14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.

[…]

Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.



26. april 2017

Klima-alarmisme: Nattefrost i Danmark i slutningen af april, og DR-kampagne mod global opvarmning

Det virker som om, at klimareligionens disciple alle har fået ansættelse i statsmedierne, for næsten dagligt kan man i radioen høre agitation for adfærdsregulerende tiltag. I 70’erne var det den kommende Istid, man skulle frygte. Så blev det ‘menneskeskabt global opvarmning’, der gradvist blev forkortet ‘global opvarmning’. Nu hedder det så ‘klimaforandringer’, og så kan alle være med – det er altid koldere eller varmere end sidste år på samme tid. Den eneste konstant er behovet for statslig regulering og andre folks penge.

Med parolen ‘Klædt på til klimaforandringer’ fører DR an, men altså, global opvarmning lyder faktisk slet ikke så skidt, når man nu har nattefrost i slutningen af april. Det er svært at spå om vejret, men mon ikke et kommende licensfiansieret tema vil omhandle ‘Klimaflygtninge’. Så går det hele op i en højere enhed. Grædende brune øjne, sultne isbjørneunger og en tv-dokumentar med en bekymret skuespiller.

“Ændringer i det globale klima er en af vor tids største forandringer. 2016 var det varmeste år nogensinde målt på jorden. En rekord som nu er sat for tredje år i træk. I uge 17 sætter DR fokus på klimaforandringer ved at se på både udfordringer og løsninger. Læs mere på dr.dk/klima”

(DR.dk, 25. april 2017: Hvad skal vi sige til børnene: Noget er ravruskende galt)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


25. november 2016

Seniorforsker Jens Olaf Pepke om Uffe Elbæk, Zetland og klimaforskernes prætraumatiske stresslidelse

Flotte onlinemedier som POV International og Zetland blev hurtigt koncentrerede udgaver af Politiken, og hermed ulidelig læsning for alle andre end den kreative klasse og ‘altivist’-segmentet. Forrygende kommentar af DTU-seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen på Facebook – Zetland – stadig langt fra kvalitetsjournalistikken.

“Michael Böss har for nylig givet en ætsende kritik af Zetlands live-arrangement i Svendborg, hvor han beskriver Zetland som ‘en flok hovedstadsbaserede yngre mennesker, der i virkeligheden hellere vil være meningsdannere og politikere end journalister’. Hans oplevelse er på vej i kronikform, og det ser jeg frem til.

En af Zetlands artikler vakte for nylig opsigt, fordi Uffe Elbech brugte den i Folketinget i partiledernes spørgsmål til statsministeren. Elbech fortalte således med henvisning til Zetland, hvordan nobelpristagere og de mest anerkendte klimaforskere i hele verden i ren frustration siger deres stillinger op fordi deres forskning ikke bliver fulgt op af politisk handling.

Nu er det i sig selv underholdende, at klimaforskere ligefrem klager over manglende politisk opmærksomhed, så lad os se nærmere på Zetlands artikel, der er skrevet af Mads Nyvold. Det første problem er, at han ikke har nogen eksempler på klimaforskere, der ret faktisk har sagt deres job op. De er allesammen ‘nær ved og næsten’

Nyvolds fortæller således, at professor Camille Parmesan var ‘professionelt deprimeret’ på grund af politikernes nøl og derfor var lige ved at opgive klimaforskningen. Heldigvis gik det ikke så galt. Et andet eksempel er Gavin Schmidt fra NASA, der også var lige ved at havne i ‘en alvorlig depression’. Igen gik det ikke så galt, men hans nedtrykthed skyldtes dog ikke kun manglende politiske resultater, men også at ‘klimaforskernes interne korrespondancer blev hacket via servere opstillet i Rusland og Saudi-Arabien, to af verdens mest olieproducerende lande’. (Man fornemmer en konspiration mellem olieindustrien og skandalen med de lækkede e-mails).

Det tredje eksempel på en deprimeret klimaforsker, der heller ikke har opgivet forskningen (men vel trives i bedste velgående), er professor Stefan Rahmstorf. Han påstår imidlertid, at han plages af det samme natlige mareridt. I drømmen forsøger han at ringe efter brandfolkene, men ‘de kommer ikke, fordi en eller anden skør person bliver ved med at fortælle dem, at det er en falsk alarm’. Hans drøm – som han ikke kan vågne fra – minder nu påfaldende meget om hans talrige politiske udtalelser, så det er sikkert korrekt, at han ikke kan vågne fra sin drøm.

Endelig er der Ruth Mottram fra DMI… Situationen er håbløs, forstår man: ‘Jeg aner virkelig ikke mine levende råd, om hvordan jeg skal fortælle det til mine børn.’ Mottram har dog heller ikke valgt at løse problemet ved at sige sit job op.

Endelig er der syv unavngivne ofre, som Mads Nyvold fortæller stod bag hockeystav-kurven og derefor også stod til en ‘akademisk lynkarriere’. I stedet blev ‘flertallet af forskerne efter publiceringen demoraliserede. En lykkedes næsten med at begå selvmord.’

Jeg har skrevet til Mads Nyvold for at høre, om han vil afsløre navnene på de syv forskere, der fik deres lovende karriere ødelangt af Hockeystav-kurven. De eneste tre forfattere jeg kender er nemlig Mann, Bradley og Hughes, og de ser alle ud til at have klaret sig glimrende. Jeg har da heller ikke – på trods af en rykker – hørt noget fra Nyvold.

Heldigvis findes der ifølge Nyvold også en ny diagnose for forskeres kollektive tilstand, nemlig ‘prætraumatisk stresslidelse’.

[…]

Zetlands artikel kunne sådan set være ligegyldig, hvis ikke det var fordi Uffe Elbech slugte det hele råt og brugte det i sit politiske arbejde i Folketinget. Gad vide om ikke klimaforskernes grundlæggende problem i virkeligheden er, at de får for meget og ikke for lidt politisk opmærksomhed?

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. marts 2016

‘Mød din fordom på menneskebiblioteket’

Om en lille time afholdes der ‘Earth Hour‘ flere steder i Danmark, hvad i Odense konkret betyder at kommunen slukker gadebelysningen mellem 20.30 og 21.30. Et WWF-stunt for at gøre opmærksom på klimaforandringer. Underforstået: Menneskeskabte klimaforandringer.

Herunder lidt fra en ‘Human Library’, der i dag blev afholdt på Københavns Hovedbibliotek.

(‘Human Library’ på Københavns Hovedbibliotek, 19. marts 2016; Foto: Snaphanen)

(Foto: Humanlibrary.org; Se evt. Menneskebiblioteket.dk)

Oploadet Kl. 19:46 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. juni 2015

EB.dk kolporterer Paul Erhlichs klimaforskning – Forudsagde i 70’erne hungersnød med mio. døde i USA

Klimaforskning er forlængst blevet en religion. Vi er på vej mod ‘masseudryddelse’, kan man læse i Ekstra Bladet, der har oversat en artikel fra Daily Mail.

(Ekstra Bladet, 20. juni 2015: Forskere: Jorden nærmer sig ny fase – mennesket uddør før vi aner det)

Erhvervsmanden Lars Tvede kommenterer på Facebook, dansk oversættelse her.

“Historien nedenfor om vor snarlige udryddelse går nu sin gang på verdens medier…

Historien citerer et forskerhold ledet af Paul Erhlich, en af verdens mest berømte økologer, som har modtaget utallige priser for sit arbejde.
Ham har jeg fulgt længe… Eksempelvis har Erhlich bl.a. i 70erne forudagt, at der ville komme hungersnød med millioner af døde i USA, at Indien aldrig ville kunne brødføde sin befolkning, at råvarepriserne ville gå amok og at sandsynligheden for, at England eksisterede i år 2000, var ca. 50%. Om arters udryddelse har han tidligere postuleret, at vi mistede ca. 250.000 arter årligt; at halvdelen af alle arter ville være uddøde i år 2000 og samtlige ville være forsvundet i 2015 (OK, nu har jeg lige set en fugl flyve forbi, men år 2015 er jo ikke slut endnu).

Men i sin nye rapport siger han altså så, at vi alligevel ikke mister 250.000 arter årligt, men derimod at vi har mistet knapt 600 arter på 500 år. Det er altså godt en (1) art om året og altså ikke 250.000 arter, som han tidligere mente (hvilket forklarer min fugl). … Det betyder, at vi på 500 år har mistet tilsammen – hold fast – 0.007 % af verdens arter, svarende til 0.000014 % om året. Samtidig er der dog også kommet nye arter til, men lad nu det være.

Men rapporten viser også, at der forsvandt flest arter mellem 1900 og 2010. Nuvel, men det skjuler, hvad der er sket de sidste årtier:

1. Verdens biomasse er steget 14% siden 1980.
2. Skovene vokser nu i det meste af verden.
3. De globale landbrugsarealer er toppet og begyndt at falde.
4. Vi er kun ca. 10 år fra at verdens befolkning når under replacement fertility.
5. Omfattende samarbejde mellem akvarier, botaniske haver og zoos for at beskytte arter
6. 10-dobling af verdens naturreservarter
7. Vi kan nu teknologisk genskabe uddøde arter via DNA arbejde
8. Masser af frøbanker

Her er et fromt ønske: Kan journalister ikke lige stikke en finger i jorden og bringe en anelse perspektiv, inden de bringer den slags videre?”

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. august 2014

Set på busstoppested i Hvidovre: ‘Dræb jøde’

(Hvidovrevej, Hvidovre, 26. august 2014)

Oploadet Kl. 18:09 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


2. oktober 2013

“Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer… Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik…”

Langt interview med Kasper Støvring, der fint forklarer hvorfor De Konservative er på glatis. Fra Ræson.dk – De Konservative børn kombinere det bedste fra LA og DF.

RÆSON: Hvor ser du, at De Konservatives største udfordringer er lige nu i forhold til at rejse sig fra deres krise?

Støvring: Det skal være et konservativt parti, først og fremmest. Det vil altså sige et parti, der laver konservativ politik. Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer. Det er ikke et spørgsmål om at have den rigtige ideologi. Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik, simpelthen.

RÆSON: Og det mener du ikke, de gør i øjeblikket?

Støvring: Nej, det mener jeg ikke, de gør. De laver ikke ren konservativ politik. Min hovedanke igennem længere tid har været, at man kan få de konservative mærkesager i renere form hos andre partier. Den værdipolitiske konservatisme kan man få hos Dansk Folkeparti, og den økonomiske konservatisme kan man få hos Liberal Alliance. Hvis man kunne tilbageerobre de to agendaer i Det Konservative Folkeparti og hævde dem med samme vægt, så ville man have et rent konservativt parti og dermed også en eksistensberettigelse. Der er ingen partier, der fører konservativ værdipolitik og konservativ økonomisk politik på én og samme gang. …

Støvring: … En ting er, at de vakler mellem forskellige mærkesager, og at der er noget inkonsistens i deres udmeldinger. Men de forsøger slet ikke at forene de to ting. Tænk bare på Det Konservative Folkeparti i EU-debatten. De er et af de mest pro-europæiske partier. Det hænger slet ikke sammen med konservatismen. Konservatismen vil netop bevare nationalstaten, suveræniteten og er dybt skeptisk over for centraliserede bureaukratier som det europæiske, som i øvrigt ligger fjernt fra borgerne. Se på udmeldingerne omkring udlændinge-/indvandrerpolitikken, hvor Barfoed jo har udmeldt, at man ikke længere skal lave aftaler med DF – at man ikke længere skal lave stramninger på udlændingepolitikken. Det er et kæmpe problem for dem.

Støvring: … Det ligger i konservatismens idé om at bevare. Vi har overtaget jorden fra vores forfædre, og vi skal give den uspoleret videre til vores efterkommere. Vi skal ikke bare fortære det nuværende op, men ligesom tænke på, at der er en generationskontrakt. Så det er fuldstændigt rigtigt, at der bør være en miljødagsorden. Men det er kun én ud af mange dagsordner og absolut ikke den vigtigste for konservative.

Støvring: … De Konservative har ikke formået at slå på det nationale og formulere en stærk national dagsorden. Men jeg er uenig i, at det nationale fuldstændig skal omkalfatres til fordel for et eller andet globaliseret multikulturelt utopi. Jeg mener tværtimod, at globaliseringen fremtvinger det nationales og nationalstaternes relevans, fordi folk i en globaliseret tidsalder har behov for at høre hjemme. Det er jo en udlægning, der foregår ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande. Det er jo ikke sådan, at det nationale er smidt på en historisk mødding. Tværtimod.

RÆSON: Men når dansk lovgivning, som De Konservative selv har støttet og bidraget til gennem årtier, har legitimeret, at man har indtaget gæstearbejdere, asylansøgere og flygtninge, som har ret til at være her, kan man jo ikke føre en forståelse af det nationale, som ikke inkluderer dem. Her har de da i den grad svigtet?

Støvring: Det vigtige er her at sige, at nationalstaten altid har en råderet over og en ret til at regulere, hvem der skal ind i landet, og hvem der skal være statsborger. Det er fuldstændigt uhyrligt at se, hvordan noget så elementært og fint som det at give statsborgerskab skal underlægges internationale konventioner – bare fordi man har nogle bløde humanistiske og politisk korrekte idéer om den slags. Der skal nationalstaten selvfølgelig være vigtig. Og det ved borgerne også godt – de har en enorm opbakning til nationalstaten. Det skal Det Konservative Folkeparti også forstå og fastholde, sådan at Dansk Folkeparti ikke løber med hele den dagsorden.

RÆSON: DF og De Konservative synes på flere områder at have en sammenfaldende værdipolitik, er det derfor ikke klogt af De Konservative, at de senest var ude at lægge afstand til DF ved at afvise stramninger på udlændingepolitikken. Det gør det vel lettere for K at differentiere sig?

Støvring: Nej, det gør det ikke. Det, der sker med De Konservative, er, at de bliver identificeret med det Radikale Venstre. Og så graver man sin egen grav. Man skal fremføre en anden konservatisme end Dansk Folkepartis. Dansk Folkeparti er jo ikke et rent konservativt parti. Men det er jo meget enkelt. Man skal føre en økonomisk politik, hvor man betoner reformer af velfærdsstaten, samtidig med at man har en konservativ værdipolitik, der betoner det nationale, nationalstaten, kritiserer EU, har en stram justits, sætter fokus på gode kundskaber i skolen og en sund forsvarspolitik, hvor man ikke skal agere demokratiforkæmper ude i verden, men i stedet forsvare sin egen civilisation – den vestlige. Så har man et konservativt parti i støbeskeen.

RÆSON: Du forslog i din seneste kronik, at der skal konstrueres et nyt konservativt parti: Det nye Højre. Hvad er idéen med det parti?

Støvring: Idéen er, at man har et rent konservativt parti. Jeg mener, at pladsen er åben, og at vælgerne er det, og derfor burde man lave et nyt parti. Det kunne man kalde Højre og derved spille på det gamle parti Højre. Jeg udkaster det som en idé, for det er tilsyneladende ikke lykkedes for Det Konservative Folkeparti at rette skuden op og melde klart ud om sin egen konservatisme. Mere slagordsagtigt kan man sige: hvor liberalister betoner markedet, og hvor socialister betoner velfærdsstaten, så betoner konservative civilsamfundet. Jeg mener, det kunne være helt oplagt for et nyt Højre at se på civilsamfundet som noget ekstremt vigtigt.

Støvring: … Jeg vil tro, der er et meget stort vælgersegment til et parti, der tager det bedste fra Liberal Alliance og det bedste fra Dansk Folkeparti og fremfører det i ren form. Tænk bare på den store EU skepsis, der er i store dele af befolkningen – særligt den borgerlige del af befolkningen. Hvor skal de gå hen i dag? Hvis de går over til DF, som nok er de mest renlivede, så får de en masse, som de ikke bryder sig om på det økonomiske område. Hvis de går over til Liberal Alliance, så får de slaphed og en upålidelighed i udlændinge- og værdipolitikken, som de heller ikke bryder sig om. Hvor går disse vælgere hen?

[…]

RÆSON: Bør man ikke omvendt argumentere for, at sammenhængskraften er for stærk i Danmark, som Lars Bo Kaspersen siger? Vi kan f.eks. ikke håndtere eller inkorporere hele indvandrerproblematikken og den pluralisme af livsstile, der er eksploderet?

Støvring: Nej, man kan ikke sige, at sammenhængskraften er for stærk. Det ville være fuldstændig vanvittigt at hævde det. Men man kan sige, at det er vanskeligt at integrere mennesker fra en helt anden kulturel baggrund, fordi vi altid har haft så homogen en kultur. Når jeg her taler om kultur, taler jeg om alt det, der er uskrevet – de uskrevne regler, den tavse viden, der ligesom ligger på rygraden af os – måder at gøre tingene på, som ikke altid bliver artikuleret og vores fordomme. Det er selvfølgeligt vanskeligt i et så homogent og tætvævet samfund som det danske at integrere eller assimilere mennesker med en helt anden kulturel baggrund.

RÆSON: Lars Bo Kaspersen argumenterede også for, at den nuværende sammenhængskraft er en hindring for, at vi får et genuint møde med globaliseringen til vores egen fordel. Kan du se nogle bekymrende tendenser i forhold det?

Støvring: Det kommer an på, hvad trade-off er. Hvad er det for en sammenhængskraft, vi skal miste for at få del i nogle andre goder? Jeg mener ikke, vi skal give køb på vores stærke tillidskultur bare for at kunne tage langt flere indvandrere ind, som har svært ved at integrere sig. Det, synes jeg, er en mærkelig logik. I en økonomisk sammenhæng kan jeg heller ikke se problemet. Grunden til, at folk har lyst til at bo og arbejde i Danmark, er netop, at det er et utroligt trygt samfund med en stærk infrastruktur – også af kulturel art. Her kan man leve i tryghed, tingene fungerer, og der er en loyalitet og tillid osv.”



10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ’socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”



28. august 2012

Greenpeace-aktivister der iscenesatte medie-dækket anholdelse under COP15 får erstatning: 18.000 kr.

Først planlægger man at bryde love ved en stort anlagt happening, der som planlagt endte med medie-dækket anholdelse. Herefter er det bare at vente på erstatningen. Vi lever i absurde tider. Fra Jyllands-Posten – Aktivister fra Greenpeace får erstatning.

“Fire Greenpeace-aktivister, der stod bag en spektakulær happening på Christiansborg under klimatopmødet i 2009, får erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Det afgjorde en dommer i Københavns Byret tirsdag middag. …

– De har fået tildelt erstatning på henholdsvis 18.800 og 18.100 kroner, siger senioranklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politis anklagemyndighed.

– Jeg ønsker ikke at kommentere afgørelsen, da jeg endnu ikke har set, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Men det er statsadvokaten, der afgør, om sagen skal videre til landsretten, siger han til Ritzau.

De fire aktivister krævede erstatning for at sidde varetægtsfængslet i henholdsvis 19 og 20 dage, efter de var trængt ind på Christiansborg til en gallamiddag for verdens statsledere.”

(Greenpeace-kampagne truer ‘klimabenægtere’, 2010; Darren Garnick)

“If you’re one of those who have spent their lives undermining progressive climate legislation, bankrolling junk science, fueling spurious debates around false solutions, and cattle-prodding democratically-elected governments into submission, then hear this:

We know who you are. We know where you live. We know where you work. And we be many, but you be few.” (Greenpeace)

Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


9. april 2012

“Havde de radikale fået… deres udlændingepolitik, ville… landet stå på randen af en borgerkrig.”

Claes Kastholm Hansen sætter skabet på plads i gårsdagens Berlingske Tidende – Læst og påskrevet (via Snaphanen).

“Det var vel Poul Nyrup, der i sine sidste regeringsår startede den skik at bruge sammensætningen af ministerlisten som et udstillingsvindue, altså at udnævne ministre, hvis eneste kvalifikation var deres signaleffekt. Men de har dog alle haft et vist mål af intelligens, og de fleste af dem har haft selvindsigt nok til at gå stille med dørene, så de undgik at demonstrere deres inkompetence alt for tydeligt.

Men Manu Sareen er et braldrehoved, en tom tønde, der buldrer ustandselig. At sætte dette menneske, hvis uvidenhed om kristendommen og dens historie, dansk kirke, dansk ånd, dansk tradition, skriger til himlen, ind som kirkeminister, er en foragtelig handling.

De Radikale lever højt på et image af ansvarlighed og seriøsitet, der ikke længere er dækning for. … I det hele taget er det radikale register over fejltagelser imponerende. Havde de Radikale fået gennemført deres udlændingepolitik, ville vores socialsystem være brudt sammen og landet stå på randen af en borgerkrig. Havde de Radikale fået gennemført deres uddannelsespolitik, ville ingen kunne læse og ingen ane, om Danmark var et land med en historie eller en sygeforsikring. Havde de Radikale fået gennemført deres ide om, at for fremtiden skulle vi leve af den kreative klasse, var Danmark endt som et gadeteater. Havde de Radikale fået gennemført deres vision om, at Danmark skulle være et rent videnssamfund, ville vi være på vej til at blive et u-land, der måtte satse på nødhjælp fra FN. Og hvis de Radikale virkelig får gennemført deres plan om, at i 2020 skal over halvdelen af vores energibehov dækkes af vindkraft, så bliver Danmark det land i verden, som betaler mest for elektricitet, samtidig med at vi bliver et af de lande, der importerer mest gas, kul og – elektricitet !

Egentlig er det fantastisk, et rent eventyr, at et parti, der i de seneste år har taget så grundigt fejl og været til fals for hver eneste modebølge, fortsat står som et monument over politisk seriøsitet. Hvis partiet også overlever, at Margrethe Vestager har indsat en reklamefigur som statsminister og en kirkeminister, der ved sin dagligt demonstrerede uduelighed er en hån mod folkestyret, kan det overleve alt. Selv syndfloden.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper