30. november 2017

Verden ifølge Peter Mogensen: Indvandringen er kun et emne, fordi Dansk Folkeparti ‘malker koen’…

Tidligere på ugen hørte jeg Anders Lund Madsen i ‘Fedeabes Fyraften’ på Radio24syv. Han var bekymret over at leve i en verden, hvor Nordkorea havde atomvåben, og Trump spredte anti-muslimske videoer på Twitter. Lars Hedegaard har styr på proportionerne, i modsætning til de fleste mediefolk.

Kommentar på Document.dk – Malende billedsprog på TV2.

“På fjernsynet bliver de aldrig trætte af at analysere årsagerne til Dansk Folkepartis tilbagegang ved kommunalvalget. Og der fremkommer mange interessante synspunkter.

Det gjorde der også under aftenens (28.11.) diskussion mellem Mogensen og Kristiansen. Interessen skyldes ikke så meget deres overlegne forklaringer på DF-misæren, men derimod det faktum, at de lod os få et indblik i deres eget politiske univers.

Peter Mogensen sagde det klarest: DF’s problem er, at de har været alene om at malke koen i tyve år, men nu kommer alle de andre og hiver i de samme patter.

Koen står her for indvandringen, som altså kun er interessant i den udstrækning diverse politikere ‘malker’ den. Indvandringen er ikke et reelt problem, der bør påkalde vores interesse, fordi det er vigtigt. Det eksisterer kun, fordi politikerne slår sig op på det.

Ingen ville finde på at beskylde nogen for at malke diverse sygdomme, arbejdsløsheden eller folkeskolen – blot fordi man har en bestemt politisk holdning til dem. For alle ved, at problemerne ikke er indbildte, men virkelige.

Hos M&M er det malkescenen, der er virkelig…”

(Mogensen & Kristiansen dummer sig i ‘Hvem vil være millionær?’, 2014)



26. oktober 2017

Horsens: Dansk Folkeparti kræver udfasning af ‘halalkød i offentlige institutioner’, et ultimativt krav…

Det ‘vil koste ekstra’, forklarer slagterigiganten Danish Crown til TV Østjylland. Halalkød har ‘aldrig givet problemer’, forklarer en institutionsleder til den lokale avis, og offentlige institutioner der af ideologiske årsager foretrækker dyre økologiske råvarer, er omvendt helt ligeglad med, at de medfinansierer islamisk kulturimperialisme. Fra Horsens Folkeblad – Halalkød ind i valgkampen i Horsens: DF stiller ultimativt krav til ny borgmester.

“En borgmesterkandidat, der vil have støtte fra Dansk Folkeparti, skal forpligte sig på at medvirke til at udfase brugen af halalkød i de offentlige institutioner.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis topkandidater, Claus Kvist Hansen og Michael Nedersøe, der med deres krav til Peter Sørensen, Martin Ravn og andre med søde borgmesterdrømme for alvor kridter banen op forud for kommunalvalget 21. november.

– Vi har nu i to valgkampe forsøgt at tage et opgør med religiøse særhensyn, uden held, så nu prøver vi på den her måde. Det kan være, at der er lidt mere lydhørhed her en måned før valget, siger spidskandidat Claus Kvist Hansen…”

“Mandag morgen var Claus Kvist Hansen således til et forhørslignende interview på TV2 News. … Studieværten/forhørslederen på TV2 News afkrævede ham svar på, hvorfor han nu ville blande religion ind i den kommunale mad.” (Den Korte Avis, 23. oktober 2017)

“Radioprogrammet P1 Debat spørger, om kommunalpolitikerne ‘fører værdikamp på små børns tallerkener’ med dette forslag. Og det er faktisk et godt spørgsmål. Men her er et, som er endnu bedre: Fører det islamiske samfund religionskamp på små børns tallerkener med kravene om halal?” (Eva Agnete Selsing, 25. oktober 2017)



4. juni 2017

Endnu et islamisk terrorangreb i London – Hørt på direkte tv: “Jeg er mere bekymret for efterspillet.”

Jeg tilbragte lørdag aften i København, og før jeg ramte dynen, nåede jeg lige at høre, at der ikke var sket et terrorangreb i London kl. 22.07. I morges var medierne nåede længere frem i processen, og ja – det var endnu et islamisk terrorangreb.

“One eyewitness spoke of the men shouting ‘this is for Allah’ as they stabbed indiscriminately.” (Daily Telegraph, 4. juni 2017)

Syv døde og mere end 30 såredes, da tre muslimer i en lejet varevogn torpederede fodgængere på London Bridge, og efterfølgende gik til angreb på tilfældige mennesker med knive. Alle tre blev skudt af politiet. Tolv er i dag anholdt i den østlige forstad Barking.

(London Bridge, kort efter terrorangrebet; Foto: Liveleak)

(Foto: Mail Online)

Da jeg bloggede om Westminster Bridge-terrorangrebet, koblede jeg det samme med ‘Bridges Not Walls’-kampagnen, der under Trumps indsættelse lavede bannerdrops fra flere af Themsens broer. ‘No to silence on UK violence’ og ‘Black Lives Matter’ var parolerne på London Bridge, hvad vist var møntet på højreradikalisme og politivold, omend det fint symboliserer den yderste venstrefløjs manglende jordforbindelse.

(‘Bridges Not Walls’-kampagnen, London Bridge, 20. januar 2017)

I morges sendte TV2 News live fra London, hvor de talte med den danske journaliststuderende Niels Jakob Søndergaard Mye. Han var ikke bange for terror, men bekymret over, at det i valgåret nu fik al fokus i stedet for de millioner af sultne børn, og de ‘10.000’ der dør af luftforurening i London hvert år (sic).

Folk var dog ved godt mod, og brød spontant ud i Oasis-sang. Der er tilsyneladende en del der husker Britpop-bandet Oasis, der i 1995 storhittede med ‘Wonderwall’. Pun intended.

(Studerende Niels Jakob Søndergaard Mye)

Jeg er mere bekymret for efterspillet. Der er et parlamentsvalg, og der er en Manchester-ulykke der stadig rumsterer i baggrunden. Jeg er bekymret for hvordan det her påvirker England og englænderne fremover.” (TV2.dk)



1. maj 2017

Presselogens panel: Fænomenet er relevant – “… skal ikke nødvendigvis dokumentere at det er sket”

Historien startede i sidste uge, da den 22-årige socialdemokrat Sonja Marie Jensen skrev om egne erfaringer med sexchikane på Netavisen Pio. Senere blev hun interviewet til flere medier, hvor hun blandt andet påpegede at hun var blevet klappet i røven af mandlige politikere fra begge fløje. Hun ville ikke sætte navn på de pågældende, og undlod på alle måder at blive konkret.

Sagen blev diskuteret i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, hvor (den yndige) studievært Astrid Berg bad panelet redegøre for deres journalistiske betragtninger desangående. Et mandligt byrådsmedlem fra Venstre kritiserede Sonja Marie Jensens ukonkrete beskyldninger, og her tog debatten form.

Når du læser citaterne herunder, så prøv at anlægge et ‘fake news’-perspektiv. De tre siger næsten i kor: Fænomenet er vigtigt, ikke dokumentationen.

Jacob Kwon: Det er jo ikke interessant for at os at vide konkret, hvem det er. Det, der er interessant for os, det er jo fænomenet. Det er jo, at du som ung kvindelig politiker tilsyneladende skal finde dig i nogle ting, som mandlige, ældre politikere ikke skal.

Astrid Berg, Presselogen: – Og det er ikke relevant at vide, hvem det er, der har udsat hende for det, eller hvor meget, i hvilket omfang?

Anne-Marie Dohm, DR: Nej, det er det faktisk ikke. Den information, hun bringer frem her, den er ualmindelig relevant. Det er en rigtig relevant diskussion. Og hun stikker jo fingeren direkte ind i noget, som tilsyneladende er relativt omfangsrigt. … Hun skal have lov at komme frem med den her information uden at hun skal udpege, eller nødvendigvis dokumentere at det er sket. … Det er utroligt svært at dokumentere, og derfor er det nødvendigt at nogle står frem og fortæller om det.

(Sonja Marie Jensen, 2013: Foto: Youtube)

Rune Lykkeberg: Det her er jo en kulturkritik, hun kommer med. Kan du komme med en kritik af en politisk kultur, som holder en kvinde på 22 tilbage fra at kunne være med til at udøve indflydelse i det fællesskab, hvor hun er? Kan du komme med en kritik af det uden at skulle pege på konkrete, og uden at det skal blive til en eller anden form for straffesag? Ja, selvfølgelig kan du det! Og jeg synes, det er utroligt, at man sidder som mand i den kultur og får den besked, og det første man siger er: ‘Det kan man fandme ikke tillade sig at sige, og det er i hvert fald ikke mig’.

I stedet for at drage ansvar for at sige: ‘Hvad Søren kan vi gøre for at gøre op med den kultur?’. Du kan faktisk sige, at svaret dér fordobler relevansen af hendes kritik. Hvis det er noget, man kan fremdrage, og så det bliver benægtet bagefter, så bliver det en dobbelt relevant historie. Og netop fordi det her handler om nogle lidt blødere ting, så skal man kunne fortælle om sine erfaringer uden at pege på konkrete gerningsmænd.

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


7. april 2017

Stockholm: Formodet islamisk terrorangreb, lastbil torpederede fodgængere, flere døde og sårede…

Lidt i 15 her til eftermiddag, kørte en lastbil ind i en folkemængde i det centrale Stockholm, dræbte to, og sårede flere. Lastbilen var stjålet få minutter inden, og alt indikerer det var et jihadistisk terrorangreb efter Islamisk Stats vejledning. Som i Nice, sidste sommer. Som i Berlin, kort før jul. Som i London, torsdag i forrige uge.

Jeg hørte om angrebet i bilen, hvor jeg røg ind i et Radio24syv-interview med en herboende svensk journalist. Flere minutters intellektuel tomgang uden noget om gerningsmand eller motiv, da det så blev tematiseret, at Sverigedemokraterna kunne tænkes at ‘udnytte’ angrebet. Politiet efterlyste en cirka 180 cm høj mand med blåt tøj. Stilhed, og så lidt nølende: Vi bliver nok nødt til at fortælle, at den efterlyste, ikke ligner en svensk mand.

(En cirka 180 cm høj mand)

Halvanden time senere fortsatte jeg på samme kanal. Radio24syv spekulerede i hvorvidt angrebet var ‘højreekstremistisk’ eller ‘islamistisk’. Den svenske journalist kunne fortælle, at hverken nazistiske eller islamistiske miljøer var stærke i Sverige. Så var det Hans Jørgen Bonnichsens tur. Det kunne være ‘en forstyrret mand’, og vi må huske Breivik.

På TV2 News væves der om ‘en forsmået ægtemand’, og jeg tør slet ikke tænke over vinklingen hos DR Nyheder. For MSM tenderer det tilsyneladende noget halv-racistisk, at give et logisk ræsonnement på basis af konkret viden.

“Udenfor ligger en død hund, en kvinde ser ud som om, hun har mistet sin fod.” (Øjenvidnet Ebba Gren, BT.dk, 7. april 2017)

Reaktioner.

“Jeg er totalt imponeret over hvor ordentligt folk reagerer. Ingen hårde eller opildnede ord. Bare svensk ordentlighed. Det gør dybt indtryk” (Uffe Elbæk, Twitter, 7. april 2017)

Mere følger…



3. marts 2017

News problematiserer Dortheavej-ransagning: “Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?”

Mediernes dækning af onsdagens jubilæumsoptøjer var lige efter bogen. P1 talte med René Karpantschof, og i Radioavisen kunne man blandt andet høre Erik Storrud, fortælle at politiet skabte konflikterne, og at ransagningen af Dortheavej var ‘en provokation’.

TV2 News sendte live fra gaden det meste af aftenen, men det blev også tid til studie-interviews. “Skal vi retsforfølge de her mennesker?”, spurgte Kim Bildsøe Lassen eksempelvis Lars Aslan Rasmussen, uden at tænke over videre over spørgsmålets absurditet.

Flere venstreradikale blev interviewet, herunder langskæggede Oskar Kristensen, talsmand Tau Guldmann Kristensen samt en ung fyr ved navn Rasmus Hjort. Sidstnævnte undsagde volden, men påpegede at Ungdomshuset også handlede om ‘politik-udvikling’, og tilføjede “… så “socialismen kunne komme bedre frem”. I et indslag på TV2.dk, forklarer han uddybende, at Ungdomshuset manifesterer “et alternativ – at socialismen ikke døde med murens fald”. Kommunalt finansieret kommunisme. Tak, men nej tak.

(Oskar Kristensen og Rasmus Hjort, Ungdomshus-demonstranter)

Værst var TV2 News’ Bjarke Kamstrup, der kort før midnat interviewede vicepolitikommissær ved Ungdomshuset på Dortheavej. Det er åbenbart yderst problematisk at håndhæve gældende lovgivning.

Bjarke Kamstrup, TV2 News: … I har været igang med en ransagning derinde.

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Der var nogle kasteskyts og forskellige ting. Og ude på gaden kunne vi se at der var nogle pentanque-kugler, og det er det vi har villet efterforske på – om der er flere derinde, om der er flere petanque-kugler derinde, om der er mere kasteskyts. Om der er nogle ting der er tilvirket til at lave modstand mod politiet. … der er skudt med slangebøsser med møtrikker. Det er jo farligt, og det er derfor vi er nødt til at efterforske det grundigt, og finde ud af, hvor det har været. Er der mere af det, og er der andet tilvirket. Det er derfor vi er nødt til at være grundige. …

Bjarke Kamstrup: Det virker som om, når man taler med de unge inde i Ungdomshuset, at det ikke var det de gerne vil have. Hvorfor er det så vigtigt. Hvis det kunne have løst denne her konflikt på en hurtigere måde – I kunne have været taget hjem for et par timer siden, siger de inde i huset, hvis I ikke ville derind. Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Det er jo politiets opgave at efterforske kriminalitet, og der er begået alvorligt kriminalitet. En stor styrke, som man også kan se på vejen af ting der er kastet ned, det skal vi selvfølgelig efterforske, det er vi ansat til, og det gør vi.

Bjarke Kamstrup: Men kunne man ikke have løst det på det sådan, jeg ved også fra Ungdomshusets repræsentanter derinde, han siger også, at de lidt har forhandlet med Jer om at få det gjort på den bedst mulige måde. Hvordan får vi lukket flere ude? Var det her virkelig den bedst mulige måde det foregik på?

Henrik Møller Jakobsen: Det kan man altid have en holdning til, men bliver der skudt mod politiet med slangebøsser med møtrikker, når der bliver kastet sten, når der bliver kastet petanque-kugler og flasker, så skal vi selvfølgelig ind og efterforske det. Så kan man ikke bare sige, at det er fint nok, I har kastet sten mod os, nu smutter vi. Sådan er det jo ikke i et dansk retssamfund. Der skal efterforskes. Vi skal have stillet nogen til ansvar for det der er foregået.

Reaktioner.

“Vi husker alting, intet er glemt, men for så vidt tilgivet, for vi er kommet videre. Nogen af de autonome har jo også fundet vej ind på vigtige positioner i samfundet. Jeg tror måske, at vi har nogle rundt omkring i huset her.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, BT, 2. marts 2017)

“Hvis der er individuelle brugere af huset, der har været med til at planlægge det her, så skal de retsforfølges. Men det er jo ikke husets ansvar.” (Socialdemokraten Lars Weiss, DR, 2. marts 2017)

“Vi må også lige skille tingene ad. Der er en støtte til Ungdomshuset i Nordvest, som vi selvfølgelig skal blive ved med at støtte. Og så er der en politiopgave i at finde ud af de andre ting.” (Enhedslistens Anne Mette Omø Carlsen, DR, 2. marts 2017)



27. februar 2017

DR illustrerede Koran-afbrænding med Bibel-afbrænding: “Det giver bare ikke mening at vise den.”

Alle større medier har bragt historier om den historiske blasfemi-tiltale, og emnet var til debat i seneste udgave af Presselogen på TV2 News. Intet medie illustrerede med den aktuelle video, hvad blev påtalt af Jacob McHangama fra Tænketanken Justitia. Han røg derefter i clinch med DR-direktør Anne-Marie Dohm, der ikke fandt det problematisk, at DR2-dagen i et indlængere indslag om sagen valgte at illustrere med en Bibel-afbrænding fra 1997.

Senere i udsendelsen blev der diskuteret debat om bederum, og her skinnede det tydeligt frem, at Dohm mente medierne havde til opgave at bekæmpe højrefløjens fremgang. Hun er i øvrigt tidligere rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jacob McHangama, Justitia: Man kan jo ikke så bort fra den kontekst, at der i Europa, i Danmark, Frankrig, mange steder er en konkret trussel mod ytringsfriheden fra islamister. Det er meget sigende, at I her sidder og griner lidt – I viser afbrændingen af en Bibel, I viser Trille, men I viser ikke Koranen bliver afbrændt. Hvorfor gør I ikke det? Det er fordi at Danmarks Radio sandsynligvis er bange for islamister. Det er ret sigende. Det er det hele sagen handler om. (DR2 Dagen, 23. februar 2017)

Anne-Marie Dohm, DR: Der er ingen grund til at vise den i den her sammenhæng. Der er lige præcist rejst tiltale i en sag hvor der muligvis er begået en kriminel handling, og normalt så viser vi jo heller ikke kriminelle handlinger. Og der er ikke nogen begrundelse for at vise den. Man kan fortælle, hvad det er der er sket. Og jeg tror ikke der er nogen, som er i tvivl om hvad der er sket i forhold til den tiltale der er rejst, så man behøver ikke vise den. Hvis man skulle have vist den, så skulle man have vist den her politiske manifestation fra mandens egen Facebook-profil, det vælger vi ikke at gøre i det her tilfælde. Vi vælger at vise to eksempler hvor der rent faktisk ikke er blevet begået kriminelle handlinger, og hvor der ikke er faldet dom i forhold til den her paragraf. … Det giver bare ikke mening at vise den. … Når vi fortæller, at det er rejst en tiltale, så er det sådan set ikke noget man behøver illustrere med et billede fra en Facebook-profil, hvor nogen er ude med en politisk manifestation. (Presselogen, TV2 News, 26. februar 2017)

(Den meget omtalte Koran-afbrænding, lagt på Facebook den 27. december 2017)

Dokumentation.

(DR2 Dagen viser Bibel-afbrænding fra 1997, 23. februar 2017; Foto: Udsnit, DR.dk)

(Intet dansk medie viste den konkrete Koran-afbrænding fra 2015; Foto: Udsnit, Facebook)



3. februar 2017

TV2 News: Manden råbte ‘Allahu akbar’, der “absolut ikke har noget med terror eller islamisme at gøre”

Siden søndagens meget omtalte terrorangreb mod en moské i Quebec, har det været en helt traditionel uge. Tirsdag fandt en større Islamisk Stat-relateret razzia sted på mere end 50 adresser i Hessen, Tyskland, herunder flere moskéer. Samme dag blev en præst myrdet af en sindsforvirret konvertit i Denver, Colorado.

Her til formiddag angreb en mand vagter med macheter foran kunstmuseet Louvre i Paris, ifølge vidner ledsaget af ‘Allahu akbar’-råb. TV2 News dækkede sagen med utallige kilder, herunder eksempelvis Frankrigs ambassadør, der forklarede at det var en kompleks sag, der handlede om en masse forskellige ting, herunder ‘ideologi’. Senere kunne Udlandsredaktør Peter Ettrup forklare, at det var for tidligt at gisne om motiver. Topmålet af idioti var dog journalist Frederikke Ingemann, der fra studiet opridsede sagen med disse ord.

Frederikke Ingemann, TV2: Angrebet indeholder forskellige elementer, som til sammen peger på, at det er et terrorangreb. … Så er der det råb, som medierne fortæller, at den angivelige formodede terrorist skulle have råbt, nemlig ‘Allahu akbar’, som jo absolut ikke har noget med terror eller islamisme at gøre, nemlig ‘Gud er stor’, men som ved forskellige terrorangreb er blevet brugt som – hvad skal man sige – krigsråb, forde her islamistiske terrorister.

(Frederikke Ingemann, TV2 News, 3. februar 2017)

Oploadet Kl. 19:12 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


11. januar 2017

‘Lastbil påkører soldater’, skrev DR Online – Fathi El-Abed: “… jeg kan ikke stå her og tage afstand.”

Søndag middag kørte en 28-årig palæstinenser med israelsk statsborgerskab ind i en gruppe IDF-soldater, ved en turistattraktion i det østlige Jerusalem. ‘Mindst fire dræbt efter påkørsel af lastbil’ skiltede TV2 News, og DR Nyheder gav en lignende fortolkning: ‘Lastbil påkører soldater i folkemængde i Jerusalem‘. For 28-årige Fadi Al-Qunbar var det et selvvalgt martyrium, for danske medier var det et trafikuheld.

(Armon Hanatziv, Øst-Jerusalem, 8. januar 2017; Fotos: Youtube)

Terrorangrebet vakte naturligvis jubel i islamistiske grupper på Facebook, men moderation kan ikke siges at være en islamisk dyd. SF’eren Fathi El-Abed, der for år tilbage stiftede ‘Moderate Muslimer’ (det senere ‘Demokratiske Muslimer’) var i Radio24syv desangående, og der var ingen slinger i valsen.

“Jeg forsvarer ikke drabet på de fire soldater, men jeg kan ikke stå her og tage afstand.” (Fathi El-Abed)

(Islamistisk Facebook-debat og terrorapologeten Fathi El-Abed)

“Minister of the Interior Aryeh Deri has decided to revoke the permanent resident status of 13 members of Jerusalem terrorist Fadi Al-Qunbar’s family, including his mother, following consultations Monday with the Shin Bet and the Immigration Authority.” (Ynet News, 10. januar 2017)

Oploadet Kl. 02:05 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


2. januar 2017

Journalist til politiker: Kunne man ikke bekæmpe ‘falske nyheder’ med “større mediestøtte til medier”

Journalist Line Ernlund er debatredaktør for BT, men er bedst kendt som vært på Presselogen på TV2 news. Man kan sige meget godt om Presselogen, men programmet næsten instituerer problemets karakter. Paneldeltagerne har hårde debatter om ufarlige petitesser, men er ellers enige i forhold til alt væsentligt. Alle er imod ‘falske nyheder’, men hvad nu hvis de her ‘fake news’-historier ikke er usande, blot vinkler segmentet ikke bifalder.

Line Ernlund har interviewet Naser Khader til BT, og forsøger at få repræsentanten for 3-4 procent-partiet til at bifalde flere skattekroner til MSM. Dialog sakset fra BT.dk.

Line Ernlund, journalist: Jeg tænker jo, at du sådan set også bare kunne give større mediestøtte til medier, der allerede arbejder ud fra presseetiske regler, og til Pressenævnet. Var det ikke en idé?

Naser Khader, politiker: Det kan jeg sgu ikke love.

Line Ernlund: >Men stærke medier vil måske netop være et værn mod falske nyheder. Og alt andet lige en lettere løsning end lovgivning?

Naser Khader: Der var en amerikansk analytiker, der for trekvart år siden skrev en analyse om, at Trump ville vinde. Og det ville han, fordi han i virkeligheden vandt for mange år siden, da Discovery stoppede med at vise holocaust. Han vandt, da NBC begyndte at vise Robinson. Han vandt, da ABC stoppede med at vise, hvordan man byggede Panama-kanalen. De faktuelle programmer med substans er blevet overtrumfet af reality-tv. Trump er godt tv, Hillary Clinton er dårligt tv. Det skrev han, og han fik jo ret. Pointen er, at falske nyheder understreger, hvor vigtige de seriøse medier er.

Line Ernlund: Men så kan løsningen vel også være statsstøttede medier?

Naser Khader: Ja…

Oploadet Kl. 10:14 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper