18. maj 2016

‘Nazi-cellen’ (DR2) var historien om ‘Den Evige Tysker’: “… der må gøres mere mod ‘Truslen fra højre'”

I lørdags omtalte jeg kort Nazi-cellen (Mitten in Deutschland: NSU), en tysk miniserie i tre afsnit som DR2 sendte i den forgangne uge. Jeg så lidt af første afsnit, og har sjældent set noget så karikeret. En drama-dokumentar inspireret af amerikanske actionfilm fra 70’erne.

Herunder en oversættelse af NSU-film: ‘Antifascistisk’ statspropaganda, sakset fra PI-news (10. april 2016).

Nazi-cellen: ‘Antifascistisk’ statspropaganda

Onsdag viste det tvangsfinansierede statslige fjernsyn tredje og sidste del af en skuespilserie, der handlede om den såkaldte NSU. Den offentlige fjernsynsstation omgav denne begivenhed med et tæt net af ‘dokumentarer’, ‘reportager’ og ’samtalerunder’ for at skabe en ‘opportun sandhed’.

Grundtonen i alle tre afsnit og de på forhånd givne ’sande konklusioner’ var, at de mistænkte gerningsmænd ikke handlede på egen hånd, men at de var drevet til denne ‘højreradikale terror’ af politiske og konspiratoriske omstændigheder. Denne dristige vaghed har en klart manipulerende hensigt:

Tidens politik skulle, ifølge venstreorienterede forestillinger, være påvirket af det. Men ville handlingerne egentlig udgøre ‘terror’, selv hvis de virkelig fandt sted som fremstillet?

(Af Michael Bakunin. Oversat til dansk af Henrik Ræder Clausen)

Den første del, der helt fra starten placeres solidt i fiktionens defekte konspirationståger, blander ‘radikaliseringen’ af særligt Uwe Mundlos sammen med forskellige begivenheder i den første del af 90’erne. Angrebet på asylcenteret Rostock-Lichtenhagen/Hoyerswerda – ingen greb ind, tilskuere klappede, Uwe Mundlos glædede sig. Nogle marcherer – en politimand får besked om at gøre noget, men griber ikke ind overfor stenkast mod ‘venstreorienterede’. En ældre mand vinker dumt grinende til demonstranterne fra en bank. Asylkompromisset fra 1992/1993 – Uwe Mundlos, i underbukser, råber at det kunne have været skrevet af dem (højrefløjen). Angrebet på Murrah Federal Building i Oklahoma 1995 – Uwe Mundlos mener, at man skulle gøre det samme.

Desværre er Uwe Mundlos død, så det gavner ikke meget at fremstille ham som drivende kraft i gruppen, i stedet bliver han projektionsflade for en bestemt politisk agitation. Men først og fremmest gælder det om at stille fru Zschäpe i et fordømmende lys, derfor fremstilles hun som den person, der opfanger ideerne og prøve at fremme dem – fru Zschäpes handlinger i stedet for Uwe Mundlos ord. Skuespillerinden Mühe ser derfor sigende direkte på tilskuerne på tre vigtige punkter i historien, et diskutabelt filmisk citat fra filmen ‘Le fabuleux destin d’Amélie’.

Anden del af serien prøver at fortælle historien fra ofrenes vinkel, men begrænser sig følelseslammet til en datter af en småkriminel tyrkisk blomsterhandler Enver S., der blev myrdet i september 2000 – hvad datteren senere udgav en bog om. Den døde tysker og hans hårdt sårede kollega blev – kunne det være racistisk? – ikke engang nævnt i serien. Efterforskerne fremstilles som uhæderlige og inkompetente. ‘Terror’, en ’sandhed’ som tilskueren allerede kender, er der demonstrativt ingen i sagen, der aner noget om. Det fremstilles som om de efterforskende myndigheders forbløffende dumhed først har gjort drabene mulige, som om der var statslig støtte til drabene. Dertil kommer en uretfærdig hverdagsracisme baseret på blindt had som et dagligt fænomen. Gudskelov slutter episoden med at Kansler Angela Merkel træder frem med sin beroligende sørgetale – et stykke forsoning, tak til Kanslerinde Merkel for det.

Den sidste episode med titlen ‘Formidlerne – kun for tjenstlig brug’ viser helt fra begyndelsen hele den store linje fra Martin Luther til brændende husbiler. Det propagandiske mål er: Martin Luther står næsten ubestridt for en særlig tysk kraft, først og fremmest sproglig og kulturel. Ifølge ideen er disse rødder onde, tyskernes kulturelle DNA er beskadiget og defekt. Som tidligere ‘Den Evige Jøde’ står nu ‘Den Evige Tysker’ som inkarnationen af ondt på jorden, rastløs i forandring og skadestifter. Efter denne blot antydede fornærmelse af seeren bliver beskyldningerne konkrete i løbet af filmen: NSU ‘Trioen’ skulle være skabt af den tyske efterretningstjeneste, derefter forsynet og sendt under jorden. Præsidenten for Thüringens efterretningstjeneste Helmut Roewer bliver afbildet som åbenlyst uvidende, der har et eller andet imod de kære venstreorienterede.

Den fiktive person ‘Alexander Melchior’, Helmut Roewers højre hånd, bliver tilskrevet psykopatisk-diabolske træk (Kunne det blot være et dumt tilfælde? ‘Melchior’, konge og lysets beskytter, spiller på ‘Lucifer’, bærer af lyset). Nogen forhindrer Thüringens politi i at efterforske sagen, og til sidst bliver et vigtigt vidne får deres efterforskning forhindret, og til sidst bliver et vigtigt vidne myrdet, naturligvis af ukendte gerningsmænd.

Den offentlige-retslige radio beskæftiger sig som i en konspirationsteori, og ser mystisk ned i det tyske sjælelivs afgrunde. Samtidig får man nu igen at vide – i fin samklang med det historiske kompleks – at på en eller anden måde er alle tyskere nazister, og at der må gøres mere mod ‘Truslen fra højre’, at enhver kritik af ‘Den Anden’ er forbudt (Mottoet for det kunne være: ‘Kritik er mord’), at enhver indvandrer i dette åndeligt fordærvede land kun kan komme med kærlighed, godhed og håb. Det eneste positive er, at instruktørerne og manuskriptforfatterne er så uduelige at de er ude af stand til at opretholde den ønskede manipulation effektivt igennem filmen. Det er derfor ikke lykkes at skabe et anti-tysk værk i stil med Veit Harlans anti-semitiske ‘Jøden Süss’ fra 1940. Kunstnerisk set er NSU-serien værdiløs, men det er synd at flere ret gode skuespillere synker til at være propagandister.

Man spørger sig selv om det, der bliver vist i serien, virkelig udgør det skræmmebillede af terror som man har fået at vide. Hvad kan man kalde det, hvis Mundlos og Böhnhardt virkelig har gjort hvad der hævdes? Det begrebsmæssige grundproblem i ‘Terrorisme’ er mangelen på en klar afgræsning af, hvad ordet egentlig dækker over. Derfor kan begrebet misbruges som politisk kampmiddel. En terrorist er bare mere end en banal morder, og når man bekæmper terrorister, sætter man sig selv og sine politiske kampanstrengelser på så høj en piedestal at næsten alle midler tillades for at slå igen: At insinuere at ens politiske modstander kunne gribe til vold er en moralsk retfærdiggørelse af, at man selv bruger vold – og jo mere radikal modstanderen er, desto mere radikalt må der reageres mod ham.

Men hvis man virkelig vil skelne meningsfuldt mellem ‘Terrorisme’ og andre kriminelle handlinger, må man stille visse krav. I det mindste må der være en politisk intention og et politisk mål for handlingen, da ‘Terrorisme’, sådan må det forstås, er vold som middel til at forme samfundet. Aktioner, som ingen tager alvorligt eller sætter ind i en sammenhæng, opfylder ikke sådan et mindstekrav. Aktioner, der ikke søger at opnå noget politisk mål, er ikke terrorhandlinger. Men sådan ser det ud for det, der antages om den såkaldte ‘NSU’: Der var tydeligvis ingen, der vidste noget om intentionerne bag handlingerne, ingen vidste hvem eller hvorfor, de blev begået. Det var politisk ubetydelige personer, der blev dræbt (der var, sammenlignet med islamiske angreb, også alt for få dræbte med alt for stor afstand), personerne var også (biologisk set) alt for gamle. Ingen forstod signaturen af det våben, det blev brugt hver gang. Der var ingen form for ‘Modstand’ eller politiske testamenter at finde. Og ‘Terrorisme’ var der ikke tale om.

Man må finde sig i, at sagen nok aldrig bliver ordentligt opklaret: Hvad der virkelig skete, hvorfor ti mennesker døde, og hvilken rolle personer fra den tyske efterretningstjeneste spillede. Den tykke tilfredshed med at terrorismen fra den ekstreme venstrefløj og fra islamisterne endelig havde et brunt modstykke, den hemmelige fryd ved fingeret rædsel, den ubegrundede moralske følelse af overlegenhed og højere menneskelighed, alt dette burde vige for den tålmodige vilje til at lade retsstaten opklare sagen, så vidt det faktisk er muligt. Drab er og bliver drab. Det er slemt nok i sig selv, og det burde være tilstrækkeligt for de moralister, der så ivrigt søger at slå politisk mønt af sagerne.

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


14. maj 2016

Filminstruktør Asger Leth laver film om ‘white supremacy’, fordi den demokratiske højrefløj vokser…

For et par dage siden skrev jeg om Kristian Leths irrationelle forhold til virkeligheden. Jørgen Leth har flere sønner, herunder filminstruktør Asger Leth. Han vil nu lave en film om højreekstremistiske skinheads, fordi den demokratiske højrefløj vokser. Fra Berlingske – Danske filmfolk bag historie om rå amerikanske skinheads.

“Lige så rå og ærkeamerikansk, historien er, lige så ærkedanske er folkene bag, når filmen ‘White Dog’ kommer til verden.

En historie om ‘white supremacy’ – et højreekstremistisk skinhead-miljø i Pittsburg i USA og samtidig en skæbnefortælling om to brødres udvikling i forhold til hinanden og ekstremistmiljøet. …

‘Jeg har kendt til Martins manuskript i årevis, men tiden er helt rigtig til at lave den nu, hvor en yderligtgående kandidat som Donald Trump i USA kan få næsten halvdelen af vælgernes opbakning til en politik, der før var forbeholdt ekstremister. Og ikke bare i USA, men også i Europa stormer højre­ekstremisterne frem – for eksempel le Pen her i Frankrig,’ siger Asger Leth.

‘… Jeg er mere interesseret i at prøve at forstå, hvad der skaber de her mennesker i stedet for at dømme dem fra starten. De er jo også mennesker som alle andre, og folk går og tror, de ved, hvilke motiver andre handler ud fra uden at ane det. Det er et spørgsmål om eksistens, og ekstremisme handler om et fravær. Hvor man så fylder de her fjendebilleder på og skaber sig en identitet og et fællesskab. Kan man så bryde ud af hundekoblet og ud af hadet igen? Det, synes jeg, er interessant,’ fortæller Asger Leth om nogle af filmens temaer.”

(Apropos: Mitten in Deutschland: NSU, Das Erste, 2016; se evt. Nazi-cellen, DR.dk/TV)

Oploadet Kl. 19:42 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


2. maj 2016

Mette Frederiksen (A): Koran-lærde skal bekæmpes som nazisterne og kommunisterne blev det

Jeg har ikke den store tiltro til Socialdemokrater, for selv hvis Mette Frederiksen mener det hun siger, så vil baglandet trække hende i anden retning. Politik er blevet et fokusgruppe-baseret rollespil, hvor det gælder om at vinde marginalvælgere for enhver pris. På den ene siden lyder hun som Dansk Folkeparti, på den anden side skoser hun samme for at splitte Danmark.

Et citat fra Mette Frederiksens 1. maj-tale i Ekstra Bladet – Mette F: Vi vil bekæmpe imamer, som vi bekæmpede nazisterne.

“- Samfundet skal hænge sammen. For mig er ligestilling mellem mænd og kvinder helt fundamental. Og børns rettigheder. Ja, det er det allervigtigste. Derfor er der heller ikke plads til alle holdninger og til alle handlinger i vores samfund. Imamer, der prædiker vold mod børn og undertrykkelse af kvinder, hører ikke til i et demokratiske samfund. Og vi vil bekæmpe dem med alt, hvad vi har kært. Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne, siger Mette Frederiksen og advarer om, at det er et svigt af egne idealer, hvis intet bliver gjort.”

Oploadet Kl. 02:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


8. marts 2016

Metroxpress om valget mellem Donald Trump og Ted Cruz: “Pest eller kolera for Republikanerne”

Skal Republikanerne slå Hillary Clinton, så kræver det en præsidentkandidat der trækker vælgere henover midten. Lige netop derfor fortalte USA-analytiker Mads Fuglede Metroxpress, at Donald Trump og Ted Cruz har givet partiet “en pest eller kolerasituation”. Det gav følgende overskrift.

(Udsnit for Metroxpress, 7. marts 2016, forside)

Intet overgår dog denne Saturday Night Live-sketch.

(Saturday Night Live, Voters for Trump Ad, 6. marts 2016; Youtube)

Oploadet Kl. 20:03 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. november 2015

Marie Krarup til sine kritikere: “… få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!”

“Så kom der julekrans på døren.”, skrev Marie Krarup tidligere på uge på Facebook, og så var fanden løs. En række venstreradikale (eks. Hugo Dich) smed om sig med nazikortet. ‘Mesterlig underholdning’, lød det fra hippieliberale Rasmus Brygger. Ikke alle kan nås, men der er naturligvis stor forskel på nationalsocialisme og kristen-konservatisme. Marie Krarup kommenterer på Berlingske – Nazisme.

“I dag er alle enige om, at nazismen står for alt, hvad der er ondt. Den opfattelse deler jeg selv. Og jeg er derfor uendeligt træt af at blive kaldt ‘nazist’, når der er folk, der er uenige med mig. Også selvom jeg ved, at de samme personer ikke aner, hvad begrebet dækker. For unge mennesker i dag betyder ‘nazist’ bare ‘dum skid’. … det er helt forkert at placere nazisme i den konservative familie. …

Konservatisme bygger på det kristne menneskesyn og kristendommen i det hele taget, på nationalstaten, friheden og på kernefamilien. Hitler og nazismen bekæmpede disse begreber og institutioner, som det fremgår af denne korte gennemgang:

Nazismen og det kristne menneskesyn.

I kristendommen er der ikke kvalitativ forskel på mennesker. De er alle lige langt eller lige tæt på Gud. Alle er syndere (dvs. at de har både gode og dårlige sider) og kan ikke selv komme ud af deres syndighed. Alle mennesker har fået til opgave at elske deres næste.

Nazismen ser mennesket som bestemt af sin race og andre biologiske forhold – handicap og seksualitet. Arierne er en god race, mens jøderne er onde. Arierne har derfor flere rettigheder – selv rettigheder til at dræbe de laverestående racer. Den ariske race måtte ikke ‘ødelægges’ af ‘laverestående’ racer eller af ‘defekte’ individer. Den skulle derimod forbedres ved at gode eksemplarer fik flere børn og dårlige blev udryddet. Derfor blev åndssvage og handicappede systematisk steriliserede eller dræbt.

Man må derfor sige, at det nazistiske menneskesyn er meget, meget langt fra det kristne.

… Hitler havde formentligt et opportunistisk forhold til kristendommen og kirken, hvor han mest forsøgte at overbevise kristne kredse om, at der var overensstemmelse mellem kristendommen og nazismen, selvom der mildest talt ikke var det. …

Hvordan Hitler forstillede sig en statskirke, kunne man slutte af en fortælling, han ofte vendte tilbage til, og som han havde hørt af en delegation af fornemme arabere: Da muhammedanerne – sådan forklarede gæsterne – i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået tilbage ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhammedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne …Hitler plejede at slutte denne fortælling med følgende betragtning: ‘Vi har i det hele taget det uheld, at vi har en forkert religion. Hvorfor har vi ikke japanernes – de betragter offeret for fædrelandet som det højeste? Også den muhammedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dennes slappe tolerance”

Nazismen og nationalstaten.

Hitler mente, at tyskerne havde ret til mere land end andre folk. …Tanken om en tysk nationalstat ligger derfor meget langt fra nazismen, der snarere ønskede et imperium med en arisk overklasse.

Man kan heller ikke sige, at Hitler havde nogen kærlighed til det tyske folk, som han i sidste ende lod lide og næsten gå til grunde med sig selv. Hitler mente i slutningen af krigen, at tyskerne havde svigtet ham ved ikke at vinde krigen, og at de derfor fortjente at dø. Han havde planlagt, at alt skulle tilintetgøres i kampen til den sidste blodsdråbe.

[…]

Jeg håber med denne lille opsummering om nazisme at have gjort det helt klart, at konservatisme og nazisme er hinandens modsætninger. Jeg håber også, at jeg dermed har gjort det lettere for politiske modstandere at kalde hinanden ved rette ideologi, – om ikke andet kunne man jo bare gå tilbage til at sige ‘dum’ og ‘åndssvag’ i stedet for at kalde alt, hvad man ikke kan lide for nazisme. Hvis det var kommunismen, der var blevet stemplet som vore dages ondskab, (og kommunismen burde retteligt sidestilles med nazisme i graden af ondskab) ville det svare til, at Lars Løkkes politiske modstandere kaldte ham for’ din dumme kommunist’. Det ville måske nok udtrykke vrede og foragt. Men heller ikke mere. Så derfor: få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!



9. november 2015

Per Nyholm om Pegida: “Glatnakker, iført sort læder, blander sig med ældre, udslidte mennesker.”

Jyllands-Postens Per Nyholm elsker EU og hader alt der besværliggør den multikulturelle utopi. Måske den mest vanvittige kommentar fra hans hånd – Er han virkelig tilbage?

“Havde Tyskland været, hvad Tyskland er, uden kansler Merkel? Næppe. … Nu har hun fået kant, udstyret med den opgave at finde en human og politisk holdbar løsning på flygtningeproblemet, som selvfølgelig er et problem, men også en udfordring, der kan vise sig, om den bliver håndteret rigtigt, at blive til fordel for et aldrende Europa. …

Mange danskere reagerer dansk, hvilket vil sige hjælpsomt og menneskeligt. Andre spytter efter flygtningene eller fører sig frem med et sprog uden lige siden 1930’erne og 1940’erne, den brune pests år. Blot er det ikke længere jøderne, der svines til, men muslimerne.

Mandag aften i Dresden. Omkring 10.000 såkaldt patriotiske europæere mod aftenlandets islamisering (Pegida) stimler sammen foran den genopførte Frue Kirke. … Glatnakker, iført sort læder, blander sig med ældre, udslidte mennesker.

Dresdens bedre borgere ser, så vidt jeg kan konstatere, ned på dette skrålende, angstfyldte pak.Tilbage sidder evneløse mænd på deres ølstuer, hvor de fortaber sig i hel- og halvnazistiske fantasier. Deres ligesindede findes over – alt i Europa, også i Danmark…”

(Er ist wieder da, 2015)

Som optakt til demonstrationen i Dresden ser jeg filmen ‘Er ist wieder da’ (Han er tilbage). Den begynder lystigt nok. Hitler vågner op i det genopbyggede Berlin og kan ikke finde rundt i trafikken. Den ender som advarende og bitter satire. … Er Hitler tilbage? Nej, men hans ånd huserer.

Oploadet Kl. 09:54 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


25. oktober 2015

Hanstholm: 45-årig laver 10 sekunders animeret missil-angreb på asylcenter, anholdes, stadig sigtet…

Tidligere på året blev en 34-årig dansker idømt hele to års fængsel ved en østrigsk ret, fordi han på sin blog og på Facebook havde ‘udbredt nationalsocialistisk materiale’. Ytringsfriheden er lidt bedre i Danmark. Venstreradikale kan eksempelvis godt sprede animerede molotov-angreb på McDonalds uden det giver retslige efterspil. Manden i denne sag her fra Hanstholm er dog stadig sigtet for trusler mod offentligt ansatte, trusler mod asylcenterets beboere og racismeparagraffen. Fra TV Midt/Vest – 45-årig løsladt: Trusselsvideo var en joke.

“Manden bag et 10 sekunder langt videoklip, som viser et fiktivt bombeangreb mod Hanstholm Asylcenter, er ved et Grundlovsforhør ved Retten i Holstebro lørdag blevet løsladt.

Kort inden dommeren skulle tage stilling til varetægtsfængslingen, sagde den 45-årige mand i retten, at en fængsling ville betyde, at han ville blive fyret fra sit arbejde, ligesom det ville ødelægge hans familie. Midt- og Vestjyllands politi gik ellers efter at få manden varetægtsfængslet, men dommeren vurderede altså ikke, at trusselsniveauet i videoen var så højt, at han kunne varetægtsfængsles.

Den 45-årige mand blev anholdt fredag eftermiddag. Om onsdagen havde han offentliggjort et videoklip, der viser, hvordan asylcentret bliver bombet med to missiler. Klippet blev lagt ud på Facebook…”



23. oktober 2015

Sverige: Halv-nazistiske Anton Petterson gik til angreb på en skole i ‘Lilla Mogadishu’, forvent mere…

Da jeg hørte at gerningsmanden til gårsdagens svenske skoledrab var iført en lang sort frakke og en slags Star Wars-maske, gik jeg ud fra at vi her havde at gøre med en ‘Man bites dog’-sag. En svensker som tog sagen i egen hånd. En dansk kollega ærgede sig over, at indvandringsmodstanden nu var sat tilbage, og sådan ville jeg også havde tænkt for få år siden. Sådan har jeg det ikke længere. Sverige er så langt fremme demografisk, at det hverken gør fra eller til. Enhver der ikke vil stoppe masseindvandringen, blot fordi en morderisk halv-nazist har liked et par videoer med Jimmy Åkesson på youtube, ja, de står på den forkerte side af historien. Intet land skal dø frivilligt.

Forleden talte jeg lidt med en yngre tyrkisk bekendt, der polemisk tilkendegav, at ‘muslimerne’ kommer til at styre Danmark på sigt. Jeg forklarede ham venligt, at han jo så egentligt burde være bekymret. Længe inden ‘Projekt Islamisk Monokultur’ er fuldendt vil der herske Balkan-tilstande i Danmark, og han vil for den gennemsnitlige flertalsdansker, blot være en mand der er mistænkelig sort.

(Anton Lundin Petterson på Facebook, 2015)

“En ung svensker går ind på en skole af lutter ikke-svenske børn og begynder at myrde dog mere lavteknologisk end Breivik. Området i Trollhättan kaldes ‘Lilla Mogadishu’. … Gerningsmanden er Anton Lundin Petterson. Fremgansmåden er en blanding af en skoleskyder og en jihadist-knivstikker, fostret i en afmægtig og temmelig umoden hjerne. Sverige slap billigt denne gang. Hans You Tube kanal er ganske barnlig med indslag af nazisværmerier.” (Snaphanen)

Oploadet Kl. 14:28 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


13. oktober 2015

Forskeraktivist i tysk dokumentar om Pegida mv.: ‘Tænk på vores børn’ er en fremmedhadsk parole…

Det kræver stålsatte medier at få den gennemsnitlige tysker til at acceptere tidens masseindvandring, og dokumentaren Dunkles Deutschland sendt på Das Erste sent mandag aften var et overflødighedshorn af associationer, der skulle gøre alt til højre for Angela Merkel synonymt med nazistiske brandstiftere. Blandt eksperterne var forskeraktivisten Hajo Funke, som sagde disse bevingede ord om en parole anvendt til en demonstration i Bayern.

“Denkt an unser kindern heisst ja, das diese fremden gefährlich sind.” (Hajo Funke)

(Hajo Funke, sociolog, aktivist)

“Die Story im Ersten: Dunkles Deutschland… HoGeSa, PEGIDA, Die Rechte, Der Dritte Weg, NPD, AfD – sie alle arbeiten dran: An einer ‘Volksbewegung’ von rechts, die sich gegen alles Fremde richtet. Mit Macht versuchen Rechtsextremisten, aus Verunsicherung, Wut und Angst der Menschen Kapital zu schlagen und Proteste gegen Flüchtlingsheime zu organisieren. Und sie gehen den entscheidenden Schritt weiter: Auch vor Gewalt schrecken die Hardliner nicht zurück.” (programomtale)



29. august 2015

Attentatmands DNSB: Vi er ikke højreorienterede, “… vi er venstreorienterede — ingen tvivl om det!”

Når vi taler Islam hersker der konsensus om i medierne om, at alle der kalder sig muslimer er muslimer, uanset forholdet til de islamiske kilder. Ja, faktisk bruger landsdækkende medier Ahmediyya-sekten som ærkeeksemplet på demokratiske muslimer, selvom de ikke anerkendes som værende muslimer af de fire store retsskoler. “Vi mener selv at vi vil bringe det rigtige frem om Islam”, som det lød sidste år på TV2 Lorry.

Hvis medierne anvendte samme metode på nazismen, så ville ugens asylcenter-angreb ikke kunne tørres af på højreorienterede. Så der gør medierne naturligvis ikke. Her citeret fra DR Online – 26-årig varetægtsfængslet for brandstiftelse ved asylcenter kendt fra højreradikalt miljø.

“En 26-årig mand er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have sat ild til en bil ved et asylcenter i Aarhus. Han er også sigtet for hærværk mod asylcentret.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har den 26-årige tætte forbindelser til det højreradikale miljø. Den sigtede angiver selv på Facebook, at han ‘arbejder ved Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse’…

Under grundlovsforhøret kom det frem, at den sigtede tidligere er dømt for både trusler, hærværk og forsøg på brandstiftelse.”

(DNSB.info, Spørg og vi svarer; Google cache)

Fra DNSB.info (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Spørg og vi svarer).

Q: Hvad er ‘nazisme’?

A: Der er ikke noget, der hedder ‘nazisme’. Ordet ‘nazisme’ er et udtryk, der dukkede op i Tyskland i 1930’ernes jødisk-kommunistiske miljø. Den korrekte betegnelse er nationalsocialisme.

[…]

Q: Hvad vil det sige at være højre- eller venstre-orienteret?

A: Historisk opstod betegnelserne ‘højre’ og ‘venstre’ om politiske syns-punkter i Frankrig i forbindelse med den store Revolution i 1789, hvor de kræfter, der ønskede at bevare grundlaget for den hidtidige samfundsorden, sad til højre i Nationalforsamlingen, medens de, som ønskede mere vidtgående ændringer, sad til venstre. Derfra kommer så betegnelsen ‘højreorienteret’ for de reaktionære og ‘venstreorienteret’ for de revolutionære… I vore dage er den traditionelle venstrefløj hovedsagelig marxistisk — og det endog i en sådan grad, at selve betegnelsen ‘venstreorienteret’ ofte anses for at være synonym med ordet ‘marxist’. Dette er naturligvis nonsens. Enhver revolutionær er venstreorienteret. … På den anden side af det politiske spektrum har vi så højrefløjen, bestående af reaktionære personer, der ønsker at bevare den såkaldte ‘kristne, vestlige civilisation’ med al dens materialisme og kapitalisme som grundlag for samfundets opbygning.

Q: Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?

Hvor nationalsocialister skal findes i det politiske spektrum, synes at være ganske klart: vi er venstreorienterede — ingen tvivl om det! Vi ønsker ikke at bevare det nuværende system eller nogen del deraf. Vi tror ikke, at det er værd at bevare grundlaget for et system, der har ført vor race ud i den elendighed, den i dag befinder sig i. … Vi nationalsocialister ønsker den mest radikale forandring af alle: vi ønsker fuldstændigt at tilintetgøre hele den gamle samfundsorden og alle dens falske værdinormer!

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper