14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



22. marts 2014

TV2 News’ moderate moske-talsmand: Ven af terrorleder Abu Talal, bag talerør for terrororganisation…

I løbet af marts har der været skrevet meget om Grimhøj moskeen, hvor hele 22 af 27 Syrien-islamister fra Århus har haft sin gang. Århus Kommune kritiserede moskeen, hvis talsmand Oussama El Saadi, beklagede sig i medierne over kritikken, og efterfølgende afbrød det formaliserede samarbejde.

Således faldt ordene til Ekstra Bladet.

“Det sker i protest mod, at moskeen konstant bliver kædet sammen med løgnehistorier om, at vi er et terrorcenter og beskyldninger om, at vi sender unge til Syrien. Det gør ondt på os. I virkeligheden gør vi alt for at forhindre de unge i at tage ned til krigen og blive radikaliseret, og det synes jeg faktisk, vi fortjener ros for af myndighederne og medierne.

Få dage forinden havde TV2 News omtalt Oussama El Saadi som værende ‘moderat’.

Virkeligheden er en helt anden. Den muslimske sammenslutning, som Oussama El Saadi er talsmand for, opstod i 2008 på Grimhøjvej 7, da en gruppe salafister, der havde sin gang i den radikale moske på Grimhøjvej 15, mente den var blevet for moderat. Blandt stridspunkterne var pudsigt nok, det at moskeen havde ladet sig presse til at samarbejde med politiet og de sociale myndigheder.

(Oussama El Saadi på TV2 News, 9. marts 2014; Den frie)

Den nyopstartede Jeg graver-blog har flere interessante detaljer – Oussama el-Saadi – lidt baggrund.

“Oussama el-Saadi er født omkring 1968 i Beirut i Libanon, i en af ghettoerne beboet af arabere fra Palæstina. Han kom uledsaget til Danmark som 22-årig i 1990, og begyndte hurtigt at få sig et netværk blandt islamiske terror-tilhængere. Mest fremtrædende blandt hans venner var ‘Abu Talal’, egypteren Talaat Fouad Kassim, der fik asyl i Danmark i 1992, selv om han på det tidspunkt var næstkommanderende i den muslimske egyptiske terrorgruppe Gemaa Islamiyya (oversat: ‘Den islamiske gruppe’), der havde flere hundrede liv på samvittigheden. Abu Talals aktiviteter i Danmark inkluderede et topmøde for terrorgruppens europæiske ledere d. 22. april 1994, afholdt på Nørrebro i København. På dagsordenen var, ud over stiftelsen af et europæisk shura-råd for terrorgruppen, også hvordan man skar halsen over på mennesker, hvordan man misbrugte nødhjælpsorganisationer som dække for sin terror-gruppe, og så starten af en propagandakampagne i Europa.

Det var i forbindelse med propaganda-kampagnen, at Oussama el-Saadi kom ind i billedet: sammen med senere terror-dømte Said Mansour optog han Abu Talals taler/prædikener, så de kunne kopieres og sælges på lydbånd i hele verden. Senest i sommeren 1995 lagde Oussama el-Saadi også navn og adresse til registreringen af hjemmesiden www.almurabeton.org, internetudgaven af terrorgruppen Gemaa Islamiyya´s talerør, og han stod for hjemmesiden i hvert fald de næste 6 år, mens Den Islamiske Gruppe blev ved med at myrde løs i Egypten. I 1996 gik det blandt andet ud over 16 græske turister (14 af dem kvinder) i Cairo, fordi terroristerne syntes at de lignede jøder, og i 1997 stod Den Islamiske Gruppe bag massakren på 58 turister i Hatshepsut-templet i Luxor. Blandt dem tre generationer af en britisk familie, fra en 5-årig pige til hendes bedstemor, og fire japanske brudepar på deres bryllupsrejser. En del af ofrene blev skudt først, alle blev forfærdeligt lemlæstet med knive. Et enkelt af ligene havde de muslimske terrorister skåret op og efterladt et stykke papir i, hvor de lovpriste islam. Oussama el-Saada var åbenbart ligeglad, og fortsatte med at stå for Den Islamiske Gruppes talerør.

[...]

El-Saadi kørte – og kører for den sags skyld stadig – den muslimske velgærenhedsorganisation Assalam Charity Society. … Politiet ville også gerne tale med Oussama el-Saadi på grund af en indsamlingsplakat til fordel for ofre i Palæstina, der var blevet hængt op ved indgangen til Bazar Vest. Assalam Charity Society havde nemlig ikke anmeldt nogen indsamling til det formål, så en sådan indsamling ville være ulovlig. …

Jeg kender ikke til nogen opfølgning på problemerne med Assalam Charity Society, så jeg kender heller ikke til om Oussama el-Saadi fik en ordning med politiet. Der er dog rigeligt med grunde til at politiet burde holde godt øje med den slags islamiske velgørenheds-organisationer. Én er islamiske terrorgruppers vane med at bruge dem som dække for terror-finansiering, som allerede Oussama el-Saadis ven Abu Talal opfordrede til ved terror-topmødet København i 1994. En anden er, at den velgørenhedsorganisation, der finansierer Oussama el-Saadis egen moské med et større millionbeløb (Revival of Islamic Heritage Society), selv har finansieret muslimske terrorgrupper i flere lande.

I det hele taget er der rigeligt med grunde til at holde øje med moskéen som sådan. Sideløbende med de ting jeg har fortalt om Oussama el-Saadi foroven har centrale medlemmer af hans moské og dens forløber kommunikeret tæt med topfolk i al-Qaeda, har formentlig leveret rekrutter, falske papirer og sprængstof til terrororganisationen, har stået bag et bankrøveri for at finansiere terror, bag en halshugning af en sekulær kurder ved Randers, og har planlagt attentater på ikke-muslimer de ikke kunne lide. Men mere om det en anden gang.”

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


3. februar 2014

Arne Ullum brød tabu i Presselogen: Journalister er væsentligt mere venstreorienterede end befolkningen

Arne Ullum ledede BT, da Morten Messerschmidt tilbage i 2007 blev hængt ud som nazist. Dagen efter den herunder citerede dialog blev optaget, associeredes Dansk Folkeparti med nazisme i Ekstra Bladets leder. Lige under artiklen kunne man se en afstemning blandt avisens læsere om Dansk Folkepartis ‘betænkning’ om begrænsning af muslimers ret til dansk statsborgerskab: 77 procent mente ikke DF gik over grænsen.

Fra forrige udgave af Presselogen på TV2 News (kræver TV2 Play), hvor Søndagavisens Arne Ullum og Ekstra Bladets Poul Madsen var meget uenige.

Arne UllumDer er i hvert fald et tabu omkring det her bord, det er det internationale og det danske faktum at journalister ligger til venstre for befolkningen generelt. Det er i hvert fald et af de tabuer man ikke må forholde sig til…

Poul Madsen, Ekstra Bladet: Jeg ved det ikke jeg spørger ikke om mine journalister om de stemmer på det ene eller det andet.

Arne Ullum: Prøv dog lige at åbne øjnene.

Poul Madsen: Ved du hvad de er Arne, de er nemlig journalister! Hvis man er rigtig journalist så er det fuldstændig ligegyldigt hvem man stemmer på, det er klart hvis man begynder at blande det ind i sin journalistik, så har man et problem. Men det der er en diskussion man gerne vil føre fordi man siger journalister er sådan nogle venstreorienterede nogen. Hvis journalister glemmer at være journalister, så har vi et problem…

Vært: – det tyder på du syntes du ser det i journalistikken.

Arne Ullum: Come-on det gør man da, fordi hvis der var ligeså meget kritik af spild på grund ineffektivitet i den offentlige sektor, som der var på offentlig nedskæringer for eksempel, du ser det da hele vejen igennem. Og selvfølgelig journalistik starter med at man undrer sig over noget, eller syntes noget er forargeligt. Det ved vi da alle der har siddet ved et redaktionsmøde, og hvad man syntes er forargeligt, afhænger da af værdier og alt muligt, så selvfølgelig har det da en betydning at journalister ligger til venstre for midten.

Arne Ullum: Journalister ligger et stykke til venstre i hele verden, jeg har aldrig set nogle undersøgelser der siger noget andet.

Vært: Det emne skriver jeg i notesbogen, Arne når du så på et tidspunkt kommer med nogle konkrete eksempler, så tager vi emnet op igen, det lover jeg…

(Arne Ullum uddyber i Presselogen på Facebook, 26. januar 2014)

Q: Arne Ullum, du kom undervejs i Presselogen i dag med en udtalelse om at journalister ofte, de fleste journalister ligger til venstre for befolkningen. Gælder det også redaktører?

Arne Ullum: Ja, det gælder alle i pressen, og det viser alle internationale undersøgelser. Og jeg tror også man bare kan kigge ud og sige: er der 16 procent af de danske journalister og redaktører der stemmer på Dansk Folkeparti, er der næsten en tredjedel der stemmer på Venstre? Nej, det er der ikke. Jeg synes i stedet for at gøre det til et tabu, synes jeg vi som redaktører skal forholde os til at vores fag tiltrækker mere, nogle der ligger lidt til venstre, og så skal vi forsøge at arbejde med det for at skabe noget der er fair og upartisk.

Oploadet Kl. 15:12 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


8. december 2013

Mandela-apologi: Han var ikke terrorist, fordi “.. manden kæmpede for at bedre majoritetens rettigheder”

Nelson Mandela bisættes på næste søndag, men der går formentligt nogle uger før de sidste Mandela er ‘nærmest guddommelig‘, at betragte som ‘Jesus‘-artikler er skrevet.

I TV-avisen fredag aften fortalte nyhedsværten Tine Gøtzsche historien om den ‘fredelige kamp’, foretaget af manden der blev ‘spærret inde’ på grund af sin ‘hudfarve’, og samme dag postulerede Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft på TV2 News, at Mandela kun billedligt talte om væbnet kamp.

Her et eksempel fra Jyllands-Posten, hvor Alexander Sokoler, der tidligere var International Koordinator for SFU, nu bedriver journalistik – Hvide græder over Mandelas død (af Alexander Sokoler).

“Det racistiske apartheidstyre dominerede Sydafrika frem til 1994, hvor Mandela, som den første sorte i Sydafrika, blev valgt til præsident. Som præsident gjorde han sig store anstrengelser for at forsone det opdelte land. Det skete efter, at Mandela selv havde siddet 27 år i fængsel for sit politiske arbejde i ANC, African National Congress.

Mandela blev ikke dømt for ‘sit politiske arbejde’, men for fire terror-relaterede anklagepunkter, i det der for nutidige historikere må betragtes som en ren tilståelsessag. Blandt tidens Mandela-apologi er min favorit dog set på Facebook: Mandela var ikke terrorist, fordi “manden kæmpede for at bedre majoritetens rettigheder”.

(Facebook, 6. december 2013)

At his trial, he had pleaded guilty to 156 acts of public violence including mobilising terrorist bombing campaigns, which planted bombs in public places, including the Johannesburg railway station. Many innocent people, including women and children, were killed by Nelson Mandela’s MK terrorists.” (Backbencher)

Oploadet Kl. 14:59 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


3. juni 2013

‘Islamisering’ forsvandt som begreb med muslimsk indvandring – Just in: ‘socialt betinget’ jihadisme…

Det går stærkt i de her år. I forbindelse med mit historiespeciale fandt jeg ved gennemlæsning af Jørgen Bæk Simonsens tidlige forfatterskab 13-14 eksempler på brug af begrebet ‘islamisering’, der ganske uproblematisk blev brugt til at beskrive Islams fremfærd som politisk-ideologisk kraft. I dag hvor Islam helst ikke må defineres, og da slet ikke som et demokratisk problem, bruges udtrykket ikke mere på universiteterne.

I en nylig rapport udgivet af ‘The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence’, et flersidet samarbejde fysisk placeret på Kings College i London, er danske Nicolai Sennels omtalt, og afsnittet illustrerer udviklingen. Fra A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement i kapitlet med titlen The Islamisation Conspiracy (s. 41).

“In an article on the Gates of Vienna blog entitled ‘What is Islamization?’ the author, Nicolai Sennels, offers:

The word ‘Islamization’ was originally coined by Muslims to describe the conversion of a kufr (infidel) society to an ‘enlightened’ (Islamic) society. Islamization is a phenomenon that has existed since the Muslim prophet Mohammed lived 1,400 years ago. The article posits that there are three forms of Islamisation currently in progress in the West:

• The removal of Christian or Jewish symbols from the public sphere so as to avoid offending the Muslim population;
• the imposition of Islamic traditions on non-Islamic societies;
• the creation of ‘no-go’ areas in Western cities, which are predominantly made up of Muslims and enforce forms of sharia
law.

The article concludes that Islamisation is carried out through the ‘elimination of the indigenous culture, introduction of Islamic traditions [and] immigration.The Islamisation narrative is thus formulated through the ECJM’s own use of terminology and references from the history of Islam. According to this narrative, the current jihadist terrorist threat is part of a centuries-long effort by Islam and Muslims to dominate Western civilisation.

The other main agents of the conspiracy, along with Muslims…”

ICSR, 2013: A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement, 68 sider)

Vestlige universiteter droppede begrebet ‘islamisering’, og alle der fastholder begrebets relevans i en tid hvor kædeindvandring fra islamiske lande presser islamiske normer ned over sekulære samfund, er radikaliserede neo-nationalistiske konspirationsteoretikere, som forskere frit kan associere med Breivik. For selvom det noteres, at counterjihad-bevægelsen som sådan ikke er voldelig, så kan ‘The islamisation narrative’ fremme politisk vold.

Hvor argumenteret modstand mod Islam er ekstremt per definition og tenderer politisk vold, så er det omvendt umuligt for forskere at se opfordringer til vold i Koranen. Noget der ret beset ikke kræver et professorat i koranstudier på ‘Afdeling for Bibelsk Eksegese’. Selvfølgelig er der risiko for ‘case-building’ når debatten ruller, men jeg er efter efterhånden kommet til den konklusion, at man kan kloge sig væk fra virkeligheden. Drabet i Woolwich på Lee Rigby gav flere groteske eksempler, blandt andet dette, opridset af Rachel Adelberg Johansen i Fyens Stiftstidende, onsdag i sidste uge.

“I sidste uge ramte den blodige islamiske terror igen på vestlig grund. … Her er blandt andet, hvad den ene terrorist sagde: “Vi sværger ved den almægtige Allah, vi vil aldrig holde op med at bekæmpe jer. I vil aldrig føle jer trygge.(..) Vi er tvunget til det af Koranens sura 9, 5; vi må bekæmpe dem, som de bekæmper os”. …

Selv efter de to terroristers Allah-u-akbar råb direkte ind i kameraerne, kunne man til stor forundring opleve de to danske journalister Ulla Terkelsen og Jens Gaardbo forsøge at kaste røgslør over terrorhandlingen. På TV2 NEWS kunne journalisterne konkludere, at man ikke kunne sige om terrorangrebet var religiøst betinget, men at angrebet i hvert fald havde et socialt budskab! Om disse journalister i bedste fald er drevet af politisk korrekthed, eller i værste fald manipulation skal være usagt. Ikke engang når virkeligheden kastes ind i hovedet på dem, har de format til at sige det, som det er. Seerne skal åbenbart forstå, at vi ikke ser det, vi faktisk ser. Heller ikke selv om de islamiske terrorister selv udtrykker deres motiver direkte.

Gad vide om terrorangrebene i New York, Madrid, Beslan, Boston, Mombay, Bali, mv. også blot havde et ‘socialt budskab’ ifølge disse journalister, eller om der er tale om globale islamiske terrorangreb? Bedøm det selv.”



22. februar 2013

Ytringsfrihed efter Hedegaard-attentatet – TFS-konference på Christiansborg, 21. februar 2013

TV2 News sendte torsdag eftermiddag live fra Landstingssalen på Christiansborg, og det var en lidt blandet affære. Det var ubetinget godt, at den gennemsnitlige dansker fik mulighed for at høre Hedegaard mfl. uforkortet og ufiltreret, men omvendt var den indledende studiedebat med Politiken-blogger Rune Engelbrecht og Ekstra Bladets Poul Madsen ubeskrivelig perfid. Studieværten bar ved til bålet, og et interview med kulturmarxisten Ejvind Hansen pegede alle i samme retning. Poul Madsen forklarede blandt andet, at dagens talere alle en samling folk der mente det samme.

Et hurtigt kik på talerlisten, fortæller at der var repræsentanter for hele spektret, med kommunisterne som en naturlig undtagelse. Lidt under halvdelen var liberale (eks. LA’s Simon Emil Amnitzbøl), flere var konservative (eks. TFS’s Katrine Winkel Holm), men der var også plads til socialdemokrater (eks. Ole Hækkerup) og socialister (SF’s Jesper Petersen), samt enkelte der værdipolitisk henseende tilhører den yderste venstrefløj (eks. radikale Rasmus Helveg Petersen).

(Lars Hedegaard, 21. februar 2013)

Katrine Winkel Holm lagde hårdt ud, og pointerede blandt andet at Politiken-redaktører fastholder at ytringsfriheden ikke er truet, selvom avisens hovedkvarter har skærpet sikkerhedskontrol, som en konsekvens af mere eller mindre vellykkede terroraktioner på vestlig grund. Specifikt nævnes dommen over ‘Jihad Jane’ (point taken), der planlagde at myrde Lars Vilks.

Højdepunktet var selvfølgelig Lars Hedegaards tale, og han skuffede heller ikke denne gang. “Nothing in life is so exhilarating as to be shot at without result.” skrev krigskorrespondenten Winston Churchill tilbage i 1898, og selvom stilen ikke helt er Churchills, så forstår han i sandhed at bruge sproget. Talen kan ses i sin helhed her.

“Dagen efter mord­for­sø­get blev jeg ken­de­lig rørt, da jeg læste leder­ar­tik­lerne i bl.a. Poli­ti­ken og Eks­tra Bladet – i hvert fald begyn­del­sen af lederne, hvor der stod dyre ord om den umis­te­lige ytrings­fri­hed og hvor for­kert det var at slå mig ihjel. Men jeg fik ikke brug for ret mange kle­enexer til at tørre øjnene. Det viste sig nem­lig, at leder­skri­ben­terne benyt­tede atten­ta­tet til atter at for­tæ­lle deres læsere, hvil­ket usselt og racis­tisk kryb jeg er. Og da jeg var fær­dig med disse og andre skriverier om min sag, var jeg næs­ten selv ved at hælde til den ansku­else, at det nok ville have været bedst for lan­det og men­neske­he­dens frem­tid, om atten­tat­man­den havde været noget bedre til at ramme.

Så blev jeg både glad og stolt over at se en politi­mand cite­ret for den opfat­telse, at mord­for­sø­get kunne skyl­des jalousi. Man kunne måske fore­stille sig, at den ca. 25-årige drabs­mands kone – eller en af hans koner – har et godt øje til mig, hvil­ket har fået den despe­rate mand til at skyde sin rival. Næs­ten alle – ven­ner som fjen­der – tror imid­ler­tid, at atten­ta­tet er for­årsa­get af noget jeg har sagt eller skre­vet – og altså er et for­søg på at for­hindre mig i at sige eller skrive mere. …

Siden Trykke­fri­heds­sel­ska­bet star­tede i slut­nin­gen af 2004 er vi år ud og år ind ble­vet beskyldt for at være frem­med­f­jendske, racis­tiske, højre­eks­tre­mis­tiske – og slet ikke inter­esse­ret i ytringsfriheden.

Det mor­somme er, at hvis man kik­ker på de mange gæs­ter, vi i årenes løb har invi­te­ret til Køben­havn, så er mindst halv­de­len af det man ple­jer at kalde ”anden etnisk her­komst” – folk fra fors­kel­lige ara­biske lande, Pakis­tan, Indien, Kina, Rus­land osv. – vi har også haft svens­kere på besøg.

Men pres­sen har med få und­ta­gel­ser ikke inter­esse­ret sig en døjt for, hvad der er ble­vet sagt og dis­ku­te­ret på disse møder, hvor enhver har kun­net komme, og hvor ordet har været frit. Ingen fra Dan­marks Radio eller de fine aviser har gidet komme og rap­por­tere om, hvad vore mange inter­es­sante gæs­ter har haft at berette.

Hvis en af os fra TFS deri­mod er kom­met for skade at frem­sætte blot en enkelt ube­tænk­som bemærkning, har de været over os som høge. Der kan man se, hvilke umen­nes­ker vi er, og hvor­dan vores egent­lige for­mål er at ind­føre et fascis­tisk tyranni med lynch­nin­ger og gaskamre, og hvad der ellers hører til. …

I dette land kan man uden mindste risiko stå frem og sige, at der natur­lig­vis vil blive ind­ført sha­ria med alt hvad det inde­bæ­rer af bar­ba­riske straffe og under­tryk­kelse. Man kan uden at nogen krum­mer et hår på ens hoved udtale, at utug­tige kvin­der natur­lig­vis skal have kas­tet sten i hovedet, ind­til de dør, og at mus­li­mer, der ven­der islam ryg­gen, selv­føl­ge­lig skal slås ihjel. Hvis man deri­mod siger eller skri­ver, at det altså er, hvad islam går ud på, så kan man regne med racisme­be­skyld­nin­ger, straffe­sa­ger og – som vi nu kan se – mordforsøg.

Dem, der udslyn­ger racisme­be­skyld­nin­ger mod andre men­nes­ker og for­lan­ger, at de skal fra­ta­ges ytrings­fri­he­den og have deres menin­ger for­budt, må føle sig meget sikre. De kan slet ikke fore­stille sig, at det en dag kan komme der­til, at det er deres menin­ger, der skal for­by­des… Hvor­dan kan man vide, at de klok­ker, der i dag rin­ger for de onde, ikke en dag vil ringe for dem, der opfat­ter sig som de gode?

For yderligere om konferencen anbefaler jeg Dispatch International, Den Korte Avis og ikke mindst Snaphanen.



8. februar 2013

Medier: Når en islamkritisk marxist forsøges myrdet, så er han qua sin islamkritik ‘stærkt højreorienteret’

Journalisten.dk skriver, at svenske medier betegner historiker Lars Hedegaard som værende ‘islamfjendtlig’, og redaktører fra Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet beklager ligefrem at de i enkeltstående tilfælde, var kommet til at bruge den lidt for ‘eufemiske’ etiket ‘islamkritisk’. Personligt mener jeg de svenske aviser er mere Islam-ukritiske end egentlig Islam-kærlig, men dem om det. I Danmark politiserer medierne ikke helt så groft, men de holder sig heller ikke tilbage.

(DR Online, 6. februar 2013: Hedegaards kollega: Ny islamkritisk avis årsag til mordforsøg)

Onsdag aften betegnede DR Nyheder Dispatch International som ‘stærkt højreorienteret’. En Urias-læser tog dialogen med en DR-ansat der har en bachelor i Retorik, og for et par år siden blev indstillet til Cavlingprisen.

Urias-læser: Jeg vil gerne spørge jer hvad der i jeres øjne berettiger prædikatet ‘stærkt højreorienteret’ om Dispatch International.

Laura Marie Sørensen, DR: Tak for din mail. Jeg synes bestemt ikke, at der i artiklen er tale om en tilsvining, men om oplysning om Dispatch International, der jo selv kalder sig en islamkritisk avis. Det er ikke et prædikat, vi har givet dem.

‘Moderation i forsvaret af frihed er ingen dyd’, men det siger alt om den herskende diskurs, at kritik af Islam automatisk ses som noget ‘stærkt højreorienteret’. Selvom Hedegaard stædigt fastholder et marxistisk verdensbillede, så er han først og fremmest velorienteret, og det da interessant, at medier der tænker dybt over brugen af de rigtige nedladende begreber (de facto views), laver så markante fejl i forhold til det faktuelle (news).

Da historien breakede tirsdag eftermiddag fortalte flere medier, herunder TV2 News og Svenska Dagbladet, at Lars Hedegaard var dømt for racisme. BBC News gjorde det samme, hvorefter en i Asien bosiddende Urias-læser skrev til redaktionen.

Urias-læser: “You write :Mr Hedegaard heads the Free Press Society and International Free Press Society, and was fined in 2011 for insulting statements about Muslims.

Fact: Mr Hedegaard was, indeed, fined, BUT in a later Supreme Court case aquitted and the case was dropped, thrown out by the highest legal institution.

Your piece makes him a criminel. He walked off, free of any guilt.

BBC News website: Thank you for pointing out our mistake. We have now made clear that the conviction was overturned.

(BBC News, 5. februar 2013: Denmark shooting: Gunman targets Islam critic Hedegaard)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


29. januar 2013

Jødeforfølgelse på Nørrebro-skoler: “Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes…”

“Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes”, lyder det i en artikel der afslutning fortæller, at 30 procent af indbyggerne på Nørrebro har ‘anden etnisk baggrund’. Nøjagtig ligeså præcist som TV2 News’ Simi Jan der tidligere i dag rapporterede fra Egypten, og fortalte at de unge demonstrerede fordi de var utilfredse med præsident Mursi’s ‘konservative’ lovgivning.

Fra Jyllands-Posten – Jødiske børn rådes til at søge væk fra Nørrebro-skoler.

“Jødiske børn bosat på Nørrebro rådes til at søge ind på folkeskoler i andre bydele i København. Det sker i kølvandet på adskillige episoder med chikane målrettet mod børn med jødisk baggrund på folkeskolerne på Nørrebro.

- … jeg har været nødt til at sige til nogle forældre, at det kan blive svært at have jødiske børn i det her område, fordi der er rigtig mange palæstinensere, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades skole, til DR. …

- Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes fra for eksempel det jødiske samfunds side, fra min side. (Finn Schwartz, Mosaisk Trossamfund)”

Oploadet Kl. 00:09 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


13. januar 2013

Hørt på TV2: Vi har det så dejligt i Høje Gladsaxe, det er ‘kun i centeret man ikke tør gå ned om aftenen”

Fredag blev 21-årige Jonathan V. Taboryski skuddræbt i Høje Gladsaxe. I går var der drive-by skyderier i Kokkedal, og tidligere i dag fandt et lignende scenarie sted i Værløse. Politiet mener skyderierne er relateret til bandemiljøet, og medierne nævner konkret Værebrobanden og ‘HBG’. De fleste har hermed fanget, at det også denne gang drejer sig om konkurrerende indvandrerbander, men det er ikke noget politiet taler om, og det er ikke noget medierne siger direkte. Der er dog klare indikationer.

(Afdødes mor på Facebook, 13. januar 2013; Se også Local Eyes)

Diverse citater.

Jette Hofdam, Høje Gladsaxe: Vi har det så dejligt i Høje Gladsaxe, men det er kun her i centeret man ikke tør gå ned om aftenen. Jeg tør ikke bevæge mig her om aftenen. (TV2 Nyhederne, 12. januar 2013)

Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi: … det drejer sig om to grupper af (dyb vejrtrækning) – af unge… (cit. efter hukommelsen; TV2 News, 13. januar 2013)

Søren Nielsen, Værløse-borger: Det er svært at forholde sig til, at det kan ske så tæt på, hvor man har en så fredelig hverdag. (TV2 Nyhederne, 13. januar 2013).

Anna Lehmann, sygeplejerske: Jeg tænker på mine børn, hvis min datter skulle ud med hunden… Hvad nu hvis hun bliver ramt eller noget? (TV2 Nyhederne, 13. januar 2013)

Oploadet Kl. 22:34 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


3. januar 2013

‘Populistiske’ Mogens Camre afviser velfærdsturisme: “Hvorfor tillader vi denne indvandring?”

Forleden dag kom jeg for uforvarende til at se TV2 News. Her hørte jeg eks-kommunisten Ulla Therkildsen rapportere om budgetforhandlingerne i USA. Hun forklarede, at Republikanerne fastholdt en ‘populistisk linie’, og modsatte sig skatteforhøjelser. Få sekunder efter, ja, næsten i samme sætning, forklarede hun henkastet, at Barack Obama havde haft stor succes med skatteforhøjelser for de rigeste, da ‘det er voldsomt populært’.

‘Populistisk’ er noget man kalder politiske modstandere, når de har folkelig opbakning, så mon ikke Camre får med grovfilen de kommende dage, når han argumentere imod velfærdsturisme. Læserbrev i dagens Jyllands-Posten – Hvorfor tillader vi denne indvandring?

“»Min mand er syg, og sygehusene er bedst her«, sagde en kvinde fra Bosnien i TV-Avisen 20/12, da hun blev spurgt, hvorfor familien ønskede asyl i Danmark.

Nu er der desværre mindst en halv milliard mennesker i verden, som har mindst lige så gode grunde til hellere at ville være i Danmark end i deres hjemland, men denne velfærdsturisme er absurd.

Hvis vi fortsætter med at acceptere den form for økonomisk udnyttelse, går velfærdsstaten til grunde. Tænker de røde ikke? Det er deres vælgere, det går hårdest ud over, men måske spekulerer de i at importere nye vælgere?

Hvorfor tillader vi denne indvandring?

Vi ved, at indvandrerne målrettet går efter de højtudviklede, vestlige lande, og at målet er økonomisk udbytning. Vi ved også, at vi får voldsomt øget kriminalitet, sammenbrudte skoler og et splittet samfund til gengæld. I England, Frankrig og Tyskland er førhen sunde retssamfund under nedbrydning. …

Det er, fordi vore politikere satser på anerkendelse fra folk i internationale organer som EU og Europarådet, som har gjort det til deres ideologi – og levebrød – at ødelægge Europas nationalstater. De internationale konventioner kræver det, messer regeringen.

Men konventionerne er skabt under helt andre forudsætninger og pålægger os ikke at ødelægge Europa. Realiteten er, at politikerne i vidt omfang er ligeglade med deres befolkninger. I Tyskland, Frankrig og England ønsker massive flertal stop for indvandringen og repatriering af kriminelle og folk, der ikke vil arbejde. …

Det er let at komme til at tænke, at Europas egentlige fjender sidder i vores parlamenter og regeringskontorer.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »