5. december 2018

Relativ virkelighed jf. AE, Politiken, DR og en ræverød sociolog: Kontanthjælpsloftet skaber fattigdom

Danmarks Statistik fortæller, at de nye indikatorer baseret på FN’s verdensmål ikke er en egentlig ‘fattigdomsgrænse’, men det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligeglad med. Vi taler i øvrigt ikke om fattigdom, men om den såkaldte ‘relative fattigdom’, der i sagens natur blot er et ulighedsindeks. Politiken har historien, som DR gengiver med citater fra en RUC-sociolog, der er politiker for Enhedslisten. Fake news helt ind i benmarven.

Fra DR.dk – Tænketank: Der er 64.500 fattige børn i Danmark.

“Julemåneden er i gang, men det er langt fra alle børn, der kan se frem til store julegaver. skriver Politiken.

Antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der med hjælp fra Danmarks Statistik har målt antallet af familier, der falder under fattigdomsgrænsen. …

Kontanthjælpsloftet indførte regeringen i 2016, men allerede i 2015 blev fattigdomsgrænsen afskaffet. Danmarks Statistik har dog udviklet indikatorer for relativ fattigdom. Det nye fattigdomsmål er inspireret af den gamle fattigdomsgrænse, men i det nye mål defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år – og ikke gennem tre år, som var kravet i den gamle fattigdomsgrænse. ..

John Andersen er lektor på RUC og forsker i fattigdom. Også han peger på kontanthjælpsloftet som hovedskurk for udviklingen.”

(Sociolog John Andersen, kandidat for Enhedslisten; Grafik: TV2 lorry, udsnit)

Oploadet Kl. 23:30 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


30. marts 2017

Økonomerne tog fejl af Brexit-konsekvens: “… faktisk steg eksporten med en milliard kroner”

Der er ikke gået et år endnu, og i et længere perspektiv kan pessimisterne selvfølgelig stadig få lidt ret. Alt tyder dog på, at økonomerne også denne gang tog fejl. Formentligt med fuld overlæg, for vil man afskaffe nationalstaterne, så går det selvfølgelig ikke at danskerne lader sig inspirere af selvbevidste englændere.

Fra DR Online – Dansk eksport til Storbritannien vokser efter Brexit-afstemning.

“I alt rundede eksporten til Storbritannien sidste halvår af 2016 37 milliarder kroner, og faktisk steg eksporten med en milliard kroner i den periode i forhold til året før.

Det er langt fra forudsigelserne fra økonomer verden over, og det giver røde ører i økonomiske kredse.

– Foreløbigt må vi sige, at den britiske økonomi har klaret sig betydeligt bedre, end de fleste havde forventet. Den største effekt har været på pundet, som dykkede markant efter afstemningen. Men samlet set har den britiske økonomi klaret sig bedre, end de fleste havde forventet – også mig, siger Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.”

(Metroxpress, 23. juni 2016, s. 10)

“Danmarks handel med Storbritannien vil blive ramt. Modelberegninger viser, at Danmarks BNP vil blive 0,7 pct. lavere og over 13.000 arbejdspladser vil gå tabt i Danmark, hvis Brexit bliver en realitet.” (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 20. maj 2016)

Oploadet Kl. 20:36 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


18. august 2013

AE: Indvandring medfører fattigdom – NGO: Behov for ‘afsavns-undersøgelse’, økonomisk omfordeling

En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at der bliver flere fattige børn, hovedsageligt på grund af indvandringen. Eksperter advarer om, at det på sigt kan få alvorlige konsekvenser for hele samfundet, eksempelvis i form af øget kriminalitet. NGO’ere der bifalder kædeindvandringen, kunne tage konsekvensen, men taler i stedet om behovet for en ‘afsavns-undersøgelse’, bedre inklusion og økonomisk omfordeling – flere skattemidler til ikke-danskere. Fra Ugebrevet A4 – Flere indvandrerbørn lever i fattigdom.

“Selvom indvandrere og efterkommere udgør et mindretal af den danske befolkning, udgør deres børn et flertal blandt fattige børn i Danmark. Ifølge de seneste tal var 6.800 børn af indvandrere eller efterkommere i 2011 fattige. Til sammenligning var kun 5.200 danske børn fattige.

Det fremgår af et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)…

At indvandrerbørnene dominerer fattigdomsgruppen er et relativt nyt fænomen. I 2001 var gruppen af fattige danske børn tre gange så stor som gruppen med fattige indvandrerbørn. Men i 2006 tippede balancen, og der blev flere fattige børn med indvandrerbaggrund end danske. Situationen er paradoksal, fordi gruppen af indvandrere og efterkommere i Danmark kun udgør lidt over en tiendedel af den samlede befolkning.

[…]

Hos Red Barnet vurderer national chef Jesper Larsen, at mange børn og voksne, som karakteriseres som fattige, lever med en stress og en indre uro, som især for børnenes vedkommende kan mærke dem i deres senere liv. For fattige børn er der en overordnet risiko for, at barnet senere opnår en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, får en dårligere uddannelse, en dårligere sundhed og generelt en dårligere trivsel end andre børn, oplyser han.

En af årsagerne er, at børnene tager et ansvar på sig, som de ikke bør tage, mener Jesper Larsen.

»Det kan være, at børnene derfor ikke siger til forældrene, at cyklen er gået i stykker, eller de vælger ikke at gå til fodbold, fordi det koster penge. Eller det kan være, de vælger ikke at gå til fødselsdage, fordi så skal de selv holde fødselsdag, og det er der ikke penge til. Børnene bliver optaget af, at mor og far ikke har råd, og det er en belastning, som forringer barnets trivsel,« siger Jesper Larsen, Red Barnet.

[…]

Professor i økonomi Torben M. Andersen, der var formand for regeringens ekspertudvalg for fattigdom, der for kort tid siden fastlagde Danmarks første officielle fattigdomsdefinition, har tre bud på, hvorfor der er kommet flere fattige børn fra 2001-2011.

»Den ene er en demografisk forklaring. Der kom i perioden især flere efterkommere, og det forklarer en del af det. Dernæst blev der i perioden indført fattigdomsydelser, og det rammer i særdeleshed indvandrere og efterkommere. Det slår igennem her. Og sidst er der en generel stigning i antallet af fattige hen over hele perioden, som afspejler, at når dele af samfundet bliver rigere, opstår en større spænding i samfundet,« siger han. …

Per Larsen fra Børnerådet supplerer:

»… Hvis ikke børnene kommer med den rigtige iPad eller det rigtige tøj, risikerer børnene at blive skubbet ud. Hvis man så oven i hatten kobler det på, at børnene ikke kan deltage i kulturelle aktiviteter, sport, fordi det koster penge, så hæmmer man det, man gerne vil fremme i samfundet, nemlig inklusionen,« siger Per Larsen, der i en årrække var landskendt som chefkriminalinspektør i Københavns Politi.

[…]

Red Barnet håber, at regeringen på et tidspunkt vil lave en såkaldt afsavns-undersøgelse, der afdækker, hvilke afsavn fattige børn lever med, når familien ikke har ret mange penge. Det vil regeringen dog ikke være med til. Det oplyser SF’s Anne Baastrup, der er formand for Folketingets socialudvalg.

»Børn af fattige forældre lider afsavn. Det ved vi godt. Det er elementært. Og derfor skal vi ikke sætte et udvalgsarbejde i gang, der om to år viser, at fattige børn ikke har en mobiltelefon, når de fylder 15 år. Det ved vi godt. Vi skal ud over, at vi kun snakker om fattigdom. Vi skal flytte dem i stedet for,« siger Anne Baastrup.”

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


29. juli 2013

“Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fungerer… som økonomisk sekretariat for Socialdemokraterne”

Aldeles glimrende kronik af Ole Birk Olesen i Berlingske – Socialdemokratiets falske eksperter.

“Det er min opfattelse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ekspertstatus er ufortjent, og at de journalister, som præsenterer AE-ansatte som eksperter, svigter deres læsere, lyttere og seere. De burde i stedet præsenteres som parter, der har holdninger og interesser som deres primære drivkraft. Eksperter skal leve op til saglighedskriterier, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke lever op til. Her er tre eksempler fra denne sommer.

Fra 2001-2011 var regeringen i Danmark borgerlig. I de år havde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stort fokus på små udsving i ‘den økonomiske ulighed’ i samfundet. Der blev lavet mange statistikker, og de AE-ansatte stillede sig velvilligt til rådighed for pressen med udtalelser om det problematiske i ‘den stigende ulighed’. Da Danmark i 2011 fik en ny regering bestående af Socialdemokraterne, SF og de Radikale, ophørte den aktivitet hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, selvom også den nye regering fører en politik, der har som resultat, at den økonomiske lighed bliver mindre. Reformerne af fleksjob og førtidspension, skat og kontanthjælp, som den nuværende regering har gennemført, har alle øget den økonomiske ulighed i Danmark, og lignende tiltag, som det tidligere borgerlige flertal gennemførte, blev kritiseret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men i begyndelsen af juli lød det fra AE-senioranalytiker Martin Madsen (der tidligere har været ansat som særlig rådgiver under daværende skatteminister Thor Möger Pedersen):

‘Det er tre reformer, som vi er ret glade for, for målet er altid, at folk bliver selvforsørgende, og derfor kan reformerne ikke måles ud fra et enkelt tal.’

Jeg er helt enig. Men en sådan fuldstændig kovending kan en ekspert med fokus på selve problemet ‘ulighed’ ikke foretage. En opportunistisk part med partiinteresser kan imidlertid godt.

[…]

Her i sommerferien påstod Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i et notat, som man offentliggjorde i samarbejde med Ekstra Bladet, at Liberal Alliance skulle have sendt et nyt skatteudspil på banen. Det var nyt for Liberal Alliance selv, at partiet skulle have formuleret og udsendt et nyt skatteudspil. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde imidlertid allerede regnet på udspillet, og man var nået frem til, at Liberal Alliances skattepolitik nu kun rummede en lettelse af indkomstskatten for de 30 procent rigeste danskere. Også det var nyt for Liberal Alliance, der har som sin formulerede og ofte gentagne skattepolitik, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, hvilket betyder en lettelse af skatten for enhver dansker, som har et arbejde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mente at have fundet grundlag for sin påstand i et svar fra Skatteministeriet. Adspurgt af Liberal Alliance, hvor meget det vil koste statskassen at bringe indkomstskatten ned til maksimalt 40 procent ved at fjerne topskatten, hæve beskæftigelsesfradraget og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, svarede Skatteministeriet, at der er flere måder at gøre det på. Den ene af de måder indebærer ikke en hævelse af beskæftigelsesfradraget. Netop den måde hævdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, uden dækning i hverken skriftlige eller mundtlige udtalelser fra Liberal Alliance, var partiets politik. En ekspert ville tage udgangspunkt i et partis formulerede politik og ville regne på konsekvenserne af den politik. Men en part skyder gerne politiske modstandere holdninger, som de ikke har, i skoene og slår på disse holdninger i stedet for at forholde sig sagligt til partiets faktiske politik.

[…]

… modsat andre tænketanke som CEPOS og Kraka, der problematiserer bestemte forhold i samfundet, uanset om det er røde eller blå partier, som er ansvarlige, så problematiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ret konsekvent ikke politik, som Socialdemokraterne er involveret i.

De partier, som ikke vil have den til enhver tid siddende socialdemokratiske partiformand som landets statsminister, har omvendt en meget problematisk politik ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ’analyser’. Det bør ikke undre. Socialdemokraterne er heftigt repræsenteret i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds politiske ledelse, som består af en bestyrelse og et råd. Her sidder fagforeningsledere som Harald Børsting og Poul Erik Skov Christensen, som har partibogen i orden, sammen med politikere fra Socialdemokraterne, nemlig finansordfører John Dyrby Poulsen og politisk ordfører Magnus Heunicke. Ingen af de øvrige syv partier i Folketinget har politikere siddende i AEs ledelse, kun Socialdemokraterne. …

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fungerer i høj grad som økonomisk sekretariat for Socialdemokraterne fremfor som en partiuafhængig ekspertinstitution.

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. august 2011

Kriminelle ‘er’ altid socialt belastede – Arbejdende ‘er’ en overklasse, der bør beskattes mere

I dagens udgave af Århus Stiftstidende kan man læse, at der er sket en fordobling af hærværk og indbrud i Gellerup. Den slags går op og ned, og det interessante er langvarige tendenser ikke halvårlige tal. En sætning er dog værd at fremhæve. Hvis bortforklaringerne fortsætter, så kommer der givetvis en dag hvor en stigning i antallet af sorte BMW’er, ses som udtryk for øget fattigdom.

“En ny opgørelse fra Østjyllands Politi mere end antyder, at Brabrand fortsat lever op til sit ry som Aarhus’ mest socialt belastede bydel.”

For de fleste journalister er der lighedstegn mellem ‘høj kriminalitet’ og ’social belastethed’, og det første kan sagtens være bevis for det sidste. Men hvis ’social belastethed’ ikke handler om økonomi, hvorfor er løsningen så altid flere penge.

Berlingske Tidende kolporterer i dag en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og journalist Lene Frøslev gør absolut intet for at gå bag om tallene – avisen kunne ligeså have trykt det officielle Resumé. Fra Tusindvis ryger ud af middelklassen.

Middelklassen i Danmark bliver mindre. De 30 pct. af befolkningen, der populært sagt er identificeret med villa, vovse og Volvo, er i løbet af syv år reduceret med 110.000 mænd og kvinder. Til gengæld er der siden 2002 kommet flere rige og endnu flere fattige. …

Det er nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som godtgør, at middelklassen i Danmark fortsætter med at falde. Og det tegner et billede af et mere og mere opdelt Danmark, både økonomisk og geografisk, påpeger chefanalytiker Jonas Schytz Juul.

»… Det går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som homogent samfund,« siger Jonas Schytz Juul. …

AE-rådet har anvendt OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger. Det vil sige, at danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige.”

Overskriften henviser til en faldende middelklasse, men går man ind i rapporten, så kan man se, at det ikke er korrekt. Middelklassen inkluderer tre grupper, og væksten i den højere middelklasse er langt højere end stigningen i den lavere middelklasse, og den samlede middelklasse er i perioden vokset med 1100 personer.

(Arbejdernes Erhvervsråd, 24. august 2011: Middelklassen bliver mindre; s. 5)

Som rapportens metode er skruet sammen, så vil alt andet end højere skatter på det arbejdende Danmark, til fordel for folk på overførselsindkomster (herunder ikke mindst indvandrere), give grund til bekymring. Først kalder man ulighed for fattigdom, hvorefter man introducerer udtrykket (økonomisk) ‘polarisering’. Ingen ønsker polarisering, og løsningen er ligetil: Stem for økonomisk omfordeling – stem rødt!

(s. 3)

Fra rapportens egentlige konklusion – “Bekymring for øget polarisering” (s. 6).

“En stor del af forklaringen på stigning i fattigdommen i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført. Først og fremmest fordi, man har reduceret ydelserne for dem, der ligger i bunden af indkomstfordelingen. Det er tilfældet for f.eks. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at fattigdommen i Danmark falder, eller polariseringen bliver mindre. …

Derudover vil stramningen af 450-timersreglen, forkortelsen af dagpengeperioden og faldet i børnefamilieydelsen fremover være med til at reducere indkomsterne for dem i bunden, hvilket også trækker i retning af en større fattigdom.”

Opdate. Det viser sig, at Helle Thorning-Schmidt og Morten Bødskov, som de to eneste politikere har sæde i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.



22. august 2010

Loft over børnechecken fører til fattigdom, lød det fra AE (LO), Børnerådet og DR

Licensbetalere får virkelig noget for pengene. Herunder delvis transkription af et indslag i TV-avisen, 21.00 fredag aften. Ingen kritiske spørgsmål, men rutinemæssig gengivelse af interesseorganisationers dagsorden tilsat lidt følelsesporno.

(TV-avisen, 20. august 2010: Loft over børnechecken fører til fattigdom)

Erkan Özden, DR-vært: Regeringens loft over børnechecken vil sende 9000 personer direkte under OECDSs fattigdoms- grænse. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og det er især familier med indvandrer-baggrund der bliver ramt. 6000 ud af de 9000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det kommer især til at ramme udsatte områder som Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense.

Lars Munck Rasmussen, DR: Amina Haile er enlig mor til fem børn i alderen fem måneder til femten år. Hun er kontanthjælpsmodtager og bor til leje her i Holbæk. Økonomien er presset…

Amina Haile, kontanthjælpsmodtager: Jeg vil gerne, at børnene kan gå i musikskole. En af dem går til fodbold. Men de andre går ikke til noget, for jeg har ikke råd til det.

Lars Munck Rasmussen, DR: Og nu skal livremmen spændes yderligere ind. Regeringens loft over børnechecken betyder at familien de kommende to år skal klare sig for 20.000 kroner mindre.

Lars Munck Rasmussen: Kan du undvære 20.000 kroner på to år?

Amina Haile: Jeg kan ikke undvære 1000 kroner. Det kan jeg ikke.

Lars Munck Rasmussen: Regeringen har vedtaget loftet over børnechecken med Dansk Folkeparti, og her ser man ingen problemer i at indvandrerne bliver hårdest ramt.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti: Nu skal man huske, at man stadig kan få en stor del penge udbetalt af det offentlige i børnefamilieydelse. Sådan vil det også være fremover.

Lars Munck Rasmussen: Når loftet over børnechecken slår fuldt igennem, vil det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd presse 9000 personer ned under OECD’s fattigdomsgrænse. 6000 af dem er indvandrere, eller efterkommer af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Janus Breck, AE: Det virkelige bekymrende er at forringelserne af børnechecken slår rigtigt hårdt igennem i de ghetto-områder hvor der i forvejen er rigtig mange fattige børn.

Lars Munck Rasmussen: Og netop børnene betaler den højeste pris når deres forældre bliver fattigere, mener Børnerådet.

Lisbeth Zornig Andersen, Børnerådet: Det er dybt bekymrende, ford vi ved at en familie starter med at skære i børnenes fritidsaktiviteter, i computere, mobiltelefoner, og tøj, alt sammen noget som betyder rigtigt meget for børns sociale fællesskaber.

Lars Munck Rasmussen: Men bekymringen deles ikke af Dansk Folkeparti…

Erkan Özden: Vi har gentagne gange forsøgt at få socialminister Benedikte Kiær i tale, men hun ønsker ikke at være med.


Apropos fattigdom
.

(stor lejlighed, Playstation, to fladskærme…)

Oploadet Kl. 15:06 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


12. august 2010

BT kolporterer vinklet rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – færre fattige siden ’01

Forleden hørte jeg 3F-formand Poul Erik Skov Christensen forklare, hvorfor han mente det gav mening at bruge medlemmernes kontingent på en meta-politisk kampagne som Skævt. I flere omgange, og på forskellige måder, pointerede han uden blusel, at han så det som sin opgave at bekæmpe økonomisk ulighed. At kæmpe for økonomisk lighed, så at sige. Poul Erik Skov Christensen er medlem af forretningsudvalget i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fra dagens BT – Rapport: Over 300.000 fattige i Danmark.

“En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdommen i Danmark er vokset til over 300.000 siden den nuværende regering kom til i 2001.

Fattigdommen slår nye rekorder i Danmark. Over 300.000 personer er fattige, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En stigning på 40 procent siden den nuværende regering kom til i 2001, viser rådets tal.”

Rapportens kapitel 1. bærer overskriften Uligheden i Danmark stiger, og som de fleste nok har gættet, så har rapporten det overordnede formål at problematisere enhver form for ulighed. Der anvendes begreber som ‘relativ indkomst frem- og tilbagegang’, men ligesom man ikke kan være lidt gravid, så giver det heller ikke mening at tale om ‘relativ fattigdom’.

Det officielle abstrakt som BT velsagtens baserer sin artikel på, indledes med ordene: “Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300.000 fattige i Danmark” . Rapporten dokumenterer ikke desto mindre, at lavindkomstgrupperne i kroner og øre har fået det klart bedre under den nuværende regering. Flere fattige, nej – øget ulighed, ja.

(AE, 12. august 2010: Det opdelte Danmark, Kap.1 Uligheden i Danmark stiger, s. 12)

Oploadet Kl. 11:47 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:


19. maj 2010

Pro et contra

Det koster arbejdspladser at redde Euro’en, men så er det jo godt den svage Euro giver flere jobs. Fra Metropenge – 11.000 danske job forsvinder efter EU’s spareplan (11/5-10).

“EU’s nye hjælpepakke bliver hård kost for de danske eksportvirksomheder. For mens pakken på den ene side spænder et tiltrængt sikkerhedsnet ud under euroen, indebærer den samtidig forstærkede krav til samtlige EU’s medlemslande om nu for alvor at leve op til Unionens skrappe krav til størrelsen af deres offentlige underskud og gæld, skriver dagbladet Børsen.

Ifølge en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Børsen vil den nye budgetdisciplin blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere i 2011 koste 11.000 danske arbejdspladser samt et dansk BNP-fald på 0,4 procentpoint, hvilket svarer til godt 6,7 mia. kr… Ifølge AE’s analyse stiger den danske regning for de europæiske opstramninger til 40.000 job frem mod 2015.

(DR Update, 18. maj 2010: Euroen giver flere job)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


4. maj 2010

Flere fattige, særligt “Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København”

Berlingske Tidende refererer konklusionerne i en netop udgivet rapport om økonomisk ulighed i Danmark. Arbejdernes Erhvervsråd giver den overskriften Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer, men problemet med kulturel ghettoisering lader sig ikke sådan løse.

Fra Fattigdom i ghettoer i vækst.

“Antallet af fattige i Danmark er støt stigende. Selv når man ikke tæller studerende med, steg antallet af relativt fattige med 50 pct. fra 2003 til 2007. Der er nu over 300.000 »fattige« eller personer med meget lav indkomst i Danmark.

Og selv om det lige nu er landets yderkantsområder, der løber med debatten om de mest forbigåede egne i Danmark, er det belastede bydele i storbyerne, der slår alarmerende ud, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Særligt sogne som Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København viser en markant fattigdomsstigning samtidig med, at nabosogne – dvs. få gader væk – ligefrem har haft velstandsvækst blandt beboerne…

»Vi kan se, at ghettotilstandene trods ønskerne om et homogent samfund bliver forværret. Der er meget få af de belastede boligområder i Danmark, hvor fattigdommens udbredelse ikke er vokset markant. Vores tal tyder på en utrolig opdeling i storbyerne, hvor for eksempel Gellerup Sogn (boligområdet Gellerup-parken, red.) i Århus har 19 pct. fattige, mens Brabrand Sogn få hundrede meter væk kun har to pct. fattige,« siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker.

AE-rådets beregninger viser, at fattigdomsudbredelsen er steget med mellem 25 og 50 pct. i de fleste andre belastede boligområder; herunder Tåstrupgård, Brøndby Strand, Avedøre Stationsby, men også i almene boligområder i f.eks. Svendborg, Slagelse, Randers og Aalborg.”

(Gl. Brabrand, tæt på Brabrand Kirke)

(Gellerup, tæt på Gellerup Kirke)

Oploadet Kl. 12:49 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:


15. maj 2007

DR Online: “Fattigdommen vokser i Danmark”

DR Online skriver idag…

Fattigdommen vokser i Danmark

Uligheden er vokset i Danmark. Antallet af fattige er steget med 33.000 over de tre år fra 2001 til 2004.

I alt var der 197.000 fattige danskere i 2004, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

AE har set særskilt på fattigdomsproblemet, og der tæller studerende ikke med…

Antallet af danske børn, der lever i fattigdom, er op mod 60.000.

I perioden fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige børn med mellem 12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdomsgrænse

Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men det mener AE, at vi bør have.

En officiel fattigdomsgrænse i Danmark vil give et mere retvisende billede, mener AE.

Det helt store ryk i fattigdommen skete fra 2003 til 2004, hvor 20.000 flere blev fattige. 2500 af dem blev ramt af fattigdom, fordi der blev lagt loft over kontanthjælpen.

Når DR i overskriften fortæller at “Fattigdommen stiger i Danmark”, så er det en bevidst opstramning – hvad første sætning i brødteksten på sin vis også indikerer: “Uligheden er vokset i Danmark”.

OECD’s og og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds relative fattigdomsbegreb er en måde at måle udviklingen i ulighed på – intet andet. Den økonomiske vækst i samfundet har været stor de senere år, og det giver næsten per defintion større ulighed, men siger i sig selv absolut intet om udviklingen i antallet af fattige. At man samtidig vælger ikke at medtage studerende, siger lidt om brugbarheden af sådanne undersøgelser.

Finansministeriet foretager årligt lignende opgørelser. De når sjældent medierne, måske fordi de ikke opererer med ‘relativ fattigdom’, men det mere nøgterne ‘relativ lav indkomst’.

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper