26. april 2019

Fra Enhedslisten til ikke-partipolitiske NGO’ere: GeneralsekretærJohanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet

Da jeg for otte år siden gravede lidt i AFA-kollektivet på Amicivej på Frederiksberg, fandt jeg talsmænd for Borgerinitiativet Kirkeasyl (Pelle Dragsted, senere Enhedslisten-MF’er) en logistisk koordinator i Greenpeace, og en policy- og kampagnekoordinator i Amnesty International. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell blev senere presse- og kommunikationsmedarbejder for Red Barnet. I de her bevægelser sidder der ofte ‘kommunister i toppen’, som Margrete Auken forleden pointerede.

Sidste år forlod Enhedslisten-MF’er Maria Reumert Gjerding Folketinget, for at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere på året var der så Alternativets Josefine Fock, der droppede tinget for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Nu er turen så kommet til Johanne Schmidt-Nielsen, der så sent som 2011 proklamerede at slutmålet var ‘et kommunistisk samfund’.

Her citeret fra Facebook (25. april 2019).

Jeg er virkelig glad for at kunne fortælle, at jeg tiltræder stillingen som generalsekretær i Red Barnet i Danmark, når valget har været afholdt. Og jeg glæder mig. For der findes næppe en bedre sag, end at alle børn skal have det godt. I Danmark og i verden. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn.

Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier. Og når krige og konflikter rammer, og når klimaforandringer skaber nye katastrofer ude i verden, er børnene de allermest udsatte.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan faktisk slet ikke tillade os at lade være. For beskyttelsen af børn og kampen for deres rettigheder er vores allerstørste ansvar.

Red Barnet går forrest i kampen for børns rettigheder i Danmark og i resten af verden, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed. Red Barnet er en stor organisation, og i den første tid vil jeg prioritere at lære de mange dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende.

Nu kaster jeg alle mine kræfter ind i den børnepolitiske sag. Det betyder også, at jeg efter valget lægger det partipolitiske arbejde på hylden.

… Red Barnet kæmper for verdens vigtigste sag. Jeg er så glad for at blive en del af holdet.”

(Mellemfolkeligt Samvirke mod racisme og økonomisk ulighed; Foto: MS.dk)



3. maj 2018

Headhuntet V-minister: “Danmarks problem er jo ikke, at vi har for mange udlændinge. … vi får for få.”

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding er netop blevet valgt til ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), og uanset hvad man stemmer til folketingsvalgene, så kommer der ikke til at ske noget videre med det danske samfund. De vulgærrøde gør karriere i apolitiske organisationer, og de kongeblå falder til patten. Statsminister Lars Løkke Rasmussens seneste ministerrokade illustrerer udviklingen.

Det er længe siden Søren Pind har talt om nødvendigheden af assimilation, og ny uddannelses- og forskningsminister er headhuntet – en Tommy Ahlers. Herunder lidt fra et interview med ham fra seneste valgkamp, hvor han som erhvervsmand prisede ‘drømmerne fra Alternativet’. Sakset fra Finans.dk – ‘Den mest pinlige valgkamp nogensinde’.

“Valgkampen har i den grad handlet om ting, der ‘umuligt kan være vigtige for et samfund som det danske’, siger Tommy Ahlers… Et andet eksempel er udlændingedebatten, som han vurderer som direkte ‘farlig’ for Danmark.

Danmarks problem er jo ikke, at vi har for mange udlændinge. Problemet er, at vi får for få. Vi skal sørge for, at de mest innovative, hårdtarbejdende, talentfulde mennesker ser Danmark som et sted, de gerne vi flytte til. Og vi taber den globale kamp om talent, hvis vi får et imageproblem, hvor der hedder sig, at udlændinge ikke er velkomne i Danmark.’

problemet er ‘marginalt’ i forhold til at debattere, hvordan vi bliver en ‘global magnet for talent,’ siger han. …

‘Vi skal turde diskutere visioner for det danske samfund. Og en vision kan jo ikke være, at indvandrere skal have det dårligere. Det er jo ikke en vision. Hvor er drømmene, hvor er visionerne? Det er nok det, der frustrerer mig mest.’

‘Min oprindelige pointe var også, at hvis politikerne havde erfaring med at skabe job og bygge selskaber, så ville de være langt mere bange for den her smålige udlændingediskussion, der skræmmer talenter væk.'”

(Tommy Ahlers, ny uddannelses- og forskningsminister; Foto: Youtube)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper