4. oktober 2012

Demokratiets pres er ‘muligvis årsagen til’ at “højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi”

Det er selvfølgelig godt at samfundsforskere har opdaget, at gaderne ikke er fyldte med voldelige Romper Stomper-nazi-skins, men vil man gøre karriere på universitetet, så betyder det selvfølgelig blot, at nazismen i dag manifesterer sig anderledes. De ser anderledes ud, og… (indsæt trommesolo) – har en anden politik.

Selvom artiklen omhandler forskning i tysk nazisme ender den med at nævne Uriasposten. Jeg ved ikke om Rikke Louise Peters er forbenet marxist som RUC’ Chris Holmsted Larsen, men hun giver store udslag på mit kulturmarxisme-radar. Nazisme og højreekstremisme bruges i flæng, men en mere brugbar variabel er demokrat/ikke-demokrat. Anskuer man det i den optik, så står det lysende klart, at etiketterne blot en måde at asfaltere vejen mod det multikulturelle samfund, de af ideologiske årsager ønsker.

Mit demokratiske sindelag er i hvert fald ikke en ‘kommunikationsstrategi’, som det så smukt lyder i denne akademiske udlægning af ‘en borgerlig er en nazist der ikke er afsløret’. Fra Videnskab.dk – Sådan gør nazister unge til ekstremister.

“Det er ved at være lang tid siden, vi har hørt noget til nazister og skinheads. Førhen marcherede de – og andre højre-ekstremister – i gaderne, mens de råbte slagord. Men det lader til, at den kampagneform i dag bliver betragtet som dybt forældet. I hvert fald syd for grænsen i Tyskland, hvor strategien er en helt anden.

I stedet for at råbe deres budskaber til folk, går den ekstreme højrefløj nu i dialog med borgerne. Særligt med et anti-muslimsk udgangspunkt.

»De forskellige partier og organisationer har en helt klar kampstrategi: De forsøger at fremstå som stuerene og møde folk i øjenhøjde via blogs og sociale medier som Facebook og Twitter. De vil nå borgerne – særligt de unge – på en dialogisk måde,« siger Rikke Peters, postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. …

Rikke Peters forskning tager udgangspunkt i det højreradikale miljø i Tyskland. Dér er nynazisterne konstant under pres fra det demokratiske samfund. … Presset fra demokratiet er muligvis årsagen til, at de højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi. De klæder sig nu som andre politikere og ligner i det hele taget ’pæne’, borgerlige mennesker.

(Rikke Louise Peters, ph.d.-studerende; collage)

Et eksempel på det er organisationen ’Pro NRW’, der – under dække af at ville forsvare ytringsfriheden – vil uddrive islam fra delstaten Nordrhein-Westfalen. …

Når de højreekstreme klæder sig pænt og ikke marcherer i gaderne, kommer man let til at tro, at de slet ikke udfordrer demokratiet, som de gjorde tidligere.

»Det er let at sige, at det højreorienterede miljø ikke spiller den store rolle i dag. Der er jo ingen problemer med skinheads i gaderne. Men til gengæld er de andre steder, især på internettet, hvor de ikke er så synlige.«

»Tidligere havde retssystemet, politikerne og de almindelige borgere let ved at tage afstand fra de højreekstreme. Men på internettet og i de sociale medier kan de uimodsagt lufte deres anti-muslimske kerneideer,« siger Rikke Peters. …

I mange år har kernen i den ekstreme højrefløjs retorik været frygten for islams påvirkning af de vestlige samfund.

(Chris Holmsted Larsen, ph.d.studerende; Facebook)

De sociale medier er også en del af de danske højreekstremisters mediestrategi. Det fortæller ph.d.-studerende Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i politisk ekstremisme i Danmark.

»… helt generelt ser vi faktisk den samme strategi i Tyskland og herhjemme: Den yderste højrefløj bruger internettet og de sociale medier meget aktivt.« …

Ud over ’Danskernes Parti’ nævner han også andre eksempler på, at det ekstreme højre følger samme strategi i Danmark som i Tyskland: Han fortæller, at bloggen ’Uriasposten’ er et debatforum for både ekstreme og mere moderate højreorienterede. Og ’Danish Defence Leagues’ Facebook-side er et godt eksempel på et sted, hvor højreorienterede kommer i kontakt med unge danskere.

»Mange går ind på deres side uden at vide, hvad der er for noget. Dér læser de nogle holdninger og trykker ’like’ til nogle ting uden at vide, hvem der står bag. Det kan blive indgangen til et højreekstremt netværk,« siger Chris Holmsted Larsen.”



24. maj 2012

“… vurderet til karakteren 12 på kommunikationuddanelsen på RUC.”

Ingen kommentarer herfra. Set på Videnskab.dk – Politiske blogs næsten uden indflydelse i Danmark.

“Mens politiske blogs har meget stor indflydelse i den amerikanske politiske debat, så spiller politiske blogs kun en meget lille rolle herhjemme. Det kommer Mathias Holm Pedersen frem til i specialet ‘Politiske blogs på dagsordnen’, som er vurderet til karakteren 12 på kommunikationuddanelsen på RUC.

I specialet undersøger han politiske blogs indflydelse i Danmark ved at tage udgangspunkt i deres placering i den traditionelle journalistiske nyhedsfødekæde. …

»Politiske blogs indflydelse er meget lille. Den politiske blogger med den måske største indflydelse er Jarl Cordua. På en god dag har han 2.000 læsere til sin blog, hvilket er småting sammenlignet med, hvor mange læsere Ekstrabladet.dk har til en tilfældig historie,« siger Mathias Holm Pedersen.

Derfor er det, med tanke på bloggenes ringe læsertal, afgørende for deres betydning, at morgenaviserne samler deres indhold op. …

Markedet for blogs i Danmark er så småt, at ingen kan leve alene af at blogge. Blandt andet derfor er Jarl Cordua den eneste betydningsfulde politiske blogger, der opererer uafhængigt af de traditionelle medier, mens en blog som Niels Krause-Kjærs er at finde på Berlingske, og Kristian Madsens er blevet en del af Politiken.

I perioden 2009-2011 blev syv af de mest fremtrædende danske politiske blogs nævnt 197 gange i de traditionelle medier. Til sammenligning blev kommentatoren Hans Engell citeret 961 gange i samme periode.”

Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link81 kommentarer


16. januar 2012

“Hvis man… ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen.”

Der er flere interessante iagttagelser i artiklen (og bogen), men istedet for at se på vietnamesiske bådflygtninges integration, vil det nok være mere relevant at få sat ord på baggrunden for den manglende kulturelle integration for indvandrere fra islamiske lande. På godt og ondt, en klassisk Videnskab.dk-artikel – Religion giver mindre integration.

“Vietnamesere er blandt de mest veltilpassede flygtninge i det danske samfund. De holder sig langt væk fra både kriminalitetsstatistikkerne og de tabloide overskrifter. De forsørger sig selv, og de klarer sig i reglen fremragende i uddannelsessystemet. … Set ud fra et religiøst perspektiv er vietnameserne interessante, fordi knap halvdelen af de 13.878 vietnamesere i Danmark er katolikker, mens de resterende er buddhister. …

Jørn Borup har via interview og spørgeskemaundersøgelser spurgt 250 herboende vietnamesere om deres tilværelse. Sammen med rådata fra en tidligere undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet af 500 vietnamesere tegner det et billede af mennesker, der ud fra et socioøkonomisk perspektiv er perfekt integrerede.

[…]

Jørn Borup forventede, at de kristne vietnamesere ville være bedre integreret end de buddhistiske, da de har fælles religionsgrundlag med danskere.

»Men det viste sig at være stik modsat. Buddhisterne var mere kulturelt integrerede end katolikkerne. Det kan hænge sammen med, at den buddhistiske religion er meget løs i det…« siger Jørn Borup. …

Mens religionen har stor betydning for flygtninge og indvandrere, er den så godt som betydningsløs for integrationen af flygtningenes godt 5.000 efterkommere, der er født og opvokset i Danmark.

»Hvis man udelukkende ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen. Den helt afgørende forskel på, hvor velintegrerede vietnamesere er, er om de er født og opvokset i Danmark eller Vietnam.

»De stærkt religiøse katolske efterkommere er lige så velintegrerede som de buddhistiske efterkommere. Det betyder, at den hæmmende effekt, religion kan have på integration, forsvinder med tiden, og at religion og kulturelle værdier i hvert fald for vietnameserne synes at tilpasse sig danske forhold,« slutter Jørn Borup.”

Mere om Jørn Borups bog hos Museum Musculanums Forlag.

“Den handler om etnicitetens, kulturens og især religionens betydning for identitetsdannelse og integration. På den måde handler bogen også om os selv. Om det danske samfunds modtagelse og billeder af de andre og om integrationskomplekser og -strategier, som har betydning både for dem og for os. Andre kulturers og religioners tilstedeværelse bliver især i dansk og europæisk kontekst ofte reduceret til et spørgsmål om konflikter og mulige løsninger af sådanne mellem muslimer og kristne, eller folk fra Mellemøsten og os. Det er ikke denne bogs sigte at negligere sådanne reelle udfordringer. (Forord, pdf)



4. november 2011

Lektor: Historieundervisning er ikke noget ‘uskyldigt’, men ‘re-nationalisering’ af identitet

Der er en hel del forskere som priser det multikulturelle, men de fleste pakker det ind i ‘kritik’ af nationalstaten. Således også lektor Claus Haas, der er interviewet til Videnskab.dk – Folkeskolen skal gøre os nationale.

“I klasseværelset sidder lille Bastian og lytter opmærksomt til historielæreren. Han kan godt lide historie. Læreren fortæller altid levende om Jellingstene, Absalon og Systemskiftet i 1901.

Men hvad Bastian ikke ved, er, at læreren er i færd med at give ham en ’national’ tankegang. Ikke fordi læreren synes, at Bastian skal være national. Men fordi den tidligere, borgerlige regering ville det sådan. Den brugte bevidst Folkeskolen til at påvirke danskernes verdensbillede i en national retning.

Det konkluderer Claus Haas, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet i en artikel i det anerkendte tidsskrift Slagmark. I sin forskning har han analyseret Folkeskolens nyeste historie-faghæfte, ’Historie 09’. …

»Det overrasker sikkert mange, at et nyt faghæfte for historieundervisningen ikke bare er en uskyldig revision af hvilke perioder og personer, der skal undervises i,« siger Claus Haas.

»Noget så uskyldigt som dagligdagens historieundervisning er faktisk en del af et større historiepolitisk spil. Et spil, hvor den tidligere regering forsøgte at re-nationalisere befolkningens identitet

[…]

Claus Haas’ analyse viser, at politikerne vil ensrette den måde, vi tænker om historie på. De vil have, at alle borgere i Danmark kender en historie, der underbygger den nationale kultur, som Bertel Haarder og Søren Krarup føler sig som en del af.

Derfor er der en obligatorisk historiekanon i ’Historie 09’. Den indeholder blandt andet et katalog over nationale erindringssteder som fx ’Stormen på Dybbøl i 1864’ og ’Genforeningen med Sønderjylland’. Emner, som nogle mener er vigtige for at fastholde et dansk-nationalt syn på verden. På den måde ignorerer historiekanonen stort set det faktum, at der lever mange forskellige kulturer i Danmark.

»Bertel Haarders holdning til historieundervisningen er problematisk, fordi nogle borgere i Danmark kommer fra andre lande med andre kulturer. Andre deler bare ikke Bertel Haarders Grundvigsk-nationale måde at betragte historie og kultur,« siger Claus Haas.”

Oploadet Kl. 20:17 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


17. august 2011

Forskning: Svenske politikere tryner folket i udlændingepolitiske spørgsmål

En undersøgelse der gør sund skepsis eller rationel modstand til udtryk for ‘fremmedfjendskhed’ er ubrugelig, og så er det sådan set lige meget at konklusionen gør op med mediernes fordomme. Fra Videnskab.dk – Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere.

“Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige. …

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten…«

… Op gennem 00’erne har der været en heftig debat på tværs af Sundet om, om danskere er mere fremmedfjendske end svenskere, eller om svenskere blot fortier indvandrerskepsisen. Carsten Jensens undersøgelse tyder på det sidste.

»Vores tal viser, at svenskere faktisk er mere indvandrerskeptiske, end danskere er,« siger Carsten Jensen. …

I vælgerundersøgelserne har svenskere og danskere besvaret et væld af spørgsmål, bl.a. ‘Skal Sverige/Danmark tage imod flere flygtninge?’.”

Oploadet Kl. 06:01 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer
Arkiveret under:


7. februar 2011

“Når den unge indvandrer bliver overfaldet på gaden, fordi han er araber…”

Institut for Absurd Antropologi har gjort det igen. Fra Kristeligt Dagblad – Politiet ved for lidt om hadforbrydelser.

“Ordensmagten afviser sager om religiøst og racistisk motiverede forbrydelser på grund af tidspres og manglende viden. Derfor bør Rigspolitiet gå i spidsen for en landsdækkende indsats, lyder forslaget i en rapport fra menneske-rettighedsinstitut.

Når den unge indvandrer bliver overfaldet på gaden, fordi han er araber, bliver episoden ikke behandlet som en hadforbrydelse. Både politiet og anklagemyndigheden har nemlig for ringe viden om racistisk eller religiøst motiveret vold, og derfor slipper gerningsmændene med en billigere dom.

Det fremgår af en udredning af hadforbrydelser, som Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag.”

(Videnskab.dk, 7. februar 2011: Danske hate-crimes skjult i mørketal)



6. maj 2010

Ny forskning: “Danske journalister er mere midtsøgende end… befolkningen som helhed…”

Man kunne tage konklusionerne af den empiriske undersøgelse mere seriøs, hvis ikke journalisternes politiske tilhørsforhold blev bortforklaret så primitivt. Fra Videnskab.dk – ‘Røde lejesvende’ laver i virkeligheden professionel journalistik.

“Du skal næsten have boet i udlandet for at undgå at høre bragene fra nogen af de bredsider, som danske politikere og debattører fra højrefløjen har affyret mod især journalister i DR… Ny dansk forskning viser, at Søren Espersen ligesom bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner. DR’s journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2… Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik…

Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet… Konkret har forskerne kigget på:

1. Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret)

2. Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet ‘toning’, f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt)

3. Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som ‘rød’ (f.eks. ældre eller velfærd) eller ‘blå’ (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).

Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er “partipolitisk velafbalancerede” inden for alle tre kategorier…

Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister – altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg – slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.

(fra Kunsten at holde balancen, Syddansk Universitetsforlag; via Videnskab.dk)

Danske journalister er mere midtsøgende end såvel befolkningen som helhed som den befolkningsgruppe, som de socialt minder mest om: de 30-65-årige med mindst en gymnasieuddannelse bag sig… Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.”

Tallene viser, ikke at journalister er “mere midtsøgende”, og ej heller “en ekstrem afholdenhed fra… Enhedslisten”. Undersøgelsen påviser, at journalister i kulturpolitiske henseende er groft venstreorienteret. Det mest kulturrelativistiske parti i Folketinget, Det Radikale Venstre, med en vælgeropbakning på 3-5 pct., har blandt journalister en opbakning på hele 31 pct. – næsten lige så meget som hele hele regeringsblokken, der tilmed inkluderer ti pct. til de radikale udbrydere i Liberal Alliance.

Forskellen på vælgerne som helhed og journalister er store, og det præger selvfølgelig dækningen. Objektivitet er som det fremgår af artiklen, ikke en fast størrelse, og så kan (røde) forskere konkludere nok så meget, og lade (røde) journalister lave ‘myte-gendrivende’ journalistik. Her lidt fra bogens konklusioner…

(forskernes konklusioner, pkt. 2-4; Videnskab.dk)

Mere.

  • 6/5-10 Syddansk Universitet – Forskere punkterer mediemyte.
  • 6/5-10 Jyllandsposten – Forskere: Journalister er ikke røde lejesvende.
  • 6/5-10 Med deres egne ord – Erik Albæk om Leninisme og det proletariske demokrati (1985).
  • 6/5-10 Journalisten – Ny bog: Myten om de “røde lejesvende” holder ikke.
  • “Og bogen indeholder flere overraskelser – heriblandt, at danske politiske journalister er betydeligt mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed.”

    

    28. januar 2010

    Professor Martin Schwarz Lausten om irrationel angst for muslimer i 1529

    Vi i Europa har altid haft en sygelig (irrationel) angst for muslimer. Artikel fra Videnskab.dk, omhandlede ‘islamofobi’ anno 1529. Fra Teologer kopierede islamofobi fra Tyskland.

    “I 1529 jog en bølge af skræk op igennem Europa. Den osmanniske hær var rykket frem og stod nu lige uden for Wiens porte. De kristne i Vesteuropa var bange for, at deres stater stod næst for skud. Man mente nemlig, at når ‘tyrken’ kom, så var det slut med kristendommen.

    I de lande, som befandt sig tæt på fronten, skrev og prædikede både katolske og protestantiske præster løs om faren fra øst…

    Heller ikke i Danmark holdt teologerne sig tilbage. »De kopierede fuldstændig de tyske teologers propaganda og fremførte de samme påstande om, at når tyrkerne kom, ville soldaterne eksempelvis voldtage kvinderne og kaste spædbørn op i luften,« siger Martin Schwarz Lausten, som er professor emer. i kirkehistorie ved Afdeling for Kirkehistorie på Københavns Universitet.

    Han forklarer, at det skete på trods af, at der reelt set ikke var nogen fare for, at muslimerne ville invadere Danmark, fordi fronten lå helt nede ved Wien. Men de danske teologer kunne ligesom de øvrige europæiske teologer bruge ‘tyrkerfrygten’ til at formane sognebørnene om, at de skulle opføre sig bedre.

    … Martin Schwarz Lausten er den første, som er gået i dybden med islamofobi i reformationstidens danske teologiske tekster. Forskeren har analyseret afhandlinger, prædikener, salmer og bønnetekster skrevet af professorerne ved Det Teologiske Fakultet og biskoppen på Sjælland. Kirkehistorikeren siger om datidens fokus på ‘tyrkerfaren’…”

    Mere i ledsagende faktaboks og billedtekst.

    “VIDSTE DU
    Osmannerne tvangs-islamiserede som regel ikke kristne i de områder, som det lykkedes dem at erobre. De kristne skulle blot betale en særlig skat for at få lov til at dyrke deres egen tro”

    Spændingen mellem osmannerne og europæerne fortsatte frem til 1683, hvor det sidste osmanniske forsøg på at belejre og erobre Wien blev afværget. Kortet viser osmannernes erobringer fra 1300tallet frem til 1683.”

    (Islamofober i horisonten, Wien 1529)

    

    4. august 2009

    “Højreorienterede tager afstand fra følelser”, skrev forskeren på Videnskab.dk

    For Urias-læsere kommer det næppe som en overraskelse, at venstrefløjen i højere grad end højrefløjen er i følelsernes vold. Et klassisk eksempel så man i Politiken for et par uger siden, hvor Mimi Stilling Jakobsen sprang ud som venstreorienteret, på grund af tidens trussel, det hun betegnede som “stiv usympatisk højrekuling”.

    Fra Videnskab.dk, der vender det hele på hovedet – Højreorienterede tager afstand fra følelser.

    “Venstreorienterede lader sig styre af følelserne, mens de højreorienterede lader fornuften råde. Det er vist ikke helt forkert at kalde det en almindelig antagelse eller fordom…

    Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer opnåede man dels et samlet mål for ‘afstandtagen til følelser’ og dels et samlet mål for ‘højre-orienterede standpunkter’ i det politiske spektrum.

    Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selvom der naturligvis var individuelle undtagelser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget højre-orienterede holdninger, også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser.

    Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne.

    Det kan også være – mener de italienske forskere – at mennesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver højre-orienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser…

    Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorienterede… I denne undersøgelse fandt to forskere faktisk en højere grad af positive følelser hos højre-orienterede sammenlignet med venstre-orienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske enkelt kan forklares med, at højre-orienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme sociale forskelle i USA.

    Men det amerikanske fund af et ‘bedre humør’ hos højreorienterede personer passer alligevel meget godt med resultatet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser – og formodentlig især fra de negative følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker i samfundet, som har det dårligt.”

  • 3/8-09 DR Online – Forskere: “De røde” er mest i følelsernes vold (sjælden DR-vinkel).
  • 

    17. marts 2009

    DR Univers om klimaforandringer med gynækolog og skønlitterær forfatter

    Univers på DR2 gav i forrige uge taletid til et par af miljødebattens poler. Ikke to klimaforskere med forskellige opfattelser af trusselsniveauet, men gynækolog Øjvind Lidegaard og skønlitterær forfatter Carsten Jensen, der begge var af den opfattelse at global opvarmning ikke bare var menneskeskabt, men ville udslette menneskeheden i dette århundrede. DRs Dina Al-Erhayem var alt andet end kritisk journalist.

  • 8/3-09 DR Univers – Vi fatter ikke klimatruslen.
  • Præsentation: … det forudser professor Lidegaard, lige her i Univers.

    Dina Al-Erhayem, DR-vært: Betyder klimaforandringer at vi med fuld fart er på vej hen imod en afgrund, uden at ville indse det. Univers prøver at åbne øjnene – Velkommen til.

    Dina Al-Erhayem: I de seneste dage har forskere og klimaeksperter fra hele verden været til klimakonference her i Danmark, som optakt til topmødet i København senere i år. Vi hører konstant om truslerne, men står det i virkeligheden langt værre til end hvad de fleste går og tror. Ifølge professor Øjvind Lidegaard vil vandet stige med flere meter bare i vores børns levetid.

    Øjvind Lidegaard: … Vi kører i en bil med uhyggelig høj hastighed ud af en lige landevej, som vi ved ender i en afgrund… Det man selvfølgelig kan frygte, det er hvis man bliver ved med at pumpe CO2 ud i niveauer, der ligner den der var for mange år siden, det er så at havene vil stige, ikke med en halv meter som FN siger, men med 10, 20 eller 30 meter… Vi snakker altså ikke om årtusinder, men årtier… Det 21. århundreder kan givet blive den næste store udryddelsesbegivenhed i jordens historie.

    Dina Al-Erhayem: Udryddelsesbegivenhed, afgrund for enden af vejen. Vi har fået besøg af forfatteren Carsten Jensen, der er optaget af, hvorfor vi har så svært ved at tage de her trusler alvorligt. Velkommen til dig.

    Carsten Jensen, forfatter: Som dansker vil vi gerne virke overrasket, fordi det er jo stats- og regeringssponsoreret – benægtelsen af problemerne – så det har været en del, nærmest af dansk kultur de sidste mange år, at benægte rigtigheden af det vi lige har hørt og set.

    Dina Al-Erhayem: – og den køber vi, det er sådan vi går rundt.

    Carsten Jensen: Ja, det er jo det bekvemme standpunkt. Så behøver vi ikke stille spørgsmålstegn ved den måde vi lever på, så behøver vi ikke lave om på noget. Jeg tror jo at fremtidige generationer, måske allerede den næste, vil se på os med den allerstørste foragt. For hvis der er noget vi er, så vil jeg kalde det fremtidsforbrydere – vi er i færd med at ødelægge fremtiden… Jeg har en datter som nu er 12 år, og hun siger sommetider til mig – far,får jeg børn?, får jeg børnebørn? – og hun spørger ikke udfra en romantisk interesse, vil jeg en dag finde den rigtige, hun spørger simpelthen ud fra, vil livet som jeg kender det overhovedet eksistere, når jeg bliver voksen.

    Dina Al-Erhayem: – Hvad svarer du til det.

    Carsten Jensen: … det er et vanskeligt spørgsmål at svare på…

    Mere.

  • Videnskab.dk – Klimabloggen (ved Øjvind Lidegaard).
  • Oploadet Kl. 16:22 af Kim Møller — Direkte link81 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper