3. marts 2017

Amnesty International guider venstreradikale: ‘Sådan håndterer du tåregas’, “Gasmaske er bedst…”

Når nu Radioavisen kunne bruge sytten gange anholdte Erik Storrud til at problematisere politiets ageren, så siger det sig selv, at den yderste venstrefløj ikke har problemer med at få taletid i medierne. Her til morgen gav Radio24syv taletid til Henrik Wiegman og Jeanette Perlt fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’, der betragtede ransagningen af Dortheavej som værende udtryk for magtmisbrug. Et citat der illustrerer niveauet.

“Det kan så godt være… at de har kørt rundt med kasser med ting (kasteskyts, Kim) i, som de har tænkt sig – og det er muligvis, at det er sådan, og hvis de har gjort det, så kan man jo sige, at det ikke er sikkert at de har til sinds at bruge det, uden at de har følt sig provokeret til det. … Hvis man ikke bliver presset til det, så er det jo ikke sikkert…” (Jeanette Perlt, 3. marts 2017)

Amnesty International har et bedre navn end ‘Forældre mod politibrutalitet’ og et større budget, men ideologisk er der ikke den store forskel. En historie fra TV2 Online – Amnesty-guide udløser vrede: – Det er vanvittigt

– Gasmaske er bedst – alternativt svømmebriller og vådt tørklæde over næse og mund.

Sådan lyder en af vejledningerne afsnittet ‘Sådan håndterer du tåregas’ i et opslag på en side i det seneste nummer af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals medlemsblad, som nu vækker forargelse blandt de politiske partiers retsordførere på Christiansborg.

‘Kend din ret som demonstrant’, hedder overskriften på opslaget på side 37, der i punktform giver vejledning til demonstranter om deres rettigheder – og gode råd til demonstranterne.

– Sørg for at dokumentere politiets handlinger på film eller skriv ned, hvad der sker, lyder et råd under afsnittet ‘Sådan gør du’. …

Opslaget, der er en del af det medlemsbladet for februar 2017 for Amnesty International, skaber forargelse hos Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. …

– Det er fuldstænding misforstået. Selvfølgelig skal man ikke nærmest opfordre til en konfrontation med politiet. Det er det, den her guide gør. Det må altså ikke være udgangspunktet for en demokratisk samtale og en god demonstration, det må være at man adlyder ordensmagten, siger Trine Bramsen til TV 2.”

(Amnesty International, februar 2017, s. 37: Kend din ret som demonstrant)



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



1. august 2016

Kurdistan for kurdere: Kurdere tvangsforflytter ikke-kurdere, “Der er en kamp om demografien i gang.”

Multikultur er i et lidt længere perspektiv blot sten på vejen mod monokultur, og krige er i sidste ende blot at betragte som detonatorer, ikke krudtet. Kurderne ved det, og kurdificering af grænseegnene er en måde at forbedre oddsene næste gang araberne angriber. Et multikulturelt Kurdistan vil erodere indefra i kraft af femtekolonner, men ‘et rent Kurdistan’ har en chance.

Kurdistan for kurdere, kan man sige. I den henseende må man minde om at ‘Danmark for Danske!’ var en konservativ parole før liberale multikulturalister tog magten, og fjernede folket fra partinavnet. Demografi er skæbne.

Interessant artikel af Waleed Safi i Dagbladet Information – Kurdiske styrker anklages for etnisk udrensning i Irak

“I ly af krigen mod Islamisk Stat forsøger de irakiske kurdere at udvide deres territorium. Den kurdiske peshmergastyrke er i gang med at tvangsforflytte sunniarabere og jævne deres huse med jorden, så et stort antal landsbyer de facto bliver rent kurdiske. ‘Det ligner krigsforbrydelser,’ siger Amnesty International.

På de satellitbilleder, som Information har modtaget fra Amnesty International, er mindst 13 irakiske landsbyer i Nordirak blevet jævnet med jorden. Landsbyerne, som grænser op til Kurdistanregionen, var førhen overvejende beboet af sunnimuslimske arabiske bønder, som primært levede af at opdyrke den frodige jord langs Tigris-floden. I dag, to år efter Islamisk Stats indtog, er landsbyerne forvandlet til ruiner. …

‘… Vores materiale indikerer, at ødelæggelserne først er sket efter Islamisk Stats tilbagetrækning fra områderne. Alt tyder på, at de kurdiske peshmergastyrker har smadret byerne efter generobringerne,’ fastslår Amnesty Internationals senior efterforskningsleder i Mellemøsten, Donatella Rovera, som netop har besøgt nogle af de peshmerga-kontrollerede landsbyer nær Kurdistan-regionen i Nordirak. …

‘Vores seneste rapport bygger på hundredevis af øjenvidneberetninger, et hav af satellitbilleder og flere feltstudier i Irak. Alt tyder på, at kurderne har indledt en kampagne med det formål at tvangsforflytte ikkekurdiske familier væk fra Kurdistan-regionen. Det sker blandt andet ved at jævne landsbyer med jorden for at sikre, at araberne ikke kan vende hjem igen. Det er ulovligt, og jeg mener personligt godt, at vi kan tale om krigsforbrydelser,’ siger Donatella Rovera. …

Information har talt med flere øjenvidner, soldater, journalister, fotografer og en enkel dansk nødhjælpsarbejder i Irak, som alle bekræfter praksissen. De mener, at Kurdistans Regionale Regering har startet en decideret ‘kurdificeringsproces’ af arabiske landsbyer, der grænser op til Kurdistan. … Som jeg ser det, forsøger kurderne at ændre den demografiske sammensætning i områderne omkring Kurdistan-regionen,’ siger den irakiske journalist Yosif Omar, som selv var til stede, da kurdiske krigere bulldozede en landsby uden for IS-højborgen Mosul i efteråret 2014.

(PKK-sympatisører aktionerer i Kastrup Lufthavn, 2014)

Ifølge en dansk nødhjælpsarbejder bosiddende i Irak, som ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige grunde, forsøger kurderne at skabe nye kendsgerninger på landjorden.

Der er en kamp om demografien i gang. Nogle af områderne nær Kurdistan-regionen har stor militærstrategisk betydning for kurderne. Både med hensyn til at holde de tilbage erobrede områder i et jerngreb af frygt for en eventuel IS-geninfiltrering, men også geopolitisk med henblik på at etablere et fait accompli: Dette er kurdisk beboede områder, og derfor er det kurdisk land,’ forklarer den danske nødhjælpsarbejder.”

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


17. januar 2015

Stine Høxbroe, arrangerer dialogprojekter – gift med terrorapologet, svigerinde til al-Qaeda-jihadist

Tilbage i 1997 hjalp Amnesty International iranske Manteghi Boroujerdi med at få asyl i Australien. I sidste måned blev han verdenskendt som Man Haron Monis, den Islamisk Stat-sympatiserende terrorist der under en gidselaktion på en cafe i Sydney myrdede to personer. På et lidt lavere niveau proklamerede Poya Pakzad, politisk kommunikationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, et par dage forinden, at der ikke var nogen speciel anledning til at “dømme sharia uvelkommen i Danmark” Noget af en udmelding, når nu Pakzads bedste ven Samuels Yemane, døde som Islamisk Stat-jihadist i Syrien, januar sidste år.

At der er kort afstand fra humanistiske NGO’ere til militante islamister, er evident på flere niveauer. Det bedste eksempel må næsten være Stine Høxbroe, der siden 1. september 2013 har været ansat af Danske Kirkers Råd med henblik på at varetage deres dialogprogram med muslimer.

(Konvertitten Stine Høxbroe, Danske Kirkers Råd, ansvarlig for ‘Danish-Arab Dialogue Conference’; DKR)

Herunder specifikt ‘planlægningen og gennemførelsen af to dialogkonferencer’, som hun også var en del af året forinden. En konference der fandt sted på Christiansborg, blev støttet af Udenrigsministeriet, og blandt andet inkluderede den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Dialogkonferencens fælleserklæring tilkendegav støtte til udviklingen af ‘religiøse faciliteter’, herunder konkret til “Muslimernes Fællesråds bestræbelser på at bygge en stormoské”. En organisation hun tidligere var tilknyttet.

“Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende der, hvor vi færdes til daglig. Vi har meget tilfælles som religioner, blandt andet et grundlæggende medmenneskeligt træk.” (Stine Høxbroe som talsperson for Muslimernes Fællesråd; Kristeligt Dagblad, 2009)

(Stine Høxbroe, ‘Danish-Arab Dialogue Conference’, september 2012 via Danske Kirkers RådYoutube)

Jeg bloggede om Stine Høxbroe helt tilbage i 2004, da hun sammen med en fredsaktivistisk kunstner ved navn Khaled D. Ramadan var en del af en offentligt finansieret udstilling i Århus under parolen: ‘Minority Report: En udfordring af intolerancen i dagens Danmark’. Før det havde hun blandt andet gjort sig bemærket med et læserbrev om vestens undertrykkelse af muslimer, og sammen med Ramadan har hun eksempelvis skrevet en kronik til Dagbladet Information, med den overordnede budskab, at islamisk terror i virkeligheden skyldes CIA og USA. Khaled D. Ramadans kunstneriske virke er rendyrket terrorapologi, selvom han i 2009 blev tilknyttet Statens Kunstråd som ‘interkulturel konsulent’. Privat danner de par, og Stine Høxbroe er ikke overraskende konverteret til Islam.

Tilbage i 2009 portrætterede Helle Merete Brix Khaled D. Ramadan i en faktamættet artikel, og nævnte at han i 1997 fik en betinget fængselsstraf for hæleri, i en større sag om et væbnet røveri mod en pengetransport. Et røveri foretaget af hans bror Mustapha Ramadan, der efter endnu et røveri i 2001 rejste til Irak for at kæmpe for al-Qaeda. I Irak steg han i graderne, og blev en del af kredsen omkring al-Qaeda-lederen Abu Musab al-Zarqawi. Da han døde under et amerikansk angreb i Fallujah, september 2004, havde han en central rolle i Ansar al-Islam.

Sidste år udgav den frafaldne danske islamist Morten Storm Agent Storm – my life inside al Qaeda, og her kom det for første gang frem, at en af Abu Musab al-Zarqawis medhjælpere til den filmede henrettelse af amerikanske Nick Berg, maj 2004, var identisk med Mustapha Darwich Ramadan, Stine Høxbroes svoger.

“The video og Berg´s killing, and others of atacks on US force in Iraq, became popular among jihadis in Luton and elsewhere in the UK, turning up on DVDs distributed by al-Muhajiroun. I too watched the video of Berg’s murder, but had no idea until later that the man to his right, restraining him as Zarqawi prepared for the fatal blow, was Mustapha Darwich Ramadan, whom I had spoken with in a Danish prison in 1997. (s. 96)

Det er værre end som så. Nærstuderer man den brutale henrettelse (hvad ikke kan anbefales), så kan man se, at den er klippet. Før klippet ser man al-Zarqawi tale, hvorefter han begynder at save hovedet af Berg. Til højre for al-Zarqawi ses Mustapha Darwich Ramadan, med en kalashnikov og et hvidt tørklæde viklet om hovedet. Al-Zarqawi har problemer med at få skilt hovedet fra kroppen, og efter klipningen er det Mustapha Darwich Ramadan som fører kniven, og afslutningsvis er det også ham der triumferende holder hovedet op. I dialogisk henseende må der siges at være plads til forbedringer. For nu at sige det pænt.



7. maj 2012

Jacob McHangama om Amnesty International: “Man ser på muslimer udelukkende som svage og sårbare”

Interview med Jacob McHangama i seneste udgave af Weekendavisen – Vogternes vogter (ikke online).

“Inden længe vil Cepos få den ære at huse et lille menneskerettighedscenter, der indtil videre består af fire personer. Navnet bliver Freedom Rights Project, pengene har Mchangama & Co. brugt de seneste par år til at samle ind mest af alt hos amerikanske fonde, sigtet er at føre menneskerettighederne tilbage til det, de anser for at være de basale og klassiske frihedsrettigheder.

»Vi har alle været deprimerede over den udvidelse, der er sket af de rettigheder inden mainstream menneskerettighedsbevægelser,« siger Mchangama sidste fredag, da Weekendavisen hentede ham ind på bladet for at tale om det nye arbejde. …

»Ofre for ægte menneskerettighedsovergreb rundt omkring på kloden – dem, der ikke får lov at ytre sig, at bede, at bestride et erhverv, uden at frygte for deres frihed eller liv – er ikke tjent med denne paradeforestilling.« Ifølge Mchangama og hans nye internationale venner bør tæppet gå ned for denne forestilling.

»Menneskerettigheder skal ikke diktere en bestemt politisk udvikling. De er ikke for en velfærdstat, for et multikulturelt samfund, for en nattevægterstat og så videre. Alt det er politik, som skal være genstand for en demokratisk diskussion, men menneskerettigheder kan det ikke kaldes,« siger chefjuristen.

Mchangama giver som eksempel på de moderne bevægelsers vildveje en ny rapport fra Amnesty International, hvor den berømte organisation udtrykker et syn på globaliseringen, der med chefjuristens ord »ikke adskiller sig fra Occupy Wall Street-bevægelsens«. »Amnesty kræver, at de finansielle institutioner reguleres for at komme fattigdommen til livs, men det har intet med menneskerettigheder at gøre,« fortsætter han.

»Hvordan vi løser finanskrisen, kan vi være enige eller uenige om, men det er politiske spørgsmål. Menneskerettigheder bør handle om eksempelvis kvinders retstilling i Saudi Arabien.« Amnesty har også for nyligt udsendt en rapport, der omtaler diskriminering af muslimer i Europa. Den er mangelfuld, mener Mchangama.

»Selv om der findes diskrimination, mangler Amnesty totalt at forholde sig til de ekstremme holdninger, som i stor stil udgår fra Saudi Arabien, og som spreder sig til muslimske miljøer i Vesten. Man ser på muslimer udelukkende som svage og sårbare, men der kan også blandt minoriteter være grupper, der er farlige for de demokratiske samfund, og som menneskerettighedsbevægelser bør kaste lys på.« Når det gælder fejldisponeringer, henviser han også til førnævnte Institut for Menneskerettigheder, der har dadlet regeringen for at »gennemføre en reform af kontanthjælpen, som afskaffer de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet« – som om det er en menneskeretskrænkelse at skære ned på nogle af verdens højeste velfærdsydelser.

[…]

Den debuterende forfatter mener også, at menneskerettighedsbevægelserne har ladet sig forblinde af kampen for at skabe et multikulturelt samfund.

»Menneskerettigheder burde handle om ytringsfrihed, men eksempelvis Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget det på sig at begrænse vores ret til at ytre os frem for at udvide den. For nylig afsagde domstolen en dom, der skal beskytte borgere mod at blive krænket af negative stereotyper,« siger han.

»Det var slet ikke en del af den oprindelige ide, men den multikulturelle bevægelse har fået Menneskerettighedsdomstolen til at bevæge sig i en uliberal retning.«”



16. oktober 2011

Antivestlige Amnesty igen på glatis

For små 2 uger siden blev jeg ringet op af en ung kvinde fra Amnesty Internationals danske kontor. Hun præsenterede sig med fornavn og begyndte at snakke om deres kampagne for homoseksuelle i Uganda. Jeg holdt masken og spillede med. Da hun var færdig med Uganda blev Beograd nævnt. “De er sådan ortodokse kristne”.. Javel. Islam blev mærkelig nok ikke nævnt. Iflg. Wikipedia er der ellers nok at tage fat på: I 5 lande (alle muslimske) er der officiel dødsstraf for homoseksualitet.

Senere slog jeg Uganda op, og ganske rigtigt: de er overvejende en slags kristne ligesom serberne. Det ligner en tanke.. En søgning på det danske site giver en del hits på Østeuropa, men ikke noget på muslimske lande bortset fra et enkelt på Tyrkiet.

I 2006 forsøgte man at lancere USA som den største synder hvad angår antallet af dødsdømte, selvom de procentuelt lå en faktor 10 under Saudiarabien, Kina og Iran. I 2008 blev Birthe Rønn Hornbech træt af Amnestys Indblanding i danske udvisningsprocedurer [AI prioriterer hårdt].

Forleden valgte den canadiske afdeling så at kræve USAs tidligere præsident anholdt og retsforfulgt. I Canada har man heldigvis noget der ligner borgerlige journalister, så nyd Ezra Levants humoristiske reportage fanget på Youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=0yTSGEktASY
(hattip Hodja)

Der er kun en endelig mængde opmærksomhed i denne verden, så ved at fokusere på det uvæsentlige eller forkerte svigter man sit formål.

Samtalen endte i øvrigt med at Cecilie bad om et kontonummer. Da jeg ikke ønskede at oplyse den slags til fremmede damer i telefonen, tog hun en dyb indånding og belærte mosefundet her om, at det ikke var farligt. Hun måtte nøjes med en emailadresse, men jeg har endnu ikke hørt fra dem. På websitet ser det (apropos forrige post) ud til at man skal oplyse sit CPR-nummer, så mon ikke hun havde planlagt at hale det ud af mig, efter at have fået kontonummeret.

Se evt. Uriasposten – kategori Amnesty



18. maj 2011

Professor Ole Wæver væver om problemer med religionsfrihed i den islamiske verden

Forskere udgiver digre værker for at forklare, mens taxi-chaufføren stilfærdigt konstaterer at ytrings- og religionsfrihed ikke findes i den islamiske verden, og kun har vundet almen accept i Vesten, ‘Kristenheden’. Fra Kristeligt Dagblad – Organisationer ignorerer forfulgte kristne.

“Førende menneskerettighedsorganisationer ser stort på krænkelser af religionsfriheden særligt i Mellemøsten, mener forskere og fremtrædende aktivister. Mens islamister særligt i Mellemøsten strammer grebet om religiøse mindretal, er menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch stort set blinde over for forfølgelser af kristne i regionen. …

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er Mellemøstens forfulgte kristne “et ulykkeligt offer for en uhellig alliance mellem to politiske hensyn”:

“Dels er organisationerne sammen med venstrefløjen bange for at puste til islamofobien i Vesten, dels er de vestlige lande, som er engageret i krige i Irak og Afghanistan, ikke interesserede i at fremstå som kristne, fordi islamister forsøger at fremmane krigene som religionskrige, hvor det kristne Vesten fører korstog mod muslimer.”

Derfor er forfølgelser af kristne langt mindre synlige i offentligheden end fortjent, siger Ole Wæver.

“Men det burde ikke være så forfærdeligt svært at gøre opmærksom på problemerne uden at fremstå som forsvarer af særligt kristne hensyn. Det handler jo om frihedsrettigheder og mindretalsbeskyttelse,” siger han.”



29. marts 2011

Fra et venstreradikalt kollektiv på Frederiksberg videre til politiserende NGO’er

Morten Uhrskov pointerer på sin JP Blog, at Amnesty International og andre NGO’er har haft held til at fremstille sig selv som “en næsten neutral instans”, selvom de politisk befinder “sig på den yderste politiske revle, når det gælder udlændingepolitik”. Det har han helt ret i, og sagen mod venstreradikale Homo/Aktion, der i august 2000 i protest over udvisninger af homoseksuelle, udøvede flere brandattentater mod Udlændingestyrelsen, giver et godt indblik i den verden.

Blandt de dømte ved Østre Landsret i 2002 var ‘T5’ (tiltalt 5, Esben Plenge), der var chauffør og leverede leverer remedier til to af brandattentaterne. På et kælderværelse i et kollektiv på Frederiksberg fandt politiet diverse tyvekoster, “to kilo hash og skunk”, en startpistol, en CS-spray (tåregas) samt forskellige æsker ammunition. Adressen fremgår ikke direkte af Ugeskrift for Retsvæsen, men blandt vidnerne var blandt andet Pelle Christian Dragsted, Janne Tynell, Torsten Skovsgaard Geertz-Hansen og Stinne Lyager Bech – alle bosiddende i et venstreradikalt kollektiv på Amicisvej (Frederiksberg).

Urias-læsere vil genkende flere af navnene. Ikke mindst Pelle Dragsted, der forrige år var pressekoordinator for det der blev kaldt Borgerinitiativet Kirkeasyl, sideløbende med en lønnet stilling som pressekoordinator for Enhedslisten på Christiansborg. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell, var tilbage under Muhammedsagen i 2006, talsmand for Undskyld-ytringsfriheden.dk, og fik senere ansættelse i Red Barnet som presse- og kommunikationsmedarbejder. Dvs. lige under organisationens generalsekretariat ledet af den skingre Mimi ‘der kommer stort set ikke flygtninge ind i Danmark’ Jakobsen.

Torsten Geertz-Hansen er i dag logistisk koordinator i Greenpeace, og fotograferer blandt andet ulovlige aktioner for organisationen. Stinne Lyager Bech gjorde karriere i Amnesty International, først som ‘flygtningekoordinator’, senere som international koordinator, og er i dag policy- og kampagnekoordinator, som det så smukt lyder. Hun var eksempelvis hovedforfatter bag Amnesty Interationals 2007-rapport imod starthjælp, men har også kritiseret den danske stats udvisning af kriminelle udlændinge i organisationens navn.

(DR Update, 6. januar 2011: Haitis kvinder voldtages på stribe)

Tre ud af de fire nævnte, herunder Stinne Lyager Bech, har så sent som i 2005 været aktiv i Internationalt Forum, og blandt andet skrevet leder i IF’s tidsskrift Gaia med organisationens formand, Blekingegadebandens Torkil Lauesen.



12. december 2010

“Enhedslisten og De Radikale er de eneste, der holder fanen højt”, sagde Bjørn Elmquist

Interessant interview med Bjørn Elmquist, der i forne tider var nyhedsoplæser på monopol-DR. Set på Modkraft – »Enhedslisten er mester i at forsvare borgerlig frihed« (linker ikke).

Bjørn Elmquist er stadig medlem af De Radikale. Men ved de seneste to valg har han alligevel sat kryds ved Enhedslisten på grund af det lille røde partis kamp for de individuelle frihedsrettigheder. Det fortæller den kendte forsvarsadvokat i et åbenhjertigt interview med Modkraft.

Bjørn Elmquist har tidligere siddet i Folketinget for først Venstre og dernæst De Radikale, som han skiftede til i 1990 i protest mod Schlüter-regeringens håndtering af Tamilsagen. I dag anklager han Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for at have degenereret den danske retsstat godt og grundigt. Han mener, at den nuværende regering – og ikke mindst støttepartiet Dansk Folkeparti – underminerer retssamfundet og de grundlæggende frihedsrettigheder, som gør Danmark til et demokrati…

– VKO-blokken indfører den ene retsstatsbegrænsende tiltag efter det andet. Udlændinge- og terrorpakkerne er de mest grelle eksempler. Og Socialdemokraterne og SF bakker dem i vid udstrækning op og flirter med tanken om at være ‘Tough on crime’. Enhedslisten og De Radikale er de eneste, der holder fanen højt, tilføjer han…

– Lige pludseligt vandt Dansk Folkepartis bodega-agtige syn på retsstaten gehør langt ind over den politiske midte.



13. april 2010

Anbefalinger

Samarbejde mellem Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet om afskaffelse af racisme- og blasfemiparagraffer: Støt ytringsfriheden.

Længere gennemgang af en aktuel sag på norske Document Global Petition to Amnesty International: Restoring the Integrity of Human Rights.

Oploadet Kl. 10:24 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper