15. oktober 2017

Niels Lillelund: “… når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to.”

Niels Lillelund kalder Angela Merkels og Dansk Industris tro på integration for ‘verdslige religiøsitet’, der kræver at man ‘konsekvent ser bort fra fakta, statistikker, erfaringer af enhver art’. Endnu en skarprettende klumme i Jyllands-Posten – Vildfaren idealitet.

“‘Karsten Dybvad »fejer pessemismen af banen’, lød det i en avis; det var et interview med Dansk Industris formand, og det var storladent. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb, for ‘Karsten Dybvad er optimist. Det ligger måske i professionen som industriens førstemand og direktør i Dansk Industri,’ skrev avisen, men er optimisme, sådan som rent princip, virkelig en nøgleegenskab for en førstemand i industrien?

Det kommer muligvis an på sammenhængen, for Karsten Dybvad er ikke bare optimist af sind, ‘han er det også på samfundets vegne, sammenhængskraftens. For første gang i mange år går det for alvor fremad med at få flygtninge i arbejde. Og det går stærkt.’

Det lyder jo forjættende, ja, berusende, og intet kan standse begejstringen, hverken tal eller statistikker, slet ikke de 33 millarder kr., som er den foreløbige abonnementspris på den kreative klasses feel-good-projekt: ‘De tal er ikke altid blevet brugt positivt, men også til en opgivende holdning. Tænkningen har også været, at det kommer ikke til at ske, at flere kommer i job, så må vi hellere tage færre ind. Det kan der være gode grunde til, men det positive er, at med den viden, vi nu har, er der ingen grund til at være pessimistisk,’ siger Dybvad.

… i den offentlige debat kan Dybvad agere som drengen, der blev sendt ud i skuret for at fange mus, og da husbond noget senere spurgte, hvor mange han havde fanget, svarede drengen, at når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to. Det var optimistisk.”



12. oktober 2017

Specialestuderende: “Retorikken fra 1945 er genkendelig.. Dengang skabte man også fjendebilleder…”

Specialestuderende Katrine Ytzen Hermansen og Lone Lindstrøm Stephansen mener vi skal være mere ‘reflekterende’ over eget sprogbrug, så vi kan påvirke sproget, og af den vej ændre virkeligheden. Det er faktisk lige akkurat det, som danskere gør i stor stil på Facebook. Det er jo nok derfor, at ingen politikere i dag tør bifalde ‘multikultur’: Danskere forstår at plusordet, i praksis betyder parallelsamfund og skattefinansieret islamisering.

Med andre ord. Det gælder begge veje, og der er trods alt, flere danskere som ufrivilligt påtvinges masseindvandringens konsekvenser, end der er kommunikationsspeciale-studerende på Aalborg Universitet.

Omtale af et prisvindende speciale i Magisterbladet – Sprog skaber virkelighed.

“På tværs af medier har de to specialeskribenter kunnet læse, at flygtninge skyller ind over Europa og Danmark.

‘Der tales om dem som naturfænomener på linje med stormen Bodil. Vi taler om at bygge dæmninger, og om at Europa ikke kan suge flere’, siger de to, som mener, at det har stor betydning for den måde, vi opfatter flygtningene på.

‘Sproget har stor indflydelse på vores forståelse af situationen, og når fortællingerne handler om vandmasser i stedet for mennesker, får vi ingen relationer til flygtningene og behøver ikke at bekymre os om dem. Man kan jo ikke skabe relationer til vandmasser…’, siger de. …

Lone Lindstrøm Stephansen sad en aften og så en udsendelse på Lorry, hvor danske mødre stod med børn på armen og var voldsomt indignerede over, at flygtninge fra Syrien skulle bo i en nedlagt børnehave i deres lokalområde.

‘Det var en ubehagelig aha-­oplevelse, at almindelige mennesker ikke kunne rumme, at flygtninge skulle bo i en nedlagt børnehave. Det blev en af årsagerne til, at vi valgte at skrive om flygtningedebatten’, fortæller hun.

… Til gengæld minder den aktuelle situation om den måde, vi omtalte flygtninge fra Østpreussen på, som var nødt til at flygte i de sidste måneder op til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. …

Retorikken fra 1945 er genkendelig i dag. Dengang skabte man også fjendebilleder og talte om snyltere og strømmen af laset elendighed’, siger de.”

(Hermansen & Stephansen, NGO i en brydningstid, 2016, Aalborg Universitet; Link: KForum)



4. oktober 2017

Justitsminister Søren Pape Poulsen har ingen holdning til Red Barnets menneskesmugling…

Red Barnet er politianmeldt, og det kunne være interessant at høre Justitsministerens vurdering af organisationens aktiviteter ud for Libyens kyst. Svaret blev som forventet. Fra FT.dk

Martin Henriksen (DF):
Spørgsmål nr. 1127 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg:

“Mener ministeren, at der er tale om en ulovlig handling, når Red Barnet samler penge ind i Danmark, der finansierer skibe, som samler migranter op, og dermed bidrager til ulovlig ind- vandring i EU (jf. https://redbarnet.dk/redningsskib/)?”

Søren Pape Poulsen (K):
Svar:

1. Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at indsamlingsloven, jf. lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling mv., indeholder regler om anmeldelse af indsamlinger, tilladelse til hus- og gadeindsamlinger og god indsamlingsskik mv. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med loven, jf. indsamlingslovens § 10, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lovligt. Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at midlerne fra en indsamling går til et ulovligt formål, anmeldes forholdet til politiet.

2. Det fremgår af presseomtale af sagen om Red Barnets indsamling til skibet Vos Hestia, at der er indgivet politianmeldelse mod Red Barnet for medvirken til menneskesmugling.
Justitsministeriet finder det på denne baggrund rigtigst ikke at udtale sig nærmere om den konkrete sag, herunder hvorvidt der efter dansk ret kan antages at være begået noget strafbart i den pågældende sag. …”

Oploadet Kl. 03:19 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


29. september 2017

FN-direktør: Koranskoler fordrejer Islams tolerante budskab, jo mere viden om Islam, jo mindre terror

Hvis man er aktiv i en FN-organisation, der skal hjælpe afrikanske udviklingslande, skal løsningen selvfølgelig helst være neutral i forhold til Islam. Camilla Brückner er direktør for UNDP’s Nordiske Kontor, og havde i gårsdagens 24syv Morgen givet sig selv den opgave at frikende Islam for islamisk terrorisme. Figenbladet var en undersøgelse af islamiske terrorister, der konkluderede, at risikoen for at blive terrorist var mindsket med mere end 30 procent, hvis man havde studeret Islam i mere end tre til seks år (sic). En meget søgt konklusion, når nu det indledningsvis blev fortalt, at undersøgelsen omfattede unge i alderen 15 til 24 år.

Indslaget kan høres på Radio24syv.dk.

Kaare Svejstrup, Radio24syv: Hvilken rolle spiller Islam i forhold til den stigende voldelige ekstremisme i Afrika?

Camilla Brückner, direktør for UNDPs Nordiske Kontor: Der er mange, omkring 50 procent, der giver religionen som begrundelse for rekruttering, men det viser sig så, at når vi kratter lidt i overfladen, og spørger dem hvad de kender til de religiøse skrifter, så svarer omkring 60 procent at de ikke kender til budskaberne i Koranen. Eller kan citere noget som helst derfra. Og den religiøse tekst er blevet brugt, misbrugt, til at rekruttere dem. Og det vil sige, at det i virkeligheden måske ikke er så meget religionen, der har været den egentlige årsag, og vi kan også se noget interessant – hvilken også var nyt for os, at jo længere religiøs uddannelse du har, jo større chance har du for ikke at blive rekrutteret. Så hvis du har et godt kendskab til de religiøse tekster, budskaberne deri om tolerance, så er du mindre tilbøjelig til at blive rekrutteret.

Kaare Svejstrup: Det er jo det man lærer på Koranskolerne, som samtidig er det sted hvor man rekrutterer folk til islamistiske grupper. Det lyder da lidt paradoksalt.

Camilla Brückner: Ja, men altså, der er nogle der udnytter de her Koranskoler til at fordreje de her budskaber, men hvis man får tid til at sætte sig ind, hvis man har mere end tre til seks årig uddannelse, eller lære i Koranen, så er man mindre tilbøjelige til – det falder faktisk med over 30 procent.

Kaare Svejstrup: Men det er vel ikke tilfældigt, at samtlige terrorgrupper vi kæmper imod i Sahel-regionen, er jo islamistiske terrorgrupperinger. Det er vel ikke tilfældigt, at det er Islam?

Camilla Brückner: Ja, men de, det, er meget muligt, men vi kan se, at når de først, vitterlig sætter sig ind i hvad Islam betyder, så vil de ikke længere være med.

(Camilla Brückner, direktør for UNDPs Nordiske Kontor; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 09:36 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


6. september 2017

Advokat anmelder Red Barnet for menneskesmugling: “… en forbrydelse af historiske dimensioner.”

Søndag afholdt Red Barnet landsindsamling, og to yndige 10-12 årige piger bankede på min dør. De var næppe vidende om organisationens dispositioner, så der blev ingen debat – blot et venlig ‘Nej, tak’.

Fra Fyens.dk – Anklaget for menneskesmugling: Odense-advokat politianmelder Red Barnet.

“Da advokat Klaus Ewald i weekenden så Red Barnets folder til organisationens landsindsamling, studsede han over, at Red Barnet skrev om redningsskibet Vos Hestia. …

– Red Barnet samler penge ind til at støtte menneskesmugling. De finansierer driften af et skib, der samler 800 mennesker op om ugen. Altså 40.000 mennesker om året, som man har tænkt sig at landsætte i Europa. Det er kun fem procent af dem, der er børn. … Som jeg opfatter det, støtter Red Barnet regulær menneskesmugling med deres skib.

– Frontex, det europæiske agentur for grænse- og kystbevoksning, konkluderer, at hver eneste migrant koster op mod en million kroner om året. Det gør Red Barnet medskyldig i en forbrydelse af historiske dimensioner. …, siger Klaus Ewald. …

Dansk Folkepartis Martin Henriksen har også været ude med kritik af Red Barnet, hvilket skyldes, at Klaus Ewald har delt sin politianmeldelse med Dansk Folkepartis Pernille Bendixen.”

(Red Barnets ‘Von Hestia’, og nuværende position ud for Libyens kyst)

Oploadet Kl. 22:16 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


3. september 2017

Danmission nuancerer debat: “… det er langt fra alle muslimer, der bidrager til forfølgelse af kristne.”

Regeringen har bevilliget to millioner kroner til oplysning om ‘forfulgte kristne’, og det er godt, mener Danmission, der dog frygter at fokus på emnet kan ødelægge den tværreligiøse dialog. Tilknyttet Danmission er blandt andet konvertitten Saliha Marie Fetteh, der forleden brød med den nyetablerede ‘kvindemoské’, fordi hun ikke kunne stå inde for ægteskab mellem muslimske kvinder og kristne mænd. Fra Kristeligt Dagblad – Danmission: Penge til forfulgte kristne kan forværre islam-debat.

“Milliontilskud til forfulgte kristne bør give anledning til en mere nuanceret debat om muslimers forfølgelse af kristne. Det siger Danmissions generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, efter at regeringen har bevilliget to millioner kroner til et kontor i Udenrigsministeriet, der skal sætte religiøs forfølgelse på den politiske dagsorden.

‘Bevillingen udtrykker, at forfølgelse af kristne og andre religiøse mindretal er et stigende problem, men det taler også ind i den lokale danske værdidebat omkring islam og kristendom. Og her er debatten noget sort-hvid. Her er det måske en af vores vigtigste opgaver at moderere den debat,’ siger Jørgen Skov Sørensen op til Danmissions repræsentantskabsmøde, der begynder på Hotel Nyborg Strand i morgen.

‘Det er særligt vigtigt, at vi i Danmission bruger lejligheden til at fortælle en nuanceret historie om forholdene i Mellemøsten. Der sker frygtelige ting i Mellemøsten, men det er langt fra alle muslimer, der bidrager til forfølgelse af kristne. …,’ siger Jørgen Skov Sørensen…”

(Danmissions Egypten-ambassadør Saliha Marie Fetteh, 2016; Foto: Youtube)



1. september 2017

Jørgen Gammelgaard i kronik: “Danmark kan måske stadig nå det. Men har vi den politiske vilje?”

Historien går i ring, men det er ikke givent at hårde tider skaber stærke mænd. Nogle gange, så dør mændene før de bliver hårde, mentalt kastreret af en feminiseret offentlighed. Glimrende kronik af cand.scient.pol Jørgen Gammelgaard i dagens Jyllands-Posten – Skal det gå Danmark som dronten?

“Dronten var en fugl, der levede på Mauritius. Der gik den i paradisiske tilstande rundt og levede af nødder og frugter. Der var ingen rovdyr på øen. Den lagde sine æg på jorden, havde mistet sin naturlige vagtsomhed og sin evne til at flyve. Det gik helt fint – lige til den en dag i 1505, hvor portugiserne ankom til Mauritius. De bragte ud over dem selv rovdyr med sig til øen. Lidt mere end 100 år senere var alle dronter udryddede.

I det ‘reservat’, der hedder Danmark, levede vi i efterkrigstiden og vel helt op til midt i halvfjerdserne en beskyttet tilværelse. I den tid har vi skridt for skridt afviklet en række af de foranstaltninger, der gør en stat til en stat og de forsvarsmekanismer, der sikrer statens overlevelse og borgernes velfærd.

Kernen i en stat er jo dens befolkning, og indbegrebet af en stats suverænitet er også dens magt til at bestemme, hvem der har ret til statsborgerskab, og hvem der ikke har. …

Det system, der tidligere var på plads for at beskytte staten og dens borgere mod massiv indvandring, blev i årevis stykke for stykke hugget væk. Det er sket, fordi det er lykkedes at opbygge en fortælling om, at diverse internationale konventioner har forpligtet os til at lade døren stå på vid gab… De facto har staten – vi – afgivet suverænitet og overladt det til andre instanser at afgøre, hvem der skal være borgere i vores eget land. Det kan kun løses som Alexander den Store gjorde med den gordiske knude – han huggede den over. …

At politiet må udsende en meddelelse om, at man fraråder unge mennesker at gå ud i visse dele af København er jo en ny, næsten ubegribelig, virkelighed, der om noget illustrerer afmagten. Voldsmonopolet er ikke længere alene hos politiet og dermed staten. … Selv har jeg et barn, der har oplevet på blå mandag i Kongens Have, at grupper af formentlig såkaldte uledsagede flygtningebørn har hærget rundt i flokke og har skubbet og chikaneret de unge konfirmander.

Hvilke borebiller er det, der langsomt har gnavet i hele det stillads, der holder det danske samfund oppe?

Det politiske niveau kan man ikke komme udenom. Her står navnlig et parti frem: Radikale Venstre. … Det har forsøgt at klippe hver eneste svingfjer af dronten… Næst i rækken kommer en række NGO’er. Organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, deres gode gerninger ufortalt, har systematisk arbejdet på at gøre det lettere for personer at komme til Danmark og har systematisk modarbejdet alle stramninger. … Endelig har vi medierne…

Samlet har disse faktorer gjort landet stort set forsvarsløst over for de udfordringer, vi står overfor. De såkaldte stramninger, det er lykkedes at komme igennem med, ændrer ikke på, at vi næsten har mistet flyveevnen.

Dronten nåede ikke at skrue op for evolutionens hastighed og udvikle ny flyvefærdighed. Den klarede det ikke. Danmark kan måske stadig nå det. Men har vi den politiske vilje?



31. august 2017

Jan Hoby maner til klassekamp: Vi skal have ‘en større offentlig sektor’, ’stigende skat er af det gode’

Dagens P1 debat havde regeringens reformer som emne, og hurtigt gik det op for mig, at manden der vrøvlede om ‘Lamborghini-reformen’ var kommunisten Jan Hoby. Reformen der procentvis giver mest til lavtlønnede var et forsøg på at ‘fattiggøre folk’, og derfor var det nødvendigt med klassekamp, blandt i form af landsdækkende demonstrationer senere på året.

Regeringens udspil var et skridt på vejen mod minimalstat, der blev modstillet med ‘velfærdsstat’, og ikke maksimalstat, der jo tydeligvis var hobys mål. Herunder spredte pluk fra debatten, der kan høres på DR.dk.

Bente Dalsbæk, P1 debat: … Jan Hoby, du er næstformand for Landsforeningen af Socialpædagoger. Er du glad i dag? Har du noget godt at sige om de her udspil og finansloven?

Jan Hoby, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS): Ja, men, jeg er da glad for at regeringen har tegnet de klassiske skillelinjer op i dansk politik, og genskabe klassekampen i den brede offentlighed. Det her, det er en reform for de få, og ikke for de mange. I forvejen så har det været fedt at være rig i Danmark, og nu lægger regeringen op til at de skal være endnu federe at være rig, og tilhøre overklassen. Så tak for det, for fagbevægelsen vil nu gå i gang med at mobilisere sine medlemmer.

Bente Dalsbæk: Hvad betyder det, at mobilisere sine medlemmer?

Jan Hoby: Der bliver indkaldt til landsdækkende tillidsmandsmøde den 4. oktober, og den 7. november går vi ud fra at der bliver store markante demonstrationer i landets seks største byer. Så vi bliver nødt til at udfordre den forestilling om, at nødvendighedens politik handler om at vi skal lave minimalstat i stedet for velfærdsstat, skattelettelser i stedet for skatteindtægter. Men jeg er altid glad for, når politik kommer til at handle om det, som det skal handle om. Hjerter og hjerter, om ideologi.

Bent Dalsbæk: Så du står her i P1 debat nu og blæser til klassekamp?

Jan Hoby: Nej, det har regeringen gjort, og den eksisterer uanset om vi oplever den eller ej. Det jeg er glad for, det er når folk invitere op til kamp, så møder jeg altid beredt op, og det er jo godt for arbejderbevægelsen at vi kommer ud af hængekøjen.

[…]

Jan Hoby: Politik handler jo om ideologi, og så kan man komme al mulig fernis og flødeskum ud over, så det lyder som om vi alle er enige. Så det er jeg meget enig i. Men lige i forhold til at melde ud med, at vi skal have flere skattelettelser. Altså, vi skal bare huske på at for hver krone vi får i skattelettelser, der går der 100 kroner fra den offentlige sektor, i grove træk. Det man kan sige, det er at vi skal have en større offentlig sektor. Vi skal have genansat de 40.000 medarbejdere der er blevet afskediget, eller som den offentlige sektor er blevet minimeret med siden finanskrisen. Og det som det i virkeligheden handler om, det er jo om skillelinjen i dansk politik, den går jo – også i det her panel her, mellem dem der vil have skattelettelser, og dem der vil have skatteindtægter. Dem der vil have mere ulighed, eller dem der vil have mere lighed. Og her, dem der vil have minimalstat, eller dem der vil have velfærdsstat – og jeg står på det sidstnævnte på alle tre parametre, og det er jo det den ideologiske kamp står om.

[…]

Jan Hoby: Prøv at høre her. Der er ikke nogen borgere der går rundt og med høtyve og fakler for at kræve skattelettelser. De kræver velfærd, men det dem i bunden i virkeligheden har brug for det er lønstigninger… De fleste ved jo godt, at det går deres næse forbi, at det kommer dem med Lamborghini’erne og dem med villaer på Strandvejen, det er dem der trækker det længste strå.

(Ferrari 488 og Lamborghini Aventador foran Louis Vuitton-butikken på Champs Elysee, Paris, Frankrig)

Jan Hoby: … den rejse der er sket, også hos de borgerlige, det er en sliske ned mod grådigheden, hvor det i realiteten ikke handler om at varetage det brede flertals interesser, men om at varetage en mindre og mindre politisk elites. … på den måde der bliver man også nødt til at for Cevea, for arbejderbevægelsen, for Socialdemokratiet, at steppe op i karakter og sige, at skattelettelser er af det onde. Skatteindtægter og stigende skat er af det gode.

Oploadet Kl. 18:07 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)



26. august 2017

Chef i venstreorienteret tænketank: Visse steder ‘kan du ikke leve, som du gør i resten af Danmark’

Selvom man står for kommunikationen i en venstreorienteret tænketank, så tænker man stadig sine tanker, når multikulturen rammer egne børn. Interview med Ceveas Kasper Fogh på TV2.dk – Jeg bor ikke et sted i Danmark, hvor jeg kan sende mine børn hen efter en pose slik i kiosken.

“… som beboer på Nørrebro har Kasper Fogh fået nok.

Jeg bor ikke et sted i Danmark, hvor jeg kan sende mine børn på legepladsen. Jeg bor ikke et sted i Danmark, hvor jeg kan sende mine børn hen efter en pose slik i kiosken om aftenen, siger han til TV 2.

Kasper Fogh, der arbejder som kommunikationschef i Cevea, bor ved søerne og er nabo til Blågårdsplads, hvor banden Loyal to Familia holder til.

– Når jeg har mine børn, så cykler vi væk fra Nørrebro. Hvis du bor ved et af de berørte områder, så kan du ikke leve, som du gør i resten af Danmark, siger Kasper Fogh og tilføjer:

Man skal tænke sig godt om, før man har små børn på indre Nørrebro.

Oploadet Kl. 08:55 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper