9. december 2011

Rapport dokumenterer Reuters tendensiøse Israel-dækning, eks. ‘asymmetriske definitioner’

Den altid glimrende Elder of Ziyon har set nærmere på en undersøgelse, der går tæt på Israel-Palæstina konflikten, og her har set specifikt på Reuters Bureau, der via Ritzaus Bureau er storleverandør til de danske medier.

Fra Stunning academic study: Reuters engages in anti-Israel propaganda.

“Roosevelt University academic study documents systematic use of propaganda by world’s largest news agency.

A study published in the November/December issue of the Journal of Applied Business Research finds that Reuters coverage of the Middle East conflict is systematically tainted by propaganda and influences readers to side with the Palestinians and Arab states against the Israelis.

Researcher Henry Silverman of Roosevelt University analyzed a sample of fifty news-oriented articles published on the Reuters.com websites for the use of classic propaganda techniques, logical fallacies and violations of the Reuters Handbook of Journalism, a manual of guiding ethical principles for the company’s journalists. Across the articles, over 1,100 occurrences of propaganda, fallacies and handbook violations in 41 categories were identified and classified. …

“Governments have long used propaganda to whip up public support during wartime and to demonize enemies”, says Silverman. “Reuters is adopting these same techniques to covertly shape audience perceptions and opinion…””

Fra rapporten – Reuters: Principles Of Trust Or Propaganda? (24 sider, pdf).

“… ECA reveals 1,104 occurrences of reporting/ethical failures, i.e., propaganda devices, logical fallacies, and violations of the Reuters Handbook of Journalism, with a mean of 22.08 reporting/ethical failures per article. The propaganda device of asymmetrical definition occurs most frequently with a total of 129 instances followed by the propaganda device of card stacking with 94 occurrences. The logical fallacy occurring most frequently is appeal to pity and the Handbook violation occurring with the greatest frequency is that of a failure to uphold social responsibility.

An asymmetrical definition is a type of suggestion where the audience is misled via the propagandist‘s use of a word or phrase bearing a meaning different than that the audience would normally attribute to it (Smith, 1989). Reuters repetitive use of this technique can be seen in 16 of the sample articles published in June…”



8. marts 2011

Forældre til kontroversiel højrepolitiker sover med våben…

Det væsentlige i historien er selvfølgelig ikke, at Palins forældre sover med våben, men at de modtager dødstrusler. TV2 gengiver ikke desto mindre Ritzaus overskrift – Sarah Palins forældre sover med våben.

“Sarah Palins forældre sover med våben, fortæller de i interview. Det sker efter flere trusler mod dem.

Chuck og Sally Heath, der er forældre til den kontroversielle højrepolitiker Sarah Palin, “sover med våben”, efter at de har modtaget dødstrusler.

Det fortalte de sent mandag aften i et interview med det britiske BBC. I interviewet, der var optaget i parrets hjem i Wasilla i Alaska, fortalte forældrene, at Palin og “hele hendes familie” havde være målet for dødstruslerne.

– En fyr i Pennsylvania sendte os og andre billeder af et våben, han havde købt og kopier af kvitteringen for det, ligesom han sendte en kopi af en enkeltbillet til Anchorage (Alaska største by, red), sagde Chuck Heath i interviewet.”

(Republican Herald, 30. oktober 2010: McAdoo man admits threatening Sarah Palin)

“Shawn said he admitted making threats to McCain, Palin and President Barack Obama.”

Oploadet Kl. 06:38 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


19. januar 2011

Fra Reuters “neonationalist movements” til Ritzaus Bureau: “nynazistiske bevægelser”

Racismen eksploderer i Rusland i disse år, og for at modvirke truende etniske uroligheder, har regeringen netop besluttet at lancere en ny tv-kanal rettet mod muslimer. Formentligt for at undgå muslimer radikaliseres via pro-tjetjenske arabiske medier.

Ritzaus Bureau gengiver historien med Reuters som kilde, her citeret fra Berlingske Tidende – Tv skal dæmpe etniske spændinger i Rusland.

“En tv-station rettet mod Ruslands muslimer skal være med til at gyde vandene mellem landets etniske grupper…

Nynazistiske bevægelser vokser i stigende grad frem i Rusland, hvilket har chokeret mange russere og landets myndigheder. Ved demonstrationer bliver der råbt “Rusland er for russere”.”

Samme historie direkte fra Ritzaus kilde – Russia to launch Muslim TV channel.

“Russia will soon launch a Muslim television channel in the hope it will foster tolerance…

Neo-nationalist movements have been gaining ground over the past year, shocking authorities and many Russians. At rallies, some chanted slogans such as “Russia is for Russians!””

‘Sydsudan for sydsudanesere’ er et frihedsråb, selvom selvstændighedsprocessen fik muslimske sydsudanesere til at søge det islamiske nord. ‘Rusland for russere’ er omvendt et nationalistisk slagord, der lugter af etnisk udrensning… og i Ritzaus optik – nazisme.



17. oktober 2010

BT dokumenterer: Ole Sohn modtog personligt 5,2 mio. kroner fra Moskva

“Lister viser, at Ole Sohn modtog godt 5,2 mio. kr. fra Sovjet fordelt på syv hemmelige leveringer”, skriver BT i dag, men selvom dokumentationen virker solid, så leveres afsløringen noget forbeholden, og øvrige medier nedtoner. Sohn er kun ‘mistænkt’.

Fra dagens BT – De røde: Her er beviserne.

“Chefarkitekten bag SFs politiske succes, gruppeformand Ole Sohn , har flere gange forsøgt at sløre sandheden og ændret forklaringer i sagen om ét af den kolde krigs store mysterier: Overførslen af millioner af sorte kroner fra Moskva til det danske kommunistparti…

»Det har ikke noget på sig, men måske kan det sælge bøger. Vi har ikke modtaget støtte fra Moskva siden 20erne,« sagde Ole Sohn i oktober 1990. Kun et år senere erkendte Ole Sohn , at Danmarks Kommunistiske Parti havde fået indirekte støtte, blandt andet ved opkøb af partiavisen Land og Folk og ved at sende danske kommunister på rejser på op til et års varighed.

Ole Sohn har imidlertid i alle 21 år, siden østkommunismen brød sammen, benægtet, at han selv har modtaget kontanter fra Moskva, men ifølge eksperter eksisterer der tunge beviser for, at Ole Sohn rent faktisk har modtaget pengene.

Håndskrevne lister, som i årene efter murens fald blev smuglet ud af Kreml, viser, at Ole Sohn personligt adskillige gange har fået overrakt tusindvis af kroner. Leverancerne skete formentlig under møder på den sovjetiske ambassade i København…

Af listerne fremgår det, hvordan Ole Sohn godt tre måneder efter at have modtaget sin første portion penge fra Moskva tog imod den næste. 22. december 1987 er han således bogført for et beløb på 347.632 kr. Næste pengeleverance til Sohn ankom 20. juni 1988, hvor han står noteret for modtagelse af 955.724 kr. Samme år tog han imod yderligere 713.113 kr, ligesom han i 1989 – det sidst bogførte år fra Kreml-listerne – modtog mere end 2,5 mio. kr…. I alt står Sohn noteret for modtagelse af over 5,2 mio. kr. fordelt på syv forskellige datoer.

(DR Update, 17. oktober 2010: Mistanke om sorte penge; Intet på DR Online)

Mere.

  • 22/5-01 Politiken – Moskva fyldte DKPs lommer.
  • 18/10-10 Ekstra Bladet – Se de 19 år gamle Ole Sohn-afsløringer.
  • Oploadet Kl. 17:24 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
    

    8. august 2010

    Helen Hajjaj, skolet af Reuters: 11. september var ikke et terrorangreb

    I 2006 modtog hun hæderlig omtale af The Euro-Med Journalist Prize for Cultural Diversity, for en artikel om lighed i Islam, trykt i Information. Interview med DR2’s nye dansk-libanesiske Mellemøsten-korrespondent i Journalisten – Det eneste jeg har villet.

    Journalisten: Hvordan kommer det til at præge din dækning, at du selv har en mellemøstlig baggrund?

    Helen Hajjaj: Ville du have spurgt mig om det samme, hvis jeg var jøde? Mange jødiske korrespondenter er sikkert blevet spurgt om det samme. Men jeg er ikke sikker på, at de bliver spurgt om det som udgangspunkt. Jeg tror, at det vil præge min dækning, at jeg kommer fra en familie, hvor Mellemøsten er blevet diskuteret. Selvfølgelig har jeg holdninger, for ellers kan du ikke være en god mellemøstkorrespondent. Men fordi jeg har været på Reuters, har jeg lært ikke at lade min egne holdninger spille ind på min dækning. Reuters bruger for eksempel ikke ordet terror. De kalder ikke 11. september for et terrorangreb, men et flyangreb.

    Oploadet Kl. 23:19 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    

    6. juni 2010

    ‘Fredsaktivister’ med og uden kniv

    Ingen kunne drømme om at problematisere det, at medierne fremviser billeder af sårede israelske soldater, men det er da godt at det tyrkiske dagblad Hurriyet, dokumenterer bevæbnede ‘fredsaktivister’. Reuters Bureau mente omvendt, at kniven var et forstyrrende element.

    (Hurriyet, 5. juni 2010)

    (Reuters Pictures, 6. juni 2010)

    Oploadet Kl. 17:54 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer
    

    15. april 2010

    Ritzaus Bureau – nyhedsbureau eller meningsdanner?

    Kampagnen mod den katolske kirke fortsætter med fuld styrke, og det er som om medierne har slået væsentlighedskriteriet fra. De internationale nyheder leveres typisk af Ritzaus Bureau i samarbejde med Reuters, og en sådan historie kunne man onsdag læse i Metroxpress. Bemærk den afsluttende sentens – ingen skelnen mellem news og views. Fra Udtalelse om bøsser forarger.

    “… Nummer to i Vatikanhierarkiet, kardinal Tarcisio Bertone, har under et besøg i Chile sagt, at det er homoseksualitet og ikke kirkens cølibat, der er knyttet til pædofili… »Mange psykologer og læger har vist, at der ikke er nogen forbindelse mellem cølibat og pædofili. Men at mange andre har vist, at der er en forbindelse mellem homoseksualitet og pædofili, er for nylig blevet fortalt,« siger Tarcisio Bertone. Han henviste dog ikke til konkrete kilder eller eksperter, som kunne underbygge hans påstand.

    (Metroxpress, 14. april 2010, s. 14)

    Apropos.

  • 2/3-10 Uriasposten – Tahir ul-Qadri’s “budskab om harmoni”.. (Ritzau uden forbehold).
  • Oploadet Kl. 11:28 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    

    24. november 2009

    Martin Lindblom – vellidt, dog ikke hos “hans højreradikale modstandere hos Uriasposten…”

    Den yderste venstrefløj led igår et stort tab, da AFA-grundlæggeren, den 43-årige Modkraft-redaktør Martin Lindblom døde af kræft. Det er nemt at forstå den yderste venstrefløjs sorg, men man må spørge sig selv, hvad der får Berlingske Tidende til at tegne et skønmaleri af afdøde – Venstrefløjsredaktør er død.

    Martin Lindblom levede 43 år med et smil på læberne. Han havde venner – masser af dem – og han havde fjender – en hel del. For han levede og åndede kompromisløst for sine venstreradikale projekter, som gennem årene spandt fra BZ-bevægelsens magasiner over Ugeavisen Socialisten i sidste halvdel af 1990erne. I 2000 var han initiativtager til mediebureauet Monsun, hvor den venstreradikale hjemmeside modkraft.dk udsprang fra…

    Martin Lindblom var selvlært i den journalistiske verden og skabte opsigt omkring sine artikler og ideer. Således var han i sine sidste ti år som aktiv journalist selve inkarnationen af venstrefløjens råddenskab og forløjethed, hvis man skal støtte sig til hans højreradikale modstandere hos uriasposten.dk og 180grader.dk. Men i miljøet til venstre for midten i dansk politik var han vellidt – selv blandt sine politiske modstandere.”

    Skillelinen går ikke mellem venstreradikale og højreradikale, men mellem demokrati og kommunisme og retsstat vs rødfascisme. Her var Martin Lindblom gennem et helt liv et godt stykke på den forkerte side af stregen. Berlingskes nekrolog er i øvrigt skrevet af Jesper Dahl Caruso, der har tilmeldt sig mindesiden for Lindblom på facebook: “23. november mistede vi vores ven og kammerat Martin Lindblom… Vi savner dig Martin!”.

    Samtlige nekrologer jeg har læst, inklusiv Ritzaus, er afkortede referater af Modkrafts egen – Modkraftredaktør er død skrevet af Rune Eltard-Sørensen – manden der kastede maling på udenrigsministeren i 2003. Modkraft har også mindeord til afdøde fra den ideologiske kampfælle og ven, sociolog René Karpantschof – Mere end én dag.

    “Mange elskende har det, de kalder »vores sang«. En sang, der minder dem om den første gang, de mødtes, om en fælles oplevelse, der bragte dem nærmere hinanden, om en intens og euforisk tid, hvor man delte noget særligt og hævede livet til noget større. Venner kan også have en »vores sang«. Og Martins og min var David Bowies Heroes. En sommeraften i 1985 sad jeg med Martin i vores besatte hus i Ryesgade 58 og spillede Bowie for fuld udblæsning. Politiet havde igen skudt med skarpt ved huset, og denne gang havde det været tæt på…

    Tyve år efter, hvis vi var til en fest og sangen kom på, vendte vi automatisk blikket mod hinanden, smilede og huskede den dag og hele den tid… Ja, vi var nogle skide idealister og romantikere, og Martin bidrog til romantikken med sin højtlæsning for os, der boede i kollektiv med ham på 5. sal i Ryesgadehuset…

    Da jeg i 1983 kom vadede ind i Ryesgade i mine jyske træsko, var min første tanke, da jeg så Martin: Bare jeg var som ham. Han havde indrettet sit værelse med Corto Maltese tegneserier og anden udsøgt stil, var en helvedes flot fyr og lød navnet, Martin Kat. Det sidstnævnte med al mulig grund. Martin havde et smukt katteagtigt ansigt, en elegant fremtoning og kattedyrets karakteristiske stolthed og snært af aristokrat. Aristokrater opleves ofte som nedladende overfor andre, og sådan var der også nogle, der oplevede Martin. Specielt i den tid, hvor Martin var engageret i Antifascistisk Aktion, AFA…

    Nok forandrede han sig, men heldigvis ikke på alle måder. Der var en klar tråd i hans meningsfulde liv. En tråd der blev ved at handle om social retfærdighed, om at alle mennesker har ret til at flyve højt, flot og frit – og hvor Martins tid som modkraftredaktør virkeligt viste os andre nye veje og handlemuligheder. En tråd der tillige bandt gamle BZ’ere som mig og helt nye mennesker sammen omkring Martin og hans virke. Vi har været heldige, at Martin var der… Martin Kat. Æret være hans minde.”

    De militante ‘antifascister’ på Projektantifa.dk bøjer sig ligeledes i støvet – Martin Lindblom er død.

    “Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Martin Lindblom i morges tabte kampen mod kræften. En af de mest fremtrædende personer i den antifascistiske bevægelse har forladt os… I marts ’92 sprang der en bombe i Søllerødgade, der dræbte en antiracist… Samme aften var der en manifestation udenfor lokalerne hvor bomben var sprunget. Her besluttede Martin, sammen med en kammerat, at det var på tide at organisere det antifascistiske arbejde – og det blev der så gjort. Kimen til Antifascistisk Aktion i Danmark var lagt.

    Op igennem halvfemserne spillede Martin en helt central rolle i AFA, og da han senere forlod AFA, helligede han sig sit nye livsprojekt – Modkraft.dk…

    Helt op til sin død var Martin en nær ven og samarbejdspartner for os i Antifascistisk Aktion. Han stillede altid op. Uanset om vi havde brug for råd, for at diskutere nye ideer eller blot godt selskab, så har Martin været et fristed for os, og mange af de projekter vi i den seneste tid har lanceret, er blandt andet blevet til efter diskussion med ham.

    

    4. november 2009

    Mosaisk Troessamfund til P1: Hvorfor er Israel jødisk når Iran ikke er islamisk?

    Islamister der myrder i islams navn, bliver kun undtagelsesvist associeret med islam, og når Iran indfører anti-demokratiske restriktioner, så eufemiseres der om landets konservative regime. De dobbelte standarder er tydelige for enhver.

    Åbent brev fra Mosaisk Troessamfund til DR-redaktør Anders Kinch-Jensen – Vedrørende P1-Morgen 22. oktober 2009 (2 s., pdf).

    “Som formand for Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – skal jeg hermed rette henvendelse til dig som ansvarshavende redaktør for P1 Morgen.

    I forbindelse med Gaza-konflikten ved årsskiftet 2008/2009 oplevede Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – en markant stigning i både antal og ikke mindst intensiteten/grovheden af hatecrimes… Under og umiddelbart efter konflikten tilkendegav Det Mosaiske Troessamfund, at sådanne sammenhænge (kritik mod Israel udtrykt som kritik mod jøder eller anvendelse af jødiske symboler eller ”jødefjendtlige symboler” som hagekors mv.) også blev set i nyhedsdækningen, satiretegninger mv…

    Den 22. oktober 2009 bragte P1 Morgen omkring kl. 07.10 et indslag om pressefrihed i forskellige lande. I indslaget, der varede ca. 5 minutter, blev adskillige lande nævnt, herunder Israel. Situationen for pressefriheden i Israel blev bl.a. beskrevet med følgende citat:

    “… Den jødiske stat er styrtdykket …” (min fremhævelse).

    Det er bemærkelsesværdigt, at der i redegørelsen for pressefriheden i verden ikke er nævnt nogen anden religion, heller ikke fx i forbindelse med omtalen af Iran.

    Nu snart 1 år efter konflikten må Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – desværre konstatere, at der i nyhedsmedierne, herunder i det konkrete radioindslag, gøres henvisninger til den jødiske religion, når man omtaler nationalstaten Israel, uanset at dette konkret ikke havde en saglig sammenhæng. Vi må også konstatere, at dette generelt i øvrigt ikke gøres med
    nogen anden nation eller religion.

    Jeg vedlægger en kopi af et andet af talrige eksempler på samme problemstilling, nemlig et Reuterstelegram bragt i Berlingske Tidende den 17. oktober 2009, hvor der henvises til, at Goldstonerapporten kritiserer både Hamas og Israel, men er særlig kritisk over for den jødiske stat Israel.

    Jeg skal med nærværende brev opfordre til, enten at udelade udtryk som “den jødiske stat” i indslag, hvor der ikke er en saglig sammenhæng mellem angivelse af religion og indslagets indhold, eller at sådanne (usaglige) sammenhænge anvendes ved andre stater, fx således at der fremover, når der redegøres for enkeltstaters handlemåder samtidig henvises til, hvilken religion, der er statsreligion eller hovedreligion i det pågældende land.”

    

    28. marts 2009

    Ny præsident, samme medier

    Obama advarer mod terrorangreb fra islamister, og proklamerer at han vil sende flere soldater til Afghanistan. Ingen kritik – kun ros. Man undres.

  • 26/3-09 (21.19) DR Online (Ritzau/Reuters) – USA sender flere soldater til Afghanistan.
  • “Præsident Barack Obama vil sende yderligere 4000 amerikanske soldater til Afghanistan.”

  • 27/3-09 (16.50) DR Online – Obama: Al-Qaeda er trussel nummer 1.
  • “I en tale i Det Hvide Hus kaldte den amerikanske præsident de radikale kræfter i Afghanistan og Pakistan for den største trussel mod USA og verden… Han benyttede lejligheden til at minde om terrorangrebene den 11. september 2001. Og slog fast, at al-Qaeda aktivt planlægger at slå til…”

  • 28/3-09 (11.43) TV2 Online (Ritzau) – Hamid Karzai uddeler roser til USA.
  • “Karzai har kun roser at uddele til den amerikanske præsident Barack Obama dagen efter, at denne fremlagde sin nye Afghanistan-strategi…”

    Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper