22. juli 2017

EU vil begrænse salget af gummibåde til Libyen, alt imens NGO’ere opsamler migranter nær kysten…

Det er ikke ligefrem en nyhed, at humanitære organisationer i praksis fungerer som menneskesmuglere, og EU’s seneste tiltag illustrerer ganske fint magtesløsheden. Et ‘Hello Kitty’-plaster på en fremskreden kræftsvulst.

“I et forsøg på at modarbejde den farlige smugling af migranter over Middelhavet tillader EU, at medlemslande kan begrænse salget af oppustelige både og påhængsmotorer til Libyen. Det har EU’s udenrigsministre besluttet, skriver nyhedsbureauet AP. Ministrene er mandag samlet i Bruxelles til møde om netop migrationsstrømmen.” (Politiken, 17. juli 2017)

Man kan følge NGO’ernes menneskesmugling med Marinetraffic, hvor man også kan overvåge udvalgte skibe. Det var ikke svært at finde NGO’ernes (kun enkelte medtaget), for de cirkulerede alle få nautiske mil fra Libyens kystlinje. Kortene er lavet her til eftermiddag.

(‘No borders NGO’-flåde, fem eksempler, 22. juli 2017)

(Opererer tæt på den libyske kyst)

(Eksempel på rute, ‘The Golfo Azzurro’, 21.-22. juli 2017)

‘The Aquarius’ og ‘Vos Prudence’, Médecins Sans Frontières (Læger uden grænser).

‘The Golfo Azzurro’, hollandske Boat Refugee Foundation.

‘Sea-fuchs’, tyske Sea-eye.

‘The Vos Hestia’, Save The Children (Red barnet).

(Eksempel på rute, ‘Open arms’, 21.-22. juli 2017)

Oploadet Kl. 18:24 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


10. juli 2017

Dokumentation: NGO’ere ‘redder’ afrikanere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem til Europa…

New York Times bragte forleden en meget afslørende illustration over ‘efforts to rescue migrants’ i Middelhavet, og den er værd at gengive her på siden. Her fremgår det klart, at masseindvandringen til Europa, er, om ikke en formuleret parlamentarisk beslutning, så dog tydeligvis en NGO-orkestreret konsekvens. Avisen fokuserer på en stigning i antallet af dræbte bådflygtninge, men avisens hovedsæde er også langt fra Europa.

Organisationer såsom Læger uden grænser opsamler Zenia Stampes nye danskere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem i færgelignende fartøjer til syditalienske havne. Herfra kan de rejse videre nordpå, og søge asyl.

“Before 2014, rescues took place closer to Italy, with migrant boats traveling as far as Italian waters. By 2014, many rescues were occurring farther south in the Mediterranean. By 2015, rescues reached even closer to the Libyan side of the Mediterranean Sea. More recently, rescues were taking place closer to Libyan territorial waters.

A.

(Afrikanske ‘bådflygtinge’, klar til at blivet ‘reddet’; Foto: New York Times)

B.

(Afrikanske ‘bådflygtninge’, efter ‘redningen’; Foto: Medecins sans Frontieres)



22. juni 2017

Lise Nørgaard: “… Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte.”

Lise Nørgaard er født i 1917, og kommer således meget let til at overtræde kulturmarxistiske dogmer, uden egentligt at ville det. Hun siger intet forkert, for hvis Afrika ikke kan brødføde sine børn, så må de naturligvis producere færre. Afrikas problem er Afrikas problem. Lemminge-analogien er lige på kornet, og havde det ikke været for EU’s konventionsfetichisme og grænseløse NGO’eres humanistiske taxitjeneste på Middelhavet, så ville problemet løse sig selv. Tinne Hjersing Knudsens interview kan høres på Radio24syv.dk.

Fra Radio24syv.dk – Lise Nørgaard sammenligner afrikanere med lemminger.

“Det var ikke mange opmuntrende ord, Afrika fik med på vejen, da Lise Nørgaard stillede op i et interview hos Radio24syv i programmet ’55 minutter’ i anledningen af sin fødselsdag forleden. 100 års-fødselaren blev bedt om at pege på det, hun mener, er de største udfordringer i verden i dag.

Det fik Lise Nørgaard til at fortælle en anekdote om en rejse, som hun engang var på til det sydlige Norge. Det år var der usædvanligt mange lemminger i fjeldene…

– Vi havde jo lært i skolen, at de begik selvmord ved at kaste sig i havet. Det gør de ikke. De kaster sig i havet, fordi de håber, at de kan svømme over til en ø, der er et bedre sted, hvor de kan lave en ny lemmingkoloni med tusinder af lemminger. Der kommer jo kun ganske få over, og så begynder de forfra, og så er der nogle, der drukner. Hvad minder det dig om?

Interviewer: Det minder mig om flygtninge- og migrantkrisen?

– Ja, det er nøjagtig det samme. Det er det samme, der sker i Afrika. Det er bare mennesker, det er ikke lemminger. De begynder at drive mod havet, de vil over mod et sted, der er bedre, hvor der er tryghed, mad, tag over hovedet og alt muligt. Det tror de. Der er jo mange flere der nede, og der bliver ved med at komme flere, de får masser af børn…

Lise Nørgaard har heller ikke meget til overs for de mange gange, der er blevet lavet store indsamlingsshows for at samle penge ind til det konfliktramte kontinent.

– Det er jo en dråbe i havet, hvor vi alle sammen kan få lov til at føle os rigtig gode ved at give en skærv, men det hjælper ikke. Det, de skulle have, tænker jeg tit på, det var et helt vogntog med præservativer, siger hun.

… mener Lise Nørgaard, som jævnligt bliver ringet op af Læger Uden Grænser, der vil have hjælp til at løse det vedvarende problem.

– Hver gang jeg får sådan en opringning, så tænker jeg, hvad nytter det? Det synes jeg er det mest deprimerende, vi har i øjeblikket. Og Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte, siger hun.”

(Medecins sans frontieres på Twitter, 26. maj 2017)



9. juni 2017

Homopar holder ikke hånd: “Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at… gøre noget ved os.”

Tirsdag aften spillede det danske fodboldlandshold en venskabskamp mod Tyskland på Brøndby Stadion, der i dagens anledning var pyntet op med regnbueflag, som et led i en ‘antihomofobi-kampagne’ i regi af Dansk Boldspil Union, Amnesty International mfl.

Vil man bekæmpe had til homoseksuelle, så er løsningen lige for. Her lidt fra en artikel i Berlingske – ‘Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os.’.

“Det er formiddag på Centralhjørnet. Under det glitrende loft med blomster, sommerfugle og diskokugle er man ved at gøre klar til frokostserveringen på Københavns ældste homobar, der i denne uge fejrer sin 100 års fødselsdag.

Først i 1955 blev stedet offentligt kendt som bøsseværtshus, men københavnerne havde godt noteret sig igennem 30erne og 40erne, at der kom påfaldende mange mænd på værtshuset i Kattesundet, hvor døren altid blev lukket helt i. …

Silden er blevet spist. Nu er gæsterne ved at arbejde sig igennem den varme mad. Ved et af bordene sidder et ægtepar. Det er 73-årige Peter Christensen og 53-årige Roy Olsen. De har været gift i ti år og mødte hinanden på dating-sitet Boyfriend.dk. …

Peter Christensen har sin store familie. Børn, børnebørn, ekskonen og Roy. Det hele er som det skal være. Men midt i al friheden er der stadig én ting, ægteparret ikke gør.

Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os eller gøre noget ved os. Vi har oplevet tilråb og mange skældsord som -bøsserøv- og ting på deres eget sprog, som vi ikke forstår. Vi undlader at gøre det for at beskytte os selv. Men det er ikke orden, at man efter alle de år ikke kan gå i hånden med den man elsker,’ siger han.”

(Danmark-Tyskland, Brøndby Stadion, 6. juni 2017; Foto: Stern)

Oploadet Kl. 20:18 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


2. juni 2017

Dansk Kvindesamfund forsvarer islamismens flag i ny kampagne: “Jeg må gå i, hvad der passer mig.”

Dansk Kvindesamfunds seneste påfund er på niveau med Københavns Kommunes famøse ‘Tror du muslimer beder om blå øjne?’-kampagne fra 2010. Solidt forankret i en virkelighed, der ikke eksisterer.

Marie Krarup kommenterer på B.dk – Dansk Kvindesamfunds kvalmende propaganda-film for islam.

“‘Vi skulle ud med veninderne en hyggelig aften og have noget at drikke og spise. Men der var nogle unge mænd, der havde stærke holdninger. De kaldte mig luder. De sparkede. Jeg blev så ked af det. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg havde noget på, der kunne genere dem. Jeg må gå i, hvad der passer mig.Jeg har mine rettigheder. Har jeg ikke?’

Sådan cirka lyder teksten efter min hukommelse til Dansk Kvindesamfunds film om muslimske kvinders rettighed til at bære tørklæde.

Det billedskønne kvindeansigt med den blodrøde læbestift ses først i de sidste sekunder i så stort et billede, at man kan se, at hun har muslimsk tørklæde på. I begyndelsen ser man kun de smukke, perfekt makeuppede øjne, og dernæst munden med blodrøde, malede læber, der begynder at bæve, da hun fortæller om uretfærdighederne mod hende. Hun udtrykker skælvende sårbarhed i det sidste spørgsmål. Har jeg ikke de rettigheder?

Filmen udtrykker, at hun har brug for beskyttelse og trøst. Den lille stakkels, uskyldige skønhed. Og hvordan kan nogen dog være så onde?

(Dansk Kvindesamfunds kampagne ‘De kaldte hende for LUDER’, 2017; Fotos: Youtube)

Ak. Den film er en kvalmende omgang propaganda for islam lavet af islams nyttige idioter. De må have en meget, meget lille viden om islam, når de kan lave sådan en film. …

Et muslimsk tørklæde er et symbol. … Det muslimske tørklædes fortælling er islam. Islam er en religion, hvor kvinder traditionelt er mindre værd end mænd. Koranen siger, at mænd står over kvinder, og at mænd må slå dem, hvis de ikke makker ret. …

Hvordan kan det nogensinde være deres opgave at reklamere for islam? …

Filmen emmer af manglende viden. Muslimske piger drikker ikke. Alkohol er forbudt ifølge islam. Så udsagnet om, at de skal i byen og spise og drikke, lyder meget mærkeligt. Og udsagnet om, at hun bliver kaldt luder, lyder særdeles besynderligt. Det er jo det skældsord, de muslimske indvandrerdrenge bruger om danske kvinder uden tørklæde. At det pludselig skulle være omvendt, lyder meget mærkeligt. Ligesom tørklædeklædte kvinder i nattelivet i det hele taget lyder som noget, der foregår på Mars.”

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


28. maj 2017

Tidl. rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke: Jeg forsvarede social kontrol, så det som angreb på muslimer

Det er selvfølgelig fint at Poya Pakzad er blevet klogere, men i årene hvor han indirekte støttede op om social kontrol i islamiske miljøer har han blandt andet fungeret som politisk kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke. Det er værd at huske på, nu hvor han har fået eget program på Radio24syv, og lægger ud med debat om ‘Anti-Multikulturalismen’, højrepopulisme, Danmarks kolonihistorie og utæmmet liberalisme.

Kommentar af Kristian Danholm på Altinget.dk – Når man ikke kan se problemet for bare racisme.

“Den iranskfødte debattør Poya Pakzad kom i den forgangne uge med en opsigtsvækkende indrømmelse i et Facebook-opslag. Han skrev, at han målrettet havde forsøgt at disrupte den eksisterende forskning om social kontrol i indvandrermiljøer.

Afsættet for hans opslag var et indlæg i Berlingske, hvor et ekspert-udvalg nedsat af Københavns Kommune gennemgik den eksisterende forskning på området, og fastslog, hvordan social kontrol i ’etniske minoritets-miljøer’ skal bekæmpes. …

I indlægget blev der refereret grundigt til både danske og internationale undersøgelser, der stadfæster, at social kontrol i ’etniske minoritetsmiljør’ er et problem. …

Det fik Poya Pakzad til at skrive, at da han i sin tid blev bekendt med fænomenet social kontrol i 2011, ‘betragtede jeg det som endnu et ‘angreb’ på den muslimske minoritet. Det var helt indlysende for mig dengang, at man fra myndighedernes side forsøgte at definere et specielt muslimsk eller mellemøstligt problem. For selvfølgelig forekommer social kontrol da også i gammeldanske familier.’

Altså når vi accepterer, at etnisk danske forældre påvirker og former deres børns værdier, hvor længe de må være ude, hvor meget sukker og junk-food de må spise, hvem de må hænge ud med, hvordan deres fremtid skal forme sig, etc., skal vi også acceptere, at muslimske børn (læs: piger) i ’etniske minoritetsmiljøer’ ikke må dyrke sport med andre, skal gå lige hjem fra skole, ikke må omgås andre drenge end den af familien særligt udvalgte, etc. Det måtte naturligvis være hykleri, som kun tjente det formål at miskreditere mellemøstlige indvandrere, så derfor satte Poya Pakzad sig for at miskreditere forskningen:

‘Jeg satte mig for at læse rapporterne fra Als-research og SFI (Socialforskningsinstituttet, red). Jeg fandt alt, hvad jeg kunne finde af kritiske opinionsindlæg og ph.d-afhandlinger om fænomenets diskurs. Mit præ-definerede ærinde var at modbevise det hele som humbug.’

Pakzad beskriver selv, hvordan det var en automatreaktion baseret på fordomme, og konkluderer i dag:

‘Social kontrol er et udbredt fænomen, og det kan defineres forskelligt, og dermed resultere i forskellige konklusioner. Men man skal være overordentligt tykhovedet – ligesom jeg har været – hvis man fortsat vil benægte, at der eksisterer et specifikt problem med social kontrol i indvandrerfamilier fra Mellemøsten. Man skal være en ægte bagstræber, hvis man vil obfuskere (gøre noget uigennemskueligt, red.) denne virkelighed. Og til hvilken nytte?'”

(Anna Thygesen undsiger tørklædetvang, og udskammes som ‘racist, nazist, ulækre DF’er’, 2017)



16. maj 2017

Andersson: Europarådet anbefaler medier at debattere “det image, som de videreformidler… af islam”

Det gode ved MSM-blogs er spændvidden, da ikke alt er letbenet opinion. Mikkel Andersson i topform på B.dk – Ny racismerapport er et rabiat politisk partsindlæg.

“I dag publicerede Europarådets Kommision mod Racisme og Intolerance sin femte rapport om Danmark.

Det et ekstremt fascinerende og hyperpolitiserende partsindlæg, der mest af alt minder om en politiske ønskeliste udtænkt af 90’ernes mest forbenede multikulturalister, samtidig med at den helt skamløst forsøger at give indtryk af at være en nøgtern ekspertvurdering foretaget af ‘uafhængige og objektive’ eksperter.

Rapporten fremsætter en række mere eller mindre ‘indtrægende’ anbefalinger til Danmark. Disse går overordnet i den retning, at flygtninge og indvandrere skal have flere rettigheder, penge og andre ressourcer, mens ytringsfriheden bør indskrænkes.

For organisationer, som rapporten mener lever op til en mildest talt diffus og bred udlægning af racisme, skal derimod kriminaliseres, retsforfølges og fratages midler (dette inkluderer politiske partier) eller direkte tvangsopløses. …

Også de danske medier vil kommisionen gerne i højere grad se omformet i eget ideologiske billede. I rapporten læser man eksempelvis, at kommissionen gentager:

‘… sin henstilling om, at myndighederne gør medierne opmærksom på behovet for at sikre, at de ikke udsender oplysninger, der bidrager til at skabe fjendtlighed overfor medlemmer af grupper, der udsættes for hadefulde ytringer. Myndighederne bør også give mediebranchen opfordring og støtte til igangsættelse af initiativer, som har til formål (1) at afholde kurser for journalister i antiracisme, og (2) at føre en debat om det image, som de videreformidler til offentligheden af islam og muslimske samfund.’

Danske journalister skal altså uddannes i bestemt ideologisk verdenssyn…”

(Uwe Max Jensen på Svenska Institutets database over hetzende Twittere; Foto: Nyheteridag)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


26. april 2017

Kolde facts: Dansk aftale med Somalia giver blot mulighed for at hjemsende tolv afviste asylansøgere

Dansk Flygtningehjælp og venstrefløjen problematiserer, at afviste asylansøgere fra Somaliere ikke kan leve frit i Danmark, men det er ikke den store historie. I 2014 søgte 683 somaliere asyl i Danmark, så selv hvis de alle afvises, så vil det med uændret tempo tage hele 57 år at få dem sendt hjem igen. 317 blev samme år familiesammenført.

Fra Politiken – 57 skal sendes hjem til Somalia – i hemmelig aftale kan kun 12 sendes hjem om året.

“For mens de danske udlændingemyndigheder i øjeblikket genbehandler 800 somalieres opholdsgrundlag og foreløbig har besluttet at udvise 57, vil Somalia maksimalt tage imod 12 personer fra Danmark om året.

Det fremgår af fortrolige oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om Danmarks hjemsendelsesaftale med Somalia, som Politiken kender indholdet af. Oplysningerne løfter for første gang sløret for det konkrete indhold i Danmarks aftale med Somalia og blev i slutningen af marts leveret til Folketinget på et lukket møde.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er det helt ‘uholdbart’, at Danmark behandler flere hundrede sager, når regeringen på forhånd ved, at der kun kan hjemsendes 12 om året.

‘Det vil jo betyde, at rigtig mange mennesker vil sidde fast på et udrejsecenter i årevis’, siger asylchef Eva Singer.”



24. april 2017

Sygeplejersker: Patienter føler sig intimideret af ‘hospitalspersonale i hijabuniform’

“Vores faglighed er helt afgørende”, forklarede formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til foreningens tidsskrift tilbage i 2013. Et par sider længere fremme kan man læse en længere researchet artikel af freelancejournalisten Andreas Rasmussen, identisk med lederen af erklærede venstremilitante Antifascistisk Aktion. Senere vikarierede han som pressemedarbejder for organisationen.

Læserbrev i Kristeligt Dagblad af sygeplejerskerne Signe Fagerberg Poulsen og Rachel Adelberg Johansen – Sygeplejersker: Patienter intimideres af religiøse tørklæder

“Debatten om religiøse symboler på hospitalsmedarbejdere i Region Syddanmark er igen aktuel, efter at medlemmer af regionsrådet for Liberal Alliance og Nye Borgerlige har rejst den yderst vedkommende sag.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er citeret i Kristeligt Dagblad 28. marts for at sige, at ‘medarbejderne arbejder typisk ud fra et etisk kodeks i deres fremtræden på hospitalsgangene’. Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om den islamiske hijabuniform, som visse muslimske ansatte anvender sammen med den neutrale hospitalsuniform, lever op til et etisk kodeks om ikke at pådutte patienterne sine egne trosideologiske symboler.

Den islamiske hijab er ifølge den muslimsk-albanske forfatter Zana Ramadani en problematisk markør, eftersom netop denne markør bliver brugt som tvangstilsløring af kvinder, de steder hvor politisk islam vinder indpas.

Grete Christensen påstår, at hun ikke har hørt om problemer i forbindelse med sine medlemmers ideologiske, politiske eller religiøse tilhørsforhold. Det kan synes påfaldende, eftersom Kristeligt Dagblad netop rejste sagen om forbud mod hijab på hospitalspersonale tilbage i 2009. Det skete på baggrund af, at vi var en gruppe medarbejdere på Odense Universitetshospital, som havde oplevet flere patienter angive, at de følte det grænseoverskridende og intimiderende at skulle konfronteres med hospitalspersonale i hijabuniform.

Vi rejste debatten i tre åbne breve i det interne hospitalsblad til uniformsudvalget, hvor vi påpegede problemstillingen og bakkede patienterne op.

I modsætning til Dansk Sygeplejeråd, der enten ignorerer eller ikke vil se problemerne i øjnene, oplever vi som hospitalspersonale ‘på gulvet’ problemer med med netop trosideologiske symboler, navnlig hijabuniformen, som undergraver den neutrale uniform. De trosideologiske symboler bør lægges i omklædningsrummet eller bæres under hospitalsuniformen i arbejdstiden. Det må være funktionen, som er i forgrunden, og private præferencer i baggrunden i arbejdstiden.

Derfor fortjener regionsrådsmedlemmerne i Region Syddanmark fuld opbakning i sagen om forbud mod religiøse symboler på hospitalsuniformen.”



30. marts 2017

Økonomerne tog fejl af Brexit-konsekvens: “… faktisk steg eksporten med en milliard kroner”

Der er ikke gået et år endnu, og i et længere perspektiv kan pessimisterne selvfølgelig stadig få lidt ret. Alt tyder dog på, at økonomerne også denne gang tog fejl. Formentligt med fuld overlæg, for vil man afskaffe nationalstaterne, så går det selvfølgelig ikke at danskerne lader sig inspirere af selvbevidste englændere.

Fra DR Online – Dansk eksport til Storbritannien vokser efter Brexit-afstemning.

“I alt rundede eksporten til Storbritannien sidste halvår af 2016 37 milliarder kroner, og faktisk steg eksporten med en milliard kroner i den periode i forhold til året før.

Det er langt fra forudsigelserne fra økonomer verden over, og det giver røde ører i økonomiske kredse.

– Foreløbigt må vi sige, at den britiske økonomi har klaret sig betydeligt bedre, end de fleste havde forventet. Den største effekt har været på pundet, som dykkede markant efter afstemningen. Men samlet set har den britiske økonomi klaret sig bedre, end de fleste havde forventet – også mig, siger Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.”

(Metroxpress, 23. juni 2016, s. 10)

“Danmarks handel med Storbritannien vil blive ramt. Modelberegninger viser, at Danmarks BNP vil blive 0,7 pct. lavere og over 13.000 arbejdspladser vil gå tabt i Danmark, hvis Brexit bliver en realitet.” (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 20. maj 2016)

Oploadet Kl. 20:36 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper