5. maj 2015

Araber-kommunist: Islam skaber helvede på jord, “.. muslimer er voldelig når det handler om religion!”

Arabere der ikke er Koran-tro, er ofte placeret langt ude på venstrefløjen rent ideologisk. Eksempelvis er Palnets Maher El-Khatib, der blandt andet kan høres som integrationsmedarbejder i Rushy Roulette på Radio24syv, stadig kommunist i ordets egentlige betydning. For Palæstina, mod nationalstaterne. Grænseløs socialisme med fodnoter.

(Maher Khatib, Enhedslisten, Demokratisk Front for Palæstinas Befrielse; Akhbar.dk, aug. 2010, s. 27)

Ikke alle arabiske kommunister formår dog at navigere i en venstreorienteret univers, hvor Islam er minoritetsreligion, og muslimer næsten per definition er ofte for den borgerlige statsmagt. Herunder irakiske Hiwa Ahmad, der i går kommenterede et opslag i Enhedslistens Facebook-gruppe.

(Hiwa Ahmad på Facebook, 4. maj 2015)

Hiwa Ahmad: På den punkt jeg er ikke kommunist, hvis Israel bosætte et verden, det bliver et paradis verden! Omvendt hvis islam og palæstinænsere bosætte et verden, det bliver jo helvede verden,,,, som i kan se i muslimske lande … Jeg kan ikke gøre for det mine forældre muslim. Men muslimer er voldelig når det handler om religion!

(Hawi Ahmed med ‘hammer og segl’-cover på Facebook, 2015)



3. maj 2015

Om Hvidsten Gruppen og Mosbjerg Folkefests æresgæst Svend Andersen, ‘sønnen fra Allestrupgaard’

TV2 sender her til aften Hvidsten Gruppen fra 2012. En på alle måder fantastisk historie, der tilmed er loyalt filmatiseret, og så giver det selvfølgelig en ekstra dimension for undertegnede, at jeg om få uger spiser på Hvidsten Kro, og om blot to måneder i forbindelse med Mosbjerg Folkefest, får mulighed for at hilse på gruppens sidste nulevende medlem, Svend Andersen. “Vi ville jo ikke finde os i, at andre skulle dø for os.”, fortalte han en lokalavis i forbindelse med filmens lancering. “… nu kan I se, vi har gjort vor Pligt mod Danmark”, sagde Marius Fiil, da han blev ført til Vestre Fængsel. Resten er historie…

“Svend Andersens fødegård, Allestrupgaard, lå kun 5-600 meter fra Hvidsten Kro … den havde en plantage og en lynghede som Marius Fiil, Kroejer på Hvidsten Kro havde set sig lun på – den var perfekt som nedkastningssted for den nye modstandsgruppe – Hvidstengruppen. En dag de to fulgtes ad hjem fra Randers til Hvidsten på cykel fortalte Marius Fiil om sine planer til Svend Andersen, der arbejdede som kommis i Randers. Han var kun 23 år, da Marius Fiil henvendte sig til ham. Men han var ikke i tvivl om, at han skulle hjælpe til – det var hans forældre heller ikke…” (Lokalavisen, 21. februar 2012)

(Axel Holm, Hvidsten Gruppen, 2012, s. 117)

Svend Andersen i Axel Holms monografi.

“Det lykkedes tre fra Hvidsten Gruppen at undslippe tyskernes hemmelige politi Gestapo. Det var Andreas Stenz, Svend Andersen og Peter Staal.” (VIII)

“Niels Fiil kom næsten hver Aften hos Mekaniker Johan Kjær Hansen, hvem han betroede, at der manglede nogle til at modtage Vaaben. Johan Kjær fik kort Tid efter sin Halvfætter, Karetmager Søren Peter Kristensen, med. Senere kom Jens Stenz, Broder til Andreas, Barner Andersen, Broder til Mølleren, og Sønnen fra Allestrupgaard, Svend Andersen, med.” (s. 29)

[...]

“Axel Nielsen taankte paa at oprette en ny Modtagelsesplads, da han frygtede, at ‘The Mustard Point’, et Slangudtryk for det kildne Punkt, som Englænderne kaldte Pladsen ved Allestrupgaard og i Rapporterne fremhævede som Kontinentets mest eminente Modtagersted, skulde blive opdaget.” (s. 47)

[...]

“Andreas Stenz var flygtet under Tyskernes Razzia den 11. Marts og kom til Sverige. Svend Andersen fra Allestrupgaard, der var ansat inde i Randers, hørte om Arrestationerne i Hvidsten. Han flygtede samme Aften og kom ogsaa over København til Sverige.” (s. 81)

[...]

“Klokken fire om Morgenen den 29. Juni kommer Politisoldater for at afhente de Dødsdømte. En Kalfaktor ser ude fra Gangen, da Døren Aabnes, en høj Mand med skaldet Hovedet rejse sig og sige:

Vi er klar.

Saa vender han sig mod de andre og siger:

– Herren lade sig lyse sit Ansigt over os og give os Fred.

Kort efter høres Geværsalver fra Ryvangen. … Hvidstengruppen var slaaet ned.

Otte Dage efter begyndte to unge Mænd i Hvidsten at danne en ny Gruppe.” (s. 115f)

Oploadet Kl. 20:51 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


2. maj 2015

Ungarn: Jobbik vil af med medlemmer der hænger fast i ‘the Gypsy-Jew-Homosexual Bermuda triangle’

Under Facebook-debat om mandagens venstreradikale overfald på For frihed, forklarede et medlem af Socialistisk Ungdomsfront, at der var ‘tre organiserede nazister’ i demonstrationen, og tilføjer så: “hvorfor den burde stoppes”. Man skal ikke forvente kommunister anerkender de søjler retsstaten baserer sig på, men logikken ser man faktisk ofte i medierne. Et højreparti der inkluderer en eller flere racister er et racistisk parti. Til evig tid, kunne man tilføje.

Jeg har personligt ikke meget til overs for græske Gyldent Daggry og ungarnske Jobbik, blandt andet på grund af de klare autoritære træk, men selvfølgelig kunne de udvikle sig i retning af mere folkelige demokratiske bevægelser.

Det skorter ikke med fordømmende artikler i MSM, og uden nuancer kommer det som en stor overraskelse, når de her mere nationalistiske partier (ofte kaldet højreekstremistisk, på trods af partiprogrammet), får parlamentarisk succes. I skrivende stund har Jobbik opbakning fra mere end 20 procent af ungarerne, og forleden tog partiets formand Gabor Vona afstand fra racisme, og bebudede eksklusioner af såkaldte ‘wildlings’.

Fra Jobbik.com – Gabor Vona on the wildling.

“- Disappointed ex-Jobbik supporters often call themselves wildlings on their social media sites. What do you exactly mean when you say you ‘will cut off the wildlings’? Who should be afraid?

– The wildlings caused some misunderstanding due to the misinterpretation of origo.hu, then that of Reuters. I did not use the term ‘wildling’ for individuals but for phenomena that we either hadn’t noticed, or if we had, we just turned a blind eye and swept the matter under the carpet, but I will no longer tolerate such actions in Jobbik.

[...]

– So who will be cut off, who must leave and who should stay?

– I must emphasize once again that I meant phenomena or actions by that, and not individuals. Most of those who identified themselves with the term wildling have not been in Jobbik for long. They sulk at home and come up with a grand new plan to save the nation and take revenge on Jobbik every second month. I’m not going to deal with these people. As for the party members who identified with it, they must understand what a huge responsibility each and every member has. A party that is preparing for government needs responsibility, discipline and openness. It does not mean giving up our basic values. Those who understand it will stay, obviously. … However, those who are irresponsible enough to destroy the work of thousands of members, supporters and activists, have no future in Jobbik. I cannot let the foolish actions of certain individuals destroy everything.

– So, if somebody is radical, they can still stay?

– I have never said that the people with a national radical mentality should leave. I said two things: I will cut off the lowly phenomena that are considered as wildlings and anyone who wants pogroms must find themselves another party. That’s all. And I stick to that. I am sorry that some people fell for the manipulations. The lesson for the future is that they should rather believe me instead of the media.

[...]

– Does the board unanimously support the direction you laid down?

– We have a lot of debates about this issue in the board, the Parliamentary group and the party in general, because we all know that being a people’s party is not just an opportunity but a risk, too. If you don’t stay focused, you can easily lose your fundaments, your basic values and become an average party. Fortunately, we are aware of that and we know that we need a constant self-review. However, it cannot stop us from taking this path. The board has a unanimous position in this issue.

(Gabor Vona med ‘Hungarian Guard’-vest i parlamentet, 2010; via Blikk.hu)

– Will you wear the Guard’s vest again?

– I sincerely trust that if we get into government, the Hungarian National Assembly will pass legislation, based on Swiss and American examples, to create the legal framework for volunteers to protect the nation. This was our original intention, but the Socialist and Fidesz governments criminalized the issue, because they were afraid of the power lying in it. If that moment comes, I will wear the vest.

– When someone made a derogatory remark about Gypsies, you sent him to stay with a Jobbik member of Gypsy origin to reconsider what he had done. When a representative hurt the feelings of the Jewish community, he had to take flowers to the shoes on the bank of River Danube. If someone attacks the gay pride march in the summer, will he have to go to a gay bar?

– The question is funny, but I don’t think these situations are funny at all. I am very angry when someone is willing to destroy the selfless efforts of a lot of people, just because he is unable to step out of the ‘Gypsy-Jew-Homosexual’ Bermuda triangle.

[...]

– And the Gypsies?

– Out of the three issues, this is the truly decisive one. Hungarian-Gypsy co-habitation is a bomb ticking away, and we should really stop making these evasive, politically correct statements. We must declare openly that there is a severe problem in terms of demography, criminality, social issues and so on. Our programme is available for anyone to read. It contains no reference whatsoever to Hungarian citizens being discriminated based on ethnic or religious identity. In a nutshell, the point is that the integration of Gypsies does not only mean giving rights and benefits but, first and foremost, to meet responsibilities. The absurd thing about this is that Jobbik and the honest part of the Gypsy community are the only ones who actually support this solution, but the masses living in deep ignorance, assisted by Fidesz and MSZP, don’t even want to hear of responsibilities.”



28. april 2015

Albertslund: Socialdemokratisk borgmester ville fejre grundlovsdag med 106 forskellige flag…

I 60’erne ville kommunisterne fjerne korset fra Dannebrog. Det er stadig ideologien der driver værket, men målet er en kende mindre ambitiøst. Fra Den Korte Avis – Dannebrog er ikke godt nok for borgmester – han vil have multikulturel flagning.

Kunstneren Kenn André Stilling har ansøgt Københavns Vestegns Politi om at måtte hejse 106 forskellige landes flag på grundlovsdag i Albertslund. Formålet skulle være at fejre Albertslund Kommune som en multikulturel by. Stilling har udtænkt projektet sammen med dagbladet Politiken.

Planerne har fået opbakning fra Albertslunds socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen. Kommunens økonomiudvalg besluttede i sidste uge at gå videre med sagen. Men politiet har sagt nej med den begrundelse, at en sådan flagning ville være ulovlig. …

Borgmester Steen Christiansen tager politiets svar til efterretning. Han understreger, at der under ingen omstændigheder bliver tale om at lave noget ulovligt. Men han vil fortsat prøve at finde en dag, hvor Albertslund kan fejre det multikulturelle samfund i kommunens flagstænger.

Oploadet Kl. 06:05 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


27. april 2015

“Hvid fløj er en reaktion mod denne kulturelle nihilisme og et forsvar for den nationale sammenhæng.”

Det kommer næppe til at redde De Konservative på den korte bane, men det gør absolut intet hvis de mange Rune Kristensen’er i partiet får nationalkonservativt modspil. Jesper Holm Frederiksen i Critique om etableringen af en ‘hvid fløj’ i KU – Ungkonservatismens fald og genrejsning. Læs det hele, og tegn abonnement på årsskriftet.

“Som læserne af Replique må have noteret sig, undergår den offentlige opinion i disse år en udvikling, vi ikke har oplevet her til lands i mange år. Der er nemlig masser af konservative debattører. …

På Konservativ Ungdoms Landsråd blev det i år for alvor tydeligt, at disse opbyggelige strømninger har haft indflydelse på ungkonservatismen. Der er nemlig på relativt kort tid opstået en sammentømret og overraskende ensartet nationalkonservativ fløj. Hidtil har der i Konservativ Ungdom overvejende eksisteret to fløje, den ‘røde’ og den ‘sorte’. Den røde fløj har hovedsagligt været kendetegnet ved, at den i udtalt grad minder om Det Konservative Folkeparti i sin pragmatiske, ‘moderne’ tilgang til de fleste politiske spørgsmål: altså en forholdsvis værdiliberal fraktion med en ikke alt for tydelig økonomisk profil.

Den sorte fløj derimod kendetegnes ved dens altoverskyggende foragt for alt, hvad der har med statsmagten at gøre, uagtet om det drejer sig om folkekirke eller kontanthjælp. De sorte er for alle andre end dem selv tydeligvis liberalister, men hævder at være konservative, fordi de mener, at civilsamfundet kun uden statslig indgriben kan opnå en stærk ‘moral’. Denne ‘moral’ har de dog ikke så stor interesse i at definere. …

Både den røde og den sorte fløj har dog det til fælles, at de i udpræget grad er ‘moderne’. Det er særligt her, der er anledning til bekymring. …

For hvis konservatismen har en berettigelse, må den netop være et korrektiv til den galoperende modernitet. Det er altså ikke tilstrækkeligt at definere konservatisme som ønsket om at skabe ‘et samfund, hvor staten er stærk nok til at løfte den svage, men for svag til at knække den stærke’ som Per Stig Møller siger. Denne sætning er efterhånden blevet så udpint en skåltale – hovedsagligt fra den røde fløj og Det Konservative Folkeparti – at den i dag er fuldstændigt irrelevant. …

Hvis en politisk bevægelses vigtigste kampråb kan tilsluttes af dens arvefjende, er det utilstrækkeligt. … Utilstrækkeligheden står i skærende kontrast til det igennem lange tider kendte konservative motto: ‘Gud, Konge og Fædreland’. Det kulturradikale etablissement har imidlertid haft så stor succes med at udskamme dette ellers så smukke udtryk, at de fleste ‘moderne’ konservative kun kan ytre det, hvis de i åndedraget efter undskylder ved at redegøre for, hvordan det skal forstås i 2015 (eller hvilket tilfældigt år, kalenderen nu engang viser).

[...]

Den nationalkonservative fløj, også kendt som Hvid Fløj, er særligt kendetegnet ved, at den anfægter denne fortælling om konservatismen, dette ‘moderne’ og alt, hvad det indebærer. …

Hvid fløj er en reaktion mod denne kulturelle nihilisme og et forsvar for den nationale sammenhæng. Den er en bevægelse, der i sin grundvold er anti-moderne. Fløjen samles i ønsket om at bevare og genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, der i tusind år har konstitueret Danmark. Den vil insistere på, at den konservative partibevægelse skal finde tilbage til sine ideologiske rødder, hvor mennesket ikke forstås som et eksperiment eller et produkt af socioøkonomiske omstændigheder, men som et forhold, som Kierkegaard formulerede det: et forhold til sin næste, til Gud og til sit land. Mennesket er ikke en tilfældig kødklump eller CPR-nummer, men formet af sin kultur og sit hjem.

Dét er konservatismens formål: At fastholde individet i det nære og i det konkrete. Hvid fløj er blot begyndelsen på det, vi vil se meget mere af fremover: en national og kulturel vækkelse, der vil sprede sig som ringe i vandet. For Gud, konge og fædreland.”



15. april 2015

Peder Jørgen Andersen, der faldt ved Bredevad, 9. april 1940: “Du gav for Danmark dit dyreste eje.”

Da tyskerne krydsede grænsen den 9. april 1940 klokken 04.15, faldt seksten danskere i kamp i løbet af få timer. Tre grænsegendarmer og tretten soldater. Seks af soldaterne kom fra den fynske bataljon, heraf to af de faldne ved kampene ved landsbyen Bredevad godt ti kilometer nord for grænsen. Slaget fandt sted klokken 06.35, efter regeringen officielt havde kapituleret, men før meldingen nåede Sønderjylland. En af de faldne var Peder Jørgen Andersen fra Skovsby, der er begravet ved Vissenbjerg Kirke, hvor der også er opsat en mindesten.

Du gav for Danmark dit dyreste eje

Og her vi redte dit sidste leje

Stenen skal vidne i kommende aar

At mindet om dage aldrig forgaar

(Mindesten for Peder Jørgen Andersen, Menig 731, 4. Bataljon, 4. komp.)

(Gravsten ved familiegraven, Vissenbjerg Kirke)

“En tysk motoriseret og pansret styrke på 20.000 mand opmarcherede d. 7. og 8. april langs landevejen fra Flensborg og sydpå. Denne styrkes forreste enheder passerede grænsen kl. 0400. 4. Bataillon modtog i Søgård straks melding fra grænsegendarmeriet i Kruså, og bataillonens mandskab, som hvilede påklædt i deres kvarterer, blev straks alarmeret og kørte på cykler til de respektive kampstillinger, hvor de optog kamp med de angribende tyske tropper, der rykkede frem med Hovedvej A 10 som akse.

Der udspillede sig voldsomme kampe ved Lundtoftebjerg, Hokkerup og Bredevad. 4. Bataillons mandskab bed godt fra sig og tvang adskillige gange de angribende til standsning. Den danske 20 mm maskinkanon viste sig særdeles effektiv mod de tyske let pansrede opklaringskøretøjer, som i mange tilfælde blev bragt til standsning af vore dygtige skytters velrettede ild. Vore soldater fik lov til at kæmpe den ulige kamp i 4 timer, inden ordre til at standse skydningen og lade de tyske tropper få uhindret adgang til at besætte landet nåede ud til de kæmpende.

4. Bataillon havde da mistet seks faldne soldater, ligesom 14 var blevet såret.” (Fyns Militærhistoriske Samling, Fynske Livregiment i krig og fred)

Oploadet Kl. 16:39 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


5. april 2015

Klaus Rifbjerg (1931-2015): “For mig eksisterer der principielt ingen grænser…”

Forfatteren Klaus Rifbjerg døde i går, og set herfra står det politiske eftermæle ikke til at redde. Den Kroniske Uskyld var pligtlæsning i folkeskolen, men meget vand er løbet i åen siden hen, og han var noget nær personificeringen af kulturradikalismens dannelsesmæssige arrogance. Projektet lykkedes på mange måder. Rifbjerg kom på finansloven, normerne faldt, og sigende for projektet, så endte Rifbjerg selv som forstenet venstreorienteret. “Det ligger ligesom i kortene, at Enhedslisten må være mit parti”, fortalte han Adam Holm i et længere interview på DR2 sidste år.

Jeg nåede ikke at blogge udsendelsen, men fik dog sakset enkelte citater. Samtalen omhandlede blandt andet fænomenet Yahya Hassan. En mand der ifølge Rifbjerg burde være ‘stolt over at være muslim’, og det var i virkeligheden ‘ikke så vigtigt’, at han var født i Danmark. Væsentligt for forståelsen af Rifbjerg, er at han ikke kun havde et had til Danmark, men også et had til kulturbærende danskere, ikke mindst den del af folket der stemte DF.

Konkret blev han i medierne citeret for det synspunkt, at “… der er 2000 begavede mennesker i Danmark – og resten er dumme. Politisk dumme, menneskeligt dumme.” Han talte sikkert sig selv blandt de begavede, selvom han halvdelen af året residerede i en lun bjergdal lidt nord for Malaga i Spanien. For danskernes regning. Umådeligt dumt.

Herunder tre citater der fortæller hvorfor Klaus Rifbjerg var et menneske af i går.

“Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det såmænd nok fordi, vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod tilskudet på et tidspunkt, hvor vi – ærlig talt – ikke har så forfærdelig meget at byde på selv.” (Politiken 24. april l988)

Jeg vil overhovedet ikke sætte nogen grænse overhovedet (for hvor mange flygtninge og indvandrere, vi kan tage imod, red.)… ikke bare integration men samgifteri – blanding af racer – er racens overlevelse….Er der noget smukkere end mulatter? Der kommer fantastisk flotte fyre buldrende fra Tyrkiet og Pakistan og alle mulige andre steder fra, og sikke nogle herlige børn, der kunne komme ud af det…” (Aktuelt, 14. december 1991)

“Se dog de fanstastiske og flotte mennesker, der kommer ud af blandingsforhold i f.eks. de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Tilførsel af nyt blod er et sundhedstegn. Hvis vi kun dyrkede hinanden, havnede vi i indavl og incest med en farlig degeneration med deformiteter som hareskår, misvækst, skæve hoveder og korte arme til følge… For mig eksisterer der principielt ingen grænser… det har gennem historien vist sig, at de fremmede stille og roligt har assimileret sig…” (Jyllands-Posten, 11. januar 1994)

(Scene fra filmatiseringen af Klaus Rifbjergs Den Kroniske Uskyld, 1985; Youtube)

Apropos. Hans Rustad om kulturradikale Carsten Jensen på Document.no

En av de infantile oppfinnelsene til 68’erne var troen på at forfattere var gode politiske veivisere. De var kloke – menn – nesten alltid menn. Men forfattere har sjelden greie på politikk. Carsten Jensen har det ikke. Han fremfører sitt budskap med alvor og suffianse, men det er vrøvl. Danmark har vært i front, fordi det etter systemskiftet i 2001 lovet aldri mer å stå for samarbeidspolitikk som den som ble drevet under okkupasjonen. Danmark ble et lite Israel i nord. Når islamismen erklærer krig må det bli konfrontasjon hvis man vil forsvare demokratiet. Det er selvsagt utålelig for venstrefløyen som kun leser ondskap inn i en slik fasthet. Der Danmark kolliderer med den muslimske verden, enten det er hjemme eller ute, gjør Jensen seg til forsvarer av deres selvfølelse. – Hvis folk i den tredje verden møter en danske er det som regel et F16-fly som slipper bomber i hodet på dem. Det har vi holdt på med lenge. Sier Jensen.

Det er ham som har valgt side.

Det er ikke noe nytt at forfattere blir overløpere. Det var de overfor kommunismen og det var de overfor fascismen. Nå er de det overfor islamismen.

Oploadet Kl. 11:48 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)



21. marts 2015

“Vores nære forfædre har løbet storm mod alle guderne, og nu står vi ved et nihilistisk nulpunkt.”

En hel side med konservative Christian Egander Skov i dagens Jyllands-Posten. Mikael Jalving interviewer – ‘Vi står ved et nihilistisk nulpunkt’.

“Christian Egander Skov, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, er noget så sjældent som en underviser, der skilter med sin konservative grundholdning. … Den 30-årige Christian Egander Skov, der har skrevet universitetsafhandling om mellemkrigstidens konservatisme i Danmark, har i hvert fald et mellemværende med, hvad han benævner vor liberale epoke, og han søger straks mod problemets kerne, sådan som han ser det:

‘Hvis vi ser bort fra den politiske overflade og tager mål af det bagvedliggende, så hersker der i vore forestillinger og drømme en dyrkelse af det grænseoverskridende. At overskride grænser er blevet den nye normal. Derfor er det bl.a. blevet suspekt at hævde visse værdiers forrang i Danmark, ligesom det er suspekt at mene, at Vesten repræsenterer værdier og vaner, der er befordrende for et godt liv.

Vi er kommet til at tro, at ethvert menneske er et ubeskrevet blad, som skriver sin egen historie uafhængigt af arv og miljø. Heri ligger der et klassisk emancipationsprogram – en slags tabula rasa: Vores nære forfædre har løbet storm mod alle guderne, og nu står vi ved et nihilistisk nulpunkt.

Hvornår blev dette program sat i værk?

‘Det har været undervejs længe, og vi må tilbage til slutningen af 1800-tallet for at finde begyndelsen. Det moderne gennembrud og den dertil knyttede radikalisme i kunst og kultur skulle erstatte de kristne værdier, og stormløbet fortsatte med venstrefløjens marxisme op igennem det 20. århundrede. Min pointe er, at både kristendommen og de senere erstatningsreligioner er brudt sammen. Vi står på bar bund, men kalder det ‘frihed’ eller ‘smag og behag’. …

Partiet (Det Konservative Folkeparti, Kim) blev dermed ædt af kulturen og markedet, hvis individualistiske og relativistiske dogmer satte sig igennem i den offentlige kultur og privatsfæren med en sådan fart og styrke, at vi i dag går rundt og tror, at disse værdier er universelle og eviggyldige.'”

(Jyllands-Posten, 21. marts 2015, s. 32)



1. marts 2015

Cathal Brugha, såret i ildkamp: “found… singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands.”

IRA er ikke min kop te, men der er nu noget klassisk over det folkelige trods, der manifesterede sig i den irske frihedskamp. Hårde livsbetingelser, skaber hårde mennesker, og en sådan var Cathal Brugha, en af de ledende i Påskeoprøret i 1916. I dag ville han uden tvivl blive betegnet som terrorist, måske med rette. Ifølge Wikipedia var han fortaler for ideen om at flytte fronten til England, hvad revolutionsleder Michael Collins modsatte sig. At give sit liv for kampen, giver ikke nødvendigvis sejren – men uden vilje og trods, er nederlaget et spørgsmål om tid.

(Cathal Brugha, født og død i Dublin, Irland, 1874-1922; Youtube, Uriasposten)

“In 1899 Brugha joined the Gaelic League and changed his name from Charles Burgess to Cathal Brugha. He met his future wife, Kathleen Kingston, at an Irish class in Birr, County Offaly and they married in 1912. They had six children, five girls and one boy. Brugha became actively involved in the Irish Republican Brotherhood (IRB) and in 1913 he became a lieutenant in the Irish Volunteers. He led a group of twenty Volunteers to receive the arms smuggled into Ireland in the Howth gun-running of 1914.

He was second-in-command at the South Dublin Union under Commandant Éamonn Ceannt in the Easter Rising of 1916. On the Thursday of Easter Week, being badly wounded, he was unable to leave when the retreat was ordered. Brugha, weak from loss of blood, continued to fire upon the enemy and was found by Eamonn Ceannt singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands. He was initially not considered likely to survive. He recovered over the next year, but was left with a permanent limp. …

Brugha organised an amalgamation of the Irish Volunteers and the Irish Citizen Army into the Irish Republican Army (IRA). He proposed a Republican constitution at the 1917 Sinn Féin convention which was unanimously accepted. In October 1917 he became Chief of Staff of the Irish Republican Army and held that post until March 1919. …

Most of the anti-Treaty fighters under Oscar Traynor escaped from O’Connell Street when the buildings they were holding caught fire, leaving Brugha in command of a small rearguard. On 5 July, he ordered his men to surrender, but refused to do so himself. He then approached the Free State troops, brandishing a revolver. He sustained a bullet wound to the leg which ‘severed a major artery causing him to bleed to death’. He died on 7 July 1922, eleven days before his 48th birthday.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper