26. januar 2015

Fagforeningskommunist vil have ‘tjenstlig sag’ mod Pegida-talsmand og børnepsykolog Nicolai Sennels

Heksejagten fortsætter. Jan Hoby der var taler til den venstreradikale moddemonstration mandag aften, er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom og Danmark Kommunistiske Parti, og er i dag aktiv i Enhedslisten og det trotskistiske Internationale Socialister. En Rizau-historie fra TV2 Online – Fagforening kræver tjenstlig sag mod dansk Pegida-leder.

“Lederen af den danske islamkritiske Pegida-bevægelsen, Nicolai Sennels, kan se frem til en tjenstlig sag, hvis fagforeningen LFS får sin vilje. Det skriver arbejderen.dk.

Nicolai Sennels er børnepsykolog ved Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, og det er i den stilling, at LFS, der er Københavns største pædagogiske fagforening, mener, at Pegida-lederen ikke passer sit job.

LFS’ næstformand, Jan Hoby, siger til Ritzau, at hans medlemmer – Nicolai Sennels’ kolleger – er gået til deres fagforening med konkrete eksempler på sager, hvor de er ‘utrygge’ ved, om Pegida-lederen kan skille personlige holdninger og faglige vurderinger ad.

– De har rejst det i deres lokale med-udvalg og til deres chefer, og der var indsigelser imod hans ansættelse. Der gjorde man udtryk for, at man var rigtig utryg ved hans faglige vurderinger, siger Jan Hoby. …

Man har ifølge Børne- og Ungeforvaltningen ikke modtaget noget konkret fra LFS endnu, men har noteret sig deres kommentarer til arbejderen.dk.”

(Nicolai Sennels og Pegida DK ved Statens Museum for Kunst, 26. januar 2015; Mere i Arbejderen)

“… det er enormt synd, når en demonstration som denne knyttes til venstrefløjen, som eksempelvis (særligt) Jan Hoby gjorde i sin tale. Jeg er selv venstreorienteret, men jeg tror, demonstrationen og dens budskab samler folk på tværs af et stort politisk spektrum. Derfor er jeg også ked af, når en taler, som ikke repræsenterer et parti eller en politisk organisation, men derimod en fagforening, taler til og om forsamlingen som venstrefløjen. Det kan, og bør, han jo ikke insinuere. Ligeledes synes jeg, Gorm Anker Gunnarsens parallel til SYRIZAs valgsejr i Grækenland var fejlagtig. Der er jo ikke tale om, at folk møder op for at hylde den europæiske venstrefløj, men for at støtte op om en mangfoldig, medmenneskelig kamp for tolerance.Jeg er bange for, at man fremmedgør mange af de midtersøgende stemmer…” (Martin Sidney Langdal Topf, deltager i den venstreradikale ‘København for mangfoldighed'; Facebook)

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


17. januar 2015

Stine Høxbroe, arrangerer dialogprojekter – gift med terrorapologet, svigerinde til al-Qaeda-jihadist

Tilbage i 1997 hjalp Amnesty International iranske Manteghi Boroujerdi med at få asyl i Australien. I sidste måned blev han verdenskendt som Man Haron Monis, den Islamisk Stat-sympatiserende terrorist der under en gidselaktion på en cafe i Sydney myrdede to personer. På et lidt lavere niveau proklamerede Poya Pakzad, politisk kommunikationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, et par dage forinden, at der ikke var nogen speciel anledning til at “dømme sharia uvelkommen i Danmark” Noget af en udmelding, når nu Pakzads bedste ven Samuels Yemane, døde som Islamisk Stat-jihadist i Syrien, januar sidste år.

At der er kort afstand fra humanistiske NGO’ere til militante islamister, er evident på flere niveauer. Det bedste eksempel må næsten være Stine Høxbroe, der siden 1. september 2013 har været ansat af Danske Kirkers Råd med henblik på at varetage deres dialogprogram med muslimer.

(Konvertitten Stine Høxbroe, Danske Kirkers Råd, ansvarlig for ‘Danish-Arab Dialogue Conference'; DKR)

Herunder specifikt ‘planlægningen og gennemførelsen af to dialogkonferencer’, som hun også var en del af året forinden. En konference der fandt sted på Christiansborg, blev støttet af Udenrigsministeriet, og blandt andet inkluderede den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Dialogkonferencens fælleserklæring tilkendegav støtte til udviklingen af ‘religiøse faciliteter’, herunder konkret til “Muslimernes Fællesråds bestræbelser på at bygge en stormoské”. En organisation hun tidligere var tilknyttet.

“Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende der, hvor vi færdes til daglig. Vi har meget tilfælles som religioner, blandt andet et grundlæggende medmenneskeligt træk.” (Stine Høxbroe som talsperson for Muslimernes Fællesråd; Kristeligt Dagblad, 2009)

(Stine Høxbroe, ‘Danish-Arab Dialogue Conference’, september 2012 via Danske Kirkers RådYoutube)

Jeg bloggede om Stine Høxbroe helt tilbage i 2004, da hun sammen med en fredsaktivistisk kunstner ved navn Khaled D. Ramadan var en del af en offentligt finansieret udstilling i Århus under parolen: ‘Minority Report: En udfordring af intolerancen i dagens Danmark’. Før det havde hun blandt andet gjort sig bemærket med et læserbrev om vestens undertrykkelse af muslimer, og sammen med Ramadan har hun eksempelvis skrevet en kronik til Dagbladet Information, med den overordnede budskab, at islamisk terror i virkeligheden skyldes CIA og USA. Khaled D. Ramadans kunstneriske virke er rendyrket terrorapologi, selvom han i 2009 blev tilknyttet Statens Kunstråd som ‘interkulturel konsulent’. Privat danner de par, og Stine Høxbroe er ikke overraskende konverteret til Islam.

Tilbage i 2009 portrætterede Helle Merete Brix Khaled D. Ramadan i en faktamættet artikel, og nævnte at han i 1997 fik en betinget fængselsstraf for hæleri, i en større sag om et væbnet røveri mod en pengetransport. Et røveri foretaget af hans bror Mustapha Ramadan, der efter endnu et røveri i 2001 rejste til Irak for at kæmpe for al-Qaeda. I Irak steg han i graderne, og blev en del af kredsen omkring al-Qaeda-lederen Abu Musab al-Zarqawi. Da han døde under et amerikansk angreb i Fallujah, september 2004, havde han en central rolle i Ansar al-Islam.

Sidste år udgav den frafaldne danske islamist Morten Storm Agent Storm – my life inside al Qaeda, og her kom det for første gang frem, at en af Abu Musab al-Zarqawis medhjælpere til den filmede henrettelse af amerikanske Nick Berg, maj 2004, var identisk med Mustapha Darwich Ramadan, Stine Høxbroes svoger.

“The video og Berg´s killing, and others of atacks on US force in Iraq, became popular among jihadis in Luton and elsewhere in the UK, turning up on DVDs distributed by al-Muhajiroun. I too watched the video of Berg’s murder, but had no idea until later that the man to his right, restraining him as Zarqawi prepared for the fatal blow, was Mustapha Darwich Ramadan, whom I had spoken with in a Danish prison in 1997. (s. 96)

Det er værre end som så. Nærstuderer man den brutale henrettelse (hvad ikke kan anbefales), så kan man se, at den er klippet. Før klippet ser man al-Zarqawi tale, hvorefter han begynder at save hovedet af Berg. Til højre for al-Zarqawi ses Mustapha Darwich Ramadan, med en kalashnikov og et hvidt tørklæde viklet om hovedet. Al-Zarqawi har problemer med at få skilt hovedet fra kroppen, og efter klipningen er det Mustapha Darwich Ramadan som fører kniven, og afslutningsvis er det også ham der triumferende holder hovedet op. I dialogisk henseende må der siges at være plads til forbedringer. For nu at sige det pænt.



6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[...]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”



26. december 2014

Ebeltoft gad ikke have syrere på besøg juleaften, bortset fra en enkelt, der serverede ‘halal-slagtet gås’

Når kristne danskere gæster moskéer, tager de skoene af og vasker hænderne. Når syriske flygtninge inviteres til en kristen juleaften, er det helt omvendt værtens opgave, at garantere julegåsen er slagtet efter islamiske foreskrifter. Kun propaganderende medier kan servere det som en succeshistorie, men selvom arkitekt Hans Grøn smilede kejtet, så redder det ikke forestillingen. Der bor 15.000 i Ebeltoft kommune, men han var den eneste der gad have syriske mænd på besøg juleaften. Herunder lidt fra indslaget i TV-avisen, juleaften – Halal-slagtet julegås.

Erkan Özden, TV-avisen: Mange danske familier byder hvert år gæster indenfor som ikke har et sted at fejre jul. Men for første gang har der i år været mangel på juleværter, især fordi det stigenden antal flygtninge nu får tilbuddet. Så der har været rift om juleværter som Hans Grøn, der i aften har besøg af tre asylansøgere. I aftenens anledning bliver julegåsen halal-slagtet.

Anders Lund, TV-avisen: Det er juleaftensdag, og Hans Grøn afhenter sine gæster på asylcenteret i Ebeltoft. Som julevært lavede han i sidste uge en aftale med tre syriske flygtninge om, at de kunne få plads ved hans middagsbord juleaften. Hans Grøns søn bor nu i Hong Kong, og julen meldte sig sådan, at han havde plads ved julebordet. Faktisk er han den eneste i Ebeltoft, der slog sine døre op som julevært ved Røde Kors.

Hans Grøn, arkitekt: Jeg synes, der er sådan en spænding, ved at møde nogle mennesker man ikke har mødt før. Høre hvor de er henne i livet, hvad de kan tilbyde. Der er altid et eller andet spændende ved folk.

Anders Lund: Muhammad Steitan og hans to landsmænd var blandt 30 flygtninge, der har stået på venteliste til en dansk jul i Ebeltoft

Hans Grøn: For at muslimer vil spise en gås, så skal den være slagtet på en helt bestemt måde. Og derfor har jeg bedt slagteren om at sige, i det han dræber gåsen ‘Gud er stor’, og det har han gjort. Og det har jeg fortalt mine gæster, og det har gjort dem trygge.

(TV-avisen, 24. december 2014)



18. december 2014

Uhrskov: “Nogle grupper klarer sig altid godt, hvor end de er, mens andre grupper klarer sig elendigt.”

Morten Uhrskov har gode borgerlige ord til Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte og medier der tager dem seriøst. Fra Mortenuhrskov.dk – Mere vrøvl i Information.

“De er inde i lidt af en stime, Information, avisen, der i egen selvopblæsthed kalder sig den mindst ringe. … Under overskriften ‘Skader Venstres integrationspolitik integrationen?’ serveres vi en gang propaganda om, at det er ondt af partiet Venstre efter det næste valg at ville genindføre den såkaldte starthjælp, en særlig lav kontanthjælpsydelse på niveau med SU, til anerkendte flygtninge. …

Information citerer forskellige personer fra det integrations-industrielle kompleks, f.eks. Jann Sjursen, der jo er mere kristelig end os andre og derfor et bedre menneske:

‘Det modarbejder integrationen og kan direkte skubbe folk ud i fattigdom… Vi ved fra mange analyser, at hvis man svækker forsørgelsesgrundlaget for flygtninge, fører det til større problemer end dem, flygtningene i forvejen slås med. Det er helt godnat, at man lukker øjnene for det.’

[...]

Det er det pureste vrøvl, Jann Sjursen udtaler, men han lyder da som en mand, der selv tror på sine anekdoter. …

De grupper, der klarer sig forfærdeligt i Danmark, somaliere og palæstinensere f.eks., klarer sig også rædselsfuldt andre steder. De grupper, der slæber an, f.eks. vietnamesere og srilankanere, slæber også an i andre lande. Og de grupper, der klarer sig ovenud godt og bedre end danskerne og europæerne, f.eks. kinesere, japanere og koreanere, klarer sig tillige strålende, hvor end de bosætter sig. De tre sidst nævnte grupper måles der ikke på, hvad angår f.eks. karakterer i skolen, men hvad angår kriminalitet, ligger kinesere fornemst placeret af alle grupper med en kriminalitet, der er kun godt halvt så stor som den for danskere.

Jøder fra Østeuropa, der kom til USA omkring år 1900 på grund af pogromer i Rusland, var i reglen ludfattige og boede i overfyldte lejligheder i især New York. Disse indvandrere, der for det meste ikke kunne engelsk overhovedet ved ankomsten, måtte tage til takke med de dårligt betalte jobs som ufaglærte. Allerede deres børn klarede sig helt formidabelt, og i 1910’erne begyndte flere amerikanske eliteuniversiteter som Harvard meget usympatisk at indføre kvoter for at holde antallet af jødiske studerende nede.

Der er således ingen sammenhæng mellem betingelserne i begyndelsen i det nye land, så længe muligheden for at klare sig godt er til stede, og det er den, når alle borgere nyder de samme grundlæggende rettigheder.

Jann Sjursen og Information vil have os til at tro på deres ammestuehistorier om, at kun den mest generøse velfærdsstat kan sikre muligheden for social opstigen. Det pureste nonsens. Nogle grupper klarer sig altid godt, hvor end de er, mens andre grupper klarer sig elendigt.

Oploadet Kl. 17:05 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


17. december 2014

300 uledsagede flygtningebørn ‘aldersvurderet’ det seneste år – Hele 215 viste sig at være voksen

I sidste uge problematiserede Red Barnet og Røde Kors, at afviste uledsagede flygtningebørn ikke administrativt var sikret permanent ophold når de fyldte 18 år. En historie i naturlig forlængelse fra Jyllands-Posten – Hundredvis af flygtningebørn er i virkeligheden voksne.

“Hvert år kommer flere hundrede flygtningebørn til Danmark alene – uden deres forældre. De har krav på særlig beskyttelse, men flere af de uledsagede ‘børn’ viser sig at være over 18 år, viser nye tal fra Justitsministeriet ifølge Radio24syv.

Fra oktober sidste år til 27. oktober i år blev 300 børn aldersvurderet ved blandt andet at røntgenfotografere knogler og tænder. 215 viste sig ifølge Udlændingestyrelsen at være voksne.

Det er ikke alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, som bliver aldersvurderet. I alt er der i 2014 frem til oktober 659 uledsagede flygtninge, der har søgt om asyl og hævdet at være under 18 år. Under halvdelen er blevet vurderet.”

Oploadet Kl. 05:46 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


10. december 2014

Ph.d. Louise L. Liebmann: Æresvold er ikke kulturelt betinget , Al vold finder jo sted ‘i et kulturelt rum”

Ph.d. Louise Lund Liebmann har som religionshistoriker specialiseret sig i Islam, men med en fortid i Ungdommmens Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke at det selvfølgelig svært at acceptere, at 91 procent af klodens æresdrab begås af folk der tilfældigvis er muslimer. Bemærk floskerne der skal sløre mønsteret. Fra Kristeligt Dagblad – Mohammed slår på grund af ære, mens Jens er voldelig.

“Det er upræcist, når voldsramte etniske kvinder betegnes som æresofre, for volden har mange lighedspunkter med den vold, der udøves mod danske kvinder, konkluderer ny ph.d.-afhandling

Når Jens slår sin kone, forklares den voldelige handling ofte med, at Jens er psykisk syg, misbruger eller traumatiseret. Når Mohammed tæver sin kone, er forklaringen typisk, at overgrebet er et udslag af kvindeundertrykkende æresbegreber i indvandrermiljøer.

Og den automatreaktion er ifølge en ny ph.d.-afhandling problematisk, fordi vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i danske familier.

‘Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medier og myndigheder æresbegreber og minoritetskultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder ofte oplever, selvom al vold jo finder sted i et kulturelt rum. Her handler det om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre,’ siger ph.d. Louise Lund Liebmann, der i sidste uge forsvarede den første danske ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om æresrelateret vold. …

Kultur er en meget belejlig og nem forklaringsmodel, men den er også ret problematisk. Den forklaring tager ikke højde for, at volden i mange konkrete sager lige så godt kan handle om sociale og psykologiske faktorer,’ siger Louise Lund Liebmann.

… bagsiden af den øgede opmærksomhed har været, at æresvold bruges som den vigtigste forklaringsmodel, når det gælder vold mod etniske minoritetskvinder. Derimod forsvinder kulturbegrebet fuldstændigt, når det gælder vold mod danske kvinder, selvom al vold er betinget af sociale og kulturelle strukturer. Spørgsmålet er da også, om der ikke også er et element af æreskænkelse i de danske såkaldte jalousidrab. Ved at bruge begrebet æresrelateret vold siger man også, at det er en vold, som det danske samfund ikke har ansvar for. Men så enkelt er det ikke,’ siger Louise Lund Liebmann.

Hendes afhandling viser, at fortællingen om æresvold som et kulturelt fænomen i et vist omfang forplanter sig til kvinderne selv.

‘Noget af det, der slog mig, var, at flere af de kvinder, jeg interviewede, forsøgte at få deres historie til at passe ind i den kulturfortælling, de ser og hører i medier og fra systemet. Den dominerende fortælling om æresvold er så stærk, at de kan have svært ved at se andre årsager til deres situation. Men da jeg havde talt med kvinderne i længere tid…,’ fortæller Louise Lund Liebmann, der mener, at disse oplysninger gør det vanskeligt kun at forklare volden som et udslag af ære. …

Det er meget underbelyst, at vold også handler om klasse. …,’ siger Louise Lund Liebmann.”

(Louise Lund Liebmann, fagredaktør på Religion.dk)


NGO’ere: Midlertidlige opholdstilladelser til afviste velfærdsflygtninge (u/18) skader deres integration…

Når asylansøgere sendes på hotel, bekymrer konservative borgmestre sig mere om integrationen end om udgifterne. Det kan derfor ikke undre, at sociologkorpset i og omkring Røde Kors og Red Barnet, synes det er problematisk i forhold til integrationen, at afviste velfærdsflygtninge under 18 år blot får midlertidigt ophold. Uvisheden om hvad der sker når de bliver 18 år, gør det svært for dem at integrere sig. Fra seneste udgave af Kommunen – Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold (kræver login).

“Hoteller og konferencecentre er i år blevet taget i brug for at huse de mange børn og unge, som er kommet alene til Danmark for at søge asyl. Røde Kors, som modtager alle asylansøgere, har i årets første 48 uger registreret 783 uledssagede asylansøgere under 18 – børn og unge, som hverken har forældre eller anden familie i Danmark. Det er det højeste antal i alle de år, hvor Røde Kors har ført statistik på området.

Generelt steg antallet af asylansøgere markant i 2014. Børnenes grund til at flygte er ofte de samme som de voksnes, og konflikten i Syrien forklarer en stor del af stigningen. Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen var syrerne den største gruppe blandt de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Når børn flygter alene, kan det skyldes, at e er blevet adskilt fra deres familie under en konflikt. Eksperter fortæller også om eksempler på børn, som bliver sendt afsted på flugt af deres familier i håb om, at barnet kan få opholdstilladelse og forældrene bagefter kan følge med.

Den nuværende stigning i antallet af børn, som kommer alene til landet fra Marokko, kan også være en følge af finanskrisen, vurderer Inger Neufeldt.

– Mange nordafrikanske børn er kommet til Spanien og andre sydeuropæiske lande. De har opholdt sig der, boet på gaden og haft ufaglærte job. Mit indtryk er, at krisen har fået dem til at søge til Nordeuropa, fordi der ikke var flere job tilbage, siger Inger Neufeldt.

(Kommunen 2014/30, s. 10-11: Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold)/p>

Asylansøgere under 18 har nogle særlige rettigheder. Hvis de får afslag på asyl, er staten alligevel forpligtet til at finde en varig løsning, og derfor får nogle børn, som ikke opholder betingelserne for asyl, opholdstilladelse i Danmark efter en særlig børneparagraf. Tidligere var den slags tilladelser som udgangspunkt permanente,, men i 2011 blev reglerne lavet om, så opholdstilladelserne kun gælder, til børnene fylder 18 år.

De midlertidige opholdstilladelser er et problem, mener Red Barnet, som ønsker, at reglerne fra 2011 bliver ændret. Børn, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med dem, når de fylder 18, har svært ved at udvikle sig og trives. …

– Det er svært at være fagfolk i forhold til de børn, for det er svært at vide, hvad man skal vejlede dem om. Skal de blive i Danmark eller sendes til Afghanistan? Og hvordan ser socialsystemet ud i Afghanistan om fem år? siger Inger Neufeldt.

Mange af de uledsagede børn kan alligevel ikke sendes hjem, efter de bliver 18. I mellemtiden har uvisheden om fremtiden gjort det svært for de unge at integrere sig…

For børn og unge, som i en periode lever med den type usikkerhed, bliver det sværere at blive gode, stabile samfundsborgere. De bliver rastløse og skrøbelige mennesker, siger Kathrine Vitus.”



25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



17. november 2014

Selvkritik ala MSM: Vi kom til at bringe en negativ asylhistorie (som asylcenterleder mener er forkert)

Aviserne bringer dagligt masser af historier, der er upræcise, unuancerede eller deciderede forkerte, uden overhovedet at overveje et dementi. Historien om ‘kræsne syriske asylansøgere’ er ikke desto mindre vendt på hovedet, da medierne over en kam godtog centerleder Ulrik Pihls forklaring. Bizart al den stund, at centerlederen jo er direkte part i sagen, og har umiddelbar interesse i at lukke historien.

I lyset af, hvordan dementiet leveres, må det være på plads, at se nærmere på originalkilden – et indslag onsdag morgen i P4 Trekanten (1 time 24 min. inde). Som det klart fremgår af indslaget, er det ikke løse ikke ondsindede rygter der gengives, men ‘en bekendt til nogle af flygtninge’ der fortæller, at flygtningene på centeret er utilfredse med maden. Historien om syriske flygtninge, der ikke vil have ‘anderledes’ mad, er på ingen måde dementeret.

Jeg har i transskriptionen herunder fremhævet det centerlederen mener er problematisk, og en journalist fra Fredericia Avis modbeviser med ordene: “Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost.”. P4 Trekantens brug af ordet ‘sultestrejke’ i citathistorien er en opstramning, men virker jo på sin vis blot som et kritikpunkt journalister kan bruge til at bombe historien væk. Lidt som Bakkeskole-glasskårene (2011).

Nyhedsvært, P4 Trekanten: De godt 60 syriske flygtinge, der fornyligt er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia er voldsomt utilfredse med maden på centeret erfaren P4 Trekanten. Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centeret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud. Asbjørn Andersen orienterer.

Asbjørn Andersen, P4 Trekanten: Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym fordi hun er bange for, at skade deres sag for at stå frem. ‘De er meget deprimerede, de vil gerne have lov til at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke’, siger den anonyme kilde til P4 Trekanten. Asylcenteret i Fredericia er drevet af Langelands Kommune. Kommunen driver både Asylcenter Holmegaard på Langeland, og det nye Bülows asylcenter. Den ansvarlige centerleder Ulrik Pihl ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er eneste mulighed. Ifølge P4 Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger at han er lydhør overfor kritikken, og at han løbende, vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

Nyhedsvært: - og Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig om kritikken i Fredericia.

(Jyllands-Posten præciserer i faktaboks. Henviser til centerleder Ulrik Pihl; Tidl. post)

Dagbladet Information lader Ulrik Dahlin (eks-Kommunistisk Arbejderparti) gennemgå historien – Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge.

“Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

‘Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.’

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

‘Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.’

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

‘Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. …,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

I dag breaker mediernene historien ‘Populært at være frivillige på asylcentre‘. Kilden er to frivilligkonsulenter fra Røde Kors, og… Centerleder Ulrik Pihl fra Langelands Kommune. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Opdate. Et citat fra Lokalavisen.

“… jeg fandt siden ud af, at historien ikke holdt. Jeg beklager mine udtalelser. Det vil være rigtig bittert, hvis Dansk Folkeparti kan bruge historien mod asylansøgerne. (Karina Lorentzen, SF)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper