Kommentarer fra regeringspolitikere efter 1. maj-seancen i Fælledparken, illustrerer hvor skidt det står til med venstrefløjens viden om de folk, de med jævne mellemrum demonstrerer sammen med. Som anklageskriftet i den verserende sag mod Antifascistisk Aktion fortæller, så er det ikke blot folk der “kan finde på at ty til vold, når de er ophidsede”, for nu at citere Pia Olsen Dyhrs absurd-naive skudsmål.

God blogpost af Rune Selsing om en anden blind plet – Fascismen var rød fra begyndelsen.

“Er der ved at opstå en ny rød fascisme i Danmark? Den bekymring udtrykte SFs handelsminister Pia Olsen Dyhr efter at være blevet slået og sparket af autonome stormtropper 1. Maj i Fælledparken. Ministerens meget sene opdagelse af de sortklædte voldsmænd er naturligvis udtryk for et monumentalt hykleri. Men bedre sent end aldrig. Hvis den pæne del af venstrefløjen endelig har fået øjnene op for den røde fascisme, er det en god lejlighed til kigge nærmere på den. …

Vi kunne pege på så indlysende forhold, at nationalsocialisme selvsagt hører til den socialistiske familie. At raceteorierne var populære på den avantgardistiske venstrefløj. At Stauning beundrede Tysklands planøkonomi. At Himmler var en dyrevelfærdsaktivist, Hitler økolog og Hess fortaler for helbredelse gennem urter. At nazisterne var pionerer i folkesundhedspolitik og at Hitler Jugend officielt mente, at ‘ernæring ikke er en privatsag!’. Det er pudsige eksempler set med nutidens briller, men ikke eksempler, der for alvor gør os klogere på de dybereliggende ideologiske tanker bag nationalsocialismen. …

Og så var Hitler i øvrigt ikke den første fascist. Grundlæggeren af fascismen er som bekendt Benito Mussolini, og selvom han ofte opfattes som en endnu større fladpande end Hitler, var det ingenlunde tilfældet. Mussolini var en førende socialistisk intellektuel, der som chefredaktør på tidsskriftet Avanti! var anerkendt af ‘fine folk’ som Gramsci og Lenin.

… Faktisk var han et modefænomen blandt de mest progressive på venstrefløjen. I 1920ernes USA var han eksempelvis den mest populære og mest omtalte internationale person. I 1933 blev han portrætteret af Hollywood som en helt og Italiens redningsmand i filmen ‘Mussolini Speaks’. Han var både intellektuel, latinolækker og et sexsymbol. En tidlig Che Guevara. …

At Mussolini overhovedet blev placeret på højrefløjen skyldes, at han ragede uklar med det socialistiske parti. Da første verdenskrig brød ud, bifaldt han krigen, ligesom store dele af ungdommen og den kunstneriske avantgarde. Det kostede ham imidlertid partimedlemskabet. I stedet stiftede han i 1919 den fascistiske bevægelse som en pro-krigs socialistisk bevægelse med programpunkter som sænkelse af valgretten til 18, stemmeret til kvinder, afskaffelse af adelstitler, indførelse af minimumsløn og arbejdstidsbegrænsning, ekspropriation af formuer og af kirkelig ejendom og nationalisering af våbenindustrien. Ikke langt fra de børnerevolutionære i Enhedslisten.

Mussolini beskrev sit ideologiske grundlag som en fusion af Marx, Nietzsche og Sorel. Nutidens venstrefløjs store helte. Han erkendte, at identiteten som arbejderklasse aldrig ville kunne mobilisere nogen revolution på tværs af grænser. Kun national identitet kunne bruges til en sådan mobilisering. Fra international socialisme til national socialisme.

Det intellektuelle grundlag bag den fascistiske ideologi var således et korrektiv til den verdensfjerne pseudovidenskabelige idé, om at denne verdens proletarer var forenet i kampen mod kapitalismen. Fascismen er en variant af socialismen, men ikke væsensforskellig. I dag udgøres autonome også af så umiddelbart forskellige strømninger som autoritær stalinisme og anarkosyndikalisme. Ingen udefrakommende kan kende forskel.

Historien om det 20. Århundrede er historien om socialistiske ideologier, der gik amok. Og om den liberal-konservative angelsaksiske tradition, der blev glemt undervejs, men vandt til sidst. Vore dages autonome er fascismens sidste skvulp. Det er en historisk tilfældighed, at de ikke har hagekors på armen.“

Ligesom ingen kunne finde på at holde marxister ansvarlige for Rote Arme Fraktion, så er der heller ingen der ser en sammenhæng mellem al-Qaeda og muslimske minoritetsmiljøer. Når vi taler Anders lone wolf’ Breivik var der andre boller på suppen, og helt det samme i forhold til den den tyske terrorcelle Nationalsozialistischer Undergrund (NSU), der trods sit socialistiske udgangspunkt kaldes for højreekstremister, og associeres med højrefløjen som sådan. Tænk hvis man anvendte samme metode i forhold til Islam og venstreorienterede.

Her lidt fra Jesper Thobo-Carlsens helside-artikel om NSU, trykt i Berlingske Tidende, onsdag i sidste uge – Højreekstremisternes venner (kræver login).

“De tre nynazister Uwe Böhnhardt, Uwe Mundlos og Beate Zschäpe var ‘gået under jorden’, da de ifølge anklagerne begik deres voldelige forbrydelser og racistiske likvideringer – men så dybt under jorden levede de faktisk heller ikke. … De tog på lange campingsommerferier på Femern… og grillede om aften med de andre campister. …

Et åbent spørgsmål er også, hvordan tre unge nynazister i det hele taget kunne leve skjult i det velordnede Tyskland i 13 år uden at nogen anede uråd. Men heller ikke i deres lejlighed i Zwickau holdt de tre sig bag lukkede døre, viser dokumentarfilm fra NDR. Her boede de tre, mens de angiveligt planlagde og begik racistiske mord rundt omkring i Tyskland og førte sirlig scrapbog over presseklippene. Imens var Beate Zschäpe – under navet Lisa Dienelt – på tætteste venindefod med flere af naboerne.

… flere af terroristernes naboer er enlige mødre på offentlig forsørgelse, der tilbringer mange timer med at ryge og sludre i køkkenet, De fortæller journalisten, at de ikke anede, hvad Beate Zschäpe og de to mænd lavede af forbrydelser, men man hører dem ikke tage afstand fra de koldblodige mord på deres medborgere eller have nogen medlidenhed med de uskyldige ofre. …

At den slags kan ske i Tyskland, overraskede måske nok efterretningstjenesten, der i årevis overså alle tegn på et racistisk motiv og i stedet stædigt holdt fast i, at morderne skulle findes i ofrenes omgangskreds. Men det overrasker ikke Heike K.

‘Fordi der er mennesker nok, der ikke kan lide udlændinge. Lad os udtrykke det pænt,’ siger Heike K. i dokumentarudsendelsen fra NDR, mens hun laver en cirkelbevægelse med sin håndt rundt i kredsen omkring sofabordet.

I opgangen i Zwickau måtte Beate Zschäpe skjule terrorgruppens aktiviteter, men tilsyneladende ikke sine holdninger. Der findes også ‘rolige og fredselskende højreekstremister’, udtaler Nadine R, mens en tredje åbent taler om sit ‘had’ til de indvandrere, der – som flere af de forsamlede naboer – modtager offentlige ydelser. …

Et tredje åbent spørgsmål i NSU-sagen er, hvordan de tre terrorister klarede det praktiske arbejde med at skaffe blandt andet våben og lejebiler. I retsatgen i München er fire personer anklaget som medhjælpere og flere efterforskes. Formanden for den tyske forbundsdags særlige undersøgelsesudvalg, Sebastian Edathy (SPD), formoder, der er tale om et langt bredere netværk.

‘… må sandsynligvis have benyttet sig af et støttenetværk for overhovedet at kunne udføre sine forbrydelser,’ sagde Sebastian Edathy på et pressemøde i sidste uge.

Efterretningstjenesten har udfærdiget en liste med 120 højreekstremister, der kan have støttet de tre. …

‘Det vil være en stor fejl, hvis man reducerer temaet NSU til de tre formodede medlemmer af denne celle – Böhnhardt, Mundlos og Zschäpe. De er ikke født som højreekstremister. De har udviklet sig til det. De har ikke gjort det i et lufttomt rum,’ sagde Sebastian Edathy.“

(NDR, 45 min, 8. april 2013: Die Nazi-Morde)

Danmarks Radio pralede for år tilbage med at være ‘hele Danmarks Radio’, men tilhører man det store flertal der ikke er venstreorienteret rent værdipolitisk, så kan man vanskeligt betragte public service ala DR som andet end en magtfuld politisk modstander. Onsdagens dokumentar med titlen ‘Et ekstremt netværk’ var et fantastisk eksempel, og det er emnet for denne lidt lange gennemgang, der også inkluderer flere af kanalens øvrige udsendelser. Udsendelsen var ikke en indkøbt dokumentar til DR2, men et egen-produceret ‘hitjob’, promoveret og sendt i den bedste sendetid på hovedkanalen – tydeligvis tiltænkt at præge danskerne ideologisk.

Det startede sidste søndag med et lille tv-spot, der i dystre toner med filmiske virkemidler annoncerede at noget stort var i vente. Undersøgende journalistisk med fokus på højreekstremisme. Breiviks dansker venner, så at sige. Det blev onsdag.

Kl. 18.30: Indslag i TV-avisen (3,33 min, Youtube)

Der indledtes med en teaser i TV-avisens 18.30-udgave, med klip fra filmen, herunder PET-chef Jacob Scharfs bekymrende ord. Vi skulle være bekymret, selvom de “ikke-åbent opfordrer til direkte vold”. For at understrege alvoren i det Scharf betegnede som ‘propaganda’, sendte DR live fra PET’s hovedkvarter i Søborg.

Asbjørn Date, TV-avisen: Norske Anders Breivik var stærkt inspiret af flere forskellige anti-islamgrupper, og han omtaler direkte Anders Gravers’ europæiske organisation i sit manifest forud for massemordene på Utøya. Og netop den kombination af propaganda og ekstremisme bekymrer Politiets Efterretningstjeneste…

Claus Buhr, DR’s Retskorrespondent: Det Anders Gravers siger og gør er ikke ulovligt, men når man alligevel herude ved efterretningstjenesten holder et vågent øje med dem, så er det jo netop også, som man kan høre i indslaget, at den norske terrorist Anders Breivik simpelthen nævnte dem flere gange i sit manifest, men også at den unge mand som bragte den norske hovedstad på den anden ende for fjorten dage siden, ham der kom med bombetrusler mod Stortinget, han kom også fra en af Anders Gravers’ organisationer. Så selv om organisationen ikke selv taler om vold eller våben, så mener man her fra efterretningstjenestens side, at der er grund til at holde øje med både organisationen, og folk omkring.

Kommentar: Afstandtagen fra vold bliver udlagt som noget suspekt. Nordmanden der omtales, var ikke med i ‘en af Gravers’ organisationer’, som det påstås. Ifølge den norske presse var han på Facebook medlem af Norwegian Defence League’s gruppe, ligesom han også var medlem af den venstreorienterede Occupy-bevægelse. Han kom med bombetruslerne i fuldskab i en bybus, og selvom PST selvfølgelig skal tage den slags seriøst, så er det svært at se hvad det har at gøre med Anders Gravers og anti-jihadbevægelsen som sådan.

Kl. 19.05: Indslag i Aftenshowet (12,59 min, Youtube)

Under en time senere kunne man i underholdningsprogrammet Aftenshowet se et lignende 13 minutter langt indslag om filmen. Først et interview med Frit Danmarks Michael Ellegaard, der stille og roligt forklarede, at han mente at Islam var en ‘en antidemokratisk lovreligion’, noget der fik den yndige, men yderst blanke studieværtinde til at tale om de her ‘ekstreme holdninger’ som han som formand for bevægelsen repræsenterede. At Islam nøgternt betragtet er en lovreligion, forsvandt i konteksten. Det handlede ikke om Islam, blot om andres holdninger til Islam.

Ellegaard repræsenterer næppe flere end der kan sidde i min hjørnesofa, og var udelukkende kommet i studiet, fordi han offentligt har fortalt som sine våbenindkøb og sin vilje til selvforsvar. Han fortalte at det drejede sig om lovlige luftvåben, han købte efter han opdagede han figurerede på terrordømte Vollsmose-islamisters liste, men det prellede stille og roligt af – “er du ikke bare med til at optrappe” situationen, lød det fra journalisten.

Herefter, var der tid til et længere interview med to forskere. Det blev ikke overraskende Chris Holmsted Larsen, men mærkeligt nok også Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen. Sidstnævnte talte meget, men sagde intet konkret om Islam, ja, vel intet konkret overhovedet. Holmsted Larsen gav den fuld skrue – anti-islamisters demokratiske sindelag var udtryk for en ‘politisk agenda’. De anvender ikke vold, og er erklærede demokrater, og det er yderst problematisk, lød det fra to forskere der begge har en fortid på henholdsvis den ideologiske og militante venstrefløj.

Kl. 19.40: Et ekstremt netværk. (47,48 min, Youtube; DR Presse)

Anders Gravers: Islam er ikke en religion. Det er verdens største hadegruppe…

Speak, Mette Aaby Andersen, DR Dokumentar: Vi er i Århus den 31. marts 2012, knap et år efter en ubeskrivelig tragedie i Norge. [Utøya] Anders Behring Breivik var manden bag der kostede 77 mennesker livet. I den intense efterforskning finder norsk politi ud af, at han er kraftigt inspireret af anti-Islamgrupper. Anti-Islamgrupper der nu forsøger at styrke deres organisation i Danmark og i Europa. [Anders Gravers] Det er en udvikling der bekymrer Politiets Efterretningstjeneste. [Jacob Scharf, PET] DR Dokumentar har i et år fulgt et internationalt netværk af anti-Islamgrupper [sort/hvid sekvens] Et netværk hvor Danmark spiller en central rolle. [Anders Gravers]

Speak: Denne mand er Anders Gravers. Han ankommer her til en demonstration i Århus, beskyttet af sine livvagter. Han er en af de centrale personer i dannelsen af et internationalt anti-Islamnetværk. Anders Gravers kommer fra den indvandrerkritiske organisation Den Danske Forening, som han forlader i 2005, for at stifte Stop Islamiseringen af Danmark SIAD. For at begrænse indvandring vil han fjerne en række af indvandrernes rettigheder, så de bliver motiveret til at rejse ud af Danmark.[Ø-lejre] I 2007 danner han Stop Islamization of Europe, og er i dag en international figur i anti-Islambevægelsen. … Talerne handler om Islam som en ond ideologi, og om at invasionen er nært forestående, hvis vi ikke gør noget nu. … Der er også mødt andre danske anti-islamgrupper op til demonstrationen. Blandt andre Michael Ellegaard der er formand for organisationen frit Danmark. Her er det Philip Traulsen, som er talsmand for foreningen Danish Defence League, der organiserer demonstrationen her i Århus. Vi vender tilbage til dem senere. Anders Gravers er den danske hovedtaler [Direkte fra Gravers' tale til Utøya] Efter Anders Breiviks massakre den 22. juli 2011, spørger alle sig selv hvorfor 77 mennesker måtte dø. [dyster musik]

I timerne før massakren lægger Breivik et dokument Manifest 2083 på internettet. Gennem de mere end 1500 sider får man et indblik i, hvordan Anders Breivik blev inspireret til sine handlinger ved at lytte til andre anti-islamgrupper og det verdensbillede de repræsenterer. Det viser retsagen der begynder i sommeren 2012. [Breivik-sekvens]

Speak: Mattias Gardell forsker i anti-Islambevægelsen, og har skrevet flere bøger om emnet (cover: Islamofobi). Han var som ekspert vidne i retsagen mod Anders Breivik. I retten redegør Mattias Gardell for at Anders Breivik ikke var alene om sine holdninger. Hans ideologi er ikke enestående i anti-Islammiljøerne, og sine meningsfæller fandt han på internettet.

Mattias Gardell: … de her strømninger som primært var med til at skabe Breivik. Den første var den islamofobiske, særligt den kontra-jihadiske. Hvis man skal sammenfatte det, så er det et revolutionært, nationalistisk oprør mod tanken om menneskets mangfoldighed og tanken om alle menneskers ligeværdighed.

Speak: I manifestet kan man finde henvisning til de grupper som Breivik har interesseret sig for. Vi undersøger om der i Breiviks manifest er forbindelse til det danske anti-Islammiljø. I en elektronisk version af manifestet kan vi søge i mere end 1500 sider. Vi søger på Anders Gravers’ organisation Stop Islamization of Europe, forkortet til SIOE, kaldet SIOE. Breivik refererer til SIOE fem gange. [søgning] I en af henvisningerne skriver Breivik at i, at som et led i at bekæmpe multikulturalismen, skal man fortsætte med at udvikle foreninger som SIOE. Og et andet sted skriver han, at SIOE er en organisation han finder ideologisk og moralsk berettiget.

Mattias Gardell: Han søger efter beretningen om hvordan muslimerne… er på forskellige forfærdelige måder. Fra et begrænset antal hjemmesider vælger han så nogle uddrag. Han forestiller sig at der findes en okkult konspiration mellem Islam, der fremstilles som et levende væsen med en ond dagsorden, som hårdnakket vil udrydde Europa og al frihed på jorden.

Speak: På Stop Islamization of Europe’s hjemmeside kan vi se at Anders Gravers ved mange lejligheder udbreder budskabet om, at Islam vil overtage verden. Her er det på en debat på russisk tv… [muslimer i gadebilledet, videre til PET's hovedkvarter]

Speak: Efter Breiviks massakre har Politiets Efterretningstjeneste øget fokus på, at enkeltpersoner kan blive radikaliseret ved at lytte til anti-Islamgrupperne. Jacob Scharf er chef for Politiets Efterretningstjeneste der skal forebygge voldelige trusler mod demokrati og sikkerheden i det danske samfund.

Jacob Scharf, Politiets Efterretningstjeneste: Uanset om vores formål altså er at imødegå de voldelige handlinger, den voldelige ekstremisme, så er vores svar også at forebygge en voldelig udvikling, at vi sætter ind overfor den propaganda og imødegår den propaganda som bliver brugt til at legitimere mere voldelige handlinger.

Speak: Vi er tilbage i Århus. [gentagelse af klip med Gravers, kort interview] Her ankommer den engelske organisation English Defence League til demonstrationen i Århus. Her er Tommy Robinson, det er ham som står i spidsen af English Defence League. En af Anders Gravers’ samarbejdspartnere i Europa. English Defence League [Breiviks manifest] er også en af de organisationer Anders Breivik refererer til i sit manifest. Vi søger på English Defence League, forkortet EDL. Vi får 25 henvisninger. Vi kigger på et par stykker af dem. Her beskriver Breivik EDL som en moralsk overlegen organisation, og han påstår også i sit manifest, at han har leveret ideologisk materiale til dem.

Tommy Robinson (i Århus): Først og fremmest vil jeg takke for jeres danske gæstfrihed. Det er inspirerende at være her. Vi er her i dag for at indlede en ny epoke.

Speak: Vi har været i England for at vide mere om English Defence League. Vi er i en pub på Southend on Sea, cirka 100 kilometer fra London. English Defence League forbereder en demonstration, igennem den muslimske London-bydel Tower Hamlets i september 2011.

Tommy Robinson (i pub): Vi er nødt til at besinde os og opføre os fredeligt, fordi alle følger med.

Speak: Tommy Robinson er en af grundlæggerne af English Defence League. English Defence League blev dannet i Luton i 2009, som en reaktion mod den voksende muslimske befolkning i byen. I dag er der Defence League’s i de fleste europæiske lande. Tommy Robinson har en fortid som leder af fodboldklubben Lutons fanklub, en fanklub der beskrives som hooligans. Tommy har selv en dom for vold. [tale af Robinson, scene med væltet hegn under EDL-demo som altid fremvises] English Defence League har samlet flere tusinde mennesker til demonstrationer i England, og endnu flere er aktive på English Defence League’s netsider. En undersøgelse lavet af den engelske tænketank Demos vurderer at de har mellem 35.000 støtter i England. English Defence League’s demonstrationer ender ofte i konfrontationer med politi, moddemonstranter og muslimer.

Tommy Robinson: Demonstrationerne er voldelige, fordi vi bliver voldeligt angrebet. Vi vil bare gerne prostere. Det er en grundlæggende rettighed i Europa.

Speak: Noget tyder på at der ligger en strategi bag de mange folk. I 2009 holder en af ideologerne bag English Defence League Alan Lake, et oplæg om islamisering.

Alan Lake (EDL): I en krig har man brug for tropper, og vi har for få.

Speak: En video af mødet blev siden lækket.

Alan Lake: Skab kontakt til de fysisk aktive grupper i gademiljøet. Når fodboldfans har været til kamp, så er de allerede i gaderne, så det kunne være en god idé at få dem med til demonstrationerne.

Speak: Hvad er ideen med at have de her folk på gaden til demonstrationer, hvad er det de vil opnå.

Jacob Scharf: Jeg tror det der er meget centralt, i forhold til højreekstremistiske miljøer, det er at man forsøger at rekruttere støttere, sympatisører, personer der vil deltage i de højreekstremistiske aktiviteter. Man forsøger at skabe konflikt, et modsætningsforhold med etniske grupper, med politiske modstandere, man forsøger at fremprovokere konfrontationer som skaber opmærksomhed, men som også kan have en appel til brede dele.

Speak: Tilbage i Danmark. Vi er på vej for at møde den centrale figur i Danmark Anders Gravers. Han mener selv han er truet af voldelige venstrefløjsfolk, og derfor er mødet omgærdet af sikkerhed. Tid og sted må ikke nævnes. Anders Gravers er uddannet slagter, men har i dag ikke noget arbejde. Han lever i stedet af et lille selvforsyningslandbrug et hemmeligt sted i Nordjylland sammen med sin familie. Anders Gravers’ anti-islamarbejde er gået fra et kommunalvalg i Aalborg i 2005 til et internationalt netværk i 2012. Med det mål at stoppe det, han som som islams invasion af Vesten. [Gravers-interview] Et internationalt netværk skal ifølge Anders Gravers være med til at styrke indsatsen mod Islam. [Gravers] Vi ved ikke hvor mange mennesker der er i det danske anti-Islammiljø, men når man kigger i de danske facebookgrupper, så kan man se, at der er langt flere der støtter end dem vi ser på gaden. Vi kan eksempelvis se at Anders Gravers har knap 4.600 venner på facebook. Der er kun lavet få undersøgelser af hvor grupperne rekrutterer deres støttere fra, men forskere peger på, at de rekrutterer fra arbejderklassen og den lavere middelklasse. Anders Gravers selv siger at organisationens styrelse er bredt sammensat. Det er ved demonstrationer at der ifølge Gravers rekrutteres nye støttere til sagen.

Speak: Stemningen er anspændt i Århus. Trods et massivt politiopbud rykker moddemonstrationen tættere og tættere anti-islamdemonstrationen. Tommy Robinson og Anders Gravers ender med i hast at forlade scenen, omgivet af deres livvagter og politiets beskyttelse.

Speak: Vi er i Stockholm sommeren 2012, fire måneder efter demonstrationen i Århus. Anders Gravers fortsætter med at styrke kontakter og netværke. I Stockholm skal han blandt andet mødes med lederne af Stop Islamization of America.

Nathan Lean (ved et CAIR-arrangement): Jeg begyndte at skrive om islamofobi-industrien i sommeren 2010.

Speak: Nathan Lean ved noget om de internationale anti-Islamforbindelser. Nathan Lean udgav i 2012 en bog om [bogcover] den islamofobiske industri. Og han har indgående kendskab til den største amerikanske organisation, Stop Islamization of America, og lederne Pamela Geller og Robert Spencer.

Nathan Lean: Stop Islamization of America er den amerikanske udgave af Stop Islamization of Europe, som blev grundlagt af Anders Gravers fra Danmark. Han er en ultrahøjreorienteret nationalist. Anders Gravers havde kendskab til den blomstende højrefløj i USA. For ikke så mange år siden bad han dem om at stifte en amerikansk udgave af Stop Islamization of Europe.

Speak: Pamela Geller og Robert Spencer fra Stop Islamization of America er nogle af de førende ideologer indenfor anti-islambevægelsen. Selvom svensk politi er tilstede, har de selv livvagter med. Det er første gang de to amerikanere optræder med deres europæiske kolleger i Europa.

Pamela Geller: En tak til Jer, for at I er mødt op, og til min kollega Anders Gravers, og til alle de europæiske Stop Islamization-bevægelser. Jeg støtter dem, for uanset hvad vi siger, bliver vi fremstillet som hadefulde. Jeg er ikke hadefuld.

Speak: Pamela Geller blev kendt i 2010, da hun kæmpede imod etableringen af et muslimsk medborgerhus i New York. I dag er hun en markant debattør i amerikanske medier. Hun står bag den stærkt islamkritiske hjemmeside Atlasshrugs, der har mere end 200.000 besøgende hver måned.

Pamela Geller, SIOA: … Jeg vil bevare den vestlige lovgivning. Når amerikansk og islamisk lov konflikter, så må amerikansk lov vige, og islamisk lov får forrang. Det er dybt bekymrende. Jeg har ingen indvendinger i forhold til religion. Du må tilbede en sten, så længe du ikke stener mig med den. Mine indvendinger er rettet mod verdens mest ekstreme ideologi. [Breiviks manifest]

Speak: Vi søger i Breiviks manifest 2083, for at se om han har været læser af Pamela Gellers netside Atlasshrugs. Vi får 12 henvisninger, og åbner en af dem. Vi finder en artikel om hvordan muslimer bevæbner sig til krig i amerikas gader.

Pamela Geller: Naturligvis taler jeg i krigstermer, fordi det er en krig mod Vesten og medierne. Det er, som om at medierne befolkningen og folkets vilje. Jeg ved ikke hvorfor de støtter (‘align themselves’) jihad og sharia, når de bliver de første der får halsen skåret over. Men det vælger de at gøre.

Pamela Geller (tale): … jeg vil gerne takke Anders Gravers, der er min samarbejdspartner i Europa. En utrættelig og frygtløs forkæmper. Et fantastisk og retskaffent menneske ligesom Jer. I må kæmpe denne krig.

Speak: Pamela Gellers tætte samarbejdspartner er Robert Spencer.

Robert Spencer, SIOA (tale): Vi kæmper for et samfund hvor der er plads til alle, så længe de respekterer samfundets regler, og ikke prøver at indføre dette intolerante system der forsøger at påtvinge os noget.

Speak: Robert Spencer er uddannet i religionshistorie. Han har ingen uddannelse i Islam, men han har skrevet flere islamkritiske bøger og er direktør for Jihadwatch, en stærkt anti-islamisk hjemmeside med mere end 120.000 besøgende per måned.

Mette Aaby Andersen, DR: Opfatter du det her som en krig?

Robert Spencer: Ja, men der bruges ikke skydevåben. Det kan I ændre på (‘not a shooting war – You might make it into a shooting war’). Jeres provokerende journalistik kan føre til, at der bliver brugt våben. Breivik bebrejdede journalisterne, at de ikke rapporterede korrekt om problemerne i Europa, før han skød i raseri. Han bebrejdede ikke mig. Det gør I. Han bebrejdede Jer. [Breiviks manifest]

Speak: Robert Spencer er et af de mennesker som Anders Breivik citerede mest i sit manifest. Vi søger på navnet Robert Spencer, og finder 44 referencer til navnet. Et sted kan vi læse, at Breivik mener Robert Spencer vil være en god kandidat til Nobels Fredspris. Når vi søger på Robert Spencers hjemmeside Jihad Watch får vi 116 henvisninger. Det er henvisninger til hjemmesiden, og uddrag fra Robert Spencers skrifter om Islam, som Breivik har kopieret over i sit manifest.

Mattias Gardell, religionshistoriker: Man kan analysere de taler, som fremføres af de ideologer der stod Breivik nærmest, eksempelvis den norske blogger Fjordman og Robert Spencer. Volden ligger som en indirekte konsekvens af kommunikationen. De kan aldrig finde på, at sige til deres tilhørere, at de skal gå ud og slå ihjel. Men hvis de skaber et billede af, at der er ved at udbryde en krig, som allerede nu er over os, og hvis vi ikke gør noget så dør vi alle sammen, så er det klart, at volden ligger i direkte konsekvens af ordene.

Tommy Robinson, English Defence League: Jeg vil benytte denne lejlighed til at sende et budskab til islamisterne. Vi flygter ikke, det har vi aldrig gjort, og det vil vi aldrig gøre. De får os ikke til at tie stille.

Speak: English Defence League er også med i Stockholm . Mange af deres søsterorganisationer er mødt op for at høre Tommy Robinson tale. Også Danish Defence League er til stede.

Tommy Robinson (tale): Den engelske race er enestående. (race anvendt i bred betydning, Kim)

Speak: For Anders Gravers er demonstrationen i Stockholm vigtig, fordi der her bliver skabt en organisation der samler anti-Islamgrupperne. [Anders Gravers]. Stop Islamization of , SION, er nu blevet den paraply hvor blandt andet Pamela Geller, Anders Gravers, Robert Spencer og Tommy Robinson fra English Defence League repræsenterer. Et netværk der nu dækker hele den vestlige verden.

Anders Gravers (tale): Tak til Pamela Geller. Tak til Tommy. Tak til Robert Spencer. Tak til alle, der er her i dag.

Jacob Scharf: Vi ser bestræbelser på, at skabe en fælles ekstremistisk platform, en ideologisk-politisk platform i det højreekstremistiske miljø. Og så ser vi jo i høj grad, at de tætte internationale kontakter, det internationale samarbejde har en betydning, også en radikaliserende betydning i dele af det højreekstremistiske miljø, og ikke mindst, at der er dansk og udenlandsk højreekstremistiske netværk, er nogle kapaciteter, som pludselig kan bringes i spil, også i forhold til højreekstremistiske grupper og netværk. [Utøya, Breivik, dyster musik]

Speak: På trods af de ideologiske ligheder med Breivik, og en retorik der handler om at være i krig, tager Anders Gravers afstand fra Breiviks handlinger.

Anders Gravers: Der er ingen i vores organisation, alle har fordømt det her, der er ingen normale mennesker der kan andet end fordømme et mennesker der dræber uskyldige børn.

Mattias Gardell: Man skal jo tage afstand fra det. De er selvfølgelig ikke ubekendte med, at deres ord fremavler vold. Det bliver kompliceret, af den grund, at censur er diktaturets redskab, ikke demokratiets. Ytringsfriheden er en grundlæggende princip i ethvert demokrati. Man skal have lov til at udtrykke sine tanker.

Speak: Anti-islamgrupperne ser sig selv som i krig med Islam, men ifølge Anders Gravers er de ikke en krigsførende modstandsbevægelse.

Mette Aaby Andersen: Så får man jo netop det indtryk, og det har du også sagt, at der er en krig.

Anders Gravers: De er i krig med os. Der er forskel på at forsvare sig selv, eller yppe kiv, og starte en krig. Når du siger det på den her måde, så vil seerne opfatte det som, at det er os der starter krigen. Vi har ikke startet den her krig. Det er Islam der har startet den her krig…

Speak: Når militante islamister flyver ind i World Trade Center bliver det i anti-islamgruppernes fortælling til, at alle muslimer vil udrydde den vestlige kultur.

Mette Aaby Andersen: Det er jo ikke sådan muslimer tænker.

[...]

Speak: Det kan være svært at danne sig et indtryk af, hvor stort anti-islambevægelsen er, men der ser ud til at være en ganske betydelig tilførsel af penge. Under besøget i Stockholm træffer vi lederne af anti-islamgrupperne på Grand Hotel tæt på kongeslottet. Det koster omkring 5.000 kroner per nat. Ved besøget kan vi også se, at Pamela Geller, Robert Spencer og Anders Gravers har flere private livvagter med. På nettet kan vi se Anders Gravers optræde forskellige steder i verden, ofte med livvagter ved sin side. Livvagter han har med fra Danmark. Ifølge et dansk sikkerhedsfirma koster en dansk livvagt 6.000 kroner i døgnet, dertil kommer udgifter til fly, hotel, biler og ophold fra Anders Gravers selv, og vagterne. Det til trods for, at han lever af et lille selvforsyningslandbrug.

Mette Aaby Andersen: Hvem betaler for det her?

Anders Gravers: Jamen, det gør jeg stort set selv, ud af det næsten ingenting jeg her. Så er der en masse mennesker der hjælper mig med at sponsorere ting og sager. Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Speak: Enkelte steder kan man finde spor af pengestrømmen, som i David Horowitz der har hjemme i Californien. Et højreradikalt center der har som formål at forsvare sig fra de angreb de mener kommer fra venstrefløjen og islamisterne.

David Horowitz, Freedom Center: Vi får opbakning fra folk, der kan udskrive sekscifrede checks.

Speak: David Horowitz her, leder centeret, der i 2009 havde et budget på 4,2 mio. dollars, omkring 25 mio. kroner. [David Horowitz] I disse skattepapirer fra Horowitz’ Freedom Center, kan vi se at Robert Spencer i 2009 får 140.000 dollars, knap 900.000 kroner, som ansvarlig for den islamkritiske hjemmeside Jihad Watch.

Mattias Gardell: I USA er det helt tydeligt sådan, at de mest fremtrædende demagoger som Pamela Geller, Robert Spencer, Frank Gaffner og Horowitz også er blevet mangemillionærer. Det er en islamofobi-industri. [Geller, dyster musik]

Speak: Anders Gravers afviser at han får penge fra USA. Nej, der kommer ingen penge fra USA.

Mette Aaby Andersen: Danske sponsorer? Danske medlemmer?

Andres Gravers: Danske sponsorerer, der synes det er vigtigt at vi får sat gang i det globale arbejde. [dyre BMW’ere kører med Gravers. direkte videre til Utøya]

Speak: Efter Anders Breiviks massakre i Norge har Politiets Efterretningstjeneste haft et øget fokus på anti-islamgrupperne i Danmark, og deres internationale forbindelser og netværk.

Jacob Scharf: Jeg tror det er helt centralt, at propagandaen jo har betydning for radikaliseringen. At det i høj grad er propagandaen, der bliver brugt til at skubbe enkeltpersoner, til at skubbe grupperinger og netværk i den mere voldelige retning. Og derfor skal vi selvfølgelig interessere os for, de ideologier og den propaganda, der bliver brugt som en del af radikaliseringsprocessen.

Speak: På internettet kan man finde eksempel på personer fra anti-islammiljøet der poserer, her er det medlemmer af English Defence League [Facebook-fotos]. Frygten er at der i Danmark kan være enkeltpersoner eller grupper der er parate til bruge våben.

Jacob Scharf: Vi kan se en bevægelse i retning af, at man har vist interesse for våbenbrug, og vel også i samarbejde man har haft med højreekstremistiske grupperinger i udlandet. Der har våbentræningen spillet en central rolle.

Speak: Danmarks Nationale Front er en af de grupper der har kontakt til udlandet, og har trænet i våbenbrug. På denne video som Danmarks Nationale Front selv har lagt ud på internettet, deltager de i våbentræning i Rusland med Slavisk Union. Slavisk Union er en stærkt højreorienteret nationalistisk gruppe, hvis medlemmer har begået mange former for kriminalitet. Gruppen er forbudt i Rusland. Det er blandt andet en tidligere talsmand i Danmarks Nationale Front vi ser på billederne her fra Rusland. Han bliver senere dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Det har ikke været muligt, at få et interview med Danmarks Nationale Front.

Philip Traulsen er leder af Danish Defence League, der var en af arrangørerne af eventen i Århus, har en fortid i Danmarks Nationale Front, men han har ikke ønsket at medvirke i dette program. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er det især de stærkt nationalistiske og nazistiske miljøer, man ser våben og kamptræning.

Jacob Scharf: Ja, det er i høj grad i de nynazistiske og nationalistiske miljøer, at vi ser det, men jeg nævnte også, at det er nogle miljøer som i stadig større omfang søger tilknytning til de anti-muslimske miljøer…

Speak: Tilstede ved demonstrationen i Århus er også denne mand. [slører omgivelserne] Michael Ellegaard er førtidspensionist, og leder af anti-islambevægelsen Frit Danmark. En bevægelse der ser Islam som den største trussel mod vores samfund som vi kender det.

Michael Ellegaard, Frit Danmark (viser rundt i sit hus): - og her har jeg så nogle sikkerhedsting som jeg har været nødt til at investere i, i forbindelse med de trusler jeg har fået.

Speak: Vi besøger Michael Ellegaard i hans hjem i Odense. Indretningen bærer præg af et højt sikkerhedsniveau.

Michael Ellegaard: Altså jeg er blevet truet engang, og alle gange er det ikke venstrefløjen eller nogle andre der har truet mig, det har været muhammedanere.

Speak: Michael Ellegaard mener det kan være nødvendigt at bruge våben, hvis politiet ikke kan beskytte dem når de demonstrerer.

Michael Ellegaard: Hvis politiet ikke ønsker at hjælpe os, så må vi betragte det som lovlig nødværge, at kunne forsvare os selv i en given situation.

Speak: I dag er det ulovligt at skyde med de kraftige luftvåben. Billederne her er optaget før det blev ulovligt.

Michael Ellegaard: Man siger gerne, at kan den gå igennem en nød som denne her, så er det lig med hjerneskallen på et menneske.

Speak: Michael Ellegaard har flere våben.

Michael Ellegaard: Her har jeg så mit våbenskab.

Speak: Og han har også en sen aften, da nogen trak i døren til hans hus.

Michael Ellegaard: - så tager jeg mit gevær, og skød et advarselsskud ud i min gård.

Speak: Udenfor står politiet der har fået en anmeldelse om uro på adressen. En af betjentene blev ramt i armen.

Michael Ellegaard: Det viste sig så at være politiet, desværre.

Speak: Men Michael Ellegaard afviser at vi skal være bange.

Michael Ellegaard: Altså, hvis man kommer her og skal ind og have en kop kaffe eller noget andet, så har folk jo ikke noget at frygte. Hvis de kommer for at slå mig ihjel, så kan de roligt være bange. Sådan har jeg det.

Speak: Anti-islambevægelserne tager afstand fra Breiviks handlinger. [Breiviks manifest] Men som manifestet viser, så var Breivik en ivrig læser af anti-islamgruppernes tekster og taler.

Mette Aaby Andersen: Han var en ivrig læser af Jihad Watch. Kan det ikke have inspireret ham?

Robert Spencer: Det hele ligger stadig på Jihad Watch. Der er blevet lagt 30.000 indlæg op siden 2003. Find ét hvor jeg opfordrer til vold. Held og lykke. Jeg har skrevet 12 bøger og tusindvis af artikler. Ikke ét sted opfordrer jeg til andet end lovlig og fredelig aktivitet. Du (peger på DR-journalisten) er ansvarlig for at denne konflikt bliver optrappet. Du og dine kolleger er ansvarlige for det. I opildnede Breivik. I lyver om, hvor dæmoniserende og marginaliserende det er. Folk kæmper for basale rettigheder. Folk kæmper for de samfund, og de rettigheder, I selv nyder godt af. Men selvmorderisk arbejder I for dem, der er disse rettigheders fjende. I vender det om og bebrejder dem, der vil forsvare de rettigheder. I siger at vi fremprovokerer volden. Ansvaret og skylden ligger hos Jer.

[...]

Speak: Men han (Breivik) beundrede jo også din organisation.

Anders Gravers: Ja, men han beundrede mange ting. Også Stalin og alt muligt andet. Han er bindegal. [Breivik-sekvens]

Nathan Lean: Islamofobi-industrien udgør en farlig gruppe. Det udgør en farlig gruppe. Ud fra det, han har skrevet, er det tydeligt… I hans manifest kan man se, at han havde nærlæst deres arbejde. De formede på en eller anden måde hans verdensbillede. De begik ikke de voldelige handlinger, men de formede hans syn på verden, og hans syn på muslimer. De formede hans syn på Europa, og de inspirerede ham til at begå denne her forfærdelige handling. [Pamela Geller, videre til Breiviks bilbombe ved Stortinget]

Mette Aaby Andersen: Er Breivik en enlig svale, eller er han bare en af flere der vil komme.

Mattias Gardell: Krigsretorikken fortsætter jo. Det vil overraske mig meget, hvis det ikke får et efterspil. [sekvens om polsk Breivik-fascineret bombemand]

Mette Aaby Andersen: Men er det forståeligt, acceptabelt at man ender med at gribe til vold fordi man ikke bliver hørt.

Anders Gravers: Nej, som vi siger – vi er 100 procent pro-demokratiet. For os er det her en krig der foregår med pen, med bogstaver, ved demonstrationer, altså med alt der tilhører demokratiet.

Jacob Scharf: Jeg tror lige vi skal holde fast i, også i forhold til det højreekstremistiske miljø, at der er personer, og en stor del af miljøet der ikke har en voldelig dagsorden. Som ikke har intention og vilje til at bruge vold, eller til at bruge udemokratiske metoder. Men, der er i høj grad også en udvikling, hvor der bliver skaffet en ideologisk platform, som andre så bruger til at legitimere en mere radikal eller mere voldelig udvikling.

Kommentar: DR Dokumentaren var præcis så underlødig som man kunne frygte. Enhver form for modstand mod Islam, blev associeret med Anders Breivik, bilbomben mod Stortinget og uskyldige teenagere på Utøya. Udsendelsen havde lånt sekvenser fra flere udsendelser, og mindede en hel del om NRK’s Brennpunkt-dokumentar sendt sidste år. Her agerede Nathan Lean også uvildig ekspert, selvom enhver kan google sig til at han er en pro-islamisk multikulturalist, der har gjort en industri ud af sin anti-anti-islamisme, for nu at blive i udsendelsens opskruede retorik.

Den anden gennemgående ekspert var svenske Mattias Gardell, en religionshistoriker der som syndikalist kæmpede for at skabe et nyt Sverige med Khadaffi’s Libyen som forbillede, og nu har set sig tilfreds med at bekæmpe enhver form for demokratisk modstand mod Islam. Det er lidt ‘kompliceret’, da islams modstandere også har ytringsfrihed, som han lakonisk opridsede det.

Hele udsendelsen var baseret på PET-chef Jacob Scharfs bekymring, og selvom han lød meget lidt reflekterende, så fik man indtrykket, at udsendelsens producenter havde skåret lidt rigeligt i en længere interview. Når han talte om ‘højreekstremisme’ kunne det betyde alt fra kritikere af multikultur til massemorderiske Anders Breivik. Sidst i udsendelsen understreger han, at de fleste højreekstremister ikke er voldelige, men han gjorde sig selv til at en del af DR’s vinkel.

PET-chefens eneste konkrete henvisning til militans, var Danmarks Nationale Fronts rejse til Rusland for et par år siden. Det fortælles ikke, at DNF som antisemitter, står i direkte modsætning til Defence League’rne og Anders Gravers’ netværk. Det havde også ødelagt postulatet om våbentræning, og gøre det umuligt at lancere SIAD som konfliktskabende fortrop for den israelske højrefløj.

Eneste våbenklare dansker, der med lidt god vilje kan siges at tilhøre det diffust-defineret ‘netværk’ omkring Anders Gravers, er Michael Ellegaard, der åbent proklamerer at han agter at forsvare sig med lovligt indkøbte våben. Hvis ekstremister til højre for andre ekstremister, er en venlig mand, der efter overfald og dødstrusler, blot agter at forsvare sig selv med lovlige våben – Ja, så er problemet med våbenføre anti-islamister nok til at overse.

Ligesom Jacob Scharf mener at højreekstremister forsøger at fremprovokere konfrontation med politiske modstandere, så problematiserer DR Dokumentarens Mette Aaby Andersen, det at organisationerne mødes offentligt. At bekæmpe Islam med legale midler er udtryk for aggression, en slags unødvendig provokation. Robert Spencer gav svar på tiltale, og det eneste positive jeg kan sige om udsendelsen, er at Gravers og Spencer med flere i det mindst fik sine pointer frem.

Spencer var religionshistoriker, og ‘har ingen uddannelse i Islam’, fortælles det, men faktum er jo at en ikke-konfessionel tilgang til Islam i sagens natur må være religionshistorisk baseret. Den fangede journalisterne ikke.

Vi fik også lidt af vide om Gravers’ og Ellegaards liv, men intet der kunne forstyrre dokumentarens overordnede budskab. Ellegaard er blevet truet på livet af islamister, og det vidner om stor kynisme at problematisere Gravers’ livvagter, når nu han i to tilfælde er blevet fysisk angrebet af venstreradikale. Det skete også da DR filmede i Mølleparken, hvad diskret blev nedtonet. Tænk hvis Gravers ikke blev beskrevet som arbejdsløs slagter, men som familiefar og krigsveteran. Det samme med Tommy Robinson. Det fortælles, at EDL blev grundlagt i Luton, men fremgik ikke, at det skete efter islamister havde hånet hjemvendte krigsveteraner ved en officiel begivenhed.

Metoden med at søge i Breiviks 1500-sider lange manifest er absurd, og meget sigende så var det nødvendigt at genbruge en sætning om EDL og SIOE. Det siger intet om noget. Langt de fleste af henvisningerne til Atlas Shrugs og Jihad Watch er formentligt kildehenvisninger i Fjordman-tekster, og således ikke noget Breivik selv har skrevet.

En enkelt gang henvises til engelske Demos, men det fortælles selvfølgelig ikke, at organisationen er grundlagt af to tidligere redaktører for et kommunistisk tidsskrift. Det er folk der udgiver pseudo-objektive rapporter, hvor der berettes om et personsammenfald skråstreg ideologisk fællesskab mellem Dansk Folkeparti Ungdom og nazistiske Combat 18. Alt kan åbenbart bruges.

Man kan med en vis rimelighed problematisere anti-islamgruppernes militante billedsprog, men udsendelsen blev aldrig konkret i kritikken. Enhver form for modstand mod Islam blev betragtet som udtryk for højreekstremisme, og så var det bare at finde våbenreferencer der kunne give fortællingen et skær af afsløring. Det blev ingen klogere af. Antipatien for Islam er ikke politisk i sin natur, og mærmest folkelig i forhold til det forlæste ekspertpanel.

Der tales og skrives meget om danske ‘højreekstremister’, men i det store og hele drejer det sig om almindeligt politisk rugbrødsarbejde. Havde fokus været på venstreradikalisme, så ville det ikke være nødvendigt at snyde på vægten. Man kunne fortælle om domme for støtte til terrororganisationer, knægtelse af politiske modstanderes ytringsfrihed, hærværk og brandstiftelse mod samfundsbærende institutioner, samt en kommende terrorsag rettet mod militante organisationer på den yderste venstrefløj. Mon det nogensinde bliver væsentlig nok til DR’s dokumentargruppe.

Kl. 20.30: Indslag i TV-avisen. (3,48 min, Youtube)

For at forsvare et særskilt indslag om dokumentaren i den sene udgave af TV-avisen, var der nødt til at være en afsløring af en slags. Dokumentationen for postulatet om at SIAD modtager penge fra den amerikanske og israelske højrefløj var ikke-eksisterende, og hvor Chris Holmsted Larsen som en slags forsker husker at medtage de mange forbehold, så fremgik det på ingen måde af indslaget, at det hele var baseret på en rød forskers luftige spekulationer.

Kim Bildsøe Lassen, TV-avisen: En af initiativtagerne til netværket er manden her, danskeren Anders Gravers, og i hans mange rejser rundt i verden bor han på dyre hoteller, kører i store biler, og har professionelle livvagter ansat. Selv har han ikke råd til at betale, men bliver angiveligt støttet massivt af anonyme pengestærke forbindelser.

Claus Buhr, TV-avisen: … og det koster. Dyre flybilleter, hoteller i 5.000-kroners klassen og altid et par personlige livvagter omkring sig.

Anders Gravers, SIAD: Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Claus Buhr: - Det tror Chris Holmsted Larsen ikke på. Han er ekspert i politisk ekstremisme.

Chris Holmsted Larsen, RUC: Jeg tror ikke det er hele sandheden, jeg tror også der er en vis sandsynlighed for at der også kommer støtte udefra, for eksempel fra den yderste amerikanske højrefløj, eller den yderste israelske højrefløj.

Claus Buhr: Anders Gravers’ mange gøremål er som sagt ikke gratis, og Chris Holmsted Larsen mener at højrefløjen i Israel er med til at betale.

Chris Holmsted Larsen: Der er jo den der Israel-palæstina konflikt der har ulmet i mange år, og der altså nogle stærke interesser i udlandet – for hvad kan man sige – støtte en bestemt vinkling af den her konflikt.

Claus Buhr: Netop israelske flag bliver brugt ved demonstrationer, og SION-netværket er meget pro-israelsk, men Anders Gravers fastholder at han ikke modtager penge fra udlandet, kun fra Danmark.

Anders Gravers: Det er danske sponsorer der synes det er vigtigt, at vi får sat gang i det globale arbejde.

Claus Buhr: Penge til anti-Islamgrupperne bliver ikke givet ud i det blå. Der bliver krævet noget til gengæld.

I naturlig forlængelse fortælles det, at Anders Gravers (nu) stiller op politisk. At han var politiker, længe inden han blev en del af det skumle internationale netværk, ja, det fremgik ikke af indslaget, og det ville næsten også ødelægge en af pointerne i den næsten dramaturgisk opsætning af rødt fortolkningsunivers sendt på DR1 som en slags ideologisk holdningsmassage.

Hvis du mener at TV-avisen var underlødig, så kan du klage til nyhedsredaktør Naja Nielsen, der stadig var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, da Jørgen Bæk Simonsen som betonmarxist beskrev Islam som værende ‘din wa dawla’ – religion og politik. Skulle svaret ikke være godt nok, så kan du klage til DR’s ombudsmand Jacob Mollerup, der nogenlunde samtidig gjorde karriere i Danmark Kommunistiske Parti.

Personligt mener jeg ikke det giver mening at klage til DR, og kan kun opfordre folk til at ‘få det ud af verden’. Det kan ske smertefrit via DR.dk.

“Højreekstremister står bag mest politisk kriminalitet”, kan man læse i Berlingske, men artiklen som der refereres, fortæller jo egentligt at venstrefløjen er klart førende med hensyn til den politiske vold. Og det, selvom nationalsocialisterne omtales som højreorienterede. Mon ikke også billedet ville være entydigt, hvis venstre-revolutionære organisationers klistermærker blev betragtet som ‘ulovlig propaganda’.

“Sidste år blev der i alt registreret 20.089 såkaldt politisk motiverede lovovertrædelser som for eksempel ulovlig propaganda, overfald og hærværk, og heraf stod højreorienterede bag 13.635 tilfælde. Venstreorienterede stod bag 4.121, mens 542 blev begået af “udenlandske” gerningsmænd. 1.791 endte i kategorien “andre”.

Når man udelukkende ser på voldskriminaltet, er billedet dog anderledes. Der blev registreret 1.648 voldelige lovovertrædelser og næsten halvdelen – 799 – blev ifølge Tagesspiegels referat begået af autonome og andre venstreorienterede. Højreorienterede stod for 619, mens udlændinge stod bag 120. …

De nye tal er foreløbige og ventes at stige i den endelige opgørelse og kan derfor ikke sammenlignes med 2011, hvor der ifølge det tyske efterretningstjeneste “Verfassungsschutz” blev begået 30.216 politisk motiverede lovovertrædelser. Også her blev de fleste samlet set begået af den yderste højrefløj, mens den yderste venstrefløj stod bag flest voldssager.“

(Der Tagesspiegel, 14. februar 2013, s. 4)

Fantastisk eksempel på journalistisk brandslukning kunne høres i seneste udgave af Orientering Weekend. Jeg ved ikke hvor de finder den slags personer henne, men P1 virker som en venstreorienteret sekt, der trækker på det RUC-skolede bagland når virkeligheden skal bortforklares. Minoritetsforsker Anne Boukris betragtede muslimerne som ofre, og har ikke oplevet problemer med sin jødiske identitet i forhold til muslimer. Hun skiltede dog ikke med sin tro, og betragtede meget sigende Martin Krasniks kalot-test på Nørrebro som værende ‘rabiat’ politisering.

Hvor herboende muslimer ikke havde problemer med tolerancen, så var danskerne omvendt fremmedfjendske, da vi forventede indvandrere integrererede sig. Hun havde selv oplevet dansk jødehad på nært hold, pudsigt nok – som jødisk forsker blandt rødradikale sociologer. Hun satte selvfølgelig ikke etiketter på intolerancens politiske ophav, det ville udstille paradokset.

På Facebook er hun blandt andet fan af Holger K. Nielsen, der er en del af Boycut Israel-kampagnen, og kendt for tale til pro-palæstinensiske demonstrationer, der i et konkret tilfælde inkluderede gule Hizbollah-bannere med AK-47 i midten. Mere viden, samtale og fordybelse er løsningen, lød det fra verdensborgeren.

P1-værten Jon Kaldan introducerede debatten fair, men gav den så fuld skrue med socialkonstruktivistiske flosker såsom ‘de der foragtes, udvikler sig til at være foragtelige’. Han kunne have hudflettet Boukris’ utopiske præmisser for vellykket multikultur med den ene arm bundet på ryggen, men undlod. Det skulle være en behagelig samtale med politisk brugbar morale.

(Anne Esther Boukris på Facebook)

Delvis transkribtion af Den indre frygt.

Jon Kaldan, P1: … som en muslimsk københavner på ydre Nørrebro udtrykte det: ‘En jøde har ikke noget at gøre her’. For mange har det været en meget ubehagelig påmindelse om 1933 og tiden efter, at vi tilsyneladende intet har lært af historien. For andre er det business af usual, og for nogle er det endnu et eksempel på, at der i kravet om konsensus og hygge og dansk tolerance, rumsterer et ubehag ved det fremmede. Alt det der venter og lurer derude på den anden side…

Man behøver ikke at være filosof, for at forstå at fremmedfjendsklighedens retorik fungerer som en selvopfyldende profeti. At de der foragtes, udvikler sig til at være foragtelige. Måske var ugens sværdslag om de jødiske børn på Nørrebro og Martin Krasniks ubehagelige oplevelser en stedfortræderkrig. Måske var det ikke jøder mod palæstinensere eller palæstinensere mod jøder, men os mod dem. En af dem der ytrede sig i debatten var Anne Boukris. …

Hun skrev fornyligt på sin facebookside: ‘Medierne vil ikke have den fordybede samtale om den indre frygt, og historien blev således blot endnu en bekræftelse på den overfladiske synlige del’, tolerancen og diskriminationen. Jeg har derfor inviteret Anne Boukris med i Orientering Weekend for at tale om alt det vi ikke ser. Anne Boukris, fortæl mig allerførst – er du dansker, er du europæer, er du israeler, er du jøde? Hvad er du?

Anne Esther Boukris, Minoritetsforsker: Lige når du spørger mig, så slår det mig, at jeg er rigtig dygtig til at skifte ham. Det kommer an på i hvilken situationen… Det der med at jeg er jøde, det er ikke noget jeg går rundt og siger som det første identitetsparameter. Det er det ikke. … Jeg er meget følsom omkring hvordan jeg italesætter min identitet. … Først og fremmest der er jeg jo Anne.

Jon Kaldan: Du skriver på din facebookside i forbindelse med den sidste uges historier om overfald, ikke-overfald på jødiske børn, eller hvad skal vi kalde det – konflikten, animositeten mellem jødiske og muslimske børn på Nørrebro. Der skriver du, at du i din studietid på universitetet oplevede hidsige angreb og foragt for din baggrund. Hvad var det du konkret oplevede?

Anne Esther Boukris: Helt konkret, nu tænker jeg meget konkret. Der var engang et symposium for sociologer, jeg sad der, og var den eneste der beskæftigede mig med Israel og jøder. Det jeg oplevede, det var, at der en stor mistro til mit forskningsemne, om manglende lyst til at forstå hvorfor jeg var så nysgerrig for at forstå hvilken betydning Israel har for jøder, der ikke er bosat i Israel. … Det var der meget lidt integritet omkring. Hvor andres forskningsområder er man bare nysgerrige og åbne omkring, og åben overfor. Jeg oplevede nogle ret voldsomme diskussioner, og oplevede engang en kvindelig sociolog der flyttede sig, fordi jeg tillod mig at fortælle positivt om relationen til Israel. … Det der med at vinkle det jødiske som noget positivt indenfor identitetsforskningen, det var så også mit område, som et reelt bud på en positiv identitet, som noget man kan bære rundt på og stimulere det samfund vi lever i… Jeg oplever både en politisk og videnskabelig udfordring. … I øvrigt vil jeg også sige, at det er meget svært at arbejde med jødiske emner i Danmark. Det er helt væk fra vores forskningsinstitutioner, så hvis man arbejder med det, så skal det være noget med radikale bosættere – synet er sådan endimensionelt på det jødiske.

Jon Kaldan: … Er det fordi det ikke længere er synd for jøderne, nu er det synd for nogle andre?

Anne Esther Boukris: Ja, det er synd for nogle andre. Det tror jeg faktisk er spot on. Det er blevet synd for nogle andre, men nu vil jeg sige, at redningen af de danske jøder i oktober ’43 det har jo en symbolsk værdi, og det er sådan set lige meget om det er jøder eller hvem det var, tror jeg. … Det er en vigtig historie, og når jeg hører den så har det ikke så meget med jøder at gøre. I hvert fald ikke længere. … ‘Har I ikke også tjent en del penge. Den jødiske lobby i USA, det er jo dem der styrer det hele’. I min ører er det, det stinker, hvis man kan sige det, af fordomme og stereotyper. Jeg mener, der er jo masser af lobbyer rundt omkring… Den jødiske lobby den bliver altid fremhævet, som sådan en ond kraft næsten, der styrer den amerikanske præsidents tanker omkring Israel. Det er sådan nogle konspirationer der flimrer rundt i universet.

Jon Kaldan: Du skriver også på Facebook, at det først og fremmest er monokulturelle danskere der har udsat dig for de her angreb på din jødiskhed. Er det de samme du taler om her. … Hvem er de monokulturelle danskere?

Anne Esther Boukris: Det er den del af vores kultur som kommer til udtryk når vi ikke anerkender flere identiteter, det homogene konsensusbesatte samfund, det der med at det hele skal være så ens. … De monokulturelle danskere er en snert af vores kultur som afviser anderledesheden eller andetheden. Den sætning genkender jeg mange steder, og det er bestemt ikke noget der kun angår jøder. … Når vi snakker med muslimer i Danmark, så har vi det altså bedst når de begynder at blive almindelige.

[...]

Jon Kaldan: Hvad er det så der sker, når det bliver en konflikt mellem jøder og muslimer. Altså hvorfor er det den konflikt der pludselig bliver vores historie i den uge der er gået. Og ikke historien om, at vi simpelthen har vanskeligt ved at håndtere at der er nogle der er jøder, eller muslimer, eller for så vidt hinduer og buddister. Eller homoseksuelle, transeksuelle eller hvad ved jeg.

Anne Esther Boukris: … når jeg ser dansk og københavnsk politik i praksis, så ser jeg en fuldstændig monokulturel strategi for hvordan de andre kulturer skal komme med. Det handler til dels om, at tænke at det er synd for kulturen… ligeværdigheden har simpelthen så svært ved at få næring.

Jon Kaldan: … hvad er målet, er det salatskålen (Salat bar) eller smeltedigelen (Melting pot)?

Anne Esther Boukris: … I det tredie rum, der smelter de ikke nødvendigvis sammen, men der er vi optaget af de fortællinger vi hver især kommer med. Og så forsøger vi at se, om de her fortællinger ikke kunne være udgangspunktet for et nyt fællesskab. Det nye fællesskab, det er det jeg synes vi mangler viljen til. Det handler ikke kun om at få folk til at passe ind i et system. Lige nu taler jeg ikke om Islam og Jødedom og Kristendom, for det er ikke religionens vilje der skal ske her, det er menneskenes vilje, og det rum det kræver politisk fordybelse. Det kræver ikke kun penge, det kræver også samtale, det kræver også mere viden og mere stillingtagen til det… Det kommer hele tiden bag på os, hvor meget power der er i det der med forskelligheder. …

Jeg har oplevet de der fordomme få næring i flere forskellige grupperinger, det er jo ikke fordi, at det kun er i det palæstinensiske miljø at fordommene er. Faktisk vil jeg sige, at jeg har mødt en række palæstinensere som ikke har de fordomme, fordi de har mere viden. Der hvor fordommene så kan opstå, det er måske mere i en politisk debat. … der mangler jeg, tror jeg, også en politisk stillingtagen til, at vi kan have en dialog på trods af verdens krige, og at vi har lyst til at integrere alle typer mennesker i vores samfund…

… og i det her tilfælde der går Martin Krasnik ud med en Davidstjerne og en ‘kipa’, og det bliver pludselig en synlig identitet. Der er først der, fjendebilledet rigtigt bliver skabt, og jeg er ikke engang sikker på, at de her unge mennesker ved – det er ikke noget de er vokset op med, at de har en indsigt i jødedommen. De ved ikke engang hvad den ‘kipa’ skal til for… meget af debatten er rabiat – den er ikke indsigtsfuld. Jeg forsvarer hverken det ene eller det andet…

På Politiken.dk kan man læse en lang feelgood-historie om ‘racisten’ Ingolf Rasmussen, der trods en fortid i blandt andet Dansk Folkeparti, er blevet venner med dansk-kurdiske Özlem Cekic. Det lugter lidt af spin, men SF’ere kan selvfølgelig mødes privat med dem de vil, omend der er noget fordækt over lige netop denne nuancerede ‘indvandrerkritiker’, der optræder som en slags repræsentant for den islamkritiske danske højrefløj. “Jeg har ikke noget had som sådan”, fortæller han henover ostebordet.

Ingolf Rasmussen har skrevet mere end 50 kommentarer her på siden, og har fået flere slettet, fordi han konstant gik over grænsen. Han er ikke den eneste der er frustreret over udviklingen, men hvis man ikke kan diskutere emnet uden at henvise til Hitler, Zyklon B, og ‘lange næser’, så er Uriasposten det forkerte forum. En enkelt gang gengav han en tekst fra DNSB’s hjemmeside, og mon ikke han befinder sig bedst hjemme blandt nationalsocialisterne. “Arme blinde Kim Møller, du er en narrøv.”, skrev han for for nogle uger siden til undertegnede, og det er jo næsten at betragte som et klap på skulderen. Her et par af hans kommentarer…

“Mit “fromme” håb for Politiken skal være om det denne gang ikke skulle være muligt, at finde en afløser på Tøgers post, som IKKE stammer eller har aner fra “de lange næsers land”.” (31. januar 2011)

“I dag så jeg således en såkaldt perker med en hvid dansk pige, en såkaldt sperm-so, svine et ægtepar til… Derfor mener jeg, at det skulle være tilladt at skære halsen over på sådan et perker-svin og hans danske sperm-so, skulle brændemærkes i panden, så fremtidige bejlere kunne se hvilket svin hun engang havde været, at hun havde ladet sig bedække af en rotte, desuden skulle en sådan sperm-so have frataget alle sine rettigheder og de rettigheder som en ren dansker har. Hvis jeg skulle være så heldig at opleve en likvidering af sådan et perker-svin, vil jeg juble – ja, jeg ville sågar selv deltage bagefter i at partere svinet og kaste lunserne for hundene.” (2. september 2011)

“Lad os én gang for alle få jøder og de indavlede, degenererede muhammedanere sparket ud af Danmark.” (12. december 2012)

“Hr. Hitler brugte Cyklon B til at desinficere, man kunne gøre det samme i Gellerup, pak bebyggelsen ind og rens ud med dette vidundermiddel.” (15. december 2012)

(Slettet kommentar af Ingolf Rasmussen, 31. december 2012)

Fra Politiken – Hademails til Özlem Cekic udviklede sig til et venskab.

“Özlem Sara Cekic står i sit køkken og anretter oliven, melon, druer og brød med fetaost på nogle fade.

Hun kigger skiftevis på sit ur og ud ad vinduet. Hvor i alverden bliver Ingolf Rasmussen af? Det ligner ham mildest talt ikke at være forsinket. … Nu træder Ingolf ind. Han er et bjerg af en mand med stridt hvidt hår og tætklippet fuldskæg.

[...]

Özlem åbnede sin mappe med hademail og opdagede, at en hel del af dem var fra Ingolf Rasmussen, eller I.R., som han også underskriver sig. Hun begyndte at grave i, hvem han var.

Ingolf har været aktiv i Fremskridtspartiet og medlem af Dansk Folkeparti og Den Danske Forening, finder hun ud af.

Han optræder også som fotograf, når nogen på højrefløjen skal have taget billeder, for eksempel ved en demonstration eller i det autonome miljø. Ingolf har optrådt undercover i Ungdomshuset, og han har lavet Radio Holger, som blandt andet »orienterer om indvandringens landsskadelige konsekvenser«.

»Jeg ville gerne ud og snakke med dig, fordi jeg gerne ville forstå, hvorfor folk hader«, siger Özlem til Ingolf på den anden side af bordet. …

»Har du en forestilling om, at alle på højrefløjen er nogle svin, eller hvad«, spørger jeg.

»Sådan tænkte jeg. Jeg var bange«, indrømmer Özlem.

»Det er først der, det for alvor går op for mig, at jeg selv er så fordomsfuld. Jeg kan ikke forstå, at han bor i et skønt socialt byggeri. Og da Ingolf åbner døren, dufter der faktisk, der lugter ikke. Jeg ved ikke, om jeg er glad, eller om jeg er lidt … chokeret over, at du ikke lever op til mine fordomme. Og så tænker jeg: Nå, men han er sikkert sådan en hvid, klam én, som har nogle pædofile tendenser …«.

[...]

»Hvad med dig, Özlem, har du opbygget det her venskab for at kunne bruge det politisk?«, spørger jeg.

»Jeg har først og fremmest opbygget det, fordi jeg gerne vil forstå mennesker som Ingolf. Jeg synes, det er underligt, at jeg før har tænkt: De her mennesker kan aldrig nå mig, og jeg kan aldrig nå dem … Især når man tilhører venstrefløjen, er det nemt at sige: Folk er racister, og nu må de tage sig sammen. Men noget af Ingolfs had er velbegrundet, har jeg lært…«, svarer Özlem.

»Men havde du bygget det her op, hvis ikke du havde været politiker? Er det ikke bare for at vise verden, hvor god du er?«.

»Jeg tror ikke, min nysgerrighed er vakt, fordi jeg er politiker«, siger Özlem.

»Men jeg tænkte, at hvis jeg undervejs bliver klogere, så kunne jeg fortælle det til andre, og så kunne de måske også blive klogere. Men det, der vender det hele op og ned, er, at jeg … faktisk begynder at holde af Ingolf, ha ha«. …

»Jeg synes ikke, jeg i dag ser de fremmede som en fjende. Før var en fremmed en, du skulle passe på og i den dur. Sådan føler jeg sgu nok ikke i dag. Det er mere nuanceret«, siger Ingolf.

»Hvad med dig, Özlem?«.

»Ud over det personlige, så synes jeg, jeg er endt der, hvor jeg er nødt til at gå ud og tage de her debatter. Jeg kan ikke længere sige, nå ja, det er bare Jonni Hansens parti eller Den Danske Forening eller Dansk Folkeparti, og dem skal vi bare tie ihjel. Man kan ikke bare sige: De mennesker kan jeg alligevel ikke rykke, for det er faktisk ikke rigtigt«.

»Kan du selv rykkes?«.

»Ingolf har i dén grad rykket noget ved mig. Han har fået mig til at tænke, at der også er en racist i mig. Jeg har lige så meget had og lige så mange fordomme«, siger Özlem.

»Så du er blevet klogere, men får Ingolf dig også til at ændre holdning til noget?«.

»Før tænkte jeg, det var åndssvagt, hvis jeg skulle tage afstand, hver gang to muslimer gjorde noget idiotisk. Nu indser jeg, at jeg er nødt til at sige noget. Være med til at nedbryde nogle fordomme. Vise, at alle muslimer ikke er ens. Det har jeg fundet ud af efter mødet med Ingolf«.

»Jeg har ikke noget had som sådan«, siger Ingolf. »Jeg har aldrig forfulgt en fremmed på nogen måde. Jeg synes bare ikke, vi skal være hele verdens skraldespand«.”

Gad vide om Christian Braad Thomsen stadig har Mao-plakater hængende. Længere samtale med forfatteren og filminstruktøren på den uafhængige DR-forgrening Den2radio.dk – Blixen, Freud og åreladning.

Christian Braad Thomsen, forfatter: Jeg tager lige så tit de politiske briller på, jeg har været politisk aktiv i hele mit liv. I virkeligheden var den politiske indfaldsvinkel måske min første. Der kommer man så ikke så langt med Karen Blixen, i det hun er et dybt upolitiske menneske. Det var hendes familie så ikke, de var virkelig så reaktionære, at de nærmest flirtede med nazismen. Det gjorde hun jo også, en lille bitte smule, men hun holdt sig udenfor det alligevel.

Louise Rømeling, Den2Radio: Var det ikke meget normalt dengang, at flirte med nazismen?

Christian Braad Thomsen: Ja, det var det muligvis, jeg ved det ikke. Altså man forstår det ikke rigtigt, men ja – det var det, det var det.

Louise Rømeling: Jeg synes tit man hører om dengang og litteraturen, at der var der tit en strømning af antisemitisme, det var der.

Christian Braad Thomsen: Ja, det var der, du har ret. Samtidig med at jeg jo synes, at antisemitismen netop burde være det, der først og fremmest advarede mod nazismen. Jeg kan godt forstå, at man flirtede med andre ting end nazismen, det gør man den dag i dag. Jeg mener at Dansk Folkeparti er et nazistisk parti. De viderefører nazistiske værdier, og de var fuldstændigt accepterede, de var ligeså accepterede i England og Frankrig som, for ikke at tale om USA, som de var i Tyskland. Altså man havde i vid udstrækning, de samme værdier. Der er det jo, at min gamle ven Fassbinder havde et fantastisk projekt, som han ikke fik lov at lave. Han ville, det var en kæmpe tv-serie, han ville lave, om at de nazistiske værdier netop var meget normalt i det borgerlige samfund, og overlevede i vid udstrækning krigen. Han fik ikke lov til at lave projektet, men han ville have vist hvordan de hører det borgerlige samfund til.

(Christian Braad Thomsen blandt palæstinensere til demo mod Israel, 2010; Facebook)

“Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse. … I sine ritualer har islam lighed med Det Tredje Rige: De rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i ‘Min Kamp’ ligner kapitler i Koranen. … Selve Islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, det er et ideal for en hær på march.” (Karen Blixen, Samlede Essays, Breve fra et land i krig, 1940)

“Jeg beundrede Maos digtning og politiske tænkning… Mao var for os… et symbol på Den tredje Verdens og vores frihedskamp.” (Christian Braad Thomsen i Weekendavisen, 17. juni 1994)

Interview med 93-årige Jørgen Kieler i Dispatch International. Den fulde artikel kræver betalingsadgang – Modstand er et moralsk anliggende.

“At Jørgen Kieler endte i modstandsbevægelsen skyldtes et personligt valg, som i den sidste ende var moralsk, men det var langt fra alle, der forholdt sig moralsk til nazismen eller den tyske besættelse.

– Danmark var utroligt splittet i holdningen til tyskerne. Bønderne var begejstrede, og det gik hurtigt op for mig, at det var fagforeningerne også. Hvis man ville gøre modstand, stod man utroligt alene. Bag hver enkelt, der i starten gik ind i modstandsbevægelsen, lå et personligt motiv. Det var et moralsk spørgsmål. Vil man ikke erkende det, så har man intet forstået. …

Store dele af det officielle Danmark affandt sig glimrende med besættelsen. Og det samme synes at være tilfældet med vore dages historikere, der efterhånden er blevet enige om, at tilpasning til tyskerne var den eneste fornuftige politik.

Den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning slog åbent til lyd for, at Danmark skulle indordne sig under den tyske planøkonomi, f.eks. i et foredrag som han den 8. marts 1941 – knap et år efter at landet var blevet besat – holdt for københavnske studenter. Statsministeren syntes, det ville være bedst, om man ”roligt og villigt” tilpassede sig, for det er ”usundt og uklogt at vende sig imod en udvikling, som tid og forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af tidens politiske opgaver.”

Stauning døde den 3. maj 1942, men også hans socialdemokratiske efterfølger på statsministerposten, Vilhelm Buhl, var tilpasningens mand. Under en radiotale i september 1942 meddelte han, at regeringen med ”yderste strenghed” ville forfølge ”sabotage og anden forbrydelse mod den tyske værnemagt” og opfordrede befolkningen til at angive sabotører.

Men den slags opfordringer prellede af på den medicinstuderende Jørgen Kieler fra den jyske provinsby Horsens. Sammen med sin lillebror Flemming og sine to søstre Elsebeth og Bente boede han i en lejlighed på hjørnet af Rådhusstræde og Nytorv i København, og lejligheden blev en slags hovedkvarter for den borgerlige modstandsorganisation Holger Danske (HD), der blev dannet i foråret 1943. Ligesom sin kommunistiske pendant, BOPA, beskæftigede Holger Danske sig hovedsageligt med sabotage og stikkerlikvideringer. …

Jørgen Kieler… beretter, at man i modstandskredse hørte rygter om den forestående arrestation og deportation af de ca. 8000 danske jøder et par dage, før aktionen skulle finde sted natten mellem den 1. og 2. oktober 1943. Kieler og hans søskende og kammerater gik øjeblikkeligt i aktion hjemme i lejligheden og fik sig organiseret i løbet af weekenden den 2.-3. oktober. Der skulle skaffes penge og skibe, således at jøderne kunne blive sendt til Sverige…

Pengene blev klaret ved, at Jørgen Kielers søster og en mandlig kammerat, der havde forbindelser til sjællandske godsejere, i taxa kørte fra gods til gods og bad om bidrag. De kom snart tilbage med en halv million kroner – en kæmpesum på det tidspunkt og nok til at betale for adskillige overfarter. To andre HD-folk, søstrene Ulla og Ebba Lund, fik til opgave at sørge for skibe. Også det blev klaret.

… Den 6. februar 1944 blev han såret under en sabotageaktion i den sønderjyske by Åbenrå, arresteret, torteret og dømt til døden. Den 30. juni – 24 timer før henrettelsen skulle finde sted – udbrød der imidlertid folkestrejke i København som reaktion på, at medlemmerne af den jyske modstandsorganisation Hvidstengruppen var blevet henrettet. Hitler reagerede ved at standse henrettelserne af modstandsfolk. Fra nu af skulle tyskerne sprede terror ved at dræbe tilfældige danskere.

I stedet blev Jørgen Kieler sendt til koncentrationslejren Porta Westfalica i nordvesttyskland. Her blev fangerne systematisk sultet, mishandlet eller arbejdet til døde. Ud af de 225 danske fanger i denne lejr var kun 81 i live ved krigens slutning.

[...]

De danske og norske fanger blev af de hvide busser kørt nordpå og kom til grænsebyen Padborg, stadig under tysk kommando. Her blev de tjekket for lus og lopper af en dansk lægevagt. Her var også Folke Bernadotte og nogle lotter. Så hørte jeg en lotte sige til en anden: ”Se derhenne. Der går fru Kieler fra Horsens for at finde sine to sønner. Hun ved ikke, at de er døde begge to.” Det var min mor. Jeg kunne kun ønske hende tillykke. Det var den 20. april og hendes fødselsdag. Det var også Hitlers. Det blev hans sidste. Det blev min mors lykkeligste. Vi sagde ikke noget. Vi græd kun.

[...]

Når du ser tilbage på frihedskampens omkostninger kostede, ville du så have gjort det igen?

– Jeg tænker på John og de ufattelige lidelser, han måtte igennem. De sidste fjorten dage han levede, fik jeg lov at gå gårdtur med ham i fængslet. Vi talte om, det vi jo ikke vidste, hvordan dette ville ende. Måske overtog kommunisterne magten. Måske ville russerne komme. Men i hvert fald ville vi slippe af med Hitler.

”Og så så vi på hinanden. Ville du gøre det igen? Svaret var ja!”

– To dage senere blev han henrettet.”

De fleste kender det ikoniske foto ‘Lunchtime atop a Skyscraper’, hvor elleve arbejdere sidder på en stålvanger højt over New York i færd med at bygge en af byens berømte skyskrabere. En af mændene er blevet udpeget som værende John Johansson, der i 20′erne rejste fra Sverige til USA for søge lykken. Mere om historien i Hallands Nyheter.

Et mindre kendt foto med en mere dramatisk historie ses herunder. Motivet er formentligt taget den 13. juni 1936, da Hitler gæstede skibsværftet Blohm + Voss i Hamborg for at indvie krigsskibet Horst Wessel. Manden der demonstrativt undlod at heile var August Landmesser (f. 1910).

(August Landmesser, Hamborg, form. 13. juni 1936)

August Landmesser havde i 1931 meldt sig ind i Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, mest af bekvemmelighed. Som en konsekvens af Hitlers race-love kunne han ikke blive gift med kæresten Irma Eckler, da hun havde jødiske aner. Sammen fik de pigerne Ingrid og Irene, men forholdet fik en brat slutning i 1938. Irma blev fængslet, børnene sendt på børnehjem, og August fik 2,5 års fængsel for ‘rassenschande’.

Han så aldrig moderen til sine børn igen. Efter internering i flere lejre, blev Irma i 1942 gasset i KZ-lejren Bernburg. August røg i Börgermoor-lejren, og blev tvangsarbejder for krigsindustrien. Han blev løsladt i starten af 1941, giftede sig med en russisk pige, og selvom han tog kontakt til døtrene blev familien aldrig forenet.

Landmesser døde som 34-årig ved fronten, november 1944. Datteren Irene fik først besked om faderens skæbne i 1994, da hun gennemgik arkivalier. Hun mener fotoet er taget nogle år senere, hvad ikke kan udelukkes.

“At Easter 1943, August Landmesser and Sonya visited the Landmesser family in Blankenese near Hamburg. Sonya was to become Ingrid’s and Irene’s new mother. He also visited Ingrid and went to the Proskauer family to see Irene. It is the only meeting with her father that Irene can remember. … In February 1944 the was drafted and sent to the front woth “Bewährunsbataillon 999″, which was a particularly tough unit for very risky operations, made up of ex-prisoners and “undesirables”, who were ostensibly given the chance to prove themselves. It was known that the majority of them would not survive.

Irene never gave up hope that he might return. She often stood on the railway bridge near Dammtor railway station and watched the trains. Could he be one of the survivors?“ (Irene Eckler, A Family Torn Apart by ‘Rassenschande’, 2001; Fasena.de)

Den danske venstrefløj er naturligt nok tilfredse med Danmarks Radio, men der findes dog stadig et segment der foretrækker internationale medier som BBC og den engelsksprogede Al Jazeera. En dokumentar på sidstnævnte sendt for godt tre år siden, fortæller følgende.

“Almost a year ago the inauguration of President Barack Obama was hailed as a turning point in US race relations. The country was said to be entering a new era of post-racial politics, on the path to a future of greater diversity and tolerance. But while crowds flocked to Washington to witness the swearing in, others were refusing to join the party. Racially motivated threats against Obama rose to new heights in the first months of his presidency, with the US seeing nine high-profile race killings in 2009. Meanwhile white supremacist and neo-Nazi groups claim their membership is growing and that visits to their websites are increasing. Filmmakers Rick Rowley and Jacquie Soohen went inside the white nationalist movement to investigate.”

(Al Jazeera, People & Power – White Power USA; Youtube)

Eneste håndfaste i ovenstående fortælling om nynazismens fremmarch er ‘ni racistisk motiverede mord i 2009′. Et hurtigt kik på FBI’s officielle statistik, fortæller dog, at der kun blev begået seks racistiske mord i 2009. Heraf var to ‘Anti-black’ og hele tre ‘Anti-white’. Sammenhold det med dokumentarens ord:

“There have been nine high profile murders by white supremacists since Obamas election… But these crimes represent only a small part of the white nationalist movement impact of American as a whole… Since Barack Obamas election conservative media figures that help launch a new populist movement, that white nationalists sees as their best chance in decades to crossover into mainstream american politics. Calling themselves Tea Party patriots…”

(FBI, Hatecrime Statistics, 2009, Table 4)