24. juli 2015

“Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog… Hvorfor er det vigtigt?”

Når Orientering på P1 dedikerer en hel time til europæisk højreradikalisme forventer man automatisk det værste, men det kunne have været meget værre. Chris Holmsted Larsen fik modspil af Tom Carstensen, og det havde en afdæmpende effekt. Holmsted Larsen mente ikke at Danskernes Parti var demokratisk, da man jo også kunne ‘bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet’. Det kunne han have sagt om Enhedslisten.

Tom Carstensen pointerede blandt andet, at det slet ikke gav mening at samle modsatrettede ideologier under ‘højreradikalisme’-etiketten, og selv Holmsted Larsen var tilbøjelig til at give ham ret. P1-værten Marianne Skovlund var dog uenig, og mente eksempelvis ikke at det gjorde den store forskel om man kaldte Uriasposten for nazistisk eller nationalkonservativ. Jeg ser frem til den dag P1 bruger en time på venstreradikalisme, og diskuterer hvorvidt det er rimeligt at kalde Socialdemokratiet for stalinistisk.

Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1 – Tema: Højreradikale grupper i Europa.

Chris Holmsted Larsen, forsker: Det er vigtigt, at sige, at vi har ikke at gøre med en samlet højreekstrem bevægelse hverken i Danmark eller i Europa. Det er et kludetæppe af forskellige partier og grupper, som interagerer, som også har mange modsætninger i forhold til hinanden, både politisk og ideologisk.

Marianne Skovlund: Tom Carstensen, kan du sætte lidt flere ord på de der nationalkonservative.

Tom Carstensen, P1: Ja, i Danmark er det det her parti Dansk Samling, internationalt er det nogle andre partier. I Danmark er det meget et blogmiljø, der er for eksempel Uriasposten der er meget læst, og som nogle gange af modstandere bliver kaldt nazibloggen, men det er ganske enkelt forkert. Det er en nationalkonservativ blog. Du har en række bloggere, du har en Mikael Jalving – ham vil jeg også kalde nationalkonservativ…

Marianne Skovlund: Hvem er Michael Jalving?

Tom Carstensen: Det er en blogger fra Jyllands-Posten…

Marianne Skovlund: Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog – det er en nationalkonservativ blog. Hvorfor er det vigtigt?

Tom Carstensen: – Fordi jeg synes, det er ret vigtigt, fordi de i bund og grund er hamrende uenige om langt det meste. De er måske enige om, at indvandrere er et problem, og at der ikke skal være så mange i Danmark. Hvordan man så skal håndtere det, er de også uenige om. Det ene er nationalkonservatisme og det andet er nationalsocialisme, så det er to meget forskellige tankegange…

Marianne Skovlund: Er du enig med Tom Carstensens vurdering, at Uriasposten er en gruppe som er toneangivende når vi taler nationalkonservatisme.

Chris Holmsted Larsen: Det er en meget magtfuld blog i hvert fald. Og hvis man kigger på hvor mange der besøger den her blog, det er også en blog der bliver brugt til at angive politiske modstandere med mere. Men der er ingen tvivl om at den betyder meget. Dem der bruger bloggen er fra hele det højreorienterede spektrum, men det er rigtigt, at dem der styrer den, har ikke nazistisk sindelag eller herkomst. Det er jeg enig i.



23. maj 2015

Om EDL-møde i Århus, 2012: “Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem.”

“Højreradikalt parti klar til selvtægt under Folkemødet”, fortalte Jyllands-Posten for et par dage siden. Overskriften var direkte foranlediget af spørgsmålet: “Er I klar til at forsvare jer selv med vold, hvis I bliver angrebet?”, og Frit Danmarks positive svar – at gruppen var villige til at ‘forsvare’ sig selv i en given situation. Radikaliserede muslimer myrder vantro, radikaliserede venstreorienterede kaster med brandbomber, højreradikale er villige til at forsvare sig selv hvis de bliver angrebet. Man græmmes over de dobbelte standarder.

Et næsten parodisk eksempel på tankegangen, kan man læse i Europas radikale højrefløj (Forlaget Solidaritet, 2014), der i en lektørudtalelse af marxisten Per Månson vurderes egnet som grundbog for “studerende på mellem- og videregående uddannelser”, blandt andet fordi den er ‘skræmmende veldokumenteret’. Bogen, der er skrevet af sociologen Martin Langebach og freelancejournalisten Andreas Speit, udkom på tysk i 2013. Sidstnævnte har været skribent for et selverklæret antifascistisk tidsskrift, udgivet af et ‘redaktionskollektiv’ tilknyttet Deutsche Kommunistische Partei. Speits forfatterkollega var i øvrigt Andreas Röpke, som P1 skønmalede i 2013.

Bogen er en gennemgang af højreradikale bevægelser i Europa anno 2012, og et af kapitlerne hedder ‘Danmark, Finland, Norge og Sverige’. Med udgangspunkt i European Defence Leagues møde i Århus samme år, trækkes tråde til nazistiske drab, Anders Behring Breivik og tilfældig kriminalitet. Når Tommy Robinson tager til demonstration med en t-shirt påtrykt ‘EDL hates Nazis’, så er det en form for reformeret nazisme. Flere sider dedikeres i samme kapitel til en analyse af Dansk Folkeparti, der ifølge post doc Susi Meret, som et led i strategiske ‘normalitetsbestræbelser’ forsøger at ‘undgå direkte racisme’. Regeringspartierne har siden 2001-valget været med til at ‘legitimere’ partiet.

Det ville være for omfattende at gå i dybden med kapitlets 20 sider, så her blot et citat, der bekræfter min indledende pointe. Højreradikale er folk der ikke frivilligt lader sig tæske af venstreorienterede…

“På demonstrationen i Mølleparken opstår der uro blandt de fanesvingende deltagere. Der er dukket moddemonstranter op, som allerede en time inden den store ‘anti-jihad’ demonstration har samlet sig foran rådhuset, som kun ligger ti minutters gang fra Mølleparken. Op mod 5000 demonstranter har fulgt opråbet fra den bredt sammensatte demonstration under parolen ‘For et mangfoldigt Århus’. Nogle af de protesterende er nu ankommet til parken. Der flyver enkelte flasker og sten. Tilhængerne af EDL og DDL synes kun at have ventet på protesten: Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem. Alligevel lykkes det for de højreradikale at slå løs på moddemonstranterne. Politiet skrider ind og anholder en person. (s. 56f)

(Orell Füssli Verlag, 2013 – Forlaget Solidaritet, 2014)

Citater.

“‘Det halve London er i hænderne på islamister’, mener en 50-årig, som ikke vil fortælle hvilken tysk by han kommer fra. Hooligan-looket er det mest fremtrædende under den tre timer lange demonstration. Man ser det især hos de muskelpumpede tilhængere af EDL og DDL, som er iført hættetrøjer, handsker, træningsbukser og sportssko – nogle er helt maskerede.” (s. 46)

“Senere på demonstrationen taler Lars Grønbæk Larsen, leder af Vederfølner, om faren ved islamiseringen af Europa. Grønbæk Larsen har en lang tradition i det højreradikale miljø. I 2009 opstillede han til lokalvalget for Vederfølner. Før det var han aktiv i Dansk Front. På ladet af vognet optræder han bevidst moderat…” (s. 47)

“I Mølleparken lytter demonstrationsdeltagerne alvorligt til alle talerne. Gentagelserne keder dem ikke. De føler ikke kun at de har ret, men også, at de er kaldet. Åbenlyse troskrigere mod formodede troskrigere, kunne man tænke, når koranen bliver fremvist fanatisk advarende og israelske flag svinges energisk. Utrætteligt holder en taler for den tyske gruppe megafonen for den næste taler. Med over tyve deltagere er Ronny Alte fra Norwegian Defence League kommet til Århus. Én nordmand bliver bevidst ikke nævnt denne dag: Anders Behring Breivik.” (s. 52)

“Denne velstandschauvinisme, fremfører han, er en ‘vigtig del af de højreradikale partiers politiske budskab.'” (Prof. Tor Bjørklund om norske FRP; s. 56)

“Partierne på den radikale højrefløj, som i disse lande har etableret sig i ‘midten’ af samfundet, efterlader ikke meget plads til højre for dem.” (s. 61)



16. maj 2015

Hyklerisk Folkemøde-debat: Ja til folk der vil omstyrte demokratiet, nej til mand der vil forbyde Koranen

Debatten om Folkemødet vil ingen ende tage, for det irriterer tydeligvis det multikulturelle parnas, at der blandt 700 arrangementer på Bornholm, også er to-tre dissident-arrangementer. Uden blusel sammenligner medierne højreekstreme Gyldent daggry (GD) med Geert Wilders og For frihed. Bizart, men også et klar indicium på at skillelinjen ikke er demokrati/ikke-demokrati, men et luftigt menneskesynsargument, der ikke kan formuleres.

Lørdag morgen blev Geert Wilders associeret med ‘nazisme’ på TV2 News, der havde inviteret socialdemokaten Lars Aslan Rasmussen i studiet, en af flere politikere der nu vil blive væk fra Folkemødet. Med samme logik skulle han flytte fra København, når nu byen er hovedkvarter for både Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) og Danmarks Nationale Front (DNF).

“Pegida kommer også til Folkemødet på Bornholm … Den islamkritiske bevægelse slutter sig til Geert Wilders og Gyldent Daggry og kommer til Folkemødet på Bornholm.” (Jyllands-Posten, 15. maj 2015)

Lars Aslan Rasmussen hovedanke var deltagelse af Gyldent daggry, der var voldelige, og i disse dage er i retten for mordet på en kritisk rapper. Politiske modstandere behøver næppe frygte den 62-årige EP-parlamentariker Georgios Epitideios, som Danskernes Parti har inviteret, men det hører med til historien, at den politiske atmosfære i Grækenland er noget anderledes end den er i Danmark.

I Grækenland kæmper yderfløjene også fysisk, og længe inden venstreekstreme Pavlos Fyssas (med det sigende kunsternavn ‘Killah P’) blev myrdet af et GD-medlem, havde der været politiske attentater mod partiet. Få uger efter det meget omtalte mord, blev to GD-medlemmer likvideret foran partiets Athen-hovedkvarter. De danske medier fandt det ikke væsentligt.

(To Gyldent daggry-medlemmer likvideres foran hovedkvarteret i Athen, 1. november 2013)

Såfremt Gyldent daggry ikke også var en gadebevægelse, ville de ikke kunne møde offentligt i Grækenland, da Lars Aslan Rasmussens ‘græske venner’ også tager kampen på gadeplan. Her er vi fremme ved noget centralt. Forsamlingsfriheden er reelt afskaffet for islamkritikere, højreradikale og nationalister flere steder i Europa. Sikkerhedssituationen gør det umuligt at afholde offentlige arrangementer, endsige skabe noget der kan ligne et egentligt politisk arrangement. Sådan er virkeligheden udenfor redaktionslokalerne.

Vil højrefløjen ikke tage kampen på gadeplan, så må de benytte de muligheder der findes for at få gratis sikkerhed. Folkemødet på Bornholm er oplagt. Nørrebro-baserede Antifascistisk Aktion og konsorter kan ikke mobilisere talstærkt på en fjerntliggende ø, og det journalistiske opbud vil være af en sådan karakter, at arrangementet ikke kan angribes fysisk uden at blive en tabersag for partiets venstreekstreme modstandere.

Aktivister opfordrer til demonstrationer på Folkemøde … Antifascistisk Aktion (AFA) opfordrer lokale bornholmere og resten af Danmark til at demonstrere…” (Jyllands-Posten, 15. maj 2015)

“Wilders til folkemøde gør socialister bitre”, skriver Dagbladet Information i dag, og citerer en talsmand for revolutionære Socialistisk Ungdomsfront (SUF).

I 2013 talte gruppens Jonathan ‘væbnet revolution’ Simmel på Folkemødet, og både Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront deltager også i år på Folkemødet. Erklærede revolutionære bevægelser, der vil omstyrte demokratiet som vi kender det. Ikke et eneste medie har fundet den vinkel interessant, for det er selvfølgelig mere problematisk at Gyldent daggry vil smide illegale indvandrere ud, og Trykkefrihedsselskabet har inviteret en hollandsk politiker, der i 2007 skrev at han vil forbyde Koranen.

(Revolutionære Socialistisk Ungdomsfront til Folkemødet, Allinge, 15. juni 2012; Ida.dk; 2015-eks.)



6. maj 2015

Kong Chr. X ville forsvare nationen: “Derfor kom han heller ikke godt ud af det med radikale ministre…”

Initiativtager til Den Republikanske Grundlovsbevægelse er radikale Zenia Stampe. Kongeblå kronik af Kasper Elbjørn og Henrik Gade Jensen i Berlingske – Den standhaftige konge.

“Når vi 4. maj om aftenen sætter lys i vinduet, og næste dag flager for Danmarks befrielse, mindes vi først og fremmest modstandsfolkene, der trodsede politikernes advarsel mod sabotage og kæmpede for et frit Danmark.

En af dem, der sjældent fremhæves i Mindelunden, når en toppolitiker eller statsministeren holder årets mindetale, er Christian X. Kongens valgsprog var ‘Min Gud, mit Land, min Ære’. Som den militær- og modstandsmand, han var, levede han op til sit valgsprog på linje med de få, der egenhændigt udøvede sabotage mod tyskerne i de mørke år under Besættelsen.

Politikernes holdning til modstandsbevægelsen kan bedst opsummeres i det ‘cirkulære’, som socialdemokraterne udsendte 2. september 1943 til Socialdemokratiets organer og fagbevægelsen. Her forsvarede den konstituerede formand Alsing Andersen samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Han kaldte modstandsbevægelsen for ansvarsløse ‘chauvinister og kommunister’. Chauvinister var dengang et nedsættende ord for konservative… Kong Christian X blev naturligvis ikke nævnt i cirkulæret, selvom han ligesom Christmas Møller havde en ganske anden opfattelse af Besættelsen end regeringen.

[…]

Vi ved fra Knud V. Jespersens fremragende ‘Rytterkongen’ (Gyldendal, 2007), at Christian X ligesom Christian IV var stærkt religiøs og overbevist om, at hans mission i livet var at sikre Danmarks skæbne og forsvare nationen. Derfor kom han heller ikke godt ud af det med radikale ministre i Staunings regering fra 1929, som dengang var erklærede antimilitarister, der ikke ville forsvare Danmark. Da Danmark blev besat 9. april 1940, sagde han efter sigende om morgenen til den radikale udenrigsminister P. Munch: ‘Så er det endelig lykkedes Dem at køre denne nation i sænk’. Da Danmark havde kapituleret, illustrerede Christian X tydeligere end nogensinde sin modstand mod samarbejdspolitikken ved sin daglige ridetur gennem København. Med den manede kongen ikke kun til besindighed hos tyskerne, der trods alt havde en vis respekt for den gamle konge og frygtede en ukontrollabel situation fra danskernes side, hvis der blev krummet et hår på Christian X’s hoved. Han bibragte også tryghed hos en befolkning, hvis folkevalgte politikere havde kapituleret både militært og moralsk, og allerede et år inde i Besættelsen diskuterede Danmarks rolle i en storeuropæisk planøkonomi med Nazi-Tyskland som centrum. …

Kongens moralske og ikke mindst økonomiske støtte til især modstandsgruppen Dannevirkes arbejde må have været en torn i øjet på samarbejdspolitikerne, der foretrak den mere medgørlige kronprins. … Men kongens mest heltemodige stund var alligevel i forhold til de danske jøder.

… under et møde med Vilhelm Buhl, der få måneder senere overtog statsministerposten, der er gengivet i ‘Min fars flugt’ (Berlingske, 2013), foreslog kongen, at hvis danske jøder som i andre europæiske lande blev bedt om at bære Davidstjernen på tøjet, mente kongen, at vi bedst imødekom kravet ved, at alle bar Davidsstjernen. Finansministeren indskød, at det jo altid var en udvej. Det blev imidlertid aldrig aktuelt. Til gengæld kom kongen fortsat løbende i synagogen for at vise sin solidaritet, ligesom det for nylig kom frem i en afhandling af den dansk-israelske historiker Dan Kaznelson, at kongen gav penge til jødetransporterne i 1943.

Det kræver mod at kalde ondskaben ved rette navn og bekæmpe den. Det er to discipliner, der gør kong Christian X til en af de få, men tapre modstandsmænd, vi bør mindes i dag.”

Oploadet Kl. 06:31 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


2. maj 2015

Ungarn: Jobbik vil af med medlemmer der hænger fast i ‘the Gypsy-Jew-Homosexual Bermuda triangle’

Under Facebook-debat om mandagens venstreradikale overfald på For frihed, forklarede et medlem af Socialistisk Ungdomsfront, at der var ‘tre organiserede nazister’ i demonstrationen, og tilføjer så: “hvorfor den burde stoppes”. Man skal ikke forvente kommunister anerkender de søjler retsstaten baserer sig på, men logikken ser man faktisk ofte i medierne. Et højreparti der inkluderer en eller flere racister er et racistisk parti. Til evig tid, kunne man tilføje.

Jeg har personligt ikke meget til overs for græske Gyldent Daggry og ungarnske Jobbik, blandt andet på grund af de klare autoritære træk, men selvfølgelig kunne de udvikle sig i retning af mere folkelige demokratiske bevægelser.

Det skorter ikke med fordømmende artikler i MSM, og uden nuancer kommer det som en stor overraskelse, når de her mere nationalistiske partier (ofte kaldet højreekstremistisk, på trods af partiprogrammet), får parlamentarisk succes. I skrivende stund har Jobbik opbakning fra mere end 20 procent af ungarerne, og forleden tog partiets formand Gabor Vona afstand fra racisme, og bebudede eksklusioner af såkaldte ‘wildlings’.

Fra Jobbik.com – Gabor Vona on the wildling.

“- Disappointed ex-Jobbik supporters often call themselves wildlings on their social media sites. What do you exactly mean when you say you ‘will cut off the wildlings’? Who should be afraid?

– The wildlings caused some misunderstanding due to the misinterpretation of origo.hu, then that of Reuters. I did not use the term ‘wildling’ for individuals but for phenomena that we either hadn’t noticed, or if we had, we just turned a blind eye and swept the matter under the carpet, but I will no longer tolerate such actions in Jobbik.

[…]

– So who will be cut off, who must leave and who should stay?

– I must emphasize once again that I meant phenomena or actions by that, and not individuals. Most of those who identified themselves with the term wildling have not been in Jobbik for long. They sulk at home and come up with a grand new plan to save the nation and take revenge on Jobbik every second month. I’m not going to deal with these people. As for the party members who identified with it, they must understand what a huge responsibility each and every member has. A party that is preparing for government needs responsibility, discipline and openness. It does not mean giving up our basic values. Those who understand it will stay, obviously. … However, those who are irresponsible enough to destroy the work of thousands of members, supporters and activists, have no future in Jobbik. I cannot let the foolish actions of certain individuals destroy everything.

– So, if somebody is radical, they can still stay?

– I have never said that the people with a national radical mentality should leave. I said two things: I will cut off the lowly phenomena that are considered as wildlings and anyone who wants pogroms must find themselves another party. That’s all. And I stick to that. I am sorry that some people fell for the manipulations. The lesson for the future is that they should rather believe me instead of the media.

[…]

– Does the board unanimously support the direction you laid down?

– We have a lot of debates about this issue in the board, the Parliamentary group and the party in general, because we all know that being a people’s party is not just an opportunity but a risk, too. If you don’t stay focused, you can easily lose your fundaments, your basic values and become an average party. Fortunately, we are aware of that and we know that we need a constant self-review. However, it cannot stop us from taking this path. The board has a unanimous position in this issue.

(Gabor Vona med ‘Hungarian Guard’-vest i parlamentet, 2010; via Blikk.hu)

– Will you wear the Guard’s vest again?

– I sincerely trust that if we get into government, the Hungarian National Assembly will pass legislation, based on Swiss and American examples, to create the legal framework for volunteers to protect the nation. This was our original intention, but the Socialist and Fidesz governments criminalized the issue, because they were afraid of the power lying in it. If that moment comes, I will wear the vest.

– When someone made a derogatory remark about Gypsies, you sent him to stay with a Jobbik member of Gypsy origin to reconsider what he had done. When a representative hurt the feelings of the Jewish community, he had to take flowers to the shoes on the bank of River Danube. If someone attacks the gay pride march in the summer, will he have to go to a gay bar?

– The question is funny, but I don’t think these situations are funny at all. I am very angry when someone is willing to destroy the selfless efforts of a lot of people, just because he is unable to step out of the ‘Gypsy-Jew-Homosexual’ Bermuda triangle.

[…]

– And the Gypsies?

– Out of the three issues, this is the truly decisive one. Hungarian-Gypsy co-habitation is a bomb ticking away, and we should really stop making these evasive, politically correct statements. We must declare openly that there is a severe problem in terms of demography, criminality, social issues and so on. Our programme is available for anyone to read. It contains no reference whatsoever to Hungarian citizens being discriminated based on ethnic or religious identity. In a nutshell, the point is that the integration of Gypsies does not only mean giving rights and benefits but, first and foremost, to meet responsibilities. The absurd thing about this is that Jobbik and the honest part of the Gypsy community are the only ones who actually support this solution, but the masses living in deep ignorance, assisted by Fidesz and MSZP, don’t even want to hear of responsibilities.”



22. april 2015

Religionssociolog kritiserer De Konservative: I sidestiller muslimers “religion med en totalitær ideologi”

Debatten om ‘Naziislamisme’ vil ingen ende tage, for som enhver P1-lytter ved, så er enhver association til den tyske nationalsocialisme malplacerede og underlødig hvis den rammer andre end borgerlige. Det er ikke svært at finde eksempler. Da venstreradikale Josephine Witt sidste onsdag afbrød et ECB-møde, blev hun næsten hyldet i MX, selvom hun i sit manifest betegner happeningen som ‘Papillons’ (sommerfugle), henvisende til flyverblade uddelt af den franske modstandsbevægelse under den nazistiske besættelse.

I fredagens sene Deadline påstod Yahya Hassan, at Søren Espersen “har været medlem af det danske nazistforbund”, et Frede Farmand-postulat der i 2004 gav en injuriedom til et LO-blad. Sådan kan man blive ved.

Flere forskere har været fremme i medierne, for at undsige ‘naziislamisme’-kampagnen, herunder naturligvis Mikael Rothstein i Politiken. Meget sigende for hykleriet valgte DR Nyheder at spørge en religionssociolog, der i sagens natur ikke forsker i associationens historiske evidens, men muslimernes følelser desangående – Forsker: ‘Naziislamisme’ forvrænger en af historiens grummeste forbrydelser.

“De Konservatives seneste kampagne vækker langt fra begejstring hos religionssociolog og adjunkt Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. Han vil gerne være med til at diskutere totalitære ideologier, men han mener ikke, at De Konservative bidrager konstruktivt til debatten – både på grund af det grafiske udtryk på plakaterne og på på grund af brugen af en af de værste forbrydelser i nyere tid.

– Jeg synes faktisk, det er problematisk, at man trækker det her ‘nazi-kort’. Først og fremmest fordi det forvansker den betydning, som nazisternes forbrydelser havde. Holocaust betød trods alt langt flere millioner, der blev henrettet i gaskamrene, siger Brian Arly Jacobsen. …

Den anden del af problemet med kampagnen er den grafiske opstilling af ordene i plakaten. Her står der fire ord adskilt: STOP NAZI ISLAM ISME. Den måde at opstille ordene på undrer Brian Arly Jacobsen. … Han mener, at det kræver et indgående kendskab til religion og totalitære ideologier, hvis man ikke skal blande det hele sammen.

– Og for de fleste muslimer vil det her selvfølgelig være problematisk, fordi det sidestiller deres religion med en totalitær ideologi, siger Brian Arly Jacobsen.

(Per Lyhne om Søren Espersen på Facebook, 13. april 2015)

“Hassan har blandt andet understreget dette budskab ved at iklæde Liberal Alliances Henrik Dahl nazi-uniform, påstå at Pia Kjærsgaard har givet ham et blowjob samt beskrive forfatter Kristian Ditlev Jensen som et ‘overvægtigt kadaver’, der burde ‘tage sig sammen eller i det mindste tørre sig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort’.

Det er alt sammen en ny, fænomenal politisk udtryksmåde, forstår jeg. ‘Stjernepoeten Yahya Hassan er en født politiker’, lød det eksempelvis forleden i en leder i Politiken. … han er en mærkelig mand at gæste, når det gælder gode råd om at omgås Muhammed med respekt samt muslimer med konduite. ‘Jeg pisser på Allah og hans sendebud / og på hans alle mulige uduelige disciple’, som det hedder i langdigtet ‘Skuffelsen’.” (Mads Kastrup i Ekstra Bladet, 17. april 2015)



18. april 2015

‘Nazister spiser svinekød’ generaliserer Stop Had-kampagnen: Lidt om Himmlers kokkeuddannelse…

Set herfra er det tankevækkende, at en organisation der i tolerancens navn vil inkludere alle, bruger ordet ‘kræftsvulst’ i sin kamp mod det der ses som en underlødig valgplakat. ‘Nazister spiser svinekød’ lyder en af parolerne, men Hitler var ikke desto mindre fanatisk vegetar. Under fotoet en række citater fra Halvmåne og Hagekors (2008), der blandt andet fortæller, at muslimske SS-divisioner havde egne ‘ernærings’-forskrifter, og at Heinrich Himmler på en muftis anbefaling oprettede en kokkeskole specifikt med det formål at lave mad uden svinekød til muslimske nazister. Fra Politiken – Happening mod K-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’.

“På Bülowsvej 38 på Frederiksberg hænger tidens vel nok mest omdiskuterede kampagneplakat, Konservatives med de udskældte ord ‘Stop Nazi Islam Isme’. Indtil i dag har det ophuggede budskab været kaldt både racistisk, historieløst og over stregen i medierne. Men lidt over middag vil en lille skare demonstranter – de fleste muslimer – rykke kritikken af kampagnen ud til plakaterne i gadebilledet.

Utilfredse og med hjemmetrykte plakater holder de budskaber som ‘Igen paralleller mellem islamisme og nazisme’ (Ingen paralleller mellem islam og nazisme, Kim), ‘Nazister spiser svinekød’ og ‘Holder nazister ramadan?’ op foran den konservative plakat.”

(Stop had-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’, ‘Nazister spiser svinekød’ mfl.; MX.dk

Fra Klaus-Michael Mallmann og Martin Cübbers: Halvmåne og Hagekors. Det Tredje Rige, araberne og Palæstina (2008). Kapitel 13, Muslimer for Det Tredje Rige. Den islamiske sektor i Værnemagten, Sikkerhedspolitiet og Waffen-SS, s. 215-228.

“Endnu før muftien kom til Berlin begyndte den tyske Værnemagt at opbygge en islamisk sektor i egne rækker. … Den 15. november godkendte generalkvartermesteren opstillingen af to hundredemandsgrupper af krigsfanger af henholdsvis ‘turkmensk og kaukasisk afstamning’ i bagtropperne i Hærområde Syd. … De 13. januar 1942 pålagde chefen for hærrustningen og den befalingshavede for reservehæren den militære befalingshavende i generalguvernementet, at han skulle opstille både en turkmensk og en kaukasisk-muslimsk legion. Med en nordkaukasisk og en volgatatarisk legion kom yderligere islamiske enheder til inden august 1942. …

De hjemstavnskendetegn, som legionærerne bar på deres højre overarm på deres tyske uniformer, henviste også til deres islamiske rødder; det drejede sig om en halvmåne, en moske og to krumsabler. …

Værnemagten honorerede deres engagement ved at sørge for mullaher helt ned til bataljonsniveau og ved at overholde islamiske ernærings- og begravelsesforskrifter. … Tre turkmenske bataljoner kæmpede til sidste mand i Stalingrad, adskillige også i Kaukasus og seks betaljoner var i 1945 med til at forsvare Berlin.

Også Sikkerhedspolitiet og SD tog sig et stykke af den islamiske kage. Den 2. januar 1942 gav Ic-officeren fra den 11. armé Otto Ohlendorfs Indsatsgruppe D den opgave at rekruttere tatarerne på Krim. Alle dagen efter begyndte ‘Tatarkomiteens første officielle møde i byen Simferopol i anledning af hvervningen af tatarerne på Krim til deres fælles kamp mod bolsjevismen’. Under mødet erklærede menighedens mullah, ‘at deres religion og deres tro bød dem at tage del i denne hellige kamp med tyskerne’. Og formanden for komitéen sagde: ‘Det er en stor ære for os at kæmpe for Føreren Adolf Hitler, det tyske folks største mand.’ Derefter rejste de forsamlede tatarer sig og gentog efter mullahen: ‘1. bud: Til opnåelse af en hurtig sejr og det fælles mål, såvel som et langt liv for Føreren Adolf Hitler.’ …

I sommeren 1944 indsatte man en enhed bestående af arabere og marokkanere mod den franske modstandsbevægelse i Plaine-dalen i Sydfrankrig… I efteråret trak de sig tilbage til Baccarat i Vogeserne, hvor de begik deres sidste mord. … Kontoret Mil – det tidligere Abwehr, der fra 1944 var blevet en del af Kontor VI i Rigssikkerhedshovedkontoret – opretholdt stadig i februar 1945 flere ‘skolingsrejser for arabiske v-mænd fra Marokko, Algeriet, Tunesien, Palæstina, Irak, Iran’, hvor der blev undervist i identificerings-, meddelelses- og radiotjeneste, men også i sabotage og væbnet modstand. Eksaminationen blev varetaget af nogle af muftiens betroede folk, mens Palæstinatyskere stod for selve træningen. …

De afgørende betingelser for opstillingen af islamiske enheder fik Waffen-SS opfyldt i februar 1943. Den 10. februar gav Hitler ordre til opstilling af en SS-division af bosniske muslimer i Kroatien under opsyn fra den allerede eksisterende SS-division ‘Prins Eugen’… Tre dage efter Hitlers ordre pålagde gruppefører Artur Phleps… at opstille en sådan division. …

Da spørgsmålet om bevæbningen af muslimerne kom op, kom også muftien hurtigt på banen. Han påstod, at han ‘gennem længere tid’ havde beskæftiget sig med forholdene for sine trosfæller på Balkan og gjorde sig omgående til deres talsmand i Tyskland. I slutningen af marts 1943 fløj el-Husseini med chefen for ordenspolitiet, Kurt Dalueges fly på officielt besøg i Kroatien og Bosnien. På den to uger lange rejser blev han blandt andre ledsaget af flere SS-officerer fra Rigssikkerhedshovedkontoret og SS-hovedkontoret. … Som chefen for SS-hovedkvarteret understregede i sin beretning til Himmler, havde besøget ‘haft en god virkning i enhver henseende, også politisk…’ Derudover fremhævede han, at besøget havde vist, at muftien nød ‘utrolig høj agtelse i den muslimske verden’. …

For at lette vejen for de kommende SS-soldater mod at blive tro nationalsocialistiske partifæller bevarede man enkelte religiøse og kulturelle særrettigheder. Således oprettede man flere imam-stillinger i divisionen, fordi imamerne blev anset for at være uomgængelige for mændenes moral. Derudover tog Himmler sig personligt af at skaffe en hovedbeklædning til de muslimske rekrutter… Himmler spurgte muftien, hvad islam foreskriver, ‘hvad angår forplejning til en soldat’. Da muftien bad om ernæring uden alkohol og svinekød, oprettede man en kokkeuddannelse i nærheden af Graz. Himmler gav yderligere muslimerne den ‘ubrydelige særrettighed’ til at afstå fra svin og alkohol. Han forlangte udtrykkeligt af sine SS-førere, at de skulle overholde denne regel. …

Efter at have hvervet yderligere rekrutter kom den muslimske SS-trop i marts i kamp mod Titos partisaner i det nordlige Bosnien. I maj fik enheden så sit endelige navn. Efter det arabiske ord for krumsabel gav Hitler den 13. SS-division navnet ‘Handschar’. … Flere tusinde af dem (albanske muslimer) havde allerede meldt sig til tjeneste i den 13. SS-division. …

Fra oktober 1943 tog de initiativer til opstillingen af en tredje muslimsk SS-division… Den 2. maj 1944 gav Himmler den formelle ordre til opstillingen af en ‘østmuslimsk’ division i Waffen-SS. El-Husseini blev også hurtigt involveret. Den 14. december 1943 modtog han under tilstedeværelsen af Mayer-Maderes officerer den kommende trop. Ved denne lejlighed gjorde han sig til talsmand for den nye SS-enhed. Efter samtalen bad muftien om en termin hos Berger og fremlagde turkmenernes ønsker for ham. Muslimerne skulle, hvad angår den åndelige vejledning fra imamer og den specifikke ernæring, have samme behandling som mændene i den bosniske division. …

I april 1944 åbnede under ledelse af muftien et ‘Imam-institut’, der havde til formål at uddanne gejstlige til de muslimske SS-divisioner. Instituttets beliggenhed, et lille hotel i den saksiske by Guben, havde el-Husseini fået tildelt af SS-hovedkontoret. I åbningstalen, som muftien holdt den 21. april under Bergers tilstedeværelse, udtrykte han sin glæde over skabelsen af denne institution, der var bevis for ‘succesen i samarbejdet mellem muslimerne og Det Stortyske Rige’, og det var baseret på ‘fælles interesser og mål’. … I praksis arbejde imamerne meget tæt sammen med de ideologiske skolingsofficerer fra Tyskland. … Divisionskommandør Karl-Gustav Sauberzweig kunne i april 194 berette, at rekrutterne fra hans 13. SS-division ‘kun gerne [tog…] imod den nationalsocialistiske lærdom’. Brigadeføreren berettede euforisk om, at han var så langt med sit arbejde, ‘at muslimerne, SS-mænd i divisionen og civilisterne begyndte at se vores Fører som fremkomsten af en 2. profet’.

Indholdet af divisionernes ideologiske skoling bekræftede kommendørens positive vurdering. Under et fire dage langt politisk kursus i slutningen af marts blev foredrag med titler som ‘Nationalsocialisme og islam’, ‘Førerens liv’ eller ‘Meningen med denne krig’ holdt for mændene. En skriftlig opgave afsluttede kurset, hvor i alt 20 spørgsmål skulle besvares. Som svar på det 6. spørgsmål, om hvad Hitler havde lært i Wien, skrev SS-Sturmmmann Stefan Windisch: ‘I Wien lærer Føreren på den ene side arbejdren og arbejdet at kende, og på den anden side marxismen. Og så begynder han først rigtigt at hade jøderne.

Under deres indsatser begik samtlige muslimske SS-enheder talrige krigsforbrydelser. Således berettede ‘Skandenberg’-divisionen i juli 19, at de i deres indsatsområder havde slået til ‘mod jøderne’. Alene mennelem den 28. maj og den 5. juli var ‘i alt 510 jøder, kommunister og bandemedlemmer og politisk mistænkelige’ blevet indsat i ‘sikkerhedsforvaring i divisionens egen lejr’.

Hermann Fegelein, Himmlers forbindelsesofficer i Hitlers hovedkvarter og selv en tusindfoldig massemorder, gav under et møde i april 1944 sin ‘Fører’ et sigende blik i ‘Handschar’-divisionens ageren. Han sagde om muslimernes metoder, at ‘de andre stikker af med alt, hvad de ejer og har, når de blander sig. De dræber dem kun med kniv. Der var en mand med, der var såret. Han lod sin arm skære af, og dræbte sytten modstandere med venstre hånd. Det forekommer også, at de skærer fjendens hjerte ud.’ Hitler var ganske upåvirket af skildingen af den slags detaljer. Med et ‘Det er ligegyldigt!’, gik han over til dagsordenen. …

Forberedelserne til opstillingen af Turk-divisionen i Waffen-SS gik også i stå i løbet af krigens sidste fase. Mayer-Mader, der hidtil havde været kommandør for de planlagte enheder, blev afløst, fordi det man, som Berger formulerede det, havde brug for, ar ‘en officer, dr kender til den østtyrkisk-islamiske verden’. Valget faldt på Harun el-Raschid, en tysker, der var konverteret til islam og tidligere oberst i den tyrkiske generalstab.”



23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: – så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: – fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)



4. marts 2015

Zenia Stampe associerer Omar Husseins terrorangreb med en jødes mord på højtstående nazist (1938)

At blogge om Zenia Stampes politiske analyser, føles lidt som at mobbe en ordblind for sine stavefejl, og jeg havde egentligt besluttet mig for at ignorere hende på ubestemt tid. I går overgik hun dog sig selv, da hun gengav en Modkraft-artikel der trækker paralleller mellem islamisten Omar Hussein og jødiske Herschel Grynszpan, der i 1938 myrdede en topnazist. Rasmus Jarlov kommenterer – Zenia Stampes gode tone og nazikortet.

“For to år siden, da jeg tillod mig at arrangere en høring på Københavns Rådhus for at sætte fokus på chikane af jøder i København var Zenia Stampes reaktion at påstå, at jeg opfandt de problemer, som jøderne oplever. Jeg ‘brugte den påståede hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer’. … To år og et skudattentat mod synagogen senere, er det nu ikke længere en påstået hetz mod jøder. Men tonen er stadig forkert i debattenn, når nogle mener, at vi skal overveje vores udlændingepolitik. … i går kom så perlen nedenfor, hvor dansk udlændingepolitik ifølge ZS er en parallel til nazitiden, og hvor det ikke kan undre, hvis vi pludselig fik en Krystalnat mod muslimer i Danmark.

(Zenia Stampe sammenligner islamisten Omar Hussein med jøden Herschel Grynszpan anno 1938; FB)

Jeg har lidt svært ved at se, at det skulle være nogen paralleller til Holocaust i, at nogle af os vil lukke færre svært integrerbare udlændinge ind i Danmark. Jeg synes, et folketingsmedlem burde holde sig for god til igen og igen at fremsætte så skingre og overgearede beskyldninger mod andre samtidig med, at hun moraliserer om debattonen. Men for den gode tones mester er ingen beskyldning mod politiske modstandere åbenbart for lav.”



26. februar 2015

Mosbjerg Folkefest-plakat i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’ (2014)

Da et forlag sidste år henvendte sig til undertegnede, med henblik på at reproducere plakaten for Mosbjerg Folkefest 2014 i en gymnasie-lærebog, diskuterede vi det i foreningen, og blev hurtigt enige om et positivt svar. Det er trods alt begrænset hvad negativt der kunne tolkes ud af en plakat med et nordisk udtryk, inkluderende Dannebrog, og et logo med en nøkkerose. Plakaten kom med i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’, der er skrevet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, og udgivet af Dansklærerforeningen/Systime.

Jeg tog fejl. Man kunne jo eksempelvis sætte plakaten sammen med nationalsocialistiske plakater i et temaafsnit om ‘National identitet’. Begge sider af debatten præsenteres i bogen, men det er ikke selvhadsk venstrefløj vs nationalsindet højrefløj, men samfundsforskning vs ‘yderligtgående højrenationalisme’. Et citat af sociolog Michael Billig illustrerer galskaben.

(Forside, 3-4)

“Den britiske sociolog Michael Billig introducerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’. Billigs overordnede mission er at problematisere det faktum, at den vestlige verden ser ud til at have afskevet nationalisme som en ideologi, den selv lider af. Ved at analysere primært politiske taler og avisreportager, blandt andet sportssiderne, når Billig til den konklusion, at banal nationalisme er en ideologi, der til stadighed opretholder og legitimerer nationalstaten i en form for ubevidst tankemønster. Billig taler om, at vi dagligt ‘flager’ vores nationalfølelse mere eller mindre ubevidst.

Vi er opmærksom på den spirende nationalisme i eksempelvis Østeuropa, men vi glemmer den vestlige nationalisme, der først og fremmest helt banalt kommer til udtryk ved, at vi stadig bor i og organiserer os omkring den suveræne nationalstat. Billig sætter iagttagelsen på spidsen ved at indlede sin bog med: ‘All societies that maintain armies maintain that belief that some things are more valuable than life itself.’ At have en hær indikerer, at der er noget, der er så vigtigt, at man vil dø for det. Ifølge Billig kan vores nationalisme vækkes til live, hvis vi føler os pressede.

Denne opfattelse af ad hoc-nationalfølelse sammenligner Billig med en slumrende mobiltelefon: Den ligger stille, lige til den bliver ringet op og vakt til live. Og så er nationalismen ikke længere uskyldig, hvis den stadig kan motivere folk til at kæmpe for fædrelandet.’

Herudover, og nok så vigtigt for Billig, kommer den vestlige nationalisme til udtryk i de umiddelbart banale, bløde symboler, som omgiver vores dagligdag, og som vi ikke tillægger egentlig symbolsk betydning: Flaget på de officielle bygninger, landkort med tydeligt markede grænser og lande i forskellige farver, udtryk som ‘det danske vejr’ eller ‘de danske fugle’ og den politiske forståelse, der ligger i brugen af ‘vi’ og ‘de’. Alt dette er eksempler på de tilsyneladende uskyldige ting, der holder vores nationale verdensopfattelse i live. (s. 60)

(s. 57, 62)

(s.79-80)

Om yderligtgående højrenationale.

“Hvis man vælger at arbejde med højrenationale bevægelser, skal man være opmærksom på at skelne mellem etablerede politiske partier og yderligtgående bevægelser. Eksempelvis er graden skepsis over det fremmede hos DF, langt fra så udtalt som du vil finde i andre kilder. Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man for eksempel gå til hjemmesiden uriasposten.net eller Den Danske Forenings hjemmeside. Tænk over, hvilken form for nationalitet de forskellige grupperinger kæmper for. Er der andre, der kæmper for dansk mentalitet, som definerer den anderledes?” (s. 62)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper