30. november 2017

Verden ifølge Peter Mogensen: Indvandringen er kun et emne, fordi Dansk Folkeparti ‘malker koen’…

Tidligere på ugen hørte jeg Anders Lund Madsen i ‘Fedeabes Fyraften’ på Radio24syv. Han var bekymret over at leve i en verden, hvor Nordkorea havde atomvåben, og Trump spredte anti-muslimske videoer på Twitter. Lars Hedegaard har styr på proportionerne, i modsætning til de fleste mediefolk.

Kommentar på Document.dk – Malende billedsprog på TV2.

“På fjernsynet bliver de aldrig trætte af at analysere årsagerne til Dansk Folkepartis tilbagegang ved kommunalvalget. Og der fremkommer mange interessante synspunkter.

Det gjorde der også under aftenens (28.11.) diskussion mellem Mogensen og Kristiansen. Interessen skyldes ikke så meget deres overlegne forklaringer på DF-misæren, men derimod det faktum, at de lod os få et indblik i deres eget politiske univers.

Peter Mogensen sagde det klarest: DF’s problem er, at de har været alene om at malke koen i tyve år, men nu kommer alle de andre og hiver i de samme patter.

Koen står her for indvandringen, som altså kun er interessant i den udstrækning diverse politikere ‘malker’ den. Indvandringen er ikke et reelt problem, der bør påkalde vores interesse, fordi det er vigtigt. Det eksisterer kun, fordi politikerne slår sig op på det.

Ingen ville finde på at beskylde nogen for at malke diverse sygdomme, arbejdsløsheden eller folkeskolen – blot fordi man har en bestemt politisk holdning til dem. For alle ved, at problemerne ikke er indbildte, men virkelige.

Hos M&M er det malkescenen, der er virkelig…”

(Mogensen & Kristiansen dummer sig i ‘Hvem vil være millionær?’, 2014)



25. april 2014

Mogensen og Kristiansen, tidligere rådgivere for Nyrup og Fogh – mangler elementær viden om Islam

For et par år siden bloggede jeg om et par politisk korrekte skuespillere, der i Hvem vil være millionær? på TV2, afslørede sin manglende viden om Islam. Trykkefrihed.dk har et endnu mere grotesk eksempel, der inkluderer Peter Mogensen og Michael Kristiansen, tidligere rådgivere for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen – Uvidenhed i toppen.

“De to højprofilerede politiske kommentatorer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, ved mere om forloren hare end om islam, viste en TV-quiz for nylig. Det er de næppe ene om, men den enorme uvidenhed om de allermest elementære ting om islam er afslørende for Overdanmark, mener Trykkefriheds klummist. De vidste, hvilket band der har spillet flest gange på Grøn Koncert, og at forloren hare er lavet af farsbrød.

Derimod havde de ingen som helst ide om, hvad det arabiske ord ‘haram’ betyder. Slet ikke. Det var helt blindt, som de sagde. …

Hvis disse to repræsentanter for eliten ikke ved, at haram er et begreb for det, der ifølge islam er forbudt, ved Nyrup og Fogh det så? Gør Helle Thorning? Svaret blafrer i vinden. … Måske er det bare lettere, hvis man ingenting ved. På den måde kan man sige det, resten af etablissementet gerne vil høre, og man kan gøre det uden at lyve overfor sig selv. Men er det godt nok? Er det godt nok, at dem der burde vide, ingenting ved?”

(Hvem vil være millionær?: I den gode sags tjeneste, 21. april 2014; TV2 play)

Hans Pilgaard, vært: Der er fire spørgsmål tilbage. Her kommer spørgsmålet til 125.000 kroner. Hvilket af disse arabiske ord bruges om det der ikke er tilladt ifølge islam? Sura, Haram, Hadj eller Shahada? … Tanker?

Peter Mogensen: Jeg kan godt se hvad jeg tænker. Vi skrider med de 75.000.

Michael Kristiansen: Er du sikker?

Peter Mogensen: Ja.

Michael Kristiansen: Shahada?

Peter Mogensen: Ja, med mindre du har lært at tale arabisk siden igår, så tror jeg at pilen peger i den retning.

Hans Pilgaard: Har du hørt nogle af ordene før? Har nogen af jer hørt ordene før?

Michael Kristiansen: Ja.

Peter Mogensen: Du var jo med under Muhammedkrisen.

Michael Kristiansen: Nej, det var jeg faktisk ikke.

Peter Mogensen: Nå nej, det var lige efter. Det var ærgeligt.

Michael Kristiansen: Men men…

Peter Mogensen: Skal vi bare gætte?

Michael Kristiansen: Rolig nu. Jeg, men intuitivt , så er det shahada, men…

Hans Pilgaard: Shahada?

Peter Mogensen: Siger du det? Hvorfor?

Michael Kristiansen: Ja, det er totalt blindt.

Peter Mogensen: Hvis det er helt blindt, så stopper vi det her.

Michael Kristiansen: Det vil være det klogeste.

Hans Pilgaard: Jeg vil gerne skrive en check på 75.000. Det er ingen skam at stoppe på 75.000. Det er aldrig en skam at sige stop hvis man ikke ved det. Men hvis man ved det, så skal man vel satse.

Peter Mogensen: Hans, vi tager dem der.

Michael Kristiansen: Ja, vi stopper.

Oploadet Kl. 07:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


2. december 2008

Teksten er “tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse.”

Jeg ser normalt ikke Mogensen og Kristiansen på TV2news, men her i weekenden fik programmet tilfældigt en chance. Mogensen refererede indledningsvis Kristiansens postulat om at “regeringens liv er truet”, og herfra gik det fra skidt til værre – “regeringen er ved at falde fra hinanden indenfra”. Mogensen var enig, men rettede så kommaer – men altså, hvis politiske kommentatorer ikke kan skelne mellem krusninger i overfladevand og tsunamibølger, så spilder man andres tid, og TV2 skylder mig i forvejen nogle timer for Kaare R. Schous analyser. Det bliver forhåbentligt bedre med den altid skarpe Henrik Qvortrup.

Fra gårsdagens Jyllandsposten (via Snaphanen). Niels Lillelunds anmeldelse af Peter Mogensens seneste bog Dødvande En politisk dagbog.

“Bogen hedder Dødvande, og det er en fantastisk rammende titel, en mental tilstand ramt i et enkelt ord, og egentlig havde bogen måske ikke behøvet været længere. Men forsidebilledet kunne vi ikke have undværet; en mand i sin bedste alder, bopæl i Jægersborg, åbentstående skjorte under den velsiddende jakke, selvsikkert smil, lækkert fotograferet af Robin Skjoldborg; portræt af den politiske klasse anno 2008. Navnet er Peter Mogensen, økonom af uddannelse, engang DSU’er, senere businessman og senere igen socialdemokratisk spindoktor, i dag en blanding af det hele som redaktionschef på Politiken og talking head på TV 2 News…

Dette er hans dagbog fra marts 2007 til februar 2008… og virker den noget bedaget allerede, så er det selvfølgelig, fordi selv Peter Mogensen ikke kunne forudse, at den globale finanskrise ville komme og rydde bordet så fuldstændigt…

Bortset fra det er teksten tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse, det er så at sige dens utilsigtede kvalitet sammen med de små kig ind i det indre liv i Politikens redaktion, der tydeligvis ser sig selv som landets egentlige opposition (når nu de rigtige politikere er sådan nogle amatører) og agerer derefter.

Forudsigeligt nok slipper Dansk Folkeparti ikke nådigt. Peter Mogensen spiller nazikortet med samme løsagtighed som en dårlig falskspiller bruger sine esser i ærmet. I sagen om Morten Messerschmidt konstaterer han, at Messerschmidt har en rigtig dårlig sag, hans »tidlige generalieblad« taget i betragtning. Hvilket generalieblad? Hans hang til opera? Mogensen beskriver DF’eren som »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,«…

Tanker tænkes ikke i bund i bogen, men hvad han savner i filosofisk dybde, kompenserer han for med selvsikre sammenligninger. Når Pia Kjærsgaard kræver forbud mod muslimske tørklæder i det offentlige rum, sammenligner han det med Hitlers jødestjerner… den slags chevalereske associationer er bogen fyldt med, så Mogensen må vel være vant til, at de vækker jubel, hvor han kommer frem…

Normalitetsbegrebet er ret snævert. Anders Samuelsen er »fanatisk«, fordi han vil lave skattesystemet om, og politikere beskyldes ind ad en kant for at være »skingre«, og »gå amok«, hvis de siger noget bare en anelse kontroversielt…

Engang imellem refereres til noget, der hedder Accenture , der tilsyneladende har pådraget Mogensen mange rejsedage. Heraf lærte den vidtberejste mand, at Danmark »lugter ilde« på grund af Muhammed og Dansk Folkeparti, og hans frihedssyn synes i det hele taget bøjeligt. »Det er ikke den slags ytringsfrihed, vi har brug for,« slår han fast, da en person har sagt noget, han ikke bryder sig om. Og trods de ganske mange klægt moraliserende passager er det egentlig den fuldstændige mangel på etik, der er mest slående i teksten. Det gælder magten, først og sidst.”

  • 28/11-08 Journalisten – Qvortrup: Derfor skifter jeg til TV 2.
  • Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    15. november 2007

    Peter Mogensen, TV2/Politiken: Det færøske mandat er ‘desværre’ sikkert nok

    Næppe havde Fogh talt til 90, før medierne gik igang med at problematisere VKO-flertallets afhængighed af det færøske mandat – Sambandspartiets Edmund Joensen. At alternativet kun har 89 mandater i kraft af tre tilsvarende nordatlantiske var der ingen der skænkede en tanke. Samtlige der ved noget om politik afviser dog at det kan blive et problem, for selvom Edmund Joensen ikke vil blande sig i dansk indenrigspolitik, så afviser han samtidig at vælte regeringen.

    Således var analysen blandt andet fra Peter Mogensen på TV2 Nyhederne igår. En historie der blev afsluttet med følgende ord…

    Peter Mogensen: … Joensen får det han skal have, og han skal nok støtte regeringen, og iøvrigt er det god kutyme, at færinger siger, at vi ikke blander os i danske forhold, og danskerne skal ikke blande sig i færøske. Hvis vi så – så jeg tror ikke der er noget nyt i sagen – desværre, selvom der, måske er mange som godt så det derhen.

    TV2 Nyhederne, 14/11-07 16.00, Kan ikke regne med færøsk mandat.

    DR droppede som bekendt Henrik Qvortrup som politisk kommentator efter Khader-sagen, og det skal jeg ikke beklage, men hvor går grænsen. Noa Redington bruges stadigvæk som politisk kommentator selvom han er gift med Mogens Lykketofts datter, og Hans Engell er dagligt på skærmen som politisk ekspert, selvom hans datter opstillede for Ny alliance.

    Opdate 18/11-07. Peter Mogensen analyserer vælgernes dom på sin blog (17/11-07).

    “Og med VKO-flertallets genopstandelse blev det klart for enhver, at danskerne er lige så skræmte i udlændingespørgsmålet, som de har været gennem hele Foghs regeringstid.”

    Oploadet Kl. 18:46 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    23. september 2007

    TVavisen præsenterede Bush’s Mandela-metafor som en stupid fortalelse

    Ofte undrer man sig over hvad der egentligt foregår i hovedet på uddannede journalister. Bush holder et pressemøde om Irak, og pointerer at Irak på grund af Saddam Husseins diktatur mangler sine Nelson Mandela’er.

    Reuters misforstår: Mandela still alive after embarrassing Bush remark.

    TVavisen hopper i med begge ben (22/9, 18.30): Bush fik erklæret Mandela død i Irak

    DR var ikke alene…

  • 22/9-07 Nyhedsavisen (Dorthe Duvander Carlsen) – Bush: Saddam slog Nelson Mandela ihjel.
  • 22/9-07 Ekstra Bladet (Thea Pedersen) – Bush erklærede Nelson Mandela død .
  • Trods rettelserne vil Bush’s metafor ganske givet blive fremlagt som en stupid fortalelse fremover (en såkaldt Bushism) – det kræver ikke meget virkelighed, blot tilstrækkeligt med antipati, og den har aldrig været en mangelvare.

    Igår så jeg for første gange TV2news’ nye politiske magasin Mogensen og Kristiansen. Her kunne man høre Poul Nyrups tidligere spindoktor (tidl. redaktionschef for Politiken) – Peter Mogensen tale om ekstremismen der lurede lige under overfladen i Dansk Folkeparti, med en direkte henvisning til Morten Messerschmidt påståede nazi-hyldest.

    Det handler ikke om at have ret – men om at have mulighed for at definere virkeligheden.

  • 20/6-03 Weekendavisen – Pressefesten (et lignende forløb, om Wolfowitz).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper