28. oktober 2014

Grækere mod masseindvandring er højreekstrem – Libanesere går længere, men er blot ‘frustrerede’…

For et par år siden sendte DR1 en Horisont-udsendelse om højreekstremisme i Grækenland, Ungarn og Serbien. Titlen var ‘Støvletramp og nazi-hilsner‘, og inkluderede blandt andet interviews med Golden Dawn. “Vi bliver en minoritet i vores eget land”, forklarede en Golden Dawn-aktivist DR’s Thomas Ubbesen. Sammenhold situationen i Grækenland med situationen i Libanon lige nu, og bemærk hvorledes Politiken-korrespondent Marcus Rubin helt undlader at sætte politiske etiketter på libanesere, der frygter at blive presset ud af deres eget land.

I Libanon taler vi i øvrigt ikke kun om nationalistiske gadepatruljer, men også om ‘spærretid’ for udlændinge. Fra Politiken – Lilleputstaten Libanon er ved at segne under millioner af syriske flygtninge.

“Vreden og frustrationerne lyser ud af øjnene på Said Juwadi. Han er født og har boet hele sit 50-årlige liv her i Choveifat, en lille drusisk landsby lidt syd for Beirut. Men nu er det mere og mere, som om der ikke er plads til ham.

Syrerne er overalt. Overalt. Man kan slet ikke komme til for dem. Sidste uge måtte jeg gå tre gange forgæves på posthuset, fordi der var så mange af dem, at jeg ikke kunne nå det i frokostpausen’, siger Juwadi. …

Mens han nipper til en kop kaffe, opremser han alle problemerne, de syriske flygtninge efter hans mening har skabt i Libanon.

‘Alt er blevet meget dyrere. Mad, husleje, frugt. Det hele. Og samtidig er det hele blevet meget mere usikkert‘, siger Juwadi og forklarer, at han derfor med en gruppe andre regelmæssigt patruljerer i byen og holder øje med, om syrerne overtræder nogle regler.

‘Vi bliver nødt til at være på vagt. Ellers bryder det hele sammen’, siger Juwadi. …

Libanon er bogstaveligt talt ved at segne over flygtningebyrden. … Både det politiske system i Libanon og landets infrastruktur er i dyb krise. … Libanon har indtil for nylig afvist at etablere permanente flygtningelejre, så syrerne er spredt ud over hele landet og bor i alt fra midlertidige telte til ufærdige huse og værelser, de lejer.

‘Situationen er helt ekstrem. Det er noget, som risikerer at underminere selve Libanons eksistens og identitet‘, siger Mario Abou Zeid, der er forsker på Carnegie Middle East Center i Beirut.

(Politiken, 18. oktober 2014, s. 4)

Frustrationerne over de mange syriske flygtninge har i de senere måneder ført til en række voldelige sammenstød, hvor syrere er blevet overfaldet og deres telte sat i brand. …

‘Vi er lige så medmenneskelige og venlige som alle andre, men det er ligesom en æske – der kommer et punkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads til mere. Og det punkt er vi kommet et godt stykke forbi’, siger borgmesteren i Choveifat – den lille landsby syd for Beirut – Melhem El Souki. …

‘Det skaber problemer overalt. I forbindelse med vand, elektricitet, affald, boliger – det er alt for meget’, siger han. …

For at mindske spændingerne indførte Choveifat derfor for nogle måneder siden en spærretid for de syriske flygtninge i byen.

‘Syrerne skal blive inden døre fra klokken 9 om aftenen til klokken 5 om morgenen’, siger Souki og forklarer, at det lokale politi overvåger, at de overholder reglerne. Formelt gælder spærretiden for alle udlændinge i byen, men alle forstår, at den er rettet mod syrerne.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har mindst 45 andre byer i Libanon også indført spærretid for syriske flygtninge…

‘Hvad er det, man forestiller sig, at vi gør?’, siger Melhem El Souki. ‘Bare opgiver og overlader hele landet til syrerne. Vi bliver da nødt til at sikre, at Libanon ikke går helt i opløsning, og at vi ikke bliver presset ud af vores eget land’.



27. oktober 2014

Mogens Camre deler vandene med en tør konstatering på Facebook: Danmark er danskernes land…

Mogens Camre trak kommentaren herunder tilbage, men der er ingen grund til at føje mimoserne. Folk der vil misforstå, vil altid misforstå, men pointen holder hele vejen: Danmark er danskernes land, og danskerne har hævdvunden ret til at bestemme over deres fædreland. Længere er den ikke.

“En journalist, som ser ud til at stamme fra Mellemøsten, interviewer en integrationsminister, som er inder. De drøfter, hvordan folkevandringen bedst kan få plads i Danmark. Deres pejlemærker er konventioner, som er vedtaget af folk i fremmede lande, uden at danskerne er blevet hørt. Folk fra fremmede kulturer bestemmer, hvad der skal ske med dette land. Danskernes rolle er at arbejde og betale skat.”

(Mogens Camre på Facebook, 26. oktober 2014)

Oploadet Kl. 16:43 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


23. oktober 2014

Paradoks: Kurdere frikendt, støttede ikke bevidst marxistiske PKK – fejres med PKK-flag udenfor retten

I TV-avisen kunne man onsdag aften se et indslag om retsagen mod ti kurdere, der var tiltalt for at have støttet terrororganisationen PKK med et større millionbeløb. De blev frikendt, da det ikke kunne bevises at de handlede med forsæt. At de havde intention om at støtte PKK, så at sige. Udenfor retten blev de modtaget af jublende kurdere, herunder en hel del med PKK-flag.

(PKK-flag på Rådhuspladsen, skiltet: Kurdere frikendt for terrorstøtte; TV-Avisen, 22. oktober 2014)

“De ti har ikke været klar over, at disse penge kunne gå videre til PKK, og derfor har der ikke have været tale om terrorstøtte, for de har ikke haft forsæt – altså ønske – om at støtte en terror-organisation.” Claus Buhr, DR Nyheder, 22. oktober 2014)

“Flere af støtterne vajede kurdiske flag i luften og råbte blandt andet ‘Længe leve Kurdistan’. Da nyheden om frifindelsen af de 10 tiltalte kurdere blev kendt, udløste det et jubelbrøl blandt de forsamlede kurdere på Rådhuspladsen.” (Politiken, 22. oktober 2014)



6. oktober 2014

Lone Nørgaard om konservatisme: “Velfærdsstatens kolonisering af civilsamfundet… skal stoppes.”

Glimrende kommentar af Lone Nørgaard i Jyllands-Posten – Hvis jeg var spindoktor for Søren Pape & Co.

“I takt med at jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at ikke bare er jeg borgerlig, jeg er konservativ. Faktisk har jeg nok altid været det – uden rigtigt at kunne sætte ord på. I stedet lod jeg mig som ung piske bevidstløst rundt i manegen af marxistiske domptører, hvilket, indrømmet, set i bakspejlet er alt andet end flatterende for min intelligens og kritiske fornuft.

Som konservativ anno 2014 er jeg imidlertid partipolitisk hjemløs. … For jeg og mine mange ligesindede, der p.t. halvhjertede flakser rundt og på skift stemmer nødtvungent på enten Venstre, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, springer højst sandsynligt på den konservative vogn, hvis C vil lytte til røsten fra folkedybet (mig!) og profilere sig på to mærkesager, der i allerhøjeste grad er konservative. Sagerne kommer som kronikkens happy ending.

Det første, jeg vil anbefale, er, at såvel konservative partimedlemmer som sympatisører skal have lektier for, så de til hver en tid med glans og glød kan forfægte den konservative position. (Jeg er selv i fuld gang med at fylde i mine oceaner af huller!). Læg fx ud med at læse ‘Årsskriftet Critique VI’ (2013) og ’11 konservative tænkere’ (2010), og fortsæt så med den engelske filosof Roger Scrutons vitaminrige forfatterskab.

I ‘Critique’ har bl.a. David Munk Bogballe leveret et læseværdigt bidrag under overskriften ‘Om konservatisme og Det Konservative Folkeparti’. Jeg skylder ham hovedæren for følgende recept i punktform:

Det Konservative Folkeparti skal finde sin eksistensberettigelse i en kombination af lavere skat, personlig frihed og ansvar samt fokus på det nationale og nære.

Velfærdsstatens kolonisering af civilsamfundet og privatsfæren skal stoppes. Den såkaldte velfærdsstat har ført til opløsning, (ud)dannelsestab, klientgørelse, ansvarsforflygtigelse og moralsk forfald.

Familien, halvvejs opløst af statens pasnings- og omsorgstilbud til både børn og gamle, skal genoptrænes, og reformpædagogikkens totalitære heldagsskole møde fornyet modstand.

Fælles værdier og national kultur skal fremmes. Fælles værdier er bl.a.: tradition, pluralisme, pessimisme og skepticisme. Tradition sigter til overlevering af kulturelle (kristne!) normer, værdier, skikke og forestillinger til efterfølgende generationer.

Pluralisme i konservatismen er en accept af, at mennesker er forskellige og ønsker at indrette sig forskelligt, samtidig med at den afgrænser det forkastelige. (Ingen facitliste, men til løbende diskussion).

Pessimisme skal tolkes som en accept af, at mennesket er fejlbarligt, at det perfekte, gode menneske ikke eksisterer. Det konservative bud på det gode liv er fællesskaber, hvor menneskets gode sider gives muligheder for udfoldelse, og de mørke sider søges begrænset. Skepticisme udgør konservatismens afvisning af troen på, at mennesket er i stand til at skabe en langt bedre verden på baggrund af videnskab og fornuft. Skepticismen fungerer som et bolværk mod menneskeligt overmod og social ingeniørkunst. …

Hvad skal genrejse Det Konservative Folkeparti? Ovenstående plus det, der skal være partiets to højest prioriterede mærkesager: 1. Opsigelse af alle konventioner, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig politik, 2. Trinvis udmeldelse af EU.”

Oploadet Kl. 19:00 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


2. oktober 2014

Ufolkelig Folkeparti: “Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for…”

Konservativ Ungdoms medlemsblad hedder i Århus ‘Pro Patria’ (for fædrelandet), hvad fint supplerer det berømte slogan for Konservativ Ungdoms kamporgan ‘Danmark for Danske!’. Det er længe siden Konservativ Folkeparti, har taget udgangspunkt i folket, og Lene Espersen pointerer ligefrem i en blogpost, at folket og nationalstaten er mindre vigtig end ‘mennesker’. Må partiet dø i stilhed. Fra Berlingske – Pape afviser Løkkes udlændingepolitik.

“Den nyslåede konservative leder, Søren Pape Poulsen, angriber nu en af hjørnestenene i Venstres udlændingepolitik. …

‘I Det Konservative Folkeparti er vi totalt ligeglade med, hvor folk er født, og hvad de tror på. Det afgørende for os er, hvad de kan, og om de er villige til at lade sig integrere i vores samfund,’ siger den konservative partiformand, som også understreger, at det er ‘fuldstændig ligegyldigt’, om en person er muslim.

‘Jeg er fløjtende ligeglad med, om et menneske kommer fra Brasilien, Indien, Marokko eller Saudi Arabien. Bare de er dygtige. Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for,’ siger Søren Pape Poulsen.

‘Det er altså vores private erhvervsliv, som skaber værdierne her i samfundet, og hvis de ikke har den nødvendige arbejdskraft, så skaber de heller ikke værdierne, så det vil bide os voldsomt i halen, hvis vi skal gøre os til dommer over, hvem der er velkommen, og hvem der ikke er,’ siger han.

Kan I stemme for en udlændingepolitik efter valget, hvor der bliver skelnet på nationalitet?

‘Jamen, det har jeg meget svært ved at forestille mig.'”

(Lene Espersen på JP blogs, 30. september 2014: Mennesker først – ikke nationalitet først)

“Hvis man virkelig vil tage sloganet ‘Mennesket først’ alvorligt, så skal man ikke se mennesket som en tom skal, der kun vurderes med udgangspunkt i om man skønnes at være en god arbejdskraft eller ikke. Nej, som konservativ ser man først og fremmest mennesket som et kulturmenneske. Man ser det enkelte menneske gennem den kultur man er rodfæstet i… Det konservative Folkeparti har endnu engang bevist, at det ikke er konservativt og såmænd efterhånden heller ikke evner at være eller tænke konservativt. Dermed mister partiet efterhånden også sin eksistensberettigelse som det parti, der kunne være det naturlige centrum for konservative borgere i Danmark. Konservatisme og konservativ politik må i dag søges og findes i andre partier.” (Søren Hviid Pedersen, 30. september 2014)

Et ensidigt fokus på individet som arbejdstager, på økonomi og jura, er ikke konservatisme. Det er liberalisme. Den konservative fokuserer primært på kultur og fællesskab. … Hvis kriteriet for at være integreret er, at man er selvforsørgende og lovlydig, så er bl.a. imamerne, lærerne på muslimske privatskoler og mange medlemmer af Hizb ut-Tahrir velintegrerede. Islamister bruger demokratiske processer (i lokaldemokratiet, beboerforeninger, idrætsforeninger m.m.) til at afvikle det liberale demokrati. Det er en anden måde at sige: Der findes ikke liberale løsninger på den største trussel mod vores styre- og samfundsform.” (Kasper Støvring, 30. september 2014)



22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



5. september 2014

“Loyaliteten opstår kun i den udstrækning, at man identificerer sig med det, man vil være loyal imod.”

I en artikel i Newsweek, anslås det at 1500 engelske muslimer kæmper for Islamisk Stat i Mellemøsten, mere end dobbelt så mange muslimer som ifølge Forsvarsministeriet er en del af landets væbnede styrker. Fremtidens konflikter vil uden tvivl inkludere islamiske lande, og det kan man så tænke lidt over – når børn og børnebørn af 70’ernes tyrkiske gæstearbejdere ligefrem føler behov for at buhe af Danmark under en venskabskamp i fodbold.

Hvad nu hvis konflikten ikke havde en læderbold som omdrejningspunkt, men fundamentale spørgsmål der relaterer til Islam og tyrkisk kultur i øvrigt. Lektor Søren Hviid Pedersen i Berlingske om Loyalitet og islam.

“Næst efter autoritetstro er loyalitet den vigtigste politiske og samfundsmæssige dyd. Loyalitet i forhold til ens forældre, børn og familie, loyalitet i forhold til de grundlæggende samfundsmæssige institutioner, loyalitet i forhold til venner, arbejdsplads, foreninger og ikke mindst loyalitet i forhold til ens fædreland og den institution, der repræsenterer fædrelandet, nemlig staten. Uden disse former for loyalitet er intet stabilt muligt, alt ville være kaos, anarki og voldeligt, såfremt vi ikke besad evnen til at være loyal.

Ens loyalitet er lokal, partikulær og historisk. Den er altid rettet mod noget konkret eksisterende, der har en partikulær identitet, og som selvfølgelig også besidder en historie. Således er danskerens loyalitet vendt mod et konkret fædreland og den stat, der repræsenterer og institutionaliserer alt dansk.

Denne loyalitet er ikke en selvfølge. Loyaliteten opstår kun i den udstrækning, at man identificerer sig med det, man vil være loyal imod.

(Angreb på noget ‘grundlæggende samfundsmæssigt’ i Vapnagård, 4. september; SN)

Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


4. september 2014

Landskamp mellem Danmark og Tyrkiet i Odense – Gæsteholdets fans bliver her vist permanent…

Der var gang i Odense-bydelen Bolbro onsdag aften. Herboende tyrkere kørte demonstrativt rundt med det tyrkiske flag hængende ud af bilerne, og hvor store Dannebrog var næsten fraværende på Trefor Park, så var der til gengæld utallige tyrkiske flag. Tyrkerne buhede af det danske landshold da de kom på banen før kampen, og inden nationalsangene måtte stadionspeakeren bede publikum om at udvise gensidig respekt.

At anden-, tredje- og måske fjerdegenerationsindvandrer fra Tyrkiet står og buher under Danmarks nationalsang på et dansk stadion er fuldstændig uantageligt og også uappetitligt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man omdanner Odense Stadion til en hjemmebane for Tyrkiet, når man har dansk pas og kalder sig dansker. Det, synes jeg, er meget stærkt forargeligt.” (Søren Espersen til TV2.dk)

“… kære indvandrere og efterkommere i Danmark: I må efter min mening gøre op med jer selv, om I kun er i Danmark, fordi det er bekvemt. Eller om I også vil regne jer selv til det danske folk, som Grundtvig skrev.” (Ole Birk Olesen på Facebook, 4. september 2014)

Kampen gik som man kunne frygte. Danskerne var klart bedst i starten, men efterhånden som der gik ‘venskabskamp’ i det, udviste tyrkerne større vilje til at dominere banen. Det samme var gældende på lægterne, hvor tyrkernes medbragte nødblus og voksne kanonslag, gav en lidt for heftig stemning – særligt i Fenerbache-hjørnet. Var det sket på Århus Stadion, havde vagterne isoleret problemet og fulgt fyrværkerne ud.

Jeg forventede at noget ville ske, og ganske rigtigt. Det lykkedes to tyrkere at forcere hegnet, og løbe på banen med et tyrkisk flag. Kampen blev kortvarig afbrudt. Stemningen var dog relativt venlig på min sektion – den meget danske vagt hyggesnakkede med tre tyrkiske drenge, og jeg så sågar en tyrker med et dansk halstørklæde. Da kampen sluttede lød det obligatoriske ‘God tur hjem’, men gæsteholdets fans ser ud til at blive her permanent. På vej ud af stadion, så jeg en dansk dreng med en ‘Refugee’-kasket. Pudsigt nok. Der var formentligt flere danskere på stadion der ville dele deres land med tyrkere, end tyrkere der ønskede at blive opfattet som danskere.

“Projektets mål er at synliggøre ligestilling uafhængig af køn, seksualitet og nationalitet – og samtidig gøre op med den uacceptable, frastødende og stigende tendens til racisme, der desværre ligger og ulmer i vores samfund.

Kunstnerne har valgt at bruge mode som én af måderne til at skabe opmærksomhed omkring deres budskab. I dette tilfælde en cap med navnet REFUGEE på. Når du går med den, bliver du automatisk ambassadør for ligestilling uafhængig af køn, seksualitet og nationalitet.” (Om Refugee New Frontier)

Oploadet Kl. 00:46 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


24. august 2014

Slaget på Limhamns torv: Venstreradikale konfronterede politiet med sten, flasker, køller og ammoniak

I går havde Dansk Kultur indkaldt til møde i Vanløse Kulturhus, hvor Hallstein Bjørnbak skulle holde en tale. Racismefri by skriver på Facebook, at “dette møde bør aflyses”, da “Vanløse Kulturhus skal være et mangfoldigt og rummeligt sted”, hvor alle kan føle sig trygge. Det oplyses, at Hallstein Bjørnbak blandt andet har ‘deltaget i paneldebat’ med nazister, og det bruges som argument at Danskernes Parti reklamerer for arrangementet.

En 71-årig nationalist udgør næppe en trussel mod nogen, men ydre fjender er en nødvendighed, når man tilhører et segment for hvem den politiske gadekamp er et mål i sig selv. Mødet fandt mig bekendt sted uden fysiske angreb, velsagtens fordi op imod 200 danske venstreradikale havde taget med Antifascistisk Aktion over sundet, for at deltage i moddemonstrationen mod det, som venstreradikale EXPO betegner som “Nazis’ biggest demonstration of strength… since WW2″. Billedet herunder siger alt.

(Stefan Jacobsson fra Svenskarnas Parti taler på Limhamn torv; Facebook)

Selvom den yderste venstrefløj historisk set altid kunne finde en undskyldning for at knægte politiske modstanderes forsamlingsfrihed, så hersker der i medierne en iboende ubalance. Militante maskerede venstreradikale der angriber et lovligt anmeldt arrangement beskrives eufemisk som ‘venstrefløjs-aktivister’ (EB), “demonstranter fra venstrefløjen” (EB), “demonstranter fra den politiske venstrefløj” (JP.dk/Ritzau) eller “aktivister fra Danmark” (TV2/Politiken).

Omvendt med Svenskarnas Parti – der i flæng beskrives som værende nazister (Læs: nationale socialister) eller højreekstremister. Medierne bruger ideologiske etiketter i flæng, og kunne ligeså godt droppe legene og kalde anti-nationalisterne for ‘de gode’ og nationalisterne for ‘de onde’. Så slap vi i det mindste for omskrivningerne.

(MSM: ‘aktivister’ konfronterer politiet, nogle af dem er ‘danskere’)

Havde det lykkedes 500 eller flere venstreradikale at tæske SVP’ere bag politiets barrikader, ville medierne have skrevet om ‘sammenstødet’, men politiet gjorde sit arbejde, og møder nu hård kritik. De mange venstreradikale organisationer der var involveret i mobiliseringen kom ikke desto mindre for gadekampene, og i lighed med tidligere episoder (eks. Greve, 2011), konfronterede de i mangel af bedre kampklædte betjente, måtte de nøjes med at bekrige kampklare repræsentanter for ordensmagten.

Flere end ti venstreradikale endte på hospitalet, enkelte hårdt sårede, men kun tre blev i sidste ende sigtet for optøjer, ulovlig våbenbesiddelse og vold mod tjenestemand’. Slaget på Limhamns torv inkluderede ifølge svenske medier, kast med brosten, flasker, fyrværkeri, hjemmelavede bomber, spark mod heste, slag med køller, balloner med ammoniak og angreb på ambulancepersonale. Hvis det ikke er venstreradikalisme – så eksisterer det ganske enkelt ikke.

To af de sårede var i øvrigt tilrejsende danskere, herunder den halv-maskerede fantast der i kampens hede valgte at stå i vejen for en langsomt kørende mandskabsvogn. På stedet ses en aggressiv Daniel Rask (iført en grøn trøje), tidligere sekretær for Socialistisk Ungdomsfront i København.

(SVT, Sydnytt, 23. august 2014: Här kör polisen på en demonstrant; Se også Aftonbladet)

(Sydsvenskan, 23. august 2014: Hård konfrontation vid nazistmötet i Limhamn)

Blandt de sårede svenskere var Rode Grönkvist, endnu en venstrerevolutionær.

(Rode Grönkvist, aktiv i Ung Vänster Skåne; Foto: Facebook)

“Jag var här för att protestera mot nazismen och så får man stryk av polisen.” (Rode Grönkvist til Expressen)

Stemningen er ond når venstreradikale hidser hinanden op, og det gik denne gang også udover en fotograf. Niklas G. Wibom skriver på Facebook.

“Jag stod vid staketet, i min egenskap av fotojournalist , och observerade/filmade SvP (Svenskarnas Parti) och polisen.
Plötsligt blir jag attackerad av 4 AFA medlemmar , där 2 försöker hålla fast mig tryckt mot staketet, medans en kvinna och en man sticker ned händerna i fickorna på mig och börjar sno mina saker. Mannen bredvid i 75 års åldern blir ochså attackerad…

Tar ny position vid kyrkan 150 meter bort och fortsätter filma och observera, Men blir på hemvägen från demonstrationen åter påhoppad av AFAmedlemmar ,men denna gången flyr dem då polisen uppmärksammar det. …

På bilden nedan finner ni 2 av de som försökte råna mig.” (

(Id’et som Ragnar B. Suneson og Carolina Pettersson, begge aktive i socialdemokratiske SSU)

Nu går historien sin vante gang. Fotografen kaldes ‘nassesvin’, og i skrivende stund cirkulerer mandens privatadresse i venstreradikale fora med tilføjelsen: “Om ni önskar utföra hembesök, then go for it.” . Uanset hvordan det hele ender, så vil han ikke fremover kunne dække politiske demonstrationer. Sådan er virkeligheden.

Politiet er en del af System-Sverige, og hermed også en del af problemet. I stedet for at gå i rette med voldsparate venstreradikale, argumenteres der defensivt, med beklagelse over at der nu kommer fokus på volden ikke på den fredelige manifestation mod racisme. Sålænge politiet leger smagsdommere, lugter den yderste venstrefløj blod – og næste gang kan den meget vel komme fra familiefædre i uniform.

Diverse.

“The Only good fascist is a dead one.” (#kämpamalmö på Twitter, 23. august 2014)

Det er bedre at de stopper nazistene fra å ha møter. Jeg har aldri vært så redd i hele mitt liv som når de sendte hestene rett mot folk. Det var forferdelig.” (Eva Nikkonen, Limhamn; VG via Aftonbladet)

“Det är direkt övervåld från polisens sida. Varför skyddar de nazister när de säger att de ska skydda demokratin?” (Gabriel Pérez Santiago, demonstrant – aktiv i Vänsterpartiet; Svenska Dagbladet)

“Man verkar ha brukat ett kraftigt övervåld. Detta måste utredas omedelbart.” (Gudrun Schyman, Feministiskt Initiativ; Expressen)

“Tidligere på dagen fortalte talsmanden for Skåne Racisme, Matilda Renkvist, at de ville forhindre nazisterne i at holde deres møde.” (Ekstra Bladet)

“Vi är väldigt förvånade och chockade över polisens våldsupptrappning.” (Matilda Renkvist, Skåne mot rasism; SVT)

(#kaempamalmoe på Twitter, 23. august 2014)



28. juli 2014

Kronik: “.. den konstante påkaldelse af det nationale.. er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk”

Udansk kronik af DPA-korrespondent Thomas Borchert i Jyllands-Posten – Danskerne – hvem er det?

“Kære danskere.

‘Danskerne bliver ældre og klogere’ og ‘Danskerne ramt af snusfornuft’ læste jeg kort efter hinanden som overskrifter i avisen. … I er åbenbart en enhed med en klar vilje: ‘Danskerne’ – sådan hører jeg, ligesom jer, utallige gange hver dag fra politikerne eller fra journalister – er en fast sammensvejset enhed. I vil og gør alt i største enighed. Og på vidunderlig vis altid det rigtige.

I mit eget land har ‘tyskerne’ som bekendt ikke altid fundet de rigtige løsninger. Men det skal ikke være temaet nu.

[...]

I Danmark har jeg mødt en beundringsværdig intelligent, pragmatisk, rolig, ikkeaggressiv fornuft og modernitet, når det gælder om at løse problemer… Netop derfor kan jeg ikke få ind i hovedet, hvorfor I finder jer i alle de skinhellige udgydelser om ‘danskerne’ fra jeres populistisk inficerede politikere. For slet ikke at tale om journalisterne i deres følge, som mindst ligeså ofte fremhæver jeres ‘nationale enhed og enighed’ med d-ordet. … Ustandselig hører vi om kategorien ‘danskerne.‘ ‘Det gjorde man ikke i samme grad for et par årtier siden’ sukkede den kloge sproglærde Jørn Lund i 2011 i ‘Politiken’. Journalist Lasse Jensen beklagede for nylig i ‘Information’ Danmarks Radios ekstremt hyppige brug af ‘danskerne’ i programmer og deres planlægning: ‘Jeg ved ikke, hvor mange gange ordet danskerne optræder i DR’s retorik.’

… mere problematisk er det, når nationalitet mere og mere bliver synonym for alt, hvad der er godt og rigtigt. Jeres politikere har det i den grad i blodet, at de mindre intelligente blandt dem finder det helt normalt også at drage omvendte negative slutninger om andre nationaliteter.

Socialdemokraten Trine Bramsen sagde til temaet ‘Hvad stiller vi op med de indbrudslystne rumænere?’ i en P1-radioprogram: ‘Der skal ikke herske et eneste sekunds tvivl om, at vi rigtig gerne så samtlige rumænere sendt hjem. Og allerhelst, at de overhovedet ikke kom hertil. Og det arbejder vi også benhårdt på i regeringen.’ Trine Bramsen, folketingsmedlem (og retspolitisk ordfører!) er født i 1981. Hun kender vel intet andet end det Danmark, der er præget af Dansk Folkeparti. Jeg er ældre og kender også andre lande. Overalt – lige bort set fra Danmark – ville Bramsens socialdemokratiske karriere efter sådan en udtalelse være slut.

… den konstante påkaldelse af det nationale som målestok er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk.

Måske kunne man i en periode forsøgsvis simpelthen stryge ordet ‘danskerne’ fra udkast til alle tekster, taler, tv- og radioprogrammer? At det kan lade sig gøre, har kulturminister Marianne Jelved vist. I radioprogrammet ‘Mennesker og medier’ forklarede hun, hvorfor den endelige udgave af det nye medieforlig ikke indeholder begrebet ‘danskerne’, selv om det var med i de første udkast: ‘Det er en dårlig sprogvane, som har sneget sig ind over os.’

Nu står der ‘borgerne’, for som Jelved siger: ‘Der er så mange andre i det danske samfund, som ikke er danskere, som kommer fra andre baggrunde. De skal også have del i det her.’

Tak, Marianne Jelved…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper