21. juli 2014

København: Palæstinensere mindes ‘civile tab’, herunder Islamisk Jihad-leder Hafiz Mohamad Hamad

Følger man Israel/palæstina-debatten på Facebook, så springer det i øjnene, at stort set alle muslimer vitterligt mener, at medierne er for positive overfor Israel. Et helt igennem vanvittigt synspunkt. Eksemplerne er legio. I et indslag i 19-Nyhederne på TV2 søndag aften, fulgte man en ‘Mindehøjtidelighed for de dræbte’ på Rådhuspladsen i København. Netop som TV2′s udsendte nævnte ‘civile tab’, ses en kiste med navnet Hafiz Mohamad Hamad.

Hafiz Mohammed Hamad er ifølge arabiske kilder leder i Islamisk Jihad, som EU (og hermed Danmark), vurderer er en terrororganisation. I stedet for at lade en kendt islamist tale om israelernes ondskab, kunne journalisten spørge hvorvidt hans paraply-organisation støtter Islamisk Jihad? Det skete selvfølgelig ikke, og jeg forstår fint hvorfor Israel ikke lader sin anti-terrorkamp diktere af vestlig opinion. Indslaget kan ses på TV2 Play.

Peter Lautrup-Larsen, TV2: Rådhuspladsen i København i eftermiddag. 350 kister med navn og alder symboliserer de civile tab i Gaza. Budskabet er klart. Islam må ud af Gaza, og den danske regering må fordømme Israel.

Kasem Ahmed, Palæstinensiske Foreninger (tidl. Islamisk Trossamfund): Israel bliver ved med at bombe, Israel bliver ved med at dræbe civile, og de er fuldstændig ligeglade. Vi er nødt til at presse dem.

[...]

Peter Lautrup-Larsen: På Rådhuspladsen håber man at de mange protester gør indtryk på det politiske flertal, og på ministeren.

Mustafa Shabaad, studerende i markedsføringsøkonomi: Der er ikke nogen i verden der gør noget. Hverken den danske regering, den vestlige regering, vi hører ikke europæerne sige noget. Hvad havde i ellers regnet med? Selvfølgelig bliver vi nødt til at stå her. Selvfølgelig bliver vi nødt til at hæve vores stemmer.

[...]

Cecilie Beck, TV2: Martin Lidegaard. Du fordømmer Hamas, men hvorfor fordømmer du ikke også Israel der bliver ved med dræbe civile?

(TV2 Nyhederne, 20. juli 2014, Mindehøjtidelighed for de dræbte – Indsat: Islamisk Jihad-logo)

“Designated as terrorist organization by Australia, Canada, the European Union, Japan, the United Kingdom and the United States.” (Wikipedia om Islamic Jihad)



13. juli 2014

Ulandskyndige Louise Windfeld-Høeberg: Boko Haram næres af arbejdsløshed (ikke islamisk ideologi)

Forrige torsdag kunne man på TV2 News høre Radio24syv-værten Louise Windfeld-Høeberg forklare, at Boko Harams succes i Nigeria, skyldes det gode ‘rekrutteringsgrundlag’ som ‘frustrerede arbejdsløse unge mænd’ udgjorde. Der er høj arbejdsløshed flere steder på kloden, eksempelvis i Spanien, hvor unge katolikker mig bekendt ikke samler sig i militser med det formål at kidnappe og tvangskonvertere muslimske indvandrere.

Når en journalist med ‘diplom i ulandskundskab’ skal fortolke virkeligheden, bliver Islam til ‘elefanten i rummet’. Ideologien bag, det der ikke nævnes.

(Boko Haram-leder Abubakar Shekau, 2014; KTLA.com)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


9. juli 2014

Palæstinensere støtter folkedrabshungrende Hamas – Venstreradikale støtter Ayatollah Khomeini-initiativ

Uvist af hvilken årsag knuselsker den yderste venstrefløj nationalistiske palæstinensere, særligt de mere militante af slagsen. Det kom dog ikke som en overraskelse at folkesocialisten Fathi el-Abed på Facebook gav sin støtte til Gaza-palæstinensere der “har valgt at tage kampen op”, for som talsmand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har han forlængst allieret sig med Hamas. Nogenlunde samtidig erklærede Hamas-leder Abu Zuhri, at alle israelere er ‘legitimate targets’. Intet nyt under halvmånen.

Medierne roder som sædvanlig rundt i årsag og virkning, og TV2 News, P1 med flere bruger også denne gang venstreradikale Leila Stockmarr som ekspert i konflikten. Det nævnes selvfølgelig ikke, at hun også er tilknyttet Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. En af flere foreninger der senere på måneden fejrer Ayatollah Khomeini-initiativet ‘Den internationale Qudsdag’. Herom har Jaleh Tavakoli skrevet en interessant læserbrev, der illustrerer hvor langt den yderste venstrefløj er villige til at gå for at bekæmpe Mellemøstens eneste velfungerende demokrati – Frit jihadistisk Palæstina.

“Jeg mener at det var i 2008. Jeg mødte op til et møde og sagde at nu skulle venstrefløjen tage et opgør, og stoppe samarbejdet med islamisterne. Det ville man ikke, og Khalid Alsubeihi der lagde lokaler til, gik i vrede, mens han råbte: ‘Jeg samarbejder med Satan hvis det skal være’. Jeg havde ellers i mange år arbejdet for fred og imod krig på venstrefløjen, og også med Palæstina solidaritetsarbejdet, som det hedder. Jeg mødte dog ikke mange der reelt også arbejdede for freden, de var der for det meste kun for at skælde ud på USA og Israel, og i den kamp samarbejdede man med hvem som helst. Venstrefløjen med islamister, islamisterne med jihadister, og på den måde bestod fredsbevægelsen i Danmark pludseligt også af Hizb Ut Tahrir. …

I dag kan jeg med al tydelighed se at den såkaldte fredsbævegelse ikke savner sådan en som mig, mens de nu lystigt indgår i tætte og endda formelle samarbejder, med fx præstestyrets aktiviteter i Danmark. Her er fx et initiativ der fejrer Khomeinis internationale Qudsdag, i Danmark. En dag som den tidligere iranske islamist og despot, Khomeini, erklærede for Qudsdagen, således at alle verdens muslimer på den sidste fredag i ramadanmåneden kunne markere dagen, i håb om at dagen ville spille en afgørende rolle for palæstinensernes skæbne.

Foreløbigt støtter Solidaritetshuset, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og en danskpalæstinensisk ungdomsforening Palung, op om Khomeinis Qudsdag i Danmark. I denne video præsenterer præstestyrets utrættelige aktivist Saif Shah Qudsdagen, for en dansk offentlighed.

Men kan nogen af de involverede parter der støtter op om dagen, forklare mig hvorfor, og hvordan de vil bruge en død skægget islamist, en despot, en forbryder, og ikke mindst en fascist til at skabe fred i Mellemøsten? Har man virkelig ikke bedre forbilleder i kampen for et Frit Palæstina?”

(Venstreorienterede fejrer Qudsdag; Facebook, Saif Shah)



25. maj 2014

AFA-klistermærke på DF-valgplakat – Uffe Ellemann om EU-kritiske UKIP: “De skal have klask.”

På TV2 News har Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høegh-Sørensen lige fortalt, at Det Berlingske Officin efter hans mening har ført en decideret kampagne mod Morten Messerschmidt. Der var også kritiske ord til DR’s EU-dækning og TV2-magasinet Ellemann & Lykketoft.

Sidstnævnte program er efter min mening i særklasse. Torsdagens udgave blev optaget i London, og røde Lykketoft og blå Ellemann talte blandt andet om UKIPs succes. Lykketoft var meget forarget over, at det ‘stabile’ system var brudt. Ellemann var som altid helt på linje. Følgende citat faldt efter ti minutters samtale om det problematiske ved privatejede medier, der efter deres mening førte en ‘hetz’ mod EU.

“… der har Cameron, jo altså også banet vejen for dem ved at tale dem efter munden. Det skal man ikke, med sådan nogen. De skal have klask. (Uffe Ellemann om UKIP i Ellemann og Lykketoft i Storbritannien, 22. maj 2014)

(Antifascistisk Aktion på DF-valgplakat, Fredericia, 23. maj 2014; Facebook, Urias)

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ‘systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ‘selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



1. maj 2014

1. maj i Fælledparken: Endnu en folkevalgt statsminister chikaneret af venstrefløjens antidemokrater…

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gav en kort tale til LO’s 1. maj-arrangement i Fælledparken, og klarede det overordnet fint. Optakten var helt efter bogen – natlig hærværk mod Socialdemokratiets Frederiksberg-kontor ‘Helle er en so’, og en systematisk eufemisering i medierne af ‘de unge fløjteaktivister’, der tydeligvis var den yderste venstrefløj, Ungdomshus-miljøet tilsat en broget skare af ikke-arbejdende kommunister. Så meget for ‘arbejderkampen’.

Mediedækningen er sådan set det værste, og minsanten om ikke ‘politikens udsendte’ er identisk med den tidligere talsmand for Globale Rødder, der umiddelbart efter organisationens maler-overfald på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, betegnede det som ‘en rimelig aktion’. Mens jeg skriver dette toner Modkrafts Rune Eltard-Sørensen frem på TV2 News – det var ham der overfaldt udenrigsministeren Per Stig Møller ved samme lejlighed. “Hvad siger det om venstrefløjen, hvis det er dem” (der fløjtede), bliver han spurgt.

Man starter ved år nul hver gang. Fra Politiken – Politiken i Fælledparken: ‘Støjen var øredøvende’.

“På forhånd var det varslet, at en gruppe aktivister ville forsøge at overdøve statsministeren med fløjter, og ifølge Politikens udsendte fik den socialdemokratiske formand kamp til stregen – ikke mindst da en demonstration med unge fra Ungdomshuset nåede frem til Fælledparken.

‘Støjen var øredøvende med en blanding af fløjteri, folk der skændtes og DSU’ere, der jublede som respons på Thornings tale. Det var ret kaotisk’, siger Politikens udsendte Nikolaj Heltoft. …

Efter talen fortsatte de spredte diskussioner blandt tilskuerne, og der blev diskuteret ophidset mellem unge fløjteaktivister og ældre socialdemokrater, der var sure over de unges opførsel.”

(Antifascistisk Aktion i Fælledparken, 1. maj 2014; Pol-tv)



30. april 2014

Familien forstår ikke BH ville myrde Hedegaard: “… we will fight for the honour of our religion”

Det er ikke meget medierne har skrevet om den anholdte BH (navneforbud), men det følger det sædvanlige mønster. Han virker velintegreret, og familie og venner er helt uforstående.

“… personer af mellemøstlig herkomst, som i dag var til stede i lejligheden bekræfter, at de kender den mistænkte, BH.

- … Han har ingen tilknytning til fundamentalistiske miljøer, og derfor tror vi ikke, at han har noget med attentatet på Lars Hedegaard at gøre, lyder det fra en ung mand på stedet, der ikke vil sige, hvad han hedder.” (TV2.dk, 29. april 2014)

” … I øvrigt så var han en meget velintegreret mand, det lader det til. Vi har været i kontakt med familie og venner, der samstemmende siger, at de har svært ved at forstå – ja, det er faktisk en underdrivelse, de tror ikke deres egne ører, når de hører, at han som det lyder, skulle have stræbt Lars Hedegaard efter livet. Det forstår man simpelthen ikke.” (Brian Lindhoff i TV2 Nyhederne, 29. april 2014)

Således vælger et nært familiemedlem til BH, at præsentere sig selv på Facebook. Der er blandt andet medlemskab af gruppen ‘Støtte for vores elskede bror Said Mansour’, også kendt som ‘Boghandleren fra Brønshøj’, der i 2007 fik 3,5 års fængsel for at have opildnet til terrorhandlinger. Hans netværk inkluderer al-Qaeda, og flere af de dømte i Glostrup-terrorsagen.

(Kærlighed til ‘Sheikh Usama bin Laden rahimullah’, 27. december 2013)

“And we will fight for the honour of our religion…”

Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


25. april 2014

Mogensen og Kristiansen, tidligere rådgivere for Nyrup og Fogh – mangler elementær viden om Islam

For et par år siden bloggede jeg om et par politisk korrekte skuespillere, der i Hvem vil være millionær? på TV2, afslørede sin manglende viden om Islam. Trykkefrihed.dk har et endnu mere grotesk eksempel, der inkluderer Peter Mogensen og Michael Kristiansen, tidligere rådgivere for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen – Uvidenhed i toppen.

“De to højprofilerede politiske kommentatorer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, ved mere om forloren hare end om islam, viste en TV-quiz for nylig. Det er de næppe ene om, men den enorme uvidenhed om de allermest elementære ting om islam er afslørende for Overdanmark, mener Trykkefriheds klummist. De vidste, hvilket band der har spillet flest gange på Grøn Koncert, og at forloren hare er lavet af farsbrød.

Derimod havde de ingen som helst ide om, hvad det arabiske ord ‘haram’ betyder. Slet ikke. Det var helt blindt, som de sagde. …

Hvis disse to repræsentanter for eliten ikke ved, at haram er et begreb for det, der ifølge islam er forbudt, ved Nyrup og Fogh det så? Gør Helle Thorning? Svaret blafrer i vinden. … Måske er det bare lettere, hvis man ingenting ved. På den måde kan man sige det, resten af etablissementet gerne vil høre, og man kan gøre det uden at lyve overfor sig selv. Men er det godt nok? Er det godt nok, at dem der burde vide, ingenting ved?”

(Hvem vil være millionær?: I den gode sags tjeneste, 21. april 2014; TV2 play)

Hans Pilgaard, vært: Der er fire spørgsmål tilbage. Her kommer spørgsmålet til 125.000 kroner. Hvilket af disse arabiske ord bruges om det der ikke er tilladt ifølge islam? Sura, Haram, Hadj eller Shahada? … Tanker?

Peter Mogensen: Jeg kan godt se hvad jeg tænker. Vi skrider med de 75.000.

Michael Kristiansen: Er du sikker?

Peter Mogensen: Ja.

Michael Kristiansen: Shahada?

Peter Mogensen: Ja, med mindre du har lært at tale arabisk siden igår, så tror jeg at pilen peger i den retning.

Hans Pilgaard: Har du hørt nogle af ordene før? Har nogen af jer hørt ordene før?

Michael Kristiansen: Ja.

Peter Mogensen: Du var jo med under Muhammedkrisen.

Michael Kristiansen: Nej, det var jeg faktisk ikke.

Peter Mogensen: Nå nej, det var lige efter. Det var ærgeligt.

Michael Kristiansen: Men men…

Peter Mogensen: Skal vi bare gætte?

Michael Kristiansen: Rolig nu. Jeg, men intuitivt , så er det shahada, men…

Hans Pilgaard: Shahada?

Peter Mogensen: Siger du det? Hvorfor?

Michael Kristiansen: Ja, det er totalt blindt.

Peter Mogensen: Hvis det er helt blindt, så stopper vi det her.

Michael Kristiansen: Det vil være det klogeste.

Hans Pilgaard: Jeg vil gerne skrive en check på 75.000. Det er ingen skam at stoppe på 75.000. Det er aldrig en skam at sige stop hvis man ikke ved det. Men hvis man ved det, så skal man vel satse.

Peter Mogensen: Hans, vi tager dem der.

Michael Kristiansen: Ja, vi stopper.

Oploadet Kl. 07:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



22. marts 2014

TV2 News’ moderate moske-talsmand: Ven af terrorleder Abu Talal, bag talerør for terrororganisation…

I løbet af marts har der været skrevet meget om Grimhøj moskeen, hvor hele 22 af 27 Syrien-islamister fra Århus har haft sin gang. Århus Kommune kritiserede moskeen, hvis talsmand Oussama El Saadi, beklagede sig i medierne over kritikken, og efterfølgende afbrød det formaliserede samarbejde.

Således faldt ordene til Ekstra Bladet.

“Det sker i protest mod, at moskeen konstant bliver kædet sammen med løgnehistorier om, at vi er et terrorcenter og beskyldninger om, at vi sender unge til Syrien. Det gør ondt på os. I virkeligheden gør vi alt for at forhindre de unge i at tage ned til krigen og blive radikaliseret, og det synes jeg faktisk, vi fortjener ros for af myndighederne og medierne.

Få dage forinden havde TV2 News omtalt Oussama El Saadi som værende ‘moderat’.

Virkeligheden er en helt anden. Den muslimske sammenslutning, som Oussama El Saadi er talsmand for, opstod i 2008 på Grimhøjvej 7, da en gruppe salafister, der havde sin gang i den radikale moske på Grimhøjvej 15, mente den var blevet for moderat. Blandt stridspunkterne var pudsigt nok, det at moskeen havde ladet sig presse til at samarbejde med politiet og de sociale myndigheder.

(Oussama El Saadi på TV2 News, 9. marts 2014; Den frie)

Den nyopstartede Jeg graver-blog har flere interessante detaljer – Oussama el-Saadi – lidt baggrund.

“Oussama el-Saadi er født omkring 1968 i Beirut i Libanon, i en af ghettoerne beboet af arabere fra Palæstina. Han kom uledsaget til Danmark som 22-årig i 1990, og begyndte hurtigt at få sig et netværk blandt islamiske terror-tilhængere. Mest fremtrædende blandt hans venner var ‘Abu Talal’, egypteren Talaat Fouad Kassim, der fik asyl i Danmark i 1992, selv om han på det tidspunkt var næstkommanderende i den muslimske egyptiske terrorgruppe Gemaa Islamiyya (oversat: ‘Den islamiske gruppe’), der havde flere hundrede liv på samvittigheden. Abu Talals aktiviteter i Danmark inkluderede et topmøde for terrorgruppens europæiske ledere d. 22. april 1994, afholdt på Nørrebro i København. På dagsordenen var, ud over stiftelsen af et europæisk shura-råd for terrorgruppen, også hvordan man skar halsen over på mennesker, hvordan man misbrugte nødhjælpsorganisationer som dække for sin terror-gruppe, og så starten af en propagandakampagne i Europa.

Det var i forbindelse med propaganda-kampagnen, at Oussama el-Saadi kom ind i billedet: sammen med senere terror-dømte Said Mansour optog han Abu Talals taler/prædikener, så de kunne kopieres og sælges på lydbånd i hele verden. Senest i sommeren 1995 lagde Oussama el-Saadi også navn og adresse til registreringen af hjemmesiden www.almurabeton.org, internetudgaven af terrorgruppen Gemaa Islamiyya´s talerør, og han stod for hjemmesiden i hvert fald de næste 6 år, mens Den Islamiske Gruppe blev ved med at myrde løs i Egypten. I 1996 gik det blandt andet ud over 16 græske turister (14 af dem kvinder) i Cairo, fordi terroristerne syntes at de lignede jøder, og i 1997 stod Den Islamiske Gruppe bag massakren på 58 turister i Hatshepsut-templet i Luxor. Blandt dem tre generationer af en britisk familie, fra en 5-årig pige til hendes bedstemor, og fire japanske brudepar på deres bryllupsrejser. En del af ofrene blev skudt først, alle blev forfærdeligt lemlæstet med knive. Et enkelt af ligene havde de muslimske terrorister skåret op og efterladt et stykke papir i, hvor de lovpriste islam. Oussama el-Saada var åbenbart ligeglad, og fortsatte med at stå for Den Islamiske Gruppes talerør.

[...]

El-Saadi kørte – og kører for den sags skyld stadig – den muslimske velgærenhedsorganisation Assalam Charity Society. … Politiet ville også gerne tale med Oussama el-Saadi på grund af en indsamlingsplakat til fordel for ofre i Palæstina, der var blevet hængt op ved indgangen til Bazar Vest. Assalam Charity Society havde nemlig ikke anmeldt nogen indsamling til det formål, så en sådan indsamling ville være ulovlig. …

Jeg kender ikke til nogen opfølgning på problemerne med Assalam Charity Society, så jeg kender heller ikke til om Oussama el-Saadi fik en ordning med politiet. Der er dog rigeligt med grunde til at politiet burde holde godt øje med den slags islamiske velgørenheds-organisationer. Én er islamiske terrorgruppers vane med at bruge dem som dække for terror-finansiering, som allerede Oussama el-Saadis ven Abu Talal opfordrede til ved terror-topmødet København i 1994. En anden er, at den velgørenhedsorganisation, der finansierer Oussama el-Saadis egen moské med et større millionbeløb (Revival of Islamic Heritage Society), selv har finansieret muslimske terrorgrupper i flere lande.

I det hele taget er der rigeligt med grunde til at holde øje med moskéen som sådan. Sideløbende med de ting jeg har fortalt om Oussama el-Saadi foroven har centrale medlemmer af hans moské og dens forløber kommunikeret tæt med topfolk i al-Qaeda, har formentlig leveret rekrutter, falske papirer og sprængstof til terrororganisationen, har stået bag et bankrøveri for at finansiere terror, bag en halshugning af en sekulær kurder ved Randers, og har planlagt attentater på ikke-muslimer de ikke kunne lide. Men mere om det en anden gang.”

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper