25. juni 2015

Adam Wagner om Saxo: “Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation.”

Kronik af bogaktuelle Adam Wagner i Kristeligt Dagblad – Danskheden er ældre, end vi tror. Længere uddrag kan læses hos Critique, men gør dig selv en tjeneste og køb på hos Munch & Lorenzen.

“‘Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om, at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.’ Med disse ord indleder Saxo (her i Peter Zeebergs oversættelse) sit mægtige værk fra omtrent 1208 om danmarkshistorien. …

I 1983 udkom sociologen Benedict Andersons bog om nationalisme og nationalbevidsthed, hvis danske titel blev ‘Forestillede fællesskaber’. Værket fik i den akademiske verden stor indflydelse på opfattelsen af, hvordan og ikke mindst hvornår national identitet opstod historisk set.

Og den helt grundlæggende påstand i værket er, at nationalbevidsthed først opstod i slutningen af 1700-tallet. Det at en nation opfattes som et historisk fællesskab med fælles forfædre og som et fællesskab, der bygger på sprog og afstamning, og som indbefatter alle samfundslag, skulle altså være tanker, der slet ikke fandtes i tidligere tider. …

Selvom det ikke altid er sket i direkte polemik med Benedict Andersons værk, så har både danske og udenlandske middelalderhistorikere påvist, at der kan findes flere eksempler på nationalbevidsthed i middelalderen, både i Danmark og i andre europæiske lande.

Den britiske historiker Susan Reynolds har således behandlet fællesskaberne i Vesteuropa fra 900 til 1300, herunder forestillingerne om rigerne som nationale fælleskaber, og i Danmark har Anders Leegaard Knudsen påvist tilstedeværelsen af det, han kalder en dansk nationalisme omkring år 1300 – bare for at nævne nogle eksempler. …

Som et eksempel kunne man se på Saxo, ja, det ville faktisk være oplagt… Så lad os da se på Saxos indledningsord, og hvad der ellers kan udledes af hans forord. Der tales om ‘vores fædreland’ og ‘andre nationer’. Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation. En nation er tydeligvis kendetegnet ved at have sine egne forfædre; den ene nations forfædre er ikke den andens. Hver nation har altså en afgrænset skare af forfædre; og hver nation fryder sig ved mindet om egne fortidige bedrifter, og man kan gløde af ‘iver efter at forherlige’ fædrelandet, og forherligelsen består i berømmelse og eftermæle – forfædrenes eftermæle.

Nationen og fædrelandet er altså først og fremmest defineret ved forfædrene; der er en sammenhæng over tid, idet forfædrene og de, der levede på Saxos tid, alle er en del af samme nation med samme fædreland. Menneskeheden er således inddelt i disse nationer, der som historiske fællesskaber er afgrænset fra hverandre. Dette er en helt grundlæggende national opfattelse af mennesket og verden.

Saxos bevæggrund for at skrive afslører et nationalt konkurrenceforhold til de andre nationer, han nævnte: ‘For når vores naboer havde deres optegnelser om fortiden at glæde sig over, skulle man ikke kunne sige, at vores folks ry lå skjult.’ I det øjeblik man taler om naboer, erkender man også, at der en grænse mellem dem og én selv. Og naboerne er adskilt fra det folk, som helt tydeligt er danerne, idet Saxo omtaler landets indbyggere i gamle dage som ‘oldtidens danskere’. Grænsen mellem nationerne er altså varig og veldefineret.

Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, er i øvrigt Danmark. Det ses af, at det, der skal beskrives, er ‘de bedrifter der er blevet udført i Danmark’. Endvidere vil Saxo give ‘en beskrivelse af vores fædreland og dets beliggenhed’, hvorefter følger en beskrivelse af ‘Danmark’. Så den identifikation er også sikker.

Det er alene ved en gennemlæsning af Saxos forord tydeligt, at Saxo har opfattet sig som en del af et folk, at dette folk er danerne, og at danerne har et fædreland, som er Danmark. Dette folk og dette fædreland udgør et historisk fællesskab af levende og døde. Og dette folk og dette land er en nation, som er adskilt fra de andre nationer. Nationerne optræder således som adskilte enheder i historien, hvilket er en helt grundlæggende national måde at betragte verden på.

En grundig analyse af Saxos tekst, som jeg her har foregrebet og i øvrigt folder ud i bogen ‘Danskhed i middelalderen’, tyder så afgjort på, at Benedict Andersons tese om nationalbevidsthedens modernitet er fejlagtig…”

Oploadet Kl. 05:12 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


16. juni 2015

Reda Aly, 49-årig muslim: “Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte..”

Det kan umiddelbart virke som et paradoks, men hvorfor skulle indvandrere en bloc foretrække at bo i en nordlig provins af Arabien. Interview med en DF-stemmende 49-årig egypter i BT – Reda Aly er muslim: Derfor stemmer jeg Dansk Folkeparti.

“Torsdag spadserer Reda Aly, 49 år, fra sit hjem i Ryparken hen på sine børns skole i Emdrup for at stemme. Han glæder sig.

‘Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte, og som de er. De er ikke så bløde.’

Han er muslim, og hans kone bærer tørklæde. …

‘… Jeg tænker ikke så meget på mig selv – jeg tænker på, hvilket land mine børn skal overtage en dag. …’

Socialdemokraterne, de Radikale og Venstre taler om EU, som om EU var helligt. Man skulle tro, EU var deres koran. I stedet burde vi forklare EU, at vi ønsker ordentlige danske arbejdspladser.’

… En stor del af Reda Alys venner stemmer også Dansk Folkeparti, bedyrer han.

‘»Vi har ikke råd til at hjælpe alle dem, der kommer. Alle dem, der kommer, skal kun have midlertidigt ophold. Dem der bliver dygtige og tager en uddannelse – dem skal vi beholde. Dem, der ikke kan klare sig selv – dem sender vi hjem til deres familie, når der bliver lidt fredeligere i deres hjemlande. Men EU er en del af problemet. EU tror, man kan leve af menneskerettigheder og frihed. Og pludselig er det os, der står med problemet.'”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


11. juni 2015

Daniel Carlsens bil smadret: “… ruderne er knust og der er skrevet ‘nazi’ på den med spraymaling”

Hvis den yderste højrefløj anvendte samme metoder som den yderste venstrefløj, så ville ‘problemet med højreradikalisme’ lynhurtigt blive genstand for politisk debat. Fra Ekstra Bladet – Højrenational politiker fik smadret bilen.

“Den højrenationale partileder, Daniel Carlsen fra Danskernes Parti, har i nat fået smadret sin bil.

– Da jeg kom ud i morges fandt jeg bilen ødelagt, ruderne er knust og der er skrevet ‘nazi’ på den med spraymaling, fortæller den 25-årige Carlsen til Ekstra Bladet.

Hverken han selv eller naboerne hørte noget, da de ukendte gerningsmænd slog til i løbet af natten. … Det er første gang, Carlsen selv er udsat for målrettet hærværk, men andre medlemmer af Danskernes Parti har før oplevet hærværk på deres biler.”

(Privatfoto)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


26. maj 2015

Hørt i dokumentar om Det Armenske Folkemord (P1, 2009): ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’

P1 genudsender i disse dage en fremragende radio-dokumentar i tre dele fra 2009 om Det Armenske Folkemord. Udsendelserne er tilrettelagt af røde Helle Schøler Kjær, der hellere vil tale nationalisme end Islam, men fred være med det – der er historier der ikke kan fortælles politisk korrekt, og i sidste ende gør det ingen synderlig forskel. Hvis multikultur skaber en splittelse, der kan initiere borgerkrig/folkedrab, så må man tage det til efterretning politisk.

Andet afsnit har overskriften Anatolien flyder med lig, og inkluderer flere beretninger der minder om Islamisk Stats agere i Syrien 100 år senere. Første afsnit bærer titlen Udryddelserne begynder, og giver blandt andet historien om den danske gesandt Carl Ellis Wandel (som den senere Oskar Schindler) ansatte armeniere, så de undgik deportation, også kaldet ‘dødsmarchen’. Herunder lidt om de formelle rammer, og den interessante detalje, at selv den pro-vestlige sekulære Kemal Ataturk, direkte undsagde multikultur: ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’

Helle Schøler Kjær, P1: I foråret 1915 blev beslutningen taget. Armenierne skulle ud af Tyrkiet, og de fleste skulle myrdes. I løbet af de næste knap to år, blev op mod 1,5 millioner armeniere slået ihjel.

[…]

Helle Schøler Kjær: … det var først efter nederlaget på Balkan, da størstedelen af de kristne havde løsrevet sig fra riget, at de nationalistiske kræfter blandt Ungtyrkerne for alvor fik magten. Nu gjaldt det et Tyrkiet for tyrkere, og det gjaldt intet mindre end fædrelandets overlevelse.

Taner Akçam, historiker: Based on their nationalistic thinking and their turkified ideology, they understood, that a nationstate based on muslim religion, and based on a sort of tyrkish nationalism, can only survive, if they reduced the numbers of christians in that country.

Helle Schøler Kjær: På grund af deres nationalistiske ideer, mente de kun at en tyrkisk-muslimsk nation kunne overleve, hvis antallet af kristne i landet blev mindre. Det var ikke folkemord i begyndelsen … målet var at skabe et homogent samfund baseret på religion…

[…]

Helle Schøler Kjær: Ungtyrkerne så som nævnt folkemordet som en måde at blive en nationalistisk stat, og det lykkedes dem at undgå den endelige deling af landet. I 1923 udråbte Kemal Ataturk den tyrkiske republik, der bygger på forestillingen om ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’ Og blandt de tyrkiske nationalister ses det armenske folkemord stadigvæk som en nødvendig handling, til forsvar for fædrelandet.

(Artikel fra New York Times, 29. september 1915, s. 18 via ermenisoykirimi.net)



23. maj 2015

Om EDL-møde i Århus, 2012: “Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem.”

“Højreradikalt parti klar til selvtægt under Folkemødet”, fortalte Jyllands-Posten for et par dage siden. Overskriften var direkte foranlediget af spørgsmålet: “Er I klar til at forsvare jer selv med vold, hvis I bliver angrebet?”, og Frit Danmarks positive svar – at gruppen var villige til at ‘forsvare’ sig selv i en given situation. Radikaliserede muslimer myrder vantro, radikaliserede venstreorienterede kaster med brandbomber, højreradikale er villige til at forsvare sig selv hvis de bliver angrebet. Man græmmes over de dobbelte standarder.

Et næsten parodisk eksempel på tankegangen, kan man læse i Europas radikale højrefløj (Forlaget Solidaritet, 2014), der i en lektørudtalelse af marxisten Per Månson vurderes egnet som grundbog for “studerende på mellem- og videregående uddannelser”, blandt andet fordi den er ‘skræmmende veldokumenteret’. Bogen, der er skrevet af sociologen Martin Langebach og freelancejournalisten Andreas Speit, udkom på tysk i 2013. Sidstnævnte har været skribent for et selverklæret antifascistisk tidsskrift, udgivet af et ‘redaktionskollektiv’ tilknyttet Deutsche Kommunistische Partei. Speits forfatterkollega var i øvrigt Andreas Röpke, som P1 skønmalede i 2013.

Bogen er en gennemgang af højreradikale bevægelser i Europa anno 2012, og et af kapitlerne hedder ‘Danmark, Finland, Norge og Sverige’. Med udgangspunkt i European Defence Leagues møde i Århus samme år, trækkes tråde til nazistiske drab, Anders Behring Breivik og tilfældig kriminalitet. Når Tommy Robinson tager til demonstration med en t-shirt påtrykt ‘EDL hates Nazis’, så er det en form for reformeret nazisme. Flere sider dedikeres i samme kapitel til en analyse af Dansk Folkeparti, der ifølge post doc Susi Meret, som et led i strategiske ‘normalitetsbestræbelser’ forsøger at ‘undgå direkte racisme’. Regeringspartierne har siden 2001-valget været med til at ‘legitimere’ partiet.

Det ville være for omfattende at gå i dybden med kapitlets 20 sider, så her blot et citat, der bekræfter min indledende pointe. Højreradikale er folk der ikke frivilligt lader sig tæske af venstreorienterede…

“På demonstrationen i Mølleparken opstår der uro blandt de fanesvingende deltagere. Der er dukket moddemonstranter op, som allerede en time inden den store ‘anti-jihad’ demonstration har samlet sig foran rådhuset, som kun ligger ti minutters gang fra Mølleparken. Op mod 5000 demonstranter har fulgt opråbet fra den bredt sammensatte demonstration under parolen ‘For et mangfoldigt Århus’. Nogle af de protesterende er nu ankommet til parken. Der flyver enkelte flasker og sten. Tilhængerne af EDL og DDL synes kun at have ventet på protesten: Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem. Alligevel lykkes det for de højreradikale at slå løs på moddemonstranterne. Politiet skrider ind og anholder en person. (s. 56f)

(Orell Füssli Verlag, 2013 – Forlaget Solidaritet, 2014)

Citater.

“‘Det halve London er i hænderne på islamister’, mener en 50-årig, som ikke vil fortælle hvilken tysk by han kommer fra. Hooligan-looket er det mest fremtrædende under den tre timer lange demonstration. Man ser det især hos de muskelpumpede tilhængere af EDL og DDL, som er iført hættetrøjer, handsker, træningsbukser og sportssko – nogle er helt maskerede.” (s. 46)

“Senere på demonstrationen taler Lars Grønbæk Larsen, leder af Vederfølner, om faren ved islamiseringen af Europa. Grønbæk Larsen har en lang tradition i det højreradikale miljø. I 2009 opstillede han til lokalvalget for Vederfølner. Før det var han aktiv i Dansk Front. På ladet af vognet optræder han bevidst moderat…” (s. 47)

“I Mølleparken lytter demonstrationsdeltagerne alvorligt til alle talerne. Gentagelserne keder dem ikke. De føler ikke kun at de har ret, men også, at de er kaldet. Åbenlyse troskrigere mod formodede troskrigere, kunne man tænke, når koranen bliver fremvist fanatisk advarende og israelske flag svinges energisk. Utrætteligt holder en taler for den tyske gruppe megafonen for den næste taler. Med over tyve deltagere er Ronny Alte fra Norwegian Defence League kommet til Århus. Én nordmand bliver bevidst ikke nævnt denne dag: Anders Behring Breivik.” (s. 52)

“Denne velstandschauvinisme, fremfører han, er en ‘vigtig del af de højreradikale partiers politiske budskab.'” (Prof. Tor Bjørklund om norske FRP; s. 56)

“Partierne på den radikale højrefløj, som i disse lande har etableret sig i ‘midten’ af samfundet, efterlader ikke meget plads til højre for dem.” (s. 61)



18. maj 2015

Søren Hviid: “… forudsætningen for, at man kan have et demokrati er, at man tør stole på hinanden.”

Hvis du vil høre lektor Søren Hviid Pedersen live, så er det blot at tilmelde dig Mosbjerg Folkefest 2015. Interview i Information – ‘Kun nationalstaten kan garantere vores frihed’.

“– Hvorfor er forsvaret af de nationalstatslige grænser så centralt et punkt for dig, når vi i dag ikke står over for en konkret ydre fjende?

Fællesskab er forudsætningen for frihed, og det nationale fællesskab sikrer frihed for en gruppe af mennesker, som kalder sig et folk. Vi har nationalstater, fordi de sætter en grænse mellem ét folk og deres måde at organisere deres samfundsliv på og andre grupper af mennesker, som måske gerne vil organisere sig på andre måder. I den forstand ser jeg nationalstaten som en garant for folkelig frihed.’ …

– Hvori består truslen mod nationalstaten?

… ‘Samtidig er der en mere kulturel civilisatorisk trussel. Nationalstaterne er bygget op omkring nogle kernekulturer. På godt og ondt. Nogle fælles forestillinger, værdier, anskuelser og religiøse tydninger, der kan være mere eller mindre imaginære, det er sådan set ligegyldigt. Men de skaber en form for intern solidaritet, der bliver truet af, at vi får store grupper af mennesker ind, som på ingen måde deler vores civilisatoriske grundværdier. Nationalstaten kan kun fungere, når borgerne føler en naturlig solidaritet med hinanden. …’

[…]

– Men solidaritet og sammenhængskraft er vel ikke nødvendigvis nationalt funderet?

‘Nationalstater appellerer til os som samfundsborgere, der lever sammen og træffer fælles beslutninger, fordi den netop baserer sig på et folks følelse af at høre sammen, at have et skæbnefællesskab og en fælles historie og måske en eller anden form for etnisk homogenitet. Det er jo ikke noget tilfælde, at vi oplever de første demokratier i det antikke Grækenland, som netop havde en høj bevidsthed om, hvad det ville sige at være en del af den græske kultur. De var grundlæggende ens i deres kulturelle opfattelser, og derfor kunne de tillade sig at være politisk uenige. Man kan sige, at forudsætningen for, at man kan have et demokrati er, at man tør stole på hinanden. At man tør acceptere, at nogle gange kommer jeg i mindretal, men det betyder ikke, at flertallet hugger hovedet af mig. Den gensidige kontrakt baserer sig på, at man har en gensidig solidaritet og respekt for hinanden, uanset om man er venstre- eller højreorienteret. En af de måder, man kan sikre den interne solidaritet og dermed også demokratiet, er med nationalstaten.’ …

– Er du ikke bange for at ende i kategorien ‘racist’?

‘Nej, på ingen måde. Jeg ser mennesket som ånd, som et kulturvæsen. For mig giver det ingen mening at anvende racebegrebet, når vi taler om mennesker. For det andet tror jeg, at alle kulturer og civilisationer er ligeværdige. Vores kultur er ikke bedre end andres kulturer. Vi skal ikke forsøge at pådutte andre kulturer vores normer og værdier, til gengæld skal andre heller ikke pådutte danskerne normer og værdier fra f.eks. den muslimske kultur. Vi skal bevare verdens mangfoldighed og ikke tilstræbe en homogen verdensomspændende global kultur. Det er derfor, jeg er så stærk tilhænger af suveræne nationalstater og stærk modstander af ukontrolleret indvandring og global kapitalisme. De er begge ødelæggere af de oprindelige og historiske kulturer.'”

Oploadet Kl. 23:29 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


16. maj 2015

Hyklerisk Folkemøde-debat: Ja til folk der vil omstyrte demokratiet, nej til mand der vil forbyde Koranen

Debatten om Folkemødet vil ingen ende tage, for det irriterer tydeligvis det multikulturelle parnas, at der blandt 700 arrangementer på Bornholm, også er to-tre dissident-arrangementer. Uden blusel sammenligner medierne højreekstreme Gyldent daggry (GD) med Geert Wilders og For frihed. Bizart, men også et klar indicium på at skillelinjen ikke er demokrati/ikke-demokrati, men et luftigt menneskesynsargument, der ikke kan formuleres.

Lørdag morgen blev Geert Wilders associeret med ‘nazisme’ på TV2 News, der havde inviteret socialdemokaten Lars Aslan Rasmussen i studiet, en af flere politikere der nu vil blive væk fra Folkemødet. Med samme logik skulle han flytte fra København, når nu byen er hovedkvarter for både Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) og Danmarks Nationale Front (DNF).

“Pegida kommer også til Folkemødet på Bornholm … Den islamkritiske bevægelse slutter sig til Geert Wilders og Gyldent Daggry og kommer til Folkemødet på Bornholm.” (Jyllands-Posten, 15. maj 2015)

Lars Aslan Rasmussen hovedanke var deltagelse af Gyldent daggry, der var voldelige, og i disse dage er i retten for mordet på en kritisk rapper. Politiske modstandere behøver næppe frygte den 62-årige EP-parlamentariker Georgios Epitideios, som Danskernes Parti har inviteret, men det hører med til historien, at den politiske atmosfære i Grækenland er noget anderledes end den er i Danmark.

I Grækenland kæmper yderfløjene også fysisk, og længe inden venstreekstreme Pavlos Fyssas (med det sigende kunsternavn ‘Killah P’) blev myrdet af et GD-medlem, havde der været politiske attentater mod partiet. Få uger efter det meget omtalte mord, blev to GD-medlemmer likvideret foran partiets Athen-hovedkvarter. De danske medier fandt det ikke væsentligt.

(To Gyldent daggry-medlemmer likvideres foran hovedkvarteret i Athen, 1. november 2013)

Såfremt Gyldent daggry ikke også var en gadebevægelse, ville de ikke kunne møde offentligt i Grækenland, da Lars Aslan Rasmussens ‘græske venner’ også tager kampen på gadeplan. Her er vi fremme ved noget centralt. Forsamlingsfriheden er reelt afskaffet for islamkritikere, højreradikale og nationalister flere steder i Europa. Sikkerhedssituationen gør det umuligt at afholde offentlige arrangementer, endsige skabe noget der kan ligne et egentligt politisk arrangement. Sådan er virkeligheden udenfor redaktionslokalerne.

Vil højrefløjen ikke tage kampen på gadeplan, så må de benytte de muligheder der findes for at få gratis sikkerhed. Folkemødet på Bornholm er oplagt. Nørrebro-baserede Antifascistisk Aktion og konsorter kan ikke mobilisere talstærkt på en fjerntliggende ø, og det journalistiske opbud vil være af en sådan karakter, at arrangementet ikke kan angribes fysisk uden at blive en tabersag for partiets venstreekstreme modstandere.

Aktivister opfordrer til demonstrationer på Folkemøde … Antifascistisk Aktion (AFA) opfordrer lokale bornholmere og resten af Danmark til at demonstrere…” (Jyllands-Posten, 15. maj 2015)

“Wilders til folkemøde gør socialister bitre”, skriver Dagbladet Information i dag, og citerer en talsmand for revolutionære Socialistisk Ungdomsfront (SUF).

I 2013 talte gruppens Jonathan ‘væbnet revolution’ Simmel på Folkemødet, og både Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront deltager også i år på Folkemødet. Erklærede revolutionære bevægelser, der vil omstyrte demokratiet som vi kender det. Ikke et eneste medie har fundet den vinkel interessant, for det er selvfølgelig mere problematisk at Gyldent daggry vil smide illegale indvandrere ud, og Trykkefrihedsselskabet har inviteret en hollandsk politiker, der i 2007 skrev at han vil forbyde Koranen.

(Revolutionære Socialistisk Ungdomsfront til Folkemødet, Allinge, 15. juni 2012; Ida.dk; 2015-eks.)



11. maj 2015

Menneskesmugler-gruppe har dansk pas som 4. bedste: “Siden opdateres dagligt med visaforhold…”

Det er regeringens officielle politik, at deres udlændingepolitiske lempelser ikke har betydning for søgningen mod Danmark. Forskere (skolet i anti-kolonialisme, pun intended) taler om humanitær hjælp grundet i ‘internationale konjunkturer’, men virkeligheden taler sit klare sprog. Endnu en brik til puslespillet på DR Online – Facebook svømmer over med tilbud fra menneskesmuglere.

“I ly af natten stævner store coastere ud fra den tyrkiske havneby, Mersin. De kendes på et slukket signallys og omkring 1.000 syrere i lasten. Mersin ligger 200 kilometer vest for Syrien. Det vurderes, at omkring 400.000 syrere har taget flugten over grænsen til Mersin, hvor de drømmer om at hoppe på en båd til det forjættede Europa. …

På kort tid har dr.dk fundet adskillige Facebook-sider, der med store krydstogtskibe og farverige billeder af Europa sælger drømmen om et nyt liv…

På en oversigt oplister siden de, efter sidens vurdering, bedste pas i verden (Danmark ligger nummer fire). Siden opdateres dagligt med visaforhold i europæiske lande som Tyskland og Sverige, der begge fremhæves, fordi de tager forholdsvist mange asylansøgere. …

På siden ‘Fly fra Tyrkiet til Italien’ annonceres der ugentligt med nye krydstogtsejladser. På Facebookopslaget ovenfor er et nyligt eksempel på en tur over Middelhavet med en 30 meter lang yacht til 5.500 dollar. … Andre grupper fungerer som rene chatrum, hvor erfaringer udveksles…”

(Kom til Europa-side på Facebook, 2015)

‘Vi skaffer dig pas-side på Facebook, 2015)

“Muslims have been raiding Europe, especially the southern regions but sometimes even north of the Alps, continuously since the seventh century. In fact, the only period during more than 1300 years they haven’t done this was during the time of European colonialism. That’s what they are whining about now. … there are now more North Africans in France than there ever were Frenchmen in North Africa. If non-Europeans can resist colonization and expel intruders, why can’t Europeans do the same thing? (Fjordman, 2008)



9. maj 2015

Undertegnede refereret på Euroman.dk: Der er (desværre) ingen opblusning på den radikale højrefløj…

Flere og flere danskere har fået nok af multikultur, men intet tyder på at ‘højreradikale’ grupper er i fremgang. Brødteksten er sådan set i orden, men der er slet ikke dokumentation for den bombastiske vinkling. Lars Grønbæk Larsen fra Danish Defence League formulerer det meget godt. De grupperinger som medierne bekvemt betegner som ‘højreradikale’, har i virkeligheden meget lidt med hinanden at gøre, og har vel egentligt mindre til fælles end Socialdemokraterne har med Danmarks Kommunistiske Parti. Langt de fleste danskere er kritiske overfor Islam og indvandring – de fleste er velorienterede, ikke nødvendigvis højreorienterede.

Undertegnede refereret på Euroman.dk – Højre-radikale og nationalistiske grupper vokser: ‘Mange kontakter os og fortæller, at nu har de fået nok’.

“Da Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte to mennesker i København skubbede han samtidig en række danskere ud i politisk aktivisme på den yderste højrefløj.

Journalist Tom Carstensen, der har fulgt den radikale og ekstreme højrefløj tæt i snart ti år, kan nu fortælle, at flere grupper på den yderste nationalistiske fløj som direkte konsekvens af angrebet i København har oplevet en stigende tilgang af medlemmer og interesserede.

En af de grupper er Danish Defence League, der er en afstikker af den engelske gade-protestorganisation English Defence League.

‘Vi oplever en generel stigende interesse blandt unge mennesker og får flere henvendelser fra folk, der er interesserede i at blive aktive på den ene eller anden måde,’ fortæller talsmand Lars Grønbæk til euroman.dk.

[…]

Ud over de gadeaktive grupper, så findes der også en række nationalsindede blogs på nettet. Den mest toneangivende og besøgte er Uriasposten.

Den er Nationalkonservativ i sit udsyn, og blogindlæggene handler ofte om de dårlige sider ved indvandring, er kritisk mod de etablerede medier og venstrefløjen.

Indehaver Kim Møller fortæller til Euroman.dk, at han oplevede en stigning i besøgstal – men han forventer også, det sker, når der eksempelvis bliver udskrevet folketingsvalg lige om lidt.

Han mener ikke, at man samlet set kan tale om en stor opblusning på den radikale højrefløj – og at det er ærgerligt, da det betyder, at der ikke er balance i tingene.

Det sidste skal nok ses som en henvisning til, at den radikale venstrefløj er noget mere aktive i gadebilledet, ifølge ham.

[…]

Og selvom der altså er tilgang til grupperne på den yderste nationalistiske fløj, så betyder det næppe, at man i fremtiden vil se en stærk samlet højrefløj. Dertil er forskellen for store – det medgiver Lars Grønbæk fra Danish Defence League.

‘Den nationale fløj spænder ret bredt. Problemet er, at folk har vidt forskellige holdninger. Nogle er helt vilde med Israel, og andre hader Israel. Nogen diskuterer race – andre diskuterer kultur og religion. Og det er jo nok den slags, der gør, at man er meget splittet.’

‘Det er jo også det, der gør, at jeg ikke er interesseret i at samarbejde med gud og hver mand. Jeg mener ikke nødvendigvis, at den nationale fløj kan samles. Jeg tror, man er for langt fra hinanden.'”

Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


5. maj 2015

Araber-kommunist: Islam skaber helvede på jord, “.. muslimer er voldelig når det handler om religion!”

Arabere der ikke er Koran-tro, er ofte placeret langt ude på venstrefløjen rent ideologisk. Eksempelvis er Palnets Maher El-Khatib, der blandt andet kan høres som integrationsmedarbejder i Rushy Roulette på Radio24syv, stadig kommunist i ordets egentlige betydning. For Palæstina, mod nationalstaterne. Grænseløs socialisme med fodnoter.

(Maher Khatib, Enhedslisten, Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse; Akhbar.dk, aug. 2010, s. 27)

Ikke alle arabiske kommunister formår dog at navigere i en venstreorienteret univers, hvor Islam er minoritetsreligion, og muslimer næsten per definition er ofte for den borgerlige statsmagt. Herunder irakiske Hiwa Ahmad, der i går kommenterede et opslag i Enhedslistens Facebook-gruppe.

(Hiwa Ahmad på Facebook, 4. maj 2015)

Hiwa Ahmad: På den punkt jeg er ikke kommunist, hvis Israel bosætte et verden, det bliver et paradis verden! Omvendt hvis islam og palæstinænsere bosætte et verden, det bliver jo helvede verden,,,, som i kan se i muslimske lande … Jeg kan ikke gøre for det mine forældre muslim. Men muslimer er voldelig når det handler om religion!

(Hawi Ahmed med ‘hammer og segl’-cover på Facebook, 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper