1. februar 2010

Prof. Ulf Hedetoft: “Det er en klar tendens, at indvandrerne er på vej ind i middelklassen”

Mere Ritzau-kolporteret holdningsmassage fra Ulf Hedetoft og Catinét. Fra Jyllandsposten – Indvandrere rykker ind i middelklassen.

“Det går bedre med integrationen i Danmark, viser en ny undersøgelse fra Catinét.

Og selvom der stadig er mange indvandrere, der tilhører lavindkomstgruppen, så er andelen, der tjener under 100.000 kroner om året, næsten halveret på under 10 år. Samtidig sidder dobbelt så mange indvandrere i dag i eget hus sammenlignet med i 2002…

Det er en klar tendens, at indvandrerne er på vej ind i middelklassen, vurderer Ulf Hedetoft, professor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet.”

Eksemplerne virker søgte. Det er i dag næsten ikke muligt at tjene under 100.00 kroner årligt. På samme måde kan der heller ikke have været mange indvandrere med eget hus i 2002. En fordobling siger således intet i sig selv, det er først nu 2’g’erne når en alder hvor huskøb overhovedet er relevant.



31. januar 2010

Flere offentlige institutioner dropper svinekød -> ‘integrationen går fremad’

Meningsmålinger afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, og det at flere muslimer føler sig danske, behøver ikke nødvendigvis være udtryk for vellykket integration. Ulf Hedetoft er en af de integrationsforskere, der ser det som sin opgave, at integrere danskerne ind i en multikulturel verden, med rammer defineret af islam. Overfladisk succeshistorie i Berlingske Tidende (via Ritzaus Bureau) – Religion fylder mindre blandt indvandrere.

“Alt imens regeringen slås med det kuldsejlede burkaforbud og i øvrigt skærper kravene til udlændinge, der vil have permanent ophold i Danmark, så går det fremad med integrationen…

Faktisk vokser afstanden mellem den politiske debat og virkeligheden blandt indvandrere, mener professor og integrationsforsker Ulf Hedetoft fra Københavns Universitet.

– Der er en meget ringe sammenhæng mellem virkeligheden og den meget marginaliserende debat, der er politisk og i medierne. Ofte med et ubalanceret fokus på enkeltsager, siger Ulf Hedetoft, der også er formand for Nordic Migration Research, en forening for forskning i indvandring i de nordiske lande.

Ifølge undersøgelsen er andelen af indvandrere, der slet ikke føler sig danske, siden 2005 faldet fra over 30 procent til under 20 procent i 2009.”



12. august 2009

Tidligere kommunist som økonomiminister – Politiken som medie

Det vakte voldsom debat i de danske medier, da Pia Kjærsgaard (på opfordring), erklærede, at det ville være naturligt hvis Dansk Folkeparti på et tidspunkt fik ministerposter og regeringsansvar. Det hele kulminerede med en Catinét-måling for Ritzaus Bureau, og den forventelige overskrift på DR Online – Danskerne: Nej til DF i regering (9/8-09).

I mandags proklamerede Villy Søvndal på et pressemøde, at det var ‘fuldstændigt utænkeligt’, at SF ved rødt flertal efter næste valg, ikke blev en del af regeringen. Det var tilsyneladende helt ukontroversielt. Der har ikke været debat om risikoen for at få tidligere DKP-formand Ole Sohn som økonomiminister, og Catinét har heller ikke ringet mig op, for at høre om jeg syntes det ville være en god ide.

Det var Politiken der skabte debatten om Dansk Folkeparti i regering, og hensigten er ikke ligefrem en hemmelighed, hvad en ledende kommentar af redaktør Lars Trier Mogensen konkretiserer – Pump mere luft i DF.

Problemet i dansk politik er ikke, at Dansk Folkeparti er blevet så store, men snarere at oppositionen ikke har ladet udbrydergruppen fra det gamle Fremskridtsparti vokse sig endnu større…

I et dristigt træk satser Norges socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, her i valgkampens slutspurt frem mod Stortingsvalget om under fem uger på at gøre Fremskrittspartiet til hovedmodstanderen… Umiddelbart strider Stoltenbergs strategi mod alt, hvad centrum-venstrepartierne har gjort her i Danmark i de senere år for at dæmme op for Dansk Folkeparti…

Resultatet af den danske model er tvetydigt: Dansk Folkepartis politik er blevet legitimeret ved at blive kopieret, men til gengæld har pianisterne aldrig opnået støtte fra over 17 procent af vælgerne. Hverken til valg eller i meningsmålinger .

I Norge er det omvendt: Siden succesvalget i 2005, hvor Fremskrittspartiet blev det næststørste parti, har opbakningen ligget på over 30 procent. Til gengæld har partiet ingen indflydelse og har svært ved at samarbejde med andre partier…

Også i Sverige er det lykkedes for socialdemokraterne og venstrefløjen at udfordre det nationalpopulistiske parti, Sverigedemokraterna. Ikke ved at pumpe dem mere op, men derimod ved konfrontere dem direkte. Den rød-grønne konfrontationskurs i Sverige har virket så effektivt, at de borgerlige heller ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterna.”

Når Lars Trier Mogensen skriver, at socialdemokraterne i Sverige har ‘konfronteret Sverigedemokraterne direkte’, så betyder det i den praktiske virkelighed, at Socialdemokraterne bevidst har undladt at debattere med Sverigedemokraterne, af frygt for at legitimere partiets politiske synspunkter.

Politikens lederkollegium behøver ikke elske Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet eller Sverigedemokraterna, men der er noget helt galt med den demokratiske forståelse, hvis man mener det er god politisk strategi, at udskamme politiske modstandere, så de kan ignoreres parlamentarisk.

Opdate. Overskrift i Metroxpress (12/8-09): “SF vil være ryggrad i rød regering – Optimistiske toner fra Villy Søvndal og co.



23. februar 2009

Men er indvandrerne så blevet mere danske? “Ja, hvis man måler på statsborgerskab…”

Det er tilsyneladende højsæson for absurde integrationsanalyser. Fra Ugebrevet A4 – Integration på rette kurs i Danmark.

“I jubilæumsrapporten ”IntegrationsStatus – 10 år i et integrationsperspektiv” gøres der status over udviklingen fra den første til den seneste måling. Her ser man, hvordan de brede kredse af indvandrerne har reageret på et årti, hvor integrationsspørgsmål til tider har været helt i top på den politiske dagsorden. Hvor den danske udlændingedebat har nået så skingre højder, at det har vakt genlyd i de fjerneste afkroge af verden, og hvor vi med Muhammed-tegningerne for alvor fik tændt bål i gader og ambassader.

Umiddelbart ser integrationen ikke ud til at have lidt overlast, for der kan ses en positiv udvikling på stort set alle de områder, Catinét har valgt at fokusere på. To ud af tre indvandrere er i dag godt integrerede, når de selv skal sige det. Det mente kun lidt over halvdelen for 10 år siden… Danskkundskaberne er også blevet bedre blandt indvandrerne. Tre ud af fire taler i dag godt dansk mod 44 procent for 10 år siden – hvis man altså holder sig til indvandrernes egen vurdering…

Men er indvandrerne så blevet mere danske i løbet af perioden? Ja, hvis man måler på statsborgerskab, er de helt klart. Andelen af indvandrere med dansk pas er vokset fra 21 til 53 procent.

Den danske identitet har noget sværere ved at bide sig fast. Andelen, der føler sig rimelig meget eller fuldt ud som danskere er ganske vist vokset fra 8 til 23 procent, men er stadig mindre end den andel, der slet ikke eller kun i meget lille omfang føler sig som danskere. Den udgør i dag 33 procent mod 61 procent i 1999.

Flemming Mikkelsen, seniorforsker ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark og forskningschef hos Catinét, mener, at de over 20.000 interview, der er gennemført med indvandrere over de seneste 10 år, samlet set fortæller historien om en succes.

Den almindelige dansker har en anden opfattelse af, hvordan integrationen skrider frem… Det skyldes ifølge Flemming Mikkelsen dels en presse, der har haft ensidig fokus på de problematiske sider af mødet mellem forskellige befolkningsgrupper. Dels politikere, der har gjort integrationsspørgsmålet til et slagsmål.

»Det er en politisk bekymring, og det, tror jeg, hænger sammen med, at Danmark er et nyt indvandrerland. Tidligere kolonimagter som Holland og England har haft mange flere års erfaring på området og et andet beredskab til at tackle de problemer, der opstår i forbindelse med indvandring,« siger han.”



20. juni 2008

Politiken-læser: “Halalslagt dog alt, derved kan vi alle spise det”

Når liberale trænger til et par venlige ord i medierne, så udmønter det sig ofte i kvalm islam-apologi. Igår var det en Catinét-undersøgelsen om tørklæder for CEPOS. Undersøgelsen fastslog, at et flertal af danskerne (i lighed med Dansk Folkeparti), ikke ville have at myndighedspersoner bar muslimsk hovedtørklæde. Overskriften blev…

  • 18/6-08 DR Online – Danskerne positive over for tørklæde.
  • Politiken fortsætter succes’en med en tyndbenet læser-debat om mærkning af halalslagtet kød. Segmentet skuffer ikke…

    “Vi har spurgt vores læsere, om det kunne være en god idé, hvis slagterier, producenter eller butikkerne begyndte at mærke kødet, så det var tydeligt, når kødet var halal… Meningerne er delte, men størstedelen ser ikke noget problem i et sådant mærke…

    Peter Christiansen fra Vejle tager dog slet ikke et mærke så højtideligt:

    »Det ville være godt, hvis alt kød var mærket halal – det er nok de færeste, som dør, hvis dyret har fået en bøn med på vejen til dyrenes himmerrige«, skriver han….

    Andre mener, at gør det noget nemmere for andre mennesker, kan al kød sagtens blive halalslagtet.

    »Så længe dyret ikke lider. En bøf er en bøf, om så den er slagtet på den ene eller anden vis. Kan det glæde nogen, at der er sagt en bøn under slagtningen så sig en bøn. Det ændrer ikke på smagen. Halalslagt dog alt, derved kan vi alle spise det«, mener Mikkel Dalgaard fra Frederiksberg.”

    Oploadet Kl. 02:42 af Kim Møller — Direkte link75 kommentarer
    

    16. juni 2008

    Enklavedannelse, en naturlig konsekvens af multikulturen

    Når Catinét Researchen en sjælden gang ikke leverer varen, så bliver det i sagens natur lidt sværere at udfylde pladsen lige under overskriften. Ugebrevet A4 lancerer atter en succeshistorie. Fra 180 grader – Fire ud af ti indvandrere vil helst bo i en ghetto.

    “Halvdelen af indvandrerne i Danmark bor i en ghetto, hvor mindst hver anden beboer har udenlandsk baggrund, og sådan vil rigtigt mange indvandrere også helst bo. Det viser en meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ugebrevet A4.

    Således svarer 34 procent af de adspurgte indvandrere, at de helst vil bo i et boligområde, hvor halvdelen af beboerne har udenlandsk baggrund, mens yderligere seks procent foretrækker at bo, hvor der overvejende er beboere med udenlandsk baggrund. Kun 24 procent vil helst bo, hvor der højst er en tredjedel beboere med udenlandsk baggrund.

    Den manglende lyst til at leve i boligområder med en mere normal beboersammensætning slår også igennem i indvandrernes ønsker for deres børns og børnebørns skolegang. 36 procent fortrækker, at der er lige mange børn med dansk og udenlandsk baggrund i deres børns eller børnebørns skole.”

  • 16/6-08 Ugebrevet A4 – Ghetto-problemer overdrives (Hans Skifter Andersen mfl.).
  • Kun seks procent foretrækker således at bo i områder, hvor der overvejende er folk med udenlandsk baggrund. Integrationsiveren er endnu større, når hensynet til børnenes opvækst og skolegang…”

  • 16/6-08 Ugebrevet A4 – Indvandrere vil undgå ghettoer (grafik).
  • 16/6-08 Ugebrevet A4 – Børnene skal omgås danskere (grafik).
  • 

    20. april 2008

    Gruppepres eller ikke gruppepres – det er spørgsmålet

    I sidste uge var det Faderhuset, i denne uge er det en kristen amerikansk sekt. Den moralske relativering formuleres ikke altid, men ligger lige under overfladen. To af weekendens nyhedshistorier leveret af DR Online med få timers mellemrum.

  • 19/4-06 (00.16) DR Online – Undersøgelse: Tørklæder er frivillige.
  • Når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg. For mændene spiller det nemlig ikke den store rolle, om kvinderne bærer tørklæde… Blandt de interviewede er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde.

  • 19/4-08 (07.44) DR Online – Gruppepres skaber drikkeri.
  • Mange drikker på grund af gruppepres, konkluderer en phd-afhandling af Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning.

    Danske unge har Europarekord i at drikke øl og spiritus, og forklaringen kan være, at unge, der ikke drikker, bliver holdt uden for.”

    Mere om de to historier…

    1) En Catinét måling baseret på interviews, viser at muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt, især fra lande som “Libanon, Palæstina, Somalia og Irak”. Jo mere tildækket, jo mere frivilligt – social kontrol med kulturel/religiøs forankring.

  • 19/4-08 Kristeligt Dagblad – Muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt.
  • “… når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét…

    Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

    Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt. At kvinderne bærer tørklæder ser derfor ud til at være deres eget valg. Det resultat overrasker dog ikke forskningskonsulent for Catinét Flemming Mikkelsen, der står bag rapporten.

    – At kalde tørklædet undertrykkende er helt ude af proportioner. Men det ved alle, som kender miljøet godt. Derfor er resultatet bestemt ikke overraskende for os. Det er derimod meget tydeligt, at kvinderne bærer tørklæde helt frivilligt. Hvor tørklædet for muslimer er blevet et symbol på at markere sin religion, er tørklædet for modstanderne i stedet blevet et hadeobjekt, som kan bruges i kampen mod flygtninge og indvandrere. Dér er skismaet, siger Flemming Mikkelsen.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde, og for hvem religion samtidig spiller en stor rolle.

    Men blandt alle respondenterne er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    […]

    For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

    – Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.”

    2) Et ph.d.-projekt af Jakob Demant for Center for Rusmiddelforskning, problematiserer danske unges alkoholvaner, der presser andre til at drikke, hvad virker ekskluderende på ikke-drikkende.

  • 19/4-08 CfR – Liquid socialities. Approaches to youths’ alcohol experiences (Jakob Demant).
  • “This dissertation has a two-fold aim. The first aim is to develop a set of sociological, methodological and theoretical approaches for investigating how alcohol becomes central in the lives of Danish teenagers. This set of approaches acknowledges some perspectives – i.e. gender, age, friendships, fun, and partying – that are currently left out, or undertheorised, in adolescent alcohol studies. The second aim is to discuss why Danish teenagers focus so intensely on getting drunk. This question is investigated through an analysis of how alcohol functions in the leisure life of these teenagers. The dissertation is based on qualitative material: 37 focus groups with adolescents between the ages of 14 and 16. It includes a methodological paper which reflects on the constructed character of focus group data. The analysis of the material consists of four papers which draw on various theoretical approaches (symbolic interactionism, post-structuralism, phenomenology, and actor-network theory). The findings suggest that alcohol has a variety of meanings for the teenagers. Drinking alcohol is a central symbolic marker of age and gender, and as such, it is a very serious matter to teenagers. In their symbolic struggle for social recognition, teenagers constitute a drinking pressure which somewhat excludes less- and non-drinking teenagers.

    Bonus-apologi.

  • 8/4-08 Påstan.nu Rosa sätter burkaklädda kvinnor i den vackra finländska naturen.
  • “Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.

    

    26. juni 2006

    To standarder… Dansk Folkeparti får “vælgersmæk” – Det Radikale Venstre “mister pusten”

    Muhammedsagen gav umiddelbar fremgang til Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og nu hvor roen har lagt sig, er det hele ved at normalisere sig igen. Herunder lidt fra dugfriske målinger af Catinét og Gallup.

    Dansk Folkeparti, der fik 13,2 pct. af stemmerne ved sidste valg, mere end 15 pct. under Muhammedsagen står nu ifølge Catinét til 12,6 pct.

    Catinét (for Ritzaus Bureau) gætter på det skyldes partiets deltagen i Velfærdsforliget og betegner det som ‘afstraffelse’ – et ordvalg DR i overskriften gengiver som “vælgersmæk”, og i artiklen på DR Online omtaler som “en lussing”. (Lussingen går igen på TV2 Online, kanalen Villy Søvndal mener promoverer Dansk Folkeparti)

    Det Radikale Venstre der ved sidste folketingsvalg fik 9,2 pct. af stemmerne, og i april var over 13 pct., er nu ifølge Gallup (for Berlingske Tidende) nede på 9,3 pct. – stort set på niveau med sidste valg. Gallup giver ingen forklaring på nedgangen, men Berlingske Tidende antyder vagt at det er Jelveds pegen på sig selv som statsminister-kandidat der har gjort udslaget. DR godtager Berlingskes overskrift, der fortæller at partiet “mister pusten” – desuagtet at tilbagegangen længe har været et faktum. (ifl. Catinét gik DRV 2,6 pct. tilbage fra april til maj).

    [Indlandsoversigten]

    Røde Ritzau dyrker DF’s tilbagegang, og gætter på baggrunden. Artiklen når ud til alle landets medier, herunder DR som opstrammer ordlyden. Borgerlige Berlingske Tidende giver en tør analyse af DRVs tilbagegang med en intetsigende overskrift, og undlader at konkludere om baggrunden. DR tager den med i deres nyhedsstrøm uændret.

    

    31. oktober 2005

    Måske er storbyerne definitivt tabt for Venstre

    Niels Krause-Kjær skriver i dagens MetroXpress at Venstre har tabt slaget om storbyerne. Et citat:

    “Gallups målinger viser, at 35 procent af vælgerne i de fem storbyer vil stemme på Socialdemokraterne. Venstre kan ifølge målingen blot samle – og hold nu fast – 13 procent af stemmerne.”

    I sandhed skræmmende, og en udvikling ghettoiseringen af de større byer blot forstærker. [Catinét Research]

    

    22. september 2005

    Danskerne ser ikke multikultur som et mål i sig selv – hvor er problemet

    Direkte fra Dansk Flygtningehjælp [Catinet Research] til Politiken , DR Online og DR Tekst-tv:

    Klar dokumentation for at flertallet af danskerne i allerhøjeste grad betragter det som indvandrernes opgave at assimillere sig i Danmark – og ikke danskernes opgave at tilpasse samfundet de nyankomne. Absolut intet tyder på, som det fremgår af originalartiklen, at danskerne er blevet mindre tolerante. Det grunder med andre ord i en basal modstand mod manifesteret multikultur, det at dyrke multikultur som noget ønskværdigt i sig selv. Et flertal af politikere og journalister er givetvis i opposition til dette, men de første er til valg hvert fjerde år og de sidste er som Indlands-oversigten så ypperligt indikerer igang med dødsskriget.

    Opdate 27/9-05: Fra norske Aftenposten [via En dansker i Sverige] – Unge mer kritiske til innvandrere.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper