20. maj 2020

Odense Kommune opgiver etablering af lægepraksis i Vollsmose:”… ingen, der viste interesse”

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) synes ikke det er et større problem, at ingen af deres medlemmer gider have praksis i multikulturelle Vollsmose. Måske er det i virkeligheden også en opgave for Læger uden Grænser? Fra DR Online – Ingen læger vil arbejde i Vollsmose: Over 15 år uden læge – og sådan bliver det nok ved med at være.

“Sygdom og sociale problemer plager mange beboere i Vollsmose. Alligevel må de næsten 10.000 borgere i Odense-bydelen tage ud af området, hvis de får brug for en konsultation hos deres praktiserende læge. Sådan har det været siden efteråret 2004 – og sådan bliver det formentlig ved med at være.

Gennem to år har Odense Kommune og Region Syddanmark forsøgt at få etableret et lægehus i området, men forsøget ser nu ud til at være slået fejl.

Det var ellers et enigt sundhedsudvalg i Odense Kommune, der besluttede at arbejde for det. Men formand Kasper Ejlertsen (S) erkender, at det ikke kommer til at ske, som det ser ud lige nu.

– Løbet er i hvert fald kørt i forhold til at få en lægeklinik, som vi ellers har forsøgt i lang tid. Det er ikke lykkes, og så må vi se, hvordan vi bedst kan sikre sundheden i Vollsmose, siger han.”

(Bøgeparken, Vollsmose, Odense SØ; Foto: Maps)

“I juni 2018 besluttede regionsrådet i Region Syddanmark at udbyde to ydernumre til praktiserende læger i Vollsmose-området, men der var ingen, der viste interesse for at aftage dem og have lægeklinik i bydelen.”

Oploadet Kl. 00:40 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:


19. maj 2020

Udvist nigerianer ‘er taknemmelig’ for corona: “Så kan danskerne smage deres egen bitre medicin.”

Jeg kan ikke dokumentere, at Politikens debatredaktør er påvirket af ulovlige substanser, men der er dog kraftige indicier. Forleden bragte avisen en transaktivistisk kronik med den smukke overskrift: ‘Drop nu skræmmehistorierne om lesbiske, der trods deres afsmag for penisser føler sig tvunget til at dyrke sex med transkvinder’, og et par dage efter var der spalteplads til Henrik Marstal et læserbrev af Henrik Marstal: ‘Medierne må indtænke et etisk perspektiv i, hvilke synspunkter de vælger at lægge frem’.

Fredag i sidste uge var var kronikken skrevet af ‘Stanley S. Edward’, en afvist asylansøger tilhørende Bwalya-segmentet. Han kunne have takket danskerne for kost og logi, men i stedet går han til frontalangreb på værtslandet og den kapitalistiske kultur, der er grunden til at han er endt her og ikke i Burkina Faso eller Togo. Hvide danskere er skurken, hvorimod han og andre sorte er ofre for vestens barbariske kapitalisme – Jeg er taknemmelig for coronakrisen. Så kan danskerne smage deres egen bitre medicin (kræver login; oversat af Helle Albeck)

“Hvad denne epidemi har kastet lige i ansigtet på de vestlige lande, er påmindelsen om, hvor barbariske de vestlige lande er. Den viser Vestens hykleri og dobbeltmoral, når det gælder om at prioritere menneskeliv, og hvis liv der er mest værd.

I de vestlige samfund, med graden af kolonial, imperialistisk og kapitalistisk doktrin, bliver vi minoriteter altid nedvurderet og udsat for systematisk udelukkelse, undertrykkelse og forskelsbehandling.

Som flygtning i Danmark og andre steder i Europa har jeg selv oplevet, hvor arrogant, skammeligt og skandaløst det fremstår, når politikere, institutioner og fagfolk fabler om, hvordan ‘vi står sammen i det her’. Vi flygtninge og migranter hører disse udsagn fra en gruppe af personer, der har støttet den danske stats politik og dens dødelige konsekvenser for flygtninge og migranter i landets koncentrationslejre.

Jeres lejre og detentionscentre har holdt os indespærret og i umenneskelig isolation i årevis før corona. Men naturligvis har corona gjort livet endnu sværere for os. På trods af denne katastrofe, de tragiske tab af så mange menneskeliv rundt om i verden og det kaos, det har skabt, føler jeg et strejf af taknemmelighed over for epidemien. For en gangs skyld får den vestlige verden lov til at smage lidt af sin egen medicin over for flygtninge og migranter, trods den luksus, jeg ved, mange af jer vestlige borgere og jeres politikere nyder.

… Alle de sociale kampe mod de mange barbariske menneskerettighedsovertrædelser, der foregår i disse lejre, og kravene om som menneske at have rettigheder i lejrene er alt sammen blevet rullet tilbage og glemt med covid-19-krisen og har gjort det muligt for den danske regering at fortsætte sin umenneskelige, koloniale udstødelse og marginalisering.

Men alligevel er jeg glad for, at de vestlige borgere på en eller anden måde, direkte eller indirekte i forbindelse med epidemien, får lejlighed til at opleve de daglige vilkår, vi lever under.

Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke har empati med ofrene for denne epidemi, uanset hvem de er. Men…

Vi oplever allerede, hvordan livet kan komme til at se ud efter corona, når I borgere i vestlige kapitalistiske, undertrykkende lande som Danmark, Tyskland og Frankrig forsøger at vende tilbage til jeres såkaldte normale liv. At samfundet vender tilbage til det normale, betyder blot mere helvede på jord for os flygtninge, migranter og minoriteter.

… Denne fremfærd fra vestlige lande genopliver og forstærker den absurde klassiske koloniallogik og den tankegang, at minoriteter er undermennesker, hvilket får de vestlige samfund til at behandle og betragte os minoriteter endnu mere som undermennesker i en sådan krise.

… Det eneste, der måske er en smule uden fortilfælde for nogle af os, er chokket over at være vidne til den barbariske fremfærd, som vestlige samfund har udvist for at ofre os for deres kapitalistiske lande og såkaldte livsstil. Så for at være meget klar i spyttet er der ingen planer for ‘os’. De kolonialistiske, imperialistiske og kapitalistiske lande på den nordlige halvkugle tænker kun på sig selv og deres egen lille, grådige kasse. De vil altid sætte profit over vores liv. De ville altid operere fri for straf og uden blive gjort ansvarlige.

Vores historie og erfaring her viser tydeligt, hvad de vestlige lande vil gøre med os efter corona, og jeg håber, at covid-19 har lært jer vestlige borgere et eller andet, ikke blot om, hvor barbarisk dette samfund er, men også hvor urealistisk det er, at jeres kapitalistiske ideologi kan opretholde ikke kun dette samfund, men verden som helhed.”

(Stanley S. Edward alias Steve Ross, Facebook)

(- deler opråb fra ‘Nation of Islam’-racisten Louis Farrakhan)



18. maj 2020

SK-demoer: Uroen stoppede da ‘en lokal imam blev kaldt til stedet’, politiet ignorerede ‘koranmusik’…

Stram Kurs demonstrerede i weekenden flere steder på Sjælland. Søndag blev 12 anholdt på Motalavej i Korsør, da de ifølge TV2 Øst medbragte og affyrede kanonslag, eller nægtede at ‘adlyde politiets anvisninger’. Uroen stoppede først, da ‘en lokal imam blev kaldt til stedet’, som ‘overtalte en gruppe vrede unge til at forlade stedet’.

Ved lørdagens demonstration på Kierulffsvej i Slagelse havde lokale muslimer opsat højtalere, der afspillede muslimsk bønnekald, uden at politiet fandt anledning til at gribe ind. Man mindes den desillusionerede politibetjent i Olsen-Banden…

“Da Stram Kurs ankom omkring kl. 15.00, begyndte nogle beboere at spille en form for koranmusik fra taget på et skur mellem Super Bazar og Børnehuset Nord. …

‘… Beboerne i Nordbyen havde opstillet 3 kæmpe højtalere, hvor der blev afspillet koran, og alle vendte ham ryggen og lod ham blive helt alene.'” (TV2 Øst, 17. maj 2020)

“I disse for vort land så vanskelige tider, er det særligt vigtigt, at vi ikke foretager os noget som helst… I dybeste fortrolighed: Politikerne har givet op! (Axel Strøbye som Kriminalassistent Jensen i Olsen-Banden overgiver sig aldrig, 1979)

(Islamisk bønnekald under Stram Kurs-demo, Kierulffsvej, Slagelse, 16. maj 2020)

Oploadet Kl. 13:09 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


14. maj 2020

Debat med Abdul & Co.: “.. hvis du bare skriver noget om invandre sværger jeg henter dig hjemme fra”

Jeg går sjældent ind i debat med ghetto-arabere på Facebook, for uanset alder, så ender det altid med intimidering og trusler. Så slipper jeg også for at blive kontaktet over Messenger af folk som Abdulnur Alali…

(Truende beskeder sendt til Facebook-venner over Messenger, 2020)

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer


13. maj 2020

VU-formand om bønnekald: “.. handler jo bare om man tillader folk at tro. Om man tillader folk at leve”

Jeg har tidligere blogget om SFU-formand Sofie Lippert, der er træt af ‘ældre hvide mænd, og drømmer om at ‘knuse kapitalismen og smadre patriarkatet’. Tirsdag var hun i debat med Kristian Laustsen (VU) og Mikkel Bjørn Sørensen (NBU) på Radio LOUD. Socialisten og globalister stod her skulder ved skulder for islamisk bønnekald. Jeg citerer VU’eren i overskriften, men Lippert var ligeså langt fra skiven. Debatten kan høres på Youtube.

Sofie Lippert, SFU: … Jeg er meget enig med Kristian. Som jeg nævnte før, så var mit yndlings-storcenter City Vest, og jeg er vokset op lige ved siden af Gellerup. I en forstad der hedder Åbyhøj, og jeg har hele min barndom hørt kirkeklokkerne kl. seks, og så løbet ind når man har leget, så skulle man se børnetime. Om det havde været et muslimsk bønnekald eller en kirkeklokke, det tror jeg ikke havde gjort den store forskel, for det handler om børnetime. Jeg synes ikke vi har et kæmpeproblem i lyde i det offentlige rum, uagtet at det har religiøse konnotationer for nogen. Jeg synes ikke der går noget af mig af at høre et bønnekald. … Hvis der er efterspørgsel på det. Hvis det er en masse muslimer, som gerne vil have at der er bønnekald i deres lokalområde, ‘Go for it’, ligesom der er masse som synes det er fedt at Åbyhøj kirke ringer kl. 18 – så ‘Go for it’.

Kristian Laustsen (VU): Jeg har ikke personligt noget problem med en friluftskoncert af muslimer, eller en friluftsgudstjeneste af muslimer, og på samme måde ser jeg det her som et enkelt tilfælde. … Selvfølgelig mener jeg at der skal være plads til religiøse arrangementer i det offentlige rum, så længe at man har fået en tilladelse. Det skal det være for kristne, og det skal det være for alle andre trosretninger.

Sofie Lippert: … og derfor synes jeg at vi skal lade være med at antage det værste om folk. Vi skal lade være med at antage, når nogen har lyst til at kalde til bøn eller spille noget musik med religiøse konnotationer. Altså lad os lade være med at antage, at det er fordi de nu pludselig vil have et kalifat – det tror jeg de færreste, nej – det ved jeg at de færreste muslimer i Danmark har lyst til. … At forbyde ting bare fordi det har noget med Islam at gøre, fordi der er nogle ekstremister, og nogle der har nogle trælse antidemokratiske værdier. Det synes jeg er helt absurd. Vi bliver nødt til at lade være med at tale som om det er flertallet af muslimer.

Kristian Laustsen: Mikkel, ja eller nej – støtter du Rasmus Paludans ret til at demonstrere? Hvorfor kan du så ikke støtte muslimers ret til at holde friluftsgudstjeneste eller lave noget. Det er jo sindssygt. … Man kan også kalde det Rasmus Paludan udgalder (sic) for en religion. … Det her det handler jo bare om man tillader folk at tro. Om man tillader folk at leve.

(Brabrand Ulu Cami, Sintrupvej, Århus V, 2019)

Oploadet Kl. 10:41 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer

Inger Støjberg om videoerne fra Gellerup: Man skulle tro at vi ‘befandt os i Islamabad eller Mogadishu’

Konservative Ali Animali påpeger i Berlingske, at fællesbøn og kortegekørsel i Gellerup ikke er en ‘islamisk magtdemonstration’, men at Islam blot bruges som ‘identitetsmarkør’. For de fleste danskere går det ud på et, og det er noget nær irrelevant i forhold til den overordnede konklusion. Om de pisser på Danmark på grund af Islam eller for Islam, kan kun have antropologisk interesse.

Interview med Inger Støjberg i Lokalavisen, hvor journalist Danni Paulsen går usædvanlig hårdt til den tidligere integrationsminister – Støjberg om bønnekald i Gellerup: ‘Man skulle tro, man var i Islamabad eller Mogadishu’.

“‘Når man ser videoerne fra Gellerup, skulle man tro, at vi befandt os i Islamabad eller Mogadishu, men det er jo altså i Aarhus, og det er så udansk, som noget kan være. … Noget tyder på, at det ikke er politiet, der bestemmer ude i Gellerup længere…”

Hvad får dig til at sige, at politiet ikke bestemmer? De har jo sigtet en person og forventer at sigte flere.

‘Jo, men når der bliver kørt rundt på den måde, hvor man hænger ud af bilerne eller op gennem soltaget, spiller arabisk musik og kører hasarderet, så må man sige… var det sket i Skive eller Herning, og var det helt almindelige danskere, der havde gjort det, så havde det nok set noget anderledes ud. Det er jo en mellemøstlig kultur, der er kommet til Aarhus, og det duer simpelthen ikke.’

Man har da før set den slags, hvis eksempelvis det tyrkiske landshold har vundet en stor fodboldkamp.

“Det kan da godt være, når Tyrkiet har vundet, men nu er man altså i Danmark, og så er det danske regler og normer, der gælder. Men man må også bare sige, at Gellerup er jo ikke Danmark. Det er blevet et lille stykke Mellemøsten, som stille og roligt er gledet ud af danmarkskortet.‘”

(Gellerup, 9. maj 2020)

“Hvorfor er det så stort et problem med bønnekald? … Hvorfor hører vi dig ikke gå til angreb på Generation Identitær? … Hvem går de her bønnekald ud over? Hvem er ofre? … Men kender du nogen i Gellerup, som har følt sig som ofre på grund af det her? (Danni Paulsen, Lokalavisen)


‘Svenskere tiltalt for bombesprængning’ skrev BT: Tiltalt for terror… Nurettin Nuray Syuleyman, 22 år

De fleste større medier valgte at kalde Nurettin Nuray Syuleyman for svensker, og jeg fremhæver kun BT fordi de fandt de store typer frem, og gav historien en halv side lige under Michael Dyrbys leder.

(BT, 12. maj 2020, s. 2: ‘Svenskere tiltalt for bombesprængning’)

To svenskere er blevet tiltalt for at stå bag en bombesprængning ved Skattestyrelsen på Østerbro i København.
Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse. … De to svenskere er tiltalt for ulovlig besiddelse og anvendelse af en bombe samt for overtrædelse af straffelovens paragraf 114 om terrorisme. … Foreløbig er det uvist, hvorfor de to svenske statsborgere -såfremt de er skyldige -involverede sig i en sprængning mod en dansk myndighed.”
(BT via Ritzau, 12. maj 2020)

(Åklagarmyndigheten, Malmø, 15. august 2019: ‘Syuleyman, Nurettin’)

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


11. maj 2020

Brabrand: Fællesbøn på parkeringspladsen ved City Vest – “… har i aften være til bønnekald i Gellerup”

Det er som Generation Identitær skrev, intet andet end ‘en krigserklæring’, men det er formentligt også derfor ingen fik bøder for at stå tæt samlet under fællesbøn på parkeringspladsen ved City Vest. Kommer politiet og forstyrrer de Koran-tro med bødeblokke risikerer det meget nemt at sætte noget i gang, der vil gøre det endnu sværere at fastholde illusionen om det multikulturelle samfund.

Vi har i aften være til bønnekald i Gellerup. Vi talte med Imamen som fortalte at mødet på P pladsen ved City Vest ikke er en demonstration, men en måde at kan samles på og lave fælles bøn nu, hvor deres Moske er lukket pga. Corona” (Øxenholt Foto & TV, 10. maj 2020)

Oploadet Kl. 12:52 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


10. maj 2020

Gellerup: Identitære aktivister får bøde for banner – Muslimer i højlydt kortegekørsel, bøn ved kirke…

Lørdag morgen protesterede Generation Identitær i Gellerup med et større banner mod islamisk bønnekald. Politiet var hurtigt på stedet, to aktivister blev anholdt, og blev ifølge Lokalavisen sigtet for at have overtrådt Ordensbekendtgørelsen.

“Det er egnet til at forstyrre den offentlige orden, når man ikke i forvejen har indhentet tilladelse.” (Per Bennekov, Vagtchef)

“Når der kaldes til bøn i Gellerup er det et symbol på, at her har nogle andre overtaget vores land. Det er en krigserklæring mod alt, hvad Danmark står for. (Identitaer.dk)

(Generation Identitær i Gellerup: ‘Stop bønnekald!’, 9. maj 2020; Foto: Identitaer.dk)

Senere på dagen markerede lokale muslimer deres dominans med højlydt kortegekørsel med bønnekald fra en større ‘Boombox’, samt en bøn/demonstration ved Gellerup Kirke. Sognekirken der samarbejder med ‘Fredens Moské’. Billederne taler for sig selv… Videoen kan ses her. Mere hos Pressefotos.

(Højlydt manifestation for bønnekald, Gellerup, 9. maj 2020; Fotos: Facebook)

“Lokalavisen har også fået tilsendt flere videoer, hvor man kan se en række biler køre gennem gaderne i bydelen – angiveligt ligeledes i protest mod morgenaktionen, som blev lavet af den højreorienterede ungdomsbevægelse Generation Identitær.

Der blev spillet høj musik fra en bil, hornene blev trykket i bund, og som man kan se på videoen herunder hænger mange af passagererne ud af vinduer og soltag. (Lokalavisen, 9. maj 2020)



9. maj 2020

Nørrebro-moské nedbrændt, muligvis påsat: Fik inddraget sin anerkendelse som trossamfund i januar..

Sidste år nedbrændte butikken Thy Slik på Storegade i Thisted, og tidligere på ugen faldt der dom i Vestre Landsret. Den tidligere ejer Youssef Hussein fik 2,5 års fængsel, og blev udvist for bestandigt. Han indrømmede tidligt i forløbet at han havde hældt benzin ud over butikkens gulv og slik, men trak senere indrømmelsen tilbage.

Selvom herboende muslimer instinktivt spekulerer om ‘Terror angreb’ i forhold til nedenstående moskébrand, så fortæller erfaringskataloget, at der kan være andre motiver, såfremt der overhovedet er tale om en påsat brand.

Natten til fredag udbrød der brand i en kontorbygning på Baggesensgade på Nørrebro, og politiet arbejder ud fra den tese at branden er påsat. Ingen kom til skade, men på 3. sal ligger Dansk Islamisk Center, forening og moské. Moskéen (etableret i 2009 af Abdul Wahid Pedersen mfl.) mistede sin anerkendelse som trossamfund januar i år, og selvom Isam Bachiris video ‘Ramadan i København’ tildels er optaget i moskéen, så er det næppe noget der kan holde trossamfundet kørende økonomisk. Se evt. Presse-fotos.dk.

“Dansk Islamisk Center kan ikke længere forestå gyldige vielser, og organisationens støtter kan ikke længere give skattefri donationer. Det er konsekvensen af, at den dansksprogede moské på Nørrebro har mistet sin anerkendelse som trossamfund. Kirkeministeriet har inddraget anerkendelsen…” (JP.dk, 15. januar 2020)

(Dansk Islamisk Center, natten til fredag d. 8. maj 2020 Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:11 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper