8. august 2015

ARD-vært maner til kamp mod internet-racister: “… stå fast, åbn munden og spid folk i offentligheden.”

I skrivende stund klynker Politiken-segment over at Jon Stewart har proklameret, at The Daily Show stopper. Politisk underholdning af og for venstrefløjen, og derfor naturligvis også et talkshow der ender på danske kanaler. En klassisk Stewart-sketch inkluderer en gakket udtalelse fra enkeltperson på højrefløjen, og så en solid gang stråmænd og associationer serveret med et kækt smil – sådan er de her konservative.

Onsdag aften proklamerede ARD-værten Anja Reschke i en tv-kommentar, at hun vil blive lagt for had på sociale medier, hvis hun argumenterer for en Tyskland bør tage imod flere ‘økonomiske flygtninge’. Den kreative klasse der for 10-15 år siden knuselskede internettet, ser nu frie ytringer som fjenden, og maner til angreb: “… stå fast, åbn munden og spid folk i offentligheden”. Moralen er klar: Ytrer man sig mod flygtninge, så faciliterer man mordbrande. “… massen stadig står på den rigtige side”, pointerer hun, men hun vil næppe have en folkeafstemning.

DR kan ikke være helt så bramfrie som Anja Reschke, men ville gerne. Fra DR Online – Tysk tv-vært sender nettet på kogepunktet med krigserklæring mod racister.

“Den tyske nyhedsoplæser Anja Reschke har udløst en gigantisk online-debat, efter hun i en kommentar i onsdagens Tagesschau, den tyske tv-kanal ARD’s store nyhedsudsendelse, efterlyste, at den brede befolkning bliver bedre til at hænge racister ud på nettet.

Reschke brugte et indslag i nyhedsprogrammet til at skælde hadefulde kommentatorer ud. Hun mener, at det hårde sprog mod flygtninge opildner til brandstiftelse og angreb på flygtninge, som er steget voldsomt i Tyskland i 2015 med over 400 overgreb på flygtninge.

… Hovedpointen i kommentaren er, at den tyske befolkning er nødt til at svare igen på det, Anja Reschke kalder had-tirader mod migranter.

Hun opfordrer de ‘anstændige’ tyskere til at handle…”

(ARD-vært Anja Reschke opfordrer til angreb på ‘hadefulde kommentatorer’, 5. august 2015)

Apropos. Sakset fra den anonyme Facebook-gruppe ‘Velkommen i offentligheden’, ultimo juli 2015 (nu slettet).

“‘Uriasposten’ (Kim Møller’s blog) er og bliver en hån mod det Danske frisind. Vores krav, hvis vores foretagende mod Kim Møller skal stoppe:

En totalt og øjeblikkelig stilhed, fra Kim Møller. (Uriasposten & Mosbjerg Folkefest, standses, aflyses, ophører!)

– Kim, du fik denne advarsel…”

[…]

Jesper S.: Hvad har i tænkt jer at gøre hvis han ikke stopper?

‘Velkommen i offentligheden': Det vil han finde ud af…



30. juli 2015

Guide til journalister om modstand mod flerkultur (’97): “Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent..”

Når emner berører multikulturen som ide hersker der dobbelte standarder i medierne. Modstandere af masseindvandring er kontroversielle når de trækker vejret, tilhængere er først kontroversielle når de roder med brandbomber. Mosbjerg Folkefest ‘splitter paradiset’, som Politiken så smukt indrammede problematikken. Tilbage i 1997 udsendte den norske pendant til Dansk Journalistforbund en tjekliste for journalistisk arbejde i det flerkulturelle Norge. Tanker der herhjemme er dybt integrerede i den statsstøttede forening Ansvarlig presse.

Retningslinjerne er selvforklarende, og gør det nemt at forstå hvorfor mediernes dækning af islamkritiske markeringer altid præsenteres med kritikernes øjne, hvorimod artikler om venstrefløjens demonstrationer til forveksling ligner officielle pressemeddelelser. Tænk hvis de danske medier gik tæt på den kommende demonstration imod lukning af Irak-kommissionen. Flere end 7000 har tilkendegivet at de vil deltage i arrangementet, selvom talerrækken er spækket med 9/11-loonier, jødehadere og Schiller-institut-disciple. Niels Harrit på Saxofon…

Fra Norsk Journalistlag – Mangfold eller enfold? – Veiviser for journalistisk arbeid i det flerkulturelle Norge (1997).

“Vær bevisst i språkbruken. Forsøk å finne fram til ord og begreper som gir et korrekt og nyansert bilde av dagens Norge, og som ikke skaper unødige skiller mellom ulike grupper.

Unngå generaliseringer som kan bidra til å forsterke stereotype oppfatninger om innvandrere, flyktninger aller andre med ikke-norsk bakgrunn.

Legg vekt på å formidle mangfoldet i det norske samfunnet ved å trekke inn folk med innvandrerbakgrunn i vanlige saker.

Oppgi ikke en persons religion, kultur, geografiske eller etniske opprinnelse dersom det ikke er klart relevant for saken. Vær spesielt varsom med en slik angivelse i saker som omhandler kriminalitet.

Sjekk fakta og statistikk. Vær særlig forsiktig med tallmateriale som kan bidra til å forsterke negative holdninger til spesielle grupper.

Unnlat ikke å ta opp kritikkverdige forhold der innvandrere er involvert, men unngå å bidra til at hele grupper blir stemplet på grunnlag av enkeltpersoners handlinger.

Oppsøk aktivt kilder blant innvandrere, både i spesifikke innvandrersaker og i andre saker. Forsøk å etablere et kontaktnett blant innvandrere som kan gi større bredde i kildebruken.

Unngå nasjonalistisk retorikk i sportsjournalistikk som kan nøre opp under negative holdninger til folk fra andre land. Gi plass til den rolle utlendinger spiller i norsk idrettsliv.

Unngå ukritisk formidling av rasistiske ytringer. Sjekk informasjon og påstander som kommer fra rasistiske miljøer og innhent fakta og synspunkter som kan korrigere rasistisk propaganda.

Vær bevisst i dekningen av politiske utspill hvor det spilles på fremmedfrykt og fremmedfiendtlighet. Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent å nøre opp under konflikter mellom nordmenn og innvandrere.

Forsøk å formidle hvordan innvandrere opplever diskriminering, rasistiske og fremmedfiendtlige holdninger og hvordan det påvirker deres hverdag.”

(Norsk Journalistlag, 1997; Speisa.com)



26. juli 2015

Adam Wagner i ny bog: “Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.”

Gerhardt Eriksen anmelder Adam Wagners seneste bog i Jyllands-Posten – Dansk i tusind år (kræver login).

“Nationalfølelsen? Den opstod i slutningen af 1700-tallet i følgeskab med Napoleonskrigene – det ved da enhver. Og i et udbredt standardværk som ‘Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie’ skal man da også helt frem til bind 11, før nationale rørelser på disse breddegrader introduceres. Det samme er tilfældet i andre, nyere historiske værker.

Midt i denne enighed dukker denne bog op, der fremsætter afvigende synspunkter, som efter en dels opfattelse hvilede sig i et støvet arkiv. Historikeren Adam Wagner tillader sig nemlig at hævde, at den nævnte opfattelse af nationalisme – eller nationalfølelse – skam allerede eksisterede i vort land længe før.

Det gør han med selve Saxo og andre historieskrivere fra Middelalderen ved hånden… Ud over at historieskriver Saxo hermed på sin bogs allerførste side får hyldet sin arbejdsgiver, ærkebispen (og politikeren) Absalon, kan man tillige i de citerede ord let komme til at tænke på den sprogbrug, en langt senere dansk statsminister, den nyligt så omtalte D. G. Monrad og hans nationalliberale fæller, brugte ved diverse lejligheder.

Sådan talte man i 1800-tallet under indflydelse af Treårskrigen 1848-1850, men altså også i 1200-tallet, fremhæver mag. art. Adam Wagner, der som afslutning på sin eksamen skrev en afhandling, som hermed bringes ud til offentligheden.

Og danskerne er netop hovedpersoner her, ledet af den daværende læsende overklasse. Saxo siger ‘vi’ om sine landsmænd, når ‘Dani’ slås mod vender og saksere, og gennem hele hans værk går et dansk nationalt fællesskab som en rød tråd med hyppig brug af ord som ‘natio’ og ‘patria’

… En næsten nutidig kollega som den engelske marxist Eric Hobsbawn – og andre efter ham – har hævdet, at det nationale er et moderne fænomen, og han antog uden at undersøge sagen nærmere, at det slet ikke var muligt at tænke nationalt før moderne tid.

Men er Saxos danskhed da bare en konstruktion? spørger Adam Wagner og svarer selv: ‘Jamen den danske nationalfølelse var den almindelige opfattelse, og hans syn deles af flere samtidige historikere.’ Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.

(Adam Wagners historiske blog: Fra dunkle væld)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


24. juli 2015

“Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog… Hvorfor er det vigtigt?”

Når Orientering på P1 dedikerer en hel time til europæisk højreradikalisme forventer man automatisk det værste, men det kunne have været meget værre. Chris Holmsted Larsen fik modspil af Tom Carstensen, og det havde en afdæmpende effekt. Holmsted Larsen mente ikke at Danskernes Parti var demokratisk, da man jo også kunne ‘bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet’. Det kunne han have sagt om Enhedslisten.

Tom Carstensen pointerede blandt andet, at det slet ikke gav mening at samle modsatrettede ideologier under ‘højreradikalisme’-etiketten, og selv Holmsted Larsen var tilbøjelig til at give ham ret. P1-værten Marianne Skovlund var dog uenig, og mente eksempelvis ikke at det gjorde den store forskel om man kaldte Uriasposten for nazistisk eller nationalkonservativ. Jeg ser frem til den dag P1 bruger en time på venstreradikalisme, og diskuterer hvorvidt det er rimeligt at kalde Socialdemokratiet for stalinistisk.

Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1 – Tema: Højreradikale grupper i Europa.

Chris Holmsted Larsen, forsker: Det er vigtigt, at sige, at vi har ikke at gøre med en samlet højreekstrem bevægelse hverken i Danmark eller i Europa. Det er et kludetæppe af forskellige partier og grupper, som interagerer, som også har mange modsætninger i forhold til hinanden, både politisk og ideologisk.

Marianne Skovlund: Tom Carstensen, kan du sætte lidt flere ord på de der nationalkonservative.

Tom Carstensen, P1: Ja, i Danmark er det det her parti Dansk Samling, internationalt er det nogle andre partier. I Danmark er det meget et blogmiljø, der er for eksempel Uriasposten der er meget læst, og som nogle gange af modstandere bliver kaldt nazibloggen, men det er ganske enkelt forkert. Det er en nationalkonservativ blog. Du har en række bloggere, du har en Mikael Jalving – ham vil jeg også kalde nationalkonservativ…

Marianne Skovlund: Hvem er Michael Jalving?

Tom Carstensen: Det er en blogger fra Jyllands-Posten…

Marianne Skovlund: Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog – det er en nationalkonservativ blog. Hvorfor er det vigtigt?

Tom Carstensen: – Fordi jeg synes, det er ret vigtigt, fordi de i bund og grund er hamrende uenige om langt det meste. De er måske enige om, at indvandrere er et problem, og at der ikke skal være så mange i Danmark. Hvordan man så skal håndtere det, er de også uenige om. Det ene er nationalkonservatisme og det andet er nationalsocialisme, så det er to meget forskellige tankegange…

Marianne Skovlund: Er du enig med Tom Carstensens vurdering, at Uriasposten er en gruppe som er toneangivende når vi taler nationalkonservatisme.

Chris Holmsted Larsen: Det er en meget magtfuld blog i hvert fald. Og hvis man kigger på hvor mange der besøger den her blog, det er også en blog der bliver brugt til at angive politiske modstandere med mere. Men der er ingen tvivl om at den betyder meget. Dem der bruger bloggen er fra hele det højreorienterede spektrum, men det er rigtigt, at dem der styrer den, har ikke nazistisk sindelag eller herkomst. Det er jeg enig i.



21. juli 2015

IS bomber kommunister: “… bodies littering the ground, with the red flags being used to cover them.”

Det er umuligt ikke at føle sympati for kurdernes kamp mod Islamisk Stat, men der er ingen grund til at skønmale ideologierne bag. Medierne fortæller at ofrene ved gårsdagens terrorangreb i den tyrkisk-syriske grænseby Suruc var aktivister fra The Federation of Socialist Youth Associations (SGDF), der ukritisk associeres med socialdemokratisme, indsamling af legetøj og en idealistisk kamp for en bedre verden. SGDF er ungdomsafdeling for Socialist Party of the Oppressed (ESP, manifest), et militant revolutionært marxistisk-leninistisk parti, der ifølge talsmænd er frontorganisation for det anti-revisionistiske Marxist–Leninist Communist Party (MLKP), der regnes for en terrororganisation, og derfor er forbudt. Fra BBC News – Suruc massacre: At least 30 killed in Turkey border blast.

“A bomb attack in the Turkish town of Suruc has killed at least 30 people during a meeting of young activists to discuss the reconstruction of the neighbouring Syrian town of Kobane. Around 100 others were wounded in the explosion, which may have been caused by a female suicide attacker from the Islamic State group, officials say. …

The Federation of Socialist Youth Associations (SGDF) is reported to have had at least 300 members staying at the Amara Culture Centre in Suruc, where the explosion happened. The young people had been planning to travel to Kobane to help with rebuilding the town.

A video released on social media apparently showed the moment of the blast, at a news conference taking place in the centre’s garden. In the video, a group of young people are chanting slogans while holding the federation’s flags and a large banner with the words: ‘We defended it together, we are building it together.’

Then an explosion rips through the assembled youngsters. Graphic images of the aftermath show bodies littering the ground, with the red flags being used to cover them.

“Som jeg hører det, var formålet for de her unge socialdemokrater og venstreorienterede, der var på kulturcentret, at de havde samlet legetøj sammen til børnene i Kobane, som de var på vej ned for at aflevere.” (Enhedslistens Nikolaj Villumsen til TV2, 20. juli 2015)

“Frygtelige nyheder fra Tyrkiet. De unge ofre for terror i #Suruc er unge socialdemokrater fra HDP’s ungdomsorganisation – @DSUnet søsterorg.” (Socialdemokraten Peter Hummelgaard på Twitter, 20. juli 2015)

“This murderous and deadly attack is against the revolutionary hopes of young socialists for solidarity among the people, the people’s aspiration for liberation, communal organization, peace and freedom, the Rojava revolution and the Kobane resistance.” (Socialist Party of the Oppressed, pressemeddelelse, 20. juli 2015)



17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.



6. juli 2015

Undertegnede i Politiken om ‘Mossø for Mangfoldighed': “Vores ideologier kan ikke mødes på midten.”

Politikens reportage fra Mosbjerg Folkefest er på forsiden af Kultursektionen i dag, og selvom vinklen og fokus er rygmassage for kernelæserne, så er den vel relativ fair. Detaljen med flagalléen gav mig et godt morgengrin. Fra Det splittede paradis (online som Højrefløjen splitter paradiset ved Mossø).

Det begyndte med en isfugl, siger Svend Flemming Andersen, mens han leder mig ned mod søbredden. Han forstår at fortælle historier, det er helt sikkert, for nu er jeg selvfølgelig nødt til at høre, hvad pokker en isfugl har at gøre med den sammenkomst for højrefløjen, som næste dag skal finde sted lige her i Svend Flemmings baghave.

… Kim Møller manglede den i sin samling. Kim Møller er omdrejningspunktet for dette arrangement på kanten af Mossø. Han er historiker og bestyrer af en blog ved navn Uriasposten, som er et sted, hvor den mere uforsonlige del af højrefløjen kan lukke damp ud. Kim Møller er også ivrig amatørornitolog, og på et tidspunkt fik han nævnt i sin blog, at han aldrig havde fotograferet en isfugl.

‘Dem findes der masser af i min baghave’, skrev Svend Flemming til Uriasposten, og så var kontakten etableret. …

Svend Flemming Andersen og Kim Møller lærte hinanden at kende. Og da Uriasposten i 2013 skulle fejre 10-års fødselsdag, tilbød Svend Flemming sin baghave. Festen blev så stor en succes, at man besluttede at gøre det til en årlig begivenhed under navnet Mosbjerg Folkefest.

I øvrigt er det nok mere passende at kalde den her baghave for en park. En vældig græsplæne bølger sig ind og ud mellem grupper af træer, og det hele er omkranset af sø, sump, bakker og skov. Lige nu er Svend Flemming og en håndfuld hjælpere i gang med at installere pavilloner, øltelt, talerstol og nogle store griller til de tre hele pattegrise, som skal steges i morgen.

[…]

Nogle af initiativtagerne til Mossø for Mangfoldighed er journalisten Knud Abildtrup og hans kone Sanne Dudoret. … En tredje af byens aktive borgere er her også, Berit Werner Hansen. Ingen af de tre hører til i blå blok, det lægger de ikke skjul på.

Det er ikke fordi, højrefløjen ikke må mødes og lufte deres holdninger i søhøjlandet. De skal bare ikke have lov at gøre det uimodsagt, mener de tre på terrassen. Samtidig er det hele lidt indviklet, fordi de ikke ønsker at rage uklar med Svend Flemming. …

En kvinde dukker op. Jeg genkender hende som en af dem, der dagen før satte flagstænger op i hele hovedgaden. Nu oplyser hun, at de har pillet flagalleen ned igen, selv om bryllupsfesten ikke er begyndt endnu. De har kun ladet et par flag stå ved brudeparrets hus.

‘Dem ude i skoven skal jo ikke tro, at byen tager hjerteligt imod dem’, som kvinden forklarer.

[…]

Så er det tid til festens hovedtaler, Paul Weston, der er leder af det hårdkogte britiske Liberty-parti. Og den mand forstår at tale.

Paul Weston fortæller, at han gang spurgte tre skoleelever fra henholdsvis Pakistan, Barbados og Storbritannien, hvor de kom fra, og hvad de tænkte om det. De to udefra fortalte med stolthed, hvor de kom fra, mens den britiske dreng sagde: Jeg ved det ikke.

‘Jeg kommer sådan set ikke nogen steder fra, svarede drengen. Han var blevet ødelagt! Den lille dreng var kun fem år gammel, og han havde allerede lært, at han var andenrangs og skulle skamme sig over sit land og sin kultur’, siger Weston. Og så råber han: ‘HVORDAN VOVER DE AT GØRE DETTE VED VORES BØRN!’.

Bagefter fanger jeg Kim Møller og spørger, hvordan han vil betegne deltagerne i den her fest. Det tætteste, man kommer på et samlende begreb, er nok ‘nationalkonservative’, mener han. …

Hvordan har du med den modstand, I møder fra borgere her på egnen? ‘Den er jeg fuldstændig ligeglad med. Modstanden kommer fra en lille klike omkring mejeriet’, svarer Kim Møller.

De siger, de godt kunne tænke sig at få en dialog med jer?

Jeg kan ikke se nogen grund til at komme i debat med gamle kommunister. Vores ideologier kan ikke mødes på midten. Det er naivt og åndssvagt at tale om dialog. Og jeg har ingen interesse i at mødes med nogen, der hader mig’.

Så det er nok der, den står.”



25. juni 2015

Adam Wagner om Saxo: “Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation.”

Kronik af bogaktuelle Adam Wagner i Kristeligt Dagblad – Danskheden er ældre, end vi tror. Længere uddrag kan læses hos Critique, men gør dig selv en tjeneste og køb på hos Munch & Lorenzen.

“‘Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om, at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.’ Med disse ord indleder Saxo (her i Peter Zeebergs oversættelse) sit mægtige værk fra omtrent 1208 om danmarkshistorien. …

I 1983 udkom sociologen Benedict Andersons bog om nationalisme og nationalbevidsthed, hvis danske titel blev ‘Forestillede fællesskaber’. Værket fik i den akademiske verden stor indflydelse på opfattelsen af, hvordan og ikke mindst hvornår national identitet opstod historisk set.

Og den helt grundlæggende påstand i værket er, at nationalbevidsthed først opstod i slutningen af 1700-tallet. Det at en nation opfattes som et historisk fællesskab med fælles forfædre og som et fællesskab, der bygger på sprog og afstamning, og som indbefatter alle samfundslag, skulle altså være tanker, der slet ikke fandtes i tidligere tider. …

Selvom det ikke altid er sket i direkte polemik med Benedict Andersons værk, så har både danske og udenlandske middelalderhistorikere påvist, at der kan findes flere eksempler på nationalbevidsthed i middelalderen, både i Danmark og i andre europæiske lande.

Den britiske historiker Susan Reynolds har således behandlet fællesskaberne i Vesteuropa fra 900 til 1300, herunder forestillingerne om rigerne som nationale fælleskaber, og i Danmark har Anders Leegaard Knudsen påvist tilstedeværelsen af det, han kalder en dansk nationalisme omkring år 1300 – bare for at nævne nogle eksempler. …

Som et eksempel kunne man se på Saxo, ja, det ville faktisk være oplagt… Så lad os da se på Saxos indledningsord, og hvad der ellers kan udledes af hans forord. Der tales om ‘vores fædreland’ og ‘andre nationer’. Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation. En nation er tydeligvis kendetegnet ved at have sine egne forfædre; den ene nations forfædre er ikke den andens. Hver nation har altså en afgrænset skare af forfædre; og hver nation fryder sig ved mindet om egne fortidige bedrifter, og man kan gløde af ‘iver efter at forherlige’ fædrelandet, og forherligelsen består i berømmelse og eftermæle – forfædrenes eftermæle.

Nationen og fædrelandet er altså først og fremmest defineret ved forfædrene; der er en sammenhæng over tid, idet forfædrene og de, der levede på Saxos tid, alle er en del af samme nation med samme fædreland. Menneskeheden er således inddelt i disse nationer, der som historiske fællesskaber er afgrænset fra hverandre. Dette er en helt grundlæggende national opfattelse af mennesket og verden.

Saxos bevæggrund for at skrive afslører et nationalt konkurrenceforhold til de andre nationer, han nævnte: ‘For når vores naboer havde deres optegnelser om fortiden at glæde sig over, skulle man ikke kunne sige, at vores folks ry lå skjult.’ I det øjeblik man taler om naboer, erkender man også, at der en grænse mellem dem og én selv. Og naboerne er adskilt fra det folk, som helt tydeligt er danerne, idet Saxo omtaler landets indbyggere i gamle dage som ‘oldtidens danskere’. Grænsen mellem nationerne er altså varig og veldefineret.

Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, er i øvrigt Danmark. Det ses af, at det, der skal beskrives, er ‘de bedrifter der er blevet udført i Danmark’. Endvidere vil Saxo give ‘en beskrivelse af vores fædreland og dets beliggenhed’, hvorefter følger en beskrivelse af ‘Danmark’. Så den identifikation er også sikker.

Det er alene ved en gennemlæsning af Saxos forord tydeligt, at Saxo har opfattet sig som en del af et folk, at dette folk er danerne, og at danerne har et fædreland, som er Danmark. Dette folk og dette fædreland udgør et historisk fællesskab af levende og døde. Og dette folk og dette land er en nation, som er adskilt fra de andre nationer. Nationerne optræder således som adskilte enheder i historien, hvilket er en helt grundlæggende national måde at betragte verden på.

En grundig analyse af Saxos tekst, som jeg her har foregrebet og i øvrigt folder ud i bogen ‘Danskhed i middelalderen’, tyder så afgjort på, at Benedict Andersons tese om nationalbevidsthedens modernitet er fejlagtig…”

Oploadet Kl. 05:12 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


16. juni 2015

Reda Aly, 49-årig muslim: “Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte..”

Det kan umiddelbart virke som et paradoks, men hvorfor skulle indvandrere en bloc foretrække at bo i en nordlig provins af Arabien. Interview med en DF-stemmende 49-årig egypter i BT – Reda Aly er muslim: Derfor stemmer jeg Dansk Folkeparti.

“Torsdag spadserer Reda Aly, 49 år, fra sit hjem i Ryparken hen på sine børns skole i Emdrup for at stemme. Han glæder sig.

‘Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte, og som de er. De er ikke så bløde.’

Han er muslim, og hans kone bærer tørklæde. …

‘… Jeg tænker ikke så meget på mig selv – jeg tænker på, hvilket land mine børn skal overtage en dag. …’

Socialdemokraterne, de Radikale og Venstre taler om EU, som om EU var helligt. Man skulle tro, EU var deres koran. I stedet burde vi forklare EU, at vi ønsker ordentlige danske arbejdspladser.’

… En stor del af Reda Alys venner stemmer også Dansk Folkeparti, bedyrer han.

‘»Vi har ikke råd til at hjælpe alle dem, der kommer. Alle dem, der kommer, skal kun have midlertidigt ophold. Dem der bliver dygtige og tager en uddannelse – dem skal vi beholde. Dem, der ikke kan klare sig selv – dem sender vi hjem til deres familie, når der bliver lidt fredeligere i deres hjemlande. Men EU er en del af problemet. EU tror, man kan leve af menneskerettigheder og frihed. Og pludselig er det os, der står med problemet.'”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


11. juni 2015

Daniel Carlsens bil smadret: “… ruderne er knust og der er skrevet ‘nazi’ på den med spraymaling”

Hvis den yderste højrefløj anvendte samme metoder som den yderste venstrefløj, så ville ‘problemet med højreradikalisme’ lynhurtigt blive genstand for politisk debat. Fra Ekstra Bladet – Højrenational politiker fik smadret bilen.

“Den højrenationale partileder, Daniel Carlsen fra Danskernes Parti, har i nat fået smadret sin bil.

– Da jeg kom ud i morges fandt jeg bilen ødelagt, ruderne er knust og der er skrevet ‘nazi’ på den med spraymaling, fortæller den 25-årige Carlsen til Ekstra Bladet.

Hverken han selv eller naboerne hørte noget, da de ukendte gerningsmænd slog til i løbet af natten. … Det er første gang, Carlsen selv er udsat for målrettet hærværk, men andre medlemmer af Danskernes Parti har før oplevet hærværk på deres biler.”

(Privatfoto)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper