8. juni 2019

Overfald associeres med højreradikalisme: “.. one spoke Spanish while the others had a British accent”

Her til aften bragte TV2 News et indslag om overfaldet på to lesbiske i London. Det ene offer hævder i indslaget, at overfaldsmændene var motiveret af ‘den højreorienterede populisme’, hvad en talsperson for Amnesty International efterfølgende digter videre på.

TV2 Online bringer ligeledes en lang artikel om episoden, der i lighed med indslaget ignorerer det faktum at de fem gerningsmænd ikke ligefrem er typisk engelsk: “… one spoke Spanish while the others had a British accent.” (Metro.co.uk)

“Et overfald på et lesbisk par på en natbus i London har skabt overskrifter verden over.

Den 28-årige stewardesse Melania Geymonat og hendes 29-årige amerikanske kæreste var på vej hjem efter en aften i byen, da de blev antastet af en gruppe unge mænd, som ville have dem til at kysse for sjov.

– De omringede os og begyndte at sige virkeligt aggressive ting om seksuelle stillinger og lesbiske og forlangte at vi skulle kysse, så de kunne se på, Melania Geymonat til BBC. …

I aftes skrev politiet i London i en pressemeddelelse, at der nu var sket anholdelser i sagen. De anholdte er fire drenge i alderen 15-18 år, som nu skal afhøres. Lørdag morgen er endnu en dreng på 16 år blevet anholdt.”

(Collage: 29-årige ‘Chris’ om overfaldsmændenes motivation)



28. maj 2019

‘Musik mod racisme’: 80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen…

Det er valgkamp og den yderste venstrefløj mobiliserer det bedste de har lært. Den ene dag demonstrerer de for klima-religionen, og det kan Trier Mogensen tale længe om på Radio24syv. Det ændrer dog ikke på det forhold, at der formentligt var flere flypassagerer i Kastrup den pågældende dag. Dagen før Greta Thunberg holdt sin radikaliserende tale, var Rådhuspladsen fyldt med venstrefløjens overdrev under parolen ‘Musik mod racisme’.

80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen… Ja, selv kommunisterne på scenen var de samme. Eksempelvis den i dag 70-årige Anisette Koppel, der sang Nordahl Griegs ‘Kringsat af fjender’, som jeg personligt husker fortolket af røde folkeskolelærere i 80’erne. Grieg var formand for ‘Sovjetunionens venner’, og en stor støtte af Josef Stalin. En mand der ikke mente, der var ‘rum for tvivl og vaklen’. Thunberg uden diagnose.

I 1980’erne var Annisette og manden, Thomas Koppel, tilknyttet den kommunistiske bevægelse i Danmark og spillede til utallige støttefester for blandt andet strejkende havnearbejdere, palæstinensiske guerillaer i Libanon og bz’ere i det befriede område i Ryesgade, København.” (Dagbladet Arbejderen, 29. august 2018)

(Musik mod racisme, 23. maj 2019 ved Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, 3F, FOA mfl.)



26. april 2019

Fra Enhedslisten til ikke-partipolitiske NGO’ere: GeneralsekretærJohanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet

Da jeg for otte år siden gravede lidt i AFA-kollektivet på Amicivej på Frederiksberg, fandt jeg talsmænd for Borgerinitiativet Kirkeasyl (Pelle Dragsted, senere Enhedslisten-MF’er) en logistisk koordinator i Greenpeace, og en policy- og kampagnekoordinator i Amnesty International. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell blev senere presse- og kommunikationsmedarbejder for Red Barnet. I de her bevægelser sidder der ofte ‘kommunister i toppen’, som Margrete Auken forleden pointerede.

Sidste år forlod Enhedslisten-MF’er Maria Reumert Gjerding Folketinget, for at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere på året var der så Alternativets Josefine Fock, der droppede tinget for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Nu er turen så kommet til Johanne Schmidt-Nielsen, der så sent som 2011 proklamerede at slutmålet var ‘et kommunistisk samfund’.

Her citeret fra Facebook (25. april 2019).

Jeg er virkelig glad for at kunne fortælle, at jeg tiltræder stillingen som generalsekretær i Red Barnet i Danmark, når valget har været afholdt. Og jeg glæder mig. For der findes næppe en bedre sag, end at alle børn skal have det godt. I Danmark og i verden. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn.

Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier. Og når krige og konflikter rammer, og når klimaforandringer skaber nye katastrofer ude i verden, er børnene de allermest udsatte.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan faktisk slet ikke tillade os at lade være. For beskyttelsen af børn og kampen for deres rettigheder er vores allerstørste ansvar.

Red Barnet går forrest i kampen for børns rettigheder i Danmark og i resten af verden, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed. Red Barnet er en stor organisation, og i den første tid vil jeg prioritere at lære de mange dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende.

Nu kaster jeg alle mine kræfter ind i den børnepolitiske sag. Det betyder også, at jeg efter valget lægger det partipolitiske arbejde på hylden.

… Red Barnet kæmper for verdens vigtigste sag. Jeg er så glad for at blive en del af holdet.”

(Mellemfolkeligt Samvirke mod racisme og økonomisk ulighed; Foto: MS.dk)



1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



13. december 2018

Messerschmidt om DR: “Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og…”

Læger uden Grænser har måtte opgive deres slet skjulte menneskesmugling fra Libyens kyst, og det er næsten en tilståelsessag. På den danske hjemmeside problematiseres det blandt andet, at EU’s støtte til ‘den libyske kystvagt’, har gjort det muligt at ‘tvinge 14.000 mennesker tilbage til Libyen’. Hvis formålet var at redde menneskeliv, så skulle de være glade, men der er mere grænseløshed end lægeløfte i Læger uden Grænser.

De mange ‘redningsskibe’ i Middelhavet handler tildels om at påvirke europæerne via medier, holdningsmassage, så at sige. Morten Messerschmidt har begået en fremragende klumme om DR’s tvivlsomme redaktion. Fra BT.dk – DR, det er jo ulideligt.

“At stille ind på DR er som at havne i en global, økologisk og politisk korrekt lægebrevkasse. Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og sidste dages hellige.

I DR-universet er skoleelever, der i bekymring for klima og klode nedlægger undervisningen, bevidste medborgere, der træder i karakter ‘for at redde verden’. Hollændere, der i strid med loven heltemodigt giver husly til migranter, der ellers havde fået afslag på asyl, er ædle aktivister.

Og de efterfølges naturligvis af et indslag, hvor både Læger uden Grænser samt Amnesty International kan påstå, at en tredjedel af de ulovlige migranter, som Australien har deporteret til fjerne øer, har forsøgt at begå selvmord.

… Derimod passer det ikke rigtigt ind i den redaktionelle vinkel, når formanden for den amerikanske NGO, Lawyers Abroad – som løseligt kan oversættes til Advokater uden Grænser – på en skjult optagelse forklarer, hvordan asylansøgerne gennem rollespil lærer at give de ‘rigtige’ svar, når de bliver udspurgt af funktionærer fra EU’s asyl-kontor.

De lærer at lade, som om de har krigstraumer eller er torturofre. De skal lade, som om de bliver dårlige, de skal græde, og hvis de kan, skal de endda kaste op for at appellere til EU-funktionærernes medfølelse.

Og det lykkes faktisk som regel, siger formanden for Advokater uden Grænser, Ariel Ricker, i den skjulte optagelse; for ifølge hende er EU’s asylbehandlere ‘fucking stupid’, altså snotdumme.

Der er masser af den slags tankevækkende historier derude. … Den slags passer selvsagt ikke ind i DR’s forskruede og forudsigelige brevkasse.”

(Lauren Southern, Undercover: NGOs teaching migrants to lie, 2018)



2. juni 2018

Zweistein: Amnesty International væk fra idegrundlaget. Kalder til kritik af Danmark.

Amnesty blev grundlagt i 1961af Peter Benenson. Fokus var at skabe opmærksomhed på sager, hvor samvittighedsfanger uden ordentlig rettergang var blevet smidt i fangehullet på grund af deres holdninger og overbevisninger af regimer, som ville af med en kritiker.

Amnesty tager stadig den slags enkeltsager op, men der skal naturligvis prioriteres. Men hvorfor er det lige, at samvittighedsfange nr. 1 i organisationens eget hjemland, Tommy Robinson, absolut ingen opmærksomhed har fået fra Amnesty, og nok heller ikke får den? Gennem en årrække har han ellers ageret den samvittighedsfulde vagthund og kritiseret regeringen og myndighederne for at ignorere eller bagatellisere 1000’vis af voldtægter – og det har vist sig, at han har ret. Nu er han smidt i fængsel, anholdt for en ting og dømt for noget andet i løbet af få timer af en partisk dommer ved en politisk – og hemmeligholdt – standret uden egen advokat til stede og uden muligheder for at tilrettelægge sit forsvar. Hvor er Amnesty? Svaret er: Man har helt andre ting at tage sig til.

I en pressemeddelelse udsendt den 31. maj bliver Danmark udhængt for at have vedtaget et burkaforbud. Amnesty Internationals chef for Europa, Gauri van Gulik, er hårdhændet i sin kritik: ‘Danmark: Forbud mod ansigtsslør diskriminerer og krænker kvinders rettigheder… Alle kvinder bør have frihed til at klæde sig som de vil og at bære tøj som udtrykker deres identitet eller tro. Dette forbud rammer især muslimske kvinder, som vælger at bære niqab eller burka… Hvis hensigten med denne lov var at beskytte kvinders rettigheder fejler den på det skammeligste. I stedet kriminaliserer den kvinder for deres valg af tøj i direkte modstrid med de frihedsrettigheder Danmark
foregiver at forsvare’. (Amnesty International)

MSM kan nu henvise til Amnesty, der har en aura af troværdighed og goodwill fra gammel tid. Problemet er, at nutidens Amnesty vælger fakta efter hvad der tjener egen politisk dagsorden. Man fortier, at den Europæiske menneskerettigheds domstol i juli 2017 enstemmigt har fastslået, at Belgiens forbud mod at bære burka i det offentlige rum IKKE overtræder konventionen. Retten anerkender, at forbud mod fuld tilsløring af ansigtet i offentligeden kan være berettiget for at sikre det demokratiske samfunds funktion, som blandt andet udgøres af vigtigheden af social kommunikation, etableringen af menneskelige relationer – det ‘at leve sammen’. (Gatestone Institute, med link til ECHR’s dom)

NGO’ere har det med at vokse. Undervejs glider de fra hvad der var deres oprindelige mission i verden til noget andet og mere. Amnesty International anno 2018 er et kæmpe foretagende med en global dagsorden: ‘Vi kæmper for menneskerettigheder. Og for frihed og retfærdighed i hele verden’ hedder det nu. I programerklæringer hævder Amnesty International at være uafhængige af enhver politisk ideologi. I handling viser organisationen noget andet: Som imamer på rundrejse skal Danmark sættes i dårligt lys og i dårligt selskab. Sandheden, pyt med den. Og Tommy Robinson, skidt med ham.

Oploadet Kl. 09:27 af Herr Zweistein — Direkte link92 kommentarer


9. juni 2017

Homopar holder ikke hånd: “Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at… gøre noget ved os.”

Tirsdag aften spillede det danske fodboldlandshold en venskabskamp mod Tyskland på Brøndby Stadion, der i dagens anledning var pyntet op med regnbueflag, som et led i en ‘antihomofobi-kampagne’ i regi af Dansk Boldspil Union, Amnesty International mfl.

Vil man bekæmpe had til homoseksuelle, så er løsningen lige for. Her lidt fra en artikel i Berlingske – ‘Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os.’.

“Det er formiddag på Centralhjørnet. Under det glitrende loft med blomster, sommerfugle og diskokugle er man ved at gøre klar til frokostserveringen på Københavns ældste homobar, der i denne uge fejrer sin 100 års fødselsdag.

Først i 1955 blev stedet offentligt kendt som bøsseværtshus, men københavnerne havde godt noteret sig igennem 30erne og 40erne, at der kom påfaldende mange mænd på værtshuset i Kattesundet, hvor døren altid blev lukket helt i. …

Silden er blevet spist. Nu er gæsterne ved at arbejde sig igennem den varme mad. Ved et af bordene sidder et ægtepar. Det er 73-årige Peter Christensen og 53-årige Roy Olsen. De har været gift i ti år og mødte hinanden på dating-sitet Boyfriend.dk. …

Peter Christensen har sin store familie. Børn, børnebørn, ekskonen og Roy. Det hele er som det skal være. Men midt i al friheden er der stadig én ting, ægteparret ikke gør.

Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os eller gøre noget ved os. Vi har oplevet tilråb og mange skældsord som -bøsserøv- og ting på deres eget sprog, som vi ikke forstår. Vi undlader at gøre det for at beskytte os selv. Men det er ikke orden, at man efter alle de år ikke kan gå i hånden med den man elsker,’ siger han.”

(Danmark-Tyskland, Brøndby Stadion, 6. juni 2017; Foto: Stern)

Oploadet Kl. 20:18 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


6. marts 2017

Bjørn Elmquist trækker racismekortet: “… ikke en lovgivningsopgave at vedtage, hvem der er dansk”

Bjørn Elmquist er på dybt vand, for det er vitterligt udansk, at bruge børn i politisk propaganda. Det er dog fristende at tage ham på ordet, og fastholde at det ikke er politikernes opgave at vedtage hvem der er dansk. Hermed bør de årlige indfødsretstildelinger omgøres, da de i så fald er tildelt på uretmæssigt grundlag.

Fra BT – Advokat dybt forarget: Joachim B. Olsen burde politianmeldes.

“Advokat Bjørn Elmquist er forarget over LA-politikeren Joachim B. Olsens udtalelser ovenpå en video, der er gået viralt, hvor den lille pige Scarlett græder, fordi hun får at vide, at hun ikke er dansk. Det er hendes far, der oprindeligt kommer fra Iran, som har produceret videoen, og Joachim B. Olsen kalder det en ‘modbydelig mellemøstlig praksis’ at bruge børn på den måde, og derfor mener Bjørn Elmquist, at forældrene skal overveje at politianmelde ham for racisme.

‘Han er ikke rigtig klog, når han siger sådan noget, og desuden er hele debatten forfejlet og hviler på forkerte præmisser. Det er nemlig ikke en lovgivningsopgave at vedtage, hvem der er dansk, og hvem der ikke er dansk,’ siger Bjørn Elmquist, der også tidligere har været bestyrelsesformand i Amnesty International og bestyrelsesmedlem i Center for Menneskerettigheder.”

(Foto: Youtube)

“Det er ekstremt udansk…” (Joachim B. Olsen, LA)



3. marts 2017

Amnesty International guider venstreradikale: ‘Sådan håndterer du tåregas’, “Gasmaske er bedst…”

Når nu Radioavisen kunne bruge sytten gange anholdte Erik Storrud til at problematisere politiets ageren, så siger det sig selv, at den yderste venstrefløj ikke har problemer med at få taletid i medierne. Her til morgen gav Radio24syv taletid til Henrik Wiegman og Jeanette Perlt fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’, der betragtede ransagningen af Dortheavej som værende udtryk for magtmisbrug. Et citat der illustrerer niveauet.

“Det kan så godt være… at de har kørt rundt med kasser med ting (kasteskyts, Kim) i, som de har tænkt sig – og det er muligvis, at det er sådan, og hvis de har gjort det, så kan man jo sige, at det ikke er sikkert at de har til sinds at bruge det, uden at de har følt sig provokeret til det. … Hvis man ikke bliver presset til det, så er det jo ikke sikkert…” (Jeanette Perlt, 3. marts 2017)

Amnesty International har et bedre navn end ‘Forældre mod politibrutalitet’ og et større budget, men ideologisk er der ikke den store forskel. En historie fra TV2 Online – Amnesty-guide udløser vrede: – Det er vanvittigt

– Gasmaske er bedst – alternativt svømmebriller og vådt tørklæde over næse og mund.

Sådan lyder en af vejledningerne afsnittet ‘Sådan håndterer du tåregas’ i et opslag på en side i det seneste nummer af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals medlemsblad, som nu vækker forargelse blandt de politiske partiers retsordførere på Christiansborg.

‘Kend din ret som demonstrant’, hedder overskriften på opslaget på side 37, der i punktform giver vejledning til demonstranter om deres rettigheder – og gode råd til demonstranterne.

– Sørg for at dokumentere politiets handlinger på film eller skriv ned, hvad der sker, lyder et råd under afsnittet ‘Sådan gør du’. …

Opslaget, der er en del af det medlemsbladet for februar 2017 for Amnesty International, skaber forargelse hos Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. …

– Det er fuldstænding misforstået. Selvfølgelig skal man ikke nærmest opfordre til en konfrontation med politiet. Det er det, den her guide gør. Det må altså ikke være udgangspunktet for en demokratisk samtale og en god demonstration, det må være at man adlyder ordensmagten, siger Trine Bramsen til TV 2.”

(Amnesty International, februar 2017, s. 37: Kend din ret som demonstrant)



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper