7. januar 2020

J.P. Yazdani om iransk terror-general: “Han repræsenterede.. Irans evne til at sætte sin vilje igennem”

Radio4-værten Jens Philip Yazdani fik kvalme over det danske landshold under VM, skammer sig over dannebrog, men forsvarer omvendt terror-generalen Soleimani og Den Islamiske Republik Iran. Yazdanis far flygtede fra Khomeinis Iran i 1980’erne, men hadet til demokratiske USA er tilsyneladende større end til Khomeinis efterfølgere. Det kan godt være han har et dansk pas, men det er ganske enkelt umuligt at betragte ham som dansker. Yazdani kommenterer hos Jyllands-Posten – Danmark bør fordømme USA’s aggression mod Iran.

“I kølvandet på USA’s likvidering af den iranske general, Qassem Soleimani, har Danmarks udenrigsminister, ligesom de tyske, franske og engelske regeringsledere, ensidigt været ude med en fordømmelse af Iran. Men det er forfejlet, for kilden til den nuværende – og hidtil uhørte – eskalering er entydigt USA.

… Aggressoren er USA. … Målet? At dominere Iran for at dominere Mellemøsten. Hvorfor? Fordi USA er en imperialistisk nation, der insisterer på total indflydelse og eftergivenhed, hvor end den kræver det.

Og Iran har vist sig som en regional stormagt, der er i stand til at udfordre USA’s krav om at herske over Mellemøsten. Derfor må Iran bremses – koste, hvad det vil.

Og derfor dræbte USA netop Soleimani. Han repræsenterede nemlig Irans evne til at sætte sin vilje igennem i hele Mellemøsten, fra Irak, over Syrien, til Libanon – og i Yemen. Soleimani var symbolet på dét, USA ikke kunne forene sig med eller finde acceptabelt. At USA ikke er det eneste land, der evner at øve indflydelse.

Jeg begræder ikke, at Soleimani er død. Men… Og derfor bør Danmark – og vores europæiske venner – fordømme USA’s aggression mod Iran.”

(Et par kommentarer af Ehsan Ta på Facebook, 4. januar 2020)

“Hvorfor skal jeg prise det land, der pisser på mig og mine? … Uhyggeligt nok var det nemmere at få gejsten frem, da Iran spillede sine kampe til årets VM… Jeg havde nemmere, helt intuitivt og umiddelbart, ved at holde med et land, hvis jord mine fødder knap har betrådt og hvis sprog, jeg ikke taler, end med det land, hvor jeg er født, opvokset og bor; end med mit eget land.” (Jens Philip Yazdani, 25. juli 2018)

“I dag flager Danmark for sine soldater, der har været udsendt på internationale missioner. Og i dag skammer jeg mig over Dannebrog.” (Jens Philip Yazdani, 5. september 2019)



20. december 2019

Steen Dalin om 100-året for Genforeningen: Vi vil blive oversvømmet med ‘nationalistisk propaganda’

Jeg tror ikke Steen Dalin har noget imod fejringen af Genforeningen, eller et dybtfølt ønske om mere ‘kompetente historikere. Jeg tror blot at filmfotografen hader nationalstaten, og det er uvist af hvilken årsag ikke unormalt, blandt folk der mere eller mindre direkte ernærer sig af andres skattekroner. Bizar kommentar af Steen Dalin i Weekendavisen – Grænseløs nationalisme.

“… Ud drattede Grænseforeningens Jubilæumsudgave om genforeningen med et farvestrålende billede af vores dronning på forsiden. Åh nej, allerede! Det er ellers først næste år, vi skal oversvømmes af nationalistisk propaganda af værste skuffe om Sønderjylland og genforeningen. Som om det ikke var nok med de tusindvis af genforeningssten, der pryder hver en lille flække over hele landet.

… Her til 100-året kunne man ønske sig et knap så nationalistisk og mere nuanceret billede af begivenhederne. Faktisk var der inden treårskrigen i 1848 overhovedet ikke tale om noget ‘Sønderjylland’.

… i Grænseforeningens Jubilæumsudgave kan man læse en forsonende artikel, hvor de to formænd for henholdsvis det danske- og tyske mindretal, gensidigt smilende, mindes 100-året for grænsedragningen. Men det er karakteristisk, at tidsskriftet omtaler det danske mindretal som hørende hjemme i Sydslesvig, mens det tyske mindretal er indbyggere i Sønderjylland. Hov – burde der ikke have stået Nordslesvig?

På tyske oversigtskort er betegnelsen altid Holstein samt Nord- und Südschleswig, men her til lands skelner vi slet ikke. Er det ikke tankevækkende, at forrige århundredes nationalistiske propaganda stadig har sine fangarme dybt plantet i vores underbevidsthed? Personligt håber jeg på, at det kommende års fejring kunne styre uden om de rædselsfulde nationalistiske rød-hvide toner med kongen på den hvide hest og i stedet lade nogle kompetente historikere komme på banen og forklare os de reelle årsagssammenhænge. Det ville være en oplagt lejlighed til at tage hele historien op til revision. Men jeg frygter det værste her på tærsklen til 2020.”

(Tryk ved ‘Max Petersen’, ca. 1920; NB: Mobilfoto)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


3. december 2019

Tendensiøs begrebsforvirring i MSM: Islamisk Stat er højrefløj, nationalsocialisme er højreekstremt…

Sidste onsdag blev Islamisk Stat omtalt som en form for ‘højrefløj’ på DR1, og man kan helt uproblematisk bruge begrebet ‘højrefløj’ synonymt med ondskab. Efter de væltede jødiske gravsten på en kirkegård i Randers, som erklærede nationalsocialister formentligt står bag, så er der nu atter kommet fokus på problemet med ‘højreekstremisme’. Alt kan bruges, intet er for småt. Hærværk, klistermærker og ord på nettet dokumenterer voldsparatheden…

Radio4 har gennemset alt billedmateriale, redechefen i Den Nordiske Modstandsbevægelse, Jacob Vullum Andersen, har slået op på sin åbne VK-profil, og ifølge Schaumburg-Müller er det førnævnte billede bare et af flere, som strafbart ifølge straffelovens såkaldte racismeparagraf. Blandt de strafbare billeder er racistiske vittigheder, ’memes’, grafikker om jøder…” (Dan Grønbech, Radio4, 28. november 2019)

DR har gennemsøgt det lækkede data og har identificeret mindst ti danske brugere ved hjælp af IP-adresser og beskeder skrevet på dansk. De fleste af brugernes identiteter er ukendte og kun en enkelt af de brugere, DR har kontaktet, har svaret på henvendelserne. … Chris Holmsted Larsen mener, der er grund til bekymring…” (DR Online, 7. november 2019)

Ny rapport fra TrygFonden og CERTA beskriver, hvordan højreekstreme budskaber og miljøer styrkes, og tidligere PET-chef advarer imod, at det netop er de højreekstreme grupper, vi som samfund bør rette blikket imod. Udfordringen er, at nogle få personer er ‘ekstremt radikaliserede og voldsparate’, siger forsker.” (Berlingske, 2. december 2019)

(DR insinuerer at Islamisk Stats ideologi er højreorienteret)

“Her findes et ligeså kompromisløst kvindesyn som i al-Hol-fangelejen, men hvis IS-kvinderne tilhører en fanatisk religiøs højrefløj, udlever kvinderne her et stærkt venstreorienteret projekt.” (Speak, Puk inviterer, DR1, 27. november 2019)



30. november 2019

‘Helter Skelter’ (’19): Efter ‘demografisk break-even’ venter ‘rå magtanvendelse’ mod oprindelige folk

Jens-Martin Eriksen kan godt være lidt triviel, når han febrilsk forfølger en tænkt 3. position, men analytisk er rammerne i orden. I en kommentar på Facebook bringer han et lille uddrag fra hans dystopiske roman ‘Helter Skelter’ (2019), hvor fortælleren ud fra et ‘indlevet etnoradikalt perspektiv’ gengiver ‘en forelæsning om de to personer, der primært har inspireret denne tænkning – Alain de Benoist og Guillaume Faye: Krigsskuepladsen er ganske simpelt en ufravigelig kendsgerning.’

“Denne politik fra establishments side med benægtelse og kriminalisering af dissidentinformation er en afgjort taberstrategi … Denne første strategi klassificerer Tiffany Collins som Den konventionelle inddæmning. …

‘De næste to strategier mod kaosudviklingen er moderat mindre illusoriske end den første, men i deres selvforståelse klart politisk forskellige.’ fortsætter Tiffany Collins. ‘Den ene strategi er den multikulturalistiske inddæming, som er venstreorienteret i sin selvforståelse, og den anden er den etnopolitiske inddæmning, som er højreorienteret i sin identitetsforståelse. Men deres plan for at inddæmme kaos er i hovedsagen identiske. Kun deres legitimationer for at gøre det samt deres terminologi er forskellige.

Ifølge den multikulturalistiske inddæming skal national kultur og politik dekonstrueres, og alle immigrationskulturer promoveres uden kompromisser. Multikulturalisterne tillader en stadig indvandring, og når en demografisk break-even er nået, vil en rå magtanvendelse mod de oprindelige folk for alvor blive sat ind. Det vil komme til egentlig fordrivelse eller politisk undertvingelse. På dette tidspunkt implementeres sharialove i Europa, og de oprindelige folk mister politisk indflydelse og går mod deres kulturelle og demografiske marginalisering. Men dette fremtidsperspektiv er tabuiseret af multikulturalisterne og må hverken omtales eller reflekteres over.

Den anden af de to identiske strategierer er den etnopluralistiske inddæming. Den indebærer ligeledes en åbenhed over for et delt apartheidsamfund, men uden den multikulturalistiske illusion med patologiske løgne og newspeak, hvor man foregøgler sig selv og andre, at man kan skabe ’en apartheid uden apartheid’. Den etnopolitiske strategi indebærer derimod en klar erkendelse af, at hver kultur må beholde sine autoritære, traditionalistiske- eller libertære elementer, som den vil. Og den accepterer og fastholder en forståelse af, at vi som kulturer må leve i adskilte nationer, præcist som milletsystemet i det Osmanniske imperium. Der havde hvert religiøse samfund sin egen autonomi og levede efter egne skikke og love, naturligvis under sultanatets overhøjhed. Den etnopolitiske strategi går ud fra, at vi ved at påtvinge andre i Europa vores egen kultur kun vil bringe disse fremmede ud i religiøs nihilisme og terroristisk selvdestruktion. Det har alle årene med islamismen vist os. Vi må derfor lade muslimerne i fred i deres egne ghettoer, og være åbne overfor en retspluralisme, der tillader hver etnisk nation sine egne love i staten; sharia for muslimer, europæisk demokrati for etniske europæere. …

Denne etnopluralistiske strategi kan sammenlignes med den multikulturalistiske version for at inddæmme kaos ved at pege på, at vores eneste chance for at leve videre er at udleve vores identitet og kultur hver for sig. At pånøde andre sin egen livsmåde og livsverden vil kun bringe ‘itubrudne identiteter og ødelagte samfund i indbyrdes krige’.

‘”For så vidt er disse to strategier næsten identiske,’ siger Tiffany Collins. ‘Men med forskellig terminologi og erkendelse af, hvilken politisk konsekvens man promoverer. Multikulturalister og etnopluralister er to sider af det samme forsøg på inddæmning af krisen i Europa, men etnopluralisterne er de mest realistiske i deres tilgang. De ved i højere grad, hvilken strategi de fremmer med deres politik. Multikulturalisterne lever i en forblændet drøm om sig selv og deres egen politik. De vil lade de europæiske territorier ligge åben for fortsat indvandring og kaos. Den etnopluralistiske strategi vil fryse magtkonstellationerne ved at bremse for videre indvandring. …

Begge inddæmingsstrategier har apartheidsamfundet som målsætning, men kun den etnopluralistiske strategi indser dette åbent og klart. Den multikulturalistiske strategi anviser samme vej uden at vide det – forført af sin egen sentimentale jargon og forblændet af sin egen moralisme. Den eneste reelle forskel ligger i, at den etnopluralistiske inddæming tilstræber at fryse fronterne ved at standse al videre immigration til Europa samt have en klar og åben politik for apartheidsamfundet. Den multikulturalistiske inddæmningsstrategi ønsker at privatisere apartheidstrategien – det er op til folks egne økonomiske ressourcer at finde passende hvide kvarterer og skoler – og friholde den for politiske overvejelser og politisk indblanding. Det er et tema, der er tabuiseret.’ …

Tiffany Collins… lægger den fjerde politiske strategi frem som den, der peger mod en generobring af den europæiske etnosfære og som en uddrivelse af al muslimsk indflydelse i Europa. Vi kan ikke lade os binde af konventioner og love, der er udtænkt og vedtaget for at civilisere os selv, men ikke for at danne front mod en kolonisering og fjendens overtagelse og demografiske oversvømmelse af vores fædrelande. Den nærmeste beslægtede strategi – den tredje, den etnopluralistiske, som hun tilskriver den franske tænker Alain de Benoist – er i det mindste terminologisk ærlig og korrekt, men ikke desto mindre illusorisk, når den hævder, at det lader sig gøre at inddæmme den epidemiske vold og kriminalitet ved at fastfryse fronterne. Alt tyder på, at uanset hvilke kompromisser vi ser, fortsætter nedbrydningen af statens voldsmonopol og den totale usikkerhed længere og længere ind i middelklassen … Den revolutionære opgave er derfor at opstille en målsætning. Man må turde se den i øjnene, uanset hvor radikal den måtte forekomme. Her må vi heller ikke lade os binde legalistisk i forhold til hvilke midler, der skal anvendes for at udløse den revolutionære omvæltning.

Hun peger på, at når epidemierne af vold og sikkerhedsopløsning når et vist punkt, og kendskabet til dem og bevidstheden om dem er tilstrækkelig stor, vil accepten af revolutionær vold være tilstede. Og den må udløses i en skala, så den giver et håb om, at mobiliseringen mod systemet er gået ind i en uafvendelig fase. Den legalistiske forbandelse vil med andre ord være sprængt, og den revolutionære vold blive accepteret som den nye og nødvendige norm. Vores opgave i instituttet er dermed fra nu af at kalibrere aktioner i forhold til hvornår den revolutionære vold er en politisk mulighed, samt i hvilken skala den skal udløses for permanent at øge tilslutningen til modstanden. Den skal sættes i gang som en vedvarende effekt, der ikke længere er afhængig af noget center.
Modstanden skal til stadighed danne nye og autonome celler med den effekt, at statsmagten nedbrydes og de muslimske magtbaser bliver umulige at opretholde i Europa. Denne proces kalder vi ‘La reconquista,’ efter det katolske Spaniens uddrivelse af maurerne og islam i det 15. Århundrede.

Al historisk erfaring tilsiger, at revolutionen indtræffer i et kaos, der kan forekomme pludseligt. Og når det sker, når situationen er moden, da forekommer den revolutionære proces at være det mest indlysende, det mest selvfølgelige i verden – for det er dér, ‘folket sker’. Hun bruger denne aparte vending med reference til den politiske ‘Praxis-skole’ og filosoffen Mihajlo Markovic. Det er der, folket bliver sig bevidst som folk og ser sig selv som subjekt for den forandring, der er nødvendig for at alting igen kan blive det samme, som før vi i Europa blev ramt af denne ulykke, der ødelægger vores liv og vore fædrelande.

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”



12. november 2019

Bünyamin Sevik: Dansker overfor Rasmus Paludan, tyrker overfor kurdiske Lars Aslan Rasmussen…

Da Stram Kurs tidligere på året gæstede Odense, kom Rasmus Paludan i debat med en ung indvandrer. Paludan pointerede, at han aldrig blev dansker, og det var de lidt uenige om. Sådan argumenterer tyrkiske Bünyamin Sevik Nurlu i en debat med kurdiske Lars Aslan Rasmussen (S): “Du er… meldt til den tyrkiske efterretningstjeneste”.

(Bünyamin Sevik Nurlu konfronterer Rasmus Paludan, Højstrupvej, Odense, 31. maj 2019)

(Bünyamin Sevik Nurlu på Facebook, november 2019; Via Lars Aslan Rasmussen)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


10. november 2019

Ulla NT: “Multikulturen skal maksimere uligheden, fodre misundelsen og opildne hadet til de lykkelige”

Ph.d.-studerende Ulla Nørtoft Thomsen renser luften på Facebook.

“Vi kommer ikke til at gøre venstrefløjen interesseret i de nationale majoriteters lidelser. De nationale majoriteter er klassefjenden, hvis historiske bestemmelse er at blive opløst.

Bliver det for tungt, fx for svenskerne, så vil venstrefløjen anbefale en hurtigere overgivelse. Retten er nu engang på de magtesløses side, dvs. på minoriteternes side, og det kommunistiske projekt går nu engang ud på at samle modstanden mod den herskende klasse, vække the power of the margins og lade dem vandre mod magtens centrum. Og det er dig.

Alle maginaler kan være med, og alle vanartede, misundelige, ringe og unormale bliver en del af det nye revolutionære subjekt. Venstrefløjen kommer aldrig til at beklage den voksende mistillid i samfundene, for det er jo netop den, der er målet. Multikulturen skal maksimere uligheden, fodre misundelsen og opildne hadet til de lykkelige. Den skal knuse den nationale enhed og hele den borgerlige forestillingsverden, som beskytter Vesten mod revolution.

Hver en bærende distinktion skal opløses, så fjenden må famle efter ordene og se sig forgæves om efter sit folk. Minoriteterne må ikke blive integreret, så er vi jo lige vidt. De skal bildes ind, at der er sket dem stor uret. De skal leve i en frådende rus imod de hvide, der har taget alt fra dem. Der kommer ingen revolution uden etnisk had og hensynsløshed. Derfor er flygteriet centralt i denne fase. Ligesom menneskerettighederne er det. Flygteriet er en beskyttet instans, som kan udnyttes til at mobilisere den internationale pjaltehær og en gang for alle få bugt med dem, der kalder deres lande deres hjem.



6. november 2019

Kerteminde: Anti-Paludan/Trump-maleri solgt til kunstsamler – “Jeg er som person også patriot…”

En kunstcamp arrangeret af Johannes Larsen Museet og Kerteminde Kommune gav et politisk efterspil. Et maleri der forestiller Rasmus Paludan, Boris Johnson og Donald Trump blev udstillet foran rådhuset, og herefter fjernet efter politisk henvendelse. Den 19-årige mand bag maleriet ønsker at være anonym, men fortæller til TV2 Fyn, at værket hedder ‘Politisk katastrofe’, fordi han ikke bryder sig om dem, og at deres politik i øvrigt er bekymrende. Fra TV2 Fyn – Ung fynsk kunstner sælger censureret maleri med Trump og Paludan til kunstsamler.

“Et farverigt maleri af Trump, Johnson og danske Rasmus Paludan er nu blevet genstand for interesse fra udlandet. En kunstsamler i Schweiz har købt maleriet, der er lavet af en 19-årig ung mand fra Kerteminde.

Salget af maleriet er blevet formidlet af kunstneren Søren Parmo fra Måløv på Sjælland. … Til Søren Parmo har den anonyme køber begrundet sin interesse for salget således:

– Jeg er som person også patriot og forstår deres iver i det politiske, og jeg forstår deres forskelligheder. Her på værket er der intet filter, ingen medier, der fordrejer eller fortier budskabet. Budskabet er der bare, og den enkelte beskuer må selv finde ud af hvad det er, skriver køberen.”

(Collage: ‘Politisk katastrofe’, ‘Bjolle’, 2019)

Oploadet Kl. 11:06 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


8. oktober 2019

Århus: Kommunistisk bogcafé tilklistret med nationalsocialistisk propaganda – “Heller død end rød…”

I forbindelse med debatten om den venstreekstreme hetz mod ‘The Barn’, trækker enkelte tråde til ‘hærværk’ mod en venstreorienteret bogcafé i Århus. En enkelt noterer i den forbindelse, at uanset hvilken fløj man tilhører så skal man undsige ‘politisk vold’. Det er svært at være uenig, men proportionerne taler for sig selv. Klistermærker på en forretnings facade er ikke vold, og vel kun hærværk i juridisk forstand hvis det antager et vist omfang. Intimideringen er problematisk, men her er ikke 20+ støttende nationalister, der skriver harmdirrende indlæg i eget navn om det formastelige i en forretning der spreder propaganda for en ideologi der har kostet 100 mio. ofre.

Bemærk at journalisten sætter ‘kommunistiske’ i citationstegn, selvom facaden prydes af kommunismens røde stjerne, og caféens hjemmeside praler med altid at have ‘de nyeste aktuelle tidsskrifter fra de danske kommunistpartier’. Fra Lokalavisen.dk – Hellere død end rød: Nynazister begår hærværk mod butik i Aarhus (25. september 2019)

‘Folkeforrædere.’ ‘Heller død end rød – Spartakus Bogcafé er en fjende af folket!’

Sådan står der på store klistermærker, som i nat blev klistret på døren og vinduer i Spartakus Bogcafé i Studsgade i Aarhus C. …

Han har meldt hærværket til politiet, som kan begynde efterforskningen på hjemmesiden nordfront.dk.

Her kan man se billeder og læse, at det var en ‘kampgruppe’ fra Aarhus, som natten til onsdag klistrede den ‘kommunistiske’ bogcafé til med propaganda-budskaber.”

(Klistermærker påsat dør og facade hos Spartakus Bogcafé, Århus; Foto: Nordkraft)



2. oktober 2019

Trump: “Liberty is only preserved, sovereignty is only secured… by the will and devotion of patriots.”

Medierne beskæftiger sig dagligt med Donald Trump, og de snyder ofte på vægten. Når MSM fortæller, at Trump bad Ukraines præsident ‘finde snavs’ på Joe Bidens søn, så er der integreret en lille fiks motivanalyse. Talen sidste tirsdag for FN-forsamlingen i New York var intet mindre end fantastisk, men blev stort set ignoreret.

(Præsident Trump taler for FN, New York, 24. september 2019)

Fra Whitehouse.gov – Remarks by President Trump to the 74th Session of the United Nations General Assembly.

“Thank you very much. Mr. President, Mr. Secretary-General, distinguished delegates, ambassadors, and world leaders:

Seven decades of history have passed through this hall, in all of their richness and drama. Where I stand, the world has heard from presidents and premiers at the height of the Cold War. We have seen the foundation of nations. We have seen the ringleaders of revolution. We have beheld saints who inspired us with hope, rebels who stirred us with passion, and heroes who emboldened us with courage — all here to share plans, proposals, visions, and ideas on the world’s biggest stage.

Like those who met us before, our time is one of great contests, high stakes, and clear choices. The essential divide that runs all around the world and throughout history is once again thrown into stark relief. It is the divide between those whose thirst for control deludes them into thinking they are destined to rule over others and those people and nations who want only to rule themselves.

I have the immense privilege of addressing you today as the elected leader of a nation that prizes liberty, independence, and self-government above all. The United States, after having spent over two and a half trillion dollars since my election to completely rebuild our great military, is also, by far, the world’s most powerful nation. Hopefully, it will never have to use this power.

Americans know that in a world where others seek conquest and domination, our nation must be strong in wealth, in might, and in spirit. That is why the United States vigorously defends the traditions and customs that have made us who we are.

Like my beloved country, each nation represented in this hall has a cherished history, culture, and heritage that is worth defending and celebrating, and which gives us our singular potential and strength.

The free world must embrace its national foundations. It must not attempt to erase them or replace them.

Looking around and all over this large, magnificent planet, the truth is plain to see: If you want freedom, take pride in your country. If you want democracy, hold on to your sovereignty. And if you want peace, love your nation. Wise leaders always put the good of their own people and their own country first.

The future does not belong to globalists. The future belongs to patriots. The future belongs to sovereign and independent nations who protect their citizens, respect their neighbors, and honor the differences that make each country special and unique.

Last month, African American, Hispanic American, and Asian American unemployment reached their lowest rates ever recorded. We are marshaling our nation’s vast energy abundance, and the United States is now the number one producer of oil and natural gas anywhere in the world. Wages are rising, incomes are soaring, and 2.5 million Americans have been lifted out of poverty in less than three years.

… For years, these abuses were tolerated, ignored, or even encouraged. Globalism exerted a religious pull over past leaders, causing them to ignore their own national interests. But as far as America is concerned, those days are over.

The United States does not seek conflict with any other nation. We desire peace, cooperation, and mutual gain with all. But I will never fail to defend America’s interests.

Many of America’s closest friends today were once our gravest foes. The United States has never believed in permanent enemies. We want partners, not adversaries. America knows that while anyone can make war, only the most courageous can choose peace. … Around the world, our message is clear: America’s goal is lasting, America’s goal is harmony, and America’s goal is not to go with these endless wars — wars that never end.

… Many of the countries here today are coping with the challenges of uncontrolled migration. Each of you has the absolute right to protect your borders, and so, of course, does our country.

… One of the most serious challenges our countries face is the specter of socialism. It’s the wrecker of nations and destroyer of societies. … America will never be a socialist country.

… In the last century, socialism and communism killed 100 million people. Sadly, as we see in Venezuela, the death toll continues in this country. These totalitarian ideologies, combined with modern technology, have the power to excise [exercise] new and disturbing forms of suppression and domination.

… In the United States, my administration has made clear to social media companies that we will uphold the right of free speech. A free society cannot allow social media giants to silence the voices of the people, and a free people must never, ever be enlisted in the cause of silencing, coercing, canceling, or blacklisting their own neighbors.

Liberty is only preserved, sovereignty is only secured, democracy is only sustained, greatness is only realized, by the will and devotion of patriots. In their spirit is found the strength to resist oppression, the inspiration to forge legacy, the goodwill to seek friendship, and the bravery to reach for peace. Love of our nations makes the world better for all nations.

So to all the leaders here today, join us in the most fulfilling mission a person could have, the most profound contribution anyone can make: Lift up your nations. Cherish your culture. Honor your histories. Treasure your citizens. Make your countries strong, and prosperous, and righteous.

… My fellow leaders, the path to peace and progress, and freedom and justice, and a better world for all humanity, begins at home.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper