18. januar 2019

Historiker: Højrepopulister truer demokratiet, ikke “Islams udbredelse eller… flygtningestrømme”

‘Fortæl mig hvorfor jeg ikke kan lide islamisk indvandring’, men forvent ikke andet end et skælmsk smil, hvis du konkluderer, at det bunder i irrationel angst for det ukendte fremmmede. Jeg ved ikke hvad Sasha Polakow-Suransky har taget, men det ville være receptpligtigt i Danmark. Djøfbladet har været en tur i London for at interviewe en amerikansk historiker, der mener Dansk Folkeparti er udtryk for ‘det radikale højre’. Et farligt højrepopulistisk parti, der opdagede (og jeg citerer referatet) “… et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det”. Det folkelige demokrati er en besværlig størrelse, når folket ikke kender sin plads.

Fra Djøfbladet – Forfatter: Dansk højrepopulisme er en politisk genistreg, der truer demokratiske værdier.

Den største trussel mod vores demokrati kommer hverken fra den voksende terrorisme, Islams udbredelse eller de tiltagende flygtningestrømme, sådan som dagens europæiske højrepopulister i stigende grad hævder. Den kommer i virkeligheden fra dem selv, mener den amerikanske historiker og forfatter Sasha Polakow-Suransky.

For ved at spille på frygten for de fremmede har populismen fået kørt angsten for global islamisering så meget ud af proportioner, at hele den politiske arena nu af sig selv indfører både udemokratisk og frihedsberøvende udlændingelovgivning og derfor nu er langsomt i gang med at underminere de værdier, der gør vores samfund frie.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor højrepopulismen ifølge Polakow-Suransky har fået sin egen særlige variant, der forener kampen for velfærd og modstanden mod flygtninge og indvandrere i én og samme sag. …

Væksten i det radikale højre i Danmark er bl.a. speciel, fordi den er foregået langsomt over mange år… Hvilket er en afgørende forklaring på, hvorfor partiet i dag er blevet så toneangivende. Man har skridt for skridt formået at bevæge sig fra det ekstreme højre og ind i midten af den politiske debat med holdninger, der i starten ikke engang blev betragtet som stuerene, men i dag er totalt mainstream i dansk politik,’ siger Sasha Polakow-Suransky. …

Når det danske radikale højre er lykkedes særligt godt, skyldes det ifølge Polakow-Suransky en uhyre bevidst og klar valgstrategi fra Dansk Folkepartis side. Partiet opdagede tidligt et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det.

(Gene Wilder som Willy Wonka i Mel Stuarts Willy Wonka & the Chocolate Factory, 1971)


T.J. Erichsen: Social stagnation skaber højrepopulisme, folkeforførere som ‘Uriasposten, Snaphanen’

Gymnasielærer Thomas Johannes Erichsen omtaler med jævne mellemrum Uriasposten som en hadeside, og jeg har blogget om ham flere gange, senest med en personlig anekdote fra 2008, som fint supplerer hans bekvemme positioneren anno 2019. Fra Politiken – Gymnasielærer om højrepopulisme: Historien har vist grimme eksempler på, hvad sker der, når den manipulerende retorik får magten over masserne.

“I det gamle Grækenland troede Platon ikke på demokratiet. Det tillod folkeforførere og dygtige retorikere at køre samfundet i sænk. Måske, hvis folk var bedre uddannet, kunne man stå imod demagogerne, men det var altså ikke tilfældet.

2500 år senere er problemet det samme, og historien har også vist grimme eksempler på hvad der sker, når den manipulerende retorik får magten over masserne.

Demagoger behøver kun en lille flig af virkeligheden for at opdimensionere en sag. Således kan selve demokratiet fremstilles som værende i fare, eller fædrelandet, al den frihed vi har kæmpet for i århundreder.

… Den økonomiske udvikling hos den typiske højrepopulist er ikke fulgt med samfundselitens, og som magtesløs overfor eliten, vælger man i stedet at gøre globalisering og indvandring til syndebuk, skriver Fukuyama i essayet ’The populist surge’. …

Multikulturalisme. Økonomisk og social stagnation. Demagogisk populisme og konfliktorienterede medier, – det er et giftigt bæger der føres til læberne her. Og for at gøre sagen værre, foregår den politiske manipulation ikke bare oppefra og ned. Betragter man den voksende borgerjournalistik på internettet, vil man erfare, at folk selv klarer meget af det demagogiske arbejde.

Hvad angår manipulation og propaganda, er der ikke bare tale om at toppen narrer befolkningen, – tilsyneladende narrer folket også sig selv. Med mindre, naturligvis, at man mener alternative medier som Uriasposten, Snaphanen og 180grader giver et retvisende billede af virkeligheden.

Oploadet Kl. 10:10 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


9. januar 2019

‘Revolutionære Antifascister’, nu med maskinpistoler: Vi kæmper med kurderne mod ‘nationalstater’…

Flere danskere har kæmpet med kurdiske nationalister for et selvstændigt Kurdistan, men våbenføre venstreradikale har ikke overskrift-potentiale i danske medier. Det har blandt andet drejet sig om Tommy Mørck, der var daglig leder af Alternativet i Århus, før han sluttede sig til YPG i Rojave. Nævnes må også, at den yngre sønderjyde Aske Barfod Sivesgaard, der på Twitter flasher sin sympati for Antifascstisk Aktion, har en fortid i Socialistisk Ungdomsfront i Århus.

Selvom flere venstreradikale grupperinger med jævne mellemrum erklærer sympati for væbnet kamp, så er det nu alligevel en eskalering, at Revolutionære Antifascister nu bekendtgør, at de har medlemmer der kæmper for en socialistisk revolution i Syrien. Set herfra er der intet galt i at tilhængere af henholdsvis en islamisk- og en socialistisk Stat skyder med skarpt efter hinanden, men man må håbe PET holder øje med eventuel overlevende.

Bemærk, at de i det spidsfindigt formulerede kampskrift herunder, indirekte opfordrer meningsfæller til at angribe Tyrkiske interesser i Danmark. Bemærk også ordvalget, der skal sløre det store paradoks, at de kæmper for et frit Kurdistan… og samtidig for kurdernes kamp mod ‘nationalstater’.

Nogle af vores kammerater er i Rojava for at bidrage til forsvaret af den sociale revolution. Vi står solidariske med kurdernes kamp for et andet samfund baseret på feminisme, direkte demokrati, social økologi og pluralisme, for deres kamp mod kapitalisme og nationalstater, og vi bringer her en besked fra vores kammerater: ‘Solidaritet med Rojava!’

… Tyrkiet med fascisten Erdogan i spidsen gør sig klar til storoffensiv mod Rojava, for at knuse de revolutionære fremskridt. … Derfor er vi taget til Rojava for at forsvare revolutionen og vi opfordrer alle til at stille sig solidariske med Rojava. Vi opfordrer til at lægge pres på vestlige politikere for at gribe ind og vi opfordrer til at lægge pres på Tyrkiet. Vi anser derfor enhver aktion rettet mod Tyrkiets miltære, politiske eller økonomiske strukturer, som et udtryk for solidaritet. … Kampen fortsætter!” (‘Revolutionære Antifascister’ på Facebook, 9. januar 2019)

(Collage: ‘Revolutionære Antifascister’ i Rojave, Syrien, 2019)

Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


7. januar 2019

Politikens anmelder: “Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed”

Lørdagens tur til ARoS i Århus, blev præget af den ideologiske propaganda, men jeg så også en masse, der ikke er værd at kommentere, eksempelvis udstillingen med Julian Schnabel. Apolitisk klatmalerier i storformat, og kunsten må have været at overbevise kuratoren, om at dette er udstillingsværdig kunst.

Bedst var Agnes Slott-Møllers (1862-1937) symbolistiske malerier fra starten af 1900-tallet, der blev udstillet under overskriften ‘Helte og heltinder’. Hendes søgen efter at ‘genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid, minder om minder om nutidens ’søgen efter nationale symboler’, som der står i den officielle pressmeddelse. Ikke alt faldt i min smag, men hvis jeg nogensinde skulle få en Middelalderborg, og bruge riddersalen som center for bloggossfærisk aktivitet, så var der da et par fine skilderier til væggene.

(Agnes Slott-Møllers Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1233, ARoS, 2019)

Politikens anmelder Mathias Kryger fangede også Agnes Slott-Møllers manglende had til rødderne. Fra Politiken.dk – To hjerter: Anmelder fik kvalme midt under symbolistisk udstilling på ARoS (21. oktober 2018).

Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling. …

Agnes Slott-Møller tilhørte sammen med ægtemanden, Harald, en kreds af symbolistiske malere omkring århundredskiftet. De plæderede for, at kunsten skulle være opbyggelig i sin åndfuldhed og ikke igennem det mere virkelighedsnære og samfundskritisk optagede projekt, som modstanderne, naturalisterne, gennemførte på samme tidspunkt. …

Det første værk på udstillingen er hendes store maleri af Niels Ebbesen, som rider ind fra højre i billedet i et goldt landskab med tøende sne på en smuk og stærk hest… Videre til et maleri af en lige så blond og karikeret dronning Margrethe I med almoderlig og stålsat mine, som forener af Sverige, Danmark og Norge i Kalmarunionen. Der er Dannebrog vajende i vinden på skibenes master uden for vinduet.

… Hvis det nu havde været gjort med et glimt i øjet, eller hvis projektet var udtalt bevidst om det humoristiske i sit tidskollaps à la postmodernismen, så havde det været übercool. Men Agnes Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed, og billederne var, mente hun, med til at bygge en stærk følelse af samhørighed med historien om nationen midt i en periode med modernisering og industrialisering.

Men den flirten, som symbolismen havde med det, som også blomstrer på dette tidspunkt i historien, med nationalsocialismen, ligger som en uudtalt understrøm i udstillingen, og jeg undrer mig over, at udstillingen ikke direkte problematiserer denne forbindelse.

Ikke mindst at der ikke tales om, hvad det vil sige at vise et så gennemsyret nationalistisk projekt i vores samtid. … Udstillingen svigter de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”



4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



27. december 2018

Imam-søn stifter ‘Allah’s Danske Parti’: Kæmper for åbne grænser – “Vi er ved at skrive historie her…”

Den 22. marts i år kunne Kristeligt Dagblad afsløre, at Mohamad El-Saadi, søn af Grimhøjimamen Oussama El-Saadi var konverteret til Kristendommen eller nu troede på ‘begge dele’. Samme dag kunne jeg her på bloggen citere ham fra et Radio24syv-interview, hvor han ærligt erklærede, at Islam var demokratiets største rival. I sidste uge lancerede islamisten det såkaldte ‘Allahs Danske Parti’, der vil kæmpe for ‘åbne grænser’, og frihed til at bo hvor man ønsker, hvis blot ‘man tror på Allah’.

I det ubehjælpsomt formulerede partiprogram, formentligt skrevet af den tidligere statskundskabsstuderende, kan man læse, at Islam er kommet til Danmark med flygtningene: “Vi er ved at skrive historie her…” Med mindre Mohamad vil kæmpe for åbne grænser i Alternativet, så har han ingen fremtid i dansk politik. Jeg udelukker intet.

(Allah’s Danske Parti på Facebook, 10. december 2018)

“Allahs parti vil vi arbejde for at alle mennesker uanset baggrund kan få lige rettigheder verden over. Der skal være ingen lande grænser for hvor man ønsker at opholde sig. Så længe man tror på Allah og kan opfylde de basale krav så er man egnet til at få en pas der er giver borgerrettigheder i hele verden.”

(Mohamad El-Saadi i front for Allah’s Danske Parti, Facebook, 18. december 2018)

“Vi vil arbejde for og inspirer til en bedrer verden for alle, uanset baggrund og land, så kan vi gøre jorden til et paradis for os alle, med ligeværdighed, mere åbenhed og åbne grænser. …

Der er dem der siger at islam ikke hører til i vesten. Vi mener at islam er for hele verden og især vesten. En ting som er rigtig og det er at islam aldrig har tilhøret norden eller vesten til, og derfor opfatter de fleste nordiske folk og vesterlændinge, islam som et anstødssten og især ideen om at der oprettes et politisk parti for muslimer, der skal blande sig i landenes regler og normer. Vi og dem må anerkende at islam ikke er kommet til vesten med sværdet eller andet militær magt, men med ordets magt. Med de oprigtige hjerteres forsøg og de flygtninges og svages udholdenhed og trofasthed har vi bragt islam videre til hele verden hvor den aldrig har boet før. Vi er ved at skrive historie her…(Allah’s Danske Partiprogram, 18. december 2018)



25. december 2018

Liberale Bertel Haarder om Wozniacki: Man er kun rigtig dansker, hvis man… betaler skat i Danmark

Hvert år kårer Berlingske ‘Årets dansker’. Sidst gik hæderen til afghanske Nadia Nadim, der kom til Danmark som 11-årig, og efter en årrække i USA, nu spiller fodbold professionelt for Manchester City i England. I det syv mand stærke dommerpanel sad blandt andet Bertel Haarder.

Interview med Bertel Haarder, blandt andet om ‘Årets dansker’ 2018 i JyskeVestkysten.

“Ansvaret for at vise samfundssind eller ‘patriotisme’, som Bertel Haarder kalder det, påhviler ifølge 74-årige sønderjyde ikke kun erhvervslivet, men os alle sammen. …

– Og nu inviterer Berlingske Tidende til, at man indstiller årets dansker, og der er Caroline Wozniacki jo et oplagt emne, men fordi hun ikke betaler skat i Danmark, så kunne jeg ikke drømme om at indstille hende, fortæller Bertel Haarder med henvisning til, at den berømte tennisspiller har boet i Monaco siden 2008.

– Det jeg siger, er i virkeligheden meget banalt. For hvad var det, hele folkehøjskolebevægelsen gik ud på? Det var jo at opbygge et samfundssind hos borgerne. Og samfundssind er det samme som ansvarlighed over for samfundet, og det er det samme som moral, slutter Bertel Haarder.”

(Odense-fødte Caroline Wozniacki efter sejr i ottedelsfinalen, Australian Open, 22. januar 2012)

“… al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk – de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.” (Afghanistan-fødte Nadia Nadim, 2017)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



7. december 2018

J-M. Eriksen: “Engang var den etnonationalistiske politik en balkansk sygdom.. I dag har den bredt sig”

Skarpe iagttagelser af forfatter Jens-Martin Eriksen, der fortæller om ‘balkanisering’ af Europa med alt hvad deraf følger af ufred. For tyve år siden pointererede jeg det samme i en ba-opgave, men i modsætning til Eriksen, så jeg ikke forløbet som en konsekvens af højreorienteret politik. Når man forrykker demografien med indvandring af kulturfremmede, så opstår der multikultur – hvad retteligt blot er et forstadie til ‘balkanisering’, borgerkrig og det der ligner. Det han betragter som farlig ‘identitetspolitik’, har været et grundvilkår for menneskeheden, længe inden centrum/venstre opfandt et nyt begreb for at sløre egen ideologi. Hvis ‘balkanisering’ og kultursammenstød altid er lige under overfladen, så må problemet nødvendigvis være andet og mere end tilfældige politikere.

Set herfra så bedriver multikulturalister (eller anti-‘identitetspolitikere’, som Stjernfelt/Eriksen) en kamp mod den menneskelige natur. Den førte politik bør i sagens natur tage udgangspunkt i den brutale (delvis etno-nationalistiske) virkelighed, ikke et ønsket multikulturelt utopia. Man kan da godt skose Karadzics, men i det store billede er enkeltpersoner uinteressante. Vil man tøjle den forkætrede ‘identitetspolitik’, og undgå blod i gaderne, så starter det med lukkede grænser og respekt for hævdvunden nationalitet. Multikultur er borgerkrigens benzin.

Kommentar af Jens-Martin Eriksen i Berlingske – Engang var denne politik en balkansk sygdom. I dag har den bredt sig i politik overalt.

“‘Nu ser du balkaniseringen og identitetspolitikken overalt. For godt 20 år siden var det kun her på Balkan. Vi er avantgarde! Hele misèren begyndte her!’.

Det er Sonja Biserko, lederen af den serbiske Helsinki komité, der ironisk ridser situationen op, mens vi sidder til te på Hotel Moskva i Beograd. Hun kendte op til krigene hernede alle øglerederne ud og ind, og var på det rene med, hvem der var de første, der satte identitetspolitikken på den politiske dagsorden og gjorde krigene mulige. Nu mødes vi igen for at sondere risikoen for udbrud af en krise eller væbnet konflikt i Kosovo, som er et sår, der aldrig er blevet helet.

I de politiske cirkler her i Serbien føres der en slags hemmelige overvejelser og forhandlinger med de kosovo-albanske ledere om at ændre grænserne til Serbien langs etniske linjer. …

Engang var den etnonationalistiske politik en balkansk sygdom. Det var i halvfemserne. I dag har den bredt sig i politik overalt, hvor nationalister af enhver art – både højrenationalister og muslimske populister – søger at fastholde deres etniske fæller og fordømme alle slags afvigere. De afvigende er forrædere i nationalisternes øjne.

Højrenationalister fordømmer deres etniske fæller, de er uenige med, og som derfor er ‘landsforrædere’ eller noget der ligner. Muslimske populister fordømmer deres egne etniske fæller for at være kokosnødder, når de ikke adlyder deres egne etnisk-religiøse dogmer.”

(Mostar, 75 km sydvest for Sarajevo, 6. november 1993; Foto: Twitter)



29. november 2018

Professor: ‘Storebæltsbroen’ samler danskheden – “… deres holdninger… er identisk med danskernes”

Professor Christian Albrekt Larsen forsker i ‘nationalfølelse’, men som karriere-sociolog, omfavner han socialkonstruktivismen. Herunder lidt fra et interview i Berlingske, der stikker lidt dybere end Kebab-analysen i BT. Altså, ikke så dybt det gør noget. Hvis han seriøst mener at DR (ubetydelig kanal for nutidens unge) og 1624 meter hængebro af beton og stål kan samle det multikulturelle Danmark, så ved han absolut intet om danskhed.

Det kan være svært at sætte ord på danskhed, men når man møder Muhammad og Aischa i Superbrugsen, så ved enhver daner spontant hvad danskhed ikke er, og aldrig bliver. Bemærk henvisningen til hudfarve. Den går forskere meget op i. Fra Berlingske – Forsker om 867.000 indvandrere i 2060: ‘Vi kommer formentlig til at opgive billedet af, at danskere som udgangspunkt er lyse i huden’.

“I takt med, at flere og flere danskere ikke er født i Danmark, vil vores opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk, ændre sig med tiden, siger forsker i dansk nationalfølelse. …

‘… Der er afvigelser, men den store majoritetsgruppe af indvandrere føler sig danske og assimilerer sig ganske betydeligt i Danmark. Mit bud er, at samfundet fremadrettet bliver mere assimileret,’ siger han.

Han påpeger, at det i hans undersøgelser blandt indvandrere tyder på, at deres holdninger til, hvordan det danske samfund skal indrettes, er identisk med danskernes. …

I takt med at flere forskellige minoriteter samles som samme folk i det samme land, mener Christian Albrekt Larsen, at det er vigtigt, at der skabes nye elementer i kulturen, som fremadrettet kan samle befolkningen. Her er DR og Storebæltsbroen to bud på væsentlige spillere.

Massemedierne kan danne nye fælles nationaliteter, symboler og tilhørsforhold. De kan skabe samlingspunkter ved at fokusere på fælles historie og ved at kigge fremadrettet. Storebæltsbroen er et eksempel på et nationalt symbol, som DR også ynder at filme ganske gevaldigt i deres drama-produktioner. Det medfører, at en moderne indbygger i Danmark, selvom han har indvandrerbaggrund, kan føle sig stolt, når vedkommende kører over den broen. …,’ siger han.”

(Storebæltsbroen anno 1998; Foto: Storebaelt.dk)

Oploadet Kl. 23:10 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper