24. december 2019

“DR fylder os dagligt med uimodsagte klimaskrøner og studieværters efterplaprende ammestuesnak…”

Nedenciterede kronik af geolog Jens Morten Hansen har et halvt år på bagen, men jeg overså den desværre i sommervarmen. Læs den i fuld længde hos Kristeligt Dagblad – Geolog: Klimakrisen er stærkt overdrevet (29. juni 2019).

Efter en valgkamp, hvor hovedrollen blev indtaget af uoplyst frygt for en nært forestående klimakatastrofe, er det på tide at returnere til virkeligheden. Aldrig før har så mange politikere ladet sig gribe af overdrivelse, begrebsforvirring og selvskabt plage. End ikke risikoen for atomkrig har svunget vore politikere til lignende udtalelser. Nu har vi fået så verdens angiveligt mest ambitiøse grønne regering.

Heroverfor står imidlertid, at det politiske klimapanels underliggende ekspertgrupper nærmest konstant neddrosler klimaalarmisternes skrækscenarier. De fleste videnskabelige afhandlinger taler nu om forventelige klimaændringer, som forskere med klimahistorisk ekspertise kan vise, ligger helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving, vi kender fra de seneste 5000 år. Vi har altså set det før, og hverken Jorden eller menneskeheden gik under.

Tværtimod. Varmt klima har givet relativ velstand, sundhed og intellektuelt overskud… .Men denne viden har det vist sig stort set umuligt at fremføre i for eksempel DR og – med få undtagelser – i de trykte medier. Her i landet, der stræber efter en klimapolitisk dukserolle, skyldes det især, at videnskabeligt uholdbare påstande om ‘klimakatastrofen’ uafladeligt finder uimodsagt vej til DR’s udsendelser og andre massemedier.

For bare at tage et par nylige eksempler viste ‘Aftenshowet’ den 19. juni et breaking news -foto af en hundeslæde, der kører i smeltevand oven på havisen ud for Nordgrønland. Ufortalt, at den situation opstår hvert eneste forår, hvor havisen smelter oppefra og altid har smeltet sådan, siden inuitterne indvandrede. (Læs for eksempel Knud Rasmussens ‘Den store slæderejse’, 1921-1924). Men det fik vi ikke at vide. I stedet ‘bekræftede’ de indkaldte gæster (uden begreb om klima) de lige så uvidende studieværter i, hvor ‘uhyggeligt’ og ’skræmmende’ det er.

Tilsvarende fik vi dagen efter at vide på P1, at Grønlands indlandsis vil smelte helt væk på kun 800 år og derved resultere i en global havstigning på ‘mindst syv meter, hvis vi ikke gør noget’. Hertil er bare at sige, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end IPCC hævder, vi nu er på vej imod.

DR fylder os dagligt med uimodsagte klimaskrøner og studieværters efterplaprende ammestuesnak, ligesom avisernes debatredaktører har udvist en forbløffende evne til ikke at finde plads til second opinions. … Politisk overdrivelse af, hvad klimaforskerne siger og voldsomt urigtigt hævdes at være 97 procent enige om. … vandstandsprognoserne ned til under en tredjedel af tidligere scenarier og taler nu om en havstigning på kun cirka

Ønsket om flere stemmer, leflen for strejkende skolebørn og frygt for Greta Thunbergs talent som folkeforfører er måske en god del af forklaringen på den pludselige politiske afkobling fra den videnskabelige tendens.Det for mig mest skræmmende er, at der blandt fremstående politikere er vist forståelse for strejkende skoleelevers krav om at indføre begrænsninger af de almindelige frihedsrettigheder, så man kan gennemtvinge en ‘tilstrækkeligt hurtig klimatilpasning’. Hvad er det for indskrænkninger i frihedsrettighederne, man tænker på? Er det undtagelsestilstand? Eller er det Gro Harlem Brundtlands ideologisk-religiøse ønske om at sidestille klimakritik med holocaustbenægtelse og – som foreslået af visse jurister – at gøre ‘klimabenægtelse’ strafbart…”

(Jens Morten Hansen: “Ufortalt, at den situation opstår hvert eneste forår…”; Se evt. her)

Oploadet Kl. 02:25 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


15. december 2019

Deutsche Bahn afslører Greta Thunbergs Twitter-stunt: “… an Deinem Sitzplatz in der Ersten Klasse”

Greta Thunberg plejer at affærdige kritik med henvisning til ’science’, men skal man have overhånden i en polariseret debat, så kræver det politisk uafhængighed og en vis form for integritet. Hun mangler det hele. Herunder et eksempel fra Twitter, blandt andet beskrevet af Ekstra Bladet.

(Greta Thunberg på Twitter, 14. december 2019)

“Traveling on overcrowded trains through Germany…” (Greta Thunberg)

“Liebe #Greta, danke, dass Du uns Eisenbahner im Kampf gegen den Klimawandel unterstützt! Wir haben uns gefreut, dass Du am Samstag mit uns im ICE 74 unterwegs warst. Und das mit 100 Prozent Ökostrom. Noch schöner wäre es gewesen, wenn Du zusätzlich auch berichtet hättest, wie freundlich und kompetent Du von unserem Team an Deinem Sitzplatz in der Ersten Klasse betreut worden bist.” (Deutsche Bahn)

(Deutsche Bahn på Twitter, 15. december 2019)

Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Arkiveret under:


6. december 2019

Ung klimaaktivist afviser konkret debat: Jeg kan ikke forstå ‘hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion’

Det kan være nådesløst at blogge om en 14-15 årig pige fra Islands Brygge, men Selma de Montgomery Nørgård er ikke desto mindre talsmand for pjæk-initiativet ‘Fridays for Future’. Selvom kombinationen af Selma og Montgomery drager associationer til Martin Luther King-marcher i Alabama 1965, så er vi et helt andet sted i verdenshistorien.

Selma kom i DR Debatten i clinch med Alex Vanopslagh (LA), og det slap hun ikke godt fra, for at nu at sige det pænt. Thunberg & Co. fungerer udelukkende på slogan-niveau, og man kan mærke harmen dirrer i hele hendes krop, når Vanopslagh forstyrrer hendes verdensbillede med modstridende oplysninger. Det er klart, at i en tid hvor borgerlige medier vrøvler om ‘varmeste årti nogensinde’, så har Thunbergs aktivister følgere kronede dage.

Debatten om ‘Black Friday, sort samvittighed?’ kan ses i sin helhed på DR.dk. Her citeret fra et Facebook-klip.

Selma Montgomery, ‘Fridays for Future’: Jeg mener ikke, at vi som unge har en særlig høj levestandard. Det kan godt være at vi har en høj materiel levestandard, men vi har en hel generation der ikke tør drømme fordi det ser ud, som om vi ikke har en særlig fed fremtid. Det vil jeg ikke sige er en høj levestandard.

Alex Vanopslagh, LA: Hvad er det ved din fremtid, der bliver dårligt?

Selma Montgomery: – altså, det er jo de katastrofale klimaforandringer! Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion, for det er jo tydeligt, at, at verden bevæger sig i en helt forkert retning, og at min fremtid ikke ser lovende ud.

Alex Vanopslagh: Jov, din fremtid ser ud til at blive markant mere bæredygtig, med grønne produktion, med bedre forbrugsmuligheder, med mindre fattigdom, med bedre mulighed for at blive helbredt af det er i dag er en uhelbredelig sygdom, med helt fantastiske muligheder for at rejse jorden rundt, og forhåbentligt blive et mere dannet menneske. Du kommer til at leve længere. Din fremtid er lys, og der er ingen IPPC-rapporter eller andet der snakker om at Danmark som følge af klimaforandringerne vil lide under katastrofale konsekvenser. Der er dele af verden, desværre nogle af de fattigste dele af verden, som vil opleve at der er områder hvor man ikke længere kan dyrke samme afgrøder… Men det er ikke noget fagligt belæg for at du har en dårligere fremtid.

Selma Montgomery: Der er så megen videnskabeligt belæg for at min fremtid ikke ser godt ud. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du går ind på den der vej. … Vi bevæger os ned ad en vej, både Danmark og på verdensplan, en vej som til sidst vil få kæmpe-katastrofale konsekvenser for alle indbyggere på den her jord. Klimakrisen er et globalt problem, og den kommer også til at ramme mig, som den kommer til at ramme unge i Afrika og Asien.

(Selma Montgomery, og marchen fra Selma til Montgomery, Alabama, 1965)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


3. december 2019

Greta Thunberg for fuld Marx: Vi må afvikle ‘Colonial, racist, and patriarchal systems of oppression’

Kommunistiske Kina planlægger at udlede endnu mere CO2, men det er naturligvis altid vestlige demokratier, der er det store problem. Skulle nogen være i tvivl om at klimakampen handler om alt andet, så kan man med fordel læse en ny kommentar af Greta Thunberg, hendes personlige assistent Luisa-Marie Neubauer (Bündnis 90/Die Grünen) og en rød professor ved navn Angela Valenzuela. Fra Project Syndicate – Why We Strike Again.

“On the next two Fridays, we will again take to the streets: worldwide on November 29, and in Madrid, Santiago, and many other places on December 6 during the UN climate conference. Schoolchildren, young people, and adults all over the world will stand together, demanding that our leaders take action – not because we want them to, but because the science demands it.

That action must be powerful and wide-ranging. After all, the climate crisis is not just about the environment. It is a crisis of human rights, of justice, and of political will. Colonial, racist, and patriarchal systems of oppression have created and fueled it. We need to dismantle them all. Our political leaders can no longer shirk their responsibilities.

Some say that the Madrid conference is not very important; the big decisions will be made at COP26 in Glasgow next year. We disagree. As the science makes clear, we don’t have a single day to lose.

We have learned that, if we do not step up, nobody will. So we will keep up a steady drumbeat of strikes, protests, and other actions. We will become louder and louder. We will do whatever it takes to persuade our leaders to unite behind science so clear that even children understand it.”

(Telegraph, 2019: “China’s CO2 emissions match those of the US, the EU, and Japan combined”)

Oploadet Kl. 01:25 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


22. november 2019

Medine Duvarci: klimaflygtninge er på vej, folk der flygter på grund af dårlige økonomiske vilkår mv.

Der er noget helt galt med logikken, hvis man anskuer klimaflygtninge til Danmark som noget uundgåeligt. Vejret har altid forandret sig, og tørke i dele af Marokko, forklarer ikke hvorfor Danmark skulle modtage klimaflygtninge fra landet. Klimaflygtninge dækker så sjovt nok over arbejdsløshed, dårlige økonomiske livsbetingelser og det der skabte Det Arabiske Forår. Godt så. Hvis de 5-6 mio. danskere vil undgå flygtningestrømme skal vi bare lige give de 1,2 mia. afrikanere permanent fred, velfungerende demokrati, en overdådig velfærdsstat med gratis uddannelse og et mere erhvervsvenligt vejr. Det gik helt galt da Medine Duvarci åbnede munden.

Fra torsdagens ‘Fremtidens forretning’ på Radio4.

Caroline Søeborg Ahlefeldt, Radio4: Medine Duvarci, har du også kigget på ugens erhvervshistorie.

Medine Duvarci, Better Energy: Ja, jeg er nok ikke sikker på, at det er en erhvervshistorie, som sådan, men det var på forsiden af Time – der handlede om syriske flygtninge. Og det er simpelthen fordi, at hver gang jeg læser sådan noget om Syrien, ulmer det nærmest. Nu ved man at der snart er en ny type flygtninge på vej, og det er klimaflygtninge. Og fra min stol, tror jeg at det også godt kan påvirke det danske erhvervsliv, når folk begynder at valfarte fra deres lande, fordi at temperaturstigningerne ikke tillader at de kan være i det. Og det rammer mig lidt, fordi vi har ligesom brug for at nuancere hele billedet omkring de globale anliggender. Og vi bliver nødt til at se dem i lyset af erhvervslivet også, fordi vi bliver påvirket, ligesom vi gjorde dengang, og det holder jeg rigtig meget øje med. Og jeg synes, at Times dækning er helt exceptionel for tiden, hvor man virkelig får nuancerne med. Og så er det jo vores opgave bare at se det i lyset af det sted vi selv står.

Radio4: Meget meget spændende, og du har jo ret. Og det er vel også et emne vi kommer til at kigge nærmere på, nemlig det her med klimaflygtninge. Det kan være du lige kan forklare – hvad er en klimaflygtning?

Medine Duvarci: En klimaflygtning det er jo for eksempel i Marokko, der er der jo tørke i rigtig mange områder. Og der har de simpelthen ikke økonomiske resurser til at blive hængende i landet, og samtidig oplever man at unge drenge og piger bliver nødt til at blive hjemme fra skole, så det ødelægger også deres uddannelse. Når folk, når klimaflygtninge bliver nødt til at finde andre veje, så flygter de jo fordi temperaturen er på forandring, og der kan de ikke være i det. Jeg vil også vove at sige, at da det arabiske forår brød ud, der kunne man også godt argumentere for at det skete på grund af klimaet. Der var mangel på jobs…

(Medine Duvarci, Better Energy; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


21. november 2019

Lomborg: 70 pct.-målet vil ‘udskyde den globale opvarmning med 31 timer i slutningen af århundredet’

Professor Kirsten Halsnæs kritiserer Bjørn Lomborgs pointer, men ikke det faktuelle. Hun er efter kommentaren at dømme mest af alt utilfreds over, at han besværliggør forskeraktivismen. Kronik af Lomborg i Berlingske – 70 pct.-klimamålet er dyrt og har lille klimaeffekt. Mest af alt er det selvoptaget godhed.

“Set udefra er den danske regerings mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 omsvøbt af mange gode intentioner. Desværre mangler politikken både at oplyse om, hvor meget dette vil hjælpe, hvor meget det vil koste, og om pengene bliver godt brugt.

Hvis man bruger den tidligere regerings 2018 Energiaftale som basis, vil den nye regerings 70 pct. i 2030-løfte betyde en yderligere reduktion af Danmarks udledning på i alt 291 millioner ton CO₂ ækvivalenter fra 2020 til 2050. Dette gælder både, hvis man antager at begge regeringer ville være havnet på 80 pct. reduktion i 2050 (som lovet af EU), eller hvis begge regeringer ville havne på 100 pct. reduktion i 2050 (lidt luftigt lovet af dem begge).

Ifølge FNs klimapanel vil udledningen af ekstra 3.667 milliarder ton CO₂ lede til en temperaturstigning på mellem 0,8°C og 2,5°C, hvor forskning viser, at det mest sandsynlige tal er 1.65°C. Det betyder, at den totale reduktion fra den nye danske regerings løfter vil formindske den globale opvarmning i 2100 med mellem 0,00006°C og 0,0002°C med den mest sandsynlige reduktion på 0,00013°C. Reduktionen er altså på mellem en femtusindedel og en tyvetusindedel af en grad med det mest realistiske på lidt under en titusindedel af en grad om 80 år.

Den faktiske reduktion vil formentlig være endnu lavere. Som de økonomiske vismænd dokumenterer vil en dansk CO₂ reduktion i et vist omfang forøge udledningerne i udlandet.

Vores reduktion på en titusindedel grad svarer til at udskyde den globale opvarmning med 31 timer i slutningen af århundredet. Den globale temperatur, som vi derfor ville have forventet at se uden Danmarks ekstra indsats 1. januar 2100 kl. 12, vil derfor først indtræffe lige efter aftensmaden 2. januar 2100.. Om verden vil fejre denne bedrift må være en politisk vurdering..

Den ekstra klimaindsats betyder, at hver dansker vil over de næste 30 år være med til at udskyde global opvarmning med et hundreddels sekund i 2100. Dette vil koste hver dansker mindst 5,600 kroner i tabt velfærd hvert år over perioden eller 168,000 kroner i alt.”

(Grafik: The Objective Standard)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


12. november 2019

“11.000 forskere advarer…”, skrev DR Online: Herunder Hogwarts’ Prof. Dumbledore og Mickey Mouse

Alle større danske medier tog historien fra Ritzau, men sidsr jeg tjekkede var hverken Dumbledore eller Mickey Mouse klimaforskere. Fra Indblik.net – Mickey Mouse fremgik som klimaforsker i alarmbrev.

“Det var en verdensnyhed tidligere på ugen, at 11.000 forskere nu råbte vagt i gevær. Klimakrisen truer menneskeheden, som DR skrev.

Men er en mystisk omstændighed dukket op, som rejser noget tvivl om professionalismen i foretagendet: Mickey Mouse stod på listen. Helt præcis som ’Micky Mouse’. …

En af professorerne, hvis navn optræder, er således professor Dumbledore fra uddannelsesinstitutionen Hogwarts, hvilket for god ordens skyld har hjemme i Harry Potter-universet. Allerede den første person på listen over de 11.000, en person angivelig ved navn Araminta Aadvark, tilhører et universitet, der ikke eksisterer.

Yderligere granskning af listen har vist, at mange personer, selv hvis de findes i virkeligheden, ikke indtager nogen særlig ophøjet stilling, der skulle gøre vedkommende specielt velegnet til at udtale sig om klima. En del er almindelige studenter fra universiteter. Dog ikke ’Micky Mouse’, som oplyses at tilhøre Micky Mouses blindeinstitut i Namibia…

(DR Online, 6. November 2019: 11.000 forskere advarer: Klimakrisen truer menneskeheden)

Oploadet Kl. 01:26 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


22. oktober 2019

Radikaliseret folkelighed: Extinction Rebellion bekender kulør – ‘Climate Struggle = Class Struggle’

Fornyligt bragte Konfront et langt angreb på ‘Extinction Rebellions action consensus’, der eksempelvis har fået dem til at undskylde voldelige aktioner. Klimakampen skulle være ‘interlinked’ med systemkritik, og klimaaktivister skulle være mere målrettet mod kapitalisme, og demokratiets normsæt.

Ligeom ‘Venligboerne’ lynhurtigt blev en NGO for åbne grænser, så indtager og radikaliserer den yderste venstrefløj systematisk folkelige bevægelser. “Hvis du ser nogle rigtig-rigtig nedefra mobiliserende bevægelser, så kan du altid være sikker på, at der sidder en kommunist i toppen.”, som SF’eren Margrethe Auken formulerede det. Vi så det under COP15 for ti år siden, og højrefløjen ser det på forskellige måder på gadeplan.

Herunder et foto delt af Extinction Rebellion Danmark: ‘Climate Struggle = Class Struggle’. Ligesom ‘MeToo’-bølgen på mange måder var en kamp imod den hvide mand, LGBT-hysteriet en kamp mod gældende normer og ‘anti-racismen’ en kamp imod den hvide majoritet, så er klimakampen i praksis en kamp for global økonomisk omfordeling. Højere skattere til arbejdende danskere. For miljøets skyld… og arbejderklassen.

“How do we shift from being an overwhelmingly white and middle-class movement to centring those who have been excluded? And without tokenism, or requiring disabled, working class and people of colour to do the work that those with more privilege should have done long ago? “ (XR Scotland, citeret af Extinction Rebellion Danmark)

(XR Rebellion Scotland-billede, delt af Extinction Rebellion Danmark, 20. oktober 2019)



11. oktober 2019

DR: “Et konservativt bud er dog en stigning på cirka 13 meter. Det konkluderer en ny undersøgelse…”

“Siden 60’erne er der sket en transformation. Vi har fået langt flere venstreorienterede ind, der gerne vil frem indenfor den pædagogiske forskning.”, lød det fra cand. pæd. Brian Degn Mårtensson i gårsdagens udgave af Cordua & Steno. Det har fået konsekvenser, fortsatte han: “Det bliver ikke sagt højt, men det er ikke særligt smart at være borgerlig hvis du vil frem indenfor den pædagogiske forskning.”. Den venstreorienterede forskningsbølge har bevirket at forskningen i høj grad foregår på ‘venstreorienterede præmisser’.

Degn Mårtensson talte specifikt om den pædagogiske forskning, men samme forhold er et faktum indenfor flere fag. Klimaforskningen fylder en del i disse år, og det kan være svært at adskille de her forskeraktivister fra radikale venstreorienterede såsom Extinction Rebellion, hvis talsmand lige har været gæst hos Andrew Neil på BBC. Hun kunne ikke forsvare organisationens skræmmende postulater, men lød lidt ligeglad: “… we need to do whatever it takes to bring emissions down”. Lidt i stil med Enhedslistens Pelle Dragsted som maskeret AFA-militant (2002), der ville bekæmpe sine politiske modpoler ‘by all means nessasary’.

Fra DR Online, de fortæller at CO2-indholdet i atmosfæren risikerer at blive ligeså høj som før industrialiseringen, hvis vi ikke, ja – stopper industraliseringen – Det er sket før: Vi er på vej mod et klima, hvor havet igen kan stige med 13 meter.

“To grader. Det lyder måske ikke af meget – men det havde en enorm betydning for, hvordan verden dengang så ud.

Isen i de arktiske områder var nemlig langt mindre udstrakt, end den er i dag. Isen var blevet til vand, og derfor var verdenshavene steget med adskillige meter – måske op til 25. Et konservativt bud er dog en stigning på cirka 13 meter. Det konkluderer en ny undersøgelse, som er blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Nature. …

Den primære grund til, at det siden industrialiseringen er blevet varmere, er, at der er kommet flere drivhusgasser som CO2 i atmosfæren.

Før industrialiseringen var der for eksempel 280 ppm (parts per million, milliontedele, red.) CO2 i atmosfæren. I dag er der over 400 ppm. Og netop 400 ppm er den mængde CO2, forskerne mener, der omtrent fandtes i atmosfæren for tre millioner år siden, da Jorden var to grader varmere. …

Det område, der i dag er Danmark, havde i lange perioder et klima, der var mindst lige så varmt som nutidens sydlige Florida. Den megen varme skyldtes blandt andet et højt indhold af CO2 i atmosfæren, som kom fra blandt andet aktive vulkaner.”

(DR.dk, 9. oktober 2019: Tast din kommune og se fremtidens vejr, hvis vi ikke får styr på klimaet)

Faktatjek

“Det værste scenarium hvis vi går næsten 200 år frem i tiden er 4 meter. Det er bestemt også meget men,

– ikke i nærheden af DR’s 13 meter
– worst case seks generationer fremme

Man kan forestille sig mange ting, men intet tyder på at vi reelt er på vej mod et klima med en havstigning på bare i nærheden af 13 meter. Det er der ganske enkelt intet der tyder på, det er ikke objektivt. Det er ren og skær fantasi. (Folkets Avis, 11. oktober 2019)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link187 kommentarer


9. oktober 2019

Lars Aagaard: Ingen studerende fortæller, at de ‘vil droppe SU til hjemmeboende’ af hensyn til klimaet

På fredag demonstrerer radikale venstreorienterede for et totalt stop for udledning af fossile brændstoffer, og det skal nok tapetsere sendefladen. Klima-populismen hærger i disse år, og dagligt kan man i medierne høre teenagepiger fortælle, at de gør et bidrag, mens de i virkeligheden blot pjækker fra skolen. Socialisterne nægter at prioriterer, og få politikere har viljen til at stå imod, men nogen bør fortælle ungdommen, at alt har konsekvenser. Man kan slukke telefonen, droppe sin Macbook, skippe Burgerking: Practice what you preach…

Berlingskes Bent Winther har talt med Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. Berlingske.dk – Så sig dog sandheden, politikere: Skatten skal markant i vejret.

“Set fra fjerde sal i Energiens Hus på Vodroffsvej på Frederiksberg er klimadebatten ved at køre af sporet – den savner både alvor og ærlighed fra de politiske partier. Det mener Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

At vedtage en reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser på 70 procent er den lette del. Men hvem fortæller befolkningen, at der er en stor regning at betale, at skatten skal sættes markant i vejret eller velfærden rundbarberes, hvis de ambitiøse mål skal nås, spørger han.

‘Jeg kan slet ikke høre nogen i debatten, der fremfører det. Politikerne bliver nødt til ærligt at sige: Hvis vi skal nå de 70 procent, så kommer vi til at hæve indkomstskatten, fordi det for vores samfund er den mindst skadelige måde at få de penge i kassen,’ siger Lars Aagaard.

Hverken regeringen, som netop har indledt forhandlinger om næste års finanslov, dens støttepartier, som møder op med en lang liste af ønsker til mere velfærd, eller oppositionen rejser spørgsmålet om klimaregningen, mener han. …

‘Hvis man ikke kan komme i tanker om noget som helst velfærdsforbrug, som er mindre vigtigt end klimaet – intet overhovedet – så er der kun stigende skatter tilbage. Og jeg hører ikke lærerforeningen sige, at man ikke vil have 1.000 ekstra lærere af hensyn til klimaet, eller sygeplejerådet sige, at man ikke vil have flere sygeplejersker af hensyn til klimaet. Og jeg har heller ikke hørt studerende sige, at de vil droppe SU til hjemmeboende af hensyn til klimaet,’ siger Lars Aagaard.

(12-årige Severn Cullis-Suzuki til ‘Rio Earth Summit, 1992; Foto: Youtube)

I am fighting for my future. Losing my future is not like losing an election… I am here to speak for all generations to come. I am here to speak on behalf of the starving children around the world whose cries go unheard. I am here to speak for the countless animals dying across this planet, because they have nowhere left to go. I am afraid to go out in the sun now, because of the holes in our ozone. I am afraid to breathe the air…” (Severn Cullis-Suzuki, 1992)

Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper