27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmen også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



25. januar 2015

P1 normaliserer en massemorderisk stalinist – DR2 mener nationalkonservatisme er lidt suspekt…

Her til eftermiddag kom jeg for skade at høre lidt Apropos på P1, der handlede om ‘Normalitet’ som begreb. Det blev blandt andet fortalt, at det til enhver tid herskende ‘normale’ i virkeligheden var en historisk konstruktion. Lektor Bertel Nygaard forklarede, at normalitetsbegrebet var bredere i dag end førhen, men understregede så, at der stadig fandtes mange der dyrkede ‘det normale som ideal’, og eksempelvis havde et problem med protestsymboler såsom Che Guevara. Kun reaktionære normalitetsdyrkere problematiserer en massemorderisk stalinist.

Lørdag aften var Sørine Godtfredsen, Søren Hviid Pedersen og Morten Uhrskov gæst i Deadline til en debat om muligheden for en nationalkonservativ partidannelse til højre for Dansk Folkeparti. At dømme efter Niels Krause-Kjærs spørgsmål, så var det klart udenfor normalitetsbegrebet. Klart udenfor TV-byens normalitetskonstruktion.

Niels Krause-Kjær, DR2: … man risikerer at tiltrække nogle kræfter, som man egentligt gerne ville undgå. …. Lad mig tage et andet citat, det er dig Morten Uhrskov, fra din blog på Jyllands-Posten i februar 2013, ikke så lang tid siden, hvor du skriver, at årsagen til denne dybe ulyst til assimilering, det eneste fuldt acceptable slutpunkt for modtagerlandet, er uklart, sådan som alle årsagsforklaringer er det – det kan alene skyldes dybe kulturelle indlejringer som gør det umuligt for størsteparten for en fremmed gruppe at blive et med den anden, det kan også være at genetiske forskelle spiller en rolle. Hvad mener du med det?

Morten Uhrskov, Dansk Samling: For det første så er det ikke noget Dansk Samling beskæftiger sig med, det står der ikke noget om i grundsynet. Personligt har jeg interesseret mig for det – jeg svarer meget gerne på spørgsmålet. Personligt interesserer jeg mig for det, jeg mener ikke man kan udelukke sådanne forklaringer, de er baseret på læsning af videnskabelig litteratur i et omfang der er meget stort – formentligt større end det du har læst.

Niels Krause-Kjær: – at der er genetiske forklaringer på at muslimer ikke kan integreres i Danmark.

Morten Uhrskov: Nu skal jeg udtrykke det helt præcist. At der er en mulig genetisk forklaring på relative, det vil sige gennemsnitlige forskelle – de er aldrig nogensinde absolutte, men på relative forskelle imellem befolkningsgrupper. Det er en mulig, det er i hvert fald en klar mulighed, at der er – en tildels, naturligvis i øvrigt kun, genetisk forklaring. Du har formentligt læst nul bøger om det. Jeg har læst temmelig mange. Det er baseret på videnskabelig litteratur, og jeg må endnu engang sige, at det må være fuldstændig legitimt at fremlægge det som mulige forklaringer, sammen med kulturelle og socio-økonomiske i øvrigt.

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014; Uriasposten)

“Sidste vinter meldte DF f.eks. ud, at det ikke ønskede at begrænse islamisk indvandring. Nej, pludselig var det kun indvandring fra ‘ikkevestlige’ lande, man ville begrænse… Jeg skal ikke kunne sige, om det var en taktisk smart manøvre. Men jeg ved, at alle de smarte taktiske manøvrer, der forhindrer DF i at kalde tingene ved deres rette navn, er uinspirerende, demotiverende og begejstringsafmattende.” (Katrine Winkel Holm, Jyllands-Posten, 24. januar 2015)

“‘Den helt basale faktor er demografien. Europæerne gider ikke mere at reproducere sig selv… Den anden væsentlige faktor er tilvandringen… Medierne er et fjerde problem. Især de elektroniske såkaldte public service-tv-kanaler har udviklet sig til en slags politiske partier, der ganske vist er uden noget folkeligt mandat, men som i egen selvforståelse har ret til at sætte den politiske dagsorden og bestemme, hvad der skal, og hvad der ikke må diskuteres. Og da alle undersøgelser entydigt viser, at disse medier beherskes af venstreorienterede, skaber de en permanent forvridning af den offentlige debat om alvorlige samfundsanliggender, herunder Europas undergang. (Bent Jensen, Jyllands-Posten, 22. januar 2015)



23. januar 2015

Professor: Problematisk at DF-medlemskab kræver dansk pas – Udelukker en “stor del af danskerne”

Jeg ved ikke havde de putter i automatkaffen på universiteterne, men folk der ikke har dansk statsborgerskab er ikke danskere, og hermed giver det heller ikke mening at tale om ‘diskrimination’. Altså, med mindre man også mener det er diskriminerende at kinesere ikke har mulighed for at komme på det danske bordtennislandshold. Fra BT – Kun adgang i Dansk Folkeparti med dansk pas.

“Han er født i København. Er søn af en dansk mor og en norsk far. Aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde, har været udsendt som dansk FN-soldat til Libanon og blev senere udstationeret for Udenrigsministeriet til tjeneste på den danske ambassade i USA.

Han føler sig dansk helt ind i hjertet. Alligevel kan Eigil Solberg ikke blive medlem af Dansk Folkeparti. …

Flere demokrati- og valgforskere vurderer, at demokratiet i Danmark ville være ilde stedt, hvis alle Folketingets partier gjorde som Dansk Folkeparti.

Så ville man reelt udelukke en meget, meget stor del af danskerne fra at involvere sig i politik. Både i forhold til at stille op til valg og i forhold til at bestemme, hvem der skal stilles op. Så kunne man rent demokratisk sige, at der var noget galt. At der ikke ville være lighed mellem vælgerne og dem, som kan stille folk op,’ siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at DF er med til at modvirke, at udlændingene integrerer sig i det danske samfund.

‘Selv om det er fuldt ud lovligt, så er det jo en form for diskrimination i den forstand…’ siger Rune Stubager.”

Oploadet Kl. 05:55 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)


Mere Pegida-hetz: Om Bachmanns Hitler-parodi, iscenesat provokation, kun få højreradikale til demo

Kampagnen mod Pegida når nye højder, og onsdag måtte Lutz Bachmann trække sig som talsmand efter det kom frem, at han på Facebook havde oploadet en Hitler-selfie. Fotoet ser ud til at være taget hos en frisør, men folk der har kaldt Pegida for nazister fra dag 1 – har så lidt skyts – altså, hvis man forudsætter en nationalsocialist vil gøre grin med sit idol. “Messerschmidt hylder Hitler“, skrev BT tilbage i 2007. Resten er historie.

“Deputy Chancellor Sigmar Gabriel, a Social Democrat, said the real face of PEGIDA had been exposed.” (Daily Mail, 21. januar 2015)

(Lutz Bachmann ‘hylder’ Hitler, John Cleese håner Hitler; Se evt. Messerschmidt hylder Hitler, 2009)

Forsøget på at frame den danske Pegida-demonstration fortsætter. Local Eyes fortæller at fire muslimer blev truet af Pegida-demonstranter, da de af ‘ren nysgerrighed’ kom forbi ved Langelinie. Flere fortæller til undertegnede, at gruppen først deltog i moddemonstrationen, og som man kan se i en video lagt online af kommunistiske Dagbladet Arbejderen, så var det hele en iscenesat provokation. Alle kneb gælder.

“Fire unge af anden etnisk herkomst fik sig et chok og blev truet da de af ren nysgerrighed ville se Pegida demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie.” (Local Eyes, 20. januar 2015)

“Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 20. januar 2015)

Dagens udgave af BT omtaler den bevidste provokation som værende udtryk for racistiske Pegida-tilhørere, og refererer så venstreradikale Redox – Dansk Pegida-demonstration: Racister og højre-ekstreme var med.

Officielt var mandagens Pegida-vandring i København mod fundamentalistisk islam en demonstration for almindelige mennesker.

Men en stor del af de demonstranter, der gik med fakler fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue på Langelinie, var alt andet end almindelige. De kom fra den yderste, ekstreme højrefløj i Danmark. Fra grupper, der har vist sig parate til vold, og blandt andet vil smide alle ikke-vestlige indvandrere ud af landet.

BTs udsendte reporter talte 44 sortklædte og karseklippede mænd – fordelt på tre grupper. … Det venstreorienterede researchkollektiv, Redox, der har specialiseret sig i overvågning af højreradikale miljøer, registrerede 35 personer med tilknytning til det racistiske og nazistiske miljø i Danmark. Ifølge Redox var der medlemmer af Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti og Danish Defence League.

Flere af deltagerne er erklærede racister, og mindst en af dem har haft tilknytning det ny-nazistiske miljø.”

Eneste der nævnes ved navn i artiklen er Julius Børgesen, der for år tilbage var aktiv i Dansk Front, og selvom BT nævner yderligere fire, og Redox.dk navngiver yderligere ni, så inkluderer det eksempelvis en mand som Dan Park. Under ti ud af 250-300 demonstranter er overraskende lidt, man skal nok være levebrødsjournalist for at se det suspekte i ’44 sortklædte og karseklippede mænd’.

Som det fremgår af Antifascistisk Aktions At knuse fascismen, så skal man ikke tage vendinger såsom ’tilknytning til… miljøer’ alt for bogstaveligt. Herunder et citat, der illustrerer at segmentet ikke betragter fascisme som en politisk ideologi, men blot noget man kalder fredelige folk der kritiserer Islam, hvis de hæmmer det ‘antifascistiske’ arbejde. Herunder eksempelvis undertegnede.

“Alle fascisterne er involverede i en voldelig kultur, rettet især mod muslimske indvandrere og venstrefløjen, omend ikke alle involverer sig fysisk… Andre forsøger imidlertid at lancere sig som almindelige konservative med et islamkritisk udsyn, men deres alliancer og relationer filtrer dem ind i den fascistiske bevægelses net. Sådanne fascister står for f.eks informationsarbejde og lobbyvirksomhed, som støtter op om den konkrete, voldelige aktivisme; f.eks. ved at indsamle oplysninger, som bruges af de militante fascister. Dette arbejde anføres i disse år af fascistiske bloggere som Uriasposten. … Det er endvidere dette autoritæristiske element, der er den politiske skillelinje mellem Dansk Folkeparti og fascisterne. Der er ikke nævneværdig forskel på, hvad medlemmer af Dansk Folkeparti og SIAD, Vederfølner eller Den Danske Forening mener og siger. Forskellen ligger i, hvem de allierer sig med, og hvorfor de gør det. (s. 28f)

Kører man længere ud af den antifascistiske tangent, så er enhver tilhænger af det borgerlige demokrati fascistoid, men ud fra mindre gakkede definitioner, så er antallet af fascister nærmere 6-7 end 35, hermed blot 2,4-2,8 procent. Ingen af de navngivne personer er medlem af et nationalsocialistisk parti, de fleste organisationstilknytninger ligger år tilbage, og en enkelt afviser sågar at være racist. Alle deltog i en fredelig ikke-racistisk demonstration.

Som nogle venner påpegede: Det er blot et fåtal, nu skal man jo ikke generalisere, man skal ikke skære alle over en kam…



14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)



11. januar 2015

Frankrig: Demonstration for national enhed – National Front ikke inviteret, muslimer ikke interesseret

Som en konsekvens af terrorangrebet mod Charlie Hebdo, demonstreres der i dag i Paris for national enhed. Noget af et paradoks, når nu landets største parti Front National ikke er inviteret. Selv uden nationalister, er det dog ikke nemt at skabe national enhed. Fra norske Document – Franske skolebarn nektet å overvære ett minutts stillhet, der har oversat lidt fra Le Figaro.

“Mange muslimske barn nektet å delta og erklærte seg til og med enige med jihadistene i at karikaturtegnerne ‘fikk som fortjent’. … På en barneskole i Seine-Saint-Denis (Paris), var det ikke færre enn 80% av elevene i en klasse som nektet å delta i minnestunden. Det ble også sagt at drapene var et komplott (iscenesatt av den franske staten?).

I likhet med hva som utspiller seg på sosiale medier, med hensyn til reaksjonene på terroristene, var det enkelte elever som uttrykte sin overbevisning: ‘Men dere forstår ikke, profeten, han skulle ikke ha blitt tegnet, han er hevet over menneskene’, sa en elev til sin lærer.

‘Frøken, er det mulig for meg å avstå fra ett minutts stillhet? Jeg vil ikke assosieres med slike mennesker.’

På en skole i Lille opplevde en lærer at en elev ropte ut ‘Je te bute à la kalach’ (‘jeg slår deg med Kalashnikoven’) mens de andre overholdt ett minutts stillhet.

På en skole i Roubaix ble forsamlingen av de 400 elevene dominert av en ‘summelyd’ og noen refleksjoner som viste at de ikke forsto hva dette dreide seg om, sa en lærer. På Facebook skrev læreren at torsdag var en vanskelig dag og at hun har søkt om å bytte skole. Hun ble møtt klokken åtte med: ‘Jeg er for de som drepte ham’

Mere i Le Monde, der refererer reaktionen i forstaden Saint-Denis. (løseligt oversat)

Jeg synes ikke, det er passende at ære dem (de døde i tragedien), for de har fornærmet islam og andre religioner også.” (Marie-Hélène, 17 år)

“Jeg tav for de dræbte, men ikke for Charb, ham, der tegnede. Jeg har ingen medfølelse med ham. Han havde ingen respekt for os, muslimerne. Men det var ikke nødvendigt at slå 12 ihjel. De kunne have nøjedes med at slå ham (Charb) ihjel. (Abdel, 14 år)

“Hvis Charlie fortsætter, vil de unge også handle.” (Allende)

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


6. januar 2015

21-årig arabisk pornostjerne med hijab vækker vrede – Mia Khalifa: “I’m pretty indifferent towards it”

Lige den rette kombination af nøgenhed, nationalisme og en velanbragt fuckfinger til arabiske æresbegreber. Fra Newsweek - Meet Mia Khalifa, the Lebanese Porn Star Who Sparked a National Controversy.

“By most metrics, 21-year-old Mia Khalifa (not her real name) is doing pretty well for herself. … Khalifa is not just any porn star—she was recently ranked the most popular actress on Pornhub.com, the 71st most-visited website in the world, according to the web traffic analytics firm Alexa (for comparison, cnn.com ranks 73rd and nytimes.com ranks 97th). …

Born in Beirut, her parents moved to Montgomery County in Maryland. when she was around 10 years old. She has a B.A. in history from the University of Texas at El Paso. …

For Khalifa’s Lebanese immigrant parents, pornography is not an acceptable way to make a living. And in recent weeks, the debate over her career choice has expanded beyond a family disagreement to a national conversation in Lebanon about the roles of pornography and the Internet.

By her own admission, Khalifa isn’t very interested in Lebanese politics. ‘I don’t want us to be bullied by Syria or Israel, but I’m pretty indifferent towards it,’ she said in an interview with Newsweek. But she isn’t shy about repping her Lebanese heritage on social media, either. On her left arm is a tattoo of the opening lines of Lebanese national anthem: كلنـا للوطـن للعـلى للعـلم (translation: All of us! For our Country, for our Flag and Glory!). On her right wrist is a tattoo of the Lebanese Forces Cross, the symbol of a Lebanese conservative Christian political party opposed to the Syrian Bashar Assad regime. ….

Khalifa’s conservative parents, meanwhile, have denounced her to the Lebanese media, she says. ‘No one in my family is speaking to me,’ Khalifa says. She describes her parents as ‘extremely strict, overbearing, and very conservative—they assimilated to American culture by latching on to the Republican party.’ …

Most of the hatred Khalifa gets on social media comes from Lebanese men who have seen her movies, she says. Death threats are not uncommon.”

(Mia Khalifa, kristen libaneser, bl.a. med tattoveret ‘Lebanese Forces Cross’)

“Doesn’t the Middle East have more important things to worry about besides me? How about finding a president? Or containing ISIS?” (Mia Khalifa på Twitter, 3. januar 2015)



1. januar 2015

Gud, Konge og Fædreland: Ingen flygter for sjov, integrer syrere, sejr til arabiske nationalsocialister…

Selvom der er fremgang at spore i folkedybet, så står det stadig skidt til med Gud, Konge, og Fædreland. Medierne og det politiske etablissement er en integreret del af problemet, og det er ikke svært at finde eksempler.

Gud. Nytårsnat lige efter rådhusklokkerne. Nytårsgudstjeneste fra Christianskirken ved socialdemokraten Flemming Pless, der talte om tonen i debatten, forholdene for syriske flygtninge. Det hele afsluttedes med repræsentanter for andre trossamfund, herunder islamisten Naveed Baig.

“… hver eneste af os har muligheden for at gøre en forandring. Og enhver forandring kommer jo med det, man flyder over med. Man kalder tingene noget, når man har fået en bevidsthed om… hvis vi kaldet det noget skidt, uden at have taget bestik af situationen, så bliver det helt sikkert noget skidt. … vi skal tænke sig rigtigt godt om, når vi benævner vores omverden. Kan man tale om det i kirken? Jeg tænker på, at i det forløbne år der kom et par biskopper i klemme, fordi de havde talt om, at vi skulle tale om flygtninge og indvandrere på en således måde, så vi talte om sagen således som den virkelig er, flygtninge fra Syrien. Ingen flygter for sjovs skyld. De kommer her ikke for at belaste vores nationalprodukt.”

(Flemming Pless i nytårsgudstjeneste på DR1, 1. januar 2015; Chriastianskirke)

Konge. Dronningens nytårstale var en afdæmpet kopi af 1984-opråbet, og kunne på sin vis være taget direkte ud af De Radikales partiprogram. DR1 bragte umiddelbart efter tre korte interviews fra en fin nytårsfest. Alle syntes det var en fremragende tale. Konsekvensløs godhed i sit fineste puds.

“I det forløbne år har vi oplevet, at uro og usikkerhed har grebet om sig flere steder i verden… En af følgerne af den nuværende situation er den voldsomme flygtningestrøm, som vi er vidner til, og som vi også herhjemme mærker på nærmeste hold. I den seneste tid er tusindvis af flygtninge kommet til Danmark, især mange fra den forfærdende og langvarige borgerkrig i Syrien.

… vi skal ikke bare tage hånd om dem, vi skal også hjælpe dem med at finde sig til rette i samfundet, sådan at de kan få fodfæste og klare sig selv. Hjælpen alene gør det ikke. Vi skal også anspore de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, hvor de kan tage ansvar for sig selv og gøre deres bedste for at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort.”

(Dronning Margrethe den II af Danmark i nytårstalen på DR1, 31. december 2014; Kongehuset.dk)

Fædreland. De mest nationalsindede i landet var for få år tilbage ungpolitikere for De Konservative. I midt herunder ses et medlem af KU København, der sammen med et medlem af Konservativ Ungdoms forretningsudvalg, kort før nytår deltog i et arrangement i Marokko. “Der skulle tages billeder med den palæstinensiske delegation, men dette kræver Victory tegnet og Arafat på tørklædet inden det kan lade sig gøre..”, forklares det lettere ironisk på Facebook. Hvis konservative ikke siger fra, når der skal siges fra, så vinder dem der aldrig aldrig går på kompromis.

De palæstinensiske repræsentanter er tilknyttet Fatah, en organisation baseret på islamisk socialisme og venstreorienteret nationalisme, med udslettelse af Israel som etablerende målsætning. Flere af de ungkonservatives nye Facebook-venner, har grafik på deres Facebook-profiler der mindes 50-året for Fatahs første terrorangreb mod Israel. Et forsøg på at sabotere den israelske vandforsyning, begået af Arafats organisation. Logoet inkluderer maskinpistoler og en enkelt håndgranat. Nationalstat til terroristiske arabiske socialister.

(Set på Facebook, 26. december 2014)

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


30. december 2014

Undertegnede atter i JP: “I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk.”

Jyllands-Posten bringer i dag over to sider 3. del af temaet om ‘Det nye højre‘. Undertegnede citeres om Uriasposten, debattens tone og mine personlige grænser. Fra ‘Det vigtigste spørgsmål‘ (ikke online).

“Egentlig begyndte Charles Andersen sin politiske løbebane på venstrefløjen. … Han bor i Aarhus, er blevet 60 år, førtidspensionist og betragter sig som tættest på det nationalkonservative Dansk Samling.

‘Det er, fordi det vigtigste af alle politiske spørgsmål i dag uden tvivl er indvandringspolitikken,’ siger han.

Alle andre spørgsmål end det bliver jo underordnet, hvis landet bliver opløst i vold og kaos. En opløsning, som allerede er godt i gang, og som med den nuværende udvikling ser ud til vokse rigtig hurtigt.’ … På den måde ligner han Morten Lintrup, der er 52 år, civilingeniør fra Frederikssund og ligeledes en slags nationalkonservativ. Til daglig arbejder han som it-specialist i en bank, men når han ikke lige gør det, foregår meget af hans liv i debattråde på nettet. Han kan heller ikke lade være at blande sig i debatten om Danmark. Overalt argumenterer han for at få indvandringen stoppet.

Jyllands-Posten, 30. december 2014, s. 10f)

Charles Andersen og Morten Lintrup er blandt de mange hundrede, der hver dag debattere det nationale og de indvandrerspørgsmål, de mener bliver fortrængt fra de etablerede mediers dagsorden. De er folket under det nye højre. Det foregår på nogle af de mest toneangivende debattørers egne blogs, på snaphanen.dk., uriasposten.net, denkorteavis og på diverse maillister som Gatestone Institute, Refugee Resettlement Watch, Front Page Magazine. Der er ingen, der har et overblik over, hvor mange det drejer sig om, men hver især kan hjemmesidernes antal visninger og de såkaldte delinger på de sociale medier af og til måle sig med de landsdækkende dagblades antal. …

Selv er de meget omhyggelige med at adskille sig selv fra mere rabiate toner, men der dukker af og til både nynazister, antisemitter og almindelig racister op i debatten. Det samme oplever Kim Møller, der er redaktør og stifter af uriasposten.net, som er en af de mest populære hjemmesider med det nationalkonservative i centrum. Men det tager han ikke så alvorligt:

Jeg mener ikke, det er vanskeligt at adskille det ekstreme fra det almindelige i debatten. Det er noget vrøvl, at almindelige kritiske tanker om indvandring skulle legitimere et skred til racisme eller det, der er værre.

Men oplever du, at din hjemmeside tiltrækker nogle ekstreme synspunkter og fodrer dem?

Nu er du jo også allerede på vej derud, hvor du ser nazister over det hele. Det er noget vrøvl. Man kan altså godt være national uden at være nazist. Men mange af de her spørgsmål har traditionelt set appelleret mere til et segment, der ikke har verdens længste uddannelse. Det handler bl. a. om, at det kun var i netop det segment, man kunne tale om de her problemer i begyndelsen. Men derfor behøver de jo ikke at være dumme eller tage fejl,’ siger Kim Møller og er åbenlyst irriteret over, at debatten om tonen skulle være mere interessant end selve debatten.

Medierne har altid så travlt med tonen i debatten, men de skulle hellere tage at se på, hvad der egentlig bliver sagt, og hvad det udtrykker.‘ ‘Når man taler om disse emner, vil det altid tiltrække nogle ubehagelige eksistenser – der vil komme nogle gamle nationalsocialister eller antisemitter og blande sig i debatten – sådan er det.

Men der er meget langt fra dem og så over til dem, der bare siger ting, der ikke er helt velformulerede. Her må man se på den frustration, de udtrykker, og ikke det, de siger. Der er meget få i denne debat, der virkelig er ekstreme.

Hvad er for ekstremt for dig?

‘Det er for ekstremt at tale om alle muslimer over en kam og tvungen deponering – det vil jeg aldrig gå ind for. Det vil jo betyde borgerkrig. Det er også et godt argument for ikke at lukke dem ind, at vi aldrig kan komme af med dem igen. Jeg tror ikke på en fredelig multikultur. Det er et sindelag – ikke en ideologi.

Det handler om at have ét sæt regler for ét folk. Det var jo sund fornuft indtil for få år siden. Vi skal jo bare tilbage til dengang, det fungerede.’

Hvornår var det?

‘I 1960′ erne og 1970′ erne – før 68′ erne fik magten. I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk. …’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper