17. juli 2017

Johan Christian Nord: “Hvorfor deporterer og internerer vi ikke de mennesker, som hader os….”

Valgmenighedspræst Johan Christian Nord kommenterer i Berlingske – Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt iblandt os?

“At vi lever i en trængselstid er allerede ved at være en fælles opfattelse. Javist, uenighederne er virkelige, men hegnspælene rykker sig. Hvad der for få år siden kun kunne skrives uden for den brede offentlighed, er nu på vej ind i den.

Et eksempel: Kunne ordentlige mennesker for bare to år siden have gjort sig til offentlige fortalere for omfattende deportation og internering af jihadisme-sympatisører? Nej, vel? Men det kan de nu. … noget tyder på, at det ikke længere kun er en eksotisk højrefløjsbeskæftigelse at stille spørgsmål ved, om vores frihedsrettigheder fortsat skal beskytte de mennesker, som ønsker at omstøde dem – og gennemtvinge deres egen livsform på vores territorier.

Ingen af os regner med, at angrebene vil ophøre, så lad os da overveje det mest nærliggende og gætte på, hvad der kunne blive følgerne af terrortidens fortsættelse og intensivering.

De seneste lastbilsangreb skete i Storbritannien. Der befinder der sig efter den britiske efterretningstjenestes vurdering omkring 23.000 voldsberedte islamister. Man er bekendt med deres eksistens og ideologiske mobilisering, men har ikke ressourcerne til at døgnovervåge dem. Det samme gælder for andre europæiske lande.

Antallet af potentielle trusler er større, end hvad der kan overvåges inden for efterretningstjenesternes budgetter, og selv hvis der kunne afsættes tiltrækkelige midler til at gennemføre en så omfattende overvågning, er det ikke givet, at det ville være ønskeligt.

For javist, vi ville da vældig gerne have mere vågne øjne på voldsmændene, men pengene skulle jo komme et andet sted fra. Skulle det mon være fra sygehuse, fra iværksætterfonde, fra uddannelsesvæsenet, fra ældrepleje, fra ellers planlagte erhvervsskattelettelser eller måske fra handicapvenlige børnehaver? Den spørgsmålskæde har de færreste af os lyst til at byde ind på, men vores ubehag ved spørgsmålene får hverken dem eller deres årsager til at forsvinde, og netop derfor er den ældgamle os-og-dem-logik jo allerede ved at få tag i en voksende del af os.

Det er bestemt ikke alle, der bryder sig om denne genkomst af ven-fjende-forholdet, men at det lever og vokser i os, er efterhånden ubetvivleligt, og mon ikke hærdningen snart vil nå et punkt, hvor en ny spørgsmålskæde kan sætte sig offentligt igennem – i al sin pynteløse enkelhed: Hvorfor er de såkaldte menneskerettigheder vigtigere end vores sikkerhed? Hvorfor lader vi vores fjender vade rundt imellem os, mens vi handlingsløst afventer det kogepunkt, hvor simrende foragt bliver til kampvilligt had? Hvorfor finder vi os i det – og hvor længe vil vi mon finde os i det? Hvor meget mere skal der mon til, før vi overskrider smertetærsklen og skærer igennem til den handlingsanvisning, som ikke så få behjertede bodegagæster allerede har lagt brovtende mund til, men som flertallet af de medievante stadig stopper ørerne til for? I al korthed: Hvorfor gør vi det ikke bare? Hvorfor deporterer og internerer vi ikke de mennesker, som hader os og længes efter at undertvinge os?

Foreløbig mødes den slags spørgsmål stadig med pæne menneskers ad-ord, men den moralske afsværgelse har ikke samme kraft, som den engang havde…

Javel, ja, vi er bundne. Det er jo sandt. Men som så meget andet er også denne sandhed kun en foreløbig én af slagsen. For bundne er vi kun så længe, vi selv tillader det. I et folkestyre er det – når alt spidser til – faktisk folket, der sætter magten, og den dag kan jo komme, hvor vi europæere træffer vores afgørelse og lægger de såkaldte menneskerettigheder bag os.

Hvis hærdningen fortsætter som hidtil, kan det blive langt tidligere, end selv de mest håbefulde af os havde troet, da vi først begyndte at spå om den. Vi får se.”

(Valgmenighedspræst Johan Christian Nord, Folkefest For Frihed 2017)

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


7. juli 2017

Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne

Snaphanen bringer flere videoer fra årets Folkefest for Frihed, herunder Søren Krarups indledende tale. Supplér eventuelt med historiker Mads Rasmussen interview med samme om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Ligeledes af nyere dato.



13. marts 2017

AFA-leder Andreas Rasmussen, fra Projekt Antifa til Dagbladet Information, Ritzau og DR Online…

Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at få AFA/Redox-leder Andreas Rasmussen dømt efter terrorparagraffen, men han blev dog dømt for flere alvorlige forhold, herunder vold. Fra fængslet skrev Andreas Rasmussen lange beretninger om isolationsfængslingens ubehageligheder, først anonymt til Projekt Antifa, senere til Internationalt Forums Gaia under aliase’et ‘Niclas’.

I 2014 stod han frem med navn i Dagbladet Information, og samme år deltog han i et norsk seminar i regi af ‘Skandinavisk Isolasjonsnettverk’. Ringen sluttes i torsdagens Information, hvor Andreas Rasmussen som journalist problematiserede forholdene for de indsatte i danske fængsler.

Artiklen blev en citat-historie på Ritzaus Bureau, og kunne blandt andet læses på DR.dk. Her lidt fra originalen på Information.dk – Flere selvmord i danske fængsler.

I 2016 begik otte indsatte i de danske fængsler selvmord. Det er en firedobling i forhold til året før og det højeste tal i de 11 år, som Kriminalforsorgens statistik dækker.

Alle undersøgelser på området dokumenterer, at det først og fremmest er mænd, der begår selvmord – både i fængsler og i samfundet som helhed. Det fortæller Lilian Zøllner, der er centerleder i Center for Selvmordsforskning.

‘Er man blevet varetægtsfængslet, så er man i en situation, der opleves som rædselsfuld og håbløst. Men har man god kontakt til sine nære relationer, f. eks. forældre, partner, søskende og børn, så kan det være en beskyttende faktor mod selvmord,’ siger centerledren.”

(Andreas Rasmussen i Dagbladet Information, 9. marts 2017)



4. marts 2017

Nikoline, ‘Tæsk til alle’: “DR har overgivet sig til perker-indtoget”, “Jeg bruger sharia som toiletpapir”

Lydsiden er marginalt ringere end det der sædvanligvis hitter på P3, men i det mindste er det ikke så helt så patetisk. Jeg ved intet om hende, men hun er formentligt frafalden venstrefløjser, og ‘tæsk til alle’, en smart måde at angribe Nørrebro-selvforståelsen, uden at blive outet som højreorienteret. Det går næppe efter planen, for hån af Inger Støjberg og DF er helt ukontroversielt i modsætning til ’sharia som toiletpapir’, ‘perker-indtog’ og ‘brikette-neger’.

(Nikoline, ‘Tæsk til alle’, 2017; Foto: Youtube)

Tæsk til alle (Nikoline, 2017)

Alle rapper om at have damer på lager
Hvad fanden tror I tabere egentlig vi er?!
Noget der kan købes og opmagasineres?
Latterlige små drenge, der bare kopierer!

Teenage-ganster-rapper-taber epidemier
I gør mig fucking døv med jeres tomme blær
I sku’ ha’ tæsk af den Israelske kvindehær!
Klamme machosvin får høvl af mig og bliver kastreret!

Og apropos damer, har jeg kneppet mange flere end I kan kapere. Og I modsætning til jer, giver jeg dem orgasmer til de ikk’ kan mere. Alle kvinder med selvrespekt er feminister. I får kun udsalgsfisser på jeres medister! Ingen gider røre jeres klamydia-ramte genbrugspik. *Applaus* det var lyden af mig, der lavede et syntaktisk hattrick!

Tæsk til alle…

Nørrebro-rappere, der synes de har det svært.
I er laveste fællesnævner, ‘Kejserens nye klæder’
Tomme tønder buldrer mest, ligemeget hva’ de siger
Ballerinaer er mere gangster end det der

Spiller slemme drenge vræler om Kongens Have
Socialarv-undskyldninger! Lær at stave!
Pizzagang er trap-bølgens sidste krampetrækninger
Ny pige i klassen, du må hellere hente forstærkninger

Ser en brikette-neger i mit TV, som spytter om ÆKTE varer, imens han hedder Rosenberg og laver autotuned perker-rap HAHA!

Du har tydeligvis ingen integritet
Usikker uden gruppeidentitet
Må sluk hver gang det lort kommer i radioen
DR har overgivet sig til perker-indtoget

Tør intet nyt bare reproducerer
Alt lyder ens, hamsterhjulet roterer
Alle i branchen sutter pik på Trillingsgaard
Alle fucking kloner, jeg det sorte får

Tæsk til alle…

Folket er blevet et idioti
Dovner foran Vild Med Dans og fake reality
Røvrendt af CEPOS og Dansk Industri
Fra DF til Ø misbrug af demokrati

Ingen på venstrefløjen tør diskutere
At der er problemer med at integrere
Lukker øjnene og vil bare acceptere
Ubegrænset mange, flere og flere

Og DF er hykleriske semi-racister
Definerer alting ud fra rødkål og medister
Udnytter de ældres frygt for muhammedaner
Mit smukke Dannebrog ødelagt af deres reklamer

Intet af det her er for at diskriminere
Jeg kan heller ikk’ li’ flæskesvær og Inger Støjberg
Men gider ikk’ se mer’ af min SKAT gå til jer!
Altså dem af jer der prøver på at underminere:
Ytringsfrihed, velfærdsstat og kvinderettigheder

Ingen siger I behøver assimilere
Men homofobiske tilråb hører ikk’ til her!
Jeg bruger sharia som toiletpapir
Så rør mig ikk’ når jeg er i byen og kysser på piger
Skrid ud hvis I ikk’ fatter DK er sekulær
Og stop med at overreagere på satire!

Tæsk til alle…

I er selv flygtet for brud på menneskerettigheder
Kaster sten i glashus med homofobier
Kommer her med Koran og moraliserer
Jeg siger det ingen andre tør. Fuck injuriesager!

Tæsk til alle…

Os’ dig!



23. februar 2017

Guantanamo-fange fik kæmpeerstatning: Død under selvmordsangreb i Mosul i kamp for Islamisk Stat

Det er ikke kun danske skatteydere, der finansierer Islamisk Stat-jihadister. Nedenciterede historie fra England er lidt værre, men de slap trods alt af med ham til sidst. Fra The Guardian – Isis suicide bomber ‘was Briton freed from Guantánamo’.

A suicide attack near the Iraqi city of Mosul, for which Islamic State has claimed responsibility, was carried out by a British former Guantánamo Bay detainee who was paid £1m in compensation by the UK government after his release, according to reports.

Jamal al-Harith, a 50-year-old Muslim convert from Manchester – who was born Ronald Fiddler – was identified by his family as the man Isis claims carried out the attack on coalition forces on Monday.

The terror group released an image of a smiling man, whom it gave the nom de guerre Abu-Zakariya al-Britani.”

(Ronald Fiddler aka Jamal al-Harith aka Abu-Zakariya al-Britani, Mosul, Irak, 2017)

“Muslim convert Jamal al-Harith was awarded the payout after being released from the US military jail in 2004. … after intense campaigning by Tony Blair’s government, British citizen al-Harith – who had pleaded his innocence – was let out two years later. He launched a compensation claim on the grounds British agents knew or were complicit in his mistreatment and was handed up to £1million of taxpayers’ money to stay silent.” (Daily Mail, 9. oktober 2015)

Oploadet Kl. 13:16 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)



22. januar 2017

Arrangør af anti-Trump kvindemarch for menneskerettigheder er sharia-tro muslim, Hamas-relation

DR Online beretter, at ‘Women’s March Copenhagen’ trak 2500 danske kvinder på gaden, en del med lyserøde ‘pussy-hatte’. Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International, forklarer til citat, at ‘kvinders rettigheder er menneskerettigheder’. Udgangspunktet for de mange samtidige demonstrationer kloden rundt, var Trumps berømte ‘Grab them by the pussy’-kommentar, der nok var vulgær, men ikke en normativ opfordring, nærmere en humoristisk konstatering ytret under private former i 2005, da han stadig var bedste venner med The Clintons.

Herunder Linda Sarsour, en af de fire arrangører bag den oprindelige march i Washington DC. Fra Daily Caller – Women’s March Organizer Recently Met Ex-Hamas Operative, Has Family Ties To Terror Group.

“Linda Sarsour, one of the organizers behind Saturday’s Women’s March, being held in Washington, D.C., was recently spotted at a large Muslim convention in Chicago posing for pictures with an accused financier for Hamas, the terrorist group.

Sarsour, the head of the Arab American Association of New York and an Obama White House ‘Champion of Change,’ was speaking at last month’s 15th annual convention of the Muslim American Society and Islamic Circle of North America.

While there, she posed for a picture with Salah Sarsour, a member of the Islamic Society of Milwaukee and former Hamas operative who was jailed in Israel in the 1990s because of his alleged work for the terrorist group.

… Sarsour has acknowledged in past interviews that she has cousins serving prison time in Israel because of their work for Hamas.”

(Linda Sarsour, 2017 – Mere hos Gateway Pundit; Foto: Youtube)

… when you’re a star they let you do it. You can do anything. Whatever you want. You can do anything. Grab them by the pussy. You can do anything.” (Forretningsmanden Donald Trump, 2005)



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



3. november 2016

Ligebehandlingschef: Forbud mod kønsopdelt sharia-svømning krænker menneskerettighederne…

Problemet er for så vidt ikke, at ‘Netværkskoordinator’ Wissal El-Arid ønsker at leve i en islamisk stat. Problemet er, at hun forsøger at etablere den på dansk jord. At en ‘Ligestillingschef’ bruger ord som ‘leverpostejsdansker’, og kræver Koran-baseret apartheid, siger alt om den manglende jordforbindelse hos selvbestaltede verdensreddere. Læserbrev i Jyllands-Posten af Institut for Menneskerettigheders ‘Ligebehandlingschef’ Maria Ventegodt Liisberg – Lad være med at forbyde muslimske kvinder at svømme uden mænd.

“I Aarhus Byråd er der nu politisk opbakning til at forbyde kønsopdelt svømning, hvis den finder sted på baggrund af religiøse forhold. Det er ‘udansk’ og ‘kvindeundertrykkende’ og ‘i modstrid med de værdier, som vores demokrati bygger på’, lyder begrundelsen blandt andet.

Derfor vil 25 af 31 politikere i byens byråd indføre et forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerupbadet i Brabrand, hvor kvinder hver lørdag mellem kl. 15 og 18 har mulighed for at benytte svømmehallen, uden at der er mænd til stede. …

Denne type forbud er problematisk, fordi det rammer de enkelte kvinder hårdt. Men det er også problematisk, fordi det sender et signal til befolkningen om, at muslimer og deres måde at adskille sig fra resten af befolkningen på udgør et problem.

Det sender et signal om, at det er i orden at forvente eller kræve, at muslimer holder op med at opføre sig på en måde, så de adskiller sig fra leverpostejsdanskeren. … Vi skal styrke muslimske kvinders selvbestemmelse ved at vise dem respekt og ved at give dem muligheder for at udfolde sig, som de selv ønsker det. Alt andet er i bedste fald ineffektivt, og i værste fald fører det til mere racisme, had og adskillelse mellem muslimske danskere og den øvrige befolkning.”

(Wissal El-Arid: ‘Frihed er noget andet for mig end for dig.”

“Jeg føler mig undertrykt, og det går over min grænse, hvis jeg skal stå med lidt tøj på, hvor jeg ikke har lyst til det. Det giver mig en følelse af undertrykkelse, at jeg skal udstille min krop. Det er ikke noget, der giver mig den frihed, som jeg tænker frihed er. … Jeg tænker, hvorfor skal der være mænd? … For mig er det ren social kontrol… Jeg synes, det er skræmmende, og jeg føler, at jeg bor i et samfund, hvor der er undertrykkelse og social kontrol af mig, for frihed er noget andet for mig.” (Wissal El-Arid, 27. oktober 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper