28. maj 2019

MSN Nyheder (via Peter Bergman, A4 Medier): “… det nationalsocialistiske parti Sverigedemokraterne”

BT har en petit-historie fra svensk lokalpolitik. En konservativ kvindelig politiker lagde et foto på Facebook, der illustrerer en fingeret gruppesex-scene med en mandlig partifælle, samt ‘Peter Thyrén fra Sverigedemokraterne’

MSN Nyheder bringer historien via samarbejdspartneren A4 Medier (ejet af A-Presssen), men med en enkelt meget afslørende rettelse. Peter Thyrén er nu fra ‘det nationalsocialistiske parti Sverigedemokraterne’. Fra MSN Nyheder – Fældes af sex-foto: Politikere er færdige.

“På billedet ser man de tre politikere toppe en våd aften med et billede, hvor Emilie Pilthammar står foroverbøjet mellem politikerkollegerne Niklas Joelsson og Peter Thyrén.

Billedet antyder uden tvivl, at de har gruppesex.

Emilie Pilthammar og Niklas Joelsson var fra det borgerlige parti Moderaterne, mens Peter Thyrén var fra det nationalsocialistiske parti Sverigedemokraterne. Alle var politikere i Sölvesborgs Kommune i Sydsverige.”

(Moderaternes Emilie Pilthammar med Niklas Joelsson og Sverigedemokraten Peter Thyrén; Foto: AB)

Oploadet Kl. 16:06 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


23. november 2018

Forskningsleder: “… der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikke-vestlige indvandrere”

‘Potentiale’ er et lækkert ord. Lige her kommer den onde højrefløjs statistik til kort. Historien om det uudnyttede potentiale i ikke-vestlige indvandrere kørte på TV2 News tidligere på ugen, men lignede sange er blevet spillet i forskellige udgaver de sidste 30 år. Fra Ugebrevet A4 – Ledige nydanskere har overraskende stort potentiale.

“Selvom Mustafa og Jamila fra Marokko har sprogvanskeligheder og er dårligt uddannede, har de generelt bedre helbred og færre sociale problemer end Connie og Lars, der i højere grad lider af angst, social fobi og fysiske skavanker.

Sådan kan man sammenfatte en ny undersøgelse, som Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet har lavet blandt udsatte kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere.

Og det overrasker forskningsleder hos Væksthusets Forskningscenter Charlotte Liebak Hansen.

Den offentlige debat er til tider præget af en negativ retorik om ikke-vestlige indvandrere – for eksempel at de er dyre for samfundet. Men vi kan med denne undersøgelse i hånden faktisk konstatere, at der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikke-vestlige indvandrere, i og med de har færre helbredsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er de mere ramt på de beskæftigelsesmæssige parametre,’ siger Charlotte Liebak Hansen til Ugebrevet A4.

… selvom nydanskerne stadig er længere væk fra arbejdsmarkedet end danskerne, er der ifølge Charlotte Liebak Hansen altså et skjult potentiale i disse mennesker, da udfordringerne er nemmere at kommet til livs med den rigtige beskæftigelsesindsats.”

(Væksthusets Forskningscenter, Ikke-vestlige indvandrere, karakteristika, jobparathed…, 2018)

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


7. maj 2013

Arbejderbevægelsen: Dagpengestop skader integrationen – vil give ‘uformelle økonomiske aktiviteter’

Vi har haft indvandringsstop siden 1983, så det den røde presse problematiserer, er jo egentligt at ‘gæstearbejdere’ får færre penge når de ikke arbejder. Fra Ugebrevet A4 – Indvandrere hårdest ramt af dagpengestop.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Iran og Pakistan udgør en uforholdsmæssig stor andel af de tusindvis af ledige, der nu ryger ud af dagpengesystemet. Faktisk bliver de ramt mere end tre gange så hårdt som etniske danskere:

Mens kun 0,38 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer mistede deres dagpenge i årets to første måneder, gælder det for hele 1,45 procent af a-kassemedlemmerne med baggrund i et ikke-vestligt land.

Faktisk udgør de ikke-vestlige indvandrere hele 16 procent af dem, der har mistet dagpengene i årets første to måneder, selv om gruppen kun udgør fem procent af alle dagpengeforsikrede.

Det fremgår af den nye analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

[…]

Når dagpengene ryger for en indvandrer efter to års arbejdsløshed, så er det for ham – ligesom for en etnisk dansker – en alvorlig økonomisk bet at skulle klare sig for kontanthjælp eller slet ingen indkomst. Og overordnet set rammer det integrationen af nydanskerne, når de skubbes ned ad den økonomiske og sociale rangstige. Det pointerer Karen Nielsen Breidahl, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i integration.

»Det er mentalt belastende for dem at ryge ind i kontanthjælps-systemet – især for dem, der måske stadig døjer med psykiske problemer efter traumatiske oplevelser, de har haft som flygtninge,« påpeger hun.

Ud over de mentale knæk er der også en risiko for, at flere ’dagpengeløse’ indvandrere vil havne i sort arbejde og andre former for såkaldt ’uformelle økonomiske aktiviteter’. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei…

»Jo værre jobsituationen er i mainstream-samfundet, desto større vil spillerummet være for det parallelle samfund, blandt andet i mono-etniske grupper. De vil byde sig til som konkurrenter til mainstream-samfundet med blandt andet uformelle økonomiske aktiviteter og sort arbejde,« forklarer han og fortsætter:

»I parallel-samfundet har man sine egne kanaler for eksempelvis rekruttering og finansiering, og solidariteten er ikke med velfærdssamfundet, men afgrænset til sin egen etniske gruppe. Så hvis man eksempelvis er tyrker og mister dagpengene, vil man måske blive tilbudt at arbejde sort i et pizzaria til 50 kroner i timen. Og det vil ikke blot underminere finansieringen af velfærdsstaten, men også den integrationsindsats, som vi har udført i mange, mange år.«”

Oploadet Kl. 07:19 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


12. september 2012

Ugebrevet A4: Danskerne er ikke racister, men diskriminerer kulturer, som vanskeligt lader sig integrere

Man kan ikke bruge sådanne undersøgelser til meget, men det da tankevækkende, at et lille flertal af de adspurgte foretrækker gæstearbejdere der er mørke i huden. En modsatrettet tendens, der indikerer at danskere netop ikke foretrækker folk der ligner dem selv. Danskerne har dårlige erfaringer med Islam og tilvandrede storfamilier fra islamiske lande, og man skal nok være universitetsansat for at se modstanden som en urimelig forsvarsmekanisme. Fra Ugebrevet A4 – Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

“Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet. … Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov. …

“Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.« …

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.”

(Ugebrevet A4, 12. september 2012; se også Tørklædet er et problem)

“Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne.” (Professor Garbi Schmidt)



20. august 2011

Meningsmåling: Et flertal af danskerne mener ikke udlændingedebatten er for hård

Fredag kunne BT fortælle, at en af de terrorsigtede venstreekstremister i den store brandstiftersag, tidligere har været medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), Enhedslistens uofficielle ungdomsafdeling. En halv-militant organisation, hvis medlemsblad bugner af voldsromantik. “Vil du gøre en forskel?”, spørges der eksempelvis, i en reklame fra efteråret 2006, der kunne udlægges som en opfordring til vold.

Den slags har ikke mediernes interesse, men når en norsk højreekstremist myrder uskyldige, så har det omvendt en masse med Dansk Folkeparti at gøre. Det LO-ejede Ugebrevet A4 stiller et par let-ledende spørgsmål, får de ønskede svar, og pludselig mener danskerne, at den danske udlændingepolitik er for hård, og Dansk Folkeparti ’skaber grobund’ for højreekstremisme.

Et flertal af danskerne er uenige, og sådanne vinklede nyhedshistorier er at betragte som ren holdningsmassage.

Fra Ugebrevet A4, hvis tendensiøse udlægning gengives af Ritzaus BureauDanskerne tager afstand fra hård udlændingedebat.

Danskerne er godt og grundigt trætte af den hårde tone i den danske udlændingedebat, og selv langt ind i regeringspartierne er vælgerne kritiske overfor den barske retorik.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Ifølge den mener 42 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat generelt er alt for hård eller for hård. Kun et mindretal på 15 procent af danskerne mener, at udlændingedebatten generelt er alt for blød eller for blød.

Ugebrevet A4’s undersøgelse af tonen i den danske udlændingedebat kommer fire uger efter, at højreekstremisten Anders Breivik fredag 22. juli gennemførte sit grufulde terrorangreb i Oslo og på Utøya i Norge.”

Oploadet Kl. 04:50 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


27. november 2009

LO via Metroxpress: “Hele 53 procent… har et negativt syn på regeringens håndtering…”

Gratisaviser giver indirekte professionelle meningsmagere stor indflydelse på avisens redaktion. I mandagens Metroxpress var det lykkedes det LO-ejede Ugebrevet A4, at få gengivet to historier. I hvilken grad mister regeringen opbakning på grund af bandekrigen, og i hvilken grad er det et demokratisk problem, at danskere med indvandrerbaggrund ikke stemmer ud fra etnicitet.

Fra s. 4 – Bander straffer regeringen.

“En ny undersøgelse lavet af Zapera for Ugebrevet A4 viser, at hele 53 procent af vælgerne for første gang har et negativt syn på regeringens håndtering af kriminalitet.”

Fra s. 10 – Byråd bliver mere danske (E-page).

“Færre politikere med indvandrerbaggrund er blevet valgt ind i byrådene. Nu er der 24 byrådsmedlemmer med anden etnisk baggrund i landets ti største kommuner, men efter nytår vil der kun være 16, skriver Ugebrevet A4.

Det kan betyde, at indvandrere får mindre indflydelse i det danske samfund, advarer demokratiforsker Birthe Siim.

‘Det er et stort demokratisk problem…’, siger hun.”

Mere.

  • 23/11-09 Ugebrevet A4 – Skydegale bander koster regeringen vælgeropbakning.
  • 23/11-09 Ugebrevet A4 – Nye byråd bliver mere danske.
  • Oploadet Kl. 20:46 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    6. april 2009

    3F: Vi bør markere os “som interessevaretager for de religiøse og etniske minoriteter”

    Danmark bliver måske nok islamiseret, men danskerne flest smiler ikke mens det sker – set herfra et demokratisk sundhedstegn, og så kan LO være nok så rystede. Fra Ugebrevet A4 – Lønmodtagerne er ramt af muslim-forskrækkelse.

    “Lønmodtagere med kristen baggrund er i vid udstrækning modstandere af at tage hensyn til muslimske kollegers religiøsitet på jobbet, viser ny undersøgelse… Trods årtiers religiøst samkvem på det danske arbejdsmarked lurer intolerancen over for muslimske kolleger lige under overfladen…

    Hver tredje ikke-muslimske lønmodtager mener ikke, det skal være tilladt at gå med tørklæde på arbejde. Og et flertal er imod, at muslimske kolleger får lov til at bede i arbejdstiden.

    Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af lønmodtagere, som i øjeblikket arbejder sammen med muslimske kolleger. Holdningerne kan altså ikke forklares med manglende erfaringer med at samarbejde på tværs af religiøse skel. Af de 705 adspurgte, ikke-muslimske lønmodtagere bekender 94 procent sig til kristendom.

    Halvdelen giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at blive konfronteret med kollegers religiøsitet på jobbet. To ud af tre mener, at muslimerne skaber problemer for sig selv ved at stille krav om særlige hensyn til deres religiøsitet.

    Størst imødekommenhed er der over for muslimske kollegers kostregler og ønsker om at tage fri i forbindelse med muslimske helligdage. I begge tilfælde er »kun« en fjerdedel imod at vise hensyn. Derimod er et solidt flertal modstandere af, at muslimske medarbejdere skal have lov til at gå tidligt om fredagen for at kunne deltage i fredagsbøn..

    Holdningerne er både rystende og skræmmende, mener næstformand i forbundet 3F Jane Korczak. Hun er overrasket over, at der er en så massiv uvilje mod at vise hensyn til muslimske medarbejdere blandt lønmod­tagerne…

    3F er det forbund, der har flest medlemmer fra de etniske minoriteter, som langt overvejende er muslimer. Det er derfor også blandt forbundets medlemmer med etnisk dansk og kristen baggrund, at man finder nogle af de største erfaringer i at samarbejde med muslimske kolleger.

    Ifølge A4’s undersøgelse mildner den erfaring tilsyneladende ikke holdningen til kolleger med anden religiøs baggrund.

    […]

    Ifølge Steen Karlsen [faglig sekretær, 3F] kan en medvirkende årsag til fraværet af netop religiøse og etniske diskriminationssager være, at nydanskere modsat andre minoriteter ikke har interesseorganisationer, der oplyser om deres rettigheder, mener han.

    »Jeg kan sagtens se behovet for, at vi skærper profilen og markerer os tydeligere som interessevaretager for de religiøse og etniske minoriteter,« siger Steen Karlsen

    Den udbredte modstand blandt lønmodtagerne mod religion på arbejdspladsen er bemærkelsesværdig, fordi en undersøgelse sidste år viste det modsatte billede: At danske virksomheder imødekommer religiøse mindretals ønsker og behov nærmest uden problemer.

    9 ud af 10 virksomheder i undersøgelsen havde for eksempel en positiv holdning til muslimske kvinders brug af tørklæde, og 8 ud af 10 virksomheder var helt med på, at medarbejderne bad i arbejdstiden.

    Men dengang havde man snakket med virksomhedsrepræsentanter på ledelsesniveau, og det gør en forskel, mener Lars Larsen, konsulent i LG Insight, som foretog undersøgelsen for Integrationsministeriet.

    [….]

    LG Insight’s undersøgelse fra sidste år giver efter Torben Møller-Hansen et mere retvisende billede af det religiøse samkvem på arbejdspladserne end Ugebrevet A4’s. Og æren for den succes giver han organisationerne på arbejdsmarkedet.

    »Ikke mindst er der grund til at kreditere organisationer som 3F og FOA, der arbejder med betydelige andele af medlemmer, som stemmer på Dansk Folkeparti, men samtidig arbejder for at finde konstruktive løsninger,« siger han.”

    

    23. februar 2009

    Men er indvandrerne så blevet mere danske? “Ja, hvis man måler på statsborgerskab…”

    Det er tilsyneladende højsæson for absurde integrationsanalyser. Fra Ugebrevet A4 – Integration på rette kurs i Danmark.

    “I jubilæumsrapporten ”IntegrationsStatus – 10 år i et integrationsperspektiv” gøres der status over udviklingen fra den første til den seneste måling. Her ser man, hvordan de brede kredse af indvandrerne har reageret på et årti, hvor integrationsspørgsmål til tider har været helt i top på den politiske dagsorden. Hvor den danske udlændingedebat har nået så skingre højder, at det har vakt genlyd i de fjerneste afkroge af verden, og hvor vi med Muhammed-tegningerne for alvor fik tændt bål i gader og ambassader.

    Umiddelbart ser integrationen ikke ud til at have lidt overlast, for der kan ses en positiv udvikling på stort set alle de områder, Catinét har valgt at fokusere på. To ud af tre indvandrere er i dag godt integrerede, når de selv skal sige det. Det mente kun lidt over halvdelen for 10 år siden… Danskkundskaberne er også blevet bedre blandt indvandrerne. Tre ud af fire taler i dag godt dansk mod 44 procent for 10 år siden – hvis man altså holder sig til indvandrernes egen vurdering…

    Men er indvandrerne så blevet mere danske i løbet af perioden? Ja, hvis man måler på statsborgerskab, er de helt klart. Andelen af indvandrere med dansk pas er vokset fra 21 til 53 procent.

    Den danske identitet har noget sværere ved at bide sig fast. Andelen, der føler sig rimelig meget eller fuldt ud som danskere er ganske vist vokset fra 8 til 23 procent, men er stadig mindre end den andel, der slet ikke eller kun i meget lille omfang føler sig som danskere. Den udgør i dag 33 procent mod 61 procent i 1999.

    Flemming Mikkelsen, seniorforsker ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark og forskningschef hos Catinét, mener, at de over 20.000 interview, der er gennemført med indvandrere over de seneste 10 år, samlet set fortæller historien om en succes.

    Den almindelige dansker har en anden opfattelse af, hvordan integrationen skrider frem… Det skyldes ifølge Flemming Mikkelsen dels en presse, der har haft ensidig fokus på de problematiske sider af mødet mellem forskellige befolkningsgrupper. Dels politikere, der har gjort integrationsspørgsmålet til et slagsmål.

    »Det er en politisk bekymring, og det, tror jeg, hænger sammen med, at Danmark er et nyt indvandrerland. Tidligere kolonimagter som Holland og England har haft mange flere års erfaring på området og et andet beredskab til at tackle de problemer, der opstår i forbindelse med indvandring,« siger han.”

    

    4. november 2008

    Danskerne siger nej til flere udlændinge…

    Sålænge ‘indvandring’ ikke defineres nærmere end ‘faglært’, er meningsmålingen helt ubrugelig. Fra Ugebrevet A4 – Danskerne siger nej til flere udlændinge.

    “Regeringens planer om at hente faglært arbejdskraft støder på modstand i befolkningen. Kun 21 procent af danskerne mener, at det er en god idé at hente flere udlændinge til Danmark, viser ny A4-undersøgelse. 84 procent mener til gengæld, at det ville være en god idé at få flere herboende indvandrere beskæftiget.”

    Oploadet Kl. 05:30 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    25. august 2008

    “Intolerancen topper blandt danskerne”, skrev det LO-ejede Ugebrevet A4

    På grund af kulturelle og religiøse normer blandt herboende muslimer, foregår der stadig kæde-indvandring fra islamiske lande, idet muslimer i høj grad fortsætter med at hente ægtefæller i hjemlandet (/forældrenes hjemland), trods målrettet lovgivning desangående. Der er flere måder man kan forholde sig til den udvikling på. Man kan eksempelvis forsøge at omskrive virkeligheden med udgangspunkt i telefoninterviews, og så lade MSM ordne resten.

  • 24/8-08 DR Online – Danskere: Nej til muslimske svigerbørn (bemærk DRs ensidige referat).
  • Hvor undersøgelsen reelt bruges til at markedsføre multikulturen, så leverer den flere rammende pointer i forhold til det uholdbare ved samme.

    Fra Forældre bandlyser blandede parforhold.

    “For de fleste af os er noget af det værste, der kunne ske, at vores børn fandt sammen med én af »dem«. Det viser undersøgelser foretaget for Ugebrevet A4 af Analyse Danmark blandt etnisk danske forældre og af Catinét Research blandt indvandrerforældre med muslimsk baggrund.

    Intolerancen topper blandt danskerne, hvor kun 38 procent vil tillade deres børn at blive gift med en muslim, mens 47 procent godt kan gå med til, at de har en muslimsk kæreste. Men også blandt muslimske forældre siger flertallet fra over for pardannelser på tværs af religiøse og etniske skel: Kun 45 procent af de muslimske indvandrere vil tillade deres børn at have en dansk kæreste, mens lidt flere – 47 procent – kan­ acceptere, at deres børn bliver gift med en dansker…

    Ikke så mærkeligt, at danske skoler oplever problemer med at få indvandrerbørn med på lejrskole. 20 procent af de muslimske forældre i undersøgelsen siger da også, at de ikke vil give deres børn lov til at tage på lejrskole med deres skoleklasse. Men tag lige dén, før beskyldningerne for manglende integrationsvilje begynder at regne ned over de muslimske forældre: Blandt etnisk danske forældre ville 28 procent nægte deres børn at tage på lejrskole, hvis hovedparten af børnene havde muslimsk baggrund…

    For integrationskonsulent Fahmy Almajid bekræfter tallene det budskab, som han har forsøgt at trænge igennem med i årevis…

    »Man skyder altid på indvandrerne og bebrejder dem deres manglende vilje til at lade sig integrere. Men samtidig har man haft travlt med at vende ryggen til gruppen for at fortælle dem, at »I er altså ikke er en del af os«. Derfor har vi i dag et parallelsamfund.«

    […]

    Unge muslimers større afstandtagen til danskheden ses allerede i undersøgelsen, hvor muslimske forældre under 30 år er markant mere opsat på at beskytte deres børn mod omgang med danskere. Kun 35 procent af forældrene under 30 år, men 49 procent af de over 30-årige muslimske forældre vil tillade deres børn at blive gift med en dansker.

    […]

    Manu Sareen, privat integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation frygter også en udvikling, hvor grøfterne mellem befolkningsgrupperne graves dybere og dybere…

    »Man kan tage ud på hvilken som helst af de erhvervsskoler, som jeg arbejder mest på, og se danskerne og indvandrerne sidde hver for sig i kantinen. Allerede dér vælger de hinanden fra. Begge grupper er lige slemme og ser kun problemer og begrænsninger ved hinanden i stedet for muligheder. Det er en tragedie, for det skulle gå den anden vej,« siger han.

    […]

    Uffe Østergaard mener også, at vi har haft en naiv forestilling om, at vores livsstil er så stærk og attraktiv, at folk ville rykke lige ind i den. Vi har været blinde for, at der – set udefra – er oplagt negative træk ved vores kultur, som kan forklare en stor del af de muslimske indvandreres bekymringer på deres børns vegne. Blandt andet selvmord, larm og ballade i undervisningslokalerne og druk- og sexkulturen blandt unge.

    Uffe Østergaard tror på, at det kan lykkes at forene de forskellige etniske grupper i et nationalt fællesskab, men det bliver i et mindre homogent Danmark med en løsere sammenhængskraft. Fra dansk side bliver vi nødt til at sænke paraderne og overveje, hvad der er kulturelle kerneværdier, og hvad vi bare slæber rundt på af gammel vane, mener han:

    »For eksempel er jeg ikke begejstret for den danske nationalisme, der siger, at det er udansk at gå med tørklæde. Det virker også lidt fjollet at gøre diskussionen om tørklæder til en religiøs ting samtidig med, at man ikke selv er religiøs. Danskheden skal omdefineres og gøres mere rummelig, ellers kan de ikke blive danskere.«

    […]

    Peter Seeberg, leder af Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener ikke, at den afstandtagen til danskhed, der tilsyneladende breder sig blandt de unge muslimer, og som paradoksalt finder sted samtidig med, at generationen for alvor begynder at gøre sig gældende i det danske samfund, udelukkende er negativ. Den kan være udtryk for en selvbevidsthed, som også kan være en styrke, påpeger han.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper