18. marts 2017

Om ‘Danmark var multietnisk i Vikingetiden’-postulat: Kendt viden bruges til at tegne et andet billede

Det startede med et ‘Ritzau Plus’-telegram onsdag i sidste uge, baseret på arkæolog Ernst Stidsing, der postulerer at ‘Danmark var multietnisk for 1000 år siden’. Historien endte på flere landsdækkende medier. Videnskab.dk skrev tillige et længere oprids, der blandt andet endte på B.dk.

(Kristeligt Dagblad, 13. marts 2017)

Historiker Adam Wagner tager halsgreb på bekvemme misforståelser – Var Danmark multietnisk i vikingetiden?

“Aviser og elektroniske medier flyder over med den slags sensationsprægede overskrifter. Tag nu denne fra Berlingske Tidende: ‘Efter nyt fund: Vikingetiden var multietnisk’. Det var ellers ikke så lidt! …

Ernst Stidsing fra Museum Østjylland leverer følgende udsagn: ‘Danmark har været et multietnisk samfund allerede i vikingetiden. Med strontiumsanalyser kan vi se, hvor folk oprindelig kommer fra, og…’.

Endvidere siger han: ‘Vi arkæologer er i gang med at danne et nyt billede af den tid, for den var meget mere foranderlig, end vi før troede. I dag lever vi i en en tid, hvor der er mange flygtningestrømme og folkevandringer. Det var der også i oldtiden både på grund af hungersnød, pladsmangel, handel, kærlighed og krig.

Desuden er Stidsing refereret for at sige, at verden allerede dengang var ‘globaliseret’. Altså var der indvandring i stor stil, folk flyttede sig over store afstande, landet var multietnisk og verden var globaliseret.

Nuvel. Lad os se lidt på påstandene. Først må vi konstatere, at der – ligesom det var tilfældet med artiklen om de ‘polske lejesoldater’ – bliver opstillet et skævt billede af, hvad man hidtil skulle have troet. Tag bare overskriften: ’Vikingetiden havde også indvandring’. Ja, naturligvis. Har nogen påstået andet? Spørgsmålet er bare, hvilken art den havde, og hvor omfattende den var. …

I øvrigt er det slet ikke påstanden om ‘masser af fremmede handelsfolk’, der bruges til at underbygge den vitterlig nye påstand, at Danmark var multietnisk i vikingetiden. Nej, det er følgende fund: En fornem kvinde begravet i Enghøj omkring 900. Strontium-analyser af hendes tænder (emaljen velsagtens) viser, at hun var opvokset i ‘det sydlige Skandinavien’, og gravfundene bestyrker den antagelse, at hun kom fra det sydlige Norge. Så langt så godt.

Men hvordan i al verden kan den kendsgerning, at en fornem kvinde fra Norge er blevet gravlagt i Støvring herred berettige til en påstand om, at Danmark var ‘multietnisk’? Eller til at sammenligne datidens indvandring med nutidens? Eller til påstanden, at der ‘også’ var ‘flygtningestrømme og folkevandringer’ dengang? Eller at verden var globaliseret? Eller til at tale om ‘vandringer over lange afstande’?

For det første taler vi om én kvinde. Selvom vi dertil lægger nogle fremmede købmænd på de afgrænsede handelspladser og andre indvandrere, er der fortsat ikke belæg for de nævnte påstande og sammenligninger. For det andet er det et spørgsmål, om det giver mening at betegne en kvinde fra det sydlige Norge som etnisk fremmed i forhold til de daner, hun må have slået sig ned iblandt. Daner og nordmænd talte samme sprog og havde – så vidt vi ved – omtrent samme sæder og skikke, samme skrifttegn, samme gude- og heltemyter og samme trosforestillinger.

… Det er egentlig forunderligt, hvordan fund, der dybest set passer med det billede af nordboernes samfund, færdsel, liv, skikke og tro, som vi har fra samtidige kilder eller fra sagaerne, kan forsøges brugt til at tegne et helt andet billede.”

(Canadiske Katheryn Winnick i History Channels-serien ‘Vikings’, 2013-)



18. oktober 2016

Eske Willerslev, professor: “Indvandringens påvirkning af vores danske historie er en god ting…”

‘Genforsker: Danskhed er formet af indvandring’, skriver Kristeligt Dagblad, og henviser til en politiserende forsker på Videnskab.dk – Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed.

“Debatten om danskheden raser. …

Hvis der er nogen, som går rundt og tror… at første gang, vi ser fremmede komme ind i Danmark og Nordeuropa, var da tyrkerne kom i 1960’erne, så må man tro om igen, for sådan hænger det ikke sammen,’ siger professor Eske Willerslev, leder af Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum. …

Eske Willerslev troede oprindeligt, at danskernes historie kunne føres tilbage i en lige ubrudt linje fra de første rensdyrsjægere, der kom hertil i stenalderen for ca 14.000 år siden og frem til os i dag. en den antagelse viste sig ikke at holde stik.

‘Det, som vores og andres forskning viser, er, at danskere – og nordeuropæere som sådan – er et resultat af et sammensurium af mange indvandringsbølger…’ siger han. … Og selv om The genomic history of Denmark-projektet ikke er færdigt, har de sidste års store gennembrud allerede indikeret, at vi danskere er resultatet af flere indvandringer. …

‘Så hvis du kigger på danskhed ud fra genetik, så er danskhed på ingen måde et fænomen, som forbliver upåvirket af indvandring. Udlændinge og indvandring har i den grad været med til at forme den danske historie både kulturelt og genetisk.’ …

Indvandringens påvirkning af vores danske historie er en god ting, for forskningen viser, at indvandring er en styrke på den lange bane, forklarer Eske Willerslev.

(Grafik fra omtale af lignende Videnskab.dk-artikel, februar 2016; Foto: Document.dk)

“Og jeg synes, det er væsentligt, at man har det her historiske perspektiv med: Indvandring er en del af at være danskere. Vi har klaret det før, og på den lange bane skal vi nok klare det igen, selvom der, ligesom i fortiden, er store udfordringer på vejen.” (Eske Willerslev, genforsker)



19. maj 2013

18. maj-apologi: Venstreekstremister omtalt som ‘vrede demonstranter’, ‘helt almindelige… borgere’

Det er tyve år siden Nørrebro blev forvandlet til en krigszone, da 2-300 venstreekstremister barikaderede flere gader og gik til angreb på politiet med brosten. Når man ser DR’s dækning af årsdagen, så er det historien om ‘vrede demonstranter’ og et politi der svigtede. “Nogle gange er oprørerne faktisk helt almindelige lovlydige borgere”, skriver Videnskab.dk i en tema-artikel, og den bliver svært at overgå.

Da Anders Breivik lave fagter i retten, blev det omtalt som en ‘højreekstrem hilsen‘, og hvis ikke gadekampe orkestreret af Antifascistisk Aktion er udtryk for venstreekstremisme, så eksisterer begrebet ikke i MSM’s terminologi. Interview med René Karpantschof i dagens Berlingske – Aldrig mere 18. maj.

“I ugerne op til 18. maj 1993 mødes den 29-årige Rene Karpantschof med sine gamle BZ-venner. Det er efterhånden nogle år siden, at de for alvor har været aktive i gadebilledet herhjemme, som under storhedstiden op gennem 80erne. Godt nok har de året forinden stået side om side med svenske antifascister i Lund i modprotest mod nynazisternes årlige hyldestmarch på dødsdagen for Karl XII af Sverige, der endte i sammenstød, men på hjemmefronten er den gamle garde af BZerne flyttet i kollektiver og har droslet ned på de ulovlige aktiviteter.

Den 18. maj er der nok en gang grund til at organisere kræfterne og samle den politiske modstandsfløj i fælles flok. Nok er de ikke længere BZere i ordets oprindelige forstand, men for dele af bevægelsen fortsætter den politiske kamp. …

Allerede inden valgstedernes åbning er formodningen, at folkeafstemningen vil falde ud til fordel for ja-sigerne. Derfor bliver der i ugerne op til indkaldt til »stormøde« blandt de gamle og fortsat politisk aktive BZere og den nye gruppe af autonome udspringere fra BZ-bevægelsen. … Det diskuteres, om demonstranterne i protest skal søge mod magthaverne på Christiansborg, men på selve aftenen kommer det aldrig på tale. I stedet bliver det besluttet, at man i tilfælde af et ja vil forlade tilhørsområdet omkring Blågårds Plads og barrikadere Nørrebrogade ned mod Dronning Louises Bro med skurvogne og erklære området for EF-fri zone. …

Om aftenen den 18. maj 1993 bliver planerne fra tegnebrættet effektueret, da det allerede tidligt står klart, at resultatet er en klar sejr til ja-siden. …

Rene Karpantschof er én af de få hundrede demonstranter, der har taget turen væk fra Blågårds Plads og søgt mod Dronning Louises Bro. På vejen er butiksruder og ruder til banker blevet smadret med kasteskyts. Højst to mindre politidelinger har på det tidspunkt indfundet sig på broen, og demonstranterne udbygger ufortrødent deres barrikader.

Omkring klokken 23.20 har politiet dog fået organiseret sig og samlet nok mandskab til at storme barrikaden. Med hjælp fra store mængder tåregas får politiet hurtigt og effektivt sat sig på strækningen fra Nørrebrogade ned til Fælledvej. Demonstranterne forsøger at svare igen med brosten, men tåregassen splitter dem i alle retninger. Rene Karpantschof selv fortrækker op i et BZer-kollektiv nær Fælledvej til sin højgravide kæreste. Herfra overværer han resten af aftenen, som den udvikler sig mere og mere voldeligt.”

“Vi følte ikke, at de fredelige demonstrationer gjorde en forskel, siger René Karpantschof, som aldrig har fortrudt, at han deltog i urolighederne og kastede med sten mod politiet 18. maj. … Mens han var i fuld gang med at kaste brosten mod de uniformerede betjente, tog en af hans venner fat i ham… jeg vil ikke fordømme det, vi gjorde, fordi jeg selv troede på, at det var det rigtige.” (den senere ekstremismeforsker i Ekstra Bladet)



4. oktober 2012

Demokratiets pres er ‘muligvis årsagen til’ at “højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi”

Det er selvfølgelig godt at samfundsforskere har opdaget, at gaderne ikke er fyldte med voldelige Romper Stomper-nazi-skins, men vil man gøre karriere på universitetet, så betyder det selvfølgelig blot, at nazismen i dag manifesterer sig anderledes. De ser anderledes ud, og… (indsæt trommesolo) – har en anden politik.

Selvom artiklen omhandler forskning i tysk nazisme ender den med at nævne Uriasposten. Jeg ved ikke om Rikke Louise Peters er forbenet marxist som RUC’ Chris Holmsted Larsen, men hun giver store udslag på mit kulturmarxisme-radar. Nazisme og højreekstremisme bruges i flæng, men en mere brugbar variabel er demokrat/ikke-demokrat. Anskuer man det i den optik, så står det lysende klart, at etiketterne blot en måde at asfaltere vejen mod det multikulturelle samfund, de af ideologiske årsager ønsker.

Mit demokratiske sindelag er i hvert fald ikke en ‘kommunikationsstrategi’, som det så smukt lyder i denne akademiske udlægning af ‘en borgerlig er en nazist der ikke er afsløret’. Fra Videnskab.dk – Sådan gør nazister unge til ekstremister.

“Det er ved at være lang tid siden, vi har hørt noget til nazister og skinheads. Førhen marcherede de – og andre højre-ekstremister – i gaderne, mens de råbte slagord. Men det lader til, at den kampagneform i dag bliver betragtet som dybt forældet. I hvert fald syd for grænsen i Tyskland, hvor strategien er en helt anden.

I stedet for at råbe deres budskaber til folk, går den ekstreme højrefløj nu i dialog med borgerne. Særligt med et anti-muslimsk udgangspunkt.

»De forskellige partier og organisationer har en helt klar kampstrategi: De forsøger at fremstå som stuerene og møde folk i øjenhøjde via blogs og sociale medier som Facebook og Twitter. De vil nå borgerne – særligt de unge – på en dialogisk måde,« siger Rikke Peters, postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. …

Rikke Peters forskning tager udgangspunkt i det højreradikale miljø i Tyskland. Dér er nynazisterne konstant under pres fra det demokratiske samfund. … Presset fra demokratiet er muligvis årsagen til, at de højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi. De klæder sig nu som andre politikere og ligner i det hele taget ’pæne’, borgerlige mennesker.

(Rikke Louise Peters, ph.d.-studerende; collage)

Et eksempel på det er organisationen ’Pro NRW’, der – under dække af at ville forsvare ytringsfriheden – vil uddrive islam fra delstaten Nordrhein-Westfalen. …

Når de højreekstreme klæder sig pænt og ikke marcherer i gaderne, kommer man let til at tro, at de slet ikke udfordrer demokratiet, som de gjorde tidligere.

»Det er let at sige, at det højreorienterede miljø ikke spiller den store rolle i dag. Der er jo ingen problemer med skinheads i gaderne. Men til gengæld er de andre steder, især på internettet, hvor de ikke er så synlige.«

»Tidligere havde retssystemet, politikerne og de almindelige borgere let ved at tage afstand fra de højreekstreme. Men på internettet og i de sociale medier kan de uimodsagt lufte deres anti-muslimske kerneideer,« siger Rikke Peters. …

I mange år har kernen i den ekstreme højrefløjs retorik været frygten for islams påvirkning af de vestlige samfund.

(Chris Holmsted Larsen, ph.d.studerende; Facebook)

De sociale medier er også en del af de danske højreekstremisters mediestrategi. Det fortæller ph.d.-studerende Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i politisk ekstremisme i Danmark.

»… helt generelt ser vi faktisk den samme strategi i Tyskland og herhjemme: Den yderste højrefløj bruger internettet og de sociale medier meget aktivt.« …

Ud over ’Danskernes Parti’ nævner han også andre eksempler på, at det ekstreme højre følger samme strategi i Danmark som i Tyskland: Han fortæller, at bloggen ’Uriasposten’ er et debatforum for både ekstreme og mere moderate højreorienterede. Og ’Danish Defence Leagues’ Facebook-side er et godt eksempel på et sted, hvor højreorienterede kommer i kontakt med unge danskere.

»Mange går ind på deres side uden at vide, hvad der er for noget. Dér læser de nogle holdninger og trykker ’like’ til nogle ting uden at vide, hvem der står bag. Det kan blive indgangen til et højreekstremt netværk,« siger Chris Holmsted Larsen.”



24. maj 2012

“… vurderet til karakteren 12 på kommunikationuddanelsen på RUC.”

Ingen kommentarer herfra. Set på Videnskab.dk – Politiske blogs næsten uden indflydelse i Danmark.

“Mens politiske blogs har meget stor indflydelse i den amerikanske politiske debat, så spiller politiske blogs kun en meget lille rolle herhjemme. Det kommer Mathias Holm Pedersen frem til i specialet ‘Politiske blogs på dagsordnen’, som er vurderet til karakteren 12 på kommunikationuddanelsen på RUC.

I specialet undersøger han politiske blogs indflydelse i Danmark ved at tage udgangspunkt i deres placering i den traditionelle journalistiske nyhedsfødekæde. …

»Politiske blogs indflydelse er meget lille. Den politiske blogger med den måske største indflydelse er Jarl Cordua. På en god dag har han 2.000 læsere til sin blog, hvilket er småting sammenlignet med, hvor mange læsere Ekstrabladet.dk har til en tilfældig historie,« siger Mathias Holm Pedersen.

Derfor er det, med tanke på bloggenes ringe læsertal, afgørende for deres betydning, at morgenaviserne samler deres indhold op. …

Markedet for blogs i Danmark er så småt, at ingen kan leve alene af at blogge. Blandt andet derfor er Jarl Cordua den eneste betydningsfulde politiske blogger, der opererer uafhængigt af de traditionelle medier, mens en blog som Niels Krause-Kjærs er at finde på Berlingske, og Kristian Madsens er blevet en del af Politiken.

I perioden 2009-2011 blev syv af de mest fremtrædende danske politiske blogs nævnt 197 gange i de traditionelle medier. Til sammenligning blev kommentatoren Hans Engell citeret 961 gange i samme periode.”

Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link81 kommentarer


16. januar 2012

“Hvis man… ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen.”

Der er flere interessante iagttagelser i artiklen (og bogen), men istedet for at se på vietnamesiske bådflygtninges integration, vil det nok være mere relevant at få sat ord på baggrunden for den manglende kulturelle integration for indvandrere fra islamiske lande. På godt og ondt, en klassisk Videnskab.dk-artikel – Religion giver mindre integration.

“Vietnamesere er blandt de mest veltilpassede flygtninge i det danske samfund. De holder sig langt væk fra både kriminalitetsstatistikkerne og de tabloide overskrifter. De forsørger sig selv, og de klarer sig i reglen fremragende i uddannelsessystemet. … Set ud fra et religiøst perspektiv er vietnameserne interessante, fordi knap halvdelen af de 13.878 vietnamesere i Danmark er katolikker, mens de resterende er buddhister. …

Jørn Borup har via interview og spørgeskemaundersøgelser spurgt 250 herboende vietnamesere om deres tilværelse. Sammen med rådata fra en tidligere undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet af 500 vietnamesere tegner det et billede af mennesker, der ud fra et socioøkonomisk perspektiv er perfekt integrerede.

[…]

Jørn Borup forventede, at de kristne vietnamesere ville være bedre integreret end de buddhistiske, da de har fælles religionsgrundlag med danskere.

»Men det viste sig at være stik modsat. Buddhisterne var mere kulturelt integrerede end katolikkerne. Det kan hænge sammen med, at den buddhistiske religion er meget løs i det…« siger Jørn Borup. …

Mens religionen har stor betydning for flygtninge og indvandrere, er den så godt som betydningsløs for integrationen af flygtningenes godt 5.000 efterkommere, der er født og opvokset i Danmark.

»Hvis man udelukkende ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen. Den helt afgørende forskel på, hvor velintegrerede vietnamesere er, er om de er født og opvokset i Danmark eller Vietnam.

»De stærkt religiøse katolske efterkommere er lige så velintegrerede som de buddhistiske efterkommere. Det betyder, at den hæmmende effekt, religion kan have på integration, forsvinder med tiden, og at religion og kulturelle værdier i hvert fald for vietnameserne synes at tilpasse sig danske forhold,« slutter Jørn Borup.”

Mere om Jørn Borups bog hos Museum Musculanums Forlag.

“Den handler om etnicitetens, kulturens og især religionens betydning for identitetsdannelse og integration. På den måde handler bogen også om os selv. Om det danske samfunds modtagelse og billeder af de andre og om integrationskomplekser og -strategier, som har betydning både for dem og for os. Andre kulturers og religioners tilstedeværelse bliver især i dansk og europæisk kontekst ofte reduceret til et spørgsmål om konflikter og mulige løsninger af sådanne mellem muslimer og kristne, eller folk fra Mellemøsten og os. Det er ikke denne bogs sigte at negligere sådanne reelle udfordringer. (Forord, pdf)



4. november 2011

Lektor: Historieundervisning er ikke noget ‘uskyldigt’, men ‘re-nationalisering’ af identitet

Der er en hel del forskere som priser det multikulturelle, men de fleste pakker det ind i ‘kritik’ af nationalstaten. Således også lektor Claus Haas, der er interviewet til Videnskab.dk – Folkeskolen skal gøre os nationale.

“I klasseværelset sidder lille Bastian og lytter opmærksomt til historielæreren. Han kan godt lide historie. Læreren fortæller altid levende om Jellingstene, Absalon og Systemskiftet i 1901.

Men hvad Bastian ikke ved, er, at læreren er i færd med at give ham en ’national’ tankegang. Ikke fordi læreren synes, at Bastian skal være national. Men fordi den tidligere, borgerlige regering ville det sådan. Den brugte bevidst Folkeskolen til at påvirke danskernes verdensbillede i en national retning.

Det konkluderer Claus Haas, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet i en artikel i det anerkendte tidsskrift Slagmark. I sin forskning har han analyseret Folkeskolens nyeste historie-faghæfte, ’Historie 09’. …

»Det overrasker sikkert mange, at et nyt faghæfte for historieundervisningen ikke bare er en uskyldig revision af hvilke perioder og personer, der skal undervises i,« siger Claus Haas.

»Noget så uskyldigt som dagligdagens historieundervisning er faktisk en del af et større historiepolitisk spil. Et spil, hvor den tidligere regering forsøgte at re-nationalisere befolkningens identitet

[…]

Claus Haas’ analyse viser, at politikerne vil ensrette den måde, vi tænker om historie på. De vil have, at alle borgere i Danmark kender en historie, der underbygger den nationale kultur, som Bertel Haarder og Søren Krarup føler sig som en del af.

Derfor er der en obligatorisk historiekanon i ’Historie 09’. Den indeholder blandt andet et katalog over nationale erindringssteder som fx ’Stormen på Dybbøl i 1864’ og ’Genforeningen med Sønderjylland’. Emner, som nogle mener er vigtige for at fastholde et dansk-nationalt syn på verden. På den måde ignorerer historiekanonen stort set det faktum, at der lever mange forskellige kulturer i Danmark.

»Bertel Haarders holdning til historieundervisningen er problematisk, fordi nogle borgere i Danmark kommer fra andre lande med andre kulturer. Andre deler bare ikke Bertel Haarders Grundvigsk-nationale måde at betragte historie og kultur,« siger Claus Haas.”

Oploadet Kl. 20:17 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


17. august 2011

Forskning: Svenske politikere tryner folket i udlændingepolitiske spørgsmål

En undersøgelse der gør sund skepsis eller rationel modstand til udtryk for ‘fremmedfjendskhed’ er ubrugelig, og så er det sådan set lige meget at konklusionen gør op med mediernes fordomme. Fra Videnskab.dk – Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere.

“Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige. …

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten…«

… Op gennem 00’erne har der været en heftig debat på tværs af Sundet om, om danskere er mere fremmedfjendske end svenskere, eller om svenskere blot fortier indvandrerskepsisen. Carsten Jensens undersøgelse tyder på det sidste.

»Vores tal viser, at svenskere faktisk er mere indvandrerskeptiske, end danskere er,« siger Carsten Jensen. …

I vælgerundersøgelserne har svenskere og danskere besvaret et væld af spørgsmål, bl.a. ‘Skal Sverige/Danmark tage imod flere flygtninge?’.”

Oploadet Kl. 06:01 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer
Arkiveret under:


7. februar 2011

“Når den unge indvandrer bliver overfaldet på gaden, fordi han er araber…”

Institut for Absurd Antropologi har gjort det igen. Fra Kristeligt Dagblad – Politiet ved for lidt om hadforbrydelser.

“Ordensmagten afviser sager om religiøst og racistisk motiverede forbrydelser på grund af tidspres og manglende viden. Derfor bør Rigspolitiet gå i spidsen for en landsdækkende indsats, lyder forslaget i en rapport fra menneske-rettighedsinstitut.

Når den unge indvandrer bliver overfaldet på gaden, fordi han er araber, bliver episoden ikke behandlet som en hadforbrydelse. Både politiet og anklagemyndigheden har nemlig for ringe viden om racistisk eller religiøst motiveret vold, og derfor slipper gerningsmændene med en billigere dom.

Det fremgår af en udredning af hadforbrydelser, som Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag.”

(Videnskab.dk, 7. februar 2011: Danske hate-crimes skjult i mørketal)



6. maj 2010

Ny forskning: “Danske journalister er mere midtsøgende end… befolkningen som helhed…”

Man kunne tage konklusionerne af den empiriske undersøgelse mere seriøs, hvis ikke journalisternes politiske tilhørsforhold blev bortforklaret så primitivt. Fra Videnskab.dk – ‘Røde lejesvende’ laver i virkeligheden professionel journalistik.

“Du skal næsten have boet i udlandet for at undgå at høre bragene fra nogen af de bredsider, som danske politikere og debattører fra højrefløjen har affyret mod især journalister i DR… Ny dansk forskning viser, at Søren Espersen ligesom bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner. DR’s journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2… Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik…

Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet… Konkret har forskerne kigget på:

1. Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret)

2. Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet ‘toning’, f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt)

3. Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som ‘rød’ (f.eks. ældre eller velfærd) eller ‘blå’ (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).

Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er “partipolitisk velafbalancerede” inden for alle tre kategorier…

Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister – altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg – slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.

(fra Kunsten at holde balancen, Syddansk Universitetsforlag; via Videnskab.dk)

Danske journalister er mere midtsøgende end såvel befolkningen som helhed som den befolkningsgruppe, som de socialt minder mest om: de 30-65-årige med mindst en gymnasieuddannelse bag sig… Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.”

Tallene viser, ikke at journalister er “mere midtsøgende”, og ej heller “en ekstrem afholdenhed fra… Enhedslisten”. Undersøgelsen påviser, at journalister i kulturpolitiske henseende er groft venstreorienteret. Det mest kulturrelativistiske parti i Folketinget, Det Radikale Venstre, med en vælgeropbakning på 3-5 pct., har blandt journalister en opbakning på hele 31 pct. – næsten lige så meget som hele hele regeringsblokken, der tilmed inkluderer ti pct. til de radikale udbrydere i Liberal Alliance.

Forskellen på vælgerne som helhed og journalister er store, og det præger selvfølgelig dækningen. Objektivitet er som det fremgår af artiklen, ikke en fast størrelse, og så kan (røde) forskere konkludere nok så meget, og lade (røde) journalister lave ‘myte-gendrivende’ journalistik. Her lidt fra bogens konklusioner…

(forskernes konklusioner, pkt. 2-4; Videnskab.dk)

Mere.

  • 6/5-10 Syddansk Universitet – Forskere punkterer mediemyte.
  • 6/5-10 Jyllandsposten – Forskere: Journalister er ikke røde lejesvende.
  • 6/5-10 Med deres egne ord – Erik Albæk om Leninisme og det proletariske demokrati (1985).
  • 6/5-10 Journalisten – Ny bog: Myten om de “røde lejesvende” holder ikke.
  • “Og bogen indeholder flere overraskelser – heriblandt, at danske politiske journalister er betydeligt mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper