8. juli 2020

Eva Selsing om Christiansborg-borgerlige: “Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?”

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

(Dagbladet Information, 7. juli 2020, s. 16)



1. juli 2020

Dalal, flygtning: Selv hvis jeg boede her i ‘1000 år’, så blev jeg ikke dansker pga. ‘min kultur, religion’

Frihedens Stemmme har bragt flere artikler om det etniske ophav hos ansatte hos Udlændingestyrelsen, og det er alligevel vildt at der hurtigt kan listes 40 ansatte med muslimske navne hos den myndighed der styrer masseindvandringens hastighed. Lidt apropos, så kom jeg mandag formiddag ind i programmet ‘Tæt på’ på Radio4, hvor værten lige havde interviewet Mads Ted Drud-Jensen fra Dansk Flygtningehjælp.

I sine yngre år var han aktiv i ‘Rebel – revolutionære unge socialister’, og mange vil huske ham for Homo/Aktion-sagen. På hans computer fandt politiet kladder til bekenderskrivelser for gruppens attentateter, og han var sigtet i sagen, men blev frikendt i retten, da andre i kollektivet også havde adgang til computeren. Dengang må han ideologisk set, have været et saltkorn fra folk der angreb Udlændingestyrelsen med brandbomber. Ikke bare bygningen, men privatboligen for flere højtstående ansatte, herunder direktør Grethe Løgstrup.

Emnet for ‘Tæt på’ er i denne uge syriske flygtninge, og mandag var dedikeret til Dalal Hamsoro. En yazidi-kurder, der kom til Danmark som flygtning i 2008, og stadig kæmpede med sproget. Hun havde ‘valgt’ at arbejde, da det var nødvendigt for at kunne blive i Danmark permanent. Hun har fire børn (med en mand der ikke arbejder), og til september afslutter hun uddannelsen som pædagogmedhjælper. Snart kunne hun bidrage til samfundet. Man kunne også vinkle det anderledes. Hun er en bosætter i ordets negative betydning, og når danskerene har boet i ‘Gated communities’ i nogle generationer, så kan kun håbe på tålt ophold i tildelte reservater.

Dalal Hamsoro, kurder: … jeg deltager i samfundet, og bliver mere selvstændig, hvis jeg har et job, og så kan jeg få permanent opholdstilladelse, og måske lidt senere dansk statsborgerskab. Det giver mig mere sikkert, hvis jeg har et rigtigt job. For når man har uddannelse er det sikkert at man har et job. … jeg vil gerne blive her. Mine børn er her. Jeg kan ikke rejse tilbage til Syrien… Jeg fortsætter livet her sammen med mine børn.

Maiken Friis Lange, Radio4: Føler du dig mest som en dansker eller føler dig mest som en syrier?

Dalal Hamsoro: Jeg tror, at selvom jeg bor her 100 år, så er jeg syrier. Der er stor forskel mellem mig og dansker, og jeg kan ikke få det ligesom dem-agtigt på grund af min kultur, religion og alle de ting. Jeg er syrier. Jeg kommer fra Syrien, og selvom jeg bor her i 1000 år eller 100 år, jeg kan ikke være ligesom danskerne, Jeg kan lære ting eller sproget, arbejde og deltage i samfundet, men jeg kan ikke blive ligesom danskerne. Min personlighed. Jeg kommer fra Syrien, kurder fra Syrien.

Tirsdagens afsnit var lidt af det samme. Irakiske Shaima Alatwan forklarede, at hun hellere ville gå hjemme end tage tørklædet af, men at hun skam godt ville arbejde, hvis blot hendes mand accepterede jobbet. Dagens program orker jeg ikke at høre. Jeg er kun et menneske.

(Mads Ted-Drud Jensen, Dansk Flygtningehjælp; Dokumentation: Linkedin)



19. juni 2020

Medier der advarede mod ‘hvid identitetspolitik’, hylder nu sort ditto: “… kan anspore til had og vold”

Enhver der ikke er blændet af kulturmarxistisk indoktrinering kan forstå, at en bevægelse der har Bwalya Sørensen i front, nødvendigvis må have en dårlig sag. Skuespiller Roger Courage Matthisen har derfor stiftet en konkurrerende organisation ved navn ‘Afro Danish Collective’. Selvom navnet også er engelsk, så taler han i det mindste dansk. I medierne i disse dage er også Moussa Mchangama, der er talsmand for ‘Mino Danmark’, og yderst velbevandret i universitær lingo. Radikalismen er dog umuligt at skjule.

Jais Nørgaard, Radio4: Er det ikke ligesom minoritetens lod, at man adskiller sig fra majoriteten, som ligesom tegner samfundet?

Moussa Mchangama, ‘Mino Danmark’: … det lyder som en meget slippery slope, der ender med et argument med, at man skal have en underklasse man kan undertrykke, fordi nogle skal have den. Den synes jeg lyder utrolig farlig. Altså, jeg drømmer om et andet samfund. Jeg drømmer om en eller anden form for anerkendelse af forskellighed herhjemme bredt. … Det kræver nogle ret grundlæggende samfundsændringer

Herboende afrikanere promoverer sort identitetspolitik, og kræver ‘grundlæggende samfundsændringer’. Det lyder som optimale betingelser for ‘hvid identitetspolitik’, der imodsætning til den sorte aldrig har medvind i medierne. Tankevækkende, at medier der i årevis har undsagt ‘Altright’-bevægelsen og associationeret den med vold og terror, nu omvendt – trods hærværk og vold, hylder modpolen BLM. At kampen for sortes rettigheder, også er en kamp mod hvide, fremgår nu ellers klart. Kommentar af Michael Pihl hos 24NYT – Tidens ekstreme identitetspolitik truer ytringsfriheden.

“‘Allah giv mig styrke til ikke at dræbe disse mænd og hvide folk derude i dag …’. Sådan skrev medstifteren af ’Black Lives Matter Canada’, Yusra Khogali, på Twitter i februar 2020. Og ingen talspersoner for Black Lives Matter i Canada har taget afstand fra Khogalis sorte racisme.

I et andet hadefuldt og racistisk tweet også fra februar beskrev Khogali ‘hvide mennesker’ som ‘undermennesker’, der iflg. hende var ‘genetisk defekte sammenlignet med sort’… ‘Vis dem, hvor det gør ondt. Afhold jer fra at bruge jeres penge i deres butikker og økonomier og invester i sort-ejede forretninger’ – udtalte sværvægtsbokseren Anthony Joshua ved en BLM-demonstration i Watford fornylig. En klart racistisk udtalelse, der vækker mindelser om nazisternes slagord i 1930’erne: ‘Kauft nicht bei Juden!’ – blot i denne sammenhæng rettet mod butiksejere og mennesker, der skulle defineres biologisk og falder uden for en bestemt etnisk-sort kategori.

Reaktionerne på Joshuas sorte racisme har været begrænsede i mainstreammedierne og her må man forestille sig reaktionen i statsbetalte medier i udlandet og herhjemme, hvis en bokser med etnisk-europæisk baggrund havde sagt noget tilsvarende rettet mod ikke-europæiske forretningsejere?

Joshua kunne have fortalt BLM-demonstrationen om hvordan han i dag er blevet multimillionær bl.a. på indtægter fra hans (etnisk hvide) engelske fans. Joshua kunne have fortalt den kendsgerning, at den eneste konflikt, han selv har haft med loven og politiet, var da han som ung solgte stoffer og narkotika. Og han kunne have fortalt, hvordan det engelske samfund har givet ham en ny chance for at skabe sig en karriere. Men det sagde Joshua intet om. For tager man Joshuas formuleringer alvorligt, fremstår han som racist. Hvilket også kom til udtryk, f.eks. da Joshua på sociale medier nedgjorde bokseudfordreren Eddie Chambers med kommentaren om at Chambers angiveligt var en skændsel: ‘… for den overlegne sorte race!’.

(Dagbladet Information, 30. marts 2019: ‘Alt-Right-bevægelsen vil normalisere hvid identitetspolitik’)

“Hadsk højreekstremisme er ikke længere forbeholdt uorganiserede internet-trolle i små subkulturelle onlinefællesskaber. I dag har Alt-Right-bevægelsen, der inspirerede terroristen fra Christchurch, fået kritisk masse i transnationale netværk med et voksende publikum af sympatisører. …

Der er ingen tvivl om, at hele denne forestillingsverden og dens indbyggede konfliktforståelse kan anspore til had og vold… (Houman Barekat, 2019)



31. maj 2020

Tyskland: Medier bruger højreradikalisme-etikette politisk, 54-årig demonstrant i koma efter overfald

I seneste udgave af ‘Genau’ på Radio4, var Dagbladet Informations korrespondent Mathias Irminger Sonne igennem for at fortælle om de mange og ofte talstærke demonstrationer under parolen ‘Demonstrationen gegen Corona-Massnahmen’. Han fortalte, at etablerede tyske medier kaldte dem for højreradikale, og sammenlignede dem med Pegida. Det var Sonne imod, og forklaringen er værd at gengive i sin helhed.

Korrespondenten var ikke imod fordi det er mediers opgave at rapportere objektivt, men imod fordi det var en forkert strategi for at holde bevægelsen nede. Han påpegede også, at det i modsætning til Pegida-demo’erne i 2015, ikke var tale om en racistisk anti-islamisk bevægelse, men ‘venstreorienterede, kapitalismekritikere’, helt ‘almindelige bekymrede borgere’. Han havde eksempelvis talt med en Pædagog, som var ‘en ganske fornuftig kvinde’.

Samme opfattelse havde jeg af Pegida i 2015. Det var gennesnitlige tyskere, som tilfældigvis var imod Merkels masseindvandring. De var ikke højreorienterede i nogen meningsfuld forstand. MSM har definitionsmagten, og bruger den til tung holdningsmassage. Mathias Irminger Sonne er tydeligvis en del af problemet, men han skal have tak for ærligheden.

Mathias Irminger Sonne, Information: Nogle steder går der tusinder, visse steder titusinder på gaden, som vi også oplevede det i 2015, altså en borgerbevægelse nedefra, som pludselig er umulig at overse. Men der hører sammenligningerne også nærmest op, hvis du spørger mig, for det her er jo ikke en åbenlys højreorienteret, højreradikal, racistisk bevægelse, som Pegida var det. Som en anti-islamisk bevægelse.

Det er et tværsnit at både – ja, undskyld mig, men deciderede tosser, folk som siger at 5G er skyld i coronavirus, alle mulige konspirationsteorier om hvad Bill Gates har tænkt sig at gøre mod mennneskeheden. Men også venstreorienterede, kapitalismekritikere, almindelige bekymrede borgere, vrede mennesker. Jeg snakkede med en pædagog i sidste uge, som, stod og demonstrerede, som sagde at det var børnemishandling, at vi ikke kunne blive ved, at vi har andre prioriteter – en ganske fornuftig kvinde. Der er en helt anden bredde, som vi oplever vi de her demonstrationer, end der var i Pegida. Og det er så også min indvending imod de tyske medier, at de meget meget hurtigt har trukket det her kort: ‘Se hvem I går på gaden med’. Og det kan man også undre sig over. At de stadig demonstrerer på samme tidspunkter som højreradikale netværk og organisationer, enkeltpersoner, der er Holocaustbenægtere, der også blander sig i de her demonstrationer. Det kan man undre sig over, men derfra til at slutte at det altsammen bare er nogle vrede højreorienterede ‘wutburgere’ som ikke er ude i et legitimt anliggende, det synes jeg er brandfarligt, for så får man lidt samme mekanisme som vi oplevede med Pegida, at de faktisk forstærker sig selv.

(Ældre kvinde demonstrerer imod masseindvandringen, Dresden, 14. januar 2015)

Storm over Europa har historien om 54-årige Andreas Ziegler, der for to uger siden blev slået ned af venstreradikale, da han deltog i en af de omtalte demonstrationer i Stuttgart – Mand i koma efter Antifa-overfald.

“Den 16. maj blev tyskeren Andreas Ziegler overfaldet på vej til en demonstration mod regeringens corona-tiltag i byen Stuttgart. Han kom gående med to kollegaer på vej til demonstrationen, da de stødte ind i en gruppe på omkring 40 maskerede venstreradikale. Gruppen med venstreradikale var på vej væk, da en af dem råbte til de andre, at de skulle komme tilbage for her var ‘to af dem’. Med to af ‘dem’, mente de højst sandsynlig højreorienterede, der skulle deltage i demonstrationen. Demonstrationerne mod corona-tiltagene har tidligere haft deltagere fra både højre- og venstrefløj, så de venstreradikale vidste, at de kunne finde folk fra højrefløjen, som de kunne overfalde.

Den ene af Zieglers kollegaer, Ingo Tuth, råber til Ziegler, at de skal komme væk og begynder at løbe. Han har to venstreradikale efter sig, som sparker ham så han falder og sprøjter peberspray i ansigtet på ham. Da Tuth lå på jorden hørte han et skud. To tilfældigt forbipasserende kvinder råber dog overfaldsmændene an, og hiver ham ind i sikkerhed i deres bil.

Så godt skulle det ikke gå for Andreas Ziegler. Han slap ikke væk, og blev overfaldet af den store gruppe af venstreradikale, der gennempryglede ham. Gruppen løb først væk, da de hørte politisirener. Nu lå Ziegler så på gaden, livløs og alvorligt kvæstet. Den tredje kollega, der havde forsøgt at beskytte Ziegler mod den store overmagt blev også skadet. Han brækkede en finger og sin næse, og fik kvæstet sit ene øje.

Ved gerningsstedet blev der fundet en gaspistol, som forklarer det skud, som Tuth hørte, og et knojern, som de venstreradikale havde tabt i kampens hede. Ziegler belv svært kvæstet i hovedet, og hans tilstand er kritisk. Han ligger i skrivende stund stadigvæk i coma, efter hvad der kun kan karakteriseres som et mordforsøg udført af den yderste venstrefløj.

Der var flere andre demonstrationsdeltagere, der blev overfaldet samme dag af venstreradikale.”

(54-årige Andreas Ziegler, stadig i koma efter antifa-angreb, Stuttgart, 16. maj 2020)



28. maj 2020

Hønge & Co. hetzer Lagkagehuset: Den almindelige lønarbejder er blot en brik i socialistisk ideologi…

Hvis nogen tror at socialister kæmper for den gennemsnitlige lønarbejder, så er det bare at høre onsdagens Radio4- interview med folkesocialisten Karsten Hønge, måske Danmarks største populist. Det rager ham en høstblomst om Lagkagehuset fyrer 1000 ansatte, hvis blot det fremmer hans semi-kommunistiske agenda. Det samme kan siges om den venstreorienterede NGO Oxfam Ibis, og deres kampagne for maksimalstaten.

Liberale Niels Westy kommenterer hos Punditokraterne (som inkluderer kildelinks) – Køb din kage i Lagkagehuset, boykot Oxfam-Ibis og opsig dit abbonement på TV2.

“I de seneste uger har en række danske virksomheder med udenlandske ejere været udsat for en veritabel shitstorm, fordi nogen finder det problematisk, at de f.eks. er ejet af kapitalfonde med base i Luxembourg eller på Jersey. Det er f. eks. tilfældet for Lagkagehuset, som vi ser nærmere på i dette blogindlæg.

Årsagen er, at de pågældende virksomheder har fået del i lønkompensationsmidlerne. Midler som delvist kompenserer lønomkostningerne for medarbejdere, som er sendt hjem, men fortsat ansat i de pågældende virksomheder. Det er med andre ord primært de ansatte – alternativet var jo at de blev fyret – som har gavn af midlerne. Det har dog ikke forhindret især politikere på venstrefløjen og ikke mindst Oxfam-Ibis på den mest infame måde at mistænkeliggøre de pågældende virksomheder. …

I TV2s omtale af Lagkagehuset og andre virksomheder med forbindelse til ’skattely’ er man særligt optaget af lån fra andelsejerne til Danish Bake Group. Selve overskriften siger jo i sig selv en del – her tales om ’skattely’ – men hverken Jersey, hvor Nordic Capital er registreret, eller Luxembourg optræder på nogen officiel liste over skattely … Man har derfor valgt at følge en definition fra et forskningsprojekt! Det er jo lidt hjemmebagt, om man så må sige.

Det er påfaldende at der på intet tidspunkt efterfølgende (18. maj) har været samme fokus på, at den oprindelige historie var et falsum.

Derfor skal opfordringen herfra lyde: Køb en kage i Lagkagehuset næste gang du bliver lækkersulten, luk ørerne for hvad der kommer fra Oxfam-Ibis, og drop dit abonnement på TV2, hvis du har et sådan.”

(Oxfam Ibis på Facebook, 15. maj 2020)

“Der er intet mærkeligt ved det årsregnskab. Det, Carsten Jensen skriver, er simpelthen noget sludder. (Professor Anders Nørgaard Laursen om Carsten Jensen-opdatering, 24. maj 2020)



27. maj 2020

Forfatter: Corona’en ‘vil være en stor gevinst for familiens ve og vel. Men er det godt for ligestillingen?’

Jeg har en lille drøm om at podcasten ‘Nordens grænse’ engang blev en del af Talentlab på Radio4, for der er stort set ingen grænser på venstrefløjen. Her taler overstuderede indforstået time efter efter time om den yderste venstrefløjs mærkesager. Ny på programmet er podcasten ‘Kassetanker’, hvor en psykolog med speciale i ‘LGBT+, identitet og minoritet’ taler om binære køn, sociale konstruktioner normkritik, privilegier: ‘Det er jo ikke for at shame den hvide mand, men…’

Den yderste venstrefløj vil altid forsøge at smadre det bestående, og feminisme fungerer i praksis som rambuk for den evige klassekamp. Herunder et indlæg fra forfatter og museumsdirektør Jane Sandberg, der har opdaget at kvinder her i coronatiden bager ‘bananbrød’ og kanelsnegle’, og lægger puslespil sammen med ‘glade børneansigter’. Man må forstå, at det er problematisk at kvinder sætter tempoet ned, og ‘chiller med børnene’, for… ‘er det godt for ligestillingen?’. Kønslig ligestilling baseret på frivillighed, fungerer ikke for normkritiske ideologer.

Kommentar af Jane Sandberg i Berlingske – ‘Alene den seneste uge har jeg noteret seks kvinder i mit netværk, som har luftet, at de seriøst overvejer andre livsformer’ (kræver login).

“Knap havde statsministeren erklæret Danmark for stort set lukket, før en ny type opdateringer ramte mine feeds på sociale medier. … I takt med, at coronaugerne gik, blev opdateringerne af mere filosofisk art med refleksioner over, hvordan man jo også kan leve andre liv end dem, der er fyldt med arbejde. Alene den seneste uge har jeg noteret seks kvinder i mit netværk, der har luftet, at de seriøst overvejer andre livsformer.

Coronatiden har simpelthen betydet, at de har fået øje på andre værdier. Og nogle, de muligvis vil gøre alvor af at forfølge. … Der er helt sikkert familier, hvor det, at den hårdtarbejdende karrieremor måske om lidt opsiger sit lederjob for at fermentere grøntsager, lægge perleplader og erklærer 2020 til ‘buy nothing year’, vil være en stor gevinst for familiens ve og vel. Men er det godt for ligestillingen?

Selvfølgelig er det stof til eftertanke, at så mange kvinder savner at være sammen med deres børn og de seneste uger har erkendt, at de ikke får bagt surdejsboller i deres fortravlede hverdag. Men det er et kedeligt forbillede at sætte for deres børn, og det er en våd klud i hovedet på den kønskamp, som fortsat er nødvendig i vores samfund.

(Foto: The Atlantic)

Oploadet Kl. 10:41 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


23. maj 2020

Gone native: DIIS-forsker med dreadlocks og næsering: “… arbejder med urban fattigdom og ulighed”

For et par måneder siden hørte jeg på Radio4 en meget rød analyse af brasiliansk indenrigspolitik, og havde døgnet haft flere timer, så havde jeg nok genhørt og givet indslaget en selvstændig post. Torsdag aften agerede DIIS’ Marie Kolling ekspert om ‘Brasilien og Bolsonaro’ i Deadline på DR2, og her kunne man se hende med en opsatte dreadlocks (‘afropalme’). På DIIS’ hjemmeside bærer hun tillige næsering, og det hele er set tidligere, eksempelvis med århusianske Siris Hartkorn, som P1 bruger som Yemen-ekspert.

(Grafik: DIIS, Marie Kolling)

Jeg arbejder med urban fattigdom og ulighed med fokus på Brasilien. Jeg forsker i, hvordan digitalisering af penge og kredit, og aftagende brug af kontanter, påvirker fattige og gældsramte familier, som kun delvist er inkluderet i byens formelle økonomi. Det er en del af et større forskningsprojekt om fattigdom og den globale udvikling mod ’det kontantløse samfund’. Jeg forsker også i byudvikling, tvungen genhusning, socialt boligbyggeri, vold, usikkerhed og politik i Brasilien.” (Marie Kolling, DIIS)

Oploadet Kl. 17:49 af Kim Møller — Direkte link85 kommentarer


20. maj 2020

Venstreradikale hærger og chikaner rutinemæssigt, mens røde radioværter klynker over SoMe-respons

Når Jens-Philip Yazdani eller David Trads er mål for ‘gråzone-trusler’ på Facebook, så giver det tyve minutter om problemet med Stram Kurs og Nye Borgerlige på Radio4. Den unge vært er tidligere revolutionær, og den ældre gæst, der tidligere var vært hos forgængeren Radio24syv, tilhører samme blodrøde ideologi.

“Jeg har en svaghed for mennesker med revolutionære ideer… På det store plan har jeg derfor altid været fascineret af politiske ledere som Che Guevara og Fidel Castro – fordi de modsat alle konventionelle politikere rent faktisk har haft drømme, mod og udholdenhed til at ændre på den amoralske ulighed, som eksisterer i verden. … På det danske plan har jeg af samme årsag også altid haft sympati for bevægelser som BZ’erne og de autonome… (David Trads, 2006)

De autonome vil jeg hellere kalde ‘venstreradikale’. Det er dem der render rundt med en spraydåse og skriver ‘Brænd kapitalisme af’ på et hegn ved Strandvejen i Århus, eller skriver ‘No nazis’ på et milliondyrt vogntog i hovedstaden. Det er også dem der fik chikaneret iranskfødte Anahita Malakians ud af hendes nyetablerede restaurant ‘The Barn’. I dag åbner hun baren ‘L.a.tino’ på Nørrebrogade, og allerede før åbningen fik hun besøg: ‘RACISTER’ skrevet med fede typer.

(Anahita Malakians på Facebook, 19. maj 2020)

(‘No Nazis’, København, maj 2020; Foto: Tilsendt)



18. maj 2020

Radio4-vært til homoseksuelle Brostrøm: Du har opgivet at få børn – “Er det på grund af alderen?”

Uvist af hvilken årsag har en af Troels Kløvedals døtre fået sit eget program på Radio4. Magasinet hedder ‘Det sidste måltid’, og er en samtale baseret på et udkast til en nekrolog. Jeg ved ikke helt om konceptet holder, men som højreorienteret forstyrres jeg ofte af venstreorienteret indforståethed. Som modgift kan jeg anbefale Mikael Jalvings podcast-serie, hvor der måske nok også findes ’37 samlivsformer’, men i de 49 minutter programmet varer, er de i det mindste ikke ligestillede.

Lærke Kløvedal, Radio4-vært: Søren Brostrøm havde ikke børn eller ægtefælle, og han udtalte tidligere til Kristeligt Dagblad, at han aldrig har formået at holde på manden i sit liv.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja, det er rigtigt. Og nu er jeg for gammel til at få børn. Jeg er 55 næste gang, det får jeg ikke.

Lærke Kløvedal: Er det på grund af alderen?

Søren Brostrøm: Ja.

Lærke Kløvedal: Synes du 54-55 er for meget at blive far i?

Søren Brostrøm: Ja, det synes jeg.

Lærke Kløvedal: Er det fordi du er læge?

Søren Brostrøm: , jeg fungerer stadigvæk fint kropsligt og åndeligt, det er ikke det, men når jeg skal ud af sengen om morgenen, så kan det godt være jeg er mere stivbenet end jeg var for ti år siden. Så det tror jeg ikke jeg skal. Jeg har ikke opgivet at finde en mand, jeg har også haft manden i mit liv, men han ville ikke have mig.

Lærke Kløvedal: Så du gav slip på ham.

Søren Brøstrøm: Jaah, det er mange år siden. Det blev jeg ked af…

(Hendrick Goltzius, The Fall of Man, 1616; Foto: National Gallery of Art)

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Arkiveret under:


7. maj 2020

Religiøs diversitet på Radio4: Pro-Islam & anti-Kristendom; Radiogudstjeneste: “Gud siger i Koranen..”

Forleden dag hørte jeg ‘Comedykontoret’ på Radio4, der havde ‘religionskritik’ som emne. Gæst var Anders Stjernholm, der som tidligere formand for Ateistisk Selskab var utilfreds med enhver form for religion, men målrettede sin antipati mod Kristendommen. Islam blev nævnt efter 33 minutter under en opremsning af monoteistiske religioner. Stjernholms nye religionsprogram ‘Gud fader bevares?’, sendes første gang i morgen.

Det andet religionsmagasin på Radio4 hedder ‘Tro på det’, og har som bekendt islamisten Isam Bachiri som vært. Mandag fik han ordet under en radiogudstjeneste fra Risskov Kirke, hvor han deltog på foranledning af sognepræst Hanne Marie Houkjær. Fra Kristeligt Dagblad (kræver login).

Godt 15 minutter inde i en gudstjeneste i Risskov Kirke i Aarhus mandag aften fik den muslimske musiker Isam Bachiri ordet.’Profeten Muhammed – guds fred være med ham – har sagt, at hvis ikke du glædes over din nabos glæder, sørger over din nabos sorg, er du ikke en sand troende,’ begyndte han, inden han fremsagde en kort refleksion over, at 75-året for Befrielsen falder samtidig med ramadanen og sluttede med:

Gud siger i Koranen: ’Mennesker, vi skabte jer mand og kvinde og gjorde jer til folk og stammer, så I kunne kende hinanden.’Her fulgte endnu en kort refleksion over koranverset og om vigtigheden af at kende hinandens traditioner, historier og sange.'”

(Collage: Hanne Marie Houkjær på Facebook, 2020)

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper