27. november 2014

Hans Hauge anmelder bog om klassekamp anno 2014: “Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.”

De revolutionære sidder stadig i magtfulde stillinger, og det er kun få timer siden jeg læste en byhistorisk kommentar af professor Ellen Marie Braae, der kommenterede det hun betegnede som “de nye neoliberale havnebyggerier” i Århus. En hurtig googling bekræfter, at hun tilhører et segment, der foragter socialdemokraternes tredje vej, og dem der taler om indvandring som et problem. Revolutionen kræver oprørte masser, og hvis danskerne ikke gider, så må underklassen importeres.

Kronik af Hans Hauge i Berlingske – Underklassen har skiftet farve (21. november 2014).

“I den store verden falder uligheden, men i Danmark stiger den, og sociale klasser legemliggør uligheden. Det påvises i en ny bog, Klassekamp fra oven (Gyldendal), der insisterer på, at der findes fem sociale klasser i dagens Danmark. Forfatterne ved, at synspunktet vil blive opfattet som ‘gammeldags’, men de fastholder det. De vil vise, at der hersker fejlagtige billeder af Danmark, og de vil selv male et sandt. Et af de fejlagtige er ‘middelklassebilledet’, der går ud på, at 90 pct. af danskerne tilhører middelklassen. Siden 1950erne har man talt om borgerliggørelsen (‘embourgeoisement’) af arbejderklassen. Det indgår ikke i forfatternes analyse. Hvis man dvæler lidt ved billedet med 90 pct., der tilhører middelklassen og 10 pct. underklassen, kan vi ændre billedet ved ganske enkelt at fjerne metaforen ‘klasse’. Et andet danmarksbillede toner da frem. 90 pct. er etniske danskere, 10 pct. er muslimer. Det er måske et sandere billede, og det er reelt det, der gemmer sig bag bogens fem klasser. Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.

Forfatterne går ud fra, at jo mere lige et samfund er, desto bedre er det. … Men hvad omfatter så et samfund for dem? Det kan næsten kun være en nationalstat, selvom de slet ikke nævner det. De bedriver, hvad der kaldes metodologisk nationalisme. Det er jo ikke EU eller verden, de skriver om, men Danmark.

Danmark er ifølge deres analyse blevet et endnu mere klassedelt samfund, end det var før i tiden. De antager endvidere, at en klassekamp er i gang mellem danskerne. Der findes endvidere i klassesamfundet Danmark en samfundsmodel, der kaldes den danske, og den er under pres. Modellen er det specifikt nationale, mens klasser er internationale. …

Bogen er præget af en apokalyptisk tone. Den siger, at den bruger samme ‘fortælleteknik’, som den amerikanske sociolog Robert Putnam. Den har analyser kombineret med små fortællinger om enkeltpersoner. Den fastsætter først en mere eller mindre ideal fortid, der kaldes ‘den gode cirkel’, og den beskriver derefter et fald, der er forårsaget af ydre pres, kaldet ‘krisen’.

[...]

I den klassiske marxisme var der tre klasser, og kampen mellem dem ville føre til det klasseløse samfund. Først fik borgerskabet adelen fjernet, og derefter var det arbejderklassens mål at få borgerskabet udryddet. Der ville være tre revolutioner: den borgerlige, den proletariske og den permanente revolution. Men det er jo ikke den måde at opfatte klassesamfundet på, som de vil tilbage til. Lars Olsen og hans medforfattere har helt fjernet det historiefilosofiske fra deres klasseanalyse. …

Men hvorfor skelner de mellem underklasse og arbejderklasse? Det skyldes, som de siger lidt forsigtigt, at underklassen ‘har skiftet farve’ (s. 113). Indvandringen har skabt en ny underklasse og dermed en ny ulighed. Med andre ord kunne indvandringen være den egentlige forklaring på den ny ulighed og ikke så meget ‘krisen’. Underklassen er stor. I Aarhus er underklassen 20 procent – i Gjellerup er vi oppe på 56 procent.

Hvem er det, der har ødelagt ‘den gode cirkel’, som de kalder fortidens Danmark med stærk social sammenhængskraft? Og hvad er den gode cirkel? Jeg kan ikke se andet, end at det er indvandringen af især muslimer, der udgør presset, men forfatterne vil ikke sige det. I stedet står der: ‘men disse år ændrer Danmark. Den gode cirkel er under pres i hovedstaden og på Sjælland; i det meste af Jylland er den stadig intakt (153).’

Sådan noget som ‘disse år’ kan jo ikke ændre Danmark, men det kan masser af indvandrere og asylansøgere. Og hvad er den gode cirkel, der presses? Det er den klassiske nationalstat med et forestillet, politisk fællesskab. Bogen er derfor dybest set et forsvar for nationalstaten og en advarsel mod indvandring. Danmark har importeret en ny underklasse og dermed ønsket mere ulighed.

Husk det: underklassen har skiftet farve.”


Danmarks Statistik: Indvandrere fra islamiske lande er mest kriminelle, begår alvorligere kriminalitet

Britta Kyvsgaard har travlt ved den akademiske håndvask, men nok så mange ‘socio-økonomiske variabler’, gør ikke danskere mindre udsatte for indvandrerkriminalitet. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (Læs: islamiske lande) topper listerne, og som man kan se på rapportens side 108, så drejer det sig i højere grad om alvorligere kriminalitet, herunder ‘vold’. Fra Ekstra Bladet – Nye indvandrer-tal: Hver fjerde begår lovbrud.

“Unge mænd med ikke-vestlig baggrund tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af kriminaliteten i Danmark, viser en ny rapport fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at 27 procent af mandlige efterkommer fra et ikke-vestligt land i alderen 20-24 år er blevet kendt skyldig i en lovovertrædelse i 2013. Dermed begår denne gruppe nydanskere markant mere kriminalitet end både efterkommere fra vestlige lande og danskere i samme aldersgruppe. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 13 procent og for mænd med dansk oprindelse 11 procent.

Tallene dækker både overtrædelse af færdselsloven, straffeloven samt særloven, der blandt andet omfatter brud på våbenloven.

For aldersgruppen 25-29 år er tallet en smule faldende, da 22 procent af efterkommere fra ikke-vestlige lande blev kendt skyldige i lovbrud. Tallet var knap otte procent for både efterkommere fra vestlige lande og danskere.

Ifølge rapporten stammer de mest kriminelle indvandrere fra Mellemøsten og Afrika.

– Der er meget stor spredning blandt de ikke-vestlige lande, hvor du har Libanon, der ligger i top med indeks 254 og Kina, der ligger i bunden med indeks 44, forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Lisbeth Laursen til Ekstra Bladet.

Især indvandrere med rødder i Libanon, Jugoslavien, Tyrkiet, Marokko og Somalia har bidraget til domstolenes travlhed.

Oploadet Kl. 06:01 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


26. november 2014

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Greve Byråd vil ikke ‘erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige’

Før Radio24syv iværksatte en kampagne for at redde mediedækningen af multikulturen i Tingbjerg, havde journalist-aktivisten Kristoffer Eriksen bragt flere indslag om multikulturen i Askerød. Herunder lidt fra et interview med Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød, bragt på Radio24syv den 10. oktober under den lyserøde overskrift – Sådan er politiet kommet bandekriminaliteten til livs i Askerød.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Jeg har nu fået besøg af Jørgen Fahlgren, beboerformand her i Askerød, og selvom du anerkender at der er sket fremgang her i Askerød, specielt med kriminaliteten, så mener du at politiet og kommunen maler et lidt for lyserødt billede af bydelens udvikling.

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Ja, det er helt korrekt, hvad du siger der, og det er ikke bare mig der siger at det er for lyserødt – det er ren postkort, og det er lidt for idylisk, det billede som borgmesteren Pernille Bechmann maler, og det som Bo Mouritzen, der er leder af Greve Nord-projektet maler. … Vi har et problem med de der tidligere bandemedlemmer, og de der unge mænd, nu er de blevet mænd – før var de store drenge, nu er det mænd på 18 til 30 år. Vi har et problem med dem. De står og har stået rundt om i Askerød, de har stået ved indkørslen, ved Fælleshuset, ved STAMhuset og blokeret, og chikaneret beboerne. Det har de så ikke gjort en måned eller to…

[...]

Kristoffer Eriksen: … og lige præcist Pernille Bechmann havde jeg besøg af tidligere på morgenen. Hun er Greves borgmester, men hun sagde, og nu citerer jeg bare, ‘vi har nogle afdelingsbestyrelser der lukker sig om sig selv’. Det fremhæver hun som et af de vigtigste problemer her i området. Det er jo dig hun peger på! Du er beboerformand.

Jørgen Fahlgren: Det er lige præcis mig. Jeg sprang også ti meter op i stolen, da jeg hørte det klokken 6.30 her til morgen.

Kristoffer Eriksen: – Den gjorde avs.

Jørgen Fahlgren: Nej, den gjorde ikke av. Det er historieforfalskning så det batter noget. Dem der lukker sig om sig selv, dem er ikke vil erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige, det er faktisk Greve Byråd, og det er i særdeleshed borgmesteren. Den gamle borgmester var heller ikke for god, men Barlach erkendte dog at der var problemer. Og jeg kan huske at han spurgte mig, hvad de største problemer er i Askerød, og jeg svarede, at det er den fuldstændige skæve beboersammensætning, og den store store arbejdsløshed blandt beboerne. Arbejdsløsheden i Askerød er 30 procent, på landsplan er den fem. Beboersammensætningen – over halvdelen kommer fra ikke-vestlige lande, og det er traumatiserede familier, familier der er samspilsramte, og ikke er så ressurcestærke som borgmesteren vil bilde befolkningen ind.

Kristoffer Eriksen: … det bliver jeg nødt til at holde dig lidt op på. Der er jo godt nok 54 procent efterkommere og indvandrere i Askerød, men de laver jo ikke så megen kriminalitet, at det er på en ghettoliste.

Jørgen Fahlgren: Nej, man har lavet kriterierne om. Nu er der fem kriterier for at være på en ghettoliste, før var der tre. Men i virkeligheden betyder det ikke noget om man har de lister eller ikke har dem. Det betyder ikke noget om man er et udsat boligområde eller en ghetto eller hvad. Det der betyder noget er de to faktorer: Er der mange indvandrere, folk fra 3. verdenslande, der er samspilsramte, der er traumatiserede, der har deltaget i borgerkrige. Hvis man anbringer dem, to tredjedele er det i Askerød. Hvis de er anbragt i et lille boligområde, og de er de i Askerød, så giver det problemer, og vi har behov for hjælp. Det med at jeg og min afdelingsbestyrelse lukker sig om sig selv, det er helt forkert. Vi går den ene gang efter den anden til spørgetime i Greve Byråd, og forklarer dem de problemer vi har, og beder om hjælp, og vi får det sjældent.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[...]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[...]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: - Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[...]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



25. november 2014

Tingbjerg: Homoseksuelle Kasper chikaneret i 2,5 år af unge indvandrere – skældsord, sten, fyrværkeri

Efter lesbiske Tulle Krøyer gennem længere tid er blevet chikaneret af en eller flere kristenfundamentalister i monokulturelle Mariager, blev historien landsdækkende, og medførte flere Pride-lignende optog i den provinsielle købstad. I den modsatte ende af landet ligger Tingbjerg, der officielt er multikulturel, men reelt er islamiseret i en grad, så ingen mangfoldighedsdyrkende politikere tør give sig i kast med et ‘Flagdag i Tingbjerg’-arrangement.

(‘Flagdag i Mariager’ på Facebook, 17. november 2014)

Her lidt fra et indslag i gårsdagens TV2 Lorry – Chikane i Tingbjerg.

Marco Houlind, vært: … og så til den Københavnske bydel Tingbjerg. Her er et homoseksuelt par gennem længere tid blevet chikaneret i deres eget hjem. I aftes fik de smidt et kraftigt kanonslag op på deres altan, tidligere har de oplevet at blive overfuset med ukvemsord og få kastet sten efter sig.

Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry: Omkring klokken syv i går aftes gik Kasper og hans mand og hyggede sig sammen med en veninde og deres to børn, som var på besøg, men pludselig blev freden brudt.

Kasper, Tingbjerg: Så kommer et kæmpebrag og et lysglimt ude foran vinduet, og vi går ud og kigger, og der er åbenbart blevet kastet et kanonslag derop.

Sebastian Bindesbøll Møller: Parret kontakter politiet som siger, at de vil forsøge at sende en vogn ud. Tyve minutter senere springer et nyt kanonslag foran døren.

Kasper: Anden gang jeg så ringer, der siger jeg så, at nu er der sprunget et igen, og om de kommer?

Sebastian Bindesbøll Møller: Politiet siger i dag, at der blev sendt en vogn til området, men Kasper og hans mand så ikke noget politi selvom de kiggede ivrigt efter dem.

Kasper: Jamen, altså vi var lidt frustreret over, hvorfor de ikke kom.

Sebastian Bindesbøll Møller: I sidste uge var der voldsom diskussion om hvorvidt Tingbjerg er et usikkert område. Statistikken viser et kraftigt fald i antallet af indbrud og tyverier i de næste år. Overborgmester Frank Jensen advarede i et læserbrev imod at overdrive problemerne i området. I dag tager hans parti skarpt afstand fra gårsdagens episode.

Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraterne: Ja, det er jo fuldstændigt uacceptabelt. Man skal kunne være i fred selvom man er homoseksuel, alle steder i København.

Sebastian Bindesbøll Møller: Chikaneriet har stået på siden parret flyttede ind for to et halvt år siden.

Kasper: Det begyndte med at der blev råbt skældsord efter mig, kastede sten efter os, flere forskellige ting, og så er det bare sådan blevet gradvist lidt værre.

Sebastian Bindesbøll Møller: Sådan her så parrets hoveddør ud efter seneste nytårsaften. Billederne her er taget efter at unge kastede sten mod deres rude. Videoen er optaget på politiets opfordring. I dagligdagen er det største problem tilråbene.

Kasper: De råber ‘homo’ og ‘bøsse’, og alle mulige homoseksuelle skældsord.

Sebastian Bindesbøll Møller: Situationen gør at Kasper holder sig meget indendøre. Især efter mørkets frembrud.

Kasper: For det meste så undgår jeg faktisk at gå når det bliver mørkt, og så bare helst gå når der er lyst.

Sebastian Bindesbøll Møller: Efter at vi gik ind i sagen, kom der i dag to betjente for at optage rapport. … De tidligere episoder betød at parret kom under skærpet tilsyn, og at politiet i en periode patruljerede dagligt. Det vil nu ske igen.

Martin Pallesen, lokalbetjent: Det er jo noget hatecrime, og det ser vi alvorligt på.

Sebastian Bindesbøll Møller: Nogle gang har Kasper mest af alt lyst til at flytte

Kasper: Man har bare lyst til at skride egentligt, men så let skal de egentligt heller ikke have det.

Sebastian Bindesbøll Møller: Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at Kasper står frem uden efternavn.

(Fremgår tydeligt af altan-optagelse, at det drejer sig om indvandrerdrenge)

Tommy Laursen, Vicepolitiinspektør Københavns Politi: Vi kørte faktisk rundt i det her kvarter i mere end 40 minutter og gennemsøgte hele området for at finde de her unge mennesker

Marco Houlind: Har I nogen anelser om hvem der gør det?

Tommy Laursen: Vi har en formodning om hvem der kan have gjort det her, og det er en gruppe unge mennesker

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



24. november 2014

Kalundborg: AEH’ere slog buschauffør – “… begyndte med, at to unge ikke ville betale for at køre med”

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to 13-årige AEH’ere. Fra Sjællandske Nyheder – Buschauffør fik slag i ansigtet.

“En 56-årig kvindelig chauffør tog kl. 15.35 kontakt til politiet og oplyste, at hun var blevet overfaldet af en passager, der havde slået hende. Balladen begyndte med, at to unge ikke ville betale for at køre med bussen, men modvilligt købte to børnebilletter. Under kørslen skabte de sig højlydt. …

Da de skulle af bussen ville de stige ud ad fordøren. Buschaufføren bad dem om at benytte en anden dør til udstigning, hvorefter den ene slog buschaufføren på skulderen. …

Lidt senere ville de to samme unge på bussen igen ved Sct. Olai Plads, men buschaufføren nægtede at tage dem med på grund af deres opførsel tidligere. Den samme unge slog nu igen buschaufføren, men denne gang i ansigtet, så buschaufførens briller gik i stykker.

Oploadet Kl. 16:39 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


23. november 2014

Modkraft-blogger: “Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?”

Spirende selvransagelse på den yderste venstrefløj, der tilsyneladende skal bruge tyve år på at problematisere bissende elefanter i Den kongelige Porcelainsfabriks udstilling. Casper Gronemann på Modkraft – Hvorfor skal det være så akavet at kritisere islam? (linker ikke).

“Religions- og ideologikritik burde være så naturligt som at ånde for enhver venstreorienteret og ethvert medie. Hvorfor er det så, at vi tager alle mulige forholdsregler, når det drejer sig om islam?

Da Muhammed-krisen brød ud, var jeg 18 år gammel. … en mandag var gymnasieelever overalt omkring mig i gang med livlige debatter. En af dem, jeg husker bedst, involverede et par tøser fra min parallelklasse og en af mine muslimske venner fra HF – lad os kalde ham Omar. ‘Det er sgu’ da bare, fordi I ikke ka’ tage en joke,’ sagde den ene af pigerne med foragt i stemmen. Omar, som altid var meget rolig, når han diskuterede, forklarede, at han ikke syntes, at man skulle have lov til at lave sjov med alt. Den dag var jeg enig med Omar. Da Tøger Seidenfaden senere tordnede mod Fogh-regeringens håndtering af sagen, blev jeg bekræftet i min position.

Jeg tænkte ikke på, hvordan det Omar havde sagt, harmonerede med mit venstreorienterede frisind. Selv ikke da jeg besøgte hans lejlighed, hvor hans burka-klædte kone gik og trak forhæng for værelserne, så jeg ikke kunne se eller hilse på hende, bekymrede jeg mig.

Havde en kristen fra Konservativ Ungdom sagt det samme til mig dengang, var jeg forståeligt nok eksploderet i passioneret uenighed. Hvorfor var det, at jeg som ung, lidenskabelig venstreorienteret, havde så svært ved at spotte kritisabel religiøs praksis og kønsdiskrimination, selvom det udspillede sig lige for næsen af mig?

[...]

I dag slæber venstrefløjen og de dansker medier stadig rundt på arven fra datidens berøringsangst. En arv, der betyder, at man skal tage specielle forholdsregler, hvis man vil kritisere specifikke ideologier eller former for religiøs praksis.

Man skal f.eks. huske at understrege, at man ikke foragter muslimer, hvis man kritiserer social kontrol i indvandrermiljøer. Man skal lige markere, at man ikke finder somalisk kultur underlegen, bare fordi man vil finde løsninger på somalieres overrepræsentation i problematiske statistikker. … Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?

Den umyndiggørelse, der finder sted, når man tilskriver religionskritikere et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti, er et spejlbillede af argumenter man finder hos f.eks. Lars Hedegaards ekstremistiske højre. Hvor man der er ‘skyldig’, blot man er muslim, er man i den omvendte logik problematisk, blot ens argumenter kan tvistes og udnyttes af Dansk Folkeparti. …

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

(Kommentar af John S., der fortæller at han kender arabisk/islamisk kultur fra ophold i Israel)

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)


Rune Kristensen giver sit parti dødskysset: Papes udlændingeudspil markerer ‘klar distance til V og O’

‘En route mod spærregrænsen’, lød en kommentar på Facebook, og ordene er velvalgte. Der er ikke mere nationalkonservatisme i Det Konservative Folkeparti anno 2014, end der er hunde i hundekiks, og 90 procent af partiets udlændingepolitiske udspil flugter med SF’s bagland. Liberalkonservative Rune Kristensen giver sit parti dødskysset – Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede.

I et nyt udlændingeudspil lægger mit parti en klar distance til V og O. Vi vil blandt andet lempe 24-årsreglen og åbne grænserne for kvalificeret indvandring. Men der skal også være mere nærpoliti og hårdere straffe til menneskesmuglere. …

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

- Overholdelse af de konventionelle kvoter
– Afviste asylansøgere skal hjem
– Hårdere (læs: Højere) straf for menneskesmugling
- Lempelse af 24-årsreglen

Indsats i forhold til arbejdskraft

- Åbne grænser for kvalificeret arbejdskraft

[...]

Jeg er ganske godt tilfreds. … Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. … Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. …

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper