9. september 2019

Youtube shadowbanner Stram Kurs, statsmedier jubler:”Kanalens abonnementstæller går… baglæns.”

I sendte udgave af ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, pointerede en af de faste gæster, eks-kommunisten Thomas Heurlin,, at Youtube nu viste ansvar, og ikke mere ville hjælpe Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det lød som en bevidst fordrejning af det faktuelle, og sandheden var, at streamingtjenesten havde ændret sin algoritme, så Stram Kurs ikke mere havde samme mulighed for trende som alle andre. Han var også blevet ‘demonetized’, så han i modsætning til youtubere der gør i madopskrifter eller andre, ikke kunne tjene penge på sin aktivisme.

Frederik Kulager er som dusin-journalist naturligvis helt på linje. Det er dog interessant at læse hvordan ellers tech-anarkistiske journalister forholder sig til højrefløjens pludselige succes – ikke ulig den kritik der ramte Facebook for manglende moderation, da mediebranchen opdagede, at mediet også gav taletid til folk der var imod masseindvandring. De udvalgte tekststykker herunder er sakset fra Zetland.dk, der har kørt med underskud siden 2012, men årligt modtager et større millionbeløb via statens mediestøtte – YouTube gjorde Paludan danmarkskendt. Her er, hvad der skete, da videoplatformen pludselig vendte ham ryggen.

Måske du har bemærket det: Der er stille omkring Rasmus Paludan. … Op til og under folketingsvalget blev Stram Kurs’ videoer set mellem 100.000 og over 400.000 gange om dagen ifølge analyseplatformen Socialblade. … til forskel fra hans velmagtsdage har kun én video, en, hvor Paludan er i ’sommerfugleterapi hos Hella Joof’ på Folkemødet, rundet 100.000 visninger.

Ser man på Stram Kurs-kanalens gennemsnitlige visninger om dagen, er det en skråt nedadgående kurve på analyseplatformen Socialblade, som har arkiveret al aktivitet på kanalen siden 2017. Fra at kunne trække et halvt Melodi Grand Prix-publikum om dagen, får Paludans videoer i dag mellem 10.000 og 40.000 visninger om dagen. Samme niveau, som da han begyndte som youtuber. Kanalens abonnementstæller går tilmed baglæns. Bunden er altså slået ud af kanalen.

Mens historien om Paludans storhed på YouTube er velkendt, er historien om hans fald – og årsagen bag – ubeskrevet. Det er ellers den måske mest spændende af de to. Det er historien om, hvordan YouTube efter anklager om at sprede had og radikalisere sine ofte unge seere med politisk ekstremt videoindhold forsøger at få kontrol over sin platform…

… I april blev Paludan dømt for at have udtalt sig racistisk – og for såkaldt propagandavirksomhed, da udtalelsen blev filmet og lagt på Stram Kurs’ kanal. … Omkring den periode forsvandt Paludan fra YouTube.

Hans kanal blev ikke lukket – den var stadig oppe og aktiv, men videoerne, Paludan lagde op, var ikke som tidligere at finde på hverken YouTubes startside eller ‘Hot lige nu’-listen, hvor hans videoer før havde været præsenteret side om side med musikvideoer og andet populært indhold. … Medmindre man i dag opsøger Paludans kanal eller abonnerer på den, er videoerne ude af syne.

Forklaringen er algoritmen bag YouTube. Over 7o procent af alt, vi ser på YouTube, er videoer, den har udvalgt for os ud fra en række parametre som antal visninger og kommentarer. Da over to milliarder mennesker ser YouTube på en måned, har algoritmen kolossal magt over, hvor så meget af klodens kollektive opmærksomhed rettes hen. I lang tid var det kilden til Rasmus Paludans videobårne succes og bidrog til stemningen af, at her var en politisk leder, som kunne få danskerne til skærmen, selv de unge og endda op til et folketingsvalg. Men hvad mange missede, var, at det var YouTube, der rettede vores opmærksomhed på Paludan.

(Stram Kurs på Socialblade, 2019)



17. august 2018

TV2 undrer sig over manglende censur: “Twitters regler forbyder ellers hadefulde ytringer og trusler…”

Aflyttet på Radio24syv holder rutinemæssig mikrofonen for anarkistiske hackere og digitale gråzone-kriminelle, og fremstår normalt kompromisløs i forhold til ytringsfriheden på internettet. Hvis det har konsekvenser for kriminalitets- og terrorbekæmpelse, så er det bare ærgeligt.

I søndags var et af emnerne den koordinerede censur af den amerikanske talkshowvært Alex Jones, og pludselig var tilgangen mindre principiel. Studievært Anders Kjærulff var i tvivl om det gav mening at lukke hans kanaler hos mastodonterne, da han jo alligevel ville nå ud af andre veje. Gæst i studiet var journalist Frederik Kulager, der ikke vaklede – det var godt, at Facebook, Youtube og Apple minimerede hans mulighed for at nå ud.

TV2 Online har skrevet en længere artikel om Alex Jones, og det er næsten et studie i subjektivitet. Der er ingen neutral principiel tilgang til emnet, blot en masse associationer, og afslutningsvis undren over at Twitter ikke følger trop. Hvis TV2 personificerer den ‘fjerde statsmagt’, så er der behov for en femte.

(Alex Jones, manden bag Infowars mfl.)

Fra TV2.dk – Han var for barsk til Facebook, men manden med sølvpapirshatten giver ikke op.

“Velkommen til Alex Jones’ verden.

En verden, hvor konspirationsteorier som dem, du netop er blevet præsenteret for, bliver solgt som sandhed – uanset hvor mange håndfaste beviser, der peger i den modsatte retning. …

Han er søn af en tandlæge og en hjemmegående husmor i Dallas og blev lært op i konspirationsteorier hos den antikommunistiske og højreorienterede John Birch’ bevægelse i 1990’erne.

… truslerne er langt fra det eneste ondskabsfulde, der er kommet ud af munden på Alex Jones.

[…]

Alex Jones har nu hyret advokatfirmaet Randazza Legal Group til at forsvare sig. Samme firma benyttes af de amerikanske nynazister, der driver hjemmesiden Daily Stormer. …

Twitter er nemlig det eneste store sociale medie, der stadig giver plads til Alex Jones. … Twitters regler forbyder ellers hadefulde ytringer og trusler, men ifølge Twitters direktør, Jack Dorsey, har Alex Jones ikke brudt dem. …

Hvis målet med censuren er at gøre os alle sammen klogere, kan det faktisk være et klogt træk at lukke munden på ham.

Det viser en række undersøgelser af, hvordan forkerte informationer spreder sig og påvirker den offentlige mening.

I en afhandling fra Massachusetts Institute of Technology skriver professor i statskundskab Adam Berinsky, at det kan være meget vanskeligt at bekæmpe konspirationsteorier med fakta.”

Oploadet Kl. 09:46 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


18. juli 2018

Offer for venstreradikal terror: “Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg… følte med folk…”

Det er sjældent jeg læser en artikel fra Zetland, men når det sker, så får man lige akkurat det man forventer. Lidt som Politiken, bare mere koncentreret. Herunder et længere interview med tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Efter at have fortalt om det politiske attentat mod hendes privatbolig med sovende børn (uden at omtale gerningsmændenes politiske observans), handler resten af interviewet om hendes ideologiske selvransagelse. At grænserne ikke er åbne nok, at kritikken af Islam hæmmer integrationen og fremdeles. Hun fortryder.

Fra Zetland (af Philip Flores) – Rikke Hvilshøjs hus blev sat i brand, da hun var integrationsminister. Men hun var mest bange for at møde überhumanisten Carsten Jensen.

“Rikke Hvilshøj havde været til møde i Sønderjylland den aften i juni 2005. Familien lå og sov, da ministerchaufføren på den forkerte side af midnat lod den grå Mercedes rulle op foran huset i Greve og satte hende af på fortovet. … Måske faldt hun alligevel aldrig helt i søvn. I hvert fald var hun den eneste i huset, der få minutter senere – lige omkring klokken tre om natten – registrerede det ellers øredøvende brag. Hendes mand vågnede end ikke af, at hele soveværelset blev blændet op, som var det højlys dag udenfor.

Rikke Hvilshøj vækkede ham og løb selv hen til vinduet og så bilen omgivet af et flammehav ude i carporten. …

En nabo stod allerede og hamrede på fordøren, og mens Hvilshøjs mand nu løb ind for at vække børnene, ringede hun selv til 112, inden hele familien flygtede ud gennem bagdøren – ud gennem haven og ud på gaden. Hun råbte og skreg, mens ilden spredte sig fra carporten og tog fat i hovedbygningen og taget på huset…

Dén nat, hvor Rikke Hvilshøj – eller i hvert fald hendes bil og hus – blev mål for et politisk motiveret angreb, der i brutalitet har få paralleller i Danmarks demokratiske historie, vil altid forfølge Rikke Hvilshøj og hendes familie. Selvfølgelig fordi det var en forfærdelig oplevelse, men måske endnu mere fordi det er brandattentatet, mange husker, når de hører navnet Rikke Hvilshøj.

[…]

Det var ikke en ambition at fremstå hård. Det var heller ikke noget, Anders havde bedt mig om. Men så dukkede alle de der enkeltsager op om folk, der skulle udvises eller ikke kunne få familiesammenføring. Den måde, jeg håndterede de sager, dét er en af mine store fortrydelser,’ siger hun:

‘Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg selvfølgelig følte med folk, der ofte var syge og levede under svære omstændigheder. Jeg fandt aldrig en god balance mellem at vise empati og samtidig sige, at lov er lov.’

Hvis ikke hun var det i forvejen, så gjorde brandattentatet hende til synonym med en uforsonlig udlændingedebat, der – mener hun selv – siden blot er eskaleret og eskaleret og intet godt har gjort for integrationen:

Meningen med den stramme udlændingepolitik var jo at skabe et rum til en positiv integration for dem, der har ret til at være her. Det hele nytter jo ingenting, hvis man så alligevel skubber de her mennesker væk, i stedet for at tage dem til sig,’ siger hun:

I dag kan jeg slet ikke følge med mere. I dag er hele Folketinget – i hvert fald til og med SF – jo nærmest gået højre om mig.‘ …

‘Jeg betragtede mig først og fremmest som et liberalt tænkende menneske, og de liberale tanker placerede jeg så i Venstre. Det er ikke for at lægge afstand til Venstre, men bare for at forklare, hvordan rækkefølgen var for mig. Jeg følte mig først og fremmest styret af mit eget liberale syn på mennesket og samfundet, og der var så nogle muligheder, der bød sig til.’ …

Hun peger selv på bløde tiltag som en Grundlovskonkurrence efter Mohammedkrisen, hvor unge med indvandrerbaggrund fik en del af ministrenes taletid på Grundlovsdag. Tiltaget førte blandt andet til et lettere ikonisk billede, hvor Anders Fogh Rasmussen ved et grundlovsarrangement står og holder en ung mand i hånden, der senere vente demokratiet ryggen til fordel for den ekstreme organisation Hizb-ut-Tahrir. Ikke desto mindre, siger Rikke Hvilshøj:

‘Jeg syntes, det var vigtigt at få sat en dagsorden om, hvordan udlændinge rent faktisk kunne bidrage positivt.’

[…]

Dagen efter angrebet havde en gruppe ved navn Grænseløse Beate taget ansvaret i en e-mail, sendt fra en internetcafé, men politiets spor endte blindt og har endnu i dag aldrig ført til en anholdelse af gerningsmændene. …

‘Lige så meget som jeg stadig synes, der skal være en konsekvent og stram udlændingepolitik, så synes jeg i dag, at den stramme udlændingepolitik smitter alt for meget af på integrationspolitikken. Det nytter ikke noget, at vi signalerer til de mennesker, der gerne vil være her og har ret til at være her, at der alligevel ikke er plads til dem,’ siger hun. …

‘Jeg kan godt forstå, hvis særligt muslimske udlændinge i Danmark i dag som gruppe føler, at de bliver skammet ud. Det gør ikke noget godt ved mennesker, og det gør ikke noget godt for Danmark.’

(Collage: ‘Zetland -Indsigt. Intet andet.’, TV2 News, 2017)



21. august 2017

Zetlands tv-reklame ‘Indsigt. Intet andet’ dumper faktatjek: “Det er en fortolkning vi har lavet.”

I udgangspunktet har jeg stor sympati for netsider som POV International og Zetland, omend de hurtigt kommer til et ligne lidt frækkere udgaver af det sædvanlige centrum/venstre-tapet. Mere af det samme, så at sige. Begge kører hårdt på ‘fake news’-problematikken, selvom de om nogen burde forstå, at verden ikke er sort/hvid. At sandheden kan drejes, at alle vinkler virkeligheden.

Ugebrevet Mandag Morgens ‘Tjekdet’ har set nærmere på Zetlands nye tv-reklame – Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet?

“Den digitale avis Zetland kører i øjeblikket en intensiv tv-kampagne på TV 2 News. Reklamen indledes med udsagnet ‘To ud af tre danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk.’ Men forskerne bag rapporten, hvor Zetland har hentet tallet, siger, at der ikke er belæg for Zetlands udsagn.

Zetland henviser til rapporten ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2016’, som er udarbejdet af tre forskere fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Vi har læst rapporten og forgæves forsøgt at finde det tal, som Zetland nævner i tv-reklamen. Vi har derfor ringet til Kim Schrøder, der er professor ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag rapporten.

Kim Schrøder kan heller ikke genkende påstanden…”

(Collage: ‘Zetland -Indsigt. Intet andet.’, der kører på TV2 news)

“Til denne reklame har vi lavet den fortolkning, at vi mener, at sociale medier er så afgørende, at man rimeligvis godt kan formulere det på den måde. … Det er en fortolkning vi har lavet. (Jakob Moll, Zetland)

Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper