29. april 2019

‘En antidemokratisk konsensus om, at Rasmus Paludan skal pressedækkes så ufordelagtigt som muligt’

I gamle dage havde vi kunne redigere ham ud. Det kan vi ikke mere, fordi han er ude…”, lød det fra DR-mediechef Henriette Marienlund i søndagens Presselogen, et par minutter efter tidligere DR-redaktør Jacob Mollerup revsede Youtube for at ’skabt’ Paludan ved ikke at ‘begrænse hadtale’. MSM er i panik. Maskerne falder.

Læserbrev af den gode Michael Thestrup, der ikke blev plads til i aviserne.

Antidemokratisk konsensus
I Pressenævnets ‘Vejledning om god presseskik’ artikel C5 står, at ’så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, … eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.’

Alligevel benævner en række journalister og medier Rasmus Paludan som ‘racismedømt’, skønt sagen herom er indbragt for landsretten og endnu ikke er afgjort. Journalisterne på Viborg Stifts Folkeblad Ole Bjærge (10. og 11. april) og Henning Just (13. april) var de første til at begå dette klare brud på reglerne for god presseskik fulgt af TV2-journalisterne Philip Christoffersen og Sebastian Goos (14. april). Alene i perioden 15. april til 22. april findes der mere end 100 andre eksempler på denne overtrædelse.

Hvor er Pressenævnet og de ansvarshavende redaktører på landets statsstøttede medier i denne sag? Hvor har hver enkelt journalists etiske og håndværksmæssige standarder forputtet sig? Uanset Rasmus Paludans adfærd så står tilbage, at der blandt redaktører og journalister er en antidemokratisk konsensus om, at Rasmus Paludan skal pressedækkes så ufordelagtigt som muligt gennem omgåelse af reglerne om god presseskik. Gennem passivitet gør Pressenævnet sig også til part i sagen om Paludans ytringsfrihed versus gadens voldsparlament – på voldens side. Det er værd at huske på som medieforbruger gennem den kommende valgkamp, hvor Stram Kurs er med på stemmesedlen.

(Presselogen på Twitter, 27. april 2019: “… den racismedømte formand Rasmus Paludan”)



3. marts 2019

Tidl. folketingsformand Lykketoft til frafalden partifælle: “Hvis I indgår den aftale, slår jeg jer ihjel.”

Pernille Schnoor blev MF’er som socialdemokrat ved sidste valg, men skiftede hurtigt herefter til Alternativet, fordi hun var skuffet over Mette Frederiksens nye værdipolitiske retning. Det er dog ikke desto mindre vanvittigt at høre flere redaktører i Presselogen på TV2 News, forklare, at de ikke mener Mogens Lykketofts trussel mod den frafaldne var en sag som medierne burde bringe. Lykketoft kaldte det efterfølgende for ‘en munter bemærkning’, nægtede at undskylde, men beklagede måden det blev opfattet på.

“… Er i dag blevet overfuset af @lykketoft i frokostpausen på Christiansborg. ‘Hvis I indgår den aftale, slår jeg jer ihjel,’ sagde han til mig om forhandlingerne om sundhedsreformen, mens jeg sad alene og spiste frokost.” (Pernille Schnoor, 28. februar 2019)

(Pernille Schnoor på Twitter, 28. februar 2019)



21. januar 2019

Andenhåndskilde om Borgergadedrab: “De stod tilfældigt på gaden hvorefter en perker kommer forbi”

Den 2. januar i år efterlyste Københavns Politi vidner til et knivdrab, tidligt nytårsmorgen ved på Gothersgade/Borgergade. Der opstod ifølge politiet højlydte ‘uoverensstemmelser’ mellem to grupper ‘unge mænd’ ved 7-Eleven, og fire fra den ene gruppe blev stukket ned knive. En 19-årig døde, tre såredes. Intet yderligere.

“Ingen af de kvæstede har en historik af politi-mæssig interesse.”, fortalte politichef Brian Belling til Ekstra Bladet nogle dage senere, og tilføjede at politiet fortsat ikke ønsker at ‘offentliggøre et muligt signalement’. To uger ergået, og der er stadig intet nyt om sagen. Glem alt om Presselogen på TV2 News. Chefredaktører interesserer sig mere for #MeToo end knivdrab i baghaven. Adenhåndskilder er problematiske, men klart bedre end ingenting.

(Seddel ved gerningsstedet, Borgergade Vask & Rens, København K; Foto: Snaphanen.dk, der har mere)

“Jeg kender en som har snakket med de 3 overlevende danske drenge. De stod tilfældigt på gaden hvorefter en perker kommer forbi og siger noget til dem. De siger, han skal pisse af, hvorefter han planter 4 knivstik i hjertet på den første, og sårer de andre.” (Andenhåndskilde cit. af Snaphanen)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


8. oktober 2018

TV2-nyhedschef frikender islam: Det Tavakoli skriver er ‘forkert’, “.. groft fornærmende over for islam”

Presselogen på TV2 News er ofte spild af tid. Højtbetalte redaktører navigerer indenfor karrierefremmende normer, og har de nogensinde haft analytiske evner eller integritet, så har de det ikke mere. Nyhedschef for TV2 Jacob Kwon ved intet om shia-islamisk teologi og hvad der er ‘mainstream islam’, men han ved til gengæld en hel del om hvordan man positionerer sig i ‘mainstream media’.

En historie fra TV2.dk – Blogger kæder islam og pædofili sammen: – Det er groft fornærmende.

“I indlægget skriver bloggeren Jaleh Tavakoli:

– Når babysex er tilladt i mainstream islam, når en kvindes samtykke aldrig er nødvendig, og når det at blive voldtaget er en forbrydelse, har det betydning for muslimske mænds syn på kvinder.

Den holdning er ifølge TV 2s nyhedschef Jacob Kwon så generaliserende, at han mener, at Jyllands-Posten skulle have undlagt at bringe blogindlægget.

– Jeg synes, det her indlæg er groft generaliserende. Jeg synes, det er groft fornærmende over for islam. Vi taler om en religion, der omfatter to milliarder mennesker. Der, synes jeg, at vi som udgivere har et ansvar for, at det, der udkommer på vores platforme, lever op til nogle standarder. Det synes jeg ikke, det her indlæg gør, siger han i programmet Presselogen på TV 2 NEWS og fortsætter:

– Jeg er med på, at vi er i et holdningsunivers, men jeg synes, at man som udgiver skal have et minimum af sandhed i de indlæg, man lægger platform til. Det, hun skriver her, er jo forkert. Det er ikke mainstream.

(Jaleh Tavakoli på JP.dk, 3. oktober 2018: Selv babysex er mainstream islam)

“Khomeini, der er grundlæggeren af præstestyret i Iran, har i sin berygtede bog ‘Tahrir Ul-Vasileh’ beskrevet, hvordan berøring, kram, kys og lårsex er tilladt med selv en babypige, også med en baby, der stadig bliver ammet. Denne teologiske udlægning er mainstream islamisk. Der findes nemlig ingen nedre aldersgrænse i et mainstream islamisk ægteskab. (Tahrir Ul-Vasileh, bind 2, s. 258…” (Jaleh Tavakoli)



6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)



24. december 2015

DJ: Den Korte Avis er amoralsk og bør ikke få mediestøtte – Forkert at fyre Annegrethe Rasmussen…

For et par uger siden fik forskningsminister Esben Lunde Larsen det glatte lag i medierne, fordi han havde sjusket med sit speciale. Senere fulgte en sag mod sportsjournalist Michael Qureshi, der gennem en årrække systematisk overtrådte presseetiske regler, og eksempelvis forfalskede citater. Han er relativ ukendt, men det var ham der tidligere på året fældede Manchester Uniteds danske talentspejder på grund af islamkritiske Facebook-opdateringer.

Månedens største plagiatsag må dog have Annegrethe Rasmussen som hovedperson. En tidligere VS’er, der uvist af hvilken årsag nyder stor anseelse i borgerlige kredse. Hun har netværket, og som man kunne se seneste udgave af Presselogen på TV2 News, så bliver hun ikke pludselig venneløs, blot fordi hun overtræder presseetiske regler. Ja, som Morten Uhrskov har påvist, sågar har forsøgt sig med modsatrettede bortforklaringer.

Herunder to citater fra Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund. Det hører med til historien, at Den Korte Avis’ mediestøtte i 2016 udgør 5,8 promille af den Dagbladet Information får. En af tre statsstøttede medier der betaler løn til Annegrethe Rasmussen.

“Vi mener, at man bør tilmeldes Pressenævnet for at få mediestøtte. Den Korte Avis illustrerer den problematik… Journalistik og mediers kvalitet bliver blandt andet målt på den etik, man har. Det kan for eksempel gælde, om man spørger den angrebne part i en artikel og ikke kommer med umotiverede angreb. Jeg synes, det er helt indlysende, at et medie skal have styr på etikken for at få mediestøtte. … Et medie skal have en vis kvalitet for at få mediestøtte. (Lars Werge til Journalisten, 8. december 2015: DJ kritiserer, at Den Korte Avis får mediestøtte igen

“Det er simpelt hen for smart! Det er bare for letkøbt! Det var min første reaktion, da jeg onsdag aften på vej hjem læste om tre mediers opsigelse eller suspendering af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen. Først Altinget, så dagbladet Information og til sidst vores fagblad Journalisten. Opsigelser som i mine øjne sker alt for hurtigt og kun med egen damage control for øje. Det vidner om en noget nem flugt fra de redaktionelle forpligtelser. Alle tre steder har Rasmussen fungeret som skattet meningsdanner, debattør og blogger i årevis med dyb indsigt i fx amerikanske forhold. Men en fejlagtig disposition fra hendes side – hun havde brugt samme formuleringer og argumentation som en leder i tidsskriftet The Economist – førte til ovennævnte eksekutioner på stribe. … Tillid er naturligt nok alfa og omega for medierne. Det er sådan set det, som etablerer den faste kontakt til læserne og brugerne, og tillid må ikke brydes. Men kære redaktører, både de nævnte og andre, der kan føle sig opildnet af forløbet: Tillid handler også om at vise jeres ansatte tillid.” (Lars Werge på Facebook, 17. december 2015: Letkøbt afstandtagen til journalist; via Journalisten.dk, DJ-formand: For letkøbt at droppe Annegrethe Rasmussen)



30. september 2015

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Kontroversielt at en DF-MF’er ikke er i stand til at forklare ‘hvad BNB er’..

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News omhandlede blandt andet medieomtalen foranlediget af ugens BNP-historie. Her kom det frem at Radio24syv brugte licensmidler på at booste sådanne sekvenser på Facebook, hvad blev forsvaret af radiokanalens chefredaktør Jørgen Ramskov, der i øvrigt er tidligere centralkomitémedlem af Kommunistisk Arbejderparti. De øvrige i panelet var kritiske, men Ramskov fastholdt, at man måtte stille særlige skrappe krav til et parti ‘hvis kernepunkt er, at vi ikke skal have flygtninge til Danmark’. Han sagde blandt andet…

“Kernepunktet er – Er det ikke interessant, at et medlem af folketinget ikke på en eller anden rudimentær måde er i stand til at forklare hvad BNB er? Hvis jeg blev ringet op, så vi vil jeg gerne komme med en indrømmelse, så ville jeg ikke kunne definere BNB, så jeg vil få et syv-tal på politstudiet, men jeg ville have en fornemmelse af hvad BNB er. Der sidder nogle medlemmer af folketinget, der hvert eneste årtager stilling til hvordan deler vi den kage BNB er. Er det ikke rimeligt. Pernille Bendixen er medlem af et parti der går vildt ind for paratviden. Det er for eksempel nødvendigt at vide hvornår… Det er da kontroversielt, det er da kontroversielt at et folketingsmedlem ikke ved det her, ikke kan svare… hvad BNB er.” (Jørgen Ramskov, 27. september 2015)

Oploadet Kl. 16:17 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


26. november 2014

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[…]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[…]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: – Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[…]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ’sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper