19. januar 2019

Børns Vilkår om konference mod negativ social kontrol i ‘minoritetsetniske og lukkede kristne miljøer’

Børns Vilkår advarer i disse dage mod ‘drabsvideoen fra Marrokko’, men i virkeligheden burde de vel advare mod Koran-tro islamister. Meget apropos, så afholder organisationen onsdag den 30. i denne måned en konference mod ‘negativ social kontrol’ med særlig henblik på ‘minoritetsetniske og lukkede kristne miljøer’.

Den konsekvente talen udenom er baseret på en simpel logik. For 99 procent af alle kristne i Danmark er det nemt at tage afstand fra negativ social kontrol, også selvom den foregår blandt trosfæller. For muslimer er det vi kalder negativ social kontrol en integreret del af identiteten for en stor del af herboende muslimer. Et direkte angreb på social kontrol indenfor ‘islamiske miljøer’, vil således blot forstærke modstanden mod integration.

For kristne er lukkethed en anomali, for muslimer er lukkethed normen. Isoleret set et godt argument mod indvandring fra islamiske lande. Flygtninge bliver til bosættere…

(Børns Vilkår annoncerer konference mod social kontrol; Foto: Bornsvilkar.dk Via Jaleh Tavakoli)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. april 2010

Faderhuset, medierne og de venstreradikale – Ruth Evensens førstehåndsberetning

Det er ikke meget der har været i medierne om Ruth Evensens nye bog, blandt andet omhandlende Faderhusets tid på Nørrebro og forløbet omkring rydningen af Ungdomshuset. Olav Hergel refererede i Politiken lidt om det, der blev betegnet som “Ruth Evensens sandhed om Ungdomshuset” (26/3-10), og Ekstra Bladet forklarede samme dag tørt, at “Ruth Evensen afviser al snak om tyranni og kollektivt selvmord” (26/3-10). Øvrige medier blev væk fra pressemødet, omend det forlyder at morgendagens udgave af Weekendavisen inkluderer en anmeldelse af Ruth det ik’ slut.

Der er en hel del interessante informationer i bogen, ikke mindst i relation til mediernes rolle, politiserende NGO’er såsom Børns Vilkår, og enkeltstående personer, herunder ikke mindst Niels Eric Werner. Sidstnævnte, blev af medierne anvendt som whistleblower skråstreg ekspert om forholdene i Faderhuset, og deltog i hetzen på alle niveauer – interviews i 21 Søndag, gæst i Aftenshowet og så videre. At den tidligere P3-vært var romantisk involveret i et Faderhusets medlemmer, og hans efterfølgende hævngerrighed, ikke bare gjorde ham til mediedarling, men endte med at give ham polititilhold – bør vel også være en del af historien.

Her lidt fra en email han sendte til Ruth Evensen d. 9. april 2008 – fire dage senere agerede han sandhedsvidne i Magasinet 21 Søndag i et af de mest kampagneagtige indslag jeg har set til dato i et nyhedsprogram.

Gud har rejst en tidevandsbølge mod jer. På den baggrund har jeg intet andet valg end at være lydig mod Gud og træde frem offentligt. Jeg har besluttet at anvende alle mine ressourcer på at bekæmpe jer og jeres aktiviteter… Således vil jeg bekæmpe jer i medierne, igennem kristne organisationer, gennem myndigheder og offentlige instanser, økonomisk, i jeres lokalsamfund, hvor på kloden I end måtte befinde jer, i jeres netværk, i jeres familie, på alle tænkelige fronter.” (Niel Eric Werner; s. 229)

(21 Søndag, 13. april 2008: Faderhuset beskyldes for at ignorere incest)

(Polititilhold, dateret 26. december 2009; Ruth Evensen: Ruth det ik’ slut, s. 228)

Ruth Evensen fortæller i bogen, at samtlige børnefamilier i Faderhuset blev indberettet til myndighederne, bl.a. af Børns Vilkår, der også gik til Den Sociale Ankestyrelse – ingen blev dømt, ingen blev tvangsfjernet.

Mediehetzen er ret åbenlys, og jeg har derfor valgt kun at citere afsnit fra bogen, der omhandler den yderste venstrefløj hetz mod Faderhuset. I en årrække, formentligt Nørrebros næstmest udsatte religiøse minoritet. Kun jøderne har haft det værre.

Faderhuset har ikke gjort meget i billedmæssig dokumentation, men på opfordring har Asbjørn Evensen, venligst sendt mig billeder taget af ham selv den 26. november 2006, da venstreradikale angreb en gudstjeneste i Rødovre – 90 personer blev efterfølgende anholdt. Malerbomber fra børnerummet blev desværre ikke foreviget.

“På et tidspunkt i oktober måned (2001, Kim) fik vi besøg af de autonome til en gudstjeneste. De trængte ind til vores gudstjeneste i Griffenfeldsgade, og med sig havde de madrester fra skraldespandene udenfor. De hældte øl ud over det hele, væltede en barnevogn og stjal mikrofoner og andre ting. (s. 9)

“Nytårsaftensdag kl. 12.00 i år 2001, stod vi så, en god flok på omkring 50 mennesker uden for Jagtvej 69… for at tage vores hus i besiddelse… Vi nåede at være der en tre kvarters tid, inden unge vrede mennesker trængte ind i huset… De fleste med sorte masker samt jernkøller og koben. Det var ikke nogle søde fyre, skal jeg garantere for. De trampede på mennesker, slog med knytnæver i ansigtet, tildelte slag med jernrør og køller i hovedet og på kroppen. Jeg var deres røde klud, så mig tog de kvælertag på, mens jeg blev gennet hen mod hovedtrappen. Kort efter hele seancen stillede to meget veltalende talsmænd fra Ungdomshuset sig op på trappen foran pressen, og fortalte, hvordan vi havde overfaldet og forulempet dem, og væk som dug for solen var tæskeholdet, som vel talte omkring 30-40 unge. Meget professionelt og disciplineret lavet! […] Vores to sønner, Simon Peter og Asbjørn, var med inde i huset. Jeg erindrer, at jeg på et tidspunkt får øje på Simon. Hans ansigt var totalt blodigt efter adskillige knytnæveslag, som resulterede i en blodnæse og en flækket læbe… Knut havde en hel del buler i hovedet og bag på låret efter adskillige slag med jernrør…” (s. 11ff)

“Vi havde boet som familie på Nørrebrogade 58 i en årrække og haft vores gang først i Kristent Center, som lå på Ørnevej, og siden vi startede Faderhuset den 1. oktober 1990, havde vi også altid holdt til på Nørrebro… til sidst i egne lejede lokaler i Griffenfeldsgade…” (s. 67)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“En dag kort før jul fik vi besøg af en ukendt mand, som… afleverede en papkasse med hundredekronesedler. Der skulle vise sig at være 50.000 kr. Vi var totalt overvældede og lykkelige for den uventede gave… senere fandt vi så ud af, at det var en kristen forretningsmand, som var meget rørt over det arbejde, vi gjorde for de lokale børn, som hovedsageligt bestod af børn med palæstinensisk baggrund.” (s. 72; Børnecaféen)

“En af de ting, Faderhuset blev kendt for, var deltagelsen i en march i august 2002 gennem Nørrebro, hvor Moses Hansen gik med sit store kors… idet det ikke er et ukendt fænomen, at muslimer ønsker at overtage hele bydele, som det også er sket i flere store byer i Europa. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre ved det, men besluttede så at lave en bønnevandring på Nørrebro, hvor vi bad for området og ønskede dermed at slå fast, at Danmark er et kristent land. Utroligt nok skulle det komme til at sætte hele bydelen på den anden ende… Politiet bad os om ikke at lægge ruten omkring Blågårds Plads. Tankevækkende, at man ikke kan færdes frit i sit eget nabolag.

Da vi endelig var klar til at begynde vores vandring, var der så stærkt et opløb i Griffenfeldsgade, hvorfra vi skulle starte, at vi ikke kunne komme ud af gården. Vi blev simpelthen trængt tilbage af vrede mennesker. Det lykkedes dog anden gang ved politiets hjælp at komme ud af gården og begynde vor vandring rundt på Nørrebro… Den tredje dag, sluttede det hele på Sankt Hans Torv, hvor vi ville have et friluftsmøde, men da vi nærmede os, var hele torvet og de tilstødende gader fyldt med vrede mennesker, mest indvandrere, hvilket umuliggjorde vores forehavende. (s. 119ff)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Vi fik i øvrigt besøg en af nætterne i de dage, hvor vi foretog bønnevandringen på Nørrebro. Vi boede på Jyllingevej dengang og pludselig kl. 2 om natten hørte vi et kæmpe brag. Vores ugegamle bil bliver smadret med en jernstang og ind af vores ruder drøner malerbomber med gammel maling. Vi når lige at se tre autonom-lignende personer løbe væk.

Min gamle mor på over 90, som boede hos os, havde vindue ud mod gaden og ind igennem hendes vindue flyver der en malerbombe. Havde hun siddet i den stol, hun plejede at sidde i ved vinduet, var hun formentligt blevet dræbt, for de genstande, malingen var i, var ganske tunge. De skulle jo lige smadre et vindue. Jeg må indrømme, at jeg synes, det var lige over kanten af drengestreger. Hele vores stue blev ødelagt, både gulve, gulvtæppe og møbler blev tilsprøjtet med maling… Alt i alt har vi fejet en del op efter de unges hærværk og ødelæggelser hos os. Det har kostet os hundredtusindvis af kroner dels at udbedre skader og efterfølgende at betale privat vagtværn.

Mens vi stadig var på Griffenfeldsgade fik vi gentagne gange smadret ruderne til mødesalen, med en farvelade af maling udover gulvtæppet og bygningens facade. Det endte med at vi måtte barrikadere vinduerne med store træplader.

En anden gang i Rødovre, kommer der en masse autonome væltende ind, lige inden vores gudstjeneste, hvor der var mange børn samlet. De sortklædte fyre tog store gulvvaser og kastede dem tilfældigt ind i flokken af mennesker. Ruder og glasdøre blev smadret og vores lokaler blev efterladt med gul maling på vores nylagte gulv og nymalede vægge. To af vores menighedsmedlemmer blev overfaldet og slået og sparket ved den lejlighed.” (s. 127f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Det skete jævnligt, at vores unge gik rundt og snakkede med folk på Nørrebro. Det var oftest Kristina som gadepræst, der enten selv gik rundt eller tog et team med sig. Ofte gik de i området omkring Blågårds Plads og Folkets Park… Det var dog ikke altid helt ufarligt at færdes i det område. Selv om Kristina og de andre fra Faderhuset kendte mange mennesker rigtig godt, og var meget vellidte, har de også oplevet overfald og trusler. På et tidspunkt, mens Kristina var gravid i syvende måned, kom hun gående på Griffenfeldsgade. Nogle af dem, hun havde med den dag, kom i snak med et par fyre som hidsede sig op, og da Kristina kom derhen løftede han hende op og kastede hende 2-3 meter bagover. Det var en af de autonome, som Kristina ofte havde snakket med. Han blev vist lidt hed om ørerne, da hun fortalte ham, at hun var gravid i syvende måned. ’Det vidste jeg ikke’, fremstammede han.

En anden dag gik hun og Jane en tur over på Blågårds Plads, hvor de ofte havde hængt ud med mennesker. Pludselig kom der en mand af anden etnisk herkomst – tydeligt vred – og råbte, at de skulle ud af hans område. Han truede med at ringe til alle sine venner, for det var et muslimsk område og der skulle ikke være kristne. Han tog fat i begge deres hoveder og knaldede dem sammen, hvorefter de fortrak fra området.” (s. 131f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“På et tidspunkt, kort efter vi havde købt Ungdomshuset, fik vi besøg af en flok på ca. 15 folkekirkepræster fra Nørrebro. De havde netop været en tur inde i Ungdomshuset, og derefter ville de besøge os i Griffenfeldsgade. De præsenterede sig som gejstlige på Nørrebro, og det første de gav udtryk for var, at de allerede havde taget parti for de autonome, og at vi ikke skulle regne med deres støtte. En festlig gestus, men de fik da en lille forfriskning og et ord med på vejen.” (s. 139)

“Jeg har drukket kaffe med Ritt Bjerregård et par gange… Vi havde kun lige foretaget de indledende bemærkninger, da døren pludselig går op og ind farer 2-3 politibetjente bestyrtede. Det viste sig så, at jeg havde efterladt min overfaldsalarm i bilen… Men her sad jeg altså fredeligt på overborgmesterens kontor.” (s .189f)

“Julefreden røg sig alligevel en tur, da ’de unge’ ikke kunne dy sig for at lave ballade, når de nu havde bestilt hjælp fra autonome i hele Europa. Derfor blev Nørrebro smadret den 16. december 2006 ved en af deres sædvanlige ’fredelige’ demonstrationer, der udviklede sig i en voldelig retning… Vi var inde i huset, for en kort bemærkning, nytårsaftensdag 2001… Ude på gaden og fortorvet kastede de autonome med sne og forbandede os langt væk. En flok andengenerationsindvandrere stod triumferende på hovedtrappen og råbte: Islam vandt, Islam vandt! Jam hvad skal man sige til det? Sandheden er jo ganske enkelte den, at vi bare var en frikirke, der havde købt et hus på ærlig vis… Fokuseringen på os som kristne, har fyldt alt for meget i medierne, sådan at vores ret som husejer blev skubbet i baggrunden.” (s. 197f)

(Faderhuset, Rødovre, 26. november 2006)

“Torsdag den 1. marts 2007 lidt i syv sænkede en politihelikopter sig ned over taget på Jagtvej 69 og politiets antiterrorkorps satte ind på at rydde huset… Huset var overalt præget af at være ekstremt beskidt og det flød med affald, gamle madrester og andet udefinergbart affald i de fleste rum… Nogle af vores folk kravlede hurtigt op på taget og fjernede de unges sorte sørøverflag og erstattede det med Dannebrog, som smukt vajede i vinden. En ældre dame kommenterede det på fortovet, hvor vi stod og sagde, at det det var smukt med Dannebrog og takkede os for indsatsen. Politiets topfolk syntes ikke så godt om initiativet med flaget, da de mente, at det ville provokere de unge yderligere. Vi gik med til at tage det ned igen, selvom vi ikke helt kunne forstå, at hvad der er provokerende ved Dannebrog! (s. 203ff)

“Der var rigtig meget, der bare skulle smides ud, og sandelig også rigtig meget, der skulle opbevares… Først fyldte vi en lastbil fra firmaet 3×34. Den blev senere brændt af og så ville de foreståeligt nok ikke sende flere vogne. (s. 206)

“På vej tilbage efter en af mine spisepauser møder jeg Flemming Steen Munch og hans bil bag afspærringen. Den har fået smadret et par sideruder og har buler på begge sider. Jeg spørger til om politiet nu også bruger private biler i kampen. Flemming svarer, at han i morges kørte nogle børn i skole og på vejen tilbage blev han opdaget af en gruppe autonome, der overdængede bilen med sten. Flemming sagde stolt og med ild i øjnene: ‘Så kan man se, at jeg har været i kamp.'” (s. 209)

Bogen kan købes hos Forlaget Reform eller Arnold Busck.



17. juni 2009

Det her handler om moral!

Når nu Godhedsindustrien vil individualisere udvisningshistorierne, så kunne de næppe få et mere velvilligt medie end DR. Søndagens 18.30-udgave af TVavisen inkluderede et klassisk eksempel på holdningsbearbejdelse. Herunder fuld transkription af Børns Vilkår kritiserer regeringen.

Mette Walsted Vestergaard, TVavisen: Det er offentligt omsorgssvigt at udvise ialt 20 afviste irakiske asylbørn, det mener foreningen Børns Vilkår i en hård kritik af regeringen. De 20 børn, som er fordel på ialt ni familier, er blandt de 272 afviste irakere, der står for at blive tvangshjemsendt fra Danmark. Et af børnene er 11-årige Elham, der har boet her siden hun var et år.

Elham, afvist asylansøger: Det her er mit tegnehæfte.

Lars Munck Rasmussen, TVavisen: 11-årige Elham glæder sig hver dag til at komme i skole.

Elham: I Kristendom der skulle vi tegne om Eva og Adam.

Lars Munck Rasmussen: – for det er trist at komme hjem til asylcenteret hvor stemningen længe har været på lavpunktet.

Elham: Så blev det til sidst sådan her, at vi fik breve om, at vi måske skulle rejse tilbage til Irak (snøfter).

Lars Munck Rasmussen: Elham har gået i dansk skole hele sit liv.

Elham: – Jeg kan ikke tale arabisk. Jeg kan heller ikke skrive, og… (undertrykker gråd).

Lars Munck Rasmussen: Vi møder Elham i Asylcenter Avnstrup på Sjælland. Hendes forældre og søskende er stærkt tynget af udsigten til at blive sendt til Irak, og har derfor ikke kræfter til at medvirke i fjernsynet. Men Elham har sagt ja til at fortælle hvordan hun har det.

Elham: Når man har boet her i så mange år, så (bliver man) rigtigt rigtigt ked af det, så er det rigtigt rigtigt hårdt at være her.

Lars Munck Rasmussen: Familien har siden de flygtede fra Saddam Hussein boet på skiftende asylcentre de sidste ni år. De mange år i uvished har gjort Elhams mor alvorligt syg, forklarer psykiater Bente Rich, der har sat sig ind i familiens situation.

Bente Rich, psykiater: Moderen er så i mellemtiden blevet svært syg gennem meget meget lang tid, og faren er derved i fare for overlastning, både ved at tage sig af hele familien, og af bekymring for hende, og børnene bekymrer sig voldsomt om deres mor.

Lars Munck Rasmussen: Elham bliver bange når hun tænker på det land, hun kun kender fra faren og fra fjernsynet.

Bente Rich: – Hvad kunne det være? (til Elham, storsmilende).

Elham: Vi har ikke set Irak, og jeg ser det kun i tv’et, og jeg ser der sker alt muligt, børn bliver stjålet og når mennesker er i bus, så er der krig, og alt muligt. Jeg bliver helt vildt bange.

Lars Munck Rasmussen: Elham venter ligesom 20 andre irakiske børn på at blive hjemsendt.

Elham: – man bliver helt vildt bange, når man kommer hjem og tænker – åh nej, tænk nu hvis politiet pludselig er hjemme hos os, og der sker et eller andet.

Bente Rich: Det kan bedst sammenlignes med, at man har anbragt dem på et skafot, og de sidder og venter på kniven skal falde.

Lars Munck Rasmussen: Bente Rich mener at alle de irakiske børnefamilier skal sikres opholdstilladelse.

Bente Rich: – man kan ikke sende familier tilbage, hvor både børn og forældre er syge.

Lars Munck Rasmussen: Også Elham har en opsang til politikerne.

Elham: De kan altså ikke være bekendt, overfor at sende andre folk tilbage, og som er vokset her og født her, og har det rigtigt skægt.

Mette Walsted Vestergaard: Som sagt er Elham bare en af ialt 20 irakiske børn, som er blevet nægtet opholdstilladelse, og som nu derfor skal tvangshjemsendes. Men det vil være et brud på børnekonventionen mener organisationen Børns Vilkår

Bente Boserup: Jamen uanset om Irak var lavet om til et stort BonBonland, så ville det ikke være et land som børnene kunne fungere i, fordi de er opvokset i Danmark, de har lært noget omkring den danske kultur, de har lært dansk sprog, de er ikke i stand til at klare sig sprogligt uddannelsesmæssigt. Så de vil virkeligt blive tabt hvis de kommer tilbage til Irak. Et land de ikke kender.

Lars Munck Rasmussen: Så hvad vil du kalde det, at regeringen vil sende de her børn hjem?

Bente Boserup: Vi synes det er stærkt kritisabelt, og uansvarligt, og det er også offentligt omsorgssvigt.

I umiddelbar forlængelse af indslaget, et interview med konservative Helle Sjelle. Hun kunne som ansvarlig politiker selvfølgelig ikke godtage DR’s præmisser.

Mette Walsted Vestergaard: Integrationsordfører for De Konservative Helle Sjelle, velkommen til. Det her det handler jo ikke om jura. De her menneskers sag er blevet behandlet, og det er retmæssigt i orden at sende dem hjem. Det handler om moral!

Ralf Pittelkow kommenterer DR’s iraker-indslag var propaganda.

Dansk Flygtningehjælp arbejder reelt for en væsentlig udvidelse af flygtningebegrebet… Det samme gør Danmarks Radio. Søndagens TV-Avis kl. 18.30 havde et indslag om, at loven ikke bør gælde for de afviste irakere med børn. Alt i indslaget var lagt til rette efter at mase seerne til at acceptere denne politiske konklusion. Fra de spørgsmål, der blev stillet, over billederne af en grædende irakisk pige til studieværtens minespil.

Intet sted i indslaget forholdt man sig til, hvorfor loven er, som den er. Intet sted forholdt man sig til, hvad der vil være konsekvensen, hvis man suspenderer eller afskaffer loven.

Den slags var uvedkommende, måtte man forstå, for dette handlede om moral. Men TV-Avisen lod, som om moralen kun kunne gå i en retning: Loven skal ikke gælde irakerne…

DR ikke så meget som strejfede andre vinkler: Den store moralske kvalitet ved en retsstat. Det moralske svigt hos de irakiske forældre, som har ladet deres børn sidde og vente i årevis. Det moralsk forkastelige i, at advokater, aktivister, præster, Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Radio og andre har pustet til irakernes forhåbninger om, at de kan blive.

TV-Avisens indslag var propaganda. Det havde et klart og entydigt politisk budskab under et journalistisk dække af, at man bare fortalte en menneskelig historie.

TV-Avisen og Flygtningehjælpen vil tilsyneladende ændre asyllovgivningen eller suspendere retsstaten. Men de leverer ikke åbne argumenter for det, så befolkningen kan tage stilling til, hvor de vil føre det danske samfund hen. I stedet bruger de stemninger som våben.

Måske skulle Danmarks Radio og Dansk Flygtningehjælp overveje at stille op ved næste folketingsvalg.”



10. marts 2009

DR gik atter efter Faderhuset – med hjælp fra ‘Landsforeningen for Mentalhygiejne’

Det er ikke et år siden DR sidst gik efter Faderhuset, og for et par måneder siden henlagde Lolland Falster Politi sagen med ordene – “Der er ikke skyggen af substans i det”. I søndags forsøgte DR igen, denne gang med hjælp fra foreningen Børns Vilkår. Spydpigen har nogle interessante oplysninger om lige netop denne kilde – “Faderhuset” og “Mentalhygiejnen”.

“TV-udsendelsen på DR 1 søndag aften 8.3.09 om nogle børns uhyggelige oplevelser under et lejrophold for nogle år siden hos den religiøse sekt ”Faderhuset” var skræmmende… Selv var jeg temmelig skeptisk, idet angrebet kom fra organisationer, der var baseret på en ideologi, som ikke syntes mindre uacceptabel end ”Faderhusets”, Mentalhygiejnebevægelsen.

Den stiftedes i 1909 i USA af psykiater Brock Chisholm. Han sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, – forestillingen om ret og vrang. – Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled.”

”Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

Bevægelsen introduceredes i Danmark i 1948 med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Mentalhygiejnen fik flere sideskud – allesammen med samme ideologi: Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, Mentalhygiejnisk Forening for Børne- og Ungdomsforsorg, Trekroner Aktiv samt BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet) som udvidedes med støtteorganisationen ”Børns Vilkår”.

Den amerikanske ideologi gik igen: børnene skulle befries fra forældrenes ”fejlagtige gamle adfærdsmønstre”… BRIS-folkene og deres ideologi for at skabe et nyt menneskesind vandt indpas i de kommunale børneværn og i statens Børnekommission! Udvilingen er beskrevet i det kristelige lärertidsskrift ”Vor Skole”.

BRIS´s moderforeningen, Landsforeningen for Mentalhygiejne, blev udsat for et kup af ideologiske modstandere, og fik dødsstødet, da rigsrevisionen afslørede dens virksomhed bag kulisserne. Organisationen BRIS (hvis bogstaver populært udelagdes som ”BarneRov I Samfundet) forsvandt også, men deres støtteforening, Børns Vilkår, lever stadig, ligesom også de mentalhygiejniske idéer, der lige som før hovedsageligt fandtes blandt psykologer, psykiatere og socialrådgivere.”

(Hanne Hostrup Larsen, tid. Mentalhygiejnen – forfatter af Børn i kollektiver, 1975)

Mere.

  • 11/4-08 DR Online – Faderhuset beskyldes for hjernevask.
  • 14/4-08 DR Online – Faderhuset anvender vold (Lotte Christiansen, terapeut).
  • Indslag på TV2 Øst (9/12-08; Faderhuset).

    21 Søndag – DR Nyheders flagskib.

  • 11/10-07 21 DR – Medierne fortsætter forherligelsen af Che… kommunistisk propaganda på DR.
  • 24/7-08 21 DR – 21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti.
  • 21/10-08 DR – Kommunister for frihed.
  • Oploadet Kl. 11:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper