7. september 2020

DBU om religiøse/politiske markeringer (’09): Vi har ‘den principielle holdning, at vi melder hus forbi’

Jeg har tidligere blogget om lørdagens BLM-knæling og ‘Black Power’-hilsen. Frihedens Stemme fortæller, at den belgiske forsvarsspiller Jason Grégory Marianne Denayer (mor fra Congo), bad en bøn til Allah, lige bag danske Yussuf Yurary Poulsen (far fra Tanzania). Denayer vakte opsigt tilbage i 2017, da der dukkede en video op, hvor man ser ham sparke en mand i hovedet.

Det er masse af politiske og religiøse markeringer i landsholdsregi, men da danske krigsveteraner tilbage i 2009 spurgte DBU, hvorvidt de måtte lave en markering i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mod Portugal, så blev det et nej af principielle årsager. Her en omtale fra Politiken, der skrev om problematikken – DBU afviser at flage for danske soldater. (5. september 2009, kræver login)

“Det bliver uden Morten Olsen & co., når der i dag er premiere på den nye officielle flagdag for danske soldater. Danske soldater er kede af det. Men Dansk Boldspil-Union (DBU) er bange for at politisere dagens fodboldlandskamp i Parken. For sagen er, at dagens flagdag er født som et stort dilemma. Morten Olsen & co. vender de danske soldater ryggen på deres første flagdag.

Det kunne være en smuk gestus. Landsholdet takker nej

Det er imidlertid også en kontroversiel gestus. I hvert fald så kontroversiel, at formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU), Allan Hansen, har sagt nej til også at markere den officielle flagdag ved en såkaldt fanekommando, når Morten Olsen og det danske fodboldlandshold i aften spiller landskamp i Parken.

‘Vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil læne sig op ad landsholdet. Men vi har den principielle holdning, at vi melder hus forbi, når det handler om religiøse, politiske og militære markeringer‘, siger Allan Hansen til Politiken.”

(Politiken, Michael Jarlner, 5. september 2009, s. 2)

Mere

“Jeg synes, det er ganske fint, at politik og sport – når vi er i sådanne situationer her ihvertfald – bliver blandet sammen.” (Thomas Joseph Delaney (Amerikansk far), TV2.dk, 4. september 2020)

“Personligt er det en bevægelse, jeg kun kan støtte op omkring.” (Thomas Delaney, 5. september 2020 jf. FSB Blog)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


2. september 2020

Randers: “Børnene skal til Danmark…”, kræver Mellemfolkeligt Samvirke – Blot 90 har skrevet under….

De fleste NGO’ere er fyldt med radikale venstrefløjsere, der skiftevis kæmper for højere skatter, mod racisme og åbne grænser. Det giver en god følelse i maven, for dem der ikke konsekvensberegner, og det gælder jo næsten alle til venstre for S-regeringen. Set man på Mellemfolkeligt Samvirkes kort, så har blot 80-90 randrusianer skrevet under på et ønske om at 500 flygtningebørn ’skal til Danmark’. Der er, og har aldrig været folkelig opbakning til den slags, men der findes energiske aktivister, og medier der booster ethvert initiativ desangående.

Fra Randers Amtsavis – Frivillige i aktion for flygtningebørn: Bamser befolker Østervold.

“Frivillige fra den humanitære hjælpeorganisation Mellemfolkeligt Samvirke går nu i aktion for at få Randers til at tage imod nogle af de flygtningebørn, der lever en utryg tilværelse i Moria-lejren på den græske ø Lesbos. For at gøre opmærksom på sagen dækker de frivillige tirsdag eftermiddag Østervold til med 500 bamser, svarende til det antal flygtningebørn Randers, som man mener, at kommunen sammen med resten af Danmark bør tage imod.

– Forholdene i Moria bør vedrøre os alle. Det er ikke bare grækernes problem. Når børn, som oven i købet er uledsagede, i årevis lever i lejre som Moria, skal vi reagere, udtalte SF’s byrådsmedlem, Rosa Lykke Yde (SF), for nylig til Randers Amtsavis. …

Indtil videre har over 33.000 borgere på landsplan skrevet under på forslaget, heraf 90 i Randers.”

(Flygtningeaktivisten Rosa Lykke Yde, Socialistisk Folkeparti i Randers; Foto: Facebook)

“… i flygtningelejren Moria i Grækenland lever børn en utryg og trøstesløs tilværelse. I lejren er der mangel på ALT. Vand. Mad. Telte. Læger. Sikkerhed. Tryghed. Trøst. Derfor har vi indsamlet 500 bamser, der er klar til at give tryghed og trøst til 500 børn fra Moria-lejren. Børnene skal til Danmark til en fair og sikker sagsbehandling.” (Mellemfolkeligt Samvirke)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


6. august 2020

Otto A. Paladin: “… Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur'”

Radikale Zenia Stampe pointerer på Facebook, at grunden til at somalierne er voldsomt overrepræsenteret i corona-statistikken, skyldes at Pernille Vermund og Dansk Folkeparti har ’skåret så meget i deres indkomst, at de må leve mange mennesker stuvet sammen på få kvadratmeter’. Uanset hvad, så er det altid danskernes skyld.

En Otto Adam Paludan kommenterer på Facebook.

“… Jeg ejede for en del år siden en 1960’er boligejendom i en københavnsk omegnskommune med gode fireværelseslejligheder og ordnede forhold med bl.a. fællesvaskeri i kælderen.

Jeg annoncerede en lejlighed ledig og fik en forespørgsel fra Dansk Flygtningehjælp, om jeg ville leje ud til en irakisk flygtningefamilie på fire personer. Jeg var som så mange venligt stemt over for flygtninge fra krig og rædsel, så jeg indgik en aftale med Flygtningehjælpen, og ind flyttede en familie på fem; to voksne og tre børn.

Øh… var det ikke to voksne og to børn? Jo, men de havde et ekstra barn, de ikke lige kunne huske hvad hed, men som var fra den samme landsby og blot ventede på familiesammenføring. Jeg var naiv og accepterede.

Efter kort tid klagede et par andre beboere over, at der tilsyneladende boede temmelig mange i lejligheden, og at der var en slags folkekøkken og offentligt bad meget sent om aftenen. Da jeg, som udlejer, retmæssigt bad om adgang til lejemålet med sædvanligt varsel, blev adgang nægtet med henvisning til, at jeg, som mand, ikke måtte betræde et areal med muslimske kvinder.

Jeg henvendte mig derefter til Flygtningehjælpen, og med dens mellemkomst fik jeg adgang. Der var madrasser overalt i lejligheden. Vi talte 16. Den stakkels medarbejder i Dansk Flygtningehjælp (jeg har navnet) fortalte sukkende, at dette var endnu et tilfælde af den sædvanlige svindel med boliger. En familie lejer en lejlighed, hvorefter to-tre andre familier flytter ind. De har alle fået tildelt lejligheder, som den danske stat betaler leje for, men ‘flygtningene’, der flytter sammen, lejer disse lejligheder ud til nødlidende danskere, opkræver leje i hemmelighed og indkasserer på den måde leje af lejemål, staten har betalt for.

Som en lille – ubehagelig – krølle forlangte manden i huset en vaskemaskine i lejligheden, ‘fordi hans kone ikke skulle risikere at stå med de vantro i vaskekælderen’. Det var virkelig ordene. Han fik blankt afslag, og i øvrigt blev de opsagt med hjemmel i lejelovens regler om antal personer i et lejemål.

Jeg blev truet på livet og flyttede i en kort periode i mit sommerhus, men der skete intet, og de flyttede.

Den små Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur’, og grunden til vores mistro og svindende velvilje.”

(SVT, 24. marts 2020: Mindst seks ud af femten Corona-døde i Stockholm har somalisk baggrund)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


2. august 2020

Rasmus Brygger med ideologiske tømmermænd: “… I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand.”

“Jeg er fuldstændigt, hamrende dødligeglad med… hvor islamificeret Danmark end måtte blive.”, skrev liberale Rasmus Brygger tilbage i foråret 2016, da Merkel åbnede sluserne på danskernes vegne. I forlængelse heraf burde Brygger indlede alle sætninger med undskyld, og så ellers holde sig helt fra emner, der kræver analytisk sans over primatstadiet. Fra Kristeligt Dagblad – Massiv ledighed blandt syriske flygtninge.

“… fem år efter, at Danmark i 2015 tog imod over 21.300 asylansøgere i det, der skulle vise sig at blive den største flygtningetilstrømning siden Anden Verdenskrig, tegner en ny rapport ifølge flere eksperter et dystert billede af integrationen af syriske flygtninge.

Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, har for Kristeligt Dagblad lavet en rapport over 2015-flygtningenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den viser, at det, der ifølge Lars Løkke Rasmussen ville ‘knække vores sammenhængskraft’, kan være på vej til at blive til virkelighed. Ifølge rapporten var 17 procent af de syriske kvinder, der kom til Danmark i 2015, i januar 2020 i ustøttet beskæftigelse.

Blandt de syriske mænd er tallet 54 procent. Dermed klarer syrerne sig markant dårligere på arbejdsmarkedet end andre nationaliteter…

‘Jeg er overrasket. I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse med i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand,’ siger Rasmus Brygger.

‘… Jobtal for flygtninge har historisk været meget blandede alt efter nationaliteten og Danmarks økonomiske situation. Men den her gruppe syriske flygtninge lader til at være blandt dem, der har allerdårligst beskæftigelsesresultater,’ siger han.”

(Scene fra Abernes Planet, 2001)

“Jeg har svært ved at få øje på, hvad der skulle vende udviklingen. Det ser meget, meget vanskeligt ud.” (Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder, Rockwool Fonden)



16. juli 2020

Lizette Risgaard: Danmark skal ikke sende penge til lande, hvor man kan gå på pension som 60-årig

Hvis man har mulighed for at bruge andre folks skattekroner, så øges behovet stille og roligt, og lige netop derfor er socialisme en dårlig ide. Der findes ikke ‘gratis penge’. Det er penge andre har tjent, ofte ved hårdt arbejde i mange timer, år efter år. Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation giver et fint eksempel, omend hun nok mest er bekymret for ‘danskernes opbakning’ til EU-projektet. En historie fra Finans.dk – Fagboss: Danmark skal kræve reformer for at støtte EU-krisehjælp.

“På fredag skal EU’s regeringschefer forsøge at enes om en fond på 750 mia. euro, der skal hjælpe de hårdest ramte lande oven på coronakrisen. …

Hun mener ikke, det hænger sammen, at danskernes pensionsalder snart når 70 år ‘for at sende penge til nogle, der kan stoppe, når de er 60 år’. I Danmark er den aftalte pensionsalder 71 år for en kvinde født i 1975. I Polen er den 60 år, og i Portugal, Spanien og Italien er den mellem 67 og 68 år ifølge Finansministeriet.

Fagbossen er desuden fortørnet over, at den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, har foreslået at bruge nødhjælpen til skattelettelser.

‘Hvis man som italienerne begynder at tale om at give skattelettelser, hvis man får hjælp fra EU, skal man simpelthen have vasket sin mund med sæbe. …,’ siger Lizette Risgaard.”

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


15. juli 2020

DF’er: “Jeg skal jo heller ikke sidde i Tyrkiet… og bestemme, hvem der skal have adgang til Tyrkiet.”

Hvis der noget udlændingedebatten har åbenbaret, så er det juristeriets mange gråzoner. Skiftende flertal kan legitimere forskellig praksis med henvisning til samme lovgivning, og blandt andet derfor går det selvfølgelig ikke at man lader afghanere som Soma Mayel stå for sagsbehandling i Udlændingstyrelsen. Jura er ikke matematik, og der vil uundgåeligt opstå et habilitetsproblem. Habilitet handler ikke bare om familiære forhold, men også om ‘kulturelle bindinger’, eller om personen, som det noteres i Retsplejeloven’ ‘er interesseret i dens udfald’.

Det handler ikke bare om at holde radikale afghanere fra Udlændingestyrelsen, men om at beskytte jurister fra mistanke, og sikre folkelig legimitet i forhold til styrelsens afgørelser. Mediernes vinkel var den forventelige, her fra TV2 Online – Kvinde med dobbelt statsborgerskab tager til genmæle – føler sig krænket af DF.

“Torsdag delte hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen et opslag på Facebook om jurist i Udlændingestyrelsen Soma Mayel, der behandler sager om statsborgerskab. …

Fredag aften mødtes Soma Mayel så med Martin Henriksen i ‘Go’ aften LIVE’ i en debat. Her afviste Soma Mayel enhver risiko for habilitetsproblemer på grund af hendes dobbelte statsborgerskab.

Hun hviler i sin faglighed, og kalder Henriksens kritik for ‘et grotesk angreb på embedsværket’. …

– Når man træffer vigtige afgørelser, der har betydning for Danmark og for det danske folk, kan man ikke også være udenlandsk statsborger. Jeg skal jo heller ikke sidde i Tyrkiet som dansk statsborger og bestemme, hvem der skal have adgang til Tyrkiet, siger han.

Mayal overvejer stadig, om det, hun betegner som en offentlig udskamning, skal have konsekvenser, og om hun eksempelvis vil trække Martin Henriksen i retten for injurier.”

(Martin Henriksen på Facebook, 9. juli 2020)

“Vi ­kan tage den lige så mange gange, det skal være: Det er ikke på nogen måde i orden at udskamme offentligt ansatte på sociale medier, fordi deres navn, hud og/eller hårfarve indikerer, at de har en baggrund, der ikke er 100 % dansk. Det hører ingen steder hjemme! Det er decideret udansk og skadeligt for vores demokrati. Vi burde sætte pris på ALLE borgere, der tager aktiv del i samfundet. …” (DJØF på Facebook, 9. juli 2020)



27. juni 2020

COOP udrenser stærke 3F’ere: “… 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne.”

Jeg følger ikke ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4, men i sidste uge bed jeg dog mærke i gæstens navn, Helga Mathiessen, næstformand for 3F’ BJMF-afdeling. Jeg skrev om hende tilbage i 2010 under COP15-urolighederne, da hun som RUC-studerende, live på TV2 News, ikke ville tage afstand fra stenkast mod politiet. BJMF er en af de mere radikaliserede 3F-afdelinger, så det giver god mening. Jeg kan ikke være medlem af 3F.

I 2010 arbejdede jeg på COOP Logistik i Hasselager, lidt syd for Århus, der på daværende tidspunkt var en 3F-bastion. Jeg nægtede at støtte 3F, men de fleste var DF’ere, så jeg fik alligevel en del gode venner på lageret. Mit problem med 3F var mere overordnet, men lokalt var det tydeligt at ‘laissez faire’-kulturen ikke kunne fortsætte. Det overrasker mig derfor ikke, at COOP på et tidspunkt besluttede sig for at vende bøtten på den hårde måde. Det er blandt ondt gået ud over ’stomi-syge’ Benny, hvis to sønner jeg kender ganske godt.

På et tidspunkt var jeg på efteruddannelse i COOP Brøndby, og det var skrækscenariet. Etniske kliker overalt på arbejdspladsen, videoovervågning af personalebutikken (‘REA’) etc. Flere konflikter, mere kontrol, ingen tillid. Herunder en email jeg fik tilsendt fra en tidligere kollega, hvis navn jeg ikke kender. Måske en af de fyrede…

“Hej Kim

Du har sikkert opdaget, at der er uro på din gamle arbejdsplads i COOP Hasselager. … COOP har indledt et frontalangreb på ‘den danske model’ og de går målrettet efter at rense ud blandt de stærke medarbejdere(læs 3f’ere) og erstatte dem med muslimer, østeuropæere og folk fra 3.verdenslande. Med andre ord så fjerner de det danske i ‘den danske model’ og ansætter, dem som ikke vil stå sammen med etniske danskere.

Jeg mener, at cirka 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne. (En af de nyansatte havde dog et dansk navn, men hun nævnte for sin instruktør, at hun kendte (navn slettet, Kim). Hun blev fyret i oplæringsperioden med begrundelsen, at hun ikke passede ind. Hmmm..)

… hvis man er for ‘den danske model’ er det tydeligt, at de bruger udansk, ikke-organiseret arbejdskraft til at drive en kile ind på arbejdspladsen.

Er man mere til højre og måske ikke tilhænger af ‘den danske model’, er det vel bare forkasteligt, at danskere bliver fyret på en gammel dansk arbejdsplads og erstattet af indvandrere, og endda i et forhold, der slet ikke afspejler fordelingen i det danske samfund.

Uanset hvordan man anskuer det, så bruger COOPs ledelse indvandrerne som et redskab til at opnå deres mål

COOP siger støt din lokale landmand. Skal vi også støtte den internationale lager-medarbejder?

Black Lives Matter… eller hvad siger COOP? …

Med venlig hilsen

En kollega”

(Anonym email til undertegnede, 17. juni 2020)

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Arkiveret under:


28. maj 2020

Hønge & Co. hetzer Lagkagehuset: Den almindelige lønarbejder er blot en brik i socialistisk ideologi…

Hvis nogen tror at socialister kæmper for den gennemsnitlige lønarbejder, så er det bare at høre onsdagens Radio4- interview med folkesocialisten Karsten Hønge, måske Danmarks største populist. Det rager ham en høstblomst om Lagkagehuset fyrer 1000 ansatte, hvis blot det fremmer hans semi-kommunistiske agenda. Det samme kan siges om den venstreorienterede NGO Oxfam Ibis, og deres kampagne for maksimalstaten.

Liberale Niels Westy kommenterer hos Punditokraterne (som inkluderer kildelinks) – Køb din kage i Lagkagehuset, boykot Oxfam-Ibis og opsig dit abbonement på TV2.

“I de seneste uger har en række danske virksomheder med udenlandske ejere været udsat for en veritabel shitstorm, fordi nogen finder det problematisk, at de f.eks. er ejet af kapitalfonde med base i Luxembourg eller på Jersey. Det er f. eks. tilfældet for Lagkagehuset, som vi ser nærmere på i dette blogindlæg.

Årsagen er, at de pågældende virksomheder har fået del i lønkompensationsmidlerne. Midler som delvist kompenserer lønomkostningerne for medarbejdere, som er sendt hjem, men fortsat ansat i de pågældende virksomheder. Det er med andre ord primært de ansatte – alternativet var jo at de blev fyret – som har gavn af midlerne. Det har dog ikke forhindret især politikere på venstrefløjen og ikke mindst Oxfam-Ibis på den mest infame måde at mistænkeliggøre de pågældende virksomheder. …

I TV2s omtale af Lagkagehuset og andre virksomheder med forbindelse til ’skattely’ er man særligt optaget af lån fra andelsejerne til Danish Bake Group. Selve overskriften siger jo i sig selv en del – her tales om ’skattely’ – men hverken Jersey, hvor Nordic Capital er registreret, eller Luxembourg optræder på nogen officiel liste over skattely … Man har derfor valgt at følge en definition fra et forskningsprojekt! Det er jo lidt hjemmebagt, om man så må sige.

Det er påfaldende at der på intet tidspunkt efterfølgende (18. maj) har været samme fokus på, at den oprindelige historie var et falsum.

Derfor skal opfordringen herfra lyde: Køb en kage i Lagkagehuset næste gang du bliver lækkersulten, luk ørerne for hvad der kommer fra Oxfam-Ibis, og drop dit abonnement på TV2, hvis du har et sådan.”

(Oxfam Ibis på Facebook, 15. maj 2020)

“Der er intet mærkeligt ved det årsregnskab. Det, Carsten Jensen skriver, er simpelthen noget sludder. (Professor Anders Nørgaard Laursen om Carsten Jensen-opdatering, 24. maj 2020)



16. maj 2020

Kristeligt Dagblad: Folkekirkens Nødhjælp støtter fond opkaldt efter PFLP-terrorist Ghassan Kanafani

Jeg har flere gange skrevet om PFLP-terroristens danske enke Anni Kanafani, som jeg første gang hørte på P1 i 00’erne, ikke for at angre PFLP-angreb, men for at tale om palæstinensernes og hendes kamp for en bedre verden (sic). Folkekirkens Nødhjælp har forlængst valgt side i konflikten, eksempelvis ved at opføre en symbolsk ‘apartheidmur’ under Roskilde Festivalen i 2012. God dyb artikel i Kristeligt Dagblad, der har talt med historikerne Bent Blüdnikow og Maradona Isho, samt den amerikanske lektor i statsvidenskab Mark Ensalaco.

Billedet viser PFLP-leder Ghassan Kanafani sammen med Fusako Shigenobu, leder af Japanese Red Army (JRA), under et møde i Beirut i 1971. Året efter udførte JRA på vegne af PFLP angrebet på Lod Airport ved Tel Aviv, hvor 26 rejsende brutalt blev majet ned med skud fra stormgeværer, herunder 17 kristne pilgrimme fra Puerto Rico. Fra Kristeligt Dagblad – Kritik af kirkelig støtte til fond opkaldt efter terrorgruppes talsmand (kræver login).

“Fra flere sider møder Folkekirkens Nødhjælp nu kritik for at støtte Ghassan Kanafanis Kulturfond, som arbejder med palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Fonden er opkaldt efter den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani, som var talsmand for den marxistiske palæstinensiske Folkefront til Palæstinas Befrielse (PFLP) og blev dræbt af en bilbombe i 1972. PFLP blev dengang kendt verden over for en række flykapringer og har siden 2002 stået på EU’s terrorliste.

Folkekirkens Nødhjælp har ikke noget problem med at støtte fonden, oplyser generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Fondens arbejde drives af Ghassan Kanafanis danske enke, Anni Kanafani, og Folkekirkens Nødhjælp støtter fondens arbejde sammen med mange andre donorer, herunder den schweiziske regering.

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond oplyser på sin hjemmeside, at Folkekirkens Nødhjælp ‘i mange år’ har støttet Ghassan Kanafanis Kulturfond, og foreningen henviser på hjemmesiden direkte til en kontaktperson i Folkekirkens Nødhjælp.

Fonden var imidlertid også til debat sidste år, da DR-programmet ‘Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon’ berettede om Ghassan Kanafanis Kulturfond uden at fortælle, at han ‘kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation’. …

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond afviser kritikken og betoner, at Ghassan Kanafanis Kulturfond er en ‘apolitisk kulturel og humanitær organisation’ opkaldt efter ‘den kendte palæstinensiske forfatter, redaktør og journalist Ghassan Kanafani‘…”

(PFLP-leder Ghassan Kanafani med Japanese Red Army-leder Fusako Shigenobu, Beirut, 1971)

Apropos Anni Kanafani, Ghassan Kanafanis danske enke.

“I sommeren 1971 havde Gotfred Appel selv i Beirut forhandlet med `Fronten’s militære leder, Wadi Haddad, og i de følgende år var det Holger Jensen, som stod for rejserne til PFLP’s hovedkvarter. Ud over måske et par af hans fortrolige ved ingen i dag, hvem Holger havde kontakt med, og hvilke aftaler han indgik. `Æblerne’s primære aktiviteter fra midt i halvfjerdserne kunne dog tyde på, at i hvert fald et af ønskerne fra PFLP’s ledelse har været bidrag af kontant økonomisk art.

Nogle tidligere KAK’ere mener i den forbindelse at vide, at Holger i perioden gennemgik en særlig avanceret træning i PFLP’s lejre. Træningen skulle have omfattet en bred vifte af illegale færdigheder fra biltyverier til kidnapninger. Uanset hvilket indhold æblernes samarbejde med ‘Fronten’ havde i halvfjerdsernes første halvdel, kan det ikke have undgået at gøre danskerne til part i disse års skjulte, men mere og mere intense og hadefulde krig mellem PFLP og den israelske stats efterretningsvæsen. KAK’erne oplevede således flere gange, at ledende PFLP’ere, som de havde forhandlet og samarbejdet med, blev udsat for attentater fra israelsk side. I juli 1972 blev for eksempel redaktøren af Fronten’s blad Al-Hadaf, forfatteren Ghassan Kanafani, og hans 21-årige niece sprængt i luften i parkeringskælderen under Kanafanis hus i Beirut af en israelsk bilbombe. Allerede tre år tidligere havde de første KUF’ere mødt Kanafani i Amman, og flere af gruppens medlemmer bevarede i mange år kontakten til hans danske enke.” (Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, Bd. 2, s. 181)



4. maj 2020

Ramadan-leflen på DR.dk: 27-årige arabiskstuderende Maria – “… jeg savner stemningen fra Tunesien”

Man kan ikke ligefrem beskylde DR for at sløre sit lefleri for Islam, og her under Ramadan får den fuld skrue. på DR Online ka man for eksempel læse en Ramadan-dagbog skrevet af 26-årige Saleh Abdul Ghani, og 27-årige ‘Maria’. Det nævnes at ‘Maria’ læser arabisk på Københavns Universitet, og faster i sympati med sin tunesiske kæreste. Maria Kondrup er en helt klassisk ‘Verdensredder’, der stemmer blodrødt, og kæmper hårdt for alle andre end danskerne. Det gør hun blandt andet i Indvandrer Kvindecentret og Folkekirkens Nødhjælp. Fra DR.dk – Syv dage med faste og stærk selvdisciplin: Følg Maria og Saleh i ramadanens første uge.

“DR har fulgt to unge i den første uge. For hvordan påvirker det hovedet og maven, når man kun spiser to gange om dagen? Og hvordan holder man sig selv op på de mål, man har sat sig, når sulten og tørsten for alvor sætter ind?

26-årige Saleh Abdul Ghani fra Vejle er en erfaren ramadan-faster. Han gør det for 13. gang, men i år er det anderledes. Coronaen får ham til at udnytte ramadanen fuldt ud med Koran-læring og sund livsstil samtidig med et fuldtidsarbejde. Men trætheden hærger, og en burger frister.

27-årige Maria fra København kommer fra en helt almindelig dansk familie. Hendes kæreste er muslim, så det her er en oplevelse, hun deler med ham. Sidste år forsøgte hun at faste i to uger, da hun boede i Tunesien, og i år går hun all-in og faster hele måneden, mens hun læser op til en eksamen i mellemøstens sprog og samfund – på arabisk.”

(Maria Kondrup, Ramanda-fastende københavner, 2018; Foto: FB)

“Andre mennesker og kulturer har altid interesseret mig, og min kæreste er muslim, så det her er også noget, jeg blandt andet gør for at være solidarisk med ham.” (Maria Kondrup)

“Jeg startede den her ramadan med et konkret mål om at snakke og sladre mindre om andre. Simpelthen skære ned på gossip’en. Ramadanen handler blandt andet om at foretage gode gerninger. … Jeg har én gang taget mig selv i at starte på at sige noget negativt om en anden, og da stoppede jeg mig selv. Jeg holder dog stadig på, at det er et godt mål, og noget man bør stræbe efter at efterleve.” (Maria Kondrup)

I bilen på vej derhen hører vi Isam B’s ramadansang. Den er virkelig fin og smuk, og den rammer stemningen i den her måned rigtig godt.” (Maria Kondrup)

“Jeg har en samtale med én fra mit studie, der er muslim. … Han har nogle interessante perspektiver, og hans overordnede pointe er, at hans Gud er barmhjertig og tilgivende. Han vil mennesker det bedste, og han ved, at vi fejler, så han havde tiltro til, at Gud ville se det gode i ham.” (Maria Kondrup)

“Det er en helt anden oplevelse at holde ramadan i et ikke-muslimsk land, og jeg savner stemningen fra Tunesien sidste år…” (Maria Kondrup)”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper