8. juli 2017

DR Online to dage før venstreekstrem G20-vold: Højreekstreme grupper ‘er blevet mere voldsparate’

Vi er “et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden”, forklarede DR-nyhedschef Ulrik Haagerup, onsdag aften i den sene Deadline. Det er værd at huske på i disse dage, hvor venstreradikale fra hele Europa går amok i Hamborg, og DR med stor systematik præsenterer venstrefløjens stenkastere som ‘demonstranter’.

Tirsdag udgav det tyske ‘Verfassungsschutzbericht’ sin årlige gennemgang af trusler mod retsstaten. Her noteres det specifikt om venstreradikal mobilisering op til det igangværende G20-topmøde…

“Bereits seit Herbst 2016 mobilisieren Linksextremisten gegen dieses Treffen von Staats­ und Regierungschefs der 20 wichtigsten Industrie­ und Schwellenländer. Sie sehen den städtischen Raum als günstiges Terrain für Besetzungsaktionen, Blockaden und Straßenkrawalle an und haben – wie 2007 gegen den G8­Gipfel in Heiligendamm (Mecklenburg­Vorpommern) – eine ‘militante Begleitkampagne’ gestartet.” (s. 102)

Rapporten blev onsdag præsenteret på DR Online, og det blev en artikel helt efter bogen. Selvom niveauet for det der kaldes højreekstrem vold tales op, så fortæller statistikken også, at det tilsvarende tal for venstreradikalisme var højere sidste år. Og nej, det skrev DR ikke om.

Lektor Lammers kommentar, er sådan set ganske sober. Tyskere reagerer imod en udvikling de ikke har bedt om (reaktion), i modsætning til de revolutionære på venstrefløjen, der aktionerer imod det bestående. Det fremgår ikke klart af rapporten, hvorvidt frustrerede tyskere, der begår politisk-motiveret vold mod udlændinge er højreekstreme politisk set, eller bliver højreekstreme i samme øjeblik de begår handlingen. Forskellen er alt.

Fra DR.dk – Ekspert: Nytårskrænkelser og terror gør tyske højreekstreme mere voldelige. Bemærk det ledsagende billede: “Muslimer deltager i demonstration mod højreekstremisme…” Ahmediya’er.

“Nynazister og højreekstreme i Tyskland begår langt flere voldshandlinger end tidligere, viser en ny rapport fra den tyske sikkerhedstjeneste.

Ifølge Karl Christian Lammers, lektor i tysk og europæisk samfundshistorie på Københavns Universitet, er årsagen, at højreekstreme grupper generelt er blevet mere voldsparate.

I 2016 begik højreekstremister 1.600 voldsforbrydelser i Tyskland, viser statistik fra den indenlandske efterretningstjeneste, BfV. Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med året før. …

– De højreekstreme ser asylansøgere som en trussel mod tysk kultur og tysk identitet. Og det er deres motivation til at bruge vold, siger han. …

– De her grupper er klar til at forsvare tyske værdier ved at angribe dem, der angriber tyskerne, siger Karl Christian Lammers.
Voldelige grupperinger

BfV skriver, at over 12.000 højreekstremister nu er villige til at begå politisk motiverede voldsforbrydelser i Tyskland.”

(DR Online, 5. juli 2017)



7. juli 2017

Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne

Snaphanen bringer flere videoer fra årets Folkefest for Frihed, herunder Søren Krarups indledende tale. Supplér eventuelt med historiker Mads Rasmussen interview med samme om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Ligeledes af nyere dato.



22. maj 2017

Joachim ‘Hoxha’ Nielsen væltede flagstangen: “Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.”

Selvom kronikøren gør sig store anstrengelser for at opremse påvirkninger fra det store udland, så er eksemplerne, selvhadet og sproget, meget dansk. Kronikøren er partner i reklamevirksomheden Think Big, der ikke har adresse i multikulturelle Mjølnerparken, men en meget dansk villavej i mondæne Hellerup.

På Facebook kalder han sig Joachim ‘Hoxha’ Nielsen. Her lidt fra hans kronik, trykt i Berlingske torsdag i forrige uge – På fredag vælter jeg min flagstang: ‘Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed’ (kræver login).

“På fredag sker det. I forbindelse med en større husrenovering ryger vores flagstang og den cementsøjle, den har været spændt op på. Og jeg vælter den helt uden vemod.

Således ved jeg, at jeg ikke kommer til at savne at lade dannebrog (tillad det lille ‘d’) stryge til tops. Jeg kan ikke svinge mig op til det, og jeg kan heller ikke se mig selv som værende en del af det unikke danske fællesskab med de unikke danske værdier. På mange måder føler jeg mig faktisk uden for den danskhed, jeg ofte end ikke kan begribe indholdet i.

Er jeg da ikke dansker? Jo, i mit pas er jeg, og jeg er også født her. … Men særlig dansk føler jeg mig ikke, og jeg rejser mig heller ikke, hvis jeg har forvildet mig hen til et sted, hvor nationalmelodien spilles, og folk højtideligt rejser sig op, og de fleste endda tager (klap) hatten af. Der bliver jeg siddende. Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.

[…]

Helt basalt har jeg det med nationalisme, som det formidabelt blev beskrevet i en graffiti, jeg så engang i en storby, jeg ikke husker nationen på: ‘Nationalism is taking pride in things you haven’t done in order to despise those you have never met.’ Visdommen i det tag blev skræmmende tydeligt, da Folketingets formand og tidligere partileder, Pia Kjærsgaard, i en debat med tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, skulle diskutere danskhed. Pia Kjærsgaard mente, at danskhed bl. a. er kartofler og årstider.

Kartofler og årstider! Altså, kartoflen er fra Andesbjergene (Peru & Chile), og årstider som dem i Danmark har samtlige (mange) lande med tempereret fastlandsklima.

Speaking of taking pride in things you haven’t done! Nationalisme er en konstruktion, hvis eneste relevante særkende i Danmarks tilfælde er sproget al den stund, at end ikke hyggen er unik og dansk. …

Men hvis jeg ikke er dansk, hvad er jeg så? Jo, jeg er et menneske. Et mensch (eller det bestræber jeg mig i hvert fald på at være). Altså et menneske af ære og integritet modsat det modsatte: Det uvenlige umenneske.

[…]

Godt. Rigtigt godt faktisk. Men ikke fordi det er et land. Slet ikke, faktisk. Men fordi vi vedvarende tror på, at kultivering og dannelse er det, der kan føre os mod stadigt bedre tider som mennesker.

Det er det, hele vores vestlige kultur dyrker med børnehaver, skoler, fokus på uddannelse, et rigt kulturliv og public service. Men nationalitet har det intet med at gøre. Derfor ryger flagstangen på fredag.

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer

Niels Lillelund: “Sproget er befængt med ideologisk fanatisme… vi end ikke studser over det.”

Niels Lillelund er det bedste argument for Jyllands-Posten – ‘Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag…’ (kræver login).

“En morgen i den forløbne uge kom der nyt fra JP Premium. ‘Danske piger mishandlet på koranskole: Forældrene mente, at de var blevet for danske.’ Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag… og sagen er jo, at begrebet dansk i dette citat bliver brugt i to forskellige betydninger.

Den første betydning er den formelle og politisk korrekte, for dansker er man jo, hvis man er dansk statsborger, længere er den ikke. Og så alligevel, for den definition rækker jo ikke til den næste brug af ordet, hvad sætningen ufrivilligt afslører – den sidste brug af ordet dansk dementerer egentlig den første; dansk statsborger enten er man eller er man ikke, man kan ikke være for meget dansk statsborger, men man kan i pigens forældre øjne godt være for meget dansk, når dansk bruges i den gængse og dagligdags betydning, nemlig, at man har annammet visse normer og værdier og ikke nærmere definerede vaner og skikke.

Hvordan opstår komikken? Sproget er befængt med ideologisk fanatisme, og vi har tilegnet os nysproget i en grad, så vi end ikke studser over det. … Ingen pågriber det orwellske sprog og dets essentielle meningsløshed; den meningsløshed, der er dets grundlæggende pointe. Netop fordi sproget har mistet forbindelsen til virkeligheden, kan det bruges til at manipulere. ‘Klokken slog 13,’ som der står i indledningen til ‘1984’.

Så kan man skifte diskurs efter forgodtbefindende. Er man f.eks. Kristeligt Dagblad, så går man ind for Folkekirken og bryder sig ikke om, at folk flygter den. Og så er det pludselig helt i orden at skrive en artikel om dem og os, for målt på oprindelige danskere sker der ingen flugt fra Folkekirken; det faldende antal medlemmer målt i andel af befolkningen skyldes primært muslimsk indvandring, så i virkeligheden går det fint i Folkekirken, hvis man ser det på den måde. Bagved ligger en anden historie, nemlig historien om en befolkningsudskiftning, men lige netop den historie ønsker man ikke at fortælle, så der forstummer analysen, og så må man tænke sig til resten, hvis man har kræfter til det og kan tåle den sociale isolation, der følger med de tabte illusioner.

… den kendsgerning har det været så forbudt at forholde sig til, fordi Danmark i den herskende ideologis betragtning blot er et landområde beboet af tilfældige mennesker, hvorfor de ideologiske skolemestre står klar til inkvisition, for hvad er det da at være dansk, vil de vide? Skal man spise svinekød, skal man holde jul, skal man gå til landskamp og drikke tynde fadøl, hvad er kriterierne? Spørger ideologen og kræver rette linjer i en skæv verden.

… man kan elske det eller hade det, men det er der under alle omstændigheder; det Danmark, vi alle kender, men som sproget ikke vil kendes ved, fordi der er besat af en ideologi, der insisterer på, at mennesker er ens, mennesker uden videre, og fordi ideologien altid hader det foreliggende og værende og vil skabe nyt; det socialdemokratiske menneske, det europæiske menneske, det multikulturelle menneske.”



8. maj 2017

Timme B. Munk om Macron-mania’en: “Han er løsningen på problemet, men problemet er løsningen.”

Emmanuel Macron vandt præsidentvalget, og meget sigende ankom han til sejrsfesten i Louvre til tonerne af ‘Ode to Joy’, EU’s nationalhymne. Han er patriot på den moderne radikale måde, den slags der bekæmper nationalismen. Tilstede ved festen var Christine Randa fra Radio24syv, der med våde øjne kunne fortælle at hun var ‘høj på glæde’ på grund den gode stemning. Folk der før overvejede at forlade landet, var nu stolte af Frankrig. “Folk er simpelthen så lettede.”

Der er andre måder at anskue valget på. Hele etablissementet var imod Marine Le Pen, men alligevel lykkedes det blot at få 43 procent af de stemmeberettigede til at stemme på hendes direkte modkandidat Macron. Frankrig står ikke samlet i andet end antipati for budbringeren.

Timme Bisgård Munk renser luften i Berlingske – Macron-mania i Politiken-Plus-Louisiana-ravkæde-segmentet

“En sand Macronmania er brudt ud i PolitikenPlus-Louisiana-ravkædesegmentet. Han må, skal og vil vinde det franske valg, er håbet for de rettroende. Hele den radikale folketingsgruppe er derfor rejst til Paris for at fejre og fighte for den lille prins. …

Manien er mere manisk end medicinsk. Han er løsningen på problemet, men problemet er løsningen. Alle løber væk fra midten i europæisk politik. Her hjælper det desværre ikke at løbe den anden vej. For midten er væk i fransk politik.

Politik på midten findes ikke mere. Politik er anti-midten. Vi er i The New World Disorder. Det kræver, at politik og legitimitet gentænkes radikalt på alle de svære spørgsmål fra masseimmigration til EU. Her er et nyt jakkesæt og nyt plastik-fantastisk parti til elitens søn i Paris ikke nok.

Macron er et luftmenneske. … En serviceminded Joe & the Juicer, som altid har mere helsebringende post yoga-class ingefærshots. Han lever i et politisk dobbelt eksil, hvor han er for meget blå til at være rød og for meget rød til at være blå. …

Han er som Peter Pan uden forpligtelser, fuld af drømmerier. Han flyver videre, når der opstår et problem. Altid hjem til mor og Merkel, når det bliver svært. … Det bliver Macron og kaos. For virkeligheden har en evne til at forblive med at være virkelig. Det er derfor, det hedder i virkeligheden.”

(Frankrig stod samlet, Promenade des Anglais, Nice, juli 2016)

Oploadet Kl. 09:47 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. april 2017

Marine Le Pens Frankrig: Tankevækkende korrelation

(Foto: Facebook; Kilder: The Local & Mosquées de France)

Oploadet Kl. 21:46 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


20. april 2017

Jyllands-Posten i leder om Erdogans valgsejr: “Hvad hældte man i tyrkernes babymos, da de var små?”

Journalister har det ofte svært med simple årsagssammenhænge, men det ser ud til at borgerlige aviser efter flere årtiers ideologiseret tomgang så småt er ved at forstå, at ‘multikulturalisme’ betyder ‘eksistensen af flere kulturelle traditioner i samme land’. Jyllands-Posten stiller de rigtige spørgsmål, og så er vi trods alt lidt tættere på svaret.

Fremragende leder i tirsdagens Jyllands-Posten – Hvad hældte man i tyrkernes babymos, da de var små?

“Der er to triste erfaringer at gøre efter folkeafstemningen om forfatningsreformen i Tyrkiet. Den ene er, at landet formentlig de næste mange år vil udvikle sig stadig mere diktatorisk. Den anden er, at den synes at vise, at mange, måske de fleste, tyrkere i Vesteuropa aldrig er blevet integreret.

… store dele af de tyrkiske indvandrere i bl.a. Tyskland, Belgien, Østrig og Danmark ser ud til at leve i en boble. I Tyskland stemte 64 pct. for Erdogans reform, i Belgien var det 75, i Østrig 73 og i Danmark 61 pct. …

Hvordan i himlens navn kan et menneske, der er født i München eller Middelfart, gå ind for diktatur, knægtelse af ytringsfriheden, afskaffelse af retsstaten og forfølgelse af ikkevoldelige kritikere? Hvad hældte man i babymosen, da de var små? Ingen kommer til verden som antidemokrat. Hvad har forældrene lært dem? Lukkede de ørerne i skolen? Hvorfor stemmer de for et totalitært system, men har åbenbart ingen planer om at forlade det frie Vesten?

… Tyrkere i Vesteuropa burde tænke sig om.”

(Harrison & Huntington (red.), Culture Matters: How Values Shape Human Progress, 2001)

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


17. april 2017

Herboende tyrkere stemte ja: TV-avisen sendte live fra Brønshøj, hvor ‘De Grå Ulve København’ festede

Recep Erdogan vandt knebent gårsdagens folkeafstemning om øgede magtbeføjelser til ham selv, men som Ekstra Bladet kan fortælle, så var der faktisk større tilslutning til Erdogan blandt herboende tyrkere end der var i Tyrkiet. Hele 60,4 procent stemte ja til forfatningsændringen.

DR Nyheder bragte et yderst illustrativt indslag i 18.30 TV-avisen. Først et interview med ‘Nej-initiativet’ anført af kurdiske Mustafa Topal, der frygtede diktatur og islamisering. I baggrunden ses flere kvinder, ingen med slør.

Dernæst et interview med næstformanden for ‘Tyrkisk-Skandinavisk Forening’ en Levent Ökten, der for et par år siden som talsmand for ‘Landsforening for Tyrkiske Foreninger’ opponerede imod et københavnsk mindemærke for Det Armenske Folkedrab. Han er aktiv i ‘MHP Danimarka‘, De Grå Ulves politiske forgrening, pan-tyrkiske nationalister. Han stemte ja til øgede beføjelser til Erdogan, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det afsluttende interview fortjener en nærmere gennemgang. Vi er i en tyrkisk klub i Brønshøj – kun mænd er tilstede. Jeg bemærkede, at man i baggrunden kunne se et billede af Alparslan Türkeş, De Grå Ulves grundlægger. Klubben beskrives ikke nærmere, og man får nemt det indtryk, at DR Nyheder bevidst undlod at gå i detaljer. Det skulle være et feelgood-indslag om herboende tyrkere, der på god demokratisk vis festede med te og frugt på valgaftenen. Og sådan blev det.

(Dokumentation: TV-avisen live fra De Grå Ulve-klub i Brønshøj, 16. april 2017)

Erkan Özden, TV-avisen (kurder): – Og så er min kollega Vicki Therkildsen også med fra et arrangement hvor en gruppe ja-sigere mødes, altså her i Danmark. Hvad er det der skal ske, der hvor du er?

Vicki Therkildsen, TV-avisen: Man har været samlet siden klokken 5 i eftermiddag, og der er te på bordene, der er frugt på bordene, og så er der så småt feststemning, for man har jo altså kunne danne sig et overblik hvordan resultatet sandsynligvis kommer til at se ud.

Taner, du er en af dem der stemte ja. Hvorfor gjorde du det?

Taner Oruc, ja-siger: Fordi jeg tror at Tyrkiet har gavn af, at blive styret på den måde der – af en mand. Sammen med sit folketing.

Vicki Therkildsen: Her i forsamlingen, hvor der er samlet en 30-40 mennesker på nuværende tidspunkt, der kommer man fortsat til at følge afgørelsen og muligvis også holde en lille smule fest.

(Taner Oruc, der stemte ja)

Den interviewede, der ønskede en stærk præsident, støtter tydeligvis De Grå Ulve. Ja, faktisk fandt arrangementet sted i lokaler tilhørende ‘Kopenhag Ülkü Ocağı’, ‘De Grå Ulve København’. Her lidt fra Wikipedia om terrororganisationen.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology; Se evt. tidligere post)

(Taner Oruc på Facebook, 18. februar 2017)

(Copenhagen Ulku Ocagi sendte live på Facebook, under TV-avisens besøg, 16. april 2017)

(‘Copenhagen Ulku Ocagi’, Frederikssundsvej 274c, Brønshøj)

Opdate. TV2 Nyhederne har talt med grønthandler Ali Afacan, der stemte ja fordi han syntes, at den nye grundlov er ‘mere demokratisk, end den gamle’. Han var en dem der var tilstede i ‘Copenhagen Ulku Ocagi’, og på Facebook deler han da også flittigt De Grå Ulve-materiale med Alparslan Türkeş og den nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli. Hans profilbillede mindes Slaget ved Manzikert i 1071, hvor seldsjukkerne under Alp Arslan besejrede Det Byzantinske Rige, hvad gav tyrkiske nomader mulighed for at bosætte sig i bosætte sig i hele Anatolien.



14. april 2017

Venstreorienterede tyrkiske diaspora-hooligans skabte optøjer under Champions League-kamp i Lyon

Onsdagens Champions League-opgør mellem franske Lyon og tyrkiske Besiktas blev en voldsom affære. Kampen kom sent i gang, da tyrkiske fans angreb Lyon-fans, der søgte tilflugt på banen. Ekstra Bladet deler sol og vind lige, men har dog et par interessante detaljer. Tyrkerne kom i stort antal, da de havde købt billetter i Frankrig.

Går man et spadestik dybere, så fremgår det tydeligt, at hooligan-opgøret var planlagt. De berygtede Besiktas-hooligans ‘Carsi’ (en venstreorienteret fan-gruppe, der samler anti-Erdogan-fløjen) kom talstærkt, ikke bare fra Istanbul, men også fra tyske storbyer såsom Berlin og Aachen. Muligvis dobbelt statsborgerskab, men aldrig splittet loyalitet.

Fra EB.dk – ‘Hjemmelavede bomber’ på stadion: ‘Tyrkerne skulle ikke have haft billetter’.

“Ifølge Lyon præsident, Jean Michel Aulas, der selv var at finde på banen, hvor han forsøgte at få tale med tilskuerne og få styr på situationen, var det de tyrkiske fans, der skabte optøjerne. …

– Der blev smidt hjemmelavede bomber eller fyrværkeri over vores fans’ hoveder. Der var derefter kun én løsning for fansene: Det var at forlade deres pladser og løbe ind på banen, siger han til klubbens hjemmeside.

… der var sket en ‘kommunikations fejl’ omkring billetsalget. Den fejl betød, at tyrkiske fans fik fingrene i en tredjedel af de 60.000 billetter. …

– De tyrkiske supportere var meget organiserede i at købe billetter. Nogle kom fra Tyskland, og de burde ikke have haft billetter. Det gjorde det farligt. De kom i langt større antal, end vi havde regnet med, siger han til hjemmesiden.”

(Lyon: “Fuck Carsi” – Carsi: “Don’t flee… Chicks of Lyon”; Foto: Twitter)

Diverse.

(Foto: Twitter)

(Foto: Twitter)

(Foto: Twitter)

(Foto: Twitter)



5. april 2017

Om DR’s Danmarkshistorie: “.. ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt”

Søndag sendte DR første afsnit af ‘Historien om Danmark’, en efter danske standarder overdådig visuel historiefortælling med Lars Mikkelsen i rollen som en dansk udgave af historiefortælleren Kenneth Clark.

Kronologien er i højsædet, og det indledende afsnit begynder naturligt nok med Stenalderen. Det starter lovende med, at udsendelsesrække var historien om ‘hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk’. Der fokuseres på indvandring (til det senere Danmark) og udseende (hudfarve), ikke overdrevet, men nok til at Berlingske kan lave en viral historie om at de første bønder qua genpuljen, lignede ‘nuværende folk i Mellemøsten’.

Udsendelsen kan ses på DR.dk, og jeg er generelt positiv. Pudsigt nok af nogenlunde samme grunde, der får en Anita Brask Rasmussen til at fare i flint i Dagbladet Information – Det er ikke sært, at DR har svært ved at få stenalderen til at foregå i Danmark. Det gjorde den nemlig ikke.

“Det er ikke kun på slettetundraen, at menneskene komplicerer tingene. Det gør de også i DR’s serie. …

Så snart menneskene dukker op, begynder vores nutid at forme fortiden. Lars Mikkelsen siger med få sekunders mellemrum: ‘De første mennesker bosætter sig i vores land’ og ‘vores forfædre bliver konfronteret med fremmede fra andre kulturer og de opdagelser, de har med.’

Men hvem er egentlig vore forfædre? Er de, der boede her først – for 16.000 år siden – mere vore forfædre end de, der kom hertil for 8.000 år siden? Hvornår begynder historien? Den slags dilemmaer opstår kun på grund af den ramme, DR har sat om programmet: Danmark.

Hør for eksempel Lars Mikkelsens monolog, der indleder serien: ‘Dette er historien om Danmark. Historien om, hvordan et land blev til et land og et folk til et folk. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald, og om hvordan vi er blevet til dem, vi er blevet i dag. Om konger og dronninger, bønder og borgere. Fra den yderste istid og årtusinder frem. Det er vores historie.’

Men Danmark fandtes ikke, folket fandtes ikke, og nationen fandtes i hvert fald slet ikke i den tidlige stenalder. Ikke engang det landskab, vi i dag kalder Danmark, fandtes. Hvordan kan man så med troværdighed sige: ‘danske jægere og samlere’? Det kan man ikke. Men det gør DR alligevel.

Det er ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt, for programmet udviser ellers generelt et kritisk blik på historieskrivningen. …

Vi behøver ikke Danmark til at skabe forbindelsen mellem fortid og nutid.

(Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR Presse)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper