25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”



24. august 2014

Ole Birk Olesen (LA) om FOA-formand Dennis Kristensens irrationelle argumenter mod udliciteringer

Det er mange år siden FOA-formand Dennis Kristensen var lokalformand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Valby, men maksimalstaten er stadig et mål i sig selv. Liberal Alliances Ole Birk Olesen kommenterer – Dennis Kristensen – en af venstrefløjens og fagbevægelsens mest utroværdige mænd.

“Dennis Kristensen fra FOA forklarer, at dårligt arbejdsmiljø i den offentlige sektor er årsagen til, at offentligt ansatte har højere sygefravær end privat ansatte:

“Sygefraværsstatistikken taler sit tydelige sprog. Det står sløjt til på de kommunale arbejdspladser.”

Dennis Kristensen fra FOA forklarer, hvorfor det er meget vigtigt, at kommunalt ansatte ved udlicitering ikke bliver ansat i den private sektor i stedet:

“Det vil i den grad gå ud over de ansatte i den offentlige sektor, hvis det skal foregå på samme måde, som det er sket i rengøringsbranchen.”

Når offentligt ansatte er mere syge end privat ansatte, så er det, fordi arbejdsmiljøet i den offentlige sektor er meget værre end i den private sektor. Ifølge Dennis Kristensen.

Men når der tales om at udlicitere de offentlige stillinger, så de ansatte kommer til at udføre deres arbejde som privat ansatte i stedet for som offentligt ansatte, så vil det også gå ud over medarbejdernes arbejdsmiljø. Ifølge Dennis Kristensen.

Begge dele kan jo ikke være rigtigt på samme tid!

Enten er arbejdsmiljøet i den private sektor bedre end i den offentlige sektor, og så kan det forklare, at sygefraværet er højere i det offentlige end i det private… Eller også er arbejdsmiljøet omvendt værre i den private sektor, så de offentlige stillinger endelig ikke må blive til private stillinger ved udlicitering…”

Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


16. august 2014

Elmas Berke: Der er ingen mur af ‘fredelige muslimer’ som ‘rejser sig og råber NEJ’ til islamisk terror

Man kender den moderate muslim på antallet af dødstrusler. Jo flere, jo mindre ekstrem. Glimrende kronik af Elmas Berke i Berlingske – Skaber islam terrorister?.

“Organisationen af Islamiske lande, OIC, som repræsenterer 56 muslimske lande, med en permanent delegation i FN, udtalte i forbindelse med Mumbai terrorsagen i 2008, at det er forkert at kæde terrorister sammen med islam. Den fredelige muslim har intet at gøre med terrorister, sagde de, hvilket jeg kun kan tilslutte mig, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så sikker mere, når det kommer til, hvorvidt islamistiske terrorister kan kædes sammen med islam. Dette er en erkendelse, der piner mig at skrive, da jeg selv er muslim.

Mange spørger, med rette, i denne tid, om islam skaber terrorister, og selv om jeg mener, at islam ikke er hele svaret, må jeg bedrøvet erkende, at det heller ikke kan udelukkes. Det er her, en del af svaret bør søges.

Sjældent når vi dog så langt i vores søgen. Selv om en terrorgruppe kommer til offentlighedens kendskab via en terroraktion og selv præsenterer sig som muslimer, reagerer langt de fleste muslimer per refleks ved at forsøge at forklare det uforklarlige fremfor at forholde sig til den virkelighed, der udspiller sig lige for øjnene af dem.

Den virkelighed, der bliver sværere at forklare: Nemlig, at vi per dags dato har flere terrororganisationer, der legitimerer deres brutale fremfærd ved ikke alene at kalde sig muslimer, men også ved at referere til islamiske tekster som deres drivkraft. Jeg vil heller ikke kendes ved dem, men er det så os, eller dem, der har misforstået noget?

Islam glorificerer jo martyriet, og dette (mis)bruger terrorister til at hjernevaske mennesker til forestillingen om et evigt liv i paradis forud for en terrorhandling. Hvis ikke etableringen af et kalifat var beskrevet i islamiske tekster og terrorister som f.eks. IS anvendte islamiske tekster til at legitimere deres brutale fremfærd, til at tage krigsfanger, tvangskonvertere alle til islam, til at betale jizya eller dø, ville det så stadig være så eftertragtet for disse terrorister at miste livet i kamp mod alt det, de betragter som ugudeligt?

Vi taler jo ikke bare om en enkelt eller to terrororganisationer, der harmløst prædiker en ideologi, vi kunne tie ihjel. De er udtryk for en beskidt politisk-ideologisk krig, der koster liv. Vi har ikke råd til at besvare død med tavshed.

Vi taler om mennesker, som begår uret, undertrykkelse, spreder uro, angst, død og ødelæggelse, som nu IS i Irak og Syrien, Al-Nusra i Syrien og Libanon, Al-Qaeda, spredt lidt over det meste af Mellemøsten og Centralasien, Boko Haram i Nigeria, Al- Shaabab i Somalia, Hizbollah i Libanon, Islamisk Jihad i Syrien, Lashkar Tayibbeh i Pakistan, Jemaah Islamiyah i Indonesien, Taleban i Afghanistan mfl. Hvor mange eksempler har muslimer brug for, før de griber til handling?

Hvis de, ganske rigtigt, ikke er så mange ud af verdens 1,5 milliarder muslimer og alligevel kan forvolde så stor skade, hvilken nytte gør det store tavse flertal da, når så få, kan ødelægge så meget? Det ser jo alligevel ud til, at det er de ekstreme, der sætter dagsordenen. For de fredelige og på de fredeliges vegne.

[...]

I disse minutter, disse timer og disse dage, begås der drab, forbrydelser og overgreb på shiamuslimer, kristne, tyrkmenere, yazidier, assyrer og selv sunnimuslimer, der ikke er enige med IS. Flere hundrede kvinder meldes savnet samtidig med, at de tyrkiske, arabiske, kurdiske og vestlige medier melder om slavemarkeder i år 2014. Kan vi tillade os at afslå samtlige meldinger som værende islamofobiske, inklusiv de muslimske af slagsen?

Hvad mere skal der til, før muslimer vågner af dvalen og fornægtelsessøvnen? …

Problemet er, at almindelige muslimer er så mainstream, så klagende, så beklagende, så passive og i så evig (selv)fornægtelse ansigt til ansigt med terror, overgreb og uretfærdighed, begået i eller forsøgt legitimeret i islams navn, at det er svært at sætte ord på, endsige handling.

Hvilket forhold ønsker muslimer, at ikke-muslimer skal have til islam, når terrorister gang på gang vover at råbe ‘Allahu akbar’, før de skærer hovedet af eller med selvmordsbomber dræber uskyldige mennesker, uden at en mur af fredelige muslimer rejser sig og råber NEJ!?

Organisationen OIC understreger over for de vestlige medier, at de bør holde op med at kæde terrorister sammen med islam, da disse ikke repræsenterer islam. Hvor kunne jeg ønske, at de ville bruge kræfterne, hvor kræfterne kunne gøre en forskel i stedet for at diktere vestlige medier, hvad og hvordan de kan eller skal skrive, når det er egne trosfæller, der leverer materialet, som medierne skriver om.

Hvis medierne gengiver terroristerne som muslimer, så er det altså, fordi terroristerne selv præsenterer sig som muslimer, hvorfor det påhviler verdens fredelige muslimer aktivt at gøre krav på både titel og tro, ikke vestlige medier at afholde sig fra at omtale dem, som de præsenterer sig selv.”

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


12. august 2014

Daniel Greenfield: UNRWA har 10.000 ansatte i Gaza – deres fagforening er styret af ‘pro-Hamas bloc’

Jeg springer normalt artikler over med lidt for bombastiske overskrifter, men Daniel Greenfield er ikke en tilfældig kommentator, og der kommer flere og flere oplysninger frem i medierne, der fortæller at Gaza i praksis er et totalitært Hamas-land. Her kan journalister ikke rapportere frit. Fra Sultan Knish – The UNRWA is Hamas.

“The UNRWA only runs 96 schools in the West Bank, but it runs 245 schools in Gaza. It employs less than 3,000 education staffers in the West Bank, but over 10,000 in Gaza. Why does Hamas, which is obsessed with brainwashing the next generation into martyrdom, allow a foreign organization to run an educational system for 232,000 pupils? It’s because in Gaza, Hamas and the UNRWA are the same thing.

The UNRWA’s Gaza staff has its own union. In the 2012 election, a pro-Hamas bloc won the support of most of the union with 25 out of 27 seats on a union board.The UNRWA’s vast majority of locally sourced Gazans are part of Hamas. … if the UNRWA fired Hamas members from its Gaza staff, it would have no one left.

Hamas control over the UNRWA in Gaza is reflected in the schools which promote Islamic terrorism. It’s unsurprising that UNRWA schools have repeatedly become flashpoints in conflicts between Israel and Hamas. The members of the Islamic terrorist group aren’t invading UNRWA schools to use them as human shields. The UNRWA schools are Hamas bases of recruitment and operation.

The current accusations and counter-accusations over attacks on and from UNRWA schools are a reenactment of the same set of events taking place in 2009. Only the locations and the names have changed. The same headlines, ‘Israeli shelling kills dozens at UN school in Gaza,’ and ‘Massacre of Innocents as UN school is shelled’ are repeating all over again.

(Gaza-korrespondent afbryder live-dækning foran hospital pga. Hamas-affyring; Memri)

Then, as now, Hamas launched attacks on Israeli forces from around a UNRWA school. Then it turned out that the attack had happened outside the school and no one had actually died inside the school. Nothing has changed since then. The ‘massacres’ in which Hamas terrorists using UNRWA schools as a base are killed pop up in every paper. The UNRWA repeats the same lies.

Then it ‘discovers’ Hamas rockets in three of its schools. And that’s just the tip of the iceberg because every UNRWA school is a Hamas school.

The UNRWA has admitted that Hamas uses its schools to store rockets. It admits that it has Hamas members in its ranks. It admits that rockets have been fired ‘into Israel from the vicinity of UN facilities and residential areas.’ …

If an organization consists largely of Hamas members who use it pursue Hamas goals, then the organization is Hamas.

the UNRWA has become the public face of Hamas.”

(France24-korrespondent dokumenterer affyringsrampe nær FN-bygning; France24)

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


11. august 2014

VIOMIS’ Ali Daghim samler penge ind til humanitært nødhjælpsarbejde i Syrien – og sælger ISIS-sløjfe

I sidste måned skrev Politiken om den 25-årige dansk-tuneser Iskander Chebil, der styrer et nødhjælpsprojekt i Syrien finansieret af Viomis (Viden om Islam). En anden islamist, der ifølge Linkedin har været tilknyttet Viomis har endnu ikke fået taletid i de danske medier, selvom han er drivende kraft i Nørrebro-baserede ‘De Humanitære Hjerter’, der ved hjælp af “tøj, sko legetøj og pengedonationer” støtter diverse humanitære initiativer i Syrien.

“Godt 70 kilometer længere inde i landet er flere ambulancer lige nu i aktion. En af dem er netop blevet kørt hele vejen fra København af frivillige fra en anden dansk-muslimsk organisation, Humanitære Hjerter, der også er med til at drive et bageri og fire lægeklinikker i Syrien. … Alene Viomis, der har base på Nørrebro, har indsamlet næsten 3 millioner kroner. Donationerne stammer overvejende fra muslimer, og ligesom de øvrige danskmuslimske organisationer bruger Viomis indtægterne på nødhjælpsprojekter i de oprørskontrollerede områder.” (Politiken, 28. juni 2014)

Vil man donere tøj til Syrien kan man kontakte ‘De Humanitære Hjerter’ på telefon, samme nummer som Ali Daghim benytter til at sælge ISIS-klistermærker. Grænsen mellem humanitær hjælp til ofre for borgerkrig, og understøttelse af en brutal islamistisk terrororganiation, er tilsyneladende ikke-eksisterende.

(Ali Daghim på Facebook, 17. januar 2014)

(‘De Humanitære Hjerter’ og ISIS-klistermærker, samme telefonnummer; Facebook)

(Foto: Syrienblog.dk)

(‘De Humanitære Hjerter’ i Kokkedal med Glostrupsagens Adnan Avdic, 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 18:31 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


2. august 2014

Hamas-talsmand bruger teknologisk inkompetence som moralsk argument for fortsatte raketangreb

Forleden kritiserede FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder Navi Pillay, USA’s økonomiske støtte til Israels våbenskjold, det såkaldte ‘Iron Dome’. “No such protection has been provided to Gazans against the shelling”, lød det, som om geopolitik var et spil Stratego.

Selvom Hamas ikke skjuler sine hensigter internt, så ved de godt hvordan man argumenterer for den vestlige opinion. Nogle gange kammer det dog lidt over, som i 21.30-TV-avisen i torsdags, hvor Steffen Kretz (efter det obligatoriske såret barn-interview) taler med Hamas-talsmanden Ehab Al-Hussein. Bemærk argumentationen.

Steffen Kretz (speak): Udenfor hospitalet finder jeg talsmanden for Hamas, om ikke de store civile ofre gør indtryk på Hamas’ politiske ledelse?

Steffen Kretz: Hvorfor stopper I ikke raketterne og ser, om I kan komme frem til en aftale.

Ehab Al-Hussein, Hamas: Nu du bliver angrebet, beder du så manden om at stoppe, eller gør du selv noget?

Steffen Kretz: Men I kan stoppe Jeres egne raketter.

Ehab al-Hussein: Måske er det uklart for nogle, at palæstinensernes våben ikke kan sammenlignes med israelernes. Israel har kampvogne, F-16 fly, Apache helikoptere og alverdens våben. Palæstinenserne har kun hjemmelavede raketter, og de kan ikke udrette noget.

(Hamas-talsmand Ehab al-Hussein)

“Truce after truce is not what we’re looking for.” (Ehab Al-Hussein, 26. juli 2014)

Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


1. august 2014

Chris Gunnes i TV-avisen – “To work for UNRWA in Gaza, you start out being an Arab sympathizer…”

Kæresten har installeret ‘Red Alert’-app’en på sin Ipad, og i skrivende stund bipper den med oplysninger om Hamas-raketter mod Netivot, Ashdod og Moatza Ezorit Sdot Negev. Raketskjoldet ‘Iron Dome’ opfanger det meste, og når Liberal Alliances Mette Bock bruger ‘ulige forhold’ som argument, kan det vanskeligt tolkes som andet end et diskret lille håb om døde israelere.

Det er en velkendt, at Hamas skjuler raketter i FN-bygninger, og minsanten om ikke UNRWA-talsmand Chris Gunness blev brugt som sandhedsvidne i onsdagens TV-avisen og Deadline. Hugh Fitzgerald om Chris Gunness hos New English Review – Chris Gunness, Hamas Collaborator From Way Back, Should Be Investigated For Aiding War Crimes.

“You can see Chris Gunness, a long-time sympathizer with, collaborator with, call him what you will, the Gazan Arabs, whether of the PLO or of Hamas, reduced to ready tears, here. Of course he’s only a salient example of a general phenomenon: UNRWA is not, and don’t ever think it could be, a disinterested or fairminded party. To work for UNRWA in Gaza, you start out being an Arab sympathizer, or antisemitic, or both, or become one as you live and work in an environment suffused with such sentiments, and no one who ever showed signs of not agreeing with this, of begging here and there to differ, would last long.

Chris Gunness was last heard from a few weeks ago, accusing the Israelis of doing nothing to warn civilians at a particular site, when the Israelis had been trying non-stop for two days to get those civilians leave. Unusually for the Israelis, they called Chris Gunness’s charge ‘a flat out and total lie.’ …

What Hamas is doing — wherre it is hiding the rockets, where it built the tunnel entries and under what civilian areas those tunnels ran, the way in which it tries to convince Gazan Arabs not to leave places they have been warned by the Israelis to leave, firing deliberately in or near places where civilians in large numbers may have gathered — all this constitutes war crimes. Chris Gunness knows about this, knows no doubt where the rockets were stored, knows about the tunnel entries, knows about the modus operandi of Hamas. But he’s a dedicated propagandist for them, even as he is paid by, or perhaps because he is paid by, the U.N.

Why isn’t the Israeli government, or others, in a new League of the Decent Nations, demanding not only an investigation of UNRWA, for the rockets that were found first at one, and that a second, and then at still a third UNRWA school, and for the tunnel entry that was just found inside an UNRWA establishment, and surely there will be more to come out, but more specifically, an investigation of the activities of weepy Chris Gunness, that collaborator with the pure evil that is Hamas.”

(Chris Gunness i TV-avisen, 30. juli 2014)

Oploadet Kl. 14:39 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


24. juli 2014

NGO’ere mod Israel, nu med folkemordspostulat: “.. shouldn’t those numbers be going the other way?”

Tidligt onsdag kunne man på TV2 news høre Mimi Jacobsen, leder af Red Barnet, problematisere Israels kamp mod Hamas i Gaza, hvad der i hendes optik, inkluderede farverige ueksploderede bomber på gaden, noget der tiltrak legende børn. Israelerne er onde, kan næsten siges at være det overordnede budskab fra venstredrejede NGO’ere.

Tidligere på ugen blev Omar Almajdalawi, leder af Folkekirkens Nødhjælp i Gaza interviewet til Berlingske. Her forklarede han, at Israels angreb på Gaza var “hinsides krigsforbrydelse. Det er folkemord”. Jonah Goldberg kommenterer på National Review – The Palestinian ‘Genocide’ Lie.

“If the Israelis are, or have ever been, interested in genocide, they are utterly incompetent at it. … On the one hand, the Israeli military is supposed to be ruthlessly competent and determined to wipe out the Palestinians. On the other, the Palestinian population has grown more than 100 percent since 1970. The population in the Gaza Strip has grown nearly threefold since 1990. … ‘Genocide’ is a loaded political term, but under any remotely reasonable definition, shouldn’t those numbers be going the other way?

It’s just a hunch, but if the Israelis wanted to wipe out as many Palestinians as possible, never mind commit genocide, they probably wouldn’t issue warnings to Gazans (by phone and leaflet) to get out of harm’s way. Nor would Israel continue to allow hundreds of trucks of food and medical aid to enter Gaza even as hundreds of rockets leave Gaza.”

(Grafik: Procon.org. Se også Wikipedia, Demographics of the Palestinian territories)



19. juli 2014

‘Raske Penge’: Israel er skurken, først fred når der kommer ‘en deling mellem Israel og Palæstina’…

For et par år siden var Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen et af hovednavnene, da Projekt Antifa (/Antifascistisk Aktion) afholdt 3-årsfest i Ungdomshuset på Dortheavej. I går kunne man se ham igen, da Ekstra Bladets Sarah Stilling Skrivergaard (RUC, ‘Progressiv Meningsdanner’ v/ Cevea) var til pro-palæstinensisk demonstration, og spurgte den venstreorienterede rapper om hans syn på Israel/palæstina-konflikten.

Det blev en bizar analyse. Israel var for ham konfliktens skurk, desuagtet at han ikke troede på fred, før det kom til en “en deling mellem Israel og Palæstina”. I krige er sandheden det første offer, lød det, og han vidste tydeligvis intet om Hamas’ fundamentale modstand mod en tostatsløsning. Fra EB.dk.

Sarah Stilling Skrivergaard, Ekstra Bladet: Hvorfor er du mødt op til den her demonstration i dag?

Rasmus Poulsen, musiker: Det er da fordi jeg synes det er fucked op det der foregår nede i Mellemøsten, og jeg gerne vil vise min utilfredshed med, sådan som Israel især opfører sig.

Sarah Stilling Skrivergaard: Nu skal det ikke være hemmelighed, at det her er en pro-palæstinensisk demonstration, men der har jo også været, hvad skal man sige – den israelske regering påstår jo, at det er Hamas der har startet den her konflikt, fordi Hamas angiveligt har henrettet israelske teenagere. Hvad tænker du om det?

Rasmus Poulsen: Altså jeg tænker for det første, at sandheden altid er en af de første ofre i enhver krig, og det er jo ikke en konflikt der er startet indenfor de sidste par uger. Det er jo ligesom en konflikt der har været der siden Israel blev – besatte Palæstina. … Jeg demonstrerer ikke sådan for Hamas, vel. Jeg er godt klar over at det er en krig, og begge parter selvfølgelig fører krig med alt det svineri det fører med sig. … I den konflikt som er så ulige mellem Israel og Palæstina, der bliver min sympati nødt til at ligge hos palæstinenserne, altså.

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad tænker du der skal til før vi kan få en løsning på en her konflikt?

Rasmus Poulsen: Altså, det er jo noget med, som jeg ser det, altså der bliver nødt til at være en slags forlig. Der bliver nødt til at være en deling mellem Israel og Palæstina…

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad mener du vi som danskere måske kan gøre?

Rasmus Poulsen: Jeg mener at vi som danskere kan prøve at ligge mærke til hvem af vores politikere der støtter op omkring Israel, og hvad for nogen der tør tage afstand fra de ting der foregår. For Danmark er et land som er i en eller anden form for alliance med Israel, igennem vort venskab med USA, og måden vi bakker op omkring næsten alt hvad de finder på. Det synes jeg godt vi kan lade være med at gøre. … Det kræver mod at stå imod en så stærk nation som Israel. Det synes jeg i bør gøre, og der kan man som befolkning vise sin modstand, skrive læserbreve, sige til politikerne at de ikke skal ske i vores navn – at vi ikke vil bakke op om det land, det som Israel gør.

(Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen til AFA-fest og som EB.dk-kendis; Foto: Facebook, EB.dk, collage)

“Vi har befriet Gaza, men har vi anerkendt Israel? Har vi opgivet vort land, som blev besat i 1948? Vi kræver befrielse af Vestbredden og etableringen af en stat på Vestbredden og Gaza – med Jerusalem som hovedstad, men uden at anerkende Israel. Dette er det afgørende: Uden at anerkende den israelske fjende på én eneste tomme land … Vor plan for det første er at at etablere en stat – men dernæst følger at få hele Palæstina. Jeg vil sige dette højt og tydeligt, så at ingen kunne finde på at beskylde os for politisk strategi: Vi vil aldrig anerkende den israelske fjende! (Hamas-leder Mahmoud al-Zahhar, 15. juni 2010 via Søren Espersen)



26. juni 2014

FIFA og FARE mod racisme under VM: Baneløber “… jumps on the pitch to propagate his neo-Nazi views”

Jeg får ikke set mange VM-kampe, men lørdagens Tyskland-Ghana var en behagelig undtagelse, trods de evindelige ‘Say no to racism’-bannere, tidligere nævnt her på Uriasposten. Racismehysteriet orkestreres blandt andet af Football Against Racism in Europe (FARE), der bruger enhver enkeltstående episode på alverdens fodboldstations til at politisere racisme og gøde jorden for det multikulturelle samfund.

Tyskland-Ghana skulle i racisme-øjemed være en af de værste kampe hidtil under dette VM. Adskillige tyske fodboldfans havde i anledning af Ghana-kampen malet ansigtet sort, nogle supplerede med sorte afro-parykker, alle tydeligvis i godt humør. FIFA undersøger i øjeblikket eventuelle konsekvenser, men at kalde det racisme er desuagtet at strække definitionerne. Det er ikke racistisk at lave sjov, heller ikke med mørklødede.

(Glade tyske fodboldfans under Tyskland-Ghana, 21. juni 2014; Bellanaija.com)

Kort inde i anden halvleg fortalte kommentatoren, at vi i disse sekunder ikke fik billeder fra banen, da kampen var afbrudt på grund af en baneløber. Sagen er grotesk, og illustrerer hvor langt ude organiseret anti-racisme er kommet i disse år. Baneløberen ses herunder.

(Baneløber under Tyskland-Ghana, 21. juni 2014)

Flere større medier, herunder eksempelvis israelske Arutz Sheva, betegnede uden forebehold baneløberen for en ‘Nazi Sympathizer’. ABC News opridser.

“The fans’ anti-discrimination network, Fare, is preparing a report on Saturday’s incident, when a shirtless fan interrupted play. Messages written on his chest and back included “HH”, signifying Heil Hitler, and “SS,” referring to the Nazi paramilitary unit.

‘There would be no other explanation for it,’ Fare executive director Piara Powar told The Associated Press on Sunday. “The question becomes how does one control an individual fan who chooses to mark his body and jumps on the pitch to propagate his neo-Nazi views.

Fare’s report will also refer to fans wearing blackface makeup at the match in Fortaleza with no intervention by stadium security, Powar said.”

Sagen så umiddelbart tynd ud. Manden hverken lignede eller opførte sig som en nazi-hooligan ville gøre under et mediestunt, og hvorfor skulle han dekorere sig selv med et polsk telefonnummer og en emailadresse. Det var emailadressen der gjorde ham til nazist: hhsscc(a)gmail.com. HH er kode for Heil Hitler, de vinklede S’er lignede SS-korpsets logo, og flere spekulerede på hvorvidt CC var en forkortelse for ‘concentrationscamps’.

Kigger man på billedet med mere nøgterne øjne, så bider man mærke i, at de vinklede S’er i emailadressen er identisk med 4-tallet i telefonnummeret. Da jeg i forbindelse med denne artiklen lavede en Facebook-søgning på emailadresse hh44cc(a)gmail.com, endte jeg med efternavnet Ludo. Manden hedder Leszek Ludomir, en polak, der sidste år lavede en lignende happening ved VM i Skihop i Slovenien. FARE og FIFA overfortolkede bogstavkombinationen, og valgte at ignorere, at Leszek Ludomir også havde skrevet ‘For rent’ på ryggen.

Oploadet Kl. 16:47 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper