2. september 2017

Lomborg spidder Trump-bashende Politiken: Ville være rart, hvis ‘de rent faktisk gad at tjekke data’

Fredag dedikerede Politiken en hel side til orkanen Harvey og oversvømmelser i Houston, der blev kædet sammen med (menneskeskabte) klimaforandringer. I lighed med Dagbladet Information to dage forinden, var fokus rettet på ‘Trump-venlige’ mediers dækning. Oversvømmelserne har ikke ‘åbnet amerikanernes øjne for, at klimaforandringerne er en realitet’, og det skyldes blandt andet Fox News og Breitbart. Trump-støttende amerikanere kan ikke nås med fakta, forstås. Bjørn Lomborg kommenterer knivskarpt på Facebook.

“Politiken vil så gerne fortælle dig, at klimaet giver flere dræbte og mere vildt vejr. Det ville være så rart, hvis de rent faktisk gad at tjekke data. Vi er gået fra en verden, hvor en halv million mennesker døde *hvert år* fra klima-katastrofer, til en verden hvor mindre end 30,000 mennesker dør.

Det er ikke et vildere, mere dødeligt vejr, men et udtryk for, at vi endelig har fået hjulpet nok mennesker ud af fattigdom og væk fra en farlig, ‘naturlig’ verden. Husk, naturen giver os ikke et sikkert, stabilt vejr, som klima gør farligt. Vi har et naturligt, utroligt farligt vejr, som udvikling kan gøre unaturligt sikkert. (1. september 2017)

(Politiken, 31. august 2017: Millioner er ramt af vildt vejr, men det bider ikke på USA’s klimaskeptikere)

(Bjørn Lomborgs Kilde: Our World in Data)

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


5. august 2017

Videnskab.dk: Klimabenægtere er ikke kildekritiske, men man kan ‘vaccinere’ mod misinformation…

Blandt de seks nye ‘fellows’ på Ulrik Haagerups ‘Constructive Institute’, der skal ‘genskabe respekten om nyhedsjournalistikken’ er DR Nyheders Sabrina Uldbæk Skjødt. I sidste uge gengav hun for DR konklusionen af en undersøgelse om afdøde NFL-spillere – stort set alle havde hjerneskader. Talmaterialet var forkert, og hun ignorerede undersøgelsens mange indlejrede forbehold, eks. “… estimates of prevalence cannot be concluded”.

Ovenstående artikel blev rettet på opfordring, men tilbage står, at journalistikkens bidske vagthunde ofte viser sig at være haledikkende labradoodler, der bekræfter egne fordomme.

Her lidt fra en Trump-bashende artikel på Videnskab.dk. Den er skrevet af RUC-studerende Louise Schou Drivsholm, der tydeligvis vil bekæmpe ‘klimabenægtere’ (alene ordet). Stemmer du forkert, så skyldes det manglende viden, men fortvivl ikke – der findes en ‘vaccine’ mod den slags. Desuagtet skal hun have ros for at bringe en ganske fin guide til at gennemskue massemediernes agitprop. Kildekritik har det med at ramme bredt.

Fra Videnskab.dk – Fem tegn: Sådan spotter du benægtelse af klimaforandringer.

“I et studie fra 2009 publiceret i tidsskriftet European Journal of Public Health diskuterer forskerne Pascal Diethelm og Martin McKee fem karakteristika, som de, der benægter videnskabelige sandheder, gør brug af.

De fem karakteristika er:

Falske eksperter
‘Eksperterne’ virker måske kvalificerede, men enten har de ikke relevant videnskabelig ekspertise, eller også er deres synspunkter uoverensstemmende med veletableret viden.

Logiske fejlslutninger
Argumenter, som er logisk falske, og dermed fører til en ugyldig konklusion. Det kan eksempelvis ske ved misrepræsentation eller forsimpling af forskning eller stråmandsargumenter.

Umulige forventninger
Krav om urealistiske beviser før forskning accepteres som videnskabelig gyldig.

‘Cherry Picking’
At fremhæve udvalgt data eller forskning, mens andet ignoreres med henblik på at få det ønskede verdensbillede bekræftet.

Konspirationsteorier
Hvis alle tidskrifter og forskere på området er enige om en videnskabelig konklusion, benægterne er uenige i, kan de forsøge at forklare det med, at forskerne er del af en større konspiration.

(Grafik: The Conversation)

Det er muligt at gøre noget bevidst for at undgå eller opdage fornægtelsen af videnskab. Det konkluderer et nyt studie publiceret i tidsskriftet PLOS One.

Studiet undersøger virkningen af ‘vaccinationer’. Ikke mod sygdomme, men mod misinformation. Vaccinationsteorien siger, at hvis de metoder, der bruges til at sprede misinformation, afsløres over for folk, så kan det udruste dem med redskaber til at genkende og afvise falske påstande.

Studiet fokuserer specifikt på misinformation om og benægtelse af menneskeskabte klimaforandringer. Forskerne bag ville undersøge, om ‘vaccinering’ kunne styrke folks modstand mod falsk repræsentation (se faktaboks) i medierne og et forsøg på at betvivle 97 procent-enigheden blandt eksperter om, at global opvarmning er menneskeskabt.

I begge tilfælde viste studiet, at jo mere forsøgspersonerne var klædt på med information om teknikkerne bag videnskabsbenægtelse og misinformation, jo bedre ‘vaccineret’ var de.”



15. juli 2017

Det nye Moesgaard Museum, 2017: “De første indvandrere. … De var mennesker som du og jeg.”

Onsdagens Århus-tur inkluderede et besøg på Moesgaard Museum, som jeg ikke har set siden ombygningen for tre år siden. Det er ’svære perioder’ at præsentere spændende for et forvænt publikum, men de faste udstillinger var overordentligt godt lavet. Alskens virkemidler var taget i anvendelse, og her vil en hel del skoleelever lære om historie. I udgangspunktet godt, og faktisk kunne der siges rigtigt meget godt om museet.

Alt er desværre politik i dag, og allerede i forhallen startede den diskrete holdningsmassage. Den nye Stenalderudstilling havde overskriften ‘De første indvandrere’.

De første indvandrere

“Kom tæt på stenalderens mennesker
De var mennesker som du og jeg. Konstant på udkig efter nye jagtmarker, mens de trodsede naturens grænser for, hvor mennesket kan leve. I slutningen af istiden vendte de blikket mod nord og begyndte at vandre.

Kom tæt på de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye 500 m2 store udstilling om stenalderen.”

Herfra videre til Bronzealderen, og ‘Klimaforandringer 700 f.kr.’

Jernalderen blev naturligvis præsenteret med museets hovedattraktion: Grauballemanden.

(Keltisk krigshorn, ‘Carnyx’)

Vikingetiden skøjtede jeg henover, men bemærkede dog, at er var brugt hologrammer til at illustrere Aros’ oprindelige størrelse. Herunder Maskestenen (Århusstenen).

“Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden … da konger kæmpede.” (ca. 970-1020 f.kr.)

(Naturtro voksfigur af biskop Reginbrand, så vidt jeg husker)

(Drabeligt slag i miniature)

Særudstillingerne var generelt lidt på det jævne. Værst var udstillingen ‘Sort’.

“Med udstillingen ‘SORT [ˈsoɐ̯d] – træd ind i en antropologisk ordbog’ inviterer 77 studerende på antropologi Moesgaard Museums gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for os mennesker. … Vi vil gerne give gæsterne en fornemmelse af, hvordan farven sort kan opleves for en mand, der er blind, et barn, der er mørkeræd, eller en kvinde, der er mørk i huden. For selvom vi alle sammen lever i den samme verden, erfarer vi jo verden forskelligt, og jeg tror, det er sundt for os engang imellem at sætte os i en andens sted. …, forklarer en af de studerende, Rebekka Zoll. …

Vi har et ret paradoksalt forhold til det sorte. Umiddelbart forbinder vi det sorte med noget ondt, noget trist eller noget farligt, men samtidig finder vi også ro, stilhed og måske noget dybere i det sorte. Udstillingen giver et interessant indblik i nogle af de her paradokser, der kommer til udtryk i alt fra kaffeforbrug til metalmusik, fortæller Jannik Grann, der er studerende og kurator for udstillingen.” (Momu.dk)

Diverse

(Homo neanderthalensis)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.

[…]

Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.



26. april 2017

Klima-alarmisme: Nattefrost i Danmark i slutningen af april, og DR-kampagne mod global opvarmning

Det virker som om, at klimareligionens disciple alle har fået ansættelse i statsmedierne, for næsten dagligt kan man i radioen høre agitation for adfærdsregulerende tiltag. I 70’erne var det den kommende Istid, man skulle frygte. Så blev det ‘menneskeskabt global opvarmning’, der gradvist blev forkortet ‘global opvarmning’. Nu hedder det så ‘klimaforandringer’, og så kan alle være med – det er altid koldere eller varmere end sidste år på samme tid. Den eneste konstant er behovet for statslig regulering og andre folks penge.

Med parolen ‘Klædt på til klimaforandringer’ fører DR an, men altså, global opvarmning lyder faktisk slet ikke så skidt, når man nu har nattefrost i slutningen af april. Det er svært at spå om vejret, men mon ikke et kommende licensfiansieret tema vil omhandle ‘Klimaflygtninge’. Så går det hele op i en højere enhed. Grædende brune øjne, sultne isbjørneunger og en tv-dokumentar med en bekymret skuespiller.

“Ændringer i det globale klima er en af vor tids største forandringer. 2016 var det varmeste år nogensinde målt på jorden. En rekord som nu er sat for tredje år i træk. I uge 17 sætter DR fokus på klimaforandringer ved at se på både udfordringer og løsninger. Læs mere på dr.dk/klima”

(DR.dk, 25. april 2017: Hvad skal vi sige til børnene: Noget er ravruskende galt)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


25. november 2016

Seniorforsker Jens Olaf Pepke om Uffe Elbæk, Zetland og klimaforskernes prætraumatiske stresslidelse

Flotte onlinemedier som POV International og Zetland blev hurtigt koncentrerede udgaver af Politiken, og hermed ulidelig læsning for alle andre end den kreative klasse og ‘altivist’-segmentet. Forrygende kommentar af DTU-seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen på Facebook – Zetland – stadig langt fra kvalitetsjournalistikken.

“Michael Böss har for nylig givet en ætsende kritik af Zetlands live-arrangement i Svendborg, hvor han beskriver Zetland som ‘en flok hovedstadsbaserede yngre mennesker, der i virkeligheden hellere vil være meningsdannere og politikere end journalister’. Hans oplevelse er på vej i kronikform, og det ser jeg frem til.

En af Zetlands artikler vakte for nylig opsigt, fordi Uffe Elbech brugte den i Folketinget i partiledernes spørgsmål til statsministeren. Elbech fortalte således med henvisning til Zetland, hvordan nobelpristagere og de mest anerkendte klimaforskere i hele verden i ren frustration siger deres stillinger op fordi deres forskning ikke bliver fulgt op af politisk handling.

Nu er det i sig selv underholdende, at klimaforskere ligefrem klager over manglende politisk opmærksomhed, så lad os se nærmere på Zetlands artikel, der er skrevet af Mads Nyvold. Det første problem er, at han ikke har nogen eksempler på klimaforskere, der ret faktisk har sagt deres job op. De er allesammen ‘nær ved og næsten’

Nyvolds fortæller således, at professor Camille Parmesan var ‘professionelt deprimeret’ på grund af politikernes nøl og derfor var lige ved at opgive klimaforskningen. Heldigvis gik det ikke så galt. Et andet eksempel er Gavin Schmidt fra NASA, der også var lige ved at havne i ‘en alvorlig depression’. Igen gik det ikke så galt, men hans nedtrykthed skyldtes dog ikke kun manglende politiske resultater, men også at ‘klimaforskernes interne korrespondancer blev hacket via servere opstillet i Rusland og Saudi-Arabien, to af verdens mest olieproducerende lande’. (Man fornemmer en konspiration mellem olieindustrien og skandalen med de lækkede e-mails).

Det tredje eksempel på en deprimeret klimaforsker, der heller ikke har opgivet forskningen (men vel trives i bedste velgående), er professor Stefan Rahmstorf. Han påstår imidlertid, at han plages af det samme natlige mareridt. I drømmen forsøger han at ringe efter brandfolkene, men ‘de kommer ikke, fordi en eller anden skør person bliver ved med at fortælle dem, at det er en falsk alarm’. Hans drøm – som han ikke kan vågne fra – minder nu påfaldende meget om hans talrige politiske udtalelser, så det er sikkert korrekt, at han ikke kan vågne fra sin drøm.

Endelig er der Ruth Mottram fra DMI… Situationen er håbløs, forstår man: ‘Jeg aner virkelig ikke mine levende råd, om hvordan jeg skal fortælle det til mine børn.’ Mottram har dog heller ikke valgt at løse problemet ved at sige sit job op.

Endelig er der syv unavngivne ofre, som Mads Nyvold fortæller stod bag hockeystav-kurven og derefor også stod til en ‘akademisk lynkarriere’. I stedet blev ‘flertallet af forskerne efter publiceringen demoraliserede. En lykkedes næsten med at begå selvmord.’

Jeg har skrevet til Mads Nyvold for at høre, om han vil afsløre navnene på de syv forskere, der fik deres lovende karriere ødelangt af Hockeystav-kurven. De eneste tre forfattere jeg kender er nemlig Mann, Bradley og Hughes, og de ser alle ud til at have klaret sig glimrende. Jeg har da heller ikke – på trods af en rykker – hørt noget fra Nyvold.

Heldigvis findes der ifølge Nyvold også en ny diagnose for forskeres kollektive tilstand, nemlig ‘prætraumatisk stresslidelse’.

[…]

Zetlands artikel kunne sådan set være ligegyldig, hvis ikke det var fordi Uffe Elbech slugte det hele råt og brugte det i sit politiske arbejde i Folketinget. Gad vide om ikke klimaforskernes grundlæggende problem i virkeligheden er, at de får for meget og ikke for lidt politisk opmærksomhed?

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. marts 2016

‘Mød din fordom på menneskebiblioteket’

Om en lille time afholdes der ‘Earth Hour‘ flere steder i Danmark, hvad i Odense konkret betyder at kommunen slukker gadebelysningen mellem 20.30 og 21.30. Et WWF-stunt for at gøre opmærksom på klimaforandringer. Underforstået: Menneskeskabte klimaforandringer.

Herunder lidt fra en ‘Human Library’, der i dag blev afholdt på Københavns Hovedbibliotek.

(‘Human Library’ på Københavns Hovedbibliotek, 19. marts 2016; Foto: Snaphanen)

(Foto: Humanlibrary.org; Se evt. Menneskebiblioteket.dk)

Oploadet Kl. 19:46 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. juni 2015

EB.dk kolporterer Paul Erhlichs klimaforskning – Forudsagde i 70’erne hungersnød med mio. døde i USA

Klimaforskning er forlængst blevet en religion. Vi er på vej mod ‘masseudryddelse’, kan man læse i Ekstra Bladet, der har oversat en artikel fra Daily Mail.

(Ekstra Bladet, 20. juni 2015: Forskere: Jorden nærmer sig ny fase – mennesket uddør før vi aner det)

Erhvervsmanden Lars Tvede kommenterer på Facebook, dansk oversættelse her.

“Historien nedenfor om vor snarlige udryddelse går nu sin gang på verdens medier…

Historien citerer et forskerhold ledet af Paul Erhlich, en af verdens mest berømte økologer, som har modtaget utallige priser for sit arbejde.
Ham har jeg fulgt længe… Eksempelvis har Erhlich bl.a. i 70erne forudagt, at der ville komme hungersnød med millioner af døde i USA, at Indien aldrig ville kunne brødføde sin befolkning, at råvarepriserne ville gå amok og at sandsynligheden for, at England eksisterede i år 2000, var ca. 50%. Om arters udryddelse har han tidligere postuleret, at vi mistede ca. 250.000 arter årligt; at halvdelen af alle arter ville være uddøde i år 2000 og samtlige ville være forsvundet i 2015 (OK, nu har jeg lige set en fugl flyve forbi, men år 2015 er jo ikke slut endnu).

Men i sin nye rapport siger han altså så, at vi alligevel ikke mister 250.000 arter årligt, men derimod at vi har mistet knapt 600 arter på 500 år. Det er altså godt en (1) art om året og altså ikke 250.000 arter, som han tidligere mente (hvilket forklarer min fugl). … Det betyder, at vi på 500 år har mistet tilsammen – hold fast – 0.007 % af verdens arter, svarende til 0.000014 % om året. Samtidig er der dog også kommet nye arter til, men lad nu det være.

Men rapporten viser også, at der forsvandt flest arter mellem 1900 og 2010. Nuvel, men det skjuler, hvad der er sket de sidste årtier:

1. Verdens biomasse er steget 14% siden 1980.
2. Skovene vokser nu i det meste af verden.
3. De globale landbrugsarealer er toppet og begyndt at falde.
4. Vi er kun ca. 10 år fra at verdens befolkning når under replacement fertility.
5. Omfattende samarbejde mellem akvarier, botaniske haver og zoos for at beskytte arter
6. 10-dobling af verdens naturreservarter
7. Vi kan nu teknologisk genskabe uddøde arter via DNA arbejde
8. Masser af frøbanker

Her er et fromt ønske: Kan journalister ikke lige stikke en finger i jorden og bringe en anelse perspektiv, inden de bringer den slags videre?”

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. august 2014

Set på busstoppested i Hvidovre: ‘Dræb jøde’

(Hvidovrevej, Hvidovre, 26. august 2014)

Oploadet Kl. 18:09 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


2. oktober 2013

“Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer… Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik…”

Langt interview med Kasper Støvring, der fint forklarer hvorfor De Konservative er på glatis. Fra Ræson.dk – De Konservative børn kombinere det bedste fra LA og DF.

RÆSON: Hvor ser du, at De Konservatives største udfordringer er lige nu i forhold til at rejse sig fra deres krise?

Støvring: Det skal være et konservativt parti, først og fremmest. Det vil altså sige et parti, der laver konservativ politik. Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer. Det er ikke et spørgsmål om at have den rigtige ideologi. Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik, simpelthen.

RÆSON: Og det mener du ikke, de gør i øjeblikket?

Støvring: Nej, det mener jeg ikke, de gør. De laver ikke ren konservativ politik. Min hovedanke igennem længere tid har været, at man kan få de konservative mærkesager i renere form hos andre partier. Den værdipolitiske konservatisme kan man få hos Dansk Folkeparti, og den økonomiske konservatisme kan man få hos Liberal Alliance. Hvis man kunne tilbageerobre de to agendaer i Det Konservative Folkeparti og hævde dem med samme vægt, så ville man have et rent konservativt parti og dermed også en eksistensberettigelse. Der er ingen partier, der fører konservativ værdipolitik og konservativ økonomisk politik på én og samme gang. …

Støvring: … En ting er, at de vakler mellem forskellige mærkesager, og at der er noget inkonsistens i deres udmeldinger. Men de forsøger slet ikke at forene de to ting. Tænk bare på Det Konservative Folkeparti i EU-debatten. De er et af de mest pro-europæiske partier. Det hænger slet ikke sammen med konservatismen. Konservatismen vil netop bevare nationalstaten, suveræniteten og er dybt skeptisk over for centraliserede bureaukratier som det europæiske, som i øvrigt ligger fjernt fra borgerne. Se på udmeldingerne omkring udlændinge-/indvandrerpolitikken, hvor Barfoed jo har udmeldt, at man ikke længere skal lave aftaler med DF – at man ikke længere skal lave stramninger på udlændingepolitikken. Det er et kæmpe problem for dem.

Støvring: … Det ligger i konservatismens idé om at bevare. Vi har overtaget jorden fra vores forfædre, og vi skal give den uspoleret videre til vores efterkommere. Vi skal ikke bare fortære det nuværende op, men ligesom tænke på, at der er en generationskontrakt. Så det er fuldstændigt rigtigt, at der bør være en miljødagsorden. Men det er kun én ud af mange dagsordner og absolut ikke den vigtigste for konservative.

Støvring: … De Konservative har ikke formået at slå på det nationale og formulere en stærk national dagsorden. Men jeg er uenig i, at det nationale fuldstændig skal omkalfatres til fordel for et eller andet globaliseret multikulturelt utopi. Jeg mener tværtimod, at globaliseringen fremtvinger det nationales og nationalstaternes relevans, fordi folk i en globaliseret tidsalder har behov for at høre hjemme. Det er jo en udlægning, der foregår ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande. Det er jo ikke sådan, at det nationale er smidt på en historisk mødding. Tværtimod.

RÆSON: Men når dansk lovgivning, som De Konservative selv har støttet og bidraget til gennem årtier, har legitimeret, at man har indtaget gæstearbejdere, asylansøgere og flygtninge, som har ret til at være her, kan man jo ikke føre en forståelse af det nationale, som ikke inkluderer dem. Her har de da i den grad svigtet?

Støvring: Det vigtige er her at sige, at nationalstaten altid har en råderet over og en ret til at regulere, hvem der skal ind i landet, og hvem der skal være statsborger. Det er fuldstændigt uhyrligt at se, hvordan noget så elementært og fint som det at give statsborgerskab skal underlægges internationale konventioner – bare fordi man har nogle bløde humanistiske og politisk korrekte idéer om den slags. Der skal nationalstaten selvfølgelig være vigtig. Og det ved borgerne også godt – de har en enorm opbakning til nationalstaten. Det skal Det Konservative Folkeparti også forstå og fastholde, sådan at Dansk Folkeparti ikke løber med hele den dagsorden.

RÆSON: DF og De Konservative synes på flere områder at have en sammenfaldende værdipolitik, er det derfor ikke klogt af De Konservative, at de senest var ude at lægge afstand til DF ved at afvise stramninger på udlændingepolitikken. Det gør det vel lettere for K at differentiere sig?

Støvring: Nej, det gør det ikke. Det, der sker med De Konservative, er, at de bliver identificeret med det Radikale Venstre. Og så graver man sin egen grav. Man skal fremføre en anden konservatisme end Dansk Folkepartis. Dansk Folkeparti er jo ikke et rent konservativt parti. Men det er jo meget enkelt. Man skal føre en økonomisk politik, hvor man betoner reformer af velfærdsstaten, samtidig med at man har en konservativ værdipolitik, der betoner det nationale, nationalstaten, kritiserer EU, har en stram justits, sætter fokus på gode kundskaber i skolen og en sund forsvarspolitik, hvor man ikke skal agere demokratiforkæmper ude i verden, men i stedet forsvare sin egen civilisation – den vestlige. Så har man et konservativt parti i støbeskeen.

RÆSON: Du forslog i din seneste kronik, at der skal konstrueres et nyt konservativt parti: Det nye Højre. Hvad er idéen med det parti?

Støvring: Idéen er, at man har et rent konservativt parti. Jeg mener, at pladsen er åben, og at vælgerne er det, og derfor burde man lave et nyt parti. Det kunne man kalde Højre og derved spille på det gamle parti Højre. Jeg udkaster det som en idé, for det er tilsyneladende ikke lykkedes for Det Konservative Folkeparti at rette skuden op og melde klart ud om sin egen konservatisme. Mere slagordsagtigt kan man sige: hvor liberalister betoner markedet, og hvor socialister betoner velfærdsstaten, så betoner konservative civilsamfundet. Jeg mener, det kunne være helt oplagt for et nyt Højre at se på civilsamfundet som noget ekstremt vigtigt.

Støvring: … Jeg vil tro, der er et meget stort vælgersegment til et parti, der tager det bedste fra Liberal Alliance og det bedste fra Dansk Folkeparti og fremfører det i ren form. Tænk bare på den store EU skepsis, der er i store dele af befolkningen – særligt den borgerlige del af befolkningen. Hvor skal de gå hen i dag? Hvis de går over til DF, som nok er de mest renlivede, så får de en masse, som de ikke bryder sig om på det økonomiske område. Hvis de går over til Liberal Alliance, så får de slaphed og en upålidelighed i udlændinge- og værdipolitikken, som de heller ikke bryder sig om. Hvor går disse vælgere hen?

[…]

RÆSON: Bør man ikke omvendt argumentere for, at sammenhængskraften er for stærk i Danmark, som Lars Bo Kaspersen siger? Vi kan f.eks. ikke håndtere eller inkorporere hele indvandrerproblematikken og den pluralisme af livsstile, der er eksploderet?

Støvring: Nej, man kan ikke sige, at sammenhængskraften er for stærk. Det ville være fuldstændig vanvittigt at hævde det. Men man kan sige, at det er vanskeligt at integrere mennesker fra en helt anden kulturel baggrund, fordi vi altid har haft så homogen en kultur. Når jeg her taler om kultur, taler jeg om alt det, der er uskrevet – de uskrevne regler, den tavse viden, der ligesom ligger på rygraden af os – måder at gøre tingene på, som ikke altid bliver artikuleret og vores fordomme. Det er selvfølgeligt vanskeligt i et så homogent og tætvævet samfund som det danske at integrere eller assimilere mennesker med en helt anden kulturel baggrund.

RÆSON: Lars Bo Kaspersen argumenterede også for, at den nuværende sammenhængskraft er en hindring for, at vi får et genuint møde med globaliseringen til vores egen fordel. Kan du se nogle bekymrende tendenser i forhold det?

Støvring: Det kommer an på, hvad trade-off er. Hvad er det for en sammenhængskraft, vi skal miste for at få del i nogle andre goder? Jeg mener ikke, vi skal give køb på vores stærke tillidskultur bare for at kunne tage langt flere indvandrere ind, som har svært ved at integrere sig. Det, synes jeg, er en mærkelig logik. I en økonomisk sammenhæng kan jeg heller ikke se problemet. Grunden til, at folk har lyst til at bo og arbejde i Danmark, er netop, at det er et utroligt trygt samfund med en stærk infrastruktur – også af kulturel art. Her kan man leve i tryghed, tingene fungerer, og der er en loyalitet og tillid osv.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper