18. april 2015

‘Nazister spiser svinekød’ generaliserer Stop Had-kampagnen: Lidt om Himmlers kokkeuddannelse…

Set herfra er det tankevækkende, at en organisation der i tolerancens navn vil inkludere alle, bruger ordet ‘kræftsvulst’ i sin kamp mod det der ses som en underlødig valgplakat. ‘Nazister spiser svinekød’ lyder en af parolerne, men Hitler var ikke desto mindre fanatisk vegetar. Under fotoet en række citater fra Halvmåne og Hagekors (2008), der blandt andet fortæller, at muslimske SS-divisioner havde egne ‘ernærings’-forskrifter, og at Heinrich Himmler på en muftis anbefaling oprettede en kokkeskole specifikt med det formål at lave mad uden svinekød til muslimske nazister. Fra Politiken – Happening mod K-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’.

“På Bülowsvej 38 på Frederiksberg hænger tidens vel nok mest omdiskuterede kampagneplakat, Konservatives med de udskældte ord ‘Stop Nazi Islam Isme’. Indtil i dag har det ophuggede budskab været kaldt både racistisk, historieløst og over stregen i medierne. Men lidt over middag vil en lille skare demonstranter – de fleste muslimer – rykke kritikken af kampagnen ud til plakaterne i gadebilledet.

Utilfredse og med hjemmetrykte plakater holder de budskaber som ‘Igen paralleller mellem islamisme og nazisme’ (Ingen paralleller mellem islam og nazisme, Kim), ‘Nazister spiser svinekød’ og ‘Holder nazister ramadan?’ op foran den konservative plakat.”

(Stop had-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’, ‘Nazister spiser svinekød’ mfl.; MX.dk

Fra Klaus-Michael Mallmann og Martin Cübbers: Halvmåne og Hagekors. Det Tredje Rige, araberne og Palæstina (2008). Kapitel 13, Muslimer for Det Tredje Rige. Den islamiske sektor i Værnemagten, Sikkerhedspolitiet og Waffen-SS, s. 215-228.

“Endnu før muftien kom til Berlin begyndte den tyske Værnemagt at opbygge en islamisk sektor i egne rækker. … Den 15. november godkendte generalkvartermesteren opstillingen af to hundredemandsgrupper af krigsfanger af henholdsvis ‘turkmensk og kaukasisk afstamning’ i bagtropperne i Hærområde Syd. … De 13. januar 1942 pålagde chefen for hærrustningen og den befalingshavede for reservehæren den militære befalingshavende i generalguvernementet, at han skulle opstille både en turkmensk og en kaukasisk-muslimsk legion. Med en nordkaukasisk og en volgatatarisk legion kom yderligere islamiske enheder til inden august 1942. …

De hjemstavnskendetegn, som legionærerne bar på deres højre overarm på deres tyske uniformer, henviste også til deres islamiske rødder; det drejede sig om en halvmåne, en moske og to krumsabler. …

Værnemagten honorerede deres engagement ved at sørge for mullaher helt ned til bataljonsniveau og ved at overholde islamiske ernærings- og begravelsesforskrifter. … Tre turkmenske bataljoner kæmpede til sidste mand i Stalingrad, adskillige også i Kaukasus og seks betaljoner var i 1945 med til at forsvare Berlin.

Også Sikkerhedspolitiet og SD tog sig et stykke af den islamiske kage. Den 2. januar 1942 gav Ic-officeren fra den 11. armé Otto Ohlendorfs Indsatsgruppe D den opgave at rekruttere tatarerne på Krim. Alle dagen efter begyndte ‘Tatarkomiteens første officielle møde i byen Simferopol i anledning af hvervningen af tatarerne på Krim til deres fælles kamp mod bolsjevismen’. Under mødet erklærede menighedens mullah, ‘at deres religion og deres tro bød dem at tage del i denne hellige kamp med tyskerne’. Og formanden for komitéen sagde: ‘Det er en stor ære for os at kæmpe for Føreren Adolf Hitler, det tyske folks største mand.’ Derefter rejste de forsamlede tatarer sig og gentog efter mullahen: ‘1. bud: Til opnåelse af en hurtig sejr og det fælles mål, såvel som et langt liv for Føreren Adolf Hitler.’ …

I sommeren 1944 indsatte man en enhed bestående af arabere og marokkanere mod den franske modstandsbevægelse i Plaine-dalen i Sydfrankrig… I efteråret trak de sig tilbage til Baccarat i Vogeserne, hvor de begik deres sidste mord. … Kontoret Mil – det tidligere Abwehr, der fra 1944 var blevet en del af Kontor VI i Rigssikkerhedshovedkontoret – opretholdt stadig i februar 1945 flere ‘skolingsrejser for arabiske v-mænd fra Marokko, Algeriet, Tunesien, Palæstina, Irak, Iran’, hvor der blev undervist i identificerings-, meddelelses- og radiotjeneste, men også i sabotage og væbnet modstand. Eksaminationen blev varetaget af nogle af muftiens betroede folk, mens Palæstinatyskere stod for selve træningen. …

De afgørende betingelser for opstillingen af islamiske enheder fik Waffen-SS opfyldt i februar 1943. Den 10. februar gav Hitler ordre til opstilling af en SS-division af bosniske muslimer i Kroatien under opsyn fra den allerede eksisterende SS-division ‘Prins Eugen’… Tre dage efter Hitlers ordre pålagde gruppefører Artur Phleps… at opstille en sådan division. …

Da spørgsmålet om bevæbningen af muslimerne kom op, kom også muftien hurtigt på banen. Han påstod, at han ‘gennem længere tid’ havde beskæftiget sig med forholdene for sine trosfæller på Balkan og gjorde sig omgående til deres talsmand i Tyskland. I slutningen af marts 1943 fløj el-Husseini med chefen for ordenspolitiet, Kurt Dalueges fly på officielt besøg i Kroatien og Bosnien. På den to uger lange rejser blev han blandt andre ledsaget af flere SS-officerer fra Rigssikkerhedshovedkontoret og SS-hovedkontoret. … Som chefen for SS-hovedkvarteret understregede i sin beretning til Himmler, havde besøget ‘haft en god virkning i enhver henseende, også politisk…’ Derudover fremhævede han, at besøget havde vist, at muftien nød ‘utrolig høj agtelse i den muslimske verden’. …

For at lette vejen for de kommende SS-soldater mod at blive tro nationalsocialistiske partifæller bevarede man enkelte religiøse og kulturelle særrettigheder. Således oprettede man flere imam-stillinger i divisionen, fordi imamerne blev anset for at være uomgængelige for mændenes moral. Derudover tog Himmler sig personligt af at skaffe en hovedbeklædning til de muslimske rekrutter… Himmler spurgte muftien, hvad islam foreskriver, ‘hvad angår forplejning til en soldat’. Da muftien bad om ernæring uden alkohol og svinekød, oprettede man en kokkeuddannelse i nærheden af Graz. Himmler gav yderligere muslimerne den ‘ubrydelige særrettighed’ til at afstå fra svin og alkohol. Han forlangte udtrykkeligt af sine SS-førere, at de skulle overholde denne regel. …

Efter at have hvervet yderligere rekrutter kom den muslimske SS-trop i marts i kamp mod Titos partisaner i det nordlige Bosnien. I maj fik enheden så sit endelige navn. Efter det arabiske ord for krumsabel gav Hitler den 13. SS-division navnet ‘Handschar’. … Flere tusinde af dem (albanske muslimer) havde allerede meldt sig til tjeneste i den 13. SS-division. …

Fra oktober 1943 tog de initiativer til opstillingen af en tredje muslimsk SS-division… Den 2. maj 1944 gav Himmler den formelle ordre til opstillingen af en ‘østmuslimsk’ division i Waffen-SS. El-Husseini blev også hurtigt involveret. Den 14. december 1943 modtog han under tilstedeværelsen af Mayer-Maderes officerer den kommende trop. Ved denne lejlighed gjorde han sig til talsmand for den nye SS-enhed. Efter samtalen bad muftien om en termin hos Berger og fremlagde turkmenernes ønsker for ham. Muslimerne skulle, hvad angår den åndelige vejledning fra imamer og den specifikke ernæring, have samme behandling som mændene i den bosniske division. …

I april 1944 åbnede under ledelse af muftien et ‘Imam-institut’, der havde til formål at uddanne gejstlige til de muslimske SS-divisioner. Instituttets beliggenhed, et lille hotel i den saksiske by Guben, havde el-Husseini fået tildelt af SS-hovedkontoret. I åbningstalen, som muftien holdt den 21. april under Bergers tilstedeværelse, udtrykte han sin glæde over skabelsen af denne institution, der var bevis for ‘succesen i samarbejdet mellem muslimerne og Det Stortyske Rige’, og det var baseret på ‘fælles interesser og mål’. … I praksis arbejde imamerne meget tæt sammen med de ideologiske skolingsofficerer fra Tyskland. … Divisionskommandør Karl-Gustav Sauberzweig kunne i april 194 berette, at rekrutterne fra hans 13. SS-division ‘kun gerne [tog...] imod den nationalsocialistiske lærdom’. Brigadeføreren berettede euforisk om, at han var så langt med sit arbejde, ‘at muslimerne, SS-mænd i divisionen og civilisterne begyndte at se vores Fører som fremkomsten af en 2. profet’.

Indholdet af divisionernes ideologiske skoling bekræftede kommendørens positive vurdering. Under et fire dage langt politisk kursus i slutningen af marts blev foredrag med titler som ‘Nationalsocialisme og islam’, ‘Førerens liv’ eller ‘Meningen med denne krig’ holdt for mændene. En skriftlig opgave afsluttede kurset, hvor i alt 20 spørgsmål skulle besvares. Som svar på det 6. spørgsmål, om hvad Hitler havde lært i Wien, skrev SS-Sturmmmann Stefan Windisch: ‘I Wien lærer Føreren på den ene side arbejdren og arbejdet at kende, og på den anden side marxismen. Og så begynder han først rigtigt at hade jøderne.

Under deres indsatser begik samtlige muslimske SS-enheder talrige krigsforbrydelser. Således berettede ‘Skandenberg’-divisionen i juli 19, at de i deres indsatsområder havde slået til ‘mod jøderne’. Alene mennelem den 28. maj og den 5. juli var ‘i alt 510 jøder, kommunister og bandemedlemmer og politisk mistænkelige’ blevet indsat i ‘sikkerhedsforvaring i divisionens egen lejr’.

Hermann Fegelein, Himmlers forbindelsesofficer i Hitlers hovedkvarter og selv en tusindfoldig massemorder, gav under et møde i april 1944 sin ‘Fører’ et sigende blik i ‘Handschar’-divisionens ageren. Han sagde om muslimernes metoder, at ‘de andre stikker af med alt, hvad de ejer og har, når de blander sig. De dræber dem kun med kniv. Der var en mand med, der var såret. Han lod sin arm skære af, og dræbte sytten modstandere med venstre hånd. Det forekommer også, at de skærer fjendens hjerte ud.’ Hitler var ganske upåvirket af skildingen af den slags detaljer. Med et ‘Det er ligegyldigt!’, gik han over til dagsordenen. …

Forberedelserne til opstillingen af Turk-divisionen i Waffen-SS gik også i stå i løbet af krigens sidste fase. Mayer-Mader, der hidtil havde været kommandør for de planlagte enheder, blev afløst, fordi det man, som Berger formulerede det, havde brug for, ar ‘en officer, dr kender til den østtyrkisk-islamiske verden’. Valget faldt på Harun el-Raschid, en tysker, der var konverteret til islam og tidligere oberst i den tyrkiske generalstab.”



23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)



4. marts 2015

Zenia Stampe associerer Omar Husseins terrorangreb med en jødes mord på højtstående nazist (1938)

At blogge om Zenia Stampes politiske analyser, føles lidt som at mobbe en ordblind for sine stavefejl, og jeg havde egentligt besluttet mig for at ignorere hende på ubestemt tid. I går overgik hun dog sig selv, da hun gengav en Modkraft-artikel der trækker paralleller mellem islamisten Omar Hussein og jødiske Herschel Grynszpan, der i 1938 myrdede en topnazist. Rasmus Jarlov kommenterer – Zenia Stampes gode tone og nazikortet.

“For to år siden, da jeg tillod mig at arrangere en høring på Københavns Rådhus for at sætte fokus på chikane af jøder i København var Zenia Stampes reaktion at påstå, at jeg opfandt de problemer, som jøderne oplever. Jeg ‘brugte den påståede hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer’. … To år og et skudattentat mod synagogen senere, er det nu ikke længere en påstået hetz mod jøder. Men tonen er stadig forkert i debattenn, når nogle mener, at vi skal overveje vores udlændingepolitik. … i går kom så perlen nedenfor, hvor dansk udlændingepolitik ifølge ZS er en parallel til nazitiden, og hvor det ikke kan undre, hvis vi pludselig fik en Krystalnat mod muslimer i Danmark.

(Zenia Stampe sammenligner islamisten Omar Hussein med jøden Herschel Grynszpan anno 1938; FB)

Jeg har lidt svært ved at se, at det skulle være nogen paralleller til Holocaust i, at nogle af os vil lukke færre svært integrerbare udlændinge ind i Danmark. Jeg synes, et folketingsmedlem burde holde sig for god til igen og igen at fremsætte så skingre og overgearede beskyldninger mod andre samtidig med, at hun moraliserer om debattonen. Men for den gode tones mester er ingen beskyldning mod politiske modstandere åbenbart for lav.”



26. februar 2015

Mosbjerg Folkefest-plakat i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’ (2014)

Da et forlag sidste år henvendte sig til undertegnede, med henblik på at reproducere plakaten for Mosbjerg Folkefest 2014 i en gymnasie-lærebog, diskuterede vi det i foreningen, og blev hurtigt enige om et positivt svar. Det er trods alt begrænset hvad negativt der kunne tolkes ud af en plakat med et nordisk udtryk, inkluderende Dannebrog, og et logo med en nøkkerose. Plakaten kom med i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’, der er skrevet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, og udgivet af Dansklærerforeningen/Systime.

Jeg tog fejl. Man kunne jo eksempelvis sætte plakaten sammen med nationalsocialistiske plakater i et temaafsnit om ‘National identitet’. Begge sider af debatten præsenteres i bogen, men det er ikke selvhadsk venstrefløj vs nationalsindet højrefløj, men samfundsforskning vs ‘yderligtgående højrenationalisme’. Et citat af sociolog Michael Billig illustrerer galskaben.

(Forside, 3-4)

“Den britiske sociolog Michael Billig introducerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’. Billigs overordnede mission er at problematisere det faktum, at den vestlige verden ser ud til at have afskevet nationalisme som en ideologi, den selv lider af. Ved at analysere primært politiske taler og avisreportager, blandt andet sportssiderne, når Billig til den konklusion, at banal nationalisme er en ideologi, der til stadighed opretholder og legitimerer nationalstaten i en form for ubevidst tankemønster. Billig taler om, at vi dagligt ‘flager’ vores nationalfølelse mere eller mindre ubevidst.

Vi er opmærksom på den spirende nationalisme i eksempelvis Østeuropa, men vi glemmer den vestlige nationalisme, der først og fremmest helt banalt kommer til udtryk ved, at vi stadig bor i og organiserer os omkring den suveræne nationalstat. Billig sætter iagttagelsen på spidsen ved at indlede sin bog med: ‘All societies that maintain armies maintain that belief that some things are more valuable than life itself.’ At have en hær indikerer, at der er noget, der er så vigtigt, at man vil dø for det. Ifølge Billig kan vores nationalisme vækkes til live, hvis vi føler os pressede.

Denne opfattelse af ad hoc-nationalfølelse sammenligner Billig med en slumrende mobiltelefon: Den ligger stille, lige til den bliver ringet op og vakt til live. Og så er nationalismen ikke længere uskyldig, hvis den stadig kan motivere folk til at kæmpe for fædrelandet.’

Herudover, og nok så vigtigt for Billig, kommer den vestlige nationalisme til udtryk i de umiddelbart banale, bløde symboler, som omgiver vores dagligdag, og som vi ikke tillægger egentlig symbolsk betydning: Flaget på de officielle bygninger, landkort med tydeligt markede grænser og lande i forskellige farver, udtryk som ‘det danske vejr’ eller ‘de danske fugle’ og den politiske forståelse, der ligger i brugen af ‘vi’ og ‘de’. Alt dette er eksempler på de tilsyneladende uskyldige ting, der holder vores nationale verdensopfattelse i live. (s. 60)

(s. 57, 62)

(s.79-80)

Om yderligtgående højrenationale.

“Hvis man vælger at arbejde med højrenationale bevægelser, skal man være opmærksom på at skelne mellem etablerede politiske partier og yderligtgående bevægelser. Eksempelvis er graden skepsis over det fremmede hos DF, langt fra så udtalt som du vil finde i andre kilder. Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man for eksempel gå til hjemmesiden uriasposten.net eller Den Danske Forenings hjemmeside. Tænk over, hvilken form for nationalitet de forskellige grupperinger kæmper for. Er der andre, der kæmper for dansk mentalitet, som definerer den anderledes?” (s. 62)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


23. februar 2015

Ville bakke bus med gødningsbombe ind i DNSB-hus, anholdt med pumpgun: Intet ‘politisk motiv’…

Natten til den 3. maj sidste år kaprede en 55-årig mand bus 224 i Greve. Han medbragte en bombelignende genstand, og truede med en pistol chaufføren til at køre bussen ind i ‘et hus på Hundinge Strandvej’. Det lykkedes ikke, da Chaufføren stak af. Gerningsmanden blev senere anholdt i Herlev, denne gang i besiddelse af en pumpgun.

Politiet mørklagde sagen, og i en af de første artikler om sagen sidste sommer afviste Midt- og Vestsjællands Politi at der var “nogen som helst mistanke om terrorisme eller et politisk motiv”. Ekstra Bladet undrede sig over, at denne ’tilsyneladende banale sag’ blev ført bag dobbeltlukkede døre, og forklarede, at motivet angiveligt skulle søges i ‘mandens personlige problemer’.

Hundige Strandvej er hjemsted for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), der tilbage i 1995 var mål for en brevbombe, men det kunne selvfølgelig være en tilfældighed. Under fredagens retssag i Roskilde kom det frem, at indicierne pegede i den rigtige retning. Manden ville bombe nazisternes hovedkvarter, fordi han mente de stod bag en uopklaret brand på Frihedsmuseet sidste år. Han slap med en behandlingsdom, og det var forsvarer Thorkild Høyer selvfølgelig godt tilfreds med. Fra Jyllands-Posten – Forsøgte at busbombe naziborg: Museumsbrand knækkede mig.

“En 56-årig mand, som fredag sidder på anklagebænken i Retten i Roskilde for at forsøge at sprænge en naziborg i Greve i luften, levede et almindeligt liv med børn og arbejde op til 28. april 2013.

Det forklarer han selv i retten, da anklager Thomas Brædder spørger ham, hvad der fik ham til at kapre en bus 3. maj sidste år med den hensigt at køre den ind i naziborgen for at sprænge den i luften med kunstgødning, diesel og gasflasker. …

Manden havde et særligt tæt forhold til museet, da hans familie var involveret i modstandskampen under krigen. For ham var det et mausoleum – ikke et museum. … Selv var han sikker på, at det var nazisterne, der stod bag.”

(Hovedkvarter for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Hundinge Strandvej 153, Greve)

Mere i en af flere sidehistorier – Anklager: Sag om busbombe mod naziborg er tæt på terror

Vi er tæt på terror. Mange vil spørge sig selv, når de læser denne sag, hvorfor det ikke er terror, siger anklager Thomas Brædder torsdag under sin procedure ved Retten i Roskilde. Episoden fandt sted natten til 3. maj sidste år. Først kaprede den 56-årige en bus og truede chaufføren til at bakke ind i en naziborg i Greve for at sætte ild på den. Men chaufføren nåede at flygte, inden angrebet kunne blive udført.

- Hvis man tager en bus fyldt med benzin og vil køre den ind i en borg, så lugter det alvorligt af terror. Også at man retter det mod en gruppe, her nazister, peger også på, at der er tale om terror, siger anklageren.

(Ekstra Bladet, 3. maj 2014: Dyb mystik om bombefrygt i bus: Fandt benzindunke og elektronik)

“Med sig i bussen havde den dengang 55-årige mand også en kuffert fyldt med 70 kilo gødning, flere flasker gas samt 60 liter brændstof i dunke indeholdende dieselolie og benzin. … Ved anholdelsen havde manden både en nimillimeter pistol og en pumpgun samt ekstra ammunition på sig. … 200 beboere i området blev evakueret af politiet” (Avisen.dk, 12. februar 2015)

“Buschaufføren i bus 224 med rute i Greve troede, at han ville blive skudt, da en mand kom ind i den ellers tomme bus med en skarpladt pistol og en kæmpe kuffert. … Den 56-årige mand har forklaret, at han ikke ville chaufføren noget ondt. Han ville kun bede ham hjælpe ham med at placere dunke med benzin og gødning bagest i bussen og bakke bussen igennem plankeværket rundt om naziborgen.” (TV2, 20. februar 2015)

Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


22. januar 2015

Mere Pegida-hetz: Om Bachmanns Hitler-parodi, iscenesat provokation, kun få højreradikale til demo

Kampagnen mod Pegida når nye højder, og onsdag måtte Lutz Bachmann trække sig som talsmand efter det kom frem, at han på Facebook havde oploadet en Hitler-selfie. Fotoet ser ud til at være taget hos en frisør, men folk der har kaldt Pegida for nazister fra dag 1 – har så lidt skyts – altså, hvis man forudsætter en nationalsocialist vil gøre grin med sit idol. “Messerschmidt hylder Hitler“, skrev BT tilbage i 2007. Resten er historie.

“Deputy Chancellor Sigmar Gabriel, a Social Democrat, said the real face of PEGIDA had been exposed.” (Daily Mail, 21. januar 2015)

(Lutz Bachmann ‘hylder’ Hitler, John Cleese håner Hitler; Se evt. Messerschmidt hylder Hitler, 2009)

Forsøget på at frame den danske Pegida-demonstration fortsætter. Local Eyes fortæller at fire muslimer blev truet af Pegida-demonstranter, da de af ‘ren nysgerrighed’ kom forbi ved Langelinie. Flere fortæller til undertegnede, at gruppen først deltog i moddemonstrationen, og som man kan se i en video lagt online af kommunistiske Dagbladet Arbejderen, så var det hele en iscenesat provokation. Alle kneb gælder.

“Fire unge af anden etnisk herkomst fik sig et chok og blev truet da de af ren nysgerrighed ville se Pegida demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie.” (Local Eyes, 20. januar 2015)

“Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 20. januar 2015)

Dagens udgave af BT omtaler den bevidste provokation som værende udtryk for racistiske Pegida-tilhørere, og refererer så venstreradikale Redox – Dansk Pegida-demonstration: Racister og højre-ekstreme var med.

Officielt var mandagens Pegida-vandring i København mod fundamentalistisk islam en demonstration for almindelige mennesker.

Men en stor del af de demonstranter, der gik med fakler fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue på Langelinie, var alt andet end almindelige. De kom fra den yderste, ekstreme højrefløj i Danmark. Fra grupper, der har vist sig parate til vold, og blandt andet vil smide alle ikke-vestlige indvandrere ud af landet.

BTs udsendte reporter talte 44 sortklædte og karseklippede mænd – fordelt på tre grupper. … Det venstreorienterede researchkollektiv, Redox, der har specialiseret sig i overvågning af højreradikale miljøer, registrerede 35 personer med tilknytning til det racistiske og nazistiske miljø i Danmark. Ifølge Redox var der medlemmer af Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti og Danish Defence League.

Flere af deltagerne er erklærede racister, og mindst en af dem har haft tilknytning det ny-nazistiske miljø.”

Eneste der nævnes ved navn i artiklen er Julius Børgesen, der for år tilbage var aktiv i Dansk Front, og selvom BT nævner yderligere fire, og Redox.dk navngiver yderligere ni, så inkluderer det eksempelvis en mand som Dan Park. Under ti ud af 250-300 demonstranter er overraskende lidt, man skal nok være levebrødsjournalist for at se det suspekte i ’44 sortklædte og karseklippede mænd’.

Som det fremgår af Antifascistisk Aktions At knuse fascismen, så skal man ikke tage vendinger såsom ’tilknytning til… miljøer’ alt for bogstaveligt. Herunder et citat, der illustrerer at segmentet ikke betragter fascisme som en politisk ideologi, men blot noget man kalder fredelige folk der kritiserer Islam, hvis de hæmmer det ‘antifascistiske’ arbejde. Herunder eksempelvis undertegnede.

“Alle fascisterne er involverede i en voldelig kultur, rettet især mod muslimske indvandrere og venstrefløjen, omend ikke alle involverer sig fysisk… Andre forsøger imidlertid at lancere sig som almindelige konservative med et islamkritisk udsyn, men deres alliancer og relationer filtrer dem ind i den fascistiske bevægelses net. Sådanne fascister står for f.eks informationsarbejde og lobbyvirksomhed, som støtter op om den konkrete, voldelige aktivisme; f.eks. ved at indsamle oplysninger, som bruges af de militante fascister. Dette arbejde anføres i disse år af fascistiske bloggere som Uriasposten. … Det er endvidere dette autoritæristiske element, der er den politiske skillelinje mellem Dansk Folkeparti og fascisterne. Der er ikke nævneværdig forskel på, hvad medlemmer af Dansk Folkeparti og SIAD, Vederfølner eller Den Danske Forening mener og siger. Forskellen ligger i, hvem de allierer sig med, og hvorfor de gør det. (s. 28f)

Kører man længere ud af den antifascistiske tangent, så er enhver tilhænger af det borgerlige demokrati fascistoid, men ud fra mindre gakkede definitioner, så er antallet af fascister nærmere 6-7 end 35, hermed blot 2,4-2,8 procent. Ingen af de navngivne personer er medlem af et nationalsocialistisk parti, de fleste organisationstilknytninger ligger år tilbage, og en enkelt afviser sågar at være racist. Alle deltog i en fredelig ikke-racistisk demonstration.

Som nogle venner påpegede: Det er blot et fåtal, nu skal man jo ikke generalisere, man skal ikke skære alle over en kam…



22. november 2014

Elsebeth Egholms ‘Dicte’, Mål & Midler (s2a7-8): Mord på sort målmand, racistiske hooligans mistænkt

Tidligere på ugen bragte Snaphanen et Instagram-foto af letpåklædte kvindelige Brøndby-spillere, der fejrede en sejr over Fortuna Hjørring i kvindernes 1. division. Helvede fryser til is før man kan se Brøndby-trøjer på Uriasposten, men der er da heldigvis brugbare alternativer.

Krimiserien ‘Dicte’ med Iben Hjejle i hovedrollen er i gang med anden sæson, og afsnit 7 og 8, netop sendt på TV2 var en miniserie om et mord på Århus Stadion med tråde til en voldelig hooligan-fraktion ‘All White Casuals’, der holder med lokale ‘AFG’.

(Dicte, sæson II, afsnit 7-8 Mål & Midler – Iben Hjejle, Lars Brygman og voldelig nazist; TV2 Østjylland)

Historien er skrevet af Elsebeth Egholm, og et klassisk setup inspireret af AGF og ‘White Pride’. Det startede med at mord på AFG’s ghanesiske målmand Badul begået i omklædningsrummet, efter en hjemmekamp der blev tabt på grund af Baduls kæmpedrop. Badul var qua sin hudfarve i forvejen lagt for had af AFG’s racistiske fans, og det fortælles, at ‘All White Casuals’-lederen Frank Hansen sågar var sigtet for at have brændt Baduls bil af ved en tidligere episode. Det oplyses desuden at ‘All White Casuals’ ofte slog tilfældige tilskuere ned, og alene i år havde smadret tribunen seks gange.

Collagen herover viser lidt fra en ransagning hos den nazistiske hooligan-leder, og alt er karrikeret helt ned i detaljen. Frank Hansen er mistænkt, og under ransagningen finder politiet en blodig Fred Perry-sko. Mistanken flyttes nu over på Franks bror, eks-rockeren Stig Hansen og et spørgsmål om matchfixing.

I miniseriens andet afsnit trues journalisten Dicte på livet af to kinesere, der kender Stig Hansen. Det viser sig, at Badul ‘matchfixede’ for kineserne, men ønskede at stoppe aftalen. Morderen var holdkammeraten Simon, der også fik penge for matchfixing, men ikke ønskede at opsige aftalen.

Der er flere politisk korrekte sidehistorier. Dicte mistede allerede som ung kontakten til sin mor, der er Jehovas vidne, og da Dicte finder et nummer af ‘Vagttårnet’ på datterens værelse, frygter hun at datteren radikaliseres. På samme måde står politiets efterforsker John Wagner (Lars Brygman) i et hemmeligt forhold til vidnet Grace, en sort kvinde, som han fik til opgave at køre til lufthavnen…

Afslutningsvis hænger Simon sig selv, og det var jeg også ved at gøre efter at have brugt 86 minutter på miniserien.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



24. august 2014

Slaget på Limhamns torv: Venstreradikale konfronterede politiet med sten, flasker, køller og ammoniak

I går havde Dansk Kultur indkaldt til møde i Vanløse Kulturhus, hvor Hallstein Bjørnbak skulle holde en tale. Racismefri by skriver på Facebook, at “dette møde bør aflyses”, da “Vanløse Kulturhus skal være et mangfoldigt og rummeligt sted”, hvor alle kan føle sig trygge. Det oplyses, at Hallstein Bjørnbak blandt andet har ‘deltaget i paneldebat’ med nazister, og det bruges som argument at Danskernes Parti reklamerer for arrangementet.

En 71-årig nationalist udgør næppe en trussel mod nogen, men ydre fjender er en nødvendighed, når man tilhører et segment for hvem den politiske gadekamp er et mål i sig selv. Mødet fandt mig bekendt sted uden fysiske angreb, velsagtens fordi op imod 200 danske venstreradikale havde taget med Antifascistisk Aktion over sundet, for at deltage i moddemonstrationen mod det, som venstreradikale EXPO betegner som “Nazis’ biggest demonstration of strength… since WW2″. Billedet herunder siger alt.

(Stefan Jacobsson fra Svenskarnas Parti taler på Limhamn torv; Facebook)

Selvom den yderste venstrefløj historisk set altid kunne finde en undskyldning for at knægte politiske modstanderes forsamlingsfrihed, så hersker der i medierne en iboende ubalance. Militante maskerede venstreradikale der angriber et lovligt anmeldt arrangement beskrives eufemisk som ‘venstrefløjs-aktivister’ (EB), “demonstranter fra venstrefløjen” (EB), “demonstranter fra den politiske venstrefløj” (JP.dk/Ritzau) eller “aktivister fra Danmark” (TV2/Politiken).

Omvendt med Svenskarnas Parti – der i flæng beskrives som værende nazister (Læs: nationale socialister) eller højreekstremister. Medierne bruger ideologiske etiketter i flæng, og kunne ligeså godt droppe legene og kalde anti-nationalisterne for ‘de gode’ og nationalisterne for ‘de onde’. Så slap vi i det mindste for omskrivningerne.

(MSM: ‘aktivister’ konfronterer politiet, nogle af dem er ‘danskere’)

Havde det lykkedes 500 eller flere venstreradikale at tæske SVP’ere bag politiets barrikader, ville medierne have skrevet om ‘sammenstødet’, men politiet gjorde sit arbejde, og møder nu hård kritik. De mange venstreradikale organisationer der var involveret i mobiliseringen kom ikke desto mindre for gadekampene, og i lighed med tidligere episoder (eks. Greve, 2011), konfronterede de i mangel af bedre kampklædte betjente, måtte de nøjes med at bekrige kampklare repræsentanter for ordensmagten.

Flere end ti venstreradikale endte på hospitalet, enkelte hårdt sårede, men kun tre blev i sidste ende sigtet for optøjer, ulovlig våbenbesiddelse og vold mod tjenestemand’. Slaget på Limhamns torv inkluderede ifølge svenske medier, kast med brosten, flasker, fyrværkeri, hjemmelavede bomber, spark mod heste, slag med køller, balloner med ammoniak og angreb på ambulancepersonale. Hvis det ikke er venstreradikalisme – så eksisterer det ganske enkelt ikke.

To af de sårede var i øvrigt tilrejsende danskere, herunder den halv-maskerede fantast der i kampens hede valgte at stå i vejen for en langsomt kørende mandskabsvogn. På stedet ses en aggressiv Daniel Rask (iført en grøn trøje), tidligere sekretær for Socialistisk Ungdomsfront i København.

(SVT, Sydnytt, 23. august 2014: Här kör polisen på en demonstrant; Se også Aftonbladet)

(Sydsvenskan, 23. august 2014: Hård konfrontation vid nazistmötet i Limhamn)

Blandt de sårede svenskere var Rode Grönkvist, endnu en venstrerevolutionær.

(Rode Grönkvist, aktiv i Ung Vänster Skåne; Foto: Facebook)

“Jag var här för att protestera mot nazismen och så får man stryk av polisen.” (Rode Grönkvist til Expressen)

Stemningen er ond når venstreradikale hidser hinanden op, og det gik denne gang også udover en fotograf. Niklas G. Wibom skriver på Facebook.

“Jag stod vid staketet, i min egenskap av fotojournalist , och observerade/filmade SvP (Svenskarnas Parti) och polisen.
Plötsligt blir jag attackerad av 4 AFA medlemmar , där 2 försöker hålla fast mig tryckt mot staketet, medans en kvinna och en man sticker ned händerna i fickorna på mig och börjar sno mina saker. Mannen bredvid i 75 års åldern blir ochså attackerad…

Tar ny position vid kyrkan 150 meter bort och fortsätter filma och observera, Men blir på hemvägen från demonstrationen åter påhoppad av AFAmedlemmar ,men denna gången flyr dem då polisen uppmärksammar det. …

På bilden nedan finner ni 2 av de som försökte råna mig.” (

(Id’et som Ragnar B. Suneson og Carolina Pettersson, begge aktive i socialdemokratiske SSU)

Nu går historien sin vante gang. Fotografen kaldes ‘nassesvin’, og i skrivende stund cirkulerer mandens privatadresse i venstreradikale fora med tilføjelsen: “Om ni önskar utföra hembesök, then go for it.” . Uanset hvordan det hele ender, så vil han ikke fremover kunne dække politiske demonstrationer. Sådan er virkeligheden.

Politiet er en del af System-Sverige, og hermed også en del af problemet. I stedet for at gå i rette med voldsparate venstreradikale, argumenteres der defensivt, med beklagelse over at der nu kommer fokus på volden ikke på den fredelige manifestation mod racisme. Sålænge politiet leger smagsdommere, lugter den yderste venstrefløj blod – og næste gang kan den meget vel komme fra familiefædre i uniform.

Diverse.

“The Only good fascist is a dead one.” (#kämpamalmö på Twitter, 23. august 2014)

Det er bedre at de stopper nazistene fra å ha møter. Jeg har aldri vært så redd i hele mitt liv som når de sendte hestene rett mot folk. Det var forferdelig.” (Eva Nikkonen, Limhamn; VG via Aftonbladet)

“Det är direkt övervåld från polisens sida. Varför skyddar de nazister när de säger att de ska skydda demokratin?” (Gabriel Pérez Santiago, demonstrant – aktiv i Vänsterpartiet; Svenska Dagbladet)

“Man verkar ha brukat ett kraftigt övervåld. Detta måste utredas omedelbart.” (Gudrun Schyman, Feministiskt Initiativ; Expressen)

“Tidligere på dagen fortalte talsmanden for Skåne Racisme, Matilda Renkvist, at de ville forhindre nazisterne i at holde deres møde.” (Ekstra Bladet)

“Vi är väldigt förvånade och chockade över polisens våldsupptrappning.” (Matilda Renkvist, Skåne mot rasism; SVT)

(#kaempamalmoe på Twitter, 23. august 2014)



14. august 2014

Yunus Coban, socialdemokratisk byrådsmedlem : “Nogle gange har man bare lyst til at sige Heil Hitler”

Yunus Coban er ikke bare socialdemokrat, men næstformand for Dansk-Tyrkisk Islamisk Kulturforening, der styrer den lokale moske. Fra Horsens Folkeblad – Byrådsmedlem: Nogle gange har man bare lyst til at sige Heil Hitler.

‘Fucking israelske soldater fejrer nedskydning af en 18 årig dreng, se hele videoen. Nogle gange har man bare lyst til at sige Heil Hitler’. Sådan skrev det socialdemokratiske byrådsmedlem Yunus Coban onsdag aften i en opsigtsvækkende opdatering på Facebook – den er nu væk igen. …

Her til morgen siger Yunus Coban til Horsens Folkeblad, at opdateringen var humoristisk ment.

– Når man nævner ordet Hitler, er der mange, der fordømmer én, og der er jo ikke nogen grund til at gøre folk sure, sagde han her til morgen.”

(Yunus Coban på Facebook, 2014)

“Videoen var oprindeligt lagt på Facebook af tidligere S-byrådskandidat Bilal Yucel.” (Horsens Folkeblad, 14. august 2014, s. 4)

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper