23. april 2016

Stampe om kulturkamp: “Det er jo kun, når man ikke respekterer pluralismen som forudsætning.”

Zenia Stampe er netop udnævnt til Det Radikale Venstres nye ‘værdi- og kulturordfører’. I et længere interview i Politiko harcellerer hun imod nationalister, der skaber ubegrundet angst for islamisk terror, hvad eksempelvis ‘legitimerer’ en krigslignende bevogtning af Nørreport Station.

Bemærk hvordan hun i det citerede herunder affærdiger modstand mod multikultur: “Det er jo kun, når man ikke respekterer pluralismen som forudsætning.” I 1970’erne forsøgte kommunisterne at skabe det marxistiske menneske, men virkeligheden endte med at stå i vejen. Hvis det lykkedes at gøre Danmark til en pluralistisk enklave, så er det blot en kort fase før næste monokulturalisme. Næppe en vestlig af slagsen.

Interview i Politiko – ‘Det er et kæmpe kulturelt problem, at der piskes en stemning op om, at Danmark er truet’.

“Flygtningestrømmen har sat de danske værdier på prøve. Det mener Zenia Stampe – ny værdi- og kulturordfører for de Radikale. Men ikke på samme måde som de store partier – Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre – mener. Det er demokratiet og retssikkerheden, der først og fremmest er truet af den stemning, som politikerne er med til ‘at piske op,’ mener Zenia Stampe. …

Er det ikke at gøre reaktionen til problemet i stedet for selve problemet?

‘Det er et kæmpe kulturelt problem, at der er nogen, som i fuld alvor mener, at Danmark er ved at blive invaderet af muslimer og omdannet til et kalifat. Det er meget langt fra virkeligheden. Men hvis man har den opfattelse, kan man jo legitimere hvad som helst, for så er vi jo i krig. Det er der løbende folk, der siger, at vi er. Og så bliver det naturligt at sætte forsvaret ind til bevogtning på Nørreport Station. Men det er en realitet, at vi lever i en af de fredeligste perioder i danmarkshistorien, hvor der er mindst risiko for at blive udsat for personfarlig kriminalitet herunder terror. Hvorfor er der ikke en modstandskraft mod disse vrangbilleder?’

PET vil nok sige, at terrortruslen mod Danmark er kraftigt forhøjet?

‘Ja, men måske ikke større end i 1980erne, hvor der var mere terror. Det har vi måske glemt, og mange andre farer er der ikke længere. Vi burde være meget trygge. Men når medierne rapporterer om enhver trussel og enhver forbrydelse i landet, og man kun sidder og kigger på sin computer, så vil man føle sig truet. Det er fantastisk, at vi lever i denne fredelige tid, men hvor er det ærgerligt, at vi er så mange – for jeg kan også blive grebet af angst – der ikke kan nyde det.’ …

Er det ikke i orden at diskutere, om der eksisterer en trussel mod dansk kultur?

‘Det er helt legitimt at have en diskussion om, hvor pluralistisk vores samfund skal være, og hvor meget vi vil indrette os efter de mennesker, der kommer hertil. Det er også fair at diskutere, hvor mange vi kan håndtere i Danmark – det handler om at finde et balancepunkt. Men jeg står helt af, når man tegner vrangbilleder af, at vi er i krig mod muslimerne, at de kommer og invaderer os.’ …

Multikulturelle samfund fører ofte flere spændinger, sammenstød og konflikter med sig …

Det er jo kun, når man ikke respekterer pluralismen som forudsætning. Det er jo kun, hvis den ene gruppe synes, at man har ret over den anden gruppe, at der opstår konflikter.'”

Oploadet Kl. 16:13 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


16. april 2016

Uffe Østergaard om EU 2.0: “Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter.”

Det er selvfølgelig fint med lidt ærlighed fra en professor emeritus, men det er også lidt patetisk. Da jeg for femten år siden fulgte en Jean Monnet-kursus på Aarhus Universitet, tog det mig ikke længe at opdage, at deres håb om nationalstaternes deroute var baseret på ønsketænkning. Arne Hardis har interviewet Uffe Østergaard til seneste udgave af Weekendavisen – Fort Europa (ikke online).

“Uffe Østergårds svar virker aldeles overrumplende, da jeg sent i interviewet spørger ham, hvordan Europa skal forsvare sine ydre grænser. Svaret er for så vidt en logisk konsekvens af hans analyser og argumenter hele samtalen igennem, men man er alligevel ikke vant til at høre den slags komme ud af munden på en Jean Monnetprofessor.

‘Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.’ Det bliver ikke den eneste overraskelse, Uffe Østergård serverer. …

Analysen af EU’s folkelige legitimitetskrise har vi hurtigt overstået: Det danske nej 3. december, den mulige britiske exit, folkeafstemningen i Holland i sidste uge, den forestående i Ungarn om fælles fordeling af flygtninge. EU er kendetegnet ved, at hvis man spørger folk, så siger de nej. Går det højt, er de ligeglade. …

Eller tag det indre marked, som gennemførte arbejdskraftens fri bevægelighed, herregud, men havde ‘altovergribende« konsekvenser.

‘Ingen fortalte vælgerne, hvad det handlede om. Lad os sige det på jysk: Man var sparsommelig med sandheden. … Monnet opbyggede ikke denne tænkning for at snyde vælgerne, dem tænkte han slet ikke på. Han ville snyde de nationale politikere og embedsmænd, der tænkte i nationale interesser. Han var optaget af, om hans tiltag virkede. Men virkningen var helt rigtigt, at man snød vælgerne.’ – Undskyld, men det er en leninistisk tænkning. Ekstremt antifolkelig, i hvert fald.

‘Monnet var franskmand, han havde enorm mistillid til folket – det var sådan nogle, der gjorde oprør. Men du har fuldstændig ret, det hele brænder sammen, når den monnet’ske tænkning kombineres med noget så folkeligt som valg og demokrati. Selv stillede Monnet jo aldrig op til noget.’. …

Men muren? Fortet? Det nye europæiske projekt? ‘Jo. Spørgsmålet er, om vi vil bruge den fornødne magt. Frauke Petri fra Alternative für Deutschland kom til at sige det direkte, men hun har jo fuldstændig ret. Grænser handler om magt og magtanvendelse. … Fort Europa er en nødvendighed på grund af den måde, vi har indrettet velfærdsstaterne på. Velfærdssystemet er meget attraktivt, og to milliarder i Afrika kan orientere sig om det via mobilen.’ …

‘… Man er nødt til at have hårde grænser udadtil for at have et grænseløst kontinent indadtil. Alle ved det. Grænser er deep down magtanvendelse. De, der hæver stemmen mod den erkendelse, har svage argumenter.’.”

Oploadet Kl. 22:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


10. april 2016

Søren Pind (V): Liberalisme er en god ide, blot ikke i forhold til børneopdragelse og udlændingepolitik

En minister skal vurderes på det han gør, ikke luftige hensigtserklæringer, og så dumper Søren Pind fælt. Hvad nytter det at landets liberale justitsminister foretrækker en konservativ udlændingepolitik, når udlændinge uhindret krydser grænsen og vandrer videre på motorveje med politieskorte.

Interview med justitsminister Søren Pind på Zetland.dk – Flygtningekrisen sætter Søren Pind i et liberalt dilemma. Han har et konservativt svar på det.

“Søren Pind mener, at den diskussion, som flygtningekrisen har medført, er ’stærkt blufærdighedskrænkende’, fordi vi er et blufærdigt folkefærd, der nødigt taler i store ord om store begreber som folk og nation.

‘Vi kan ikke lide at snakke om grundkultur og kong Christian og den slags, for det har vi ikke gjort siden besættelsestiden,’ siger han. ‘Men sagen er den, at flygtningekrisen har sat noget afgørende i perspektiv. … Vi opfatter et land som et produkt af sin historie. Svenskerne derimod, de har hævdet, at et land er summen af de mennesker, der på et givet tidspunkt bor i det,’ siger han. ‘Vi mener, at danskerne har ejendomsretten til Danmark. En national ejendomsret. Og det betyder, at det nogle gange bliver Noahs ark. De, der er ombord på skibet, bliver reddet, og de andre, de drukner.’

Men dén opfattelse af, hvad det vil sige at være et land, forudsætter jo så, at vi lukker døren for dem, der har brug for hjælp?

‘Ja. For nogle af dem. Men alternativet er, at mit samfund destruerer.’

Destruerer? Jeg har uden tvivl læsere, der vil synes, det lyder stærkt overdrevet …

‘Problemet i denne her forbandede diskussion er, at man ikke kan sætte det på formel. Men jeg har en meget stærk pligtfølelse over for det, mine bedsteforældre sled for. … jeg har børn, og jeg vil gerne sikre mig, at de får mindst de muligheder, jeg fik – også inden for den her relativt fredsommelige ramme. Og det er dét, der er på spil.’

Når Søren Pind taler om sin frygt for det, han kalder ‘Danmarks undergang’, taler han ikke om økonomi. Det er ikke flygtningekrisens påvirkning af statsbudgettet, der først og fremmest ligger ham på sinde. Det er bekymringen for at leve i et land, hvor ikke alle deler den samme danske kultur. Ethvert samfund har brug for ‘blodtilførsel’ udefra, understreger han, men det huer ham ikke, når mennesker, der bor i Danmark, ikke abonnerer på danske grundværdier som ytringsfrihed, fredsommelighed, demokratisk diskussion og ligestilling. Han frygter, at de værdier ikke længere vil udgøre fælles intuitivt tankegods, hvis indvandringen fra tredjeverdenslande fortsætter i det tempo, vi så sidste år. Og så taler justitsministeren helt konkret om frygten for et tab af historie. At vi glemmer, vi bor i ‘Kierkegaards land, H.C. Andersens land, Carl Nielsens land. Tycho Brahes. Grundtvigs.’

‘Det, du tager dit udgangspunkt i her,’ bemærker han, ‘er spørgsmålet: Har vi overhovedet retten til et ‘vi’? Og ja, det synes jeg, vi har. Vi har fået et land i arv, vi har fået en kultur i arv, og den synes jeg, vi skal tage vare på og ikke se forvitre. Kulturen skal selvfølgelig bevæge sig fremad, men ikke forandres til ukendelighed.’

Men hvor er din liberale stemme her? Hvor er stemmen, der insisterer på enhvers ret til at tænke fuldstændig, som han eller hun vil?

‘Det må de også gerne, herregud.’

Så længe de ikke bor i Danmark?

‘Prøv at høre,’ siger Søren Pind. ‘De konservative har en pointe, når de siger, at den vigtigste faktor i alting, det er kultur. Så tror jeg som liberal på, at man kan træffe en beslutning om at flytte den kultur – det gør det konservative ikke – men det er jo ikke det, vi gør lige nu. Vi har ikke truffet nogen beslutning. Vi lader det bare ske. Bertel Haarder sagde engang, at der var to områder, hvor man ikke kunne bruge liberalisme. Det var børneopdragelse og udlændingepolitikken. Jeg tror, der er noget om det.‘”



2. april 2016

Frans Timmermans, EU-kommissær: “… diversity is humanity’s destiny… Europe will be diverse…”

For et halvt år deltog Frans Timmermans i en konference om ‘fundamentale rettigheder’ i Bruxelles. Timmermans er 1. næstformand for Europa-Kommissionen, og EU-komissær for ‘Rule of Law and Charter of Fundamental Rights’.

Her lidt fra hans tale.

“… hundreds of thousands in need of refuge are arriving on our shores and the capacity of our society for tolerance and inclusion is put to the test like never before. There couldn’t be a more burning issue. Europe is going through a period of crisis and turmoil, which is challenging the very values on which it was built. It is challenging the very fabric of European society and therefore the very fabric of European cooperation. The rise of antisemitism, the rise of Islamophobia, each in their own way are symptoms.

I know very well, ladies and gentlemen, that our decision to address both issues in the context of this Colloquium was a controversial one… But what these phenomena do have in common is that they affect communities which are, each in their own way, seen as different from the majority, and which therefore risk being exposed and targeted when scapegoats are sought. But through their extreme nature and the difficult discussions they trigger, antisemitism and anti-Muslim hatred are emblematic of other forms of hatred. …

Anti-Muslims incidents are multiplying across Europe. We’re seeing a huge spike of attacks. Verbal insinuations, closed-mindedness, prejudice, discrimination. The rise of islamophobia is the one of the biggest challenges in Europe. It is a challenge to our vital values, to the core of who we are. Never has our societies’ capacity for openness, for tolerance, for inclusion been more tested than it is today.

Diversity is now in some parts of Europe seen as a threat. Diversity comes with challenges. But diversity is humanity’s destiny. There is not going to be, even in the remotest places of this planet, a nation that will not see diversity in its future. That’s where humanity is heading. And those politicians trying to sell to their electorates a society that is exclusively composed of people from one culture, are trying to portray a future based on a past that never existed, therefore that future will never be.

Europe will be diverse, like all other parts of the world will be diverse. The only question is, how do we deal with that diversity? And my answer to that is, by ensuring that our values determine how we deal with diversity and not giving up our values to refuse diversity. That will bring us down as a society. If we don’t get this right… Europe will not remain a place of peace and freedom, for very long.

… I want to encourage you to share your experiences, but above all your ideas on very concrete ways in which we can fight back against hatred and intolerance in Europe. Think about the things we could do in education; create meeting places where people can come together. Look how we can tackle hate speech on the Internet and in other places.

(EU-kommissær Frans Timmermans, Bruxelles, 1. oktober 2015; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 19:20 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


25. marts 2016

Undertegnede til racisme-debat: ”Du har ret til at kalde mig racist – og jeg har ret til at være ligeglad”

Mandagens ‘Virtuel racisme’-arrangement på Københavns Rådhus blev en underlig, men dog alligevel en interessant oplevelse. Jeg ankom i god tid, og blev set lidt an af de 60 tilmeldte. Her var en del muslimer (med og uden tørklæde), men også enkelte venstreradikale af hunkøn – Racismefri By-typen. De tog et par billeder, men forholdt sig ellers roligt. Institut for Menneskerettigheder spurgte om jeg havde noget imod at der blev fotograferet, og selvom jeg netop havde opdaget Jesper Legarth Qvist, så svarede jeg positivt. Tanken var lidt, at nu hvor Redox ikke kan afsløre andet, end det jeg lækker her på Uriasposten, så skal billedsiden i det mindste være i orden.

Benævnte er fotograf for Venstresocialisternes magasin Solidaritet, der har til formål at gøde jorden for en marxistisk revolution “på vejen mod kommunismen i ordets oprindelige betydning”. Tankevækkende, at en anti-muslimsk arbejderdreng som undertegnede, møder mere modstand fra arbejderklassens revolutionære hipster-elite, end fra muslimer jeg tilfældigt møder på min vej gennem livet. Det nævnte jeg henkastet under debatten.

Ordstyrer var Inaam Nabil, tørklædeklædt journalist, som jeg tidligere har omtalt som værende en ‘aktivist i Asmaa-segmentet’. Det viste sig at være ret så præcist – hun hilste med ‘hånden mod hjertet’. Ordstyrerrollen var dog lige efter bogen, og selvom jeg dagen forinden havde bedt hende gå til stålet, så var der balancen i tingene.

Institut for Menneskerettigheders Nanna Margrethe Krusaa lagde ud med en kort introduktion om FN’s internationale dag mod racisme, hvorefter radikale Tommy Petersen tog over. De talte blandt andet om kampen mod diskrimination i bred forstand, herunder etniske minoriteters problemer i nattelivet. Havde jeg haft en mikrofon, så havde jeg nok ødelagt den gode stemning med lidt virkelighed, men det blev ved det.

Herefter var der et kort tale ved Rådet for Etniske Minoriteters Yasar Cakmak, der blandt andet pointerede at negative ytringer på Facebook ødelagde etniske minoriteters ytringsfrihed. Jeg kunne ikke helt følge logikken, men bevares – det er formentligt nemmere for muslimer at føle sig som en del af Danmark, hvis blot danskere ikke bidrager med andet end skåltaler og taxa-rekvisitioner.

Langt mere interessant var bidraget fra RUC-forsker Jannie Møller Hartley, hvis indlæg havde den vanvittige titel ‘Skal vi lukke den rå debat på nettet?’ Hun pointerede, at kun 21 procent af alle kommentarer på større mediers Facebook-sider var problematiske, og det lød virkelig som et forskningsprojekt fyldt med gummi-definitioner. Hun påpegede at debatten var bedre end sit rygte, men at visse debatter ikke var konstruktive. Hun nævnte at The Guardian har droppet kommentarsporet til artikler om race (reelt: Islam), og anbefalede at medierne bevidst vinklede væk fra det som skabte rå debat – og i øvrigt slettede flere kommentarer.

Jeg er enig i dele af analysen, men det virker som om at journalister og eksperter, så det som deres opgave at filtere ubekvem kritik fra, og ensrette den politiske debat. Intet indikerer at en mere ‘konstruktiv netdebat’ giver bedre vilkår for minoriteter, og ytringsfrihed bør i sagens natur gælde alle – også folk der ikke har en universitetsgrad i kommunikation. Hermed ikke sagt, at debatten bør være grov, men der er jo altså en grund til at danskerne er så ‘brutale’ på lige netop det her punkt. Basalt set er det irrelevant hvad den talende klasse ønsker. Hvis et flertal af danskerne ikke gider indvandring, så må den stoppe. Multikulturalister taler meget om demokrati (folkestyre), men anbefaler aldrig folkeafstemninger. Ja, faktisk er folkestemningen fjenden.

Amalie Keren Maarbjergs gennemgang af mødet på POV International fortjener et par ord, for hun fanger ikke helt humoren, og skærer kanterne lidt hårdt. Næppe bevidst, men jeg kæder eksempelvis ‘Danmark skal forblive dansk’ sammen med en anekdote om en tyrkisk kollega, der betragter sig selv som tyrker, og han jo naturligvis også forventer at Tyrkiet forbliver tyrkisk. Hvis multikultur ikke blot skal være et andet ord for islamisk kulturimperialisme, så må der naturligvis også være et særligt territorium for danskheden. Hermed bliver citatet ikke et angreb på herboende udlændinge, men et tør konstatering af det indlysende.

“Kim er i øvrigt helt åben om sine politiske holdninger. Om at han ‘ikke gider masseindvandring,’ og at han mener ‘Danmark skal forblive dansk.’ Af samme grund er han flere gange blevet kaldt racist på nettet. Det er dog ikke noget, der holder ham vågen om natten: ‘Jeg plejer at sige: du har ret til at kalde mig racist og jeg har ret til at være ligeglad. Jeg føler mig ikke krænket,’ bedyrer han. I det personlige møde med muslimer er det dog ikke hans politiske holdninger, der fylder, ligesom det ikke har fyldt i mødet med Niddal: ‘Det kan godt være, det ikke er alle på Facebook, der kan skille tingene ad, men det kan jeg. Det ligger dybt i mig,’ understreger han.”

En detalje der overraskede mig, er segmentets tro på at udskamning gør en videre forskel. Jeg pointerede, at Dansk Sprognævn opererer med fire definitioner for racisme, og den ene, ret beset er almindelig politisk afstandtagen. Hvis racisme handler om biologiske træk, så er jeg ikke racist – hvis nogen mener jeg er racist, fordi jeg ikke ønsker et multikulturelt samfund, så er det en anden sag. Undervejs får jeg blandt andet nævnt, at racisme kommer af ordet race, og at begrebet ‘kulturracisme’ blot er opfundet for at kunne kalde sådan nogen som mig racist.

(Københavns Rådhus, 21. marts 2016)

Debatten med Niddal foregik med ordstyreren i midten og en fælles mikrofon, og hermed blev den lidt for kontrolleret. Jeg ville helst tale politik, da jeg jo – i modsætning til de fleste i salen – ikke mente, at gode intentioner ville løser problemerne. Det faldt lidt udenfor ‘Virtuel racisme’-temaet, men med min afklarethed, min skelnen mellem individ/ideologi, så måtte det frem, så tilhørerne ikke fik det indtryk at jeg troede på multikultur hvis blot der var kaffe nok på kanden.

Slutteligt i debatten blev jeg bedt om at beskrive Niddal, og kaldte ham for ‘Average Joe’. Det skal forstås positivt, og ses i sammenhæng med hans jordnære ikke-ideologiske tilgang. Lidt naiv, drømmende, men ikke beregnende. Han pointerede omvendt, at jeg måske nok havde nogle barske holdninger, men ikke var racist. Den sidste del kom ikke med i artiklen.

Hvor jeg følte mig som en ulv i et hønsehus, så blev jeg i konteksten præsenteret lidt som ‘den ædle vilde’. Og hvor jeg tænkte, at de i den grad manglede modspil, så tror jeg desværre de fleste forblev i troen på, at alt nok skal gå godt, hvis blot vi som Niddal og Kim møder hinanden som individ. For mig at se handler det hele om empiri kontra håb. De håbefulde må håbe alt det de vil, blot de tager udgangspunkt i virkeligheden, og ikke gør regning uden vært.



22. marts 2016

K-partisekretær om udrensning af ni nationalsindede: “Det er partiets ledelse der suverænt afgør…”

I går kunne man i Radioavisen høre, at Konservativ Ungdom havde ekskluderet nationalkonservative medlemmer for ‘racistiske ytringer’ på Twitter. Det var som man kunne forvente ikke den fulde sandhed, men historien er nok så interessant. Det drejer sig ikke blot om enkelte bramfrie KU’ere, men udelukkende om den såkaldte ‘hvid fløj’, hele ni (fra den lukkede debat) – og man kan roligt tale om en egentlig ideologisk udrensning. Alt indikerer at det er sket i samråd med partisekretær Søren Vandsø, og hermed har toppen været inde over på et eller andet niveau.

Et parti der i valgåret lancerede begrebet ‘naziislamisme’, orkestrerer nu eksklusioner er af ungkonservative med lignende holdninger. Holninger der i øvrigt deles af MF’ere som Naser Khader og Rasmus Jarlov. Bizart.

Det var meningen jeg ville skrive lidt dybere om emnet, men Rune Selsing kommer fint omkring det hele – Intriger, løgne og eksklusioner hos Konservativ Ungdom – her er forklaringen.

“I løbet af lørdagen blev eksklusionerne imidlertid hovedhistorien på de sociale medier, og kritikken væltede ind over de små napoleoner, der følte sig berettiget til at ekskludere frem for at argumentere. … Om søndagen stod den nyvalgte formand, Andreas Weidinger, således med en pinlig sag på hånden, og da Ritzau ringede, gik han tilsyneladende i panik. Nu udtalte han om de tre medlemmer, at de ‘i både lukkede og åbne grupper har skrevet ting, der ligger i grænselandet til racisme’. Pludseligt blev anklager om manglende partidisciplin til anklager om racisme. Hvordan det kan hænge sammen kan man spekulere i, men faktum er, at det er en lodret usandhed.

Weidinger har endda efterfølgende i utvetydige vendinger indrømmet, at det ikke passer. Spørgsmålet er, hvorfor den nys valgte formand begiver sig i byen med løgnehistorier? Var han desperat og måtte finde en begrundelse, der kunne retfærdiggøres for omverdenen? Var det for at fremme en trusselskultur, hvor dissidenter skal være nervøse for at blive hængt offentligt ud? …

Samtlige kilder i sagen (og jeg har spurgt en del) siger, at den egentlige årsag til eksklusionerne handler om, at både partiet – i hvert fald partisekretær Søren Vandsø og pressechef Benny Damsgaard – og ledende medlemmer af ungdomsorganisationen ønsker at udgrænse den såkaldte hvide fløj. En kuriøs detalje er, at partiet i går aftes valgte at udelukke en hel række medlemmer fra et internt debatforum, fordi disse personer åbent bekender sig til den hvide fløj. I forsøget på at professionalisere partiet må der være lavt til loftet og kort til døren. Intellektuelle debatter og åndelig spændvidde er der ikke plads til.”

(Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 22:58 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


20. marts 2016

Konservativ Ungdom ekskluderer tre medlemmer fra den nationalkonservative fraktion ‘Hvid fløj’

I skrivende stund afholder Konservativ Ungdom Landsråd i Roskilde. Christian Skov kommenterede gårsdagens eksklusioner på Critique – KU gør op med kulturkonservatismen.

“Det skulle have været en festlig begivenhed i Konservativ Ungdom, da politisk interesserede fra hele landet i går stimlede sammen til ungdomsbevægelsens årlige Landsråd. Men som følgere af hashtagget #kulr16 har konstateret, er Landsrådet endt i farceagtige tilstande på grund af ledelsens pludselige beslutning om at ekskludere flere medlemmer af organisationen.

Partiets rolle i eksklusionerne er et åbent spørgsmål, og der spekuleres heftigt i sammenhængen. Fakta er, at der var omkring 30 KU’ere der på Facebook havde tilkendegivet at støtte et andet parti end Det Konservative Folkeparti. Derfor er spørgsmålet, hvorfor kun blev tre ekskluderet, hvoraf den ene slet ikke havde deltaget i afstemningen.

Nogle af de implicerede har peget på, at en plausibel forklaring er, at den hårde linje mod dissidenterne i sidste ende kan føres tilbage til et krav fra Det Konservative Folkeparti selv. De tre ekskluderede er i hvert fald kendt som ‘ballademagere’ i Det Konservative Folkeparti, fordi de med skarpe nationalkonservative standpunkter har markeret sig i den interne debat i partiet. …

Eksklusionssagerne antyder et markant forsøg på en ideologisk strømligning af Konservativ Ungdom, et forsøg på at bevæge organisationen i retning af Det Konservative Folkeparti. Dette indebærer dels et opgør med traditionen for rummelighed i organisationen, dels et opgør ikke blot med den meget synlige nationalkonservative fraktion, der kalder sig ‘hvid fløj’, men på længere sigt måske også med den såkaldt ’sorte fløj’, de liberalkonservative KU’ere.”

(Christian E. Skov på Twitter, 19. marts 2016; Mere: #KUlr)

Oploadet Kl. 09:09 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


19. marts 2016

Nej til identitet/nationalisme, ja til “Kloden har mange forskellige slags.. Gi’ tolerancen et nyt folkeslag”

Tidligere på ugen bloggede jeg en sekvens fra Drengene fra Sankt Petri (1991). H.C. Andersens ‘I Danmark er jeg født’, smukt synget af gymnasieelever imod den nazistiske besættelsesmagt.

En stor del af fredagen blev tilbragt på E45, og jeg gav P1 Eftermiddag en chance. Det betød blandt andet, at jeg hørte et indslag om den nye efterskolesangbog – Fællessang, fællessang, fællessang.

Annemette Kirkegaard, lektor, Københavns Universitet: Men der er også et andet element ved det med sangbøgerne, nemlig i forholdet til nationen, og til det at være dansk. Og der er sproget jo en vigtig ting. Der har været mange diskussioner af, hvad skal der stå i de danske sangbøger…

P1-vært: Jørgen, I har allerede offentliggjort at en af de sange som kommer med i Efterskolesangbogen er ‘Gi’ os lyset tilbage’. I maj ’15 der lavede P2 en afstemning en klassisk top 50 i den danske sangskat, hvor tusindvis af danskere indsendte præcist deres sangfavoritter. Og her blev ‘Gi’ os lyset tilbage’ placeret på en 3. plads efter ‘I Danmark er jeg født’ med tekst af H.C. Andersen og melodi af Rung og Schierbeck. … Selvom ‘Gi’ os lyset tilbage’ er en relativ ny sang, skrevet til efterskolernes store landsstævne i 2009. Hvad er ‘Gi’ os lyset tilbage’ for en sang?

Jørgen Kvist, generalsekretær, KFUM/KFUK: Det er en sang med de store drømme om hvad det er for et Danmark vi skal have. Som jeg læser den, så er det et større udblik til det Danmark vi skal have, et Danmark der har et åbent ansigt til verden omkring os. Hvorimod man kan sige, at ‘I Danmark er jeg født’ er måske lidt mere indadskuende identitets-nationalistisk ‘her er Danmark’, så synes jeg ‘Gi’ os lyset tilbage’ er de helt store drømme om at vi er en del af en fælles menneskehed, men selvfølgelig er vi danske også, men når vi er allerbedst som danske, så er det når vi ser ud i verden.

(Foto: Youtube)

Gi’ os lyset tilbage (2009)

Tekst: Per Krøis Kjærsgaard
Musik: Rasmus Skov Borring

Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.
Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi’ os lyset tilbag’.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


15. marts 2016

Drengene fra Sankt Petri (1991): “I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod…”

Søren Kragh-Jacobsens filmatisering af Bjarne Reuters Drengene fra Sankt Petri fra 1991 er løst baseret på historien om Churchill-Klubben. En modstandsgruppe der opstod blandt gymnasieelever i skolegården på Aalborg Katedralskole, blandt andet fordi det var et irritationsmoment for drengene, at “tyske soldater var indlogeret i skolens gymnastik-sal”. En mindeværdig sekvens kan ses på Youtube.

Rektor Vasby (Erik Wedersøe): Før vi som vanligt synger vores morgensang, så har byrådet bedt mig om at give ordet til politimesteren.

Politimesteren (Bjørn Watt-Boolsen): Denne skrivelse er fra byrådet, og den er underskrevet af borgmesteren. Og mig selv. Byrådet har med beklagelse erfaret, at et antal unge mennesker, har foretaget foreskellige og meget alvorlige forulempelser (snakken i salen) mod den tyske værnemagt. Byrådet udtaler… (afbrydes) sin store beklagelse (hæver stemmen) af det passerede, som har vakt sorg og bestyrtelse i mange hjem. (forlader talestol i vrede)

Gymnasieelever i kor:

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

(Drengene fra Sankt Petri, 1991; DFI.dk, Youtube)

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuld månen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, –
Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, – nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Oploadet Kl. 21:57 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:

Rune Selsing: Arabernes modstand mod Israel havde var grundet i purt jødehad.

God analyse af Rune Selsing på JP blogs – Europas ruin er Israels redning.

“Det er en almindelig misforståelse, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne handler om et stykke land. Jovist betyder jorden alverden for jøderne, men for araberne har den aldrig betydet en døjt. Hvis ikke der boede jøder, var det lige så uinteressant som ethvert andet goldt område. I arabisk historisk sammenhæng er Israel ikke meget andet end et stykke ubeboelig ørken, der primært har været beboet af beduinstammer. …

Modstanden mod Israel havde ikke skyggen at gøre med hverken økonomiske eller nationale interesser, men var grundet i purt jødehad. Og sådan har det faktisk været lige siden. Det findes stadigvæk ikke noget palæstinensisk folk, men blot en gruppe arabere, der har det tilfælles, at de langt hellere ser Israel udslettet end at få oprettet en stat for sig selv.

… nu er vi i Europa begyndt at forstå, at Israels konflikt med den arabiske verden handler om kultur og religion. At man kan have nok så gode intentioner og give nok så mange gode muligheder, men alligevel er konfliktniveauet intakt. At fredelig mellemfolkelige sameksistens slet ikke beror på højtidlige principper men på værdimæssig enighed funderet i kulturel homogenitet. Nogen problemer kan man ikke løse med en social indsats, ved at tale pænt eller sige undskyld.”

(Negev ørkenen, Israel)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper