25. april 2018

Bent Dahl Jensen, Netavisen Sameksistens: “Problemet… er, at muslimer kommer for lidt til orde.”

Bent Dahl Jensen er aktiv i Kirkeligt Medieakademi, og redaktør for Netavisen Sameksistens. Kristeligt Dagblad varedeklarerer ikke Dahl Jensens undersøgelse, selvom vi tydeligvis har at gøre med en aktivistisk journalist til venstre for virkeligheden.

Han opfordrer til oprettelse af ‘efteruddannelseskurser’ til journalister, så de kan lære mere om Islam og muslimer. Hvis man ser ser bort fra den selvmorderiske økumeniske kontekst, så kunne mere viden faktisk være en vej frem. Så for min skyld ingen alarm. Det er langt mere befordrende for den politiske debat, at man spørge herboende muslimer om Islam, end skolede organisationer, tilfældige forskere eller politikere før det næste valg.

Interview set i hos Kristeligt Dagblad – Medierne er for dårlige til at tale med muslimer i debatten om islam

“Redaktør Bent Dahl Jensen, hvad er problemet med mediernes dækning af islam og muslimer i Danmark?

En stor del af dem, der bruges som kilder, er politikere. Problemet i den sammenhæng er, at muslimer kommer for lidt til orde.

… jeg synes helt klart godt, at man kunne tænke muslimer mere ind i den øvrige dækning.

Medierne kunne for eksempel dagen før den muslimske eidfest skrive, at der i morgen er eidfest, og derfor kan der være ekstra ventetid på en taxa, da mange muslimske taxachauffører holder fri…

… Nogle gange synes jeg godt, at man kunne have en mere kritisk tilgang til politikernes forslag. … Jeg savner en mere kritisk holdning til de politiske diskussioner om islam.

Derfor kunne jeg godt tænke mig et mere nuanceret billede af muslimer.

… Jeg ved godt, at det er en generel anke mod pressen, at den skriver kritisk, men jeg synes stadig, at man kan gøre noget for at nuancere debatten, og negativ social kontrol er noget, som foregår i stort set alle miljøer.”

(Særtryk af medieanalyse af danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark, 2016, s. 8)



16. april 2018

Under krigen var det “… kriminelt at hjælpe jøder. Nu sker det samme for folk der hjælper flygtninge”

TV2 kalder ‘Institute Of Race Relations’ for en menneskerettighedsorganisation, men organisationen beskriver sjovt nok sig selv som en ‘anti-racist ‘thinktank”. Helt det samme med advokat Christian Dahlager, der som en anden venstreradikal aktivist trækker historiske analogier frem, velvidende at jøder var forfulgte under 2. Verdenskrig, og syriske flygtninge som den herboende iraker Salam Aldeen har hjulpet til EU, i forvejen i sikkerhed i Tyrkiet. De flygter ikke for livet, men bedre levevilkår. Forskellen er alt.

En historie fra TV2 Online, der med vinkling tager sigtedes parti – Dansk-iraker hjalp flygtninge – nu risikerer han fængsel på livstid.

“Europæiske lande forsøger at kriminalisere frivillige, der hjælper flygtninge og migranter, når de kommer til Europa, mener flere menneskerettighedsorganisationer. Et eksempel er dansk-irakiske Salam Aldeen, der lige nu risikerer fængsel på livstid, fordi de græske myndigheder mener, han er menneskesmugler. …

34-årige Salam Aldeen vender og drejer sig konstant. Han er hektisk. Og urolig. … I januar 2016 blev han arresteret af den græske kystvagt. Anklaget for at have smuglet mennesker. Fra at bruge sit liv på at redde mennesker i nød, kunne han nu se sig selv omtalt som forbryder. …

Den britiske menneskerettighedsorganisation Institute Of Race Relations har netop udgivet en rapport om dette emne. Og antallet af frivillige, der bliver retsforfulgt vokser, fortæller Frances Webber, der er medforfatter til rapporten.

[…]

Han trækker tråde til Anden Verdenskrig. Det var kriminelt at hjælpe flygtninge. Og det samme er ved at ske igen.

– Flygtninge under Anden Verdenskrig – i særdeleshed jøder og romaer – havde ingen steder at være. Og man kriminaliserede hjælpen til dem. Og oven i det så vendte man det blinde øje til. Det er det samme, der er ved at ske i dag. Man kriminaliserer folk, der hjælper flygtninge, hjælper dem på havet. Det er et brud på international lovgivning. Og det er slet ikke i tråd med det menneskesyn, vi har i Danmark, siger Christian Dahlager fra Advokatselskabet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.”

(Salam Aldeen, ‘Team Humanity’; Foto; Facebook)

“Hvis de vil smide mig i fængsel for at redde menneskeliv, må de gøre det. Hvis det er kriminelt at redde mennesker i nød, så må de kalde mig kriminel. Men jeg er stolt af det, jeg har gjort, og jeg fortryder det ikke.” (Salam Aldeen, mistænkt menneskesmugler)



15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



8. marts 2018

Sydafrika: Marxistisk partileder fik flertal for lov om ekspropriering af ‘hvide menneskers ejendom’

Da Zimbabwe ekspropierede hvide farmers jorde for 15 år tilbage, endte det med forarmelse og hungersnød. Nu planlægges der lignende tiltag i Sydafrika, lovformelig iscenesat af den revolutionære marxist Julius Malema (EFF). Han er tidligere leder af ANC’s ungdomsgren, men blev ekskluderet fordi han var for radikal. Tilbage i 2010 blev han dømt for hatespeech, fordi han sang ‘Dubul’ ibhunu’ (Skyd boeren), ikke ulig Mandelas ‘kill the ‘AMA-Bhulu’-sang (Dræb boeren, ca. 1991). Julius Malema er Breivik med et statsapparat i ryggen, og medierne er helt tavse.

Modig kommentar af den gode Caspar Stefani på B.dk – Racistisk lovgivning er åbenbart ok, så længe det går ud over de hvide.

“Den hvide mand har det ikke sjovt for tiden. Men det er eskaleret lidt fra sidste års angreb på typer som undertegnede, der, som jeg lod mig forstå af debatten, åbenbart har et iboende ønske om at undertrykke alt, hvad vi kan komme i nærheden af.

Det har Sydafrika taget konsekvensen af, idet et overvældende flertal har besluttet sig for at give mulighed for at ekspropriere hvide menneskers ejendom – uden kompensation.

Jeg tror næppe, at omverdenens reaktion havde været den larmende tavshed, man ser netop nu, såfremt man havde byttet om på lovgiver og offer. Så skulle NGOer såsom Amnesty og deslige, nok være kommet på banen. End ikke FN er kommet med en udtalelse. Deres hykleri er tydelig. …

Slår man ordet ‘apartheid’ op kan man se, at det handler om politisk, økonomisk og social adskillelse af hvide og ikke-hvide. Det vakte derfor naturligvis stor jubel, da Sydafrika afskaffede apartheidstaten i 1994.

Men i 2018 ser man nu ud til at ville genindføre dele af det vederstyggelige system. Nu blot med omvendt fortegn.

(Julius Malema, leder af marxistiske EFF; Foto: News24)

In March 2010, at a rally on a university campus Malema sang the lyrics ’shoot the Boer’ (Dubul’ ibhunu) from the anti-apartheid song ‘Ayasab’ amagwala’ (The cowards are scared). ‘Boer’ is the Afrikaans word for ‘farmer’, but is also used as a term for any Afrikaans-speaking white person. His singing was compared to similar chants by deceased Youth League leader Peter Mokaba in the early 1990s, to ‘kill the Boer’, which had previously been defined as hate speech by the South African Human Rights Commission.” (Wiki)

“We cannot allow white people to do as they wish in this country. … Let us meet them toe to toe. Let us teach them who owns South Africa. … Let us send them toe to toe. Let us show them who is in charge in this country. This is our land. This is our country.” (Julius Malema, Youtube; Se evt. her)



27. februar 2018

‘Redneck’: Ingen formel for hvordan man hjælper mennesker i nød, “… udover at betale til nødhjælp!”

Gæsteindlæg af ‘Redneck’, som faste læsere vil kende fra kommentarsporet.

Nu er det ved at være indsamlingstid igen og den 11. marts går Folkekirkens Nødhjælp igen ud og samler ind til Afrika.

Ifølge dem selv ‘findes der ingen fast formel til, hvordan man bedst hjælper folk i nød.’… næeh, men hvorfor følger man så stadig de samme formler som man har brugt de sidste 30 år? Formler der bare fører til øget befolkningstilvækst, kamp om ressourcer, hungersnød, flygtningestrømme osv?

Tag et eksempel mange voksne danskere husker: I 1984 var der hungersnød i Etiopien. Det blev massivt omtalt i britiske medier og den lidet kendte forsanger for Boomtown Rats Bob Geldof greb chancen for at hjælpe mennesker i hvad der betegnedes som helvedes forgård. Som bekendt samlede Geldof alt hvad der dengang var af kendis’er i britisk pop/rock og indspillede ‘do they know it’s Christmas’. I og for sig en udemærket popsang der har overlevet og stadig spilles til jul.

Amerikanerne skulle naturligvis ikke stå tilbage i godhed og snart trommede man et tilsvarende setup sammen i USA til ‘We are the world’ sangen i foråret 1985

Geldof’s initiativ blev fulgt op af danske musikere med ‘Gi’ en hånd til Afrika’ og senere i sommeren 1985 med massivt transmitterede dobbeltkoncerter ‘Live Aid’ i både England og US.

Og hvad var det så for en hjælpende hånd Etiopien fik? Band Aid singlen indbragte 24 Millioner USD, We are the world omkring 45 Millioner USD, Verdenskoncerten året efter 150 Millioner USD og vores egen Flemming Bamse Jørgensen og Nanna omkring 2,5 millioner DKK til plant et træ i Vestafrika.

Penge som sikkert har faldet ‘på et tørt sted’ men i alt fald ikke er brugt på kondomer: Etiopiens befolkning er nemlig vokset præcis til det dobbelte siden 1984: Fra 41 millioner til 82 millioner. Og på sin vis skabt fundamentet til den flygtningestrøm vi oplever i disse år.

Og det ‘bedste’ ved at være i nødhjælpsbrancen er at det er en selvforstærkende proces: Flere penge giver mere nød der igen giver flere muligheder for at vise hvor god man er: Nødhjælp så populært at Bob Geldof & co har gentaget succesen flere gange igen i 1989, 2008 & 2014 samledes de ‘gamle drenge’ igen og gav en ny udgave af deres 1984 hit og hvergang er de blevet hyldet for deres store menneskelighed og solidaritet med verdens fattige.

Men der er stadig ingen fast formel for hvordan man hjælper mennesker i nød…. udover at betale til nødhjælp!

Kilder: Nødhjaelp.dk, Wikipedia: I, II, III.

Oploadet Kl. 11:19 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


25. januar 2018

Uhrskov: “Er hensigten at fremstille Danmark som en særligt fejlslagen stat, fordi vi ikke taler pænt?”

Morten Uhrskov kommenterer gårsdagens JP-kronik af Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening – Hvorfor tager Danmarks Lærerforening stilling til fordel for masseindvandring?

“Dorte Lange skriver:

‘En ny analyse viser, at børn og unge i såkaldt udsatte boligområder klarer sig markant bedre i skolen i dag end for 10 år siden. I Tingbjerg kunne skoleleder Marco Damgaard forleden fortælle, at andelen af elever, der får mindst 4 i matematik og dansk, er steget fra 22 pct. i 2009 til 38 pct. i 2015. Samme udvikling ser vi i områder som Søndervang i Aarhus.’

Der er tale om grov manipulation. Der er først og fremmest tale om inflation i karaktererne. F.eks. er andelen, der har fået mindst 4 i matematik og dansk i ghettoskoler vokset fra 29 procent i 2008/09 til 45 procent i 2015/16. Men i Danmark i alt er de samme tal steget fra 62 til 71 procent. Man kan argumentere for, at stigningen har været størst i ghettoskolerne, men for det første halter de også i 2015/16 katastrofalt bagefter de øvrige skoler, og for det andet er det sigende, at Dorte Lange ikke oplyser om den almindelige inflation i karaktererne.

Det bliver værre endnu fra Dorte Langes side:

‘Nu gælder det om at gribe udviklingen i stedet for at bremse den. Desværre er den danske integrationsdebat fortsat baseret på en ‘dem og os’-retorik. Selv når vi taler om børn, der er født og opvokset i Danmark, taler vi om hudfarve, religion og sprog i stedet for at holde fokus på de ting, vi ved, der skal til for at løfte disse børn.’

Påstanden er ikke bare grov. Den er også lodret forkert. Når vi taler om ‘dem’, skyldes det naturligvis de store og uløselige problemer, der er forbundet med masseindvandring fra den tredje verden. Se til Sverige. Der har de i årtier talt så ‘pænt’, at der ikke har været nogen ende på det. Har det ført til bedre resultater eller til, at en socialdemokratisk statsminister ikke vil udelukke brugen af militær magt mod banderne i de svenske ghettoer? …
Dorte Lange fortsætter:

‘I alle andre europæiske lande klarer 2. og 3. generationsindvandrere sig bedre fagligt end 1. generation, men det er ikke tilfældet i Danmark.’

Det er slet og ret forkert. I Danmark klarer 2. og 3. generations indvandrere sig bedre end 1. generation, men halter stadig langt efter danskerne. Det kan man læse om i bl.a. Danmark Statistiks årlige publikation, Indvandrere i Danmark, senest fra 2017 (side 123). Hvorfor skriver Dorte Lange noget faktuelt forkert, noget, der er meget nemt at kontrollere? Er hensigten at fremstille Danmark som en særligt fejlslagen stat, fordi vi ikke taler pænt?

(DLF bringer næstformandens fejlbehæftede JP-kronik, 24. januar 2018; Grafik: DLF.org)



25. december 2017

FN-chef: Vi skal have konstruktive nyheder og ansvarlig journalistik – “… uden positiv og negativ bias”

Holdning som FN-direktøren giver udtryk for herunder, er baggrundstæppe for langt de fleste journalister, og gennemsyrer de fleste af magasinprogrammerne på Radio24syv. De magasinprogrammer der afbrydes af nyheder såsom gårsdagens tophistorie, om at vi har ‘den grønneste jul nogensinde’, at ‘de danske vindmøller kan levere 110 procent af elforbruget’ juleaftensdag. Et sødt lille juleeventyr der kunne vinkles på mange forskellige måder: Global opvarmning minimerer forbruget af fossile brændstoffer…

Det vil aldrig ske, og lige netop derfor er det yderst problematisk at kæmpe for positive og konstruktive nyheder. Det der er konstruktivt og apolitisk for FN-ansatte og den samlede journaliststand, er ikke nødvendigvis konstruktivt og uhildet for den gennemsnitlige danskere. Mon ikke FN-chefen og hans omtalte ‘omgangskreds’ først og fremmest er bekymret over vælgernes valg. At amerikanerne eksempelvis valgte en præsident, der forholder sig kritisk til FN’s dispositioner.

Læserbrev i Fyens Stiftstidende af Michael Møller, Generaldirektør for FN’s kontor i Geneve – På tide at skabe en ny form for journalistik. Negative nyheder er dårligt for tilliden.

“Jeg er tilhænger af journalistik som er uundværlig for alt det gode i vores samfund. Jeg tror på, at denne profession har en meget vigtig rolle i dette afgørende øjeblik i vores kollektive historie. Jeg tror, at journalistik – ligesom mange andre institutioner – har brug for en kurskorrektion. Hvorfor er dette emne så vigtigt for mig og så mange i min omgangskreds? Fordi ansvarlig journalistik er fundamentet af et sundt samfund og samarbejde. Det gør det muligt for borgere at vælge den bedst egnede leder.

Vi lever i en tid med hidtil uset adgang til information og muligheder for at blive hørt og set, hvor der er uovertrufne muligheder for at deltage i verdens anliggender. Verdens ledere undlader at reagere – eller værre – piske en stemning op. … Denne ubalance af tillid er med til at skabe to trends, der er i gang med at forme nutidens medielandskab: Negativ bias og tabloidmediernes jagt på sensationer – eller med andre ord – den laveste fællesnævner som fremgangsmåde til nyheder og grådighed. …

Nyhederne er i dag gode til at fremhæve problemer, men derimod ikke særlige dygtige til at komme med ideer, promovere en kultur, hvor man lytter og spreder inspirerende historier, der handler om, hvad man kan gøre. Det er selvfølgelig væsentligt at rapportere om det negative i verden, at opklare misbrug af myndighederne, og at gøre opmærksom på katastrofer. Men nutidens journalistiske vægt på negative historier er gået for vidt.

Den negative vinkel den konsekvens, at det får folk til at vende ryggen til nyhederne og ‘tabloidmediernes jagt på sensation-historierne’ er medvirkende til mistillid imellem offentligheden og institutionerne. I dagens konkurrenceprægede medielandskab bruger selv nogle af de respekterede aviser misvisende overskrifter, og provokerende reportager for at tiltrække læsere. Dette kan have alvorlige konsekvenser både for medierne og den offentlige politik.

Traditionelle medier konkurrerer nu med onlinemedier som blogs, podcasts, YouTube-videoer og sociale medier. Den digitale nyhedsrapport fra 2017 viser, at over halvdelen af de amerikanske respondenter får deres nyheder fra sociale medier. Det, der er mest udfordrende, er skabelsen af den mest magtfulde redaktør i historien: Algoritmer. Formularerne, der driver søgemaskinerne, nyhedsaggregater og – det mest vigtige – sociale medier. Disse algoritmer kan skræddersy indhold til hver enkelt person, ved at bruge alt den information der ligger tilgængelig. Det er svært at modstå brugen af denne feed, der tillader én at tilpasse informationer, hvis de er bedre til at fange folks opmærksomhed end en rigtig redaktør. Algoritmer kan dog ikke hamle op med de traditionelle journalistiske standarder. De kan ikke se forskellen imellem fakta og misinformation, og de taler mere til fornuft end følelser. Det værste af det hele er, at de fanger forbrugerne i deres egen lille boble, der favorisere indhold som forstærker brugerens verdenssyn. … I sidste ende vil denne trend kun skade den offentlige tillid til medier og sløre linjen imellem det virkelige og ‘fake news’.

Journalistikken bliver nødt til at ændre kurs for at forblive den ‘fjerde statsmagt’. Den bliver nødt til at opgive tabloidmedierne og den negative bias. Den hastige vækst af information betyder, at medierne bliver nødt til at fokusere på at producere indhold med kvalitet frem for kvantitet. Journalistikken skal ikke kun analysere problemer, men undersøge potentielle løsninger. … Dette sjette element er ‘konstruktiv journalistik’. Det handler ikke om positive og glade historier. Det handler om at rapportere om problemer, der er vigtige for samfundet uden positiv og negativ bias.”

(Michael Møller, Generaldirektør for FN’s kontor i Geneve; Foto: Youtube)



5. november 2017

Skattefinansieret integrationsprojekt: “DF og Nye Borgerlige har ingen sympati. De… søger børnelig.”

Forleden kom det frem, at rapperen Nikoline har fået et såkaldt arbejdslegat fra Statens Kunstfond på 35.000 kroner, der blandt andet er brugt til en meget omtalt video, hvor hun med automatvåben skyder til måls efter folkevalgte politikere.

(Screencaps: ‘Rapolitics’ på Facebook, 27. juni 2017)

Sådan er der så meget. Et projekt kaldet ‘RAP:I:STAN’ har eksempelvis fået 899.480 kr. fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, med henblik på at unge flygtninge ‘får tilknytning til det danske samfund gennem foreningens kreative fællesskaber’. Fokus er hip hop, kunst og integration. Der afholdes rap-workshops, hvor danske skoleelever kan møde flygtninge, lære at rappe og ‘reflektere over flygtningenes situation gennem rap’.

En video lagt på den officielle Facebook-side viser, hvordan det udmøntes i praksis. Underviseren Shahin (aka ‘Fabeldyret’) rapper følgende vers foran klassen.

Voksne hvide mænds verden bomber som det passer os
Og gør børn til kadaver sender fred med flaskepost
Og Barack Obama han er Onkel Toms aftager
Med krokodilletårer laver skumle aftaler
Og Helle Thorning Schmidt hun logrer som en køter
Måske bliver hun forfremmet, når borgerne de flygter
Ligesom Anders Fogh, han var så hammer god
Startet krisen og krigen, og sagde, jo, jeg render nu
Og vi har set det før, vi har øvet med militser
Arrogante imperialister og skrøbelige beviser
Men Dannebrog hører ikke til på en ørkenslagmark
Hvor fortvivlede forældre skriger af afmagt
Imens Nasar Khaders kødhoved kører på TV
Det er kejserens nye klæder, men ingen kan se det
For nu står de lige og plaprer op
De borgerlige kan rende og hoppe
De bomber for fred indtil borgerkrig bliver ragnarok.”

“Det var mange samfundsfag- og historietimer i et vers.”, forklarer en anden lærer. Senere i præsentationsvideoen ses en ung asylansøger rappe følgende…

Asylansøger: DF og Nye Borgerlige har ingen sympati. De søger deres kroner og søger børnelig.

Kimmie fra en 9. klasse på Kildeskolen i Valby forklarer, at medierne har givet hende ‘et forkert syn’ på flygtninge, hvorefter Paw opsummer: “Det er en meget god måde at lære tingene på.”

Foruden de 899.480 kroner fra Udlændinge- og Integrationsministeriet finansieres propagandaen af 200.000 kroner fra Tuborgfondet. ‘RAP:I:STAN’ er et projekt under ‘RAPOLITICS’, der støttes af Nordeafonden med 5,7 millioner kroner. Den direkte offentlige støtte er i sagens natur mest problematisk.

(UIM.dk, 13. oktober 2017: Frivillige kræfter understøtter integrationsindsatsen)

“De frivillige foreninger spiller en vigtig rolle i at fremme flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund. … Ti projekter får nu støtte til at styrke civilsamfundets integrationsindsats: … RAP:I:STAN: RAPOLITICS får 899.480 kr. i støtte til et projekt, hvor unge flygtninge over hele landet får tilknytning til det danske samfund gennem foreningens kreative fællesskaber med fokus på hip hop, kunst og integration.” (Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2017)

“I RAP:I:STAN samles unge flygtninge, danske og nydanske unge i et fællesskab omkring rap, digt og storytelling. Her bliver de kreative udtryksformer til et konstruktivt værktøj til at gå i dialog, nedbryde fordomme, og promovere aktivt medborgerskab af unge og for unge.” (Tuborgfondet, 2017)

“Unge skal ikke blot kende til den danske kulturarv. De skal bidrage til den. Det mener foreningen RAPOLITICS…” (Nordeafonden, 2015)



3. november 2017

Morten Messerschmidt: Politiken gav ‘Frihedspris’ til ‘Seawatch’, der lokker migranter i druknedøden

Politiken har flere gange tidligere givet priser til venstrefløjsaktivister, og jeg husker stadig, da avisen i 2009 gjorde AFA-generalen Balder Bergmann Johansen til en del af deres ‘tænketank’ med skudsmålet ‘en visionær tænker’. God faktamættet klumme af Morten Messerschmidt på EB.dk – Messerschmidt: Avis belønner Europa-forrædere.

“Onsdag skænkede det selvgode dagblad Politiken en såkaldt Frihedspris til ‘Sea Watch’, en velpolstret tysk forening, hvis skibe har fragtet tusindvis af migranter til Italien.

‘I gjorde, hvad EU og regeringerne ikke formåede at gøre, mens de diskuterede: I reddede menneskeliv,’ sagde chefredaktør Christian Jensen salvesesfuldt, da han overrakte prisen til Sea Watch’s repræsentant, tyskeren Axel Grafmann.

Men det er løgn, Christian Jensen; tværtimod lokker Sea Watch dem i druknedøden.

I den seneste rapport fra EU’s grænseagentur Frontex om migrationsstrømmene i 2016 kan man læse:

‘Såvel overvågning og redningsaktioner tæt på, eller inden for Libyens 12-sømilegrænse har uønskede følger, derved at de har betydning for menneskesmuglernes planer og opmuntrer til at sætte ud’ (pull-factor).

… Lad os se på, hvem der befandt sig ombord på et større fartøj, som Sea Watch kom til ‘undsætning’ den 10. maj 2017, ifølge Reuters:

300 fra Marokko. 145 fra Bangladesh. 23 tunesere. Samt en masse unge mænd fra afrikanske lande syd for Sahara.

Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015?

Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser, Red Barnet, Open Arms og andre foreninger med sympatiske navne samt opofrende velhavere fra USA og Europa.

Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter.

(Foto: Africa Times)



15. oktober 2017

Niels Lillelund: “… når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to.”

Niels Lillelund kalder Angela Merkels og Dansk Industris tro på integration for ‘verdslige religiøsitet’, der kræver at man ‘konsekvent ser bort fra fakta, statistikker, erfaringer af enhver art’. Endnu en skarprettende klumme i Jyllands-Posten – Vildfaren idealitet.

“‘Karsten Dybvad »fejer pessemismen af banen’, lød det i en avis; det var et interview med Dansk Industris formand, og det var storladent. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb, for ‘Karsten Dybvad er optimist. Det ligger måske i professionen som industriens førstemand og direktør i Dansk Industri,’ skrev avisen, men er optimisme, sådan som rent princip, virkelig en nøgleegenskab for en førstemand i industrien?

Det kommer muligvis an på sammenhængen, for Karsten Dybvad er ikke bare optimist af sind, ‘han er det også på samfundets vegne, sammenhængskraftens. For første gang i mange år går det for alvor fremad med at få flygtninge i arbejde. Og det går stærkt.’

Det lyder jo forjættende, ja, berusende, og intet kan standse begejstringen, hverken tal eller statistikker, slet ikke de 33 millarder kr., som er den foreløbige abonnementspris på den kreative klasses feel-good-projekt: ‘De tal er ikke altid blevet brugt positivt, men også til en opgivende holdning. Tænkningen har også været, at det kommer ikke til at ske, at flere kommer i job, så må vi hellere tage færre ind. Det kan der være gode grunde til, men det positive er, at med den viden, vi nu har, er der ingen grund til at være pessimistisk,’ siger Dybvad.

… i den offentlige debat kan Dybvad agere som drengen, der blev sendt ud i skuret for at fange mus, og da husbond noget senere spurgte, hvor mange han havde fanget, svarede drengen, at når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to. Det var optimistisk.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper