24. januar 2022

Pakistanske Siddique i chok over Messerschmidt-tale: Han gentog konstant sloganet ‘danskerne først’

‘Det bør virkelig vække bekymring hos minoritetsdanskere’, at Danmark har fået sin første racismedømte formand, harcellerer Frie Grønnes Sikandar Siddique på Facebook. Det gav overskriften ‘Sikandar Siddique er klar i mælet: Forstår godt bekymringen’ på BT.dk, og pakistaneren har tydeligvis medvind i den danske journaliststand. Herunder BT’s Sebastian Frølich, der på Instagram beskriver sig som ’stolt kvart afrikaner’.

Dansk Folkepartis valg af Morten Messerschmidt bliver efter alt at dømme en cementering af status quo, men Messerschmidts ord skræmte alligevel Siddique. Lidt påtaget, når nu han under andre omstændigheder ofte lancerer sig selv som ‘dansker’. Her citeret fra BT-artiklen.

“Sikandar Siddique kalder det horribelt at høre retorikken fra det ekstraordinære årsmøde, samt at Folketinget har fået en partileder, som vil have danskerne først.

‘Nu har Folketinget simpelthen fået sin første racismedømte partileder (Messerschmidt blev dømt i 2003 efter indryk af annonce, red.) Og han blev altså valgt efter en tale, hvor han konstant gentog sloganet ‘danskerne først’. Jeg forstår virkelig godt, hvis det vækker alvorlig bekymring hos minoritetsdanskere i hele landet,’ siger Siddique…” (BT.dk)

(Pakistanske Sikandar Siddique, anbefales af eks-kommunisten Uffe Elbæk, 2019)

“Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er muslim. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min hudfarve. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min opvækst. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er dansker. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at min forældre er fra Pakistan. Jeg kommer aldrig til at undskylde for…” (Sikandar Siddique, Facebook, 9. september 2020)



20. januar 2022

Lingvist vil have diversitet: Sproget har været definerende for nationen, “… den forståelse må ændres’

Weekendavisens Tine Eiby har talt med sociolingvisten Martha Sif Karrebæk, der fortæller at et ‘urbant hverdagssprog’ i dag inkluderer arabiske, tyrkiske eller somaliske ord. Her lidt fra interviewet set på Weekendavisen.dk – Dansk über alles (kræver login).

“Martha Karrebæk fylder ikke meget i fysisk forstand, og man kan se for sig, hvordan hun som sociolingvist må have relativt nemt ved at arbejde antropologisk… Til gengæld taler hun artikuleret, når hun selv bliver spurgt, og hendes meninger har kant: ‘Vores danske sprog har været grundlæggende for definitionen af, hvad det vil sige at være nation. Men den forståelse må ændres. Det er afgørende for vores samfund, at vi lærer at håndtere diversiteten – også fra et sprogligt perspektiv.’ – Hvordan ser du det for dig konkret? ‘Ord, der stammer fra andre sprog end dansk, kommer ind, om man vil det eller ej. Sproget ændrer sig, umærkeligt, uundgåeligt, og det ændrer sig også i forhold til grammatik og udtale…

Det værste ved debatten om ‘mere dansk, tidligere dansk og kun dansk’ er efter hendes mening, at man fortæller børnene lige fra starten, at den sprogkompetence, de kommer med, ikke dur; den skal de pakke sammen og lægge fra sig.

Det er en tabermodel. Vi ved, at når man fortæller folk, at de er forkerte, så bliver de dårligere til at lære noget. …’.”

(Alfred Nielsens Muhammedansk Tankegang I Vore Dage…, 1930, udsnit af forside)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer

Højrenyt: Vi bør aldrig søge ‘accept, ros eller anerkendelse’ fra det syge system, der bekæmper folket

‘Nye visioner for den danske højrefløj”‘ er titlen på en 40 minutter langt oplæg, der netop er lagt online på podcasten ‘Højrenyt’. Kan høres på Spreaker eller Youtube. Hermed anbefalet!

(Foto: Youtube)

“Netop ligegyldigheden over for (eller den aktive promovering af) udlændinges stemmeret til vores valg, som proportionelt udvander danskernes indflydelse på dén proces, der italesættes som vores bedste mulighed for at udøve vores kollektive vilje, er et godt eksempel på hvilken farce demokratiet har udviklet sig til.

For selve kernen af begrebet demokrati er jo folkets suverænitet og selvbestemmelse, hvilket vi også kan se i ordets etymologi; det græske ‘demos’, der betyder ‘folk’ henviser ikke til ‘personer’ i abstrakt forstand, men til et konkret folk med en fælles identitet – for Athens vedkommende frie borgere af de såkaldte ’stammer’, som bystyrets befolkning var inddelt i. Man skelnede klart mellem hvem der tilhørte folket og derfor i kraft af sin solidaritet havde en interesse i dets fremtidige velfærd og de, der var uden for folket, som det ville være absurd for ikke blot athenere, men for nærmest alle tidligere generationer end de nulevende.

Følgelig må vores valgte magthaveres fremmeste opgave være at føre folkets vilje ud i livet, men hvis dette var realiteten, havde vi ikke haft masseindvandring i snart fire årtier, som enhver kan sige sig selv ville være blevet pure afvist ved en folkeafstemning. Respekten for folkeviljen rækker kun så længe folket i medie-, kultur- og politikerklassens øjne ‘vælger rigtigt’ – se bare fordømmelsen af valgene af Trump, Bolsonaro, Orbán og den polske PiS-regering samt sejren for Brexit-siden i 2016 som illegitime. … Den pluralisme og respekt for at ‘det bedste argument vinder’, som angiveligt er grundlaget for vores styreform, er således pro forma. De mange flotte ord om liberalt demokrati, menneskerettighederne, ‘den internationale retsorden’ og alle de andre hellige køer er vinduespynt som skal maskere et regime, hvor dommere i Strasbourg laver den væsentligste lovgivning, embedsmænd i Bruxelles der implementerer den og med input fra NGO’er sætter dagsordenen i øvrigt, og medierne der giver processen en fernis af legitimitet.


Politikerne herhjemme er dermed statister, som kun kan rykke en millimeter i den ene eller anden retning inden for en ramme, der dikteres af konventioner, som ingen af de traditionelle partier ønsker at opsige – ellers kan man jo ikke overgå til at blive kommissær, NATO-præsident, FN-udsending eller noget fjerde inden for det internationale karrierepolitikercirkus. Og de medier, der ynder i floromvundne vendinger at beskrive deres rolle som den fjerde statsmagt og som demokratiets vagthund, går aldrig magthaverne på klingen når det kommer til eksempelvis disses ansvar for den brutale vold, og dét, der er værre, som vi kun kan læse om i lokalaviser, og som er en følge af den masseindvandring, disse politikere har indført eller dog tolereret.


Konklusionen på dette er, at dén højrefløj, vi repræsenterer, på ingen måde bør søge accept, ros eller anerkendelse fra dette syge system, der aktivt modarbejder folkets interesse, men bære det som et hædersmærke, når medier og andet godtfolk forsøger at udskamme os ved at kalde os ‘populistister’ og ‘nationalister’. Målet må være at bryde fri af konventionstyranni og mediebaseret smagsdommeri samt at udskifte klassen af antinationale managementpolitikere med autentiske patrioter, der på ny kan føre ægte politik og som kan genvække den nationale ånd og identitet i vores folk, alt imens vi kan stå fast på, at det om noget er os, der er de sande demokrater.”

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


17. december 2021

Leipzig: Venstreradikale hærger moské, opkaldt efter sultan der døde under erobring af Konstantinopel

En del af Vestens mange indvandrere er kurdere, som kæmper for et selvstændigt Kurdistan, og ofte betragter sig selv som kommunister. De fylder ikke meget på yderste venstrefløj i Danmark, men i Tyskland giver de nyt blod, ikke mindst til kampen imod tyrkiske nationalister. På den måde kan man ikke rigtigt sige, at de venstreradikale er imod nationalisme, de er imod ikke-socialistiske nationalstater.

Leipziger Zeitung fortæller, at omkring 200 maskerede venstreradikale i mandags gik hærgende gennem det østlige Leipzig. Datoen var d. 13/12, og ‘1312’ er som bekendt talkode for ‘All Cops Are Bastards’. De nåede den tyrkiske statsmoské sidst på aftenen, angiveligt i protest mod fascistiske Erdogan. Moskéen er opkaldt efter ‘Eyüp Sultan’, en af Muhammeds hjælper, der døde under belejringen af Konstantinopel i år 674. Diyanet-moskéen på Valdemarsgade i København hedder i øvrigt ‘Fatih Camii’, opkaldt efter hærføreren Fatih Sultan Mehmet, der indtog Konstantinopel i 1453. Byen er i dag kendt som Istanbul.

Multikultur er islamisk for erobring, så denne gang på der være fuld opbakning til selverklærede ‘anti-fascister’.

(Collage: Venstreradikale på Hermann-Liebmann-Straße, tæt på moskéen; Mere: LZ)



31. oktober 2021

Grundtvigsk Forum giver pris i Grundtvigs navn til Pelle Dragsted: ‘Det nationale lå Grundtvig på sinde’

Tilbage i 2010 overrakte Prins Joachim en såkaldt ‘Netværkspris’ til AFA-general Balder Bergman Johansen, og i den optik virker det logisk at give eks-AFA’eren Pelle Dragsted en pris for et eller andet. At give en ateistisk internationalsocialist en pris i Grundtvigs navn virker dog en kende bizart, selv i en moderne klovne-kontekst. Fra Grundtvig.dk – N.F.S Grundtvigs Pris 2021.

“Hun fortsætter: ‘Dette års modtager af N.F.S. Grundtvig-prisen peger på, at den måde, vi har indrettet vores økonomi, vores ejerforhold, vores arbejdsmarked, arbejdspladser, vores forbrug og vores informationsteknologi hverken bygger på lighed eller skaber lighed. Her er det ikke ét menneske, én stemme – og uligheden er på flere af disse områder stigende.’

Hos Grundtvig kommer ligheden frem i forbindelse med folkelighed. Der skal blot sættes en bindestreg ind i ordet. Folke-lighed. Da Grundtvig skrev om dette var der i samfundet en indbygget ulighed, som var det taget fra hans personlige skrækeksempel Romerriget, der var indrettet efter og afhængigt af, at en stor gruppe mennesker var slaver. Uligheden holdt samfundet kørende. Med tanken om folke-lighed bliver der taget sigte efter et samfund, hvis fundament er menneskelighed. Lighed er noget, vi kan tale om og lade eller lege som om. Pelle Dragsted siger med Nordisk Socialisme at den leg er mulig.

… Ved at trække på en lang række vellykkede økonomiske organiseringer fra fortiden – brugsforeninger, andelsmejerier, andelsslagterier mv. – peger bogen på, at forandringer er mulige. “

(Collage: Eks-AFA Pelle Dragsted & nationalsindede Grundtvig)

Det nationale lå Grundtvig på sinde. Han mente på linje med mange andre nationalromantikere, at der fandtes en særlig dansk folkeånd eller folkekarakter og ønskede gennem sine skrifter at opbygge en stærk dansk selvforståelse. Gennem sit forfatterskab ville han opruste og styrke danskerne, og han anså den rette ‘Aand’ for et mindst lige så vigtigt nationalt våben som militær styrke.” (Wiki)



20. august 2021

Ankara: Tyrkere angreb syriske flygtninge efter drab, ‘Police had used buses to evacuate some Syrians’

‘Vi kommer snart til at havde en islamisk stat over alt I verden’, skrev en Mohammed til mig på Instagram, få sekunder efter han havde pralet med sit danske pas, og forklaret at Danmark ikke var mit land. Jeg forstår godt, at Koran-tro arabere blot bruger Tyrkiet som mellemstation, for den attitude kommer man ikke langt med i Ankara. Her en historie fra Russia Today – Collective punishment: Rioters in Turkish capital target Syrian refugees after teen is stabbed to death.

“Shops, apartments and vehicles belonging to Syrian refugees living in Altindag, a suburb of the Turkish capital, were targeted by a mob of rioters incensed over the death of an 18-year-old Turk blamed on two Syrians.

Emirhan Yalcin, 18, was killed in an altercation between Turks and Syrians in the neighborhood on Wednesday afternoon. As night fell on Ankara, an angry mob descended on Altindag, targeting the Syrian refugee community: smashing and looting shops, overturning cars, and throwing bricks and rocks through windows of homes.

At one point, items looted from shops were thrown into a pile on the street and set on fire.

Turkish media reported that police had used buses to evacuate some Syrians from the neighborhood. Ankara police said they arrested 76 people…

They came and shouted ‘Go to Syria’ and then stoned the windows,’ one woman, wearing a full niqab, told a local outlet. She said her husband was a martyr – someone who died in the holy war – and showed the shattered glass and the brick that landed in the middle of their dinner.”

(Ankara, august 2021)

Oploadet Kl. 00:24 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


19. juli 2021

The Economist associerer Italien med racisme efter EM-guld: “Only some of the Italian players knelt…”

The Economist har forlængst bekendt kulør, men den her artikel om de italienske europamesters manglende sorthed er lige en tand for bizar. Selv hvis monokultur gav et dårligt fodboldlandshold, så ville jeg foretrække at bo i et land hvor man ikke tildeler ‘indfødsret’ til kulturfremmede. Fra The Economist – Italy’s government basks in the glow of footballing success (kræver login, se evt. her).

“To the extent that any sporting event can have an impact on politics, this one unquestionably favoured the right—and not just the League, but the even harder-right Brothers of Italy party, which is in opposition. The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders,it did not include a single player considered as being of colour (Although three were born in Brazil, they are of Italian descent). The publication of the team photograph prompted a slew of criticism on social media, particularly in France. And there was further criticism of the squad’s ambivalent approach to ‘taking a knee’ as a gesture of opposition to racism. Only some of the Italian players knelt before the game against Wales. They subsequently took the odd decision that they should all do so, but only if the opposing team did too.

Almost every country has learned that, in sport, diversity brings dividends—and indeed medals and cups. Italy, although it has a smaller and more recently acquired immigrant population than either France or Britain, is no exception. Fiona May, a British-born long-jumper of Jamaican extraction who became Italian by marriage, twice won gold for Italy in the world athletics championships. Mario Balotelli, born in Italy of Ghanaian parents, won 36 caps as a striker in the national football squad between 2010 and 2018.

But one reason why talented young sports people of colour in Italy are not nurtured through junior national teams in the early parts of their careers is that they are not Italians. And that is the way that Mr Salvini and the Brothers of Italy’s leader, Giorgia Meloni, want it to stay.

Italy’s citizenship law is a modified form of jus sanguinis, whereby the right to nationality is inherited. Children born in Italy to immigrant parents cannot usually apply to become Italian until they reach the age of 18, and only then if they have lived in Italy continuously since birth. Some never do. Around 5m people who speak Italian as their dominant language, often with the accents and inflections typical of Italian regions, continue to be considered foreigners.”

(The Economist på Twitter, 14. juli 2021)

“The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders, it did not include a single player considered as being of colour (The Economist)



6. juli 2021

Set i Politiken: ‘Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed’

Jeg bloggede om venstreradikale Harald Toksværd sidste år. En ung forfatterspire, der som søn af skuespiller Andrea Vagn Jensen indirekte har levet af statens filmstøtte. Det gør ham dog ikke venligt stemt overfor nationalstaten, og det gør næsten ondt på ham, at danskerne i disse dage giver den som stolte nationalister. Rød-hvide farver i det offentlige rum redder ikke Danmark, men en følelse af nationalt sammenhold blandt unge danskere, er ikke desto mindre en start. ‘Vi er danskerne – Vi er danskerne!’, lød det taktfast på torvet i Middelfart, lørdag aften. Det kunne være meget værre.

Venstreloonistisk kommentar af Harald Toksværd i Politiken – Ung forfatter: Dannebrog er et forpestet symbol på en ekstremistisk ideologi.

Der lader til at florere en mere eller mindre alment accepteret tese om, at nationalismens spøgelse opløses, når der er landskamp. Det er det ene tidspunkt, hvor der ingen grænser eksisterer for, hvor brændende intenst man kan identificere sig med et æterisk nationalgespenst i stedet for sig selv som menneske i verden, for nu handler det sgu om vores drenge.

Det er dog ikke kun til EM, man skal møde den dagligdags, banale nationalisme. I Danmark er vi glade for vores magiske stykke farvet sejldug i en sådan grad, at end ikke hyperpatriotiske forbilleder som USA kan følge med. Vi plastrer det på fødselsdagskager, studenterfester, nytårsfejringer og juletræer. Det rød-hvide korsmotiv er ætset ind i vores kranier fra den dag, vi lærer at kende ét billede fra et andet.

Det er definitionen på Noam Chomskys konstruerede samtykke – ingen fejring, ingen mærkedag kan slippe fra at skulle legitimere nationalstaten med al den bagage, der dertil hører. Fra fødslen indskrives man ufrivilligt i det kunstige, reaktionære fællesskab, man så kan bruge resten af livet på at kæmpe sig fri af.

Og nu går diskussionen så igen på, om ikke danerfanen kan vristes ud af den spirende etnonationalismes (læs: nyfascismes) slimede kløer. Om ikke det kan blive et fælles pejlemærke i stedet for endnu en splittende faktor i vort håbløst polariserede samfund. Er der dog intet, vi kan være sammen om længere? Svaret er jo, måske. Det bliver bare aldrig Dannebrog.

et symbol kan aldrig endegyldigt renses, hverken fra dets kontekst eller historie. … Det repræsenterer stagnering og entropi, og for stadig flere den afsky og umenneskelighed, der altid vil være indlejret i nationalismens dna. Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed.

(Danmark-Tjekkiet på storskærm, Middelfart, 2. juli 2021)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


17. maj 2021

Århus: Politiet om palæstinensisk demo: ‘Bevidst valg ikke at skride ind’ – ‘Man skal vælge sine kampe’

Det tager Hamas nogle år at mobilisere efter israelske angreb, og nu er vi ved den tid igen. Herboende arabere demonstrerer rundt omkring i landet, med alt hvad følger af uønskede problemer for den helt almindelige danske skatteyder. Uvist af hvilken årsag sympatiserer den yderste venstrefløj med palæstinensiske nationalister, og de har lagt en masse på Youtube om fredagens demonstration i København. Se evt. KP-net og Kaostvdk. Presse-fotos har gode billeder af flere demonstrationer, blandt andet af optøjer søndag i Gellerup. Venstrefløjen klynker rutinemæssigt om politibrutalitet, men set ovenfra er virkeligheden noget anderledes.

Fra Lokalavisen, der har talt med vagtchef Rene Ludvig ved Østjyllands Politi – Politiet lod ulovlig Gellerup-demonstration være: ‘Man skal vælge sine kampe’.

“Ifølge Østjyllands Politi deltog over 100 gående personer og omtrent 40 biler, som dyttede, flagede med palæstinensiske flag og ikke overholdt færdselsloven. Bilerne kørte rundt i det vestlige Aarhus og Brabrand, men forsamlingen blev på et tidspunkt centreret i Gellerupparken. …

‘Der var ingen sigtelser i forbindelse med de to demonstrationer, og det var et bevidst valg ikke at skride ind, selvom demonstrationen var ulovlig. Man skal vælge sine kampe. Vi vurderede, at det ikke ville være formålstjenstligt, og der var ingen fare på færde. Det havde været konfliktoptrappende,’ forklarer vagtchefen.”

(Billede lagt online af ‘Demo Aarhus Palæstina’/’Ali Demo Aarhus Falastin’, 14. maj 2021)

“Jeg havde ikke regnet med, at der ville komme så mange. Alt skal stoppe. Vi gider ikke at se flere døde. Hvert land har deres land. (Ali Kayed cit. på Stiften.dk, 14. maj 2021)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper