19. april 2018

LAU-Immigrationsordfører om ’sygdomslignende fascistiske tendens’, skabt af ‘nationalisterne’ i DF

Simon Gardner Mogensen er Immigrationsordfører hos Liberal Alliances Ungdom, og som nyudklækket liberalist har han endnu ikke forstået nødvendigheden af grænser. En dag opdager han formentligt, at livet ikke blot er et rollespil for ideologer, og den forkætrede nationalstat først og fremmest er det fysiske rum for nulevende og kommende generationer af danskere. Han hylder i praksis metastaser, fordi han værdsætter Strepsils med en opstrammende smag af Honning og citron.

Lidt fra en klumme set hos Altinget – Ung LA’er: Islamisk fundamentalisme er godt for Danmarks selvforståelse.

“Den islamistiske fundamentalisme er kommet til Danmark, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at en bemærkelsesværdig andel af befolkningen sympatiserer med antidemokratiske og ikkevestlige frihedstraditioner. Dette lader i høj grad til at udfordre det fundament, som Danmark er støbt i, og de mange værdier, landet hviler på – da dette spirende kritiske perspektiv underkender de danske grundlæggende værdier og normer, som vi i al ydmyghed bør være stolte af.

I lyset af truslen ved denne frembrusende folkelige stemning og offentlige diskurs har Danmark bevæget sig ind i en gråzone. Hvor beskyttelsen af vores vestlige demokratiske ligheds- og frihedsprincipper ikke ser anden udvej, end at disse grundtanker bør begrænses og indskrænkes, for at kunne værne om præcis disse. En glidebane, hvor alt fra både burkaforbud til imamlov, der i sit udgangspunkt har til hensigt at beskytte præcis det, som man er i fuld gang med at afmontere.

Denne sygdomslignende fascistiske tendens, som er fremprovokeret af nationalisterne i Dansk Folkeparti, har i særdeleshed inficeret et omfangsrigt væld af det politiske flertal i dansk politik.

… Faktisk vil man kunne gå så langt til at kunne sige, at den fundamentalistiske islamisme i dag er et centralt element for Danmark og dets identitetsforståelse – om hvad vi står i kontrast til, hvem vi ønsker at bekæmpe og med hvilke midler. Et religiøst ideologisk angreb på det samfund, vi har kært, har fået både store dele af befolkningen og politikere til at bekende kulør – hvor man bekæmper fascisme med fascisme.

I stedet bør vi omfavne den islamistiske bevægelse som en kontrast, vi kan positionere vores værdier i forhold til.”



18. april 2018

Ida Auken om DF: “De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne..”

Der er kø ved håndvasken i disse år, men ingen virker til at tage den fulde konsekvens. Det virker eksempelvis halvhjertet at give Dansk Folkeparti ret, når man samtidig fastholder at de ikke har løsningen. Hvis der var en løsningsmodel der kunne stå imod islamiseret multikultur, så var den fundet nu. Alt er prøvet.

Interview med bogaktuelle Ida Auken i Kristeligt Dagblad – Ida Auken: Venstrefløjen har forsømt at tale om, hvorfor kultur og national identitet er vigtige for mennesker.

“Ida Auken ønsker sig ikke tilbage til hverken 1960’erne eller 1990’erne eller for den sags skyld nogen forbrødring med familien Krarup, men her i 2018 kan hun konstatere, at centrum-venstre i vidt omfang har mistet evnen til at tale med om national og kulturel identitet. Derfor har de kørt sig selv ud på et sidespor i værdidebatten, og det er et problem, mener Ida Auken. Hendes nye bog ‘Dansk’, som udkommer på tirsdag, er et forsøg på at generobre en del af det tabte land i kulturkampen.

‘Forestillingen om, hvad det vil sige at være dansk, er blevet indsnævret, fordi centrum-venstre ikke har villet tale med om det. Mange har været bange for, at et danskhedsbegreb ville ekskludere mennesker, at det danske flag signalerede en lukket nationalisme, og så har man holdt sig fra at tale med om det, og det er et stort svigt. Det er også en mangel på forståelse for, hvor stor en rolle kultur, nation, religion og identitet spiller for et menneske.

Mange har tænkt, at når bare vi har nogle fælles rettigheder, så behøver man ikke have det der kit i samfundet, som binder os sammen, sammenhængskraften. Det er en meget klassisk liberal fejl, hvor man ofte synes, at andre kulturer er meget spændende, men har svært ved at tale om sin egen kultur. Det har altid undret mig.’

[…]

‘I stedet for at gå ind i debatten om danskhed og pege på, hvor man mener det skal forstås anderledes, er man gået helt væk fra debatten, og man har sagt, at det var ikke fint nok. Det er en kæmpe fejl. Dels fordi det er nogle vigtige diskussioner, Dansk Folkeparti har rejst, dels fordi de jo også har haft ret i flere ting.

Blandt andet, at der var områder af Danmark, som har udviklet sig til parallelsamfund, som man måske ikke fik øje på, hvis man levede trygt og godt på sin lille firkant inde i byen. De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne, men at de så giver nogle svar, der ikke løser problemerne, det er der, vi skal sætte ind i dag.'”

(Ida Auken, Det Radikale Venstre; Foto: Youtube)



17. april 2018

Støvring: “… forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet… som illiberalt.”

Et af de store medie-trylleord er ‘illiberal’, der bruges synonymt med ‘anti-demokratisk’, selvom det i virkeligheden blot betyder ‘ikke-liberalt’. Demokrati betyder ‘folkestyre’, og hvis folket ikke er liberalt, kan den demokratiske legitimitet i sagens natur heller ikke findes i liberalismen. Så kan medierne kalde Viktor Orban for ‘populist’ eller det der er værre, men tænker man lidt udenfor boksen, så må demokrati nødvendigvis tage udgangspunkt i hvad folk flest mener. Alternativet er værre. Konservatisme er ikke ‘illiberal’. Konservatisme er konservativ!

Kasper Støvring sætter ord på – Østeuropas illiberale demokratier viser vejen (9. april 2018).

“Ministerpræsident Viktor Orbáns parti Fidesz vandt en overlegen sejr ved det ungarske valg i går. Valget gav også pæne stemmer til det højreradikale Jobbik, imens venstrefløjen blev totalt marginaliseret.

Dermed er det endnu en gang bekræftet, at Ungarns såkaldt illiberale demokrati viser vejen mod en mere selvbevidst nationalkonservatisme og en politik, der vil genetablere grænserne, modvirke den ikke-vestlige indvandring, bevare kernefamilien, bygge på demokratisk flertalsstyre frem for domstolsstyre og fastholde kristendommen som en afgørende del af den vestlige kultur. Ungarn er måske det mest fremtrædende land blandt Visegrad-landene, der også tæller Polen, Tjekkiet og Slovakiet, der er kommet på kant med bl.a. Merkel, Macron og EU.

Der er overhovedet ingen grund til at anse Ungarn og de øvrige Visegrad-landes illiberale demokratier som forbilleder, hvis der med illiberal menes anti-demokratisk. I tilfældet med Ungarn er der bestemt problemer, bl.a. med korruption. Men hvis der med illiberal menes nationalkonservativ er sagen en helt anden.

… Revolutionen er allerede sket, så meget er forringet, så meget er ødelagt, dødt og begravet, og nu fremstilles rystelserne som den nye norm, som det etablerede; forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet som – revolutionært. Og som illiberalt.

(Viktor Orban, ungarns konservative premierminister; Foto: Foreign Policy)

“Opflammelsen over Orbán skyldes ikke mindst, at der er tydelig forskel på det ungarske og det vesteuropæiske demokrati. To varianter af samme styreform, men med ganske uens fokus.

Den ene model, Orbáns, har han selv kaldt for et ‘illiberalt demokrati’, hvilket betegner et folkestyre, hvor det nationale er i centrum. Her sætter man landet, dets faktiske fred og frihed over dyrkelsen af abstrakte rettigheder.

Men er det ‘illiberale’ så også illegitimt? Og på hvilken måde skulle det være? Det kan for eksempel ikke hævdes, at ungarerne ikke vidste, hvad de stemte på. Orbán og Fidesz har været både åbne og ærlige i betoningen af det illiberale – og befolkningen valgte ham ind alligevel med et kæmpe flertal. En udtrykkelig understregning af projektets folkelige legitimitet.

Der er heller ikke på nogen måde tale om en afskaffelse af demokratiet – det er jo ikke sådan, at Orbán ikke kan væltes, skulle vælgerne skifte præferencer. Ej heller har han kuppet sig til magten. En massiv folkelig opbakning, og sågar til den mest markante del af hans politik.” (Eva Selsing, Berlingske, 16. april 2018)



12. april 2018

Venstreradikalt moské-brandattentat: ‘Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf!’

Det er yderst sjældent, at de danske medier skriver om den tyrkiske nationalisme, og derfor får historien herunder ikke helt den rigtige tyngde. Angrebet på moskéen i Kassel fandt sted natten før et mindearrangement på 9-årsdagen for Muhsin yazicioglus død. Han var i 70’erne central i De Grå Ulve, og senere med til at grundlægge den politiske aflægger Milliyetçi Hareket Partisi (MHP), og var indtil sin død leder af det nationalistiske Büyük Birlik Partisi (BBP). Tyrkisk indenrigspolitik tilsat den syriske konflikt på tysk territorium.

Fra EB.dk – Tyske venstreekstremister:- Vi kastede brandbomber mod tyrkisk moské.

“For et par uger siden blev fire mænd, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger har syrisk-kurdisk baggrund, fængslet, fordi de mistænkes for at have kastet molotov- cocktails mod den syriske ambassade i København.

Og medlemmer af den militante venstreekstreme gruppe, Antifa, bekender sig nu til et lignende angreb udført mod en tyrkisk kulturforening og moské i byen Kassel, der ligger i den tyske delstat Hessen, skriver Bild. ..

Avisen beskriver, hvordan Antifa på det venstreorienterede site Indymedia.org har offentligjort et bekendelses-skrift.

Efter mange spekulationer bekender vi os nu til angrebet med molotov-cocktails på mødestedet for tyrkiske fascister i Bunsenstrasse,’ lyder det ifølge Bild.”

(Foto: Venstreradikale angriber Kassel-moské, 25. marts 2015; Foto: Bild)

(Det planlagte arrangement til ære for tidl. BPP-leder Muhsin Yazicioglu; Foto: Facebook)

In ihrer Gemeinde hängen Symbole der faschistischen Grauen Wölfe und Bilder des BBP Vorsitzenden Muhsin Yazicioglu, nach dem auch die Gemeinde benannt ist. Yazicioglu ist mit Alparslan Türkes mitverantwortlich für Massaker und Anschläge in den 80er und 90er Jahren auf AlevitInnen, KurdInnen und SozialistInnen. … Der Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf! Es lebe die Revolution in Rojava!” (de.Indymedia.org, 8. april 2018)

(Flere billeder af skaderne kan blandt andet ses på Facebook)

Oploadet Kl. 00:14 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


5. april 2018

Hans Hauge: Nationalismen er ‘en frihedsbevægelse’, eksempelvis i Skotland, Grønland og Catalonien

Hans Hauge rister radikale Asger Baunsbak-Jensen, der i et indlæg henter klicheerne frem i et frontalangreb på fædrelandskærlighed. Læs det hele hos Kristeligt Dagblad – Frygt ikke nationalismen – den skabte Danmark og opretholder vores sprog og kultur.

“Baunsbak-Jensen påstår, at ‘Europa undermineres af nationalisme’. Og når folk som ham siger sådan, ved vi, at de lynhurtigt kommer til Hitler og Anden Verdenskrig, som om nationalisme skulle være årsagen til disse to.

Det er et tegn på hans uvidenhed om både nationalisme og om nationalsocialismen i 1930’erne, og det er en absurd samtidsanalyse, som han forsøger sig med. … Hvor skal man begynde? Lad os begynde med nationalismen, som han frygter. Nationalismen skabte nationen, altså Danmark. Og den skabte Norge og Irland i en verden, der bestod af imperier, hvis magthavere frygtede nationalismen, som – og man skulle tro, han vidste det – var en frihedsbevægelse. Det er den den dag i dag i Skotland, Grønland og Catalonien, men ikke i Danmark, for vi har for længst bygget nationen.

Er Baunsbak-Jensen bange for skotterne? Er det deres nationalisme, der underminerer Europa, eller mener han mon, de underminerer det postmoderne imperium, EU, som en stat kun kan komme ind i, hvis den er en nationalstat?

… Lad os tage Hitler endnu en gang. Nationalsocialismen var ikke nationalistisk, men imperialistisk.”

Oploadet Kl. 18:50 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


3. april 2018

Professor: ‘Grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme’

En overset perle – intet mindre. Søren K. Villemoes overværede tidligere på året en to-dagens konference om race i regi af Aalborg Universitet København, og her kan man virkelig tale om en parallelvirkelighed. Her lidt fra referatet i Weekendavisen – Nuancer af hvid (16. marts 2018).

“I et fyldt auditorium træder professor i migration ved Aalborg Universitet Peter Hervik op til podiet. … Siden slutningen af 1990erne har Hervik forsket i racisme, særligt i muslimers repræsentation i medierne. Ifølge ham var det her, racismen for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark.

‘I dag er jeg mest interesseret i aktivisme-perspektivet. Jeg er meget begejstret for det, der sker i den nye, sociale bevægelse,’ fortæller han… Hervik er heller ikke begejstret for medierne. De forsimpler spørgsmål om racisme, reproducerer den og fortæller ikke om de bagvedliggende årsager til migration, der kan forstås bedre, hvis man læser Marx.

‘Hvad der overses af nærmest alle journalister og mange akademikere er, at migration på et dybere niveau primært er en reaktion på ulighed eller oplevet ulighed,’ siger han og forklarer, at hverken postkolonialisme eller marxisme i sig selv er tilstrækkelige til at forklare racisme. Hervik fortæller, hvordan forskere har påvist, at grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme.

Blandt de papers, der fremlægges, er det adjunkt i migrations studier ved Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der står for det første og muligvis det mest bemærkelses værdige. … Han viser et kort fra EUs grænseagentur Frontex over migrantruter fra Afrika til Europa. På kortet er der pile, der bevæger sig fra syd mod nord.

‘Hvis man studerer starten af pilene, er der intet, der viser, hvorfor folk bevæger sig. Er det forfølgelse? Borgerkrig? Nej, volden er selve bevægelsen. Der er en slags racialiseret hukommelsestab i vores forestillinger. Jeg synes, det er slående at vurdere lighederne mellem Frontex’ kort og kort, der viser en anden form for omplacering af mennesker: Den transatlantiske slavehandel,’ siger han.

‘Også dengang var portrætteringen af volden den samme. Dengang blev slavers oprør mod deres ejere også set som voldelige handlinger, eksempelvis det haitianske slaveoprør, det første af sin slags. …,’ fortæller han.

Slavehandel er ikke det samme som migration. Det er mere en mutation. Men hvis du ser på de voldelige linjer, er der ligheder. Det går helt ind i hjertet af liberal, politisk teori, der kun for nylig er begyndt at se på migration. Det skyldes, at den er blevet bygget på en ekskluderende struktur som en slags naturlig orden, der racialiserer andre.

[…]

Det sidste oplæg står Anas Kababo og Serena Hebsgaard for. De mener ikke, at der kan findes statistisk belæg for den udbredte påstand om, at kultur kan forklare overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere i kriminalitetsstatistikken. Kultur indgår ifølge dem som en ‘neokolonial praksis af selvglorificering, der udvikler diskurser om kulturel overlegenhed’. …

‘De såkaldte symptomer på laktose-intolerance er blot materialiseringer af den postkoloniale praksis transnational adoption,’ fortæller Kim-Larsen. ‘Hvis du er laktose-tolerant i Danmark, er du sandsynligvis også hvid. Med denne læsning af laktose-tolerance som en racial kategori, bliver det at indtage mælk en måde at vælge side til fordel for hvidheden og hvilke kroppe, der er normaliserede,’ forklarer hun.”

(Race in Contemperary Denmark, Racial Blind Spots in Danish Policy Domains, AAU, 18. januar 2018)



23. marts 2018

Sørine Gotfredsen: Landegrænsen repræsenterer ‘kærlighed til og respekt for den nødvendige ramme’

“Det at være dansker er nu en sand landeplage”, sang CV Jørgensen i 1980, men der er intet forkert i at være nationalsindet, blot fordi tidsånden idealiserer grænseløshed. Gode nationalborgerlige ord om grænsekontrol af Sørine Gotfredsen sakset fra B.dk – Landegrænsens renæssance.

“Politikens Peter Wivel berørte forleden dette. Med henvisning til to udenlandske forfatteres analyse af tidens identitetsdebat skrev han, at nationen er et ‘kunstprodukt’. … Wivel skriver om den flydende identitet, hvor intet længere er selvfølgeligt, og hævder, at ‘de fleste vil meget have sig frabedt at få deres identitet dikteret.’ Her dyrkes en klassisk moderne forestilling om det autonome individ, der tilbagelægger tidligere idéer om menneskenaturen og blot nyder at definere sig selv. Men møder denne tanke ikke en del modsigelse? Er den nationale besindelse i Vesten ikke netop tegn på, at mange faktisk ønsker at være defineret af noget mere end blot sig selv? Når Wivel frembærer det synspunkt, at ‘den aggressive identitet finder udtryk i symbolpolitik på laveste plan,’ må man spørge, om ikke en del af det, han ser som aggressivitet, også kan forstås som en længsel efter en dybere fælles identitet, hvor man ikke nærer trang til at bekæmpe nogen. Men først og fremmest vil leve i fred og orden.

Drømmen om den flydende identitet lægger ikke blot et stort pres på hver enkelt, der forventes at kunne sætte alle de afgørende ord på sig selv. Den forsømmer også at anerkende menneskets basale frygt for simpelthen at gå til i grænseløst kaos, og hvis man ikke selv mærker denne frygt, bør man stadig have øje for, at den eksisterer. Når landegrænsen for tiden oplever en renæssance, må det ses som billedet på noget større. For mens det for nogen er udtryk for aggressiv hævdelse af identitet, repræsenterer det for andre kærlighed til og respekt for den nødvendige ramme til sikring af mest mulig tryghed på jorden. Og inde i én selv.”



13. marts 2018

DFI giver 4,2 mio. kr. i støtte til filmprojektet ‘Den danske racekrig’: “… filmen vil skabe en del debat”

Man skal altid være mistænksom, når Det Danske Filminstitut giver 4,2 mio. kr. til en film af en instruktør, der af Ekstra Bladet er beskrevet som ‘professionel filmflopper’. En mand der ikke kan producere film, som danskerne gider se, men som Mikkel Munch-Fals fra DFI tilsyneladende har stor tiltro til. Instruktør Simon Staho laver filmen i samarbejde med dramatiker Christian Lollike, der startede som en karikatur af den kreative klasse, og siden har gjort karriere med mere af det samme, på trods af personlige erfaringer med multikulturen.

Med folkene bag taget i betragtning, så må man forvente det værste, men man skal huske på, at tiderne skifter, og langt de fleste kunstnere er drevet af opportunisme. En historie fra JP.dk – Film om ‘dansk racekrig’ støttet med 4,2 mio. kr..

“‘Per Damgaard Hansen, producer i det unge filmselskab Masterplan Pictures, afviser at udtale sig om filmprojektet ‘Den danske racekrig’, en produktion, Jyllands-Posten første gang omtalte i 2016.

Dengang var ideen endnu under udvikling og havde kun modtaget udviklingsstøtte, men nu har filmkonsulent i Det Danske Filminstitut (DFI) Mikkel Munch-Fals trykket på knappen, så selskabet har fået 3,7 mio. kr. i produktionsstøtte. Totalt har filmen nu fået 4,2 mio. kr.

‘Vi laver filmen, mere vil jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,’ siger producenten, der tidligere har turde sige, at han forventer, at filmen vil skabe en del debat.

‘Den danske racekrig’ er alene på grund af titlen et opsigtsvækkende projekt, og bag det står en interessant konstellation. Dramatikeren Christian Lollike, kendt for bl.a. sit stykke om terroristen og massemorderen Anders Behring Breivik, har skrevet manuskript til den konsekvent grænsesøgende Simon Staho.”

(Grafik: DFI, Spillefilm konsulentordningen 2017)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


7. marts 2018

Identitær i avis: “Kulturen svæver ikke frit i luften og kan ikke bare skilles fra dem, der har skabt den.”

Hvis man ikke er hæmmet af venstrerevolutionære fantasier, skal man ikke nødvendigvis tage Charlie Emil Krautwald kritik for gode vare (se evt. her), heller ikke selvom han i dag skriver ph.d. på et norsk universitet, og velsagtens en dag lanceres i medierne som ekspert i højreradikalisme.

Solid modkronik af Identitær Danmark kan læses på Information.dk – Den forældede venstrefløj sidder fast i kassetænkning. Det har den bare ikke opdaget.

“Charlie Emil Krautwald (CEK) forsøgte i sin kronik i Information den 27. februar at fremsætte en kritik af gruppen Identitær og vores ideologiske holdninger. … Desværre endte CEK med at fremsætte decideret urigtige påstande om vores holdninger og på vanlig venstreradikal manér at sætte lighedstegn mellem Identitær og både nazister og fascister.

Det sidste vil vi ikke bruge meget tid på, da enhver, der er kritisk over for masseindvandringen, bliver kaldt for disse ting.

Grundstenen i den identitære tanke er det, vi kalder etnokulturel identitet. … Vores forståelse bygger på en helhedsopfattelse, hvor vi anerkender, at identitet er en kompleks størrelse, der ikke kan reduceres til hverken kultur eller etnicitet.

I stedet handler det om at være del af en lang historie og den gradvise udvikling af kulturelle praksisser, der har rod i det folk, de er vokset ud af. Kultur og etnicitet kan ikke skilles ad, for det er helheden, der udgør identiteten. Kulturen svæver ikke frit i luften og kan ikke bare skilles fra dem, der har skabt den.

Vi går dermed ikke ind for apartheid, som CEK uden belæg påstår. Som etnopluralister ønsker vi, at europæere vedbliver at være de største grupper i Europa, og at vores kulturer fortsat skal være dominerende i vores egne hjemlande. Kun sådan kan man bevare distinkte kulturer. For hvis ens egen kultur ikke skal dominere i ens eget hjemland, hvordan skal den så nogensinde overleve?

Den identitære idé er ikke den gentagelse, som CEK påstår. Vi er ikke ‘ultrakonservative’, men vender os mod dyrkelsen af det umiddelbare og den ånds- og tankeløse higen efter en progression, som aldrig vil blive saliggørende. Vi er fremtidsorienterede – med en stærk bevidsthed om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. For kun i lyset af traditionen og dem, der kom før os, kan vi finde den rette vej for os selv.

Som identitære passer vi derfor ikke ind i de tre store universelle ideologiers kasser. Enhver seriøs kritik må derfor bygge på mere end at presse den sekskantede klods ned i det trekantede hul, som om man var et stædigt barn.”

(Identitær Danmark på Instagram, 6. februar 2018)



6. marts 2018

Sørine Gotfredsen om det italienske valg: Ulla Terkelsen trak ‘nazi-kortet’ om ‘nationale strømninger’

“Italienere stemte med følelserne”, skriver DR Nyheder om søndagens parlamentsvalg i Italien, og landet var ‘dybt splittet’ kunne man mandag høre i Nyhederne på Radio24syv. Man kan sige ting på mange måder, og ovenstående er mediernes måde at fortælle, at centrum-venstre tabte valget.

Vinderne blev indvandringskritiske Lega, og EU-kritiske Femstjernebevægelsen. Det blev et indvandringsvalg, hvad gav en syngende lussing til masseindvandringens arkitekter. Sørine Gotfredsen kommenterer mediedækningen i Kristeligt Dagblad – Ulla Terkelsen forvirrer med brug af nazikortet.

“I går gik italienerne til valg, hvilket i de seneste dage har præget nyhedsstrømmen, og da TV 2 øjensynligt kan sende Ulla Terkelsen afsted til virkelig mange europæiske lande, var hun også her sendt til Italien. Sammen med en anden korrespondent, Eva Ravnbøl, skulle Terkelsen analysere den italienske tilstand og ikke mindst den fortsatte spire til fascisme i landet.

Det fik hende til i en hurtig sætning at sammenkoble fascisme, nazisme og de nationale strømninger, der i disse år rører på sig i Europa, og det hele blev opsummeret som resultatet af de kræfter, der dyrker frygten for det fremmede og det nationalistiske. Og som vi vel egentlig troede var et overstået kapitel.

… Ulla Terkelsen demonstrerede her, at en del af forklaringen på hvorfor det kan gå så galt med forståelsen mellem os, har at gøre med den flygtige form for endeløs journalistisk talestrøm, der er med til at holde tendentiøse vrangforestillinger i live. Jeg skal ikke gøre mig klog på de problematiske kræfter i Italien og den tro på den stærke mand, der i dét land fylder mere end heroppe nordpå. Men dele af seancen i lørdags på TV 2 udgjorde eksemplet på, hvordan bestemte talemåder og billige paralleller får lov til blot at stå uimodsagt, når journalister sammen gør sig kloge på verden.

Deres synlighed kan af og til være en lille smule ude af proportioner med deres indsigt.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper