27. august 2021

Sztuka polityczna: Uwe Max Jensens ‘Globo.omo’-flag udstillet på slot i Warsawa, Polen

Uwe Max Jensen udstiller i skrivende stund på slot i Warsawa, som en del af en større udstilling om politisk kunst. Foruden Kristian von Hornsleth kan man også se værker af den svenske kunstner Dan Park. Herunder tre af de udstillede værker.

(‘Globo.omo’-flag, fire sammensyede Progress Pride-flag, forbudt på Facebook; Foto: FS)

‘Труд есть дело чести, дело славы, дело доблести и геройства’ (‘Arbejde er et spørgsmål om ære, et spørgsmål om et godt rygte, et spørgsmål om mod og heroisme’; Skilt ved arbejdslejre under Stalins kommunistiske regime)

‘Arbeit Macht Frei’ (Skilt ved arbejdslejre under Hitlers nationalsocialistiske regime)

(Neon-opsætninger med totalitært tema; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)



8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



1. november 2020

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 1934: ‘Tag der Arbeit’ med hammer, segl og hagekors…

Det burde ikke være så svært at forstå, at nationalsocialismen er socialistisk i sit udgangspunkt, men for nogle er læringskurven flad, så her en lille brik til det store puslespil. En pin udgivet af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei i forbindelse med ‘Tag der nationalen Arbeit’, 1. maj 1934. Hammer, segl og hagekors.

(‘Tag der Arbeit’, 1. maj 1934M; Foto: London Medals)

Die NS-Führung erklärte 1933 den 1. Mai zum gesetzlichen Staatsfeiertag unter Fortzahlung des Lohns. Begeistert strömten am Maifeiertag Hunderttausende zu den Veranstaltungen der NSDAP, von der sie sich die Erfüllung weiterer sozialer Forderungen erhofften. Die staatlich gelenkte Presse feierte den ersten ‘Tag der nationalen Arbeit’ mit zahlreichen Sonderausgaben. Im Gegensatz zu den Vorstellungen der Arbeiterbewegung vom 1. Mai als internationalem Tag der Arbeit stand dieser Feiertag nach dem 30. Januar 1933 in Deutschland ganz im Zeichen der nationalsozialistischen Bewegung.” (LeMO)

Oploadet Kl. 14:14 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


27. august 2020

Redaktør korrekser Bosse/LGBT: Polen vil qua sin historie, ikke påtvinges ‘andre værdier og ideologier’

Kronik af chefredaktør Jens Mørch på Polenny.dk, hvori han kritiserer Stine Bosses ahistoriske udlægning af den polske konservatisme. Vinklen er lidt for LGBT-positiv, men det kommer dog frem at kronikøren betragter LGBT som en ny ideologi i rækken – Danske løgne og historiefusk skader polsk LGBT-kamp.

“Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer. Bag ordene i kronikken er Europabevægelsens formand, Stine Bosse, formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

… indlægget indeholder både løgne, manipulationer og historiefusk, og udstiller samtidig afsendernes manglende og fordomsfulde indsigt mod polakker.

Lad os starte fra begyndelsen: Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder, er påstanden. Det passer jo ikke. Bialystok har gennem århundreder været en multikulturel by med blandt andet et levende muslimsk mindretal. Før Anden Verdenskrig var mere end halvdelen af byens befolkning jøder. I Polen nød de nemlig gennem århundreder bedre beskyttelse end noget andet sted i Europa, inklusiv i Danmark. Deres relative sikkerhed stoppede brat, da Nazi-tyskerne i 1941 kom væltende med deres våben og ideologier for at udslette befolkningsgrupper af anderledestænkende.

… Hvorfor har Polen så problemer på de områder i dag, kan man med rette spørge? Et bud på et svar kunne være, at der kom nogle udefra, der påtvang polakkerne nogle helt andre værdier og ideologier, end de brød sig om. Først de nazistiske tyskere fra 1939 med deres jøde og LGBT-had, og siden de russiske kommunisterne fra 1945, der vendte op og ned på familiemønstrene og sendte kvinderne mod manges vilje, ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de henrettede frihedskæmpere og katolske præster og forfulgte alle, der ikke underlagde sig den sovjetiske kommunistiske ideologi. ..

Derfor er det også nemt for det magtsyge, kriminelle og konfrontationssøgende polske regime, at lave skræmmekampagner og advare om en ny fremmed og ukendt ideologi, der – i nogle polakkers øjne – måske kan udvikle sig i retning af kommunismen og nazismen. Hvis man mangler empati og indsigt, kan man blot latterliggøre den kendsgerning, men hvis man oprigtigt vil forsøge at forstå, hvorfor det lykkedes regimet at skræmme polakkerne mod nye ideologier (læs: EU&LGBT), så bliver man nødt til at regne denne sammenhæng med ind i ligningen.”

(Stine Bosse til demonstration mod ‘anti-LGBTI+ zoner’ foran den polske ambassade, 16. august 2020)



22. august 2020

Bwalya: Afdøde lynches igen, ‘We’ve seen this before’ – “… gratis for hvide mænd at voldtage kvinder”

Seneste udgave af P1 debat havde overskriften ‘Racisme eller folkedomstol?’, og selvom Bwalya Sørensen er en gave for højrefløjen, så er 45 minutters idioti alligevel hård kost. Før Bwalya måtte jeg høre på Enhedslistens Rosa Lund, og hun holdt sig heller ikke tilbage. Det omtalte drab på Bornholm trækker tråde ‘til et racistisk motiveret politimord i USA’, lød det igen. Intet indikerer at Floyd blev udsat for racisme, og næsten tragikomisk var det, da hun efterfølgende postulerede, at der årligt var 3-5000 tilfælde af ‘racistisk-motiveret vold’ herhjemme.

Selvom Rosa Lund lyder som en intellektuel stenkaster, så taler hun i det mindste med en vis form for logik. Sådan er det ikke med Bwalya Sørensen, der tidligere på ugen rablede ud i Berlingske, og her torsdag middag næsten overgik sig selv. Det meste lød usammenhængende, men argumentet var noget med, at det var racistisk fordi offeret var sort. Og at det iøvrigt mindede lidt om plottet i Mississipi Burning, da alle rottede sig sammen om at lynche den sorte ingeniør posthumt. Citater fra den vanvittige afrikaner.

Hvide mænd kan gratis voldtage kvinder, hvorimod sorte lynches for samme under rettergang. Faktisk, så forsøgte medierne at ignorere det racistiske drab, og den slags er set tidligere…

“Det er ikke kun strukturel racisme, men en lynchning. En lodret lynchning. … Hvad er det der er realiteten. Det er simpelthen… Det er simpelthen gratis for hvide mænd at voldtage kvinder her i Danmark. / “Der blev faldt dom. På et døgn. Og det er derfor jeg nævner… På 24 timer, uden efterforskning, blev den afdøde ingeniør dømt for voldtægt. Og konklusionen var, at så er det ikke racisme. … på et døgn.” / Medierne i starten, forsøgte bare at begrave den her sag… Vi undrer os, at der er ikke er noget kritisk journalistik…” / “For sorte mennesker, det her det ligner en meget meget dårlig B-film, som afspilles for øjnene af os. Som er blevet gjort mange mange gange om de her lynchninger. Hvor alle myndigheder, om all white jury, alle sammen står sammen og dømmer en mand, og så er han hængt inden 24 timer. We’ve seen this before. … Det er en lynchning. Der er ingen der taler ingeniørens sag.”

(Collage: Ku Klux Klan, Bornholm-Chapter)

Bwalya i Berlingske.

“… ‘Jeg fastholder, at det er en hadforbrydelse og et racistisk drab,’ siger hun.

Hun peger på, at Phillip Johansen netop var uddannet ingeniør, og at lynchninger af sorte i USA historisk ofte har haft afsæt i sorte mænds succes eller forhold til kvinder. …

‘De kaldte ham neger hver dag. Der har aldrig været et tilfælde, der har været så klokkeklar en hadforbrydelse. Det er simpelthen flovt. Selv når I får det klasket helt op i ansigtet, er I i total benægtelse. …,’ siger Bwalya Sørensen.

Både de sigtedes og Phillip Johansens omgangskreds har klart afvist et racistisk motiv, da særligt den ældste bror og afdøde var bedste venner. De fortæller også, at Phillip Johansen selv var ophavsmand til det racistisk ladede tilnavn, han ofte blev omtalt med. Men Bwalya Sørensen mener, at det er en ren overlevelsesmekanisme.

Aviserne har travlt med at sige, at de var venner, men read between the lines. Med al respekt, han har en ingeniørhjerne og er venner med en, der skovler lort fra grise. There is an intelligence difference. … Jeg undrer mig over, at I hvide mennesker taler sammen i jeres ekkokammer uden at spørge en black person. Han var strandet på den ø. Man må få det til at fungere. Han var klog. Han havde strategier. Det er overlevelse. …,’ siger Bwalya Sørensen.”



18. august 2020

Flemming Chr. Nielsen, POV: ‘Messerschmidts inspirator’ er ‘den nazistiske chefteolog Ludwig Müller’

Morten Messserschmidt vil have et mere kristent Danmark, og det må man forstå er rendyrket nazisme. 77-årige Flemming Chr. Nielsen lyder som et et levn fra 90’erne, og konklusionen er intet andet end associationstricket kørt ud i det absurde. Bemærk luftige formuleringer såsom ‘mere eller mindre bevidst plagierer’, ‘åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition’, ‘Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde’, det hele tilsat med lidt associationer om ‘antisemitisme’. Han snyder på vægten, og ved det ganske givet.

Flemming Chr. Nielsen kommenterer hos venstrefløjsmediet POV International – Flemming Chr. Nielsen: DF’s kristendom er ikke kun hyklerisk, den er farlig.

“… hvem er det så, Morten Messerschmidt i stedet og mere eller mindre bevidst plagierer? Såmænd den nazistiske chefteolog Ludwig Müller. …

Her er det til opklaring nødvendigt at henvise til Kierkegaard-forskeren og forfatteren Peter Tudvad, som i et indlæg på Facebook oplyser, at denne Ludwig Müller i 1936 udgav en tysk oversættelse af Jesu Bjergprædiken, og heri oversatte han netop ‘næste’ til ‘Volksgenosse,’ altså ‘folkefælle.’

Nationale kristendom skal ifølge Ludwig Müller tjene til opbyggelse og styrkelse af folket. …

Hermed tilbage til Morten Messerschmidts åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition, tyskeren Ludwig Müller, altså ham, der som sin senere elev Morten Messerschmidt oversætter ‘næste’ til ‘landsmand’. Han var i 1936 tysk rigsbiskop, og i Dansk Teologisk Tidsskrift kan man læse en større afhandling om ‘Ludwig Müller – nazismens chefteolog.’

… Enhver form for jødisk tankegods skal renses ud, og Müllers antisemitisme lægges tydeligt for dagen ved hans understregning af den fundamentale forskel, der i hans øjne er mellem det jødisk-semitiske og det tyske folks historie og sindelag… Parallellerne til Messerschmidt turde være indlysende. … Det kan kun håbes for Dansk Folkeparti, at det aldrig går op for medierne (og dermed danskerne!), hvem der er chefteolog Morten Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde.”

(Ludwig Müller indsættes som Reichsbischof, Berlin, 23. september 1934; Foto: Wiki)



25. juli 2020

Definitionmagt: En ‘højreekstremistisk’ organisation, myrdede ’sorte borgere’ og ‘hvide republikanere’

Venstrefløjen har sat sig tungt på definitionerne, og det er almen accepteret, at racisme skulle være et særligt højrefløjsfænomen. En racistisk organisation som Ku Klux Klan kaldes ‘højreekstremistisk’, selvom gruppen i sit udgangspunkt havde et stærkt demokratisk influx og oprindeligt gik målrettet efter ‘hvide republikanere’. I det omfang de eksisterer i dag er de præget af ‘nynazisme’ (nationalsocialisme), som i sagens natur ikke er højreorienteret blot fordi den beskæftiger sig med racer. Det gør Black Lives Matter også, og eugenik var langt op i 30’erne var en integreret del af den nordiske socialdemokratisme.

Eksisterer der så ikke racisme på højrefløjen? Jov, selvfølgelig, men det er ikke racistisk at bekæmpe Islam, modvirke indvandring eller forsvare nationalstaten. Racisme er racisme! Et fint eksempel på definitionsmagten, ser man på Wikipedias danske opslag om Ku Klux Klan.

“… Ku Klux Klan (KKK) er en højreekstremistisk organisation i USA. Den er udøver af hvid magt, racisme, antisemitisme, antikatolicisme og homofobi. Klanen blev oprettet i sydstaten Tennessee af bl.a. Nathan Bedford Forrest ca. otte måneder efter Den amerikanske borgerkrig med henblik på at fratage de sorte amerikanere deres nyerhvervede borgerrettigheder. Den hemmelige forening søgte at opnå sit mål gennem terror mod den sorte befolkning og foreningens hvide modstandere i form af bortførelser, mishandlinger og drab. Medlemmerne var iført hvide kapper og hætter. Bevægelsen døde ud efter få år, da det var lykkedes ad mere legal vej at forhindre de sorte i at bruge deres stemmeret. …

Det første KKK blev grundlagt 1865 i USA i staten Tennessee af veteraner fra Confederate States Army, der havde kæmpet under den Amerikanske borgerkrig på Sydstaternes side. De tog navnet fra det græske ord kuklos, som betyder kreds eller cirkel, for at understrege KKK var en ‘brødrekreds’. I starten som en hemmelig gruppe fokuserede klanen sit had og raseri mod radikale republikanere og forsøgte at genoprette det hvide overherredømme ved trusler og vold, noget som indbefattede mord på sorte borgere og mod hvide republikanere. I 1870 og 1871 vedtog den føderale regering Force-lovgivningen som blev brugt for at stoppe klanen. Dette førte til store splittelser og problemer for organisationen, som endte med at bukke under. Der opstod i midlertid snart nye organisationer som en del af den oprindelige klans medlemmer var med til at starte, eller blev aktive medlemmer af, blandt andet Red Shirts og White League, der startede nye voldskampagner.

Ku Klux Klan levede op igen i 1915 i Georgia, grundlæggeren var William J. Simmons, hvor man også anslog antisemitiske og antikatolske strenge. Midt i 1920’erne var man oppe på et medlemstal på over 4 millioner, særligt i de gamle amerikanske sydstater vandt klanen frem, flere steder havde klanen også lokalpolitisk indflydelse. Klanens daværende hovedkvarteret lå i byen Atlanta. Formålet var at hindre en forhøjning af katolikker, jøder, afro-amerikanere og andre indvandrere i USA, klanen gik i forbudstiden også ind for at få indført The Volstead Act, der forbød alkohol. Klanen fandtes allerede i starten af 1920’erne i det meste af USA. På denne tid havde klanen stor indflydelse på politikken i USA, og da specielt i demokratiske kredse. Mange fremtrædende politikere var medlemmer. Populariteten faldt før og under depressionen, og organisationen blev opløst under 2. verdenskrig af James Colescott, da klanen måtte melde sig konkurs.

… I dag er bevægelsen nærmest gået i opløsning i en slags nynazistiske fraktioner, som bekæmper hinanden indbyrdes. …”

(Præsidentkandidat Joe Biden med partifællen, tidligere KKK-leder Robert Byrd, 24. oktober 2008)

Oploadet Kl. 22:00 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper