10. april 2014

Bonnichsen om syge Akkari, der fodrer ‘kollektive fordomme’ om ‘agtværdige imamer’, såsom Abu Laban

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[...]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig.

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[...]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende.

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det?

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[...]

Hans Jørgen Bonnichsen: Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.



26. marts 2014

Jens Stoltenberg: Inspireret af Che Guevara og Fidel Castro – kommende generalsekretær for NATO

I Thor Viksveens biografi fra 2011 fremgår det klart, at Jens Stoltenberg, som voksen politiker var en af de mere fornuftige socialdemokrater i NATO-spørgsmål. Det er nu alligevel tankevækkende, at NATO’s kommende generalsekretær, som ung var inspireret af Che Guevara og Fidel Castro. Fra Aftenposten – Fra NATO-motstander som ung til NATO-topp i dag.

“Da Jens Stoltenberg var påtroppende AUF-leder i 1985, ble han intervjuet i Aftenposten. Ironisk nok handlet intervjuet om Norges tilknytning til NATO.

- Du er ingen utpreget NATO-tilhenger? spør journalisten.

- Nei, det stemmer. AUFs mål er å nedbygge blokkene og norsk utmeldelse av alliansen, svarer Stoltenberg, før han viser en mer forsonlig holdning:

- Men vi erkjenner samtidig at Norge sannsynligvis vil være medlem av NATO de nærmeste år. Derfor vil vi også stille krav til hvordan Norge skal opptre som alliansemedlem. Vi må kjempe for atomfrie soner og frys av atomvåpenarsenalene, sa Stoltenberg.”

(Jens Stoltenberg t/venstre, som medlem af Arbeidernes Ungdomsfylking, 1974)

Mere om Stoltenbergs fortid i en ældre artikel på TV2.no – Lille Jens Stoltenberg ville starte revolusjon på Haiti.

“De første årene på skolen var vanskelig for Jens. Mens klassekameratene lærte seg å lese og skrive, hang han langt etter. Foreldrene Karin og Thorvald var bekymret. Plutselig, tre år etter de andre i klassen, løsnet det for ham. Søsteren Camilla sier han gikk fra å slite med å lese en overskrift i avisen til plutselig å lese ’900 dager’, en bok om beleiringen av Leningrad under andre verdenskrig. … Etter å ha lest seg opp på Leningrad gikk han rett over på å lese en bok om revolusjonen på Cuba. Denne boken ga 11 år gamle Jens revolusjonære tanker.

– Han sa at han vurderte om han burde gjøre revolusjon på Haiti, for der var det så vanskelig. Og der var det ingen som hadde gått inn for å løse problemene. Han var nok fascinert over at Che Guevara og Fidel Castro hadde prøvd å gjøre noe med fattigdommen og urettferdigheten på Cuba, forteller Camilla.

Det var på denne tiden Jens Stoltenberg ble opptatt av å gjøre verden til et bedre sted, hvor han utviklet et sterkt ønske om å jobbe for rettferdighet. Men de revolusjonære tendensene forsvant fort.

– Han var aldri særlig begeistret for vold. Da det gikk opp for ham at det innebar vold, så tror jeg den romansen tok slutt, forteller hun.”

Oploadet Kl. 06:43 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Arkiveret under:


24. marts 2014

Europarådets menneskerettighedskommissær: Danmark bør straffe flere for ‘antimuslimske’ udtalelser

Vidste man ikke bedre, så skulle man tro Europarådets kommissær for menneskerettigheder, ville se det som en af sine fornemmeste opgaver at fremme frie medier. Sådan er det på ingen måde. Fra Ekstra Bladet – Europarådet: Retsforfølg flere for hadefuld tale.

“Det mener Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks, som har udarbejdet en kritisk rapport om forholdene på en række områder i Danmark.

- De danske myndigheder bør tage kraftigt afstand fra alle racistiske og fremmedhadske udtalelser i den politiske debat og skabe opmærksomhed på ytringsfrihedens begrænsninger i henhold til internationale standarder, siger han.

Han er klar over, at Danmark har stolte traditioner for ytringsfrihed, siger han. Imidlertid bør der være flere retsforfølgelser mod mennesker, som udtaler sig hadefuldt i det offentlige rum, mener kommissæren.

- Spredning af racistiske og antimuslimske udtalelser gennem sociale medier og blogs er i særdeleshed en bekymrende udvikling, siger han.

Oploadet Kl. 21:48 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


23. marts 2014

Gensidig radikaliseringsproces (PET): Islamister truer krænkere af Islam, højreekstreme kritiserer Islam

Jeg har flere gange påtalt mediernes skæve sidestilling af militante miljøer på de forskellige politiske fløje. Man kan være venstreekstremist, hvis man planlægger at kickstarte en kommunistiske revolution med brandbomber mod Christiansborg, men man er altid højreekstremist hvis man bekæmper islamisering med klistermærker på lygtepæle. PET har netop udgivet en syv sider lang trusselsvurdering, der udelukkende omhandler Islam, men serveres med den sædvanlige sødsuppe-relativering, vi kender fra medierne.

Fra den officielle pressemeddelelse.

“Center for Terroranalyse, CTA, har udarbejdet en opdatering af vurderingen af terrortruslen mod Danmark. Terrortruslen er fortsat alvorlig, men risikoen for at blive offer for terror i Danmark er stadig begrænset. …

Chefen for CTA, Søren Jensen, siger:

‘Vi ser et stigende antal personer tilslutte sig de islamistiske miljøer i Danmark. Der rettes fra disse miljøer i stigende grad trusler mod personer i Danmark, der af miljøerne opfattes som vantro, frafaldne eller krænkere af islam. Samtidig ser vi, at højreekstremistiske miljøer samler sig om kritik af islam. Dette kan medføre modreaktioner fra venstreekstremistiske såvel som fra islamistiske miljøer. En sådan gensidig radikaliseringsproces vil kunne øge terrortruslen i Danmark‘.”



6. marts 2014

“Danske mænd er de mest kvindehadske i EU”, lød det fra Politiken og Morten Kjærums EU-institut

“Danske mænd er de mest kvindehadske i EU”, skrev Politiken i går, i en historie baseret på Morten Kjærums skånejob fra virkeligheden i ‘ EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder’. Lennart Kiil kommenterer på Folkets Avis – EU blæser til had-kamp mod danske mænd.

“Hvis man skal tro en ny EU-rapport, er danske mænd nogle forfærdelige sexmonstre og voldsforbrydere. De værste på hele kontinentet, faktisk. Det er EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), der melder, at danske mænd er de mest ‘kvindehadende’ i Europa – som det udtryktes i Politiken i går. En alvorlig anklage, men er der hold i den? …

Lad os først se på, hvad rapporten definerer som sexchikane:

Inappropriate staring or leering that made you feel intimidated
Unwelcome touching, hugging or kissing
Sexually suggestive comments or jokes that made you feel offended
Intrusive comments about your physical appearance that made you feel offended
Intrusive questions about your private life that made you feel offended

[...]

Blandt de danske kvinder, der er blevet interviewet til undersøgelsen, har 80 procent svaret ‘ja’ til et eller flere af disse spørgsmål (kun overgået af de svenske kvinder med 81 procent). Det gælder til sammenligning ‘kun’ for 24 procent af for eksempel bulgarske kvinder. …

Forestil dig to identiske situationer, hvor en mand drejer hovedet for at se efter en forbipasserende kvinde på gaden. Den ene situation foregår i København, den anden i Sofia. Handlingen fra mandens side er nøjagtigt den samme i begge tilfælde.

Bagefter spørger man så de to kvinder, om de har været udsat for sexchikane. Spørgsmålet tager i undersøgelsen denne form, ‘did you experience inappropriate staring or leering that made you feel intimidated?’

Måske vil den danske kvinde tolke mandens interesse som ‘upassende’ og svare ‘ja’, mens den bulgarske kvinde finder interessen flatterende og svarer ‘nej’. Så identiske hændelsesforløb giver en registrering for sexchikane i Danmark, men ikke i Bulgarien

Om manden i eksemplerne må lide den tort at blive hængt ud som kvindehader, beror altså ikke på hans handling som sådan, men udelukkende på kvindens tolkning af denne. Og denne tolkning beror igen i nogen grad på det almindeligt udbredte syn på mænd og deres seksualitet i en given kultur.

Det er ikke overraskende, at lande som Danmark og Sverige ligger øverst på listen, for her er kulturen blevet sådan, at interesse fra mandens side ofte ses i et negativt lys. Mandens seksualitet og begær er simpelthen blevet dæmoniseret. Hvor man i Danmark oftere vil være tilbøjelig til at se kurtiserende adfærd som krænkende for kvinder, vil man måske i Bulgarien acceptere mandlige tilnærmelser som en fast bestanddel af spillet mellem kønnene.”

(EU, FRA, 2014: Violence against women: an EU-wide survey, 198 sider, pdf)

Oploadet Kl. 16:17 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


28. februar 2014

Hizb-ut-Tahrir-happening mod socialministeriets kampagne til bekæmpelse af ‘social kontrol’

Et splitsekund troede jeg det var en god islamofobisk happening fra folkedybet, men det er tydeligvis orkestreret af Hizb-ut-Tahrir, der netop har udgivet et langt anklageskrift mod Manu Sareens kampagne. Kampagnesiden på Facebook er ikke overraskende overtaget af islamister, der problematiserer kampagnen, som de (ikke helt ukorrekt), betragter som et angreb på Islam. Fra DR Online – Manu Sareen: Forskruede mennesker har misbrugt vores kampagne.

Muslimske kvinder bør smide tørklædet i skraldespanden, og forældre bør ikke opdrage deres børn for ‘den ta’r vi os nemlig af. Vi skal nok sikre, at det ikke kun er tørklædet, din datter smider…’.

Sådan står der på en plakat, hvor både Ministeriet for ligestilling, integration og sociale forhold og organisationen Etnisk Ung figurerer som afsender. Men det er de ikke, og plakaterne forarger socialminister Manu Sareen, der mener, at plakaterne er med at at afspore den demokratiske proces.

- Der er åbenbart nogle, som er fuldstændigt forskruede og imod, at vi hjælper unge kvinder, der er udsat for æresrelaterede konflikter, siger han til DR Nyheder. …

Plakaterne er blevet hængt op flere steder i landet – blandt andet i socialt udsatte boligområder og på skoler. Budskabet på plakaterne tager udgangspunkt i en kampagne, som ministeriet og Etnisk Ung står bag, der hedder ‘Et spørgsmål om ære’.”

(Falsk kampagne for ‘Et spørgsmål om ære’-kampagnen, februar 2014)

Fører den danske stat kamp imod social kontrol eller imod Islamiske værdier? … Det er tydeligt at den er rettet imod unge med anden etninsk baggrund, og den slår på ting som at have kærester, ta med til fester, rusturer, sove ude, have venner af det modsatte køn osv. Dvs at det bliver problematiseret og kaldet social kontrol når børn bliver opdraget med Islamiske værdier… Må Allah swt beskytte vores unge og lade os stå sammen som et muslimsk fællesskab imod deres aggressive og hykleriske tiltag” (kommentar af Abu Aisha)

Oploadet Kl. 07:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


19. februar 2014

BT afslørede: 3F opfordrer sine medlemmer, at inddrage og bruge ‘energien’ fra militante venstreradikale

BT bragte kort før jul en interessant afsløring, der dog fortjener supplerende oplysninger. Formuleringen ‘utilpassede’ kom ind i konfliktmanualen, da TIB-København blev en del af 3F i 2011. TIB var en kommunistisk tidslomme, og det har selvfølgelig konsekvenser når utålmodige revolutionære pludselig skal være en del af en fagbevægelse, der af realpolitiske årsager foretrækker ‘ideologisk gruppepres’ fremfor gadevold og hærværksaktioner. Fra BT – BT afslører 3Fs barske manual: Her er deres køreplan for konflikt (4. december 2013).

“BT kan nu afdække fagforbundet 3Fs metoder i kampen mod uorganiserede arbejdspladser eller medlemmer af de såkaldte gule fagforeninger. Vi er kommet i besiddelse af en såkaldt ‘konfliktmanual’, der fra centralt holdt i fagforeningens hovedkontor sendes ud til lokalafdelinger, der skal lave en blokade.

På otte sider i manualen redegøres der punkt for punkt for, hvordan blokaden kan ramme en byggeplads med størst mulig effekt og skade for virksomheden. Et af punkterne i manualen hedder således: ‘Styr de utilpassede – inddrag dem, og vind deres respekt’.

‘… husk også, at de utilpassede kan indeholde megen energi, som vi har brug for ved blokaden’, står der ordret i manualen.”

Blandt de mange revolutionære medlemmer af Forbundet Træ-Industri-Byg var det formand Anders Olesen (Fonden Jagtvej 69, Foreningen Oprør mv.), der blev næstformand for 3F-afdelingen Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, og fint supplerede den daværende BJMF-formand Henrik Lippert, der selv har en fortid i Kommunistisk Parti i Danmark.

Da Henrik Lippert gik af sidste år, overtog Anders Olesen formandsposten, som han dog forlod efter nogle måneder til fordel for en stilling som faglig sekretær i Enhedslisten. Her har således daglig kontakt til tidligere AFA-leder Pelle Dragsted, der i forvejen kender de radikale fagforeningsaktivister fra diverse aktioner.

Blandt de mere aktive fanebærere i TIB kan nævnes Claus Hvitfeldt Christophersen (tidl. kandidat for Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister), der tilbage i 1998 aktionerede foran DNSB-hovedkvarteret i Greve, da maskerede autonome angreb sit ikke-internationalistiske sidestykke. Tilstede være aktionen var også Ole Søborg (Fagforeninger Mod Racisme, Ribus mv.) og Lars Pless (Kommunistisk Parti i Danmark), begge senere udvalgsmedlemmer for BJMF, som TIB i dag er en af del af.

(Claus H. Christophersen, tidl. TIB, nu 3F BJMF, med KPiD-trøje og russerhue; Foto: Facebook)

Flere af de nævnte har været en del af Boykot Israel-kampagnen, og enkelte BJMF-medlemmer har via ‘Den faglige Klub’ været en del af retsagen mod PFLP & FARC-støttende ‘Fighters & Lovers’. Solidaritetsfesten for de sigtede blev i forbindelse med retsagen afholdt i 3F’s lokaler i Trekronergade, ved et arrangement blandt andet foranlediget af ‘En aktivistgruppe med medlemmer fra Fighers & Lovers’ og Antifascistisk Aktion.

(Fra 3F.dk, 13. juli 2011: - Frihedskæmpere er ikke terrorister)

“Husk også, at de utilpassede kan indeholde megen energi, som vi har brug for ved blokaden” (3Fs konfliktmanual)

“Blokkeren, Saboteren, Stoppen” (Amsterdamse Antifascisten)

“Strejk!, bloker!, boycot!, saboter!, besæt!” (Libertære Socialister)

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


23. januar 2014

Hvis Firoozeh Bazrafkan ikke fængsles for sin kritik af Islam, så bliver “… vejen til folkedrab kortere”

Dansk-iranske Firoozeh Bazrafkan får dagligt trusler fra herboende muslimer, og da hun tidligere på ugen fik afslag fra Procesbevillingsnævnet, kan hun nu se frem til fem dage bag tremmer fordi hun for et par år siden udtrykte sig generaliserende om muslimer for at sætte fokus på forkvaklede seksualnormer i den islamiske verden. Selvom De Konservative næppe har forstået at Islam ikke er en race, så er det alligevel en kende for absurd at fængsle en iraner for islamkritik, alt imens muslimer helt uden retsligt efterspil truer hende på livet.

I det store og hele gør det ingen videre forskel om 1, 10 eller 100 får racismedom årligt, det væsentlige her er at fratage venstrefløjen det evindelige ‘racismekort’, og her kan afkriminalisering få en positiv virkning. Jeg holder ikke vejret, dertil er der for mange Niels-Erik Hansen’er. Blandt politikerne. I organisationerne.

Fra Jyllands-Posten, der også linker til artiklen med den famøse overskrift ‘Barfod vil gøre racistiske udtalelser lovlige’ – Borgerlige vil stemple færre som racister.

“For mange personer bliver stemplet som racister, når de tager del i samfundsdebatten. Derfor er der brug for et opgør med racismeparagraffen. Det har Dansk Folkeparti ment i flere år, og nu åbner andre borgerlige partier for at ændre lovgivningen. …

‘Man skal have lov til at have overbevisninger, der ikke er rigtige eller velfunderede. Hvem skal gøre sig til talsmand for, hvad der er velfunderet og korrekt? …,’ siger Barfoed, der tidligere har været fortaler for den nuværende paragraf.

[...]

Niels-Erik Hansen, jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, frygter, at en udhuling af racismeparagraffen vil gøre vejen til folkedrab kortere.

(Samme dag chikaneres Firoozeh Bazrafkan også af voldtægtsdømte Yoldas Akkaya)



20. januar 2014

Tidligere venstreekstremist sigtet for drab, var højt placeret i Rebel – revolutionære unge socialister

Kort før jul blev 74-årige Ernst Ellebye dræbt i sit hjem i Tønder, og sigtet er i den forbindelse en 34-årig gymnasielærer. Ekstra Bladet fortalte henkastet i en oversigtsartikel, at den anholdt gymnasielærer er tidligere autonom, og det er jo nok så interessant.

I Antifascistisk Aktions ‘At knuse fascismen’ udgivet sidste år, er et af fikspunkterne antifascistiske erfaringer fra Århus, og flere anonyme venstreradikale beretter om hvordan kampen mod White Pride påvirkede dem personligt. En enkelt fortæller blandt andet, at han bevæbnede sig med kniv, og voldsoptrapningen fik mere overordnet den konsekvens, “at man blev en person man ikke ønskede at være” (s. 139).

Advokaten for den anholdte i Tønder-sagen, forklarer til BT at den 34-årige er “en pæn og ordentlig mand”, men selvom 34-årige BFJ ikke mere ligner en autonom, så har voldsdyrkelsen måske haft sine konsekvenser på det personlige plan.

Han var aktiv på højt plan i Rebel – revolutionære unge socialister, forløber for Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten-tillknyttede gadekrigere. Sidst i 90′erne gik han på den venstreradikale højborg Det Fri Gymnasium, hvor studievejlederen hed Pernille Rosenkrantz-Theil (også Rebel), og skolekammeraterne og venskabskredsen talte flere af de dømte fra Homo/Aktion-brandattentaterne, der blandt andet blev planlagt i gården til Rosenkrantz-Theils kollektiv. Også de var organiseret i Rebel.

(BFJ nævnt i Rebel-udgivelse)

“Man kan ikke helt afskrive volden som politisk kampmiddel. Metoderne afhænger helt af hvad man vil opnå…” (Rebel om mål og midler)

Akademisk valgte han den sikre vej. Skrev universitetsspeciale om baskernes nationale frihedskamp, og fik senere ansættelse på Rehabiliteringscenter for torturofre (RCT). Blandt kompetencerne nævnes blandt andet viden om sociale bevægelser, nationalisme og interkulturel kommunikation. Var han ikke blevet gymnasielærer i Tønder, så kunne vi have set ham på TV som ekspert i politisk ekstremisme – en af den slags, der kun udtaler sig om højrefløjen.

(BFJ’s arbejdsrelaterede FB-profil med foto af ‘Den Kommunistiske Ungdomsliga i Kina’, 2014)

Intet tyder på at drabet har noget politisk i sig, men havde sigtede haft en højreradikal fortid, så ville medierne have tærsket langhalm på hans politiske overbevisning. Herunder en grafisk illustration af den drabssigtedes personlige profil på Facebook.

(BFJ’s personlige FB-profil, 2014; Kommenteres af ekstremismeforsker, Ø-politiker)



6. januar 2014

Professor Christian Bjørnskov: “… konsensus i litteraturen er ganske klar: Ulandshjælp virker ikke.”

Professor Christian Bjørnskov beretter om sine erfaringer med ‘ulandslobbyen’ på Punditokraterne – Du er ond.

“Jeg var fredag den 3. i Radio 24syv til debat med udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen og Frans Michael Jansen fra Mellemfolkeligt Samvirke (lyt her). Og som ofte efter debatter om ulandshjælp gik jeg noget frustreret og sur fra studiet. Grunden er den samme, som min kollega Martin Paldam flere gange har beskrevet: At der fra ens modkombattanter kommer til at ligge en understrøm af, at man er ond, hvis man mener noget andet end dem.

Spørgsmålet om, hvorvidt ulandshjælp hjælper og hvad man kan gøre for verdens mange fattige er naturligvis følelsesladet. Det, der forener os, er i virkeligheden et ønske om at lære, hvad man effektivt kan gøre for de mange millioner, der lever i dyb fattigdom. Problemet – hvis man da er forsker med sin personlige integritet i behold – er at konsensus i litteraturen er ganske klar: Ulandshjælp virker ikke.

Fokuserer man på langsigtet økonomisk udvikling peger 80 % af de internationale studier på, at resultatet er et nul (0). 10 % finder en positiv effekt, men er helt overvejende lavet af folk med tætte forbindelser til donororganisationer, og de sidste 10 % finder at hjælpen er direkte skadelig, men er typisk lavet af folk med tætte forbindelser til stærkt konservative, amerikanske tænketanke. …

Den internationale forskning er således relativt klar… Alligevel slipper folk fra det politiske miljø gang på gang afsted med at tegne et billede af de af os, der formidler den, som vanvittige og ekstreme, ondskabsfulde mennesker. Ministeren fik for eksempel påstået, at min holdning var ekstrem og jeg stod helt alene med den. MS-repræsentanten fik påstået at jeg bare ‘sidder i Aarhus og læser bøger’ og afsluttede debatten med at tale meget om, at vi skulle give endnu flere midler til den milliard mennesker der lever i fattigdom – underforstået, at jeg var ligeglad med verdens fattige.

Budskabet fra begge debattører er det samme som Martin Paldam har stået overfor så mange gange. Som han formulerer det, vil vi alle helst ‘være på englenes side.’ Men hvad skal man så gøre, når ens egen indsats og langt det meste andet solid forskning viser, at hjælpen ikke hjælper?”

Oploadet Kl. 08:55 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »