16. juli 2019

Knud Romer om indpodning af nationalsocialistisk ideer: “‘Etnisk dansker’ er en racistisk betegnelse…”

Jeg hører ofte Knud Romer på Radio24syv, hvor han rutinemæssigt henviser til sine tyske aner, og den særlige opvækst på Lolland-Falster. Knud Romer om begrebet ‘Etnisk dansker’ i Politiken – Fem debattører: Her er hadeordene, der skal dø sammen med ‘ghetto’. (Via Storm over Europa)

“Af de ord og vendinger, som har sneget sig ind i vores almindelige sprogbrug og manipulerer os til at overtage en hel ideologi uden at studse over det, er det mest giftige af alle dog ‘etnisk dansker’. Ligesom ‘ghetto’ genintroducerer det en tankegang og et menneskesyn, der burde høre til på historiens losseplads. Men nej – og det sker nøjagtigt, som Victor Klemperer beskriver det i sin bog ‘LTI – Lingua Tertii Imperii’, hvor den langsomme og umærkelige forskydning af det tyske sprog indpodede nationalsocialistiske ideer i folk. Undskyld, trak jeg lige nazikortet? ‘Etnisk dansker’ er en racistisk betegnelse, som ikke har gang på jord i andet end selektionen foran porten til ’ghettoen’, hvor sprogofficeren i den sorte uniform kan føle sig … ‘kernedansk'”

(Grafik: Politiken, 12. juli 2019 via Facebook)

Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


10. juli 2019

“Ord kan ende med at dræbe, lyder konklusionen hos mange tyskere..” (Uffe Dreesen, TV2 Nyhederne)

I sidste måned blev den 65-årige CDU-overborgmester Walter Lübcke likvideret ved sit hjem i Wolfhagen-Istha, lidt vest for Kassel. Han blev landskendt i 2015, da han på lokalmøde i Lohfelden om etableringen af et asylcenter, bakkede op om Merkels åbne politik, og pointerede, at hvis nogle var uenige, kunne de ‘frit forlade det her land’.

Anholdt for mordet er 45-årige Stephan Ernst, der tidligere har bevæget sig i nationalsocialistiske kredse, og de senere år offentligt har bekæmpet Merkels linje. Konkret har han eksempelvis doneret 150 euro til nationalkonservative Alternative für Deutschland (AfD).

I retten angrede han drabet, og pointerede med henvisning til Lübcke, at ‘ingen bør dø for sine ord’. Det drejer TV2 bekvemt, og retter fokus på højrefløjens kritik af Lübcke. “Ord kan ende med at dræbe, lyder konklusionen hos mange tyskere…”, noterer Uffe Dreesen, og fabler videre om ‘en højreekstremistisk hadkampagne’.

Ord kan ikke dræbe, i modsat fald ville Pia Kjærsgaard og Zenia Stampe begge være døde. Det ville dog naturligvis være rart for multikulturalisterne, hvis den folkelige modstand mod masseindvandringen sås som en ‘prolog til vold’, og hermed mistede sin legimitet. Det må være i den kontekst vrøvleriet om dræbende ord opstår. Ord dræber ikke. Følger man denne tankegang, så kunne det vel ligeså godt være Lübckes ord.

Den skyldige er gerningsmanden, og kun han kender motivet. Her sakset fra BT.dk – Vred over drabet på danske Louisa: Skød tysk toppolitiker.

“Ifølge en politirapport, som blandt andre Süddeutsche Zeitung bringer uddrag af, har særligt tre episoder provokeret den 45-årige mistænkte i en sådan grad, at han var klar til at slå ihjel.

Først var det de seksuelle overgreb på unge piger i Köln i 2015 og 2016. Dernæst terrorangrebet i Nice, hvor 85 personer mistede livet i 2016.

Den mistænkte projekterede vreden over de islamiske angreb over på CDU-politikeren Walter Lübke, der tidligere har forsvaret, at regeringen lod en million migranter og flygtninge krydse grænsen til Tyskland i 2015.

Den 45-årige erkender ifølge rapporten, at han var været i tvivl om, hvorvidt han faktisk skulle slå Walter Lübke ihjel.

Men da to unge kvinder, danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland, blev slået ihjel i Marokko, tippede balancen for den 45-årige.”

(Walter Lübke håner tyskere, der opponerer imod et asylcenter, 2015; Indsat: Stephan Ernst)

Citater

“… es lohnt sich in unserem Land zu leben. Da muss man für Werte eintreten, und wer diese Werte nicht vertritt, kann dieses Land jederzeit verlassen, wenn er nicht einverstanden ist – das ist die Freiheit eines jeden Deutschen…” (Walter Lübke til oprørte tyskere under debat om asylcenter i Lohfelden, 14. oktober 2015)

“Drabet på Walter Lübke var også en uhyggelig påmindelse om, at landet står over for et alvorligt problem med voldelige højreekstremisme, og at selv ord kan ende med at dræbe.” (Uffe Dreesen, TV2 Online, 3. juli 2019)

“In dem zurückgezogenen Geständnis habe E. auch angegeben, der Mord tue ihm ‘unendlich leid’, niemand solle für seine Worte sterben müssen. Was er Lübckes Familie angetan habe, sei ‘unverzeihlich’, zitierten die Medien seine ursprüngliche Aussage.” (FAZ, 7. juli 2019)



4. juli 2019

Scharf om GI: Bekymrende, de legitimerer en problematisk italesættelse af ‘kampen mod islamisme’

Den stalinistiske massemorder Che Guevara stod for ‘fundamentalt vigtige og rigtige idealer’, forklarede tidligere PET-chef Jakob Scharf i et samtaleprogram på P1 tilbage i 2012. Den cubanske Revolution var på samme måde ‘en helt åbenbar vigtig kamp’. Med Scharf som rejseguide er vi langt fra virkeligheden.

Flere medier har de senere uger portrætteret Generation Identitær, og det siger sig selv, at Jakob Scharf er dybt bekymret. Han associerer luftigt organisationens franske afdeling med ‘angreb på asylcentre’ og påpeger at der i gruppen ‘utvivlsomt er voldsparate’. Det samme kunne han sige om enhver form for politisk organisering, og problemet er – som journalist Rasmus Hage Dalland formulerer det, at GI kan være med til at ‘rebrande hele højrefløjen’. Smag på ordene, og de ledsagede perspektiver. National højrefløj er problematisk. Per definition.

Jakob Scharf som ekspertkilde i BT – Ny højreradikal ungdomsgruppe vækker bekymring hos tidligere PET-chef.

“Tidligere chef for PET Jakob Scharf har fulgt bevægelsen tæt, og han vurderer, at der kan være grund til en vis bekymring. … Ifølge ham er det særlige ved Generation Identitær, at de har et greb i de unge. Og især en ny gruppe af unge, man ikke tidligere har set i de højreekstremistiske miljøer.

‘Det er mange veluddannede unge, der bevæger sig i universitetsmiljøer, som bliver tiltrukket af Generation Identitær. Unge, som man på mange måder ville beskrive som velfungerende,’ fortæller den tidligere PET-chef. …

‘Jeg tror, det her er relativt nyt for mange. Og jeg tror ikke, der er et tilstrækkeligt fokus på, at der er en bevægelse i de højreekstremistiske miljøer i øjeblikket, som kræver, vi tænker nyt og anderledes.’

‘… Og det er den største bekymring: nemlig den måde, man i Generation Identitær får italesat kampen mod islamisme, for den er med til at legitimere det sådan, at der er nogle, som føler, de kan gå mere drastisk til værks for at realisere de her ting.’

Den største bekymring er ifølge Jakob Scharf altså den inspirationskilde, Generation Identitær kan være for folk, der kan dele synspunkterne, og som kan have en helt anden villighed til at bruge vold, end man måske har i kernen af miljøet.”

(Radikaliserende t-shirts, Generation Identitær, Mosbjerg Folkefest, 22. juni 2019)

Det tjener Radio24syv til ære, at de konfronterede Jakob Scharf med beskyldninger, og selvom 24Morgen-vært Ida Herskind har tæt forbindelse til det venstreradikale miljø, blev han faktisk udstillet. Via Morten Uhrskov.

Humoristisk svar fra Identitær – Sådan opdager du om dit familiemedlem er ved at blive identitær.

“Vi vil gerne hjælpe Scharf og andre, der er bekymrede for unge, der føler sig tiltrukket af Generation Identitær. Derfor har vi skrevet en liste med advarselstegn, som man skal være opmærksom på, hvis man er nervøs for at en ung man kender er ved at blive identitær:

– En kraftig interesse i sin egen historie og kultur – det er typisk for identitære at have et overdrevent kendskab til dansk historie og kultur. Det kan fx være, at vedkommende pludselig begynder at kaste sig ud i avancerede redegørelser af Jyske Lov eller lignende.

– En interesse for radikale tænkere, som fx Grundtvig.

– Sund livsstil – Begynder den unge pludselig at dyrke sport, spise sundt og den slags kan det være et advarselstegn.

– Lyst til at stifte familie og få børn i en ung alder, frem for at dyrke promiskuitet og drukkultur.

– Læser bøger om filosofi og politik i tide og utide.

– Andre tegn kan være at man begynder at gå i kirke, fejre nationaldage og danske traditioner og dykker ned i den danske sangskat.

Udviser den unge flere af disse advarselstegn, er det en stærk indikation på at vedkommende kan have radikale idéer som kærlighed til sit eget folk, en forestilling om at der skal eksistere et Danmark også om 100 år, og at Europa er værd at bevare.”



2. juli 2019

Uffe Østergaard, 73 år: “Jeg har måttet erkende, at der er et kulturelt fundament for… retsstaten”

Essay af professor emeritus Uffe Østergaard, der fortæller om hvordan årtier med islamisk indvandring har fået ham til at trodse EU-paradigmet, og forfægte en mere rationel erfaringsbaseret tilgang. Trykt i Politiken, hvis læsere om nogen har brug for ideologiske justeringer – Tiden er til at bygge mure med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter (kræver login).

“… Man må sige, at det var naivt, for ikke at sige dumt, at nedlægge de indre grænser i EU med Schengen-aftalen uden at have sikret de ydre grænser først. EU blev grebet af angst for kritikken for at bygge mure omkring sig, først med et ’sølvtæppe’ mod øst, siden i Middelhavet. …

Er det overhovedet muligt at lukke grænsen i Middelhavet? Formentlig ikke i længden, hvis vi skal dømme ud fra erfaringen fra Romerriget. … Men selv om det kun lykkes at holde grænsen i Middelhavet for en tid, er vi nødt til at prøve af hensyn til vore egne lande og befolkningernes flertal. ‘Sammenhængskraften’, som det nu hedder.

Meget store dele af verden kan åbenbart godt tænke sig at være med i den europæiske velfærdsstat. Men der er måske en grund til, at den er udviklet i Europa og ikke alle mulige andre steder.

Begrænses indvandringen af flygtninge og migranter ikke, risikerer vi flere folkelige oprør og en splittelse mellem Øst-, Vest-og Sydeuropa. Europa kan hurtigt miste det, der gør vores samfund attraktivt for flygtninge og indvandrere.

Jeg har måttet erkende, at der er et kulturelt fundament for velfærdsstaten og retsstaten, ytringsfriheden og de andre goder, vi forbinder med Europa generelt og de nordiske velfærdsstater specielt.

Der er nogle lange, dybe, kulturelle og måske ligefrem religiøse forudsætninger for velfærdsstaten, som min generation ikke var opmærksomme på.

… der er mere på spil end strømmen af flygtninge og migranter. Vi har måttet erkende, at integration af mennesker er sværere, end man troede i den naive optimismes halve århundrede, hvor man regnede med, at nationalisme og religion ville forsvinde i takt med den globale modernisering. I stedet har vi fået global nationalisme.

Den nederlandske migrationsforsker Ruud Koopmans, der nu arbejder i Berlin, har ærligt beskrevet sit skifte fra en tro på multikulturalisme som måden at integrere indvandrere på til at stille benhårde krav til dem om kompetencer, sprog og accept af reglerne i det modtagende samfund.

Det kaldes ‘assimilation’ og afvises stadig af de fleste, der bærer på en tung arv af dårlig samvittighed over tidligere tiders europæiske kolonialisme og etnocentrisme. …

Lidt kontroversielt er jeg nået frem til, at en forudsætning for vellykket integration er, at de nye danskere overtager de lutheranske dyder, der gennemsyrer det danske samfund, kort sagt kulturel assimilation.

Ved nøjere eftersyn viser det imidlertid, at det i høj grad er kulturelt bestemt at tænke, at vi som borgere ikke kun har rettigheder, men også pligter. … Der er kort sagt tale om kulturkristendom som ramme om en samfundsmodel, der bygger på arbejdet som identitetsskaber og viser sig i respekt for statens autoritet og vilje til at betale skat. … Det er hele dette kompleks af normer og idealer for den gode samfundsborger, jeg tænker på med ‘ lutheranisme’.

Om det er kristendom, overlader jeg til andre at afgøre. Luthers lære er på kompliceret vis årsag til komplekset… Faktisk tyder meget på, at inderligt troende kristne og muslimer har lettere ved at forstå og respektere hinanden end deres ‘kun’ kulturkristne medborgere, uanset om disse er medlemmer af folkekirken eller ej.

Det er en af grundene til at jeg er nået frem til, at tiden er inde til at bygge mure rundt om Europa. Kun ved at bremse den ukontrollerede indvandring kan vi måske genvinde vælgernes tro på EUprojektet og vores danske samfundsmodel med alle dens mangler og ufuldkommenheder.”



27. juni 2019

‘Den indholdstomme liberalisme er i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt’

Knivskarp kronik af Eva og Rune Selsing i Berlingske. Læs det hele!

Fra Berlingske – Borgerligheden døde, da den opgav moralen.

“Det lignede et stort nederlag til folketingsvalget. Virkeligheden er dog meget værre: Nemlig at borgerligheden reelt har skrantet i mange årtier. Vi er slet ikke kommet os over den kulturradikale og marxistiske hærgen gennem Vesten i forrige århundrede.

Den borgerlighed, der overlevede den røde storm, var en flad, indholdstom liberalisme. Vi skal have frihed! Ikke rigtig frihed til noget bestemt, bare frihed. Ikke forholde sig til andre mennesker, eller hvad der er rigtigt eller forkert, men blot gøre, hvad vi nu synes. Lidt ligesom hippierne. En borgerlighed, der ikke går op i familien, dannelsen, fædrelandet, kirken, skønheden – ja, det meste faktisk. En moral, der hverken dømmer eller fordømmer, men er ligeglad og næsten stolt af det. Onelineren ‘folk må leve som de vil, så længe de ikke skader andre’ er ikke kun en af liberalisternes foretrukne ånds- og samtaledræbere. Den er også alvorligt ment og udtrykker totaliteten af den gennemsnitlige liberalists tænkning om kultur- og moralske spørgsmål.

I fraværet af indhold har liberalismen kastet sig over en amoralsk (ikke umoralsk!) jagt på større ting og flere dimser. Det attråede mål med tilværelsen er øget råderum, bedre konkurrenceevne og højere BNP. Ingen spørger hvorfor. Ingen spørger, hvad det gode liv er. Det er ikke sådan, at nogen har erklæret, at gold materialisme er livets salt; vi er bare holdt op med at tænke over, hvad alternativet kunne være.

For langt de fleste er der noget, som bør være vigtigere. Familien, kærligheden, venskaber, pligt, ansvar, dannelse og Gud. Nå ja, og så skal man da helst være produktiv. Men i den liberale borgerlighed er der kun det med at være produktiv tilbage. Derfor kan en yderligtgående, antiborgerlig, feministisk dagsorden vinde frem, selvom et stort befolkningsflertal ryster på hovedet af den. De venstreorienterede vil gerne bryde den borgerlige orden og dens institutioner ned. De liberale ser bare dumt til og spørger, om det er godt for bundlinjen. Når de da ikke selv deltager i nedrivningsfesten.

Den indholdstomme liberalisme er nemlig i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt. De venstreorienterede hader eksempelvis skønhed, og har til lejligheden udviklet en forfærdelig, menneskefjendsk arkitektur, der skal hjælpe med at uddrive borgerdyrenes romantiske forestillinger om livet. …

Ligeså med familien, der med sine pligter, begrænsninger og frirum fra statsmagten altid har været de venstreorienteredes hovedfjende. Familien interesserer ikke rigtig hyperindividualisterne, der ikke kan forstå, at noget fællesskab kan komme før den personlige frihed. At familien er ét og alt for stort set alle børn, der kommer til verden. Der, hvor vi dannes og bliver til moralske væsener. Familien – ikke individet – er samfundets sociokulturelle mindsteenhed. Nej, du skal ikke gøre, hvad du har lyst til. Der er rigtigt og forkert. Noget, der er bedre end andet. Det er som udgangspunkt bedre at stifte familie og passe på den end ikke. Det er som udgangspunkt bedre, at et barn har en mor og far end blot én af dem. Det er som udgangspunkt bedre at gøre som de fleste end at spilde dit liv med at hade normen og søge det unikke. Og så videre.

… En livskraftig borgerlighed skal insistere på at håndhæve rigtigt og forkert. Der er ingen, der kan forklare, hvorfor kriminelle udlændinge skal have lov at blive i Danmark. Ingen, der kan forklare, hvorfor tilvandrede ikke skal tilpasse sig vores normer. Der er andre hensyn. De handler dog ikke om rigtigt eller forkert…

Vores moral er grundlagt i et nationalt fællesskab, og den moderne liberale internationalisme tilbyder ikke stort andet end politikker, der opløser dette fællesskab. Det er pudsigt, at den nationalliberale guldalder i 1800-tallet var sammenfaldende med en omfattende og oprigtig interesse for fremmede kulturer. Når det tynde øl i Venstre taler varmt om globalisering, mener de i virkeligheden homogenisering. De helmer ikke, førend alle verdens større byer er proppet med den samme mad, de samme butikskæder, samme dødssyge bygninger i glas og stål og de samme enstænkende mennesker. En stor, global lørdagskylling. Dét er drømmen. Så kan pøblen hygge sig med islam og udkantsværen.

… Borgerlighedens ‘krop’ er orden. Den eksisterer stadig, men der er brug for at revitalisere og styrke den. Middelklasseindkomster og middelklasseliv. Hovedsporet, som så mange, selv borgerlige, i dag skammer sig over – for de er blevet lært, i de røde institutioner, at småborgerlivet er uautentisk og uden værdi. En perfid løgn: uden vores orden var fred, frihed og velstand en umulighed. Hårdt arbejde, den sammenholdende familie, det livslange ægteskab, forældreautoritet, kirke, retfærdighed i retssalen, restaurerede hovedgader, tætte naboskaber, møder med morgensang og omsorg for alle de små særpræg. Hjælp til de værdigt trængende og krav, pligter og dannelse.

Alt sammen på en bund af aktiv moralsk stillingtagen.

(Østerlars kirke, Østerlarsker Sogn, Østerlarsker-Gudhjem Pastorat, Bornholms Provsti, Københavns Stift)



26. juni 2019

Set i Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By (Århus): “Dig og danskhed – fortæl os om det” -‘Skam!’

Så fik danskerne en ny regering. Oikofoberne har kronede dage…

(Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, 23. juni 2019)

Oploadet Kl. 00:39 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


21. juni 2019

Torben Snarup Hansen: Hitler og nazismen var venstredrejede revolutionære

Kommentar af historiker Torben Snarup Hansen.

Hitler og nazismen var venstredrejede revolutionære

I tiden mellem de to verdenskrige fandtes også en tysk ‘højreorienteret’ – konservativ – bevægelse. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev den på hans befaling svækket og derefter udslettet. Eksempelvis blev Kurt von Schleicher – en markant konservativ officer – myrdet af nazisterne i 1934. ‘Venstre’ terroriserede ‘højre’, men knuste også de venstreorienterede rivaler: kommunister og socialdemokrater!

Ledelsen af Reichswehr – militæret – var domineret af konservativt indstillede, som efter 1933 forsøgte at kontrollere Hitler. Hans nedslagtning i 1934 af det brune tæskehold ‘Sturmabteilung’ og den massive genoprustning af hæren, flåden og luftvåbnet blev mødt med tilfredshed blandt generalerne. Forskellen mellem de to parter var Hitlers ønske om krig. Men i verdenskrigens begyndelse fra 1939 til 1942 havde han heldet med sig, hvilket svækkede oppositionen. Først da nederlaget – d.v.s. de allierede hære fra vest og øst – nærmede sig i 1944 handlede en gruppe militære ledere imod deres ‘fører’, og Stauffenberg forsøgte forgæves at sprænge ham i luften.

Da krigen sluttede i 1945 vendte den kommunistiske Frankfurterskole tilbage fra USA til Tyskland. Som noget af det første fik Horkheimer og Adorno fordrejet det tyske sprog, så nazismen blev betegnet som ‘højreorienteret’. Her spillede det naturligvis ind, at Sovjetunionen – altså kommunismen og Stalin – havde deltaget i nedkæmpelsen af Hitler. Den dag i dag kan og vil danske journalister og i det hele taget venstrefløjen stadig ikke finde ud af, hvad der er op og ned på højre og venstre. Røde revolutionære, som kalder sig ‘antifascister’, forsøger med typiske nazimetoder at terrorisere immigrationsmodstandere. Efter mordet på den tyske politiker Walter Lübcke anvendes ordet ‘højre-ekstremist’ om den nynazistiske terrorist. Dermed stemples endnu engang enhver ikke-socialistisk tilkendegivelse eller bevægelse som affald fra Hitler-tiden.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer


10. juni 2019

Vikingebanner, Parken, 10. juni 2019

(Vikingebanner, Danmark-Georgien i Parken, 10. juni 2019)

Oploadet Kl. 21:20 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


9. juni 2019

Nogle ser Dannebrog som ‘et negativt symbol på nationalisme’: I 1950’erne var det ‘uproblematisk’

Lektor Rasmus Glenthøj peger på forskelle i ‘alder, geografi og politisk overbevisning’, men glemmer det etniske element. Den støt voksende gruppe af indvandrere og efterkommere, der naturligt nok ikke føler sig danske, ser i sagens natur ikke Dannebrog som noget samlende. Det hvide kristne kors splitter, så at sige.

Fra dagens Jyllands-Posten – Skygger over nationalflaget: Flere unge ser det som et negativt symbol.

“De seneste 20 års kulturkamp har sat sit aftryk på Dannebrog, hvor en generation er vokset op med et nationalflag, der har symboliseret politiske holdninger og i mindre grad fællesskab.

Det er ifølge eksperter forklaringen på, at det rød-hvide flag i en ny meningsmåling bliver opfattet som et negativt symbol på nationalisme af et mindretal på 14 pct. af de unge.

‘Dannebrog var tidligere et flag, der blev brugt på tværs af partierne, men Dansk Folkeparti har omfavnet det i en sådan grad, at navnlig den yngre generation, som ikke har oplevet tiden før, ser det som et politisk symbol i stedet for et fælles symbol,’ siger Rasmus Glenthøj, lektor i historie ved Syddansk Universitet. …

‘I 1950’erne var der også stærke politiske stridigheder, men ikke om det at være dansk, som var fuldstændig uproblematisk.’

“Mit bud er, at hvis du befinder dig politisk hos centrum-højre, vil sandsynligheden for, at du ser Dannebrog som et fælles nationalsymbol, være større, end hvis du befinder dig på venstrefløjen.” (Rasmus Glenthøj)

Oploadet Kl. 20:06 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


26. maj 2019

Støvring: “… mangfoldighed lyder da også godt. Men det er som at drikke gift af et gyldent krus.”

I en tid hvor Islam vinder frem på danskhedens bekostning, så er jeg ikke nødvendigvis enig i, at man bør ‘anerkende’ endsige respektere Islam. ‘Speak softly and carry a big stick’, er dog en godt udgangspunkt, og det er vel egentligt det den gode Kasper Støvring anbefaler. Kommentar i Kristeligt Dagblad – Fjenden er ikke islam, men multi-kulturalismen, som bobler med mistillid og vold.

“I Vesten behøver vi slet ikke islam for at udløse fjendskabsenergierne.

Med en halv million buddhister og hinduer ville vi også kløjes med sameksistensen. Det ville vi også med en halv million kristne fra Sudan, Eritrea eller Nigeria, selvom vi er mere kulturelt beslægtede med andre kristne..

Så fjenden er ikke islam, der tværtimod bør anerkendes som en af verdens store kulturkredse. Nej, truslen er den multikulturelle heksekedel, der syder med mistillid og nogle gange bobler over med vold. Retfærdigt eller ej – det er, hvad europæisk politik i dag handler om.

Nogle liberale taler om vores velkomstkultur og om indvandring som en kulturberigelse – eksotisk mad, musik og mode – men deres smukke retorik kan ikke skjule de dystre begivenheder; de hænger ved som ildelugtende parfume.

Andre liberale advarer mod partier som Stram Kurs og den illiberale Viktor Orbáns ungarske parti Fidesz. Men de liberales advarsler forbliver retoriske og rituelle. Uden politisk handling, der begraver det multikulturelle fantasme, får vi nemlig ikke bare Stram Kurs, men endnu mere radikale partier i fremtiden. I skyggen bag Fidesz ligger det højreradikale Jobbik på lur og venter på deres store chance.

Feel good -advarsler kan muligvis afstive den liberale selvtilfredshed, og mere mangfoldighed lyder da også godt. Men det er som at drikke gift af et gyldent krus. Man skal ikke tale nedsættende om andre menneskers trosliv. Heller ikke muslimers. Men vi skal håndfast afvise de ting, der ikke hører til i vores kultur.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper