8. april 2019

Ågerup om BUPL-mobilisering: “Det kan virke paradoksalt, men det er velfærdsstatens perverse logik.”

Lørdagens demonstrationer for mindstenormeringer i vuggestuer og børnehaver, handlede heller ikke om utilfredse forældre, men var også denne gang en mobilisering fra interesseorganisationerne. Blandt talerne denne gang var tv-værten Mattias Hundebøll (gift med Marie Plum, barnebarn af kommunisten Harald Plum), der på sin polterabend skød med bue og pil efter Inger Støjberg og ‘den politiske højrefløj’. Venstrefløjens overdrev.

Martin Ågerup renser luften – Pædagogerne gør vuggestuer og børnehaver til en politisk kampplads

“DR’s dokumentar ‘Hvem passer vores børn’ er den direkte anledning til demonstrationerne i dag. De præsenteres som et forældreinitiativ, men det er nu en sandhed med modifikationer. Rundtomkring i landet har pædagoger og pædagogiske ledere gjort deres for at mobilisere forældrene.

I nogle institutioner har ledelsen skrevet ud til forældrene med opfordring til at se dokumentaren. Jeg er blevet forelagt en e-mail, hvor man endda går så langt som til at fortælle forældrene, at der i deres institution hersker samme (angiveligt) kritisable forhold, som dokumentaren beskriver. Med andre ord er budskabet: Vi passer ikke jeres børn ret godt. …

En af de skyldige her er Danmarks Radio. Initiativtagerne til demonstrationerne har igen og igen henvist til DR’s dokumentar ‘Hvem passer vores børn’…

Som Berlingske Tidende har afdækket, er dokumentaren i det hele taget meget problematisk: Den bruger f.eks. forkerte, oppustede tal. Den er ikke et forsøg på at lave en nuanceret beskrivelse af udfordringerne i danske daginstitutioner, men fremsætter den påstand og anklage, at der er for få pædagoger. Men det, der er relevant at hæfte sig ved i denne sammenhæng, er, at dokumentaren retter skytset mod Christiansborg og socialminister Mai Mercado (K). Ikke imod de lokale folkevalgte.

Pædagogerne ønsker utilfredse forældre. Det kan virke paradoksalt, men det er velfærdsstatens perverse logik. Kun hvis der er generel utilfredshed, kan man få flere penge.

Timingen er perfekt her lige op til et folketingsvalg, hvor politikerne slås indbyrdes om at love flere penge til de mest højtråbende særinteresser. Bupl var lige så utilfredse, dengang normeringerne var højere

Ifølge Bupl ville de krævede mindstenormeringer bringe normeringerne tilbage til niveauet i 2009. Lad os derfor se på, hvad Bupl dengang havde at sige om normeringerne.

Til Ritzau kommenterede Bupl’s daværende formand Henning Pedersen de kommunale budgetforhandlinger med disse ord:

‘Det er en katastrofe. Man fortsætter den nedadgående spiral, man har haft i flere år. Kommunerne er så pressede på økonomien, at de trods løfter om det modsatte fra både regeringen og KL fortsætter med at forringe institutionsområdet. Bunden er for længst nået’.

I 2009 mente Bupl, at bunden var nået, at der var skåret helt ind til benet, at daginstitutionerne var presset langt ud over det acceptable, og at politikerne skulle øge normeringen. Det mener de også i 2018. Det vil Bupl altid mene. For Bupl er løsningen altid højere normeringer – ligegyldigt hvad problemet er. Og ligegyldigt om der er et problem eller ej.”

Oploadet Kl. 10:36 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. oktober 2015

Tom Jensen: Årlige brutale, katastrofale, hjerteløse, nedskæringer har givet en større offentlig sektor…

Torsdag demonstrerede elever på ungdomsuddannelser ved store arrangementer i Århus og København. Når røde organisationer mobiliserer, tages alle som gidsler – tydeligst illustreret på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, hvor eleverne valgte ikke at deltage, hvorefter lærerne nedlagde arbejdet og aflyste undervisningen. Bag ‘Uddannelsesalliancen’ står en række røde fagforeninger (BUPL, PLS, Socialrådgiverne mfl.) og elevorganisationer (DGS, DSF). Deltagende elever skulle have fravær for dagen, trækkes i SU… og have fyret deres historielærer.

“… så billeder fra dagens gymnasiedemonstrationer og kom til at tænke på at jeg, født i 1966, har levet hele mit liv i et mærkværdigt samfund, hvor konstante, årlige, umenneskelige, asociale, brutale, katastrofale, uhyggeligt hjerteløse nedskæringer i velfærden har afstedkommet en offentlig sektor der er meget større, et velfærdssystem der er blevet langt mere omfattende – og et antal offentligt ansatte som over tid bare er vokset og vokset.” (Tom Jensen på Facebook, 29. oktober 2015)

(Uddannelsesalliancen demonstrerer mod nedskæringer, 29. oktober 2015; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:37 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


3. februar 2015

Fagpolitisk heksejagt, 1995 & 2015: PMF: “… viser, hvordan faglig aktivitet kan presse nazisterne ud.”

Den yderste venstrefløj har i årtier jagtet politiske modstandere, særligt indenfor fag hvor fagforeningsaktive kommunister har sat tungt sig på magten. Det være sig eksempelvis Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Pædagogmedhjælpernes Fagforening (PMF), hvor heksejagten typisk indledes med anonym kritik af et ‘utryghedsskabende menneskesyn’.

Tilbage i 1995 lykkedes det eksempelvis at få fyret nationalsocialisten Henrik Asferg, der var pædagogmedhjælper i en børnehave i Karlslunde, da hans politiske tilhørsforhold blev problematiseret af Job og Børn, tidsskrift for Pædagogmedhjælpernes Fagforening. Officielt var forklaringen ’samarbejdsproblemer’, men ingen havde klaget over ham før fagbevægelsen indledte kampagnen, og hovedpersonen havde tidligere haft lignende stilling. Centralt i heksejagten var ifølge kilde Johan Elkjær fra Internationale Socialister (IS), der den dag i dag fungerer som skolelærer. Allestedsnærværende Jan Hoby er i øvrigt også aktiv i trotskistiske Internationale Socialister.

Mandag aften havde Deadline inviteret LFS’ Jan Hoby og konservative Rasmus Jarlov til en debat om Nicolai Sennels’ ansættelse, og det blev et 12-13 minutters studie i venstreradikal logik. Hoby, der forleden kaldte Uriasposten for ‘Breiviks venner’, kom til kort, da det kom frem at hans argumentation for 95 procents vedkommende bestod af politisk antipati krydret med barnlige forsøg på hævdelse af definitionsmagten.

Som man kunne læse i søndagens BT, så trådte Sennels sine barnesko i et venstreorienteret hippiekollektiv, og selvom han stemte på Enhedslisten da han blev myndig, så blev han hurtigt klogere. Ikke mindst i forhold til Islam, og blev hermed en direkte modstander af fagforeningskommunisten, der næsten tigger om en injuriesag.

“… skillelinjen går mellem dem der er racister, nazister, antisemitter, islamofober, og så alle os andre. Rasmus og jeg. Alle os der hylder demokratiet, hylder mangfoldigheden, hylder inklusion, og der vil jeg bare sige, at dem der står på den forkerte side, hvis værdier er i diamentral modsætning… til det den offentlige sektor står for. … racistiske kvababbelser med afsæt i hans professionelle virke… Det der er problemet, vi vil ha’ psykologer, pædagoger, skolelærere, sosu-assistenter som ikke er racister, nazister, fascister, islamofober eller antisemitter i den offentlige sektor. … Du må gerne invitere mig ind hvis du vil diskutere revolutionær praksis… Jeg er socialist, jeg er demokrat – det er derfor jeg er socialist.” (Jan Hoby i Deadline, 2. februar 2015)

(Nationalsocialisten Henrik Asferg i PMF-tidsskriftet Job & Børn, 1995/17)

“Vi skal ikke have ‘Berufsverbot’ i Danmark. Der skal ikke hverken fin- eller grovsorteres politisk til stillinger – heller ikke på det pædagogiske arbejdsmarked. Men… (PMF-organet, Job & Børn, Forretningsudvalget, 1995/17, s. 2)

“Fyringen af Henrik Asferg er en klar sejr over nazisterne og viser, hvordan faglig aktivitet kan presse nazisterne ud.” (IS-organet Socialistisk Arbejderavis, september 1995, Nr. 119, s. 8)

“Jeg er ikke kun modstander af Social dumping, men også humanistisk, pædagogisk, psykologisk og etisk dumping. Derfor ingen racistiske, fascistiske eller nazistiske psykologer, pædagoger, lærere eller socialrådgivere i den offentlige sektor.” (Jan Hoby på Facebook, 31. januar 2015)



16. oktober 2010

Dagens menneskeret: Brune dukker i daginstitutionerne

Institut for Menneskerettigheder fungerer i praksis som NGO for multikulturen, og den slags skal selvfølgelig ikke være skattefinansieret. Fra Jyllandsposten – Institut: Flere brune dukker i børnehaverne.

“Hudfarven på dukker og Lego-figurer skal afspejle, at Danmark er multietnisk, mener Institut for Menneskerettigheder og fagforeningen BUPL.

Selvværdet hos indvandrerbørn er for lavt, og derfor skal børnehaverne sørge for at have brune dukker og Legofigurer, mener Institut for Menneskerettigheder. Samtidig skal pædagogerne diskutere, hvordan de f.eks. kan markere forskellige religioners højtider…

Pædagogernes fagforening, BUPL, anbefaler flere hudfarver i legetøjet:

»Så vil de danske børn opleve, at verden er mangfoldig. Og dem, som ikke er danske, bliver afstivet lidt i deres selvværd,« siger formand Henning Pedersen.”



17. juni 2010

Østjyske SF’ere, ikke østtyske SED’ere

TV2 Østjylland bragte onsdag aften et længere indslag med de tre yngste kommunalpolitikere i Østjylland, der selvfølgelig alle var SF’ere. Her et halvt år efter valget var de ikke mere ‘idealister’, men ‘realister’, der måtte tage ansvar og foretage afgørende økonomiske proriteringer. Mindst umoden lød Kasper Fuhr Christensen fra Randers, der dog havde en kærlighed til den videnskabelige socialismes grundlægger, Karl Marx. TV2 Østjylland – Nye politikere på dybt vand.

(Karl Marx og SF’s Kasper Fuhr Christensen)

Odder-SF’eren Theis Rubinke Sørensen synes der gik lidt for meget tal i byrådsarbejdet, og de lød generelt lidt for naive. Til gengæld fik man dem så uden filter. Herunder et citat fra indslagets 18-årige Silkeborg-SF’er.

Alexander Thorvaldsen: Det er primært den der borgerkontakt, der har været det hårdeste at møde. Man bliver sådan holdt op, af sådan nogle fagforeningsfolk, og sådan noget, fra FOA og BUPL, der næsten truer på ens liv, hvad fanden er det man laver, og såen.

Oploadet Kl. 04:39 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


30. oktober 2008

Professor Steen Rønsholdt: BUPL må ikke bruge daginstitutionerne til politisk agitation

Fra 180 Grader – Professor: Pædagoger misbruger deres job til politisk agitation.

“Landets pædagoger træder i mange tilfælde langt over stregen, når de bruger deres arbejdsplads til at propagandere for politiske holdninger om, at politikere ikke bør give skattelettelser, eller at politikere der effektiviserer børnepasningen er ude på at ødelægge børns liv. Det slår professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Steen Rønsholdt nu fast overfor Ritzaus Bureau.

“De må ikke bruge deres stilling til politisk agitation. Det er uvedkommende i forhold til at passe børn. Det kan aldrig blive deres opgave at udføre indoktrinering af hverken forældre eller børn,” siger Steen Rønsholdt.

Bannere og plakater med politiske budskaber er de sennere år blevet en stadig mere almindelig del af danske forældres hverdag, når de afleverer deres børn til pasning i børnehaver og vuggestuer. Senest har pædagogernes fagforening, BUPL, distribueret en plakat til ophængning i daginstitutionerne, som protesterer mod den skattelettelse i København, som et bredt politisk flertal i Borgerrepræsentation har vedtaget.”

Oploadet Kl. 15:31 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


5. november 2007

Fagforeningernes valgkamp

Under valgkampen i 2001 påstod det LO-ejede Tjeck Magazine, at Dansk Folkepartis Søren Espersen var nazist. Han anlagde injuriesag, og den 24. februar 2004 fik han ved Østre Landsret tilkendt 25.000 kroner i erstatning. Fra denne valgkamp…

  • 4/11-07 Jyllandsposten – 3F: Regeringen løj over for de irakiske myndigheder.
  • 5/11-07 DR Online – Danske forældre vil have asylbørn i institution (Synovate Vilstrup for BUPL).
  • Flag der pryder århusianske dagsinstitutioner…

    Oploadet Kl. 05:02 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    20. september 2007

    Sæt nu der ikke var stemmer i en ansvarlig politik…

    Det lykkedes BUPL’s uofficielle kamporganisation KFO at få Ritt Bjerregaard til at trække dele af besparelserne tilbage, for sæt nu der ikke var stemmer i en ansvarlig politik. En passende kommentar…

    “Er Agitationen lidet virkningsfuld overfor de Temperamentsbestemte, saa kræver den, som vi har set, ogsaa hos Vane-Partigængerne Overvindelse af en vis Modstand, men en Modstand, som, da den blot beror på træghed, kan overvindes, navnlig hvis man er i Stand til at overbevise disse Folk om, at de har materiel Fordel af den ene eller den anden Politik, og saaledes at rykke dem over i den Klasse, der er Propagandaens taknemligste Objekter, nemlig de Profitbestemtes. Derfor lover man Arbejderne Forsørgelse, Bønderne Jærnbaner, de Industridrivende Beskyttelsestold o. s. v. Her er det virkelige Virkefelt for Valgretoriken med dens Sandhedsfordrejelser, Perfidier, tomme Løfter, og hvad andet dertil hører. Med Samfundsvellet fanger man kun nøjagtigt de Stemmer, som man kan overbevise om, at den projekterede Samfundslyksalighed først og fremmest byder dem selv personlig Fordel. Frihedsidealet trives fortræffeligt – i Teorien. I Praksis er det gaaet samme Vej som andre Samfundsidealer fra andre Kulturperioder; man opgiver Friheden for i kompakte Sammenslutninger at Tilkæmpe sig Magten, hvad der vil sige: Raadigheden over Samfundsgoderne, Friheden til at fordele dem efter Forgodtbefindende. Den politiske Agitation maa saaledles materialisere sig i stigende Grad, jo mere den historiske Udvikling tenderer til at gøre de økonomiske Spørgsmaal til de altbestemmende Faktorer i den politiske Kamp. Og at vi gaar i den Retning, kan ikke være skjult for nogen uhildet Betragter.” (Arthur Christensen, Politik og Massemoral. Til Belysning af aktuelle Problemer, Kbhn., 1911. S. 15)

  • 20/9-07 Jyllandsposten – Gerne 50 millioner ekstra, Ritt.
  • 20/9-07 180 Grader – Trods landets dyreste institutioner trækker Ritt besparelser tilbage.
  • Kilde: Kommunale Nøgletal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

    Oploadet Kl. 13:31 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    21. maj 2007

    “… paneldebat med repræsentanter fra SF, Enhedslisten og Kommunistisk Parti”

    Fra dagens 24timer.

    Kommunister sætter fokus på levevilkår
    Tusindvis af århus-borgere var i 2006 på gaden i kampen mod de forringelser, der over en bred front stod til at ramme alle velfærdsområder i byen. Kommunistisk Parti Århus sætter i denne uge fokus på velfærd på Café Oskar. I dag vil faglig sekretær for BUPL, Århus Claus Jensen holde oplæg om demokrati, strukturændringer, ændringer af velfærden og Socialdemokratiets position i forhold til Kommunistisk Parti. I morgen er der debat om Cuba med udgangspunkt i film og rejseberetninger, og torsdag er er der paneldebat med repræsentanter fra SF, Enhedslisten og Kommunistisk Parti.

    Oploadet Kl. 09:24 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    30. november 2006

    24timer i frontalangreb på VK-regeringen: Fogh ligner Poul Nyrup Rasmussen…

    Forleden kunne man læse hvorledes Fogh-regeringen efter fem år ved magten nyder en uhørt høj opbakning blandt vælgerne. 24timer headliner idag med en historie der indledes således…

    “Præcist fem år efter Fogh overtog roret på skuden Danmark, ligner Fogh sit eget skræmmebillede af forgængeren Nyrup.”

    Herefter følger så en historie, der over en helt side (s. otte) med baggrund i statsministrenes retorik argumenterer for det der i overskriften lyder: Fogh ligner sit skræmmebillede.

    Udgangspunktet for artiklen er fuldstændig absurd. Enhver der ved lidt om hvordan politik fungerer, ved jo så udmærket at oppositionen til enhver tid vil kritisere den til enhver tid siddende regering for blokpolitik, manglende lydhørhed og designerpolitik. Væsentligst for en sammenligning af to regeringer, er selvfølgelig hvad der er indført, og vælgernes dom over samme. Hvor Nyrup-regeringen lappede sig igennem udlændingepolitikken, så tog Fogh den fulde konsekvens og vendte udviklingen. Blandt andet derfor har Fogh, trods Danmarks bidrag til en upopulær krig og diverse maksimalstatskampagner, stadig opbakning fra 73 pct. af danskerne.

    Når artiklen absolut intet har med vælgeropbakning at gøre, hvad er så pointen i at give plads til følgende ‘læserpanel’ nederst på samme sider, der svarer på “Hvordan har du kunnet mærke, at Fogh har været statsminister i fem år?”

    En Jesper Antonsen “har ikke kunnet mærke nogen forskel hverken den ene eller den anden vej” og en Bente Kofoed mener ikke “denne regering har betydet de store ændringer for mig”. Det var de positive – så følger frontalangreb. En Leif Lund Pedersen fortæller blandt andet at han ikke synes “man får den samme støtte fra det offentlige, som man fik… ved tidligere regeringer”. En Susanne Heegaard er negativ over Irak-krigen, fordi “krigen er jo noget, der har påvirket mange mennesker”. Til slut en Frank Vangsgaard der tillægger Fogh en stor del af ansvaret for dårligere ‘tilbud’ han som forsørger har fået på det “det kommunale plan”. Et repræsentativt udsnit…. yeah right.

    [tryk her for læsbar udgave]

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper