17. februar 2015

Journalistisk vinkling ved Thomas Qvortrup, der som JP-journalist deltog i DDF-stævne i Korsør, 1996

Efter tiden på Jyllands-Posten har Thomas Qvortrup haft årelænge ansættelse på ansættelse på Danmarks Radio (Go’ Morgen P3), Aktuelt (Christiansborgredaktionen), Berlingske Tidende (Redaktionssekretær) og TV2 Radio (vært, Nyhedsministeriet). Interessant indlæg af Martin Kasler på Reaktionære Reaktioner – Løgnepressens virkemåde.

“I 1996 deltog jeg i Den Danske Forenings sommerstævne på en smukt beliggende, hyggelig kro nær Korsør. Her ledte jeg en gruppe unge frivillige fra foreningens ungdomsorganisation Dansk Ungdom, der under arrangementet fungerede som parkeringsvagter, dørmænd, tjenere, afryddere, opvaskere o.s.v.

Af frygt for deres egen fagforening turde kromutters faste personale nemlig ikke passe deres arbejde henover den weekend, hvor DDF’s sommerstævne fandt sted. … I en pause sad jeg og slappede lidt af med de unge fra Dansk Ungdom, da en journalist fra Jyllandsposten trængte sig på for et interview. Han hed Thomas Qvortrup og var flankeret af en pressefotograf. En høj sortsmudsket, sorthåret type iført grøn camouflagejakke og svære militærstøvler.

Thomas Qvortrup pressede på for at få mig til at sige, at Dansk Ungdom var skinheads. Københavnske skinheads havde nemlig to år tidligere givet køllebevæbnede gadekrigere fra Antifascistisk Aktion bank, da det røde tæskehold angreb DDF’s grundlovsstævne i Hillerød. Siden da havde systempressen uophørligt hetzet foreningen for at få den til at bryde med de hårdtslående stenbrodrenge, så DDF igen stod ubeskyttet mod den røde terror.

Jeg forklarede Qvortrup, at de unge frivillige ikke var der som vagtværn, men som praktiske grise, hvilket han ved selvsyn jo kunne iagttage. Jeg afviste tillige, at de var skinheads med en bemærkning om, at ‘de render ikke rundt i sorte støvler og den slags’ og nikkede over mod hans fotograf. Begge lo sært nervøst og mens Thomas Qvortrup sleskende medgav mig, at fotografen var den eneste tilstede i militærstøvler, viftede denne med sine lange tynde ben for ligesom at gøre nar af sit eget fodtøj. … Thomas Qvortrup gik hjem og skrev sin historie.”

(Jyllands-Posten, 16. juni 1996, Sorte støvler og skjult mikrofon)

“… usædvanligt kortklippede unge mænd i t-shirts med teksten ‘Danmark for danskere – udlændinge ud’ og store, sorte militærstøvler (Thomas Qvortrup, som talte usandt om både fodtøj og tshirt-tekst)



28. juni 2007

Michael Irving Jensen: Der er måske alligevel håb – måske vil Blair forhandle med Hamas

Tony Blair blev igår udnævnt som fredsudsending i Mellemøsten, og uvist af hvilken grund havde Nyhedsministeriet på TV2 Radio valgt at give ordet til Michael Irving Jensen for en ekspertanalyse. Han indledte med at fortælle, at Blair trods Irak-krigen, kunne samle moderate lande (såsom Saudi-Arabien), og lidt senere havde han så analyseret sig frem til, at der måske var en chance for at finde en løsning på Israel-palæstina konflikten, idet Blair i modsætning til andre kunne tænkes at ville forhandle med Hamas.

Michael Irving Jensen: Der er også regimer i Mellemøsten som bakker rimeligt pænt op omkring det her, om ikke andet af høflighed, altså Egypten og Jordan for den sags skyld, måske også Saudi-Arabien som ville acceptere det, altså de såkaldte moderate stater i Mellemøsten, men hvorvidt at han kan…

[…]

Michael Irving Jensen: … det bliver meget vanskeligt for Tony Blair at presse på, men der hvis man skal være lidt optimistisk, og se på en positiv side… [henviser til Blair & den nordirske konflikt] Blair har tidligere gjort hvad der skal til for at skabe et eller andet rum for forhandling, så derfor kan det godt være han overrasker og sætter sig ned med Hamas’ ledere

  • 16/6-07 Arbejderen – Boykot har ført til kaos i Gaza.
  • Opdate. P3 Nyhederne (15.00) havde hidkaldt Jacob Feldt for en ekspertanalyse, og han sagde stort set det samme som Irving Jensen, omend han vejede sine ord noget bedre.

    “Det er svært at se hvad udnævnelsen af Tony Blair overhovedet skulle gøre ved situationen i Gaza-striben, andet end at medvirke til at opretholde et pres på Hamas…”

    Opdate 29/6-07. Adam Holm anmelder i Weekendavisen Zaki Chehabs Inside Hamas. Fra Martyrer for Allah (kræver login) – et citat.

    “Synet på Israel er og bliver om-drejningspunktet for konflikten mellem Hamas og Fatah. Hvor Yassir Arafat efter langvarig tøven endte med at anerkende den israelske stats ret til at eksistere, nægter Hamas kategorisk at vende tomlen opad. Da den saudiske kong Abdullah i februar i år indkaldte Hamas og Fatah til et forsoningsmøde i Mekka, efter at deres uenighed havde ført til voldsomme kamphandlinger, spurgte han den ene af Hamas’ ledere Khaled Meshal, hvorfor de ikke vil acceptere Israels tilstedeværelse. Fordi, lød svaret fra den Damaskus-baserede Meshal, ingen palæstinenser har lov til at afstå så meget som én tomme land til ikke-muslimer.

    Hamas, der er en del af det verdensomspændende Muslimske Broderskab, en organisation, der opstod i 1920rnes Egypten, har svoret, at kampen først er tilendebragt den dag islams grønne fane vajer over hele det historiske Palæstina fra Det døde Hav til Middelhavet…

    Det mest konkrete udbytte af Mekka-mødet i fjor var, at Hamas valgte at bakke op om Mahmoud Abbas fortsatte forhandlinger med Israels ministerpræsident Ehud Olmert. Den ellers fair og afbalancerede Zaki Chehab udlægger dette som en de facto-accept af Israel og dermed en opfordring til israelerne om at indlede forhandlinger med Hamas.

    Men det er en fejlslutning af dimensioner. Hamas kan med henvisning til Koranen sagtens legitimere en længerevarende hudna, våbenhvile, med israelerne. Men det får dem ikke til at fravige hovedmålet med kampen, nemlig den jødiske stats endeligt. Det er med andre ord ikke så pokkers epokegørende, at Hamas for en stund valgte at stå bag Abbas. Det er en del af strategien.

    Og som en repræsentant for Hamas i øvrigt er citeret for at sige i bogen: »Du finder ikke nogen i Hamas, der vil anerkende Israels ret til at eksistere. Hvis du hører noget andet, kan du være sikker på, at det er løgn.« Som Chehab skriver et sted, måske med en svag antydning af, hvor hans egne sympatier skal findes: »Hvor Hamas opererer med en århundredlang tidsskala og under hensyntagen til Allahs vilje, er Abu Mazen (Mahmoud Abbas, red.) mere pragmatisk og indstillet på, at regeringsudøvelse skal håndteres efter jordiske principper i verden her og nu.«”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper