19. juli 2015

Simpelt integrationsprojekt: “Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave..”

Når emnet er flygtninge, er der der ikke noget der hedder journalistisk integritet. I TV2 Nyhederne kunne man i aftes høre hvorledes kommuner i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp gav kolonihaver til flygtninge, hvad angiveligt gav bedre integration. Det er ikke første gang Dansk Flygtningehjælp lancerer et ‘kolonihaver til flygtninge’-projekt, og man kan naturligvis ikke kalde Bogense-eksemplet for en succes, når nu syriske Ghassan Alabdou kun har haft kolonihaven i ‘måske to måneder’. Indslaget kan ses på TV2.dk.

“Flere kommuner på Fyn og Sjælland har held med en ny og simpel opskrift på integration. Man giver simpelthen en kolonihave til flygtninge der lige er kommet til Danmark… (TV2 Nyhederne, intro, 18. juli 2015)

(Fyens Stiftstidende om ‘De Nye Borgere’, 18. juli 2015)

Herunder historien fra Fyens Stiftstidende, der bruger flere sider på projektet, der tilsyneladende er en succes hvis blot flygtninge ikke siger nej tak til en gratis kolonihave – Nyt projekt på Nordfyn: Kolonihaver får integrationen til at blomstre

“I Bogense og Otterup har man for tiden stor succes med at tildele nogle af kommunens nytilkomne flygtninge noget så dansk som kolonihaver. En af dem, der har takket ja til en kolonihave i Bogense, er 40-årige Ghassan Alabdou, som kom til Nordfyn fra Syrien for et år siden.

– Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave, fortæller Ghassan Alabdou smilende.

På Mitfyn.dk samt i Fyens Stiftstidende i dag kan du læse meget mere om projektet samt om et lignende tiltag i Faxe Kommune på Midtsjælland, som er gået over al forventning.”



13. juni 2015

Strandvejssocialisten Mogens Lykketoft på besøg i ghettoen: “Vi skal sikre vore børnebørn…”

I sidste måned fremlagde SR-regeringen planen ‘Danmark på sikker vej – Plan for et stærkere fællesskab’ (FM.dk, pdf), der på forsiden havde et foto af tre lyse kvinder, symboliserende tre generationer af danskere.

Mogens Lykketoft, tidl. formand for Socialdemokraterne, stiller op på den københavnske Vestegn. Her et foto fra hans husstandsomdelte valgreklame, der ledsages af teksten: “Vi skal sikre vore børnebørn et bedre og mere bæredygtigt samfund”. Selvom Lykketoft kalder efterkommere af indvandrere for ‘vore børnebørn’, så bor han selv på Strandvejen i monokulturelle Taarbæk, med udsigt over Øresund. Ikke langt fra Uffe Ellemann-Jensens børnebørn.

(Valgreklame for Mogens Lykketoft, husstandsomdelt på Københavns Vestegn, s. 3)



21. februar 2015

Politikere taler udenom, medier flytter fokus: 1500 muslimer til mindehøjtidelighed for jødemorder…

“Det er ikke en kamp mellem vesten og islam”, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt sidste weekend, og oppositionen er at dømme efter fælles-kronikken i onsdagens Jyllands-Posten helt på linie: 10-15 gange nævnes terror, ikke et ord om Islam, ikke et ord om muslimer. Den nyoprettede ‘Finn Nørgaard Foreningen’ har kærlighed og dialog som kerneværdier, og har det overordnede formål at støtte børn i udsatte boligområder, eksempelvis i forhold til “integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark”. Med andre ord. Mere af det samme.

Medierne er second to none i det her spil, og der tænkes kreativt i disse dage for ikke at give danskerne forbudte tanker om fremtidens Danmark. Op imod 1500 deltog i går i en mindehøjtidelighed for terroristen i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej, og 6-700 deltog ved den muslimske gravplads i Brøndby, og ret beset burde det være en øjenåbner for den gennemsnitlige velmenende dansker. De få er tydeligvis mange.

Hovedhistorien i TV-avisen var terrorbekæmpelse, imamers afstandtagen fra mord på ‘uskyldige’, og det at herboende muslimer i stort antal hylder en terrorist der lige har myrdet to danskere, er åbenbart mindre væsentligt journalistisk set, end andre muslimers (mere eller mindre tvetydige) afstandtagen. En Usman Jensen får eksempel lov til at afrunde et indslag i 18.30-udgaven med at fortælle om “… det fredelige budskab, som Islam jo i bund og grund handler om” .

TV2 News og TV2 Nyhederne var næsten en kopi af TV-avisen, men bragte dog også enkelte af de farlige interviews med Islams uofficielle talsmænd. De fleste ønskede ikke at udtale sig, men en yngre araber lod sig ikke kue af kameraet. Den dag vrede unge arabere er tilfredse med livet i Danmark, vil danskerne være fremmedgjorte, og dømt til et liv på tålt ophold. I bedste fald.

Araber: Hvad jeg tænker om de han har gjort? Hvad tænker I om de tegninger I har sendt ud.

Journalist, TV2: Synes du det er i orden det han har gjort?

Araber: Selvfølgelig er det i orden.

(Araber mindes terrorist, Islamisk Trossamfund, 19-Nyhederne, TV2, 20. februar 2015)

Når nu så mange muslimer mindes terroristen, forsøgte flere medier også at nedtone problemets karakter. BT forsøgte sig med ‘moderat muslim ved mindehøjtidelighed‘, og lader ingeniør Ziad El-Abdellah forklare, at selvom Omar døde ‘i en speciel begivenhed’, så har han stadig ret til at blive minde. Han forklarede endvidere, at imamen blandt andet talte om “den uretfærdighed der nu herefter sker mod den muslimske befolkning”.

Diverse.

“En gruppe unge mænd råbte ‘Allahu akbar’ (Gud er stor, red.) efter rustvognen, fortæller TV 2’s livereporter på stedet. Ifølge en tilstedeværende muslim, som ikke ønsker at stå frem med navn, er det ikke normalt at gøre sådan.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

‘Takbir’, ‘Allahu akbar’ (TV2, 20. februar 2015)

“Når der er så mange, der kommer ud for at deltage i begravelsen, er det, fordi det ikke er op til os at vurdere, om han er skyldig eller ej, siger en ung mand i sort dynejakke efter begravelsen.” (Jyllands-Posten, 20. februar 2015)

“Jeg tror ikke på, at han er skyldig. Det er aldrig blevet bevist, at han er skyldig.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er tragisk for begge parter. Vi er her udelukkende for at vise sympati med familien.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er ikke noget der er godt… det (han, Kim) er jo min bror i Islam.” (Bilal El-Khatib til DR Nyheder, 20. februar 2015, 21.00)

“Han støtter vores profet. Mere har jeg ikke at sige.” (Mohamed til Ekstra Bladet, 20. februar 2015)

“I er selv skyld i det. … Vi tager ikke ansvar for den her handling. Det er jer, som skal tage ansvar for krænkelserne af profeten Mohammed. Det er jer, der har skabt den her handling, den her terrorist.” (Adnan Avdic til BT, 20. februar 2015)



29. januar 2015

TV2 Nyhederne lod IS-støttende imam beklage, at imamer ikke blev en del af indsats mod radikalisering

På TV2 News problematiserede lektor Line Lerche Mørck, at imamerne ikke blev en del af indsatsen mod radikalisering, der koster 60 millioner skattekroner, “mens vi venter på bomberne”, som Lars Hedegaard skrev forleden. Fra Den Korte Avis – TV2 bruger rabiat imam som sandhedsvidne.

“Folketingets partier minus Enhedslisten indgik i går en aftale om penge til indsatsen mod radikalisering – hvilket reelt vil sige radikalisering af unge muslimer. TV2’s redaktion lod sine seere forstå, at den var politisk uenig i aftalen. Ja, så direkte formulerede man det selvfølgelig ikke. Men hele dækningen i Nyhederne kl. 19 var gennemsyret af, at TV2’s journalister ikke brød sig om et bestemt punkt i aftalen:

Der er ikke afsat penge til samarbejde med imamer. Det ville Dansk Folkeparti nemlig ikke gå med til.

Nyhederne tilkendegav, at det var noget mærkeligt noget. Som det hed: Til trods for, at indsatsen skulle rettes mod muslimske miljøer, ville Dansk Folkeparti ikke have imamerne med. Det blev sagt i mindst tre forskellige udgaver i løbet af indslaget.

For at drive denne pointe hjem, inddrog man en imam, der blev brugt som et positivt eksempel på, hvordan imamer kan bekæmpe radikalisering.

Denne imam var ingen ringere end Oussama El-Saadi fra den berygtede moské på Grimhøjvej i Aarhus. … Oussama El-Saadi er kendt for sine ekstremt radikale synspunkter, herunder støtte til Islamisk Stat. Men TV2 brugte ham altså som sandhedsvidne i forhold til kampen mod radikalisering.

Han blev placeret i en rolle, hvor han blev en autoritet, der bekræftede TV2-redaktionens politiske holdning.

Dette parløb mellem en offentlig TV-station og en rabiat imam må siges at være ret opsigtsvækkende.

Journalisterne gjorde intet for at orientere seerne om, hvor langt ude Oussama El-Saadis synspunkter ligger. Tværtimod blev han fremhævet som en imam, der virkelig havde bidraget til at imødegå radikalisering af unge muslimer.”

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


15. december 2014

Sydney-gidseltagningen: 50-årig iransk asylansøger, sunni-islamisten Sheikh Man Haron Monis…

Journalister, analytikere og medier skal selvfølgelig tænke sig godt om, før de ved noget med sikkerhed, men det er dog tankevækkende, at et Shahada-flag (den islamiske trosbekendelse) og et krav om at få et Islamisk Stat-flag, ikke får Hans Jørgen Bonnichsen eller Niels Brinch til at rette fokus mod et eventuelt islamisk motiv. Faktisk var anti-Backlash-kampagnen #Ridewithyou online før de de danske medier satte ord på et eventuelt islamisk-religiøst ophav.

Gidseltageren er en 50-årig iransk asylansøger, der har boet i Australien siden 1996. Ifølge Wikipedia flygtede Man Haron Monis (f. Manteghi Bourjerdi) til Australien, på grund af en for ‘liberal tolkning’ af shia-Islam, men sprang ud som sunni-muslim tidligere på måneden. Han har flere domme i baggagen, blandt andet for chikane af familie til Afghanistan-veteraner.

I used to be a Rafidi, but not anymore. Now I am a Muslim, Alhamdu Lillah” (December 2014)

Islam is the religion of peace, that’s why Muslims fight against the oppression and terrorism of USA and its allies including UK and Australia. If we stay silent towards the criminals we cannot have a peaceful society. The more you fight with crime, the more peaceful you are. Islam wants peace on the Earth, that’s why Muslims want to stop terrorism of America and its allies. When you speak out against crime you have taken one step towards peace.” (14 December 2014, Google Cache af sheikhharon.com)

Når nu manden beviseligt er kendt islamist, skal det islamiske motiv underkendes. Han må være psykisk syg…

Monis last week praised the Islamic State group for its provision of services in Syria and Iraq – though most experts say that such services are largely used for propaganda and in fact the group predominantly terrorises local populations.” (The Sydney Morning Herald, 15. december 2014)

Før terroristen var identificeret: Vi ved ikke om manden er muslim, der har misforstået Islam.

“Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien… Det er meget nærliggende at tro, at de står bag. Men vi er alt, alt for hurtige til at tænke sådan noget. Vi trykker på en automatknap, som øjeblikkeligt sætter et lighedstegn mellem alt, hvad der foregår på jordkloden, og Islamisk Stat.” (Hans Jørgen Bonnichsen til Berlingske, 15. december 2014

“En mand der tilsyneladende har misforstået Islams budskab…” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)

Efter terroristen er identificeret: Manden er psykisk syg…

“… det er en mand der lever lidt i sin egen verden… befinder sig i en mental yderkant” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)



2. december 2014

Lotte Svendsen om Cosby-anklage: Republikanerne har en ‘interesse i at dæmonisere den sorte mand’

Som ung i 80’erne var tv-udbuddet noget ringere end i dag, og rigtig mange danskere så ‘The Cosby Show’ på DR. I hovedrollen var Bill Cosby som gynækologen Cliff Huxtable, der med stor komik anførte en slags ‘all-american’ sort familie. Den karikerede familie var med til at skabe udtryk som ‘This ain’t the Cosby’s’, og ‘I ain’t one of the Cosby’s’. Rygterne har svirret i årevis, men nu har selveste Washington Post skrevet om voldtægsanklagerne mod Bill Cosby. Hele 16 kvinder anklager ham for seksuelle angreb og voldtægt, hovedsageligt begået i 60’erne og 70’erne.

Bill Cosby er democrat, og støttede (i lighed med Washington Post) Barack Obama ved præsidentvalgene i 2008 og 2012. Herunder lidt fra dialogen i Kulturen på News, torsdag i sidste uge (kræver login), hvor filminstruktør Lotte Svendsen diskuterede anklagerne med Knud Romer.

Kirsten Palmer, vært: Knud og Lotte, hvad er denne her sag udtryk for?

Lotte Svendsen: Jeg er efterhånden så mistroisk på alt hvad der foregår omkring mig. Når jeg tænker på republikanernes interesse i at se en vis sort herre i at træde af, nu snakker vi ikke Cosby nu snakker vi selvfølgelig Obama, men han har ikke rigtigt haft faldet selv, altså man kan sige at Bill Clinton lavede en kæmpe brøler med Monica Lewinsky, men vi har ikke noget på Obama.

Vært: Hvad har det med Bill Cosby at gøre?

Lotte Svendsen: På en eller anden måde står de helt ikonisk ved siden af hinanden som ‘the impossible is possible’. Og jeg er sikker på, at Cosbys fald smitter af på Obama.

Knud Romer: – Du mener ikke seriøst at republikanerne har købt og betalt 15 kvinder eller var det 11 kvinder for at stille sig frem i rampelyset?

Vært: Det er noget af en konspirationsteori.

Lotte Svendsen: Den er så gammel den her sag. Der er ikke engang noget der kan komme i retten endnu. Hvorfor bliver der så bredt bakket om omkring den? Hvad skal den os Knud, hvad skal den sag os? Tænker jeg.

Knud Romer: … det er frygteligt med en folkedomstol, men han svarer jo heller ikke. Hvis jeg blev uskyldigt dømt for at voldtage folk, så ville jeg få et raserianfald, og være sådan – hvad snakker I om?

Lotte Svendsen: Det kan da godt være han har voldtaget en engang. Det kan da godt være. … Knud, skal vi prøve at braine på, hvad der kan være der får… Kan du gå med på at Cosby og Obama har en fællesnævner?

Knud Romer: Nej, fordi det er Hillary Clinton de skal skyde på, så skulle de finde en sur gammel hvid kælling. Det er Hillary der stiller op…

Lotte Svendsen: Altså hun gjorde da rigeligt dårligt for ham, Monica Lewinsky.

Vært: Ja, må sige det højtflyvende konspirationsteorier vi har gang i.

Lotte Svendsen: … de to ikoner overfor hinanden. Hvorfor er det så vigtigt lige nu? Lad os hellere snakke Ferguson for helvede, altså. Det er jo den store krise. Det burde vi koncentrere os om. Det der kommer til at ske lige om lidt, det er at vi får en våbenlovgivning der tager våbene fra alle der potentielt kunne lave et oprør.

Knud Romer: Jeg tror faktisk det er bedre for ham at være sort i det her tilfælde, at man tager mere hensyn, lige som med OJ Simpson, man ville ikke have at det store sorte amerikanske fodboldikon var skyldig i mord. Man ville ikke have det. Han blev frikendt, selvom beviserne var rimeligt hardcore. Han blev på grund af sin sorte farve, faktisk frikendt. Ham der tror jeg faktisk bliver mere lempeligt behandlet på grund af raceangst, diskriminationsangst – man ville overfalde en eller anden hvid mand.

Lotte Svendsen: Et eller andet sted rager det mig en fucking papand hvad han har gjort eller ikke gjort, når jeg ser på hvad der eller sker. Jeg kan kun tænke på, at det indgår i et eller andet spin i at flytte fokus fra noget rigtigt vigtigt.

Knud Romer: Obama skal jo ikke genvælges! Det har jo ingen indflydelse på det næste valg.

Vært: Jeg synes det lyder helt utroligt, de der konspirationsteorier. … Har Obama svigtet sin opgave som sort præsiden i USA.

Lotte Svendsen: Lad os sige at man stod lige nu i USA hvor man godt vil have afvæbnet alle de potentielt vrede underklasse folk fra det sorte. Lad os sige, at man havde en interesse i deet. Fordi alle amerikanere har efterhånden våben, tænk hvis de våben kunne samle sig imod de få der har magten i det land.

Knud Romer: Jeg kan slet ikke følge med…

Lotte Svendsen: Tænk! Der må være en interesse i at dæmonisere den sorte mand.

(The Cosby Show 1984-1992: Dr. Huxtable med hustruen Clair og børnene Denise, Theodor…)

Oploadet Kl. 14:18 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


26. november 2014

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[…]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[…]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: – Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[…]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



16. august 2014

Vellykket kalot-manifestation på Nørrebro – Gade Jensen om en ‘afværgemekanisme i vores baghoved’

Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro samlede omkring 500 tilhørere, og det blev således (lig Tingbjerg-Gudstjenesten, efteråret 2009), ikke en fest for voldsparate arabere, men en positiv tilkendelse til fordel for en minoritet der trues af islamiseringens naturlige følgevirkninger.

(Rasmus Jarlov i front)

I skrivende stund flokkedes politikere og meningsdannere om at være på den rigtige side af stregen, men det er værd at huske navnene på dem der svigtede. Også denne gang. Det være sig ikke bare en forbenet jødehader som Fathi El-Abed og en selvmordsjøde som Bent Melchior, men også tidligere LAU-formand Rasmus Brygger og Liberal Alliance-MF’er Mette Bock. “Er da der ingen grænse for populismen? Lad jøder være jøder, kristne være kristne, muslimer være muslimer…”, lød det fra sidstnævnte i en opdatering på Facebook. Problemet er dog ikke desto mindre, at når muslimer er muslimer, kan kristne ikke være kristne, og jøder ikke være jøder.

Selvom demonstrationen fandt sted på Nørrebro, så var der efter billederne at dømme kun enkelte muslimer tilstede, alle kendte fra den politiske offentlighed. En af dem var socialdemokraten Yildiz Akdogan, der efterfølgende reklamerede for en lille folkefest foran Nørrebrohallen under parolen ‘Nej til trusler og vold – Ja til sammenhold’. Det kunne teoretisk set være ølsalget der holdt tilhængere af ‘fredens religion’ væk, men mon ikke det i virkeligheden var tilstedeværelsen af danskere.

Medierne var patetiske som altid. “Behøver vi en demonstration for jøder?”, spurgte Deadline i går, og på samme måde varmede TV2 News op til live-dækningen under overskriften “Er jødedemo på Nørrebro en provokation?”. De trykte medier blev også denne gang anført af Politiken, der rutinemæssigt gjorde en ubekvem generel problematik om jødehad blandt tilvandrede muslimer, til en konkret spørgsmål om ‘kontroversielle’ danskere. (se evt. EB.dk)

Fremhæves må også Berlingske, der holdt mikrofonen for 90-årige Svend Allan Horwitz fra Virum, der afviste demonstrationens nødvendighed: “Vi er alle landsmænd… så snak da med muslimerne”. Følgende citat fra den tidligere fondsbørsvekselerer står fint alene.

“Jeg har aldrig i mit liv oplevet antisemitisme. Heller ikke dengang i 1943, da mine danske landsmænd hjalp mig til Sverige. (Svend Allan Horwitz, Virum)

Henrik Gade Jensen renser luften, og det er der i sandhed også brug for – Jødehadets deja-vu.

“Gazakonfliktens bagside er en opblussen af et had mod jøder i Europa, som man troede efter krystalnatten, nazismen og holocaust var endegyldigt aflegitimeret og umuliggjort i Europas byer i dag. Men jøder forfølges og synagoger angribes.

Men det mest uhyggelige er ikke, at herboende Hamas-sympatisører åbenlyst ønsker død over jøderne, men at medierne og myndighederne underspiller det. Som om det ikke må finde sted, og derfor taler vi ikke om det. Det går nok over sig af sig selv, og så er vi tilbage til normaliteten. Det er bare ganske få brushoveder, og det skal vi ikke regne for noget.

Nu forstår jeg, hvordan antisemitisme kunne vokse frem i Tyskland, om end det heldigvis stadigvæk er af langt mindre dimensioner i dag. Mange menige tyskere så overgrebene på jøderne som enkelttilfælde, slemt selvfølgelig, man kendte dem jo, handlede hos dem, men det skulle nok gå over. Og så beskyttede tyskere sig selv ved ikke at gøre jødehadet til et problem, reducere det til enkelte, enestående aktioner, og det var det. Vi ville ikke generalisere fra enkelttilfælde, sagde den tyske præsident Joachim Gaucks forældre til ham efter krigen, da sønnen konfronterede forældrene med deres tavshed og dermed samtykke til jødeforfølgelserne.

Ikke generalisere! Det hører vi igen og igen som et mantra. Og vi gør det også til en moralsk acceptabel, ja nærmest etisk fortræffelig afværgemekanisme i vores baghoved: det er kun enkelte tilfælde. Få gale Hamas-sympatisører! Galninge er der altid nogle af! På Facebook siges så meget!

Mere.

(Generation Identitaire-trøje ved Nørrebros Runddel; Yildiz Akdogan)

(kalot-demonstrationen passerer venstreradikale Modkraft/Monsun)

(Menorah ved Stengade)

(Politiet var kampklare, men diskrete)

(Arabiske mænd med drengebørn)

(Islamist der gennemfotograferede demonstrationstoget)

“Down down Israel. Down down Israel.” (araber via Local Eyes)

(Enlig moddemonstrant ved Den Røde Plads)



9. august 2014

Politiken & Co: Jihadisternes eneste fællestræk er danskhed – tilsat ‘en personlig eksklusionshistorie’

Syrienkrigerne har intet til fælles, fortalte Politikens Morten Skjoldager på TV2 News for lidt siden. Herefter fortæller justitsminister Karen Hækkerup at hun gør alt hvad der står i hendes magt, for at radikale islamister ikke forlader landet. Hvor skal man starte? Fra Politiken – Syrienskrigere er opvokset her.

“Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mindst 15 personer fra Danmark mistet livet i Syrien. De 11, som Politiken har kunnet identificere, har gået i dansk skole, taget danske uddannelser, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.

De er rundet af det danske samfund, så det er ikke noget, vi kan tillægge andre ansvaret for‘, siger Ann Sophie Hemmingsen, forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, der har fået forelagt Politikens research.

… kortlægningen viser også, at de dræbte syrienskrigere ofte kommer fra tilsyneladende velfungerende familier.

‘De er i langt de fleste tilfælde relativt normalt fungerende. De er ikke socialt belastede og har haft en rimelig opvækst i ofte ressourcestærke familier’, siger Allan Aarslev, politikommissær ved den kriminalpræventive afdeling hos politiet i Østjylland, hvor fem af de dræbte syrienskrigere havde bopæl.

Opfattelsen deles af Preben Bertelsen, der som den eneste psykolog i Danmark har faste samtaleforløb med hjemvendte syrienskrigere:

‘De er oftest rimeligt uddannede og dannede og velintegrerede i betydningen af, at de kan navigere sikkert i det danske samfund. I en anden forstand har de dog også ofte en personlig eksklusionshistorie bag sig‘, forklarer han.

… bortset fra at de er opvokset i Danmark, er der stor forskel på de dræbte jihadister. Spændvidden strækker sig fra en tyrkisk teenager fra den øvre jyske middelklasse til en utilpasset dansk forstadsdreng fra Ishøj. …

Hemmingsen mener derfor, at de gentagne forsøg blandt forskere og myndigheder på at kategorisere syrienskrigerne er nyttesløse.”

(Jihadisterne Hamza Nasser Hallak og Ahmad Hallak; Foto: Syrienblog)

“… altså 15 døde danskere.” (Jesper Zølck, TV2 News, 9. august 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper