15. december 2015

“Pointen er faktisk lige præcis, at disse lande i øst ikke har glemt, hvor fragil historiens gang kan være.”

Professor Jörg Baberowski var maoist som ung, men selvom han har drukket lidt for meget af kulturmarxistiske kilder, så han har alligevel et par klare pointer. Interview i seneste udgave af Weekendavisen – Voldens væsen (ved Jesper Vind).

“‘Vi står i Europa ualmindelig dårligt rustet til at håndtere volden. Problemet er kort sagt, at vores kultur de seneste årtier har glemt og fortrængt, hvad det er, og hvordan det er at leve i samfund med meget vold. Vi har simpelt hen alt for længe haft kultur med for mange illusioner om civilisationens fremskridt. Men i det øjeblik volden igen bliver præsent, er vi også nødt til at begynde at reflektere nærmere over dens væsen – og det er så her Europa står nu.’ Det siger professor Jörg Baberowski fra Humboldt-Universitetet i Berlin.

‘… Historien viser, at krig og vold i større stil er fænomener, der kan bryde ud når som helst og hvor som helst. Det kan også ske her i Tyskland, hvis befolkningen en dag begynder at tvivle på, om staten sørger for dens sikkerhed,’ lyder det eftertænksomt fra den 54-årige forsker…

Historikeren peger dermed på en af de helt centrale problemstillinger, der bekymrer ham: hvad sker der i disse år med statens voldsmonopol? Dette kunne man i ugens løb læse om i tysk presse: ‘Myndighederne har tabt kontrollen over berlinske kvarterer: Dele af Neukölln, Wedding, Moabit, Kreuzberg og Charlottenburg er i hænderne på voldelige bander,’ lød overskriften i Berliner Zeitung, der ikke er en sensationsavis.

Jörg Baberowskis vurdering af den udvikling har samme farve som hans skjorte og bukser, det vil sige rimelig sort: ‘Det er slemt, hvad der sker i Tyskland, hvor ingen politikere forstår, hvor vigtigt voldsmonopolet er. Det er noget, man har glemt, men det kan være meget vanskeligt at genoprette, når man først har mistet det, og kriminelle har vænnet sig til, at ingen hindrer dem i deres handlinger. Ud af vane opstår ret. …’

‘Habermas personificerer efterkrigstiden og tror, at der kun eksisterer fred og fremgang. Han tror, at verden er som Vesttyskland var. Han overser, at hvor mere end tre mennesker mødes, er det ikke det bedste argument, der vinder, men den med størst gennemslagskraft. Det sikrer gruppedynamikken. Og i den terrortid, vi lever i, er hans forestillinger fuldstændig meningsløse. … den herredømmefri kommunikation er en illusion.’. …

‘Alle mennesker kommer formentlig til verden med muligheden for at elske, men også med muligheden for at blive voldelig. På den måde ligner kærlighed og vold hinanden – ligesom begge fænomener faktisk er et rige af dunkelhed, som aldrig er til at forklare fuldstændigt. Jeg siger ikke, at alle mennesker behøver at slå ihjel, men jeg siger, at alle vil være i stand til det. ‘Katte kradser, hunde bider, mennesker slår ihjel’ – som en kz-lejr-fange formulerede det.’

[…]

I stedet for at man drømmer om en fred, der ikke kommer tilbage, og om at væk-civilisere volden ud af samfundet, skal man ifølge Baberowski tænke over, hvordan man inddæmmer volden og konstruerer rum, hvor sandsynligheden for vold er mindst. … Baberowski fremhæver, at eksistensen af komplekse forbindelser mellem mennesker også gør det sværere for volden at opstå. Nærhed og tilliden mellem mennesker er vigtig, viser de historiske erfaringer. Men eftersom tillid traditionelt er større i kulturelt homogene samfund, så står man i dag med en stor udfordring, når samfundet bliver stadig mere multikulturelt.

Hvis man har samfund med meget stor indvandring er tilliden normalt relativt lav og volden bliver sværere at inddæmme. …’ Men Baberowski betoner, at disse problemer ser man i mange europæiske lande: ‘Det ser ret dårligt ud, fordi de politiske eliter, der nu tillader indvandringen, har glemt, hvordan det er at leve i samfund med meget vold.

‘I øst er de mere realistiske. De har ikke glemt historien og husker alt for godt, hvad vold var. Disse lande var altid ofre for deres naboers interesser… Pointen er faktisk lige præcis, at disse lande i øst ikke har glemt, hvor fragil historiens gang kan være.‘.”



29. november 2015

Marie Krarup til sine kritikere: “… få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!”

“Så kom der julekrans på døren.”, skrev Marie Krarup tidligere på uge på Facebook, og så var fanden løs. En række venstreradikale (eks. Hugo Dich) smed om sig med nazikortet. ‘Mesterlig underholdning’, lød det fra hippieliberale Rasmus Brygger. Ikke alle kan nås, men der er naturligvis stor forskel på nationalsocialisme og kristen-konservatisme. Marie Krarup kommenterer på Berlingske – Nazisme.

“I dag er alle enige om, at nazismen står for alt, hvad der er ondt. Den opfattelse deler jeg selv. Og jeg er derfor uendeligt træt af at blive kaldt ‘nazist’, når der er folk, der er uenige med mig. Også selvom jeg ved, at de samme personer ikke aner, hvad begrebet dækker. For unge mennesker i dag betyder ‘nazist’ bare ‘dum skid’. … det er helt forkert at placere nazisme i den konservative familie. …

Konservatisme bygger på det kristne menneskesyn og kristendommen i det hele taget, på nationalstaten, friheden og på kernefamilien. Hitler og nazismen bekæmpede disse begreber og institutioner, som det fremgår af denne korte gennemgang:

Nazismen og det kristne menneskesyn.

I kristendommen er der ikke kvalitativ forskel på mennesker. De er alle lige langt eller lige tæt på Gud. Alle er syndere (dvs. at de har både gode og dårlige sider) og kan ikke selv komme ud af deres syndighed. Alle mennesker har fået til opgave at elske deres næste.

Nazismen ser mennesket som bestemt af sin race og andre biologiske forhold – handicap og seksualitet. Arierne er en god race, mens jøderne er onde. Arierne har derfor flere rettigheder – selv rettigheder til at dræbe de laverestående racer. Den ariske race måtte ikke ‘ødelægges’ af ‘laverestående’ racer eller af ‘defekte’ individer. Den skulle derimod forbedres ved at gode eksemplarer fik flere børn og dårlige blev udryddet. Derfor blev åndssvage og handicappede systematisk steriliserede eller dræbt.

Man må derfor sige, at det nazistiske menneskesyn er meget, meget langt fra det kristne.

… Hitler havde formentligt et opportunistisk forhold til kristendommen og kirken, hvor han mest forsøgte at overbevise kristne kredse om, at der var overensstemmelse mellem kristendommen og nazismen, selvom der mildest talt ikke var det. …

Hvordan Hitler forstillede sig en statskirke, kunne man slutte af en fortælling, han ofte vendte tilbage til, og som han havde hørt af en delegation af fornemme arabere: Da muhammedanerne – sådan forklarede gæsterne – i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået tilbage ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhammedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne …Hitler plejede at slutte denne fortælling med følgende betragtning: ‘Vi har i det hele taget det uheld, at vi har en forkert religion. Hvorfor har vi ikke japanernes – de betragter offeret for fædrelandet som det højeste? Også den muhammedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dennes slappe tolerance”

Nazismen og nationalstaten.

Hitler mente, at tyskerne havde ret til mere land end andre folk. …Tanken om en tysk nationalstat ligger derfor meget langt fra nazismen, der snarere ønskede et imperium med en arisk overklasse.

Man kan heller ikke sige, at Hitler havde nogen kærlighed til det tyske folk, som han i sidste ende lod lide og næsten gå til grunde med sig selv. Hitler mente i slutningen af krigen, at tyskerne havde svigtet ham ved ikke at vinde krigen, og at de derfor fortjente at dø. Han havde planlagt, at alt skulle tilintetgøres i kampen til den sidste blodsdråbe.

[…]

Jeg håber med denne lille opsummering om nazisme at have gjort det helt klart, at konservatisme og nazisme er hinandens modsætninger. Jeg håber også, at jeg dermed har gjort det lettere for politiske modstandere at kalde hinanden ved rette ideologi, – om ikke andet kunne man jo bare gå tilbage til at sige ‘dum’ og ‘åndssvag’ i stedet for at kalde alt, hvad man ikke kan lide for nazisme. Hvis det var kommunismen, der var blevet stemplet som vore dages ondskab, (og kommunismen burde retteligt sidestilles med nazisme i graden af ondskab) ville det svare til, at Lars Løkkes politiske modstandere kaldte ham for’ din dumme kommunist’. Det ville måske nok udtrykke vrede og foragt. Men heller ikke mere. Så derfor: få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!



17. november 2015

EU-udenrigschef F. Mogherini: Vi trues ikke bare af terror, men også af ‘frygten for mangfoldighed’

Hvis det er åbenheden der har givet Europa udvikling, så burde Centralafrika vel være endnu længere fremme. Her er grænserne jo flere steder illusoriske. Fra TV2 Online – EU-chef: Frygten for mangfoldighed kan ødelægge Europa.

“Frygten for mangfoldigheden i dagens Europa kan skabe så mange spændinger, at det ødelægger vores samfund indefra, advarer EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, mandag efter et udenrigsministermøde i Bruxelles.

Efter weekendens blodige attentater, der kostede mindst 129 mennesker livet i Paris, er hun nervøs for, at ‘de europæiske samfund kan tro, at det er mangfoldighed, der svækker os og truer os’.

– Det er faktisk frygten for mangfoldighed, der kan ødelægge vores samfund indefra. Og det er en anden frygt, vi står over for, sammen med den meget konkrete og skræmmende trussel, vi har set i Paris’ gader, siger hun.”

(Federica Mogherini til EU-pressemøde, 16. november 2015)

“One fear that I have is that European societies, might think that its diversity can weaken us or threaten us, well actually is the fear of diversity that can destroy our societies and this is another treat we are facing together with the very concrete, very scaring one that we have seen on the streets of Paris last Friday night. So it is a cultural, political response that we also need, keeping the nature of open societies that make Europe what it is.” (Federica Mogherini, Europa.EU, 16. november 2015)



30. oktober 2015

Tidl. Høyre-minister: Norge ejes af dem der tilfældigvis er her, liberale bør tage afstand fra nationalisme

Victor Norman er tidligere arbejdsminister for Høyre, men ideologiske liberalister uden kontakt med virkeligheden er jo egentligt blot borgerlige marxister. Interview på Minerva.nett – Fellesskapet eier ikke Norge.

“Victor Norman er NHH-professoren som mener at Norge bør ta imot 100 000 flyktninger…

– … 100 000 er et tall som svarer til to prosent av befolkningen. Det klarer en hver kommune å takle uten vanskelighet i løpet av et par år. Hadde du gått opp til fire-fem prosent kunne man kanskje sagt at dette blir mer enn de klarer å absorbere. To prosent er et så lite tall at det ikke kan være et problem.

jeg mener veldig sterkt at Norge i det lange løp blir et bedre land av å være et flerkulturelt samfunn. Vi har godt av å bryne oss mot noe og å få andre impulser. Vi trenger å få impulser utenfra hele tiden, vi trenger å bli utfordret. Vi bor i et av de tynnest befolkede områdene i Europa, og vi har veldig god plass. Jeg mener dypt og inderlig at vi ikke eier dette landet.

– Hvem mener du at eier landet?

– De som til en hver tid er her. De aller fleste som bor her i dag, har kommet andre steder fra. De har bare kommet og slått seg ned opp gjennom i historien. Folkevandringer har vært vanlig i alle tider. Det har vært ulike grader av styrke i disse folkevandringene, men de har alltid vært der. Så det er mange som eier Norge.

– Norge eies av noen, men ikke av felleskapet. Landet eies av enkeltpersoner som tilfeldigvis har kjøpt opp ulike deler av Norge opp gjennom årene og som er fri til å selge det til hvem de måtte ønske. Da må vi erkjenne at når folk er på vandring, vil det etter hvert bli noen andre som eier større og større deler av landet vi bor i. Det må vi innstille oss på, og jeg tror det er bra.

– Så det dreier seg om en bestemt type historieforståelse?

Vi bor her og utgjør Norge, men vi eier det ikke. … Det tredje argumentet er at jeg er grunnleggende liberal. Jeg mener ikke at det er det offentlige eller fellesskapet som eier ting. Det eier vi enkeltvis. Da eier ikke vi som bor her nå, Norge. Vi bor her og utgjør Norge, men vi eier det ikke. I Minerva burde man i hvert fall mene dette. Ideen om felleseie av Norge er jo en grunnleggende ikke-konservativ, ikke-liberal ide. Nasjonalismen er en uting som alle liberale mennesker alltid har tatt avstand fra.

(Professor Victor Norman, tidligere arbejdsminister; Foto: Bergens Tidende, 2014)



26. oktober 2015

Debatten om Botho Strauss: Alle der ikke bifalder masseindvandringen er ‘højreekstreme nazister’…

Debatten er interessant, for den viser at der reelt ikke findes en mediespiselig kritik af masseindvandringen. Hvis den er apolitisk eller venstreorienteret, kaldes den for højreekstrem, hvis den er national- eller kulturkonservativ er den ligeledes højreekstrem eller sågar nazistisk – og hvis man som Strauss blot sætter ord på kulturens forfald. Ja, så har det også ubehagelige historiske associationer. ‘Tænk på vores børn’ er en farlig parole, som en tysk sociolog pointerede fornyligt.

Weekendavisens Jan Bo Hansen anmelder Bothos Strauss i seneste udgave – ATLAS: Den sidste tysker (ikke online).

“Det er endnu en gang lykkedes Der Spiegel at skræmme sine læsere med Botho Strauss, talsmanden for ‘det ny højre’. … Hans Anschwellende Bockgesang, Stigende bukkesang, blev adgangen til hans berømmelse på dette felt: Den blev trykt i 1993 i Spiegel, som brugte den til at skabe spøgelset ‘det ny højre’, der skulle skræmme læserne og holde dem i ånde indtil næste nummer af Spiegel.

Det fungerede fint, og Spiegel har fra tid til anden forsøgt at genoplive spøgeriet. Den sidste tysker, trykt i Spiegel 41, har også alt det, der skal til for at nedkalde kulturjournalisternes vrede. Sammenhængen mellem de to tekster pointeres af Botho Strauss selv, der henviser til den gamle tekst. …

Men det er jo en politisk tekst, rettet mod indvandringen, men ubestemt. … I sidste instans siger hans artikel om Den sidste Tysker det samme som den Stigende bukkesang: Den sidste tysker retter sig ikke mod indvandrerne, som Botho Strauss har et noget romantisk syn på, men mod tyskerne, som ikke er i stand til at sige, hvad der er tysk. Hermed bliver enhver tale om integration meningsløs, for hvad skal de integrerende integrere sig i? De eksisterende tyskere er lige så rodløse som indvandrerne. …

De tyske avisers kultursektioner har skudt sig ind på ham. Her er der kun to muligheder.

Det fungerer som hos Margaret Thatcher, der før enhver ansættelse til en betydelig post spurgte: Er han en af os? I Botho Strauss’ tilfælde er der ingen tvivl: Han er uden nogen som helst tvivl ikke en af os! Behandlingen af ham bliver derefter. Enhver kan slå efter og studere de mange måder, hvorpå man kan insinuere, at man her har med en nazist at gøre.

Den rutinerede gennemspilning af disse ritualer, afsløringen af den nationalsocialistiske tankegang, som derefter uddrives, hvorefter nationen samles i dyrkelsen af en triviel massekultur, der frembæres under mottoet ‘vestlige værdier’, er en iscenesat pseudodebat. Botho Strauss er ikke højreekstremist eller ‘nazi’, som den mest vulgære kritik hævder, men netop kulturpessimist.

Derfor egner hans tekster sig heller ikke som kampskrifter. De er – bevidst eller ubevidst, det skal jeg ikke kunne sige – flertydige. De er kulturpessimistiske, hvad der jo også betyder, at de ikke regner med en strålende sejr for den gode sag. De forventer undergang, det kan blot ske på flere måder, med et brag eller en klynken. Som god kulturpessimist regner Botho Strauss med, at det sker med en klynken.”


Holmsted Larsen kan ikke ikke udelukke ‘højreekstreme angreb’ i Danmark: “… på Uriasposten er der”

Uriasposten bliver ikke højreekstrem, blot fordi venstrerevolutionære ekstremismeforskere mener det er ekstremt at argumentere imod befolkningsudskiftningen. Da Chris Holmsted Larsen nåede medierne for fire-fem år siden, var det med en analyse af Danish Defence League. Han frygtede at gruppen efter plakatophængninger, nu var klar til at slå til med vold. Absolut intet er sket. Selvfølgelig vil der længere fremme i processen også ske noget lignende i Danmark, men det er nu ikke helt tilfældigt, at vi nu taler om graffiti, hvor nabolande taler massemord med automatvåben.

Det lykkedes ikke den yderste venstrefløj at lukke debatten om multikultur i 1990’erne, og modstandere af indvandring (ikke nødvendigvis højreorienteret), havde således mulighed for at ytre sig offentligt, uden at søge en selvradikaliserende subkultur. At gøre ytringer til problemet er 1990’er-tænkning, der blot vil skabe svenske tilstande og have det modsatte af et oplyst demokrati som logisk slutmål.

Ret beset så kan man vanskeligt konkludere noget som helst på baggrund af Breivik og Petersson. To enlige sjæle, der ville være udenfor nummer i alle miljøer, også i bloggosfæren, som de i øvrigt ikke var en del af. Det er nemt at give Uriasposten, Nationen (EB) eller Facebook skylden, men så er problemet vel i sidste ende danskerne og danskernes holdninger, mere end enkeltpersoners handlinger. Fra BT – Elev skabte blodbad på svensk skole: ‘Tilfælde at det ikke er sket i Danmark endnu’.

“Ekspert kalder det et tilfælde, at vi her i Danmark indtil nu er blevet forskånet for højreekstreme angreb som det i svenske Trollhättan, hvor en nynazist dræbte to på en skole. … Men næste gang er det måske her i Danmark, at grædende pårørende lægger blomster foran en skole. Det fortæller Chris Holmsted Larsen, som forsker i politisk ekstremisme på RUC.

‘Der er ingen tvivl om, at højreekstremisterne har skærpet deres retorik herhjemme. Vi har også voldsberedte højreekstremister. Et eller andet sted er det nok et tilfælde, at der endnu ikke har været forsøg på den type angreb i Danmark endnu,’ siger han til BT. …

‘I udgangspunktet er situationen lidt anderledes her i Danmark, fordi vi har modtaget markant færre flygtninge, end Sverige og Tyskland, men der er tegn på, at den ekstreme højrefløj rører på sig også herhjemme. Så man kan ikke udelukke, at det kan brede sig til Danmark,’ siger Chris Holmsted Larsen.

Han har fulgt med i debatten på flere højreekstreme internetfora her i Danmark siden Anton Lundin-Petterssons morderiske angreb i Trollhättan. Flere steder bliver drabsmanden hyldet, og på Uriasposten er der personer, som fremstiller ham som et offer.

(Uriasposten, 23. oktober 2015: Sverige: Halv-nazistiske Anton Petterson gik til angreb på en skole…)

“Det lykkedes ikke Breivik at ændre noget videre ved debatten, der er hverken er blevet bedre eller dårligere. … Virkeligheden flytter debatten, ikke højrefløjskronikker eller massemord på uskyldige.” (Kim Møller på Uriasposten, 23. oktober 2015)

“Den europæiske elite har et medansvar for brandstifterne” (Adam Holm i Politiken, 24. oktober 2015)

“Anton Petterson er en ægte helt. En svensk helt.” (‘Nielsen’ på Uriasposten, 25. oktober 2015)



25. oktober 2015

Hanstholm: 45-årig laver 10 sekunders animeret missil-angreb på asylcenter, anholdes, stadig sigtet…

Tidligere på året blev en 34-årig dansker idømt hele to års fængsel ved en østrigsk ret, fordi han på sin blog og på Facebook havde ‘udbredt nationalsocialistisk materiale’. Ytringsfriheden er lidt bedre i Danmark. Venstreradikale kan eksempelvis godt sprede animerede molotov-angreb på McDonalds uden det giver retslige efterspil. Manden i denne sag her fra Hanstholm er dog stadig sigtet for trusler mod offentligt ansatte, trusler mod asylcenterets beboere og racismeparagraffen. Fra TV Midt/Vest – 45-årig løsladt: Trusselsvideo var en joke.

“Manden bag et 10 sekunder langt videoklip, som viser et fiktivt bombeangreb mod Hanstholm Asylcenter, er ved et Grundlovsforhør ved Retten i Holstebro lørdag blevet løsladt.

Kort inden dommeren skulle tage stilling til varetægtsfængslingen, sagde den 45-årige mand i retten, at en fængsling ville betyde, at han ville blive fyret fra sit arbejde, ligesom det ville ødelægge hans familie. Midt- og Vestjyllands politi gik ellers efter at få manden varetægtsfængslet, men dommeren vurderede altså ikke, at trusselsniveauet i videoen var så højt, at han kunne varetægtsfængsles.

Den 45-årige mand blev anholdt fredag eftermiddag. Om onsdagen havde han offentliggjort et videoklip, der viser, hvordan asylcentret bliver bombet med to missiler. Klippet blev lagt ud på Facebook…”



23. oktober 2015

Sverige: Halv-nazistiske Anton Petterson gik til angreb på en skole i ‘Lilla Mogadishu’, forvent mere…

Da jeg hørte at gerningsmanden til gårsdagens svenske skoledrab var iført en lang sort frakke og en slags Star Wars-maske, gik jeg ud fra at vi her havde at gøre med en ‘Man bites dog’-sag. En svensker som tog sagen i egen hånd. En dansk kollega ærgede sig over, at indvandringsmodstanden nu var sat tilbage, og sådan ville jeg også havde tænkt for få år siden. Sådan har jeg det ikke længere. Sverige er så langt fremme demografisk, at det hverken gør fra eller til. Enhver der ikke vil stoppe masseindvandringen, blot fordi en morderisk halv-nazist har liked et par videoer med Jimmy Åkesson på youtube, ja, de står på den forkerte side af historien. Intet land skal dø frivilligt.

Forleden talte jeg lidt med en yngre tyrkisk bekendt, der polemisk tilkendegav, at ‘muslimerne’ kommer til at styre Danmark på sigt. Jeg forklarede ham venligt, at han jo så egentligt burde være bekymret. Længe inden ‘Projekt Islamisk Monokultur’ er fuldendt vil der herske Balkan-tilstande i Danmark, og han vil for den gennemsnitlige flertalsdansker, blot være en mand der er mistænkelig sort.

(Anton Lundin Petterson på Facebook, 2015)

“En ung svensker går ind på en skole af lutter ikke-svenske børn og begynder at myrde dog mere lavteknologisk end Breivik. Området i Trollhättan kaldes ‘Lilla Mogadishu’. … Gerningsmanden er Anton Lundin Petterson. Fremgansmåden er en blanding af en skoleskyder og en jihadist-knivstikker, fostret i en afmægtig og temmelig umoden hjerne. Sverige slap billigt denne gang. Hans You Tube kanal er ganske barnlig med indslag af nazisværmerier.” (Snaphanen)

Oploadet Kl. 14:28 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


13. oktober 2015

Forskeraktivist i tysk dokumentar om Pegida mv.: ‘Tænk på vores børn’ er en fremmedhadsk parole…

Det kræver stålsatte medier at få den gennemsnitlige tysker til at acceptere tidens masseindvandring, og dokumentaren Dunkles Deutschland sendt på Das Erste sent mandag aften var et overflødighedshorn af associationer, der skulle gøre alt til højre for Angela Merkel synonymt med nazistiske brandstiftere. Blandt eksperterne var forskeraktivisten Hajo Funke, som sagde disse bevingede ord om en parole anvendt til en demonstration i Bayern.

“Denkt an unser kindern heisst ja, das diese fremden gefährlich sind.” (Hajo Funke)

(Hajo Funke, sociolog, aktivist)

“Die Story im Ersten: Dunkles Deutschland… HoGeSa, PEGIDA, Die Rechte, Der Dritte Weg, NPD, AfD – sie alle arbeiten dran: An einer ‘Volksbewegung’ von rechts, die sich gegen alles Fremde richtet. Mit Macht versuchen Rechtsextremisten, aus Verunsicherung, Wut und Angst der Menschen Kapital zu schlagen und Proteste gegen Flüchtlingsheime zu organisieren. Und sie gehen den entscheidenden Schritt weiter: Auch vor Gewalt schrecken die Hardliner nicht zurück.” (programomtale)



5. oktober 2015

Historiker Michael Böss: “En grænseløs verden vil være en verden, der vil minde om Afghanistan…”

Det er svært at argumentere imod abstrakt godhed, men historiker Michael Böss gør et godt forsøg. Fra kronik i Kristeligt Dagblad – Flygtningedebatten må ned på jorden igen (26. september 2015).

“Endelig er der stemmer på venstrefløjen, som øjner chancen for at virkeliggøre drømmen om det multikulturelle paradis på jord. Eller er det i virkeligheden snarere det kulturløse? Nu er chancen der endelig for et opgør med nationalstaten: Forude lyser himlen i den nye, grænseløse verden!

Selv mennesker, jeg selv havde tiltænkt realisme og besindighed, kan overraske – og skuffe. Tirsdag den 15. september… var jeg inviteret til at overvære Grundtvigsk Forums årlige arrangement, hvor tre personer holder ‘alternative åbningstaler’ for Folketinget. Blandt talerne i år var Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors.

… Efter at have talt sig varm i en tale til politikernes samvittighed svang han sig op over skyerne under den efterfølgende diskussion med ordstyreren og salen med en vision om en verden, hvor grænser ikke længere ville betyde, hvad de gør i dag.

Nationalstaterne var ved at forsvinde fra landkortet, forstod man, og det var tydeligt, at EU’s ydre grænser ikke var et alternativ til de nationale. … Jeg bliver altid urolig, når politiske debatter om globale spørgsmål får en religiøs undertone, hvad enten der tales fra ‘kristen’, ‘humanistisk’ eller ‘globalistisk’ side. …

Det er derfor, jeg bliver urolig, når jeg møder mennesker med stort ansvar og god uddannelse, som i deres hjertes godhed tror, at en grænseløs verden er det samme som en magtfri verden, hvor menneskenes børn lever i idel fred, harmoni og ligelighed.

En grænseløs verden vil være en verden, der vil minde om Afghanistan: en kaotisk og åben kampplads for enhver, der slår sig op som magthaver eller krigsherre, og som har våben nok til at se bort fra love, andre har vedtaget.

Der findes derfor ganske enkelt ingen anden vej til global fred og orden uden om en verden opdelt i stater – eller statslignende enheder – som udøver volds- og magtmonopol inden for deres territorier, og som styrer deres samfund på grundlag af retfærdige love og velfungerende institutioner.

Utopier kan lyde spændende, når man læser om dem i en bog. Men i virkelighedens verden har de ført forfærdelig meget ondt med sig, når de er blevet forsøgt ført ud i livet. Det ved vi historikere.”

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper