3. maj 2019

Chefredaktør Krasnik om pro-jødiske Paludan: “Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.”

I forrige post citerede jeg kendt journalist, der påpegede at indsamlingen imod Rasmus Paludan ikke var ‘politisk’, men derimod ‘humanistisk’. For tredive år siden var alt politik for venstrefløjen, men nu hvor de har taget og konsolideret magten, skal dissidenter undertrykkes med afpolitiserende stikord. ‘humanisme’ er blot et af flere.

Martin Krasniks leder i seneste udgave af Weekendavisen illustrerer hvor skidt det står til. Når Stram Kurs (i lighed med andre partier) arbejder politisk for at ændre Grundloven, så vil Paludan i modsætning til de andre ‘afmontere’ den, og selvom Paludan sympatiserer med nazismens modstandere, så er han stadig nazist, blot en utraditionel en af slagsen. “Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.”, noteres det, og således bliver nationalsocialistisk ideologi som formuleret og praktiseret af Hitler-regimet reduceret til et banalt skældsord. Stram Kurs er dog samtidig ‘et fascistisk parti’. Begreberne bruges i flæng, og betyder mindre og mindre.

I samme avis angriber andre Paludan for at være ‘højreradikal’. Så han er både radikal højreorienteret og (ikke-jødehadsk) nationalsocialist. Man bliver nemt rundtosset. Krasnik i Weekendavisen – Valget (se evt. her)

“Folketingsvalget om få uger bliver af mange omtalt som historisk. Det vil vise sig. Historisk er dog allerede det faktum, at et fascistisk parti står på stemmesedlen. Det er ikke sket siden 1939, og det alene er en milepæl. Tiden var en helt anden, men folk, der kan huske dét valg, har muligvis grundet over den slående fysiske lighed mellem Frits Clausen og Rasmus Paludan. Sådan ser danske nazister altså ud.

2019 er ikke 1939, og man vil måske indvende, at de ideologiske forskelle er store. Nazismens bidrag til fascismen er det ideologiske jødehad, men skifter man jøder ud med muslimer, består Paludan til fulde prøven: Muslimer hører pr. definition ikke hjemme i det kristne Danmark, mener Stram Kurs. Erklærer de sig overhovedet som muslimer, skal de deporteres. Børn af blandede par sorteres efter antallet af ‘rene’ bedsteforældre. For de tilbageværende muslimer i Danmark gælder særlige regler for deres færdsel i det offentlige rum. Danmark skal renses for muslimer. Paludan kender tydeligvis Nürnberglovene og den national­socialistiske racelære. Til alle dem, der kalder Paludan for klovn, opvigler, gøgler, provokatør, nar eller andet muntert, må man sige nej: Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.

Er det afsporende at slå ham i hartkorn med støvletrampende nationalsocialister? Ikke for muslimske statsborgere, og det burde det heller ikke være for andre: På stemmesedlen har vi et parti, der vil afmontere grundloven for at dele borgere op efter race, religion og etnicitet. Det rejser et af de mest omdiskuterede spørgsmål for et demokrati: Hvordan skal det håndtere kræfter, der bruger alle demokratiets muligheder for at kunne ødelægge det? Også det har vi erfaring med: Vi møder uhyret i åben kamp. …

Historiebogen om folketingsvalget 2019 vil lægge mærke til, om andre partier bekendte sig til den solide danske erfaring med at bekæmpe nazister som de forbryderiske elementer, de er. Det er derfor afslørende, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i de sene­ste dage ikke har været i stand til at trække nazikortet og lægge klar afstand til Paludan. Ét er, at de håber at fiske i samme sump som et nazistisk parti. Værre er det, at det demokratiske funda­ment i deres eget hus er så vaklende. Også det må resten af Folketinget reagere på.”

(Krasniks 2019-Fritz Clausen på Nørrebro: 25. februar 2017 & 19. august 2018)

Citater

“Der er ingen rimelig sammenhæng mellem nazismens gerninger og Rasmus Paludans nutidige gerninger som eksempelvis at afbrænde en koran. Som jøde opfatter jeg det som en sjofelhed mod nazismens ofre. (Bent Blüdnikow, 3. maj 2019)

“Er Rasmus Paludan nazist? Lidt om forskelle og ligheder. Det enkelte svar er nej. Paludan er ikke nazist. … Der er masser af relativt dunkle punkter i den skitse af et politisk program, man finder på stramkurs.dk, men af det, som er der, mener jeg ikke, det giver ideologisk mening at kalde ham nazist. Det mener jeg ikke som en moralsk dom – nazismen er, foruden en morderisk og totalitær ideologi – præget af konkrete politiske doktriner, der kan sammenlignes med andre politiske overbevisninger. Her er flere af nazismens grundlæggende træk fraværende.” (Mikkel Andersson, 3. maj 2019)

“For det første er jeg ikke socialist, så derfor kan jeg ikke være nazist. For det andet har jeg altid taget skarpest muligt afstand fra nazisme, og blandt andet foranlediget at hvis man er eller har været nazist, så kan man slet ikke være medlem af Stram Kurs. Jeg har altid støttet homoseksuelle og jøder i Danmark, og det er mig bekendt heller ikke et særligt nazistisk standpunkt.” (Rasmus Paludan, 3. maj 2019)

(Fritz Clausen, folketingsmedlem 1939-1945 for ‘Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti’)



20. marts 2018

Connie Hedegaard, Berlingske: ‘Vi oversvømmes med fake news og mangler en fælles referenceramme’

Udover JP/Politikens Hus er den eneste seriøse konkurrent til DR Berlingske Media, der foruden en række aviser også står bag Radio24syv. Da jeg sidst hørte lidt fra (det i øvrigt udmærkede) Q & A på Radio24syv, var der debat om DR-reformen. Højre flanke forsvarede nedskæringen af DR, ingen problematiserede etableringen af et skattefinansieret statsmedie. Røde partier har allerede nu lovet, at tilbagerulle nedskæringerne, og om få år står det endnu værre til for det borgerlige Danmark. Et større DR, uden mulighed for fravalg.

Spørgsmålet er selvfølgelig også, om det overhovedet kan blive værre. Socialliberale Connie Hedegaard, der bliver ny bestyrelsesformand for Berlingske Media, har naturligvis også en fortid på DR. Hun er ‘moderne, konservativ’, altså, slet ikke. Fra BT.dk – Connie Hedegaard i spidsen for Berlingske Media: Vi skal kæmpe mod fake news.

“I årevis har konservative drømt om den store fremgang, de ville høste, hvis de kunne lokke tidligere klimakommissær Connie Hedegaard til at blive formand for partiet. Nu kan hun i stedet være med til at sikre oplagsfremgang i stedet for vælgerfremgang.

Hun skal nemlig være bestyrelsesformand for Berlingske Media, der udgiver BT, Berlingske, Metroxpress, Weekendavisen og Radio24Syv.

‘Jeg har stor veneration for huset, og synes at Berlingske og andre mediehuse har en utroligt vigtig rolle nu. Især i disse tider, hvor vi oversvømmes med fake news og mangler en fælles referenceramme,’ siger Connie Hedegaard til BT, da vi fanger hende mellem to møder med forskellige topchefer. …

‘Hun har indsigt i medier, har en moderne, konservativ forståelse af samfundet og et internationalt udsyn, som gør hende til en stærk sparringspartner for ledelsen og aktionærerne,’ tilføjer Christian Van Thillo.”



13. oktober 2017

Venstreradikal chikane mod Nye Borgerlige mfl: Enhedslistens bagland mod højrefløjens ytringsfrihed

Selvom jeg forsøger at opsamle alt, så er det umuligt at følge med. Den yderste venstrefløj forsøger på forskellige måder, at chikanere enhver form for politiske organisering på højrefløjen, og selvom det rutinemæssigt ender med ordensmagtens indgriben, så har det stort set ingen konsekvenser. Spidsborgerlige Weekendavisen, ja, de harcellerer imod enhver form for initiativ der kan mildne masseindvandndringens logiske konsekvenser.

Torsdag aften var Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiessen gæstebartendere på Toga Bar, og minsanten om ikke der måtte 15 betjente til at sikre fadølsudskænkningen. Sideløbende med den politiske chikane, gik Enhedslistens venstre flanke til angreb på Facebook. Jan Fønns (Enhedslisten Sydhavnen) mente der måtte være tale om et ‘nazi tema’, og Mads Hagen (Tidl. Rebel København, Enhedslisten) spurgte polemisk om man måtte “tage et bat med og sprede dårlig stemning”.

Camilla Winther Nissen fortæller historien på B.dk – Pernille Vermund eskorteret ud fra møde på værtshus i aftes: Har truende aktivister vundet over ytringsfriheden?

“… selv om mange sympatiserer med For Frihed, så er deltagelsen i demonstrationerne relativt begrænset. Dels på grund af det tilsyneladende futile i situationen. Dels på grund af de trusler og voldsgerninger, der følger i kølvandet på demonstrationerne. For disse mennesker, der kæmper med ord, debat og slidte fodsåler, oplever at blive opsøgt på deres hjemme- eller arbejdsadresse af grupper, der virker ved hærværk, vold og trusler. …

Da det nystartede parti Stram Kurs i sidste uge omdelte materiale på Nørreport Station, som er en del af Københavns Indre by, blev de omringet af omkring 20 autonome og måtte have politiets hjælp til at komme helskindede bort. Dog uden at kunne uddele deres politiske brochurer.

Her torsdag aften deltog min kæreste og jeg i et arrangement på Toga Vinstue, hvor Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige havde tjansen som gæstebartendere – en opgave som skiftende politiske figurer fra hele det politiske spektrum har påtaget sig igennem tiden. …

Beklageligvis måtte Pernille Vermund forlade såvel baren som vinstuen i utide, da Københavns Politi ikke mente, at de kunne garantere for hendes – og eventuelt vores – sikkerhed. For udenfor, for enden af den lille gade i Indre By i København, havde en række tilsyneladende voldsparate autonome taget opstilling.

Ligeledes kunne man passende spørge ledelsen hos Københavns Politi, hvad der fordrede dem til at tage beslutningen om at fjerne Pernille Vermund fra stedet? Det må være muligt at tvinge autonome til at passere gaden, når deres tilstedeværelse bringer mindelser om en ikke anmeldt demonstration. Den kan således opløses ved henstilling.”

(Toga Bar, 12. oktober 2017. Yderst til højre ses ‘gadens parlament’)

Vedr. chikane mod partiet Stram Kurs.

“… advokat Rasmus Paludan (formand for partiet Stram Kurs) måtte aktiviere sin overfaldsalarm, da det begyndte at blive faretruende. Bl.a sagde de autonome til en deltager ‘du ved godt der er en udløbsdato på dig’ Og til formanden for Stram Kurs Rasmus Paludan blev der sagt: ‘Det er utroligt du tør Rasmus, for du ved det får en ende.’ … Politiet dukkede op… men de fortsatte med at ville trænge folkene fra Stram Kurs op i et hjørne, så de ikke kunne dele deres foldere ud. Rasmus Paludan spurgte politiet, hvorfor de ikke gjorde noget. En af politibetjentene svarede, at når man holdt demonstration, måtte man være parat til mod-ytringer. Rasmus Paludan fortalte betjenten, at dette ikke var en demonstration, men et politisk parti, der stille og roligt uddelte deres valgfoldere og at det var ren gadeuorden og forstyrrelse af den offentlige ro og orden, det de autonome lavede.” (Stop Islamiseringen af Danmark, 10. oktober 2017)

“Jeg og andre fra Stram Kurs og Stram Kurs Ungdom blev omringet af 20 autonome, da vi delte materiale ud på Nørreport st. fredag i sidste uge. Politiet måtte også komme…” (Rasmus Paludan, 13. oktober 2017)



16. februar 2017

JP: Heftig debat om Trumps mentale tilstand – Ikke alle mener, at ‘Trump nødvendigvis fejler noget’

Enhver der fulgte amerikansk politik under valgkampen sidste år vil vide at Hillary Clinton ikke var på toppen. Hun er næppe dødeligt syg, men var synligt afkræftet og alderssvækket. Istedet for at rapportere om sagen, valgte de danske medier at skyde historien ned som højreradikal propaganda. Det gælder eksempelvis Jyllands-Postens Jørgen Ullerup, der den 24. august i en artikel om ‘konspirationsteorier’ påpegede, at Trumps bagland ’spreder rygter’ om at den tidligere førstedame skulle være ‘træt og for syg til at blive præsident’.

Et par uger senere forklarede kronikør Erik Hamre i Weekendavisen, at Alt-Right ‘har udbredt rygter om, at Hillary Clinton er syg’. To dage senere, søndag den 11. september noterede Jørgen Ullerup, at “… det var Breitbart News, der for nyligt søsatte ufunderede rygter om, at Hillary Clinton er syg.” Senere samme dag fik Clinton et ildebefindende under mindeceremonien for terrorangrebet, femten år tidligere.

Herefter fik Hillary Clitons sundhedsmæssige tilstand mere opmærksomhed, men stadig med udgangspunktet, at det hele var en ikke-historie fra ‘de mest konspiratoriske Clinton-hadere’ (Kristian Mouritzen, Berlingske, 13. september). Hele Danmarks Radio supplerede med denne analyse fra DR Nyheders udsendte Stéphanie Surrugue: “Konspirationsteorierne om Clintons helbred har fået frit løb.”

Hvor medierne instinktivt affærdigede postulater om Hillary Clintons sundhedsmæssige tilstand som værende ‘fake news’, så er det helt omvendt med Trump. Pludselig er online-diagnosticering helt okay. Det er ikke falske rygter drevet af ideologi, men sober info: ‘USA debatterer’, ‘Psykiatere advarer’…

(Jørgen Ullerup i Jyllands-Posten, 3. februar 2017: USA debatterer den nye præsidents mentale tilstand)

Fra JP.dk – Psykiatere advarer mod Trumps mentale tilstand.

“‘Vi mener, at den alvorlige mentale ustabilitet, som Trumps taler og handlinger indikerer, gør ham ude af stand til at tjene sikkert som præsident.’

Det er ordlyden i et kontroversielt brev til The New York Times, hvor 35 psykologer, psykiatere og socialrådgivere advarer mod Trump som præsident på baggrund af en vurdering af hans mentale tilstand. …

I USA er der i øjeblikket en heftig debat om Trumps mentale tilstand. Det er nemlig ikke alle, der mener, at Trump nødvendigvis fejler noget.

‘Vi kan ikke blive ved med at blande dårlig opførsel eller forkastelige synspunkter sammen med en psykisk sygdom,’ skriver Holly Baxter, som er redigerende på The Independent i en kommentar.

Hun mener, at det er farligt at sløre grænsen mellem ‘vrede røvhuller’ og psykisk syge personer.”



15. oktober 2016

Klaus Rothstein gentager sønderskudte pointer fra 2006-kommentar: “Vi må tale om truslen indefra.”

I næste måned er det ti år siden, at Klaus Rothstein gik til angreb på Dansk Folkeparti med en grov beskyldning i Weekendavisen. Rothstein gav partiet et ansvar for et brandattentat mod Islamisk Trossamfund, der blev beskrevet som et terrorisk angreb med racistiske undertoner, “ganske som nazistiske foregangsmænd gjorde ved jødisk ejendom i sin tid”. Disse ukendte gerningsmænd reagerede på Dansk Folkepartis opråb, og må have følt sig som “en slags frihedskæmpere, der skal befri Danmark og den kristne kultur fra den muslimske svøbe”. Sporet førte tilbage til Søren Krarup, da der går en ‘lige linie mellem holdning og handling’.

Få dage efter kom det frem, at gerningsmanden var en 56-årig iraner. Sidste års angreb på samme trossamfund, blev udført af en 34-årig moldaver, og virkeligheden har givet Klaus Rothstein skridttæsk i ti lange år. Dansk Folkeparti er blevet et stort parti, debatten er blevet endnu hårdere, men intet sker. Herboende muslimer flygter ikke fra racistiske nationalister, men nationalstaten Danmark tiltrækker omvendt muslimer fra det halve Mellemøsten.

(Klaus Rothstein; Foto: Youtube)

Klaus Rothstein fortsætter ufortrødent rablerierne i seneste udgave af Weekendavisen – Vi må tale om truslen indefra.

I vores angst for, at Europa skulle falde i hænderne på muslimerne, ser vi ikke, hvor grundigt nationalisterne, antisemitterne og xenofoberne griber ud efter det, og hvor magtfulde de er. Mens den stjernespækkede hymne hylder det menneskelige broderskab, er Europa i dag præget af EU-modvilje (og det er så, hvad det er) og stigende nationalchauvinisme og fremmedhad.

… Herhjemme vil Nye Borgerlige, som i en første måling står til at komme i Folketinget med ni mandater, bekæmpe islam, fjerne retten til asylansøgning og udvise kriminelle udlændinge efter første dom (uanset straffen), hvilket forudsætter, at partiet vil løsrive Danmark fra EU, FN-konventionerne og Den Europæiske Erklæring om Menneskerettigheder. Det er ikke ‘ny’ borgerlighed, det er slet ikke borgerlighed. Det er yderligtgående højre.

Vi lever i en tid, hvor det ekstreme normaliseres, og hvor der er en reel risiko for, at de gamle partibastioner mister positionen som det politiske livs nav. … Valg for valg, stemme for stemme, vinder højreradikalismen frem på bekostning af de borgerlige og socialliberale partier. Hvad man engang troede var en krusning på historiens overflade, viste sig at være en bølge, der tog land. Hvor stor bølgen kan blive, findes der ingen sikre prognoser for. …

For nylig så jeg i Brooklyn nogle ortodokse jødedrenge med kronragede pander og lange bedekrøller sammen med deres mødre, der skjulte håret under parykker. Både drengebørnene og kvinderne i Brooklyn bar alle tegn på ufrihed og manglende indflydelse på eget liv. Hvis det var den slags religiøse, vi havde mange af, ville det så være dem, den folkelige mening slog ned på? Er det hip som hap, om det er jøder eller muslimer, vi ikke kan lide, og at det ‘bare’ er et historisk tilfælde, at det netop nu er muslimerne, der udgør kontrasten til flertallet? Her i landet har vi kun en håndfuld af den slags ortodokse. Hvis der var flere, ville de så tage pladsen, som de aparte, der skal kanøfles? …

Vi må tale om truslen indefra. Luk ikke øjnene for den folkestemning, som (enten voldeligt eller demokratisk) påstår at beskytte de europæiske værdier, men reelt er nationalistisk højreradikalisme på fremmarch, i visse situationer med egentlige fascistiske metoder.



2. august 2016

Angela Brink: Medier går ikke hårdt nok til partier, der mener muslimer udgør ‘et særligt fokusområde’

Angela Brink er journalist og skønlitterær forfatter, og når hun problematiserer partier der mener at muslimer udgør “et særligt fokusområde i udlændingepolitikken”, så er der huller i logikken. Integration var et ukendt begreb før muslimer kom til landet i større antal, da andre kulturer automatisk lader sig integrere ad åre. Også de ikke-vestlige. Islam som kultur og religion er i integrationsmæssig henseende en undtagelse.

Var hun så bare en rød nulbon, men nej. Brink har ifølge Wikipedia haft ansættelse på Radioavisen (DR), og været reporter på TV2 Nyhederne. Hun har været fast kommentator i Berlingske, Politiken og Weekendavisen, paneldeltager på P1 (DR) og Radio24syv, samt undervist i ‘journalistik og politisk kommunikation’ på Grundtvigs Højskole. Kvinden (pun intended) har sågar været chef for kommunkation hos CEPOS. Et fremragende cv.

Blogposten herunder er tænkt som et angreb på dansk udlændingepolitik som sådan, men eksemplet står fint alene. Landets medier angriber partier der ønsker at bremse islamisk indvandring hårdere, end partier der helst vil tale udenom. Fra Jyllands-Posten – Hvorfor må LA foreslå asylstop, imens DF får prygl for det?

“Bemærkelsesværdigt mange folketingspolitikere tager afholdelse af ferie meget seriøst, og er derfor ikke til at få en kommentar fra i sommerugerne. Men tilsyneladende ikke DF’erne. … Senest har en åbenbart ikke ferierende Søren Espersen i sidste uge fået megen medieomtale ved at foreslå, at Danmark i en periode på fire til seks år ikke modtager flygtninge og indvandrere fra muslimske lande. …

Debatten er gået fra det mildt irettesættende til det vildt forargede. Helt modsat den bearbejdning forslag fra andre politiske partier får. Og det er mærkeligt. Især når forslagene faktisk minder om DF’s til forveksling. I januar foreslog Liberal Alliance noget tilsvarende – et totalt asylstop i to år. Men LA’s forslag var ikke formuleret som noget, der var bundet op på flygtninge og indvandreres religiøse tilhørsforhold.

LA foreslog, at Danmark i to år suspenderer vores deltagelse i flygtningekonventionen og de europæiske regler, der knytter sig til konventionen. Det ville betyde, man ikke i den toårige periode ville kunne søge asyl i Danmark, men i stedet ville blive afvist ved grænsen. …

Det fik en mere behersket mediemodtagelse. Forslaget blev stille og roligt skudt ned som urealistisk. … Det interessante her er, at Dansk Folkeparti, fordi de siger, hvad de egentlig tænker, med rette bliver spurgt ind til, om de har noget imod muslimer generelt. Samtidig lod pressen Simon Emil Ammnitzbøll slippe for at svare på samme spørgsmål. Og det er uacceptabelt. Borgerne har ret til at vide, om Liberal Alliance ligesom DF anser muslimske flygtninge og indvandrere for at udgøre et særligt fokusområde i udlændingepolitikken.



16. august 2015

Jacob Holdt erkender usandheder: “Det var tidsånden. Venstrefløjen overdramatiserede helt vildt.”

Hvis du tog en gymnasiel uddannelse i 80’erne, så vil du på et eller andet tidspunkt have stødt på udstillingen ‘Amerikanske billeder’. Anti-racistisk holdningsmassage af Jacob Holdt, der blandt andet lod sig betale af en KGB-agent, der ville have bogen om det racistiske USA sendt til opinionsledere. Jeg mødte ham tilfældigt i 2008 i forbindelse med en udstilling i Gellerup. Her flød det med postulater om at nutidens Ku Klux Klan ‘minder om Dansk Folkeparti’, at ‘Islamofobi’ var en ’sygelig dansk besættelse’ og meget mere i samme stil.

Reaktionære Martin Kasler har gravet i bogen ‘Amerikanske billeder’, og pointerer stilfærdigt at væsentlige detaljer ikke kan være sande. Dagbladet Information afviste hans kronik, men dokumentationen var ude. Holdt forsvarer sig i dag med, at han var en ‘revolutionær journalist’, som ikke gik op i fakta, kilder og fodnoter. Hans hjemmeside har dog stadig titlen: ‘Amerikanske Billeder: En dokumentarisk bog om racisme og undertrykkelse’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – Jan Stage-metoden (af Magnus Boding Hansne, ikke online).

“Den (meget) højreorienterede blogger Martin Kasler tror ikke, Jacob Holdt var i ildkamp med FBI og delte tipi med indianerlederens enke i byen Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge i 1973. Episoden er beskrevet i Holdts bog Amerikanske billeder, hvor fotografen følger en gruppe militante indianere, der besatte Wounded Knee og kom i kamp med FBI.

Derfor har Holdt inviteret Kasler hjem til sig: ‘Jeg giver en god middag. Så skal jeg vise dig kasser og kufferter fulde af beviser for alt dette.’ Kasler takkede nej. I stedet tog Weekendavisen op til Holdts sommerhus i Hornbæk, spiste middag og så på beviser.

– Var du der, hvor kampene var i Wounded Knee i 1973?

‘Nej, det tror jeg ikke. Jeg mener heller ikke, jeg har sagt det nogen steder.’

– Du skrev i den engelske udgave af Amerikanske billeder, at I lå ‘in trenches in snow and sleet for weeks’ : ‘bullets were whistling over my head’. Og i den danske udgave: ‘Det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over hovedet.’ ‘Vi er i krig,’ rapporterede du hjem til Kristeligt Dagblad.

‘Der blev ikke skudt særligt meget. Det er en romantisering af hele situationen, og den er meget typisk for venstrefløjen dengang. Så dramatisk var det ikke, men sådan blev det beskrevet i verdenspressen, så vi fulgte bare med. Det var måden, vi talte på. Man identificerede sig med kampen og det store kollektive vi.

(Weekendavisen, 14. august 2015; Se også Berlingske, Jyllands-Posten mfl.)

– Men du var ikke med i skyttegravene i ugevis i sne og slud?

‘Nej. Det var den måde, vi snakkede om det på.’

– Du var der ikke i ugevis?

Nej, men det forekom som ugevis. Det var kortere tid, kan jeg se i min dagbog.’

[…]

– Og du var ikke i selve det belejrede Wounded Knee?

‘Nej. Indenfor, hvor de lå og skød ud mod FBI, anede jeg ikke, hvad der foregik. Jeg var ikke derinde, jeg havde livet kært. Vi kaldte hele området Wounded Knee. Jeg har aldrig tænkt på at skelne mellem den lille belejrede landsby og supply camp’en nogle kilometer derfra, hvor jeg var. Eventen hed Wounded Knee.’

– Du skelner i Kristeligt Dagblad mellem det belejrede Wounded Knee og det udenom, og skriver, at du kørte ind i Wounded Knee. Er det forkert?

‘Det er ikke forkert, at nogen fortalte det. Jeg optræder som revolutionær journalist og beskriver situationen på basis af alt det, som de, der var der, fortalte mig. Jan Stage-metoden. Det var skrevet med det revolutionære vi.

– Hvad er Jan Stage-metoden?

‘Jeg gengav bare, hvad jeg hørte fra alle dem, der var lige så bindegale, som jeg var. Jeg prøvede at gøre det objektivt ved at sige ‘ vi’.’ […]

– Målet helligede midlet?

‘Det må man nok sige.’

– Det var sådan, I gjorde dengang? ‘Ja. Og det har jeg også gjort på det tidspunkt. Det var tidsånden. Venstrefløjen overdramatiserede helt vildt.

[…]

– Kasler kalder dig mytoman. Har han ret?

‘Måske. Jeg giver ham gerne en lille sejr. Lad ham sejre i Wounded Knee. Men alt det andet er sandt.’ …

– Du skrev i en mail til mig, før vi mødtes: ‘Jeg har ALDRIG på noget tidspunkt forestillet mig, at jeg var en journalist, der skulle efterprøve fakta og opsøge kilder og lave fodnoter og henvisninger og den slags, som hører til god objektiv journalistik.

[…]

– Du tager meget let på det?

‘Sådan snakker folk, når de har været i en eller anden krigszone. Jeg har hørt mange sige sådan nogle ting. Jeg var ikke værre end resten af venstrefløjen. Jeg skammer mig ikke.'”



20. juli 2015

Lone Nørgaard om WA: “… kritisk, informativ og saglig journalistik har det ikke ret meget at gøre med.”

Lone Nørgaard om Weekendavisens beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015. Indlægget blev ikke optaget i avisen, men er sakset fra Facebook.

Journalist på stram line

Det er altid såre interessant at deltage i arrangementer, som af the establishment (herunder journaliststanden) bliver opfattet som ikke-mainstream, og det der er værre – og som derfor efterfølgende med stor sandsynlighed kan regne med en eller anden form for nedgøring eller latterliggørelse i medierne. Senest har Leny Malacinski begået reportagen ‘Intet land skal dø frivilligt’ (Weekendavisen d.10.7.15) fra den nationalkonservative folkefest på Mosbjerg ved Skanderborg d. 4. juli. Da jeg har haft et blødt punkt for Malancinski siden hendes ironiske opgør med (dele af) feminismen ‘Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’, regnede jeg med, at nu kom undtagelsen fra reglen: En artikel, selvfølgelig kritisk, men til gengæld støvsuget for de små besserwissen-nålestik skåret over læsten: Hold kæft, hvor er de bare til grin, de tosser, der bruger kostbar (fri)tid på – i dette tilfælde – at sætte sig ind i islam, islamisering og masseindvandringens konsekvenser for demografien og nationalstaterne.

Forventningens glæde er som bekendt den største. Jovist, Malancinskis reportage er absolut velskrevet. Og sjov. Og sylespids. Og samtidig oser den af arrogante og nedladende karakteristikker af dels oplægsholderne, dels deltagerne. Et enkelt eksempel: ‘Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie [læs: ha-ha – totalt til grin]. Iført praktisk fodtøj [læs: utrendy]er de i gang med opstille deres medbragte klapstole [læs: de mangler kun klaphatten] på græsset. Der er ryglæn [læs: gamle og u-fittede]og en holder til dåseøllen i armlænet [læs: øllen SKAL hele tiden være inden for rækkevidde] Ifølge dem selv har de forstået faren [læs: snotindskrænkede, fordomsfulde og forhudsforsnævrede] (…) Et par ældre mænd med sideskilning og strømper i sandalerne [læs: usexede, kiksede] klapper ved et bænkebord (…)’

Malancinski lyver ikke, men djævlen ligger i den sproglige selektion og de alt andet end smigrende konnotationer. Og selvfølgelig kan vores udsendte reporter ikke dy sig for at trække N-kortet. Intet nyt under solen.

Malacinski skal naturligvis have lov til at skarpvinkle sin reportage alt det, hun lige lyster, herunder i form af de nøje udvalgte citater – ud af snesevis af andre mulige og måske mere relevante udpluk. Jeg kunne i hvert fald sagtens have skrevet en kritisk reportage, der på helt anden saglig vis ville have oplyst læserne om argumenterne for påstanden om den katastrofe, som Danmark og en række af de europæiske befolkninger står over for. Og om den bekymring et stigende antal såkaldt almindelige mennesker nærer for fremtiden. Med den alvor som sagen fortjener. Og hvor de helstegte pattegrise havde spillet en knapt så fremtrædende rolle i den fortællende journalistik.

Når Malacinski trods alt ikke er på helt slap line, så skyldes det hendes korrekte citatbrug, der bl.a. får formidlet flere af Paul Westons synspunkter: ‘Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi.’

Summa summarum: Malacinski skal være hjerteligt velkommen til at udnævne deltagerne til usexede, utrendy, pattegrisfrådsende, mjøddrikkende dummernikker i campinghabit og strømper-i-sandalerne, men kritisk, informativ og saglig journalistik har det ikke ret meget at gøre med. Måske kunne hun med fordel bede om at få et lille kursus af sin kollega Poul Pilgaard Johnsen, der i samme avis rapporterer fra Tidehvervs sommermøde på Rønshoved Højskole under overskriften ‘Kristen uden kødsovs’ (10.7.15)? En bestemt – og med rette – kritisk reportage, men med en ganske anden respekt for det substantielle.



17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.



10. juli 2015

Weekendavisens associationstrick: “… mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter.”

“Er det slet ingen grænser for antallet af flygtninge vi kan tage imod?”, blev Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm spurgt i en radioudsendelse for et par dage siden. Spørgsmålet overraskede ham, men uden at svare, lod journalisten ham vende problematikken om: Europa tager kun en brøkdel af klodens flygtninge. Jeg kom til at tænke på interviewet, da jeg læste Weekendavisens artikel om Mosbjerg Folkefest 2015.

Avisens journalist spurgte mig under interviewet igen og igen, hvad der skulle ske med de muslimer som allerede var i landet, og da jeg gentog mit svar, og ikke gav hende det nødvendige ja til de ledende spørgsmål, om eventuel deportation af danske statsborgere, så blev fokus flyttet til selskabets kollektive holdning til spørgsmålet. En stråmand som ingen stod bag, men alle kunne hænges op på. Vinklen var givet på forhånd.

Hvor Politikens Kjeld Hybel insinuerer voldelig højrefløj ved hjælp af en banal episode med en brovtende mand, så vælger Weekendavisens Leny Malacinski at trække tråde til racisme og nazisme med baggrund i ‘muskuløse nakker’ og en mands tatoverede håndflader. Den midaldrende mand hun omtaler er asatroende, og det journalisten opfattede som ‘et trearmet hagekors’ er en såkaldt ‘valknut’, et symbol fra den nordiske mytologi. På Facebook poserer han stolt posere med frihedskæmperen Jan Høeg, et foto taget under arrangementet.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – Intet land skal dø frivilligt.

“Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie. … Ifølge dem selv har de forstået faren. De har indset sandheden om islam, men eliten prøver at lukke munden på dem, pressen vil ikke rapportere sandheden, og politikerne vil ikke gøre det nødvendige. De omkring 200 mennesker er en del af en voksende gruppe, for hvem det ikke er nok at lukke grænserne og udvise de kriminelle. Problemet er de muslimer, der allerede bor i Europa. De taler om, at Danmark og hele det europæiske kontinent er ved at begå selvmord.

… Efterhånden som dagen skrider frem, er det indlysende for de forsamlede, at der er brug for drastiske midler for at forsvare landet. Det er straks sværere at få et klart svar på, hvor drastiske de midler skal være. …

Folkefesten finder sted for andet år i træk og er arrangeret af blandt andre Kim Møller, en historiker fra Aarhus. Han driver Uriasposten.net, der er et populært samlingspunkt for nationalkonservative og bringer de historier, som pressen ifølge ham ikke ønsker at fortælle.

‘Intet land skal dø frivilligt,’ siger han.

Bevægelsen ligger til højre for Dansk Folkeparti og begyndte at vokse under VK-regeringen, hvis indvandringspolitik betragtes som alt for slap. Debatten udgår fra nogle af de forbilleder, der i dag slentrer op til ølteltet for at hente drikkevarer, inden talerne begynder. …

En gruppe mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter. Den enes arme og hænder er dækket af tatoveringer. Blandt andet af et dansk flag og en spids triskele af form som et trearmet hagekors. I sin spidse form er den blevet brugt af blandt andre AWB, en racistisk sydafrikansk gruppe, og af skinheadgrupperingen Blood and Honour. Da Weekendavisen spørger, om han vil fortælle om baggrunden for tatoveringen, ryster han på hovedet.

(Weekendavisen, 10. juli 2015)

Sidst på dagen træder en brite i en sprød, hvid skjorte op på talerstolen. Han er ikke dagens mest kendte taler, men det bliver han. Hans hår er tykt og sølvgråt, og han taler kultiveret med en myndig, britisk diktion. Hans navn er Paul Weston, og det ville være for mildt at kalde ham islam-kritiker. Han er formand for partiet Liberty Great Britain og stillede op til EU-parlamentet sidste år, men fik kun 158 stemmer. Han er mest kendt for at være blevet anholdt for at holde en anti-muslimsk tale i en megafon på åben gade sidste år. Her citerede han den tidligere premierminister Winston Churchill, da denne var britisk soldat i Sudan. Blandt andet for, at »ingen stærkere reaktionær kraft eksisterer i verden. Muhammedanisme er en militant og missionerende tro«.

Han blev løsladt igen, men for tilhørerne er den slags beviset på, at myndighederne forsøger at lukke munden på dem. … I modsætning til nogle af de andre talere ser han ikke på sit talepapir, men på publikum. Publikum ser på ham. Så råber han.

‘Hvor vover de at gøre dette mod vores børn?’

Publikum spærrer øjnene op. Paul Weston råber igen, så mikrofonen skratter.

‘Hvor vover de at berøve dem deres historiske arv, deres kultur?’

Publikum pifter og klapper, og Paul Weston råber nu endnu højere med en pause mellem hvert ord.

‘Hvor. Vover. De?’

Bifaldet vil ingen ende tage. Da Paul Weston vender tilbage til sit tidligere toneleje, har han publikum i sin hule hånd. Husk, formaner han, at vestlig kultur ikke primært er under angreb fra islam, men fra os selv, fra politikere og mediefolk.

‘Denne klasse af forrædere bruger race som et våben mod os. Hvis de brugte tanks, ville de sikre sig, at vi ikke havde antitank-våben. Men fordi de bruger race imod os, bruger de det bedste våben, de kender. De anklager os for at være racister. Lad dem ikke gøre det. Der er intet racistisk ved at ville bevare dit land og din kultur. Hvis de bruger det ord mod dig, så grin ad det. Det betyder intet længere i den moderne kontekst,’ siger Paul Weston.

Derefter fremlægger han et regnestykke, der advarer imod at tro, at problemet er islamisk terrorisme.

Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi. I Europa udgør vi stadig ca. 80 procent af befolkningen. Islam er kun på vej mod 20 procent. Men hvis vi kun får 1,5 barn hver, og vores kvinder er 35-40 år, når de får børnene, vil befolkningen reduceres med 25 procent. Hvis muslimerne får fire børn hver, når deres kvinder er 18-22 år, vokser de overvældende hurtigere, end vi reduceres. Vi bliver udskiftet som folk, som kultur og som vestlig civilisation,« siger han og slutter med at se publikum i øjnene igen.

‘Dette århundrede vil vi måske se enden på vestlig civilisation. Men I må aldrig give op. Aldrig nogensinde. Vi vil vinde. Dette er vores land, vores kultur. Dette er vores folk og vores civilisation. Længe leve vestlig civilisation!’

Paul Weston træder tilbage. Så rejser 200 mennesker sig fra deres klapstole, fra græsset og fra tæpperne og giver ham en stående ovation. …

‘Dem, du talte om, er de mennesker, der allerede er her. Men du sagde ikke, hvad vi skal gøre. Hvad er dit forslag til en løsning?’

Paul Weston svarer, at grænserne skal lukkes omgående.

‘Det første er ikke at tillade flere muslimer at komme ind i landet. Vi deporterer de muslimske kriminelle, de muslimske imamer, der opfordrer til revolution. Vi lukker enhver moské, der findes skyldig i at sige, at homoseksuelle skal kastes ud fra klipper, og at jøder skal myrdes. Men det er stadig ikke nok. For at sige det skarpt: Hvis vi ikke snart fjerner islam fra Vesten, bliver Vesten islamisk. Vi må fjerne islam fra Vesten,’ siger Paul Weston.

Så siger han ikke mere. Han siger ikke hvordan. Spørgsmålet hænger i luften. Ingen stiller det.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper