16. april 2018

Under krigen var det “… kriminelt at hjælpe jøder. Nu sker det samme for folk der hjælper flygtninge”

TV2 kalder ‘Institute Of Race Relations’ for en menneskerettighedsorganisation, men organisationen beskriver sjovt nok sig selv som en ‘anti-racist ‘thinktank”. Helt det samme med advokat Christian Dahlager, der som en anden venstreradikal aktivist trækker historiske analogier frem, velvidende at jøder var forfulgte under 2. Verdenskrig, og syriske flygtninge som den herboende iraker Salam Aldeen har hjulpet til EU, i forvejen i sikkerhed i Tyrkiet. De flygter ikke for livet, men bedre levevilkår. Forskellen er alt.

En historie fra TV2 Online, der med vinkling tager sigtedes parti – Dansk-iraker hjalp flygtninge – nu risikerer han fængsel på livstid.

“Europæiske lande forsøger at kriminalisere frivillige, der hjælper flygtninge og migranter, når de kommer til Europa, mener flere menneskerettighedsorganisationer. Et eksempel er dansk-irakiske Salam Aldeen, der lige nu risikerer fængsel på livstid, fordi de græske myndigheder mener, han er menneskesmugler. …

34-årige Salam Aldeen vender og drejer sig konstant. Han er hektisk. Og urolig. … I januar 2016 blev han arresteret af den græske kystvagt. Anklaget for at have smuglet mennesker. Fra at bruge sit liv på at redde mennesker i nød, kunne han nu se sig selv omtalt som forbryder. …

Den britiske menneskerettighedsorganisation Institute Of Race Relations har netop udgivet en rapport om dette emne. Og antallet af frivillige, der bliver retsforfulgt vokser, fortæller Frances Webber, der er medforfatter til rapporten.

[…]

Han trækker tråde til Anden Verdenskrig. Det var kriminelt at hjælpe flygtninge. Og det samme er ved at ske igen.

– Flygtninge under Anden Verdenskrig – i særdeleshed jøder og romaer – havde ingen steder at være. Og man kriminaliserede hjælpen til dem. Og oven i det så vendte man det blinde øje til. Det er det samme, der er ved at ske i dag. Man kriminaliserer folk, der hjælper flygtninge, hjælper dem på havet. Det er et brud på international lovgivning. Og det er slet ikke i tråd med det menneskesyn, vi har i Danmark, siger Christian Dahlager fra Advokatselskabet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.”

(Salam Aldeen, ‘Team Humanity’; Foto; Facebook)

“Hvis de vil smide mig i fængsel for at redde menneskeliv, må de gøre det. Hvis det er kriminelt at redde mennesker i nød, så må de kalde mig kriminel. Men jeg er stolt af det, jeg har gjort, og jeg fortryder det ikke.” (Salam Aldeen, mistænkt menneskesmugler)



15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



5. februar 2018

Islamist: Lovgivning mod æresrelat. forbrydelser, tvangsægteskaber og burka “… er en den dårlig ide.”

I 2008 forsøgte Kumm Sabba Mirza at blive Danmarks første dommer med hijab. Det mislykkedes, men siden blev hun tilknyttet Københavns Universitet, hvorfra hun kæmper for mere Islam. For et par år siden forklarede hun, at problemet med tvangsægteskaber overdramatiseres, og man kunne ‘tvivle på, om der overhovedet forekommer tvangsægteskaber’. Sidste år bekendtgjorde hun, at lovgivningen mod æresrelaterede forbrydelse var ‘overflødig’.

Nu er hun så i medierne igen, denne gang argumenterende for, at burka/niqab-loven er unødvendig fordi den rammer få personer, der til gengæld får krænket deres religionsfrihed. Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol er uenig, men det er også en misforståelse, forklarer islamisten, der tilfældigvis har en ph.d i jura.

Fra Berlingske – Jurist om maskeringsforbud: »Der er rigtig mange grunde til, at det her forbud er en dårlig ide«

“Berlingske har talt med Sabba Mirza om det maskeringsforbud, der ventes vedtaget i løbet af de kommende måneder, og som efter hendes faglige vurdering ikke har nogen positive effekter.

Hvorfor er et burkaforbud en dårlig ide?

‘Der er rigtig mange grunde til, at det her forbud er en dårlig ide. I 2010 kriminaliserede Folketinget tvang i forbindelse med ansigtstildækning. Allerede på det tidspunkt kritiserede offentlige myndigheder og organisationer, at lovgiverne kriminaliserede noget, der allerede var forbud mod. Kritikken gik bl.a. på, at man på den måde diskriminerede bestemte befolkningsgrupper, og at der ikke var saglige grunde til lovreguleringen.

Og den kritik går igen nu: Man rammer en gruppe meget specifikt på noget, de har ret til at bære. Ifølge FNs konventioner, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven har vi religionsfrihed.’

Men der har jo så været en dom hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har åbnet for, at et burkaforbud kan forsvares?

Jeg vurderer, at den dom er blevet misforstået rigtig meget i den offentlige og politiske debat. Flertallet af dommerne gav den ansigtstildækkede kvinde medhold i flere af de påstande, hun havde. Domstolen understregede også, at det var en dårlig idé at vedtage sådanne forbud. Domstolens argument for alligevel ikke at give klager medhold byggede på et vagt princip om ‘at leve sammen’ i sammenhæng med en forklaring om, at den her problemstilling er så lille, at nationalstaterne selv bør træffe så konkrete beslutninger. Så spørgsmålet er vel, om domstolen tog stilling til det, eller om de bare sparkede bolden tilbage’.”



23. september 2017

Zenia Stampe: Jeg tror ikke mere, ‘at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land’

Politiken har bedt en række centrum/venstre-politikere give deres bud på fremtiden. Zenia Stampes bidrag er surrealistisk ringe. Hun frygter for fremtidens Danmark, ikke på grund af masseindvandringen, men på grund af ‘den nye nationalisme. Som nyudklækket ‘realist’ mener hun dog at løsningen er mere af det samme, for hendes børns skyld. Kronik af Zenia Stampe i Politiken – Engang var jeg idealist, nu er jeg realist (kræver login).

“Du er så heldig at være født i et rigt, frit og demokratisk land. Derfor har du en forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke har været nær så heldige. Sådan er min børnelærdom. Og indtil for nylig var den tanke også hoveddrivkraften bag mit politiske engagement.

Mit ideal var global retfærdighed. Og mit kald var at bruge – og om nødvendigt opgive – mine egne privilegier for at skabe den retfærdighed.

Men i løbet af det sidste år er der noget, der er vokset inden i mig. En følelse af ulmende uro, der ligger på lur og overvælder mig… Jeg har simpelthen mistet min barnetro på, at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land.

… det er netop den manglende vilje til at løse problemer i fællesskab, der skræmmer mig. Det er den, der har fået mig til at forstå, at vores danske paradis hurtigt kan blive til en historisk parentes. Derfor oplever jeg også, hvordan min politiske drivkraft i de seneste par måneder har transformeret sig fra politisk idealisme til hård realisme.

Jeg tror stadig på global retfærdighed. Og jeg ser det stadig som et kald at arbejde for den retfærdighed. Men jeg gør det ikke kun af et godt hjerte. Jeg gør det ikke for andre børns skyld. Jeg gør det for mine egne børn. For at de fortsat skal kunne leve i et fredeligt, frit og rigt Danmark. For at de trygt kan sætte deres børn, mine børnebørn, i verden om 20 eller 30 år.

[…]

Vi har glemt, at fred og suverænitet ikke er noget, der kommer af sig selv, og at det heller ikke er noget, vi bare kan tage for givet. Og det er måske en af forklaringen på, at det internationale samfund lige nu står midt i den største krise siden Anden Verdenskrig: Ikke på grund af de åbenlyse og alvorlige fejl og mangler. Men på grund af succes. …

Danmark er et lille land. Vores samfund, vores politiske udviklingsmuligheder og vores trivsel som nation er helt afhængig af, at vores værdier og vores holdninger også deles af andre lande.

Det har vi det med at glemme. Og netop den forglemmelse har lagt vejen åben for en ny bølge af nationalisme – i Danmark, men også i resten af Europa og USA.

Den nye nationalisme er egentlig mere antiinternationalistisk end nationalistisk. Den taler om at ryste nationen fri af alle de snærende internationale bånd. Den vil trække suverænitet tilbage til nationalstaterne.

Den påstår, at den liberale verdensorden er elitens projekt. Og den opfatter ikke nødvendigvis andre nationer som fjender, men derimod som allierede i kampen mod det internationale samarbejde. Problemet er bare, at får de nye nationalister ret, som de har agt, så bliver de hinandens fjender.

… vi må aldrig vende ryggen til verden. For så indhenter den os bare. Uden varsel. Uden nåde. Ligesom den gjorde 9. april 1945. Og så kan al verdens pigtråd ikke redde os.”



11. september 2017

Michael Thestrup om dem der gjorde “… det forkerte og bevidst forhindrede andre i at gøre det rigtige”

I seneste udgave af ‘Huxi og Det Gode Gamle Folketing’ på Radio24syv, blev der diskuteres burkaforbud, og som altid i værdipolitiske spørgsmål bestod panelet udelukkende af røde nuancer. Hvor Helle Degn (S) betragtede det som frugtesløs ‘markeringspolitik’, så var Henning Dyremose imod ud fra et ‘et grundlæggende konservativt synspunkt’. Endnu et skarpt læserbrev af Michael Thestrup, trykt i dagens Jyllands-Posten.

Træet kendes på frugten

Efter to-tre årtiers masseindvandring fra fortrinsvis muslimske lande trues tegnere, mediehuse og ytringsfrihedsforkæmpere. Gågader barrikaderes. Festivaler og jøder politibeskyttes. Prideoptog stenes væk fra Nørrebro. Voldtægter boomer. Tvangsægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse florerer. Danske soldater optræder kun med fornavn på tv. Forsvarets Efterretningstjeneste uddanner sprogofficerer i arabisk. Parallelsamfund skyder frem. Terrorberedskabet styrkes. Grænsebevogtning etableres. Brune boligområder, børnehaver, folkeskoler og gymnasier fravælges. Indvandrerbyrden stiger, sammenhængskraften eroderes, og velfærdssamfundet udpines af et skarpt stigende antal tunge nettonydere.

Frugten, som sættes i Danmark, adskiller sig ikke væsentligt fra det samme træs frugt i den muslimske verden og i andre muslimske samfund i Vesten. Gammeldanskerne må derfor spørge sig selv: Hvem bærer ansvaret for, at indvandringen var en ‘berigende nødvendighed’, lige indtil problemet ikke længere kunne løses? Ganske som med værnemagerne efter Anden Verdenskrig peger pilen på dem, som profiterede karrieremæssigt, økonomisk og politisk ved at gøre det forkerte og bevidst forhindrede andre i at gøre det rigtige. Måtte eftertiden dømme dem derefter.



7. september 2017

Pakistansk bandemedlem slog, sparkede og stak fængselsbetjent med kniv: Ikke udvist af Danmark…

Et pakistansk bandemedlem bliver ikke udvist af landet, selvom han har ’slået, sparket og stukket’ en fængselsbetjent på vej hjem fra arbejde. Det er som systemet ikke rigtigt forholder sig til alvoren. “Alright, move on, nothing to see here, disperse.”, som betjent Frank Drebin sagde i The Naked Gun (1988).

Fra TV2.dk – Bandemedlem dømt for knivoverfald på fængselsbetjent.

“Et 24-årigt medlem af banden Loyal To Familia (LTF) er torsdag ved Københavns Byret blevet dømt skyldig i et groft overfald på en fængselsbetjent i juni 2015. …

Retten har til gengæld været uenige om, hvorvidt manden, der er pakistansk statsborger, skal udvises af Danmark.

– Flertallet af to ud af tre finder, at en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

– Men vi er ikke enige, hvorfor der kun sker en betinget udvisning på to år, siger dommer Jens Stausbøll.”

(Leslie Nielsen som Frank Drebin i The Naked Gun, 1988; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 22:24 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


6. september 2017

Altinget: Hvis konvention blokerer for udvisning af kriminelle udlændinge, så vil danskerne forlade den

En Norstat for Altinget-meningsmåling, der desværre ikke blev plads til på DR Online, der til gengæld gav plads til artikler såsom ‘Danske Gymnasier om afskaffelse af internet: Det er den gale vej at gå’. Målingen viser at socialdemokratiske vælgere er på linje med blå blok, og selv blandt Enhedslistens og De Radikales vælgere, er mere end hver fjerde åben for at droppe menneskerettighedskonventionen.

Fra Altinget.dk – Opbakningen til menneskerettighedskonventionen er på vippen (grafik ved artikel).

“Hvis det ikke lykkes for den danske regering at få genforhandlet den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge, bør Danmark træde ud af konventionen.

Sådan konkluderer næsten hver anden vælger (48 procent) i en ny Norstat-undersøgelse, mens kun hver tredje (34 procent) mener, Danmark under alle omstændigheder skal forblive i konventionen.

Norstat-måling viser dermed en opsigtsvækkende skepsis over for en af de bærende internationale konventioner… Det er især menneskerettighedsdomstolens såkaldte ‘dynamiske fortolkningsstil’, regeringen har fokus på. Den betyder, at dommerne af egen drift videreudvikler menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis den omstridte beskyttelse af kriminelle mod udvisning, der på ingen måde er nævnt i konventionens ordlyd.”

Oploadet Kl. 13:40 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


7. august 2017

Sigøjner om skærpet straf for tiggeri: Politiet terroriserer os, vi vil klage ‘over situationen i Danmark’

Jeg fik ikke fat i navnet, men i Nyhederne på Radio24syv forleden dag, forklarede en forskeraktivist, at man ikke bare kunne smide tiggere ud af Danmark, da det eksempelvis kunne være en 63-årig bedstemor der forsørgede børn og børnebørn i Rumænien. Nogen må have bildt hende ind, at den danske velfærdsstat dækker globalt.

Fra TV2 Lorry – Hjemløs efter ny lov: Vi klager over Danmark, hvis I bliver ved.

“Københavns Politi har været ganske opsøgende over for byens hjemløse, siden regeringen tidligere på sommeren skærpede straffen for tiggeri og gjorde det ulovligt at have såkaldt utryghedsskabende lejre i gadebilledet. …

Flere her var flere vrede over stramningerne og politiets hårdere kurs. De mener ikke, at der er færre nu end før de nye regler.

– Tværtimod. Vi bliver her og samler beviser for hvordan de behandler os i Danmark, siger Gabi. …

En anden hjemløs, Gadi, siger, at han ville klage over de nye danske nye regler i det internationale samfund.

– Fortsætter de med at terrorisere os, vil vi klage over situationen i Danmark til Menneskerettighedsdomstolen. Alle sigøjnere vil sende klager, siger han.”

(Sigøjner fra Koldash-klanen, Buzesku, sydvest for Bukarest; Flere fotos: Memolition)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. juli 2017

Johan Christian Nord: “Hvorfor deporterer og internerer vi ikke de mennesker, som hader os….”

Valgmenighedspræst Johan Christian Nord kommenterer i Berlingske – Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt iblandt os?

“At vi lever i en trængselstid er allerede ved at være en fælles opfattelse. Javist, uenighederne er virkelige, men hegnspælene rykker sig. Hvad der for få år siden kun kunne skrives uden for den brede offentlighed, er nu på vej ind i den.

Et eksempel: Kunne ordentlige mennesker for bare to år siden have gjort sig til offentlige fortalere for omfattende deportation og internering af jihadisme-sympatisører? Nej, vel? Men det kan de nu. … noget tyder på, at det ikke længere kun er en eksotisk højrefløjsbeskæftigelse at stille spørgsmål ved, om vores frihedsrettigheder fortsat skal beskytte de mennesker, som ønsker at omstøde dem – og gennemtvinge deres egen livsform på vores territorier.

Ingen af os regner med, at angrebene vil ophøre, så lad os da overveje det mest nærliggende og gætte på, hvad der kunne blive følgerne af terrortidens fortsættelse og intensivering.

De seneste lastbilsangreb skete i Storbritannien. Der befinder der sig efter den britiske efterretningstjenestes vurdering omkring 23.000 voldsberedte islamister. Man er bekendt med deres eksistens og ideologiske mobilisering, men har ikke ressourcerne til at døgnovervåge dem. Det samme gælder for andre europæiske lande.

Antallet af potentielle trusler er større, end hvad der kan overvåges inden for efterretningstjenesternes budgetter, og selv hvis der kunne afsættes tiltrækkelige midler til at gennemføre en så omfattende overvågning, er det ikke givet, at det ville være ønskeligt.

For javist, vi ville da vældig gerne have mere vågne øjne på voldsmændene, men pengene skulle jo komme et andet sted fra. Skulle det mon være fra sygehuse, fra iværksætterfonde, fra uddannelsesvæsenet, fra ældrepleje, fra ellers planlagte erhvervsskattelettelser eller måske fra handicapvenlige børnehaver? Den spørgsmålskæde har de færreste af os lyst til at byde ind på, men vores ubehag ved spørgsmålene får hverken dem eller deres årsager til at forsvinde, og netop derfor er den ældgamle os-og-dem-logik jo allerede ved at få tag i en voksende del af os.

Det er bestemt ikke alle, der bryder sig om denne genkomst af ven-fjende-forholdet, men at det lever og vokser i os, er efterhånden ubetvivleligt, og mon ikke hærdningen snart vil nå et punkt, hvor en ny spørgsmålskæde kan sætte sig offentligt igennem – i al sin pynteløse enkelhed: Hvorfor er de såkaldte menneskerettigheder vigtigere end vores sikkerhed? Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt imellem os, mens vi handlingsløst afventer det kogepunkt, hvor simrende foragt bliver til kampvilligt had? Hvorfor finder vi os i det – og hvor længe vil vi mon finde os i det? Hvor meget mere skal der mon til, før vi overskrider smertetærsklen og skærer igennem til den handlingsanvisning, som ikke så få behjertede bodegagæster allerede har lagt brovtende mund til, men som flertallet af de medievante stadig stopper ørerne til for? I al korthed: Hvorfor gør vi det ikke bare? Hvorfor deporterer og internerer vi ikke de mennesker, som hader os og længes efter at undertvinge os?

Foreløbig mødes den slags spørgsmål stadig med pæne menneskers ad-ord, men den moralske afsværgelse har ikke samme kraft, som den engang havde…

Javel, ja, vi er bundne. Det er jo sandt. Men som så meget andet er også denne sandhed kun en foreløbig én af slagsen. For bundne er vi kun så længe, vi selv tillader det. I et folkestyre er det – når alt spidser til – faktisk folket, der sætter magten, og den dag kan jo komme, hvor vi europæere træffer vores afgørelse og lægger de såkaldte menneskerettigheder bag os.

Hvis hærdningen fortsætter som hidtil, kan det blive langt tidligere, end selv de mest håbefulde af os havde troet, da vi først begyndte at spå om den. Vi får se.”

(Valgmenighedspræst Johan Christian Nord, Folkefest For Frihed 2017)

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


7. juli 2017

Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne

Snaphanen bringer flere videoer fra årets Folkefest for Frihed, herunder Søren Krarups indledende tale. Supplér eventuelt med historiker Mads Rasmussen interview med samme om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Ligeledes af nyere dato.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper