, og så kom debatten meget til at handle om hvor meget han stod for systematisk afstraffelse, og hvad han egentlig gjorde, og faktisk udelukkende om lige netop ham. Og så blev de unge jo hurtigt skudt i skoene, at de ikke kendte alle de her fakta, og så kunne de jo slet ikke mene de her ting.

Det satte forhåbentligt ikke et punktum i debatten, men det kørte debatten lidt ud på et sidespor, og jeg synes det var lidt synd, for de blev jo ikke rigtigt hørt for det de jo egentligt sagde – det var at de vil have en diskussion om symbolikken, og ikke mindst om nogle af de problematikker, som de jo gerne ville sætte fokus på, som omhandler den historie, som han jo også er symbolet på. Ikke mindst fordi han jo sådan i den almindelige fortælling om kolonialiseringen af Grønland, var den første der kom her, som startede det hele. … den her debat kom til at handle om noget andet, end det der måske var kernen i det, og det der måske var intentionen fra de aktivister og mange af de unge mennesker, som stemt i – og det var jo rigtigt fint at se. Fordi mange af dem der deltog i debatten, var jo ikke nødvendigvis dem, som havde deltaget i selve aktionen, eller havde været en del af den, men som faktisk synes, at det her var relevant at tale om. … den fik en svær start, fordi det kom til at handle om fakta, om piske, og om Hans Egede, som jo måske slet ikke var det der var vigtigt.

Vært, Radio4: Det er jo vildt at høre en historiker sige, at det ikke er vigtigt med de historiske fakta.

Inge Høst Seiding: Historiske fakta kan godt være vigtige, det vil jeg da ikke tages til indtægt for at have sagt, men de er ikke altid det vigtigste, og i den her debat, var de i min optik ikke så vigtige, som mere at gå ind i den her debat om hvad det virkelig var hvad de unge ville sige noget om. De ville i virkeligheden sige væsentligt mere om nutiden end om fortiden.

(Collage: Hans Egede-statuen, historiker Inge Seiding, og aktivisten Seqininnguaq Qitura Poulsen)

Oploadet Kl. 13:17 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper