9. oktober 2018

Hørt på Radio24syv: Cristiano Ronaldo er uskyldig, men der er ‘direkte beviser’ mod Brett Kavanaugh

“Pia K. spreder løgn om Sverige”, skrev Radio24syv.dk for nogle uger siden, fordi den tidligere DF-formand i en blogpost havde hævdet, at ‘Tintin i Congo’ var blevet bortcensureret i Sverige. Mediernes ansvar for det der bringes på deres kanaler blev diskuteret i lørdagens udgave af Presselogen, og her hævdede Radio24syv-chefen Jørgen Ramskov, at Jaleh Tavakolis påstande om Islam, ville blive imødegået – i så fald hun havde fået lov til at generalisere om Islam på hans kanal.

Tilfældigt stod min bilradio på Radio24syv, da jeg kørte til træning i dag, og jeg blev således udsat for 4-5 minutters ‘Ghetto Fitness’. Emnet var voldtægt, og de talte konkret om Cristiano Ronaldos aktuelle sag. I 2009 voldtog han angiveligt en kvinde, og for at lukke sagen, underskrev han et forlig, og betalte små to mio. kroner til forurettede. Desuagtet mente den ene vært, at der ikke var noget om sagen. Hans punchline var noget ala: Hvorfor ikke gå efter sager ‘hvor der er direkte beviser’, en henvisning til Brett Kavanaugh-affæren. En sag der retrospekt vil fremstå som et politisk-motiveret karaktermord.

Ronaldo-sagen sakset fra Deadspin.com – Woman Who Accused Cristiano Ronaldo Of Rape Tells Her Full Story, Seeks To Void Settlement

“The biggest news to come from the new report is Mayorga’s lawyer’s possession of a questionnaire answered by Ronaldo where he appears to admit that Mayorga objected to their sex that night. As Der Spiegel’s previous reporting stated, Ronaldo’s team of lawyers compiled a series of internal questionnaires they administered to Ronaldo to get a grasp of Ronaldo’s version of events. In one such questionnaire, from December of 2009, Ronaldo claims that the sex between he and Mayorga was consensual. However, a previous document from September reads very differently Here’s an excerpt from the telling document (note that these documents were written in code where ‘Ms. C’ refers to Mayorga and ‘X’ to Ronaldo):

The sender was a lawyer from the firm of Carlos Osório de Castro, a lawyer who has long represented the soccer star[CH1] . The recipients were Osório de Castro himself and an additional colleague.

In response to the question of whether Ms. C had ever raised her voice, screamed or called out, X answered according to the document: ‘She said no and stop several times.‘ And furthermore: ‘I fucked her from the side. She made herself available. She was lying on her side, in bed, and I entered her from behind. It was rude. We didn’t change position. 5/7 minutes.

She said that she didn’t want to, but she made herself available.’ And further: ‘But she kept saying ‘no.’ ‘Don’t do it.’ ‘I’m not like the others.’ I apologized afterwards.’ The document quotes him as saying that she never screamed and never called out for anyone.

“[NN2] Question: Did Ms. C. say anything afterwards about the sex being too brutal? X: She didn’t complain about it being brutal. She complained that I forced her. She didn’t say anything about wanting to go to the police.'”

Oploadet Kl. 13:20 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


8. oktober 2018

TV2-nyhedschef frikender islam: Det Tavakoli skriver er ‘forkert’, “.. groft fornærmende over for islam”

Presselogen på TV2 News er ofte spild af tid. Højtbetalte redaktører navigerer indenfor karrierefremmende normer, og har de nogensinde haft analytiske evner eller integritet, så har de det ikke mere. Nyhedschef for TV2 Jacob Kwon ved intet om shia-islamisk teologi og hvad der er ‘mainstream islam’, men han ved til gengæld en hel del om hvordan man positionerer sig i ‘mainstream media’.

En historie fra TV2.dk – Blogger kæder islam og pædofili sammen: – Det er groft fornærmende.

“I indlægget skriver bloggeren Jaleh Tavakoli:

– Når babysex er tilladt i mainstream islam, når en kvindes samtykke aldrig er nødvendig, og når det at blive voldtaget er en forbrydelse, har det betydning for muslimske mænds syn på kvinder.

Den holdning er ifølge TV 2s nyhedschef Jacob Kwon så generaliserende, at han mener, at Jyllands-Posten skulle have undlagt at bringe blogindlægget.

– Jeg synes, det her indlæg er groft generaliserende. Jeg synes, det er groft fornærmende over for islam. Vi taler om en religion, der omfatter to milliarder mennesker. Der, synes jeg, at vi som udgivere har et ansvar for, at det, der udkommer på vores platforme, lever op til nogle standarder. Det synes jeg ikke, det her indlæg gør, siger han i programmet Presselogen på TV 2 NEWS og fortsætter:

– Jeg er med på, at vi er i et holdningsunivers, men jeg synes, at man som udgiver skal have et minimum af sandhed i de indlæg, man lægger platform til. Det, hun skriver her, er jo forkert. Det er ikke mainstream.

(Jaleh Tavakoli på JP.dk, 3. oktober 2018: Selv babysex er mainstream islam)

“Khomeini, der er grundlæggeren af præstestyret i Iran, har i sin berygtede bog ‘Tahrir Ul-Vasileh’ beskrevet, hvordan berøring, kram, kys og lårsex er tilladt med selv en babypige, også med en baby, der stadig bliver ammet. Denne teologiske udlægning er mainstream islamisk. Der findes nemlig ingen nedre aldersgrænse i et mainstream islamisk ægteskab. (Tahrir Ul-Vasileh, bind 2, s. 258…” (Jaleh Tavakoli)



29. august 2018

Chemnitz: Store folkelige demonstrationer imod Merkels åbne grænser ved byens Karl Marx-monument

Tidligere i dag gæstede præsident Macron Glyptoteket, og talte i den forbindelse varmt om EU, og understregede at danskerne var blandt de mest EU-postive i Europa. Kulturminister Mette Bock roste fransk kunst, og pointerede så at kunsten var et ‘værn imod nationalisme’, noget der fik TV2 News-kommentatoren til spontant at samtykke.

De lever i en parallelvirkelighed, hvor fædrelandskærlighed er ond nationalisme. Eksemplerne er legio. Her til eftermiddag var en af historierne, at svenskerne forventes at stemme på sverigedemokraterna, selvom kandidater fra partiet ifølge afsløringer har en nazistisk fortid.

I MSM er der ikke langt fra sund fædrelandskærlighed til gaskamrene i Auschwitz, og det bliver mere og mere virkelighedsfjern. Det bedste eksempel lige nu er dækningen af de folkelige demonstrationer i østtyske Chemnitz efter et knivdrab på den 35-årige fabriksarbejder Daniel Hillig. En 23-årig syrer og en 22-årig iraker er anholdt.

Anslået 10.000 gik på gaden mandag for at protestere, og der blev blandt andet sunget den kendte anti-kommunistiske parole: ‘Wir sind das volk’. Noget der efter medierne at dømme i sig selv er lidt nazistisk. At demonstrere imod Merkels åbne grænser er nazistisk, per definition. Når tyskere får nok af den førte politik, bliver de pludselig portrætteret som voldelige højreekstremister. En stor del er sikkert venstreorienterede.

(Tyskere demonstrerer ved Karl Marx-monumentet i Chemnitz, 27. august 2018; Foto: Cronachedi)

“Proletarer i alle lande, foren jer” (Inskription ved Karl Marx-monumentet i Chemnitz)

“Udlændinge jaget gennem gaderne af højreekstremister”, skriver den Merkel-tro korrespondent Uffe Dreesen på TV2.dk, og vil man vide hvad der er op og ned i historien, så er de etablerede medier helt ubrugelige.

“Årsagen var kaotiske scener, som har vakt bekymring og forfærdelse langt ud over Chemnitz’ bygrænse: Grupper af især yngre mænd, op mod 800 i alt, marcherede søndag hujende gennem byens gader med råb som ‘Wir sind das Volk’ – Der er os, der folket – og ”Das ist unser Stadt” – Det her er vores by.” (Uffe Dreesen, 27. august 2018)

(Karl Marx, klar til kamp; Foto: TAZ)



27. august 2018

Milo om John McCain: “He was emblematic of an out-of-touch Republican Party that deserves to die.”

‘Elsket senator død’, skriver EB.dk, og ‘Alle elsker dette klip med Obama og McCain’ noterer clickbaitende BT.dk. Som republikaner skal man være død, for at få pæne ord i medierne. John McCain var, som Morten Uhrskov så rigtigt pointerer, en udenrigspolitisk høg, og havde han ikke brugt sine sidste år på at kritisere Donald Trump, så var hans eftermæle være blevet helt anderledes.

Jeg er ikke en af McCains største kritikere, men de danske medier mangler fuldstændig nuancer. Lørdag så jeg tilfældigt lidt af Jersild om Trump på DR2, hvor et samlet panel angreb Trump fra forskellige vinkler med mere eller mindre lødig argumentation. Kan DR2 ikke finde en kommentator, USA-kender eller journalist der støtter Trump, så må de finde en ekspert der iagttager amerikansk politik som forsker. Debat mellem meningsfæller går i selvsving og bliver ensidig propaganda, og der er i høj grad brug for modsatrettede oplysninger fra en ‘djævelens advokat’.

På TV2 News lige nu kan vi høre, at Donald Trump stoppede en rosende udtalelse om John McCain fra Det Hvide Hus, og det oplyses ikke, at McCain kort før sin død udtrykkeligt frabad sig Trumps deltagelse i hans begravelse. Mere fra den skarpe Milo Yiannopoulos, der går hele vejen på Dangerous.com – Is it okay to be glad when a vindictive old bastard dies?

“I despised John McCain’s career-defining vengefulness, and I’m reflexively suspicious of anyone praised by both sides of the political Establishment. But I’m a little ashamed of the warm feeling in my stomach.

In his last few months alive, John McCain cemented his legacy as a petty, ego-driven creature of the swamp by banning the sitting President from his funeral. If you think Donald Trump is small-minded, imagine asking Meghan to leave the room while you instruct your chief of staff to wait until you’re dead and then tell Trump, ‘Soprrry, no funeral for you!’ But the man being celebrated by liberal journalists as a free-spirited iconoclast took time out of his last days with his family to deliver what he imagined to be an indignity. Try as I might, I can’t imagine the same from a deathbed Donald.

… After all, why should Donald Trump pay homage to a man who torpedoed the repeal of Obamacare out of what history will conclude was little more than sour grapes? In July of last year, the just-diagnosed McCain cast a vote that ended the Republican dream of repealing Obamacare, which would have been a significant legislative achievement for Trump.

McCain evidently enjoyed the theater of his betrayal, pausing before voting, lapping up the shock and consternation from both sides of the aisle. It’s tough to read into this gleeful public sabotage anything but revenge for Trump’s outrageous jokes about his wartime imprisonment — and, of course, bitterness about the fact that an impossibly gauche and eternally grinning New Yorker had won a presidential election when the bad-tempered, perpetually scheming kingpin of the Republican Establishment could not.

Although McCain went from thorn in the Republican leadership’s side to Establishment darling, his attention-seeking treachery last July was not out of character for any phase of his political life. He was widely known to be a fan of ritual public humiliation and he behaved gratuitously awfully to his staff in public. And he was always happier, it seemed, hatching plots with Democrats than working with his own side, right up until the end.

You might wonder why you’re hearing so many nice things about such an unpleasant man. It’s simple. The reason journalists liked McCain so much was that he gave access to almost anyone who asked, which not only fortified his power but satisfied his galactic ego. That, and the fact that he wasn’t really a conservative at all, and we all know how much the media likes squishy Republicans, whom they allow to exist because they aren’t fundamentally very dangerous. Always wishy-washy, and driven as much by mood as ideology, by the end of his life McCain had become an outright enemy of conservatism.

And yet none of this is enough to justify the celebration of what must have been a very painful death. Most people recoil in moral discomfort at any hint of satisfaction when someone dies, no matter who it is. When I discovered that Mollie Tibbetts had been retweeting anti-Trump memes before her death, I couldn’t help but gloat slightly at the irony of her being killed by an illegal. Progressive responses to the death of prominent conservatives are hideous to see…

Although I am pleased that McCain’s malign influence will no longer be present in Washington, D.C., as a Christian, I was sad to see him die in sin. The best reason to arrest any sense of personal satisfaction in death is that it precludes repentance, and John McCain had a fuck of a lot to repent. Meghan McCain’s existence alone demands a couple of hundred thousand Hail Marys. Besides, I would rather see my enemies live, to be beaten or persuaded, than die before I can change their minds.

It isn’t a coincidence that the two major antagonists of McCain’s political life were the two people who beat him publicly: the first in an election, the second by doing what McCain had failed to do — make it to the Oval Office. McCain hated Obama for beating him so comprehensively, and did everything possible to fight him in the Senate, right up until someone came along whom he hated even more. Journalists, including neocons like Bill Kristol and his Weekly Standard, are showering McCain with fake praise, largely because they hate Trump even more than he did and because, unlike them, he was in a position to do something about it.

That’s quite an about-face from the sort of things they were writing about him in 1998. It occurs to me that this is somewhat less than honorable, though perhaps not quite as bad as outright celebrating his death. But everything gets distorted around the need to be seen hating Donald Trump. Thanks to his loathing of the President, John McCain is now frozen in time for National Review and Commentary opinion writers as a tragic paragon of nobility, fortitude and muh conservative principles. Except, of course, like them, he didn’t really have many enduring examples of the latter, besides his lifelong commitment to sheer spite.

I am — perhaps only just — a good enough person to stop myself from being happy he is dead. But I’m not above wishing he had lived to be further humiliated by the destruction of the corrupt, self-serving Establishment of which he became the patron saint. So, no. I’m not happy John McCain is dead. It doesn’t bring me any joy. But perhaps it brings a kind of relief. …

He was emblematic of an out-of-touch Republican Party that deserves to die. But that is not what I am publishing today, because it is better to honor the dead by honestly assessing what they leave behind… such as the McCain-Feingold campaign finance “reform,” a con job McCain foisted on the American people with the backing of George Soros that entrenched the power of big money and special interests and weakened authentic grassroots activism, as the Wall Street Journal put it in 2005. Mirabile dictu, ten years later Trump won anyway.”

(John McCain krammer forhadte George W. Bush, Denver, 4. august 2008)

Oploadet Kl. 11:26 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


21. august 2018

DR hylder Benny Andersen: “Den folkekære digter fordømte generaliseringen af islam og flygtninge.”

Torsdag i sidste uge døde digteren Benny Andersen, og flere dage i træk flød det med floskler om ‘hele Danmarks digter’ og denne ‘folkekære’ poet. På TV2 News talte Henrik Marstal om verdensborgeren Benny Andersen, og enhver kunstner der taler imod sund fornuft i forhold til masseindvandringen er nærmest sikret et storladent eftermæle i MSM. De fleste digtere er politiske idioter, og Benny Andersen var virkelig ingen undtagelse.

Betragter man sig selv som verdensborger kan man vanskeligt bliver et ikon for danskhed. Det ene udelukker det andet. Fra DR Online, der fokuserer skarpt på det politiske – Fremmedfrygt var Benny Andersens sidste kæphest.

“Selv om Benny Andersen er blevet kaldt en af Danmarks nationalskjalde, så var han ikke bange for at gå i rette med sine landsmænd. Især indvandrerdebatten var vigtig for den 88-årige digter, pianist og forfatter, der gik bort i går. …

Lysten til at bekæmpe fremmedhad blev også bemærket af Ole Sønnichsen, der fik udgivet biografien ’En helt almindelig mand. Historien om Benny Andersen’ i 2012. … Temaet blev også taget op hos Henrik Marstal, der har skrevet biografien ‘Benny Andersen. Et liv ved klaveret’ i 2004…

– Han insisterede på, at det at være verdensborger ikke var en person, som rejste i verden. Nej, det kunne også være en helt almindelig dansker, som brugte ord, mad og tøj, som kom alle mulige steder fra i verden, forklarer Henrik Marstal.

– På den måde fik han sagt, at det ikke holder vand, når vi i Danmark kan være lidt indadvendte, nationalistiske, koncentrerede om vores egen navle. Der er en verden udenfor, som vi ikke kan undgå at tage ind, hver eneste dag, påpeger han. …

I 2008 valgte Benny Andersen at rejse på tværs af landet for at få indblik i muslimsk kultur. …”

(Benny Andersen, udgivelser)

Oploadet Kl. 03:44 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


6. marts 2018

Sørine Gotfredsen om det italienske valg: Ulla Terkelsen trak ‘nazi-kortet’ om ‘nationale strømninger’

“Italienere stemte med følelserne”, skriver DR Nyheder om søndagens parlamentsvalg i Italien, og landet var ‘dybt splittet’ kunne man mandag høre i Nyhederne på Radio24syv. Man kan sige ting på mange måder, og ovenstående er mediernes måde at fortælle, at centrum-venstre tabte valget.

Vinderne blev indvandringskritiske Lega, og EU-kritiske Femstjernebevægelsen. Det blev et indvandringsvalg, hvad gav en syngende lussing til masseindvandringens arkitekter. Sørine Gotfredsen kommenterer mediedækningen i Kristeligt Dagblad – Ulla Terkelsen forvirrer med brug af nazikortet.

“I går gik italienerne til valg, hvilket i de seneste dage har præget nyhedsstrømmen, og da TV 2 øjensynligt kan sende Ulla Terkelsen afsted til virkelig mange europæiske lande, var hun også her sendt til Italien. Sammen med en anden korrespondent, Eva Ravnbøl, skulle Terkelsen analysere den italienske tilstand og ikke mindst den fortsatte spire til fascisme i landet.

Det fik hende til i en hurtig sætning at sammenkoble fascisme, nazisme og de nationale strømninger, der i disse år rører på sig i Europa, og det hele blev opsummeret som resultatet af de kræfter, der dyrker frygten for det fremmede og det nationalistiske. Og som vi vel egentlig troede var et overstået kapitel.

… Ulla Terkelsen demonstrerede her, at en del af forklaringen på hvorfor det kan gå så galt med forståelsen mellem os, har at gøre med den flygtige form for endeløs journalistisk talestrøm, der er med til at holde tendentiøse vrangforestillinger i live. Jeg skal ikke gøre mig klog på de problematiske kræfter i Italien og den tro på den stærke mand, der i dét land fylder mere end heroppe nordpå. Men dele af seancen i lørdags på TV 2 udgjorde eksemplet på, hvordan bestemte talemåder og billige paralleller får lov til blot at stå uimodsagt, når journalister sammen gør sig kloge på verden.

Deres synlighed kan af og til være en lille smule ude af proportioner med deres indsigt.”



30. november 2017

Verden ifølge Peter Mogensen: Indvandringen er kun et emne, fordi Dansk Folkeparti ‘malker koen’…

Tidligere på ugen hørte jeg Anders Lund Madsen i ‘Fedeabes Fyraften’ på Radio24syv. Han var bekymret over at leve i en verden, hvor Nordkorea havde atomvåben, og Trump spredte anti-muslimske videoer på Twitter. Lars Hedegaard har styr på proportionerne, i modsætning til de fleste mediefolk.

Kommentar på Document.dk – Malende billedsprog på TV2.

“På fjernsynet bliver de aldrig trætte af at analysere årsagerne til Dansk Folkepartis tilbagegang ved kommunalvalget. Og der fremkommer mange interessante synspunkter.

Det gjorde der også under aftenens (28.11.) diskussion mellem Mogensen og Kristiansen. Interessen skyldes ikke så meget deres overlegne forklaringer på DF-misæren, men derimod det faktum, at de lod os få et indblik i deres eget politiske univers.

Peter Mogensen sagde det klarest: DF’s problem er, at de har været alene om at malke koen i tyve år, men nu kommer alle de andre og hiver i de samme patter.

Koen står her for indvandringen, som altså kun er interessant i den udstrækning diverse politikere ‘malker’ den. Indvandringen er ikke et reelt problem, der bør påkalde vores interesse, fordi det er vigtigt. Det eksisterer kun, fordi politikerne slår sig op på det.

Ingen ville finde på at beskylde nogen for at malke diverse sygdomme, arbejdsløsheden eller folkeskolen – blot fordi man har en bestemt politisk holdning til dem. For alle ved, at problemerne ikke er indbildte, men virkelige.

Hos M&M er det malkescenen, der er virkelig…”

(Mogensen & Kristiansen dummer sig i ‘Hvem vil være millionær?’, 2014)



26. oktober 2017

Horsens: Dansk Folkeparti kræver udfasning af ‘halalkød i offentlige institutioner’, et ultimativt krav…

Det ‘vil koste ekstra’, forklarer slagterigiganten Danish Crown til TV Østjylland. Halalkød har ‘aldrig givet problemer’, forklarer en institutionsleder til den lokale avis, og offentlige institutioner der af ideologiske årsager foretrækker dyre økologiske råvarer, er omvendt helt ligeglad med, at de medfinansierer islamisk kulturimperialisme. Fra Horsens Folkeblad – Halalkød ind i valgkampen i Horsens: DF stiller ultimativt krav til ny borgmester.

“En borgmesterkandidat, der vil have støtte fra Dansk Folkeparti, skal forpligte sig på at medvirke til at udfase brugen af halalkød i de offentlige institutioner.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis topkandidater, Claus Kvist Hansen og Michael Nedersøe, der med deres krav til Peter Sørensen, Martin Ravn og andre med søde borgmesterdrømme for alvor kridter banen op forud for kommunalvalget 21. november.

– Vi har nu i to valgkampe forsøgt at tage et opgør med religiøse særhensyn, uden held, så nu prøver vi på den her måde. Det kan være, at der er lidt mere lydhørhed her en måned før valget, siger spidskandidat Claus Kvist Hansen…”

“Mandag morgen var Claus Kvist Hansen således til et forhørslignende interview på TV2 News. … Studieværten/forhørslederen på TV2 News afkrævede ham svar på, hvorfor han nu ville blande religion ind i den kommunale mad.” (Den Korte Avis, 23. oktober 2017)

“Radioprogrammet P1 Debat spørger, om kommunalpolitikerne ‘fører værdikamp på små børns tallerkener’ med dette forslag. Og det er faktisk et godt spørgsmål. Men her er et, som er endnu bedre: Fører det islamiske samfund religionskamp på små børns tallerkener med kravene om halal?” (Eva Agnete Selsing, 25. oktober 2017)



4. juni 2017

Endnu et islamisk terrorangreb i London – Hørt på direkte tv: “Jeg er mere bekymret for efterspillet.”

Jeg tilbragte lørdag aften i København, og før jeg ramte dynen, nåede jeg lige at høre, at der ikke var sket et terrorangreb i London kl. 22.07. I morges var medierne nåede længere frem i processen, og ja – det var endnu et islamisk terrorangreb.

“One eyewitness spoke of the men shouting ‘this is for Allah’ as they stabbed indiscriminately.” (Daily Telegraph, 4. juni 2017)

Syv døde og mere end 30 såredes, da tre muslimer i en lejet varevogn torpederede fodgængere på London Bridge, og efterfølgende gik til angreb på tilfældige mennesker med knive. Alle tre blev skudt af politiet. Tolv er i dag anholdt i den østlige forstad Barking.

(London Bridge, kort efter terrorangrebet; Foto: Liveleak)

(Foto: Mail Online)

Da jeg bloggede om Westminster Bridge-terrorangrebet, koblede jeg det samme med ‘Bridges Not Walls’-kampagnen, der under Trumps indsættelse lavede bannerdrops fra flere af Themsens broer. ‘No to silence on UK violence’ og ‘Black Lives Matter’ var parolerne på London Bridge, hvad vist var møntet på højreradikalisme og politivold, omend det fint symboliserer den yderste venstrefløjs manglende jordforbindelse.

(‘Bridges Not Walls’-kampagnen, London Bridge, 20. januar 2017)

I morges sendte TV2 News live fra London, hvor de talte med den danske journaliststuderende Niels Jakob Søndergaard Mye. Han var ikke bange for terror, men bekymret over, at det i valgåret nu fik al fokus i stedet for de millioner af sultne børn, og de ‘10.000’ der dør af luftforurening i London hvert år (sic).

Folk var dog ved godt mod, og brød spontant ud i Oasis-sang. Der er tilsyneladende en del der husker Britpop-bandet Oasis, der i 1995 storhittede med ‘Wonderwall’. Pun intended.

(Studerende Niels Jakob Søndergaard Mye)

Jeg er mere bekymret for efterspillet. Der er et parlamentsvalg, og der er en Manchester-ulykke der stadig rumsterer i baggrunden. Jeg er bekymret for hvordan det her påvirker England og englænderne fremover.” (TV2.dk)



1. maj 2017

Presselogens panel: Fænomenet er relevant – “… skal ikke nødvendigvis dokumentere at det er sket”

Historien startede i sidste uge, da den 22-årige socialdemokrat Sonja Marie Jensen skrev om egne erfaringer med sexchikane på Netavisen Pio. Senere blev hun interviewet til flere medier, hvor hun blandt andet påpegede at hun var blevet klappet i røven af mandlige politikere fra begge fløje. Hun ville ikke sætte navn på de pågældende, og undlod på alle måder at blive konkret.

Sagen blev diskuteret i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, hvor (den yndige) studievært Astrid Berg bad panelet redegøre for deres journalistiske betragtninger desangående. Et mandligt byrådsmedlem fra Venstre kritiserede Sonja Marie Jensens ukonkrete beskyldninger, og her tog debatten form.

Når du læser citaterne herunder, så prøv at anlægge et ‘fake news’-perspektiv. De tre siger næsten i kor: Fænomenet er vigtigt, ikke dokumentationen.

Jacob Kwon: Det er jo ikke interessant for at os at vide konkret, hvem det er. Det, der er interessant for os, det er jo fænomenet. Det er jo, at du som ung kvindelig politiker tilsyneladende skal finde dig i nogle ting, som mandlige, ældre politikere ikke skal.

Astrid Berg, Presselogen: – Og det er ikke relevant at vide, hvem det er, der har udsat hende for det, eller hvor meget, i hvilket omfang?

Anne-Marie Dohm, DR: Nej, det er det faktisk ikke. Den information, hun bringer frem her, den er ualmindelig relevant. Det er en rigtig relevant diskussion. Og hun stikker jo fingeren direkte ind i noget, som tilsyneladende er relativt omfangsrigt. … Hun skal have lov at komme frem med den her information uden at hun skal udpege, eller nødvendigvis dokumentere at det er sket. … Det er utroligt svært at dokumentere, og derfor er det nødvendigt at nogle står frem og fortæller om det.

(Sonja Marie Jensen, 2013: Foto: Youtube)

Rune Lykkeberg: Det her er jo en kulturkritik, hun kommer med. Kan du komme med en kritik af en politisk kultur, som holder en kvinde på 22 tilbage fra at kunne være med til at udøve indflydelse i det fællesskab, hvor hun er? Kan du komme med en kritik af det uden at skulle pege på konkrete, og uden at det skal blive til en eller anden form for straffesag? Ja, selvfølgelig kan du det! Og jeg synes, det er utroligt, at man sidder som mand i den kultur og får den besked, og det første man siger er: ‘Det kan man fandme ikke tillade sig at sige, og det er i hvert fald ikke mig’.

I stedet for at drage ansvar for at sige: ‘Hvad Søren kan vi gøre for at gøre op med den kultur?’. Du kan faktisk sige, at svaret dér fordobler relevansen af hendes kritik. Hvis det er noget, man kan fremdrage, og så det bliver benægtet bagefter, så bliver det en dobbelt relevant historie. Og netop fordi det her handler om nogle lidt blødere ting, så skal man kunne fortælle om sine erfaringer uden at pege på konkrete gerningsmænd.

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper