1. juni 2014

Adolf Hitler (1945): “… vi har… glemt også at slå højrefløjen ned. Det er vores store undladelsessynd.”

Flere går kritisk til Claus ‘Pan’ Pedersens nationalsindede socialisme i Informations kommentarspor, eksempelvis folkesocialisten Rasmus Kongshøj, der pointerer, at nationalisme risikerer at hæmme ‘klassekampen’.

Næppe en helt ukorrekt analyse, at dømme efter Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderpartis medlem nummer 555.

“Wir haben die linken Klassenkämpfer liquidiert, aber leider haben wir dabei vergessen, auch den Schlag gegen rechts zu führen. Das ist unsere große Unterlassungssünde.” (Adolf Hitler)

“Vi har likvideret de venstreorienterede klassekæmpere, men vi har desværre ved den lejlighed glemt også at slå højrefløjen ned. Det er vores store undladelsessynd.” (da. oversættelse)

Kilde: Adolf Hitler, 24. Februar 1945, Tagung der Reichs- und Gauleiter; I: Rainer Zitelmann, Hitler–Selbstverständnis eines Revolutionärs, s. 457.

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



11. maj 2014

DNF-demo ved Christiansborg angrebet af Racismefri by, AFA og tilrejsende svenskere, 10. maj 2014

Da programmet for gårsdagens tre demonstrationer blev kendt, noterede jeg her på siden, at Racismefri by og Antifascistisk Aktion havde koordineret deres to demonstrationer, så det planlagte angreb på den højreradikale/nationalsocialistiske DNF-demonstration blev så stærkt som muligt. Det gik lige efter bogen.

Personligt havde jeg håbet 1.maj-chikanen af landets socialdemokratiske statsminister havde givet medierne et mere virkelighedsnært syn på den yderste venstrefløj, men sådan gik det ikke. Nyhedslisten på DR Online gav et godt eksempel på mediernes vinkling. Kl. 15.09 fortælles det i overskriften, at ‘Demonstranter støder sammen i København’, og senere på dagen (Kl. 22.32) i anden artikel ‘Ballade på togstation: 21 højreradikale anholdt’. Venstreradikale er apolitiske demonstranter, moske-modstandere (herunder nationale socialister) er højreradikale.

Flere medier har anvendt pressebilleder der viser DNSB-leder Esben Rhode Kristensen med blodige øjne under et igangværende overfald, ledsages af følgetekster såsom ‘ukendte gerningsmænd’. Selv når venstreekstremister går til angreb med TV2 News-helikopteren hængende i luften, så er det på samme måde stadig to grupper der ‘tørner sammen’ (Berlingske), og den angribende part helt ukendt. Ekstra Bladet er tættest på sandheden.

“Han blev opdaget af de mange autonome, der overfaldt ham. Esben Rohde Kristensen blev både sparket og slået, inden politiet kom ham til undsætning og trak ham ind i en patruljevogn. Mens han sad i bilen og sundede sig, kastede de maskerede og sortklædte autonome flasker mod politibilen.

- Næste gang vi ser dig, er du færdig. Vi slår dig kraftedeme ihjel, råbte de autonome ad Esben Rohde Kristensen…”

Mediernes vinkling virker systematisk, og helt ned i detaljen. Når en større gruppe maskerede venstreradikale kaster flasker efter en lovligt anmeldte demonstration, så fløj der ‘kasteskyts fra begge sider’ (TV2 Online), hvis en DNF’er engang kaster en flaske i retningen den kom fra. Helt som ved ‘Aarhus for Mangfoldighed’ for to år siden i Århus, kunne jeg tilføje. Ikke direkte løgn, men noget der ligner til forveksling.

En del blev anholdt i løbet af dagen, men kun en enkelt skal for en dommer, og således blev gårsdagens angreb også en gratis omgang for Enhedslistens bagland i Racismefri by, og deres maskerede samarbejdspartner Antifascistisk Aktion. Efter danske forhold var der forholdsvis mange militante på gaden, og den igangværende forbrødring fungerer tilsyneladende fint. Flere der var på gaden, beretter om mange aggressive svenskere.

I TV2 Nyhederne kunne man indledningsvis se fotos af Rasmus Preston (Antifascistisk Aktion, Projekt Antifa, Researchgruppen Redox) med kamera, og på gadeplan sås flere gamle kendinge. Det være sig eksempelvis Daniel Rask (Socialistisk Ungdomsfront), og fuldskæggede Edin Jankovic Sumar. Sidstnævnte med AFA-banner.

(Rasmus Preston blandt angribende venstreradikale, 10. maj 2014)

Indslaget i TV2 Nyhederne var næsten surrealistisk. Selvom det anvendte billedmateriale dokumenterede, at flere hundrede maskerede venstreradikale angreb 10-15 tattoverede nationalister af forskellig art ved Christiansborg, så kunne Natasja Crone speake, at det ikke “lykkedes politiet at holde de to parter fra hinanden”. Herefter videre til denne opsummering.

Natasja Crone, TV2 Nyhederne: I PET’s seneste trusselsvurdering, står der at de politiske ekstremistiske miljøer på højrefløjen, ses en fortsat stigende vilje til voldsanvendelse – herunder mod statens institutioner. Ifølge sociolog René Karpantschof, der blandt andet forsker i politisk vold og radikalisering…

Eks-autonome René Karpantschof advarede mod mobiliserende voldsparate højreradikale, men hvis en lovligt anmeldt stationær markering med 10-15 højreradikale er et større problem, hvad er så flere hundrede angribende venstreradikale, bevæbnede med flasker og slagvåben. Karpantschofs analyser hører hjemme i revolutionære medier, ikke landsdækkende tv.

Politiet opløste DNF’s demonstration efter ti minutter, og begrundelsen er helt i hundene. Her citeret fra Berlingske.

“Det er lørdag kommet til uroligheder mellem gruppen Antifascistisk Aktion og den højreradikale gruppe Danmarks Nationale Front. Sidstnævnte demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads mod moskéer i Danmark, og her blev gruppen mødt af en moddemonstration.

‘De kom for tæt på hinanden. Nogle af dem begyndte at bruge kasteskyts, og så har demonstrationerne mistet deres lovlige formål,’ siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen til TV 2 News.”

Talsmand for Racismefri by var i flere medier Susie Fulton Visholm (Enhedslisten). Tidligere har det været Jesper Juul Mikkelsen (Internationale Socialister mv.), der ifølge BT var blandt de anholdte. Flerblok-strategien fungerer ikke altid efter planen.

Jeg har fået tilsendt en del billeder fra dagen, men har ikke rigtigt fået tid til at studere det hele. Herunder en række eksempler.

(Større gruppe AFA’er angriber Rightwings)

“På vej væk derfra kom en ung mand pludselig frem med et cafe bord som han svingede mod mig…” (Lars Grønbæk Larsen på Facebook, 11. maj 2014)

(Politiet genskaber kontrol, AFA’erne cirkulerer…)

“Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget.” (Erik Storrud, Modkraft.dk)

(Metal-cykelstøttefod, peberspray?)

(Flere sløsede med maskeringen)

(Andre var bare ikke særligt godt integrerede i militant venstreradikalisme)

(Norske Stein Lillevolden, der tidligere har skrevet for Demos)

“Han var med i fremste rekke da 500 demonstranter stormet Akershus slott under middagen for Storbritannias statsminister Margaret Thatcher i 1986. Året etter ble han utpekt som Blitz-leder…” (VG Nyheter, 2002)

(Uniforme hipstere…)

(Antifascisme 2.0, nu med rød neglelak)

(Prinsesse Tanja Bjørn Zabell af Christiania)



5. maj 2014

Filmforsker problematiserer Morten Korchs nationalromantik: Det kunne ‘Joseph Goebbels’ også lide…

Morten Korch var nationalsindet, og det er problematisk, fortæller en mand der er ansat som forskningsleder på ‘Det Danske Filminstitut’. Fra DR Online – Filmforsker: Morten Korch-film trækker på nazistisk tankegods.

“Danskerne elsker nationalromantik, mener Lars-Martin Sørensen, som står bag bogen ‘Dansk Film under Nazismen’. Det gjorde de før, under og efter besættelsen, men også den dag i dag. Morten Korch-filmene, som mange nok anser for at være uskyldige folkeklenodier, var for eksempel vældig nationalromantiske, mener Lars-Martin Sørensen – hvilket ikke er helt uproblematisk. …

Vi kan godt lide at hygge os med nationalromantikken, men problemet er bare, at det kunne Joseph Goebbels også, siger Lars-Martin Sørensen. … Den tilbageskuende tendens mener Lars-Martin Sørensen også er aktuel i dag:

- Jeg tror, man med sindsro kan konstatere, at der i det danske samfund er en higen tilbage til det autentiske, det ses for eksempel ved tv-serien ‘Bonderøven’. Det er problematisk, at det er så populært at søge tilbage til de gode, gamle dage, den slags anti-modernistiske attitude var nemlig også en vigtig del af det nazistiske tankegods, mener Lars-Martin Sørensen. …

Hør mere om Lars-Martin Sørensens forskning i radioprogrammet Filmland på P1.”

(Poul Reichhardt i Morten Korchs Vagabonderne På Bakkegaarden, 1958; Youtube)



4. april 2014

Historiker Dan H. Andersen: Kommunisme og nazisme minder om hinanden – er ‘lige umenneskelige’

Ikke alle historikere er håbløse. Fra Kristeligt Dagblad – Kommunisme regnes ikke for belastende (kræver login).

“Historikeren Dan H. Andersen er en kender af nationalsocialismen… Selvom han således fagligt har kigget ned i nazismens afgrund af diaboli, mener han ikke, at den ene totalitære ideologi har noget at lade den anden høre. …

Det undrer mig… at vi i København kan have en Café Castro og en Aksel Larsens Plads. Det er stadig nogenlunde accepteret, at være gammel kommunist, mens forbindelse til nazismen jo er komplet socialt ødelæggende.‘ ‘Københavns universitet har haft to betonkommunister som rektorer, Mogens Fog og Erik Skinhøj, hvad der stadig ikke regnes for stødende.

Olaf Olsen, rigsantikvar og redaktør af den mest indflydelsesrige nye danmarkshistorie, Gyldendal og Politikens, viste sig at have udfærdiget lister over klassefjender blandt kolleger til Moskva, da han var studerende. Man kunne så overveje, om det var til almindelig information, til interneringslejre eller til noget værre. Det gav ingen stor skandale, da det kom frem, næsten som var det en mindre ungdomsforvildelse.’

Dan H. Andersen mener, at kommunismen og nazismen ikke blot er lige umenneskelige, men at de to ideologier i det hele taget minder om hinanden.

‘Begge er de sekulære religioner, begge ser de frem til en apokalypse efterfulgt af tusindårsriget eller arbejderparadiset, begge satsede de på udryddelse af klassefjender eller urene racer og slog derfor et svimlende antal mennesker ihjel.’ …

Nazismen fremstår som ondskaben inkarneret?’ Naturligvis var den ond, men den er også et sammensurium af alt muligt. En kæmpe rodebutik. Den blander en bunke elementer fra europæisk kultur: oprør mod bylivets fremmedgørelse, kritik af kapitalisme og meningsløsheden i den moderne tilværelse, raceidéer – som jo var vidt udbredte før Hitler – vitalisme og det okkulte. Som hippierne og New Age-folkene meget senere skulle gøre det, dyrkede mange nazister ånden i jorden, ånden i træerne, tempelriddere, Tibet, vegetarisk kost, helse og så videre.’”



28. januar 2014

Svensk venstreradikal blev seksuelt forulempet af congoleser – Nu slået ned af nazister med hagekors

Set i lyset af det ideologiske udgangspunkt, så giver det god mening, men det er nu alligevel et paradoks. Jo mere venstreradikale ‘antinazister’ kræver magten på gadeplan, jo mere nazistisk vold forekommer det. Forleden oprettede venstreradikale en ‘Racismefri by’-afdeling i Sydhavnen, og nu har der så ifølge autonome sider været første nazi-overfald her i årevis.

For nogle måneder siden ville svenske venstreradikale på samme måde sætte sig på Stockholm-forstaden Kärrtorp , og vupti – første højreradikale overfald på venstreradikal demonstration i tretten år. Lige nu kan man læse i de store svenske medier, at samisk-svenske Mimi Märak forleden blev overfaldet af seks-syv nazister tæt på Kärrtorp. Jeg skal ikke udelukke det er sandt, men der er meget i sagen der virker påfaldende. Heller ikke i Sverige er det normalt at se seks-syv nazister med synlige hagekors på offentlig vej.

(Sveriges Radio, 27. januar 2014: Samisk artist misshandlad – misstänker nazister)

Svenskere ‘crowdsource’r på livet løs i sådanne mediehistorier, og det viser sig at den samiske queeraktivist for et par år siden var offer i anden sag. Under en bytur blev hun seksuelt forulempet af den 27-årige congoleser Tresor Kambeya Yangala, der i forvejen havde adskillige domme for vold. Herunder lidt fra de retslige dokumenter ved sagen, der kom for Stockholm Tingsrätt, den 6. februar 2012.

“Mimi Märak har i huvudsak berättat följande. Hon talade i telefonen med en väninna när tre män kom emot henne. En av männen stack in sin hand under hennes kjol och tog ett grepp om hennes rumpa, utanpå strumpbyxorna. Han hade ett tillräckligt grepp för att hålla kvar greppet. Männen omringade henne och kallade henne jävla fitta, jävla hora och jävla rasist. Hon kände sig arg, ledsen och kränkt och blev rädd för att bli våldtagen. Hon känner sig inte längre säker när hon går ut och går själv utan brukar be någon väninna att möta upp. Hon är säker på att det var Tresor Kambeya Yangala som tog henne på skinkan. Att uppgifter antecknade i polisförhör kan tyda på annat beror på att det tog tid att få det rätt i polisförhören.

Camilla Wennerstrand har berättat bl.a. att Mimi Märak stod med flera mörka killar och uttalade ‘släpp mig, släpp mig’, att Mimmi Märak var upprörd, ledsen och arg och pekade ut en person som tagit henne på rumpan.”

(Stockholms Tingsrätt, 6. februar 2013, B 16-184 10; Anonfiles)

Oploadet Kl. 15:44 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


19. januar 2014

Antifascistisk Aktions strategiske antifascisme (2013) – Hitlers etablering af ‘Sturmabteilung’ (1921)

I Antifascistisk Aktion-udgivelsen At knuse fascisme (2013), dedikeres flere kapitler til det teoretiske grundlag for ‘antifascisme’. Særligt interessant er kapitlet med titlen Antifascisme er en socialistisk strategi, hvor der over otte sider redegøres for nødvendigheden af ‘antifascisme’. Herunder en smagsprøve.

“Antifascismens historie er uløseligt knyttet til venstrefløjens historie, ligesom nutidens antifascistiske arbejde er det. Det giver ikke mening at se antifascismen som en bevægelse i sig selv med en selvstændig politisk dagsorden. Antifascismen er en strategi, der tjener det ene mål at bakke op om kampen for et frit socialistisk samfund. …

Strategiens funktion er at give venstrefløjen fred til at arbejde frem mod disse mål, i fred fra fascistisk repression, samt at skubbe fascistiske mobiliseringsforsøg tilbage. Disse to elementer hænger i reglen sammen, fordi fascisme altid medfører overgreb. At imødegå fascistisk mobilisering er således socialistisk selvforsvar. …

Hvis venstrefløjen, arbejderbevægelsen og andre progressive ikke kan mødes uden at frygte for chikane, hærværk og vold, så kan bevægelsen ikke organisere sig, kan vores politiske positioner ikke flyttes fremad.

I et socialistisk samfund vil fascismen have væsentligt dårligere vilkår end i kapitalismen… Indtil da vil fascistbevægelsens mobiliseringspotentiale variere i styrke med en vis uforudsigelighed. Her må venstrefløjen være parat til at forsvare sig selv…

Det rum som det antifascistiske arbejde skaber – en frihed fra fascistiske trusler og overgreb – bruges til at rykke venstrefløjens positioner frem. Jo stærkere de progressive kræfter står, desto sværere bliver det for fascister at angribe venstrefløjen. …

Det er dog essentielt at vi holder fast i antifascismen som et politisk projekt, drevet af strategiske beslutninger…” (s. 62-64)

(Adolf Hitler og Antifascistisk Aktion om sine kampe)

Herunder lidt fra Adolf Hitlers Min kamp (da. Min kamp), det teoretiske udgangspunkt for nationalsocialismen, hvis udøvere typisk vil være målet for den strategiske antifascisme i den internationale socialismes navn. Citaterne henfører til perioden 1919-21. (Bind II, København, 1966)

“Denne tid tvang os til selv at tage ånd i hanke med beskyttelsen af vore møder; øvrighedens beskyttelse kan man aldrig regne med; tværtimod kommer den erfaringsmæssigt altid fredsforstyrrerne til gode. Thi det eneste faktiske resultat af øvrighedens indgriben og politiets tilkaldelse var højt regnet, at mødet blev opløst. Og det var jo også de fjendtligsindede fredsforstyrreres formål.

Overhovedet har der ved politiet udviklet sig en praksis, som er det uhyrligste i henseende til retsstridighed, man kan forestille sig. Hvis det nemlig gennem en eller anden slags trusler kommer politiet for øre, at der er fare for sprængning af et møde, arresterer det ikke dem, der truer, men forbyder de andre, de uskyldige, at afholde mødet; denne klogskab er en normal politisjæl umådeligt stolt af. De kaldet det en ‘præventiv forholdsregel til at forhindre en lovstridighed’.

Den energiske bandit har altså til enhver tid midler til at umuliggøre anstændige mennesker deres politiske virksomhed. I roens og ordenens navn bøjer statsautoriteten sig for banditten og anmoder de andre om venligst ikke at provokere ham. Hvis nationalsocialisterne altså ville afholde møder på visse steder, og fagforeningerne erklærede, at det ville afføde modstand fra deres medlemmers side, satte politiet skam ikke disse truende fyre bag lås og slå, men forbød os at holde møde. Ja, disse lovens organer havde endog den utrolige frækhed utallige gange at meddele os dette skriftligt.

Hvis man ville beskytte sig mod den slags eventualiteter, måtte man altså sørge for, at ethvert forsøg på forstyrrelser kvaltes i fødslen.

Her må følgende tages med i betragtning: ethvert møde, som udelukkende beskyttes af politiet, diskrediterer arrangørerne i massens øjne. Møder, hvis afholdelse kun kan garanteres ved stort politiopbud, virker ikke hvervende, da forudsætningen for at vinde et folks lavere lag altid er en synligt tilstedeværende styrke.

Ligesom en modig mand lettere kan erobre kvindehjerter end en fej person, således kan en heltemodig bevægelse også snarere vinde folkets hjerte end en fej bevægelse, som kun holdes i live ved politiets beskyttelse.

Særlig af den sidstnævnte grund måtte det unge parti sørge for selv at forsvare sin eksistens, beskytte sig selv og gøre det af med den fjendtlige terror.” (s. 81)

Senere i bogen beskriver Hitler et møde der fandt sted i Münchner Hofbräuhaus, den 4. november 1921.

“Da jeg klokken et kvarter i otte kom ind i forhallen til Hofbräuhaus kunne der ganske vist ikke være nogen tvivl om, hvad meningen var. Salen var overfyldt og derfor afspærret af politiet. Modstanderne, der var kommet meget tidligt, befandt sig inde i salen, og vore tilhængere for størstedelen udenfor. Den lille S.A. ventede på mig i forhallen. Jeg lod dørene lukke til den store sal og befalede derpå de fem-seksogfyrre mand at træde an. Jeg foreholdt de unge mennesker, at de sandsynligvis i dag for første gang måtte bevise deres troskabmod bevægelsen, om det så skulle briste eller bære, og at ingen af os måtte forlade salen, hvis vi da ikke blev båret ud som lig; jeg ville selv blive i salen og troede ikke, at blot én af dem ville forlade mig. Men hvis jeg så en opføre sig som kujon, ville jeg personlig rive armbindet og partimærket af ham. Derefter opfordrede jeg dem til øjeblikkelig at gå på vedmindste forsøg på sprængning og tænke på, at det bedste forsvar ligger i angrebet. …

Foran mig, især til venstre for mig, sad og stod der lutter modstandere. Det var robuste mænd og unge fyre, for størstedelen fra Maffei-fabrikken, fra Kustermann, fra Isaria målerværkerne etc. Langs med salens venstre væg havde de allerede skubbet sig frem til mig bord og begyndte nu at samle ølkrus, d.v.s., de bestilte stadig mere øl og stillede de tomme krus under bordet. På denne måde opstod der hele batterier, og det ville have undret mig, hvis det var endt godt den dag. …

En lille psykologisk fejl, som jeg begik ved at parere en afbrydelse, og som stod mig klart i samme øjeblik, ordet var over minde læber, gav signalet til at slå løs.

Et par vrede tilråb, og pludselig sprang en mand op på en stol og brødede ud i salen: ‘Frihed!’ Ved dette signal begyndte frihedens forkæmpere på deres arbejde.

I løbet af få sekunder var hele rummet fyldt af en råbende og skrigende menneskemængde; utallige ølkrus fløj hid og did som skud fra haubitsere; indi imellem lød brag af stoleben, der brækkedes løs, og ølkrus, der knustes, skrål og hujen…

Spektaklerne var næppe begyndt, før mine ‘stormtropper’ – således blev de fra den dag kaldt – gav sig til at angribe. (s. 92f)

Flere bliver såret under kampene, men det lykkedes Hitlers Stormtropper at få ryddet hallen for ‘venstrefløjen’. Efter 25 minutter, da mødet er klar til at fortsætte, opløser politiet dog arrangementet.

“Denne ordensafdeling havde i begyndelsen ganske vist kun karakter af et mødeværn. Dens første opgave var begrænset: den bestod i at gøre det muligt at afholde møder, som uden dem ville være blevet forhindret af modstanderne.

Efter slaget ved mødet i Münchener Hofbräuhaus fik ordensafdelingen en gang for alle, til varig erindring om de fåtalliges heltemodige stormangreb ved den lejlighed, navnet stormafdeling. …

Hvor nødvendigt det var at organisere stormafdelingen, kunne vi ikke alene se ved et mindeværdige møde, men også ved vort forsøg på lidt efter lidt fra München at sprede bevægelsen ud over det øvrige Tyskland. Så snart vi forekom marxismen at være farlige, lod denne ingen lejlighed gå ubenyttet hen til at kvæle ethvert forsøg på et nationalsocialistisk møde i fødslen eller hindre det afholdelse ved sprængning. Det var ganske selvfølgeligt, at partiorganisationene for alle afskygninger af marxismen blindt dækkede enhver hensigt og enhver begivenhed af den art…” (s. 112)



16. januar 2014

Anders Breivik sprang lige ud som ‘etnonationalist’: Terror skulle ødelægge counterjihad-bevægelsen…

I sidste uge kunne EXPO Idag fortælle, at Anders Breivik har sendt internationale medier et brev, hvori han springer ud som fascist, og sågar postulerer at hensigten med terrorangrebene var at ødelægge counterjihad-bevægelsens omdømme. Vi har at gøre med en mand der mener kold kaffe er at betragtet som tortur, og herfra betragtet virker det som belejlig efterrationalisering. Breivik har måtte søge nye fæller, da han opdagede, at mord kun gjorde ham til helt hos nogle få ekstreme nationalister.

Kort referat sakset fra venstreradikale EXPO, der selvfølgelig ikke bruger Breiviks nye virkelighed til at rense multikulturens kritikere – Breivik vill deportera ‘illojala judar’.

“Terroristen Anders Behring Breivik har skickat ett brev till internationella medier. I brevet beskriver han sig som en kämpe för den ‘nordiska rasens överlevnad’ och kräver ett territorium för vita i Norge. …

I brevet har Anders Behring Breivik till viss del ändrat retorik från den han förde i sitt så kallade manifest. Han menar att han i manifestet förde en ‘counterjihadistisk’ retorik för att skydda ‘etnonationalister’ och istället sätta igång ett mediedrev mot antinationalistiska counterjihad-anhängare. Han kallar denna strategi för ‘dubbelpsykologi’.

Anders Behring Breivik hävdar att han strävar efter ett ‘rent nordiskt ideal’. Han menar att den ‘nordiska rasen’ håller på att utrotas och vill se att det bildas ett nazistparti i Norge likt Svenskarnas parti. …

‘Vi förlorade det europeiska inbördeskriget (andra världskriget)’, skriver Brevik….

Breivik identifierar även sig själv som en del i ‘Västeuropas fascistiska rörelse’.Breivik skriver dessutom att hans kärlek till Israel endast består i dess framtida funktion som en plats att deportera ‘illojala judar’.

Snaphanen var først med historien (I, II, III). Tjek også Robert Spencers kommentar hos Frontpage Mag.

Oploadet Kl. 16:06 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


20. december 2013

Sverige: Højreradikale angreb venstreradikal demo, venstreradikale er sagesløse ofre og militant modpol

Søndag var Kärrtorp i det sydøstlige Stockholm scene for en ‘Linje 17′-demonstration rettet mod lokale nationalsocialister. Selvom de svenske medier ofte tematiserer nazistisk vold, så hører det til sjældenhederne at venstreradikale angribes i forbindelse med demonstrationerne. Søndagens angreb var ifølge politiets pressetalsmand første gang i tretten år.

30-40 højreradikale fra Svenska Motståndsrörelsen (SMR) gik i samlet flok til angreb, lidt i stil med det venstreradikale angreb på Defence League-demo’en i Århus sidste år – men mere brutalt. De svenske medier skriver naturligvis ikke at der opstod sammenstød mellem parterne (som de plejer at gøre), men at nazister målrettet gik til angreb på børn og ældre.

I lighed med islamisterne arbejder den yderste venstrefløj med dobbelt bogholderi, og det kan være svært både at spille uskyldige ofre for nazi-vold, og samtidig agere militant modpol. Dagens Nyheter fortæller, at arrangørene af demonstration har anmeldt politiet fordi ‘de beskyttede nazisterne’, og ser man på Youtube, så er der flere videoer, der viser at demonstrationen på ingen måde bestod af sagesløse børn og ældre. Eksempelvis praler Tidningen Arbetet med at nazisterne måtte flygte ind i nærliggende skov, og man kan se 5-6 betjente ikke rigtig ved hvordan de skal stå i forhold til de to fronter.

En af angriberne blev stukket med kniv af demonstranterne, der ifølge Document inkluderede kommunistiske organisationer såsom Rättvi­separtiet Socia­lis­terna og Syn­di­ka­lis­terna samt de militante organisationer Antifascistisk Aktion og Revo­lu­tionära Fron­ten.

(Politibetjente klemt mellem Svenska Motståndsrörelsen og venstreradikale; Youtube)

Politi­kon­sta­bel M Ols­son fortæller historien på Blaljus.nu, officiel organ for Polisförbundet i Stockholm. “… vi blir angripna från båda falan­ger”.

“Då vi är 6 stycken utspridda på tor­get i kon­stel­la­tio­ner om 2, så kom­mer helt plöts­ligt ett fyr­tio­tal från SMR (Svenska mot­stånds­rörel­sen) och de såg allt annat än fred­liga ut. De är beväp­nade med kev­lar­hands­kar med kno­gjärn under, påkar och långa stö­rar, kni­var, nöd­bloss, knall­skott, egen­till­ver­kade sköl­dar, glas­flas­kor i mas­sor. En per­son beskrev det som i fil­men Brave Heart, i sekven­sen då alla sol­da­ter på angi­ven sig­nal skju­ter iväg sina pilar… det viner flas­kor och ste­nar på samma sätt mot oss och mot demon­stran­terna. Jag hin­ner tänka ‘nu går det åt hel­vete’

Som om inte detta räckte så bör­jar de som har den till­stånds­givna demon­stra­tio­nen att samla trupp, de är hundra­tals till anta­let, och även de beväp­nar sig med långa stö­rar, påkar, ste­nar, ste­gar, sto­lar mm.För oss blir situa­tio­nen än värre då vi blir angripna från båda falan­ger, och vi måste skifta fokus varenda sekund och värja oss mot våld frami­från och bakifrån tyvärr.

Oploadet Kl. 09:22 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


11. oktober 2013

Tom Carstensen renser luften: EDL er ikke en racistisk organisation, medierne har været unuancerede…

På New Statesman postulerer en George Eaton, at Tommy Robinsons retræte fra English Defence League, blot er en taktisk manøvre, i det han i virkeligheden slet ikke har ændret holdning. Ingen ved rigtigt noget endnu, men man har da lov at håbe, at Tommy Robinson stadig foretrækker Churchill fremfor Quilliam.

Robinsons farvel til English Defence League er ‘gefundenes fressen’ for medierne, også de danske, der i flere år har perfektioneret en virkelighedsuafhængig omtale af den engelske bevægelse. Tre indslag fra gårsdagens P1 Morgen, DR2 Morgen og P1 Orientering illustrerer helt præcist hvad der gik galt. Journalisterne begyndte at tro på egen propaganda, som den sobre Tom Carstensen fortæller DR2′s Anja Bo mellem linierne.

Det startede tidligt i går, da P1 Morgen havde interviewet Ph.d.-studerende Jacob Senholt om udviklingen. Han forsker i højreorienterede bevægelse, hvad P1 meget sigende betegnede som ‘højreekstreme bevægelser’. Fra indslaget – Højrekstremister i krise.

Intro, P1-vært: (larm) Sådan her lyder det når den højreekstremistiske gruppe English Defence League støder sammen med politiet under gadeprotester i London. Volden er dog nu blevet for meget siger stifteren, og derfor forlader han nu sin egen organisation.

Intro, P1-vært 2: Vi taler med en ekstremismeforsker om afskeden…

[...]

P1-vært: Vi skal til Storbritannien. Stifteren af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League… Tommy Robinson har stået i spidsen af adskillige islamkritiske demonstrationer der har resulteret i vold og anholdelser.

P1-vært: (Tommy Robinson taler) … politisk islam spreder sig ud over landet, sagde han dengang til pressen sagde han dengang omgivet af maskerede tilhængere. … Jacob Senholt, God morgen. Ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, og forsker i højreekstremisme i Europa.

Jeg har set flere interviews med Tommy Robinson i kølvandet på udmeldelsen, og han taler ikke om voldelige EDL’ere, men medlemmer der demonstrerer med bannere, han ikke føler repræsenterer ham. Højreorienteret er ikke det samme som højreekstremistisk, og racistiske banner er ikke det samme som vold.

Et par timer senere blev Tom Carstensen interviewet live fra London til DR2 Morgen, og han havde ikke meget til overs for indgroende journalistiske dogmer i relation til English Defence League. Indslaget bar titlen Leder forlader højreekstrem gruppe, og så var der ellers skridttæsk til DR2-vært Anja Bo.

Niels Krause-Kjær, DR2: Nu skal vi til en anden sag, som også er lidt problematisk, i hvert fald. Det er stifteren af den britiske højreekstremiske gruppe English Defence League, der har sagt farvel til sin egen organisation. Tommy Robinson har stået i spidsen for adskillige islamkritiske gadeprotester, der har resulteret i vold og masseanholdelser. Men nu forlader han gruppen, fordi den ifølge ham selv er blevet for ekstrem. Den 30-årige Robinson fortæller at han stadig vil bekæmpe Islam, men at han i stedet for vold og demonstrationer vil gøre det med, hvad han kalder demokratiske ideer…

Anja Bo, DR2: – og så kan vi sige god morgen til Tom Carstensen. Journalist bosiddende i London, der altså har fulgt English Defence League i en årrække. Hvad er det der sker i øjeblikket her.

Tom Carstensen, korrespondent: Han har ifølge ham selv, haft svært ved at styre på de interne linier, hvilke mennesker der er i organisationen. Der har i alle år den har eksisteret været en masse vedholdende historier, om at der var nogle nazister som forsøgte at infiltrere den, og nu synes han selv det er blevet for meget. Senest var der en demonstration i Manchester hvor der mødte nogle folk op med nogle nazistiske flag, og det er den første demostration han ikke selv har været til, og han er så ikke i stand til at holde disse mennesker ude længere, siger han. Han har været i fængsel i en periode, og der var der også nogle forsøg på at de vil overtage gruppen. … Han vil ikke lægge ansigt til folk, der har de her holdninger, fordi han ikke selv har dem, og det er det der sker.

Anja Bo: Så der er ekstrem, og lidt for ekstrem, måske ifølge Tommy Robinson. … Prøv lige at tage os med ind i English Defence Leagues selvforståelse her, for jeg synes jo ellers ikke det virker som om, det er en gruppe eller en organisation som sådan der er fred og frihedselskende vel.

Tom Carstensen: Frihedselskende. Hvis du sætter dig ned og læser hvad de siger, så har de aldrig sagt andet end at de elskede frihed. Der er nogen som læser mere ind i dem, men det er en enkeltsagsorganisation, og de bliver tit, synes jeg, en lille smule misforståede, og slået i hartkorn med sådan nogle totalitære grupper, skal vi sige nazistiske grupper. De har ikke sådan et stort partiprogram. De har en sag, at de bekæmper islamisme.

(Arkivbilleder i baggrunden: Det væltede hegn ved demonstration i Luton)

Anja Bo: Men lad mig lige prøve at spørge dig. Du siger, at der er en risiko for at vi opfatter English Defence League sådan lidt for unuanceret. Men altså der er jo tale om en gruppe her, som er erklæret racistisk ik’. De vil bekæmpe øh (bliver afbrudt før hun siger Islam, Kim)

Tom Carstensen: - Det er forkert!

Anja Bo: Forkert?

Tom Carstensen: De er ikke erklæret racistiske. Der er forskellige farver, for nu at tale lige ud af posen, også ved demonstrationerne. Jeg har selv været ved nogle af dem. Du ser både sorte, og der er også folk med pakistansk baggrund, som ikke er muslimer, som ikke er vilde med islamisme. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når man kalder dem racistiske, når vi tager ordet racisme i den traditionelle forstand. Det handler om Islam og islamisme, som man er i mod.

Anja Bo: Okay, så. Man er simpelthen religionsfjendtligt, men i og for sig ikke i forhold til hvor folk kommer fra. Så blev det sat på plads. (sukker højlydt, og genvinder fatning) … Det lyder jo, som om, at der med Tommy Robinsons exit er åbnet op for en ubehagelig, eller en endnu mere ubehagelig udvikling. Er det rigtigt forstået?

Tom Carstensen: … han og Caroll har været grunden til at man har holdt de her ting i ave. … Hvis der er folk der har nogle mere radikale holdninger, så bliver det sværere at styre. Så vil vi se grimmere ting end vi har set tidligere.

Senere på dagen fortsatte Tom Carstensen analysen på Orientering på P1, og her supplerede han analysen med flere væsentlige detaljer.

Tom Carstensen: … politiets rolle skal også med her. De har været ganske hårde ved Robinson, og ofte underlagt ham forskellige restriktioner. Senest da han blev anholdt for at gå to minutter over tiden i sin tale, til en demonstration på kanten af Tower Hamlets. En del af London, og den del af Storbritannien, der har flest muslimer, og hvor borgmesteren er smidt ud af Labour for sine forbindelser til radikale islamister. … På et videoklip på Youtube, kan man se de to blive anholdt af politiet. Det lidt underlige er, at kort forinden er Kevin Caroll blevet angreb af hvad der formodes at være en mand med tilknytning til den yderste venstrefløj. Venstrefløjsaktivister mener Caroll gjorde noget ved venstrefløjsaktivisten inden, men det fremgår ikke at tidligere videomateriale. Det var ikke det de blev anholdt for. De blev anholdt for at obstruere politiet. Sagen skal for retten i næste uge. Der har været flere tilfælde på, at deltagere i EDL-demonstrationer har givet udtryk for deciderede racistiske holdninger, og fremvist symboler af den karakter. Derfor flød bægeret over for nyligt, i forbindelse med en demonstration i Manchester. (Robinson taler)

Tom Carstensen: ‘Den første demonstration jeg ikke var med til i tre år, var den i Manchester. Her så man White Pride-flag og andre ting der bestemt ikke repræsenterer mig.’ … EDL har også flere gange været forsøgt kuppet af folk med andre dagsordener. … Der var på intet tidspunkt under pressemødet, noget der tydede på, at han har ændret holdninger. Han er stadig imod det han ser som islamismens farlige indflydelse i Europa… Ligegyldigt hvad så vil en ny ledelse, der ikke nyder den samme respekt som Robinson har gjort det, kunne få problemer, med at holde balladen om ikke ved et minimum, så nogenlunde i ave. Men man skal også huske, at de fleste anholdte ved disse demonstrationer faktisk har været moddemonstrationer fra venstrefløjen.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper